Læse mere.. - Tuborg Nord Bådelaug

DANSK SELSKAB FOR
OTOLARYNGOLOGI
HOVED OG HALSKIRURGI
21. maj 2012
Formandsberetning, DSOHH, 2011-12
Generalforsamlingen 24. maj 2012
Foreningens tilstand
Ifølge udskrift fra Lægeforeningens registreringsafdeling fra d. 11/4 2012, har der
siden sidste generalforsamling været en netto-tilgang på 10 medlemmer; Nye
medlemmer ønskes selvfølgelig velkommen i kredsen. Vi er nu i alt 625 medlemmer
(heraf 617 med stemmeret).
Medlemmerne fordeler sig således:
447 ordinære medlemmer
10 udlandsboende
149 ikke erhvervsaktive eller over 70 år
8 æresmedlemmer
4 korresponderende medlemmer
7 ekstraordinære medlemmer i medicinske selskaber
”Yngre læger”-organiserede udgør ca. 30% (181 medlemmer). Heraf kvinder 43%
(1% tilvækst).
”FAS”-organiserede udgør 43% (268 medlemmer). Heraf kvinder 28% (3% tilvækst).
Der i øjeblikket udnævnt otte æresmedlemmer:
1989
Nils-Gunnar Toremalm
1993
Mirko Tos
2000
Ole Greisen
2001
Chr. Brahe Pedersen
2001
Erik Peitersen
2007
Poul Bretlau
2008
Per Bonding
2008
Karsten Ejsing Jørgensen
2011
Jens Thomsen
Æresmedlemmer er principielt kontingentfri (men er ofte over 70 år og dermed
alligevel kontingentfri).
Medlemmer der er afgået ved døden
I løbet af det forløbne år er 5 medlemmer afgået ved døden:
Peter Borum Bojsen, 1947-2011
Kandidat 1974, overlæge dr. med., Søborg
Peter startede sin karriere i specialet som reservelæge på Rigshospitalet hos professor
HK Kristensen. Han skrev disputats om intranasal ipratronium. Som 40-årig blev han
overlæge på Glostrup Hospital og var et farverigt medlem af ”de 3 musketerer”
sammen med afdøde kollegaer Torfinnur Rubæk Nielsen og Tom Vimpel. Peter var
siden ledende overlæge på Roskilde. Peter havde desuden flycertifikat. Der var altid
liv og glade dage omkring Peter.
Hans Henrik Schousboe, 1939-2011
Kandidat 1966, speciallæge, Odense
Efter stillinger i Odense, Slagelse og Hjørring nedsatte Hans Henrik sig i 1977 som
praktiserende speciallæge i Odense og udgjorde den 3. generation af familien
Schousboe indenfor OLR. Hans Henrik’s søn Lars Peter (overlæge i Vejle) har sikret
familiens fortsatte virke i vort speciale.
Tibor Kodra, 1946-2011
Kandidat 1975, Speciallæge, Næstved
Tibor var praktiserende speciallæge i Næstved. Tibor døde ensom og forladt.
Malene Vejby Mortensen, 1966-2011
Kandidat 1996, 1. Reservelæge, ph.d., Århus
Malene forsvarede sin ph.d.-afhandling om tolkning af lyd i hjernen vha. PETscanninger i 2005. Malene blev speciallæge 2010. Marlene døde efter lang tids svær
sygdom kun 44 år gammel efterladende sig to børn. Malene er savnet indenfor
specialet.
Marianne Dalgaard, 1945-2011
Kandidat 1974, Speciallæge, Holstebro
Efter ansættelser i Holstebro, Århus og Vejle, nedsatte Marianne sig i Harrislee,
Sydslesvig, Tyskland frem til 2006 og derefter som assisterende speciallæge samt det
sidste år som partner i samarbejdspraksis i Holstebro.
Marianne var dygtig og behagelig. Hun var højt elsket af sine patienter.
Jeg vil bede jer om at rejse jer for at mindes og ære disse medlemmer. Tak.
Selskabsmøde
Vi har afholdt et møde i DSOHH regi i løbet af 2011.
Der blev afholdt et meget velbesøgt forårsmøde her på Nyborg Strand.
Mødet blev åbnet med et tema om vestibulogi med Karen Atkins, Florida, USA som
fortalte om de landvindinger der har været på området indenfor specielt BPPV.
Anledningen var at Danmark som det første sted i Europa har fået en såkaldt Epley
Omniax stol. Et andet stort tema var laryngologi, hvor Odense Universitetshospital
præsenterede 3 gode foredrag. Efter generalforsamling og gallafest, var lørdagens
hovedemne audiologi. Begge dage var der adskillige gode frie foredrag, som om
lørdagen blev afsluttet med Alcon-priser til de bedste foredrag fra yngre kolleger samt
pris for bedste poster.
Der var igen positive tilbagemeldinger fra medlemmer og sponsorer om mødet, både
hvad angår det faglige og sociale, dog med ønske om mere tid mellem foredrag til
diskussion. Desuden synes et tilbagevendende problem at være muligheden for
overnatning på Nyborg Strand. Der synes kronisk at være for få værelser. Vi vil derfor
næste år (2013) - som noget nyt – foreslå at anvende Comwell Kolding, som dog også
har værelseskapacitetsproblematik, men som synes at være mere fleksible mht.
faciliteter etc. Næste gang igen (2014) vil det nationale årsmøde blive sammenlagt
med det Nordiske årsmøde, som denne gang kommer til at foregå i København på
Tivoli Kongrescenter.
Ved generalforsamlingen i 2010 blev det bestemt, at de møder der traditionelt er
blevet afholdt i november skulle afskaffes. Dette skyldes, at disse møder ofte var
meget ringe besøgt. Det blev til gengæld bestemt, at dette møde om foråret skulle
udvides til 2 hele dage, og i øvrigt at det skulle flyttes til torsdag og fredag, – og det
er så dette møde vi er i gang med! Argumenterne var blandt andet, at denne
mødeform med succes var praktiseret i del-organisationerne, og vi fik bekræftet, at
det ikke er et større problem for de praktiserende. Desuden har den ”sultne” mange
andre mødetilbud både nationalt og i udlandet.
Det er vigtigt, at vi får en evaluering af årsmødet. Selskabets sekretær vil efter mødet
udsende et elektronisk evalueringsskema. Blandt dem der svarer, vil der også i år
blive trukket lod om en vinpræmie, som sendes til den heldige. Hvis der er emner I
ønsker taget op, hører vi også meget gerne om dette. Det kan også anføres på
evalueringen, men ellers blot mailes til en fra bestyrelsen i løbet af året.
Planlægningskomiteen har i år atter bestået af bestyrelsen, men vi har også bedt om
ideer fra fagets professorer og formændene for delselskaberne. Specielt Liviu har lavet
en meget stor indsats, det vil vi alle gerne takke dig for.
I år er der igen indtjeningsmuligheder for Yngre Læger fraktionen. Dette sker via en
flot sponsorering fra Alcon, og vi håber at denne ædle konkurrence, kan stimulere de
yngre i deres videre forskning. Som tidligere er der en pris for bedste foredrag på
5.000 kr., der er to priser på 2.500 kr. til de næstbedste og også 2.500 kr. til bedste
poster. Vi vil gerne takke Alcon for atter at ville sponsorere præsentationerne.
Årsmødets program med abstracts og generalforsamlingsindkaldelse bliver I i øvrigt
ved at kunne ses på hjemmesiden.
Aftenens arrangement har vi alle i bestyrelsen mere eller mindre stået for, og i år får
vi et større orkester med flotte forsangere og bredt dansevenligt repertoire. Festlige
indslag er meget velkomne som vores toastmaster vil sortere, så de kommer i en
formentlig progressiv rækkefølge!
Speciallægeuddannelsen
Ad hoc-udvalget udførte i 2009-10 et meget stort arbejde med revision af
målbeskrivelsen. Et problem har været speciallægepraksisophold i Uddannelsesregion
Øst (se evt. tidligere formandsberetninger). Det ser nu endelig ud til at være lykkes
med en aftale som har tilfredsstillet alle parter, således at man fra efteråret vil kunne
tilbyde alle kursuslæger ½ år ophold hos praktiserende speciallæge i øre-næsehalssygdomme.
Lærebog
Specialet har nu fået ny lærebog som efteråret 2011 blev præsenteret. Lærebogen
som er skrevet af mange gode kollegaer og redigeret af specialets professorer
Therese Ovesen og Christian Buchwald har generelt fået en god modtagelse. Jeg er
dog oplyst om at der er et par småjusteringer på vej til næste oplag. Lærebogen er
vigtigt, idet den er specialets ansigt udadtil specielt så længe vi i specialet ikke har
udarbejdet diverse nationale retningslinjer. Tak til professorerne og forfatterne i
bogen.
Ansættelsesudvalg
Ansættelsesudvalgene i de tre uddannelsesregioner fungerer med lokale medlemmer
og de to gennemgående repræsentanter Søren Hansen (som har afløst Line
Springborg) fra YO og Viggo Balle fra FAS; vi takker også dem for den store indsats.
Man tager aktuelt ikke alle ansøgere til interview ved vurderings- og
ansættelsesmøderne, der er blevet mere standardiserede, således at
ansættelsesproceduren er mere gennemsigtig både for ansøgerne og bedømmerne,
men alle ansøgninger bliver selvfølgelig vurderet, og der gives skriftlig feedback, til
dem der ikke bliver indkaldt. Procedurerne ved de tre uddannelsesregioner afviger lidt
fra hinanden.
Inspektorordningen
Der er en velfungerende inspektorordning som kommer på besøg rundt om i landet.
Der planlægges så vidt vides et besøg i København i det kommende år. Afdelingerne
modtager egen inspektorrapport. Det er desuden muligt at sammenligne kvaliteten af
uddannelsen generelt og på tværs af afdelingerne, da inspektorrapporterne er
tilgængelige på SST hjemmeside (www.sst.dk).
Professorplan
Der er i Danmark for tiden kun to professorater (København og Århus). Sammenlignet
med vores nordiske broderlande, er det meget få. Bestyrelsen har derfor aktivt
forsøgt at påvirke regioner og universiteter for at opprioritere specialet med flere
professorater. Uden at jeg på nuværende tidspunkt kan gå i detaljer, vil det kunne
røbes at det ser fortrøstningsfuldt ud. Det ser ud til at er udsigt til foreløbig tre
professorater indenfor de kommende par år og flere er i støbeskeen. Der er dog tale
om lange og omstændelige processer, hvorfor man må væbnes med tålmodighed.
Dimensioneringsplanen
Lægeprognosen – Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan – justeres hver 4. år. Da
den forrige var temmelig urealistisk, har der selvstændigt og via Kirurgisk Forum
været rettet henvendelse til LVS og SST om, at der var udsigt til at blive uddannet for
mange speciallæger med den 2008-2012 plan. F.eks. forudsetes det, at der i 2020
ville være 150 for mange speciallæger i ORL. SST har derfor justeret antallet af
uddannelsesstillinger i seneste dimensioneringsplan 2013-17:
Hoveduddannelse 2013-2017
Oto-rhino-laryngologi
Danmark
18 (tidl 24)
Øst
8 (tidl 11)
Introduktion
2013-2017
Oto-rhino-laryngologi
Danmark
Øst
27-36 (tidl 36-48) 12-16
Syd
4 (tidl 5)
Nord
6 (tidl 8)
Syd
6-8
Nord
9-12
Tal nævnt i parenteser er 2008-12 dimensioneringsplanens antal af uddannelsesstillinger.
Visioner i audiologien
Bestyrelsen har gennem de senere år gentagne gange diskuteret situationen med
vigende interesse og aktiviteter indenfor hospitalsaudiologien. Der er mange ældre
kollegaer i slutstillinger, men kun meget få til at kunne afløse dem når de går på
pension. Der er desuden fra flere medlemmers side fremkommet ønske om at gøre en
indsats for at fremme en rekruttering til området. Senere på Generalforsamlingen
ønskes det derfor at få en åben diskussion om problemet, herunder om en løsning
som f.eks. en kombineret fagviden otokirurgi – vestibulogi – audiologi helt eller delvist
vil kunne være en løsning. Der kan være flere gode grunde til en sådan løsning som
også anvendes i visse andre lande.
Relation til andre specialer
Vi er fortsat opmærksomme på den utilfredshed der er med strukturen af det såkaldte
center for Thyreoidea- og Parathyreoideakirurgi i Århus (der både omfatter
specialerne kirurgi og ORL). Vi har desuden kommenteret på det forhold, at Vejle
ØNH-Kirurgiske Afdeling blev frataget sin thyroideakirurgi både i forhold til Region Syd
og senest overfor også Sundhedsstyrelsen.
Der er desuden også problemer med relationerne overfor kæbeopererende tandlæger
specielt i København. I første omgang forsøges dette løst lokalt, men der foreligger en
mangeårig ”tradition” for uenigheder specialerne imellem omkring hvem der tager sig
af hvad indenfor specielt ansigtstraumatologien.
Internationale relationer
Danmark fik i august 2011 formandsskabet for Nordisk Otolaryngologisk Forening
(NOLF, Nordic Association of Otolaryngology, NOF). Formandsskabet (formand og
næstformand) deltog d. 18. august 2011 i Nordic Board Meeting i Helsinki, hvor vi
løseligt gennemgik budget og program for den Finske Nordiske kongres, samt
diskuterede den kommende kongres i 2014 i København. Efterfølgende deltog vi og
resten af bestyrelsen ved kongressen d. 18 – 20 august 2011. Kongressen vor
velbesøgt og velarrangeret med adskillige gode præsentationer. I alt deltog 15
medlemmer fra Danmark. Vi afventer fortsat at få mere detaljerede informationer om
budget og sponsorer til brug vores kommende nordiske kongresværtskab. Vi har dog
fået overført den nordiske egenkapital, som fremkommer af samtlige nordiske
medlemmers årlige delbidrag tilsammen med tidligere års over- eller underskud (mere herom ved regnskabsaflæggelsen). Vi er i gang med at lægge de store linjer for
den XXXII Nordiske Kongres i København i 2014. Vi har adspurgt overlæge og
tidligere formand med nordiske forbindelser Lars Holme Nielsen om at være
kongressen generalsekretær, da bestyrelsen må have hjælp til en sådan kongres og
Lars HN har sagt ja til dette. Det er vi meget glade for og takker for dette. Også
afgående sekretær Liviu Guldfred har velvilligt stillet sin viden om kongresser til
rådighed. Også stor tak for dette. Derudover har vi haft møde med 4 eventbureauer
for at finde et egnet bureau til denne store opgave. Vi kan godt røbe at det bliver et
stort og spændende kongresarrangement i fornemme omgivelser til rimelig pris. Vi
skal atter mødes med de Nordiske bestyrelser (jf. de Nordiske vedtægter mindst en
gang årligt) for yderligere at diskutere den kommende kongres. Dette foregår d. 6.
Juni 2012.
Vedrørende EUFOS og IFOS henvises der til separat beretning på hjemmesiden
(Internationale relationer). For bestyrelsen i EUFOS deltog sekr. Liviu Guldfred. Næste
IFOS er i Sydkorea, hvor bestyrelsen forventer at deltage.
Kleins legat
I bestyrelsen for Kleins Legat sidder bl.a. formanden for DSOHH og sidste år var det
så et medlem indenfor DSOHH der skulle have legatet. Blandt flere emner til legatet
blev det overlæge, dr. med. Mads Sølvsten Sørensen blev valgt som modtager, hvor
jeg havde den glæde i september 2011 i Domus Medica at holde en indstillingstale for
Mads samt give ham legatet.
Da legatet går på skift er det i år ikke et af vore medlemmer der kan indstilles (- der
indstilles fra Københavns Medicinske Selskab).
Legaterne generelt
Bestyrelsen bestyrer Speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme Poul Traun-Pedersens
Mindelegat som årligt uddeler omkring 200.000 kr. til værdigt trængende kolleger.
Kassereren Christian Godballe vil senere præsentere detaljer for jer.
Som tidligere, vil bestyrelsen gerne minde om, at man har mulighed for at oprette et
legat til gavn for kommende generationer af ØNH-læger (og dermed sætte sig selv et
minde).
E-post og hjemmeside
Man opfordres til jævnligt at konsultere hjemmesiden, som holdes opdateret af vores
web-master Frank Mirz. Her kan de forskellige aktuelle beretninger læses, inklusive
denne formandsberetning. Desuden kan blandt meget andet findes mødeindkaldelser,
beretninger, love og der er mange relevante links. Også i år stor tak til Frank Mirz for
det store arbejde.
Bestyrelsesmøder
Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder i det forløbne år. Desuden har vi skrevet
flittigt sammen, og ringet sammen når noget var ved ”at koge over”. Det har til tider
været travlt, men det har også givet indsigt i sager og ting, der ellers bare var gledet
ubemærket forbi! Samtidigt har samværet til møderne med de fire øvrige i
bestyrelsen også været givende, gnidningsfrit og hyggeligt. Vi i den resterende del af
bestyrelse – og formentlig også alle jer andre – vil gerne have lov til at rette en
speciel tak til Liviu Guldfred, for hans langvarige og uundværlige virke i bestyrelsen
som sekretær. Liviu har været ualmindelig arbejdsom og flittig. Vi ved, at Liviu har
fået en travl hverdag i sin nye praksis og værdsætter meget den hjælp, som vi håber
på at Liviu vil give os i forbindelse med at arrangere den kommende Nordiske Kongres
2014. Vi kommer til at savne både dine faglige – og andre input! Tak for godt
samarbejde!
Mads Klokker
Maj 2012