1. No category

w
V ur de rin g a f V ir k nin g e n på Mil jø e t f r a
y de r l ig e r e o l ie o g g a s a k t ivi t e t e r i n o r d s ø e n
Ik k e -t ek nis k r e s umé – A ug u s t 2010
1. IND L E D NIN G
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Beskrivelse af feltudbygninger, produktion og boring af brønde
Felternes position
l
l
l
l
l
Reservoirbeskrivelse og udvikling
Beskrivelse af produktionsanlæggene
Behandlingsanlæggene
Produktion og injektion
-Forventet fremtidig produktion
og injektion
-Yderligere anlæg
Boring af brønde
l
-Beskrivelse af boreprocessen
-Generel beskrivelse
-Udledninger i forbindelse med
boring af brønde
3. Miljøvurdering
Beskrivelse af det omgivende miljø
I 2005 udsendtes miljøvurderingen ”Vurdering af virkningen på miljøet fra
Miljøpåvirkninger i forbindelse
yderligere brønde, juli 2005” for perioden indtil 2011 (VVM 2005). Denne miljø-
l
l
med aktiviteterne
vurdering dækker de miljømæssige konsekvenser som følge af mulige udbyg-
ninger, omfattende tilsammen 151 yderligere produktions- eller injektionsbrønde.
Vurdering og forebyggelse af
l
betydningsfulde miljøpåvirkninger
Til denne miljøvurdering blev der i forbindelse med Halfdan Fase 4 udbygnings-
-Udledning af boremudder og planen lavet et tillæg dækkende 8 yderligere brønde, installation af HBD proces
borespåner
platformen og ændring af for de eksisterende platforme (HBA og HBB) fra ube-
-Udledning af produktionsvand
mandet til bemandet status.
-Eventuelle kumulative miljøeffekter
-Miljøpåvirkning fra uforudsete
udledninger
-Grænseoverskridende påvirkning
-Generelle forebyggende tiltag
4. Socioøkonomiske konsekvenser
Oliespild i forbindelse med de
l
planlagte boringer
l
l
Konsekvenser af oliespild
Oliespildsberedskab
I den kommende femårsperiode frem til 2016
tionsanlæg og produktion fra de eksisterende
forventer Mærsk Olie og Gas AS at have behov
brønde. Brøndene er beliggende vest for 6˚15’
for at bore yderligere brønde i Nordsøen. Der er
østlig længde som vist på Figur 1. Området
derfor foretaget en ny samlet Vurdering af Virk-
betegnes under et som Aktivitetsområdet.
ningen på Miljøet (VVM 2010) herefter kaldet
miljøvurderingen. Dette ikke-tekniske resumé
Miljøvurderingen dækker således et aktivitets-
opsummerer hovedpunkterne fra den seneste
omfang, indenfor hvilket de fremtidige brønde
vurdering.
med tilhørende produktion – afhængigt af behov
og muligheder – vil kunne rummes.
Redaktion:
Miljøvurderingen omfatter boring af 150 yder-
Mærsk Olie og Gas AS, august 2010
ligere brønde, de tilhørende ændringer og udbyg-
Miljøvurderingen giver en samlet oversigt over
Grafisk design og produktion: almaco
ninger af anlæg og driften af de samlede produk-
igangværende og mulige nye aktiviteter i om-
rådet og disses mulige påvirkninger af miljøet.
Dermed opnås et samlet overblik og indsigt,
som sikrer, at de samlede påvirkninger af miljøet
kendes og vurderes. Samtidig giver det mulighed
for at prioritere den fremtidige indsat for at reducere en eventuel påvirkning af miljøet. I redegørelsen findes således:
En samlet beskrivelse af eksisterende udbyg-
l
ninger og mulige fremtidige udbygninger;
Skøn over udbygninger, produktion og ud-
l
ledning i perioden 2011 – 2015;
En opdateret detailleret kortlægning af
l
natur og miljø i området;
Der observeres af og til havpattedyr som f.eks. sæler, delfiner og finhvaler. Finhvalen her blev observeret ved
Halfdan feltet. Finhvalen (balaenoptera physalus) kan blive op til 26 meter lang og hører under Bardehvalfamilien.
Gennemgang af anvendte metoder til
l
vurdering af virkning på miljøet;
Vurderinger af den samlede effekt på
l
miljøet fra eksisterende og fremtidige
udbygninger, omfattende boring og drift
af brønde samt bygning og drift af anlæg;
Vurderinger af alternative drifts- og udbyg-
l
l
for beskyttelse af det marine miljø i Nordøst
forbindelse med olie- og gasoperatørernes Atlanten), i daglig tale kaldet OSPAR.
aktiviteter i den danske del af Nordsøen.
EU’s Havstrategidirektiv (2008/56/EF) af
Som ansvarlig operatør er det Mærsk Olie og
17. juni 2008 vedr. mål for fremtidens havmiljø.
Gas AS’ langsigtede målsætning gennem
ningsteknologier;
Vurdering af den miljømæssige effekt af
l
uplanlagte hændelser;
Forebyggende foranstaltninger;
l
principperne om Best Available Technology
NEC direktivet (2001/81/EF) af 23. oktober
(BAT) og Best Environmental Practices (BEP)
2001 som fastsætter nationale emissions-
at sikre miljøet bedst muligt mod skadelige
lofter.
påvirkninger. Målet søges nået over tid gennem
Socioøkonomiske konsekvenser;
løbende forbedringer og en prioriteret indsats
l
Miljøkontrolsystemer.
l
Handlingsplan for beskyttelse af miljøet i
Oslo og Paris Konventionen (Konventionen
Mærsk Olie og Gas AS er opmærksom på, at der
med reduktion af udledninger af de til enhver
på basis af ovenstående kan forventes ændrede
tid mest skadelige stoffer.
Miljøvurderingen er udført i henhold til Bekendt-
grænseværdier for udledning til havet og emis-
gørelse nr. 359 af 25/03/2010 om VVM, konse-
sion til luften. De forventede ændringer er endnu
Dette betyder, at der ved etablering og ud-
kvensvurdering vedrørende internationale natur-
ikke klar defineret og derfor ikke indeholdt i
videlse af anlæg anvendes den til enhver tid
beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
denne miljøvurdering. Mærsk Olie og Gas AS
bedste til rådighed værende, praktisk anvende-
arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørled-
forventer at fremtidige ændringer vil indgå som
lige teknologi således, at fremtidige anlæg i
ninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen.
en del af de løbende handlingsplaner med rele-
miljømæssig henseende vil være lige så gode
Energistyrelsen er den ansvarlige myndighed.
vante myndigheder. På nuværende tidspunkt
eller bedre end tidligere anlæg. Effekten af miljø-
foreligger der følgende handlingsplaner:
forbedrende tiltag som stadig er i udviklings-
Danmark har desuden tilsluttet sig en række
stadiet og endnu ikke implementeret, er i miljø Handlingsplan for en mere energi-effektiv
internationale miljøaftaler og konventioner.
l
Den vigtigste i denne forbindelse er:
indvinding af olie og gas i Nordsøen.
vurderingen ikke tage med i betragtning, men
vil på sigt kunne reducere miljøbelastningen.
3
2 . B E S K RI V E L S E A F F E LT u db y gninger , p r o d u ktio n O G b o ring af br ø nde
Figur 1. Aktivitetsområdet.
2.3 Beskrivelse af produktions
anlæggene
ligere at øge vandproduktionen over disse
De fleste felter findes i områder med en vand-
felters levetid.
dybde på typisk omkring 40 m, og vanddybden
er stigende til 65 m i den nordlige del af aktivi-
Den ringe permeabilitet medfører, at det er nød-
tetsområdet. Afhængigt af forholdene på de
vendigt at anvende relativt mange brønde.
enkelte felter anbringes en eller flere brønd-
Ved udviklingen og indførelse af følgende nye
hoved-, stigrørs-, behandlings- og beboelses-
teknologier har det været muligt at opnå en
platforme på feltet. Produktionen fra brønd-
betydelig indvindingsgrad fra felterne:
hovedplatformene føres til centrale behand-
Vandinjektion.
lingsanlæg via rør over en broforbindelse eller
Lange horisontale brønde.
via undervandsrørledninger. Behandlingsan-
Perforer, Stimuler og Isoler (PSI).
læggene omfatter kulbrintebehandling,
Fracture Aligned Sweep Technology (FAST).
hjælpeudstyr såsom nødnedlukningssystem,
Kontrolleret syrestimulering (CAJ).
nødnedblæsningssystem, brand- og gasdetek-
Multilaterale brønde (brønde med flere
tionssystem, brandvandssystem etc. En over-
l
l
2.1Felternes position
l
Felterne, som drives af Mærsk Olie og Gas AS,
l
er alle placeret i Centralgravsområdet i Nordsøen,
l
ca. 220 km vest for Esbjerg; se Figur 1.
l
brøndspor i reservoiret).
sigt over de eksisterende felter er vist på Figur 2.
2.2Reservoirbeskrivelse og udvikling
De fleste af felterne er kalkreservoirer beliggende
Vandinjektionen i Gorm, Skjold og Dan reser-
Behandlingsanlæg og brønde er normalt place-
i en dybde af omkring 1.500 m til 2.500 m under
voirerne har medført dannelse af svovlbrinte
ret på faste platforme som beskrevet i oven-
havoverfladen. Reservoirerne stammer typisk
(H2S) i reservoirerne som følge af bakterievækst
fra kridttiden. Sammenlignet med de sandsten-
i reservoirerne.
reservoirer, som typisk forekommer i den
engelske og norske del af Nordsøen, har kalkreservoirerne en ringe gennemtrængelighed
(permeabilitet) for kulbrinter og vand og derved lavere produktivitet. Enkelte producerende
felter i den nordlige del af koncessionsområdet,
Harald Vest og Lulita samt de endnu ikke
udbyggede Freja, Elly og Alma, er jurassiske
sandstensreservoirer.
Det er karakteristisk for reservoirerne, at vandproduktionen gennem felternes levetid vil
være stadigt stigende fra de vandførende lag
beliggende under kulbrinterne. Vandinjektion
for at øge indvindingen anvendes i Gorm,
Skjold, Dan og Halfdan, og den forventes yder4
Figur 2. Oversigt over eksisterende felter.
stående. Et enkelt felt, Regnar er færdiggjort
et flydende lager offshore (”Floating Storage
gasning og rensning i Induced Gas Flotation
med en undervandsbrønd. Platformene udføres
and Offloading, FSO”) og eksportere herfra i
(IGF) enheder anses derfor stadig som BAT og
normalt som stålgitterkonstruktioner forankret
en periode, såfremt olierøret fra Gorm til land
BEP (for olieproducerende anlæg).
i havbunden med nedrammede stålpæle.
beskadiges.
Figur 3 viser en STAR type platform, der er udviklet af Mærsk Olie og Gas AS.
Mærsk Olie og Gas AS har valgt i vid udstræk-
Behandlingsanlæggene er sikret mod overtryk
Felter beliggende omkring behandlingscen-
dvs. mod kulbrinteudslip med to uafhængigt
trene er udbygget som satellitfelter, typisk
virkende beskyttelsessystemer (typisk med
med en ubemandet brøndhovedplatform.
sikkerhedsventiler og med nødnedlukning). Nød-
ning at placere brønde og stigrør for gas eller
nedlukningssystemet omfatter desuden et
ustabiliseret olie på separate platforme. Der-
2.4 Behandlingsanlæggene
trykaflastningssystem. Gas fra sikkerhedsven-
ved adskilles de væsentligste kilder til poten-
Behandlingscentrene Dan F, Gorm, Halfdan,
tiler og fra trykaflastningen afbrændes i plat-
tielle udslip af kulbrinter således, at sandsyn-
Tyra Øst og Tyra Vest består alle af brønd-
formskompleksernes gasafbrændingstårn. For
ligheden for eskalering i en uheldssituation
hovedplatforme, broforbundne til kombi-
at undgå ilt indtrængen i trykaflastningssyste-
reduceres betydeligt. Risici, ikke alene for miljø
nerede behandlings-, hjælpefunktions- og
met foregår der til stadighed en minimums
men også for betjeningspersonalet og behand-
beboelsesplatforme. Hvert center har end-
afbrænding.
lingsanlæggene, minimeres hermed.
videre en broforbundet afbrændingsplatform.
Procesanlæggene omfatter trinvis stabilise-
Stigrør for rørledninger sikres mod udslip med
Undervandsrørledninger er normalt nedgravet
ring af olie og kondensat i separatorer, gasbe-
nødnedlukningsventiler og brøndene er lige-
i havbunden både af hensyn til rørledningernes
handling med dehydrering og kompression
ledes sikret mod udslip fra reservoiret med
stabilitet og af hensyn til beskyttelse af led-
samt behandling af produktionsvand til de af
nødnedlukningsventiler.
ningerne mod fisketrawl etc. Rørledningerne
OSPAR fastsatte grænser for udledning af
kan desuden dækkes med sten, hvor det er
vand. OSPAR’s grænser for udledning er for nær-
nødvendigt.
værende 30 mg olie per liter vand, men for
danske olie- og gasoperatører er kravet et
De centrale behandlingsanlæg omfatter Dan,
gennemsnitligt niveau på 10 mg olie per liter
Gorm, Halfdan platformene og Tyra platform-
vand jf. Handlingsplanen for beskyttelse af
komplekserne. De forskellige behandlingsanlæg
miljøet i forbindelse med olie- og gasoperatø-
er forbundne og udgør et fuldt integreret behand-
rernes aktiviteter i den danske del af Nordsøen.
lingssystem. Den færdigbehandlede olie og gas
ledes via henholdsvis Gorm og Tyra for eksport
Produktionsvandet behandles i hydrocykloner
til land. Olien føres gennem olierørledningen
med efterfølgende afgasning og rensning i
fra Gorm til udskibningsterminalen i Fredericia
Induced Gas Flotation (IGF) enheder (afgassere).
og gassen føres fra Tyra Øst til Nybro eller fra
Denne behandling anses for BAT og BEP. I for-
Tyra Vest via F3-FB platformene i hollandsk
bindelse med en udvidelse af vandbehandlings-
sektor af Nordsøen og NOGAT rørledningssys-
kapaciteten på Gorm er der installeret en kom-
temet til Den Helder i Holland og distribueres
pakt flotationsenhed (CFU). Denne enhed fun-
derfra gennem gasfordelingssystemerne på
gerer dog ikke fuldt tilfredsstillende i daglig
land. Det vil kunne blive nødvendigt at anvende
drift og hydrocykloner med efterfølgende af-
Figur 3. Den ubemandede STAR platform Roar A.
5
2 . B E S K RI V E L S E A F F E LT u db y gninger , p r o d u ktio n O G b o ring af br ø nde
Dan F centeret med Dan FA, Dan FB, Dan FC, Dan FD, Dan FE, Dan FF, FG og med bromodulet mellem Dan FA og Dan FE. Der ses en borerig samt en vagtbåd ved Dan FF og
ved Dan FA. Til venstre for Dan FG ses kranen som løftede Dan FG på plads.
2.5Produktion og Injektion
Den samlede mængde af produceret vand ud-
hed om nye udbygninger, om anlæggenes de-
2.5.1Forventet fremtidig produktion
gør således knap 100.000 m /d og forventes
monteringstidspunkter, etc. Miljøvurderingen
at kunne stige op til omkring 125.000 m3/d i
tager udgangspunkt i et såkaldt ”worst case”
Den forventede fremtidige olieproduktion fra
2016. Mange af felterne har produceret i en
scenarier og viser derfor den maksimalt for-
de eksisterende brønde og fra de i denne miljø-
årrække og der anvendes vandinjektion i de
ventede miljøbelastning.
vurdering omfattede brønde forventes at
større oliefelter (Dan, Halfdan, Skjold og Gorm)
falde fra den nuværende produktion på ca.
for at understøtte produktionen. Vandproduk-
2.5.2Yderligere anlæg
34.000 m3/d i 2010 til lidt under 32.000 m3d i
tionen fra felterne er derfor nu betydelig og
Der er ledige brøndstyr på visse af de eksiste-
2012, for derefter at stige til knapt 36.000 m /d
forventes at stige i de kommende år.
rende brøndhovedplatforme. Ledige brøndstyr
3
og injektion
3
i 2016. Gasproduktionen forventes at være
anvendes eller genanvendes, hvor det er muligt.
faldende fra omkring 7 mia. Nm3/år i 2010 til
Dan og Gorm centrene har en kapacitet på hen-
Derudover må der, for eksisterende installa-
omkring 2 mia. Nm3/år i 2016.
holdsvis 126.000 m3/d og 54.000 m3/d til vand-
tioner, etableres nye brøndstyr for at bore de
injektion i felterne Dan, Halfdan, Skjold og Gorm.
planlagte brønde.
Sammen med olien produceres vand fra
Der injiceres hovedsageligt havvand, men i den
reservoirerne, som udskilles og behandles i
udstrækning det er praktisk muligt reinjiceres
Nye brøndhovedplatforme, både broforbundne
produktionsanlæggene. Mængderne udgør i
produktionsvandet. Næsten alt det producerede
platforme og satellitplatforme, kan derfor blive
øjeblikket cirka:
vand fra Gorm og Skjold reinjiceres således.
nødvendige. Nye satellitudbygninger forudses
Dan
39.000 m /d
Halfdan
16.000 m3/d
Der er store usikkerheder forbundet med frem-
typen med et simpelt dæk uden væsentlige
Gorm 27.000 m3/d
skrivning af produktionen, ikke alene som følge
produktionsanlæg, som allerede anvendt på
Tyra
14.000 m /d
af usikkerhed om den fremtidige produktion
Svend, Roar, Dagmar, Kraka, Valdemar og Tyra
Harald
fra eksisterende faciliteter, men også usikker-
Sydøst eller udbygning med undervandsbrønde
6
at være ubemandede platforme, typisk af STAR-
3
3
400 m /d
3
(Regnar). På nye STAR-type satellitplatformene
delige teknologi (BAT og BEP) således, at frem-
bores normalt fra flytbare ”jack-up” borerigge,
planlægges strømforsyning gennem under-
tidige anlæg miljømæssigt vil være lige så
der typisk understøttes af 3 ben. Boreudstyr,
vandskabel fra centerfaciliteten. Der forventes
gode eller bedre end eksisterende anlæg.
hjælpeudstyr, helikopterdæk og beboelse er
således ingen udledning til havet eller emis-
Dette medfører, at nogle af vurderingerne må
placeret på riggens dæk. Der bores med en
sion til luften fra nye satellitudbygninger.
anses for at give et for pessimistisk billede af
borekrone monteret nederst på en bore-
påvirkningerne af miljøet.
stamme ophængt i riggens boretårn. Bore-
Der foregår en løbende optimering og tilpas-
stammen består af sammenskruede borerør.
ning af eksisterende behandlingsudstyr og
Der vil i forbindelse med installation af nyt energi-
Borestammen med borekrone sænkes gen-
udvidelser af kapaciteten kunne blive nødven-
forbrugende maskineri som gasturbiner til-
nem et kraftigt foringsrør, som i forvejen er
dig. Med den stigende produktion af forma-
stræbes valg af udstyr med høj virkningsgrad
rammet ned i havbunden. Under boreproces-
tionsvand skal behandlingsanlæggene til for-
og lav NOX emission. Ligeledes forventes den
sen arbejder borekronen sig ned gennem de
mationsvand udvides, således at den nødven-
fortsatte udvikling af behandlingsudstyret at
geologiske formationer. Efterhånden som
dige kapacitet hele tiden vil være til stede. Det
lede til forbedring af effektiviteten, også i miljø-
boreprocessen skrider frem, forlænges bore-
forudsættes i denne vurdering, at ændringerne
mæssig henseende.
stammen med nye rør.
som hidtil anvendt. For produktionsvand om-
2.6 Boring af brønde
Under boring pumpes en blanding af vand
fatter dette separatorer til fraseparering af
2.6.1 Beskrivelse af boreprocessen
og primært ler (boremudder) ned gennem
produktionsvandet samt yderligere vandbe-
Brøndene i den danske sektor af Nordsøen
borestammen og ud gennem borekronen.
og udvidelserne vil omfatte anlæg af typer
handlingsanlæg. På basis af de nuværende
erfaringer med den nye CFU enhed på Gorm
anses hydrocykloner og IGF enheder (afgassere) som BAT og BEP for olieproducerende
anlæg. Ved udvidelse af vandbehandlingsanlæg for gasproducerende anlæg anses hydrocykloner med en afgasser forsat som BAT og
BEP. I forbindelse med udvidelser af behandlingsanlæggene kunne det blive nødvendig at
installere yderligere platforme.
Mærsk Olie og Gas AS vurderer løbende udviklingen, ikke alene indenfor kulbrintebehandlingsudstyr og kemikalietilsætninger, men også
specielt, hvad angår behandlingen af produktionsvand. I vurderingen af mulige udvidelser
af anlæg er antaget, at der anvendes teknologi
svarende til den i de nuværende anlæg anvendte.
Det er hensigten til enhver tid at anvende den
bedste til rådighed værende, praktisk anven-
Borerør skrues fra hinanden – eventuel overskuds boremudder ledes til muddertanken via slangen til højre i billedet.
7
2 . B E S K RI V E L S E A F F E LT u db y gninger , p r o d u ktio n O G b o ring af br ø nde
Figur 4. Brønddiagram for en typisk produktionsbrønd (3 zoner).
Ledende cement
Slutcement
Boremudderet med knust udboret materiale
Havoverflade
0m
(borespåner) ledes op gennem brønden på
Havbund
43 m
ydersiden af borestammen og tilbage til riggen.
26” ledeforerør
(conductor)
100 m
Her løber det over et rensesystem, som renser
Væskepe:
Vandbaseret mudder
mudderet for borespåner, hvorefter boremudderet genanvendes.
Boremudderet har flere vigtige funktioner:
430 m
18 5/8” forerør
Sikkerhedsventil
Det køler og smører borekronen.
l
Det skyller og løfter udboret materiale
l
(borespåner) fra bunden af op til overfladen.
13 3/8” forerør
Toppen af lersektionen
1300 m
Det skaber et tilstrækkeligt hydrostatisk
l
tryk i borehullet. Dette tryk forhindrer, at
olie eller gas strømmer ind i borehullet.
Boremudderet er således en væsentlig
faktor i at forhindre en ukontrolleret ud-
Produktionspakker
blæsning af olie og gas (”blow out”).
Forlængerforerørstoppen
3 1/2” eller 4 1/2” eller
5 1/2” produktionsrør
Færdiggørelsesvæske
Inhibiteret søvand
Det modvirker, at borehullets vægge falder
l
sammen, når der bores i løse bjergarter.
Det forsegler borehulsvæggen således at
l
borevæske ikke tabes til formationen.
9 5/8” forerør
Toppen af
kalksektionen
I en vis dybde, som er bestemt af trykforhold4 1/2” produktionsrør
ene i formationen, sikres borehullet med en
stålrørsforing, der cementeres fast. Der sættes
typisk foringsrør tre gange i løbet at en boring
– hver gang med en mindre diameter.
Sandfrakturering eller
syrestimulering
Multizone
Reservoirsektionen afsluttes med et foringsrør, som perforeres for at skaffe adgang til
reservoiret. For at øge tilstrømning fra reservoiret til produktionsbrønde og for at forøge
injektiviteten af injektionsbrønde til reservoiret, kan formationen stimuleres med vand
eller syre.
8
7” forlængerforerør (liner)
2100 m
Perforering
Der bruges tre forskellige metoder til etable-
Adskillelsesvæske (”Spacer”).
l
Tungt saltvand (”Brine”).
ring af kontakt til reservoiret:
l
Syrestimulering, der ætser grænselaget
Stimuleringsvæske.
l
l
Ibrugtagningsvæske (”Completion Fluid”).
aflejret på borehulsvæggen under bore-
processen og skaber en bedre kontakt til
l
formationen.
l
Færdiggørelse med 3 zoner
Eventuelt andre kemikalier.
Oliedråber i forbindelse med produk-
Syrefrakturering af formationen, hvorved
l
syre pumpes ned under så højt tryk, at der
skabes revner i formationen, hvor syren
trænger ud og ætser kanaler.
Sandfrakturering af formationen, hvorved
l
l
tionstest.
Figur 5. Perforering og færdiggørelse af brøndsektion.
En væsentligste udledning er boremudder.
sontale brønde med flere individuelle zoner
I gennemsnit forventes der udledt omkring
er Mærsk Olie og Gas AS blandt de førende i
12.500 m3 per boret brønd.
sand opblandet i væske pumpes ned under
verden. Mærsk Olie og Gas AS arbejder fortsat
så højt tryk at der skabes revner i forma-
på at forbedre teknologien. I afsnit 3.2 nævnes
tionen således at sandet aflejres i disse for
en række forskellige brøndtyper, som anvendes
Fordeling af brønde omkring felterne
at forbedre muligheden for at sprækkerne
for at optimere udvindingen.
Dan centeret
forbliver åbne.
Dan
18 brønde
2.6.2Generel beskrivelse
Kraka
4 brønde
Til sidst installeres det endelige produktions-
De 150 brønde er antaget fordelt med 23 i fel-
Alma
1 brønd
rør eller injektionsrør, hvorefter brønden er klar
terne omkring Dan centeret, 19 i felterne om-
til ibrugtagning. Figur 4 viser en skematisk op-
kring Halfdan centeret, 9 i felterne omkring Gorm,
bygning af en typisk vertikal produktionsbrønd
69 i felterne omkring Tyra og 30 i nye prospekter.
(her med tre perforerede zoner).
Gorm centeret
Ovennævnte er dog ikke noget tilsagn til at
Gorm
Mærsk Olie og Gas AS anvender ofte horison-
bore samtlige brønde. Der vil også kunne ske
Dagmar
tale brønde. Boringen afbøjes gradvist, således
ændringer i fordelingen i antallet af brønde på
at brønden i selve reservoiret ligger vandret.
de enkelte felter. Endeligt er det også muligt,
Denne boreteknik anvendes specielt i lavper-
at nogle af brøndene vil blive boret som vand-
meable og tynde kalkreservoirer. Den vand-
injektionsbrønde for at understøtte produk-
rette del af brønden kan have en længde på
tionen, ligesom nogle af brøndene vil blive
Bo
mere end 5.000 m. Mærsk Olie og Gas AS for-
boret med flere sidespor.
Boje
venter i fremtiden at kunne bore brønde der
Halfdan centeret
Halfdan
19 brønde
6 brønde (Heraf 1 genboring)
3 brønde
Tyra centeret
Tyra
13 brønde
Valdemar N./Jens
12 brønde
Svend
1 brønd
13 brønde
2 brønde
Lulita
2 brønde (Heraf 1 genboring)
er endnu længere. Anvendelse af sidespor vil
2.6.3Udledninger i forbindelse med
Adda
5 brønde
også øge den effektive længde af brøndene.
Elly
2 brønde
Den vandrette del af en typisk vandret pro-
I forbindelse med etablering af en brønd ud-
Luke
2 brønde
duktionsbrønd er vist på Figur 5.
ledes følgende materialer:
Harald
boring af brønde
Boremudder.
l
Mærsk Olie og Gas AS anvender ved boring den
l
Borespåner (cuttings).
mest moderne teknologi, og for lange hori-
l
Freja
Nye prospekter
11 brønde
6 brønde
30 brønde
Cement.
9
3 . Mil j ø v u rdering
3.1 Beskrivelse af det omgivende miljø
l
også af de tidlige livsstadier af fisk, krebsdyr,
Nordsøen kan opdeles i en relativt lavvandet,
Planteplanktonet - de fritsvævende encellede
muslinger, søstjerner m.v. Dyreplankton er
sydlig halvdel med dybder på mindre en 70 m
alger og bakterier - udgør grundlaget for livet i
mellemleddet i fødekæden, og er grundlaget
og en dybere, nordlig halvdel med dybder over
havet. Dets omdannelse af næringsstoffer og
for mange fiskearter.
70 m. De tilstødende havområder mod nordvest
sollys til biologisk materiale (primærprodukti-
er Atlanterhavet, mod sydvest den engelske
onen) er det første led i fødekæden for de fleste
Der er blevet registreret mange fiskearter i
kanal og mod nordøst Skagerrak/Kattegat
af havets organismer. Omfanget bestemmes
Aktivitetsområdet. Nogle af de mest alminde-
som vist på Figur 6.
af næringsstoffernes koncentration, sollysets
lige fiskearter, målt efter biomasse, er ising,
styrke og mængden af planteplankton.
tobis og sild, men sæsonvariationerne er store,
Plante- og dyrelivet
De miljømæssige forhold er nøje gennemgået
da fiskene vandrer ind og ud af området.
i miljøvurderingen og er bl.a. kortlagt i ”Atlas
Planteplankton er fødegrundlaget for dyreplank-
over miljø- og naturforhold i Nordsøen” (VVM
ton, der ligesom planteplankton svæver frit i
2005). Nedenstående giver en kort og generel
vandet. Det består dels af småorganismer der
opsummering af det omgivende miljø.
tilbringer hele deres liv i vandmasserne, men
10
Aktivitetsområdet rummer også potentielle
Figur 6. Dybdeforhold i Nordsøen.
gydeområder for flere fiskearter, som gyder i
Miljøvurderingen består af en indledende
de frie vandmasser. Den finkornede havbund
gennemgang af alle forventede miljøpåvirk-
egner sig ikke som gydeområde for sild.
ninger, efterfulgt af en detaljeret vurdering af
de mest betydningsfulde. Der skelnes mellem
Marsvin ses regelmæssigt i Aktivitetsområdet,
planlagte, rutinemæssige udledninger og emis-
men ikke i samme grad som i kystnære om-
sioner og uplanlagte, pludseligt opståede udled-
råder. Der observeres af og til andre havpatte-
ninger. Følgende er vurderet:
dyr som for eks. sæler, delfiner og vågehvaler.
Træt sæl tager sig en lur ved en af platformene.
Planlagte aktiviteter:
l
Aktiviteter i forbindelse med boring:
Flere steder i Nordsøen, hvor der er høj produktion af føde, udgør vigtige områder for mange
Trods de anførte lokale forskelle er aktivitets-
- Udledning af boremudder og -spåner.
fuglearter - enten som levested livet igennem
området generelt kendetegnet ved biologisk
- Udledning af kemikalier fra cementering.
for havfugle, eller som en vigtig station for træk-
ensartethed. Dette skyldes, at de hydrodyna-
- Stimulering og færdiggørelse af brønde.
fugle. Aktivitetsområdet er dog, ligesom den
miske og meteorologiske og havbundsmæs-
øvrige centrale Nordsø, klassificeret som
sige forhold overordnet set er uden væsent-
Anlægsaktiviteter i forbindelse med produktion:
”mindre til moderat betydningsfuldt”.
lige afvigelser i området. Der er til dato ikke
- Etablering af produktionsanlæg såsom blevet identificeret specielt følsomme natur-
typer i området.
- Evt. installation af flydende lager- og eksport-
Havbunden
l
Havbunden i Aktivitetsområdet består hoved-
platforme og rørledninger.
system (FSO).
Trafik
sageligt af fint sand. Der mangler permanent
l
fodfæste til bundlevende planter og fastsid-
Nordsøen er et vigtigt knudepunkt for skibs-
Aktiviteter i forbindelse med produktion:
dende dyr. Desuden er lysindfaldet i 40 m’s
trafik til og fra de store europæiske havne og
- Produktion og behandling af olie, gas og vanddybde for lille til, at planter kan trives.
for transittrafik til Østersøen.
produktionsvand.
- Udledning af produktionsvand, drænvand Fiskeri
Muslingebanker forekommer ikke, dels af
l
ovennævnte årsag, dels fordi fiskeri med
Fiskeriaktiviteten i området varierer, afhæn-
- Kraftfremstilling.
tunge, bundslæbende redskaber ødelægger
gigt af fiskebestande, bundforholdene m.v.
- Håndtering af fast affald.
eventuelle forekomster.
Målt i mængder er tobis, sild, brisling, rød-
- Fysisk tilstedeværelse af installationer.
spætte og torsk nogle af de vigtigste arter i
Aktivitetsområdet.
l
Livet på havbunden består af et dyresam-
og spildevand.
Uplanlagte miljøbelastninger:
- Kemikalie og oliespild.
fund, der lever nedgravet i sedimentet. De
fleste arter yngler om foråret, hvorefter der
3.2 Miljøpåvirkninger i forbindelse
følger et planktonisk larvestadium, indtil de
med aktiviteterne
De fleste af ovennævnte aktiviteter vurderes
større larver eller umodne voksne dyr slår sig
Den planlagte udbygning i aktivitetsområdet
til at have ubetydelig eller mindre effekt på
ned på havbunden i sensommeren. Bunddyrs-
medfører udledninger til havet, emissioner til
miljøet. Dog skønnes følgende aktiviteter at
samfundet er fødegrundlaget for bundlevende
atmosfæren og fysiske påvirkninger. Belastnin-
kunne føre til moderat påvirkning af det om-
fisk som rødspætte og ising, og udgør også
gerne varierer dog stærkt i omfang og i relativ
givende miljø:
en stor del af torskens fødegrundlag.
betydning.
l
Udledninger af boremudder og borespåner.
11
3 . Mil j ø v u rdering
Udledning af renset produktionsvand.
Udledning af boremudder medfører i et begræn-
(16.000 m2). Boremudderet tegner sig for den
Større oliespild.
set område, at organismer på havbunden til-
mest udbredte aflejring, da partiklerne er væsent-
dækkes, og at havbundssamfundet påvirkes,
ligt mindre end partikler fra udledningen af
3.3 Vurdering og forebyggelse af
fordi havbundens sammensætning ændres.
borespåner. Til gengæld er den akkumulerede
betydningsfulde miljøpåvirk-
I de tilfælde hvor der anvendes oliebaseret
aflejringsmængde væsentligt mindre. Simule-
ninger
mudder forekommer der en meget begræn-
ringer viser at en aflejring på mere end 0,4 mm
set udledning.
kan forventes i en afstand af op til 5 km fra ud-
l
l
3.3.1Udledning af boremudder og
borespåner
ledningsstedet. En aflejring af dette omfang
Forventede påvirkninger af miljøet
Der er foretaget beregninger af den forventede
vurderes at være af mindre biologisk betydning,
De typer boremudder der anvendes, er enten
spredning af udledt boremudder og borespåner,
når man tager i betragtning, at der hele tiden
vand- eller oliebaserede og indeholder opløste
baseret på en brønd, hvor der på grund af
foregår en naturlig omlejring af sedimenterne
eller opslemmede midler til reguleringen af
brøndens længde og mulige operationelle van-
på havbunden i denne del af Nordsøen.
vægtfylde, pH, flydeegenskaber (reologi)
skeligheder forudses udledt væsentligt mere
og sejhed (viskositet). Med undtagelse af
boremudder og -spåner end normalt.
Resultatet stemmer overens med havbundsundersøgelser udført ved Mærsk Olie og Gas AS’
tophulssektionen bores der med en blanding
af vand, læsket kalk, ler og baryt, som er det
Figur 7 viser den beregnede aflejring umiddel-
materiale, der indgår mest af i boremudder.
bart efter, at boreoperationen er ophørt. En
Baryt er et naturligt forekommende, uopløse-
aflejring af borespåner på mere end 10 mm
ligt mineral med stor vægtfylde.
forventes i et område på ca. 80 x 200 m
installationer. Her var det vigtigste kemiske
Figur 7. Modellering af sedimentation af udledt boremudder i forbindelse med boring af en fiktiv brønd ved
Dan feltet.
Nord-syd afstand fra udledning
Tykkelse
12
bundfaunasammensætningen i områder, på
sidespor reducerer det nødvendige antal top-
maximalt 3,0 x 1,0 km. Forandringer i bund-
huller og reducerer derved udledningen af
faunaen, som kan relateres til olie og gas ind-
borespåner og boremudder.
vinding, er dog små i forhold til de årlige ændringer, som skabes naturligt i området.
I de seneste år er 14 borekemikalier blevet
udskiftet med mere miljøvenlige kemikalier
Forebyggende foranstaltninger
eller helt udfaset.
Ved gennemboring af reservoirsektionen kan
Mærsk Olie og Gas AS foretager regelmæssigt
havbundsundersøgelser i Nordsøen.
borespåner og det vandbaserede boremudder
3.3.2Udledning af produktionsvand
blive svagt olieholdige. Mærsk Olie og Gas AS
Produktionsvandet, som består af vand fra de
har derfor iværksat et monitoreringsprogram
olieførende lag, udskilles fra olien og gassen
omfattende måling af olieindholdet i borespåner
og behandles således, at krav til udledning til
og boremudder fra denne sektion.
havet overholdes.
Boreriggenes system til fraseparering af bore-
Forventet påvirkning af miljøet
spåner fra boremudderet (”solids handling”
Produktionsvand indeholder små mængder af:
systemet) er løbende blevet forbedret således
l
at boremudderets egenskaber bibeholdes i
l
længere tid og færre udskiftninger af bore-
mudderet er nødvendig.
l
spor efter boringerne tilstedeværelsen af baryt
olie, både dispergeret og opløst
opløste uorganiske stoffer og organiske
nedbrydningsprodukter fra reservoiret
faste partikler fra reservoiret
mulige rester af kemikalier, der er tilført
l
i havbunden. Baryt anvendes som vægtmate-
I 2009 var 85 % af de udledte kemikalier i
reservoiret via injektionsvand og stimule-
riale i boremudder og bidrager til at forhindre et
forbindelse med boreaktiviteter på OSPAR’s
ringsvæske
evt. ”blow-out” og er på den såkaldte OSPAR
PLONOR-liste.
l
PLONOR-liste over kemikalier som medfører
ingen eller kun minimal påvirkning på miljøet.
Anvendelse af lange reservoirsektioner og
rester af kemikalier, der tilsættes under
behandlingen af produceret olie og vand
på platformen.
Med tiden fortyndes indholdet af baryt i havbunden mere og mere som følge af strøm og
bølgebevægelser. Omlejringen er derfor mest
udpræget i vintermånederne.
Undersøgelserne af havbunden viser, at der
tæt ved installationen ses en påvirkning af
havbundssamfundets biomasse og artshyppighed, men at effekterne aftager i løbet af
2 – 10 år. Hvor der bores flere brønde indenfor
en kortere periode, kan der være ændringer i
Typisk konsistens af kalk borespåner der udledes efter separation fra vandbaseret boremudder.
13
3 . Mil j ø v u rdering
For Dan feltet som udleder den største
mængde produceret vand, forventes miljøpåvirkningerne fra udledning af produceret
vand ikke at overstige 4 kilometer fra udledningsstedet.
Forebyggende tiltag
Mærsk Olie og Gas AS’s målsætning er gennem
principperne om BAT og BEP at sikre miljøet
Kemikalier tilsættes for at:
organiske komponenter, men restprodukter
bedst muligt mod skadelige påvirkninger fra ud-
beskytte anlæg og brønde mod korrosion
fra de tilsatte kemikalier kan i visse tilfælde
ledninger. Dette arbejde vil naturligvis forsætte
forbedre adskillelsen af olie og vand
også have en betydning. Den toksiske effekt
med det formål at finde endnu bedre metoder
hvor nødvendigt, neutraliseres H2S fra
aftager ved fortynding i havet. Typisk vil der i
til behandling af produktionsvand.
l
l
l
produceret gas (H2S -”scavenger”)
en afstand af få kilometer fra udlednings-
forebygge skumdannelse, gashydrat-
punktet ikke være nogen målbar risiko for
Ud fra Mærsk Olie og Gas AS målsætning vur-
toksiske effekter på marine organismer.
deres miljøpåvirkningerne ud fra en helheds-
l
dannelse m.v.
vurdering således, at der kan sættes ind, hvor
Undersøgelser verden over har påvist, at miljø-
Vandproduktionen vil som nævnt i afsnit 2.2
dette er praktisk gennemførligt, og hvor der
mæssige effekter på grund af produktions-
være stigende gennem felternes levetid. Det er
opnås størst mulig forbedring af miljøet i for-
vandudledninger er yderst begrænsede og
dog gennem årene lykkedes at nedbringe det
hold til investeringen. Dette gennemføres ved
hovedsageligt forekommer i områder med:
årlige gennemsnitlige indhold af dispergeret
at anvende flere metoder til vurdering af på-
Begrænset vandudskiftning grundet lav
olie i produktionsvandet fra omkring 35 mg per
virkningerne af miljøet fra de igangværende
vanddybde eller kystnær beliggenhed.
liter vand til omkring 13 mg per liter vand i 2009,
og mulige yderligere aktiviteter. Hensigten har
Høje vandtemperaturer med lavere ilt-
ref. nedenstående figur. Yderligere reduktion for-
været at skaffe:
l
l
koncentrationer.
Følsomme fastvoksende organismer
l
ventes gennemført i 2010 og fremover så målsætningen på 10 mg/l kan nås og fastholdes.
Figur 8. Restolieindholdet i udledt produktionsvand mg/l.
(koraller, muslingebanker).
40
Aktivitetsområdet er præget af en relativt
ensartet vanddybde, god vandudskiftning og
iltmættet vand og ovennævnte forhold er
derfor ikke relevante her.
35
30
25
20
Produktionsvand fra olie- og gasinstallationer
karakteriseres som moderat toksisk i henhold
15
10
til anerkendte testmetoder, hvor effekten på
5
udvalgte organismer undersøges. Toksiciteten
0
skyldes typisk de naturligt forekommende
14
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
et samlet overblik over påvirkningerne;
l
identificere de mest kritiske påvirkninger og
l
prioritere den fremtidige indsats, hvor der
l
er bedst mulighed for at mindske de
skadelige påvirkninger af miljøet.
Hvor tiltag kun vil give en beskeden forbedring
for miljøet i forhold til indsatsen anses det
ikke i samme grad nødvendigt at søge forbedringer.
Som et eksempel indgår følgende punkter i
vurderingen af udledning af produceret vand:
1. For de enkelte udledningssteder er indhold/
koncentration af naturligt forekommende
stoffer bestemt ved laboratorieanalyse og
tilsatte kemikalier baseres på doseringsraten.
2. Herefter anvendes en særlig beregnings
metode til at bestemme den relative skadelighed af de enkelte stoffer og kemi-
kalier i det udledte vand. Beregningsmeto-
den bruges til at identificere stoffer/kemi-
kalier, som i særlig grad påvirker miljøet.
Figur 9. Fremgangsmåde til miljøforbedringer i forbindelse med udledninger af produceret vand.
3. Parallelt hermed gennemføres vurdering
koncentrationen af udledningerne omkring tige gasart H2S fra eksportgassen, nu kan
og kategorisering af de enkelte stoffer/
udledningsstederne.
isoleres fra produktionsvandet på Dan F og
kemikalier i henhold til et anerkendt miljø-
6. Som kontrol gennemføres laboratorie-
injiceres ned i brøndene sammen med injek-
vurderingssystem (pre-screening kriterier)
målinger af udledningernes skadelighed
tionsvandet. Reinjektion af H2S scavenger
for at vurdere toksicitet, bionedbrydelig-
for miljøet, herunder særligt for indvirkning’
reaktionsprodukterne på Dan vil blive testet
hed og en evt. risiko for ophobning i marine
på standard fauna-typer.
i løbet af 2010.
organismer.
7. Yderligere kontrol opnås gennem regel-
Som nævnt i afsnit 3.5.1 reinjiceres produk-
4. På baggrund af ovenstående vurderes
muligheder for at reducere og/eller substi-
8. Såfremt effekten af den resterende ud-
tionsvandet fra Gorm og Skjold tilbage i reser-
tuere brug af de mest skadelige stoffer/
ledning ikke vurderes acceptabel, vil trin 2
voirerne og reaktionsprodukterne fra anven-
kemikalier.
og efterfølgende trin blive gentaget.
delsen af H2S-scavenger udledes derfor ikke.
mæssig monitering af miljøet offshore.
Reinjektion af produktionsvandet på Dan har
5. Fortyndingsberegninger for resterende ud
ledning foretages ved brug af 3-dimensio-
Ovenstående vurderingsproces har blandt
været forsøgt tidligere, men injektions raten
nale strømningsmodeller for området om-
andet medført, at reaktionsprodukterne fra
faldt gradvist og kunne ikke genoprettes ved
kring udbygningerne. Derved bestemmes anvendelse af scavenger til at fjerne den gif-
stimulering. På trods af disse erfaringer er der i
15
3 . Mil j ø v u rdering
Måling af undervandsstøj ved Halfdan.
og dermed udløse aktivering af oliebekæmpelsesberedskabet.
Modelberegninger omfatter et tænkt ”blowout” på 22.500 m3 olie. Dette er et konservativt valgt tilfælde med meget stor mængde,
og det er forudsat, at spildet ikke begrænses
ved indgreb eller brug af olieopsamlingsudstyr
(som i praksis vil blive anvendt). Et sådant tilfælde har en meget lav sandsynlighed (her
stærkt konservativt ansat til 44x10-4 per år
eller én gang hvert 227 år). Modelberegningen
2010 iværksat endnu en test med reinjektion
3.000 meter for boreoperationer, vurderes der
anses som værende repræsentativ også for en
af produceret vand på Dan.
derfor ikke at være risiko for kumulative effekter
udstrømning fra en lækage fra en lagertank i et
som følge af samtidige påvirkninger fra flere
flydende lager- og eksportsystem (FSO). Sand-
Der arbejdes hele tiden for at undgå brug af
felter. Øvrige aktiviteter indenfor disse afstande
synligheden for sådan en hændelse skønnes
kemikalier med tendens til bioakkumulering
af de nævnte udledningerne, såsom skibstrafik
at være meget lille (i størrelsesorden én gang
eller persistens (langsom nedbrydelighed).
er af kortere varighed og vurderes derfor ikke at
hvert 10.000 år).
Produkter udskiftes, så snart der findes nye
have nogen betydelig kumulativ miljøeffekt.
og bedre alternativer. Der benyttes altid de
Der er ikke kendskab til andre selskabers pro-
Modelberegningerne viser, at olie ud fra den
mindst mulige mængder kemikalier i forbin-
jekter på danske eller udenlandske områder
ansatte sandsynlighed vil kunne nå den danske
delse med produktionen.
som kunne have kumulative miljøeffekter.
vestkyst én gang hver 320 år. De tyske, norske
og engelske kyster vil også kunne rammes, men
Mærsk Olie og Gas AS følger nøje udviklingen
3.3.4 Miljøpåvirkning fra uforudsete med langt mindre sandsynlighed og efter
indenfor behandling af produktionsvand og
udledninger
væsentligt længere drivtid.
medvirker til undersøgelser for at vurdere og
De små oliespild, som kan forekomme i forbin-
afprøve nyt udstyr.
delse med den daglige drift, er af meget be-
Endnu en modellering af et teoretisk blow-out
grænset betydning for miljøet. Spildene er på
på knap 30.000 m3 olie er foretaget i 2010, og
3.3.3Eventuelle kumulative miljøeffekter
årsbasis i størrelsen 3-4 tons og derfor meget
dette studie understøtter ovennævnte slut-
Der er relativt store afstande mellem platfor-
begrænsede i forhold til f.eks. NEC direktivets
ninger.
mene i Mærsk Olie og Gas AS aktivitetsområde
VOC loft på 85.000 tons. Kun væsentligt større
i Nordsøen, mindste afstand er mellem Halfdan
udslip, f.eks. fra en ukontrolleret udstrømning
Efter et større olieudslip vil der være flere for-
og Dan (9 kilometer), og da de beregnede poten-
(”blow-out”) fra reservoiret gennem en brønd
hold, som påvirker udbredelsen på overfladen
tielle påvirkningsafstande for udledningerne
ved svigt af beskyttelsesbarriererne, eller ved
og i vandsøjlen:
fra de enkelte platforme maksimalt er 4.000
en mulig udstrømning fra en beskadiget lager-
l
meter for henholdsvis produceret vand og
tank i en FSO, kunne have væsentlig betydning
l
16
Vind- og strøm forhold.
Dannelse af emulsion.
Fordampning.
Havfuglene benytter i årets løb Nordsøen i
dog ikke dokumenteret alvorlig påvirkning af
Opløsningspotentiale for oliens indholds-
overensstemmelse med deres livscyklus, og
havpattedyr på grund af oliespild.
l
l
stoffer i vand.
derfor varierer deres sårbarhed overfor olieforurening. Årstiderne for forekomsten af sårbare
3.3.5Grænseoverskridende påvirkning
koncentrationer af fugle er kortlagt. Vigtige
Miljøpåvirkningerne fra de planlagte aktiviteter
områder er Skagerrak, Den tyske Bugt, Vade-
rækker ud til maksimum 4 kilometer fra plat-
havet og den skotske/engelske kyst. Det kan
formene. Mærsk Olie og Gas’ sydlige aktivitets-
Sedimentation (nedfald på havbunden).
ikke udelukkes, at ved sammenfald af en
område grænser op til Tysk territorium, og det
Nedbrydning af olien i vand og sediment.
række uheldige forhold kan et stort oliespild
nordlige aktivitets område grænser op til Norsk
medføre væsentlige tab blandt flokke af
territorium. Rolf feltet er det eneste felt i aktivi-
l
sårbare fugle. Aktivitetsområdet hører dog
tetsområdet, der ligger mindre end 4 kilometer
Olie påvirker havmiljøet på grund af oliens
til de områder i Nordsøen, hvor sårbarheden
fra grænselinierne, men her er der ingen plan-
fysiske egenskaber og dens kemiske sam-
for havfugle i forbindelse med større spild er
lagt boring eller udledning af produceret vand.
mensætning. Den klæber sig fast til organis-
relativ lille.
Derfor forventes der ingen grænseoverskri-
Spredning af oliepartikler og opløste olie-
l
stoffer i vand.
Fordeling af olien mellem oliepartikler og
l
opløste oliestoffer.
l
l
Påvirkede naturressourcer
mer (især fugle), der kommer i berøring med
dende påvirkninger i hverken Tysk eller Norsk
Fiskeyngel og æg
den, og kemiske komponenter i olien kan være
l
giftige, ligesom nogle af stofferne kan give
Voksne fisk er ikke særligt følsomme overfor
afsmag i fisk og skaldyr.
olieforurening, men kan optage oliekompo-
Et stort olieudslip vil dog, potentielt kunne
nenter, som kan give afsmag. Fiskeæg og
have grænseoverskridende påvirkninger, idet.
I Nordsøen er havfuglene de mest sårbare
-yngel er følsomme og kan lokalt rammes
olien vil kunne ramme norske, tyske og engelske
organismer i tilfælde af oliespild, men visse
hårdt af forurening. Torsk producerer normalt
kyster, dog med en meget lav sandsynlighed
kyststrækninger er også sårbare.
et meget stort antal æg, og gydepladserne
(<1/320 år) og olien vil have en meget lang driv-
ligger spredt over store områder. For andre
tid med tilsvarende lavere skadespåvirkning
l
fisk vurderes det, at der kun kan forventes
pga. ændringer i oliens sammensætning. Des-
Havfugle kan rammes af oliespild på flere
skade på larver af sild samt på æg og larver af
uden vil der være risiko for, at olien spredes ind
måder. Dels ved direkte kontakt, hvor olien
brisling, makrel, hvilling og rødspætte i nogle
i det tyske Natura 2000 område “DE 1003-301
ødelægger fjerdragtens vandafvisende og
mindre, spredte dele af de berørte områder.
Doggerbank”, der ligger umiddelbart syd for den
varmeisolerende egenskaber, dels gennem
Det er derfor usandsynligt, at der sker en
danske sektor. Ved et stort udslip fra en plat-
forurenet føde, og dels i forbindelse med
mærkbar påvirkning af fiskebestandene i
form i den sydlige del af Mærsks aktivitetsom-
pudsning af olieindsmurte fjer.
området.
råde, er der op til 68 % sandsynlighed for, at olien
Havfugle
territorium af de planlagte aktiviteter.
vil nå det nævnte Natura 2000 område. Udpeg Havpattedyr
Påvirkning af fjerdragt og stofskifte er den
l
ningsgrundlaget for det tyske Natura 2000
hyppigst dokumenterede dødsårsag i for-
Sæler og hvaler har et varmeisolerende under-
område er naturtype 1110 (sandbanker med
bindelse med olieforurening, især for voksne
hudsspæklag, som ikke påvirkes af olie. Olie,
lavvandet vedvarende dække af havvand)
fugle. Langtidsvirkning fra toksiske effekter
der driver i land på ynglepladser, vil kunne give
samt de to arter 1351 (marsvin) og 1365 (spæt-
vil eventuelt kunne registreres som subletale
øjenbetændelse og hudirritation. Olieforurenet
tet sæl). Medmindre olien dispergeres med
(ikke-dødelige) effekter uden kendt indfly-
føde vil kunne medføre en opsamling af olie-
dispergeringsmidler forventes ingen eller kun
delse på artens antal individer.
komponenter i dyrets indre organer. Der er
en ringe del af den spildte olie at nå havbunden.
17
3 . Mil j ø v u rdering
Det forventes ikke, at en eventuel oliefilm på
l
CO2 udledningen overvåges nøje.
l
havoverfladen vil have konsekvenser for natur-
l
type 1110. Det kan ikke udelukkes, at enkelte
Anvendelse og udledning af kemikalier
l
individer af marsvin og spættet sæl kan blive
l
påvirket, hvilket dog ikke vil have målelige
effekter på Nordsøbestandene.
l
søges minimeret.
Miljømæssige forhold inddrages ved valg
af kemikalietilsætninger.
Kemikalietilsætninger med uønskede ind-
Måling og overvågning.
Systematisk rapportering om anvendelse
af kemikalier og evt. spild.
Træning af personalet.
l
Beredskabsplaner.
l
Offshore auditering.
l
holdsstoffer eller miljøegenskaber vil blive
3.3.6Generelle forebyggende tiltag
erstattet med mere miljøskånsomme pro-
Kombineret med dagligt indsamlede infor-
Miljøkontrolsystemet hos Mærsk Olie og Gas AS
mation om kemikaliedosering og -forbrug
dukter, når disse er praktisk tilgængelige.
i forbindelse med behandling af produktions-
kan man beregne egentlige udledninger og
vand er gennemgået i ovenstående afsnit 3.3.2.
Arbejdet med bl.a. at sikre miljøet omfatter
kontrollere, at grænseværdier og krav fra
Andre miljøeffekter vurderes tilsvarende. I
desuden anvendelse og tilstedeværelsen af:
myndigheder overholdes.
overensstemmelse med Mærsk Olie og Gas’
l
målsætning om at sikre miljøet bedst muligt
mod skadelige virkninger samt bestandigt at
l
søge forbedringer for miljøet, vælges optimale
l
løsninger med hensyntagen til miljø under hen-
l
syntagen til sikkerhed, driftssikkerhed og øko-
nomi. Det gælder ikke kun ved selve udbygningen af området, men også i den daglige drift.
Det betyder konkret bl.a. at:
Udledningerne søges minimeret.
l
Der vælges ifølge BAT og BEP de bedst
l
egnede anlæg til behandling af produk-
tionsvand.
Der vælges maskineri med høj virknings-
l
18
grad.
Internationalt anerkendte standarder ved
projektering.
Alle kemikalietilsætninger, der tænkes anvendt i
Ansvar hos offshore-ledelsen.
operationerne, vurderes efter retningslinier fast-
Procedurer for offshore-arbejdet.
lagt sammen med myndighederne og OSPAR.
Verifikation af anlæggene fra en uafhængig tredjepart.
Bunddyr i havbundsprøver fra Nordsøen.
4 .s o c io ø k o n o miske k o nsekvenser
De socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse
4.2Konsekvenser af oliespild
da de ikke nødvendigvis sker i dårligt vejr, er
med boring af yderligere brønde i Aktivitets-
Miljøeffekten på fiskebestandene i Nordsøen
der ofte mulighed for en effektiv bekæmpelse.
området omtalt i denne miljøvurdering angår
fra et oliespild ventes generelt at være beske-
alene de planlagte aktiviteters miljøeffekter.
den, og det samme vil den overordnede betyd-
Oliespildberedskabet hos Mærsk Olie og Gas AS er
De gunstige konsekvenser for samfundet af
ning for havfiskeriet være. For kystfiskeri ud
indrettet efter et olieudslip på 5.000 m3 pr. døgn,
øget olie- og gasindvinding er ikke omtalt.
for den danske vestkyst vil et olieudslip natur-
men der er taget højde for et udslip af større
ligvis mærkes mest på den del af kysten, hvor
mængder i en kortvarig periode. Andet udstyr
Som beskrevet i afsnit 3 er det kun uheld
olien strander. Både indvirkningen på miljøet
kan via offshoreoperatørernes internationale
med større spild af olie fra en ”blow-out” eller
og de økonomiske konsekvenser vil derfor
bistandsaftaler inddrages (Operators Co-opera-
fra en FSO, der kan få negative socioøkono-
være lokalt afgrænsede.
tive Emergency Service), hvis der er tale om et
stort udslip. Beredskabet er baseret på meka-
miske konsekvenser.
Et olieudslip tidligt i den primære turistsæson
nisk opsamling med flydespærringer på slæb
4.1Oliespild i forbindelse med de forventes at få de største socioøkonomiske
efter skibe, som indkredser olien.
konsekvenser - afhængigt af mængden af
planlagte boringer
Beregninger af et større udslip fra Aktivitets-
olie og hvilke kyststrækninger, der rammes.
Opsamlingskapaciteten fra olieoptagere, pum-
området viser, at der er en lille risiko for, at olie
Turisterhvervene i de pågældende områder er
per og slanger er på 400 m3 olie i timen. Det er
kan drive i land på danske kyststrækninger.
ikke udelukkende baseret på strand- og bade-
muligt, efter aftale med myndighederne, at an-
På britiske, norske og tyske kyster er risikoen
gæster, men der må forventes lokale konse-
vende dispergeringsmidler (stoffer som op-
endnu mindre. Drivtiden til den jyske vestkyst
kvenser. Konklusionen er dog, at konsekven-
slemmer olien i mindre partikler).
beregnes til 14 dage. For de britiske, norske og
serne for turisterhvervene i tilfælde af et olie-
tyske kyster er gennemsnits-drivtiderne hen-
spild vil være forbigående og begrænsede
Effekten af anvendelse af oliespildsberedska-
holdsvis 44, 24 og 39 dage. Hvis olien driver
– både nationalt og for området.
bet og evt. opsamling af olie i forbindelse med
et spild er ikke taget med i miljøvurderingen.
ind på disse kyster, vil den være påvirket af
opholdet i vandet og vil kunne opsamles uden
4.3Oliespildsberedskab
at påvirke kysterne nævneværdigt. Med den
Oliespild relateret til forlis af f.eks. et tankskib
meget lave sandsynlighed for et større olieud-
sker ofte i dårligt vejr tæt på en kyst, hvor effek-
slip fra offshore-operationerne vil risikoen for
tiv bekæmpelse er vanskelig. Store oliespild
oliestranding være endog meget lav.
fra offshoreplatforme er meget sjældne, og
19
Harald
A
Behandlings- og
brøndhovedplatform
km
20
(1
6t
om
m
ers
Roar
I produktion 1996
Behandlings- og
beboelsesplatform
D
Afbrændingsplatform
3 km
rs
(24 tommerør)
r)
srø
mer
r
3 km (24 tom
ers
omm
3 km (10 t
I produktion 1986
Ubemandet
brøndhovedplatform
DC
Afbrændingsplatform
m
(24 tomm
ersrør)
26 km
(10 to
mme
rsrø
r)
Skjold
A
Brøndhovedplatform
F
B
Brøndhovedplatform
D
Afbrændingsplatform
2
12 km (1
11 km
rsrør)
tomme
(6 tomm
ersrør)
C
Beboelsesplatform
CA
Ubemandet
brøndhovedplatform
BD (planlagt)
Behandlingsplatform
DA
Behandlings- og
brøndhovedplatform
B
Brøndhovedplatform
og bromodul med
brøndhovedudstyr
ør
rsr
me
tom
(16
km
9.6 FD
A
Brøndhovedplatform
FA
Brøndhovedplatform
FE
Brøndhovedplatform og bromodul
med indvindingsudstyr
Afbrændingsplatform
11 km
(12 tommers
rør)
Dan
I produktion 1972
FB
Brøndhovedplatform
FC
Behandlings- og
beboelsesplatform
e
m
tom ga
ør)
rsr
(6
me
m
tom
9k
(10
9 km
Ubemandet
brøndhovedplatform
r)
rsrø
me
om
(6 t
km
13
I produktion 1991
FF
Behandlingsog brøndhovedplatform
)
rsrør
mme
(10 to
(1
2t
om
me
rsrø
r)
m
ers
rør
)
Kraka
E
Ubemandet
brøndhovedplatform
2 km
tom
(12
DUC’s produktionsanlæg er forbundet med undersøiske rørledninger, hvorigennem
olie og naturgas transporteres til henholdsvis Gorm og Tyra. Herfra sendes den
behandlede olie og gas til land.
FG
Behandlingsplatform
m
9k
9 km
I 1972 indledte DUC olieproduktionen fra Danmarks første feltudbygning, Dan.
Efterfølgende idriftsættelse af Gorm, Skjold, Tyra og Rolf gjorde Danmark selvforsyende med olie og gas fra 1991. Siden er Kraka, Dagmar, Regnar, Valdemar,
Roar, Svend, Harald, Lulita og Halfdan sat i drift, og produktionen er øget yderligere.
I 2009 havde DUC en samlet produktion på 85 millioner tønder råolie og et samlet
salg af naturgas på 7.2 milliarder m3.
0.5
km
(10
tom
me
rsrø
5
r)
km
(4
tom
mers
rør)
0.
ør)
rsr
me
om
(12t
12 km
Dansk Undergrunds Consortium, DUC, er et arbejdsfællesskab mellem A.P. Møller Mærsk, Shell og Chevron. Mærsk Olie og Gas AS forestår som operatør alle DUC’s
aktiviteter.
Se venligst www.maerskoil.com for yderligere information.
BC
Beboelsesplatform
7k
m
km (16
to
(8
tom mm
me ers
rs r rør
ør) )
ør) r)
s r s rø
er
er ør)
r
s
1.7
I produktion 1982
F
Behandlings- og
brøndhovedplatform
Olie/kondensat
Gas
Vand
Gas/Olie/Vand
DB
Beboelsesplatform
19 km (14 tommersrø
r)
BB
Stigrørsplatform
BA
Brøndhovedplatform
rør)
I produktion 1981
E
Stigrørsplatform
Halfdan
I produktion 2000
(24 t
omm
ers
)
(8
tom
me
rsr
ør)
tom
me
rsr
ør)
Olieledning til land
(20 tommers rør)
330 km
rs
sli rør)
ft
9k
m
17
km
(8 t
om
me
rsrø
r)
Gorm
C
Behandlings- og
beboelsesplatform
I produktion 1991
Gasledning til la
nd
215 km (30 tom
mersrør)
7
Dagmar
27 k
m
17 k
m (3
Ubemandet
brøndhovedplatform
rør)
11 km (8 tommers
C
Brøndhovedplatform
Ubemandet
brøndhovedplatform
rør)
mers
26 tom
99 km (
lland)
Til F3 (Ho
Tyra Sydøst
11 km (16 tommersrør)
B
Brøndhovedplatform
16
km
Rolf
D
Afbrændingsplatform
33 km (12 tommersrør)
C
Brøndhovedplatform
Tyra Øst
I produktion 2002
(8
tom
me
rsr
ør)
16
km
(14
tom
mer
srør
)
E
Bromodul til
gasbehandling
og kompression
ør
)
B
Brøndhovedplatform
A
Behandlings- og
beboelsesplatform
E
Stigrørsplatform
rør)
ers
mm
to
)
ør
sr
er
m
3k
m
Tyra Vest
A
F
(14 3 km
(6
to
m
Ubemandet
brøndhovedplatform
I produktion 1984
Bromodul
med
modtagefaciliteter
rør
)
20
km
(8 t
om
me
rsrø
r)
11 km (16 tom
mersrør)
11 km (8 to
mmersrør)
Tyra
1.7
km
(1
1.7
4
to
km
m
(1
km
2t
(6
to o m
m
m
m
er
(1
ør)
rsr
me
om
2t
19
km
(16 tom
m
7 km
Ubemandet
brøndhovedplatform
AA
Ubemandet
brøndhovedplatform
km
65
r)
srø
er
AB
Ubemandet
brøndhovedplatform
80 km
I produktion 1993
(50 % DUC)
I produktion 1998
B
Beboelsesplatform
I produktion 1996
Valdemar
Lulita
srør)
mer
tom
(16
Svend
BA
Ubemandet
brøndhovedplatform
I produktion 1997
B
Behandlingsplatform
A
Brøndhovedplatform
3k
m
(12
3k
tom
m
mer
(8 t
srør)
om
mer
srør)
rør)
3 km (16 tommers
Regnar
D
C
Afbrændingsplatform
D
Brøndhovedplatform
I produktion 1993
Udbygget på havbunden