Budget 2014 - Faaborg
Danske Revisorer Nr. 3 37. Årgang · September 2010 KURSER 2010 Arvelov og dødsbobeskatning Mandag den 25. Oktober 2010 – Comwell, Roskilde Tirsdag den 26. Oktober 2010 – Centerbakken Kursus- og konferencecenter, Vejle Underviser: Advokatfirmaet Bech-Bruun, Århus Tilmelding senest 4. Oktober 2010 Virksomhedsordningen Mandag den 15. November 2010 – Comwell, Roskilde Torsdag den 18. November 2010 – Fredericia Messecenter, Fredericia Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole Tilmelding senest 25. Oktober 2010 Skattenyt 2010/2011 Mandag den 17. januar 2011 – Comwell, Roskilde Onsdag den 19. januar 2011 – Fredericia Messecenter, Fredericia Torsdag den 20. januar 2011 – Comwell, Rebild Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S Tilmelding senest 20. december 2010 Foreningen Danske Revisorer Munkehatten 32 5220 Odense SØ Telefon 65 93 25 00 Telefax 65 93 25 08 Bestyrelse: Formand: Merete Leth Ulstrupvej 10 4682 Tureby Tlf. 56 20 60 00 Næstformand: Ejgil Petersen Nygade 5 4200 Slagelse Tlf. 58 53 07 65 Ole Nielsen Mariagervej 17 8900 Randers Tlf. 86 40 30 02 Keld Dupont Humlevej 17, 8240 Risskov Tlf. 86 17 17 60 Søren Skree Nielsen Købenshavnsvej 228, 4600 Køge Tlf. 56 63 37 37 Arne M. Jacobsen Porschevej 3. 1 7100 Vejle Tlf. 76 40 83 88 Liselotte Pilegård Jensen Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 15 71 Stående udvalg: Lovudvalg: Merete Leth, formand Ejgil Petersen Søren Skree Nielsen Responsumudvalg/klageudvalg: Merete Leth, formand Keld Dupont Arne Jacobsen Optagelsesudvalg: Ejgil Petersen, formand Søren Skree Nielsen Kursusgebyr pr. kursus Kr. 1.437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 Kr. 1.093,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere Kr. 2.250,00 inkl. moms for andre kursister FDR KURSER Foreningen Danske Revisorer Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508 E-mail: [email protected] · www.fdr.dk 2 Danske Revisorer 3-2010 Redaktionsudvalg: Ole Nielsen, formand Keld Dupont Liselotte Jensen Ejgil Petersen Kursusudvalg: Keld Dupont, formand Ole Nielsen Liselotte Jensen Ejgil Petersen De stående udvalg kan supplere sig med andre medlemmer i og uden for foreningen i forbindelse med løsningen af mere specielle opgaver m.v. Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v., ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. Danske Revisorer INDHOLD nr. 3 • 2010 Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon 65 93 25 00 Telefax 65 93 25 08 Webadresse: www.fdr.dk E-mail: [email protected] DANSKE REVISORER’s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Ole Nielsen, Randers Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus DANSKE REVISORER udkommer: medio marts – medio september medio juni – medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Annoncepriser: 1/1 side 265x185���������������������� 1/2 side 130x185���������������������� 1/3 side 85x185�������������������� 1/4 side 85x120�������������������� Bagside 230x185���������������������� Omslag side 2�������������������������� Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. 6500,5000,4000,3500,7000,7000,- Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. Annoncemateriale: Elektronisk. Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf. 9742 2344. Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 4 Nye regler om rekonstruktion – ny rolle for revisorer Af Advokat Trine Hasselbalch, Bech-Bruun Advokatfirma Moms - tab på debitorer 8 Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO 12 Folketinget har lempet på revisionspligten for mindre virksomheder Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, PricewaterhouseCoopers Det innovative bank på revisordøren Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg 16 14 Hotel- og restaurationsmomsens Hvem, Hvad, Hvor Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, BDO Beskatning af hovedaktionærers (kapitalejeres) personalegoder og transaktioner med sine selskaber 18 Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S 24 Kort om ansættelseskontrakter Af Bente Kjær Frederiksen og Michael Zwinge, Personaleafdelingen Aktuelt om moms Af momschef Sten Kristensen, BDO 26 Medlem af: Dansk Fagpresseforening Danske Revisorer 3-2010 3 Nye regler o Nye regler om rekonstruktion – ny rolle for revisorer I juni 2010 vedtog Folketinget nye regler om ”rekonstruktionsbehandling”. Med loven, der forventes at træde i kraft inden marts 2011, gennemføres den mest omfattende reform af dansk rekonstruktionslovgivning, siden reglerne om betalingsstandsning blev indført i 1975. Det overordnede formål med de nye regler er at forbedre mulighederne for at videreføre en midlertidigt insolvent, men principielt levedygtig virksomhed eller videreføre den ”sunde del” af den pågældende virksomhed. Reglerne indeholder et regelsæt om ”rekonstruktion”, som giver mulighed for en akkord (rekonstruktion af skyldneren) eller en virksomhedsoverdragelse (rekonstruktion af virksomheden), mens en egentlig afvikling af (hele) virksomheden må ske i konkursregi. En væsentlig ændring i forhold til de nuværende regler om betalingsstandsning er, at når først rekonstruktionsbehandlingen er igangsat, skal den undtagelsesfrit resultere i enten en rekonstruktion 4 Danske Revisorer 3-2010 eller en konkurs (medmindre skyldneren absolut undtagelsesvis måtte blive/ vise sig solvent under behandlingen, uden at dette beror på akkorden). Der er således ikke mulighed for, at skyldneren kan trække sig ud af processen. Netop denne ændring åbner samtidig op for, at regler om omstødelse og gensidigt bebyrdende aftaler vil finde anvendelse under rekonstruktionsbehandlingen. Under betalingsstandsning har det ikke været muligt at omstøde, hvilket har nødvendiggjort, at virksomheder har måttet overgå til konkursbehandling for at omstøde eksempelvis en betaling til én kreditor. Netop muligheden for at gennemføre omstødelse, og dermed en håndhævelse af ligedelingsprincippet lige fra rekonstruktionsbehandlingens indledning, skulle gerne resultere i flere videreførelser af ”sunde virksomheder”. Indførelse af reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler under rekonstruktionsbehandlingen betyder, at kontraktparter ikke kan påberåbe sig, at rekonstruktionsbehandlingen er misligholdelse, og med denne begrundelse hæve kontrakten. Adgangen til at videreføre kontrakter omfatter som udgangspunkt også allerede ophævede kontrakter, såfremt kontraktparten modtager meddelelse om videreførelse inden 4 uger efter ophævelsen, og kontraktparten ikke allerede har disponeret til anden side. om rekonstr Af Advokat Trine Hasselbalch, Bech-Bruun Advokatfirma Efter de nuværende regler om gensidigt bebyrdende regler under konkurs betyder en indtræden, at der indtrædes i samtlige rettigheder og forpligtelser. Dette kan have vidtrækkende konsekvenser i tilfælde af lange opsigelsesvarsler mv. I de nye regler indføres der en generel opsigelsesadgang for videreførte kontrakter med 1 måneds varsel. Til gengæld har kontraktparten krav på erstatning, hvis opsigelsen sker med kortere varsel end det aftalte. For at hindre spekulation i reglerne er erstatningskravet i konkursordenen placeret som det primære krav efter aftalen. Reglerne om ”konkursregulering” indføres ligeledes under rekonstruktionsbehandlingen, hvilket betyder, at der som udgangspunkt kan ske opsigelse med ”rimeligt og sædvanligt varsel” uden adgang til erstatning. Efter de nuværende regler kan alene skyldneren anmelde betalingsstandsning. I modsætning hertil kan rekonstruktionsbehandlingen initieres af såvel skyldneren som en kreditor. At rekonstruktionsbehandlingen kan initieres af kreditorer betyder, at disse opnår forstærket indflydelse på rekonstruktionsbehandling. Derudover får kreditorerne mulighed for større indflydelse på insolvensbehandlingen – på et typisk tidligere tidspunkt i insolvensforløbet. Modsat forudsætter en rekonstruktionsbehandling af en personlig skyldner, at denne samtykker heri – hvis samtykket ikke foreligger senest på det indledende møde, anses begæringen for en konkursbegæring, som skifteretten straks skal behandle. Rekonstruktør og tillidsmand – skærpede krav omkring habilitet, karantænebestemmelse mv.: Ved indledningen af behandlingen beskikker skifteretten en rekonstruktør og en tillidsmand. Rekonstruktøren (som i praksis vil være en advokat) har til opgave at styre og fremme rekonstruktionsforløbet, og der lægges op til, at rekonstruktøren skal indtage en mere offensiv og forretningspræget rolle. Tillidsmanden (som i praksis vil være en godkendt revisor) har til opgave at verificere de foreliggende økonomiske oplysninger og at tilvejebringe yderligere fornødent regnskabsmateriale mv. Da begge imidlertid skal kunne vurdere rekonstruktionsforløbet og sidenhen afgive fælles redegørelse og erklæring om selve rekonstruktionsforslaget, vil hele arbejdet i praksis skulle foregå i et tæt samarbejde mellem rekonstruktør, tillidsmand og skyldner. Habilitetskravene til tillidsmanden (revisor) skærpes således, at tillidsmanden (eller andre i samme rådgivningsfirma) ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i 2 år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning, ligesom tillidsmanden ikke må påtage sig disse hverv for skyldneren i en periode på 2 år efter at have afsluttet sit hverv som tillidsmand. Varighed: Varigheden af en rekonstruktionsbehandling er som udgangspunkt ca. 7 måneder, men skifteretten kan med opbakning fra kreditorerne forlænge forløbet med op til 2 + 2 måneder. Rekonstruktionsforløbet kan således maksimalt løbe over ca. 11 måneder. Særligt for panterettigheder og andre separatistrettigheder: Under rekonstruktionsbehandlingen er der et generelt forbud mod individualforfølgning, ligesom der ikke kan iværksættes eller fortsættes individualforfølgning på grundlag af underpanterettigheder, uanset om panteretten må anses for omstødelig eller ej. Til gengæld skal skyldneren betale løbende ydelser for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning (men kun) på uomstødelige pantefordringer, (og kun) i det omfang disse må anses for reelt sikrede i de pantsatte aktiver. Separatistrettigheder (fx ejendomsforbehold, leasingrettigheder og pant i fordringer) kan forfølges uafhængigt af rekonstruktionsforløbet. Skyldneren bevarer den adgang til at udskille aktiver fra pantet ifølge regelmæssig drift, som han havde før rekonstruktionsbehandlingen (undtagen når det gælder virksomhedspanterettigheder, der som hidtil fryser ved indledning af insolvensbehandlingen), og kan endvidere under visse betingelser foretage udskillelser, uanset at disse ikke sker som led i regelmæssig drift. Som en nyskabelse indføres der regler om bindende vurdering og værdifastsættelse af underpantsatte aktiver, bortset fra fast ejendom, skibe og luftfartøjer. Værdiansættelsen resulterer i en øjeblikkelig akkordering af den ”restfordring”, der ligger ud over den fastsatte værdi. Akkorderingen er endvidere definitiv. Hvis aktivet således senere sælges til en anden pris end vurderingssummen, påvirkes skyldnerens og panthaverens indbyrdes forhold ikke. Er salgssummen mindre end vurderingssummen, har panthaveren således krav på den fulde difference, mens et overskud ved realisationen i forhold til vurderingssummen tilfalder skyldneren. De nuværende regler om betalingsstandsning og tvangsakkord regulerer ikke, hvem der skal afholde omkostningerne til vurdering og realisation af pantsatte aktiver. De nye regler om rekonstruktion fastsætter, at det er køberen, som skal afholde rimelige omkostninger til vurdering og salg. Dette får forventelig en afsmittende indflydelse på købesummens størrelse, hvorfor disse omkostninger i sidste ende må bæres af marginalpanthaveren, hvis aktivet er overbehæftet, eller hvis det ikke lykkes at sælge aktivet i frihandel. Som endnu en nyskabelse indføres nye regler, som begrænser leasingselskaber- Danske Revisorer 3-2010 ➞ 5 Nye regler o ➞ nes anmeldelsesret i både rekonstruktionsbehandling og konkurs. Dette betyder, at finansielle leasingselskabers krav på løbende ydelser, der angår perioden efter indledningen af rekonstruktionsbehandling/dekretdagen, efterstilles, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 3/§ 98, nr. 1, i det omfang leasingselskabet ikke kan godtgøre, at ydelsen må sidestilles med afdrag. Formålet med denne ændring er at sikre større lighed mellem leasingselskaber og andre kreditorer. Vedtagelse af rekonstruktionsplan og -forslag: Kreditorerne indkaldes til møde senest 4 uger fra indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, og som noget nyt bekendtgøres indkaldelsen i Statstidende. På dette møde skal der fremlægges forslag til en rekonstruktionsplan – der på grundlag af foreliggende økonomiske oplysninger overordnet redegør for, hvilken type forslag til rekonstruktion der arbejdes hen imod. Vedtages forslaget, udarbejder rekonstruktøren i samarbejde med tillidsmanden det endelige rekonstruktionsforslag, der forelægges til afstemning for kreditorerne. Hvis kreditorerne forkaster forslaget til rekonstruktionsplan, overgår skyldneren straks til konkursbehandling. Et af de primære formål med reformen er at give kreditorerne øget mulighed for at varetage deres interesser under rekonstruktionsforløbet. Reglerne om vedtagelse af rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget indebærer imidlertid, at de forslag, som rekonstruktøren forelægger, er vedtaget, medmindre de stemmes ned af et flertal af kreditorerne. Til at nedstemme et forslag, kræves, at et flertal af de afgivne stemmer, regnet efter fordringernes beløb, er nejstemmer. Hvis afstemningen angår forslaget til rekonstruktionsplan, skal dette flertal yderligere udgøre mindst 25 pct. af det samlede beløb, der giver stemmeret (reglerne herom ændres ikke). Ved afstemning om rekonstruktionsforslaget 6 Danske Revisorer 3-2010 stilles dette krav ikke. En temmelig radikal nyskabelse er det, som det fremgår, at der alene regnes med de fordringer, der deltager i afstemningen (de passive virker således ikke længere som nejstemmer), og at der altid kun regnes med fordringernes beløb, aldrig med antallet af kreditorer. Sikkerhedsstillelsen: De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse ændres radikalt. Udgangspunktet er, at skyldneren selv skal afholde omkostningerne i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling. Hvis skyldneren ikke samtykker i rekonstruktionsbehandlingen, hæfter (subsidiært) den kreditor, som har begæret rekonstruktionsbehandlingen. Denne hæftelse er dog maksimeret til sikkerhedsstillelsen. De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse ændres radikalt. For det første er det en betingelse ikke blot for rekonstruktionsbehandling, men også for konkursbehandling, at der stilles sikkerhed af kreditor. Hvis en fejlslagen rekonstruktionsbehandling ender med konkurs, og er der stillet sikkerhed ved rekonstruktionens indledning, skal der ikke stilles ny sikkerhed ved afsigelsen af konkursdekretet. For det andet nedsættes sikkerhedsstillelsen til det halve, hvis der ligeledes er mulighed for at pålægge virksomhedspanthaver at stille sikkerhed. Rekonstruktionens indhold: En tvangsakkord som led i en rekonstruktion kan gå ud på gældsnedsættelse (herunder som noget nyt til 0, altså gældsbortfald), betalingsudsættelse eller en kombination heraf. Akkorden kan betinges af, at skyldnerens formue likvideres helt eller delvis. Men reglerne om likvidationsakkord afskaffes. Pantefordringer omfattes som hidtil ikke af en tvangsakkord, i det omfang pantet strækker til, men med indførelsen af de nye regler om bindende vær- diansættelse akkorderes den del af fordringen, som ligger uden for vurderingssummen (dog ikke for fast ejendom mv.). En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på salg af hele skyldnerens virksomhed eller dele heraf. En ”del af en virksomhed” defineres som ”en selvstændig økonomisk enhed”, og denne definition er identisk med samme definition i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsoverdragelsen skal ske ”til eje”, og det er uden betydning, om en overdragelse sker mod eller uden vederlag. Rekonstruktionsbehandlingens ophør: Rekonstruktionsbehandlingen ophører ved manglende sikkerhedsstillelse, manglende forslag til rekonstruktionsplan, skyldnerens udeblivelse fra mødet om forslaget til rekonstruktionsplanen, manglende vedtagelse af en rekonstruktionsplan, manglende rekonstruktør, skyldnerens udeblivelse fra mødet om rekonstruktionsforslaget, ved forkastelse eller manglende stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, erhververens tiltrædelse af et stadfæstet rekonstruktionsforslag om virksomhedsoverdragelse. Derudover ophører rekonstruktionen, hvis det måtte vise sig, at skyldneren ikke (længere) er insolvent, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer kreditorernes ret i fare, eller hvis skyldneren indleverer begæring om ophør til skifteretten, eller hvis skifteretten skønner rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. Ved ophøret af rekonstruktionsbehandlingen overgår skyldneren til konkursbehandling, medmindre han – eventuelt som følge af tvangsakkordeffekten – er blevet solvent. ■ o Lad fornuften styre driften - og få bedre lønsomhed Det er nok ingen tilfældighed, når mere end 28.000 virksomheder og 3.500 revisorer dagligt arbejder the e-conomic way ® e-conomic er et webbaseret regnskabsprogram, som er specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder. Der er ingen faste driftsomkostninger til eget økonomisystem, da der arbejdes på et anerkendt standardprogram, som både kunde og revisor via internettet kan bruge sammen eller hver for sig. Få meget mere at vide på www.e-conomic.dk Fuld webadgang Høj driftsikkerhed Stor overskuelighed Ingen serverinstallationer Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage. Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller send en mail: [email protected] Fohlmann.communication Meget høj brugervenlighed e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840 Danske Revisorer 3-2010 7 Moms - tab Moms - tab på debitorer Ved tab på debitorer er den alt overvejende forudsætning for at måtte tilbageregulere den salgsmoms, virksomheden ved salget i sin tid afregnede til SKAT, at tabet er endeligt konstateret. Praksis for, hvornår et tab er endeligt konstateret, er forholdsvis striks, men for nyligt er der lempet på kravene, og mange virksomheder vil på baggrund af den nugældende praksis formentlig have penge til gode hos SKAT. Artiklen beskriver, hvornår et tab anses for konstateret, ligesom den kortfattet gennemgår de situationer, hvor man kan regulere moms af et forventet tab. Konstaterede tab Et tab skal være konstateret før kreditor kan regulere den oprindelig afregnede salgsmoms. Reglerne er forholdsvis nemme at håndtere, når tabet skyldes debitors konkurs, død, gældssanering for jordbrugere eller gennemførelse af tvangsakkord o.lign. Her skal man blot være opmærksom på, at der skal være tale om gæld fra salg af varer og ydelser, og at gælden ikke må have skiftet karakter til en finansiel fordring. Hvis der er tale om en frivillig akkord, gælder yderligere krav til, hvordan og under hvilke vilkår og former aftalen er indgået. Men herudover findes også andre tilfælde, hvor der kan ske regulering, når det viser sig, at skyldner ikke kan betale. Disse andre tilfælde dækker ofte over situationer, som berører rigtig mange virksomheder, og derfor vil den ændrede praksis blive udførligt beskrevet nedenfor. Andre tilfælde Praksis har hidtil været, at kun hvor der har været tale om fordringer under 3.000 kr., har det været tilstrækkeligt, at virksomheden, dens advokat eller en inkassovirksomhed forgæves har rykket debitor for betalingen. Det har samtidig almindeligvis været et krav, at handelsforbindelsen med den pågældende kunde har været ophørt i 8 Danske Revisorer 3-2010 på debitore Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO mindst 1 år på det tidspunkt, hvor reguleringen foretages, og at der i øvrigt er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse. En kopi fra en tidligere fogedforretning kan også bruges som dokumentation for, at et tab er konstateret og dermed berettiger til regulering af salgsmomsen. For fordringer over 3.000 kr. inklusive moms har virksomheden derfor været nødt til at gå via fogedretten for at få skyldneren til at betale eller for at få dokumentation for, at skyldneren ikke kan betale. Resultatet af fogedforretningen føres i udlægsbogen/fogedprotokollen, og virksomheden skal bruge en udskrift heraf for at kunne dokumentere, at fordringen er tabt. Inddrivelse af gæld er dyrt, og i praksis kan udgifterne hertil vise sig at være større end det beløb, der senere kan reguleres overfor SKAT som konstateret tab. Derfor har der jævnligt været pres på Skatteministeriet for at få lempet på kravene. I nedenstående eksempler er praksis blevet lempet og gælder altså uanset fordringens størrelse. Fogedretten vil ofte afvise at foretage udlægsforretning hos skyldneren, hvis fogedretten er bekendt med, at der inden for de seneste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå dækning. Ukendt skyldner Sidste gang praksis blev lempet var i 2008, hvor SKAT indrømmede virksomhederne adgang til regulering i tilfælde, hvor rette skyldner var ukendt for virksomheden. I de omhandlede situationer var der tale om salg af mobiltele- foner, abonnementer og forbrug, men reglerne kan i princippet anvendes for alle slags varer og ydelser. Den ene situation er, at en kunde benytter falsk navn ved køb af en mobiltelefon med abonnement. Teleselskabet udsteder derefter fakturaerne til en person, som ikke vil kendes ved købet, og regningerne bliver ikke betalt. Den anden situation er, at en kunde anvender betalingskortoplysninger, som han har afluret fra en anden. Kunden uploader taletid via internettet, og kortholder bliver opkrævet betaling. Da kortholder ikke kender til købet, afviser han at betale, og teleselskabet får ikke sine penge. I begge situationer har teleselskabet ikke mulighed for at rette kravet over Danske Revisorer 3-2010 ➞ 9 Moms - tab ➞ for den egentlige køber, da dennes identitet er ukendt. SKAT accepterer, at der kan ske regulering, hvis der er indgivet politianmeldelse. Uanset politiet ofte henlægger sagen uden resultat, modtager selskabet/kreditor en anmeldelseskvittering, som skal opbevares som dokumentation for tabet. Samme mulighed for at anse tabet for konstateret gælder, hvor en ukendt køber har anvendt falske checks som betaling for momspligtige varer eller ydelser. Forsvundne skyldnere Yderligere en lempelse af praksis er sket her i sommer for så vidt angår krav mod skyldnere, der er forsvundet. Skatterådet har afgivet et bindende svar herom til et teleselskab, men svaret kan naturligvis anvendes af andre virksomheder, der har tilsvarende forhold. Situationen er i al sin enkelthed, at kunden fraflytter Danmark og efterlader sig ubetalte regninger. Har kunden ikke anmeldt adresseflytning til Folkeregistret, har virksomheden ingen steder at rette sit krav. Tabet anses i den situation for konstateret tabt, og 10 Danske Revisorer 3-2010 virksomheden er berettiget til regulering af salgsmomsen. Skatteministeriet har supplerende oplyst, at det er en forudsætning for regulering, at virksomheden har dokumentation fra Folkeregistret om kundens bopælsoplysninger på aftaletidspunktet, og at virksomheden i øvrigt har foretaget de handlinger med henblik på sikring af tilgodehavendet, som er sædvanlig branchekutyme. Fordringens størrelse af uden betydning. Andre fordringer - konkret vurdering Den vel nok væsentligste lempelse er ligeledes sket henover sommeren, og denne lempelse vil med stor sandsynlighed betyde, at mange virksomheder dels har penge til gode hos SKAT og dels fremover får nemmere ved at regulere salgsmomsen som følge af, at tabet er konstateret. Skatterådet har nemlig åbnet op for, at virksomheder, der til inddrivelse af sine fordringer benytter et uafhængigt inkassobureau, kan anse en fordring – uanset dens størrelse - for konstateret tabt, når bureauet har foretaget en individuel vurdering af skyldneren og fordringen og vurderet den tabt. For at kunne benytte denne nye praksis til at afskrive fordringer som konstateret tabt, skal ·fordringen først have været gennem en rykkerprocedure hos virksomheden selv, og ·fordringen skal derefter være forsøgt inddrevet af et uafhængigt inkassobureau, der har foretaget de inddrivelsesskridt, som bureauet i relation til fordringens størrelse har fundet mulige, og først efter en individuel vurdering af den enkelte kunde og fordring, har vurderet fordringen for endeligt tabt. Skatteministeriet har supplerende oplyst, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne, idet en procentvis nedskrivning på den enkelte debitor ikke tillades. En procentvis nedskrivning på den samlede debitormasse er også udelukket som grundlag for fradrag i momsgrundlaget. Fordringens størrelse af uden betydning. Forventede tab Der gælder to undtagelser til praksis om, at tabet skal være konstateret, på debitore førend der kan ske regulering af salgsmomsen. Den ene gælder for konkurs- og dødsboer, hvor der før bobehandlingen er endelig afsluttet, kan ske en foreløbig regulering under forudsætning af, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator eller bestyrer om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen. Den anden gælder for betalingsstandsninger, hvor der foreligger en erklæring fra et beskikket tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med. Beregningen af dækningsprocenten skal bygge på en ajourført status for skyldneren. Når der foreligger en endelig opgørelse, skal der ske en justering af den foretagne regulering, hvis det endelige udfald fører til et andet resultat for kreditor. Overdragelse af fordringer Overdragelse af fordringer i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller i andre situationer, vil som oftest være problematisk, idet adgangen til momsmæssig regulering i langt de fleste tilfælde fortabes, fordi overdragelse sker til underkurs. Overdragelse til underkurs betyder i realiteten, at fordringen skifter karakter fra varegæld til gæld af finansiel karakter. For den virksomhed, der overdrager sine fordringer til underkurs, vil der ikke være adgang til at regulere salgsmoms med differencen. Det følger af, at overdragelsen ikke udgør en momspligtig transaktion, samt at kurstabet ikke er udtryk for, at fordringen ikke efterfølgende vil blive betalt af skyldner. Virksomheden, der køber fordringerne kan heller ikke regulere for et eventuelt efterfølgende tab (ligesom den ikke skal afregne moms af eventuelle gevinster). Begrundelsen er, at overdragelsen til underkurs betyder, at fordringen har skiftet karakter. I forbindelse med overdragelse af større porteføljer af fordringer er det derfor væsentligt, at der sker en vurdering og eventuelt opdeling af fordringerne, for at minimere risikoen for momstab. Afrunding: Den seneste ændring af praksis betyder, at de fleste virksomheder nu ved at tilrettelægge en fornuftig og fleksibel arbejdsgang i forbindelse med inddrivelse af fordringer, kan opnå adgang til at tilbageføre moms i forbindelse med opståede tab, uden at der skal tages omkostningsfyldte og forsinkende skridt via fogedretten mv. Dette er en klar og ganske væsentlig lempelse af praksis på momsområdet. Herudover er der tale om en lempelse, som samtidig bidrager til en bedre harmoni mellem de momsmæssige og de skattemæssige retningslinjer for håndtering af tab. Men der er fortsat tale om et kompliceret område, som i praksis volder mange problemer, og hvor SKAT har lidt for ”nemt” ved at tilbagevise en anmodning om momsmæssig regulering, fordi virksomheden og dens rådgiver/ revisor ikke har været opmærksom på betingelserne. ■ Danske Revisorer 3-2010 11 Folketinget Folketinget har lempet på revisionspligten for mindre virksomheder Folketinget har tirsdag den 1. juni 2010 ændret årsregnskabsloven, så flere virksomheder i regnskabsklasse B fremover får mulighed for at fravælge revision. Forudsætningen for at fravælge revision er, at virksomheden på balancetidspunktet ikke i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to af følgende grænser: 1) omsætning på 8 mio. kr. (tidligere 3 mio. kr.), 2) balancesum på 4 mio. kr. (tidligere 1,5 mio. kr.) og 3) 12 fuldtidsansatte i løbet af regnskabsåret (uændret) Fonde og holdingselskaber ikke omfattet af lempelsen Erhvervsdrivende fonde og holdingselskaber vil som hidtil ikke kunne fravælge revision uanset deres størrelse. Holdingselskaber defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis den 12 Danske Revisorer 3-2010 besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed. sionen ud fra de nye grænser for regnskabsåret 2011. Yderligere lempelser af revisionspligten? Regeringen havde oprindeligt lagt op til en lempelse af revisionspligten for virksomheder med en omsætning på op til 72 mio. kr., men dette forslag kunne ikke samle flertal i Folketinget. Folketingets partier har tilkendegivet, at de ser positivt på, at der i fremtiden udvikles en alternativ standard for erklæringer på årsrapporter for de mindre virksomheder. Virksomheder kan fravælge revision allerede ved stiftelsen, hvis virksomheden på stiftelsestidspunktet ikke forventes at overskride størrelsesgrænserne på den kommende balancedag. Overskrides grænserne mod forventning, sætter revisionspligten ind med det samme. Ikrafttrædelse af lovændringen Ændringen af loven træder i kraft den 1. januar 2011. Fravalg af revision kan kun ske med fremadrettet virkning. Virksomheder kan derfor ikke fravælge revision for igangværende regnskabsperioder eller udløbne regnskabsperioder. Derimod kan selskabet på den ordinære generalforsamling i 2011 fravælge revi- Hvordan gennemfører og registrerer jeg fravalg af revision – ved stiftelsen? Fravalg af revision kræver: 1. at det fremgår af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsregnskab ikke skal revideres og 2. at virksomhedens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor. Fravalget af revisionen registreres automatisk ved anmeldelse om stiftelse af t Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, PricewaterhouseCoopers virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvordan gennemfører og registrerer jeg fravalg af revision i efterfølgende regnskabsår? Fravalg af revision kræver: 1. at fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling 2. at virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor 3. at det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten, at det er besluttet at fravælge revision for det næste regnskabsår. Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og de ændrede vedtægter hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter. Virksomhedens ledelse skal hvert år i tilknytning til ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt, hvis de ønsker at fortsætte med fravalg af revision. Årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Virksomheden skal stadig udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, selvom virksomheden har fravalgt revision. Årsrapporten skal udarbejdes efter årsregnskabslovens regler. Det er kun statsautoriserede og registrerede revisorer, der må afgive erklæringer på årsregnskaber i form af erklæringer om revision, review eller assistance med regnskabsmæssig opstilling. Det betyder samtidig, at andre personer ikke må afgive sådanne erklæringer på årsregnskaber. Andre overvejelser Før virksomheden benytter sig af muligheden for at fravælge revision, bør man overveje, om der er andre regnskabsbrugere, som kan have en interesse i, at årsregnskabet bliver revideret og forsynet med en revisionspåtegning. Det kan f.eks. være brugere som pengeinstitutter, leverandører og andre samarbejdspartnere. Regnskabsklasser Klasse B ej revisionspligt Klasse B revisionspligt Klasse lille C Klasse store C Nettoomsætning 0 - 8 mio. kr. 8 - 72 mio. kr. 72 - 286 mio. kr > 286 mio. kr. Balancesum 0 - 4 mio. kr. 4 - 36 mio. kr. 36 - 143 mio. kr. > 143 mio. kr. Antal ansatte 0 - 12 12 - 50 50 - 250 > 250 Klasse D Børsnoterede og statslige aktieselskaber Enkeltmandsvirksomheder, interessentselskaber og kommanditselskaber er ikke forpligtet til at aflægge årsrapport. Aflægger disse virksomheder en årsrapport sker dette efter regnskabsklasse A Dette medfører dog ikke at de bliver revisionspligtige. Klasse B – C er pligtig til at aflægge årsrapport og omfatter følgende virksomheder: · Aktie- og anpartsselskaber · Kapitalselskabsejede interessentskaber · K apitalselskabsejede kommanditselskaber · Erhvervsdrivende fonde (kun B) ■ Danske Revisorer 3-2010 13 Det innovat Det innovative bank på revisordøren Kun de færreste mener, at innovation rimer på revision. Ikke desto mindre kan frie innovative processer skabe vækst i en branche præget af styring og rationelle logikker Alle taler om innovation. Enhver moderne virksomhed med respekt for sig selv er både innovativ og kreativ. En banebrydende teknisk landvinding eller en ny fødevare kan ikke se dagens lys, uden at virksomheden efterfølgende promoverer sig for sit innovative fremsyn. skæftiger sig med kredit og debet. En branche, der er kendetegnet ved kontrol og rationelle logikker, er ikke umiddelbart fordrende for kreative og innovative processer, siger Flemming Poulfelt, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Innovation er ganske enkelt et af tidens helt hotte begreber. I erhvervslivet, uddannelsesverden og den offentlige sektor. Professoren, der forsker i innovation i vidensintensive, professionelle servicevirksomheder – hvorunder revisionsbranchen hører til – har imidlertid en mere nuanceret opfattelse af innovationens rolle på landets revisorkontorer. Anderledes ro på bagsmækken er der, når billedet af revisoren træder frem på nethinden. Her er en branche, som tilsyneladende er gået ram forbi den innovative bølge, der gennem de senere år er skyllet ind over landet. Men spørgsmålet er, om billedet taler sandt. - Der er ikke tvivl om, at mange har den opfattelse, at en revisor ikke kan være innovativ. Man forbinder ikke kreativitet med en fagperson, der be- - Et nærmere kig i revisorbranchen viser, at der også her har været gang i innovative processer. Den klassiske revisor beskæftigede sig førhen udelukkende med regnskab og budgetter. I dag har flere revisorer fået en bredere og mere rådgivende profil inden for eksempelvis ledelse- og skatterådgivning. En profil, der er et klart vidnesbyrd om, at revisorstanden gennem nytænkning har udviklet forretningen, siger Flemming Poulfelt og fremhæver vigtigheden af at skelne mellem forskellige typer af innovation: - Den gængse opfattelse knytter sig til produktinnovation. En ny øl med en særlig gæring eller udviklingen af en el-dreven bil er håndgribelige eksempler på innovative frembringelser. Men der opereres også med begreber som procesinnovation og social innovation. Her handler det om nye måder at tilrettelægge opgaver på, finde nye modeller for organisation eller samarbejde, forklarer professoren. Innovativ frontkæmper Christian Vintergaard, der beklæder posten som direktør for Fonden for Entreprenørskab, har som sin fornemste opgave at medvirke til, at innovation, kreativitet og iværksætteri bliver bærende størrelser i den fremtidige udvikling af det danske samfund. Han ser som det naturligste, at også revisorbranchen i stadig større grad byder innovationen indenfor. TEMA: Innovation og revision I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem innovation og revision. Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen. 14 Danske Revisorer 3-2010 tive bank på Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg - Om det er en produktionsvirksomhed eller en servicevirksomhed, så er innovation et afgørende parameter, når det handler om sikre forretningens fortsatte eksistens og udvikling, siger Christian Vintergaard og trækker os med ind i det innovative arbejdsrum. - At arbejde innovativt er på én og samme tid udviklende og mentalt udfordrende. Når man ikke kender udkommet af en proces, er det ofte forbundet med utryghed. Men man kan gribe innovation an på mange forskellige måder. Christian Vintergaard fremhæver i den sammenhæng, at det ikke nødvendigvis er gavnligt for et revisionskontor at kaste sig ud i det, der med et populært udtryk er døbt ”radical innovation”. Her nulstiller virksomheden sig selv i en nærmest ekstremistisk tilgang til den innovative proces, og det store spørgsmål ”Hvem er vi overhovedet?” svæver flagrende i luften. - Så drastisk behøver man ikke gå til værks. Mest af alt handler det om, at man i sin virksomhed får skabt en kultur, hvor der er plads til nytænkning, siger Christian Vintergaard og fremfører, at flere servicevirksomheder har succes med at afsætte 5 – 10 procent af medarbejdernes tid til nytænkning. Her skal de ikke fremstille eller producere, men udelukkende forholde sig til, hvordan arbejdsgange kan ændres eller nye ydelser udvikles. - Vil man tilføre sin virksomhed øget værdi, er det tvingende nødvendigt, at der er et rum til tanker og ideer, som ikke kan faktureres her og nu, fastslår Christian Vintergaard. Træk vejret Men inden der på landets revisorkontorer lines op i mødelokalet med flipovers, sprittuscher og store whiteboards, så anbefaler professor Flemming Poulfelt, at man får stillet sig spørgsmålet: Hvorfor overhovedet innovation? - Dybest set er der jo ingen grund til at vende det hele på hovedet og være innovativ, hvis man har en sund og konsolideret forretning, og man kan se, at man også i fremtiden står med et stabilt kundegrundlag, siger Flemming Poulfelt. Han pointerer dog, at stort set ethvert revisorkontor har gavn af på lempelig vis at inddrage det innovative tankesæt. Som en metode til at kaste lys over kontorets aktuelle status. Og som en ansporer til at generere nye ydelser og arbejdsgange. - Det er altid sundt at rejse spørgsmålene: Kan jeg overleve på både den korte og den lange bane? Og hvad vil det eventuelt kræve af fornyelse at sikre og styrke ens fortsatte position. ■ Danske Revisorer 3-2010 15 Hotel- og re Hotel- og restaurationsmomsens Hvem, Hvad, Hvor I 1995 indførtes delvist fradrag for virksomheders omkostninger til bespisning og overnatning ”ude i byen”. Fradraget udgør ¼ af momsbeløbet og for langt de fleste tilfælde er der tale om et ganske beskedent fradrag. Om dette er årsagen til, at netop dette fradrag volder store vanskeligheder skal vi lade være usagt, vi kan blot konstatere, at alt for mange virksomheder ikke anvender reglerne korrekt på dette område. I artiklen gennemgås det særlige fradrag. 16 Danske Revisorer 3-2010 Det delvise fradrag for hotel- og restaurationsudgifter blev indført i 1995 med det formål, at gøre hotel- og restaurationsbranchen mere konkurrencedygtig. Fradraget bliver ofte blandet sammen med fradragsreglerne for udgifter til repræsentation, hvilket er forkert. Der er tale om et fradrag, som kun vedrører mad/drikke og overnatning. Hvem? Adgangen til fradrag er stort set uafhængig af, hvem der indtager mad/drikke eller overnatter. Det kan være en virksomhedsejer, bestyrelse, virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse med interne arbejdsmøder eller lignende, eller salgskonsulenter, som overnatter og spiser på hotel eller kro i forbindelse med salgsopsøgende arbejde i andre dele af landet. Men det kan selvsagt også være bespisning af/overnatning for indenlandske og udenlandske gæster. Hvad? Adgangen til fradragsret omfatter udgifter til bespisning og overnatning afholdt ”ude i byen”. Af lovteksten fremgår, at udgifterne skal være af ”streng erhvervsmæssig karakter”. Heri ligger frem for alt, at udgiften ikke må have overvejende privat karakter, hvilket eksempelvis vil være tilfældet, hvis en virksomhedsejer inviterer ægtefælle eller private venner på restaurant. Derudover er der truffet afgørelse om, at daglig bespisning af medarbejderne (fri kost) ikke giver anledning til fradragsret. estaurations Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, BDO Derimod vil der være fradragsret, hvis en virksomhed afholder arrangementer af social karakter, herunder personalefester, julefrokoster o.lign., på restaurant, også i de tilfælde hvor ægtefæller/ledsagere er inviteret. Fradragsretten omfatter også eventuel overnatning for medarbejdere m.fl. Hvis der er tale om arrangementer, hvori underholdning indgår som et væsentligt element, eksempelvis en ”pakke” med revyforestilling og efterfølgende spisning, må der ske en opdeling i en ikke fradragsberettiget andel vedrørende underholdning og en delvis fradragsberettiget andel vedrørende mad/ drikke. Hvor? Det er en forudsætning, at udgifterne er afholdt ”ude i byen”. For så vidt angår bespisning, skal udgiften afholdes på restaurant, kro, cafeteria eller lignende steder, der serverer færdiglavede måltider. Det er ikke endeligt afklaret, om mad/drikke rent faktisk skal indtages ”ude i byen” eller om det er tilstrækkeligt, at udgiften er afholdt et af de pågældende steder. Meget taler for det sidste, da formålet med reglerne er, at understøtte hotel- og restaurationserhvervet, men de lokale skattecentre har forskellige holdninger til spørgsmålet. For så vidt angår udgifter til overnatning, omfatter fradragsretten enhver form for overnatning ”ude i byen”, dvs. på hotel, kro, vandrerhjem o.lign. Afrunding Der er tale om forholdsvis simple regler, som i praksis opleves som ganske komplicerede. Men hvis der tages udgangspunkt i, at en virksomhed som hovedregel kun afholder udgifter til overnatning og bespisning ”ude i byen”, hvis det er erhvervsmæssigt begrundet, så går man ikke helt galt ”i byen”. ■ Udgifter til catering o.lign. berettiger ikke til fradragsret. På udkig efter ny IT-løsning? Vi kan hjælpe dig. Vores filosofi er enkel: Hvis du får succes, får vi succes. Derfor har vi udviklet FAXE-Revisor som en overbygning på Microsoft Dynamics C5, som er Danmarks mest solgte økonomisystem. Vælg frit du kan anvende Microsoft C5 som en Hostingløsning eller en løsning på din egen PC/Server. Med Microsoft C5 og FAXE-Revisor kan du både forkorte din produktionstid og imødekomme dine kunders behov. Kom et skridt foran med Microsoft C5 og FAXERevisor Kontakt os for yderlige information. Multilogik Hovbygade 8 4640 Fakse Telefon 56 71 41 51 [email protected] www.multilogik.dk Danske Revisorer 3-2010 17 Beskatning Beskatning af hovedaktionærers (kapitalejeres) personalegoder og transaktioner med sine selskaber Denne artikel handler om den skattemæssige behandling af alle mulige og umulige udgifter (personalegoder), som eneejere af kapitalselskaber kan lade selskabet afholde. Det er min erfaring fra mange år i skattevæsenet, at det kun er fantasien, der sætter grænser for de u-dgifter, som hovedaktionærer lader selskabet betale og begrundelsen har næsten altid været, at udgiften har været strengt nødvendig for selskabets erhvervsmæssige indtjening. Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis det pågældende gode også vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet, så var den erhvervsmæssige begrundelse for selskabet i mange tilfælde lettere at få øje på end i de tilfælde hvor godet med overvejende sandsynlighed ikke vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet. Beskatning generelt: Personalegoder der stilles til rådighed for lønmodtagere, herunder hovedaktionærer, skal beskattes som personlig indkomst og skal beskattes til markedsværdien. En undtagelse for dette er reglerne om personalegoder, der stilles til rådighed som følge af arbejdet og således kan fritages for beskatning, hvis den samlede værdi af sådanne goder ikke overstiger en såkaldt bagatelgrænse. Grænsen er p.t 5.500 kr. pr. år. Goder omfattet af bagatelgrænsen er f.eks. Avisabonnement, GPS m.v. I ligningslovens § 16 er der fastsat særlige beskatningsregler for visse personalegoder ydet af arbejdsgiveren. Disse regler gælder i det store og hele også for ansatte kapitalejere. Det drejer sig f.eks. om biler, helårsbolig, sommerhuse, lystbåde og multimediebeskatning (telefon, edb m.v.) 18 Danske Revisorer 3-2010 Beskatning af hovedaktionærer: Når der stilles goder til rådighed for hovedaktionæren, så er det vigtigt at fokusere på flere forhold, som er afgørende for den skattemæssige behandling. For at kunne anvende beskatningsreglerne om personalegoder, så kræver det at hovedaktionæren får løn fra sit selskab, i modsat fald, så kan der ikke være tale om et personalegode. Goder der stilles til rådighed for en ikke ansat hovedaktionær vil i de fleste tilfælde blive anset for maskeret udlodning, som får den følge, at selskabet ikke kan fratrække udgiften og at hovedaktionær skal medregne godet som aktieindkomst. Når det så er fastslået, at hovedaktionæren er ansat i selskabet, så vil det indgå i skattemyndighedernes vurdering, om der er tale om et normalt forekommende gode, som også er mulig at opnå for andre medarbejdere i selskabet. I nogle situationer kan der være tale om specielle goder, som selskabet alene afholder på grund af hovedaktionærens beslutning om at selskabet skal afholde udgiften. Sådanne udgifter vil i mange tilfælde af skattemyndighederne ikke blive anerkendt som fradragsberettigede i selskabet, idet de ikke afholdes som led i arbejdet, men for at tilgodese aktionæren. Hovedaktionæren beskattes så af godet som udlodning. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver har disse forhold med i betragtning, når man skal rådgive sine kunder. I det efterfølgende beskrives beskatningen af særlige personalegoder og værdiansættelsen af goderne. Da det som nævnt kun er hovedaktionærens fantasi, der sætter grænsen for hvilke goder, selskabet skal tilbyde for hovedaktionæren selv, så er der alene tale om eksempler på de mest sædvanlige for hovedaktionærer, men hvor mange af goderne sjældent tilbydes en ansat arbejdsmand Hansen. Biler: For biler der stilles til rådighed for hovedaktionærer følges de sædvanlige regler i ligningslovens § 16 stk. 4. Her er det den ganske rådighed over bilen, der beskattes uafhængigt af om bilen anvendes privat eller ej. Der er i tidens løb afsagt en stribe domme, hvor hovedaktionæren har forsøgt at undgå beskatning med den begrundelse at bilen faktisk ikke er anvendt privat. Denne mulighed eksisterer ikke, da reglerne tydeligt alene er knyttet til rådigheden. Hvis en hovedaktionær skal undgå beskatning, så kræver det som minimum, at man har en privatbil udover firmabilen, at der er underskrevet en erklæring om at firmabilen ikke anvendes privat, at det kan dokumenteres ved et dagligt ført kilometerregnskab at bilen ikke er anvendt privat (bare 1 km privat er nok til beskatning for så har bilen været til rådighed!) og endeligt at bilen ikke medbringes på hovedaktionærens bopæl. Hovedaktionærens køb af bil, der tidligere har været leaset af selskabet: Et forhold som man skal være meget opmærksom på er de situationer, hvor en bil har været leaset af selskabet og hvor hovedaktionæren ved udløbet af leasingperioden køber bilen af leasingselskabet til den aftalte scrapværdi. Det er skattemyndighedernes opfattelse, at hvis hovedaktionæren køber bilen så skal selskabet beskattes af forskellen mellem scrapværdien og bilen faktiske værdi og samtidig skal hovedaktionæren udlodningsbeskattes af forskellen mellem scrapværdien og bilens markedsværdi på det tidspunkt, hvor bilen købes hos leasingselskabet. Jeg er ikke enig i skattemyndighedernes opfattelse, men for at undgå dette, så må man nok alliere sig med en forhandler, af hovedak Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S der køber bilen af leasingselskabet, hvorefter forhandleren straks efter videresælger bilen til hovedaktionæren for den aftalte scrapværdi evt. mod et mindre tillæg til dækning af forhandlerens omkostninger. mange såkaldte campingbiler er indrettet på en sådan måde, at de rent faktisk også uden problemer kan anvendes til persontransport (personbil). Det er uden betydning om de er indregistreret efter reglerne for campingbiler eller som personbil. pingbilen, idet bilen så alene er anskaffet af hensyn til hovedaktionærens interesser, og at selskabet reelt har betalt hovedaktionærens private udgift. Hovedaktionæren skal i dette tilfælde udlodningsbeskattes af den fulde anskaffelsessum. Jeg syntes det er bemærkelsesværdigt, at skattemyndighederne kan påstå, at selskabet har givet hovedaktionæren en økonomisk fordel, når selskabet i leasingaftalen har en forpligtelse til at anvise en køber til en på forhånd fastsat pris. Det er jo leasingselskabet, der sælger bilen, og hovedaktionærselskabet har ikke mulighed for i en salgssituation at påvirke salgsprisen og må ikke selv købe bilen. Hvis campingbilen kan anvendes til persontransport, stort set som en personbil, så er det de almindelige beskatningsregler for værdi af bil til rådighed, der skal anvendes, d.v.s. at beskatningen er uafhængigt af den faktiske anvendelse. Da den konkrete indretning af en campingbil og vurderingen af bilens erhvervsmæssige anvendelse har meget stor betydning for beskatningen, så vil vi altid anbefale at indhente et bindende svar, så beskatningsspørgsmålet er afgjort på forhånd. Omvendt er skattemyndighedernes påstand, at den aftalte scrapværdi ikke er udtryk for en reel markedspris, men alene om hvor meget hovedaktionærselskabet har afdraget leasingaftalen med frem til udløbstidspunktet. Hvis det skal stå til troende, så bør sådanne leasingaftaler ikke anerkendes som en leasingaftale, men alene som et afbetalingskøb, hvor selskabet kun kan få fradrag for renteudgifterne og ikke den fulde leasingydelse. Hvis campingbilen er indrettet på specielt, at den ikke har karakter af personbil, så er bilen omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 stk. 1, det vil sige at den private benyttelse skal værdiansættes på grundlag af den faktiske anvendelse, og til den pris, det ville have kostet hovedaktionæren at leje en tilsvarende campingbil hos en udlejer. Hvis selskabet ikke har aktiviteter, der kan begrunde en erhvervsmæssig benyttelse, så er jeg af den opfattelse, at hovedaktionæren skal beskattes af den værdi, det har kostet selskabet at erhverve cam- Motorcykler: I flere tilfælde har selskaber også stillet en motorcykel til rådighed for hovedaktionæren. Motorcykler er ikke omfattet af de standardiserede regler for beskatning af biler, hvorfor man også her skal bruge en markedsværdi for leje af motorcyklen. Man bør også her foretage nogle overvejelser om den erhvervsmæssige begrundelse for selskabets anskaffelse af en motorcykel, der kun kan anvendes en ➞ Jeg forventer, at sagen indbringes for domstolene, idet jeg mener at sagen er ret principiel, så det bliver spændende at se hvem der får ret. Campingbiler/mobilhomes: Det er blevet mere og mere sædvanligt, at hovedaktionærer ønsker at selskabet skal købe en campingbil. Forklaringen er i de fleste tilfælde, at den skal anvendes til selskabets aktiviteter i forbindelse med kundebesøg, messer, længere arbejdsopgaver, hvor alternativet er at der skal købes dyre overnatninger på hotel, m.m. Udover denne anvendelse, så står campingbilen til rådighed for hovedaktionæren. Afgørende for rådighedsbeskatningen er campingbilens faktiske indretning, idet Danske Revisorer 3-2010 19 Beskatning ➞ begrænset periode. Specielt hvis hovedaktionæren udover motorcyklen også har en bil til rådighed. Det kan jo være svært at forestille sig direktør Hansen komme udstyret med motorcykeldragt m.m. til et forretningsmøde. Derfor vil mit udgangspunkt være, at hvis selskabet erhverver en motorcyklen og den stilles til hovedaktionærens frie afbenyttelse, så skal hovedaktionæren udlodningsbeskattes af selskabets anskaffelsessum og selskabet har ikke fradrag eller afskrivning for udgiften. Hvis det kan sandsynliggøres, at der er en erhvervsmæssig begrundelse, f.eks. 20 Danske Revisorer 3-2010 at selskabet handler med motorcykler eller reservedele til motorcykler, så skal hovedaktionærens beskattes af et beløb svarende til hvad det ville have kostet selskabet at leje den samme motorcykel, i den eller de perioder, hvor hovedaktionæren har benyttet motorcyklen. Det vil nok i mange tilfælde være en meget dårlig forretning, idet det kan oplyses, at leje af motorcykler koster mellem 5 og 9.000 kr. pr. måned i leje. Cykler: For cykler med ”rugbrødsmotor” gælder de samme betragtninger som for motorcykler, men omvendt kan en erhvervsmæssig begrundelse nok bedre sandsynliggøres, hvis cyklen bruges til transport i de større byer, hvor det ofte er hurtigere at komme frem på cykel end med bil/taxa. Et andet forhold, der nok skal tages i betragtning er anskaffelsessummen, idet en racercykel til 5 – 20.000 kr. sandsynligvis kan anses for anskaffet af erhvervsmæssige årsager, men hvis selskabet erhverver en racercykel, hvor prisen er højere end det og måske kun anvendes af hovedaktionæren får noget sværere ved at overbevise skattemyndighederne om, at cyklen alene er anskaffet med et erhvervsmæssigt forhold for øje. af hovedak Hvis en cykel, der er anskaffet af erhvervsmæssige årsager, også benyttes erhvervsmæssigt, så skal benyttelse beskattes. Værdiansættelsesspørgsmålet er drøftet med SKAT, som ikke har noget bud på hvad en sådan værdi kan være. Men hvis der er tale om en cykel med en værdi på op til 5 – 20.000 så vil jeg mene at værdien er så begrænset, at beskatning kan undlades, men hvis der er tale om en noget mere luksuriøs cykel, så vil mit bud på en værdiansættelse være 5 til 10 % årligt af cyklens værdi. Multimedier: I forbindelse med vedtagelsen af forårspakken, så ændrede folketinget reglerne for beskatning af multimedier. Multimedier omfatter telefon, internetforbindelser, computer m.v. Beskatningen er fastsat til 3.000 kr. pr. år uanset hvor mange af disse multimedier, som man får stillet til rådighed, som led i arbejdsforholdet. Når der er tale om hovedaktionærer, så kræver denne lempelige beskatning, at hovedaktionæren er ansat i selskabet, og at multimedierne således er stillet til rådighed som led i arbejdsforholdet. Hvis hovedaktionæren ikke er ansat i selskabet, så kan de standardiserede regler ikke anvendes, men der skal som i alle andre forhold ske beskatning til markedsværdi. Hovedaktionærer kan ikke lade selskabet betale for husstandens øvrige telefoner, f.eks. ægtefælle eller børn, idet der i sådanne tilfælde vil være tale om skattepligtigt udbytte til hovedaktionæren. Værdiansættelsen vil svare til selskabets faktiske udgift. Aviser: Udgift til avis abonnement beskattes ikke, hvis avisen betales som led i arbejdet for selskabet og hvis værdien af abonnementet ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. 5.500. Det er min opfattelse, at abonnementsprisen i dag er så høj, at uanset bagatelgrænsen så skal et avisabonnement beskattes fuldt ud. ➞ Professionel focus på IT til revisorer... - forrest med udvikling og levering af professionelle IT-løsninger til Danmarks professionelle revisorer ...i mere end 35 år. Meisner Revision har valgt løsningen IT Revisor • For at kunne yde mine kunder den bedste assistance, anvender jeg altid de mest effektive IT værktøjer. Jeg kan varmt anbefale IT Revisor fra Focus IT. Et totalt system med alt hvad revisor skal bruge, i en overskuelig programpakke til en rimelig pris. • Specielt kunne jeg fremhæve, at drømmen om det færdige ’tryk på en knap’ regnskab her virkelig er realiseret, eller de effektive funktioner til arbejdsplaner, sagsstyring og dokumentstyring. • Focus IT er også en samarbejdspartner, der hurtigt opfylder fornuftige ønsker til systemet. Jan Meisner Reg. revisor www.meisnerrevision.dk Meisner Revision beskæftiger sig med mindre og mellemstore firmaer, såvel personligt drevne som selskaber i koncernstruktur. www.focus-it.dk • [email protected] • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353 MeisnerRevision_Testimonial_DanskeRevisorer.indd 1 13-04-2010 10:39:11 Danske Revisorer 3-2010 21 Beskatning ➞ Rejser: Rejseudgifter der afholdes af selskabet skal være erhvervsmæssigt begrundet for at hovedaktionæren kan undgå beskatning. Det er derfor vigtigt at hovedaktionæren sørger for, at kunne dokumentere at hovedformålet med rejsen har været forretningsrejse, f.eks. ved at have forudgående korrespondance om det pågældende besøg og meget gerne også dokumentation for de aftaler m.v., som rejsen har medført. Hvis det ikke kan dokumenteres at hovedformålet med rejsen har været erhvervsmæssig, så vil hovedaktionæren blive beskattet af rejsens pris som personlig indkomst under forudsætning af at hovedaktionæren er ansat i selskabet. I modsat fald vil der være tale om udbytteindkomst. Fester og mærkedage Udgifter der afholdes i anledning hovedaktionærens mærkedage er som udgangspunkt private udgifter, med mindre de kan kædes sammen med et forretningsjubilæum (minimum 25 år). Udgifter afholdt til markering af private mærkedage kan sjældent accepteres som erhvervsmæssige udgifter, og det er i hvert fald et krav, at man har en klar dokumentation for hvem der har været indbudt og har deltaget. Hvis udgiften ikke kan knyttes til virksomheden, så bliver hovedaktionæren beskattet af selskabets udgift som personlig indkomst. Jagtleje Hvis selskabet kan dokumentere den erhvervsmæssige begrundelse, så vil udgiften sædvanligvis være hovedaktionæren uvedkommende, selv om hovedaktionæren også har deltaget i jagterne. 22 Danske Revisorer 3-2010 Hvis der ikke er tale om erhvervsmæssige begrundelse, så skal hovedaktionæren beskattes af en værdi svarende til selskabets udgift enten som personlig indkomst eller udbytteindkomst. I mine mange år i skattevæsenet har der været rigtig mange hovedaktionærer, som har fået betalt jagtleje. Forklaringen har altid været, at det var den helt rigtige måde at knytte forretningsaftaler på, idet man går ude i naturen og kan forhandle i fred og ro eller man har kunnet samle en større flok, der så kunne lære hinanden at kende og således lægge grund til fremtidige forretningsaftaler. Sjældent har hovedaktionæren indrømmet at have en særlig interesse i sådanne jagter, og har ofte givet udtryk for at det næsten var et krav for at indgå forretninger. Den sjoveste oplevelse af disse forklaringer var en sag, hvor hovedaktionæren levende fortalte den stakkels skattemand, om hvordan han havde mange forretningsforbindelser med på disse jagter, og fremlagde en fortegnelse over disse forretningsforbindelser. Skæbnen ville så, at der på et tidspunkt blev viste en række udsendelser om forretningspersoner, og i den forbindelse dukkede vores ven op i en udsendelse, hvor han fortalte meget indgående om det at gå på jagt, hvilket han efter eget udsagn i udsendelsen altid gjorde tidligt om morgenen, idet han på det tidspunkt følte at han kunne komme i ro og balance med sig selv uden forstyrrende elementer. Det var ren afstresning for ham. Overfor skattevæsenet havde han oplyst at han aldrig selv gik på jagt, og at det kun var i forbindelse med forretningsforbindelser! Beskatningen af hovedaktionæren blev selvfølgelig og heldigvis stadfæstet. Andre personalegoder: Som nævnt er det kun fantasien, der sætter grænser for hvilke personalegoder, som en virksomhed stiller til rådighed for hovedaktionæren. Fælles for beskatningen er at i det omfang selskabets udgifter ikke har karakter af driftsomkostninger, så skal hovedaktionæren beskattes enten som personlig indkomst (ved ansættelse) eller som udbytteindkomst. Værdien af goderne sættes til selskabets købspris, idet det er det der efter gængs opfattelse er udtryk for markedsprisen. Afslutning: Der er ingen tvivl om, at det er et område, hvor der er rigtig mange ubeskattede indkomster, som nok burde beskattes, men hvor skattemyndighederne kun ved en dybdegående kontrol har mulighed for at kontrollere om alle personalegoder kommer til beskatning. I forbindelse med forårspakken i 2009 så besluttede forligspartierne også at udvide skattegrundlaget. SKAT udvider derfor løbende omfanget af virksomhedernes oplysningspligt om personalegoder, således at størstedelen af personalegoderne med tiden bliver ramt af oplysningspligt. Revisor og rådgiver skal derfor i takt med disse udvidelser af oplysningspligterne til at foretage en ændret vurdering af udgifter til personalegoder og om hvorvidt virksomhederne opfylder oplysningspligten. ■ NÅR DIT ARBEJDE MED REGNSKAB, REVISION OG RÅDGIVNING SKAL VÆRE PRÆCIST, EFFEKTIVT OG MÅLRETTET. REVISORBIBLIOTEKET GIVER DIG VIDEN TIL AT HANDLE. Det nye RevisorBibliotek integrerer teknologisk udvikling med alt det indhold, du, som arbejder med skat, moms, revision og regnskab, har brug for. Du får kommenteret lovgivning, forarbejder, domme, vejledninger, artikler, satser og paradigmer. Kendte brands, som bl.a. FSR’s Skattelove, Revisorhåndbogen, Karnov, SR-Skat, Skattepolitisk Oversigt og Revision & Regnskabsvæsen bliver dine faste partnere. Slut med gennemgang af tilfældige oplysninger. Du dirigeres direkte og præcist til resultatet, hvad enten du leder efter et specifikt svar eller generel information i Danmarks største vidensbank. Daglige nyhedsopdateringer, personlige sagsmapper, nyhedsfeeds og søgninger understøtter dit naturlige workflow. Når jobbet er alsidigt, og arbejdsdagene sjældent er ens – vil vi være der. KLIK IND På THOMSONREUTERS.DK/NY Og LæS HVORDAN. THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK 4210 RBO MAF_Danske Revisorer (185x265).indd 1 23-07-2010 13:36:41 Danske Revisorer 3-2010 23 Kort om ans Kort om ansættelseskontrakter I hvilke situationer skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? Som udgangspunkt skal alle lønmodtagere i et tjenesteforhold med mere end en 8 timers arbejdsuge have en ansættelseskontrakt. Er arbejdstiden varierende, gælder denne forpligtelse fra det tidspunkt, hvor der i 4 uger har været en gennemsnitlig arbejdstid på over 8 timer. At der skal foreligge et tjenesteforhold, udelukker at administrerende direktører skal have en kontrakt, da de ikke refererer til en foresat. Efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet skal ansættelsesforholdet desuden have en varighed på over 1 måned. Ophører ansættelsen inden udløbet af 1 måneds ansættelse, skal arbejdsgiveren alligevel udarbejde en ansættelseskontrakt og udlevere denne til medarbejderen, hvis blot det ved ansættelsen havde været meningen, at denne skulle vare i over 1 måned. Udlevering af ansættelseskontrakten Ansættelseskontrakter skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter arbejdets påbegyndelse. Der er ikke noget krav om, at kontrakter skal underskrives for at lovens krav til udlevering af ansættelseskontrakter kan overholdes, men det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at kontrakter er udleveret til tiden. I praksis vil arbejdsgiveren bede om at medarbejderen underskriver kontrakter ved deres udlevering. Hvis ikke medarbejderen skriver under med det samme eller efter nogle få dages betænkningstid, må det anbefales, at kontrakten sendes til medarbejderens privatadresse. For at sikre beviset for at kontrakten er sendt og dermed udleveret, skal kontrakten sendes i 2 breve fra posthuset. Det ene brev anbefalet og det andet som et almindeligt brev, hvor man skal bede om en indleveringskvittering. De 2 kvitteringer gemmes herefter som dokumentation. 24 Danske Revisorer 3-2010 sættelsesko Af Bente Kjær Frederiksen og Michael Zwinge, Personaleafdelingen Krav til kontraktens indhold Det fremgår af lovgivningen, at arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter 10 standardoplysninger bl.a. om arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse, arbejdsstedets placering, beskrivelse af arbejdet, kontraktens starttidspunkt, arbejdstidens længde, løn og opsigelsesvarsler. Ansættelseskontrakter skal desuden indeholde oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der er knyttet til ansættelsesforholdet. Der kan være tale om oplysninger om firmabil, telefon, PC, feriefridage og beklædning for blot at nævne nogle få muligheder. Disse oplysninger vil undertiden stå i en personalehåndbog, som der kan henvises til i kontrakten. Ofte vil personalehåndbogen blive udleveret sammen med kontrakten for at sikre, at medarbejderen på fyldestgørende måde får oplyst om sine rettigheder og forpligtelser. Hvis ansættelseskontrakten er mangelfuld Opgaven med at udarbejde ansættelseskontrakter kan forekomme vanskelig for mange arbejdsgivere. Udleverer man en mangelfuld ansættelseskontrakt ser man ofte i forbindelse med opsigelser af medarbejdere, at der rejses krav mod arbejdsgiveren fra fagforeningernes side. Loven giver således mulighed for, at medarbejderen tilkendes en godtgørelse og størrelsen af denne svinger fra kr. 1.000 til ca. kr. 100.000. Det mest almindelige niveau ved ikke helt ubetydelige fejl og mangler er godtgørelser svarende til 2 – 4 ugers løn. de i en tidsbegrænset ansættelse. Denne ansættelse skal overholde en række krav for at undgå at arbejdsgiveren skal betale godtgørelse til medarbejderen. En tidsbegrænset ansættelse er en ansættelse, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt, når ansættelsen starter. Der kan ved ansættelsens start være aftalt en bestemt dato, hvor medarbejderen fratræder uden yderligere varsel. En medarbejder kan også ansættes til udførelse af en bestemt opgave/projekt, hvor det ikke er muligt at fastsætte en bestemt slutdato for opgavens færdiggørelse. Her skal medarbejderen dog have oplyst et forventet tidspunkt for ansættelsens ophør, eksempelvis november 2010. En tidsbegrænset ansættelse kan ikke forlænges og der kan heller ikke indgås en ny tidsbegrænset aftale, medmindre der foreligger objektive grunde til forlængelsen/fornyelsen. Eksempler på objektive grunde er: ·Hvis en opgavebestemt ansættelse må forlænges, fordi opgaven af uforudsete grunde ikke kan færdiggøres inden for den fastsatte tidsramme. Eller der er brug for opfølgning på opgaven med henblik på løsning eller udbedring af opståede problemer. ·Hvis der i løbet af den tidsbegrænsede perioder indtræffer uforudset fravær. Eksempelvis at den fastansatte medarbejder pga. sygdom ikke vender tilbage fra barselsorlov, en anden medarbejder skal på barselsorlov eller en medarbejder bliver sygemeldt for en længere periode. En type ansættelsesforhold, der kræver, at der udarbejdes en ansættelseskontrakt med særlige bestemmelser er den tidsbegrænsede ansættelse. Det er derimod ikke en objektiv begrundelse for forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse, at arbejdsgiveren pga. vekslende ordretilgang er usikker på, i hvor lang tid fremover der bliver brug for medarbejderens arbejdskraft. Tidsbegrænset ansættelse En arbejdsgiver kan få brug for at ansætte en medarbejder for en kortere perio- Vilkår i en tidsbegrænset ansættelse Det skal af ansættelseskontrakten fremgå, at der er tale om en tidsbe- grænset ansættelse og hvornår ansættelsen ophører. Det anbefales, at det også af ansættelseskontrakten fremgår, med hvilke varsler ansættelsen kan opsiges fra henholdsvis medarbejderens og virksomhedens side. Hvis opsigelsesvarsler ikke fremgår af kontrakten, vil ansættelsesforholdet kunne anses for uopsigeligt i den aftalte periode. Det kan betyde, at man som arbejdsgiver forpligtes til at betale løn for hele perioden, selv om der indtræffer uforudsete begivenheder, der gør, at man alligevel ikke får brug for medarbejderen i hele den aftalte periode. Den midlertidigt ansatte må ikke have dårligere løn og ansættelsesvilkår end en sammenlignelig fastansat, medmindre der er objektive grunde til at forskelsbehandle. Ved en sammenlignelig fastansat, forstås en fastansat, som udfører samme eller tilsvarende arbejde som den tidsbegrænsede ansatte, idet der må tages hensyn til kvalifikationer og færdigheder. Er der eks. pensionsordning efter 3 måneders ansættelse, skal den tidsbegrænsede ansatte også have pensionsordning efter 3 måneder. Tidsbegrænset ansættelse og graviditet. Hvis man ansætter en gravid medarbejder, eller medarbejderen meddeler hun er gravid i løbet af den tidsbegrænsede ansættelsesperiode, skal man være særligt opmærksom på, at arbejdsophøret ikke må kunne henføres til medarbejderens graviditet eller påbegyndelse af barselsorlov. Kan man det, vil det være en overtrædelse af ligebehandlingsloven, hvilket kan udløse en godtgørelse til medarbejderen, der er på et niveau svarende til 6-12 måneders løn. ■ Danske Revisorer 3-2010 25 Aktuelt om Aktuelt om moms Momspenge til bl.a. erhvervsskoler med kursusaktiviteter Vestre Landsret har i en ny dom fastslået, at en stor erhvervsskole er momspligtig af sin kursusvirksomhed. Umiddelbart kunne man tro, at dette ville betyde en udgift for skolen, men faktisk medfører dommen det modsatte. Det skyldes, at skolen nu kan få momsfradrag for de direkte udgifter vedrørende kurserne. Endvidere får den forøget sit fradrag for moms af fællesomkostninger, ligesom den ikke skal betale lønsumsafgift af uddannelsesaktiviteterne. Også skolens mulighed for godtgørelse af energiafgifter forbedres. Samlet set er dette mere end tilstrækkeligt til at opveje momsen på kursusgebyrerne. Dommen betyder, at en række erhvervsskoler, gymnasier og universiteter nu vil kunne se frem til at få tilbagebetalt betydelige beløb fra SKAT, hvis de ellers kan godtgøre, at deres kursusvirksomhed drives med gevinst for øje. Det vil formentlig være muligt for de fleste. I den konkrete sag havde såvel SKAT som Landsskatteretten afslået, at skolen kunne udbyde momspligtige kurser, fordi skolen var organiseret som en selvejende institution, hvis midler alene måtte komme skolens formål til gode. Vestre Landsret fastslog imidlertid, at momslovens bestemmelse om moms på kursusaktiviteter skal forstås sådan, at det alene er afgørende, om selve kursusaktiviteten er tilrettelagt med gevinst for øje, og ikke om hele virksomheden giver overskud. Dommen betyder, at alle kursusudbydere nu er ligestillet i momsmæssig henseende. Dommen bryder således med hidtidig praksis, der efter vores opfattelse var i strid med de hensigter, der lå til grund for indførelsen af momspligten på kursusaktiviteter. 26 Danske Revisorer 3-2010 Dommen ankes ikke af SKAT Skatteministeriet har besluttet ikke at anke dommen til Højesteret. En række selvejende institutioner m.v., bør således overveje, om der skal søges moms, energiafgifter og lønsumsafgift retur hos SKAT. Kosmetiske indgreb – moms eller ej Sygdomsbehandling - herunder også zone- og fysioterapi samt kiropraktorbehandling - er fritaget for moms under 2 forudsætninger. For det første skal behandlingen udføres af en person, der har de nødvendige faglige kvalifikationer. For det andet skal behandlingen have til formål at helbrede, forebygge eller diagnosticere en sygdom eller lidelse. Privathospitalers ydelser vil derfor som udgangspunkt være fritaget for moms. Til gengæld skal de betale lønsumsafgift. Skønhedsoperationer, herunder plastikkirurgi, og andre kosmetiske indgreb er derimod som udgangspunkt momspligtige. En del speciallægevirksomheder er derfor helt eller delvist momspligtige. Tandlægers aktiviteter inden for blegning/farvning af tænder og hæftning af smykker på tænder vil ligeledes normalt være momspligtige. Afgrænsningen mellem kosmetiske indgreb og egentlig behandling er imidlertid ikke helt fast. Kosmetiske operationer, der har et terapeutisk formål og som sker efter henvisning fra en læge, vil således efter vores opfattelse kunne sidestilles med egentlig behandling og kan dermed være fritaget for moms. Flere og flere virksomheder inden for sundhedsområdet har derfor såvel momsfrie som momspligtige aktiviteter. Det gælder fx: · Privathospitaler · Speciallæger · Tandlæger Når det gælder optikere (optometrister) er det nu afgjort, at de – ligesom øjenlæger - kan sælge synsprøver momsfrit. I økonomisk forstand er momspligt sjældent nogen fordel, når det gælder ydelser, der sælges til private. I forhold til kosmetiske indgreb er det derfor vigtigt, at det i virksomheden registreres, hvorvidt indgrebet har karakter af behandling eller ej, sådan at honorarer for behandlingsydelser ikke pålægges moms. Momspligten for egentlige kosmetiske indgreb modsvares af en ret til momsfradrag for en del af virksomhedens udgifter. Moms af udgifter, der direkte kan henføres til den momspligtige aktivitet, vil således kunne fradrages fuldt ud. Moms af fællesudgifter, herunder af udgifter til husleje, revisorbistand, instrumenter og inventar, vil kunne fradrages med en forholdsmæssig andel. Endvidere vil der ikke skulle betales lønsumsafgift af disse aktiviteter. BDO mener For virksomheder inden for sundhedsområdet, der har blandede aktiviteter (momsfrie henholdsvis momspligtige) er det således vig- moms Af momschef Sten Kristensen, BDO tigt, at man ikke blot er opmærksom på disse regler, men også indretter sig herefter. Det vil sige tilrettelægger de interne rutiner sådan, at unødige udgifter undgås og mulige fradrag bliver taget. Rejsebureauer skal gøre klar til momspligt Fra den 1. januar 2011 omfattes rejsebureauer af momspligt efter et helt særligt regelsæt, som kaldes margenmoms. Momspligten betyder, at rejsebureauernes pligt til at betale lønsumsafgift bortfalder, og at de får adgang til fuld fradragsret for moms vedrørende omkostninger til administration, køb af IT-udstyr, husleje, revision og rådgivning mv. Rejsebureauer omfatter ikke kun de traditionelle rejsebureauer, men også rejseaktører, som sælger kør-selv-ferier, studieophold o.lign. Også disse virksomheder skal være opmærksomme på, at få implementeret de nye regler. Ved salg af rejser skal bureauerne sondre mellem rejser til EU-lande og rejser til tredjelande. Når et bureau sælger en rejse til et tredjeland, skal der ikke afregnes moms af rejsen, som sidestilles med en eksporttransaktion. Dermed burde rejser til lande uden for EU alt andet blive billigere. Når bureauet sælger rejser til et EU-land, skal der beregnes moms af bureauets fortjeneste på den enkelte rejse. Bureauet skal foretage en kalkulation, hvor samtlige omkostninger til fly, hotel, busbefordring osv. indgår incl. moms (dansk eller udenlandsk). Herefter skal bureauet afregne moms af den margen, som er mellem de samlede omkostninger og rejsens pris (fortjenstmargenen). se momsbeløbet på fakturaen, når der er tale om erhvervskunder. For rejsebureauer, som kun sælger rejser til destinationer i EU, bliver momsbelastningen mærkbar. For andre bureauer bliver momsbelastningen betydeligt mindre. Momspligten vil næppe i væsentligt omfang ”flytte” rejsemål fra EU-lande til tredjelande, men en vis effekt må forventes. Ikke desto mindre skal bureauerne henover efteråret i gang med at forberede momspligten. Opgaven omfatter blandt andet: · Momsregistrering og afmeldelse fra lønsumsafgift. · Tilretning af IT-systemer, så momsgrundlaget for den enkelte rejse kan opgøres, og så der sondres mellem rejser til EU-lande og til tredjelande. · Overveje mulighederne for hvordan der kan forholdes, hvis det ikke er muligt at beregne momsgrundlaget (margenen) på tidspunktet for salg af rejse. · Håndtering af egne ydelser. Der gælder særlige regler, hvis rejsebureauet selv råder over bus, fly, hotel eller andet, der indgår i rejsens pris. ➞ Seminar om de nye INCOTERMS® 2010 regler Kom og hør mere om de seneste ændringer i Incoterms reglerne - to af de tidligere regler bliver samlet således at 13 regler nu er blevet til 11, og den nyeste udvikling i handelspraksis er inddraget i den nye udgave. København: • Tirsdag den 28. september 2010 • Onsdag den 27. oktober 2010 • Masterclass - Torsdag den 4. november 2010 Odense: • Onsdag den 6. oktober 2010 Se program og tilmeld dig på www.iccdanmark.dk eller [email protected] Når der er tale om forretningsrejser til EU-lande, vil kunden have adgang til at fradrage momsen efter de almindelige regler. Rejsebureauerne skal derfor oply- Danske Revisorer 3-2010 27 Aktuelt om ➞ · Hvis der sælges rejser, der både har destination i et EU-land og i et tredjeland, skal der ske en fordeling af momsen. · Håndtering af overgangsfasen. Adskillige rejser, der gennemføres i 2011, vil blive solgt i løbet af 2010. Herudover indtræder momspligten midt i skisæsonen, hvilket der skal tages højde for ved udsendelse af vinterkataloget. fra blandt andet tyske leverandører til et lager i Tyskland, hvorfra de udleveres til danske købere. Det retlige grundlag for afgørelsen er efter vores opfattelse mere end tvivlsomt. Vi finder det således svært at forstå, at der kan blive tale om momspligt i Danmark, når varerne først kommer her til landet i det øjeblik, hvor kunden tager dem med over grænsen. Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig af klubben, ender man ofte med at aftale en variabel forpagtningsafgift. Den slags er imidlertid ikke ufarligt. I værste fald kan golfklubben ende med at skulle betale moms af sine indtægter. Dette er golfklubber – ligesom mange andre foreninger – ellers normalt fritaget for, fordi de ikke drives med gevinst for øje. Grænsehandel - Skatteministeriet overfortolker jetski-dommen Skatteministeriet har vundet den såkaldte jetski-sag. Sagen vedrører et koncept, hvor en dansk virksomhed solgte blandt andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik. Når kunden havde valgt sin båd i Danmark, blev den leveret til den tyske grænsehandelsbutik, hvor den blev overdraget til den danske kunde, som selv forestod hjemtransporten. Hvis afgørelsen skal tages for pålydende, må den betyde, at der IKKE skal beregnes dansk moms i tilfælde, hvor tyske virksomheder udleverer varer til danske og svenske privatpersoner fra udleveringslagre i Danmark, hvis blot varerne er bestilt og betalt hos den tyske virksomhed, eksempelvis via dennes hjemmeside. Man kan dårligt forestille sig, at dette skulle være Landsskatterettens – endsige SKATs - oprigtige mening. I så fald er der udsigt til, at Danmark mister såvel momsindtægter som arbejdspladser til Tyskland. Landsskatteretten har netop offentliggjort en kendelse, som illustrerer problemstillingen. I den pågældende sag havde SKAT rejst et momskrav på ikke mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub. Højesteret vurderede, at båden i realiteten var solgt i Danmark, fordi den tyske grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel risiko i forbindelse med dens køb og videresalg af bådene. Dommen vedrørte en meget konkret situation, hvilket kan være en af bevæggrundene til, at man ikke har forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen. Dette er i sig selv skuffende. Det havde således været ønskværdigt med en principiel dom, som kunne bruges til at udstikke generelle retningslinjer. Selv om Skatteministeriet forsøger at give et andet indtryk, så har dommen nemlig kun begrænset betydning, fordi den vedrørende et konkret og ganske usædvanligt koncept. Behovet for en principiel dom og for generelle retningslinjer er ellers åbenbar. I øjeblikket hersker der nærmest kaos, fordi såvel SKAT som Landsskatteretten – ud fra princippet om at målet helliger midlet – fortolker reglerne til det yderste, hvilket giver nogle meget besynderlige afgørelser. Landsskatteretten har således i en nylig kendelse fastslået, at der skal beregnes dansk moms af varer, som leveres direkte 28 Danske Revisorer 3-2010 Det må desværre forventes, at de danske skattemyndigheder vil bruge Højesterets dom og kendelsen fra Landsskatteretten til at fare frem mod andre grænsehandelskoncepter, hvor det er danske virksomheder, som har valgt at sælge deres varer fra en adresse i Tyskland og med tysk moms. Momsbombe under golfklubber? Kun et mindretal af landets mange golfklubber ejer den bane, hvor deres medlemmer spiller. Det har de nemlig ikke økonomi til. I langt de fleste tilfælde forpagter klubberne deres bane af den landmand eller det investeringsselskab, som har anlagt denne. Kontrakten mellem baneejeren og klubben har i sådanne tilfælde stor økonomisk betydning for begge parter. Baneejeren ønsker naturligvis en forpagtningsafgift, der er så stor, at han får en fornuftig forrentning af sin investering. Klubben ønsker derimod at forpagtningsafgiften tilpasses antallet af medlemmer, således at klubben ikke får underskud, hvis antallet af medlemmer pludseligt falder. Kravet var foranlediget af, at klubben ifølge lejeaftalen med baneejeren var forpligtet til at betale 92,45% af sine indtægter til denne, ligesom et eventuelt økonomisk overskud af klubbens virksomhed – bortset fra et mindre fast beløb - skulle tilfalde baneejeren. Til gengæld skulle denne dække et eventuelt underskud i klubben. SKAT havde på denne baggrund fundet, at klubben havde fået frataget sin selvstændige økonomiske dispositionsret. Klubbens indtægter skulle derfor ses i sammenhæng med baneejerens virksomhed. Dette blev tiltrådt af Landsskatteretten, som dog ikke fandt, at klubben kunne opkræves moms med tilbagevirkende kraft, fordi SKAT tilbage i tid positivt havde meddelt klubben, at den var momsfri. BDO mener Ingen golfklubber – og heller ikke andre sportsklubber mv. – vil kunne honorere momskrav i denne størrelsesorden. Det eneste der opnås er derfor, at klubberne må lukke. Dette kan ikke være i nogens interesse. Vi synes derfor, at SKAT i stedet for at rejse momskrav i millionstørrelsen hellere skulle have vejledt klubben i, hvad der skulle til for at undgå dette. Desværre vælger SKAT kun sjældent denne fremgangsmåde. Det er derfor næppe den sidste sag, vi har set på dette område. Vi anbefaler derfor også, at andre golfklubber – og andre foreninger med ➞ moms D a n s ke 24/7 Er N år b an Komp e t e hver v ken skal p as s e in d i en t r a nt er h Er far ne er hver vs ve r v sr åd g iv n r ådg iver ing bank for r eh etn inger t il r ådg iv jælper d ig med a d in v ir k s lt lige fr a n ing om omhe ds leas ing , d ine dag dr if t. pens ion Ud v ided og finans lige e å b ier ing a f n ing s t id I Er hver er vD passer in ir ek te har v i ud v idede å d i d in ar bn be jdsda g . Du kan ing st ider, så du Nul dagli k for ek se g e g mpel r in an få r ådg iv n ing eb Du k lar e ge alle h , når de t r selv de y r e r ver dag e daglige b Det g ive fr a k l. 7.3 ank for r e r d ig stø 0. r r e flek s tn inger v ib il itet, o ia Dansk Valg f r it g e d N u e sp ar er d Du v ælg ko r t e daglige tbank Er hver v. er geby r er. – uden å selv, om du ønsk rlig t kor er V isa/ tgeby r. Dankor t, danko r t e -Bok s eller Ma ster Car A l den p d D ir ec t o s t D ans ke B ank sender, m odtager Vi vurde du elek tr rer din v on isk . irksomh desuden ed vl h v e r d ag s ø ko n o m ed 100 p i, før v i tilbyder D rocent s L æs me elv og ha anske 24/7 Erhv r e om D e ve en pri an s ke 2 d an s ke b vatkonto rv. Du skal 4/ 7 a n k .d k /d i Danske a n s ke24 E r h v e r v p å Bank . 7e r h v e r v eje din v irksomh Danske Revisorer 3-2010 29 Aktuelt om ➞ tætte økonomiske forbindelser til ejere af foreningsanlæg og lignende – lader momssagkyndige gennemgå deres forpagtningsaftaler for at vurdere om der foreligger en momsrisiko. Toldangivelser – berigtigelse af fejl Menneskelige fejl er umulige at undgå. Derfor hænder det også, at virksomheder angiver en forkert procedurekode – eller begår andre fejl – i forbindelse med indsendelse af toldangivelser. Hidtil har SKAT været meget tilbageholdende med at tillade rettelse af toldangivelser. Også selv om det har været relativt åbenbart, at der var tale om en menneskelig fodfejl. Den restriktive praksis har derfor i mange tilfælde ført til ærgerlige toldregninger. Ved udførslen af entreprenørmaskinerne angav virksomhedens toldagent ved en fejl en forkert procedurekode i toldangivelsen. Det medførte, at myndighederne anså de indførte dele for overgået til fri omsætning i EU. Dermed var betingelsen for toldfrihed ikke opfyldt, og myndighederne opkrævede told af de ellers toldfri maskindele. Virksomheden anmodede naturligvis om tilladelse til at korrigere fejlen, men dette nægtede myndighederne. En nylig afgørelse fra EU-domstolen giver imidlertid håb. EU-domstolen gav virksomheden medhold og pålagde myndighederne at tilbagebetale den efteropkrævede told. Domstolen begrundede dette med, at det kunne dokumenteres, at maskindelene rent faktisk var blevet udført af EU. Dermed var proceduren for aktiv forædling ikke bragt i fare som følge af den begåede fejl. Sagen angik en virksomhed, der fremstiller entreprenørmaskiner. Virksomheden indførte en række maskindele, som skulle bruges til fremstillingen af maskinerne. Delene blev indført uden told under proceduren for aktiv forædling. Altså med henblik på udførsel igen, når de færdige maskiner blev solgt til købere uden for EU. BDO mener SKAT har overfor os erklæret sig enig i, at dommen ændrer den praksis, som også de danske myndigheder hidtil har fulgt. SKAT understreger dog, at der fortsat er tale om en individuel vurdering fra sag til sag. Dommen medfører derfor ikke en automatisk adgang til at korrigere fejl. Vi opfordrer dog alle virksomheder, der inden for de sidste 3 år er blevet opkrævet told som følge af angivelse af en forkert procedurekode på udførelsesangivelsen – eller andre former for fodfejl – til at anmode SKAT om en revision af deres toldangivelser med henblik på tilbagebetaling af told. Fristen for tilbagesøgning af EU-moms for 2009 udløber snart men nyt direktivforslag er fremsat. Virksomheder, der i kalenderåret 2009, har betalt moms i andre EU-lande, kan i visse tilfælde få tilbagebetalt momsen. Tilbagesøgningen skal ske via det elektroniske system E-moms hos SKAT og ansøgningsfristen udløber den 30. september 2010. Systemet kan godt forekomme lidt kompliceret, så det er en god idé ikke at vente til sidste øjeblik. For nylig har EU dog foreslået at udsætte fristen for ansøgninger for året 2009 til d. 31. marts 2011. Direktivforslaget er endnu ikke vedtaget hvorfor der naturligvis også mangler den danske følgelovgivning. Vi følger sagen. ■ Synlighed? Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe dig med alle former for markedsføringsopgaver. Mangler du synlighed, kan vi hjælpe – uanset om det drejer sig om web, annoncering, tryk eller outdoor! S G R A F I S K E 30 H U S Danske Revisorer 3-2010 B U R E A U by ROUNBORG Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf. 9742 2344 l www.rounborg.dk moms dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, og vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parate til at rådgive Dem. Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også i fremtiden, bygger på vort servicekoncept, som indbe- fatter en løbende rådgivning og informationer om alle de forhold, som har betydning for dette vigtige områ de. Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver tid har fuldt overblik over og tæt styring af virksomhedens forsikringsog pensionsområde. Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 [email protected] dahlberg assurance brokers a/s Spotorno allé 2, 2630 Taastrup Telefon 33 11 48 28 o Telefax 33 70 44 95 Se mere www.dahlberg.dk Danske Revisorer 3-2010 31 Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ audcom alt i et system To nyheder der gør audcom endnu mere effektiv! Kvalitetssikring og e-mail integration Revisionssystemet audcom er blevet udvidet med yderligere to skarpe nyheder: Kvalitetssikring og e-mail integration. Med det nye kvalitetssikringsmodul er det muligt at planlægge og udføre revision med fuld dokumentation. En direkte sammenhæng mellem instrukser og bogføringskonti sikrer en effektiv og målrettet revision. Løsningen udbydes i samarbejde med ekstern samarbejdspartner og opdateres løbende i forhold til lovgivningen og praksis af et kvalificeret fagligt udvalg. Modulet er brugervenligt og overskueligt og vil lette arbejdet med at imødekomme de krav, som stilles for at bestå kvalitetskontrollen. Dette til en meget konkurrencedygtig pris. Modulet e-mail integration giver en sikker og optimeret vidensdeling, idet alle e-mails samt vedhæftede filer arkiveres automatisk i systemets kundemappe og er tilgængelige for alle relevante medarbejdere. En rationel arbejdsgang er forudsætningen for at kunne drive en effektiv revisionsvirksomhed. audcom er et komplet fuldintegreret revisorsystem. Systemet er derfor andet og mere end et traditionelt branchesystem. Det er skabt til at forenkle og forbedre hverdagens tidskrævende revisionsrutiner, og frigiver dermed tid til glæde for dig og dine kunder. audcom kan enten købes eller lejes og indeholder bl.a.: · · · · · · · · Automatisk regnskabsgenerering Time-/sagsregnskab Dokumenthåndtering Integration med skattesimulering Ubegrænset håndtering af antal kunder og datamængder Online bogføringssystem til klientbrug Integreret kvalitetssikring NYHED E-mail integration NYHED Dansk Software Center A/S har siden 1979 udviklet softwaresystemer til administration- og økonomisystemer. Vi tilbyder online-support på alle systemer og er eksperter i økonomistyringssystemer til såvel revisionsbranchen som dens kunder inden for små og mellemstore virksomheder. Få mere at vide om audcom og effektiv revision på 86 25 71 00 eller dansksoftwarecenter.dk
© Copyright 2024