1. No category

Velkommen til Kursus den 22/10 2014
for bogholdere og selvstændige
Carsten Ottosen
[email protected]
Slides på www.Blicher.dk
1
Indhold
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
13.00 Kort introduktion
13.00 Nyt om personalegoder
13.30 Momsfradrag for udvalgte områder
14.00 Pause.
14.15 Digitalisering
14.30 Lovforslag vedr. indberetningspligt og bogføringsloven
14.35 Ulovlige aktionærlån
15.00 Kaffepause.
15.10 Skærpelse af kravene til virksomhedsordningen
15.30 Arbejdsudleje
15.45 Valg af revision
16.00 Afslutning.
2
Blicher i tal
•
•
•
•
•
Vi er i alt 35 medarbejdere.
Vi er 5 statsautoriserede og 4 registrerede revisorer.
Vi er 4 Indehavere.
Vi har afdelinger i Aulum, Herning, Ikast og Silkeborg.
Vores typiske kunde er en SMV i region Midt.
3
1
Hvem er Blicher Revision
• Revisions- og rådgivningsvirksomhed, hvor:
– Vi vil levere ydelser af høj kvalitet og altid have
kunden i centrum.
– Vi vil ikke blot være en omkostning men medvirkende
til at skabe merværdi hos kunden.
– Vi ønsker at være en aktiv sparringspartner for vores
kunder.
4
Nyt om personalegoder
• Fri Ipad/tablets
• Arbejdsgiverbetalte Apps
• Afgørelser vedr. fri bil
5
Beskatning af fri Tablet / Ipad
• Fri Tablets m.v. vurderes efter de almindelige
regler for fri PC og personalegoder.
• Er der et arbejdsmæssigt behov?
– Ellers kan der blive anlagt en gave betragtning
• Hvis der er et arbejdsmæssigt behov, er tabletten
som udgangspunkt skattefri for medarbejderen
• Dog ikke, hvis medarbejderen er gået ned i løn
for at få tabletten.
• Lønnedgang medfører skat af 50% af nyværdien
pr. år, hvor tabletten er til rådighed.
6
2
Beskatning af fri Tablet / Ipad
• Hvordan medarbejderen kommer på nettet, kan
være afgørende for beskatning af fri telefon.
• Ikke beskatning af fri telefon:
– Med eget eller gratis wifi inden beskatning.
– Med arbejdsgiver betalt SIM kort - mod tro og love
erklæring om ikke, at anvende simkortet privat.
– Med arbejdsgiver betalt bredbånd – skattefrihed betinget
af adgang til stort set det samme - på de samme
programmer som på arbejdspladsen.
• Modsat er der beskatning af fri telefon med kr.
2.600 pr. år.
• Gælder tro og love erklæringer for ejerlederen?
7
Betalt App
• SKM2014.251.SR af 25. februar 2014 Skatterådet fandt
ikke, at arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et
online baseret motionsfællesskab var generelt skattefrit
eller omfattet af bundgrænsen for goder stillet til rådighed
hovedsalig af erhvervsmæssige grunde. Det havde ingen
betydning, om alle medarbejdere fik tilbudt godet.
• Blev godet stillet til rådighed af en personaleforening, var
det skattefrit for de ansatte, hvis de almindelige betingelser
herfor var opfyldt.
8
Afgørelser vedr. fri bil
• Oplever fortsat fokus på hovedaktionæren – den typiske
ejerleder.
• SKM2014.504 HR forlænget ligningsfrist for transaktioner
mellem nærtstående parter gælder også fri bil. D.v.s. skat
kan gå fem år og fire måneder tilbage.
• SKM2014.614 Fri bil af 2 biler. Det påhvilede ejerlederen at
godtgøre, at begge biler ikke var til rådighed.
• Flere afgørelser om betingelserne for at undgå beskatning
af fri bil i stilstandsperioder.
• Konklusion: pladerne skal indleveres til SKAT.
9
3
Afgørelser vedr. fri bil
• SKM2014.273.HR af 10. april 2014, En skatteyder havde mod
betaling benyttet sit selskabs bil i sin personligt drevne
virksomhed.
• Anvendelsen ”måtte anses for at være selskabet
uvedkommende, og at skatteyderen derfor skulle beskattes
af værdien af fri bil”.
• Selskabet havde indeholdelses- og oplysningspligt og der
skulle opkræves privatbenyttelsesafgift efter
vægtafgiftsloven.
• Bilen kunne i relation til selskabet ikke anses for anvendt
udelukkende i forbindelse med selskabets
fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf.
momslovens § 41 (momsen ved køb kunne ikke
fratrækkes).
10
Afgørelser vedr. fri bil
• SKM2014.543: Det vil blive betragtet som privat kørsel,
hvis montører, der har firmabil på gule plader, kan fragte
deres private campingvogn til brug for overnatning ud på
en campingplads nær et arbejdsstedsted.
• Skatterådet bekræfter, at montørerne skal købe dagsbevis
til privat kørsel i firmabilen på gule plader.
• Såfremt arbejdsgiveren betaler dagsafgiften, er der tale om
et skattepligtigt gode, og medarbejderen beskattes.
11
Afgørelser vedr. fri bil
• SKM2014.543: Ekstraudstyr skal indgå i
beskatningsgrundlaget for elbiler (fabriksmonteret ved
levering fra Tesla)
• Skatterådet finder, at "ikke-registreringsafgiftspligtigt"
udstyr til en el-bil skal indgå i beskatningsgrundlaget for
privat anvendelse.
• Skatterådet finder endvidere, at ekstra udstyr til hurtig
tankning af strøm til en el-bil skal indgå i
beskatningsgrundlaget for privat anvendelse
12
4
Nyt om moms
•
•
•
•
•
•
•
Omvendt betalingspligt
Elektroniske tjenesteydelser
Moms ved bespisning af medarbejdere
Betalingskort gebyr webshops
Momsfradrag tab på debitorer
Momsfradrag porteføljeforvaltning
Fokus på fakturakrav
13
Omvendt betalingspligt
•
•
•
•
•
Som en følge af momskarruseller breder omvendt betalingspligt sig
til indenlandsk salg. I første omgang let omsætteligt IT udstyr.
Den omvendte betalingspligt omfatter handel mellem
momsregistrerede virksomheder af mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare
computere.
Kredsløbsanordninger omfatter f.eks. computerchips, der sælges
som løsdele.
Ved omvendt betalingspligt er det købervirksomheden, som er
betalingspligtig for momsen.
Tilsvarende udenlandsk handel vil sælger i værste fald hæfte for
salgsmomsen, såfremt køber reelt ikke er momsregistreret.
14
Omvendt betalingspligt
•
•
•
•
•
Salg til private kunder er ikke omfattet af omvendt betalingspligt.
Den omvendte betalingspligt omfatter ikke virksomheder, der
udelukkende eller i overvejende grad sælger til private forbrugere.
Ifølge lovbemærkningerne er virksomheder som udgangspunkt
omfattet af undtagelsen, hvis mere end 50% af salget sker til private.
Omvendt betalingspligt kan medføre, at ikke momspligtige
virksomheder bliver registreringspligtige f.eks. tandlæger, læger m.v.
Vær opmærksom på, om regnskabssystemet kan håndtere køb/salg
af intern dansk omvendt betalingspligt samt indberetning heraf i
Rubrik C.
15
5
Elektroniske tjenesteydelser
•
•
•
SKM2014.66.SR af 17. december 2013 Moms – leveringssted ved
salg af e-bøger.
En virksomhed skulle ikke afregne dansk moms af salg af e-bøger,
når virksomheden etablerede en filial i Luxembourg og leverede sine
ydelser derfra. Der var tale om et forretningssted i Luxembourg, hvor
der ansattes en direktør, hvor der blev indgået et lejemål, hvor der
var det nødvendige tekniske udstyr til rådighed, og hvor
bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og lignende foregik.
Der skulle heller ikke afregnes dansk moms af salg af e-bøger, hvis
virksomheden etablerede et datterselskab i Luxembourg og
leverede sine ydelser derfra.
16
Elektroniske tjenesteydelser
•
•
•
•
•
•
Af hensyn til lige konkurrencevilkår indføres der
forbrugslandsbeskatning ved salg af elektroniske ydelser,
teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til ikke afgiftspligtige
personer, dvs. private kunder, i EU.
Momsen skal betales i det land, hvor kunden er bosat / har sit
sædvanlige opholdssted, i stedet for det land, hvor sælger af
ydelsen er etableret.
Sælger af tjenesteydelsen skal opkræve og indbetale momsen som noget nyt skal det ske efter momssatsen i aftagerlandet.
Bestemmelser træder i kraft fra den 1. januar 2015
OneStop moms registering inden 1/1 2015 ellers registrering i alle
kunde lande.
Tilpasning af regnskabssystemet
17
Moms ved bespisning af medarbejdere
•
•
•
•
Udgangspunktet er, at der ikke er momsfradrag.
Undtagelse: ved ”nødvendig” bespisning af ansatte i forbindelse
med overarbejde, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret
overarbejde.
Jf. SKAT er overarbejde ikke uvarslet, når medarbejderen har haft
mulighed for at indrette sig på at skulle arbejde over f.eks. kunne
medbringe en madpakke. Medarbejderne, der altid har overarbejde,
kan ”indrette sig på situationen, og der vil ikke være tale om konkret
uvarslet beordret overarbejde”.
Overarbejdet må ikke være forventeligt på grund af sæsonbetonet
overarbejde f.eks.
– Ansatte i landbruget i høstsæsonen eller
– Revisorer i statussæsonen
18
6
Betalingskort gebyr webshops
•
•
•
SKAT har udsendt en meddelelse (SKM2014.145.SKAT) om, at
betalingsgebyrer, som en virksomhed opkræver fra sine kunder, når
kunderne bruger betalingskort mv., skal behandles som en biydelse.
Gebyrerne skal undergives samme momsmæssige behandling som
hovedydelsen. Hvis virksomhedens salg af varer og ydelser er
momspligtig, er gebyret også momspligtigt.
SKATs praksisændring betyder imidlertid, at netbutikker siden den
23. januar 2012 har været forpligtet til at afregne moms af
betalingsgebyrer, såfremt gebyret er knyttet til momspligtigt salg af
varer eller ydelser.
19
Momsfradrag ved tab på debitorer
• SKM2014.645: Tab på debitorer over 3.000 kr. uden for konkurs og
akkord. Nu ingen betingelse, at fordringen er forsøgt inddrevet af en
uafhængig inkassovirksomhed.
• Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors
betalingsevne
• Det er endvidere en forudsætning, at fordringen er uomtvistet, og at
der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse. Dog skal der
været et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de
omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af fordringen.
• Endelig er det normalt en forudsætning, at handelsforbindelsen med
den pågældende debitor er ophørt, før fradraget foretages, men
dette er dog ikke nogen absolut betingelse.
• Mulighed for ekstraordinær genoptagelse 16/9 + 6 måneder.
20
Momsfradrag porteføljeforvaltning
• SKM2014.376.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en
virksomhed havde fuld – eller delvis – fradragsret for momsen på
indkøb af porteføljeforvaltning, da udgifterne ud fra deres objektive
indhold kunne henføres til transaktioner, der faldt uden for
momslovens anvendelsesområde.
21
7
Fokus på fakturakrav
•
•
•
•
•
Er leverandørens CVR gyldigt og er leverandøren momsregistreret?
Ifølge Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR, påhviler der køber
en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan
danne grundlag for momsfradrag, hvis der kan rejses tvivl om
fakturaens realitet. Momsfradrag kan blive underkendt ved
manglende opfyldelse af fakturakrav.
SKM2014.544 Momsfradrag nægtet som følge af manglende
angivelser af timer, dato og sted for levering – manglende
dokumentation af for levering (negativt momsgrundlag).
Ved kontante køb over 10.000 kr. er der endvidere risiko for, at
fradrag mistes ved manglende mulighed for indberetning af
betalingen, når CVR nummeret mangler.
Og køber hæfter solidarisk med sælger for momsen.
22
Fokus på fakturakrav
•
En fuld faktura skal have følgende indhold:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
•
udstedelsesdato (fakturadato)
fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)
sælgers navn og adresse
købers navn og adresse
mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan
dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis
disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
Gældende momssats
det momsbeløb, der skal betales.
Hvis salgsbeløbet for den enkelte leverance af varer eller ydelser ikke er over 3.000
kr. kan der udstedes en forenklet faktura, hvor der ikke er krav om modtager
oplysninger.
23
Digitalisering 2.1.
• Udviklingen går i retning af krav om digital
kommunikation, eksempler fra 2014:
– Selvangivelser for selskaber
– Betaling af a’conto skat og anmodning om
nedsættelse.
– Indberetning af fremførbare underskud.
– Personers indberetning af tab på visse værdipapirer.
– Digitale postkasser – påkravsskrivelser
24
8
Selskabers underskud
•
•
•
•
•
•
•
Nyt krav om indberetning af skattemæssige underskud til et
underskudsregister.
Underskud skal indberettes pr. indkomstår fra og med 2002.
Dog kan selskaber, der ikke indgår i sambeskatning indberette
restunderskuddet i et beløb som opgjort ved udgangen af
indkomståret 2013.
Manglende indberetning medfører at underskud fortabes!
Kan indberettes på TastSelv fra 1. oktober 2014 under menupunktet
Skat => Selskabsskat => Underskudsregister.
Skal være inddateret inden 1. august 2015.
Tip: Der kan være begrænsninger ved anvendelse af underskud
over 7,5 mio. kr. – maks. 60% af indkomsten.
25
Selvangivelser for selskaber
•
•
•
•
Fremover skal selskaber selvangive digitalt.
Selvangivelsen for indkomståret 2014 kan først indberettes i løbet af
foråret 2015.
Selvangivelsesfrist for indkomståret 2014 er udskudt til 1. august
2015
Pligt til digitalt at registrere ændring i sambeskatningsforhold,
omlægge indkomstår og indberette skattefri omstrukturering.
26
Fremførsel af visse tab
•
•
Brug af kildeartsbegrænsede tab gøres efter 1/1 2015 betinget af, at
disse tidligere er selvangivet f.eks. Ejendomsavancetab,
kursgevinstloven og aktieavanceskatteloven.
Fradrag for personers tab på investeringsselskaber og
obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser betinget af, at
Skat har modtaget oplysning om købesum og anskaffelsestidspunkt.
27
9
Digitale postkasser
•
Skat indfaser løbende digitale løsning med en måneds frist til
registrering – nb. Generel skrivelse til den digitale postkasse.
Erhvervsstyrelsens rykkere for årsrapporter sendes digitalt med en
frist på 8 hverdage. Indsender virksomheden årsrapporten inden for
denne frist, sker der intet.
Overskrider virksomheden fristen, pålægges virksomheden en afgift.
Overskrides næste frist på fire uger kan Erhvervsstyrelsen uden
yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse
virksomheden.
Påkravsbrevene udgør omkring 95 % af de breve, Erhvervsstyrelsen
sender til virksomhederne på regnskabsområdet.
I 2014 for 31/12 årsrapporter sendte erhvervsstyrelsen en ekstra
rykker pr. brev pga. antallet af tvangsopløsninger (ca. 3.700).
•
•
•
•
•
28
Lovforslag om indberetningspligter
•
•
•
Selvstændigt erhvervsdrivende skal i forbindelse med afgivelse af
selvangivelse give oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms.
Indberetningspligten vedrørende en række finansielle produkter
udvides. Handel med unoterede aktier gennem indberetningspligtige
m.v.
Og en enkelt lempelse: Personer, der låner hos private personer
skal p.t. oplyse långivers identitet til SKAT. Oplysningerne er en
betingelse for fradragsretten. Denne pligt til indberetning ophæves,
når låntager er selvstændigt erhvervsdrivende (renterne fratrækkes i
virksomhedens indkomst).
29
Lovforslag vedr. bogføringsloven
•
Formålet med lovforslaget er at indføre klare og mere tidssvarende
regnskabsregler, der skal øge virksomhedernes mulighed for
opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet eller i ”skyen” (cloud
computing) og derigennem opnå administrative lettelser for
virksomhederne.
30
10
Skærpelse af kravene til
virksomhedsordningen
•
Lovindgrebet skal modvirke utilsigtet anvendelse af virksomhedsordningen.
•
Der kan med virkning fra 11. juni 2014 ikke opspares overskud med
lav beskatning (22%), når der er negativ indskudskonto.
Mulighed for ekstraordinær genoptagelse – anmodning skal være
indsendt senest 31. marts 2015.
•
– Nulstilling af indskud ved opstart og omgørelse af dispositioner i 2013.
•
•
•
Bagatelgrænse på kr. 500.000 for negativ indskudskonto.
Rentekorrektionssatsen hæves til kapitalafkastsatsen med tillæg af
3%.
Det vil derfor ofte ikke længere kunne betale sig, at have privat gæld
i virksomhedsordningen.
31
Skærpelse af kravene til
virksomhedsordningen
•
•
•
•
•
Tilsvarende kan der ikke opspares overskud i år, der er
sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver for privat gæld.
PAS på: ofte vil det rentemæssigt være en god ide at stille sikkerhed
i virksomhedens obligationsbeholdning for en privat kassekredit
Sikkerhedsstillelse fra og med 11. juni 2014 i virksomhedens aktiver
for privat gæld anses fremover for hævning.
Gammel sikkerhedsstillelse kan afvikles frem til 31/12 2017 uden
skattemæssige konsekvenser.
Bagatelgrænse på kr. 500.000 for sikkerhedsstillelse.
32
Ulovlige aktionærlån
•
•
•
•
•
Vi oplever øget fokus på ulovlige aktionærlån - og nu digital
indberetning af årsregnskabet.
Revisor skal i reviderede regnskaber give supplerende oplysning.
Har nu både selskabsretlige konsekvenser (bøde), høj rente og kan
have alvorlige skattemæssige konsekvenser.
Aktionæren skylder som udgangspunkt stadig penge til selskabet,
selvom lånet er beskattet en gang.
Dobbeltbeskatning kan i visse tilfælde undgås, hvis reparation
foretages i tide.
33
11
Ulovlige aktionærlån
•
Selskabsloven § 210. Et kapitalselskab må ikke direkte eller
indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for
kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog §§ 211-214.
Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i
selskabets moderselskab og i andre virksomheder end
moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet.
1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er
omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret opeller nedstigende linje, eller som på anden måde står den
pågældende særlig nær.
34
Ulovlige aktionærlån
•
U1: lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske
moderselskabers forpligtelser
– Udlånets eller sikkerhedsstillelsens lovlighed forudsætter først og
fremmest, at der er tale om et selskab beliggende inden for EU eller
EØS-området.
•
•
•
•
U2: en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
U3: pengeinstitutter.
U4: lovlig selvfinansiering af aktiekøb.
Praksis jf. afgørelser (i de sjældne tilfælde): - fejl uden lånehensigt –
der rettes uden ugrundet ophold. F.eks. Hvis banken har hævet på
en forkert konto.
35
Beskatning af aktionærlån
•
•
•
•
•
Beskatning af aktionærlån gælder, når låntager er en fysisk
person, der har bestemmende indflydelse i det långivende
selskab. (LL §16E)
D.v.s. Ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at
der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 % af stemmerne.
Der medregnes aktier, som ejes af koncernforbundne selskaber og
nærtstående personer (ægtefælle, forældre, børn, børnebørn mfl.).
F.eks. Vil de nye regler om beskatning af aktionærlån også gælde,
hvor et selskab ejes af en far (eneaktionær), når selskabet udlåner
penge til eneaktionærens søn.
Ikke kun lån medfører beskatning. Hvis selskabet stiller sikkerhed
eller stiller midler til rådighed, vil det også udløse beskatning.
36
12
Beskatning af aktionærlån
•
•
•
•
Udkast til nyt styresignal – praksis er noget uafklaret.
Skat og Erhvervsstyrelsen anlægger ikke nødvendigvis samme
betragtning vedr. lån til aktionæren.
SKM2013.113.SR ikke forretningsmæssig disposition at sælge
ejendom med sælgerpantebrev til aktionær. Tidligere selskabsretlig
accepteret.
Ulovlige lån ifølge skat:
– Brug af firmakort til private hævninger.
– Hævning i et koncernforbunden selskab med modregning i
tilgodehavende hos andet f.eks. datterselskab.
– Afvikling tilgodehavende ved vilkårsændring.
•
Lad evt. aktionæren have et tilgodehavende i selskabet og bogfør
evt. private udlæg direkte på disse.
37
Beskatning af aktionærlån
•
•
•
Det er uden betydning, om der er tale om et dansk eller udenlandsk
selskab, hvis den personlige aktionær er bosiddende i Danmark.
Reglen gælder også for en person, der er bosiddende i udlandet, og
som har bestemmende indflydelse i et dansk selskab.
Der er tre specifikke undtagelser:
– Lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
– Lån, der ydes til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk.
2 (tredjemands køb af selskabets egne aktier som led i
generationsskifte m.v.), og
– Lån, der ydes fra pengeinstitutter.
•
Gamle lån fra før 14/8 2012 er ikke omfattet.
38
Hovedaktionær
Holding
100 %
Drift
100 %
•
•
Ejendom
100 %
Lån eller sikkerhedsstillelse imellem selskaberne Holding, Drift og Ejendom er lovlige iht.
selskabsloven og uden skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren
Lån eller sikkerhedsstillelse fra selskaberne Holding, Drift eller Ejendom til
hovedaktionæren er ulovlige iht. selskabsloven og er skattepligtige for hovedaktionæren
som udbytte eller løn
39
13
Hovedaktionær
Holding
100 %
Drift
45 %
•
•
•
•
Ejendom
45 %
Lån eller sikkerhedsstillelse imellem selskaberne Drift og Ejendom er lovlige og uden
skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren.
Lån eller sikkerhedsstillelse fra Drift eller Ejendom til Holding er ulovlige iht. selskabsloven
men uden skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren.
Lån eller sikkerhedsstillelse fra selskaberne Drift eller Ejendom til hovedaktionæren er
ulovlige iht. Selskabsloven, men anses ikke at være udbytte eller løn idet der ikke er
bestemmende indflydelse.
Lån eller sikkerhedsstillelse fra Holding til hovedaktionæren er ulovlig iht. selskabsloven og er
skattepligtig for hovedaktionæren som udbytte eller løn.
40
Ægtefælle
1
Selskab 1
100%
•
•
Ægtefælle
2
Selskab 2
100%
Lån eller sikkerhedsstillelse imellem selskaber ejet af ægtefæller er som
udgangspunkt lovlige, hvis de ikke er udtryk for omgåelse og er på
forretningsmæssige vilkår.
Lån eller sikkerhedsstillelse til ægtefælle er ulovlig iht. selskabsloven og er
skattepligtig som udbytte eller løn.
41
Beskatning af aktionærlån
•
•
•
•
Beskatning enten som udbytte eller A-indkomst
Selskabet skal indeholde kildeskat af udbytte / A-indkomst. Er
skatten et nyt lån?
Ja medmindre aktionæren indbetaler skatten til selskabet inden
selskabets selvangivelsesfrist (typisk 6 måneder efter statusdagen).
Foretag reparation af hævning i tide.
– Løn, hvis arbejdsindsatsen berettiger til det.
– Udbytte hvis ikke der er arbejdsindsats
42
14
Beskatning af aktionærlån
•
•
•
•
•
SKM2014.709.SR af 23. september 2014
A ejede alle anparterne i A Holding ApS, som var stiftet ved
aktieombytning i marts 2013, og som ejede alle anparterne i A ApS.
I forbindelse med revision af årsrapporten for 2012/13 for A ApS
konstaterede rådgiver, at der den 28/12-2012 var opstået et ulovligt
lån til ledelsen, idet A denne dag privat havde hævet 600.000 kr.
uden at angive beløbet som udbytte.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at forholdet kunne repareres ved,
at der blev udloddet udbytte til A Holding ApS med videreudlodning
af udbytte til A, der herefter straks indfriede anpartshaverlånet.
De påtænkte dispositioner vil derfor medføre, at A vil være
skattepligtig af 600.000 kr. i 2012 og 1 mio. kr. i 2014.
43
Kan et ulovligt lån konverteres til løn, når kravet om arbejdsindsats er opfyldt?
(skema baseret på foreningsnotat og forventes revideret 2014/2015)
Hvornår
Handling
Regnskab
Forholdet er
bragt på plads
senest på
balancedagen
•
Juridisk grundlag på plads – lønaftale om ekstra
løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån
Selskabet indberetter løn og betaler kildeskat på
vegne af hovedaktionæren senest på
balancedagen
Hovedaktionæren indbetaler skatten og renter til
selskabet senest på balancedagen
Det ulovlige lån er konverteret til løn i regnskabsåret, og indregnes som løn i
resultatopgørelsen.
Juridisk grundlag på plads – lønaftale om ekstra
løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån
Selskabet indberetter løn og betaler kildeskat på
vegne af hovedaktionæren senest på
balancedagen
Hovedaktionæren indbetaler tilsvarende beløb til
selskabet efter balancedagen
Det ulovlige lån er konverteret til løn i regnskabsåret, og indregnes som løn i
resultatopgørelsen.
Juridisk grundlag ikke på plads – på
balancedagen ingen lønaftale om ekstra løn
svarende til størrelsen af det ulovlige lån.
Selskabet indberetter løn og betaler kildeskat på
vegne af hovedaktionæren efter balancedagen.
Hovedaktionæren indbetaler tilsvarende beløb til
selskabet efter balancedagen.
Det juridiske grundlag for at udbetale ekstra løn var ikke tilstede på
balancedagen. Lånet kan ikke konverteres til løn i resultatopgørelsen og det
hævede beløb indregnes under tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og
ledelse.
Selskabet på balancedagen en gæld til SKAT, da selskabet har pligt til at
indeholde og afregne kildeskatten vedrørende det ulovlige lån, som
skattemæssigt anses som løn. Beløbet medtages i regnskabet som en
gældsforpligtelse og under tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.
•
•
Hovedaktionær
mangler at
afregne skat på
balancedagen
•
•
•
Forholdet er
ikke bragt på
plads på
balancedagen
•
•
•
Der vil ikke være et ulovligt udlån (tilgodehavende) på balancedagen.
Der vil være et ulovligt udlån (tilgodehavende) på balancedagen svarende til den
afregnede kildeskat og renter.
44
Kautionspræmie
• Kautionerer hovedaktionæren for selskabets bankgæld kan
og bør der fastsættes en kautionspræmie.
• Skattepligtigt for hovedaktionærer – men som
kapitalindkomst.
• SKM2014.12.LSR af 12. september 2013. En
hovedaktionær havde kautioneret for selskaber, som
klageren selv har drevet og været medejer af.
Hovedaktionæren havde erhvervet ret til kautionspræmierne på de tidspunkter, selskaberne havde bogført
præmierne på selskabernes mellemregningskonti med
klageren. Præmierne skulle beskattes på disse tidspunkter.
• Fordringerne på kautionspræmierne var ikke erhvervet som
vederlag i næring, og tab på fordringerne kunne ikke
fratrækkes efter kursgevinstlovens § 17.
45
15
Arbejdsudleje – hæftelse for skat
•
Ny definition i efteråret 2012: ” Når en person erhverver indkomst i
form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være
stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i
landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.”
•
Gældende alle brancher.
•
Og nu ”ikke er tilstrækkeligt selvstændigt” d.v.s. mere ansættelse
end selvstændig underleverandør – men skat anerkender nu, at
virksomheder har underleverandører.
•
Rammes virksomheden af bestemmelsen hæftes for en skat til DK
på 30% og 8% arbejdsmarkedsbidrag af lønsummen.
46
Arbejdsudleje – seneste nye regler
•
Hvorfor har vi bestemmelsen? Reaktion mod, at virksomheder
kunne undgå at skulle indeholde A-skat m.v. ved ikke at være den
direkte arbejdsgiver
•
Eksempelvis: en person hjemmehørende i et andet land udfører
arbejde i Danmark for en dansk virksomhed. Personen opholder sig
ikke her i 183 dage inden for 12 måneder.
•
Ansat af dansk arbejdsgiver => A-skat.
•
Ansat af udenlandsk arbejdsgiver => Ingen A-skat
47
Nye ”retningslinjer” for arbejdsudleje (SKM2014.478.SKAT)
•
Ikke længere arbejdsudleje udelukkende fordi de udenlandske
virksomheders medarbejdere arbejder inden for en dansk
virksomheds forretningsområde.
•
virksomheder kan bruge underleverandører, inden for samme
branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om
arbejdsudleje – men ikke ubetinget.
– arbejdsopgaven er klart afgrænset og ydelserne individualiseret i forhold
til de ydelser, den danske virksomhed udøver med egne ansatte.
– den udenlandske virksomhed har ansvaret og den økonomiske risiko for
arbejdet.
48
16
Nye ”retningslinjer” for arbejdsudleje (SKM2014.478.SKAT)
•
Arbejdsudleje er en konkret vurdering – in mente ved udformning af
aftaler med udenlandske underleverandører.
•
Selvstændig virksomhed i udlandet vurderes ud fra:
– Instruktionsbeføjelser
– Kontrol og ansvar for arbejdsstedet
– Vederlagets sammensætning (løn elller)
– Arbejdsredskaber og materiel
– Personalets sammensætning mv.
– Sanktioner og arbejdstider mv.
49
Nye ”retningslinjer” for arbejdsudleje (SKM2014.478.SKAT)
•
Eksempel 1b: En dansk IT-virksomhed X står for løbende support og
vedligeholdelse af et IT-system hos en dansk kunde. X har i en
periode på 5 måneder ikke medarbejdere nok til at udføre opgaven
og hyrer derfor 5 medarbejdere fra en udenlandsk IT-virksomhed, Y,
til at hjælpe med at udføre arbejdet. X står for oplæring af de 5
medarbejdere, og disse indgår i teams sammen med X' egne
ansatte.
•
Der er tale om, at X mangler ressourcer til at udføre arbejde, som X'
egne ansatte også udfører. X har derfor reelt mulighed for at udøve
instruktion, vejledning og kontrol over for Y's ansatte. Dette taler for,
at der foreligger arbejdsudleje.
50
Nye ”retningslinjer” for arbejdsudleje (SKM2014.478.SKAT)
•
Eksempel 1a: En dansk IT-virksomhed X er specialiseret i og
markedsfører sig med ydelser inden for et bestemt standard ITsystem. X sælger et projekt til en dansk kunde, der foruden
implementering af standardsystemet også forudsætter en integration
med kundens eksisterende IT-system. Ydelsen forudsætter
kompetencer, som X ikke har blandt sine egne IT-konsulenter. X
indgår en aftale med en udenlandsk IT-virksomhed Y om at levere
denne ydelse.
•
Selvstændigt delprojekt => trækker i retning af ikke arbejdsudleje.
Men forudsætter forhold vedr. aflønning, økonomisk risiko og
instruktion svarer til en selvstændig virksomhed.
51
17
Valg af revision
•
Hvem kan vælge revision og kan det betale sig?
•
Konsekvenser for regnskabsaflæggeren
•
Konsekvenser for regnskabsbrugeren
•
Forskellen mellem revisors produkter
– Revision
– Udvidet gennemgang
– Review
– Regnskabsmæssig assistance
52
Værdien af revision for virksomheden
•
•
•
•
•
•
Lettere adgang til finansiering – banker, kreditforsikring og
leverandører.
Påvirker fravalg af revision prisen på finansieringen?
Afdækning af bestyrelsens og direktionens risiko / ansvar.
– Mindsker risikoen for, at ledelsen træffer beslutninger på et
fejlagtigt beslutningsgrundlag.
– Forebygger besvigelser – og opdager besvigelser.
– Opdager utilsigtede fejl.
– Skærper organisationens ”sanser”.
Forebygger overtrædelse af myndighedskrav.
Er alternativet kontrol fra SKAT - selvangivelsespligtigt.
Danner grundlag for værdiskabende rådgivning og sparring.
53
Værdien af revision for virksomheden
• Hvis selskabet ikke har bankgæld eller er afhængig af
leverandører
– så kan det være en god ide IKKE at vælge revision.
• Men… for den type selskaber vil besparelsen ofte være
mindre.
• God ide også for revisor?
– Ansvar og myndighedsrisiko mindskes.
54
18
Valg af revision
Regnskabsklasse B virksomheder
Små virksomheder kan vælge udvidet gennemgang, dvs. virksomheder, der i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af
følgende størrelser:
•En balancesum på 36 mio. kr.
•En nettoomsætning på 72 mio. kr.
•Et gennemsnitlig antal heltidsbeskæftigede i løbet af et regnskabsåret på 50
Helt små virksomheder kan helt fravælge revision dvs. virksomheder, der i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af
følgende størrelser:
•En balancesum på 4 mio. kr.
•En nettoomsætning på 8 mio. kr.
•Et gennemsnitlig antal heltidsbeskæftigede i løbet af et regnskabsåret på 12
55
Generelt
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Regnskabsmæssig
assistance
Arbejdshandlinger
Analytiske
handlinger
Ja
Ja
Ja
Nej
Forespørgsler
Ja
Ja
Ja
Nej
Efterprøvelse ved
f.eks. stikprøver,
fysisk kontrol etc.
Ja
Nej, men krav om overvejelse
af andre og yderligere
handlinger, evt. revisionshandlinger, samt specifikt
krævende supplerende
handlinger
Nej, men krav om
overvejelse af andre
handlinger, herunder
revisionshandlinger
Nej
Konklusion i
erklæring
Ja, positiv Det
giver et
retvisende
billede
Ja, positiv - baseret på det
udførte arbejde er det vores
opfattelse, at årsregnskabet
giver et retvisende billede
Ja, negativ - Ved det
udførte review er vi ikke
blevet bekendt med
forhold.
Nej
Forbehold
Ja
Ja
Ja
Nej
Forhold i regnskabet
Ja
Ja
Ja
Nej
Andre forhold
Ja
Ja
Nej
Nej
Erklæring
56
19