hvepsefælde wasp trap wespenfalle piège à guêpes

BEPLANTNINGS PLAN - LØJT FERIECENTER
2014 - 2016
Den 02.11.2014 blev området gennemgået med deltagere fra:
Ejerforeningen Løjt Bellevue: Inger Eybye og Peter Hanquist
Ejerforeningen Løjt Feriecenter: Claus Hansen, Bent Julius og Asger Larsen
Løjt Feriecenter I/S: Peter Jørgensen og Hans Erik Jørgensen
Landskabsarkitekt Niels Jungreen Have
Rækkehuse
Beplantningen mellem de nye og de gamle rækkehuse tyndes ud ved at fælde alle tynde buske og lade
enkeltstående træer af eg, birk , tjørn m.v. stå og evt. opstamme. Arbejdet er påbegyndt
Langs vejen og mod mosen: Gruppen af rød-el anbefales at blive stående (Bent Julius ønsker gruppen
fældet) - dog kan beskadiget egetræ og buskads ved mosens kant mod Grangården fældes. Æbletræ med
tilgroet beplantning som er sidste rest af oprindelig hegn kan fældes (dette er ikke landskabsarkitektens
anbefaling men et kompromis). Bøgetræ ved legehus anbefales at blive stående (kan ikke opstammes).
Stort egetræ på skråning ved rækkehuse er delvis beskadiget og delvis beskåret - grene der er delvist
afsavet kan saves af indtil stammen (kræver en lift), men kan ikke stammes yderligere op.
Bøgetræer øst for Grangården kan de tyndeste træer evt. fjernes, men giver ikke mere lys eller udsigt.
Kilen fra de sidste rækkehuse og helt mod vandet skal vedligeholdes ved at fælde alle træer der er groet op.
Kan vente til 2016.
Mosen
Selvsåede pil og birk i sivene skal fjernes.
Stien mod husene 1-29 er der opsat bænke i en lille birkelund. Der fældes 3-5 birketræer og piletræet på
skråningen beskæres.
Kanten af mosen mod 1-29: Det store kirsebærtræ opstammes - resten af rand-træerne til stien fældes.
Rækken af træer fra Campingpladsen til birkelunden har været fældet og trænger til at blive fældet igen enkelte fritstående træer bliver stående.
Hus 1 - 29
Skovkanten fra hus 29 og 100 m mod vandet er forsøgsvist beskåret med traktor - kantklipper. Resultatet er
ikke særlig kønt og hvis det ikke bliver en ensartet grønt i 2015 beskæres afhuggede kirsebærtræer væk.
De store bøgetræer bag husene 1 - 11: De store rand-træer fældes (er afmærket). Når dette er sket
vurderes hvilket af de mindre træer der skal blive stående. Dette arbejde prioriteres til vinteren 2014-2015.
Hus 2 og mod centeret: Hjørnet frilægges og store træer opstammes.
Bede beplantes med Fjeldribs.
200 - området
Der plantes et ny egetræ mellem hus 209 og 211 som erstatning for det udgåede træ ud for 207 . I en
radius af 1 m holdes græs væk evt. ved plantning bunddække af storkenæb.
Hybenbuske for enden af de nye rækkehuse skæres ned.
Skråningen mod nord som tidligere er fældet skal skæres ned igen.
Ved de to indkørsler og langs vejen: De beskadige bøgetræer skæres ned og forhåbentlig skyder de fra
bunden. Al pil, ahorn og hassel er groet mange m og skal skæres helt ned. Ask og tjørn bibeholdes.
Bøgetræer mellem parkeringsplads og spejderhytte kan fældes.
300 - området
Alle egetræer mellem husene er som oprindelig tiltænkt og skal ikke beskæres yderligere. Der genplantes
de 3 egetræer langs vejen der er gået ud og yderlige 2 egetræer op den anden side af vejen - også her
holdes græsset væk af bunddække.
Buskads bag 301 klippes med traktorklipper. Halvdelen af asketræ fjernes. Selvsåede buske bag 301 og 302
kan fjernes.
Søen ved hus 352 frilægges ved at fælde al randbevoksning.
Referat: Claus Hansen