Rapport over eksperimentet ”Bestemmelse af farvestofindholdet i gul sodavand” Skrevet af: Elev Elevsen Afleveret: xx-xx-xxxx Formål Formålet med eksperimentet er at bestemme koncentrationen af det gule farvestof (quinolingult) i en gul sodavand Teori Når rumfanget af en opløsning af et stof (ved tilsætning af vand) fordobles, så vil koncentrationen af det pågældende stof halveres. For en opløsning af et farvestof forventes en lineær sammenhæng mellem farvestoffets koncentration c og opløsningens absorbans ABS. Dette er udtrykt ved Lambert-Beers lov: ABS = ! " ! l ! c hvor ! " er en konstant (når farvestof og bølgelængde holdes konstant som i dette eksperiment) og l er lysets vejlængde gennem kuvetten i spektrofotometeret (som også holdes konstant i dette eksperiment, da der benyttes samme kuvette til alle målinger). Anvendte materialer og kemikalier Opløsning af quinolingult med kendt koncentration på 20 mg/L (opløsning ”A”) Gul sodavand Spektrofotometer Målekolber, 50ml Pipetter, 25ml Udførelse Der blev (med pipette) udtaget 25ml af opløsning ”A”. Dette blev overført til en 50ml målekolbe hvorefter der blev fyldt op med vand (indtil mærket på målekolben). Denne opløsning blev mærket ”B”. Der blev (med pipette) udtaget 25ml af opløsning ”B”. Dette blev overført til en 50ml målekolbe hvorefter der blev fyldt op med vand (indtil mærket på målekolben). Denne opløsning blev mærket ”C”. Der blev (med pipette) udtaget 25ml af opløsning ”C”. Dette blev overført til en 50ml målekolbe hvorefter der blev fyldt op med vand (indtil mærket på målekolben). Denne opløsning blev mærket ”D”. Efterfølgende blev absorbansen af hver af de 4 opløsninger (A, B, C & D) målt med spektrofotometeret. Til slut blev også absorbansen af den gule sodavand målt med spektrofotometeret. Til alle absorbansmålinger med spektrofotometeret blev der anvendt den samme kuvette. Resultater / Data Da hver indledende fortynding med udgangspunkt i opløsning ”A” giver en halvering af farvestofkoncentrationen er farvestofkoncentrationerne i de 4 opløsninger A, B, C & D givet ved Opløsning A B C D Koncentration 20 mg/L 10 mg/L 5 mg/L 2,5 mg/L Med spektrofotometeret er målt følgende absorbanser: Opløsning A B C D Gul sodavand Koncentration 20 mg/L 10 mg/L 5 mg/L 2,5 mg/L ? Absorbans 0,912 0,500 0,240 0,125 0,396 Databehandling Som nævnt i teori-afsnittet forventes en lineær sammenhæng mellem koncentration og absorbans. Derfor tegnes en graf over sammenhængen mellem koncentration og absorbans for de fire opløsninger A, B, C & D: Som det fremgår af ovenstående graf, er der også lavet lineær regression over sammenhængen, hvilket har givet resultatet ABS = 0, 04504 ! c + 0, 022 hvor c er koncentrationen og ABS er absorbansen. Da sammenhængen mellem koncentration og absorbansen nu kendes, kan farvestofkoncentrationen for den gule sodavand beregnes ud fra den måle absorbans (0.396 – se ovenfor): 0, 396 = 0, 04504 ! x + 0, 022 0, 396 " 0.022 = 0, 045040 ! x 0, 396 " 0, 022 x= = 8, 3 0.04504 Farvestofindholdet i den gule sodavand er således beregnet til 8,3 mg/L. Diskussion Den forventede lineære sammenhæng mellem absorbans og koncentration viste sig at holde stik – se grafen ovenfor. På denne baggrund virker den beregnede farvestofkoncentration i den gule sodavand troværdig. At måleresultaterne ikke placerer sig perfekt på en ret linje, tilskrives måleusikkerheder og unøjagtigheder i forbindelse med de tre fortyndinger. Indholdet holder sig indenfor det tilladte, der ifølge positivlisten er 100 mg/L. Konklusion Det konkluderes, at koncentrationen af det gule farvestof (quinolingult) i gul sodavand er 8,3 mg/L.
© Copyright 2024