Præsentation Byparken Vildbjerg 10 + 7 selvstændige

Løkken Skole
Skolen ved Vesterhavet
SKOLEN VED VESTERHAVET
Tæt på både by og natur
Alle kender den betagelse, som naturen omkring
Løkken giver. Samtidig er byen den ældste bebyggelse på vestkysten af Danmark og har en lang og
fascinerende historie med forskellige epoker. Den
kystnære beliggenhed har skabt en særlig kultur, der
traditionelt har åbnet sig udad mod verden, enten ved
handel, fiskeri eller turisme. Stadig i dag emmer
byen af international atmosfære med mange gæster
en stor del af året, og dynamikken i byen har historiske rødder, fordi omstilling og tilpasning til nye
forhold altid har været byens lod.
I dag gøres dette i et stadig voksende og tæt samarbejde mellem byens borgere, handlende, foreninger
og institutioner, hvilket også giver rige muligheder
for en varieret og udfordrende skolegang.
Skolen ligger således i en by, der har lang tradition
for fornyelse og tilpasning til nye virkeligheder - og
som gennem de seneste år har erkendt, at tæt
samarbejde mellem alle kræfter er vejen fremad.
Dette samarbejde er skolen en aktiv deltager i, og ud
over daglig undervisning er skolen også byens
kulturcenter for foreninger og oplysningsforbund.
Kontakt skolen for at aflægge besøg eller
modtage et informationshæfte med mange
flere detaljer.
Hæftet kan downloades fra skolens websted eller
rekvireres i udskrift ved henvendelse til skolen.
Se også billeder fra dagligdagen og få flere informationer om skolen.
LØKKEN SKOLE & SFO
STUDIEVEJ 8 - 10
9480 LØKKEN
7233 4130
TRIVSEL OG FAGLIGHED
• Plads til alle
• Stor trivsel
• Høj faglighed
• Nærhed og sammenhold
• Ansvarlige eksperimenter
WWW.LOEKKENSKOLE.SKOLEINTRA.DK
• Samarbejde
Skolens dagligdag
Trivsel og faglighed

Plads til alle
Skolens dagligdag hviler på
5 grundværdier: Tryghed,
ansvarlighed, respekt,
fællesskab og livsglæde.
I klasserne arbejdes der
løbende med værdier, bl.a. i
klassens tid, og klassemøder
er udbredte trivselstiltag på
skolen.
3 lærere er tilknyttede som
trivselspersoner, og der
tilbydes specialundervisning
i perioder.
Skole/hjem-samarbejdet
Skolen har tradition for et aktivt bestyrelsesarbejde.
Både bestyrelse og skole lægger afgørende vægt på
den gensidige tillid og forpligtelse mellem skole og
hjem, og ud over de almindelige forældremøder og
skole/hjem-samtaler arrangeres der efter behov
møder til afhjælpning af akutte situationer og
planlægning af mere langsigtede indsatser, fx
familieklassen, med deltagelse af skolens
speciallærere og specialister fra pædagogiskpsykologisk rådgivning.
Anvendelse af ForældreIntra til den daglige
kommunikation mellem skole og hjem er udviklet
med stor succes gennem de seneste år og danner
grundlaget for samarbejdet.
Lærerteams i faserne
(indskoling, mellemtrin og
udskoling) samarbejder tæt
både om de personlige,
sociale og faglige mål for
eleverne, og skolen har et
yderst velfungerende samarbejde med pædagogiskpsykologisk rådgivning og
sundhedsplejersken. Derfor
møder vi lærere, der hurtigt
og effektivt samarbejder om
at finde holdbare udveje på
bekymringer om elevers
trivsel og faglige udvikling.
Hvert år er der mindst 4
temauger på skolen. Det
sædvanlige skema lægges til
side, og der arbejdes med
særlige temaer. Det kan være
på årgangen, i faserne eller
på tværs af samtlige klasser.
En gang om måneden mødes
alle eleverne til fælles
morgensamling i aulaen, og
der er jævnlige samlinger i
hver fase.
Årets skolefest finder sted i
august måned, og omkring
jul er der talrige traditioner
fælles for alle og i faserne i
samarbejde med elevrådet.
I indskolingen arbejdes der
på tværs af klasserne, og i
udskolingen er eleverne
afgørende med til at beslutte,
hvilke valgfag der skal
udbydes.
Eleverne fra mellemtrin og
udskoling har deres idrætstimer i Løkken-hallen i gåafstand fra skolen.
Hvis vejret tillader det,
afholdes der hvert år en Store
Badedag for hele skolen, og
sidste dag før efterårsferien
står i motionens tegn for alle.
Så ofte som muligt deltager
klasserne i kulturelle
arrangementer uden for
skolen, primært i Hjørring.
Den årlige skolefest ligger i
starten af skoleåret, og der er
Haloweenfest og skolefester
for de mindste og mellemtrin, mens udskolingen byder
på en gallafest sidst på året.
Også ungdomsklubben har
spændende og gratis tilbud
for eleverne i udskolingsafdelingen. Læs mere på...
www.ungihjoerring.dk/klubber
Skolens historie
Løkken Skole og John
F. Kennedy
Løkken Skole blev indviet
præcis den dag, da præsident John F. Kennedy blev
myrdet, d. 22. november
1963.
En ny centralskole så dagens
lys i den nordlige udkant af
byen til aflastning og
efterhånden overtagelse af
eleverne fra Løkken by og
omegn.
Den gamle skole over for
kirken, nu kulturhus
LøkkenStrand med bl.a.
bibliotek, billedsamling og
lokalhistorisk arkiv, var
blevet for lille, og en ny og
moderne skole så dagens lys.
Her skulle der ikke gå lang
tid, før pladsen igen blev for
trang, så indskolingsafdelingen “Myretuen” blev bygget
til.
Kort før den sidste
kommunesammenlægning
fik skolen opført en ny, central afdeling med kontorer,
bibliotek, toiletter, skolebod,
lærerværelse og mødelokaler.
Den gamle inspektørbolig
blev forvandlet til SFO´en
“Fristedet”, og pedelboligen
skiftede ham til ungdomsklub for de 13-18-årige.
I dag har vi en moderne, 3faset skole med ca. 250
elever i tæt samarbejde med
de lokale omgivelser i et
skolecenter sammen med
Hundelev og Vrå.
Det seneste tiltag er de
forskellige områder af Byens
Legeplads, der nu for alvor
tager form til gavn for både
elever og byens gæster.
En større renovering ser ud
til at blive en kendsgerning i
løbet af 2011, og der arbejdes
løbende på at holde skolen så
opdateret og moderne som
muligt.