1. No category

Bilag 1.
Bæredygtigt boligbyggeri
- Informationsvejledning til forbrugere og bygherrer
SPECIALERAPPORT I 7. SEMESTER
MIHAIL JULIAN JENSEN
FORÅRET - 2013
KØBENHAVNS ER HVERVSAKADEMI
KLASSE 7. A - ARKITEKTPROJEKTERING
1
Titel
Titel:
Bæredygtig boligbyggeri
Undertitel:
- Informationsvejledning til forbrugere og bygherrer
Rapport type:
7. Semester Specialerapport
Forfatter:
Mihail Julian Mitchel Jensen, [email protected]
Hold:
7.A, F2013
Uddannelsestitel og sted:
Bygningskonstruktør ved Københavns Erhvervsakademi
Lersø Parkallé 2, 2100 København Ø.
Fagkonsulent:
Per Ebbe Hansson - Arkitekt MAA - Henning Larsen Architects
Adresse:
Henning Larsen Architects
Vesterbrogade 76, København V
Pædagogisk konsulent:
Tine Bottrup - Københavns Erhvervsakademi
Emneord:
Bæredygtighed, bæredygtig bolig, klimaproblematik, strategiplan for reducering af energiforbrug, bæredygtig certificering, bæredygtige byggesystemer og materialer, bæredygtige tiltag, de offentlige aktørers rolle.
Antal oplag:
3 i papirform, 1 cd-rom med rapporten i pdf og word
Bilag:
1. Interview med DGNB konsulent Martha Lewis - Henning Larsen Architects
2. Interview med energirådgiver Poul Leth Lorensen - SEAS-NVE (inkl. eks. på energioptimering af bolig)
Forsidebillede:
www.biologifaget.dk
2
Forord
Nærværende afgangsspeciale er resultatet af studiet i perioden januar 2010 - juni 2013.
Specialerapporten er udarbejdet i forbindelse med 7. semester på Bygningskonstruktøruddannelsen på
Københavns Erhvervsakademi.
Dette speciale er tænkt som et oplæg til informationsvejledning. Specialet skal enkelt og tydeligt informere
de almindelige forbrugere og bygherrer og gøre rede for, hvorfor det i nutiden er nødvendigt at tænke bæredygtigt og give anvisninger på, hvordan man kan opnå et bæredygtigt boligbyggeri. Formålet er at sætte
fokus på problematikken og vejlede potentielle boligforbrugere, så de vælger at opføre bæredygtige boliger
med rette byggesystemer, materialer og kompletteringstiltag, der kan bidrage til at grønnere verden med
markant reduceret energiforbrug.
For at opnå en realistisk og troværdig informationsvejledning, har jeg i kombination med informationsindsamlingen til denne specialerapport, været i kontakt med en energirådgiver fra Danmarks næststørste
energileverandør SEAS-NVE. På denne måde har jeg kunnet indsamle nogle erfaringsbaserede informationer bl.a. om, hvilken af de i rapporten omtalte bæredygtige tiltag er økonomiskfordelagtige og værd at
investere i.
Da den nye certificeringsordning om bæredygtighed i byggeriet , "DGNB - Danmark ", er med til at understrege, hvor vigtig bæredygtigheden er i moderne byggeri. Jeg finder derfor ordningen meget betydningsfuld og relevant. Jeg har i rapporten belyst ordningen ved bl.a. at tage kontakt til en DGNB - DK konsulent
fra tegnestuen Henning Larsen Architects for at kunne klargøre nogle af certificeringsordningens hovedaspekter .
Der rettes en stor tak til fagkonsulent Per Ebbe Hansson der har ydet til en god vejleding med diskussioner
og supplerende synsvinkler samt anden faglig sparring. Der rettes også en stor tak til vejleder i rapportteknik - Lektor Benne Vagn Jensen, som har ydet med god vejledning under hele processen.
Der skal desuden rettes en tak til energirådgiver fra SEAS-NVE - Poul Leth Lorensen, samt DGNB - konsulent
- Martha Lewis. Begge har været meget hjælpsomme og fleksible, og tog sig tid under informationsindsamlingen til at stille op til interviews.
En sidste tak rettes til Tine Bottrup og Annette Johansen, begge er undervisere ved Københavns Erhvervsakademi. De har under arbejdsprocessen været behjælpelige med diverse emner og problemstillinger.
3
Resumé
Emnevalget i denne specialerapport tager udgangspunkt i moderne boligbyggeri, hvor bæredygtighed vægtes højt som en vigtig parameter.
Driften af bygninger sætter navn under ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i såvel Danmark som i resten af Europa. Eksisterende bygninger og nybyggeri er derfor et vigtigt og omfattende fokusområde i
håndteringen af energi- og klimaudfordringerne. For at opnå et samfund fri for fossile brændsler, må byggeriet bidrage hertil, og bæredygtighed skal derfor være en naturlig tanke igennem procesforløbet.
Det langsigtede mål som resultat af en strategi om reduktion af energiforbruget i bygninger som VK- Regeringen har vedtaget tilbage i 2009 er, at alle nye bygninger i den nærmeste fremtid skal være såkaldt plusenergibygninger, som producerer mere energi, end de forbruger.
Tanken med denne specialerapport er at tage fat i problemet med det enorme energiforbrug i byggesektoren, der en af de store syndere hvad angår den globale klimaproblematik. Det er også vigtigt at redegøre
for den almindelige forbruger, hvorfor det er så vigtigt at tænke bæredygtigt i byggeriet, samt undersøge
og klargøre - hvordan bygherren og boligejeren arbejder målrettet for at nærme sig det ønskede mål opnåelsen af et bæredygtigt boligbyggeri, der er økonomisk og miljømæssigt forsvarligt og sikrer boligen en
stabil salgsværdig de næste mange år .
For at klargøre behovet for at tænke bæredygtigt vil jeg bl.a. undersøge EU's kommende 2015-2020 krav til
nybyggeri, der omfatter alle medlemslande, samt de danske aktører der har haft vigtigt rolle inden for området. Ved hjælp af grundigt research og analyse vil jeg også undersøge, hvilke byggesystemer/materialer
der er mest forsvarlige for miljøet, og hvilke bæredygtige tiltag der er værd at satse på ved opførelsen af
grønt boligbyggeri. På denne måde vil jeg bidrage til at give forbruger og bygherre en informationsvejledning om diverse miljøvenlige byggesystemer og materialer, der kan være et fundamental udgangspunkt for
opnåelsen af bæredygtigt boligbyggeri.
Den nye certificeringsordning om bæredygtighed i byggeriet - "DGNB-Danmark ", der trådte i kraft foråret
2012, er med til at bekræfte nødvendigheden af at informere forbrugerne enkelt og tydeligt om hvor vigtigt
del bæredygtigheden fylder i moderne byggeri.
Efter researchen og analysen samt konsultation med en aktør, der på baggrund af erfaring og fremtidsperspektiv er relevant inden for området , kan det konstateres, at der findes nogle klare økonomiske, tidsmæssige og ikke mindst miljømæssige fordele ved bl.a. at benytte præfabrikerede byggesystemer fremstillet
under kontrollerede/industrialiserede forhold. Alternative byggesystemer/materialer, der ikke er velkendte
i Danmark, er også en oplagt mulighed at benytte. De kan give et rigtig godt resultat når det gælder reducering af energibehovet efter opførelsen. Der findes ligeledes store fordele ved at inddrage bæredygtige tiltag ( herunder - jordvarme, solceller, solfangere og varmegenvindingssystemer) ved grønt boligbyggeri,
hvor man rent faktisk kan opnå store økonomiske besparelser på langt sigt, men dog på kortere tid end
man umiddelbart skulle tro.
4
Abstract
The subject choice for this thesis report is taken from the field of modern housing, where sustainability
rates highly as an important parameter. The running of buildings is responsible for approximately 40% of
the energy consumption in both Denmark and the rest of Europe. This makes existing buildings as well as
new constructions an important area of focus when addressing the issue of energy consumption and climate changes. To develop a society free of fossil fuels, it is necessary that the building industry contributes
to such a development, if it is at all to be achieved. Sustainability must therefore be a natural consideration
throughout the entire building process.
The long term goal, set as a result of a strategy to reduce energy consumption in buildings, adopted by the
VK-government in 2009, requires all new buildings to be, so called, energy plus buildings, i.e. buildings
which produce more energy than they consume.
The aim of this thesis report is to address the problem with massive energy consumption in the building
sector, which is one of the major culprits in causing global climatic problems. It is also important to explain
to the average consumer, why it is so important to consider sustainability in constructions as well as investigating and clarifying how the developer and property owner work ambitiously to attain to the desired
target achievement of sustainable housing, which is both economically and environmentally sound, and at
the same time ensures a stable house value for many years to come.
To make clear the need to think in terms of sustainability, I will examine the future requirements, stated by
the EU 2015-2020, for new construction, which applies to all member states, including Danish actors who
hold an important role in the field of sustainable housing. Through research and analysis I also intend to
determine, which building systems and materials are best suited to achieve environmentally friendly buildings, and to assess which sustainable initiatives are worth investing in when producing green housing.
The new certification system for sustainability in co struction - "DGNB Denmark", which came into effect
during the spring of 2012, confirms the need to explain to consumers, in clear and simple terms, the importance of sustainability in modern housing and construction.
From the research, analysis and consultation with an actor, which in the light of experience and future perspective, is relevant in the field, it can be concluded that there are some clear economical, temporal and
not least environmental benefits to be gained by using prefabricated building systems manufactured under
controlled, industrial conditions. Alternative building systems and materials, which are not yet well known
in Denmark, also provide interesting opportunities, as they have been proven to perform remarkably well,
when it comes to reducing energy consumption in finished buildings. There are also great advantages to be
gained by incorporating sustainability initiatives (as geothermal, solar cells, solar panels, heat recovery systems) into green housing, as it can actually achieve major cost savings in the long run, but in less time than
you might think.
5
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning .................................................................................................................................................. 9
1.1
Initierende problemformulering ...................................................................................................... 10
2.
Hypotese .................................................................................................................................................. 10
3.
Afgrænsning............................................................................................................................................. 10
4.
Metode og fremgangsmåde .................................................................................................................... 11
5.
Bæredygtighed som begreb og helhed ................................................................................................... 12
6.
5.1
Begrebet ........................................................................................................................................... 12
5.2
Helhedsbetragtning .......................................................................................................................... 12
Bæredygtighed i byggeriet ...................................................................................................................... 13
6.1
Hvad forstås med en bæredygtig bolig ? ......................................................................................... 13
6.2
Hvordan kan en bæredygtig bolig opnås? ....................................................................................... 14
6.2.1
6.3
7.
Anbefalinger for energioptimering af nybyggeri i 2010 og 2015 .............................................. 15
Fordele ved bæredygtige boliger ..................................................................................................... 16
Bæredygtig tænkning - et krav som følge af verdens klimaproblemer ................................................... 17
7.1
Internationale tendenser for reducering af bygningers energiforbrug ........................................... 17
7.1.1
EU's klima- og energipakke ....................................................................................................... 18
7.2
Regeringens strategiplan for reduktion af energiforbruget ............................................................ 18
7.3
Bæredygtig certificering................................................................................................................... 19
7.3.1
Interview med DGNB konsulent Martha Lewis ......................................................................... 21
8. Et godt eksempel på bæredygtige boliger (Referenceprojekt) ................................................................ 21
8.2
Boligkoncept .................................................................................................................................... 22
8.3
Bæredygtige indgreb ....................................................................................................................... 22
8.5
Strategi for reducering af energiforbruget ...................................................................................... 23
9. Bæredygtige byggesystemer og materialer ............................................................................................... 24
9.1
Præfabrikerede elementer, komponenter og moduler .................................................................. 24
9.1.1
9.2
Præfabrikerede betonelementer .................................................................................................... 25
9.2.1
9.3
Præfabrikerede klimaskærme .................................................................................................. 25
Connovate's byggesystem i højstyrkebeton ............................................................................ 25
Præfabrikerede stål- og gipsydervægge .......................................................................................... 26
9.3.1
Gyproc THERMOnomic ............................................................................................................. 27
9.3.2
Knauf Danogips's bærende facadesystem ................................................................................ 27
6
9.4
Præfabrikerede facadeelementer i træ ........................................................................................... 28
9.4.1
Storproducent af træelementer i Danmark .............................................................................. 28
9.4.2
Elementoversigt ........................................................................................................................ 29
9.5
Præfabrikerede rumstore moduler ................................................................................................. 30
9.5.1
9.7
Variation i arkitekturen ............................................................................................................. 30
Konkrete fordele - kontra ulemper ved præfabrikation................................................................... 31
9.7.1
Energi og økonomimæssige besparelser med præfabrikation ................................................. 32
9.8
Alternativ produkt- og byggesystem - Isobyg .................................................................................. 32
9.8.1 Reference projekt opbygget med Isobyg ................................................................................. .33
9.9
Alternativ produkt- og byggesystem - YTONG................................................................................. 34
9.10 Egenskabsanalyse af de bæredygtige byggesystemer .................................................................... 35
10. Bæredygtige tiltag.................................................................................................................................... 38
10.1
Grønne tage ..................................................................................................................................... 36
10.2
Jordvarme ........................................................................................................................................ 37
10.3
Solceller ........................................................................................................................................... 39
10.3.1
Ændringer i solcelleordningen ................................................................................................. 40
10.4
Solfanger.......................................................................................................................................... 42
10.5
Ventilationsanlæg med varmegenvinding....................................................................................... 43
11. Interview med professionel energirådgiver fra SEAS-NVE ...................................................................... 44
12. De offentlige aktørers rolle ....................................................................................................................... 44
13. Konklusion ................................................................................................................................................. 45
14. Kildefortegnelse......................................................................................................................................... 47
7
8
1. Indledning
De seneste års globale klimaforandringer er markante, og forskere fra hele verden er i høj grad bekymret
for jordens tilstand, da økosystemet er under hårdt pres.
Dette skyldes bl.a. den enorme forøgelse af verdensbefolkningen de seneste århundreder, men så sandelig
også det stigende CO2 udslip i atmosfæren. Videnskabsmænd har rapporteret, at i løbet af de sidste 100 år
har koncentrationen af drivhusgasser i Antarktis udvist en dramatisk vækst gennem den industrielle tidsalder - en vækst som skyldes den udbredte brug af fossile brændstoffer. Målinger på iskerner viser at koncentrationen af CO2 er steget fra et naturligt niveau på 280-300 ppm, til omkring 390 ppm i 2009. (Center for Is
og Klima, 2012) Det stigende CO2 udslip i atmosfæren har alvorlige konsekvenser og bidrager stærkt til den
globale opvarmning.(Regeringen, 2009 s. 3) Det forpligter derfor alle mennesker til at tænke fremadrettet
og bæredygtigt, og det er virkelig på høje tid at sætte store resurser ind på alle områder, der berører klimaproblematikken.
Faktum er at cirka 40 pct. af energiforbruget såvel i Danmark som i resten af Europa bliver anvendt til drift
af bygninger. Især den eksisterende bygningsmasse er den store synder. (EnergiBYG, 2009 s. 6)
Bygninger har ofte en meget lang levetid og adskiller sig derved fra de fleste andre energiforbrugsområder.
Konsekvenserne af nutidens bygge- og energipolitik rækker således mange år ud i fremtiden. Det er derfor
afgørende, at der træffes langsigtede beslutninger og fortages langsigtede foranstaltninger i form af bæredygtige tiltag, som kan bidrage til en grønnere fremtid i den danske bolig og byggesektor. (Erhvervs- og
Byggestyrelsen, 2009 s. 4)
Da boligbyggeri fylder en stor del af den eksisterende byggemasse, er det vigtigt at sætte fokus på dette
område. Ved opførelsen af større byggerier har de involverede parter oftest erfaringer og bred viden indenfor området og det gør, at de vægter bæredygtigheden højt. Når mindre bygherrer og boligforbrugere
skal til at bygge nye boliger, er deres viden inden for området normalt begrænset. Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på området, så alle kan være med. Mindre bygherrer og boligforbrugere kan dermed
modtage kompetent vejledning med indhold af klare retningslinjer for, hvordan et bæredygtigt resultat kan
opnås.
Som et af de førende lande inden for bæredygtighed i byggeriet er Danmark nød til at være på forkant og
sørge for, at alt nybyggeri udføres energimæssigt forsvarligt, med vægt på bæredygtighed og miljørigtige
tiltag. Dette kan bl.a. opnås ved at benytte nogle bæredygtige byggesystemer som eksempelvis præfabrikerede elementer og moduler der er opbygget af miljørigtige materialer, og under forhold der sikrer reducering af energiforbruget ved produktionen. Alternative byggesystemer med ekstra god isoleringsevne, der
endnu ikke har slået igennem i Danmark, kan også være en god løsning for at opnå et bæredygtig bolig.
Ved opbygning af boliger med lignende byggesystemer kan der for at bidrage til energireduceringen, tilkobles andre bæredygtige tiltag, i form af jordvarme, solceller, solfanger, varmegenvindingssystemer. Disse
tiltag kan gøre boligen stort set selvforsynende, og dermed bidrage til en markant reducering af boligens
energibehov udefra.
Som konsekvens af dette har man i Danmark i foråret 2012 vedtaget en certificeringsordning, der skal klargøre og visualisere bæredygtigheden i nybyggeriet. I den nærmeste fremtid vil reformen sandsynligvis
9
præge de almindelige boligejere og den danske boligmarked markant. Ordningen vil formenligt også bidrage stort til at opnå målet om grønnere byggeri.
1.1 Initierende problemformulering
Behovet at tænke bæredygtigt i almenlighed for at sikre en grønnere fremtid og byggeriets omfattende
energiforbrug frembringer følgende initierende problemformulering:

Hvorfor er det ved nutidens opførelse af nyt boligbyggeri så nødvendigt, at både bygherre og almindelige forbruger har stort fokus på bæredygtigheden, og hvordan kan der opnås et bæredygtigt boligkoncept, som er både økonomisk og miljømæssigt forsvarligt?
For at kunne give en troværdig svar, er det nødvendigt først at svare på følgende spørgsmål:





Hvad er en bæredygtig bolig, og hvilke fordel giver sådan en bolig som helhed?
Hvorfor tænke bæredygtigt som almindelige forbruger?
Hvad findes der af bæredygtige bygesystemer og materieller som med fordel kan praktiseres?
Hvad findes der af bæredygtige tiltag som solceller, solfangere, jordvarme mv. som med fordel kan
inddrages og med hvilke fordele?
Hvilken rolle har de offentlig myndigheder i forbindelse med opførelse af bæredygtigt boligbyggeri,
og hvilke initiativer kan man ønske fra deres side?
2. Hypotese
Den vedtagne bæredygtighedscertificering i 2012, de forventede krav fra bygningsreglementet om at alt
nybyggeri fra 2015 skal fremstå som lavenergibygninger og med endnu skrappere krav fra 2020, kommer
antagelig til at præge de danske boligejere markant og sætte pres på forbrugere og andre relevante aktører, så de tænker mere langsigtet og satser på energioptimerede og grønne løsninger.
3. Afgrænsning
I den nærværende rapport vil jeg gennemgå de væsentligste parametre for bygherre, den almindelige forbruger samt eventuelle entreprenører, så behovet for at have bæredygtighed kan indgår som en naturlig
del af planlægning og udførelse af tidssvarende boligbyggeri. Dette vil være til grundlag for at opnå både
økonomisk fordelagtighed og holdbare løsninger - på kort og på langt sigt.
Jeg vil fokusere på en række byggesystemer, der frem for alt kan anvendes til opbygning af boligernes klimaskærme. Dernæst vil jeg gennemgå en række bæredygtige tiltag som etablering af solceller, jordvarme
og lignende initiativer, der kan være med til at forstærke boligernes bæredygtighedsgrad ved at gøre dem
stort set selvforsynende, hvilket også automatisk vil bidrage til nedsættelse af CO2-forbruget. Hensigten er
at klargøre problematikken og behovet for at tænke bæredygtigt, når man skal projektere og opføre nye
boliger.
10
Af relevante byggesystemer som egner sig til et grønt byggeri, vil jeg fremhæve og analysere forskellige
muligheder, der bl.a. med deres industrielle produktion er velegnet til opførelse af større boligmængder
som rækkehuse eller boligklynger. Ligeledes vil jeg undersøge alternative materialer til klimaskærme, der
pga. deres ekstra høje isoleringsværdig er egnet til enkeltstående huse.
For at komme frem til byggesystemernes og materialernes egnethed, vil jeg bl.a. undersøge produktion,
montage og tilsvarende fordele og ulemper iht. tid, økonomi, kvalitet og miljøvenlighed.
4. Metode og fremgangsmåde
For at sikre en struktureret arbejdsproces gennem projektets forløb og udarbejde en troværdig rapport,
anvendes der konkrete metodikker for vidensindsamling, illustreret i diagram 4.1. Viden indsamles via anvisninger, bekendtgørelser som Bygningsreglementet 2010, sekundærdata, faglitteratur i form af relevante
bøger, tidsskrifter, videnskabelige artikler, publikationer, rapporter og kilder der praktiserer lignende
aspekter. Der fortages også en informationsindsamling fra en relevante aktør i energioptimeringssektoren
og bæredygtighedsområdet.
Grundlæggende er der fire vigtige elementer og en række koblinger herimellem, hvilket ses i nærværende
figur 4.1.
Figur 4.1 - Vidensproduktionens hovedelementer og arbejdsgang. [Andersen, 2009]
I rapporten vil der indgå et referenceprojekt hvor bæredygtigheden er højtvægtet og hvor projektet beskriver og visualiserer opførelsen af boligbyggerier med anvendelse af miljøbevidste byggesystemer samt bæredygtige tiltag og foranstaltninger. Projektet vil bidrage til at give et realistisk indblik i praksis, også set i
lyset af at projektet er tænkt certificeret for bæredygtighedsgrad hos DGNB - Danmark, så den fremstå som
den første boligkoncept i Danmark.
Efter en grundig research og analyse af de omtalte emner, er det vigtigt at komme frem til et realistisk resultat, der kan anvendes som en informationsvejledning og gør sig behjælpelig for den enkelte forbruger,
bygherre og andre relevante aktør, der ønsker at opføre et miljørigtigt og økonomisk forsvarligt boligbyggeri.
11
5. Bæredygtighed som begreb og helhed
5.1 Begrebet
Begrebet bæredygtighed anvendes i forskellige forbindelser, hvilket gør det meget diffust. Denne faktor
betyder også, at definitionen varierer alt efter i hvilken sammenhæng det anvendes. Defineret bredt handler det om at strukturere den menneskelige handlingsproces på jordkloden. Der skal være plads til samfundets og borgernes behov nu og i fremtiden, samtidigt med at der er fokus på at bevare naturen som helhed.
Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og
miljø både nu og i den fjerne fremtid. Med ordene fra Brundtlandrapporten1 fra 1987 er bæredygtighed
følgende:
"En udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers
muligheder for at opfylde deres behov i fare" [Europa.eu, 2011]
5.2 Helhedsbetragtning
Bæredygtighed er en helhedsbetragtning, der vurderes ud fra livscyklusforløbet. I den forbindelse er der tre
aspekter, som skal tilgodeses; Det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt.
Ved opførelse af byggerier dækker aspekterne hele livscyklussen, fra køb af byggegrund til fremstilling af
byggematerialer, opførelse af byggeriet, drift og vedligeholdelse, nedrivning, bortskaffelse og recirkulering.
Figur 5.1 og 5.2 visualiserer hvordan de tre aspekter fremstå i forhold til hinanden og hvilke vigtige emner
de repræsenterer.
Figur 5.1 Illustrerer, hvordan bæredygtighed fremkommer af
de tre aspekter miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
(Green Building Council Denmark,
2012)
6. Bæredygtighed
i byggeriet
Figur 5.2 Definition af bæredygtigheden i byggeriet, hvor de tre
hovedaspekter er opstellet med tilhørende underpunkter (Green
Building Council Denmark, 2012)
2
"United Nations Framework Convention on Climate Change - en FN-konvention, der blev vedtaget under miljøkonference, i Rio de Janeiro i 1992.
12
6. Bæredygtighed i byggeriet
Der findes mange direkte miljøpåvirkninger i sammenhæng med opførelse, drift, nedrivning og bortskaffelse af et byggeri. Byggeriets energiforbrug igennem hele dens livscyklus er enormt, og skal tages i betragtning i kampen for at opnå en grønnere fremtid.
En grundlæggende del af bæredygtigheden i byggeriet er, at der eksisterer fremtidssikring og værdistabilitet over byggeriets levetid. For at sikre det må byggeriet være projekteret og opført miljømæssigt korrekt.
Ligeledes må byggeriet være disponeret med fleksibilitet, så det kan bruges af andre end den oprindelige
tænkte bruger samtidig med at være planlagt, så det kan nedrives og genbruges.
Driftsressourcer af byggeriet optager en stor rolle. Hvis man antager, at en bygning har en levetid på ca.
80 - 100 år, er det vigtigt at bygge kvalitets- og miljømæssigt forsvarligt for at kunne opnå et lavt ressourceforbrug. Dette kan opnås ved bl.a. at anvende nogle miljøforsvarlige materialer og byggesystemer kombineret med nogle bæredygtige indgreb.
Indeklimaet er vigtig for brugerne, og skal derfor være komfortabelt hvor de anvendte byggematerialer
skal være materialer, der forurener mindst muligt og som har den mindste sundhedsmæssige skadelige
virkning for forbruger og miljø.(Det Økologiske Råd-Madsen, 2006 s. 20)
6.1 Hvad forstås med en bæredygtig bolig ?
Det første skridt mod opnåelsen af en bæredygtig bolig er at gennemtænke bygningens beliggenhed på den
aktuelle byggegrund, så boligen får optimal udnyttelse af solenergien. At sørge for nødvendigt tagudhæng
mod syd og vest er vigtigt så overophedning undgås i sommerhalvåret, og omvendt at man kan får glade af
den velvarende energi solen har, under vinterhalvåret . Facadevinduesarealer med energimæssigt korrekt
lysindfald bidrager alene til et godt indeklima, hvor resurserne til opvarmning og nedkøling af bygningen
reduceres alene på grund af logistikken.
I en bæredygtig bolig er der oftest anvendt nogle miljørigtige materialer og byggemetoder, samtidig med at
der er gjort en række forskellige tiltag for at formindske energiforbruget og spare penge i driftsomkostningerne. Lignende boligkoncept vil i nutidens Danmark fremstå som såkaldt lavenergibygning, der er velisoleret og udført med et byggesystem der markant minimerer kuldebroer. De medfører unødvendige varmetab. (2007),s. 5) Det er også vigtigt at tage højde for hvordan byggematerialerne er blevet fremstillet,
transporteret samt måden hvorpå de anvendes i huset og vedligeholdes. Oftest vil der involveres alternative opvarmningsmetodikker for at reducere energiforbruget. Disse kan være alt fra jord- og solvarmeanlæg
til varmepumper og genanvendelses ventilationssystemer. Der kan også opnås energireduceringer ved at
mindske forbruget af vand ved at genbruge regnvand til toiletskyl eller tøjvask. (SEAS-NVE, 2012)
Ved nedrivning af byggeriet skal størstedelen af de anvendte materieller kunne genbruges eller bortskaffes
med minimal energianvendelse og andre former for belastning af miljøet – eksempelvis, hvis de efterlader
stoffer, der ikke kan nedbrydes. Samtidig skal de nedrevne materialer ikke være sundhedsmæssigt skadelige for de beskæftigede arbejdsgrupper. (2012)
13
6.2 Hvordan kan en bæredygtig bolig opnås?
Passivhuse kan være et forbillede på vejen mod en bæredygtig bolig. Selve
huskonceptet er bæredygtigt i sig selv på grund af de enorme besparelser
på energiregningen ved bl.a. anvendelsen af vedvarende energi. Hvis man
går ud fra et beregningseksempel på 100 m2 med et varmeforbrug på
maks. 15 kWh/m2/år og et totalenergiforbrug på 42 kWh/m2/år, så sparer
man 500 liter fyringsolie og 1.300 kg CO2 per år i forhold til en standard
Figur 6.1 Viser effektiviteten ved passivhuse
dansk nybygning. (Råd, 2007)s. 11)
(2007)s.10)
Den ultimative bæredygtighed tilkommer, når man ved opførelsen af et passivhhus også inddrager nogle
bæredygtige tiltag der kan forsyne husets energibehov. Lignende initiativer kan være systemer med solceller - solfanger, jordvarme eller varmegenvindingsventilation. Alle (Råd, 2007)
Der findes flere måder at opnå et bæredygtig bolig på, alt afhængig af bæredygtighedens grad og prioritering. Dog er der nogle grundlæggende betingelser som man ikke kan komme udenom.
10 grundbetingelser for et bæredygtigt byggeri:
1. Energiforbruget skal holdes
lavt ved anvendelse af vedvarende energi.
6. Bygningers indbyrdes forhold skal sikre gode sociale
muligheder
2. Vandforbruget skal være
lavt, ved bl.a. genanvendelse
regnvand.
7. Materialevalget skal afspejle lavt energiforbrug ved
produktion og brug og afpasses, så genbrug og bortskaffelse af brugte byggematerialer lettes.
3. Bygninger skal planlægges
og placeres, så transportbehov minimeres
4. Bygninger skal placeres, så
bæredygtige transportmidler
favoriseres - gang, cykel og
energieffektiv kollektiv trafik
9. Bygningen skal være velisoleret med passende byggesystemer, der minimerer kuldebroer og varme tab
10. Lysforholdene i bygninger
skal være gode, både for at
spare elektricitet og give gode indeklimaforhold
8. Bygninger skal konstrueres
korrekt, være fleksible og
være lette at vedligeholde og
renovere på en bæredygtig
måde
5. Der må ikke anvendes skadelige kemikalier
(Det Økologiske Råd-Madsen, 2006),s. 2) / (SEAS-NVE, 2012)
14
Bilag 1.
6.2.1 Anbefalinger for energioptimering af nybyggeri i 2010 og 2015
Storproducenten af isolering - Rockwool, har opsummeret Bygningsreglementets krav til nybyggeri for
2010 og 2015 (krav til lavenergibyggerier), og derefter udarbejdet en vejledning til forbrugeren om, hvad
der grundlægende skal til for at kunne overholde energirammen som er krav til alt nybyggeri. På figurer 6.2
og 6.3 visualiseres følgende krav:
Figur 6.2 Rockwool anbefalede isoleringstykkelser 2010 (Rockwool, 2012)
Figur 6.3 Rockwool anbefalede isoleringstykkelser 2015 (Rockwool, 2012)
15
6.3 Fordele ved bæredygtige boliger
Der findes mange fordele ved at bygge og bo bæredygtigt. Med tanke på globale klimaproblematikker og
udsigterne af en usikker fremtid, hvor energipriserne vil stige oftere og markant, kan man ved at bo bæredygtigt i eks. vis et lavenergihus, være med til at gøre en forskel for at opnå en grønnere fremtid og samtidigt sikre sig en tryg boligadfærd med balance i totaløkonomien i mange år. (ISO-BYG, 2012)
En bæredygtig bolig med lav energiforbrug er bl.a. billigere i drift, nemmere at vedligeholde og har et bedre
indeklima, det gør boligen mere attraktiv at udleje og sælge. (Green Building Council Denmark, 2011) Lignende boliger kommer utvivlsom til at bevare værdien i mange år især i lyset af kommende EU- stramninger om at bygge lavenergiboliger i 2015 og såkaldte plusboliger i 2020. (BR-2010) Den bæredygtige certificeringsordning af nybyggeri som i Danmark er trådt i kraft foråret 2012 vil utvivlsomt gå i samme retning.
(2012)
Ud over at det er godt for miljøet og der er fordele for den enkelte boligejer, så sparer hele samfundet også
penge ved at bygge bæredygtigt. Dette set i lyset af, at boliger og andre bygninger bruger, mens de bliver
bygget og efter at de er taget i brug, over 40 pct. af Danmarks energiforbrug, hvilket også svarer til en årlig
udgift på godt 50 mia. kr. Kan der spares blot 20 procent på energiforbruget, vil man kunne spare 10 mia.
kr. om året, når investeringer til sparetiltag er afskrevet. Byggesektoren har vurderet, at det er realistisk at
nedsætte driftsenergiforbruget med 50 procent (Akademisk Arkitektforening • Bygherreforeningen, 2004)
Som det ses i nærværende figur 6.3, bevarer
en ”grøn” ejendom sin værdi også i
fremtiden. Figuren viser at jo bedre energitilstand et hus har, desto højre er m2- prisen.
Villaer med energimærke A bliver således
handlet til priser, der er langt højre end priser
for huse med energimærke G. (Bolignyheder,
2011)
Figur 6.4 visualiserer kvm prisen for boliger med forskellige energimærker
(Bolignyheder, 2011)
16
7. Bæredygtig tænkning - et krav som følge af verdens klimaproblemer
Det stigende CO2-udslip i atmosfæren medfører alvorlige konsekvenser
og bidrager i betydeligt grad til den
globale opvarmning. Det forpligter
derfor alle mennesker til at tænke
fremadrettet og bæredygtigt, og det
er virkelig på høje tid at sætte store
resurser ind på alle områder, der
berører klimaproblematikken.
Figur 7.1 illustrerer med stor tydelighed problemets omfang hvor eksempelvis forbruget af kul er steget drastisk fra 1945 - 2010 .
Figur 7.1 Det globale CO2 udslip fra afbrænding af fossile brændstoffer og cement produktion fra 1750 til 2002. Kilde: The Carbon Dioxide Information Analysis Center.
7.1 Internationale tendenser for reducering af bygningers energiforbrug
Der har i nyere tid været adskillige bestræbelser for at arbejde målrettet for håndteringen af klimaproblematikken med bl.a. nedsættelsen af bygningers energiforbrug . Nogle af de mest vedkendte er på den globale front "Kyoto-aftalen" (1997), og i Europa - EU`s klima- og energipakke(2008).
"Kyoto-aftalen" blev indgået den 11.december 1997 i Kyoto, Japan. Traktaten har til formål at beskytte
jordens klima, og er en videreførelse af FN- konventionen (UNFCCC)2. Aftalen indebærer, at det globale
udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012.
Ifølge "Kyoto-protokollen" skal EU 15 som helhed reducere udledningen af drivhusgasser med 8 %. I den
interne fordeling mellem de 15 lande har Danmark påtaget sig en reduktionsforpligtelse på 21 % i gennemsnit i perioden 2008 –2012 i forhold til 1990. Den indgående traktat blev i 2009 ratificeret3 og har siden på
verdensplan været et grundlæggende værktøj i kampen for at reducere CO2 udslippet. (Miljøministeriet,
2
"United Nations Framework Convention on Climate Change - en FN-konvention, der blev vedtaget under miljøkonference, i Rio de Janeiro i 1992.
3
er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.
17
2009) Med EU som drivekraft har der siden indgåelsen af aftalen, været udarbejdet nogle klare strategiplaner om, hvordan man skulle gribe klimaproblematikken an.
7.1.1 EU's klima- og energipakke
EU Kommissionen fremlagde i februar 2008 et forslag til en omfattende energi- og klimapakke, og pakken
trådte i kraft december 2008. Pakken omfatter forslag til vejledninger om omlægning af CO2- kvotesystemet, hvilket vil indvirke afgørende på effekten for bygningers energiforbrug.(EnergiBYG, 2009 s. 13)
Absolutter som gjorde sig markante var bl.a. kravet om 20 % vedvarende energi i EU i 2020, en relativ satsning det stigende energiforbrug taget i betragtning. (EnergiBYG, 2009 s. 13) Ligeledes kravet om 20 % hhv.
30 % reduktion af udledningen af drivhusgasser i EU i forhold til 1990 sætter fokus på bygningerne, idet
omfattende energibesparelser på det område vil gøre det betydeligt lettere at nå reduktionsmålet i 2020.
(EnergiBYG, 2009 s. 13)
Generelle EU krav til byggeriet som en del af strategien til at nå målet i 2020 og derefter.





Efter 2020 skal alt nybyggeri være "tæt på" energineutralt.
Energien i de nye bygninger skal i stor udstrækning komme fra vedvarende energi.
Samme regler kommer til at gælde for alt offentligt byggeri efter 2018.
Komponenter (Tag, vinduer etc.) brugt til renovering af eksisterende bygninger
skal fremover leve op til EU's minimumstandarder for energieffektivitet.
Ved omfattende ombygning eller modernisering af eksisterende bygninger skal
der som udgangspunkt laves en komplet energirenovering. (BR-2010)
7.2 Regeringens strategiplan for reduktion af energiforbruget
- VK regeringen April 2009
” Verden står over for store udfordringer på energi- og klimaområdet. Der er
øget global efterspørgsel efter fossile brændsler, usikre forsyningsveje, klimaændringer som følge af CO2- udledning og udsigten til stigende energibesparelser. For at sikre et velfungerende, sikker og stabilt samfund og bidrage til en
grønnere verden er det regeringens ambition, at Danmark på længere sigt skal
være uafhængig af fossile energikilder. ” (Regeringen, April, 2009 s. 5)
18
Som resultat af VK- regeringens strategiplan for reduktion af energiforbruget af bygninger, blev der den 21.
februar 2008 indgået en aftale ved et bredt flertal i det danske Folketing, om markante stramninger ved
opførelsen af nybyggeri. (Regeringen, April, 2009 s. 6)
Aftalen indeholder en stramning af kravene til nye bygningers energiforbrug med mindst 25 % i 2010, med
mindst 50 % i 2015 og med mindst 75 % i 2020 i forhold til energikravene fra 2006. Som helhed er målsætningen at i 2020 skal vedvarende energi udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug i Danmark. Nærværende figur 7.2 visualiser de stigende krav til energieffektivisering i nyopførte huse.
Figur 7.2 Energitrappen – vejen til bedre bygninger, (NCC, 2012)
7.3 Bæredygtig certificering
I 2012 er i Danmark et certificeringssystem for bæredygtighed i byggeriet for alvor trådt i kraft. Systemet
blev indført af det danske Green Building Council 4, efter at have arbejdet intenst med 4 mulige systemer i
sommeren og efteråret 2010 for at klarlægge, hvilket certificeringssystem, der vil være mest hensigtsmæssigt som model for en udgave tilpasset de danske forhold i byggesektoren.(Sevel, 2011 s. 29-30) Bestyrelsen
af DK-GBC traf valget af det tyske målesystem DGNB, som skal være det officielle målsystem i Danmark
under navnet DGNB - Danmark. (Green Building Council Denmark, 2012) Den tyske DGNB- system blev foretrukket i forhold til en række mere velkendte og praktiserede på de danske marked, som den amerikanske Leed, engelske - Breeam og den Franske - HQE.
4
DK-GBC er en uafhængig non profit organisation og fungerer som et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri.
19
Systemet blev lanceret på en konference torsdag den 24. maj 2012. Via en række pilotcertificeringer af
nybyggede kontorhuse blev systemet praktiseret og dermed testet for første gang i Danmark.
Baggrunden for indførelsen af systemet er, at det vil være nemmere for ejendomskøbere, investorer, lejere
og finansieringspartnere, hvis der er et fælles system, som man kan certificere efter, når man vil vide, hvor
bæredygtig eller “grøn” en ejendom er. I første omgang vil systemet praktiseres ved certificeringen af nye
kontorer og erhvervsbyggerier, men I løbet af 2012 og 2013 vil der blive lanceret DGNB- Danmark for andre
bygningskategorier. Således skal på sigt alle former for byggerier kunne gennemgå denne certificeringsreform. (Denmark, 2012)
Formålet med ordningen er også i fremtiden at give den aktuelle certificerede ejendom en mere klar og
realistisk salgs- eller lejepris. Undersøgelser fra USA i marts 2009 viser, at certificerede grønne ejendomme
har 2,8 procent højere leje, samt 16,5 procent højere salgspris i forhold til ikke-certificerede ejendomme.
(Pedersen, Morten Larsen og Andreas, 2009) Noget som viser at certificeringsordningen er kommet for at
blive og vil være en succes.
DGNB- Denmark en bæredygtig ordning er særlig karakteriseret ved, at systemet ser på alle bæredygtighedsaspekter i analysen - både det sociale, det økonomiske og klimaet, visualiseret på figur 7.3
Figur 7.3 DGNB- Danmark - bæredygtighedsaspekter
fordelt i procentdel (DK-GBC, 2012)
20
Certificeringsordningen
praktiseres i dag i mange
lande såvel som i Europa
men også over hele verden. (2012) Nærværende
figur 7.4 viser praktiseringen af ordningen på
globalplan
Figur 7.4 DGNB - (DK-GBC, 2012)
7.3.1 Interview med DGNB konsulent Martha Lewis
Der blev under analyseprocessen fortaget en interview med DGNB konsulent - Martha Lewis. Formålet med
interviewet var at afklare nogle grundlæggende og aktuelle emner inden for certificeringsordningen, så
nuværende og potentielle boligforbrugere kan få en bredere viden om ordningen. Det var også vigtigt at
høre en konsulents opfattelse af, om certificeringsordningen kan have nogle markante konsekvenser på
den eksisterende boligmasse. (Interviewet med Martha Lewis er vedlagt som bilag.)
8. Et godt eksempel på bæredygtige boliger (Referenceprojekt)
Projektet "NYBYGGERNE" ved Næstved, er et godt
forbillede, hvad opnåelse af bæredygtige boligklynger
angår.
Boligprojektet er tænkt opbyget af nogle bæredygtige
byggesystemer og materialer der vil gør konceptet ekstra miljøvenlig og energiforsvarlig, samtidig med at
overholde "2020" kravene og fremstå som den første
DGNB- certificeret boligprojekt i Danmark.
Projektet blev vundet ved konkurrence af arkitektvirksomheden Henning Larsen Architects. Den 25.08.2012
blev programmet lanceret i Næstved, med fokus på at
gøre kommunens borgere opmærksom på, at bæredygtige boliger både kan være en arkitektonisk oplevelse
samt miljørigtige og økonomisk forsvarlige.
(KommuneNæstved, 2012)
Figur 8.1 og 8.2 Visualisering af nybyggernes boligkoncept. (HenningLarsenArchitects, 2012)
21
8.2 Boligkoncept
Bebyggelsen er sammensat som klynger, hvor hvert af dem bestå af fire boliger med varierende højder og
opholdarealer. Klyngerne er tænkt opbygget af fleksible præfabrikerede moduler og elementer der kan
sammensættes på forskellige vis, alt efter forbrugernes ønsker og behov. I projektet er der lagt ekstra fokus
på dagslyset, da dagslyset er en meget vigtig faktor ved opnåelsen af et energivenligt byggeri. Husene er
placeret på matriklen så de ikke skygger for hinanden, samtidig med at de store glaspartier i facaderne tillader dagslyset at komme langt ind i bygningen. Det relativt store udhæng vil sørge for, at sollyset bliver
tilbageholdt i de varme timer under sommerhalvåret, og omvendt vil lysstrålerne kunne komme langt ind i
boligen under vinterhalvåret hvor solen stå lavt på himlen.
Da der stilles krav at boligerne skal være tilgængelige for alle, gør de af kommunen afsatte økonomiske
rammer, at de nøglefærdige ejerboliger maksimalt må koste - DKK 2,5 millioner for 150 kvm. inklusiv andel
i fælles bygninger, installationer og arealer samt byggegrund, byggemodning og honorar til rådgivere.
(KommuneNæstved, 2012)
8.3 Bæredygtige indgreb
For at energioptimere klyngehusene, så de bliver lavenergiboliger der kan overholde kravene i BR2020, har
man grundigt overvejet en række bæredygtige indgreb der er meget grundlæggende og forholdsvis enkle
at foretage i en tidlig projekteringsfase.
Der er lagt stor vægt på følgende områder:
Figur 8.3 Illustrerer foretagne bæredygtige indgreb
(HenningLarsenArchitects, 2012 s. 28 -32)
22
8.5 Strategi for reducering af energiforbruget
Figur 8.4 Illustrerer vejen frem mod lavenergibolig
Det er et faktum at op til 80% af energiforbruget låses i designet af bygningen.(HenningLarsenArchitects,
2012 s. 56) Ved at vægte disse aspekter højt får man et godt udgangspunkt for at komme frem til et lavenergibolig der overholder BR2020.
Reducere – Facade- og tagdesign
- Vinduesarealer med udhæng mod syd udnytter den lave passive solvarme om
vinteren
- Udhæng reducerer direkte solindfald og overophedning om sommeren
- Dagslyset når dybt ind i bygningen
- Grønt tag isolerer om vinteren og køler om sommeren
Reducere - Dagslys og vinduer
- Strategisk størrelse og placering af vinduer sikrer et godt dagslys og reducerer
brugen af elektrisk belysning
- Lav U-værdig på vinduerne giver en god isoleringseffekt
- Høj G-faktor der sikrer optimal indtrængning af solvarmen samt god farvegengivelse
Optimere - Mekanisk ventilation
- Centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding giver i forhold til gasforbrug til
opvarmning af den udluftede luft en besparelse på godt 5000 kWh/år eller ca.
3.600 kr/år i en velisoleret og lufttæt hus på ca. 140 m2 (Videncenter for
energibesparelser i bygninger, 2013)
- Åndbare materialer som kan optage og afgive fugt så behovet for mekanisk ventilation reduceres
Optimere - Opvarmning
- Ved gulvvarme kan store arealer varmes op med en halv fremløbstemperatur
- Termisk masse af beton holder længe på varmen
Producere - Forsyning
- Solfangere
- Solceller
8.6
Økonomi
- Jordvarme
Figur 8.5 (HenningLarsenArchitects, 2012 s. 57)
Lavenergiboliger med "Nybyggernes" karakterer, der overholder BR 2020 kravene, vil på sigt uden tvivl give
store økonomiske besparelser på el - og varmeregningen. Husene har samtidig alle forudsætninger for at
holde en høj ejendomsværdi ved at være attraktive på boligmarkedet.
23
9. Bæredygtige byggesystemer og materialer
Som det fremstå i den nærværende referenceprojekt - "NYBYGGERNE" ved Næstved er kombinationen af
bæredygtige byggesystemer og materialer en vigtig parameter i strukturen af et bæredygtigt boligbyggeri.
For at opnå en passende bæredygtighedsgrad kan man med fordel kombinere miljøvenlige materialer og
fremmelige byggesystemer.
Industrialiseringen af elementer, komponenter og moduler bidrager til en masseproduktion med væsentligt
mindre energi- og resurseforbrug end den traditionelle byggemetode, hvor langt den største del af arbejdet
udføres på en byggeplads.(2009)s. 70) Industrialiseringen er tilsvarende en naturlig og fremgangsrig parameter i innovationsprocessen, som finder sted i den danske byggesektor gennem de seneste mange år.
Ved at opbygge lignende industrialiserede elementer med nogle miljøforsvarlige materialer, optimere dem
så der opnås en god isoleringseffekt samt, at man undgår enhver form for kuldebroer, kan man opnå et
bæredygtigt byggesystem, der med fordel kan benyttes ved opførelsen af grønt boligbyggeri. For at opnå
en optimal bæredygtigeffekt er det vigtigt at gennemtænke og udvælge lokale leverandører af lignende
byggesystemer med beliggenhed inden for en rimelig afstand. Dette vil automatisk formindske CO2 udslippet under transportdelen. (2009)
9.1 Præfabrikerede elementer, komponenter og moduler
Under de seneste række år har præfabrikerede elementer udviklet sig på mange fronter og har med bl.a.
teknologiens udvikling kunnet tilbyde arkitekturen et meget mere varieret udseende. Der er tilsvarende
også kommet flere former for præfabrikerede elementer, moduler og komponenter som - fundamenter,
klimaskærme, dæk, indervægge, tagkassetter, badekabiner, trapper og altaner. Alle kan med fordel blive
industrielt produceret i lukkede fabrikshaller, hvor det efterfølgende hurtigt bliver monteret på en konkret
byggeplads.
Figur 9.1. Innovation i byggematerialebranchen – seks cases
(Søren Wandahl, s. 11)
24
9.1.1 Præfabrikerede klimaskærme
Variationen af industrialiserede klimaskærme er enorm. Der findes rigtig mange valgmuligheder, når man vil anvende præfabrikerede klimaskærme i nybyggeri. En præfab- klimaskærm består ofte af ydervæg, der inkluderer vinduer og
døre. Afhængig af projektkategorien kan der vælges diverse konstruktionsopbygninger, typisk vil dog et klimaskærmen være opbygget af beton-, træ - ståleller glaselementer. Forskellen med træ som materiale er, at træ har den særlige egenskab, at det binder CO2. Dvs. benytter man træ i byggeri, lagrer man
CO2 i meget store mængder. Det bevirker derfor, at træbyggeri bliver så godt
Figur 9.2. Illustrer Præfabrikerede klimasom CO2-neutralt i hele byggeriets livscyklus, modsat f.eks. stål og beskærme (Søren Wandahl, s. 11)
ton.(Scandibyg, 2012).
9.2 Præfabrikerede betonelementer
Præfabrikerede betonelementer bliver oftest anvendt i større byggesager. Man kan dog også anvende betonelementer til mindre boligbyggerier, herunder - familiehuse, typehuse, rækkehuse og boligklynger.
Der findes grundlægende to forskellige typer betonklimaskærme. Det ene er opbygget som massivt element, og det andet som såkaldt sandwichelement. Sandwichelementerne fås med isoleringstykkelser op til
250 mm afhængig af producent og anvendelseskategori. Med kombination af de 250 mm isolering, en betonforplade på 65 mm og en bagplade af beton mellem 105-135 mm, afhængig af krav til bæreevne, kan
man opnå en U-værdi på 0,15 W/m²K ,hvilket svarer til en relativ god isoleringseffekt. (2012)
Med henblik på at producere og bygge miljøvenligt og reducere energiforbruget i den aktuelle bolig er dette byggesystem en god mulighed. Den miljøvenlige fremstillingsproces sikrer også en bæredygtigt produktion af elementerne. Det er nemlig sådan, at betonelementer bliver produceret af naturlige materialer som
sten, sand, vand og kalk. Dertil bliver biprodukter og affald fra andre industrier, som flyveaske og mikrosilica5 anvendt. Betonproduktionen er heller ikke afhængig af oliebaserede produkter, så kemikalier, gasser og
andre stoffer bliver ikke lækket fra elementerne og på denne måde sikres en minimal miljøpåvirkning .
9.2.1 Connovate's byggesystem i højstyrkebeton
En af Danmarks førende arkitektvirksomhed - "Arkitema Architects" , har igennem længere tid haft fokus på
præfabrikerede elementer og involveret dette med stort succes i deres byggeprojekter. Virksomheden har
udviklet en afdeling "Arkitema Præfab", der udelukkende beskæftiger sig med aspekter, der berører området.
5
Biprodukt ved fremstilling af legeringsmetallet ferrosilicium. Mikrosilica består af siliciumdioxids partikler med en
gennemsnitlig diameter på 0,0001 mm. Anvendes især til beton, hvor de fine partikler dels kan fylde hulrummene
mellem de ca. 100 gange større cementkorn.
25
I samarbejde med andre partnere har Arkitema i 2010 udviklet et
ny byggesystem i højstyrkebeton. Projektet har været støttet af
Byggeriets Innovation- Realdania 6og har haft som mål at udvikle
et bæredygtigt system som der er modulært. Der har været fokus
på, at systemet er opbygget af affaldsprodukter i produktion (flyveaske og glas fibre), har lavt CO2- forbrug ved produktion og
transport, der er fleksibelt og rationelt i brug, statiskstærkt og let,
uden nogle kuldebroer og med meget højt isoleringsniveau i forhold til vægtykkelse. (Boligbyg, 2012) Det har lykkes for partnerne
at udvikle et stærkt betonelement, der med en god isoleringseffekt og uden kuldebroer kan overholde kravene til energiklasse 1
med en tykkelse af elementet på kun 250 mm mod de 500-600
mm for traditionelle klimaskærme. (Arkitema, 2010)
Figur 9.3 og 9.4 visualiserer en arkitektegnet villa,
opbygget af den nye Connovate - byggesstem med
højstyrkebeton (Arkitema Architects, 2012)
Nærværende figur 9.3 visualiserer en energibevist villa designet af Arkitema. Villaen er udelukkende opbygget højstyrkebeton. Både terrændæk, vægge og tagmoduler er lavet i lavenergi sandwichelementer af
Connovate byggesystem. Det nye byggesystem er et stærkt gennembrud på vejen til at bygge bæredygtigt
og betyder, at man kan bygge lavenergibyggerier også af betonelementer. Desuden tillader metoden, at
man får ekstra m2 ud af det samlede bruttoareal. Produktet markedsføres af producenten – Connovate,
der består af henholdsvis Ambercon, Contec7 og Arkitema. (Innovationsradar, 2013)
Byggesystemet i højstyrkebeton er bl.a. pga. sine gode isoleringsegenskaber velegnet til de fleste former for
boligbyggerier, fra rækkehuse til klynger, samt enkeltstående villaer som det ses i nærværende projekt. Da
elementerne leveres som præfab, vil dog de største økonomiske besparelser indhentes ved opførelsen af
større boligmængder, hvor der er et flertal gentagelser af elementerne.
9.3 Præfabrikerede stål- og gipsydervægge
Storproducenter som Knauf Danogips og Gyproc har igennem længere tid udviklet deres stål og gipssystemer, så de egner sig til diverse præfabrikerede bygningsdele. Der kan i dag tilbydes forskellige former for
løsninger, alt fra gipsvægge og loftsystemer til facade og dæksystemer.
Variationen af klimaskærme er stort, og ydervæggene kan anvendes både som bærende struktur og som
aptering i form af udfyldende eller påhængte facadeelementer, der kan kombineres med alle former for
facadebeklædninger.
Disse systemer kan betragtes som bæredygtige på mange fronter. Ikke alene på grund af de industrielt
fremstillede komponenter, der medfører effektivisering med mindre energi- og resursespild samt reducering af fejl, mangler og materielspild, men også på grund af den høje vægtning af materialernes miljøforsvarlighed igennem deres livscyklus. Bæredygtigheden i materialerne er stor, da råvarerne i gipspladen
består af mere end 50 pct. genbrugs- og restmaterialer. Der bliver desuden ved produktionen af dem opnået genindvinding af varme og reducering af vand. Effektive processer, der nedbringer energiforbrug og ud6
7
En velgørende virksomhed der er organiseret som en forening, og arbejder på basis af investeringer fra investorer
A company based on a unique binder technology for use in high strength concrete
26
ledning.
Produktionen af stålprofiler er også effektiviseret ved indførelsen af den patenterede ERGOStål- teknologi8.
Metoden bevirker at stålprofilerne opnår høje styrkemæssige egenskaber, samtidig med en besparelse på
råmaterialedelen, hvilket er til stor gavn for miljøet. (Gyproc)
9.3.1 Gyproc THERMOnomic
Systemet består af et sortiment af stålprofiler og tilbehør for lette
ydervægge og egner sig til ikke bærende ydervægge og anvendes
oftest som udfyldningsvægge i både let og tungt etagebyggeri,
typisk hvor råhuset er opbygget af et bjælke/søjle- bærende system. Der eksisterer tilsvarende et lignende bærende system til
opførelse af bærende ydervægge.
Ydervæggene er opbygget med regler og skinner i bredderne
145-245 mm, der er slidsede på kroppen for at minimere varmeledningsevnen.
Fig. 9.5 Gyproc THERMOnomic - Ydervæg med
stålsystem
Der er monteret et dampspærre på den varme side. Indvendig beklædning vil oftest være 2 lag gipsplader af
en art, afhængig af brandkrav. Udvendig vil beklædningen være vindtæt, vandafvisende og diffusionsåben
afdækning. Den består normalt af en imprægneret gipsplade (Glasroc Hydro Storm GHSE Ergo ).
For at få plads til mere isolering, er der desuden mulighed for at komplettere såvel indvendig som udvendig, med så kaldte Z-profiler. Ved at gøre dette kan man let opnå en ydervæg med en rigtig god U-værdi,
der opfylder de skærpede krav om lavenergibyggeri fra 2015. (2012)
Systemet er velegnet til fremstilling af præfabrikerede ydervægselementer, der kan fremstilles under kontrollerede forhold i en lukket produktionshal, og dernæst hurtig kan monteres på en byggeplads. Samtidig
er der sikret grundig kvalitetssikring af produktionen og unødvendige tekniske fejl, der kræver ekstra resurser. Det giver potentiale for en hurtig lukning af facaderne uden nogen form for fugtskader samtidig med
at de miljømæssige aspekter er i fokus. (2012)
9.3.2 Knauf Danogips's bærende facadesystem
Tilsvarende Cyproc's ydervægsystem - THERMOnomic har storproducenten Knauf Danogips udviklet et lignede sortiment af
stålprofiler, som er velegnet til præfabrikation af ydervægselementer.
Figur 9.6 (Knauf Danogips, 2012)
8
Betegnelsen for en delproces, hvor man præger (embosserer) det råmateriale som efterfølgende rulleformes og
bliver tilstålprofiler
27
Ydervæggene er opbygget med regler og skinner i bredderne 145-250 mm, der er slidsede på kroppen for
at minimere varmeledningsevnen. De kan tilsvarende Gyprocs ydervægssystem kompletteres med Zprofiler.
Præfabrikerede ydervægge opbygget af stålprofiler og gipsvægge er velegnet til de fleste former for boligbyggerier op til 3 etager, herunder rækkehuse, klynger og enkeltstående huse. Afhængig af de relevante
belastninger, som systemet skal kunne optage, kan der efter behov suppleres med konstruktionsstål.
(Knauf Danogips, 2012) Systemet giver mulighed for et fleksibelt byggeri med høj isoleringsevne samtidig
med, at den er Installationsvenligt.
En af de største fordele ved at anvende stålprofiler til opbygningen af ydervægskonstruktioner er, at de
anvendte materialer er uorganiske, hvilket minimerer risikoen for råd og svamp under bygningsdelens levetid. Da elementerne leveres som præfab, vil dog de største økonomiske besparelser opnås ved opførelsen
af større boligmængder , hvor der er et flertal gentagelser af elementerne.
9.4 Præfabrikerede facadeelementer i træ
Anvendelsen af træmaterialer til fremstilling af præfabrikerede elementer er et af de mest udbredte metoder inden for området, der omfatter præfabrikering af byggesystemer. Metoden er reelt bæredygtigt, og
det skyldes bl.a. at træ er 100 pct. genanvendeligt materiale. Samtidig er energiforbruget ved fremstilling
og bearbejdelse af træ til byggeri meget lavt, og hver kubikmeter træ, som erstatter et andet byggemateriale, reducerer i gennemsnit CO2-udslippet med 1,1 ton. (Scandibyg, 2012) Faktoren at der samtidig kan bindes 0,9 ton CO2 i træet i det færdige byggeri pr. kubikmeter forbrugt træ, sparer valget af træ som byggemateriale frem for et andet atmosfæren for i alt 2 ton CO2. (Scandibyg, 2012) Træmaterialer giver også
muligheden for stor fleksibilitet med tanke på den arkitektoniske udtryk.
I Danmark er der til sammenligning med andre nordiske lande forholdsvis få producenter af præfabrikerede
træelementer, men ser man uden for de danske grænser, så bliver arbejdsmetoden praktiseret i ret stort
omfang, - frem for alt i nærliggende lande som Sverige, Norge og Finland. Alle lande der har store skovresurser til rådighed. I Sverige findes der talrige virksomheder, der har store produktionshaller der fremstiller
præfabrikerede træelementer i alle former, som er nødvendige til at bygge en bolig. Præfabrikerede elementer til typehuse som ydervægge, tagkassetter, bjælkelag og indervægge bliver produceret under kontrollerede forhold, for senere at kunne anvendes ved en montageproces på en aktuel byggeplads, hvor der
opføres en komplet bolig på meget kort tid. Producenterne fremstår oftest som totalentreprenører og står
for udførelsen af alle slags arbejder under processen frem til et såkaldt nøglefærdigt hus.
9.4.1 Storproducent af træelementer i Danmark
I Danmark er der en virksomhed under navnet Taasinge Elementer, der indgår som en division i Palsgaard
Gruppen A/S, som ligger tungt på træ- element markedet og fremstiller mange former for præfabrikerede
tag og facade- elementer til nybyggeri og renoveringer. Virksomheden er Danmarks ældste og største og
har de seneste 40 år præget udviklingen af det industrialiserede træelementbyggeri. Taasinge Elementer
producerer systemer til stort set alle typer byggeri, herunder også boligbebyggelser og etageboliger op til 4
etages højde. (Taasinge Elementer, 2012)
28
9.4.2 Elementoversigt
De præfabrikerede facadeelementer er opbygget af bærende træribber, samt andre påførende regler der sørger for at opnå en bestemt
dimension af elementet, alt efter krav til bære- og isoleringsevne. Elementerne er isoleret med certificeret mineraluld 9 og er som regel beklædt både indvendig og udvendig. Indvendig består beklædningen
oftest af gipsplader, fibergips, træbeton, gipsspånplader eller lignende
materialer klar til overfladebehandling. Den udvendige beklædning er
vindtæt, vandafvisende og diffusionsåben afdækning. Den består normalt af en 8 mm fibercementplade, men andre diffusionsåbne pladematerialer kan anvendes som imprægneret gipsplade og banevarer, alt
afhængig af brandtekniske overfladekrav og modstandsdygtighed i
forhold til facadebeklædningen.(Taasinge Elementer, 2012)
Figur 9.7 Facadeelement med præmonteret
"regnskærm" af Rocklet produceret af (Taasinge
Elementer, 2012)
Elementerne er opbygget med en PE-folie dampspærre, som er monteret på konstruktionens varmeside
bag en 45 eller 70 lægteløsning med tilsvarende isolering. På denne måde sørges der for plads til eventuelle
el-installationer uden at skade dampspærren.
Normalt vil facadeelementet kompletteres efter modtagelsen på byggepladsen med en ventileret
"regnskærm"- som er udvendig beklædning. Regnskærmen kan være alt fra skalmur, profilerede metalplader, metalkassetter, glas, træbeklædning eller lignende. Træbeklædning kan også efter ønske præmonteres
på fabrik. Beklædningen monteres almindeligvis på trykimprægneret forskalling, der evt. kan færdigmonteres fra fabrik, tilpasset det aktuelle projekt.
De præfabrikerede facadeelementer er fleksible og deres tykkelse hænger sammen den ønskede U-værdi (isoleringseffekt). De kan bl.a. udføres som "lavenergifacader" med U-værdier ned til 0,08 W/m2K. (Taasinge
Elementer, 2012) På denne måde er de en bæredygtig
løsning til et klimaskærm, der er velegnet til en bæredygtig boligbebyggelse og hvor der ønskes at være på
forkant med de kommende 2015 og 2020 krav om lavenergi byggeri.
Figur 9.8 Eksempel på facadeelementers isoleringstykkelse ved
forskellige U-værdier og principopbygning (Taasinge Elementer, 2012)
Præfab træ- elementer er velegnet til alle boligbebyggelser og etageboliger op til 4 etagers højde. Tilsvarende de andre præfabrikerede byggesystemer, vil de største økonomiske besparelser opnås ved opførelsen af større boligmængder, hvor der er et flertal gentagelser af elementerne.
9
certificeret efter EN13162 som er standard indeholder krav til fabriksfremstillede produkter af mineraluld med eller
uden belægninger
29
9.5 Præfabrikerede rumstore moduler
Præfabrikerede rumstore moduler er lignende præfabrikerede elementer, også vigtig aktør under industrialiseringen af byggeriet som har eksisteret de seneste årtier. Konceptet er en effektiv metodik på der gør sig
bæredygtig på mange måder, og er blevet praktiseret i den danske byggebranche gennem lang række år.
Tilsvarende de andre industrielle byggesystemer bliver rumstore moduler masseproduceret i produktionshaller. Det bidrager i sig selv til en realt effektivisering af produktionen, hvor der ved hjælpen af en velkontrolleret arbejdsproces reduceres materiale, resurse og energi spild.
Rumstore moduler er i almindelighed opbygget af en letkonstruktion af miljøvenlige materialer som enten
træribber eller stålprofiler.
Begge konstruktionsvalgmuligheder giver fri bane for opnåelsen af nogle energioptimerede bygningsdele
med en rigtig god isoleringseffekt. Dette gør modulerne velegnet til alle slags boligbyggerier, med store
krav til energioptimering, og til at de nye boliger skal kunne overholde kommende Lavenergiklasse 2015
eller 2020 krav. (Scandibyg, 2012) Tilsvarende anvendelsen af præfabrikerede elementer, tilkommer de
største energibesparelser og økonomiske fordele ved at anvende de rumstore moduler til større boligbyggerier som rækkehuse, klynger eller masseproduceret typehuse.
9.5.1 Variation i arkitekturen
Folk med alment viden inde for byggeområdet forbinder ofte byggerier opført med rumstore elementer med nogle kedelige og uheldige bebyggelser
uden sjæl og arkitektonisk værdig. Det er dog langt
fra så, og flere og flere arkitekter bruger byggesystemet til at skabe harmoni i projekter hvor der er
vægt på både den økonomiske, miljømæssige og
den sociale bæredygtighed. Et lignende eksempel
ses på figur 8.7, hvor arkitekten har brugt byggesystemet til at skabe så kaldte "landsbymiljøer" der
understreger det landskabelige terræn.
Figur 9.9 Arkitektegnet typehuse i 2plan ved Vejle, opført af
rumstore moduler som lavenergiklasse 1- byggeri. (Prisme
Arkitekter, 2012)
Det moduliserede boligbyggeri er desuden opført som Lavenergiklasse 1, og er dermed på forhånd velegnet
til 2015 krav fra Bygnings reglementet.
Ved at benytte industrielt fremstillet moduler i byggeriet, bliver byggetiden realt kortere. Det kortere byggetid medfører som regel også økonomiske besparelser, desuden spares der energiressourcer under hele
byggeprocessen. Konceptet kræver givetvis energiressourcer på transport af de færdige moduler og til
kranløft på aktuelt byggeplads, men dette er et lille bagatel i forhold til de store materiale og energibesparelser som opnås på baggrund af den produktionseffektivisering der forekommer i et veludstyret produktionshal.
30
9.7 Konkrete fordele - kontra ulemper ved præfabrikation
Miljøansvarlighed
Effektiviseringen af produktionen giver mindre resursespild i form af materialer og arbejdskraft, hvilket bidrager til reducering af energiforbruget ved produktionen. Energibesparelserne forekommer frem for alt på
baggrund af den store reducering af fej og mangler, som normalt forekommer ved traditionel byggeform.
Reduceringen af fejl og mangler opnås ved hjælp af kontrol og kvalitetssikring hele vejen igennem produktionsprocessen. Ved gentagende processer kan man udnytte konkrete fordele opnået på baggrund af erfaringer.
Tid
Fabriksproduktionen betyder, at elementerne produceres meget hurtigt, og der opstår færre misforståelser
og mindre ventetid, ligesom produktionen kan køre uhindret i al slags vejr. Delene bliver produceret, så de
er nemme at montere. Eksempelvis kan typehuse opbygget af rumstore elementer fremstiles og monteres
på meget kort tid, så bygningerne kan stå nøgleklare bare efter nogle få dage.
Økonomi
Da det er effektivt at producere elementer og moduler på en fabrik, reduceres antallet af arbejdstimer, og
det gør byggevarerne billigere. Prisen holdes yderligere nede på grund af de store materialemængder, der
indkøbes ved bestillinger.
Kvalitet
Byggeelementer og moduler gennemgår en grundig kvalitetskontrol, inden de forlader fabrikken. Varerne er
produceret et sted med få ansvarlige, i stedet for af flere håndværkerteam, hvor det kan være svært at placere ansvaret. Der opnås stor reducering af fejl og mangler ved hjælp af den kvalitetssikring, som eksisterer
hele vejen igennem produktions- og montageprocessen. Samtidig forekommer der ingen byggeskader forårsaget af fugt. Præfabrikerede byggevarer og moduler er som regel afprøvet af producenten og har dermed
en godkendt certificering eller klassificering.
Ulemper og begrænsninger
Transporten af elementerne kan betragtes som en af de få ulemper ved konceptet. Bæredygtigheden af de
præfabrikerede byggevarer kan markant mindske effektiviteten, hvis leverandøren ikke er lokal, og produkterne dermed skal igennem en lang transportproces frem til byggepladsen. I dette tilfælde forårsager det
unødvendigt energiforbrug med tilsvarende CO2 forurening.
Størrelsen af produkterne er dermed også begrænset, da det findes faste regler for, hvor store elementer
må være under transporten. Overskrider man de faste transportmål, kræves der speciel transport til byggepladsen, hvilket automatisk giver ekstra omkostninger.
(Bolius, 2008)
31
9.7.1 Energi og økonomimæssige besparelser med præfabrikation
Byggeomkostningerne ved at bygge lavenergibyggeri med præfabrikerede elementer er oftest højere end
ved byggeri, der blot overholder gældende BR-krav, men den ekstraudgift tjenes allerede ind som driftsbesparelse på energiområdet på en 7- til 10-årig periode, blot med det energiomkostningsniveau som kendes i
dag (Scandibyg, 2012) . Ved at inddrage et præfabrikeret byggesystem, som i den seneste tilfældet med de
rumstore moduler, kan man på grund af den billigere byggemetode reducere yderligere de ekstra omkostninger, og dermed indtjene de ekstra udgifter endnu hurtigere. Ifølge energirådgivere fra Danmarks næststørste energileverandør SEAS-NVE, er de ekstra omkostninger svarende til omkring 12 pct. af den samlede
byggesum, som man skal investere for at opføre et nyt bæredygtigt bolig der svarer til lavenergiklasse 1
hus.(SEAS-NVE, 2012) Som endnu en væsentlig begrundelse for at bygge bæredygtigt, der bl.a. overholder
kravene til lavenergibolig kan nævnes, at kunden dermed modtager et byggeri, som i mange år fremover
kan matche de ventede Bygningsreglementskrav . Noget der kan få afgørende betydning for handelsværdien af den aktuelle bolig.
9.8 Alternativ produkt- og byggesystem - ISOBYG
ISOBYG's system er et tysk produkt
og har været praktiseret i mere end
40 år i Tyskland. Systemet er desuden velkendt i en lang række lande i
Europa, men også i Nordamerika,
dog er det en forholdsvis ny aktør
på den danske byggemarked.
Figur 9.10 , 9.11 Hus opførelse med Isobyg's byggesystem
Systemet består af så kaldte EPS blokke10, som sættes sammen som et legoklods- system. De monterede
blokke funktionerer som forskalling til den betonudstøbning, der finder sted efter montagen. Klodsernes
legolignende klikkesystem sørger for, at der ikke bliver dannet kuldebroe i konstruktionen. I blokkenes hulrum bliver der efter nærmere statiske beregninger trukket armering, alt afhængig af den ønskede bæreevne af betonvæggen. Når der er opnået en ønsket højde, udfyldes hulrummet med beton. Således giver systemet grundlag for en hurtig opførelsestid samt utrolig effektiv isoleringseffekt af ydervægge. Systemet
sikrer en hurtig montageproces. Blokkene findes i forskellige tykkelser, hvor den tykkeste blok er 50 cm
inklusiv betonudstøbningen og har en u-værdi på 0,08. Den gode isoleringsevne giver grundlag for, at byggesystemet oftest bliver anvendt ved opførelse af lavenergibygninger og så kaldte passivhuse. Systemets
egenskaber giver også mulighed for ekstra nettoareal, da en ydervæg med en u-værdi på 0,08- 0,09 ( oftest
målt uværdi i passivhus ydervægge) er mindst 100 mm tyndere end alle andre relevante konstruktioner.
Dette skyldes betonens evne til at udligne temperaturen over dagen. (ISO-BYG, 2012) På denne måde får
man ekstra m2 ved at have samme størrelse på fundament og terrændæk. Det er yderst sjældent at en 40
eller 45 cm. blok ikke er nok til opførelsen af et passivhus. En færdig væg med u-værdi 0,09 bliver inkl. puds
10
Blokke opbyget af polystyren der er behandlet så den tåler fugt og delvis brand
32
47,5 cm. hvorved kravene til klasse 0 / passivhus opfyldes. Polystyrenklodserne har en højde en 20 cm. og
en 30 cm. og ved at kombinere højderne, kan man altid ramme en bygningshøjde delelig med 10 cm. uden
at foretage tilskæringer i blokken. (ISO-BYG, 2012) Systemet tillader også stor fleksibilitet hvad angår arkitektonisk udtryk. Man kan nemlig let designe diverse former af ydervægge og på den måde opnå alternative former med ekstraordinært look. Man kan desuden let opføre klimaskærmen med forskellige overfladebelægninger såvel som mureværk, puds, træ, skiffer og diverse. Systemet er frem for alt velegnet til opførelse af alenestående boliger hvor isoleringseffekten er meget højt prioriteret. Prisen for Isobygs 500 mm
blokke med U-værdi 0.08 er ca. 950 kr/m2 ekskl. moms, og inkluderer betonudstødning og nødvendig armering. (ISO-BYG, 2012)tlf. opk.)
Skal man fremhæve nogle mindre positive sider omkring produktet må man konstatere, at produktet er
kvalificeret som brandklasse 2. Dermed kræver den yderligere overfladebehandling i form af puds eller evt.
ekstra beklædning i form af murværk eller gips på den indvendige side
9.8.1 Reference projekt opbygget med Isobyg
Produktets anvendelsesegenskaber kan
bl.a. ses hos typehusdesigneren Bozel11.
Ved at benytte den alternative byggemetodik kan arkitekten skabe specielle utraditionelle former, der ikke kræver store
ekstra omkostninger. Samtidig opnås der
også et lavenergibyggeri, der i kvalificerer
de arkitekttegnede boliger som passive
huse og overholder 2020 krav fra BR. Lignende boliger giver på sigt store besparelser i forhold til huse bygget efter nuværende Bygningsreglement.
Figur 9.12 Statistik over økonomiske besparelser ved lavenergi over 20 år (ISO-BYG, 2012)
Priserne på de arkitekttegnede typehuse opbygget med Isobygs byggesystem er ,markedet for nybyggede boliger taget i
betragtning, rimelig og tilgængelig for de almindelige forbrugere, der ønsker et meget energivenligt hus, der er på forkant
med 2015- og også 2020- krav til nybyggeri. Bozel tilbyder de
såkaldte nøglefærdige passivehuse fra omkring 9.000 kr. pr.
m2 , hvilket må siges at være rimelig pris for et hus der på sigt
giver enorme økonomiske besparelser, p.gr.a. det minimerede energiforbrug. På nærværende figur 9.18 ses et konkret
eksempel der kan bestilles fra ca. 10.000 kr. m2 (2012)
Figur 9.13 Eksempel på et" zerohus "- klasse 0 hus (Bozel, 2012)
11
arkitektvirksomhed der primære designer typehuse opbygget med Isobygs byggesystem
33
9.9 Alternativ produkt- og byggesystem - YTONG
Store leverandøren af porebetonprodukter - Xella A/S,
har udviklet et alternativt byggeprodukt under navnet
Ytong Energi+, der fremstår som porebetonblokkene,
og danner et nyt byggesystem som frem for alt er effektiv ved opførelse af lavenergiboliger. Dette forekommer på grund af blokkenes isoleringseffekt samt
deres densitet, der giver mulighed for at opføre stærke
og stabile konstruktioner under relativ kort byggetid.
Figur 9.14-9.15 -Visiualisering af YTONG Energy+
porbetonblokke,samt boligbyggeri opført med dette byggesystem
(Xella Danmark A/S, 2012)
Produktet er forholdsvis nyt i Danmark, men anvendes med stor succes i Tyskland gennem en lang årrække.
Ytong Energy+ findes tilgængelig i 2 tykkelser. 40 cm's blokke, der har varmeledningsevne lambda på 0,07
W/mK, og blokke, der er 50 cm med lambda på 0,06 W/mK. (Xella Danmark A/S, 2012) En ydervæg opbygget af 50 cm blokke har en U-værdi på 0,11W/mK. Det giver gode forudsætninger for opnåelsen af en lavenergi bygning. Porebetonblokke har endvidere gode fugtregulerende og varmeabsorberende egenskaber,
der bidrager til et godt indeklima. Blokkene fremstår som sandwichelementer og består af 3 lag - et bærende lag på indersiden, et højisolerende lag af YtongMulipor 12på midten og et porebetonlag på ydersiden
med densitet 340 kg/m3 der sørger for robusthed.
Ytong Energi+ blokke er velegnet til massive, bærende ydervægge op til 2 etagers højde. Da materialet er
uorganisk er det særdeles modstandsdygtigt mod fugt, hvilket markant reducerer risikoen for fugtskader
og dannelsen af råd og svamp i konstruktionen. Leverandøren kan også tilbyde overlægger og dæk af porebeton, der tillader at bygge hele råhuset op af sammen materiale og på denne måde undgå dampspærre i
ydervæggene.
Både porebetonen og den mineralske isolering, som findes i Energi+ blokkene, er grundlæggende opbygget
af naturlige råstoffer som sand, kalk og vand. Hele fremstillingsprocessen er miljøoptimeret, og produktet
er godkendt og kategoriseret som biologisk ufarligt. Selve produktionen af byggevaren udslipper ca. 50 prc.
mindre CO2 ved fremstillingen sammenlignet med betonproduktion. Varen er indeklimamærket iht.
DS/EN771-4. (Xella A/S, 2012)
Disse faktorer er med til at gøre Ytongs byggekoncept bæredygtigt, og systemet kan med fordel inddrages
for at opnå et bæredygtigt byggeri med høj vægtning af miljørigtige materialer. Endvidere giver Ytongs
Energi+ blokkene et grundlag for at opnå et stabilt byggeri uden for mange kuldebroer og med god isoleringsværdi. Byggesystemet er fleksibelt med tanke på look og giver mulighed for variation af overfladerne
såvel udvendig som indvendig. Udover at pudse er det muligt at opføre en tegl-, træ- eller naturstensbeklædning udvendig og en gips- eller pudsoverflade på den varme side. Systemet er frem for alt velegnet til
opførelse af alenestående boliger hvor isoleringseffekten er meget højt prioriteret. Prisen for Ytongs Energi
+ 500 mm blokke med U-værdi på 0.11 er ca. 980 kr/m2 ekskl. moms, og inkluderer lim og nødvendig armering. Der skal lægges ca. 450 kr. ekstra pr. m2 for montagen af blokkene. (Xella Danmark A/S, 2012)tlf. opk.)
12
ytong multipor er mineralisk isolering opbygget af fremstillet af sand, kalk og cement. - Lambdaværdi på 0,042
W/mK og densitet på 115 kg/m3
34
9.10 Egenskabsanalyse af de bæredygtige byggesystemer
På baggrund af den gennemgåede research af præfabrikerede byggevarer samt Isobygs og Ytongs alternative byggesystemer kan man ved at udarbejde en egenskabsanalyse visualisere hvad de forskellige metoder
har af stærke og svage sider med tanke på bæredygtigheden og deres egnethed til grønt boligbyggeri.
Præfabrikerede
byggevarer
Parametre
Vægtning:
1-5
Præfab
stål og
gips ydervægge
Sandwichelementer
(beton)
Præfab facadeelementer
opbygget i
træ
Rumstore
moduler
træ/stål
Alternativ
byggesystem Isobyg
Alternativ
byggesystem Ytong Energi +
Karakter
1-5
Karakter
1-5
Karakter
1-5
Karakter
1-5
Karakter
1-5
Karakter
1-5
Egnethed til
boligbyggeri 1-2
etager.
5
5
25
5
25
5
25
5
25
5
25
3
15
Miljørigtige materialer
4
4
16
4
16
5
20
4
16
2
8
5
20
Miljørigtigt produktion
4
3
12
4
16
5
20
4
16
2
8
4
16
Hurtigt montage
2
4
8
2
4
4
8
5
10
5
10
2
4
Look variation
3
3
9
4
12
3
9
2
6
5
15
4
12
Pris (DK)
3
3
9
4
12
4
12
5
15
3
9
4
12
Totaløkonomi
5
4
20
4
20
3
15
4
20
5
25
5
25
Isoleringseffekt af klimaskærm
5
3
15
3
15
3
15
3
15
5
25
5
25
Samlet resultat:
112
120
122
123
125
129
Der gives karakterer fra 1 – 5, hvor 5 er den bedste man kan give. Efterfølgende lægges de sammen med vægtningskarakteren.
Resultatet af egenskabsanalysen viser at de fleste af byggesystemerne fremstå som bæredygtige og giver
nogle klare fordele ved at anvende dem til opførelse af boligbeboelse. Dog er det bemærkende at de alternative byggesystemer - Isobyg og Ytong Energi +, har nogle stærke egenskaber der gør dem ekstra bæredygtige
og velegnet til opførelsen af grønne lavenergihuse. Dette set i lyset af, at deres isoleringseffekt tillader opbyggelsen af klimaskærme der holder ekstra godt på varmen og omvendt holder kulde og varme ude så
boligens energiforbrug til opvarmning og nedkøling kan reduceres enormt. Ved at anvende de alternative
byggesystemer til opførelse af klimaskærme, kan der i forhold til eksempelvis en ydervæg med trækonstruktion og tilsvarende isolering, spares ca. 100 mm af ydervæggenes tykkelse. Dette giver mulighed for at opnå
nogle elegante konstruktioner, en fremragende energieffektivitet, og desuden ekstra kvm.
35
10. Bæredygtige tiltag
Et hus med en bæredygtigt byggesystem, der er miljøforsvarligt og energieffektivt, sikrer på sigt markante
økonomiske besparelser for den almindelige boligforbruger. Husets bæredygtighed og effektivitet kan øges
endnu mere ved at inddrage nogle bæredygtige tiltag og på den måde gøre byggeriet endnu mere grønt og
miljøvenligt, og ikke mindst økonomisk fordelagtigt for forbrugeren. Der er med nutidens udvikling kommet
mange forskellige bæredygtige tiltag, der tillader at udnytte nogle af de passive energikilder samt naturresurser, der er tilgængelige for menneskeligheden her på vores jord.
10.1 Grønne tage
Ikke alene udstråler grønne tag miljøforsvarlighed, men også
rent klimamæssigt yder tagvegetationen bidrag til at nedsænke lufttemperaturen og hæve luftfugtigheden i varme
perioder. Desuden filtrerer planterne luften for partikelforurening. Tagbevoksningen sparer miljøet for store mængder
CO2. Dette forekommer ved at bevoksningen isolerer bygningen mod kulde og varme og på denne måde bidrager til lavere energiforbrug og mindre CO2-udslip til følge. (COWI) s.23)
Figur 10.1 og 10.2 Illustration af grønne tag (Ing)
Grønne tage er også gode til at optage og holde regnvand, noget som begrænser belastningen af det fælles
afløbssystem. Dette er med til at forhindre oversvømmelser som forekommer ved skybrud. Regnvandet
tilbageholdes i vegetationen så den senere damper væk. Selv de mindste tykkelser ned til 40 mm kan reducere afstrømningen af regnvandet på tagfladerne med op til 50 %. Bevoksningen beskytter desuden den
underliggende tagmembran mod UV-stråler, hvilket markant forlænger levetiden på tagkonstruktionen.
(Veg Tech, 2011)
Der findes forskellige variationer af vegetation til grønne tage, men grundlæggende er der græstag,
græstørvtag, stenurttag og mos-sedum-tag. Eksempelvis har storleverandøren i Skandinavien Veg Tech, fire
forskellige varianter af Sedum-Mos tage. Fordelen med Sedumsystemerne er, at de leveres som præfabrikerede og er meget hurtige at opsætte. Som det ses på nærværende figur 10.3 så hænger vandholdekapaciteten sammen med vægten og tykkelsen på bevoksningen. Er tagkonstruktionen ikke så robust kan man
får helt ned til 40 mm sedumbelægning, der vejer som max - omkring 50 kg/m2.
Grønne tage kan med fordel inddrages ved opførelses af en bæredygtig bolig og installeres som en komplettering på de fleste tagkonstruktioner, som er opbygget med træ, stål eller betondæk. Sedum-mos vegetationen er tilgængelig for boligejere fra 300 kr. m2 og op efter. Priserne varierer afhængig af leverandører,
ønsket look samt regnvandsoptagelse. (Nykilde, 2012)
Figur 10.3 Illustrerer de tynde
udgaver af sedum-mos
(Veg Tech, 2011)
36
10.2 Jordvarme
Jordvarme er en miljøvenlig og effektiv opvarmningsmetode. Den udnytter
den passive varme som findes under ca. en meters dybde i jorden. Det gode
ved denne vedvarende energikilde i forhold til andre, der er afhængig af vind
og sol, er at varmen i jorden findes permanent, også i vinterhalvåret og når
det er frostvejr. (Dansk-klima-energi, 2012)
Anlægget består af en nedgravet slange i haven nær huset og en varmepumpe, der normalt placeres i fyrrum eller bryggers. Varmen fra jorden drages ind
i varmepumpen ved hjælp af en frostfri væske som eksisterer i de nedgravede slanger. Slangerne er typisk 200-500 m lange afhængig af den ønskede
Figur 10.4 illustrering udlægning af varkapacitet. De lægges horisontalt under jordoverfladen. Slangerne kan også
meslanger (Energihjem, 2012)
lægges vertikalt i jorden, men dette kræver dybdeborning på 50 og op til 200
m. Ved lignende boringer er der en række forbehold der skal gennemtænkes
og løsningen vil ofte blive dyrere end horisontal slangelægning.
I varmepumpen sørger en kombination af to varmevekslere og en kompressor for at "geare" jordvarmen op, så vandet i ejendommens varmtvandsbeholder kan opvarmes. Varmvandsbeholderen sørger derefter
ved hjælp af en fordeler at sende varmt vand til rumopvarmning via radiator og gulvvarme, samt varmt brugsvand. (2011)
En varmepumpe består af fire dele:
Figur 10.5 illustrering indholdet af varmepumpe. (Energihjem, 2012)
1. En fordamper, der optager varmen
2. En kondensator, der afgiver varmen
3. En kompressor, der hæver temperaturen
4. En termoventil, der regulerer mængden af kølemiddel
Da jordvarmen anvender små mængder af strøm til at drive varmepumpen der oversager selve cirkuleringsprocessen, kan de være en oplagt mulighed at kombinere jordvarme med vedvarende energi fra solceller og på denne måde opnå den maksimale bæredygtighed ved konceptet (vejledende information om
solceller beskrives i nærværende solcelleafsnit).
Hver gang pumpen anvender 1 kilowatt til drift, producerer den 3,5-4 kilowatt varme. (Nilan JVP Jordvarme,
2012) Et jordvarmeanlæg kan dermed reducere 60 - 70 pct. af energien, der bruges til varmt brugsvand og
37
opvarmning af boligen, hvilket må siges at være en miljøvenlig faktor, der mindsker det samlede CO2 udslip
markant - parallelt med de økonomiske lettelser som konceptet resulter i. (Energinord, 2012)
Det koster ved normale omstændigheder mellem 100.000 og 120.000 kr. at etablere et jordvarmeanlæg
der dækker behovet af en 4 personers familie. Tilskud til etableringen kan søges i henhold til et vedtaget
lovforslag L - 208 med indført fradragsmulighed, der indebærer at personer over 18 år kan fratrække op til
15.000,00 kr. årligt til istandsættelse af hjemmet. Fradraget påføres selvangivelsen som et ligningsmæssigt
fradrag. (Viden, 2013)
Tilbagebetalingstiden på jordvarme kan varierer meget, afhængig af hvilket alternativ energiforsyning man
sammenligner produktet med.
Sammenligner man jordvarme med oliefyr og tager som eksempel et hus på 180 kvadratmeter med 5 beboere giver jordvarmen en stor besparelse og dermed hurtig tilbagebetalingstid.

Et nyt oliefyr har et fyringsolieforbrug på 2550 liter om året. Ved en literpris på 10 kroner bliver
varmeudgiften 28.724 kroner om året inklusive service.
 Et nyt jordvarmeanlæg bruger 6749 kWh á 2 kroner. Det svarer til 14.998 kroner om året inklusive
1500 kroner til service.
Der skal investeres 80.000 kroner ekstra til et jordvarmeanlæg sammenlignet med et nyt oliefyr. Man sparer 13.726 kroner om året ved opvarmning med jordvarme, sammenlignet med opvarmning med et nyt
oliefyr. Tilbagebetalingstiden er 5,8 år. (Dansk-klima-energi, 2012) (Energihjem, 2012)
Konkrete bæredygtige fordele ved jordvarme (Dansk-klima-energi, 2012) (Energihjem, 2012)






En levetid på 20 -25 år, med næsten ingen drift og vedligeholdelse
Miljøvenligt og reducerer CO2 udslippet med op til 75 %
Kan give besparelser på varmeregningen op til 50-70 %
Kan give varme til både radiatorer, gulvvarme og brugsvand
Op til 10 års garanti på anlægget, afhængig af producent
Tilbagebetalingstid ca. 6 år sammenlignet med oliefyr og ca. 21 år sammenlignet med fjernvarme
Hvis man ønsker et bæredygtigt system til et rimeligt beløb og med hurtig tilbagebetalingstid, så er jordvarme oftest nok ikke den mest fordelagtige mulighed. Men selvom et jordvarmeanlæg er en relativ dyr
investering, er det også et effektivt tiltag der giver investeringsbeløbet langsomt tilbage, på ca. 21 år, hvis
man sammenligner med udgifterne ved at benytte fjernvarme. Sammenligner man metoden med el som
varmekilde bliver tilbagebetalingstiden reduceret. Kort sagt er jordvarme en ret dyrt, men også meget miljøvenlig investering der tilbagebetaler engangsbeløbet langsomt, men samtidig sikrer vedvarende energi i
mange år uden de store vedligeholdelser af anlægget.
38
10.3 Solceller
Med tanke på at el-prisen i 2012 er oppe på omkring 2,20 kr. pr. kWh, hvilket resulterer i en prisstigning på
ca. 5,6 % pr. år siden 1997, er investering i et solcelleanlæg en god mulighed for at opnå økonomiske besparelser kombineret med grønt vedvarende energi. Dette på trods af forringelser af solcelleordningen fra
starten af 2013. (VIVAEnergi/Energitilsynet, 2013)
Solceller er ren energiform, der er 100 pct. naturlig og miljøvenlig energikilde.
Ved produktionen af energi bliver solens enorme energimængde udnyttet ved
en kaldt " fotovoltatisk" proces, hvor solenergien bliver oplagret og omdannet
til CO2-neutral elektricitet. Når solcellen belyses, vil sollysets fotoner slå elektroner løs, så de kan bevæge sig frit rundt og til slut blive samlet op på solcellens forside, som udgør den negative pol. Resultatet er, at der bliver opbygget
en spændingsforskel på ca. 0,6 V mellem solcellens for- og bagside. De solceller, der findes i dag, kan omsætte op til ca. 20 procent af lysets energi til elektricitet. Processen er ikke afhængig af direkte sollys, og derfor producerer solcellerne også strøm i overskyet vejr, dog i mindre mængder. Et anlæg på 1 kWp
har et solcelleareal på ca. 10m² og producerer ved en optimal placering ca. 900
Figur 10.6 Illustrering af produktion af
kWh/år, dvs. med retning mod syd og en hældning på 45 grader. (Noah;
solenergi. (Noah; Miljøbevægelsen, 2011)
Miljøbevægelsen, 2011 s. 2)
Et solcelleanlæg er let at montere og en god måde at anvende bygningens tag eller facader på. Der er også
muligheder for at placere solcellerne i nærheden af bygningen; eksempelvis på taget af en garage eller carport, eller fritstående vægge. Solcellepaneler kan også integreres i solafskærmninger af vinduesarealer som
solfanger og lignende. Den enkleste montage opnås ved nybyg, hvor anlægget kan gennemtænkes i husets
planlægning og opbygning så den placeres korrekt, så man kan undgå for mange gennembrydninger af klimaskærmen, samt få udnyttet solens ydeevne maksimalt.
Traditionelle solceller består af to slags silicium:
Figur 10.7 Krystallinsk silicium (mono, poly)
(bygninger, 2011)
Figur 10.8 Tyndfilm (amorft silicium, CIS, CdTe)
(bygninger, 2011)
Figur 10.9 viser fordele og ulemper ved henholdsvis krystallinske solceller og
tyndfilmssolceller (Bolius, 2012)
Moduler med krystallinsk silicium er de ældste på markedet, samt mest udbredte og mest effektive solcellesystem. (2011) Panelerne er kendt for de firkantede celler på størrelse med en håndflade. Tyndfilmsmoduler er derimod kendt for sit mere homogene og mørke udseende. De seneste år er der i takt med teknologiens udvikling kommet alternative former for solceller, som de såkaldte amorfte siliciumceller, der hører
til familien af tyndfilmssolceller og er baseret på pulveriseret silicium. Metodikken anvendes til at fremstille
39
vinduespartier, hvor glasset fremstår transparent med et solcellesystem, der stort set er usynligt. I sammenligning med fremstillingen af krystallinsk silicium, er materialeforbruget ved amorfe - siliciumcellen
lavt, hvilket giver en betragtelig energibesparelse ved produktionen, og dermed gør produktet ekstra bæredygtigt.
Det er mere og mere udbredt at solceller bliver integreret som en naturlig del af byggeriets arkitektoniske
udtryk. På de nærværende figurer ses forskellige solcelleløsninger, der er etableret som en naturlig del af
looket. Metoden er dermed velegnet til at skabe balance mellem arkitektur og bæredygtighed.
Figur 10.10 - 10.15 Eksempler på
integrerede solceller i nutidens byggeri
(Noah; Miljøbevægelsen, 2011 s. 9)
10.3.1 Ændringer i solcelleordningen
Inden 2013 gav reglen om at evt. overskydende strøm produceret af solceller kan videresendes til det fælles el-net, store økonomiske besparelser og en meget kort tilbagebetalingstid. Med produktionen af den
CO2- neutrale elektricitet talte husets elmåler langsommere − eller ligefrem ”baglæns”, når elproduktionen fra solcellerne oversteg husets elforbrug. Eksempelvis, gav et anlæg til 150.000 kroner, oftest
strøm nok til at dække en gennemsnitsfamilies årsforbrug på ca. 4500 - 5000 kWh årligt. Anlægget havde
dermed tjent sig selv hjem efter ca. 11 år. Derefter havde boligejeren mulighed for at tjene ca. 150.000 kr.
under kommende 20 år (Bolius, 2011)
Dog viste det sig under efteråret 2012 at lignende økonomiske fordele for private skulle degraderes efter et
udspil fra regeringen. Eksperterne var skeptiske og forudså en bekymrende udvikling ind for området. Den
19.12.2012 blev en ny ordning vedtaget, med en hel del ændringer til det negative - set fra almindelig boligforbruger og til det positive set med erhvervsøjne.
Følgende regler er gældende fra starten af 2013:
 Den maksimale anlægsstørrelse er 400KW. Den gamle 6KW grænse eksisterer ikke mere.
 Man er i 10 år garanteret 1,30 kr. pr. kWh som man sælger, så må man producere og sælge overskudsstrøm til el-net. Indtægten af det solgte strøm er skattefrit op til 7000 kr. om året.
40
 Solcellestrømmen koster ca. 0,65 kr. pr. kWh set over anlæggets levetid (30 år). Efter de 10 år (ca. når
anlægget er afskrevet) afregnes overskudsstrømmen til markedspris (forventeligt ca. 45-65 øre pr. kWh
med en årlig stigning på 5-6%). Man sparer pt. 2,20 kr. pr. kWh af den strøm man selv bruger, mens den
bliver produceret (indenfor samme time). Dette svarer typisk til ca. 40 % af forbruget. Elprisen forventes
at stige 5-6% om året, og vil ende på ca. 8-9 kr. pr kWh om 30 år, hvorimod solcellepris er fastlåst til omkring 0,65 kr. pr. kWh.
 Fælles anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fælles forbrug (Boligforeninger), får en midlertidig
forhøjet afregningspris på 1,45 kr. pr. kWh i de første 10 år. Det er op til energiministeren at definere,
hvad et "fællesanlæg" er, og det er endnu ikke sket.
 Virksomheder og personer med virksomhedsordning kan afskrive anlægget over skatten, 25% saldoafskrivning. Indtil 31/12-2013 kan man afskrive 115% af investeringen. (Vivaenergi/Energitilsynet, 2013)
Reformen satte sine spor på området, men der er også en vis positiv udvikling, da et stigende prisfald på
solcelleanlæg på grund af høj konkurrence på markedet er med til at reducere tilbagebetalingstiden. Desuden er investeringssummen reduceret da man kan nøjes med 2-3 kW solcelleanlæg. Dette på baggrund af
de nye 2013 ordninger, hvor det bedst kan betale sig for forbrugeren at anvende så meget cellestrøm som
muligt, inden man sælger overskuddet til det fælles el-net. Ved at have en mindre anlæg kan man med
større sandsynlighed forbruge 75% eller mere af sin producerede strøm. Dette en reel besparelse på 2,20
kr. pr. kWh, så man kunne tilbagebetale anlægget indenfor en overskuelig periode. Derudover vil man
mindske installationsudgifterne fordi mindre anlæg giver reducering af montagematerialer samt kortere
arbejdstid. Et solcelleanlæg der producerer ca. 1700 KWh om året kan etableres fra 45.000 kr. (EnergiNord,
2012)
Konkrete bæredygtige fordele ved solceller (Bolius, 2012):



Miljøvenlighed - 10 kvadratmeter solceller sparer ca. 1/2 ton CO2 om året.
Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor behovet er størst.
Solceller har en lang levetid. Typisk er der en garanti på 25 år, og da teknologien er uden bevægelige dele, er den robust og driftssikker med lave vedligeholdelsesomkostninger.
 Solceller kan velintegreres i bygningens arkitektur.
 Solceller kan erstatte en del af facade- eller tagbelægningen og dermed spare udgifter til disse bygningsdele.
 Solceller kan være en god forretning da man kan sælge under de første 10 år . - 1.kWh for 1,30 kr.
Eventuelle ulemper kan være det store engangsbeløb der skal investeres. Etableringen af solcelleanlæg er
ellers på alle måder et effektivt initiativ der giver boligejer 100% CO2- neutral elektricitet, og samtidig giver
markante besparelser i privatøkonomien. Solceller er opbyget af naturlige råvarer, der kræver relativ lav
vedligeholdelse. Konceptet er dermed på alle måder en bæredygtig metode, som giver boligen ekstra værdi
og som på trods af ny ordningsændringer er værd at investere i.
41
10.4 Solfanger
Figur 10.16 Plane solvarmepaneler
Figur 10.17 Rør solfanger
(solvarme-solenergi)
(solvarme-solenergi)
Solfangerne monteres tilsvarende solceller, oftest på taget af en bygning. Funktionen af dem giver stort set
sig selv. Det drejer sig om at fange solenergien der rammer overfladen, så energien derefter kan anvendes
til opvarmning af vand. Når solens stråler rammer solfangeren, varmes en frostfri væske inde i solfangeren
op. Væsken cirkulerer mellem solfangeren og anlægget samt en varmtvandsbeholder, der er forberedt til
solvarme. Undervejs afgiver væsken sin varme, hvorefter den løber retur til solfangeren.
Solvarmepanelerne bestå af en flad kasse, som indeholder en absorber, isolering og et dæklag, som kan
være glas eller plast. Vakuumsolfangere består af glasrør, som ligeledes indeholder en absorber, men glasset udgør i sig selv dæklaget. Da rørene er lufttomme, evt. med en fyldgas kræves der ingen isolering.
Da i solen i Danmark skinner i gennemsnit 1.800 om året kan ifølge Energitjenesten mellem fire og seks
kvadratmeter solfangere opvarme ca. to tredjedele af en familie på fires forbrug af varmt vand og således
spare privatøkonomien og miljøet for omkring 200 liter olie om året. (2007) Da solfangere kun producerer
varme når solen skinner, er det vigtigt at komplettere opvarmningen via solfangere med en anden energikilde, som altid garanterer varmt vand. Et solvarmeanlæg holder mellem 20 - 25 år uden den helt store
vedligeholdelse og koster typisk 20 - 30.000 kr. afhængig af størrelse og producent. (2007)
Konkrete bæredygtige fordele ved solfangere (2007)







Markante besparelser på varmeregningen 60-70%
Det er en gratis og vedvarende energikilde
Besparer olieforbruget og mindsker CO2 udslippet.
Kan fås som indbygningsmoduler til tage, så de velintegreres i arkitekturen.
Meget lidt vedligeholdelse og lang levetid
Solvarme øger husets værdi
Kan give varme til både radiatorer, gulvvarme og brugsvand
Eventuelle ulemper kan ved etablering af konceptet være det engangsbeløb, som forbrugeren skal lægge
ud og det, at der skal kompletteres med alternativ opvarmningsmetode under de kolde vintermåneder.
Etableringen af solfanger er dog tilsvarende solceller et effektiv tiltag, der sørger for miljøforsvarlig varme
som kan anvendes til opvarmning via radiator og gulvvarme og også brugsvandsopvarmning. Konceptet
giver markante besparelser på varmeregningen og kan tilbagebetales på 12-15 år hvis man sammenligner
metoden med opvarmningsform hvor der anvendes oliefyr. Solvarmeanlægget er ca. 8.000 kroner billigere,
hvis man alligevel skal have skiftet boligens varmtvandsbeholder ud. (2007) Solfangere er på alle måder et
bæredygtigt tiltag som gavner miljøet og sparer forbrugernes varmeomkostninger.
42
10.5 Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Ventilationsanlæg er en nødvendighed når det handler om at skabe balance mellem godt indeklima og
energieffektive bolig som lavenergi eller passivhuse.
Et lavenergihus har til hensigt at holde optimalt på varmen uden nogen som helst form for varmeudslip,
opført så godt som 100 pct. lufttæt. En naturlig ventilation som ventiler i vinduer eller ydervægge er dermed ikke en relevant mulighed. Sørger man ikke for et godt luftskifte, kan konsekvensen være, at man får
et dårligt indeklima med for høj luftfugtighed samt store mængder kuldioxid (CO2) og andre sundhedsskadelige stoffer og evt. skimmelvækst. Løsningen, når det gælder lavenergiboliger, kan dermed findes i etableringen af et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget kan evt. suppleres med energi
fra solceller for at gøre konceptet så bæredygtigt som muligt. (Genvex, 2012)
Der findes grundlæggende to forskellige former af ventilationssystemer med varmegenvinding. Det ene
produkt er passiv luft/luft og det anden aktiv luft/vand. På de nærværende figurer ses storproducenten
Nilans to eksempler på luft/luft og luft/vand anlæg.
10.18 Nilan Komfort - passiv
varmegenvinding (Dansk-klimaenergi, 2012)
10.19 Nilan VGU - aktiv
varmegenvinding (Dansk-klimaenergi, 2012)
Den passive varmegenvinding sørger for et klimavenligt luftskifte ved at udsuge den varme og fugtige luft
fra bl.a. badeværelset, bryggerset og køkken. Dermed renses luften også for støvpartikler. Energien i udsugningsluften udnyttes til opvarmning af den friske indblæsningsluft.
Det aktive varmegenvindingsanlæg sørger også for et godt luftskifte ved hjælp af samme metode som det
passive anlæg. Forskellen imellem dem er at energien genvindes og videreføres til varmvandsbeholderen
ved hjælp af en varmepumpe, der udvinder energi fra udsugningsventilen. Metoden sørger for at reducere
energiforbruget til opvarmning af brugsvand til kun 1/3 del af den energi en traditionel varmvandsbeholder
gør brug af. Det aktive varmegenvindingsanlæg kan leveres med en ekstra varmespiral, der gør det muligt
at kombinere med evt. solfanger. Central ventilationsanlæg med varmegenvinding giver i forhold til gasforbrug til opvarmning af den udluftede luft en besparelse på godt 5000 kWh/år eller ca. 3.600 kr/år i et
velisoleret og lufttæt hus på ca. 140 m2 (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2013) Varmegenvindingsanlæg med luft/luft kan købes fra ca. 25.000 kr. og op efter alt afhængig af ønsket kapacitet og
leverandør. Et aktiv varmegenvindingsanlæg koster næsten det dobbelte. (Lavpris vvs, 2012). Tilbagebetalingstid for ventilationsanlæg med varmegenvinding ligger i området på ca. 8 – 12 år, afhængigt af faktorerne i det enkelte projekt. (Henning Grønbæk)
Varmegenvindingsanlæg er en god investering for de forbrugere, der ønsker at reducere omkostningerne til
opvarmning af luft og brugsvand, og ikke mindst bidrage til minimeringen af CO2 udslippet. Genvindingsanlæg skaber samtidig et rigtig godt indeklima og er egnet til velisolerede boliger, men specielt velegnet til
lavenergi- eller passivhuse, hvor en naturlig ventilation er udelukket. Langt de fleste standartanlæg er velegnet til alle typer af boliger med størrelse op til 230 m2.
43
11. Interview med professionel energirådgiver fra SEAS-NVE
Formålet med interviewet af Poul Leth Lorentsen, energirådgiver i erhvervsafdelingen hos SEAS NVE , er at
modtage professionel rådgivning vedrørende klargøring af fordele og ulemper ved evt. investering i de i
rapporten omtalte bæredygtige tiltag. For at få et realistisk billede af forholdene med de forskellige tiltag
som solceller, jordvarme, solfangere, varmepumper, ventilation med genvinding, har jeg som komplettering
til interviewet inddraget et lille referenceprojekt (udleveret af SEAS-NVE), hvor energioptimering af et enfamilies parcelhus finder sted. (Referenceprojektet og interviewet med Poul Let Lorentsen er vedlagt som
bilag)
12. De offentlige aktørers rolle
De offentlige myndigheder som kommuner og ministerier har i den grad en vigtig rolle, når det gælder
initiativ og interesse for bæredygtige metoder samt grønne tiltag ved nye boligbyggerier. Især kommuner
er centrale aktører, når bæredygtige boliger som lavenergiklasse 1 og passivhusstandard skal fremmes i
Danmark.
Lokalplaner udarbejdet af kommunerne har klare bestemmelser når man skal bygge et nyt bolig. Hvis
kommunerne kan tage de "grønne glasøjne" på, og udarbejde en guideline der indeholder klare retningslinjer for, hvordan man kan sikre sig en bæredygtige bolig, kan det give et fundamentalt udgangspunkt på
vejen mod et grønnere fremtid.
Informationen og vejledningen bør formidles så det er tilgængelig for forbrugerne, så alle kan være med.
Således ville både bygherrer og forbrugere får det lettere ved at vælge det korrekte boligkoncept, der både
er økonomisk forsvarligt og miljøbevidst.
Eksperter på området fra "Det Økologiske Råd" ser gerne initiativ fra kommunernes side på følgende områder:



Bygge nye bygninger konsekvent efter lavenergiklasse 1 også inden 2015.
Fastlægge lavenergiklasse 1-kravene til nyt byggeri og bekendtgøre dem på kommunalt areal før
grundsalg
starte en årlig konkurrence, udskrevet af Kommunernes Landsforening som premierer Danmarks
mest aktive kommune på området, dvs. hvilken kommune har den største andel af nybyggerier efter lavenergiklasse 1.
En række andre initiativer kan fremme udviklingen af bæredygtige lavenergiboliger:



Folketinget kunne vedtage incitamenter, eksempelvis i form af støtte eller billige lån til nybygninger
og energirenoveringer efter passivhus-standarden.
Energiselskaber kunne yde lån, som blev afdraget sammen med de reducerede løbende energiudgifter.
Økonomi- og Erhvervsministeriet kunne udskrive en international arkitektkonkurrence om “Det 21.
århundrede danske passivhusbygninger”
(Det Økologiske Råd, 2007 s. 7)
44
13. Konklusion
Da den eksisterende boligmasse i Danmark og Europa alene står for ikke mindre end 40 pct. af det samlede
energiforbrug er det klart, at for gradvist at kunne reducere risikoen for en miljøkatastrofe, så skal der sættes store resurser ind i bolig- og byggesektoren. Det er derfor nødvendigt at alle almindelige forbrugere, der
overvejer et nyt hjem, eller bygherrer, arkitekter og entreprenører der vil opføre større byggerier, vejledes
og opfordres, så de får et naturligt forhold til bæredygtigheden under planlægnings-, projekterings- og udførelsesprocessen.
Behovet for at tænke bæredygtigt skal også ses i lyset af de kommende byggestramninger, der er resultat af
EU's klima- og energipakke vedtaget i 2008, samt VK-regeringens strategiplan for reducering af energiforbruget af bygninger. På baggrund af strategiplanen fremstår der allerede i dag, i Bygningsreglementet 2010, nogle klare regler der siger, at alt nybygget boligbyggeri fra 2015 skal fremstå som lavenergiklasse 1,
og fra 2020 som lavenergiklasse 0. Dette kommer givetvis til at sætte store krav til opførelsen af fremtidens bolig. Det bliver således meget vigtigt at potentielle boligejere allerede i starten modtager grundig
information indenfor området og problematikken, så de nøje kan overveje alle bæredygtige aspekter, i
form af placering, udformning og opbygning af aktuel bolig.
Energimærkninger og bæredygtigcertificeringer er også med til at klargøre nødvendigheden for at bygge
bæredygtigt. Ved at opføre et bæredygtig hjem af typen Lavenergi klasse 1 eller et passivhus, som med
fordel kan energimærkes og certificeres, vil man ikke alene sikre sig besparelser på el - og varmeregningen,
men også sikre at ejendommen får meget bedre forudsætninger for at bevare sin ejendomsværdi i en lang
række år.
For at hjælpe forbrugerne på vejen, bør de bekendtgøres med konkrete byggesystemer og materialer som
er velegnet til opførelsen af et "grønt hjem" med miljøforsvarlig eksistens og energiforbrug.
Gennem rapportens foretagne analyse af materialer og byggesystemer kan det konstateres, at der findes
flere alternative byggesystemer der på grund af flere forskellige bæredygtige aspekter er velegnet til opbygningen af klimaskærme til "grønne" lavenergiboliger.
Ved projektering og opførelse af større boligmasse som eksempelvis rækkehus eller klyngeboliger kan der
ved anvendelse af præfabrikerede eller rumstore elementer opnås store energi, materiale- og tidsmæssige
besparelser på grund af den masseproduktion, der finder sted under kontrollerede forhold i produktionshaller. Byggemetoden med de præfabrikerede elementer giver samtidig grundlag for en hurtig montage og
en kort opførelsestid, noget som også resulterer i markante resursebesparelser.
I tilfælde af opførelse af "alenestående" boliger, hvor bæredygtigheden også vægtes højt og hvor der er
ekstra store ønsker om, at boligens energiforbrug skal være så lavt som muligt, kan der være store fordele
ved at anvende alternative byggesystemer, som i rapporten omtalte - Isobyg og Yotong Energi blokke. Begge systemer giver mulighed for at opnå en klimaskærm med rigtig høj isoleringseffekt og stort set ingen
varmetransmission, hvilket også gør dem frem for alt velegnet til opførelsen af passivhuse.
Uanset hvilke byggesystem man anvender, kan boligernes bæredygtighed optimeres ved at etablere nogle
bæredygtige tiltag, som eksempelvis jordvarme, solceller eller ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Anvendelse af lignende systemer reducerer boligens energiforbrug til opvarmning og nedkøling, ved at
45
anvende vedvarende energi fra solen eller jorden. Derfor er lignende bæredygtige systemer en god investering, der ikke alene sørger for en miljøansvarlig energiform, men også giver økonomiske fordele i den lange
ende. De fleste "grønne systemer" er velegnet til alle typer af boliger, fra klynger og rækkehuse til enkeltstående enfamilieshuse. En optimal og effektiv etablering af et ventilationsanlæg med varmegenindvinding
kræver dog, at den aktuelle bolig skal være velisoleret og fremstå uden kuldebroer.
Ifølge eksperter på området er de ekstra omkostninger til opførelsen af et komplet bæredygtigt hus, der
fremstår som lavenergibolig, ca. 12 pct. ekstra af den samlede byggesum. Et rimelig investeringsbeløb der
sikrer gode langsigtede besparelser, en stabil ejendomsværdi og ikke mindst miljøforsvarlighed. Derved bør
man være opmærksom på, at hvis man vælger at opføre huse der kun overholder de nuværende krav fra
Bygningsreglementet, kan omkostningerne til en eventuel energirenovering i fremtiden overstige merprisen ved allerede at vælge lavenergibyggeløsninger i første omgang. Resultatet af en energirenovering vil
næppe blive lige så godt, hverken økonomisk eller i energimæssig forstand.
For at sætte fokus på området vil større tilstedeværelse fra regering og folketing være på sin plads. Myndighederne skal medvirke til at klargøre problematikken og nødvendigheden for at tænke bæredygtigt og
udarbejde klare guidelines, der indeholder konkrete retningslinjer for, hvordan man kan sikre sig en bæredygtig bolig og hvad der findes af fordele. Eventuelle skattereformer med fradragsordninger for de almindelige forbrugere ved opførelsen af "grønne huse" ville uden tvivl også give en positiv effekt og sætte fart i
processen frem mod en mere bæredygtig boligmasse i Danmark. Eventuel øgning af støtten til forskning og
innovation i byggeindustrien ( heraf - materialer, systemer og energiløsninger), ville uden tvivl give nogle
positive udviklinger inden for området, og på længere sigt medvirke til stigende eksport af danske byggekoncepter.
For at opnå en positiv udvikling indenfor området er vi alle nød til at tage ansvar. En fælles indsats fra alle
involverede parter vil uden tvivl forstærke forudsætningerne for opnåelsen af en grønnere fremtid indenfor
boligområdet. Den omfattende reducering af byggemassens energiforbrug er kun en del af løsningen, dog
er det en nødvendig og meget vigtig del. 2015 og 2020- målsætningen er kun begyndelsen.
Om større fokus på bæredygtigheden og nyt boligbyggeri med energibeviste løsninger og byggesystemer
kan bidrage til at forhindre miljøkatastrofe kan kun tiden vise. Ikke desto mindre vil aspekterne sikre potentielle boligforbrugere værdifulde og miljøvenlige ejendomme der garanterer høj livskvalitet. Det hele er dog
et spørgsmål om vilje, prioritering og ansvarlighed.
46
14. Kildefortegnelse
[Online] / forf. Danmarkspaneler // danmarkspaneler.dk. - 2012. http://www.danmarkspaneler.dk/gratis_stroem.
[Online] / forf. Genvex // genvex.dk. - 2012. - 2012. - http://www.genvex.dk/SEEEMS/235.asp.
[Online] / forf. Nykilde // Grønt tag på den nemme måde . - 2012. - 10 2012. http://nykilde.dk/category/vegetationsbakken-100-dansk-produkt-10/.
[Online] / forf. Miljøministeriet. - 12. 01 2009. - 2012. http://www.mim.dk/Nyheder/2002/kyotoprotokollen.htm.
Anbefalinger for bæredygtigt byggeri [Rapport] / forf. Det Økologiske Råd-Madsen Søren Dyck. København : Det Økologiske Råd, 2006.
Arkitema Præfab - fremtidens byggesystem [Online] / forf. Arkitema // Arkitema.dk. - 26. Januar 2010. 08 2012. - http://www.arkitema.dk/Presse/News/2010/Connovate.aspx.
Badekabiner på samlebånd [Artikel] / forf. Sika Danmark A/S // Sika Magazine . - 2009. - s. 16.
Bæredygtige boliger [Online] / forf. HenningLarsenArchitects. - 2012. - 2012. http://da.henninglarsen.com/nyheder/nyhedsarkiv/2012/11/baeredygtige-boliger-i-naestved.aspx.
Bæredygtige boliger [Online] / forf. BOLIUS // Bolius.dk. - 08 2012. - 10 2012. - http://www.bolius.dk/altom/energi/artikel/generelt-om-baeredygtige-boliger/.
Bærende Facader [Online] / forf. Knauf Danogips // knaufdanogips.dk. - 2012. - 09 2012. http://www.knaufdanogips.dk/Gipsbyggesystemer/Ydervægge/Bærende-facader.aspx.
Bolius.dk [Online] / forf. Bolius // Solvarme . - 2007. - 2012. - http://www.bolius.dk/altom/badevaerelse/artikel/varm-gulvet-i-badevaerelset-op-med-solvarme/.
Bolius.dk [Online] / forf. videncenter Bolius - Boligejernes // Bolius - Boligejernes videncenter. - 01. 08
2012. - 2012. - http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/generelt-om-baeredygtige-boliger/.
BR 10 - Energiramme i 2015 og 2020 [Online] / forf. 10 BR // BR 10. - 24. 08 2011. - 03. 08 2012. http://www.bygningsreglementet.dk/br10_02_id106/0/42.
Byggeriets Innovation [Bog] / forf. Thomassen Bjarne Vind og Mikkel. - København K : Realdanis, 2009.
Bygningers energiforbrug [Rapport] / forf. Jensen Søren Østergaard. - Kbh : DTU, 2012.
Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet [Online] / forf. Center for Is og Klima Københavns Universitet. Juli 2012. - Juli 2012. -
47
http://www.isogklima.nbi.ku.dk/forskning/rekonstruktion/atmosfaerisk_sammensaetning/drivhusgasser_t
emperaturer/.
Center for Strategi og Innovation [Online] / forf. KommuneNæstved // Center for Strategi og Innovation. 2012. - 09. 01 2013. http://www.naestved.dk/Service/NytOgPresse/August2012/DanmarksFoersteDGNBCertificeredeBoligproje
kt.aspx.
Certificering af bygninger [Online] / forf. Denmark Green Building Council // Green Building Council
Denmark . - 2012. - 10 2012. - http://www.dk-gbc.dk/certificering/certificering-af-bygning.aspx.
Connovate Building - et nyt energibesparende byggesystem [Online] / forf. Boligbyg Dansk // dbb.as. 2012. - 2012. - http://www.dbb.as/Connovate_Building.
Dansk indeklima mærkning [Online] / forf. institut Teknologisk // Teknologisk.dk. - 2012. - 2012. http://www.teknologisk.dk/specialister/253.
De Store Bygningers Økologi [Online] / forf. Lading arkitekter + konsulenter A/S. // De Store Bygningers
Økologi . - 09. Marts 2012. - http://www.dsboe.dk/artikel.aspx?node=949.
Den nye solcelle tilskudsordningen (2013) [Online] / forf. Vivaenergi/Energitilsynet. - 01 2013. - 26. 01
2013. - http://www.vivaenergi.dk/Tilskudsordninger_2013-216.aspx.
Den officielle målemetode for bygningers bæredygtighed [Tidsskrift] / forf. Sevel Kamilla // MAGASINET
EJENDOM. - 2011. - s. 29-30.
DGNB og bæredygtighed [Online] / forf. Green Building Council Denmark // www.dk-gbc.dk. - Juli 2012. Juli 2012. - http://www.dk-gbc.dk/baeredygtighed/dgnb-og-baeredygtighed.aspx.
dk-gbc [Online] / forf. DK-GBC. - 2012. - 2012. - http://www.dkgbc.dk/media/40608/blade_fra_brochure_da.jpg.
DMI [Online] / forf. DMI. - 2012. - http://www.dmi.dk/dmi/saadan_laver_du_din_egen_kyotoaftale.
Energieff ektivt byggeri [Rapport] / forf. EnergiBYG. - [s.l.] : EnergiBYG, 2009.
Energieffektivt byggeri [Rapport] / forf. EnergiBYG. - København : EnergiBYG, 2009.
Energinord.dk [Online] / forf. Energinord // Jordvarme. - 2012. - 10 2012. http://www.energinord.dk/privat/energiloesninger/jordvarme.aspx.
Energioptimering [Interview] / interv. SEAS-NVE Poul Keld Leth Lorentsen - Energirådgiver i
erhvervsafdelingen ved SEAS - NVE. - 05. 12 2012.
ENERGIPARCEL [Rapport] / forf. Pluskontoret A/S, Arkitekter,Moe & Brødsgaard Ingeniører . - Århus :
Pluskontoret A/S, Arkitekter,Moe & Brødsgaard Ingeniører , 2010.
Expan facader - produktdater [Online] / forf. EXPAN // expan.dk. - 2012. http://www.expan.dk/betonletbetonelementer/expan-facade-kaelder/produktdata/.
48
Facader - typeoversigt [Online] / forf. Taasinge Elementer // taasinge.dk. - 2012. - 2012. http://www.taasinge.dk/cms/page419.asp.
Fordele ved betonelementer [Online] / forf. Spæncom // spæncom.dk. - 2012. - 11 2012. http://www.spaencom.dk/20-fordele-ved-betonelementer.6762.aspx.
Gyproc Håndbog 9 - Produkter [Online] / forf. Gyproc // gyproc.dk/. - 09 2012. http://www.google.com/search?q=b%C3%A6redygtige+st%C3%A5lsystem.
Gyproc ydervægge med stålskelet [Online] / forf. Gyproc // Gyproc.dk. - 2012. - 09 2012. http://www.gyproc.dk/konstruktioner/yderv%c3%a6gge/gyproc+thermonomic-system.
Indeklimamærkning [Online] / forf. EXPAN // Expan.dk. - 2012. - 10 2012. http://d21268721.u245.surftown.dk/servicecenter/indeklimamaerkning/.
Ingeniøren/Blogs [Online]. - http://ing.dk/artikel/133021-groenne-tage-lever-laengere.
Jordvarme [Online] / forf. Energihjem // energihjem.dk. - 2012. - 2012. http://www.energihjem.dk/jordvarme-anlaeg/.
Jordvarme [Online] / forf. Energihjem. - 2012. - 10 2012. - http://www.energihjem.dk/jordvarme-anlaeg/.
Jordvarme [Online] / forf. Viden Varme og // varmeogviden.dk. - 2012. - 10 2012. http://www.varmeogviden.dk/jordvarme/tilskud-til-jordvarme.
Jordvarme [Online] / forf. Bolius // bolius.dk. - 01 2011. - 10 2012. - http://www.bolius.dk/altom/energi/artikel/jordvarme-skar-over-halvdelen-af-varmeregningen/.
Jordvarme / forf. Nilan JVP Jordvarme // Vedvarende varme forsyning - uafhængig - uden miljøbelastning. [s.l.] : Nilan-www.nilan.dk, 2012.
Jordvarme og energibesparelser [Online] / forf. Dansk-klima-energi // Dansk-klima-energi.dk. - 2012. - 10
2012. - http://www.dansk-klima-energi.dk/Default.asp?Action=Details&Item=333.
Kan det betale sig at bygge lavenergi [Online] / forf. ISO-BYG // ISOBYG.DK. - 2012. - 08 2012. http://www.isobyg.dk/images/stories/Materialer%20til%20download/Kan%20det%20betale%20sig%20at%
20bygge%20lavnergi.pdf.
Konference en bragende succes [Online] / forf. GBC - Denmark Green Building Council // Green Building
Council Denmark. - 2012. - 2012. - http://www.dk-gbc.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2012/konference-enbragende-succes.aspx.
Konstruktionskatalog [Online] / forf. Rockwool // rockwool.dk. - 2012. - 2012. http://download.rockwool.dk/media/730992/konstruktionskatalog_rockwool.pdf.
Kvm priser for energimærkede boliger [Online] / forf. Bolignyheder // bolignyheder.boligsiden.dk. - 2011. 2013. - http://bolignyheder.boligsiden.dk/2011/01/huse-med-god-energim%C3%A6rkning-er-dyrest/.
Lavenergibygninger klasse 1 [Rapport] / forf. Det Økologiske Råd. - København : DeT Økologiske Råd, 2007.
49
Lavenergibygninger klasse 1 [Rapport] / forf. Råd Det Økologiske. - København : Det Økologiske Råd , 2007.
Lavprisvvs.dk [Online] / forf. Lavpris vvs. - 2012. - 10 2012. - http://www.lavprisvvs.dk/shop/nilanvarmepumpe-vpl-238215p.html.
Levende tage [Tidsskrift] / forf. COWI // Internationalt nyhedsmagasin fra cowi. - s. 23-24.
Livin:Wood [Online] / forf. Prisme Arkitekter // prisme.dk. - 2012. - 2012 10. http://prisme.dk/baeredygtighed/lavenergi-klasse-1/livinwood-2/.
Mekanisk ventilation med varmegenvinding i én-familieboliger [Rapport] / forf. Henning Grønbæk. Langeskov : XHAUSTO Institute, 2005.
Mindre støtte til solceller på vej [Online] / forf. Energi Tjenesten. - 2012. - 10 2012. http://www.energitjenesten.dk/aktuelt/minister-mindre-stotte-til-solceller-pa-vej.html.
Modulbad.dk [Online] / forf. Modulbad,badekabiner. - 09. Marts 2012. http://modulbad.dk/badekabiner/.
Modulbad.dk [Online] / forf. Modulbad . - ww.Modulbad.dk.
Montagepositioner [Bog] / forf. Bundgaard Charlotte. - [s.l.] : Charlotte Bundgaard, 2003.
NCC [Online] / forf. NCC // NCC. - 2012. - 2012. http://ipaper.ipapercms.dk/ncc/klima/forventmindreco2/?Page=16.
Nilan Ventilation [Online] / forf. Dansk-klima-energi // dansk-klima-energi.dk. - 2012. - 2012. http://www.dansk-klima-energi.dk/default.asp?Action=Details&Item=324.
Ny solcelleudspil: Kan det stadig betale sig? [Online] / forf. Bolius // Bolius.dk. - 8. November 2012. - 12
2012. - http://m.bolius.dk/nyhed/artikel/nyt-solcelleudspil-kan-det-stadig-betale-sig/.
Nybyggerne i Næstved [Rapport] / forf. HenningLarsenArchitects. - Kbh : HenningLarsenArchitects, 2012.
Nybyggerne.dk [Online] / forf. Nybyggerne // Vision. - 2012. - 12 2012. http://www.nybyggerne.info/Visionen.aspx.
Nybyggerne.info [Online] / forf. Nybyggerne // Proces og Økonomi. - 08 2012. - 12 2012. http://www.nybyggerne.info/ProcesOgOekonomi/Proces.aspx.
Oasen softline [Online] / forf. Bozel // Bozel.dk. - 09 2012. - 2012. - http://bozel.dk/oasen-softline1/.
Økonomisk artikel [Tidsskrift] / forf. Pedersen Morten Larsen og Andreas // Ejendomsforeningen. - 2009. s. 30.
Økonomiske fordele [Online] / forf. Green Building Council Denmark // Green Building Council Denmark. 2011. - 10 2012. - http://www.dk-gbc.dk/media/33480/huset_nr8_nov2011.pdf.
50
Opvarmning og køling med termoaktive betonelementer [Online] / forf. COWI // www.cowi.dk. - 2012. 2012. http://www.cowi.dk/menu/project/Induwww.cowi.dk/striogenergi/Energi/Pages/OpvarmningOgKolingMe
dTermoaktiveBetonelementer.aspx.
PartAB.se [Online] / forf. PartAB Sweden. - 2011. - www.partab.se.
Præfabrikation af moduler og elementer [Online] / forf. Bolius // Bolius.dk. - 10. juli 2008. - august 2012. http://www.bolius.dk/alt-om/byg-nyt-hus/artikel/praefabrikation-af-moduler-og-elementer/.
Produktsinformation [Online] / forf. ISO-BYG // Isobyg. - 2012. - 09 2012. - http://www.isobyg.dk/produkt.
Profil [Online] / forf. Taasinge Elementer // taasinge.dk. - 2012. - 09 2012. http://www.taasinge.dk/cms/page281.asp.
Projekt renovering,facade og etagesystem til renovering [Rapport] / forf. Boligstyrelsen Erhvervs- og. København : Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004.
Renovering af etageejendomme til komfort hus [Rapport] / forf. Isover Energirapport. - [s.l.] : Isover, 2008.
Rockwool [Online] / forf. Rockwool. - 2012. http://www.rockwool.dk/r%c3%a5dgivning/vejledning+til+bygningsreglementet/anbefalede+minimumstyk
kelser+for+isolering.
SBI-miljo-og-energi/beredygtighedsvurdering [Online] / forf. SBI. - 2012. - 2012. - http://www.sbi.dk/miljoog-energi/beredygtighedsvurdering.
ScandiByg-Bæredygtig koncept [Online] / forf. Scandibyg. - 2012. - 08 2012. http://www.scandibyg.dk/baeredygtighed/dk/produktet.aspx#reduktion-af-CO2-udslip.
Silka Vægsystem - Et fleksibelt byggesystem [Rapport] / forf. Xella Danmark A/S. - Løsning : Xella Danmark
A/S, 2012.
Solceller [Rapport] / forf. Noah; Miljøbevægelsen. - København : Noah, 2011.
Solceller [Online] / forf. Bolius // bolius.dk. - 2012. - 10 2012. - http://www.bolius.dk/altom/energi/artikel/solceller/.
Solceller med tilskud - den bedste nvestering [Online] / forf. VIVAEnergi/Energitilsynet. - 26. 01 2013. - 01
2013. - http://www.vivaenergi.dk/Default.aspx?ID=220.
Solceller og priser [Online] / forf. EnergiNord // energinord.dk. - 10 2012. - 10 2012. http://www.energinord.dk/privat/energiloesninger/solceller/solcelleanlaeg-og-priser.aspx.
Solcller er blevet en god forretning [Online] / forf. Bolius // bolius.dk. - 30. august 2011. - 10 2012. http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/solceller-er-blevet-en-god-forretning/.
Solenergi [Rapport] / forf. bygninger Videncenter for energibesparelser i. - København : Videncenter for
energibesparelser i bygninger, 2011.
51
Solvarme [Online] / forf. Bolius // Bolius.dk. - 2007. - 10 2012. - http://www.bolius.dk/altom/badevaerelse/artikel/varm-gulvet-i-badevaerelset-op-med-solvarme/.
solvarme-solenergi.dk [Online] / forf. solvarme-solenergi. - http://www.solvarme-solenergi.dk/.
Stålskeletvægge [Online] / forf. Rockwool // rockwool.dk. - 2012. - 09 2012. http://www.rockwool.dk/produkter/u/9067/Yderv%c3%a6gge/Lette+yderv%c3%a6gge/St%c3%a5lskeletv%
c3%a6gge.
Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger [Rapport] / forf. Erhvervs- og Byggestyrelsen
Regeringen. - København : Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009.
Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger [Rapport] / forf. Regeringen. - København : Erhvervsog Byggestyrelsen, 2009.
Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger [Rapport] / forf. Regeringen. - København : Erhvervsog Byggestyrelsen, April, 2009.
Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger [Rapport] / forf. Regeringen. - København : Erhvervsog Byggestyrelsen, April, 2009.
System Ydervægge [Online] / forf. Cnauf Danogips // Cnauf Danogips.dk. - 2012. - 09 2012. http://www.knaufdanogips.dk/Gipsbyggesystemer/Ydervægge.aspx.
TAGVEGETATION [Rapport] / forf. Veg Tech. - Hellerup : VegTech, 2011.
Termoaktive betonelementer erstatter mekanisk køling [Online] / forf. Ingeniøren // ing.dk. - maj 2004. 08 2012. - http://ing.dk/artikel/56641-termoaktive-betonelementer-erstatter-mekaniskkoeling?highlight=Energi.
Varmen gemmes i loftet [Tidsskrift] / forf. COWI // COWIfeature. - 2004. - s. 31-32.
Ventilationsanlæg med varmegenvinding [Online] / forf. Videncenter for energibesparelser i bygninger. 2013. - 01 2013. - http://www.goenergi.dk/forbrugerhaandvaerkerlisten.
wikipedia [Online] / forf. kyoto-aftale wikipedia - // wikipedia. - 2012. - 2012. http://da.wikipedia.org/wiki/Kyoto-aftalen.
Wikipedia - Bæredygtighed [Online] / forf. Wikipedia. - 2012. - 2012. http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A6redygtighed.
ytong.dk [Online] / forf. Xella Danmark A/S // YTONG Energy+ . - 2012. - 10 2012. http://www.ytong.dk/dk/content/ytong_energy_2419.php.
Ytong.dk [Online] / forf. Xella A/S // YtongMultipor. - 11 2012. - 11 2012. http://www.ytong.dk/dk/docs/102244_112_YTONG_MULTIPOR_PLADE_DATABLAD_SMALL.pdf.
52
Interview med DGNB konsulent Martha Lewis - fortaget torsdag den 2. oktober 2012 (vedlagt som bilag)
Kontakt oplysninger :
- Martha Lewis - Arkitekt, - ansvarlig for bæredygtige materialer hos Henning Larsen Architects
- Mobil nr: 52396084
- Tlf:
82333064
- Mail:
[email protected]
Interview med energirådgiver fra SEAS-NVE - fortaget torsdag den 5. december 2012 (vedlagt som bilag)
Kontakt oplysninger :
- Poul Leth Lorentsen, energirådgiver i erhvervsafdelingen hos SEAS NVE
- Mobil nr: 21 13 41 68
- Mail:
[email protected]
53
Bilag 1.
Interview med DGNB konsulent Martha Lewis
Interview med DGNB konsulent Martha Lewis - fortaget torsdag den 2. oktober 2012
Kontakt oplysninger :
- Martha Lewis - Arkitekt, - ansvarlig for bæredygtige materialer hos Henning Larsen Architects
- Mobil nr: 52396084
- Tlf:
82333064
- Mail:
[email protected]
- Hvor mange projekter har i Danmark gennemgået certificeringen for bæredygtighed?
"Der er i Danmark certificeret kun syv byggerier indtil videre, så erfaringerne er stadigvæk relativ små. Dog
viser store investorer og bygherrer enorm interesse for at anvende ordningen for certificering af aktuelle
nybyggerier. "
- Er certificeringen tilgængelig også for private bygherrer?
"Ja, såvel som offentlige kan private forbrugere og bygherrer praktisere ordningen. "
- Går boliger også ind under certificeringsordningen?
"Nej, ikke i Danmark, men det er noget som højst sandsynligt snarest vil komme, da boliger bliver certificeret i Tyskland under de seneste år. Lige nu er det kun kontor- og erhvervsbyggeri ordningen henvender sig til
her i Danmark, men i fremtiden vil boliger sikkert også blive certificeret. "
- Kan det tænkes, at certificeringsordningen på sigt vil påvirke boligmarkedet? Dette med tanke på boligejere med ældre ejendomme som ikke er energi og miljøvenlige.
"Det er meget svært at forudse, men dette er ikke utænkelig. Ældre boliger, der er dyre i drift, kan tænkes gå
ned i værdi, da de i længden kan være mindre økonomiskfordelagtige for forbrugeren. Potentielle boligkøbere skal tænke sig om, om det ikke er fornuftigt at investere flere penge i nutiden, og få dem tilbage i den
lange ende i form af besparelser på varmregningen og mulige skattefradrag, samtidig med at sikre sig en
miljøvenlig bolig, der bevarer sin værdi de næste mange år.
I Tyskland har man delvis fundet løsningen, og man certificerer energioptimerede ældreboliger, dette for
bl.a. at sikre deres markedsværdi. Det kan tænkes at ordningen bliver etableret også i Danmark inden for
den nærmeste tid. Dog kræver energioptimering af ældreboliger ofte ret høj investerings sum."
54
Bilag 2.
Interview med professionel energirådgiver fra SEAS-NVE
Interview med energirådgiver fra SEAS-NVE - fortaget torsdag den 5. december 2012.
Kontakt oplysninger :
- Poul Leth Lorentsen, energirådgiver i erhvervsafdelingen hos SEAS NVE
- Mobil nr: 21 13 41 68
- Mail:
[email protected]
- Hvad vil I som energirådgivere anbefale/fraråde at investere i af bæredygtige tiltag?
" Havde det været at investeringen skulle forekomme inden 2013, så var solcelleanlæg en rigtig god investering.
Solcelleordningen er desværre fra 01. januar 2013 blevet kraftigt forringet for de private forbrugere. Ikke
alene er fradragsordningen af investeringsbeløbet degraderet, men den strøm, der bliver produceret specielt under sommerhalvårets dagstimer, kan ikke ”akkumuleres” på el-nettet. Den afregnes dermed til en
lavere KWh pris. Solfanger kan stadig være en god investering, da prisen på et solfanger-anlæg er væsentlig
lavere end på solceller. Fordele af investeringen såvel som med solceller og solfangere er givetvis stærkt
afhængig af familiens el og varmvandforbrug. Derfor er det meget svært at generalisere, og for at kunne
klargøre evt. fordele er man er nød til at tage det enkelte tilfælde. "
- Hvad findes der af økonomiske besparelser ved at inddrage nogle af de nærværende tiltag?
" Ved et gennemsnitlig parcelhus på ca. 120 m2 fra 70'erne der har naturgas som forsyning og ikke har
gennemgået nogle former for energirenovering kan der ved at investere af nogle bæredygtige tiltag opnås
følgende resultater. "
Bæredygtige tiltag
Rentabilitet
Montering a plan solfanger
og beholder til varme og
brugsvand
Udskiftning af aggregat ved
ventilationsanlæg
0,69
Installation af nyt jordvarmeanlæg (væske/vand) 6
kW som type Vølund F
1145
Montage af nye solceller,
Monokrystaliske silicium 4
kW
0,31
0,39
1,60
Årlig Besparelse
(enheder)
185.5 m3
naturgas
- 129 kWh el
123.6 m3
naturgas
-303 kWh el
1.129 m3
naturgas
- 4.191 kWh el
Årlig Besparelse/
fortjeneste DKK/År
Investering
DKK
Levetid
År
Tilbagebetalingstid
År
1.374
40.000
20
29.1
482
25.000
20
51.9
1.554
100.000
20
64.4
3.181 kWh el
6.362
79.300
20
12.5
Figur 1.1- Skema med nøgletal ved investering i
bæredygtige tiltag
55
PS! Nøgletal er gennemsnitlige tal, hentet af priskatalog for energimærkning. Dette betyder at investeringsprisen kan variere afhængig af leverandør. Beregning af solceller er foretaget med nøgletal inden den
nye afregningsordning - vedtaget den 01.01.2013. Det betyder at med de nye spilleregler vil besparelsen/fortjenesten blive væsentlig lavere, samtidig med at tilbagebetalingstiden vil blive væsentlig længere.
- Hvad findes der af omkostninger til D&V?
"Drift og vedligeholdt af armatur afhænger stærkt af leverandørernes vejledning og anvisninger. Det er
derfor meget svært at give en konkret bud på omkostninger til D&V. Det er dog klart, at bæredygtige tiltag
som - solceller, solfanger og jordvarme er relativ vedligeholdelsesfri under deres levetid.
Med varmepumper er situationen anderledes, der er et lovpligtigt årligt eftersyn som koster ca. 1100 kr. "
- Hvad er tilbagebetalingstiden?
Tilbagebetalingstiden er angivet i nærværende skema 11.01
- Hvad er levetiden?
" Levetiden varierer afhængig af leverandør og kvalitet på anlæggene. Ved energianmærkning regner man
med nogle gennemsnitlige tal som kan ses i nærværende skema.
Pris og kvalitet hænger som sagt altid sammen, og ved investering af udstyr fra de nogle af de anerkendte
leverandører, kan man regne med en levetid af solceller på 25-30 år , solfangere 20 år, jordvarmeanlæg på
15-20 år, varmepumper og ventilationsanlæg 10-15 år. "
- Hvor maget CO2 udslip kan evt. anvendelse af de omtalte tiltag spare miljøet for?
"CO2 besparelse ved bortskaffelse af 1 m3 naturgas er 0,002248 ton CO2, bortskaffelse af 1 m3 olie - + 30%
og + 50% ved kul.
Hvis man bruger den tidligere omtalte parcelhus på 120 m2 som eksempel kommer man frem til følgende
resultater:
Alternativ energikolde
Besparelse - enheder
Årlig CO2 besparelse
ved anvendelse af
alternativ energikilde i
forholdt til forsyning
med naturgas
Årlig CO2 besparelse
ved anvendelse af
alternativ energikilde i
forholdt til forsyning
med olie (+30%)
Årlig CO2 besparelse
ved anvendelse af
alternativ energikilde i
forholdt til forsyning
med kul (+50%)
Montering a plan solfanger og
beholder til varme og brugsvand
Udskiftning af aggregat ved
ventilationsanlæg
Installation af nyt jordvarmeanlæg (væske/vand) 6 kW som type
Vølund F 1145
185.5 m3 naturgas
0,417 ton
0,542 ton
0,626 ton
123.6 m3 naturgas
0,278 ton
0,361 ton
0,417 ton
1.129 m3 naturgas
2,54
3,3
3,81 ton
ton
ton
56
- Eventuelt ?
" Er man i gang med at bygge nyt hus der skal være velisoleret og energibesparende, kan man med større
fordel installere nogle af de nævnte bæredygtige tiltag. Dette skal ses i lyset af, at det er meget lettere at
etablere et anlæg samtidig med man opfører nybyggeri. Ved en velovervejet og hurtig installationsproces
kan man minimere en del af omkostningerne til bl.a. håndværkere.
Det er en tommelfinger regel at det koster ca. 12 pct. ekstra af opføre et bæredygtig hus med en lav energiforbrug. Hertil er der indtænk bæredygtige systemer og tiltag. - 12 pct. af den samlede byggesum er en del
ekstra penge, men summen er bestemt godt investeret, da et lavenergihus har stærkt reducerede omkostninger til el og varmeforsyning. Noget som giver store økonomiske besparelser i den lange ende, samt et
stabilt grundlag for ejendommens værdi bevares stabil under levetiden. "
57