1. No category

Lean Six Sigma
Lektion 4
Agenda:
DMAIC – Udvidet
D – Økonomiske beregninger
M – Stikprøve teori
A - Measurement System Analysis (MSA)
I – 6 Tænkehatte
C - Assessement
Six Sigma organisering, bælter og implementering
DMAIC-Modellen
Define
Measure
Analyze
Improve
Control
Formål
Definere
projektmål og
kundeleveranc
e(internt/ekster
nt)
Dataindsamlin
g omkring
processen for
at få
nuværende
performance
Analysere og
identificere
hovedårsagern
e til fejlene og
afvigelserne
Forbedre
processen ved
at eliminere
hovedårsagern
e
Kontroller
procesforbedringerne
ved at måle på
processen
igen
6 tænkehatte
Assessment
Værktøjer
Kvalitet og
økonomi
Stikprøver
Målemetoder
Six Sigma og Økonomi
• Hvad koster det at sikre god kvalitet?
–Forbyggelse
•Kvalitetsplanlægning, Produkt/Proces design, Træning, Information
–Kontrol
•Inspektion & Test, Testudstyr, Operatør tid
• Omkostninger ved dårlig kvalitet
–Interne kvalitetsomkostninger
•Scrap, re-work, procesfejl og stop, nedgardering af produkter
–Eksterne kvalitetsomkostninger
•Kundeklager, returløb, garantier, tabt salg og brand
Hvor ligger i fokus i dag?
Six Sigma og Økonomi
Fordeling af kvalitetsomkostninger
Forebyggelse
(10.0%)
Interne and Eksterne kvalitetsfejl
(25.0%)
(65.0%)
Evaluering
Reducer kvalitetsomkostninger ved at øge fokus og indsat omkring forebyggelse
Six Sigma og Økonomi
Kvalitet er gratis!
• Generelt udgør kvalitetsomkostninger omkring 25% af den totale
omsætning!!
• Omkostninger ved at forebygge er minimale ift. at ændre fejl
• Investering i forebyggelse kan drastisk reducere de totale
kvalitetsomkostninger
• Kvalitetsomkostninger kan der regnes på
Indekser
Formel
Tid
Kvalitetsomk./arbejdstimer
Omkostning
Kvalitetsomk./produktionso
mk.
Omsætning
Kvalitetsomk./Omsætning
Produktion
Kvalitetsomk./enheder
produceret
Six Sigma og Økonomi
Eksempel – Omsætning- og produktionsindeks
Kvalitetsomk.
Forebyggelse
Kontrol
Interne fejl
Eksterne fejl
Total
Regnskabstal
Omsætning
Produktionomk.
1996
1997
1998
1999
$ 27,000
155,000
386,400
242,000
$ 810,400
41,500
122,500
469,200
196,000
829,200
74,600
113,400
347,800
103,500
639,300
112,300
107,000
219,100
106,000
544,400
$ 4,360,000
1,760,000
4,450,000
1,810,000
5,050,000
1,880,000
5,190,000
1,890,000
Totale kvalitetsomk.* 100 / omsætning
$810,400 * 100 / 4,360,000 = 18.58
År
1996
1997
1998
1999
Omsætning
18.58
18.63
12.66
10.49
Produktion
46.04
45.18
34.00
28.80
Six Sigma og Økonomi
Kvalitet og produktivitet
• Produktivitet = Output/input
• Færre fejl øger outputtet
• Kvalitetsforbedringer reducere input – Hvorfor?
Yield (Produktivitet) – Måling af produktivitet
Y = (I)(%G) + (I)(1-%G)(%R)
Hvor
Y = yield
I = antallet af enheder/services startet
% G = procentvis gode enheder/services
% R = procentvis dårlige enheder/services der kan
9 rettes
Six Sigma og Økonomi
Eksempel – Yield og Produktivitet
Start 100 motor/dag
80% er godkendte
50% af dårlige emner kan re-workes (rettes)
Y = (I)(%G) + (I)(1-%G)(%R)
Y = 100 (0.80) + 100 (1- 0.80) (0.50) = 90 motorer
Six Sigma og Økonomi
Produkt omkostninger
( direkte prod.omk.) (input ) + ( rework omk.) ( rework antal)
=
yield
( I ) + ( K ) ( R)
(
)
K
=
d
Hvor
r
Y
K = direkte produktionsomkostninger
K =rework omkostninger per enhed
I=input
R=antal emner reworked
d
r
Y = yield
Direkte produktionsomkostninger = $30, Rework omkostninger = $12
100 motorer startet, 20% defekte
50% af defekte motorer kan reworkes
Produktionsomk =
=
( K )( I ) + ( K ) ( R)
d
r
Y
($30) (100) + ($12) (10)
90 motorer
= $34.67 per motor
11
Six Sigma og Økonomi
Flere faset produkt Yield (flere processer)
Y = (I) (%g1)(%g2)...(%gn)
Hvor
I = input start størrelse (batch)
%gi = procentvise gode
enheder/services i fase “i”
Motorer produceret i 4 faser
Starter med 100 motorer
Fase
1
2
3
4
% God kvalitet
0.93
0.95
0.97
0.92
Y = (I) (%g1)(%g2)...(%gn) = (100)(0.93)(0.95)(0.97)(0/92)
Y = 78.8 motorer
Six Sigma og Økonomi
Øvelse – Kabelbånd
I skal nu regne på følgende;
A) Hvordan vil det påvirke råvare omkostningerne hvis vi
hhv. kunne holde en fast bredde på 9,5 cm & 10,5 cm
Oplysninger;
• Dimensioner
– 0,2cm tyk x 100cm x 10cm = 200cm3 => 190 gram
• Plastpris = 10 DKK/KG
• En rulle = 50m = 9,5 KG ved 10cm bredde
• Produktion = 60 ruller/paller – 6 paller/dagen – 300 dage
Agenda:
DMAIC – Udvidet
D – Økonomiske beregninger
M – Stikprøve teori
A - Measurement System Analysis (MSA)
I – 6 Tænkehatte
C - Assessement
Six Sigma organisering, bælter og implementering
Stikprøve teori
Stikprøve teori
• Ønsker at beskrive noget omkring en population som oftest er uendelig
stor
• Stikprøve er en delmængde af en population
• Stikprøven vil give os oplysninger omkring denne population
– En population er mængden af alle individer/enheder, som er af interesse.
– Fx. Alle danskere, nordjyske produktionsvirksomheder, alle målinger af lysets hastighed.
• Vigtigste element omkring stikprøve er at den skal være repræsentativ
for det vi ønsker at beskrive
• Resultatet er ikke bedre end stikprøven den er baseret på
Population
∙
∗
∗
∙
∙
∙
∙
∙
∗
∙
∗ ∙
Stikprøve:∗
∙
∙ ∙
∗
∙
Stikprøve teori
Hvordan?
1) Indsamle information
Hvilke form for estimater er nødvendige
–
•
–
–
–
Gennemsnit, fordeling, højst/lavest
Er der allerede brugbar information tilgængelig
Er det nødvendige personel og udstyr til rådighed
Hvad usikkerhed vil man acceptere
2) Planlægning
–
–
–
–
–
–
Manuel eller automatisk stikprøve
Stikprøve frekvens
Stikprøve størrelse
Lokation
Stikprøvestrategi
Træning
Tilfældige Stikprøver
• Vi skal bruge en stikprøve, men hvordan skal vi
udtage vores stikprøve?
• Stikprøvestørrelse
– Stikprøvestørrelsen er antallet af individer/enheder i
stikprøven
• En simpel tilfældig stikprøve
– I en (simpel) tilfældig stikprøve har alle individer lige
stor sandsynlighed for at blive udvalgt.
– Kan være tidskrævende at udføre
Stikprøve Fejl og Bias
• Stikprøve fejl
– Stikprøvefejl er den fejl vi begår når vi bruger statistik
baseret på stikprøven til at udtale os om populationen
– Fx forudsige valgresultat på baggrund af tilfældig stikprøve
• Stikprøve bias
– Stikprøve bias er en systematisk fejl i statistikken pga. den
måde stikprøven bliver udtaget.
– Pga. ukendt sandsynlighed: Fx. vores stikprøve stammer
fra en webpoll på retsforbundets hjemmeside…
– Pga. manglede svar: Fx. er det kun brokhoveder, der
udfylder spørgeskemaet.
– Pga. ledende spørgsmål.
Andre Stikprøvestrategier
• Systematisk stikprøve
– Fx udtage systematisk hver 4. individ.
• Stratificeret stikprøve (lag-stikprøver)
– Inddel populationen i delpopulationer, og udtag (lige store)
stikprøver fra hver.
– Fx. sammenligning af hjemløs og ”resten”.
– Løn inden for forskellige erhverv
– Effektiv måde
• Klynge stikprøve
– Fx udvælg tilfældige gader i Aalborg og spørg så alle der.
Stikprøve teori
Hvor mange?
• Det gælder generelt, at jo større antal i stikprøven jo mere
valid information
• Generelt gælder det også at hvis man ønsker at fordoble
præcisionen skal man fire doble størrelsen af stikprøven
• Dilemmaet – Økonomi/tid/besvær vs. Statistisk
styrke/præcision
Stikprøve – ISO 2859-1 Standard
Population (N)
Sample size (n)
niveau 1
Sample size (n)
niveau 3
2-8
2
Alle
9-15
2
5
16-25
3
8
26-50
5
13
51-90
5
20
91-150
8
32
151-280
13
50
281-500
20
80
501-1200
32
125
1201-3200
50
200
3201-10000
80
315
10001-35000
125
500
35001-150000
200
800
150001-500000
315
1250
500000-
500
2000
Eksempler
Agenda:
DMAIC – Udvidet
D – Økonomiske beregninger
M – Stikprøve teori
A - Measurement System Analysis (MSA)
I – 6 Tænkehatte
C - Assessement
Six Sigma organisering, bælter og implementering
Measurement System
Analysis - MSA
Formål
• Bestemme hvor meget variation der hhv. skyldes
menneske og måleinstrument
– Tænk på vild med dans -> og dommernes vurderingen af de enkelte par
– Måling af kabelbånd med hhv målebånd og skydelære
• Reducere niveauet af variation som skyldes
målesystemet
• Brug
1)
MSA test inden der måles på Cp/Cpk for at minimere fejlkilder og
sikre valide data
2)
For at sammenligne forskellige måleudstyr/fixturer
3)
Kvalificere operatører til at foretage de rigtige målinger på den rigtige
måde
Øvelse
1. Alle måler samme mål med målebånd (3 mål/person)
1. Alle måler samme mål med skydelære (3
mål/person)
2. Alle måler samme mål med samme værktøj, men
blindt (kan ikke se målet)
Måleusikkerhed = forskel mellem største og mindste
værdi
Variation og konsekvens
LSL
USL
Variationen i
produkt/proces
Variation i
produkt/proces
+ målesystem
Hvad betyder det?
• Konsekvenser?
Præcision & Nøjagtighed
Nøjagtighed (Bias)
(Accuracy)
Præcision
(Precision)
Nøjagtighed (bias): Hvor tæt kommer målingerne på den ønskede
værdi
Præcision: Hvor tæt kommer målingerne på hinanden
Præcision & Nøjagtighed
Øvelse 2 & 2 – Bestem følgende 4 situationer ift.
præcision og nøjagtighed (høj/lav)
1)______
3)______
2)______
4)______
Gauge Studier (Måle studier)
Gauge studier bestemmer hvor meget af ens variation der skyldes variation
i målesystemet og målemetoden. Den generelle variation bliver brudt ned i
Kategorier; Produkt/proces variation, Repeatability(gentagelse),
Reproducibility (genproducerbar). Reproducibility kan igen brydes ned i
operatører og operatørområder
Produkt/proces variation
Variation pga
måleudstyr
Variation generelt
Repeatability
Målesystemsvariation
Operatører
Variation pga operatører
Reproducibility

2
total

2
product

2
gauge
Operatører
område
Gauge Studier
De 2 hyppigste årsager til måleafvigelser
Præcision
Repeatability problem:
Reproducibility problem:
Den sammen person/station
Forskellige personer/stationer
Kan ikke få det samme
resultat 2x på det samme
emne
Kan ikke blive enige om
resultatet målt på det samme
emne
Hvad kan det skyldes?
Eksempler
Gauge Studier
Gauge R&R

2
total

2
product

2
 repeatability
2
gauge

2
 reproducibiliy
% R&R
Resultat
< 5%
Ingen problemer
≤ 10%
Målemetode er ok
10% - 30%
Måske acceptable baseret på
vigtighed og omkostninger
Over 30%
Målemetode skal forbedres eller
ændres
Gauge studier generelt;
•2-3 operatører
•10-20 enheder/emner
•Hver enhed bliver målt 2-3 gange af hver operatør
•”Blindhed”
Repeatability
Er variationen mellem mål der er indsamlet når samme
operatører gentagende gange har målt samme mål, på det
samme emne, med det samme måleinstrument. Normalt
indikation på variation pga. måleudstyret
Reproducibility
Er variation mellem mål der er indsamlet når forskellige
operatører gentagende gange har målt samme mål, på det
samme emne, med det samme måleudstyr. Normalt indikation
på variation pga. operatører
Eksempel
Reproducerbarhed
Reproducerbarhed (%) =
Operatør1 Operatør2
4
5
4
6
5
6
Op1
4
4
4
𝜎∗6
𝑈𝑆𝐿 −𝐿𝑆𝐿
Op2
4
4
4,2
∗ 100%
USL = 8
LSL = 2
Udregn Reproducerbarheden på de 2 sæt af
målinger og vurdere dem
Agenda:
DMAIC – Udvidet
D – Økonomiske beregninger
M – Stikprøve teori
A - Measurement System Analysis (MSA)
I – 6 Tænkehatte
C - Assessement
Six Sigma organisering, bælter og implementering
Edward de Bono
• De 6 tænkehatte er en tredje brainstorming metode
• Det er en model for kreativ og idégenererende
tænkning. Modellen er udviklet af Edward De Bono,
som er forsker og underviser i tankeprocesser.
• Modellen anvendes til at finde konstruktive løsninger på
udfordringer og problemer.
• Modellen udvikler menneskers evne til at anvende forskellige
indfaldsvinkler.
• Samtidig styrkes respekten for forskelle i menneskers måde
at tænke på, træffe beslutninger og udtrykke sig på.
Motivation for at bruge metoden
• At tænke er den ultimative menneskelige ressource
• Den største problemstilling i forbindelse med
at tænke og i kreative processer er, at vi
bliver forvirrede. Vi prøver at overskue for
meget på én gang!
• Følelser, informationer, logik, håb og
kreativitet vælder op i os på én gang og der kan opstå kaos
og utålmodighed.
Det er som at prøve at jonglere med for mange bolde!
Udbytte af de 6 tænkehatte
Struktureret model for kreativ og idegenererende
tænkning
– Ved at anvende ”de 6 tænkehatte” anskues tænkningen fra seks
forskellige indfaldsvinkler
– Alle ser med samme indfaldsvinkel samtidig
– Ved at anvende ”de 6 tænkehatte” opnås der er en
struktur, hvor hver hat visualiser, hvordan og med
hvilken type argumenter, der må diskuteres
– Denne metode er velegnet som ”lakmusprøve”, fordi der lægges
op til, at der argumenteres både for og imod en ide
– På denne måde sikres det, at man kommer hele vejen omkring en
ide
Lad os præsentere hattene…
Blå hat
Styrmand eller mødeleder
Spørgsmål til den blå hat
Opgavedefinition – hvad skal vi tale
om?
•
Hvordan kan vi sammenfatte?
•
Hvilke konklusioner kan vi drage?
•
Hvad kan vi?
•
Hvad vil vi?
•
Hvad gør vi?
•
Hvilke ideer skal vi gå videre med?
•
Hvordan går det?
•
Er vi på vej mod målet?
•
Hvad nåede vi?
•
Er det tilfredsstillende?
•Sammenfatter, vurderer og drager
konklusioner
•Træffer beslutninger
•Processtyring, herunder
rækkefølgen på hattene
•Evaluering og kvalitetskontrol af
proces og indhold
•Der startes og sluttes altid med
den blå hat
Hvid hat
Neutralitet
Spørgsmål til hvid hat
Fakta, informationer og data lægges
på bordet
•Hvad ved vi om vores fremtid?
•Alle informationer er vigtige – store
og små
•Hvilke kendsgerninger har vi?
•Sikre og afprøvede facts (bevist) –
Det vi ved!
•Antaget facts (endnu uafprøvet) –
Det vi tror!
•Der samles til huse: Alle bidrager
med informationer
•Hvad siger andre om vores fremtid?
•Hvad skal vi undersøge
nærmere/samle mere information om?
•Er der nogle informationer vi gerne vil
afprøve om passer?
Gul hat
Optimistisk og positivt
Fokus på fordele og muligheder
Spørgsmål til gul hat
•Hvordan kan vi udvikle…..?
•Hvad kan lade sig gøre?
•Udnytte de eksisterende
muligheder bedst muligt
•Under hvilke omstændigheder vil det
gå godt?
•Realistisk vurdering af muligheder
og fordele
•Hvordan udnytter vi bedst de
ressourcer vi har?
•Konstruktiv tænkning
•Hvilke åbenbare muligheder/fordele
ser du ved …. lige nu?
•Hvad er det bedste der kan ske?
Grøn hat
Kreativ og forandringspræget
tænkning
Lade tankerne springe på tværs af
kendte mønstre
•Skaber forandringer
•Nysgerrig og eksperimenterende
•Vende tingene på hovedet
•Brug humorens skæve logik
Spørgsmål til grøn hat
•Hvad er det skøreste man kan gøre?
•Er der andre måder dette kan gøres
på?
•Hvordan vil overvinde problemerne?
Rød hat
Følelser i tænkningen
Spørgsmål til rød hat
Subjektive oplevelser og opfattelser
i centrum
•Hvad synes jeg om de ideer, der er
kommet frem?
•Personlige værdier og holdninger
•Hvad kan jeg godt lide?
•Intuition og fornemmelser luftes
her
•Hvad siger min intuition mig?
•Respekt for den enkeltes følelser og
oplevelser
•Hvad bekymrer mig?
Sort hat
Kritisk og pessimistisk
Spørgsmål til sort hat
Logik og analyse
•Hvad kan gå galt?
•Gule hats modsætning (Gul:
muligheder og fordele)
•Hvilke faldgruber kan vi støde ind i?
•Fokus på ulemper og risici
•Trække problemer og faldgruber
frem
•Djævelens advokat
•Hvis vi gør sådan, så bliver
konsekvensen…
•Hvad er det værste der kan ske?
Resume af hattene
Blå hat
Koreografi, processtyring, overblik og organisering. Den blå hat beslutter
hvilken hat en given situation kalder på.
Hvid hat
Neutralitet, objektivitet, facts, sikker viden og antaget viden.
Gul hat
Positiv og optimistisk tænkning i realistisk forstand, fokus på muligheder og
fordele, gevinster
Grøn hat
Vender tingene på hovedet, alternativer, provokationer, humor, skøre ideer,
absurd logik
Rød hat
Følelser, intuition, fornemmelser, værdier, moral
Sort hat
Kritisk vurdering, faldgruber, advarsler, trusler, påpegning af fejl og mangler
Spilleregler
De seks tænkehatte er en ”seriøs leg”, der følger disse ”spilleregler”:
1. Der er seks hatte i hver sin farve. Hver hat symboliserer en bestemt måde at
tænke på. Alle deltagere ifører sig den samme hat, og går dermed ind i
samme ”tænkeboks”
2. Når man har hatten på følger man dens spilleregler
• Strukturen er stram – indholdet frit
• Spørgsmål er kun til inspiration – andre spørgsmål er mindst lige så
velkomne
• Vigtigt at I kommer på banen med det der er vigtigt for jer!
• I noterer på planchen og fremlægger kort hovedpointen af jeres diskussion
• Der startes og sluttes altid med den blå hat!
Alle hatte er lige relevante og betydningsfulde !
Tidsramme
Introduktion (blå hat)
15 minutter
Hvid
Gul
Grøn
Rød
Sort
20
20
20
20
20
Opsamling (blå hat)
10 minutter
minutter
minutter
minutter
minutter
minutter
Hver hat indledes med en kort præsentation.
Efter hver gruppediskussion er der sammenlagt 5
minutters opsamling.
Skema til ”de seks tænkehatte”
Faktorer, der er diskuteret
Blå hat – Overblik og
sammenfatning
Hvid hat – Fakta og
kendsgerninger
Gul hat – Det vellykkede
og optimistiske
Grøn hat – Nye og
kreative ideer
Rød hat – Følelser,
fornemmelser og
intention
Sort hat – Det vanskelige
og bekymrende
Faktorer, der er væsentlige
Øvelse
• Vælg en problemstilling eller et udviklingsprojekt fra hverdagen
• Gå sammen i grupper af 3-4 personer
• Arbejd jer gennem metoden for ”De 6 tænkehatte” på det valgte
emne
• Arbejd ud fra spillereglerne som tidligere vist.
• Udvælg og prioriter ideer (blå hat). Lad evt. én deltager have blå hat
på gennem hele processen.
• Samlet tidsramme: 1 time, altså max. 10 min. pr. hat.
Præsenter resultatet i plenum
Agenda:
DMAIC – Udvidet
D – Økonomiske beregninger
M – Stikprøve teori
A - Measurement System Analysis (MSA)
I – 6 Tænkehatte
C - Assessement
Six Sigma organisering, bælter og implementering
Assessment
• Hvorfor Audit/Assessment
• Hvordan er Audit/Assessment opbygget?
• Hvordan bliver Audit/Assessment udført
Hvad er en Assessment
Hvad er en Assessment?
• Assessment betyder ”vurdering” –
det svarer til en audit.
• Skal ses som en hjælp til at
fastsætte Six Sigma niveauet samt
få gode råd til fremtiden
• Medarbejderne inddrages
Målet med en Assessment
Målet med Assessment er:
at måle fremgangen af Six Sigma
på en effektiv, struktureret og
retfærdig måde og dermed:
• Sikre at der implementeres
helhedsløsninger
• At vi kommer i dybden og ikke
kun i bredden
• Sikre at Six Sigma bidrager til
forbedring af de strategiske mål
• Hjælper lokasionen videre med
deres Six Sigma transformation
Praksis udførelse af Assessment
Hvordan bliver Assessment udført?
Under assesmenten vil der blive gjort følgende:
• Observer (kamera anvendes)
• Gennemser dokumentation
• Snakker med nogle af medarbejderne (fx ledere,
specialister, operatør m.fl.)
• Brug kontrolkort & statistisk analyse
• Udarbejder Assessment dokumentation:
– Assessment ark med aktuel score
– PowerPoint præsentation med billeder, styrker og muligheder
– Dokument med anbefalinger for den næste periode
Rev: 5
Score
Rating Criteria
1
2
Assessment questions
Yes/
No
Begynder forståelse
Der er opstartet enkelte initativer
3
Metoden er på plads og bliver brugt aktivt
4
Løbende forbedring af KPI’er
Implementing
af metode
Six Sigma kultur
5
Operator driven
Six Sigma kræver, at fabrikkerne arbejder aggressivt med at reducere procesvariationer
og derved have processen under kontrol gennem standardisering, målinger og
problemløsning. Derpå stæbe efter forbedret kapabilitet (til graden hvor normal variation
passer til kundekravene) og robusthed (let at opretholde en process, som er i kontrol).
Fabrik:
Afdeling:
Vurderingskriterier
Production relies
1 primarily on final
inspection to catch
defects.
Do not know if process is
under control.
2
Based on final inspection
data or others, inspection
is introduced in the
critical operations of the
process.
3
Verified process control
at each operation.
Workforce is trained on
error proofing and
process capability.
4
Process is under
control.
Quality focused on
improving capability
and robustness.
In order to “build in
quality”, there is a
dialogue/cooperation
with technical and
product departments
(and other relevant
partners)
Assessment spørgsmål
A: Do quality standards exist?
B: Are operators trained/educated to quality standards.
C: Are quality checks processed acc. to quality standards?
D: Perception is that shipping quality is the responsibility
of final inspection?
A: Is a Top 5 list of quality problems generated?
B: Are there some inspections running in the process?
C: Are gathered data monitored and used to adapt the
frequency of checks?
D: Are the quality key points part of standardized work?
E: Are standardized work details clear when checks should
be carried out and where/how to record data?
F: Are measuring tools calibrated according to a
standard?
G: Do abnormal results trigger escalation immediately?
H: Are temporary special inspections performed where it
is necessary?
A: Do operators perform checks and sign?
B: Is there a Process Confirmation for respect of quality
procedures?
C: Have teams received error-proofing training ?
D: Are teams involved in planning and implementing
error-proofing activities?
E: Standardized work is used as a tool to ensure that the
process is capable?
A: Are there improvements/positive trends in quality
KPi’s?
B: Is team work initiated on biggest problems to
maximize benefits, developing solutions that can be
implemented by the team?
C: If problems happen is there a 100 % check forward to
the customer process and back to the supplier process
both of which are documented?
D: Are operators able to perform an investigation using
the problem solving methods correctly?
E: Is there any evidence of cooperation with support dpts
or other relevant partners in order to build in quality.
F: Is there an attitude of problem ownership across
teams, with a common goal to solve the problem?
Ja/
Nej
Muligheder
Rev: 5
Score
Observationer
Rev: 5
Score
Fabrik:
Afdeling:
Vurderingskriterier
5
All processes are in
control and robust.
Strong cooperation with
suppliers (internal &
external).
Assessment spørgsmål
A: Are all the products and all the running machines the
result of a collaboration between production and support
departments?
B: Is quality built in all the products, machines and
processes?
C: Is the “zero fault” culture well implemented in the
production team?
D: Are all the processes under control?’
E: Is the team able to give constructive support to the
supplier process/department?
F: Is the team gathering data to support supplier
activities?
Ja/
Nej
Muligheder
Observationer
Six Sigma audit
Auditere jeres egen situation (vurdere 1-5, 5 højest)
Tak for idag