FASTELAVNSSANGEN

Huskeseddel til den sproglige prøve på D-niveau
Prøven varer 1 time – Hjæ lpemiddel: en ordbog
Ordklasserne:
 1. udsagnsord (verber). Mange forskellige opgavetyper med udsagnsord: fra nutid til datid, fra datid t il nutid,
skrive et udsagnsord i lang tillægsform, ændre fra bydeform til datid, osv.
 mådesudsagnsordene (hjælpeudsagnsordene): kan, skal, vil, må, tør, bør. Udsagnsord i navneform eller nutid,
fx Vi må spare/sparer sammen til ferien. (Uden –r).
 aktiv og passiv. Omskrive fra akt iv til passiv eller o mvendt.
 2. navneord (substantiver). Mange forskellige opgavetyper med navneord: skrive navneordet i flertal
ubestemt, tilfø je den korrekte flertalsendelse på navneordene, –ene/-ende osv.
 sammensatte navneord, fx sensation + presse = sensationspresse, p + skive = p -skive.
 3. kendeord en/et – fælleskøn eller intetkøn.
 4. egennavne (proprier) = stort begyndelsesbogstav, fx København, Peter Larsen, Den lille havfrue.
 5. tillægsord (adjektiver), fx finde tillægsordene i en tekst og kunne gradbøje dem.
 fordele en ræ kke ord i tre ko lonner med navneord, udsagnsord og tillægsord .
 ændre et navneord til et udsagnsord fx en opsigelse – at opsige eller til et t illægsord, fx et uheld – uheldig.
 6. stedord (prono miner) fx min, din, sin, hans, vores, sig, mig, denne, disse, som, der, hvem, hvad, ingen.
 7. bindeord (konjunktioner) fx men, og, eller, for + at, da, fordi, idet, hvis, mens, når, selv o m, som.
 8. biord (adverbier), fx aldrig, allerede, alt id, desværre, dog, gerne, hvor, hvordan, hvorfor, nemlig, næppe.
 Er det et tillægsord eller et b iord?
 9. forhol dsord (præpositioner) fx ad, af, bag, foran, fra, i, inden, om, over, t il. Eks. Pungen ligger i tasken.
 10. talord (numeralier) fx en, to, tyve, første, tiende, tusinde.
 11. udråbs ord (interjektioner) fx ah, føj, puha, pyh, plask, bøh, hallø j, hov. Gennemgang af udråbstegn (!)
Syntaks:





sætte punktum (evt. spørgsmålstegn) og lave afsnit.
sætte X (grundled) og O (udsagnsled).
sætte kommaer.
finde ALLE led i en sætning: genstandsled , hensynsled , forholdsordsforbindelse osv.
ko mmentere og o mformu lere en tekst, HUSK konkrete eksemp ler!
Morfemer:
 opdele et ord i mo rfemer (rod morfem og bøjningsmorfem), fx brand-alarm-er-ne
 opdele et ord i: forstavelse (præfiks) – rodmorfem – afledningsendelse (suffiks) – bøjningsmorfem.
Fx: be-kend-else-r. Husk: der findes flere betegnelser for ordet afledningsmorfem.
Ordbog:




sætte ord i alfabetisk rækkefø lge.
kunne slå (hurtigt) op i en ordbog, fx t il ”Ret fejlene-opgaven”. Det hedder fx tilbuddet med dobbelt d.
fremmedord – BRUG ORDBOGEN! Fx jubilæu mmet/jubilæet? kostymerne/kostumerne?
Forvekslinger: fx ind/in? und-/un-? tion/sion? ance/ence?
Regler:




ejefalds-s, fx b ilens forlygter, Do rthes taske, men det hedder Jens’ cykel.
et eller to ord, fx udenfor eller uden for?
Forvekslingsord: lægge/ligge, hvis/vis, vendte/vente, synes/syntes, lagde/lå, hængte/hang osv.
replikker, direkte og indirekte tale. Gennemgang af replikstreg, anførelsestegn ” ” og omskrivning til indirekte
tale.
06.01.2011 Jette Helland