Trætop Safari - Havreholm Slot
Jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning Maj 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 10 1.1. Baggrund 10 1.2. Formål 11 1.3. Tilgang og metode 11 2. Kortlægning af omfang af FVU og OBU 13 2.1. FVU og OBU – lovgivning og finansiering 13 2.2. Anvendelsen af FVU og OBU 15 2.3. Anvendelse på tværs af kommuner 16 2.4. Karakteristika ved jobcentrenes deltagere i FVU/OBU 17 2.5. Samlet vurdering vedrørende kortlægning af FVU og OBU 19 3. Screening og test 21 3.1. Hvordan testes behovet for FVU/OBU? 21 3.2. Hvornår anvendes VLV-testen i jobcentrene? 22 3.3. Omfang og resultater af VLV-test i jobcentrene 23 3.4. Samlet vurdering vedrørende screening og test 23 4. Tilrettelæggelse af FVU/OBU 25 4.1. Ret og pligt 25 4.2. Opfølgning på fremmøde og resultater 26 4.3. FVU-/OBU-forløb 26 4.4. Omfang og varighed 27 4.5. Prøver 29 4.6. Progression 30 4.7. Samlet vurdering vedrørende tilrettelæggelsen af FVU/OBU 31 5. Vurdering af effekter af FVU og OBU 32 5.1. Vurdering af potentialet for øget anvendelse 32 5.2. Effektvurderinger af FVU og OBU 33 5.3. Samlet vurdering vedrørende effekter af FVU og OBU 35 Resume Loven om forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) trådte i kraft 1. januar 2001. I lovgivningen fastslås, at hensigten med FVU er 1) at forbedre og supplere voksnes grundlæggende færdigheder i læsning/skrivning og matematik med henblik på videre uddannelse og 2) at styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet. Ordblindeundervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse vanskelighederne som følge af ordblindhed. I en række politiske aftaler fra 2009 til 2011 har der været fokus på at styrke jobcentrenes indsats i forhold til voksne med læse-/skrivevanskeligheder. Det er med disse aftaler gjort obligatorisk, at jobcentrene i forbindelse med den første samtale skal vurdere, om der er behov for at gennemføre den obligatoriske landsdækkende Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-testen). Endvidere er der afsat en række puljer til fuld finansiering af jobcentrenes anvendelse af FVU. Analysen kortlægger jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU, samt hvordan og til hvilke målgrupper redskaberne anvendes. Endvidere analyseres, i hvilket omfang jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU medvirker til at opfylde de ovenfor beskrevne formål, samt om forløbene bidrager til bedre resultater af den aktive indsats i jobcentrene. Analysen er baseret på registerdata, survey blandt alle jobcentre samt kvalitative interview med jobcentre, udbydere af FVU/OBU og kursister. Resultater af analysen Jobcentrene vurderer i surveyen, at der blandt de personer, der årligt påbegynder et a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, er 72.000 med behov for FVU og 36.000 med behov for OBU. Der kan være overOBU – ordblindeundervisning lap mellem de to grupper, men det svarer til, at mellem hver fjerde og hver femte, der påbegynder et a36.000 dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, har behov for FVU og/eller OBU. FVU – forberedende voksenundervisning Antal påbegyndte per år, som jobcentrene vurderer har behov for FVU/OBU 72.000 Antal gennemførte VLVtest i jobcentrene i 2011 22.500 Antal personer i FVU/OBU i jobcentrene i 2011 4.600 Antal personer med bestået trinprøve i FVU 1.150 3.000 3 Selvom jobcentrene ved det første møde har pligt til at vurdere, om borgeren har læse-/skrivevanskeligheder, og ved behov igangsætte en obligatorisk test, er det på årsbasis kun 22.500 borgere i jobcentrene, der gennemfører VLV-testen. Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Efter at have taget VLV-testen fører den faktisk blot til igangsætning af FVU eller OBU for en tredjedel af borgerne (4.600 borgere i FVU og 3.000 borgere i OBU). Det betyder, at mindre end 10 procent af den samlede målgruppe for FVU/OBU i jobcentrene i dag modtager et FVU-/OBU-tilbud i jobcentrene. Der er således betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af FVU/OBU. Hertil kommer, at det blot er 25 procent af jobcentrenes deltagere i FVU, der afslutter et FVU-forløb med en bestået trinprøve. Dette svarer til, at mindre end 2 procent (1.150 personer årligt) af den samlede potentielle målgruppe for FVU gennemfører et forløb med en afsluttende prøve på det indplacerede FVU-trin og dermed dokumenteret har opnået de faglige færdigheder på det pågældende trin. Det faglige udbytte af forløbene, der afsluttes ved frafald eller uden prøve i øvrigt, kan ikke umiddelbart vurderes ud fra registerdata. Ud over prøveaflæggelse er en anden indikation af det faglige udbytte, hvor mange kursister der har en progression fra ét FVU-trin til det næste. Analysen indikerer også på denne parameter, at det faglige udbytte i form af løft i læse-/skrivekompetencerne er begrænset. Blandt jobcenterkursisterne i 2010 har næsten to ud af tre alene modtaget FVU på det trin, de i første omgang er indplaceret på. Jobcentrenes tilrettelæggelse af brugen af FVU/OBU Adgangen til FVU foregår ved, at borgerens læse- og skrivefærdigheder testes via den landsdækkende test, Vejledende Læsetest for Voksne (VLVtesten). I to tredjedele af jobcentrene varetages VLV-testen ofte eller altid af VUC eller andre udbydere af FVU. Medarbejderne i jobcentrene eller beskæftigelsestilbuddene varetager kun i begrænset omfang selv VLV-testen. Det er i vidt omfang den enkelte jobcentermedarbejders ansvar at afgøre, om en borger skal VLV-testes. Enkelte jobcentre har dog besluttet at teste alle borgere under 30 år. Registeranalysen viser, at FVU-/OBU-forløbene i mere end halvdelen af tilfældene ikke indgår i jobplanen som ret og pligt-tilbud. Jobcentrene anser oftest de øvrige aktiviteter i jobplanen (vejledning/opkvalificering, praktik eller løntilskud) som de centrale i forhold til opnåelse af jobplanens beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål. FVU/OBU anses mere som en yderligere støtteaktivitet, der kan tilbydes, hvis borgeren ønsker det. Blandt andet som følge heraf er jobcentrenes opfølgning på FVU/OBU begrænset. De kvalitative interview indikerer, at dette gælder opfølgning på såvel det faglige udbytte af indsatsen som den enkelte borgers fremmøde til undervisningen. Ifølge udbyderne af FVU har dette den konsekvens, at en del af jobcentrenes deltagere er mindre mødestabile. Deltagere i FVU og OBU Mere end halvdelen af jobcentrenes deltagere i såvel FVU som OBU er adagpenge-modtagere. Cirka en tredjedel af deltagerne er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, mens FVU/OBU kun i meget begrænset omfang anvendes til de jobklare kontanthjælpsmodtagere. 4 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Størstedelen af FVU-kursisterne deltager i FVU-læsning på trin 1 (33 procent) eller trin 2 (28 procent), svarende til læse-/skrivefærdigheder på henholdsvis 6. klasses og 7. klasses niveau. Deltagerne påbegynder således FVU på et forholdsvis lavt niveau. I forlængelse heraf har størstedelen af kursisterne i FVU og OBU også grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Ses på alderssammensætningen for jobcenterdeltagerne i FVU/OBU kan det konstateres, at FVU generelt ikke anvendes som et unge-redskab. For adagpenge-modtagere er 4 ud af 5 deltagere i FVU og OBU over 30 år. For kontanthjælpsmodtagere er deltagerne i FVU ligeligt fordelt mellem over og under 30-årige, mens der for kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i OBU, er en lille overvægt af under 30-årige. I forhold til fordelingen på herkomst blandt FVU-deltagerne bliver redskabet også anvendt til en blandet målgruppe. På landsplan har cirka halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU en ikke-vestlig baggrund. OBU anvendes derimod primært til borgere med dansk herkomst. Dette blandede deltagerbillede forstærkes yderligere, når der ses på tværs af kommunerne. Således anvender nogle kommuner FVU bredt for alle aldersgrupper, nogle kommuner anvender primært FVU til de unge, og nogle kommuner anvender oftest FVU til de over 30-årige. Den samme variation gør sig gældende for OBU. Tilsvarende variation findes, når der ses på FVU-deltagernes herkomst. Det kan således konstateres, at der ikke på tværs af jobcentrene er en fælles tilgang til deltagere og målgrupper for FVU/OBU. Jobcentrenes vurdering af effekterne Den begrænsede og usystematiske anvendelse af FVU/OBU vanskeliggør en vurdering af effekter og udbytte af undervisningen for jobcentrenes målgrupper. Det kan dog som beskrevet ovenfor konstateres, at der med den nuværende anvendelse kun i begrænset omfang kan dokumenteres faglige løft via beståede trinprøver eller progression til højere trin end starttrinnet. Jobcentrene vurderer selv, at den største effekt af FVU og OBU vedrører understøttelse af effekten af andre aktive tilbud. Dette skal ses i sammenhæng med, at det overvejende er andre aktive tilbud, som jobcentrene anser som de primære og bærende i forhold til opnåelse af målene i borgerens jobplan. Jobcentrene kan ikke umiddelbart pege på, hvordan FVU/OBU mest effektivt understøtter øvrige tilbud. Jobcentrenes forventninger til resultaterne af FVU/OBU er spredte i forhold til såvel det uddannelsesrettede som det arbejdsmarkedsrettede. Fælles for forventningerne til effekter på tværs af jobcentrene er, at de primært er knyttet til personlige kompetencer og motivation, mens der i begrænset omfang er fokus på, hvordan FVU og OBU på kort eller mellemlang sigt bidrager til selvforsørgelse, herunder overgang til ordinær uddannelse. 5 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Samlet vurdering af jobcentrenes anvendelse af FVU/OBU På baggrund af analysen vurderer Deloitte samlet set, at jobcentrene i dag anvender FVU/OBU spredt i forhold til mange forskellige målgrupper og generelt uden et klart formål med anvendelsen. Jobcentrene er meget usikre på, hvilke konkrete effekter der kan forventes af et FVU- eller OBU-forløb, og FVU-/OBU-forløbene indgår ofte ikke i jobplanen. Med denne anvendelse er det Deloittes vurdering, at det er forventeligt, at jobcentrene generelt har begrænsede forventninger til effekterne af FVU og OBU. Vurderingen af, hvorvidt jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU opfylder formålene med lovgivningen og de udmeldte puljer, vil derfor i vid udstrækning skulle baseres på en vurdering af omfanget af anvendelsen i forhold til den samlede målgruppe med behov for FVU eller OBU. Som nævnt har deltagelse i FVU to overordnede formål: 1. At forbedre og supplere voksnes grundlæggende færdigheder i læsning/skrivning og matematik med henblik på videre uddannelse. 2. At styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet. Ordblindeundervisningen har til formål: 1. At afhjælpe eller begrænse vanskelighederne som følge af ordblindhed. Deloitte vurderer, at jobcentrenes nuværende anvendelse af FVU kun i meget begrænset omfang medvirker til at opfylde formålet om at forbedre og supplere voksnes faglige færdigheder, da blot 6 procent af den samlede gruppe, som jobcentrene vurderer kan have behov for FVU, deltager i FVU. Ydermere gennemfører mindre end 2 procent et FVU-forløb med et dokumenteret løft i de faglige kompetencer i form af en bestået prøve. Deloitte vurderer endvidere i forhold til formålet om at styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet, at jobcentrenes anvendelse af FVU også kun i begrænset omfang opfylder dette formål. Jobcentrene vurderer overvejende, at FVU-forløbene har væsentlig mere afgrænsede effekter, hvad angår en positiv læringsoplevelse og motivation i forhold til videre uddannelse og jobsøgning. Under hensyntagen til det lave deltagerantal i forhold til målgruppens størrelse, det meget begrænsede antal beståede trinprøver og den lave progression vurderer Deloitte dog, at også disse effekter er meget begrænsede henset til den samlede målgruppes størrelse. I forhold til formålet med OBU om, at voksne med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget kan modtage undervisning, der afhjælper eller begrænser vanskelighederne, så dette ikke bliver en barriere for uddannelse eller beskæftigelse, er det samlet set Deloittes vurdering, at jobcentrenes anvendelse af OBU kun i begrænset omfang understøtter dette, da færre end hver tiende i den samlede estimerede målgruppe for OBU i jobcentrene faktisk deltager i OBU. 6 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Deloittes forslag til en styrket anvendelse af FVU og OBU i jobcentrene Visionen for opdragsgiver er, at jobcentrene skal understøtte, at alle i arbejdsstyrken kan læse og skrive på et niveau, der som minimum svarer til 9. klasse. Tiltagene på området skal således understøtte, at a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere, der i dag ikke kan læse og skrive på 9. klasses niveau, kontinuerligt udvikler deres formelle faglige kompetencer i forhold til læsning og stavning i de perioder, hvor de ikke er i beskæftigelse. Endvidere skal det sikres, at udvikling af læse- og skrivefærdigheder til 9. klasses niveau finder sted, uanset at det på kort sigt kan forlænge ledighedsperioden, da udviklingen af læse- og skrivefærdigheder på lang sigt vil give en bedre kvalificeret arbejdsstyrke, blandt andet ved at flere unge tager en uddannelse. Dermed vil forøgelse af arbejdsstyrkens læse- og skrivefærdigheder på lang sigt medføre lavere ledighed og færre uden for arbejdsmarkedet. For at understøtte indfrielse af denne vision foreslår Deloitte, at der iværksættes tiltag med fokus på anvendelse, udbredelse og kontinuitet. Forslagene præsenteres kort i nedenstående. Forslag vedrørende styrket systematik i og målretning af anvendelsen af uddannelse i læse- og skrivefærdigheder, herunder styrket fokus på gennemførelse og dokumentation af fagligt løft: 1. Klare mål i jobplanen. Der skal altid opstilles et klart formål og klare mål for den enkeltes deltagelse i FVU eller OBU. Derfor skal det altid indgå i jobplanen, når den enkelte deltager i FVU eller OBU. FVU og OBU skal således indgå i jobplanen som et ret og pligt-tilbud på lige fod med øvrige tilbud. 2. Opfølgning på deltagelse og resultater. Jobcentret skal forpligtes til at følge op på resultaterne af indsatsen. Jobcentret skal således dels følge op på det faktiske fremmøde ved FVU og OBU, og dels følge op på de faglige resultater i forhold til de mål, der er opstillet i jobplanen for den enkeltes deltagelse. 3. Øget viden om effekter. Jobcentret skal sikres øget viden om effekterne af FVU og OBU, samt hvorfor der skal igangsættes undervisning. Herunder skal der i højere grad udvikles modeller for bedste praksis for kombinationer af aktive beskæftigelsestilbud (uddannelsesafklaring, vejledning/ opkvalificering, praktik og løntilskud), der kan fastholde selvforsørgelsesperspektivet parallelt med undervisningen. 4. Mere praksisnær FVU. FVU gøres praksisnær og relateres til de indsatser, som den ledige i øvrigt deltager i. Herunder kan FVU i højere grad 7 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU kombineres med eksempelvis undervisning i it. En stor del af den FVU, der foregår for beskæftigede, er tilrettelagt som virksomhedsforlagt undervisning, hvor undervisningen tager afsæt i den praksis og de behov, der er for medarbejderne i forhold til den enkelte arbejdsplads. 5. Dokumentation af faglige resultater. Udbyderne skal sikre, at de faglige resultater dokumenteres gennem prøve eller en faglig udtalelse. Udbydere og deltagere bør i højere grad motiveres til at gennemføre de formelle trinprøver. I det omfang der ikke gennemføres trinprøve, bør udbyder for den enkelte deltager udarbejde en faglig udtalelse. Udtalelsen bør kort beskrive de kompetencer, den enkelte har opnået, og de eventuelle fremadrettede faglige udviklingspunkter. 6. Dokumentation af fremtidigt støttebehov. Resultatet af et OBU-forløb skal dokumenteres med beskrivelse af det individuelle støttebehov for gennemførelse af uddannelse eller beskæftigelse. Ved et OBU-forløb afklares borgerens konkrete behov for hjælpemidler eller støtte, og borgeren lærer at anvende eventuelle hjælpemidler. Denne viden om borgerens støttebehov og gavn af specifikke hjælpemidler skal beskrives, således at kontinuiteten i den lediges udvikling understøttes. For eksempel dokumenteres det, hvis den ledige har haft behov for og gavn af en it-rygsæk, således at jobcentret, hvis den ledige skal overgå til uddannelse, kan informere uddannelsesinstitutionen i rette tid. Dokumenteret viden fra OBU-forløb kan dermed bidrage til en bedre overgang, således at kontinuiteten i borgerens forløb understøttes. Forslag vedrørende udbredelse af brugen ved at en større andel af målgruppen for FVU og OBU skal identificeres og deltage i undervisning: 7. Styrket identifikation af målgruppen via øget brug af test. Det foreslås, at der udvikles et simpelt, digitalt screeningværktøj til identifikation af borgere, der skal gennemføre VLV-test, så denne indledende vurdering yderligere understøttes, idet der foretages en mere systematisk og ensartet vurdering af behovet. I forlængelse heraf foreslås det, at anvendelse af screeningværktøjet gøres obligatorisk for borgere med grundskoleniveau som højest fuldførte uddannelsesniveau. Herudover kan det overvejes at gøre værktøjet obligatorisk for ledige med erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (der fylder meget i den nuværende deltagersammensætning) og eventuelt også gymnasiale uddannelser som højest fuldførte uddannelse. For alle borgere, hvor screeningen viser behov, skal det være obligatorisk, at de gennemfører en VLV-test. Forslag vedrørende sikring af kontinuerligt og vedholdende fokus på læse-/skrivefærdigheder: 8. Geniværksættelse af FVU. Ved gentagne ledighedsforløb geniværksættes FVU, indtil den ledige har dokumenterede læse- og skrivefærdigheder på 9. klasses niveau. Det skal sikres, at ledige med afbrudte forløb på arbejdsmarkedet over tid opnår et løft i læse- og skrivefærdigheder i 8 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU de perioder, hvor de er ledige. FVU skal således anvendes som et kontinuerligt forløb, hvor den ledige genoptager FVU på det niveau, hvor de stoppede. 9. Besked til uddannelsesinstitutioner. Ved overgang til ordinær uddannelse skal jobcentrene give uddannelsesinstitutionen besked om mangelfulde læse-/skrivefærdigheder eller ordblindhed samt resultaterne af den gennemførte FVU/OBU. I forlængelse heraf skal jobcentrene sikre sig, at der efter behov igangsættes nødvendige støtteinitiativer under uddannelsen, herunder eventuelt fortsat læse-/skriveundervisning, ansøgning om hjælpemidler og lignende. 9 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 1. Indledning Loven om forberedende voksenundervisning (FVU) trådte i kraft 1. januar 2001. FVU er en mulighed for voksne til at forbedre deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Ordblindeundervisning (OBU) for voksne har siden 1. januar 2007 været et selvstændigt tilbud inden for FVUlovgivningen. Formålet med Deloittes evaluering er at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og analysere effekterne af FVU og OBU som redskaber. 1.1. Baggrund Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne Formål med FVU og OBU for voksne § 1. Formålet med forberedende voksenundervisning er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. § 1 a. Formålet med ordblindeundervisning for voksne er, at voksne med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget kan modtage undervisning, der afhjælper eller begrænser vanskelighederne, og som ikke ydes i henhold til anden lovgivning. Loven om FVU trådte i kraft 1. januar 2001. FVU er en mulighed for voksne til at forbedre deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. I lovgivningen fastslås, at hensigten med FVU er at forbedre og supplere voksnes grundlæggende færdigheder med henblik på videre uddannelse og at styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet, jf. boksen til venstre. I en række politiske aftaler fra 2009 til 2011 har der været fokus på at styrke jobcentrenes indsats i forhold til voksne med læse-/skrivevanskeligheder. Det er med disse aftaler gjort obligatorisk, at jobcentrene i forbindelse med den første samtale skal vurdere, om der er behov for at gennemføre en læse/skrivetest. Endvidere er der afsat en række puljer til fuld finansiering af kommunernes anvendelse af FVU. De politiske aftaler omfatter såvel de unge under 30 år som de ældre målgrupper i jobcentret. Baggrunden for aftalen er, at ledige uden basale kvalifikationer i dansk og matematik kan have vanskeligt ved at varetage et job eller komme i gang med en uddannelse. Formålet med de ekstraordinære bevillinger til FVU-forløb er derfor gennem gode rammer for kommunernes køb af FVU-forløb til ledige at sikre bedre resultater af den aktive indsats, så flere ledige med manglende basale kvalifikationer kommer i job og uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan dog konstatere, at midlerne kun anvendes i begrænset omfang. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor en kortlægning og analyse af jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU samt en vurdering af resultaterne af undervisningen. 10 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 1.2. Formål Evalueringens formål er at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og at analysere effekterne af redskabet. Evalueringens hovedspørgsmål er: I hvilket omfang anvender jobcentrene FVU og OBU? Og til hvilke grupper anvender jobcentrene FVU og OBU? Hvor mange af jobcentrets målgrupper har behov for FVU og OBU? Hvordan fordeler målgrupperne sig i forhold til dem, der faktisk får FVU/OBU som følge af henholdsvis selvhenvendelse eller som en del af et ret og pligt-tilbud? Hvordan og i hvilke situationer bruger jobcentrene FVU og OBU? Hvad kommer der ud af FVU og OBU? Og bidrager forløbene til bedre resultater af den aktive indsats i jobcentrene? 1.3. Tilgang og metode Deloitte har valgt en metodisk tilgang, der kombinerer kvantitative og kvalitative metoder til at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og til at analysere effekterne af redskaberne. Datagrundlaget for evalueringen består af tre dele, henholdsvis en registeranalyse, en survey blandt jobcentre samt en række kvalitative interview med jobcentre og VUC m.fl. Disse tre dele giver tilsammen et solidt grundlag for at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og analysere effekterne af redskaberne. Registeranalysen muliggør en samlet kortlægning af jobcentrenes faktiske anvendelse af FVU og OBU. Surveyen giver en kvantitativ afdækning af jobcentrenes overvejelser i forbindelse med anvendelsen af redskaberne FVU og OBU og en kvantitativ afdækning af jobcentrenes vurdering af effekterne. Med de kvalitative interview gives en dybere forståelse af jobcentrenes overvejelser i forbindelse med anvendelsen af redskaberne FVU og OBU samt jobcentrenes vurdering af effekterne. Registeranalysen er gennemført med forskeradgang til Danmarks Statistik og består i en samkørsel af data fra DREAM og en række relevante registre fra Danmarks Statistik med blandt andet kursistoplysninger. Deloitte har taget udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger, der er til og med 2010. Populationen i undersøgelsen er dannet på baggrund af DREAM og består af samtlige modtagere af overførselsindkomster i perioden 2001-2010, der i samme periode har deltaget i et FVU- eller OBU-forløb. Til populationen er tilført oplysninger om bopælskommune, etnicitet, højest fuldførte uddannelse samt FVU- og OBU-forløb. Analysen af jobcentrenes anvendelse af FVU og 11 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU OBU er afgrænset til at omfattet a-dagpenge-modtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Surveyen er udsendt til samtlige jobcentre i februar 2012. Der er modtaget 59 besvarelser, svarende til en svarprocent på 63,4. Der er gennemført kvalitative interview med 6 jobcentre (Assens, Gentofte, Horsens, Randers, Svendborg og Aalborg), 4 udbydere af FVU og OBU (VUC Frederiksberg, VUC København, VUC Sønderjylland og Hovedstadens Ordblindeskole) samt 1 fokusgruppe med kursister. Jobcentrene er udvalgt på baggrund af deres anvendelse af FVU og OBU i 2010. Fire af jobcentrene har i 2010 haft en relativt høj grad af anvendelse af FVU og OBU i forhold til antallet af ledige, og to af jobcentrene har haft en relativt lav grad af anvendelse af FVU og OBU. 12 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 2. Kortlægning af omfang af FVU og OBU I dette kapitel beskrives indledningsvis det lovgivnings- og finansieringsmæssige grundlag for FVU og OBU. Dernæst belyses omfanget af jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU såvel samlet set som på tværs af kommuner. Endvidere gives en karakteristik af jobcentrenes målgrupper, der deltager i FVU, i forhold til alder, ydelse, uddannelsesniveau m.v. 2.1. FVU og OBU – lovgivning og finansiering Indtil 2007 havde amterne ansvaret for at udbyde FVU. I forbindelse med kommunalreformen er ansvaret for at udbyde FVU overgået til VUC’erne. Andre institutioner kan indgå aftale med VUC om at udbyde FVU på vegne af VUC. VUC kan gennemføre FVU via almindeligt kursusudbud eller som forlagt undervisning hos eksempelvis virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsestilbud m.v. OBU for voksne har siden 1. januar 2007 været et selvstændigt tilbud inden for FVU-lovgivningen. Indtil 1. januar 2007 havde voksne med ordblindevanskeligheder modtaget undervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne, som amterne havde ansvaret for at udbyde. Med kommunalreformen blev tilbud om OBU for voksne overflyttet fra lov om specialundervisning til voksne til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. OBU udbydes på samme måde af VUC, men kan også gennemføres af eksempelvis selvstændige ordblindeskoler, andre uddannelsesinstitutioner eller kursusudbydere med driftsoverenskomst med VUC. I henhold til FVU-loven har alle borgere ret til gratis FVU og OBU, hvis den pågældende er fyldt 18 år og har ”forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte”, hvilket i praksis vil sige, at den Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-testen) viser, at de kan have gavn af undervisningen. Men for jobcentrets målgrupper fastlægger lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at det er kommunen, der skal tilmelde ledige til FVU og finansiere uddannelsen. Jobcentret skal således finansiere udgifterne til egne målgrupper, 13 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU der modtager FVU, ligesom når jobcentret i øvrigt igangsætter undervisning i en uddannelsesinstitution, der modtager tilskud eller bevilling fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Derimod skal jobcentret ikke finansiere igangsatte OBU-forløb, da OBU karakteriseres som handicapkompenserende og er undtaget i betalingsloven. Ministeriet for Børn og Undervisning afholder udgifterne til OBU. Politiske aftaler om jobcentrenes anvendelse og finansiering af FVU I den politiske aftale fra 2009 om ”En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år” blev det aftalt, at det var obligatorisk for jobcentrene at sørge for at der blev gennemført læse-/skrivetest for unge under 30 år uden ungdomsuddannelse, hvis jobcentret vurderede, at der var behov for det. Aftalen er implementeret med ikrafttræden 1. maj 2010, jf. lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 3. Kravet om obligatorisk test er ligeledes indført parallelt for unge adagpenge-modtagere, jf. § 30 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vurderingen af, om borgeren skal læse-/skrivetestes skal foretages i jobcentret i forbindelse med den første samtale. Fra januar 2011 er aldersgrænsen på 30 år afskaffet, så behovsvurderingen nu skal foretages for alle nyhenvendelser om a-dagpenge og kontanthjælp i jobcentrene. Kommunerne fik i den forbindelse forhøjet bloktilskuddet til finansiering af test med i alt 12,3 mio. kr. årligt. Uddrag fra aftalen om ”En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år”, november 2009 ”Læse- og skriveproblemer må ikke være en barriere for job og uddannelse. Jobcentret kan i dag give læse-, skriveog regnekurser, men gør det kun i begrænset omfang. Derfor er der enighed om, at alle unge under 30 år, der henvender sig i jobcentret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læseog skrivetestes, hvis de har behov for det.” Jobcentrenes anvendelse af FVU er endvidere søgt styrket gennem en række politiske aftaler, hvor der er afsat midler til en fuld finansiering af kommunernes anvendelse af FVU: ”Flere unge i uddannelse og job” fra november 2009, 25 mio. kr. årligt til under 30-årige. ”En styrket indsats over for unge ledige” fra juli 2011, 15 mio. kr. årligt til under 30-årige. ”Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010, 25 mio. kr. årligt til over 30-årige. Anvendelse af puljerne til FVU Pulje Forbrug Andel af puljen 2010 33,8 13,7 41 % 2011 54,2 42,9 79 % 2012 65,5 - - I 2010 blev puljerne uddelt efter ansøgning fra kommunerne efter først til mølle-princippet. Fra 2011 er puljerne uddelt på baggrund af kommunernes objektive andel af ledige i målgruppen. I 2010 blev mindre end halvdelen af puljen til FVU forbrugt. Surveydata viser, at anvendelse af puljemidlerne i 2011 er steget kraftigt. For både a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere gælder det, at kommunerne er berettiget til den høje refusion af forsørgelsesydelsen i de perioder, hvor borgeren deltager i FVU. Det er dog generelt en betingelse, at tilbuddet udgør minimum 25 timer om ugen, inklusive forberedelse. For borgere, der deltager i OBU, kan kommunerne derimod kun hjemtage den almindelige refusionssats. 14 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Indhold og omfang af FVU og OBU FVU omfatter to fag: Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning). Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). FVU-læsning findes på fire trin, og FVU-matematik findes på to trin. Hvert trin har et omfang på 30-60 timer (40-80 lektioner). Niveaumæssigt svarer FVU trin 4 til læse-, stave- og skrivefærdigheder på 9. klasses niveau, mens trin 1-3 modsvarer færdigheder på henholdsvis 6., 7. og 8. klasses niveau. FVU-matematik findes på to forskellige trin, hvor trin 2 ligeledes svarer til færdigheder på 9. klasses niveau. FVU er alene karakteriseret som forberedende undervisning og er dermed ikke selvstændigt kompetencegivende. Efter hvert FVU-trin kan kursisten aflægge en skriftlig prøve med bedømmelsen bestået eller ikke bestået. Prøven er frivillig for kursisterne, ligesom det ikke er et krav at have bestået en prøve for at fortsætte på et højere FVU-trin. Ved en bestået prøve udstedes et prøvebevis. For kursister, der ikke går til prøven eller ikke består, kan der i stedet udstedes et deltagerbevis. OBU er karakteriseret som forberedende undervisning, men skal ses som handicapkompenserende. Undervisningen er i højere grad individuelt tilrettelagt i forhold til mål og omfang og har til formål at afhjælpe eller begrænse den enkeltes vanskeligheder som følge af ordblindheden. OBU kan ikke indplaceres niveaumæssigt på samme måde som FVU. OBU er heller ikke selvstændigt kompetencegivende, ligesom det ikke er muligt at afslutte et OBUforløb med en prøve. 2.2. Anvendelsen af FVU og OBU I 2010 deltog samlet set 2.801 a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere i FVU og 1.843 i OBU. Dette svarer til, at for hvert tusinde påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb fik 7,3 personer et FVU-tilbud og 4,8 personer et OBU-tilbud. Samlet deltog således cirka 1,2 procent af alle påbegyndte på a-dagpenge eller kontanthjælp i et FVU- eller OBU-tilbud i 2010. 15 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Tabel 1. Antal personer fra jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU i 2010 Antal personer i FVU i 2010 A-dagpenge-modtagere Antal personer i OBU i 2010 1.408 1.016 350 179 Kontanthjælp – ikke-arbejdsmarkedsparate 1.043 648 I alt 2.801 1.843 Kontanthjælp – arbejdsmarkedsparate I absolutte tal deltog lige mange a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere i et FVU-tilbud i 2010. For OBU var antallet af a-dagpengemodtagere en anelse højere end antallet af kontanthjælpsmodtagere. Blandt kontanthjælpsmodtagerne anvendes FVU og OBU i absolutte tal helt overvejende til de ikke-arbejdsmarkedsparate. Ses på tværs af ydelser udgør de ikke-arbejdsmarkedsparate 37 procent af det samlede antal deltagere. Antal personer i jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU Udviklingen i antal personer i jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU fra 2002-2010 6.000 FVU 5.000 OBU 4.000 Antallet af jobcentrenes deltagere i FVU har været faldende siden 2004 bortset fra 2008-2009, hvor der var en mindre stigning. Antallet af jobcentrenes deltagere i OBU har været stigende fra 2007, hvor OBU lovgivningsmæssigt blev flyttet. Fra 2009-2010 har antallet af deltagere i OBU dog stort set været uændret. 3.000 2.000 1.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 På baggrund af jobcentrenes surveybesvarelser samt forbruget af puljerne til FVU vurderes en stigning i antallet af FVU- og OBU-forløb fra 2010 til 2011. I 2011 kan på denne baggrund estimeres et deltagerantal fra jobcentrene på cirka 4.600 i FVU og cirka 3.000 i OBU. 2.3. Anvendelse på tværs af kommuner Ses på variationerne i antallet af jobcentrenes deltagere i FVU og OBU på tværs af kommunerne, ses en betydelig variation. I de kommuner, der anvender FVU og OBU mest, udgør antallet af deltagere per tusinde påbegyndte mere end 20 personer og op til lige over 35 personer. I den nedre ende anvendes FVU/OBU til færre end 5 personer per tusinde påbegyndte. 16 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Variation i anvendelse af OBU og FVU på tværs af kommuner i 2010 Antal deltagere fra jobcentrene på OBU og FVU pr. 1.000 påbegyndte forsørgelsesforløb 40 35 30 Antal OBU pr. 1000 påbegyndte 25 Antal FVU pr. 1000 påbegyndte 20 15 10 Der er ingen sammenhæng mellem anvendelsesgraden af henholdsvis FVU og OBU i den enkelte kommune. Det er således ikke sådan, at kommuner, der i høj grad anvender FVU, også i høj grad anvender OBU – eller omvendt. Endvidere kan der heller ikke konstateres sammenhænge mellem kommunestørrelse og anvendelsesgrad, der kan medvirke til at forklare variationen. 5 I forhold til kommunernes anvendelse af FVU til henholdsvis a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate/ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er billedet ligeledes meget forskelligt. I nogle kommuner anvendes FVU overvejende til en eller to af grupperne, mens FVU i andre kommuner anvendes jævnt på tværs af de tre grupper. Hvilken af de tre grupper, der fylder mest, varierer fra kommune til kommune. Der kan dog konstateres den sammenhæng, at de kommuner, der har koncentreret deres anvendelse om en bestemt målgruppe, også har en højere samlet anvendelse. Denne sammenhæng er stærkest i kommuner, der primært anvender FVU til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere eller til adagpenge-modtagere. I kommuner med en høj andel af deltagere fra en af de to grupper blandt FVU-deltagerne i kommunen, ses også en generelt højere anvendelse af FVU. 0 Kommuner 2.4. Karakteristika ved jobcentrenes Deltagere fra jobcentrene i FVU i 2010 fordelt på alder deltagere i FVU/OBU 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30 år og op 25-29 år Deltagernes fordeling på alder I alt Kontanthjælp – ikkearbejdsmarkedsparate Kontanthjælp – arbejdsmarkedsparate A-dagpengemodtagere 18-24 år Deltagere fra jobcentrene i OBU i 2010 fordelt på alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30 år og op 25-29 år I alt Kontanthjælp – ikkearbejdsmarkedsparate Kontanthjælp – arbejdsmarkedsparate 18-24 år A-dagpengemodtagere I det følgende beskrives de ledige, der deltager i FVU og OBU på landsplan, for så vidt angår fordeling på alder, trinindplacering, herkomst og uddannelsesniveau. 17 For a-dagpenge-modtagere er 4 ud af 5 deltagere i FVU og OBU over 30 år. For kontanthjælpsmodtagere er deltagerne i FVU ligeligt fordelt mellem over og under 30-årige, mens der for kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i OBU, er en lille overvægt af under 30-årige. Blandt kommunerne er der dog stor spredning i anvendelsen af FVU i forhold til alder og målgrupper. Således findes der kommuner, der anvender FVU bredt for alle aldersgrupper, kommuner, der primært anvender FVU til de unge, og kommuner, der oftest anvender FVU til de over 30-årige. Det samme billede gør sig gældende for OBU. Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Fordeling på fag og trin Størstedelen af FVU-kursisterne deltog i 2010 i FVU-læsning på trin 1 eller 2, det vil sige undervisning svarende til læse-/skrivefærdigheder på 6. og 7. klasses niveau. Cirka hver femte deltager i FVU-læsning deltog på trin 3 og 4, svarende til 8. eller 9. klasses niveau. Deltagere i FVU fra jobcentrene i 2010 fordelt på fag og trin 17% 22% Matematik 1 og 2 Dansk 1 33% 28% Dansk 2 Anvendelse af FVU-matematik er generelt begrænset. Færre end hver femte af jobcentrenes deltagere i FVU deltog i matematik i 2010. Det betyder også, at FVU-matematik ikke bliver anvendt i mange kommuner. Dansk 3 og 4 Fordeling på herkomst Deltagere i FVU fra jobcentrene i 2010 fordelt på herkomst 46% 49% Der er markant forskel på deltagernes herkomst på henholdsvis FVU og OBU. På landsplan havde cirka halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU i 2010 en ikke-vestlig baggrund. I det omfang FVU anvendes, er det således i mange tilfælde personer med anden etnisk herkomst end dansk, der deltager. Dansk Vestlig Dette dækker dog over store forskelle mellem kommunerne. For eksempel havde over 80 procent af FVU-deltagerne fra Københavns Kommune i 2010 anden etnisk herkomst end dansk, hvorimod 80 procent af FVU-deltagerne i Aalborg i 2010 havde etnisk dansk herkomst. Det kan ikke på baggrund af de indhentede data konkluderes, hvorvidt denne forskel er udtryk for en bevidst strategi i hver af de to kommuner. De øvrige kommuner fordeler sig jævnt inden for disse to yderpunkter. Ikke-vestlig 5% Deltagere i OBU fra jobcentrene i 2010 fordelt på herkomst 1% 11% Dansk I OBU havde langt størstedelen af deltagerne på landsplan i 2010 etnisk dansk herkomst, og kun 1 ud af 10 deltagere havde ikkevestlig herkomst. Vestlig 88% Ikke-vestlig Fordeling på uddannelsesniveau 55 procent af jobcentrenes deltagere i FVU havde i 2010 ikke uddannelse ud over grundskoleniveau. Dette er særlig markant for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor 7 ud af 10 deltagere ikke havde uddannelse ud over grundskoleniveau. Til gengæld havde hver femte af jobcentrenes deltagere en erhvervsfaglig uddannelse, mens 1 ud af 10 deltagere havde en videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang). 18 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Tabel 2. FVU-kursisternes højest fuldførte uddannelse, 2010 Borgere med grundskole Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Ingen oplysninger om uddannelse I alt N A-dagpenge-modtagere 43 % 7% 31 % 13 % 6% 100 % 1.408 Kontanthjælp – arbejdsmarkedsparate 63 % 7% 13 % 7% 10 % 100 % 350 Kontanthjælp – ikke-arbejdsmarkedsparate 69 % 7% 9% 6% 8% 100 % 1.043 I alt 55 % 7% 21 % 10 % 7% 100 % 2.801 Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og DREAM. For den del af deltagerne, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har størstedelen 9. eller 10. klasse. Knap en tredjedel har højst fuldført 8. klasse. Blandt gruppen af deltagere med ingen uddannelse eller 6. klasse som højest fuldførte er der en markant overvægt af deltagere med ikke-vestlig herkomst. Uddannelsesniveau for borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse, 2010, FVU 4% 8% 19% 1.-6.klasse 7.-8. klasse For kursisterne i OBU har 68 procent højst en uddannelse på grundskoleniveau. Ligesom for FVU har også en betydelig andel af deltagerne en erhvervsfaglig grunduddannelse. 9.-10.klasse Ingen uddannelse 69% Tabel 3. OBU-kursisternes højest fuldførte uddannelse, 2010 Borgere med grundskole Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Ingen oplysninger om uddannelse I alt N A-dagpenge-modtagere 55 % 1% 36 % 4% 4% 100 % 1.016 Kontanthjælp – arbejdsmarkedsparate 85 % 0% 11 % 0% 5% 100 % 175 Kontanthjælp – ikke-arbejdsmarkedsparate 83 % 2% 7% 1% 7% 100 % 648 I alt 68 % 1% 24 % 3% 5% 100 % 1.839 Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og DREAM samt jobindsats.dk. Uddannelsesniveau for borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse, 2010, OBU 1% For den del af kursisterne i OBU, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har 4 ud af 5 gennemført 9. eller 10. klasse. Endvidere er det kun ganske få, hvis uddannelsesniveau er på 6. klasses niveau eller derunder. 2% 19% 1.-6.klasse 7.-8. klasse 9.-10.klasse Ingen uddannelse 78% 2.5. Samlet vurdering vedrørende kortlægning af FVU og OBU På baggrund af kortlægningen kan det konkluderes: I 2010 deltog samlet set 2.801 a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere i FVU og 1.843 i OBU. Dette svarer til, at for hvert tusinde påbegyndte a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb fik 7,3 personer et FVUtilbud og 4,8 personer et OBU-tilbud. Samlet fik således cirka 19 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 1,2 procent af alle påbegyndte på a-dagpenge eller kontanthjælp et FVUeller OBU-tilbud i 2010. På baggrund af jobcentrenes surveybesvarelser samt forbruget af puljerne til FVU vurderes en stigning i antallet af FVU- og OBU-forløb fra 2010 til 2011. I 2011 kan på denne baggrund estimeres et deltagerantal fra jobcentrene på cirka 4.600 i FVU og cirka 3.000 i OBU. Mere end halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU er a-dagpengemodtagere, mens cirka en tredjedel er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. FVU anvendes kun i meget begrænset omfang til jobklare kontanthjælpsmodtagere. Der er betydelig variation i andelen af jobcentrenes deltagere i FVU og OBU på tværs af kommunerne. I de kommuner, der anvender FVU og OBU mest, udgør antallet af deltagere per tusinde påbegyndte fra 20 op til lige over 35 personer. I den nedre ende anvendes FVU/OBU til færre end 5 personer per tusinde påbegyndte. Størstedelen af FVU-kursisterne deltog i 2010 i FVU-læsning på trin 1 eller 2, det vil sige undervisning svarende til læse-/skrivefærdigheder på 6. og 7. klasses niveau. Anvendelse af FVU-matematik er generelt begrænset. Færre end hver femte af jobcentrenes deltagere i FVU deltog i matematik i 2010. Blandt kommunerne er der stor spredning i anvendelsen af FVU i forhold til alder. Således findes der kommuner, der anvender FVU bredt for alle aldersgrupper, kommuner, der primært anvender FVU til de unge, og kommuner, der oftest anvender FVU til de over 30-årige. Det samme billede gør sig gældende for OBU, hvor andelen af unge dog generelt er en anelse større end for FVU. På landsplan havde cirka halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU i 2010 en ikke-vestlig baggrund. Dette dækker dog over store forskelle mellem kommunerne. I OBU havde langt størstedelen af deltagerne på landsplan i 2010 etnisk dansk herkomst, og kun 1 ud af 10 deltagere havde ikke-vestlig herkomst. 55 procent af jobcentrenes deltagere i FVU havde i 2010 ikke uddannelse ud over grundskoleniveau. Til gengæld havde hver femte af jobcentrenes deltagere en erhvervsfaglig uddannelse, mens 1 ud af 10 deltagere havde en videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang). For den del af deltagerne, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har størstedelen gennemført 9. eller 10. klasse. Knap en tredjedel har højst fuldført 8. klasse. For kursisterne i OBU har 68 procent højst en uddannelse på grundskoleniveau. Ligesom for FVU har også en betydelig andel af deltagerne en erhvervsfaglig grunduddannelse. For den del af kursisterne i OBU, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har 4 ud af 5 gennemført 9. eller 10. klasse. 20 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 3. Screening og test Adgangen til FVU foregår ved, at borgerens læse- og skrivefærdigheder testes. Til dette formål er udviklet en landsdækkende test Vejledende Læsetest for Voksne (VLVtesten). I nedenstående analyseres, hvordan og i hvilket omfang VLV-testen anvendes i jobcentrene, og i hvilket omfang VLV-test fører til igangsætning af FVU/OBU. VLV-testen består af følgende tre deltest: 1.Tekstlæsning: Hvilket ord passer bedst? Testen afdækker deltagerens færdigheder i at finde og forstå betydningsmæssige sammenhænge mellem tekstdele. I teksterne er der indsat kantede parenteser. I hver parentes skal deltageren vælge det ord, der passer bedst i sammenhængen. 2.Ordforråd: Hvilket billede passer til ordet? Testen afdækker deltagerens impressive ordforråd. Deltageren hører et ord og skal udpege det rigtige af fire billeder. 3.Ordlæsning: Hvilket ord lyder som et rigtigt ord? Testen afdækker deltagerens færdighed i at læse nye ord ved hjælp af en lydligt baseret læsestrategi. Opgaven går ud på at vælge det af fire ord, der lyder som et rigtigt ord, når man udtaler det (fx syb/san/læl/syf, hvor ”san” lyder som ordet sand og dermed er det rigtige svar). 3.1. Hvordan testes behovet for FVU/OBU? Adgangen til FVU foregår ved, at borgerens læse- og skrivefærdigheder testes. Til dette formål er udviklet en landsdækkende test Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-testen). Testen er udviklet af Ministeriet for Børn og Undervisning. I den tilhørende vejledning beskriver Ministeriet for Børn og Undervisning, at sigtet med VLV-testen er at afdække aspekter af voksnes læseog sprogfærdigheder med henblik på at bidrage til besvarelse af følgende spørgsmål: Kan det anbefales, at den voksne deltager i et læseundervisningstilbud? Kan det anbefales, at den voksne i stedet henvises til et generelt sprogundervisningstilbud? Kan det anbefales, at den voksne henvises til test for ordblindhed? VLV-testen er udviklet i henholdsvis en papirversion og en webbaseret version, der er frit tilgængelig. Testen kan varetages af alle aktører omkring borgeren, hvis blot testlederen har fået en instruktion i testens gennemførelse, herunder hvordan testresultaterne skal tolkes, og især hvordan borgeren kan vejledes på baggrund af testresultaterne. I denne forbindelse lægger Ministeriet for Børn og Undervisning i vejledningen til VLV-testen vægt på, at testen ikke viser, ”om den voksne selv oplever et behov for at forbedre sine færdigheder i læsning, stavning og/eller skriftlig fremstilling og eventuelt er motiveret for at deltage i et særligt undervisningstilbud. Derfor kan resultaterne af Vejledende Læsetest for Voksne ikke alene danne grundlag for vejledningen af en voksen, men må ses i sammenhæng med dennes baggrund, behov og ønsker.” Dette understreger behovet for en grundig vejledning af borgeren på baggrund af testen, hvis borgeren skal motiveres til, at testen fører til et konkret 21 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Hvor ofte varetager følgende gennemførelse af VLV-testen? FVU-forløb. Jobcentrene har også peget på dette behov i forbindelse med de kvalitative interview. 90% Aldrig 80% Sjældent 70% Nogle gange 60% Surveyen viser, at det kun i få jobcentre er jobcentermedarbejderne selv, der varetager testen. I to tredjedele af jobcentrene varetages testen ofte eller altid af VUC eller andre udbydere af FVU. Testen foregår således overvejende i et professionelt miljø i forhold til arbejdet med borgerens læse- og skrivefærdigheder. Ofte 50% Altid 40% Ved ikke 30% 20% 10% 0% Jobcentermedarbejdere Kommunale beskæftigelsestilbud VUC Andre aktører 3.2. Hvornår anvendes VLV-testen i jobcentrene? VLV-test af borgerne i jobcentret foretages typisk tidligt i ledighedsforløbet. Knap halvdelen af jobcentrene angiver, at test foretages inden for de første fire uger, og yderligere knap 20 procent angiver, at test foretages inden for tre måneder. Hvornår i forsørgelsesforløbet anvendes VLV-testen typisk? Ved ikke; 12,7 % Anvendes ikke for målgruppen; 0,8 % Inden for 4 uger; 40,7 % Individuelt fra borger til borger; 18,2 % I praksis foregår det typisk ved, at jobcentret i forbindelse med den første samtale (de første samtaler) med den ledige screener for eventuelle læse- og skriveudfordringer. Screeningen gennemføres i forbindelse med jobcentrenes vurdering af, om der er behov for en læse- og skrivetest. Screeningen antager meget forskellig former i jobcentrene. Senere end 13 uger; 9,7 % Inden for 5-13 uger; 17,8 % Screeningen kan for eksempel foretages: Via faste screeningspørgsmål (fx om borgeren har haft svært ved at læse i skolen eller har modtaget specialundervisning/ekstra undervisning). På baggrund af jobcentermedarbejdernes vurdering af det skriftlige niveau i det udarbejdede cv. Ved at spørge borgeren direkte, om vedkommende selv vurderer at have behov for at få udviklet sine læse- og skrivefærdigheder. Survey med jobcentrene viser, at det generelle billede er, at det i vidt omfang er den enkelte jobcentermedarbejders ansvar at afgøre, om den enkelte borger skal VLV-testes, mens anvendelse af faste procedurer og retningslinjer for, hvilke målgrupper der skal testes, anvendes i mere varierende omfang. Jobcentrene lægger i de kvalitative interview også vægt på denne individuelle tilgang til, hvornår der testes, da medarbejderne vurderer, at det kun er relevant at teste, I hvilket omfang er der faste procedurer for screening og test? Det er den enkelte medarbejders ansvar at afgøre, om borger skal VLV-testes 6,6 Vi anvender altid faste screeningspørgsmål, der afdækker, om borgerne skal VLV-testes 5,5 Vi har faste procedurer for, hvornår i ledighedsforløbet en VLV-test gennemføres 6,0 Vi har faste procedurer for, hvilke af vores målgrupper der skal gennemføre en VLV-test 0 1 Helt enig 6,5 2 3 22 4 5 6 7 8 9 10 Helt uenig Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU hvis borgeren selv er indstillet på og motiveret for dette. I enkelte jobcentre er der truffet en ledelsesmæssig beslutning om, at alle borgere under 30 år skal VLV-testes. I disse jobcentre anvendes således ikke en indledende screening af de under 30-årige. 3.3. Omfang og resultater af VLV-test i jobcentrene Samlet set viser surveydata, at jobcentrene i 2011 gennemførte cirka 22.500 VLV-test, svarende til cirka 6 procent af alle borgere, der i kalenderåret påbegyndte et a-dagpenge-forløb eller et kontanthjælpsforløb. Der gennemføres generelt lidt flere VLV-test for kontanthjælpsmodtagere end for a-dagpenge-modtagere. For a-dagpenge-modtagerne er der ingen forskel i procedurerne for anvendelse af VLV-testen på tværs af aldersgrupperne, mens der for kontanthjælpsmodtagerne er en svag overvægt i anvendelsen for de unge. Jobcentrene estimerer, at langt størstedelen (cirka 75 procent) af de gennemførte test viser et behov for enten FVU eller OBU. Den høje andel skal ses i sammenhæng med, at de fleste jobcentre som nævnt screener borgerne, inden der iværksættes en test. Når der igangsættes en test, har jobcentrene i vidt omfang på forhånd vurderet, at FVU eller OBU kan være et relevant redskab i indsatsen for den pågældende. Andelen af borgere, der får dokumenteret et behov for FVU/OBU via testen, kan således ikke overføres til den samlede målgruppe i jobcentret. Selvom de gennemførte test i vidt omfang viser et behov for FVU eller OBU, førte kun cirka en tredjedel af testene til konkret igangsætning af et FVUeller OBU-forløb i 2011. Det vil sige, at 2 ud af 3 borgere, der via test får konstateret et behov for FVU eller OBU, ikke kommer i gang med et forløb. Jobcentrene vurderer generelt, at en lidt større del af de gennemførte test fører til et FVU-/OBU-forløb, end det faktisk viser sig er tilfældet. Årsagerne hertil er nærmere belyst i det følgende kapitel, der indeholder en analyse af den faktiske anvendelse i jobcentrene. 3.4. Samlet vurdering vedrørende screening og test På baggrund af ovenstående kortlægning og analyse vurderer Deloitte i forhold til anvendelse af screening og test: I to tredjedele af jobcentrene varetages VLV-testen ofte eller altid af VUC eller andre udbydere af FVU. Medarbejderne i jobcentrene eller beskæftigelsestilbuddene varetager kun i begrænset omfang VLV-testen. VLV-test af borgerne foretages typisk tidligt i ledighedsforløbet. Knap halvdelen af jobcentrene angiver, at test foretages inden for de første fire 23 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU uger, og yderligere knap 20 procent angiver, at test foretages inden for tre måneder. Survey med jobcentrene viser, at det generelle billede er, at det i vidt omfang er den enkelte jobcentermedarbejders ansvar at afgøre, om den enkelte borger skal VLV-testes. I enkelte jobcentre testes dog alle borgere under 30 år. Jobcentrene gennemførte i 2011 cirka 22.500 VLV-test, svarende til cirka 6 procent af alle borgere, der i kalenderåret påbegyndte et a-dagpengeforløb eller et kontanthjælpsforløb. Jobcentrene vurderer, at langt størstedelen (cirka 75 procent) af de gennemførte test viser et behov for enten FVU eller OBU. Selvom de gennemførte test i vidt omfang viser et behov for FVU eller OBU, førte kun cirka en tredjedel af testene til konkret igangsætning af et FVU- eller OBU-forløb i 2011. 24 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 4. Tilrettelæggelse af FVU/OBU I dette kapitel analyseres den praktiske tilrettelæggelse og anvendelse af FVU og OBU i jobcentrene, herunder hvordan forløbene igangsættes, hvilke typiske tilrettelæggelsesformer og varigheder forløbene har samt den løbende opfølgning på deltagelse og resultater af FVU/OBU. 4.1. Ret og pligt FVU Registeranalysen viser, at cirka halvdelen af FVU-/OBU-forløbene finder sted i perioder, hvor borgeren deltager i nulstillende ret og pligtNår kontanthjælps-, starthjælps- og a-dagpengemodtagere deltager i tilbud. I minimum halvdelen af forløbene indgår FVU/OBU FVU/OBU, hvor ofte indgår dette da i jobplanen som ret og pligt-tilbud? således ikke i en jobplan, der tilrettelægges som tilbud efter LAB. Når FVU/OBU ikke indgår i en jobplan, skyldes 3% 34% 39% 22% 2% det, at borgeren selv har henvendt sig hos en FVUudbyder, eller at jobcentret har medvirket til igangsætning, uden at dette indgår i en jobplan, men som et tilbud, borgeren har ønsket at følge, for eksempel inden der igangsættes egentlige LAB-tilbud. OBU 10% 0% 34% 10% 20% Aldrig Sjældent 36% 30% 40% Nogle gange 50% Ofte 60% Altid 17% 3% For den halvdel af forløbene, der finder sted samtidig med en aktiv jobplan, indgår FVU/OBU ligeledes i varierende 70% 80% 90% 100% omfang konkret i jobplanen. I surveyen angiver 4 ud af 10 Ved ikke jobcentre, at FVU kun nogle gange (34 procent) eller sjældent (4 procent) indgår i jobplanen, mens cirka hvert femte jobcenter svarer, at FVU altid indgår i jobplanen som ret og pligt-tilbud, når der igangsættes FVU. Når FVU/OBU kun i begrænset omfang indgår i jobplanerne, skyldes det blandt andet, at jobcentrene oftest anser de øvrige aktiviteter i jobplanen (vejledning/opkvalificering, praktik eller løntilskud) som de centrale i forhold til opnåelse af jobplanens beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål. Derimod anses FVU/OBU mere som en støtteaktivitet, der kan tilbydes, hvis borgeren ønsker det. 25 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 4.2. Opfølgning på fremmøde og resultater I tråd med at FVU og OBU ofte anvendes som et supplerende tilbud til andre aktiviteter og kun i begrænset omfang anvendes som det primære ret og pligt-tilbud i jobplanen, er jobcentrenes opfølgning på FVU/OBU begrænset. De kvalitative interview indikerer, at dette gælder opfølgning på såvel det faglige udbytte af indsatsen som den enkelte borgers fremmøde til undervisningen. Jobcentrene har i højere grad deres fokus på de aktiviteter, der anses som primære i jobplanen. Jobcentrene modtager eller efterspørger kun sjældent tilbagemeldinger fra udbyderne vedrørende det faglige udbytte. Jobcentrene anvender i varierende omfang følgende metoder til opfølgning: Jobcentrene modtager fremmødelister på personniveau, fx ugentligt eller månedligt. Jobcentrene modtager udelukkende tilbagemelding om manglende fremmøde fra udbyder i de tilfælde, hvor fraværet er så omfattende, at borgeren reelt er frafaldet eller bør meldes fra forløbet. De kvalitative interview indikerer, at jobcentrene vurderer, at fraværet skal have betydning for, om den ledige kan gennemføre forløbet, før jobcentret får meddelelse om fraværet. I forlængelse heraf indstiller jobcentrene kun i meget begrænset omfang til sanktioner på baggrund af manglende fremmøde i FVU eller OBU. Deltager borgeren parallelt i andre aktive tilbud, sanktioneres derimod for fravær i disse tilbud efter almindeligt gældende praksis. I denne forbindelse peger nogle VUC’er på, at manglende fremmøde generelt er en udfordring under FVU-forløb for ledige. Et VUC vurderer, at det typisk er cirka halvdelen af deltagerne, der er rimeligt mødestabile, mens den øvrige halvdels fremmøde er meget svingende. I forlængelse heraf peger VUC’erne på, at de kan observere øget fremmøde, når jobcentrene i højere grad kræver, at de ledige deltager. 4.3. FVU-/OBU-forløb Hvis borgeren er i et aktivt tilbud, foretages selve den praktiske igangsætning af FVU- og OBU-forløb ofte af det tilbud, som borgeren deltager i. Dette gælder for både de interne kommunale tilbud og tilbud hos andre aktører. I disse tilfælde modtager jobcentrene i praksis beskeden om, at forløbet er igangsat, når de modtager regningen, eller når borgeren fortæller dette i forbindelse med kontaktforløbet. For både interne tilbud og tilbud hos andre aktører er det forskelligt, i hvilket omfang jobcentrene stiller krav eller opsætter målsætninger vedrørende test og deltagelse i FVU. Jobcentrene anvender følgende varianter: 26 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Jobcentrene stiller krav til tilbuddene om test og igangsætning af relevante FVU-forløb. Jobcentrene opfordrer tilbuddene til at anvende FVU, hvis det er relevant. Jobcentrene har ikke forholdt sig til eller efterspurgt, at test og FVU-forløb anvendes i forbindelse med tilbuddene. Disse forskelle optræder på tværs af jobcentre og inden for de enkelte jobcentre. Et jobcenter kan således godt have samarbejde med en række andre aktører, hvor den ene halvdel af aktørerne forpligtes til at iværksætte test og forløb i de tilfælde, hvor det er relevant, og den anden halvdel af aktørerne ikke er forpligtet. Test og igangsætning af forløb er i praksis i vidt omfang op til det enkelte tilbud (kommunalt, selvejende eller privat). Flere jobcentre peger på, at de ikke tager konkret stilling til FVU, hvis det er en del af et samlet tilbud, som jobcentret allerede har visiteret til som pakke. Uanset om den ledige deltager i interne kommunale tilbud eller forløb hos andre aktører, beskriver jobcentrene dog, at de har en forventning om, at FVU/OBU igangsættes, hvis der i forbindelse med testen har vist sig et behov. Dette kan være en del af forklaringen på, at der reelt igangsættes færre FVU-/OBU-forløb, end jobcentrene selv vurderer. De kvalitative interview peger på, at jobcentrene generelt set varetager myndighedsrollen og igangsætter FVU/OBU, hvis borgerens test viser behov, mens pågældende er på passiv forsørgelse. Dette foregår ved, at jobcentrene modtager en kort tilbagemelding på testens resultater fra VUC eller fra borgeren i forbindelse med kontaktforløb, hvorefter myndighedens sagsbehandler godkender indstillingen og giver besked til VUC (eller driftsoverenskomstpart) om igangsætning af forløbet. 4.4. Omfang og varighed I hovedtræk vurderes det, at der findes to typiske FVU-forløb: Korte intensive forløb af eksempelvis 4-6 ugers varighed. Afvikles som forløb på fuld tid, det vil sige minimum 25 timer ugentligt, inklusive forberedelse. Disse forløb afvikles ikke samtidig med andre forløb. Længere forløb af eksempelvis 2-6 måneders varighed. Afvikles med 3-12 timers undervisning om ugen, eksklusive forberedelse. Forløbet kan køre selvstændigt eller kombineres med andre forløb. Forløbene beskrives nærmere i det følgende. Korte intensive forløb FVU kan igangsættes som et kort intensivt forløb på fuld tid. Den samlede undervisningstid på disse forløb svarer til ét FVU-trin, det vil sige mellem 30 og 60 timer (svarende til 40-80 lektioner). Dertil kommer forberedelsestid. Når borgerne deltager i et kort intensivt FVU-forløb, deltager de ikke samtidig 27 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU i andre former for aktivering. Forløbet kan forlænges, så borgerne gennemfører flere trin i træk. Jobcentrene anvender de korte intensive forløb forskelligt, for eksempel: De korte intensive forløb er især anvendt til de forsikrede ledige, der grundet den kortere dagpengeperiode ikke er motiveret for at deltage i længere forløb. De korte intensive forløb anvendes på tværs af alle målgrupper. Længerevarende forløb FVU anvendes også som længerevarende forløb med 3-12 timers ugentlig undervisning, der løber over eksempelvis 2-6 måneder. Forløbet kan bestå af 1-2 trin. De længerevarende forløb kombineres ofte med øvrige ret og pligttilbud. Således er den ledige for eksempel også sideløbende i vejlednings-/ afklaringsforløb, løntilskud, andre FVU-forløb eller OBU. Den praktiske tilrettelæggelse kan for eksempel være 1-2 faste ugedage med fuldt skema eller placering hver formiddag/eftermiddag ved siden af vejledning og afklaring. Varighed af forløb Registerdata viser, at cirka hvert fjerde FVU-forløb i 2010 havde en varighed på op til to måneder. Endvidere var cirka halvdelen af forløbene af en varighed på over tre måneder. Varighed af FVU, 2010 3% 5% Under 1 måned 15% 19% 1-2 måneder Registerdata viser endvidere, at næsten 3 ud af 4 FVU-forløb har et samlet omfang på 50 timer, mens den resterende del overvejende er 25 timer. Omfanget af FVU-forløb i 2010 var i gennemsnit på 46 timer. 2-3 måneder 3-4 måneder 18% 4-5 måneder 22% 18% 5-6 måneder Mere end 6 måneder For så vidt angår OBU, viser registerdata, at 30 procent af forløbene havde en varighed på op til to måneder. Knap halvdelen af forløbene havde en varighed på over tre måneder. Varighed af OBU, 2010 4% Registerdata viser, at omfanget af et OBU-forløb i gennemsnit var på 23 timer med en spredning fra 2 til 65 timer. Under 1 måned 14% 1-2 måneder 19% 16% 11% 2-3 måneder 3-4 måneder 4-5 måneder 12% 5-6 måneder 24% Mere end 6 måneder 28 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Ledige i OBU og omfang i 2010 140 Antal personer 120 100 80 60 40 20 0 0 10 20 30 40 50 60 70 Timer på forløb 80 I forhold til FVU er anvendelsen af OBU meget mere varieret, og der kan ikke beskrives et typisk omfang af OBU. I OBU er der ikke trininddeling, som der er i FVU. OBU skal i højere grad opfattes som handicapkompenserende og skal introducere nogle redskaber for ordblinde (fx it), der kan hjælpe til, at den enkelte bedre kan fungere med sin ordblindhed. Det er vidt forskelligt, hvor omfattende et OBU-forløb borgerne tilbydes og har behov for. For nogle borgere vil det være tilstrækkeligt med en kort introduktion til itredskaber, hvorimod andre borgere deltager i et længevarende forløb. Den store variation i omfanget af OBU illustreres i figuren til venstre. 4.5. Prøver Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende undervisning; vedrørende prøve: § 6, stk. 4. Undervisningen på hvert trin i hvert fag fører frem til en skriftlig prøve. Det er frivilligt at deltage i prøven. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Der gives én bedømmelse, der er enten ”bestået” eller ”ikke bestået”. For FVU har deltagerne mulighed for at gennemføre en prøve efter hvert trin, jf. boksen til venstre. Prøven er ikke kompetencegivende, og som nævnt stilles der ikke krav om, at deltagerne består en prøve på ét trin for at komme videre til næste trin. Når prøven ikke er kompetencegivende, betyder det, at den ikke er nødvendig som bevis for at komme videre i uddannelsessystemet. De ledige deltagere i FVU giver udtryk for, at de gerne vil tage prøven, men at det ville være motiverende, hvis den var kompetencegivende. Når de vælger at gå op til prøven, er det primært for at få papir på det, de kan, så de for eksempel i en ansøgningssituation kan dokumentere over for en kommende arbejdsgiver, at de har bestået et FVU-trin. I tråd med at FVU i mange tilfælde ikke indgår som ret og pligt i jobcentrenes indsats, giver jobcentrene udtryk for, at prøverne ikke har nogen praktisk betydning. I helt særlige tilfælde, hvor der er et meget specifikt mål med at igangsætte FVU, for eksempel at gøre det muligt for den ledige efterfølgende at gennemføre 9. klasse, kan jobcentret opfordre den ledige til at gå op til prøven og følge op på, om prøven bestås. I langt de fleste tilfælde er jobcentrene dog ikke optaget af, om den ledige går op til prøve, og følger således heller ikke op på, om prøven gennemføres og bestås. På denne baggrund er det yderst begrænset, hvor mange af de ledige der vælger at afslutte et FVU-trin med en prøve. Afslutning af FVU Antal i 2010 Kurset er fuldført og prøve bestået 25 % Kurset er fuldført, og kursisten går ikke op til prøve 54 % Kursisten har afbrudt kurset eller er ikke mødt frem til prøve 21 % Uoplyst afslutning 0% Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og DREAM. Ud af de ledige, der deltog i FVU i 2010, afsluttede 25 procent med prøve. Samtidig fuldførte 54 procent kurset, men gik ikke op til prøve. For 2008 og 2009 fuldførte henholdsvis 23 procent og 20 procent med bestået prøve. 29 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Der er ikke tradition for, at FVU afsluttes med prøve, og dette stilles heller ikke som forventning for de ledige, der deltager i FVU. Jobcentre og VUC’er peger på, at det primære formål med prøven er, at den kan have en positiv betydning for de lediges selvtillid især for de ledige, der har dårlige skoleerfaringer og i nogle tilfælde ikke er gået op til grundskoleeksamen. For borgere, der ønsker permanent opholdstilladelse i Danmark eller søger om dansk statsborgerskab, kan beståede prøver på henholdsvis minimum trin 2 og trin 4 betyde, at borgerne lever op til kravene vedrørende dansk i forbindelse med deres ansøgning. For disse borgere kan en bestået prøve således have betydning. 4.6. Progression Det faglige udbytte af forløbene, der afsluttes ved frafald eller uden prøve i øvrigt, kan ikke umiddelbart vurderes ud fra registerdata. Ud over prøveaflæggelse er en anden indikation af det faglige udbytte, hvor mange kursister der har en progression fra ét FVU-trin til det næste. Starttrin For jobcentrenes deltagere, der deltog i FVU i 2010, har knap to tredjedele af deltagerne ikke haft nogen progression. Det vil sige, at de alene har modta1 get FVU på deres nuværende niveau . Langt størstedelen af FVU-forløbene er således enkeltstående kurser, hvor deltagerne maksimalt får et løft i læseog skrivefærdigheder svarende til ét klassetrins læring. 1 2 3 4 Starttrin I alt 1 855 855 1 2 3 4 Fordeling på højeste trin i 2010 1 37 % 37 % Højeste trin, 2010 2 3 351 225 431 90 153 782 468 Højeste trin, 2010 2 3 15 % 10 % 18 % 4% 7% 33 % 20 % 4 94 40 32 64 230 I alt 1.525 561 185 64 2.335 4 4% 2% 1% 3% Fordeling på starttrin 65 % 24 % 8% 3% 10 % 100 % = Ingen progression, i alt 64 procent Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 1 I datatrækket er populationen af deltagere i FVU i 2010 fulgt bagud i tid. Det er således den samlede progression for deltagerne, der fremgår af tabellen. 30 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Samlet set viser data således, at den nuværende anvendelse af FVU primært er som enkeltstående kurser, der giver et beskedent løft i læse- og skrivefærdigheder og ikke understøtter en betydelig progressionen i kompetencerne hos deltagerne. 4.7. Samlet vurdering vedrørende tilrettelæggelsen af FVU/OBU På baggrund af ovenstående kortlægning og analyse vurderer Deloitte i forhold til jobcentrenes tilrettelæggelse af FVU/OBU: Test og igangsætning af forløb er i praksis i vidt omfang op til det enkelte tilbud (kommunalt, selvejende eller privat). De kvalitative interview peger på, at jobcentrene ikke tager konkret stilling til FVU, hvis det er en del af et samlet tilbud, som jobcentret allerede har visiteret til som pakke. Registeranalysen viser, at cirka halvdelen af FVU-/OBU-forløbene finder sted i perioder, hvor borgeren deltager i nulstillende ret og pligt-tilbud. I minimum halvdelen af forløbene indgår FVU/OBU således ikke i en jobplan, der tilrettelægges som tilbud efter LAB. 4 ud af 10 jobcentre svarer, at FVU kun nogle gange (34 procent) eller sjældent (4 procent) indgår i jobplanen, mens cirka hvert femte jobcenter svarer, at FVU altid indgår i jobplanen som ret og pligt-tilbud, når der igangsættes FVU. Jobcentrene anser oftest de øvrige aktiviteter i jobplanen (vejledning/ opkvalificering, praktik eller løntilskud) som de centrale i forhold til opnåelse af jobplanens beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål, mens FVU/ OBU mere anses som en yderligere støtteaktivitet, der kan tilbydes, hvis borgeren ønsker det. Jobcentrenes opfølgning på FVU/OBU er begrænset. De kvalitative interview indikerer, at dette gælder opfølgning på såvel det faglige udbytte af indsatsen som den enkelte borgers fremmøde til undervisningen. FVU igangsættes som et kort intensivt forløb på fuld tid eller som længerevarende forløb med 3-12 timers ugentlig undervisning. Registerdata viser, at cirka halvdelen af FVU-forløbene i 2010 havde en varighed på over tre måneder, og at omfanget i gennemsnit er på 46 timer. For OBU havde halvdelen af forløbene en varighed på over tre måneder. Omfanget af OBU var meget varieret. Et gennemsnitligt OBU-forløb var på 23 timer med en spredning fra 2 til 65 timer. I 2010 afsluttedes kun hvert fjerde FVU-forløb for jobcentrenes deltagere med en bestået prøve. Analysen indikerer endvidere, at det faglige udbytte i form af løft i læse-/ skrivekompetencerne er begrænset. Blandt jobcentrenes kursister i 2010 har næsten 2 ud af 3 alene modtaget FVU på det trin, de i første omgang er indplaceret på. 31 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU 5. Vurdering af effekter af FVU og OBU I dette kapitel estimeres indledningsvis potentialet for øget anvendelse af FVU og OBU. Dernæst beskrives effektvurderingen ud fra evalueringens kvalitative og kvantitative data. 5.1. Vurdering af potentialet for øget anvendelse I forbindelse med surveys har jobcentrene vurderet, hvor stor en andel af de ledige på a-dagpenge eller kontanthjælp der er inden for målgruppen i forhold til at have gavn af et FVU- eller OBU-forløb. Nedenstående tabeller viser, hvor stor en andel af de ledige som jobcentrene vurderer potentielt har behov for FVU og OBU. Tabel 4. Jobcentrenes vurdering af andel af borgere i jobcentret, der er i målgruppen for FVU/OBU Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælps- kontant- og starthjælpsA-dagpenge-modtagere modtagere modtagere FVU OBU FVU OBU FVU OBU 18-24-årige 19 % 9% 25 % 12 % 13 % 8% 25-29-årige 17 % 9% 25 % 12 % 13 % 8% 30-49-årige 18 % 8% 23 % 11 % 15 % 8% Fra 50 år og ældre 17 % 9% 22 % 12 % 17 % 9% Total 18 % 9% 24 % 11 % 14 % 8% Kilde: Survey til jobcentre. Samlet set vurderer jobcentrene i surveyen således, at der blandt de personer, der årligt påbegynder et a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, er 72.000 med behov for FVU og 36.000 med behov for OBU. Der kan være overlap mellem de to grupper, men det svarer til, at mellem hver fjerde og hver femte, der påbegynder et a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, har behov for FVU og/eller OBU. Selvom jobcentrene ved det første møde har pligt til at vurdere, om borgeren har læse-/skrivevanskeligheder, og ved behov igangsætte en obligatorisk 32 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU test, er det årligt blot 22.500 borgere i jobcentrene, der gennemfører VLVtesten. Af dem, der har taget VLV-testen, gælder det yderligere for blot en tredjedel (cirka 4.600 borgere i FVU og cirka 3.000 borgere i OBU), at testen faktisk fører til igangsætning af FVU eller OBU. Det betyder, at det er mindre end 10 procent af jobcentrenes samlede målgruppe for FVU/OBU, der i dag modtager et FVU-/OBU-tilbud i jobcentrene. Der er således betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af FVU/OBU. Hertil kommer, at det blot er 25 procent af jobcentrenes deltagere i FVU, der afslutter et FVU-forløb med en bestået trinprøve. Dette svarer til, at mindre end 2 procent (1.150 personer årligt) af den samlede potentielle målgruppe for FVU gennemfører et forløb med en afsluttende prøve på det indplacerede FVU-trin og dermed dokumenteret har opnået de faglige færdigheder på det pågældende trin. Sammenhængen mellem den samlede estimerede målgruppe, antallet af test og antallet af personer, der faktisk deltager i FVU/OBU, er vist i overblik i nedenstående figur. Antal påbegyndte per år, som jobcentrene vurderer har behov for FVU/OBU FVU – forberedende voksenundervisning OBU – ordblindeundervisning 72.000 36.000 Antal gennemførte VLVtest i jobcentrene i 2011 22.500 Antal personer i FVU/OBU i jobcentrene i 2011 4.600 Antal personer med bestået trinprøve i FVU 1.150 3.000 5.2. Effektvurderinger af FVU og OBU Som belyst i de foregående kapitler er en del af selve igangsætningen placeret i beskæftigelsestilbuddene. Der opsættes endvidere sjældent konkrete mål for indsatsen, og jobcentrene følger kun i begrænset omfang op på resultaterne. I forlængelse heraf har jobcentrene givet udtryk for begrænset viden om, hvad effekterne af FVU/OBU er i forhold til den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats, samt et ønske om mere dokumenteret viden om, hvordan FVU- og OBU-forløb bedst tilrettelægges, blandt andet i forhold til varighed og omfang. Spredningen i anvendelsen på tværs af jobcentrene i forhold til, hvem jobcentrene anvender redskaberne til, i hvilket omfang redskaberne 33 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU anvendes samt de meget forskellige perspektiver, når indsatserne igangsættes, underbygger endvidere dette behov. I de kvalitative interview peger jobcentrene da også på, at de oplever en meget bred vifte af forskelligartede effekter af FVU/OBU, der er såvel arbejdsmarkedsrettede som uddannelsesrettede. Endvidere lægger jobcentrenes effektforventninger sig bredt op ad begge hovedformål med FVU/OBU. Jobcentrenes forventede effekter af FVU og OBU set i forhold til formålet med FVU/OBU Faglige færdigheder og begrænsede vanskeligheder som følge af ordblindhed Styrkelse af mulighederne for aktiv deltagelse i samfundslivet Der opnås et højere kompetenceniveau, for så vidt angår læsning/skrivning og/eller matematik. De ledige får positive erfaringer med læring og en mere positiv tilgang til uddannelse. Vedrørende OBU er den primære forventning, at de ledige får redskaber til læsning og skrivning, for eksempel i form af it-værktøjer. FVU/OBU er en appetitvækker i forhold til mere uddannelse. Især for de unge peger jobcentrene på dette som en del af baggrunden for at sætte FVU i gang. De ledige bliver bedre til at skrive ansøgninger og udarbejde eget cv. De ledige lærer at læse manualer og lignende til brug for en arbejdssituation. FVU/OBU øger det antal job, som den ledige søger, fordi den lediges opfattelse af egne kompetencer ændres. Fælles for forventningerne til effekter på tværs af jobcentrene er, at de primært er knyttet til personlige kompetencer og motivation, mens der i begrænset omfang er fokus på, hvordan FVU og OBU på kort eller lang sigt bidrager til selvforsørgelse, herunder overgang til ordinær uddannelse. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 I surveyen afspejles den beskedne viden vedrørende effekter også. Næst efter ”Ved ikke” er middelværdien 5 den hyppigst angivne, når jobcentrene i surveyen vurderer effekterne af FVU og OBU. Andelen, der svarer ”Ved ikke” vedrørende Vurderet effekt af anvendelse af FVU i den aktive beskæftigelsesindsats effekterne, er 18 procent for FVU og 23 proAndel "Ved ikke" FVU: 15 % cent for OBU. FVU OBU: 23 % OBU FVU/OBU bringer borgeren i beskæftigelse Jobcentrene vurderer, at den største effekt af FVU og OBU vedrører understøttelse af effekten af andre aktive tilbud. Når effekten på dette punkt vurderes relativt højere end for øvrige effektspørgsmål, skal det ses i sammenhæng med, at FVU og OBU i dag ofte anvendes sammen med andre tilbud. FVU/OBU bringer borgeren i uddannelse 34 FVU/OBU understøtter effekten af andre aktive tilbud Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Jobcentrene vurderer endvidere FVU/OBU som et middelvigtigt redskab til at bringe borgeren i selvforsørgelse. Hvor vigtigt et redskab til at bringe borgeren i selvforsørgelse (uddannelse eller beskæftigelse) er FVU i jobcentrets indsats? Andel "Ved ikke" FVU: 13 % OBU: 23 % 10 9 8 FVU OBU 7 6 5 4 3 2 1 0 18-24 år 25-29 år 30-49 år 50+ år 18-24 år 25-29 år 30-49 år 50+ år 18-24 år 25-29 år 30-49 år 50+ år Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtaere Ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtage I alt FVU vurderes en anelse vigtigere i indsatsen for de under 30-årige end for de ældre. Endvidere vurderer jobcentrene FVU/OBU vigtigere for kontanthjælpsmodtagere end for a-dagpengemodtagere. Som for de direkte effektvurderinger er der i forhold til vigtighed en betydelig del af jobcentrene, der svarer ”Ved ikke”. A-dagpengemodtagere 5.3. Samlet vurdering vedrørende effekter af FVU og OBU På baggrund af ovenstående kortlægning og analyse vurderer Deloitte vedrørende effekter af jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU: I forbindelse med de kvalitative interview giver flere jobcentre udtryk for, at deres viden om effekterne af FVU/OBU er begrænset. I forlængelse heraf har jobcentrene et ønske om mere dokumenteret viden om, hvordan FVUog OBU-forløb bedst tilrettelægges. Jobcentrenes forventninger til resultaterne af FVU/OBU er spredte i forhold til såvel det uddannelsesrettede som det arbejdsmarkedsrettede. Fælles for forventningerne til effekter på tværs af jobcentrene er, at de primært er knyttet til personlige kompetencer og motivation, mens der i begrænset omfang er fokus på, hvordan FVU og OBU på kort eller lang sigt bidrager til selvforsørgelse, herunder overgang til ordinær uddannelse. Surveyen afspejler også jobcentrenes usikkerhed vedrørende effekter. Næst efter ”Ved ikke” er middelværdien 5 den hyppigst angivne, når jobcentrene i surveyen vurderer effekterne af FVU og OBU. Andelen, der svarer ”Ved ikke” vedrørende effekterne, er 18 procent for FVU og 23 procent for OBU. Jobcentrene vurderer, at den største effekt af FVU og OBU vedrører understøttelse af effekten af andre aktive tilbud. Dette skal ses i sammenhæng med, at det overvejende er andre aktive tilbud, som jobcentrene anser som de primære og bærende i forhold til opnåelse af målene i borgerens jobplan. Jobcentrene kan således heller ikke umiddelbart pege på, hvordan FVU/OBU mest effektivt understøtter øvrige tilbud. Der er betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af FVU/OBU. Cirka 6 procent af den målgruppe blandt modtagere af kontanthjælp og a-dag- 35 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU penge, som jobcentrene vurderer kan have gavn af FVU, modtager et FVU-forløb. For OBU er den tilsvarende andel cirka 8 procent. 25 procent af jobcentrenes deltagere afslutter FVU med bestået trinprøve. Dette svarer til, at mindre end 2 procent af den samlede potentielle målgruppe for FVU gennemfører en prøve på det indplacerede FVU-trin. I forhold til formålet med FVU om at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder er det således samlet set Deloittes vurdering, at jobcentrenes anvendelse af FVU ikke i særlig høj grad understøtter dette, da det kun er en meget lille del af den samlede målgruppe, der deltager, og det endvidere kun er en mindre del af dem, der faktisk deltager, der får dokumenteret reelt forbedrede færdigheder med en prøve. Også i forhold til formålet med OBU om, at voksne med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget kan modtage undervisning, der afhjælper eller begrænser vanskelighederne, således at det ikke bliver en barriere for uddannelse eller beskæftigelse, er det samlet set Deloittes vurdering, at jobcentrenes anvendelse af OBU kun i begrænset omfang understøtter dette, da mindre end hver tiende i jobcentrenes samlede estimerede målgruppe for OBU faktisk deltager i OBU. 36 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. © 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
© Copyright 2024