603-157373 NVA/nva
08.06.2012
Tale på Himmelbjerget 10. juni 2012 til garanter i Sparekassen Østjylland
Skriftlig version.
1. Hvad er det realistisk at prøve at opnå
2. Hvordan kommer vi videre, og
3. Hvad kan det kost at prøve
Lidt om mig selv

Advokat, partner i HjulmandKaptain med kontor i Aarhus

25 års arbejde i den finansielle sektor, forsikring, pension, investeringsforening

Ansat som underviser og forsker på Aarhus og Københavns universitet, herunder ikke mindst.
o
Et særligt projekt for Københavns universitet efter finanskrisen i 2008 om ansvar for investeringsrådgivning, herunder ansvar i forhold til garanter
Hvad er mulighederne:
Ingen kan, før en sag rejses, give nogen garantier for, at det kan lykkes. Enhver sag indebærer en risiko. Om
risikoen er stor eller mindre afhænger af, hvordan lignende sager er blevet afgjort og om denne sag ligner
de tidligere.
Indtil 2008 havde ingen garanter i sparekasser nogensinde tabt penge. Af gode grunde havde ingen derfor
prøvet at kræve erstatning for tab på garantbeviser. Så krakkede Løkken Sparekasse og Spar Mors. Det
førte til en række sager med krav om erstatning, men da sådan noget tager tid, er ingen sager endnu afgjort endeligt. Af de afgørelser, der er kommet, kan man udlede, (og langt det meste stammer fra Løkken
Sparekasse):
Næsten alle garanter har sagt, at de måske nok var klar over, at de var garanter, men ikke havde fået ordentlig information om, hvad det betød. I materialet vedrørende garantkapital havde sparekassen ensidigt
1
fokuseret på fordelene men ikke nævnt noget om risikoen (eller ikke nævnt det på en ordentlig måde).
Løkken Sparekasse fik derfor en påtale af Finanstilsynet for materialet.
Jeg har set en brochure for Sparekassen Østjylland og mener man kan sige det samme som om Løkken.
Fordelene er udførligt beskrevet men ikke risikoen, som kun nævnes ganske kortfattet. Det er ikke nævnt,
at garantbeviser ikke kan hæves (efter vedtægterne har ingen garanter krav på, at kunne hæve garantkapital). Jeg synes derfor, sagen om Sparekassen Østjylland ligner sagen om Løkken Sparekasse.
I en række sager fra Løkken (men ikke alle), har garanter fået medhold i, at der ikke var givet ordentlig information om, hvad det ville sige, at være garant, og at indskuddet som følge deraf skulle anses for et almindeligt indlån. Da Indskydergarantifonden dækker almindelige indlån op til 750.000 betyder dette, at
denne del af garantkapitalen dækkes af Indskydergarantifonden.
Praksis viser, at navnlig børn (børneopsparinger) er beskyttet. Jeg har lagt mærke til, at mange af jer har
haft børneopsparingsmidler anbragt i garantkapital. Jeg har også lagt mærke til, at mange har tegnet kapitalen sent, nogen endda efter det tidspunkt, hvor man ikke kunne sælge beviserne igen
Den ene mulighed er altså at få garantkapital gjort til almindelig indlån.
Den anden mulighed er at undersøge om ledelsen har udvist forsømmelse. Først og fremmest, fordi ledelsen har ansvaret for, at kunderne får ordentlig information, og at man ikke modtager garantkapital på et
tidspunkt, hvor man ikke med sikkerhed kan betale pengene tilbage. Nogle vil så spørge, om det hjælper
noget, ledelsen kan vel næppe betale 250 mil. garantkapital. Det kan de nok ikke. Men næsten alle finansielle institutioner har en forsikring for ledelsens ansvar. Måske ikke med 250 mil. dækningssum. Så alle
pengene kan ikke hentes hjem ad den vej. Men en del af tabet kan i så fald dækkes.
I Løkken har man prøvet af føre sagerne ad disse to spor og fået fri proces til det første men ikke det sidste.
Det er mit forslag at vi undersøger det samme her.
Jeg har også fået forslag til andre, man kunne sagsøge. Sparekassen Kronjylland og Finanstilsynet har været
nævnt. Lad mig sige rent ud, at det tror jeg ikke på. Sparekassen Kronjylland har købt en del af Sparekassen
2.
Østjylland (reelt af Staten). Man kan ikke tvinge en køber til at købe mere, end han ønsker, og jeg ikke se,
Kronjylland har gjort noget forkert i den forbindelse.
Finanstilsynet har lukket Sparekassen og afviklet den over en weekend. Det er Tilsynets opgave at holde
øje med danske pengeinstitutter og først og fremmest sikre, at almindelige indlån bliver sikret. Det har
man gjort. Og det må nødvendigvis gå hurtigt. Om man skulle have grebet ind tidligere eller senere, kan jeg
ikke vide. Men opgaven er vanskelig og jeg er sikker på, at en dommer vil give en vis margin for fejlskøn,
når man skal træffe så svære beslutninger så hurtigt.
Spørgsmål 2, hvordan:
Sager kan rejses enten ved domstolene eller ved Pengeinstitutankenævnet.
Det sidste er det hurtigste og billigste (I kan gøre det selv). Til gengæld kan I ikke få sikkerhed for at afgørelsen bliver fulgt, ankenævnets afgørelse er ikke bindende. I kan også risikere, at Nævnet ikke vil tage
stilling til sagen (nævnet behandler kun sager på skriftligt grundlag). Endelig kan I ikke få fri proces eller
dækning fra jeres retshjælpsforsikringer til at få sagerne behandlet ved nævnet.
Enhver af jer kan forsøge (man kan også gå flere sammen og klage flere og dermed dele evt. udgifter). Risikoen er begrænset. Men det mest sandsynlige er, at Nævnet ikke vil tage stilling til sagen.
Med hensyn ti l domstolene kan man sagsøge sammen gennem en forening (gruppesøgsmål). Det gør det
nemmere og billigere for den enkelte, og jeg har derfor anbefalet at man stifter en forening af garanter i
Sparekassen Østjylland til at stå for sagen. Sådan har man gjort i Løkken.
Man kan også sagsøge selv, dog kan man ikke gøre begge dele. Om man er bedst tjent med, at sagsøge selv
eller gennem foreningen afhænger af flere ting. Har man en ”typisk sag” vil jeg anbefale foreningen. Ellers
vil jeg anbefale at man sagsøger selv.
Hvad er risikoen ved at prøve
Foreningen kan søge om fri proces. Hvis det bevilges, er risikoen ved at sagsøge gennem foreningen alene
kontingentet til foreningen.
3.
Man kan også anmelde sagen på jeres retshjælpsforsikringer (hvis man er privat). I så fald er risikoen selvrisikoen, typisk 10 % min. 5.000, idet jeg regner med at sagen ikke vil koste mere end forsikringens maksimum, 100 t. kr.
Tilbud herfra.
Jeg har tilbudt foreningen at lave og sende fri proces ansøgning om anmeldelse til foreningen, således at
der kun er honorar, hvis ansøgningen bevilges. Jeg er altså klar til at tage risikoen for at begge dele afslås.
Nogen af jer skal nok have lidt rådgivning om I skal gå via foreningen eller selvstændigt. Det kan vi gøre for
små penge, kan vi organisere det effektivt evt. med foreningens hjælp, bliver det billigt for den enkelte.
Tilsvarende kan vi aftale en pris for en fælles klage til Ankenævnet for dem, der måtte ønske det.
Og endelig kan I jo komme herop bagefter, det er helt gratis ….
Lidt praktisk
Et stort praktisk arbejde venter, før vi kan komme i gang:

Finde ud af, om der er tilslutning til foreningen

Hvem skal sagsøge selv, gennem foreningen eller evt. Pengeinstitutankenævnet?

Hvem er vores modpart (udover ledelsen for denne del af sagen?)

Hvordan sikrer vi en effektiv kommunikation?
Husk i øvrigt at anmeld jeres krav i konkursboet (der kan blive dividende), vær opmærksom på tidsfristerne. Renter kan nok ikke beregnes nøjagtigt, men angiv at der kræves renter. Bed om bekræftelse på, at
anmeldelsen er modtaget.
10062012/nva
4.