8 qp Nr. 1 I 2013 Maskinmastodonten på Blegdamsvej II I forlængelse af artiklen i bladet i sidste nummer fortsættes her historien om Danmarks hidtil største værktøjsmaskinproducent, Nielsen & Winther A/S, hvor vi nu er nået midten af 1870´erne, hvor smeden Chr. Nielsens drøm om at blive en stor maskinbygger er ved at blive realiseret. Af Svend Emme [email protected] års-jubilæum i 1917. Det kunne være skrevet i går. I en alder af godt 40 år fik Christian Nielsen sammen med kompagnonen William Winther, en international anerkendelse i 1878 med en bronzemedalje for en drejebænk på Paris-udstillingen. Nielsen & Winther, N&W, på Blegdamsvej i København var ved at blive kendt ude i verden som maskinproducent. Man ansatte yderligere civilingeniører i virksomheden og firmaet voksede voldsomt. ”Det er en interessant kendsgerning, at man ved studiet af industriens historie kan føre mange af nutidens livskraftige og moderne industrier tilbage til enkelte skikkelser, der overalt har en forbavsende ensartet karakter: Den industrielle pioners. Det er den som for et par menneskealdre siden lagde den første grund til det fundament, hvorpå vor egen tids tekniske udvikling bygger. Over mange af disse virksomheder - som kan føres tilbage til sådanne mænds grundlæggende arbejde - er der et særpræg af enkelt personer med overskud af kraft, kreativitet og vilje til at forfølge deres mål i mod- og medgang.” Nogenlunde sådan skrev cand. polit. Povl Drachmann i sit oplæg til et festskrift i anledningen af firmaets 50 VIND I SEJLENE Hjemmefødningen Chr. Nielsen, smeden fra Tårbæk med den stærke fysik efter mange timer ved ambolten var - da William Winther trådte ind i firmaet i 1871 med sit store tekniske talent, viden og erfaring på området metalbearbejdning og maskinbygning - stadig den bærende kraft i firmaet. Winther var den belevne verdensmand der forstod at tale for sig, for at sælge og skabe kontakter på eksportmarkederne. Han skabte det merkantile grundlag for N&W’s eksportvirksomhed, men sammen skabte de to det fundament, som senere ledere af firmaet byggede videre på. De to var yin og yang. De satte turbo på virksomheden og byggede maskiner efter opgave, først og fremmest til hjemmemarkedet. Som nævnt fik firmaet i 1878 sin første virkelige internationale anerkendelse med en bronzemedalje for en N&W-drejebænk udstillet i Paris. Samme år fik man den første vigtige - viste det sig senere - ordre af mange efterfølgende store militære bestillinger, her i første omgang til Søminekorpset. Vi må tro, at Chr. Nielsens arbejdsindsats som ung smed VÆRKTØJSMASKINER 2014 1.-4. APRIL 2014 ODENSE CONGRESS CENTER FOKUS PÅ KØLE-/SMØREMIDLER Reservér stand på www.vtm2014.dk på Orlogsværftet har været medvirkende til at give ordren den rigtige adresse. Med flere ben at stå på voksede fabrikken støt. Foruden hærderi som var et af firmaets specialer, fik man eneret til fremstilling af maskiner til hestesko, samtidig med at man havde en solid egen produktion af snittappe. Men værktøjsmaskiner og især drejebænke i en bred vifte fra små gørtler- og urmagerbænke til store drejebænke som opgavebestillinger var firmaets kerneområde. Chr. Nielsen vidste godt at han skulle specialisere maskinproduktionen og skabe en egentlig serieproduktion, som man praktiserede det i udlandet. Han manglede imidlertid store samlede ordrer på mange ens maskiner, for at kunne gøre det. Men de kom omsider fra eksportmarkedet, hvor konkurrencen med billige værktøjsmaskiner fra især Tyskland og Belgien var hård. N&W svarede igen og markerede sig med at bygge maskiner af højere kvalitet. KØBENHAVN VOKSER Fra 1860 til 1880 steg befolkningstallet i København fra 100.000 til 250.000. Afvandringen fra landbruget til bysamfundene var begyndt. Og folk der tidligere havde levet på landet i pagt med naturen blev nu stuvet sammen i byen og blev fabriksarbejdere. Der var således masser af arbejdskraft, da N&W flyttede virksomhedens hovedkontor til et stort nybyggeri på Blegdamsvej 60. Herfra det nye domicil og over et areal på godt 15.000 kvadratmeter ned til Ryesgade blev området i årene efter fyldt op med store fabriksbygninger. Her blev der blandt andet plads til kontorer og tegnestuer, men også til en stor tandhjulsproduktion til drejebænkene. N&W Fabrikskomplekset på Blegdamsvej blev, som virksomheden voksede, udbygget helt ned mod søerne, der dengang dannede skel mellem det nye industriområde og det centrale København. førte i de år an i udviklingen af tandhjulsteknikken der blandt andet førte til udgivelsen af en i gennem mange år meget brugt lærebog i tandhjulsberegning. Det var også årene hvor cand. polit. P.N. Holst og senere konstruktøren J. Carøe blev knyttet til firmaet. Carøe kom lige fra en ansættelse hos den berømte værktøjsmaskinfabrik Pratt & Whitney i USA. Både han og Holst lærte gennem længere ophold i USA, hvordan en moderne og rationel seriemaskinproduktion var organiseret med blandt andet indførelsen af Jigs, borekasser, opspændingsværktøj og frem for alt tolerancesystemer som en forudsætning for at de enkelte dele i maskinerne var vilkårligt udskiftelige. Det gav starten til at N&W, en del år senere, med virkelig serieproduktion, kom op på at producere 100 drejebænke om ugen. MADSEN-GEVÆRET I slutningen af 1880’erne og op til århundredeskiftet blev, trods flere arbejdskampe og strejker, gode år for N&W. En stor statslig bevilling på 8,4 millioner kroner til bygning og etablering af en geværfabrik i Frihavnen blev, med en ordre til N&W på specialmaskiner til geværproduktionen, af stor betydning. Også her kunne man for første gang sætte en egentlig serieproduktion i gang. Og fra Søminekorpset og Hærens Laboratorium kom der store ordrer, der mundede ud i helt nye maskintyper, nemlig hydrauliske presser til patron- og granathylstre. Nederlaget til Tyskland i 1864 med tabet af Holsten, Lauenburg, Slesvig og Sønderjylland op til Kongeåen ved Kolding - en tredjedel af riget - sved stadig. På eksportmarkedet gik det fremad, blandt andet med betydelige ordrer fra Rusland i 1891 på specialmaskiner, værktøjsmaskiner og hesteskomaskiner, og på hjemmemarkedet påtog N&W sig at levere specialudstyr til B&W’s skibe samt vakuumkoblinger til DSB. ET LØFT Højtuddannede folk, som civilingeniører fra Polyteknisk Læreanstalt, begyndte i årene fra 1880 og frem at sætte deres præg på udviklingen i metalindustrien. Hos N&W på Blegdamsvej forstod de to veteraner Nielsen og Winther, at teknologien pressede sig på fra de udenlandske fabrikker. Med P.N. Holst og Carøe i spidsen og dygtige konstruktører på tegnestuer og værksteder blev der i årene frem lagt store kræfter i at gøre N&W til en supermoderne virksomhed. Årene i starten af 1900 tallet var også utrolige vækst år. I 1904 havde man 120 timelønnede, men 12 år senere i 1916 var der 1.200 mand beskæftiget ved maskinerne. Det medførte naturligvis et næsten konstant byggeri og flytning af fabriksafsnit, hvilket også førte til divisio- nering af de forskellige faste produktioner som drejebænke, fræsemaskiner, snittappe og centrerpatroner. Og det var de år hvor man gennemarbejdede og omlagde alle produktionsprocesser til effektiv og topmoderne styring fra ordreudskrivning, tegningsdokumentation over fremstillingsprocedure til kvalitetskontrol og levering. Reorganiseringen afsluttedes endelig i 1912. Men da havde man også i ekstra travle perioder 400 til 500 mand i arbejde hos underleverandører for at følge trit med salget. Århundredeskiftede varslede de nye tider hvor de to iværksættere, der var ved at blive gamle, oprettedes Aktieselskabet Nielsen & Winther i 1896 med Kaptajn J. Rambusch - der kom fra geværfabrikken - som bestyrelsesformand. De to gamle iværksættere der havde været hele udviklingen igennem, nåede lige at se konturerne af den kæmpekoncern, som N&W godt 20 år senere havde udviklet sig til ved 50 års-jubilæet 1917. Læs videre i næste nummer I tredje og sidste artikel om Maskinmastodonten på Blegdamsvej vil vi berette om at eksporten er nået vidt omkring på verdensmarkedet, mens man hjemme forsøger at starte en egentlig produktion af jagerfly til militæret. Nielsen & Winther var blevet en storkoncern i dansk metalindustri.