1. No category

... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger
NYTº01
marts 2013 ÅRGANG 10
FO-byen i Aarhus
FO-Aarhus er på 40 år vokset fra gælds- og lukningstrusler til en hel folkeoplysningens by.
• tEMA: åRSBERETNING 2012
• Kom til landsmøde 2013
• Ny formand og nedlæggelse af regionerne
❞
Men det er i høj grad op til de frivillige at afgøre, om det frivillige
arbejde er flødeskum på deres egen tilværelse.
Martin Thirstrup Hansen, Redaktør
Frivillige og flødeskum
E
r frivillige, der løser opgaver for det
offentlige, den ekstra flødeskum,
der gør velfærden lidt bedre, sjovere og rarere? Eller er det blot en
smart måde udskifte lønnede med
ulønnede og dermed spare penge? Det er en debat, der har været rejst i den senere tid – senest
den 6. februar i DR’s Magasinet Penge.
Derfor skal vi i folkeoplysningen være klare i
spyttet omkring, hvor vi kan og skal byde ind. Vi
skal deltage, hvor det giver noget ekstra; hvor det
åbner muligheder og skaber rammer for fællesskaber, som ellers ikke er mulige. Men vi skal
ikke gå ind og overtage opgaver, som bør løses af
professionelle, uddannede – og ikke mindst lønnede – mennesker.
DR besøgte en skole, der benyttede sig af frivillige ’skoletanter’ og ’skoleonkler’, der hyggede
om børnene og hjalp med lektier, trøst og så
videre. Et andet eksempel var et plejehjem, hvor
frivillige kom og holdt de ældre beboere med
selskab og gik ture med dem. Der var ingen tvivl
om, at både de frivillige og dem, de hjælper, var
meget glade for samarbejdet. Og med en velfærd
under pres, hvor vi fra flere kanter hører om, at
den offentlige service forringes, er det oplagt, at
lade frivillige give en hånd.
Det bør ikke være op til de frivillige at afgøre,
om de skal være flødeskum på det offentliges
service eller egentlige afløsere for lønnede medarbejdere. Men det er i høj grad op til de frivillige
at afgøre, om det frivillige arbejde er flødeskum
på deres egen tilværelse. Og her har vi alle en
klokkeklar mission: Vi skal til stadighed insistere
på, at vi udfører frivilligt arbejde, fordi vi synes,
det giver mening for os selv – og ikke fordi det
giver mening for kommunen, politikerne eller
noget helt tredje. Frivilligt arbejde udføres inden
for de områder, der interesserer os, ikke inden for
områder, der mere eller mindre tilfældigt står og
mangler hænder. Og her er der en meget klar forskel til de lønnede; de udfører arbejdet, fordi de
skal. Denne opgavepligt er alt andet lige et noget
mere solidt fundament for opgaver i samfundet,
det er nødvendigt at udføre.
Mere problematisk er det for en arbejdsløs
pædagog at se det fantastiske i, at en frivillig
løser opgaver, som muligvis kunne klares af en
lønnet medarbejder. I Hedensted Kommune har
de for eksempel besluttet sig for at fem procent
af kommunens velfærdsopgaver fremover skal
løses af frivillige. Det er forståeligt, at det vækker
visse fagforeningers og arbejdsløses harme.
Martin Thirstrup Hansen
Redaktør
Redaktion
Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende
Martin Thirstrup Hansen, redaktør
Gammel Kongevej 39G, 1.
1610 København V
Telefon 33 93 00 96
www.netoplys.dk
[email protected]
Redaktionsudvalg
Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand
Pernille Roth, FO-Aarhus
Anna Kolind, Radikale Venstre
Jan Johansen, Odense Aftenskole
Morten Beck Christensen, NETOP Hvidovre
Layout
Martin Thirstrup Hansen
2
Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Næste deadline: 6. april 2013
Forsiden: På Christiansborg forhandler politikerne i disse dage en ny folkeoplysningslov på
plads, hvis ikke et valg kommer i vejen. (Foto:
Martin T. Hansen)
Tryk: one2one, Odense
ISSN 1603-6166
Oplag: 1.200 eksemplarer 4 gange om året.
NYT marts 2013
Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte
uopforderede indlæg. De synspunkter, der
udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NETOPs synspunkter.
marts 2013 ÅRGANG 10
NYTº01
TEMA
NEtops årsberetning 2012
04Jagten på de vises sten
Landsformandens beretning.
04
06 Et år med mange ændringer
Sekretariatslederens beretning.
08 NETOP og verden
Beretning fra internationalt udvalg.
10 Blikket løftes fremad
10
Beretning fra kursusudvalget.
12 Den vigtige udvikling af aftenskolen
Beretning fra puljeudvalget.
14 Bladet taler for sig selv
Beretning fra kommunikationsudvalget.
15 Styrelse og ansatte
De centrale personer i NETOP i 2012.
16 Kom til Landsmøde 2013
Vi sætter sejl og stævner ud i jagten på
folkeoplysningens guld.
19Det formelle landsmøde
20
Hvad er på dagsordenen?
20 Både højt til loftet og solidt fundament
Fokus på FO-Aarhus.
NYT marts 2013
3
årsberetning 2012
Jagten på
de vises sten
Formandens beretning:
Spændende samarbejder, nye ministre,
nye syn på ledelse, folkemøde på Bornholm, sommerhøjskole og meget andet.
Bente Dahls beretning vidner om et
travlt år, men masser af interessante
udfordringer.
Af Bente Dahl, Formand for NETOP
Å
rets arbejde har været præget af en dynamisk
og aktiv styrelse. Det har været et spændende
samarbejde, som I alle skal have stor tak for. Så
vidt – det fortsætter jo heldigvis.
Årets arbejde har også været præget af, at
vi til stadighed debatterer og søger efter ’de
vises sten’. De ’sten’, vi skal finde, er folkeoplysningens udtryk
i nutiden. Ind i det samfund, som det er nu. Ingen af os er i tvivl
om, at vi har redskaber, og vi kan noget, som samfundet bør gøre
mere brug af. Nu skal vi have fundet ud af at kommunikere det ud
på en måde, der gør, at det øvrige samfund opdager, hvad vi kan.
Vi har en stor opgave med det – både i året der gik og fremadrettet.
Vi har i det forgangne år prøvet den nye samarbejdsform med
Dansk Husflid af. Den 1. januar 2012 gik vi fra at have det formaliserede I/S-samarbejde til det løsere aftalebaserede samarbejde.
Jeg tør godt konstatere, at det går godt med den form for relation.
Vi har fordele af hinandens kunnen, og det sætter vi stor pris på.
Det er mit indtryk, at det er en gensidig fornøjelse.
Der var også i året, der gik, at vi fik udfordringen at arbejde
sammen med kulturministeren om folkeoplysningen. Da vi fik
regeringsskiftet i slutningen af 2011, blev folkeoplysningen lagt
over i Kulturministeriet. Det er vi ikke kede af, for nu at sige det
på jysk. Jeg kan med fornøjelse konstatere, at NETOP har haft
et glimrende samarbejde med begge de to kulturministre, der har
❞
Et menneske kan kun finde
sig selv gennem andre.
4
NYT marts 2013
været, Uffe Elbæk og nu Marianne Jelved. Vi er glade for den
måde, de tager fat på vort område på. Det giver os nye muligheder
for eksempel at skulle redegøre for vor egen platform og mission, så også andre uden for ’familien’ kan forstå, hvad vi mener.
Vi forventer, håber på og arbejder for, at der i det år, vi har taget
hul på nu, vil ske en liberalisering af ’de fleksible tilrettelæggelsesformer’. Det vil være godt, at foreninger, der har lyst, kan arbejde
med op til 100 procent ’fleksibel tilrettelæggelse’. Der er ingen
grund til at sætte loft over det. Her ligger et stort udviklingspotentiale og mulighed for nytænkning for folkeoplysningen.
Ledelse til tiden
På landsmødet var en af de mest besøgte workshops ”Ledelse til
tiden” ved Henning Hansen fra SportHouse. Derfor ville vi gerne
lære mere af ham, og vi bad ham holde workshop for styrelsen
ved det årlige styrelsesseminar. Det er bestyrelses- og foreningsudvikling, som udføres med inspiration fra idrættens verden.
Idrætten har på mange måder de samme udfordringer, som det
frivillige arbejde giver os andre. Derfor kan vi lære af hinanden,
og vi kan i hvert tilfælde lære af Henning Hansens måde at gå
til tingene på. Inden vi ville tilbyde foreningerne at deltage i
metoden, udsatte vi i styrelsen os selv for Henning Hansens nye
måder at gribe bestyrelsesudvikling an på. Vi ved nu, hvad det
drejer sig om. Beslutningen blev at tilbyde pilotprojekter i nogle
foreninger, der har lyst til at gøre det.
Folkemødet på Bornholm
Søndag den 17. juni var Bornholms Husflid vært ved arrangementet
”Aftenskolen styrker demokratiet – kom og prøv det selv.” Martin
Thirstrup Hansen var NETOPs mand på mødet. Bernhard Trier
Frederiksen deltog flere dage af Folkemødet, og undertegnede
var med en hel dag. Jeg fik et rigtig godt indtryk af det. Jeg fik
Michael Maier (1568–1622) tjente
som førende alkymist mange af
datidens herskere i deres jagt på 'de
vises sten'. I NETOP har vi en mindre fysisk tilgang til begrebet. Vores
'vises sten' er folkeoplysningens
udtryk i nutiden.
snakket med rigtig mange – alle fra oplysningens familie, og det
føles godt at være blandt venner – så mange venner. Det var også
godt at kunne få vendt fælles problemstillinger under åben himmel
med højt til loftet og god stemning i debatterne. Det var godt at
lytte til kloge oplægsholdere, det var godt at deltage.
Ny nordisk Skole
Ny nordisk Skole var et begreb, vi diskuterede meget sidste år. Vi
ville så gerne være med til udviklingen af Undervisningsminister
Christine Antorinis udspil om nye toner i folkeskolen, nye toner,
der skulle betyde, at også håndens arbejde blev indarbejdet i
undervisningsplanerne. Vi havde kommunikation med hende og
inviterede hende til at besøge nogle af vore foreninger på den
tur, hun var på rundt i landet. Men ministeren havde desværre
ikke tid til det.
Og i det arbejde, og forhandlinger, der stadig foregår i skrivende
stund (februar 2013) for at få en folkeskole, der danner og uddanner alle børn – også drengene – er vi ikke med. Men vi fortsætter
naturligvis med at søge indflydelse, hvor vi kan.
Kredsen om folkeoplysningens rolle
DFS har nedsat en tænketank 'Kredsen’, med Marianne Jelved
som formand. Undervejs er hun nu blevet kulturminister, og vi
kan glæde os over, at hun siger ordet folkeoplysning mange gange
i alle sammenhænge, og at hun rent faktisk ved, hvad det er,
hun siger om det. Kredsen havde inviteret den folkeoplysende
familie til sommerhøjskolen med titlen ”To døgn for Danmark
i Folkeoplysningens tegn”. Det var to dage, hvor vi hørte gode
oplæg, ’tænkte ud at boksen’ om, hvordan vi kan give bud på
folkeoplysningens rolle i dagens samfund. En opgave, vi ikke
fik løst de dage, men stadig er i gang med.
Samarbejde med andre
Vi har i år fortsat samarbejdet med LOF på mange områder. Der
er mange fordele ved at arbejde tættere sammen med andre organisationer i oplysningens tjeneste. Som noget nyt har NETOP
indledt et nærmere samarbejde med Grænseforeningen, FOF og
LOF for at kunne løfte rigtig meget oplysning i 2014, når der er
fokus på Sønderjylland og Sydslesvig – 1864 og alt, hvad det
førte og fører med sig fremdeles.
Kvalitet, samarbejde og nytænkning
NETOPs tre værdier, som vi i disse år arbejder ind i tankesæt
og arbejde, er med til at gøre os bevidste om, hvad det er for en
organisation, vi er med i. Hvad det er, der gør NETOP til noget
specielt, og hvad det er, der gør NETOP værd at arbejde for og
i – at bruge tid på.
”Dagligdagens etik i folkeoplysningen” var overskriften på det
foredrag, som landsmødets hovedtaler, højskolelærer Anne Marie
Morris, havde påtaget sig at holde. Hun satte ord på folkeoplysningens dilemmaer og muligheder. Meget af det, hun sagde, har
vi i NETOP har brugt året på at få ind i vort arbejde. Ind i vore
debatter, ind i foreningslivet derude, hvor det foregår.
Et menneske kan ikke finde sig selv gennem sig selv. Et menneske
kan kun finde sig selv gennem andre. I det forpligtende frivillige
fællesskab kan vi få den livsduelighed, der gør, at det gode liv
er inden for rækkevidde. Vi kan kun give det til hinanden. Og i
folkeoplysningens mange rum er der plads til at give det. Der er
møderum mellem viden og uvidenhed, der er møderum mellem
den, der søger viden og den, der giver viden.
At skaffe de rum og rammerne for det er det, vi har arbejdet
med – også i hele 2012.
NYT marts 2013
5
årsberetning 2012
Sekretariatslederens beretning:
Et år med mange
ændringer
2012 bød på organisatoriske forandringer, spændende projekter, sund
økonomi, udvidelse af kontor og medarbejderstab og meget mere.
Af Bernhard Trier Frederiksen, Sekretariatsleder i NETOP
V
DANSK HUSFLID
ed indgangen til
året 2012 var det
klart, at der i løbet af året ville
ske ændringer på
mange fronter.
Det var allerede
bestemt, at I/S
NETOP DHS skulle lukkes. Interessentselskabet har siden 2007 fungeret som
ramme for fælles administration af først
og fremmest medarbejderressourcer, som
blev benyttet både hos NETOP og hos
Dansk Husflid (DHS). Men også husleje,
forsikringer og andre fælles udgifter blev
delt i I/S’et. Det var en nødvendig, praktisk
konstruktion, som tjente sit formål, mens
forholdene var til det.
Lukningen af I/S’et skete som konsekvens
af, at de to parter – NETOP og Dansk Hus-
6
NYT marts 2013
flid var vokset fra hinanden. Bruddet var
helt udramatisk og gav en del administrative lettelser på sekretariatet. Samtidig blev
kontoret på den tidligere husflidshøjskole i
Kerteminde lukket, og Dansk Husflid har
flyttet adresse til Fagskolen i Odense.
Derfor gav I/S- lukningen også behov for
mere plads. I den situation var det heldigt,
at NETOP kunne udvide sekretariatets areal
med endnu en etage. Vi råder nu over to
etager på Gammel Kongevej i København.
På den øverste er en mindre del lejet ud til
Daghøjskoleforeningen.
Samarbejdet med Dansk Husflid blevet
mere uformelt, og de to organisationer
gennemfører nu målrettede samarbejdsprojekter. Som eksempler kan nævnes
efteruddannelse, deltagelse i messer og
samarbejde om gennemførelse af projekter.
NETOP som frontløber
Et af de områder, hvor NETOPs foreninger
ligger helt i front, er udnyttelsen af de fleksible tilrettelæggelsesformer. NETOP har
derfor stået som initiativtager til et udviklingsprojekt, hvor også husfliden spillede
en markant rolle. Projektets sigte var at undersøge barrierer for udbredelse af de mere
fleksible måder at afvikle folkeoplysning
på. Et af resultaterne har været, at vi har
fundet ud af, at det ikke mindst er i kommunerne, forhindringerne for udbredelse
af de fleksible tilrettelæggelsesformer er.
Derfor skal NETOP også fremover arbejde
for at forbedre de muligheder, de fleksible
tilrettelæggelsesformer giver.
For det første skal NETOP aktivt arbejde
for, at stadig flere kommuner landet over
tager de nye muligheder til sig. Det handler
ofte om hjælp til forståelse for mulighederne
og overblik over dem.
eAftenskolen
Et godt eksempel på de nye muligheder
er e-læring, eller fjernundervisning som det
hed for ikke særlig mange år siden. NETOP
har i 2012 færdiggjort udviklingsprojekt
med det formål at kunne stille et godt og
anvendeligt e-læringssystem, eAftenskolen,
til rådighed for underviserne, som i første
omgang er den gruppe, der skal se de nye
muligheder.
For det andet skal NETOP fortsætte arbejdet på politisk plan for at få fjernet den
begrænsning, der i øjeblikket ligger på,
hvor meget af den kommunale støtte der må
bruges på fleksible tilrettelæggelsesformer.
Grænsen er i øjeblikket på maksimalt 40
procent af det kommunale tilskud. Vi ser
ingen grund til, at ikke hele tilskuddet skulle
kunne bruges fleksibelt. Med bedre muligheder for at agere fleksibelt har NETOPs
foreninger og folkeoplysningen i øvrigt
bedre muligheder for at levere det modspil,
som mange kommuner ønsker sig.
NETOPs foreninger er gode til at samarbejde med kommunerne, men vi skal sørge
for, at de kvaliteter bevares og udbygges
– og spredes til nye samarbejdsområder.
Samarbejde med kommunerne bliver et
helt centralt arbejdsområde i fremtiden,
og her skal NETOP sætte ind.
En sund økonomi
Udvikling kræver ressourcer. Det er derfor glædeligt, at landsforbundets økonomi
udviklede sig positivt i 2012. Der var flere
årsager til det større tilskud. De vigtigste
var, at NETOP dels fik en større andel af
Oplysningsforbundenes Fællesråds samlede tips og lottomidler i 2012 i forhold
til tidligere år. Dels fik NETOP en uventet
stor efterbetaling fra 2011.
Det gav dog ikke anledning til en forbrugsfest. NETOP skal uanset udsving i tilskud
holde en fast kurs, også når det gælder
udgifter. Derfor udviser årets regnskab et
større overskud, som dog kommer meget
belejligt set i lyset af kommende større
udgifter.
For det første har NETOP etableret et
kriseberedskab for foreninger i akut nød.
Med en krisepulje til langsigtet sikring af
foreningerne har vi nu også redskaberne
til at sætte ind med den effektive indsats
på det rigtige tidspunkt.
For det andet er der ikke tvivl om, at den
rivende udvikling inden for IT-området
nødvendiggør, at der foretages solide investeringer inden for en ikke alt for fjern
fremtid.
Vedligeholdelse af DOFO har i 2012 været
en stor udfordring, som har taget meget
opmærksomhed og kostet mange ressourcer.
Vi har arbejdet hele året med at få indarbejdet en ny bestillings- og betalingsfunktion
som afløsning for en fejlbehæftet funktion,
der har kostet mange spildte arbejdstimer,
først og fremmest hos foreningerne, men
også på sekretariatet.
Der har ikke desto mindre også været
positivt nyt fra IT-fronten. Et opdateret
hjemmesidesystem er blevet udrullet til
foreningerne, og mange har været glade
for at tage de nye muligheder i brug. En
bedre funktionalitet og flere muligheder er
de mest åbenbare forbedringer. Opgaven
bliver nu at vedligeholde mulighederne
så vores foreninger også fremover har et
godt og funktionelt hjemmesidesystem
at betjene sig af. IT er i dag blevet en
helt uundværlig del af aftenskoledriften.
Ikke kun til administration, men også til
markedsføring, kommunikation, organisation og som ’opslagsværk’. NETOPs udbud
til medlemsforeningerne skal naturligvis
følge med udviklingen. Men det er bekosteligt, og derfor er hensættelse til fremtidige
IT investeringer fornuftigt.
Ikke kun er foreningswebløsningen
forbedret. Også landsforbundets egen
hjemmeside er blevet renoveret. Et nyt
udtryk, en bedre synlighed over for søgemaskiner og en mere overskuelig opbygning har været målet. Bedømt ud fra de
henvendelser, der indtil dato er kommet,
er målsætningerne opfyldt.
Gennem hele 2012 har der været en øget
interesse for medlemskab fra nye foreninger.
Flere nye foreninger melder, at det er via
hjemmesiden, de har fundet frem til NETOP.
Ved slutningen af året har interessen manifesteret sig i flere nye medlemsforeninger,
og NETOP vil dermed fremover udvise
aktivitet i flere kommuner end hidtil. Det
er glædeligt, at NETOP på den måde bliver
større, særligt når den generelle tendens er
et vigende aktivitetsniveau.
Velkommen – og tak for indsatsen
På sekretariatet er der i 2012 kommet flere
nye ansigter til. Henriette Corvinius Andersen har udfyldt rollen som barselsvikar for
Marlene Berth Nielsen og er blevet fastansat
ved vikariatets udløb. På sekretærposten har
NETOP oprustet og ansat Solveig Heldt,
som sammen med Ingelise Svensson fremover vil være den første stemme, man
hører, når man ringer til os. Både Henriette
og Solveig er faldet godt til, og er efter
kort tid blevet en naturlig og værdsat del
af medarbejderstaben.
Bente Skov Machhom
I 2012 stoppede en af de medarbejdere,
der var med til at bygge NETOP op fra
begyndelsen. Med opdelingen af NETOP
og Dansk Husflid overgik Bente Skov
Machholm til udelukkende at være ansat
i husflidens tjeneste. Heldigvis har vi ikke
sagt helt farvel til Bente, da vi forventer at
samarbejde fremover, når vores to organisationer finder spændende fællesopgaver.
Dog skal der lyde en stor tak til Bente for
hendes indsats.
Vi skal i 2013 sige goddag til en ny landsformand. Samtidig skal vi sige farvel til
landsformand Bente Dahl, som nu i seks
år har stået i spidsen for NETOP.
De første år udfyldte Bente formandsstolen samtidig med, at det udfordrende
medlemskab af Folketinget krævede mere
end almindelig arbejdsindsats. Den dagsaktuel forbindelseslinje til det politiske liv,
den store mængde værdifulde kontakter
og ikke mindst den indsigt og viden, som
Bente dermed sikrede NETOP har hjulpet
os i utallige sammenhænge. Det sidste års
tid har Bente kunne vie en større del af
sin tid til NETOP og på at bringe landsforbundet godt ind i fremtiden. Det er vi
på sekretariatet meget taknemmelige for,
og der lyder en stort tak til Bente for de
mange års samarbejde.
NYT marts 2013
7
årsberetning 2012
Beretning fra internationalt udvalg:
NETOP og Verden
N
Af Elinor Harder, Formand for internationalt udvalg
ETOPs internationale udvalg har i det
forgangne
år
haft
engagement i en lang
række
spændende og udviklende projekter og samarbejder. Det
er interessant og tankevækkende, at vi
med få midler kan sætte fokus på dansk
demokrati og folkeoplysning – og at det
engagerede internationale arbejde vækker stor begejstring ude omkring, hvor
vi kommer frem med vores budskab.
Når de mange projekter og de flotte mål
nås, skyldes det de engagerede kræfter,
der præger NETOPs internationale udvalg, og ikke mindst de aktive NETOPforeninger, de er en del af.
Efter et spændende år 2012 fortsætter
arbejdet med at tegne NETOP i internationale sammenhænge ufortrødent i 2013 i
repræsentationer og samarbejder rundt om i
Europa og Afrika. I NETOP er vi ikke bange
for at være ambitiøse på global målestok,
og intetsteds kommer det mere til udtryk
end i internationalt udvalg!
NETOP i internationale netværk
Den nordiske model for civilsamfund er
blevet mødt med stor interesse og både
forundring og beundring i vore nabolande
og i EU. NETOP ser det som en forpligtelse at tage del i den internationale dialog om civilsamfundets rolle. Derfor er
vi blandt andet medlem af BNAL (Baltic
Network for Adult Learning) og af Baltic
Sea NGO-Network. Især i det sidstnævnte
har NETOP været aktiv deltager. Flemming
Thøgersen har også i år repræsenteret os
i den danske koordinationskomite. Hvert
år samles nogle hundrede repræsentanter
for civilsamfundsorganisationerne i de 11
Østersølande. I 2012 fandt mødet sted i
Berlin. Titlen for dette det tiende NGO Forum var “Social Capital for a Sustainable
Baltic Sea Region”.
En speciel oplevelse for deltagerne var den
tyske forbundspræsident Joachim Gaucks
8
NYT marts 2013
indlæg, som viste en stor forståelse for betydningen af det folkelige engagement.
Norden er vigtig for os som dansk oplysningsforbund og derfor er vi repræsenteret
i Foreningen NORDEN i Danmark og er et
aktivt medlem af FNV (Förbundet Nordisk Vuxenupplysning). Netværkene bruger
vi til at skabe gode forbindelser og få ny
inspiration til blandt andet pædagogiske
tiltag og nytænkning.
I 2011 var NETOP tovholder på et
nordisk pædagogisk projekt om undervisningsformer i folkeoplysningen, som
blev evalueret i 2012 og fik stor ros og
megen omtale. Projektet har ført til et nyt
pædagogisk samarbejde mellem FNV’s
medlemsorganisationer. I NETOP er FOAarhus og Fokus Folkeoplysning i Aalborg i gang med at eksperimentere med
studiecirkler efter ’den svenske model’.
Projektet er støttet gennem NETOPs udviklingspulje og i øvrigt tidligere omtalt i
NETOPnyt.
NETOP har i årets løb også netværket
og fået fornyet fokus på ”Integration og
Folkeoplysningen”, som var emnet for dette
lederforum og årsmøde i FNV i Gjøvik i
Norge, hvor Bernhard Trier Frederiksen
og Elinor Harder deltog. Årsmødet blev
en del af Senterpartiets Studieforbunds jubilæumsseminar ”Demokrati i en globaliseret verden”. Seminaret bød blandt andet på
fremragende oplægsholdere som forskeren
Svein- Erik Helle, der satte demokratibegrebet ind i en global sammenhæng, og
universitetslektor Benson Bana fra universitetet i Dar Es Salaam i Tanzania.
Særlig fokus er der på husflidsfagene
og kunsthåndværk i EFACF – European
Folk Art and Craft Federation. Her er vi
repræsenteret ved Inge-Lise Andersen, der
i august deltog i generalforsamling i Stockholm, hvor der var valg af styrelse, regnskabsfremlæggelse med mere. Det foregår
hvert tredje år. De to mellemliggende år
afholdes årsmøde i forbindelse med seminar eller kursus i et medlemsland. Generalforsamlingen afholdtes i Sverige, dels
fordi Sverige de forløbne tre år har haft
formandsposten, og dels fordi deltagerne i
tilgift kunne opleve arrangementer og udstillinger i forbindelse med Svensk Husflids
100 års jubilæum. Inge-Lise rapporterede
fra begivenheden i en artikel i NETOPnyt
nr. 4, december 2012.
NETOP i Internationale projekter
Det har været et spændende år at repræsentere NETOP internationalt. Vi har deltaget
i en lang række projekter med en stribe
forskellige emner, der sætter fokus på
håndværk og husflid, identitet i Europa,
inklusion af nytilkomne og det anderledes,
og udbredelsen af menneskerettigheder og
demokrati i Afrika.
Fokus på Nordisk Husflid!
Nytænkning er i fokus og der udvikles
videobaseret undervisningsmateriale med
ny inspiration til kreativ undervisning i de
praktiske/kreative fagområder i netværket
fra EFACF. Nordplus Voksen-projektet
”Kreative kurser med rødder i gamle
håndværk” er fra NETOP repræsenteret
ved Inge Lindqvist, NETOP Hvidovre, og
Inge-Lise Andersen, Vestfyens Husflid. Her
er deltagere fra husflidsorganisationer i Island, Finland, Norge og Danmark. Projektet
afsluttes i 2013.
På jagt efter en europæisk identitet
Projektet ”Identity in European Societies”
blev afsluttet i 2012, hvor også det resulterende debatmateriale, en DVD og et hæfte,
udkom. Materialet blev omdelt til NETOPs landsmøde, hvor interesserede foreninger kunne høre nærmere om projektet.
Udover Danmark deltog Tyskland,
Rumænien, Estland, Østrig og Tyrkiet i
projektet, der derfor havde fokus på forholdene i netop disse seks lande i Europa.
Det udarbejdede materiale egner sig især
til debatskabende arrangementer og kan
rekvireres på NETOPs sekretariat. Projektet
er tidligere omtalt i NETOPnyt.
For at undersøge, hvordan voksenundervisning spiller en rolle i forhold til inklusion har Grundtvig-gruppen sat endnu et
projekt i søen: ”Adult learning as tool for
inclusion in the modern society”.
Repræsentationer
IU varetager opgaver vedrørende NETOPs
internationale repræsentationer og samarbejdspartnere:
FNV – Förbundet Nordisk Vuxenupplysning
Foreningen NORDEN
FN-forbundet
UNICEF Danmark
Østersø NGO-netværk, Danmark
AWE – Association for World Education
BNAL – Baltic Network for Adult Learning
EFACF – European Folk Art and Craft Federation
Internationalt Udvalg
Som en del af projektet i Uganda blev der også uddelt briller til deltagerne.
Foto: Jan Johansen
Projektet er godkendt, og nu venter arbejdet med at finde ud af, hvordan inklusion
og integration kan lukrere på den samlingskraft, der er i voksenundervisning.
Demokrati-udbredelse
Et nyt element i den danske udviklingsbistand har særligt fokus på at støtte den
demokratiske udvikling i Afrika gennem
samarbejde mellem politiske partier i
Danmark og i udviklingslandene. Der er
oprettet et institut for flerpartisamarbejdet,
som støtter projekter, der kan bidrage til en
demokratisering af det politiske system og
fremme en demokratisk kultur i de enkelte
partier i Afrika.
Det radikale Venstre har besluttet sig for at
gå ind i dette arbejde, og det første projekt
er i Tanzania, hvor samarbejdspartneren
er det liberale parti Civic United Front.
Projektet har fået titlen “Strengthening the
Democratic Structure in Political Parties
and Dialogue Between Parties and Voters/NGO’s”. Planlægningsfasen i 2012 har
blandt andet bestået af en forundersøgelse
i Tanzania, hvor NETOP var repræsenteret.
NETOP og Danida-projekt i Uganda
“Support for Vulnerable Women, Youth
& Children in Northern Uganda”. Med et
mål om at reducere fattigdom og styrke
håndværksmæssige kompetencer i det nordlige Uganda for AIDS-ofre og voldsramte
kvinder, deltager vi i et partnerskab mellem NETOP og Dansk Husflid, Odense
Aftenskole og UPENDO (UCTS) i Uganda.
For projektet, som løber fra 2011-2013 står
NETOPs sekretariatsleder, Bernhard Trier
Frederiksen, Jan Johansen og Jette Mellgren
fra Odense Aftenskole, samt Peter Hersted,
Dansk Husflid.
Projektet forsøger gennem partnerskabet
at øge kvalitet og produktivitet inden for
lokalt håndværk i det nordlige Uganda
og dermed give basis for livsforbedrende
indtægter, samt undervisning i demokratisk livsførelse og rettigheder i Uganda.
Med workshops, hvor undervisere fra det
øvrige Uganda deler håndværkserfaringer
inden for blandt andet kurveflet og diskuterer demokrati, forsøger projektet at udbrede
og oplyse om demokrati og rettigheder.
I NETOP er vi stolte af, når vores – i
dette tilfælde internationale – arbejde
er med til at skabe sammenhæng mellem det enkelte menneske og det større
samfund gennem oplysning. Netop
disse ting går hånd i hånd i Uganda,
når man fletter og snakker demokrati.
Som navnet antyder, er der tale om et støtteprojekt, der sigter til at hjælpe kvinder,
unge og børn i Uganda. Vejen til et fungerende demokrati og bedre levevilkår er
lang og stenet i Uganda; kan vi støtte op
om de mest udsatte og skubbe i den rigtige
retning, er vi klar i NETOP.
Elinor Harder, formand
Morten Beck Christensen, næstformand
Flemming Thøgersen
Agnete Andersson
Inge–Lise Andersen
Inge Lindqvist
Peter Brix, sekretær
Projektet fokuserer på deling af og undervisning i håndværksmetoder med henblik på
at give den enkelte kvinde i Uganda mere
selvbestemmelse og uafhængighed. IU blev
en lille del af projektet, da vi mødtes med
en kvindelig projektdeltager fra Uganda på
udvekslingsbesøg hos Odens Aftensskole.
Her gik dialogen på bedste engelske vis,
og vi fik et fint indblik i projektets mange
facetter og livet i Uganda, hvor både sorg
og glæde er en del af hverdagen.
NETOPs kollektive medlemskaber
NETOP er medlem af flere danske organisationer, som arbejder for og med internationalt samarbejde, blandt andet Foreningen
NORDEN og FN-forbundet. Begge steder
har vi opnået repræsentation i de ledende
organer og har kunnet bidrage med vores
erfaringer med folkeoplysende arbejde. Men
vi har også fået en mulighed for, at vores
medlemmer kan deltage i en lang række
arrangementer: studieture, seminarer og en
omfattende mødevirksomhed – i Danmark
og ikke mindst i udlandet.
I 2013 håber vi at nå bredere ud i NETOP
med vores aktiviteter og tilbud, samt inddrage NETOPs foreninger og medlemmer.
NYT marts 2013
9
årsberetning 2012
Beretning fra kursusudvalget:
Blikket løftes
fremad
Af Else Marie Schjerning, Formand for kursusudvalget
E
fter et år, hvor fagkursusvirksomheden var
meget tæt på at hvile i sig selv, blev 2012
et år, hvor næsten ingenting ville lykkes.
Hvad det skyldtes, er svært at sige. Der er
flere ting at pege på. Overraskende mange
kurser blev aflyst, og en manglende opmærksomhed på
fagkurserne, bragte den meget dårlige økonomi med sig.
Grunden til dette kan blandt andet være den udfordring,
fagkurserne havde fra årets start, hvor vi skulle opbygge
en kursusvirksomhed i nye omgivelser. Det kan være
svært at rykke om på vaner, der har så lang en historie,
som kurserne i Kerteminde har haft. Alle skulle sadle om:
kursister, instruktører og planlæggere. Det dårlige år kan
også skyldes en manglende eller forkert opmærksomhed,
som fagkurserne fik.
I stedet for at blive ved med at kulegrave grunden
til dette dårlige år, besluttede kursusudvalget sig for
at se fremad og prøve at arbejde med nogle indsatser,
der kunne få fagkurserne på ret køl.
Markedsføring
En manglende opmærksomhed kan siges at være til
at ændre, blandt andet ved at intensivere markedsføringen. Kursister kommer ikke af sig selv, det er
nødvendigt hele tiden at gøre opmærksom på, hvor
det er muligt at få inspiration, og hvor der er mulighed
for videreuddannelse. Det er nødvendigt både at pleje
den gruppe af kursister, som kommer igen og igen,
samtidig med at der skal sendes henvendelser til nye
grupper. Der skal ske henvendelse til nye steder for
at få nye målgruppers opmærksomhed.
Markedsføringen har ikke været tilstrækkeligt målrettet dem, det er hensigten skal deltage på inspirations-,
efter- og videreuddannelseskurserne. Den primære
målgruppe er undervisere i aftenskolen, med kernen
i underviserne i NETOPs foreninger.
For at intensivere markedsføringen tog vi fat på den
måde, at fagkursus.dk/NETOP deltog ved flere messer,
sendte information om kurser ud til flere grupper via
mails samt at fik det trykte materiale, der lå for fagkurserne ud og arbejde. Fagkurserne annonceredes ikke blot
på egen hjemmeside, også på NETOPs Facebook side
og Kultunaut.dk, og så mange gange som muligt blev
fagkurserne nævnt i forbindelse med Dansk Husflids
10
NYT marts 2013
nyhedsbreve, på deres Facebook, og instruktørerne
hos fagkurserne tog det med på deres blog.
Der er fremover fast en side om fagkurserne i Dansk
Husflids blad. Nu bliver kurserne også annonceret i
NETOPnyt, som en form for kursuskalender.
Indsatser
Hvor kunne fagkurserne gå hen for at få den rette
opmærksomhed, og hvilken gruppe er det hensigten at
udbyde fagkurserne til? Med disse spørgsmål i hånden
arbejdede udvalget sig frem til en besvarelsen, der i
omvendt rækkefølge, blev besvaret med, at grundkernen
af kursister skal være undervisere i aftenskolen, og
vejen til disse kursister kunne gå gennem skolelederne
ude i lokalforeningerne.
Skoleledertræf
Der blev skabt en mulighed for at tilrettelægge en dag,
hvor vi kunne samle skolelederne fra NETOPs lokalforeninger i foråret 2013. Planen med denne dag er at
sætte fokus på, hvilke muligheder der er for efter- og
videreuddannelse af foreningens undervisere. Vi vil
gerne skabe en opmærksomhed, der ikke kun går på
fagkurserne, men også på de medarbejdere/undervisere
der er i foreningerne. Ved at sørge for efteruddannelse
af underviserne, kan der skabes mulighed for, at foreningens eget kursusudbud kan få et bedre fundament
og også kan tilbyde nye fag og emner.
Desuden synes vi, det er vigtigt, at sådan en dag også
drejer sig om udvikling af medarbejdere generelt, så
der for eksempel kommer en større arbejdsglæde ind
i undervisningen.
Dette udmønter sig i et skoleledertræf i marts 2013,
hvor dato og overskrifterne for dagen blev offentliggjort
i det sidste NETOPnyt i 2012. En dag med cafédebat
og foredrag.
Hvad vil de have?
Den gruppe af kursister, fagkurserne primært er tilrettelagt for, er undervisere i aftenskolen. Derfor er
det også vigtigt, at det er dem, der er flest af på fagkurserne. Dette er ikke tilfældet. Det ved vi, efter vi
begyndte at udsende og indhente spørgeskemaer ved
alle afholdte kurser i et par år. Der har været gjort for-
Fagkurserne markedsføres på deres egen hjemmeside, www.fagkursus.dk.
skellige tiltag for at gøre underviserne opmærksomme
på fagkurserne, som regel gennem foreningen. Det har
ikke været helt nok.
Derfor vil vi nu gerne helt ind til kernen og spørge
underviserne i NETOPs foreninger direkte. Vi vil gerne
vide mere om undervisernes mønster af efteruddannelse, deres kendskab til mulighederne og ikke mindst
deres kendskab til fagkurserne.
Der bliver lavet et spørgeskema, som kan besvares
direkte på nettet. Dette vil blive distribueret gennem
skolelederne, da vi ikke har tilgang til foreningernes
undervisere direkte.
Resultatet af denne undersøgelse kan bruges til at
målrette udbuddet af fagkurser og tilrettelægge kurserne,
så de kan passe bedre ind i kursisternes/undervisernes
forhold og behov.
Dermed vil undersøgelsen også kunne bruges til bedre
at målrette markedsføring og dermed salget af kurser.
Kursusudbud
Vi forsøger at få sat gang i en del nye tiltag inden for
kursusudbud. Der er allerede nu planlagt og annonceret
et par workshopdage med hvert deres sigte. Disse
dage er tænkt som appetitvækkere for længerevarende
kurser, hvor der også er mulighed for fordybelse. Disse
workshopdage skal også vise vejen til at tænke fagene
på en ny måde for eksempel tværfaglighed. Ligeledes
søges det at få et bredere udbud af emner af kurser. Det
tager tid at opbygge gode kontakter med instruktører
såvel som at få kursister til disse nye fagområder. Dog
ser vi lyst på denne fremtid for fagkurserne.
I kursusudvalget er der ændret en del på medlemssammensætningen henover det sidste års tid. Bente Dahl
og Syrén Mortensen er helt nye på banen. Diana Vørs,
er efter utrolig mange år er stoppet som medlem af
udvalget. Diana skal have tak for alle de år og det
arbejde, hun har lagt i udvalget.
Øget støttemulighed til fagkursus
Muligheden for at søge om særlig støtte, hvis man som
underviser i en NETOP forening gerne vil deltage på
et fagkursus, har været vendt nogle gange. Arbejdet
med formulering af betingelserne er igangsat. Retningslinjerne for denne mulighed vil være færdige i
løbet af foråret 2013, efter de har været bearbejdet i
de respektive udvalg.
Kursusudvalget
Else Marie Schjerning, formand
Bente Dahl
Syrén Mortensen
Ernst Hansen
Anna Kolind
Lotte Helle, sekretær
NYT marts 2013
11
årsberetning 2012
Den vigtige
udvikling af
aftenskolen
Beretning fra puljeudvalget:
Af Elinor Harder, Formand for puljeudvalget
E
n af puljeudvalgets vigtigste opgaver
er at hjælpe til med at udvikle folkeoplysningen. Igen i 2012 har vi derfor
fokuseret på folkeoplysningslovens muligheder for fleksible undervisnings- og
tilrettelæggelsesformer, og vi har støttet flere projekter
med fleksibel tilrettelæggelse som ingrediens. I løbet af
2012 er langt den overvejende del af bevillingerne fra
puljerne dog gået til aftenskolernes mere traditionelle
virke.
Træk på puljerne
Af opgørelsen i skemaet på næste side ses det, at
bevillingerne fra puljerne har holdt sig inden for
det samlede rammebeløb på 550.000 kr., men at der
ligesom det foregående år er bevilget en smule over
i uddannelses- og udviklingspuljen. Det er glædeligt,
at NETOPs foreninger prioriterer uddannelse af underviserne, så de kan tilbyde kurser opkvalificeret
på indhold og med velkvalificerede undervisere,
som følger med udviklingen indenfor deres fagområder. I modsætning til 2011 er der i 2012 brugt
midler fra puljen til foreningshjælp, bevillinger der
er givet som tilskud til opstart af et par af NETOPs
nye medlemsforeninger.
Sundhed, kreativitet og motivation
❞
En anden af puljeudvalgets prioriteringer i 2012 blev
NETOPs fagkurser, hvor støtten til deltagelse for
NETOP-foreningernes egne undervisere blev hævet
til netop de kurser. Støtten blev hævet fra tidligere
50 procent af de samlede udgifter til 60 procent, og
På hjemmesiden er der pt. samlet
erfaringer med nogle af NETOPs udviklingsprojekter fra de sidste 2-3 år ...
12
NYT marts 2013
samtidigt med er maksimumbevillingen pr. kursus
blevet hævet fra 1.500 til 2.500 kr.
’Topscorerne’ inden for bevillinger fra uddannelsespuljen til de almene kurser blev fag inden for
sundhed, det kreative område og traditionelle husflidsfag. På sundhedsområdet er de fleste bevillinger
gået til bevægelsesfag, og især til nye tiltag indenfor
fitness, zumba og yoga. De kreative fag er repræsenteret ved en bred vifte af fag, hvor mange af dem har
haft fællesnævneren ’genbrugsmaterialer’. Tilskud til
uddannelse inden for husflidsfagene er bredt repræsenteret fra kurser i trædrejning til broderi og kurveflet.
I 2012 har puljeudvalget set en stigende tendens i
behovet for efter - og videreuddannelse af undervisere,
der underviser specielle målgrupper. Flere har fået
bevilget støtte til motivationskurser inden for et specielt
felt eller med fokus på en speciel målgruppe såsom
uafklarede unge.
Undervisningsmaterialer og EDB
For mange af de små foreninger og skoler har det stor
betydning at kunne få støtte fra NETOP til en ny pc,
en maskine eller til reparationen af en god, gammel
drejebænk, da det er en stor udgiftspost i et budget for
en lille forening. De kreative fag gør flittigt brug af
deres maskiner, og tendensen for materialepuljen har
i 2012 været et øget fokus på foreningernes nyanskaffelser eller reparationer af maskinel. Ansøgninger om
støtte til reparationer af og reservedele til foreningernes
maskiner er således steget.
Fra materialepuljen er der givet en del bevillinger
til nyt undervisningsmateriel, it-udstyr, værktøj og
reparationer af maskiner. På it-siden har puljeudvalget bevilget tilskud til både pc’er til foreningerne, til
undervisningsbrug i en enkelt forening samt til et par
projekter, hvor der blev givet tilskud til indkøb af iPads.
På den mindre tekniske side er der bevilget tilskud
til både yogamåtter, litteratur og musikinstrumenter.
Forskellige udviklingsprojekter
I 2012 har de samlede bevillinger fra udviklingspuljen
oversteget det beløb, der er afsat i puljen, en smule.
Af projekter kan fremhæves tilskud til forsøg med
studiecirkler efter den svenske model, som Fokus
Folkeoplysning i Aalborg og FO-Aarhus har sat i gang.
De faldt helt i tråd med puljeudvalgets fokus på nye
tilrettelæggelsesformer. Et andet eksempel på dette er
et projekt i Midtfyns Husflid, som har fået støtte til et
e-læringsprojekt for undervisere.
Der er givet støtte til projekter, hvor både de ældre
og de unge er målgruppe for undervisningen. I NETOP
Hvidovre er gået i samarbejde med Hvidovre Hovedbibliotek om projektet ”Smag på IT” med frivillige
it-guider, og Daghøjskolen Sydvestjylland i Esbjerg
har fået støtte til et projekt om samarbejde om fleksuddannelse, et motivationsprojekt for en målgruppe af
unge, man ønsker skal få tilknytning til en ungdomsuddannelse.
Støtte fra NETOPs udviklingspulje ydes ikke udelukkende til projekter. Nogle bevillinger går også til
markedsføring. En enkelt bevilling er gået til afslutningen af IU-projektet ”Identiteter i Europæiske Samfund” til udarbejdelse af undervisningsmateriale og
markedsføring af projektet. Desuden er der bevilget
støtte til Bornholms Husflid til markedsføringsmateriale
og synliggørelse på Folkemødet på Bornholm i juni
2012 samt tilskud til Aabenraa og Omegns Husflid til
et trædrejer-træf i Sydjylland.
Størstedelen af de nye projekter fra 2012 forventes
afrapporteret i løbet af 2013 eller 2014, en afrapportering, der nu foregår via NETOPs hjemmeside. Her er nu
samlet en mindre database over alle støttede projekter,
så disse projekter kan synliggøres som inspiration for
andre, der kunne ønske sig at udvikle sin aftenskole. På
hjemmesiden er der pt. samlet erfaringer med nogle af
NETOPs udviklingsprojekter fra de sidste 2-3 år, hvor
mans dels kan finde en kort beskrivelse og dels hele
afrapporteringen. Det er også blevet muligt at søge på
emner.
Deltagelsen på
Folkemødet gav
god synliggørelse
til Bornholms
Husflid.
Puljeudvalget:
Elinor Harder, formand
Marny Rasmussen
Chris McKay
Søren Bjørnøen
Troels Jensen
Henriette Corvinius Andersen, sekretær
Oversigt over puljerne i 2012
Pulje
Foreningshjælp
Budget kr.
Forbrug kr.
Antal bevillinger
Antal foreninger
50.000
10.000
2
2
Uddannelse
100.000
103.307
94
24
Udvikling
200.000
201.100
16
11
Undervisningsmateriel
200.000
191.632
45
30
I alt
550.000
506.039
157
67*
* Der er taget højde for gengangere i foreningerne. Tallet er derfor et udtryk for antal unikke foreninger ud af alle
ansøgninger for puljerne.
NYT marts 2013
13
årsberetning 2012
Beretning fra kommunikationsudvalget:
Bladet taler for
sig selv
Af Kaj Andersen, Formand for kommunikationsudvalget
S
om bekendt er det tidligere bladudvalg
nu 'kommunikationsudvalg' med et noget
bredere kommissorium.
Vi har i året foretaget efterkritik af NETOPnyt samt fungeret som idéforum for
bladet fremadrettet. Men ud over dette har vi også taget
det bredere kommissorium til os og beskæftiget os
med de bredere overordnede kommunikative områder.
Udvalget fungerer såvel på politiske holdningstilkendegivelser som ved sparring for nye tiltag på kommunikationsområdet i bredeste betydning.
Bladets fire numre i 2012 taler for så vidt for sig selv.
Udvalgets medlemmer er af den opfattelse, at NETOPnyt fremstår som et gedigent tidskrift, der forsøger at
tage pulsen på, hvad der rører sig i vore foreninger og
i samfundet omkring os på det folkeoplysende område.
Dels vil vi gerne præsentere foreningerne og deres
mangfoldighed landet over, og dels vil vi gerne tage
nye initiativer under behandling.
Vi har i årets løb behandlet lovændringer, nye undervisningstiltag, folkeoplysningens generelle vilkår og
udfordringer. Og Folkemødet på Bornholm er omtalt.
Udvalget finder, at vi har blad, som forsøger at have
’fingeren på pulsen’ med hensyn til, hvad der rører sig
14
NYT marts 2013
det folkeoplysende landskab, og give et billede af,
hvad der sker rundt om i vore foreninger.
Mere end bladet
Desuden har udviklingen af hjemmesiden løbende været
på dagsordenen. Vi har diskuteret form og indhold
for en ny udgivelse af et specielt undervisermagasin.
I øjeblikket peger meget i retning af, at det bliver
distribueret elektronisk fremfor på papir.
Gennem en løbende proces i såvel styrelsen som
blandt medarbejderne har vi formuleret en ’elevatortale’, der er beregnet til i kort form at præsentere
udenforstående for det folkeoplysende arbejde, der er
NETOPs hovedopgave.
Kommunikationsudvalget:
Kaj Andersen, formand
Morten Beck Christensen
Jan Johansen
Anna Kolind
Pernille Roth
Martin Thirstrup Hansen, sekretær og redaktør
årsberetning 2012
Et udsnit af styrelsen efter sidste år landsmøde (fra venstre): Bente Dahl, Chris MacKay, Tine Bille, Pernille Roth, Sanne Bjørn, Kaj Andersen,
Elinor Harder, Bent Kroghly og Bernhard Trier Frederiksen
NETOPs styrelse 2012-2013
Formandskab
Bente Dahl, formand for NETOP, NETOP Hvidovre og Bredebro og
Omegns Husflidsforening
Hans Grishauge, næstformand for NETOP, NETOP København
Landsmødevalgte styrelsesmedlemmer
Bent Kroghly, formand for NETOP København
Kaj Andersen, formand for FO Nordfyn
Syrén Mortensen, leder af Daghøjskolen Sydvestjylland i Esbjerg
Morten Beck Christensen, bestyrelsen i NETOP Hvidovre
Chris MacKay, skoleleder Nykøbing Falster Aftenskoler
Finn Glibstrup, formand for Oksbøl Husflidsforening
Tine Bille, Thy Mors Husflid (Orlov medio 2012)
Regionsvalgte styrelsesmedlemmer
Lise Lundgreen, NETOP region Nordjylland, formand for daghøjskolen FOKUS
Sanne Bjørn, NETOP region Østjylland, FO-Aarhus
Lissi Kjær Christensen, NETOP region Vestjylland, formand for
Hedens Husflid
Elinor Harder, NETOP region Fyn, skoleleder for FO Svendborg
Foreningsrepræsentant
Pernille Roth, repræsentant for FO Århus (forening med mere 20 %
af NETOPs samlede antal undervisningstimer)
Repræsentant for kollektive medlemmer
Anna Kolind, repræsentant for Det Radikale Venstre
Else Marie Schjerning, repræsentant for Dansk Husflidsselskab
Medarbejderrepræsentant
Martin Thirstrup Hansen, medarbejderrepræsentant
Sekretær
Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder
NETOPs ansatte 2012
Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder
Ingelise Svenson, sekretær og receptionist
Marlene Berth Nielsen, udviklingskonsulent
Martin Thirstrup Hansen, kommunikationskonsulent
Henrik Bro, IT-konsulent
Peter Koefoed Brix, IT-konsulent
Inge Bay, regnskabskonsulent
Lotte Helle, kursussekretær
Lisbet Kristensen, DOFO support
Nye kolleger
Henriette Corvinius Andersen, foreningskonsulent (blev fastansat
november fra barselvikariat)
Solveig Heldt, sekretær (ansat november)
Kolleger, vi har sagt farvel til
Bente Skov Machholm, konsulent og souschef
Kamilla Bundgaard, lønansvarlig
NYT marts 2013
15
NETOPs Landsmøde 2013:
Jagten på
folkeoplysningens guld
4. og 5. maj i Odense
Alle sejl er sat, når vi sammen drager på skattejagt på dette års landsmøde.
Skibet er ladet med inspiration, ny viden og godt selskab
– og DU skal med ombord!
Følg med hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen rundt i hjernens
kringelkroge, når hun fortæller om Hjerne og kommunikation –
hvordan bliver vi forstået?
16
NYT marts 2013
Efter aftenens middag skal vi danse lancier, og vi får kompetent
vejledning fra danselærer Thomas Evers Poulsen, der blandt
andet er kendt fra Vild med Dans.
Program
Landsmødet indledes, som traditionen foreskriver, lørdag
med en god frokostbuffet. Herefter mødes vi i fællessalen til den officielle velkomst og en sang.
Straks efter tager årets hovedtaler over. Følg med
hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen rundt i hjernens
kringelkroge, når hun fortæller om:
Hjerne og kommunikation
– hvordan bliver vi forstået?
Lørdag eftermiddag er der workshops for enhver smag.
Her har du god mulighed for at finde et eller flere emner,
der lige passer til dine interesser, behov eller nysgerrighed.
Her kan du se de forskellige workshop-titler:
de?
landsmø
r du på
e
g
ange
a
lt
e
r
d
der e m
t
a
Hvorfor
,
s
e
g,
jeg syn
føler je
Selv om
me, så
m
ar
je
h
i
e
v
gør
når h
ting at
rskud,
e
v
o
e
e
d
r
n an r
r me
hvorda
at vi få
,
e
r
ø
h
de at
været u
ar
har et p
.
, at jeg
har det
r
o
f
V
d
rne. i
gså gla
smøde
d
n
Jeg er o
la
il
t
og
er med
ere øre
kollega
et, da fl
d
tere
f
u
a
k
d
eu
an dis
k
g
o
får mer
e
er
fatter m
hjem.
mmer
øjne op
o
k
i
v
r
r mand
e, nå
ard, Fo
a
emnern
g
r
e
t
ng Ves
Henni
sflid
lev Hu
Ullers
muligt udshoafp)din
Får du mest
hjemmeside? (dobbeltwork
E
Hrvadduspigåe–r ekllroerpepr du på den?
taler? (dobbeltworksho en, mens du
p)
Knæk koden til et regnskab
Lav gode kursusprogrammer
Nye tiltag til Hanne, Ole og Vibeke
mråde
o
l
a
k
o
l
t
i
d
i
Bsltiåvsstyænrlkigt som forening
–
Få din historie i den lokale presse
Tag di
artnere
bejdsp
Nyenysaemakartiv
r
te
ite
gi’r
n idé og
lad den
vandre
nflikpetern - op og
og udnfaflikkottr
Indad
ap
ned ko
Håndtering af personda
ta
Efter aftenens middag byder Thomas Evers Poulsen op til dans.
Vi skal danse lancier - nærmest på ægte sørøvermanér.
Hvorfor deltage
r du på landsm
øde?
Her i huset, er
det nærmest
en
selvfølge, at
vi skal til land
sm
øde i
NETOP hver
t forår.
Det er her, vi
møder person
alet fra
sekretariatet
og kolleger fr
a
he
le
landet.
Det er her, vi
bliver opdate
ret på
nye tiltag.
Der er her, vi
har INDFLY
DELSE
blandt andet
ved at vælge
st
yr
elsen.
Vera Anderse
n, Skoleleder
FO
Nordfyn
dsmøde?
du på lan
r
ge
ta
el
d
F.
Hvorfor
ykøbing
der for N
le
y
n
t 2012
e
m
d
o
ø
S
Landsm
r
a
v
r,
le
t møde
Aftensko
for mig a
d
e
h
g
li
u
tm
en oplag
rfaringer,
er, dele e
a
ig
g
e
ll
o
k
og lade m
mine
stillinger
m
le
b
rs
ro
e
p
ning
drøfte
rige fore
af de øv
re
e
ir
p
s
in
tiltag.
vne, og
ideer og
en del na
å
p
t
ig
s
n
ta
e folk,
Jeg fik sa
r mig, ny
fo
,
e
g
n
a
m
ger.
dfordrin
jeg mødte
daglige u
e
in
m
r
der dele
oleleder
cKay, Sk
M
s
ri
h
C
skoler
F. Aften
g
in
b
ø
k
Ny
NYT marts 2013
17
Efteruddannelsesforløb
Disse kurser er sammenhængende i forløb, der giver både bredere og dybere viden om og erfaring i
de pågældende fag. Efteruddannelsesforløbene er derfor opbygget i moduler, der bringer kursisterne
hele vejen rundt om emnet. Man skal starte med modul 1 for at påbegynde et forløb, så det er oplagt at slå til nu! Du kan se nærmere om modulernes indhold – og finde datoerne for flere moduler
på www.fagkursus.dk
Frit Broderi Modul 1 (13011): 6. - 8. september 2013 i Odense
Korte kurser
Korsettering (13026): 13. - 14. april 2013 i Odense
Maskinstrik – for begyndere (13018): 19. - 21. april 2013 i Odense
Drapering (13027): 14. - 15. september 2013 i Odense
Workshopdage og Temadage
Frit Broderi – workshopdag (13023): Lørdag d. 25. maj 2013 på Odense Fagskole
Arbejde med træ – Workshopdag (13026): Lørdag d. 24. august 2013 på Lumby Mølle/Nordfyn
Smedning – Workshopdag (13028): Lørdag d. 31. august 2013 hos Hanghøi Knive, Ferritslev Fyn
Knipling – Workshopdag (13030): Lørdag d. 21. september 2013 på Odense Fagskole
Genbrug og redesign – Temadag (13031): Lørdag d. 7. september 2013 på Odense Fagskole
Tilmelding til og oplysninger om efter- og videreuddannelseskurser på www.fagkursus.dk
eller ved henvendelse til [email protected] og tlf. 21 38 07 47.
Tilmeldingsfrist er ca. 4 uger før kursusstart. Ret til ændringer forbeholdes.
Læs meget mere om kurserne
– og tilmeld dig –
på www.fagkursus.dk
18
NYT marts 2013
Det formelle landsmøde:
Ny formand og
nedlæggelse af
regioner
Årets formelle landsmøde kommer i høj grad til
at handle om valg af medlemmer til styrelsen. Vi
skal vælge en ny formand og afgøre, hvordan vi
fremover vælger resten af styrelsen.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
N
ETOPs formand gennem de sidste seks år, Bente
Dahl, har valgt at træde tilbage. Derfor skal vi
vælge en ny, der vil stå ved roret. Vi har haft
stor glæde af Bentes tætte kontakter ind til Christiansborg, og derfor er det glædeligt, at styrelsens
forslag til ny formand til dagligt har sin gang i Folketinget. Det
drejer sig nemlig om Marlene Borst Hansen, der er medlem af
Tinget for Det radikale Venstre. Her sidder hun blandt andet som
kulturordfører og er dermed ansvarlig for radikales folkeoplysningspolitik. Før Marlene Borst Hansen i 2011 kom i Folketinget,
sad hun i kommunalbestyrelsen i Kolding, så hun kender også
til det lokale niveau. Marlene Borst Hansen er derfor en yderst
kompetent kandidat til at lede NETOP de kommende år.
Væk med regionerne?
Et andet forslag fra styrelsen er, at vi nedlægger NETOPs regioner.
Eller mere korrekt: Vi nedlægger regionerne som organ til at
indstille kandidater til styrelsen.
Tilbage, da NETOP blev dannet, var der et behov for, at begge de
grundlæggende organisationer kunne vælge deres egne kandidater
til styrelsen. Det førte til de såkaldte valgkollegier for henholdsvis
Dansk Husflid og Frit Oplysningsforbund.
Ret hurtigt tabte disse valgkollegier deres reelle betydning. Integrationen mellem Husflid og FO gik så godt, at det ikke gav
mening at dele os op på den måde. I stedet opfandt vi regionerne,
så hver sin del af landet kunne vælge sin egen kandidat. Dette
har nu også vist sig at have overlevet sig selv. I nogle regioner
har det fungeret fint, mens det i andre er blevet en ren formalitet,
der ikke har fundet opbakning. De steder, det har fungeret godt,
skyldes primært, at man også har benyttet regionsmøderne og
regionsnetværket til andet og mere end udpegning af kandidat.
Og derfor vil vi fortsat fra landsforbundet bakke op om regionsmøder, hvor lokalforeningerne kan komme og få inspiration og
Marlene Borst Hansen er kandidat til formandsposten i NETOP.
ny viden – og ikke mindst udveksle erfaringer. Nu behøver de
blot ikke længere at bruge tid på at udpege en kandidat.
Valg til styrelsen
Alt sammen naturligvis forudsat, at forslaget vedtages. Hvis det
er tilfældet, skal landsmødet vælge en masse nye styrelsesmedlemmer direkte på landsmødet. Udover en ny formand skal vi
således vælge hele 10 medlemmer til styrelsen i år. Og så kan
alle delegerede indstille kandidater. For at give et overblik over,
hvem der er på valg, sender vi en oversigt over kandidater ud til
alle landsmødedeltagere.
Er du kandidat til styrelsen?
Hvis du stiller op som kandidat til styrelsen, må du meget gerne
give besked til Martin Thirstrup Hansen – og sende en kort præsentation samt billede til [email protected] senest den 5. april.
NYT marts 2013
19
Fokus på FO-Aarhus:
Både højt til loftet
og solidt fundament
Fra en stærkt vaklende begyndelse har FO-Aarhus på blot 40
år udviklet sig til at en af landets største aftenskoler – og er
tilmed et fyrtårn inden for udviklingen af folkeoplysningen.
Dette endda i en sådan grad, at skoleleder Torben Dreier tages
med på råd, når der laves ændringer til folkeoplysningsloven.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
I
anledning af, at NETOPs største aftenskole runder de 40 år, ser vi tilbage
på foreningens historie, der bød på en
beskeden start og trusler om lukning. I
dag er FO-Aarhus en af landets største
aftenskoler med et vidt forgrenet netværk af
aktiviteter – ikke kun inden for aftenskoleområdet.
I forbindelse med FO-Aarhus’ 25 års
jubilæum fortalte en af stifterne, Torsten
Nielsen (1943-2009), om hvorfor de tog
initiativ til en aftenskole til bladet Nicolai:
”Inger Lillelund og jeg blev medlemmer
af Århus Byråd i 1971 og fandt ud, af at
Det radikale Venstre var det eneste parti
i Byrådet, der ikke havde eget lokale til
sin vælgerforening og det eneste parti, der
ikke havde et oplysningsforbund. Derfor
besluttede vi, at disse to ting skulle være
nogle af vores mål; altså mere begrundet ud
fra ren og jævn misundelse over de andre
partiers offentlige tilskud end ophøjede og
velmenende grundtvigske forestillinger.
Men uanset bevæggrund, så nåede vi
målsætningen: Rosensgade 24 til partilokaler og oprettelse af FO-Aarhus i 1972-73.
Vi er ikke helt sikre på start-datoen, for i
forbindelse med EF-afstemningen i 1972
oprettedes studiekredse, som kørte under
navnet FO. Men der foreligger først officielle papirer fra en stiftende generalfor-
20
NYT marts 2013
samling den 24. jan. 1973, hvor jeg var
dirigent.”
Succes trods beskeden start
Om det var den begrænsede idealisme skal
være usagt, men FO-Aarhus fik en svær
fødsel. Torsten Nielsen fortalte:
”Det gik ikke helt godt i FO-Aarhus'
første leveår. Det tegnede i begyndelsen
til vuggedød. De første to år blev der ikke
oprettet hold overhovedet, og i sommeren 1975 blev der taget initiativ til en ekstraordinær generalforsamling med henblik
på nedlæggelse af FO-Aarhus.”
Forslaget om nedlæggelse blev dog afvist,
og folkene i foreningen lagde ny ildhu i opgaven. Det gav gevinst: I skoleåret 1975/76
blev der oprettet fire hold, i 1976/77 var der
67 hold, og i 1977/78 blev det til 145 hold.
Men væksten gav bagslag. Torsten Nielsen:
”Prisen for væksten var en meget dårlig
likviditet, og da jeg trådte til som formand
i 1978, måtte jeg sætte mit sommerhus ind
som underskudsgaranti – idealismen var
stadig i behold! Og det var sommerhuset
også, da vi efter 4-5 år var ude af den økonomiske krise.”
Herefter gik det slag i slag. Da Torsten i
1978 blev formand, var FO-Aarhus' størrelse cirka en tiendedel af AOF’s. Da han
ti år senere fratrådte, manglede FO-Aarhus
blot en tiendedel i at være lige så store
som AOF, og de havde for længst nået det
magiske tal – 8.500 deltagertimer – der
betød, at de var blevet så store, at der kunne
ansættes en skoleleder.
I begyndelsen delte FO-Aarhus adresse
med Det radikale Venstre i byen. Senere
flyttede man til egen adresse, og denne har
skiftet en del gange siden: Klosterport, Park
Alle, Ryesgade, Guldsmedgade og senest
Frederiksgade, hvor administrationen og
en stor del af FO-Aarhus’ aktiviteter er
placeret i den såkaldte FO-byen.
I dag kan man ikke sige FO-Aarhus uden
at nævne Torben Dreier. Til skolens jubilæumsbrunch i januar gav Kulturminister Marianne Jelved en personlig fødselsdagshilsen – og undlod ikke at rose
Torbens indsats. Torben Dreier begyndte
først som bestyrelsesmedlem, men fik i et
af de sværeste år posten som skoleleder.
Senere i år kan Torben fejre sit 30 års jubilæum, og det er ingen overdrivelse at
sige, at FO-Aarhus i Torben har haft en
fantastisk skoleleder, der i den grad har ført
skolen op i folkeoplysningens superliga.
En bred vifte af aktiviteter
I begyndelsen af 90’erne dukkede en masse
nye tiltag op under folkeoplysningens hat.
FO-Aarhus fulgte godt med og det blev
fødslen for mange forskellige projekter,
jobtræningsforløb, daghøjskolen Gimle
og meget mere.
Men aftenskolen har gennem årene bevaret en meget central rolle i FO-Aarhus.
Med årene fik de så faste og professionelle
rammer, at de kunne tilbyde andre lokale
aftenskoler ’lån’ af administration. En af
styrkerne i FO-Aarhus er netop det meget
store netværk, som foreningen udgør et
centrum i. Med Torben Dreier i spidsen,
har man samarbejdet på kryds og tværs, og
det har opbygget et hav af meget stærke
og værdifulde relationer med politikere,
erhvervsliv og organisationer både inden
for og uden for folkeoplysningen.
Udvikling af aftenskolen er også meget
central for FO-Aarhus. Torben Dreier var
personligt med til at formulere nogle af de
seneste lovændringer, folkeoplysningsloven
har oplevet. Blandt andet muligheden for
fleksibel tilrettelæggelse. Og hvor fleksibel tilrettelæggelse har haft en svær start
de fleste kommuner i landet, så har de i
Aarhus virkelig fået luft under vingerne.
Som vi har skrevet om i tidligere numre af
NETOPnyt, har FO-Aarhus med de fleksible tilrettelæggelsesformer i høj grad vist
vejen for, hvordan aftenskolen kan tilpasse
sig nutidens krav, og det ser heldigvis ud
til, at mange andre aftenskoler begynder
at følge med.
FO-byen
Økonomien er der i den grad kommet styr
på, og FO-Aarhus ejer i dag selv en række
bygninger, som de dels selv benytter til de
mange forskellige aktiviteter og dels lejer
ud til gode samarbejdspartnere. Det giver et
frirum, som i typisk FO-Aarhus-ånd deles
med en masse andre.
I FO-byen finder vi en masse forskellige aktører, der på en eller anden måde
deler FO-Aarhus’ syn på verden – og på
folkeoplysningen. Her kan organisationer og
enkeltpersoner få støtte, hjælp og vejledning til at føre alskens projekter ud i livet.
Jeg har selv ved flere lejligheder været
forbi FO-byen, og der er en herlig atmosfære af liv, ideer – og af folkeoplysning
i den allerbredeste og mest inkluderende
forstand. Her er – både i bogstavelig og
overført betydning – højt til loftet. Men
det føles på ingen måder forfløjent. Der
er bund i tankerne og et solidt fundament
at sætte af fra. Og det er ret godt klaret for
en organisation, der i sit 40-årige liv flere
gange har været ved at lukke.
Øverst: Torben Dreier foran kontoret. Midt: Oversigt over FO-byen. Nederst: Projekt Grøn
Gade, udført af Daniel Walsh fra FO-Aarhus' Idebutikken.
NYT marts 2013
21
&
Workshopdag den 9. november
stedet indsatsen omkring en spændende
relancering af både hjemmeside og blad.
Det har betydet et helt nyt design, der i høj
grad peger fremad og ikke signalerer, at man
rent faktisk har 140 år på bagen.
NETOPnyt ønsker stort tillykke!
MH
For at fordele de store begivenheder i
NETOP ud over hele året, er det besluttet
at flytte workshopdagen til efteråret, så
der er omtrent et halvt år mellem den og
landsmødet.
I 2013 er workshopdagen derfor planlagt
til den 9. november. Flere informationer
bliver naturligvis sendt ud, når vi kommer
tættere på.
MH
Saltum Husflid 90 år
Design og Håndværk er navnet på det nye
husflidsblad.
Husflid 140 år
DANSK HUSFLID
Den 18. februar 1873 blev Dansk Husflidsselskab stiftet af blandt andet N.C. Rom.
Det betyder, at Dansk Husflid i år fejrer
sit 140 års jubilæum. Husflid har fravalgt
et større arrangement og koncentrerer i
I anledning af Saltum Husflidsskole 90 års jubilæum afholdt foreningen åbent hus den 8.
februar 2013. Der var besøg fra nær og fjern
i det hyggelige hus, og borgmester Mogens
Gade lagde vejen forbi. Som en ekstra gave,
har en lokal støttegruppe valgt at arrangere
et halbal til for at samle penge ind til renovering af foreningens hus. Det kommer til at
foregå den 16. marts og der vil være mad,
musik dans og underholdning.
NETOPnyt ønsker stort tillykke!
MH
DANSK HUSFLID
DH
22
Gudumholm Husflidsskole afholder sin
årlige elevudstilling lørdag den 23. og
søndag den 24. marts – begge dage fra
kl. 13 til 17. Alle er velkomne til at komme
og blive inspireret af trædrejning, knipling,
vævning, billedskæring, patchwork og
strikning. Det foregår i skolens hus på
Parallelvej 14 i Gudumholm.
MH
- for alle med interesse for godt håndværk
Som medlem får du bl.a.
•MedlemsbladetHusflid
•Fagligenetværk
•Udvidetadgangtilhjemmeside
•Kontakttillokalforeninger
•Mulighedforatdeltageiog
fåvidenom
•udstillinger
•fagligetræf
•kurserogaktiviteter
NYT marts 2013
Udstilling i Gudumholm
Gedskovvej 3
5300 Kerteminde
tlf. 63 32 20 96
[email protected]
www.husflid.dk
- det
Hus
gode
hån
dvæ
rk
flid
2 · 201
0
Hus
- det
gode
flid
hån
dvæ
rk
1 · 201
0
- de
t
Hus
gode
hånd
værk
flid
3 · 201
0
VÆR MED - BLIV MEDLEM
Eftersko
le
- herover
flettede task
er - herunde
Familieu
ge - 1.
- 5. juli
2013
kstederne
- på Ke
rte
minde
www.ker
tem
tidligere vær
r træ
Kreativ
Billeder fra
inde.hus
flid.dk
Kreativ
Familieu
ge 2013
Kreativ familieuge –
Kerteminde
Familieugen afholdes i Kerteminde i uge
27 fra 1.-5. juli på Kerteminde Efterskole.
Ugen er tilrettelagt for børn og voksne,
så de får mulighed for at opleve og skabe
sammen.
Det bliver 5 dage med 10 spændende
værksteder at vælge imellem. Du kan
vælge 1 eller 2 værksteder, idet der skiftes
værksted midt på ugen.
Vi mødes hver dag kl. 9.45 til morgensamling og arbejder derefter på værkstederne
fra kl. 10 til 15 - afbrudt af en times middagspause.
Tre jubilarer
H
ele tre af NETOP medarbejdere har rundet et markant hjørne i folkeoplysningens tjeneste. Inge Bay havde den 1. februar været ansat i
hele 30 år i henholdsvis Dansk Husflid og NETOP. Ingelise Svenson
og Marlene Berth Nielsen nåede den 1. februar og den 1. marts
begge op på 10 år i NETOP (og NETOPs forløber Frit Oplysningsforbund). Så der er
erfaring bag NETOPs service til foreningerne! Stort tillykke til dem alle tre. MH
Værksteder
Fluebinding, Pilefletning, Maling,
Tekstilværksted, Lav dine egne smykker,
Træværksted, Knivmageri, Flettede tasker,
Håndlavet Papir og Knipling
Overnatningsmuligheder
Der er mulighed for at bo på efterskolens
værelser for 450 kr. med egen dyne, pude
og linned eller sovepose. Der vil være
mulighed for at lave mad i skolens køkken.
Pris
Voksne 900 kr. Børn og unge under 18 år
450 kr.
Materialeudgifter afregnes direkte med
instruktørerne.
Sted
Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20,
Drigstrup, 5300 Kerteminde
Tilmelding
Tilmelding senest 25. maj på mail til:
[email protected] ved skoleleder Ib
Solvang, Hyrdevej 114, 5300 Kerteminde,
Tlf. 6532 2672, www.kerteminde.husflid.dk
NYT marts 2013
23
B
Returneres ved vedvarende adresseændring NETOP • Gammel Kongevej 39G 1. sal • KBH V
At lyse på
og oplyse
mennesket
Af Marlene Borst Hansen, Medlem af Folketinget for Det radikale
Venstre og kandidat til formand for NETOP
E
r lyset for de lærde blot?” Sådan spørger Grundtvig
i 1839, og spørgsmålet er sådan set stadig lige
aktuelt. Selvom de fleste i dag som det naturligste
vil svare, at det selvfølgelig er vigtigt, at alle uanset
baggrund får muligheden for og hjælpen til at få
en uddannelse, ikke mindst gennem vores fælles folkeskole,
så må vi erkende, at der stadig er meget store forskelle i den
demokratiske deltagelse og i forudsætningerne herfor.
Nogle af de vigtigste forudsætninger for at være demokratisk deltagende er dels at have viden, indsigt og forståelse
for nødvendigheden af at deltage i samfundsudviklingen,
men næsten endnu vigtigere er det at føle sig som en del af
demokratiet, en del af det store fællesskab, for hvorfor ellers
involvere sig heri?
Og her rører vi ved det, som i min optik er folkeoplysningen kerne. At lyse på og oplyse mennesket, men altid
i forståelsen af mennesket som en del af et fællesskab. Vi
skal oplyses, vi skal blive klogere. Både i det formelle uddannelsessystem, men i den hast, verden og samfundet udvikler
sig, er der til stadighed brug for at opkvalificere sin viden og
sine kompetencer. Ikke mindst den teknologiske udvikling har
nu gjort det til en forudsætning at have digitale kompeten-
cer, for ellers er der en række ydelser og rettigheder, du ikke
længere har adgang til. Så livslang læring er en forudsætning
for at kunne deltage i demokratiet og for at kunne handle som
myndig borger.
Men basale færdighedskundskaber gør det ikke
alene. Vi skal også lyses på! I Grundtvigs optik er dette tæt
knyttet til Gud, men også i vores sekulariserede samfund
giver det mening at tale om, at vi skal lyses på. Vi skal ses!
Man kan i længden ikke føle sig som en del af et fællesskab,
som ikke ser en. Fællesskabets og samhørighedens lys skal
lyse på os, og vi skal ses som det menneske, vi er.
I fælles flok kan vi løfte hinanden og på den måde gøre
samfundet stærkere, og derfor er folkeoplysning en stærk og
basal grundpille i vores demokrati.
Det er derfor dejligt at Kulturminister Marianne Jelved
har samlet handsken op med henblik på at lade folkeoplysningen blive det redskab, der atter skal få betydning for reetablering af den fælles ansvarlighed og samhørighed. Der er
behov for, at folkeoplysningen igen (og gerne meget stærkt)
markerer sig, som en del af det danske samfunds værdiudfoldelser til nye erkendeligheder.
NETOP • Gammel Kongevej 39G 1. sal • 1610 København K • Telefon: 33 93 00 96 • Mail: [email protected] • www.netoplysning.dk