1. No category

Dansk
AVU
Basis-G
Grammatik
2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist
Ver. 1.04
Dansk Grammatik AVU
af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist
er udgivet under
’Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 2.5
Danmark License’
http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/
Navngivelse
Du skal kreditere værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og
licensgiveren.
Ikke-kommerciel
Du må ikke bruge dette værk til kommercielle formål.
Del på samme vilkår
Hvis du ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må du kun
videresprede det resulterende værk under en licens, der er identisk med denne.
1
Grammatikkompendiet refererer til de to grammatikbøger:
’Sprog under lup’ fra EGMONT alinea
og
’Dansk Basisgrammatik’ 2. reviderede udgave fra Gyldendal
Når vi i kompendiet, under en overskrift, fx skriver: ’S27C’ betyder der, at du kan
slå op i grammatikbøgerne og læse mere.
Sådan tyder du fx referencerne:
S27C
S
betyder ’Sprog under lup’
27
betyder side 27
C
betyder afsnit ’C’
DB§61
DB
betyder ’Dansk Basisgrammatik’
§
betyder paragraf (bogen er inddelt i paragraffer)
61
betyder paragraf nummer 61
Opgave 0
Hvilket emne skrives der om ved de følgende koder?
1. S44E ____________________________________
2. DB§40 ____________________________________
2
Indholdsfortegnelse
Udsagnsord (verber) ......................................................................................................... 5

Bydeform (imperativ) ..................................................................................................................... 7

Navneform (infinitiv) ....................................................................................................... 8

Nutid (præsens) ................................................................................................................. 9

Datid (præteritum) .........................................................................................................11

Kort tillægsform (perfektum participium ..............................................................13

Lang tillægsform (præsens participium) ...............................................................16

Mådeudsagnsord (modalverber) ..............................................................................17

Aktiv og passiv (handleform og lideform) .............................................................19

Oversigt over bøjningsskema .....................................................................................21
Navneord (substantiver) .............................................................................................. 23

Fælleskøn og intetkøn ...................................................................................................25

Ental og flertal...................................................................................................................26

Ubestemt & bestemt form (bestemthed) ...............................................................27

Regelmæssige bøjningsendelser ...............................................................................30

Uregelmæssige bøjninger .............................................................................................32

Ejefald (genitiv) ................................................................................................................35

Egennavne (proprier) ....................................................................................................37

Egennavne som består af flere ord ...........................................................................38
Tillægsord (adjektiver) ................................................................................................. 39

Tillægsords bøjning ........................................................................................................41

Gradbøjning af tillægsord .............................................................................................43
Stedord (pronominer) ................................................................................................... 45

Personlige stedord (personlige pronominer) ......................................................47

Ejestedord (possessive pronominer) ......................................................................49
Forholdsord (præpositioner)...................................................................................... 51
Talord (numeralier) ....................................................................................................... 53

Tal eller bogstaver?.........................................................................................................54
Ordbogsøvelse .................................................................................................................. 55
Udsagnsled og grundled ................................................................................................ 57
3

Ligefrem ordstilling og omvendt ordstilling .........................................................59

Udsagnsled (verballed) .................................................................................................61

Grundled (subjekt) ..........................................................................................................63

Foreløbigt grundled og egentligt grundled ...........................................................65
Sætte kommaer ................................................................................................................ 67

Komma uafhængigt af sætningen..............................................................................69
Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn ..................................................................... 71
Direkte og indirekte tale ............................................................................................... 73
Stort begyndelsesbogstav ............................................................................................. 77
4
Udsagnsord (verber)
S10A-B
Vi bruger udsagnsord til at fortælle, hvad nogen eller noget gør (han løber, huset
brænder). Udsagnsord kan også bruges til at fortælle, at nogen er i en bestemt
tilstand (hun er træt). Vi kan altså bruge udsagnsord til at beskrive handlinger,
begivenheder og tilstande.
Man kan finde et udsagnsord ved at sætte ’jeg’ eller ’at’ foran ordet, fx ’jeg løber’
eller ’at løbe’.
Fx
Børnene løber og leger.
Det regnede hele dagen.
Det er sjovt at løbe om kap.
Berit kan svømme 2000m.
Når vi sætter ’at’ foran et udsagnsord, står det i navneform. Det er den form, vi
bruger, når vi slår ordet op i en ordbog.
Opgave 1
Sæt streg under alle udsagnsord i teksten, og skriv hvert udsagnsord i navneform
(at-form) på linjerne nedenunder.
Hver morgen plejer Lisa at stå op kl. 6. Hun vasker sig og spiser morgenmad, og
bagefter går hun ned til bussen. Sidste onsdag sov hun for længe. Hun vågnede
først kl. halv 8, så hun havde ikke tid til at spise noget. Hun skyndte sig bare af
sted ned til bussen.
5
1. _at pleje_________________________
6. __________________________________
2. __________________________________
7. __________________________________
3. __________________________________
8. __________________________________
4. __________________________________
9. __________________________________
5. __________________________________
10. __________________________________
Man kan bøje udsagnsord i forskellige tider og former. Den korteste form er
ordets stamme, som også kaldes bydeform (fx læs, dans, syng).
Når vi sætter endelser på stammen, kan vi bøje ordet i andre tider og former:
Fx
 navneform:
læs-e, dans-e, syng-e
 nutid
læs-er, dans-er, syng-er
 datid
læs-te, dans-ede, sang (NB : her er stammen ændret)
Datidsformen viser os, om udsagnsordet bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt.
Hvis udsagnsordet i datid ender på –te (fx læste), eller –ede (fx dansede) siger
man, at det bøjes regelmæssigt. Hvis stammen ændrer sig i datidsformen, siger
man, at udsagnsordet bøjes uregelmæssigt.
Opgave 2
Sæt streg under udsagnsordet og skriv det i datid på linjen ved siden af.
Marker med R eller U, om det bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt.
1. Vi snakker sammen hver dag.
_____________________________________ R/U
2. Han kører hurtigt i sin bil.
_____________________________________ R/U
3. Jeg printer det lige ud.
_____________________________________ R/U
4. Hun ser godt ud.
_____________________________________ R/U
5. Han ligger i sengen i dag.
_____________________________________ R/U
6. Køber du noget mælk?
_____________________________________ R/U
Her har du en oversigt over udsagnsordenes tider og former:
Datidsendelse
-te
-ede
uregelmæssig
(at læse)
(at danse)
(at synge)
stamme/bydeform
navneform
nutid
datid
førnutid
førdatid
fremtid
læs
læs-e
læs-er
læs-te
har læs-t
havde læs-t
vil læs-e
dans
dans-e
dans-er
dans-ede
har dans-et
havde dans-et
vil dans-e
syng
syng-e
syng-er
sang
har sunget
havde sunget
vil syng-e
kort tillægsform
lang tillægsform
læs-t
læs-ende
dans-et
dans-ende
sunget
syng-ende
Du kan læse mere om udsagnsordenes tider og former på de kommende sider.
6
Bydeform (imperativ)
S10C
Bydeform er udsagnsordets korteste form, dets stamme (rodmorfem). Når man
bruger bydeform, udtrykker man en ordre eller en opfordring.
Fx
dans, stå, løb, grin, regn, bo, husk, vær, skriv
 bydeform
Kom lige her!
Spis din mad!
Kys mig nu!
Opgave 3
Skriv bydeform af de følgende udsagnsord.
1. at køre
________________________________
2. at hjælpe
________________________________
3. at huske
________________________________
4. at gå
________________________________
5. at sove
________________________________
6. at holde
________________________________
Opgave 4
Indsæt de samme udsagnsord i bydeformen i de 6 sætninger herunder.
1. _______________ nu bare, det er stadig nat
2. ____________________ mig lige med at dække bord!
3. ________________ forsigtigt i fars nye bil!
4. _____________________ nu op med at drille de små!
5. _________________ væk fra vinduet!
6. __________________ mig på, at jeg skal købe noget brød!
7
Navneform (infinitiv)
S10D
Udsagnsordets navneform er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger.
Navneformen står ofte sammen med ’at’ eller sammen med et mådesudsagnsord
(kan, vil, skal, må, bør, tør).
Man laver navneform ved at tilføje – e eller ingenting til ordets stamme.
Fx
at danse, at stå, at løbe, at grine, at regne, at bo, at huske, at være, at skrive
 navneform (infinitiv)
Hun elsker at danse.
Mureren kan ikke arbejde i regnvejr.
Hun ville male billedet.
Du skal være her klokken otte.
Opgave 5
Skriv navneformen med at foran af de følgende udsagnsord.
1. kør
at køre__________________________
2. hent
__________________________________
3. gå
__________________________________
4. sy
__________________________________
5. betal
__________________________________
6. vurder
__________________________________
Opgave 6
Skriv udsagnsordenes navneform ind i de rigtige sætninger.
Brug disse ord: hjælpe, drikke, være, reparere, se, gå,
1. Ida vil ikke _______________________________ kaffe.
2. Det er altid rart at _______________________ sig en tur.
3. Vil du _______________________ mig med at hænge billedet op?
4. Skal vi ikke ____________________ en god film?
5. Det er umuligt at _______________________ sur, når hun smiler.
6. Vi er nødt til at __________________________________ husets tag.
8
Nutid (præsens)
S11E
Udsagnsord i nutidsform fortæller om det, der sker lige nu, det der vil ske i
fremtiden eller det der plejer at ske.
Man kan sætte ’jeg’ foran udsagnsord i nutid.
Man laver nutid ved at tilføje –er eller –r til ordets stamme.
Fx
danser, står, løber, griner, regner, bor, husker, er, skriver
 nutid - det som sker lige nu
Hun åbner pakken
Vandet koger
Vi griner af filmen
 fremtid - det der vil ske i fremtiden
Hun køber en bog i morgen
Bussen kommer om fem minutter
Kokken køber nye gryder i næste uge
 Det som plejer at ske
Vi laver aldrig lektier om eftermiddagen
Hun kommer altid for sent
Han har som regel ret
Opgave 7
Sæt streg under udsagnsord i nutid. Skriv dem i navneform ved siden af.
9
1. Nu regner det udenfor.
_at regne_________________
2. Om lidt skinner solen nok igen.
____________________________
3. Vi går en tur i skoven.
____________________________
4. Hunden løber hen ad stien.
____________________________
5. Drengen har en is i hånden.
____________________________
6. Vejen fører op til et hus.
____________________________
7. Bilerne kører ind til byen.
____________________________
Opgave 8
Skriv nutidsformen af udsagnsordet i parentes.
1. Drengene og pigerne _______________________ om kap.
(at løbe)
2. Den gamle mand _________________ på fortovet.
(at gå)
3. Jeg _____________________ lige en mail til dig.
(at skrive)
4. Sandra ______________________ en sms til sin veninde
(at sende)
5. Om en uge ________________________ vi til Frankrig.
(at rejse)
6. I morgen ____________________ du en ny bluse.
(at få)
7. Hun ________________________ ikke at uret ringer.
(at høre)
8. Bilerne _____________________ hurtigt på motorvejen.
(at køre)
Opgave 9
Skriv sætningerne i nutid og brug udsagnsordene i boksen.
Hvert ord skal bruges én gang.
at arbejde
at bo
at gå
at have
at køre
at læse
at se
1. Når vi er i skoven, _____________________ vi mange dyr.
2. Min bror _________________________ på et kontor.
3. I skolen _________________________ vi mange bøger.
4. Sandras familie ______________________ i København.
5. Hver dag _______________________ Aske en tur på sin cykel.
6. I sin taske _______________________ han et regnslag.
7. Når klokken er 6, _____________________ vi hjem for at spise.
10
Datid (præteritum)
S11FG
Datid fortæller om det, der skete på et tidspunkt i fortiden.
Man kan sætte ’jeg’ foran udsagnsordet i datid.
Man laver datid ved at tilføje –ede eller -te til ordets stamme.
S11H
Stærke udsagnsord, eller uregelmæssige udsagnsord, får ingen endelse eller blot
et -t i datid, og de skifter tit vokal i ordets stamme.
Fx
dansede, grinede, regnede, råbte, kørte, læste, var, blev, stod, fandt, gjaldt
 svagt bøjede (regelmæssig datid)
Hun elskede dansen
Det regnede meget i går
De råbte meget højt
 stærkt bøjede (uregelmæssig datid)
Hun skrev historien
Hunden fandt tyven
De sang for højt
Opgave 10
Sæt streg under udsagnsordet og skriv det i navneform på linjen ved siden af.
Marker med R eller U, om det bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt.
11
1. Arbejderne cyklede til arbejde.
__at cykle
________
_R_
2. Direktøren kørte i sin bil.
_____________________________
____
3. Jeg blev hjemme hele dagen
_____________________________
____
4. De printede det ud fra nettet.
_____________________________
____
5. Hun fandt sin pung i tasken.
_____________________________
____
6. Bedstemor lå i sin seng.
_____________________________
____
7. Pigen mødte sin kusine i byen.
_____________________________
____
8. Løbet fik en sikker vinder.
_____________________________
____
9. Den sorte hest førte løbet.
_____________________________
____
10. Det gjaldt om at komme først.
_____________________________
____
Opgave 11
Skriv udsagnsordene i navneform, nutid og datid. Alle er regelmæssige i datid.
stamme
navneform
nutid
datid
læs
hent
kast
søg
hør
vent
vælt
Opgave 12
Skriv udsagnsordene i navneform, nutid og datid. Alle er uregelmæssige i datid.
stamme
navneform
nutid
datid
gør
hav
vælg
slå
sid
lig
sig
Opgave 13
Skriv de manglende former af udsagnsordene.
Udsagnsord mærket med * er uregelmæssige i datid.
stamme
navneform
nutid
datid
føre
finder *
pressede
være *
slå *
kig
lagde *
12
Kort tillægsform (perfektum participium)
S12Ia
Kort tillægsform bruges til at lave sammensatte udsagnsord. Man bruger kort
tillægsform til at danne førnutid og førdatid.
Hvis et udsagnsord har datidsendelsen – ede, får det –et i kort tillægsform.
Hvis et udsagnsord har datidsendelsen –te, får det –t i kort tillægsform.
Uregelmæssig datid giver også uregelmæssig kort tillægsform.
Fx
 -ede datidsendelse
Hun dansede
Hun har danset
 -te datidsendelse
Han spiste
Han har spist
 uregelmæssig datid
Han sang
Han har sunget
Opgave 14
Skriv kort tillægsform af udsagnsordene.
navneform
datid
kort tillægsform__________
at læse
læste
_læst ________________________
at køre
kørte
_______________________________
at høre
hørte
_______________________________
at regne
regnede
_______________________________
at rulle
rullede
_______________________________
at danse
dansede
_______________________________
at finde
fandt
_______________________________
at skrige
skreg
_______________________________
at gå
gik
_______________________________
13
Kort tillægsform kan ligesom navneform aldrig stå alene i en sætning. Den vil stå
sammen med et hjælpeudsagnsord.
Vi bruger hjælpeudsagnsordene ’at have’ og ’at være’ i nutid eller datid, når vi
danner førnutid og førdatid.
’At have’ (har/havde) bruges i de fleste tilfælde.
’At være’ (er/var) bruges, når der er tale om bevægelse el. forandring.
Fx
 Førnutid med ’at have’
Han har læst hele bogen.
 Førdatid med ’at have’
Han havde læst hele bogen.
 Førnutid med ’at være’
Hun er blevet syg.
 Førdatid med ’at være’
Hun var blevet syg.
Huskeregel:
I førnutid, står hjælpeudsagnsordene i nutid
I førdatid står hjælpeudsagnsordene i datid
Selve hovedudsagnsordet står i kort tillægsform og ender på –t eller –et.
Opgave 15
Skriv førnutid af udsagnsordene. Brug ’har’ eller ’er’ som hjælpeudsagnsord.
nutid
datid
førnutid
råber
råbte
____har
kalder
kaldte
___________________________________
hvisker
hviskede
___________________________________
planter
plantede
___________________________________
stopper
stoppede
___________________________________
går
gik
___________________________________
finder
fandt
___________________________________
springer
sprang
___________________________________
råbt_______________
14
Opgave 16
Indsæt førnutid af udsagnsordet i parentes.
Brug ’har’ eller ’er’ som hjælpeudsagnsord.
1. (læse)
Vi ____har læst______ de to bøger.
2. (høre)
Hunden _________________________________ en bil komme.
3. (skrive)
H.C. Andersen _________________________________ mange eventyr.
4. (blive)
Patienten ___________________________________ rask igen.
5. (springe)
Katten ___________________________________ ud ad vinduet.
6. (finde)
Pigen ____________________________________ sin mor igen.
7. (gå)
Min hovedpine __________________________________ væk.
8. (vælge)
Pigen __________________________________ sig en mand.
Opgave 17
Indsæt førdatid af udsagnsordet i parentes.
Brug ’havde’ eller ’var’ som hjælpeudsagnsord.
15
1. (regne)
Han ___havde regnet____ alle opgaverne.
2. (græde)
Det lille barn _________________________________ hele natten.
3. (blive)
Det unge par ______________________________________ gift.
4. (vente)
Manden ______________________________ længe på sin kone.
5. (have)
Bedstemor ______________________________ en dejlig fødselsdag.
6. (ligge)
Hun ________________________________ i sengen i en uge.
7. (løbe)
Vores hund _________________________________ væk.
8. (se)
De __________________________________ hele filmen sammen.
Lang tillægsform (præsens participium)
S12J
Lang tillægsform kan indgå i et sammensat udsagnsord. Her vil den lange
tillægsform fortælle om et andet udsagnsord.
Lang tillægsform kan optræde som tillægsord. Her vil den lange tillægsform
fortælle om et navneord.
I lang tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje –ende til stammen.
Fx
dansende, stående, løbende, grinende, strålende, læsende, skrivende
 lang tillægsform som sammensat udsagnsord
Hun kommer dansende
Han blev stående
De sidder læsende på ved bordet
 lang tillægsform som tillægsord
En løbende hest
Min brændende bil
En strålende sol
Opgave 18
Indsæt udsagnsordet i lang tillægsform
1. (løbe)
Hunden kom _______________________________ hen ad vejen.
2. (synge)
Fuglen sidder ______________________________ på taget.
3. (lege)
Parken er fuld af __________________________børn.
4. (hyle)
De ____________________________ulve blev jaget bort.
5. (skrige)
De løb _____________________________________ ud af huset.
6. (cykle)
Hun kommer ___________________________ hen imod os.
16
Mådeudsagnsord (modalverber)
S13§12
Mådesudsagnsord er en lille gruppe specielle udsagnsord.
I skemaet herunder er de seks mådeudsagnsord i nutid og datid:
1
2
3
4
5
6
Nutid
kan
skal
vil
må
bør
tør
Datid
kunne
skulle
ville
måtte
burde
turde
Når disse seks mådesudsagnsord optræder i en sætning, er de næsten altid
sammen med et almindeligt udsagnsord, som står i navneform.
Ordene danner ’sammensat udsagnsled’. Mådesudsagnsordet bestemmer tiden,
mens hovedudsagnsordet i navneform bestemmer indholdet.
Fx
kan købe, kunne købe, vil spille, ville spille, bør spise, burde spise
 Nutid
Hun skal passe sin syge moster.
Han kan svømme 1000 meter.
 Datid
Hun skulle passe sin syge moster.
Han kunne svømme 1000 meter.
Husk at hovedudsagnsordet i navneform næsten altid skal ende på ’–e’.
Opgave 19
Sæt streg under mådeudsagnsordene og det tilhørende udsagnsord i sætningerne.
1. Mikael vil købe en ny computer.
2. Alice kan tale 4 sprog flydende.
3. Drengene burde hjælpe deres mor lidt mere.
4. Manden turde ikke køre ind i den mørke tunnel.
17
Opgave 20
Lav en sætning med hvert af de seks mådesudsagnsord (kan, skal, vil, må, bør, tør)
Sæt dem sammen med et af udsagnsordene i boksen.
cykle
køre
læse
svømme
huske
arbejde
1.___________________________________________________________________________________________
2.___________________________________________________________________________________________
3.___________________________________________________________________________________________
4.___________________________________________________________________________________________
5.___________________________________________________________________________________________
6. __________________________________________________________________________________________
Opgave 21
Skriv de samme sætninger i datid (kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde)
1.___________________________________________________________________________________________
2.___________________________________________________________________________________________
3.___________________________________________________________________________________________
4.___________________________________________________________________________________________
5.___________________________________________________________________________________________
6. __________________________________________________________________________________________
18
Aktiv og passiv (handleform og lideform)
S14LMN
I en aktiv sætning er det grundleddet der udfører handlingen. Udsagnsleddet står
i aktiv form (handleform).
I en passiv sætning er det ikke grundleddet selv der udfører handlingen.
Grundleddet er derimod genstand for en handling, dvs. der bliver gjort noget ved
grundleddet. Udsagnsleddet skal så stå i passiv form (lideform).
Aktive sætninger kan ofte laves om til passiv.
Fx
 Aktiv (handleform)
Jeg kører bilen
Vi skrev et brev
 Passiv (lideform)
Bilen bliver kørt af mig
Brevet blev skrevet af os
Man laver passiv form ved at bruge en form af ’blive’ plus en kort tillægsform.
Aktiv
Passiv
Nutid
kører
bliver kørt
Datid
kørte
blev kørt
Førnutid
har kørt
er blevet
kørt
Førdatid
havde kørt
var blevet
kørt
S14§16
Passiv –s form
Desuden findes der en passiv form, som ender på -s.
Denne form findes i nutid og datid, men ikke som kort tillægsform.
Det er ikke alle udsagnsord, der har denne form.
Fx
 Passiv –s form (lideform)
Bilen kørtes af mig
Brevet skrives af os
Katten fodres af gæsterne
19
Fremtid
vil køre
vil blive
kørt
Opgave 22
Lav sætningerne om fra aktiv til passiv. Brug den samme tid i begge sætninger.
1. Hassan kysser Mona.
_____________________________________________________________________________________________
2. Frisøren klipper Lilis hår.
_____________________________________________________________________________________________
3. Læreren læste bogen højt.
_____________________________________________________________________________________________
4. Anders har lavet bilen.
_____________________________________________________________________________________________
5. Helene havde lavet maden.
_____________________________________________________________________________________________
Opgave 23
Lav sætningerne om fra passiv til aktiv. Brug den samme tid i begge sætninger.
1. Bilen bliver kørt af hendes mand.
_____________________________________________________________________________________________
2. Musikken bliver spillet af hans to brødre.
_____________________________________________________________________________________________
3. Talen blev læst af dronningen.
_____________________________________________________________________________________________
4. Pigen er blevet undersøgt af lægen.
_____________________________________________________________________________________________
5. Brevet var blevet underskrevet af direktøren.
_____________________________________________________________________________________________
20
Oversigt over bøjningsskema
S12K
stamme
navneform
nutid
datid
kort tillægsform
lang tillægsform
regn
at regne
regner
regnede
regnet
regnende
læs
at læse
læser
læste
læst
læsende
bo
at bo
bor
boede
boet
boende
skriv
at skrive
skriver
skrev
skrevet
skrivende
(rodmorfem)
(infinitiv)
(præsens)
(præteritum)
(perfektum
participium)
(præsens
participium)
Opgave 24
Udfyld de tomme pladser i bøjningsskemaet
stamme
navneform
nutid
datid
kort tillægsform
lang tillægsform
(rodmorfem)
(infinitiv)
(præsens)
(præteritum)
(perfektum
participium)
(præsens
participium)
kørte
spiser
grinende
hop
at danse
pløj
at svømme
skriv
nøs
læsende
21
Opgave 25
Sæt streg under de udsagnsord i teksten, som står i nutid.
Skriv dem i datid på linjerne nedenunder.
Hver lørdag kører Anne og Henrik en tur. De besøger deres familie og venner.
Nogle gange køber de ind på vejen. De er glade for at handle i det nye
supermarked. Der har de så mange friske grøntsager. Anne elsker alt grønt, men
Henrik foretrækker en god bøf. I dag tager de ud til deres gode venner, Kathrine
og Lars, som bor i Søften. Mens Anne og Kathrine dækker bord, går Henrik og
Lars ud i haven og snakker og ryger på deres piber.
1. ____________________________________________________
2. ____________________________________________________
3. ____________________________________________________
4. ____________________________________________________
5. ____________________________________________________
6. ____________________________________________________
7. ____________________________________________________
8. ____________________________________________________
9. ____________________________________________________
10. ____________________________________________________
11. ____________________________________________________
12. ____________________________________________________
13. ____________________________________________________
22
Navneord (substantiver)
S5-7
Navneord er ord, der bruges om levende væsner, ting og begreber.
Fx
 levende væsener
pige
barn
hund

ting
bil
bord
vinduer
 begreber
kærlighed
humør
år
Man kender navneord på, at man kan sætte ’en’ el. ’et’ foran ordet, og ved at man
som regel kan sætte ordet i flertal.
Fx
en pige – flere piger
en hund – flere hunde
en bil – flere biler
et år – flere år
en kærlighed – (kan ikke sættes i flertal)
23
Opgave 26
Understreg alle navneord i teksten, og skriv dem nedenunder, både i ental og flertal
(se eksemplet).
I vores stue er der mange møbler. Der er en stor sofa med mange puder og to
stole, som står omkring et rundt sofabord. Langs den ene væg er der en reol med
bøger og billeder og forskellige nipsting. Vi har også et musikanlæg med to store
højtalere. Og så har vi selvfølgelig et fjernsyn, som vi bruger hver aften.
1. _en stue
______
_flere stuer______________
2. _______________________
___________________________
3. _______________________
___________________________
4. _______________________
___________________________
5. _______________________
___________________________
6. _______________________
___________________________
7. _______________________
___________________________
8. ________________________
___________________________
9. ________________________
___________________________
10. ________________________
___________________________
11. ________________________
___________________________
12. ________________________
___________________________
13. ________________________
___________________________
14. ________________________
___________________________
15. ________________________
___________________________
24
Fælleskøn og intetkøn
Den form af navneordet, som står i ordbogen, er ubestemt ental. Det er ordets
grundform og kaldes også ordets rodmorfem.
I ubestemt ental kan vi sætte ’en’ eller ’et’ foran navneordet (fx en bil, et hus).
Navneord er på dansk enten fælleskøn eller intetkøn.
Fælleskøn er de ord, som skal have ’en’ foran,
Intetkøn er ord med ’et’ foran.
Fx
 Fælleskøn
en dreng
en pige
en bil
 Intetkøn
et barn
et menneske
et hus
Opgave 27
Sæt en el. et foran de følgende ord.
25
_____ skole
_____ franskbrød
_____ vindue
_____ hilsen
_____ blyant
_____ cykel
_____ hæfte
_____ øje
_____ dør
_____ historie
_____ sko
_____ bad
_____ strømpe
_____ køkken
Ental og flertal
De fleste navneord findes i både ental og flertal.
Navneord sættes i flertal, ved at man tilføjer –e, –r eller –er til ordet.
Nogle navneord får ingen endelse i flertal, andre har uregelmæssig bøjning.
Fx
 -e i flertal
En hund – flere hunde
 -r i flertal
En skole – flere skoler
 -er i flertal
En bil – flere biler
 Ingen endelse i flertal
Et år – flere år
 Uregelmæssig bøjning
En mand – flere mænd (a bliver til æ)
Opgave 28
Skriv de følgende ord i både ental og flertal (se eksemplet):
dag, dør, stol, taske, pige, måned, træ, sten, barn, tand
1. en dag
____
_flere dage ______
_______
2. ______________________________
________________________________
3. ______________________________
________________________________
4. ______________________________
________________________________
5. ______________________________
________________________________
6. ______________________________
________________________________
7. ______________________________
________________________________
8. ______________________________
________________________________
9. ______________________________
________________________________
10. ______________________________
________________________________
26
Ubestemt & bestemt form (bestemthed)
Navneord kan bøjes i ubestemte og bestemte former, både i ental og flertal.
Vi laver de ubestemte og bestemte former ved hjælp af kendeord, som kan
placeres foran ordet eller bagved som en endelse.
Ubestemt ental
Bestemt ental
Ubestemt flertal
Bestemt flertal
har kendeord en eller et foran.
har kendeordet -(e)n eller -(e)t bagved som en endelse.
har ingen kendeord. Man kan evt. bruge ordet ’flere’.
har kendeordet -(e)ne bagved som en endelse.
Fx
Ubestemt ental
en dreng
et løb
Bestemt ental
drengen
løbet
Ubestemt flertal
(flere) drenge
(flere) løb
Bestemt flertal
drengene
løbene
Opgave 29
Bøj de følgende ord på samme måde som i skemaet ovenover:
stol, bord, båd, æske, lampe, sofa, skema, sten, lys
1. _en stol
–
stolen
–
flere stole
–
stolene_____________
2. _______________________________________________________________________________
3. _______________________________________________________________________________
4. _______________________________________________________________________________
5. _______________________________________________________________________________
6. _______________________________________________________________________________
7. _______________________________________________________________________________
8. _______________________________________________________________________________
9. _______________________________________________________________________________
27
Man bruger de ubestemte former, når man nævner et ord første gang.
Når man allerede har omtalt ordet, bruger man bestemt form.
Fx
 Ubestemte former
Jeg så på et hus.
Det havde flere vinduer.
 Bestemte former
Huset var lille.
Vinduerne var hvide.
Opgave 30
Vælg bestemt eller ubestemt form af ordet i parentesen.
1. (soldat)
Der kom ______________________________ gående hen ad vejen.
2. (rygsæk)
Han havde ________________________ på ryggen.
3. (heks)
Ved vejen mødte soldaten ___________________________.
4. (heks)
________________________ gav ham et fyrtøj.
5. (fyrtøj)
_________________________ kunne opfylde alle soldatens ønsker.
6. (hus)
Ude i den store skov lå ________________________.
7. (hus)
_____________________ var lavet af pandekager.
8. (pandekage) Man kunne spise _____________________________.
Den bestemte form bruges altid om navneord, som er fælles viden.
Fx
Nu er foråret kommet.
Skoven er grøn, og fuglene synger.
Opgave 31
Vælg den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt)
1. Sidste år kom (vinter/vinteren)______________________ tidligt.
2. Vi arbejder også, selv om (sol/solen) ___________________ skinner.
3. Det er sommer, men (vand/ vandet) ______________________ er stadig koldt.
28
Hvis der står et tillægsord el. et talord foran navneordet, bruger vi ’den’, ’det’
(ental) og ’de’ (flertal) foran navneordet for at lave bestemt form.
Selve navneordet får ingen endelse, men står i ubestemt form.
Fx
 Kendeord bestemt form ental
Den lille dreng.
Det røde æble.
 Kendeord bestemt form flertal
De små drenge.
De tre æbler.
Navneord kan også gøres bestemte af andre ord, fx ejestedord (min cykel),
navneord i ejefald (pigens kjole) eller egennavne (Lises kat).
Hvis der står sådan et andet bestemmende ord foran navneordet, får navneordet
ingen bestemthedsendelse, men står i ubestemt form.
Fx
Min cykel.
Dit tøj.
Husets vinduer.
Ullas brødre.
Opgave 32
Skriv den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt form).
1. Den lille (kat/katten) ___________________________ har fanget en mus.
2. Saras (mor/moren) ______________________________ har fødselsdag.
3. Der var flere (drenge/drengene) ______________________________ i klassen.
4. (Drenge/Drengene) _______________________________ kom op at skændes.
5. De to (drenge/drengene) _________________________ kom op at skændes.
6. Har du set den nye (film/filmen)__________________________?
7. Hvor er din (bog/bogen) _______________________________?
8. Der var mange (kunder/kunderne) _____________________________ i butikken.
9. Butikkens (kunder/kunderne) ___________________________ var glade.
29
Regelmæssige bøjningsendelser
De fleste navneord kan bøjes, ved at man sætter endelser på navneordets
grundform (rodmorfem).
I bestemt ental ender navneord altid på –en eller –et.
Endelser i ubestemt flertal er enten –e, –r, –er eller ingenting.
Navneord i bestemt flertal ender altid på –ne.
Ord, der ikke får nogen endelse i ubestemt flertal, tilføjes –ene i bestemt flertal.
Fx

Regelmæssigt bøjede navneord
Ubestemt ental
en dag
en uge
en måned
et år
Bestemt ental
dag-en
uge-n
måned-en
år-et
Ubestemt flertal
(flere) dag-e
(flere) uge-r
(flere) måned-er
(flere) år
Bestemt flertal
dag-e-ne
uge-r-ne
måned-er-ne
år-ene
Huskeregler
 Hvis ordet i ental ender på –e, får det tilføjet –r i flertal

Hvis ordet i ental ender på –r, får det tilføjet –e i flertal
Fx
uge
pige
mur
murer
-
uger
piger
mure
murere
Ord af fremmed oprindelse med tryk på sidste stavelse får altid tilføjet –er i
flertal. Husk at ordet bevarer sin grundform (rodmorfem).
Fx
figur
kvarter
papir
ingeniør
-
figurer
kvarterer
papirer
ingeniører
30
Opgave 33
Skriv alle fire former af de følgende navneord.
1. bold
_____bold
–
bolden
–
bolde
–
boldene________
2. jakke
_____________________________________________________________________
3. æble
_____________________________________________________________________
4. håb
_____________________________________________________________________
5. løb
_____________________________________________________________________
6. dansker
_____________________________________________________________________
7. murer
_____________________________________________________________________
8. chauffør
_____________________________________________________________________
9. sufflør
_____________________________________________________________________
Opgave 34
Skriv navneordet i ubestemt flertal.
31
1. (dag)
Der er kun 3 ______________________________ til ferien.
2. (tømrer)
Der var 5 __________________________ på byggepladsen.
3. (kunde)
Der er altid mange ______________________ i hans butik.
4. (cykelløb)
Min søn har været med i mange ___________________________.
5. (øl)
Han har drukket fire ________________________.
6. (ide)
Har du nogle gode ________________________ til min opgave?
7. (jæger)
Vi mødte flere _______________________ i skoven.
8. (opgave)
Det er nogle svære ________________________de får.
Uregelmæssige bøjninger
Omlyd som uregelmæssig bøjning.
Nogle navneords grundform (rodmorfem) ændrer sig under bøjningen, så
selvlyden (vokalen) i ordet ændres, dvs. der sker en omlyd.
Fx
barn
far
mor
tand
-
børn
fædre
mødre
tænder
Konsonantfordobling som uregelmæssig bøjning.
Nogle navneord får konsonantfordobling, når der kommer bøjningsendelser på
ordet. Det gælder efter en kort, trykstærk vokal.
Fx
 Kort vokal
dam
- dammen
væg
- væggen
hul
- hullet
 Lang vokal
dame
- damen
væge
- vægen
hule
- hulen
Bortfald af ’e’ som uregelmæssig bøjning.
Ved navneord, der ender på –er, –el eller på –en, bortfalder e’et, når der kommer
bøjningsendelser på ordet. I nogle tilfælde, især ved ord på –en, er det dog
valgfrit, om e’et bortfalder. Du kan altid se endelserne i en ordbog.
Fx
vinter
cykel
aften
hilsen
-
vintre
cykler
aften(e)ner
hils(e)ner
32
Fremmedord, som ender på fx –um har specielle bøjninger. I de fleste tilfælde
bliver endelsen –um til –er, når ordet bøjes, men nogle fremmedord har andre
endelser.
Fx
akvarium
kollegium
verbum
faktum
-
akvarier
kollegier
verber
fakta (NB)
NB: Da nogle fremmedord har andre endelser, er det altid sikrest at slå ordet op i
en ordbog.
Opgave 35
Skriv alle fire former af de følgende navneord.
33
1. hul
_hul, hullet, huller, hullerne_____________________________________
2. glas
___________________________________________________________________
3. fod
___________________________________________________________________
4. søster
___________________________________________________________________
5. sadel
___________________________________________________________________
6. nummer
___________________________________________________________________
7. museum
___________________________________________________________________
8. visum
___________________________________________________________________
Opgave 36
Skriv navneordene i ubestemt flertal
1. (datter)
Min nabo har to ______døtre____________________.
2. (fod)
Hans __________________________ er for store til de sko.
3. (tand)
Det lille barn har fået tre _______________________________.
4. (kam)
Frisøren havde mange _________________________.
5. (bom)
Hesten skulle springe over to ____________________________.
6. (søster)
Begge hans _______________________ går i skole.
7. (titel)
Bøgernes _________________________ var skrevet med stort.
8. (akvarium)
I butikken havde de flere ____________________________ med fisk.
Opgave 37
Skriv navneordene i bestemt ental på linjen ved siden af.
1. plet
__pletten____________________________________
2. sten
______________________________________________
3. fødderne
______________________________________________
4. idé
______________________________________________
5. tænder
______________________________________________
6. museum
______________________________________________
7. tømrere
______________________________________________
8. cykel
______________________________________________
9. mændene
______________________________________________
34
Ejefald (genitiv)
Ejefald er en speciel form, der betegner ejer/tilhørsforhold mellem to navneord.
Fx
Hundens hale
Pigens cykel
Tre ugers ferie
En måneds tid
Ejefald dannes ved at tilføje –s direkte på ordet. Alle former af navneord kan
sættes i ejefald.
Fx
 Ejefald -s tilføjelse
ubestemt ental
bestemt ental
dags
dagens
barns
barnets
ubestemt flertal
dages
børns
bestemt flertal
dagenes
børnenes
Læg mærke til, at der på dansk ikke tilføjes apostrof (’), når vi danner ejefald.
Den eneste undtagelse herfra er hvis ordet i forvejen ender på –s.
Det gælder især ved egennavne (fx Mattias, Lis, Jens). Egennavne i ejefald kan
skrives på flere måder.
Fx

Egennavne i ejefald
Mads’ mor eller
Lis’ bog
eller
35
Mads’s mor
Lis’s bog
Opgave 38
Understreg de navneord, som står i ejefald.
1. Pigernes kjoler var blomstrede.
2. Computerens skærm er sløret.
3. Husets vinduer er hvide.
4. Der er mange blomster i havens bede.
5. På mødet talte de om årets gang.
6. Vi spiste fisk to gange i ugens løb.
7. Desværre har sommerens vejr været dårligt.
8. Gamle mennesker har svært ved at klare vinterens kulde.
Opgave39
Skriv 7 sætninger, hvor du forbinder navneordene i parentes til ejefald.
1. (dreng, bold)
_Drengens bold er blevet væk.__
___
2. (pige, cykel)
________________________________________________________
3. (kvinde, datter)
________________________________________________________
4. (hus, tag)
________________________________________________________
5. (kontor, vindue)
________________________________________________________
6. (dag, længde)
________________________________________________________
7. (Anna, mor)
________________________________________________________
8. (Jens, bil)
________________________________________________________
36
Egennavne (proprier)
S8
RO§12
Egennavne er navne på personer, dyr, steder, institutioner, bygninger, bøger,
film og andre kunstværker.
Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav.
Et egennavn kendes på, at der normalt kun findes én af slagsen, og at de derfor
ikke kan bøjes i flertal.
Fx
 Personer
Anja Andersen, Lars Løkke Rasmussen, Michael Jackson, Buddha
 Dyr
Fido, Vaks, Pipper, Vaks, Tarok, Flipper
 Geografiske navne
Aarhus, Europa, Gudenåen, Strandgade, Nordnorge
 Institutioner
Det Kongelige Teater, Den Europæiske Union
 Bygninger
Christiansborg, Aarhus Domkirke, Aros
 Bøger, film mv.
Hundehoved, Løvernes Konge, Vanilla Sky, Dansevise
Opgave 40
Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.
1. Vores lærers navn er jens christensen, men vi kalder ham bare jens.
2. Han bor på vibevej nr. 5 i højbjerg.
3. Der er stor forskel på danmark og norge.
4. Hver sommer holder vi ferie ved vesterhavet.
5. Har du læst fyrtøjet af h.c. andersen?
6. Dronning margrethe bor på amalienborg.
7. Vi har læst jyllandsposten i dag.
37
Egennavne som består af flere ord
Hvis et egennavn består af flere ord, er hovedreglen, at man skriver med stort
begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord.
Fx
Botanisk Have
Marselisborg Slot
Ingerslevs Boulevard
Gorm den Gamle
Margrethe den Anden
De Britiske Øer
I titler på bøger og andre kunstværker er der altid stort begyndelsesbogstav i det
første ord.
Desuden kan man (men skal ikke) skrive alle mere betydningsfulde ord i titlen
med stort begyndelsesbogstav.
Hvis titlen er meget lang, anbefales det, at man kun skriver første ord med stort.
Fx
Den grimme ælling
Kvinden uden skygge
Ned til hundene
el.
el.
el.
Den Grimme Ælling
Kvinden uden Skygge
Ned til Hundene
Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende
Opgave 41
Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.
1. Vi kørte til skanderborg sø.
2. De holdt ferie ved det røde hav.
3. De besøgte thorvaldsens museum.
4. Jeg har lånt en bog, som hedder hundehoved.
5. De så filmen orla frøsnapper.
6. Hans yndlingssang er blowing in the wind med bob dylan.
38
Tillægsord (adjektiver)
S15A-C
Tillægsord er ord, der beskriver og bedømmer navneord og stedord. De bruges
altså til at beskrive egenskaber ved personer, ting og begreber.
Man kan som regel finde et tillægsord ved at indsætte ’at være’ foran ordet.
Men for at der er tale om et tillægsord, skal ordet samtidig beskrive en egenskab.
Fx
Jeg elsker smukke piger.
Haven havde grønt græs.
Du er sød.
Det er et vanskeligt problem.
Tillægsord kan enten stå lige foran det navneord, det beskriver, eller det kan stå
alene som et selvstændigt led i sætningen.
Fx
 Foran navneord
De store børn går i skole.
Den gamle dame nyder solen.
 Selvstændigt led
Filmen er sjov.
Kaspers lærer er flink.
39
Opgave 42
Understreg tillægsordene i sætningerne. Vis med en pil, hvilket ord de lægger sig til.
1. Det lille hus lå i en stor skov
2. Skoven er mørk og tæt.
3. Den gamle dame har fået et nyt fjernsyn.
4. Vi løber hen ad den lange gade.
5. Gadens huse er store og hvide.
6. Hun arbejdede på et gråt og trist kontor.
7. Den nye dag er lys og lang.
Opgave 43
Sæt tillægsordene i boksen ind i sætningerne nedenunder.
dygtig
blå
høflig
kort
kedelig
nuttet
1. Filmen var desværre _______________________________, så vi slukkede for den.
2. Marias datter er meget _____________________________ til matematik.
3. Vi lå på græsset og kiggede op i den _______________________ himmel.
4. Bedstemor syntes, at det lille barn var meget _________________________.
5. Den unge mand er meget _______________________ over for andre.
6. Sonjas kjole er blevet for ______________________, efter hun har vasket den.
40
Tillægsords bøjning
S16D-F
Tillægsord kan bøjes i 3 former: grundform, t-form og e-form.
Grundformen er også tillægsordets rodmorfem.
Fx
Grundform
sjov
hurtig
lækker
vissen
frisk
tysk
t-form
sjovt
hurtigt
lækkert
vissent
frisk(t)
tysk
e-form
sjove
hurtige
lækre
visne
friske
tyske
Læg mærke til, at ord, der i grundform ender på –sk, ofte har samme form i t-form.
Tillægsord kan bøjes i fælleskøn, intetkøn og flertal.
Tillægsords køn og tal retter sig efter de navneord, de lægger sig til.
Grundformen bruges til fælleskøn i ental, t-formen bruges til intetkøn i ental, og
e-formen bruges til begge køn i flertal.
Fx
Ental
Fælleskøn (n-ord)
en stor bil
Ental
Intetkøn (t-ord)
et stort hus
en lang historie
41
et langt år
Flertal
(fælleskøn og intetkøn)
store biler
store huse
lange historier
lange år
Efter ’den’, ’det’, ’de’ og andre ’bestemmende’ ord bruges altid e-formen, både i
ental og i flertal.
Fx
Ubestemt
en stor bil
et langt år
et rødt tag
en ny cykel
en gammel mormor
Bestemt
den store bil
det lange år
husets røde tag
min nye cykel
Christinas gamle mormor
Opgave 44
Indsæt den rigtige form af tillægsordet.
1. (lille)
Familien har fået en ______________________ pige.
2. (dejlig)
De bor i et _________________ hus.
3. (hvid)
Huset har __________________________ vinduer.
4. (grøn)
Den ____________________________ have har mange træer.
5. (stor)
Byens ______________________ veje er fyldt med biler.
6. (dansk)
Det _________________________ sprog er svært at lære.
7. (tysk)
Vi mødte et _______________________ ægtepar i ferien.
8. (lækker)
Hun har spist sin _________________________ is.
9. (hurtig)
De kørte i Hassans ____________________________ bil.
42
Gradbøjning af tillægsord
S17G-I
Tillægsord kan bøjes i 1., 2. og 3. grad for at sammenligne egenskaber.
De fleste tillægsord gradbøjes ved endetillæg ’–ere’ og ’–est’.
Nogle tillægsord gradbøjes ved hjælp af mere og mest.
Nogle tillægsord er helt uregelmæssige.
Fx
Gradbøjet med endetillæg ’-ere’ og ’-est’
1. grad
2. grad
høj
højere
billig
billigere
smuk
smukkere
3. grad
højest
billigst
smukkest
Gradbøjet med mere og mest
1. grad
2. grad
vågen
mere vågen
spinkel
mere spinkel
intelligent
mere intelligent
3. grad
mest vågen
mest spinkel
mest intelligent
Gradbøjet uregelmæssigt
1. grad
2. grad
god
bedre
lille
mindre
stor
større
gammel
ældre
ung
yngre
mange
flere
3. grad
bedst
mindst
størst
ældst
yngst
flest



43
Opgave 45
Gradbøj tillægsordene.
1. (sød)
_____sød
–
sødere
–
sødest ____________________
2. (ny)
__________________________________________________________________
3. (høj)
__________________________________________________________________
4. (flot)
__________________________________________________________________
5. (kæk)
__________________________________________________________________
6. (fantastisk)
__________________________________________________________________
7. (genert)
__________________________________________________________________
Opgave 46
Understreg tillægsordene og skriv dem i grundform ved siden af.
1. De store børn legede i gården.
_stor________________________
2. Vi har købt et dejligt hus.
______________________________
3. Min far er stærkere end din.
______________________________
4. Det hurtigste dyr er geparden.
______________________________
5. Vejen er længere, end jeg troede.
______________________________
6. Han var den mindste i børnehaven.
______________________________
7. Jakob er ældre end Sara.
______________________________
44
Stedord (pronominer)
S 19-25
Stedord er ord, der står i stedet for navneord el. egennavne.
De bliver brugt, så man kan undgå at gentage navneord eller egennavne, så
teksten ikke bliver for ’tung’.
Fx
Drengen sad og læste, mens han (drengen) spiste sin morgenmad.
Moren sagde til børnene, at de (børnene) skulle hjælpe hende (moren).
Der findes forskellige typer stedord.
Nogle kan bøjes i person, tal og køn, nogle desuden i kasus. Andre er ubøjelige.
Der er syv forskellige typer stedord: Personlige stedord, ejestedord, påpegende
stedord, spørgende stedord, henførende stedord og ubestemte stedord.
 Personlige stedord
fx: jeg, mig, du, dig, han, hun, den, vi, de
 Ejestedord
fx: min, mit, hans, sin, dens, vores, deres
 Tilbagevisende stedord
fx: sig, hinanden, mig (selv), os (selv)
 Påpegende stedord
fx: den, det, de, denne, dette, disse
 Spørgende stedord
fx: hvem, hvad, hvilken, hvis
 Henførende stedord
fx: der, som
 Ubestemte stedord
fx: man, nogen, nogle, noget
45
Opgave 47
Sæt streg under alle stedord i sætningerne. Der er ét stedord i hver sætning.
1. Børnene besøgte deres mormor.
2. Hun havde bagt en dejlig kage.
3. Vi læser aldrig lektier.
4. Annette besøgte sin nabo.
5. Børnene drillede hinanden.
6. Statsministeren har skrevet denne bog.
7. Hvem kan lide at spise is?
8. Hvad mon Lise gerne vil have?
9. Karl så en film, som var møgkedelig.
10. Pigen, der boede ved siden af, er flyttet.
11. Man siger, at lige børn leger bedst.
12. Lise har ikke nogen penge.
På de næste sider kan du læse mere om de mest almindelige af stedordene.
46
Personlige stedord (personlige pronominer)
S21D-E
Personlige stedord bruges om personer og ting i ental og flertal.
Fx
Vi skal besøge ham.
Jeg skriver et brev til dig.
Hun gav os et stort knus.
Har I hørt, at de flytter til New York?
1. person er den eller dem der taler.
2. person er den eller dem der tales til, og
3. person er den eller dem der tales om.
Personlige stedord er de eneste danske ord som bøjes i kasus (fald).
De har en form som bruges når de er grundled, og en anden form som bruges når
de er et andet led (genstandsled, hensynsled el. forholdsordsled).
1. person
2. person
3. person
1. person
2. person
3. person
Bemærk:
47
ental
ental
ental
som grundled
jeg
du (De)
han
hun
den
det
vi
I (De)
de
som andet led
mig
dig (Dem)
ham
hende
den
det
os
jer (Dem)
dem
flertal
flertal
flertal
I skrives altid med stort.
Formen De/Dem bruges i 2. person ental og flertal i høflig tiltale.
Opgave 48
Sæt streg under alle personlige stedord i sætningerne nedenfor.
1. Jeg har to søstre.
2. De besøger mig hver måned.
3. Men vi starter med at mødes for at købe ind.
4. Jeg køber al maden, og de køber drikkevarer.
5. De har tit en lille gave med til mig.
6. Nogle gange giver jeg også dem gaver.
7. Vi morer os meget, når vi er sammen.
Opgave 49
Sæt de personlige stedord i boksen ind i sætningerne nedenfor.
Hvert ord skal bruges én gang.
jeg – mig – dig – han – ham – hun – hende – vi – os – I – jer – de – dem – De - Dem
1. Tony og Lisa er fra Italien, og ______ bor i en lille by på Sicilien.
2. Tony elsker Lisa meget højt, for ________ laver så god mad til ham.
3. Hver morgen giver han __________ et stort kys.
4. ”Du forkæler ___________”, siger han til Lisa.
5. Men hun elsker også _____________.
6. ”Jeg vil altid være sammen med ____________”, siger hun til Tony.
7. Om søndagen besøger præsten _______________.
8. ”__________ er glade for, at De kommer på besøg hos __________”, siger Tony.
9. ”Vil ___________ikke sidde her?” spørger Lisa.
10. Tony siger: ”Nu skal jeg hente et glas vin til _____________”.
11. De er glade for præsten, fordi ___________ har viet dem.
12. ”Det er dejligt at besøge ___________”, siger præsten.
13. Han tilføjer: ”_________er det lykkeligste ægtepar __________ kender”.
48
Ejestedord (possessive pronominer)
S22-23E-H
Ejestedord beskriver et ejer- eller tilhørsforhold til noget eller nogen.
De lægger sig til navneord eller egennavne.
Fx
Det er min far.
Her er vores hus.
Jeg har vasket alt dit tøj.
Har du husket vores pas?
Manden kyssede sin kone på munden.
Ejestedord bøjes i person og tal. Ordene ’min’, ’din’ og ’sin’ bøjes også i køn,
afhængigt af hvilket navneord de lægger sig til.
1. person
ental
2. person
ental
3. person
ental
1. person
2. person
3. person
49
flertal
flertal
flertal
min
mit
mine
din
dit
dine
hans
hendes
dens
dets
sin (viser tilbage til grundled)
sit (viser tilbage til grundled)
sine (viser tilbage til grundled)
vores (gammeldags: vor,vort og vore)
jeres
deres
Læg mærke til, at ’sin’, ’sit’ og ’sine’ viser tilbage til grundleddet i sætningen.
’Hans’, ’hendes’, ’dens’ og ’dets’ viser tilbage til en anden person end
grundleddet.
Fx

Karl lå og sov i sin seng
(Dvs. Karl sover i sin egen seng)

Karl lå og sov i hans seng
(Dvs. Karl sover i en andens seng)
Opgave 50
Indsæt min, mit eller mine
1. Jeg kan ikke finde _________________tøj.
2. ________________________ briller er også blevet væk.
3. Har du set __________________ taske?
4. Jeg skal lige spise _____________________ morgenmad.
5. Nu mangler jeg bare lige _____________________ ur.
Opgave 51
Indsæt hans/hendes eller sin/sit/sine
1. Pigen leger ofte med ___________________ brødre.
2. Brødrene hjælper hende med ______________________ lektier.
3. Manden havde lavet mad til _________________ kone.
4. Karlo har selv bygget ____________________ hus.
5. En arkitekt har tegnet ________________________ hus.
6. Lisa måtte sende _______________ ur til reparation.
7. Urmageren var hurtig til at reparere _____________________ ur.
50
Forholdsord (præpositioner)
S31
Forholdsord er korte, ubøjelige ord, der udtrykker noget om tid, sted, retning
eller forhold mellem ting eller personer.
Almindelige forholdsord:
Fx
 Tid
om morgenen
før aften
 Sted
på stranden
i huset
 Retning
til købmanden
mod huset
 Forhold mellem personer
hos mig
blandt venner
51
ad
af
bag
blandt
efter
for
foran
fra
før
gennem
hos
i
med
om
over
på
til
ved
Et forholdsord står altid foran et el. flere ord, som det er knyttet til. Dette kaldes
styrelsen.
Forholdsord + styrelse danner til sammen en forholdsordsforbindelse.
Styrelsen er ofte et navneord, et egennavn eller et stedord.
Fx
 Styrelsen er et navneord
Vi går langs stranden.
De løber i skoven.
Bag huset er en have.
 Styrelsen er et egennavn
Vi bor hos Lise.
Hun gav pakken til Peter.
Vi læste en bog af Helle Helle.
 Styrelse er et stedord
Lad os gå hjem til dig.
Vil du læste brevet højt for mig?
Han skal følges med os.
Opgave 52
Sæt streg under forholdsordsforbindelserne i sætningerne nedenfor.
1. Om sommeren cykler de til stranden.
2. De svømmer længe i bølgerne.
3. Langs vandet leger to børn med en badebold.
4. Hun kaster bolden til ham.
5. I eftermiddag kører vi hjem til Mikael.
6. Vil du køre med os?
7. Han bor på Strandvejen 2.
52
Talord (numeralier)
S28-30
Talord er ord, der betegner antal og rækkefølge.
De ord, der betegner antal, kaldes mængdetal (en, to, tre)
De ord, der betegner rækkefølge, kaldes ordenstal (første, anden, tredje).
Fx
Mængdetal
en/et
to
tre
fire
ti
elleve
tyve / toti
enogtyve
tredve/tredive
fyrre
halvtreds
tres
halvfjerds
firs
halvfems
hundrede
tusinde
53
Ordenstal
første
anden / andet
tredje
fjerde
tiende
ellevte
tyvende
enogtyvende
tredvte/tredivte
fyrretyvende
halvtredsindstyvende
tresindstyvende
halvfjerdsindstyvende
firsindstyvende
halvfemsindstyvende
hundrede
tusinde
Tal eller bogstaver?
Når et tal står i en tekst, skrives tal fra et til ti som regel med bogstaver, mens tal
over ti skrives med tal.
Fx
Hun er kun fem år gammel.
Han er født i 1986.
Jeg siger det kun én gang.
Nu er det tredje gang, jeg har vundet i lotto.
Det er hans fødselsdag d. 26. marts.
De løb 11 gange rundt om banen.
Hvis man af særlige grunde (fx på en check) skal skrive tal over 10 med
bogstaver, skriver man tiere og enere sammen, og resten hver for sig.
Fx
Tal
29
56
247
1940
2021
Bogstaver
niogtyve
seksoghalvtreds
hundrede og syvogfyrre
nitten hundrede og fyrre
eller
et tusinde ni hundrede og fyrre
to tusinde og enogtyve
Bemærk: Talord bøjes ikke.
Opgave 53
Skriv følgende tal med bogstaver på linjen ved siden af.
47
_____________________________________________________
315
_____________________________________________________
1965
_____________________________________________________
350.000
_____________________________________________________
54
Ordbogsøvelse
Det er nødvendigt at kunne alfabetet, når man skal slå op i ordbøger, registre,
telefonbøger mv. I alle opslagsværker står ordene nemlig i alfabetisk rækkefølge.
Alfabetet
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
Bogstaverne med streg under (a, e, i, o, u, y, æ, ø, å) kaldes selvlyde (vokaler).
Alle de øvrige bogstaver kaldes medlyde (konsonanter).
Når ord står i alfabetisk rækkefølge, er de sorteret, så man starter med de ord,
der begynder med ’a’, og slutter med ord, der begynder med ’å’.
Hvis flere ord begynder med det samme bogstav, sorterer man efter de følgende
bogstaver.
Eksempel på efternavne i alfabetisk rækkefølge
Aden
Andersen
Christensen
Dalgård
Hassan
Jensen
Jepsen
Jespersen
Petersen
Wang
Opgave 54
Skriv ordene i alfabetisk rækkefølge.
hav, skrivehæfte, appelsin, skriveredskab, både, skrivebord, nat, skriveblok
55
1. _________________________________
5. _________________________________
2. _________________________________
6. _________________________________
3. _________________________________
7. _________________________________
4. _________________________________
8. _________________________________
I alle ordbøger står ordene i alfabetisk rækkefølge. Afhængigt af hvilken slags
ordbog du bruger, står der forskellige oplysninger om ordene bagefter.
Eksempel fra Retskrivningsordbogen
spejl sb., -et, -e.
spejlbillede sb., -t, -r.
spejlblank adj., -t
spejle vb., -ede.
Efter ordet står, hvilken ordklasse det tilhører, og hvilke bøjningsendelser det
får. Læg mærke til, at ordklasserne er forkortet (sb, vb, adj).
Forkortelserne er forklaret på indersiden af bogens omslag.
De bedste danske ordbøger er Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog og
Retskrivnings- og Betydningsordbogen.
Retskrivningsordbogen har ca. 80.000 opslagsord. I bogen kan du se, hvordan
ordet staves, hvilken ordklasse det tilhører, og hvordan det bøjes, men ikke
noget om, hvad ordet betyder.
Nudansk Ordbog har også ca. 80.000 opslagsord. Den har de samme
oplysninger som Retskrivningsordbogen, men fortæller også om ordets
betydning.
Retskrivnings- og betydningsordbogen er mere overskuelig og bruger ikke
forkortelser. Men til gengæld har den kun plads til ca. 28.000 opslagsord.
Her kan du se eksempler på ordet ’bil’ i de tre ordbøger.
 Retskrivningsordbogen
bil sb., -en, -er
 Nudansk Ordbog
bil sb., -en, -er, -erne
et motorkøretøj med fire hjul, fx en personbil, lastbil el. bus.

Retskrivnings- og Betydningsordbog
bil
ORDKLASSE: navneord (fælleskøn)
BØJES: bilen, flertal biler, bilerne
Køretøj med motor og i reglen fire hjul beregnet til at transportere et mindre
antal personer.
56
Udsagnsled og grundled
I en sætning vil der altid være et udsagnsled ’o’, og som regel også et grundled ’x’.
Udsagnsled er altid et udsagnsord, og det fortæller, hvad nogen eller noget gør,
eller hvad der sker. Udsagnsled er det ord, man kan sætte ’jeg’ foran. Man
markerer udsagnsled med ’o’.
Fx

Pigen smiler, og solen skinner.
Man kan sige ’Jeg smiler’ og ’Jeg skinner’.
’smiler’ og ’skinner’ er altså udsagnsled.

Pigen smiler, og solen skinner.
o
o
Grundled fortæller, hvem eller hvad der udfører den handling, som
udsagnsleddet omtaler. Det er som regel et navneord eller et stedord. Man finder
grundled ved at spørge med ’hvem’ eller ’hvad’ foran udsagnsleddet.
Fx

Pigen smiler, og solen skinner.
o
o
Hvem smiler? Hvad skinner?
Svaret bliver pigen og solen.
Pigen er altså grundled for smiler, og solen er grundled for skinner.

57
Pigen smiler, og solen skinner.
x
o
x
o
Opgave 55
Find udsagnsled og grundled i sætningerne.
1. Manden så fjernsyn.
2. Hans kone lavede kaffe.
3. Drengen læser en bog.
4. Børnene sover til middag.
5. I skolen har vi mange fag.
6. Hver morgen løber jeg en tur.
7. Græsplænen er meget grøn.
8. Hunden gøede hele natten.
9. Ude på vandet sejlede et skib.
10. I dag skinner solen ikke.
11. Vejret er varmere end i går.
12. Arbejderne holder middagspause klokken 12.
13. Butikkerne lukker klokken 17.30.
14. Jannik sender en pakke til sin mormor.
58
Ligefrem ordstilling og omvendt ordstilling
Når grundleddet kommer før udsagnsleddet, siger vi, at der er ligefrem
ordstilling. Vi bruger ligefrem ordstilling i sætninger, der begynder med
grundleddet.
Når udsagnsleddet kommer før grundleddet, siger vi, at der er omvendt
ordstilling. Vi bruger omvendt ordstilling i spørgsmål og i alle sætninger, der
starter med et andet led end grundleddet.
Fx

Ligefrem ordstilling
Pigen smiler, og solen skinner.
x
o
x
o
Børnene legede hele dagen.
x
o

Omvendt ordstilling
Smiler pigen? Legede børnene?
o
x
o
x
Hele dagen legede børnene.
o
x
Om sommeren skinner solen næsten altid.
o
x
59
Opgave 56
Find udsagnsled og grundled.
Marker med L/O, om der er ligefrem ordstilling eller omvendt ordstilling.
1. Vi arbejder hårdt hver uge.
2. Hver uge arbejder vi hårdt.
3. Arbejder du også om søndagen?
4. Som regel holder vi fri om søndagen.
5. Vi holder altid fri om søndagen.
6. Bilerne susede hen ad gaden.
7. På hjørnet holdt en politibil.
8. Den dag fik mange bilister en bøde.
9. Den første dag i måneden får vi løn.
10. Mange mennesker bruger deres løn den første uge.
11. Bruger du mange penge på tøj?
12. Har du fri i morgen?
13. Jeg har fri på onsdag.
14. På søndag har vi alle fri.
60
Udsagnsled (verballed)
S36-37
Udsagnsleddet indeholder altid et udsagnsord i nutid, datid eller bydeform (dvs.
en personbøjet form). Hvis man er i tvivl om, hvilket ord der er udsagnsled,
prøver man at sætte ’jeg’ foran. Udsagnsled markeres med ’o’.
Fx
Vi sover længe om søndagen. (’jeg sover’)
x
o
Børnene legede ved stranden (’jeg legede’)
x
o
Udsagnsleddet kan bestå af et enkelt udsagnsord, eller af flere udsagnsord, der
hører sammen (sammensat udsagnsled).
I et sammensat udsagnsled står det første led i enten nutid eller datid.
Følgende led står i andre former (navnemåde, kort eller lang tillægsform).
De enkelte ord i et sammensat udsagnsled kan evt. være adskilt af andre ord.
Fx
Børnene snakkede om filmen.
x
o
Hunden har gøet hele natten.
x
o
Jeg kan ikke høre telefonen.
x o
o
Børnene kom cyklende hen ad vejen.
x
o
En sætning kan have flere, ligestillede udsagnsled, fx hvis en person udfører flere
handlinger på én gang. Begge led står så i en personbøjet form.
Fx
Katten ligger og sover i kurven.
x
o
o
Pigerne sad og snakkede og grinede.
x
o
o
o
61
Hvis udsagnsleddet står i bydemåde, kan man ikke finde det ved at spørge med
’jeg’.
En sætning med bydeform har ikke noget selvstændigt grundled. Man siger, at
grundleddet er indeholdt i udsagnsleddet.
Fx
Tag nu dine vanter på!
ox
Gå din vej!
ox
Kom og vær med til festen på fredag!
ox
ox
Opgave 57
Find udsagnsled og grundled i sætningerne.
1. Katten fik en skål mælk.
2. Vi har arbejdet længe i dag.
3. Benjamin kan svømme 200 meter.
4. Familien sad og så tv hele aftenen.
5. Husk nu at smøre en madpakke!
6. Lise har købt en ny bog.
7. Personalet skal møde kl. 9.
8. Pigerne kom gående hen ad vejen.
9. Vil du hjælpe mig med opgaven?
62
Grundled (subjekt)
S38-39
Grundleddet er den eller det, der udfører den handling, som udsagnsleddet
omtaler. Man finder grundleddet ved at spørge med ’hvem’ eller ’hvad’ foran
udsagnsleddet. Grundled markeres med ’x’.
Fx
Vi sover længe om søndagen. (’hvem’ sover? – det gør vi)
x
o
Solen skinnede hele dagen. (’hvad’ skinnede? – det gjorde solen)
x
o
Grundleddet er ofte et navneord el. stedord, evt. med tilhørende tillægsord.
Der kan være flere grundled i samme sætning.
Fx
Den lille kat har fanget en mus. Den slikker sig om munden.
x
o–o
x
o
Drengen og pigen drillede lillebroren, som begyndte at græde.
x
x
o
x
o
Et grundled kan også være en navneform af et udsagnsord eller en bisætning.
Fx
At rejse er dejligt.
x
o
At mormor kommer på besøg, er hyggeligt.
x
o
63
Opgave 58
Find udsagnsled og grundled i alle sætninger.
1. Forældrene købte nyt tøj til børnene.
2. De betalte med dankort.
3. Storebroren og lillesøsteren begyndte at skændes.
4. Den store dreng fik en is.
5. Han gad ikke prøve noget tøj.
6. Pigen prøvede den kjole, som var den flotteste.
7. Forældrene gik foran med pigen, der strålede som en sol.
8. At få nyt tøj er dejligt.
9. Bagefter kom drengen, der havde fået et par nye bukser.
10. At han ikke spildte is på dem, var rent held.
64
Foreløbigt grundled og egentligt grundled
S39
På dansk bruger vi i talesproget meget ofte sætninger med foreløbigt grundled
’det’ og ’der’.
I sådan nogle sætninger er ’det’ og ’der’ så et foreløbigt grundled (x), mens det
egentlige grundled er det følgende navneord (eller navneform el. bisætning.)
Fx
Der er mange mennesker i byen i dag.
(x) o
x
Der var en forfærdelig larm i huset.
(x) o
x
Det er dejligt at rejse.
(x) o
x
Det er hyggeligt, at mormor kommer på besøg.
(x) o
x
En sætning med et foreløbigt grundled kan altid omskrives, så det foreløbige
grundled forsvinder – uden at sætningen mister sin mening.
Fx

med foreløbigt grundled
Der er mange mennesker i byen.
Der var en forfærdelig larm i huset.
Det er dejligt at rejse.
Det er hyggeligt, at mormor kommer på besøg.

uden foreløbigt grundled
I byen er mange mennesker.
I huset var en forfærdelig larm.
At rejse er dejligt.
At mormor kommer på besøg, er hyggeligt.
65
Opgave 59
Find udsagnsled og grundled (både foreløbigt og egentligt grundled) i sætningerne.
1. Der er mange vinduer i huset.
2. Der findes mange forskellige dyr.
3. Det er dejligt at svømme.
4. Der var 15 skibe på havet.
5. Der sad tre store fugle i træet.
6. Det er heldigt, at vi har fri i dag.
7. Det er sjældent, at læreren er syg.
8. Det er svært at lære matematik.
66
Sætte kommaer
S55-56
Man bruger komma til at adskille sætninger.
Hver gang vi har et sæt udsagnsled + grundled, har vi en sætning.
Dvs. vi sætter komma mellem hvert sæt af udsagnsled + grundled.
Fx
Forældrene lavede maden, og børnene dækkede bord.
x
o
x
o
Katten lå og sov i sin kurv, mens musen løb hen ad gulvet.
x o
o
x
o
Det var koldt, selvom solen skinnede.
x o
x
o
Hvis der kun er ét sæt udsagnsled og grundled, skal der ikke være komma.
Fx

med komma
Katten hvæsede, og hunden gøede.
x
o
x
o
Han er træt, og han vil gerne hjem.
x o
x o

uden komma
Katten hvæsede og skød ryg.
x
o
o
Han er træt og vil gerne hjem.
x o
o
67
Hvis en sætning er skudt ind i en anden sætning, kaldes det en indskudt sætning.
Der er komma omkring en indskudt sætning.
Fx
Hunden, som hedder Trofast, er 10 år gammel.
x
x
o
o
Huset, som vi bor i, har 5 etager.
x
x o
o
Den bluse, som jeg købte i går, er gået i stykker.
x
x
o
o
Opgave 60
Find udsagnsled og grundled.
Sæt komma i de sætninger, der har flere sæt udsagnsled og grundled.
1. Hun elsker at se film og i aften skal hun i biografen.
2. De går en tur hver aften når de har spist.
3. Når solen skinner går vi altid ud i haven.
4. Christina kan ikke lide kaffe men hun er vild med cola.
5. Vores lærer som hedder Anders er egentlig ok.
6. Den gamle mand gik en lang tur langs vandet.
7. Maria er min bedst ven men hun er svær at få fat på.
8. Nu har jeg ringet og skrevet til hende flere gange.
9. Telefonen er død og min computer virker heller ikke.
10. Vil du med i byen eller skal vi blive hjemme?
68
Komma uafhængigt af sætningen
S 57
Nogle gange sætter vi komma, selvom der ikke er to sæt x og o. I de tilfælde
sætter vi altså komma uafhængigt af sætningen.
Komma kan bruges uafhængigt af sætningen ved opremsninger, ved forklarende
tilføjelser, ved udbrud og tiltale og foran ’men’.
Fx
 Ved opremsninger
Hun købte æg, smør, mælk og ost.
De malede, tegnede og klippede.
 Ved forklarende tilføjelse (navnetillæg)
Vi besøgte Edinburgh, den skotske hovedstad.
Min nabo, Thomas Vinter, har fået nyt job.
 Ved udbrud og tiltale
Av, det gør ondt.
Helle, vil du hjælpe mig?
 Foran ’men’
Huset var lille, men godt.
Kjolen er smuk, men desværre også dyr.
Opgave 61
Sæt komma.
1. Bilen er lille rød og hurtig.
2. Vi læser ikke avis men ser fjernsyn.
3. Du skal op nu Kasper.
4. Øv jeg sov lige så godt.
5. Talen blev holdt af Jens Stoltenberg Norges statsminister.
6. Sara har du set min blyant?
7. Til festen mødte jeg to af mine venner Lars og Søren.
69
Opgave 62
Sæt komma i alle sætninger.
Der kan være både sætningskomma og komma uafhængigt af sætningen.
1. Når jeg kommer hjem laver jeg altid en kop kaffe.
2. De fleste drikker kaffe te eller sodavand.
3. Min nabo som hedder Ole er en hyggelig fyr.
4. Når Ole er til fest drikker han vin.
5. Hans kone plejer at drikke sodavand fordi hun skal køre bilen hjem.
6. Men denne gang vil hun også have vin.
7. Det er din tur til at køre i dag Ole.
8. Nej det vil Ole ikke.
9. Så må du tage en taxa siger hans kone.
10. Der er mange børn som får for lidt søvn.
11. Moderen købte æg mælk og smør.
12. Hun ville lave pandekager til sine børn Stefan og Hannah.
13. Stefan har du set Hannah?
14. Hurra vi skal have pandekager!
70
Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn
Punktum er det mest almindelige af de tre tegn. Det fungerer som en pause i
teksten.
Vi sætter punktum, når vi har afsluttet en hovedmening eller tanke. Der skrives
stort begyndelsesbogstav efter punktum.
Fx
Sommeren er ved at være forbi. Det er stadig varmt, men dagene er blevet
kortere. Den lange sommerferie er slut, og skolen er for længst startet igen. Når
efteråret kommer, begynder bladene at falde af træerne. Snart bliver det mørkt
allerede klokken 5, og så er det tid at finde cykellygterne frem.
Udråbstegn bruges efter ordrer, udråb og ønsker.
Spørgsmålstegn bruges efter direkte spørgsmål.
Der skrives som regel også med stort begyndelsesbogstav efter disse tegn.
Hvis der kommer en taleangivelse lige efter, skrives ikke med stort.
Fx
 Udråbstegn
Kom nu! Jeg er ved at være træt af at vente på dig.
Gid du ville holde din mund! svarede han.
 Spørgsmålstegn
Har du set min kat? Den er blevet væk.
Er den lille og sort? spurgte hun.
71
Opgave 63
Sæt punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn i teksten.
Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.
Om søndagen sover vi altid længe vi står ikke op, før klokken er 10 hvorfor skulle
man stå tidligt op om søndagen når jeg er kommet op, laver jeg morgenmad til
hele familien så er der morgenmad råber jeg, så højt jeg kan bagefter går vi lidt
ud i haven nogle gange kører vi også en tur hvis det er godt vejr
Opgave 64
Sæt punktum, spørgsmåltegn, udråbstegn og komma i teksten.
Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.
Sidste søndag sad jeg i haven i en liggestol vil du ikke med en tur til stranden det
var min kone som forstyrrede mig hun kommer altid når jeg sidder og læser jo
det kan vi godt skat sagde jeg jeg skal bare lige være færdig med den her side
skynd dig lige lidt sagde hun ungerne er helt vilde for at komme af sted og jeg har
allerede smurt madpakker og pakket vores badetøj vi venter kun på dig
72
Direkte og indirekte tale
S58P og RO§65
Direkte tale bruges, når man skriver noget direkte, som det er sagt.
Direkte tale er altså en ordret gentagelse af replikker.
Fx

Direkte tale
Erik sagde til Kien Thai: ”Jeg vil læse bogen igen.”
”Alle de andre er positive”, siger hun.
Man viser direkte tale ved at sætte anførselstegn omkring replikken, ved at
begynde replikken med en talestreg, eller uden særlige tegn
Fx
 Direkte tale med anførselstegn
”Jeg vil læse bogen igen,” sagde Erik til Kien Thai.
 Direkte tale med talestreg
- Jeg vil læse bogen igen, sagde Erik til Kien Thai.
 Direkte tale uden særlige tegn
Jeg vil læse bogen igen, sagde Erik til Kien Thai.
Da direkte tale gengiver replikken, som den blev sagt, står den som regel i nutid,
også selvom taleangivelsen står i datid.
Fx
Har du lyst til en øl? spurgte jeg.
Hun svarede: Jeg vil hjem.
73
Opgave 65
Skriv sætninger om til direkte tale (husk at holde øje med nutid/datid)
1. Hun spurgte, om han besøgte hende i dag.
____________________________________________________________________________________
2. Den trætte tante spurgte, om hun måtte få fred.
____________________________________________________________________________________
3. Den sure overdame siger, at personalet skal gå.
____________________________________________________________________________________
4. Han sagde, at jeg skulle holde min kæft.
____________________________________________________________________________________
5. Elin siger, at hun ikke gider lege med Else.
____________________________________________________________________________________
6. Erika råbte til Peter, at han skulle huske spidskål.
____________________________________________________________________________________
7. Hun spurgte knægten, om han havde sat sit legetøj på plads.
____________________________________________________________________________________
8. De sagde, at lektierne var for lette.
____________________________________________________________________________________
9. Jeg siger, at de andre skal blive!
____________________________________________________________________________________
10. Niels spurgte Ingrid, om hun ville holde i hånd.
____________________________________________________________________________________
74
Indirekte tale bruges, når man fortæller om noget, som er sagt.
Indirekte tale er altså en omskrevet gengivelse af replikker.
Fx
 Direkte tale
Hun siger: Alle de andre er positive.
Erik sagde: Jeg vil læse bogen igen.
Jeg spørger hende: Har du lyst til en øl?
 Indirekte tale
Hun siger, at alle de andre er positive.
Erik sagde, at han ville læse bogen igen.
Jeg spørger, om hun har lyst til en øl.
Der er ingen særlige tegn omkring indirekte tale, men der er som regel en
angivelse af, hvem der taler.
I indirekte tale bliver replikken omskrevet til den samme tid, som bruges i
taleangivelsen. Hvis taleangivelsen er i nutid, er den indirekte tale også i nutid.
Hvis taleangivelsen er i datid, er den indirekte tale også i datid.
Fx
 nutid
Han siger, at han vil læse bogen igen.
Jeg spørger, om hun har lyst til en øl.
 datid
Han sagde, at han ville læse bogen igen.
Jeg spurgte, om hun havde lyst til en øl.
75
Opgave 66
Omskriv sætningerne til indirekte tale (husk at holde øje med nutid/datid)
1. Han råber: ”Børnene skal stoppe nu!”
____________________________________________________________________________________
2. Hun spørger: - Hvorfor er der så koldt?
____________________________________________________________________________________
3. ”Hvor er vækkeuret?” spørger hun.
____________________________________________________________________________________
4. Læreren siger: - Det står på tavlen!
____________________________________________________________________________________
5. Læreren sagde: - Det står på tavlen!
____________________________________________________________________________________
6. Fyren spurgte: - Hvordan går det?
____________________________________________________________________________________
7. ”Jeg er så mæt,” stønnede katten.
____________________________________________________________________________________
8. Der er indkørsel forbudt! råbte hun.
____________________________________________________________________________________
9. ”Fængslet er kun for tabere,” siger tyven grinende.
____________________________________________________________________________________
10. Petra sagde: ”Vær nu stille børn!”
____________________________________________________________________________________
76
Stort begyndelsesbogstav
S63 A-M
Man begynder altid en ny sætning med stort begyndelsesbogstav. Dvs. at
der altid skal begyndes med stort bogstav efter et punktum.
Man begynder også med stort begyndelsesbogstav efter spørgsmålstegn,
udråbstegn og kolon, når disse fungerer som punktum.
Fx
 Begyndelse på en ny sætning
Han gik hjem fra butikken.
 Efter punktum
Olsen løb derhen. Lise ventede på ham.
 Efter spørgsmålstegn
Kommer du forbi i morgen? De andre kommer kl. 15.
Hvorfor løber du? spurgte han.
 Efter udråbstegn
Stop! Der er andre til stede.
Køb nu ind! sagde pigen.
 Efter kolon
Han skrev på denne måde: Først hev han i blyanten, så stirrede han på papiret…
Der er tre pauser: første, anden og tredje.
77
Egennavne skrives altid med stort.
Egennavne kan være navne på personer, religiøse skikkelser, dyr, steder,
bygninger, bøger, aviser, firmaer, institutioner mm.
Fx
 Navne på personer
Hans, Sarah, Abdi, Pia, Frederikke
 Navne på religiøse skikkelser
Paven, Allah, Odin, Djævelen
 Navne på dyr
Rex, Fido, Jackie, Plys
 Navne på steder og bygninger
Aalborg, Mars, Zoologisk have, Europa, Asien, Thisted, Triumfbuen, Rådhuset
 Navne på bøger og aviser
Ekstra Bladet, Politiken, Brødrene Løvehjerte, Intet
 Navne på firmaer og institutioner
Fair Trade, Børnehaven Bumlebasse, Føtex, Netto
Opgave 67
Ret til stort bogstav hvor det er nødvendigt. Der er 12 fejl i teksten.
da erika trådte ind i klassen efter det store frikvarter, fik hun øje på dét. oven på
bunken med hendes slidte bøger og kladdehæfter lå et hvidt papir foldet
sammen til en lille, buttet firkant. langsomt nærmede hun sig bordet med strakt
hals og forsøgte på afstand at se, om der stod noget udenpå. det gjorde der ikke,
men inde i ombukket var tegnet et forkrøblet hjerte i rød og guld. hun så sig
omkring, men de fleste sad allerede på deres pladser, og ingen så ud til at have
bemærket noget. heller ikke preben, som plejede at være hurtig til at drille.
alligevel tøjlede hun sin nysgerrighed og stak firkanten i bukselommen. måske
var det fra ali? han var begyndt at være ekstra sød ved hende.
78