Open Air koncert med Rasmus Seebach
Klimatilpasningsplan Fremtidens regn Mål Mål for skybrud Mål i spildevandsplanen Risiko og muligheder Prioritering af områder Bagsværd Bagsværd Erhvervskvarter Buddinge Gedvad Gladsaxe Erhvervskvarter Gyngemosen Høje Gladsaxe Kagså Nord Kagså Syd Klausdalsbrovej Vest Mørkhøj Erhvervskvarter Søborg Hovedgade Værebro Handlinger Boligområder Erhvervsområder Andre anlægsprojekter Kampagner og vejledning Udviklings og undersøgelsesprojekter Tidsplan for handlinger Idékatalog Faskiner Gennemtrængelige belægninger Regnbede Grøft og trug Udledning til græsarealer Terrænregulering Grønne tage Regnvandsbeholdere Tætte render Regnvandsbassiner Udledning til vådområder Vejarealer Skybrudssikring af bygninger Regnvandsanlæg Træer i byen Kortlægning Oversvømmelseskort Værdikort Risikokort Baggrund Økonomi Relation til anden planlægning Nordvands projekter 2 2 3 3 4 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 19 20 21 22 24 25 25 26 28 29 30 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 43 44 44 44 45 45 46 Klimatilpasningsplan Planen er i udkast Dette forslag til Klimatilpasningsplan 2014 er i udkast, mens den behandles af de politiske udvalg fra august til september 2013. Vi forventer, at planen bliver sendt i otte ugers offentlig høring fra 30. september 2013. Hvis du gerne vil kommentere planen, skal du derfor vente til høringsfasen starter 30. september. Miljøscreening Der er gennemført en miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer af klimatilpasningsplanen. Planen vurderes ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udført en miljørapport. Hvad er en klimatilpasningsplan Gladsaxe Kommunes første klimatilpasningsplan handler om, hvordan vi forebygger skader og gener af de kraftige skybrud. Den har også fokus på, hvordan vi i højere grad kan fremme, at "hverdagsregnen" bliver håndteret på overfladen i stedet for at belaste kloakken. Planen beskriver kommunens mål for klimatilpasning. Den kortlægger, hvor risikoen for oversvømmelse er størst. Den udpeger 13 områder, hvor vi vil prioritere vores indsats. Planen har en handlingsplan med konkrete tværgående handlinger frem til 2018. Planen beskriver overordnet, hvilke klimatilpasningsløsninger man kunne bruge i de 13 områder og har et idekatalog, der beskriver de forskellige typer af løsninger. Klimatilpasningsplanen er grundlaget for, at vi tilrettelægger den konkrete indsats sammen med vores forsyningsselskab Nordvand. Klimatilpasningsplanen spiller sammen med spildevandsplanen, der handler om, hvordan Nordvand udbygger og renoverer kloaksystemet blandt andet ved at adskille regnvandet fra spildevandet. Klimatilpasningsplanen hænger også sammen med kommunens beredskabsplan for skybrud, der beskriver hvad vi gør beredskabsmæssigt under et skybrud. Alle kommuner skal inden udgangen af 2013 have udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan, som en del af deres kommuneplan. Vi har derfor også udarbejdet Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning, der trækker klimatilpasningplanens indhold op på et overordnet planmæssigt niveau. De to planer skal betragtes som et hele og kommer i høring samtidig. Hvad vil vi opnå Vi vil mindske skader fra oversvømmelser på bygninger, materiel og naturen. Derudover har vi sat os som mål, at vi vil bruge regnvandet som en ressource, der kan give os mere rekreativ kvalitet i byen og i naturen. Vi forventer, at klimatilpasning i alle 13 områder tager mindst 25 år og koster i størrelsesordenen 540 mio. kr., som kommunen skal finansiere en andel af. Vi regner med, at vi skal bruge ca. 46 mio. kr. på det skattemæssige område om året til dette arbejde. Hvad betyder planen for dig Planen fortæller, hvordan kommunen tager initiativer og støtter op om borgeres og virksomheders egne tiltag ved vejledning, kampagner og samarbejdsprojekter. Hjælp til hvilke løsninger grundejerne kan gøre fremgår af idekataloget. Fremtidens regn 2 / 47 Fremtidens regn Klimaet i Danmark ændrer sig på grund af mange årtiers udledning af drivhusgasser. Fremtiden vil derfor byde på et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. FNs klimapanel IPPC har udarbejdet forskellige scenarier for klimaændringerne, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har justeret til danske forhold. I det meste brugte scenarie, A1B, forventer DMI at årsnedbøren stiger med ca. 7 % frem til 2050 og at den i 2100 er vokset med 14 %. Nedbøren vil især stige om vinteren, mens den samlede nedbør om sommeren falder. Til gengæld vil sommernedbøren indeholde flere kraftige skybrud. Hvad er udfordringen? Allerede i dag giver de kraftige skybrud oversvømmelser, da kloaksystemet kun kan håndtere den regn, som de er bygget til at klare. Fakta om begreber for kloaksystemet Når forsyningsselskabet Nordvand i dag renoverer eller anlægger nye kloakker, dimensionerer de kloakkerne ud fra en forventning om, hvor kraftig regnen vil være om 100 år. Rørene i fælleskloakerede områder bliver bygget til Men det er ikke økonomisk hensigtsmæssigt at bygge kloaksystemet, så det kan håndtere de store at rumme en 10 års regn skybrud. Det vil kræve meget, meget store rør, som kun under skybrud vil blive udnyttet fuldt ud. om 100 år. En 10 års regn er en regnhændelse, En anden udfordring er, at åer og rørlagte vandløb ikke har den nødvendige kapacitet, når der falder meget regn hurtigt under skybrud. De omkringliggende områder bliver derfor oversvømmet. Derudover er der statistisk set har 10 byen blevet mere befæstet gennem tiden, hvilket gør, at regnvandet belaster kloaksystemet i stedet for at % sandsynlighed for at falde om året. Da vi ved, nedsive naturligt. at fremtidens regn bliver kraftigere, bygger man Relevante link fælleskloakkerne så store, at de kan rumme klimatilpasning.dk : læs mere om scenarierne for klimaændringerne det, som svarer til en 10 års regn om 100 år. I separatkloakerede områder skal rørene kun kunne rumme, det som svarer til en 5 års regn om 100 år. Mål Gladsaxe Kommunes mål for klimatilpasning er: At forebygge og mindske skaderne af skybrud At adskille regnvandet fra spildevandet og tænke regnvandet ind i det naturlige vandkredsløb Vi vil arbejde ud fra principper om, at: Lede vandet hen, hvor det gør mindst mulig skade Mindske belastningen af kloaknettet med regnvand Håndtere regnvandet lokalt på overfladen i grønne løsninger Bruge regnvandet som en ressource til at få mere kvalitet i byen Vælge løsninger, der samtidig øger naturkvaliteten i Gladsaxe Tænke klimatilpasning sammen med anden planlægning Informere borgere og virksomheder om, hvordan de sikrer deres bygninger og håndterer regnvandet lokalt Bruge kommunens ejendomme som udstillingsvindue for løsninger Samarbejde med nabokommunerne om effektive løsninger på tværs af kommunegrænser Prioritere de konkrete indsatser ud fra en vurdering af samfundsmæssige og økonomiske hensyn 3 / 47 Mål for skybrud Mål for skybrud Det langsigtede mål er, at der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn undtaget arealer, der er udpeget til oversvømmelse eller opmagasinering af vand. Baggrunden for målet er, at vi ønsker at sikre værdier mod skadesvoldende oversvømmelser op til en 100 års regnhændelse, det vil sige en regnhændelse der har 1 % sandsynlighed for at ske om året. En skadesvoldende oversvømmelser vurderer vi sker, når der står mere end 10 cm vand over terræn. Udgangspunktet for vores klimatilpasningsløsninger i Gladsaxe vil derfor generelt være, at de skal kunne håndtere, at der står maksimalt 10 cm vand på terræn, når der falder en 100 års regn, undtaget der hvor vandet skal ledes hen. Der vil dog være en konkret vurdering af det rimelige niveau for klimasikring i forbindelse med planlægningen af de konkrete løsninger og projekter. Mål for kloaksystemet vil fortsat være det, som er fastsat i spildevandsplanen. Mål i spildevandsplanen Alle vores tiltag for at udbygge og renovere kloaksystemet fremgår af kommunens spildevandsplan. BILLEDE IND Planen beskriver, hvor og hvornår kloaksystemet bliver udbygget og renoveret, så der sker færre oversvømmelser fra kloaksystemet. Spildevandsplanen beskriver også, hvor der skal laves tiltag, så der Fakta om mål i forhold til sker færre overløb af blandet spildevand og regnvand til naturen, når det regner kraftigt. kloaksystemet: Mål i Spildevandsplan 2011 Kloaksystemet bliver ikke bygget til at kunne håndtere de meget kraftige skybrud. Men spildevandsplanen er et vigtigt fundament for klimatilpasningsplanen. I Spildevandsplan 2011 er det besluttet, at alt vejvand i kommunen skal være separatkloakeret det vil sige adskilt fra spildevandet i løbet af de næste 50 år. Det at adskille regnvandet og spildevandet er helt fundamentalt for, at vi kan arbejde med klimatilpasningsløsninger, som løser udfordringerne med skybrud. I de konkrete løsninger for vejvand arbejder forsyningsselskabet Nordvand ud fra en strategi om, at regnvandet så vidt muligt skal tænkes ind i det naturlige vandkredsløb. Det vil sige, at vandet ikke ledes til renseanlæg, men nedsives, opmagasineres eller afledes på overfladen. Fordelen ved disse overfladeløsninger LARløsninger (Lokal Afledning af Regnvand) er også, at de er mere robuste og fleksible i forhold til den kraftige regn. Nordvand er flere steder i gang med at etablere sådanne overfladeløsninger. Læs mere om Nordvands planlagte projekter. En spildevandsplan fornys hvert 4. år. I de kommende spildevandsplaner vil vi derfor indarbejde de strategier og den indsats, som vi nu beslutter her i klimatilpasningsplanen. Næste spildevandsplan skal vedtages primo 2015. I spildevandsplanen er det fastsat, at målet for kloaksystemet er, at det skal kunne rumme enten en 5 års regn (i separatkloakerede områder) eller en 10 års regn (i fælleskloakerede områder). Kloaksystemet og skybrudsløsninger bliver dimensioneret til at undgå oversvømmelser på overfladen. Derfor er det altid husejernes eget ansvar, at sikre deres kælder mod oversvømmelser. Relevante link Spildevandsplan 2011 Risiko og muligheder Udpegning af 13 områder Vi har kortlagt, hvor i Gladsaxe Kommune der er den største risiko for, at oversvømmelser giver skader. På den bagrund har vi udpeget 13 områder, hvor en del af området har høj risiko for oversvømmelse. Områderne er afgrænset efter, hvor oversvømmelserne forventes at komme fra. Det betyder, at de 13 områder er meget større end det areal, der reelt vil være i fare for oversvømmelse. Du kan læse mere om, hvordan risiko for 4 / 47 oversvømmelse er beregnet og om udpegningen af de 13 områder under Risikokort. Problemer og muligheder i de 13 områder Indenfor de 13 områder har vi nærmere analyseret, hvor der er de største problemer med oversvømmelse, når der falder en 100 års regn, som er en meget kraftig regn. Dem kalder vi "problemområder". Vand der ligger i parker, grønne områder eller på mindre veje har vi ikke defineret som et problemområde. For hvert af de 13 områder har vi foretaget en overordnet vurdering af mulige løsninger, som vi kan arbejde videre med, når vi sætter en konkret indsats i gang senere. Analysen af områderne er også lagt til grund for en prioritering af, hvornår vi sætter en indsats i gang i de enkelte områder. Vores forsyningsselskab Nordvand er i nogen af områderne allerede i gang med at gennemføre en række projekter, der afhjælper en del af oversvømmelserne med kraftig regn. Du kan læse mere om Nordvands tiltag her. I kortet nederst ses de 13 områder (hvid farve). Klik på kortet og læs mere om hvert område. Tre niveauer for løsninger Vi har arbejdet med tre niveauer i vores vurdering af mulige løsninger: 1. Den enkelte matrikel: Her handler det om at sikre bygninger mod skybrud og om forskellige metoder til at håndtere at regnvandet på egen grund, for eksempel ved brug af regnbede, gennemtrængelige belægninger og grønne tage. Det er typisk tiltag som den enkelte grundejer selv står for. Det kan også være boligselskaber, som bruger deres fællesarealer til løsninger. 2.Lokalområdet: Her drejer det sig om at nedsive, forsinke og styre vandet i grønne områder og parker og på vejarealerne. 3. Større gennemgående løsninger i hele det udpegede område: Her er der tale om at styre og forsinke vandet i større løsninger for eksempel ved at udlede regnvandet til vådområder. Prioritering af områder I kortlægningen af risikoen for oversvømmelse er der udpeget 13 områder, hvor en del af området er berørt i forhold til en risiko for oversvømmelse. Risikoen er fastlagt ved at kombinere sandsynligheden for vand på terræn med værdien af de områder, der bliver berørt. Risikoen er opgjort i skadesomkostninger ved oversvømmelse. Se de udpegede områder her. Da en indsats for klimatilpasning forventes at tage mindst 25 år, er vi nødt til at prioritere, i hvilke af de 13 områder vi først sætter en indsats i gang. Formålet med prioriteringen er, at starte en indsats der hvor der er størst behov og samtidig gode muligheder for klimatilpasning. Gladsaxe Erhvervskvarter Resultat af prioriteringen Vi har brugt en prioriteringsmodel, der giver følgende rækkefølge for en indsats i de 13 udpegede områder: Gladsaxe Erhverv Bagsværd Bagsværd Erhverv Buddinge Kagså Nord Mørkhøj Erhverv Kagså Syd Gyngemosen Klausdalsbrovej vest Gedvad Høje Gladsaxe Søborg Hovedgade øst Værebro Vores indsats er beskrevet under Handlinger. Prioriteringsmodel Prioriteringsrækkefølgen er resultatet af en prioriteringsmodel med en række kriterier, som er vægtet i forhold til hinanden. Kriterierne handler både om skaderne i området og om hvor gode mulighederne er for at lave klimatilpasning. Kriterierne er: 5 / 47 Costeffektivitet Naturforhold Trafikale knudepunkter Grønne områder Plan for fysisk ændring af området Nordvands planlagte projekter I hvert af de 13 områder har vi givet point i forhold til kriterierne. Den konkrete pointgivning for de 13 områder og hvordan vi har vægtet kriterierne i forhold til hinanden, kan du læse i dette prioriteringsnotat.pdf I det følgende er det kort beskrevet, hvad kriterierne handler om. Costeffektivitet Costeffektivitet er lig med de skadesomkostninger, der er i et område på grund af oversvømmelser, fratrukket den pris vi forventer at klimatilpasningsanlæg i området koster. Høj costeffektivitet har givet flere point end lav costeffektivitet. Naturforhold Vi har vurderet, om klimatilpasningsløsninger i området kunne forbedre naturkvaliteten af et vandområde, som der ledes regnvand til. Hvis området er fælleskloakeret, har det givet flere point end separatkloakerede områder, da oversvømmelser i fælleskloakerede områder er en blanding af regn og spildevand og dermed et større problem end udelukkende regnvand fra separatkloakerede områder. Trafikale knudepunkter Hvis der i området er væsentlige trafikale knudepunkter, der står under vand ved kraftige skybrud, har det givet flest point. Grønne områder Hvis der i området er mange større, grønne områder eller mange villahaver, som er egnede til klimatilpasningsløsninger, har det givet flest point. Plan for fysisk ændring Områder hvor der er en plan om ændring af området, en strategi for byomdannelse eller lignende har fået flest point. Her vil der nemlig være en oplagt mulighed for også at integrere klimatilpasning i udformningen af området, når planerne skal realiseres. Nordvands planlagte projekter Områder, hvor Nordvand har planlagt at skulle renovere eller udbygge kloaksystemet, har fået flere point end områder, hvor Nordvand allerede er i gang eller ikke har planer. Det giver mulighed for at integrere mere klimatilpasning i Nordvands planlagte projekter, inden de realiseres. Bagsværd Bebyggelse Bagsværd. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet Bagsværdområdet består af villakvarterer og etageboliger. Ved Bagsværd Centrum er der erhverv. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved Bagsværd Vandværk, Bagsværd Kostskole og Gymnasium og området ved Søvejsbassinet. Trafikale knudepunkter 6 / 47 De største trafikale påvirkninger ved skybrud er ved Bagsværd Station, Bagsværd Hovedgade, Vadstrupvej og Bindeledet. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Der er flere grønne arealer, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Bagsværd Sø kunne potentielt bruges som modtager af større mængder regnvand. Plan for ændring af området I Bagsværd er der en bymidteplan, der giver mulighed for et rekreativt løft og udvikling af bymiljøet, hvor klimatilpasning kan tænkes ind. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Ved at tilføre rent regnvand til Bagsværd Sø, kan man forbedre vandkvaliteten i søen. Kloakering og nedsivning Området er fælleskloakeret Det meste af området er egnet til at nedsive regnvand Ved skybrud er der i dag overløb af blandet spildevand og regnvand til Bagsværd Sø Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje og på pladser og torve. Opmagasinere og forsinke regnvandet langs vejarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Aflede regnvand til grønne arealer og Bagsværd Sø. Separatkloakering af Bagsværd kan mindske overløbene af blandet spildevand og regnvand til Bagsværd Sø, når der er skybrud. Bagsværd Erhvervskvarter Bebyggelse Området består mest af industri og erhvervsbygninger, parcel og rækkehuse og det psykiatriske bosted Ringbo. Bagsværd Erhvervskvarter. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved hjørnet af Brudelysvej og Smørmosevej og for enden af Smørmosevej mod Krogshøjvej. Arealerne mellem Aslaksvej, Laurentsvej og Grushøj og området langs Hillerødmotorvejen vil også blive ramt hårdt. Trafikale knudepunkter De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår ved Hillerødmotorvejen og på mange af forbindelsesvejene i industriområdet. 7 / 47 Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Der er en del grønne arealer, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Der ledes i øjeblikket urenset regnvand fra Bagsværd Erhvervskvarter til Smørmosen. Plan for ændring af området Helhedsplan for Bagsværd Bypark, kommuneplantillæg og lokalplanen for en mindre del af området indeholder elementer af klimatilpasning. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Ved at forsinke og rense regnvandet i Bagsværd Erhvervskvarter før det ledes til Smørmosen forbedres vandkvaliteten i mosen og dermed også naturkvaliteten. Kloakering og nedsivning Området er separatkloakeret. Den østlige og nordvestlige del af området er egnet til nedsivning af regnvand. I industriområdet er der en del forureninger, som gør området uegnet til nedsivning. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvandet på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand ved forsinkelse. Opmagasinere vandet på veje og parkeringsarealer til der er plads i kloakkerne. 3. Lede regnvand til grønne arealer og Smør og Fedtmosen. Buddinge Bebyggelse Buddinge. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Området er meget blandet og består af etagebyggeri, parcel og rækkehuse, et mindre erhvervsområde, Rådhuset, Buddinge station og busterminal. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er Buddinge station, erhvervsområdet ved Berendsens Allé, Buddinge Torv samt boligerne ved Klausdalsbrovej. Trafikale knudepunkter De største trafikale problemer ved skybrud opstår ved Buddinge Station, der er meget hårdt ramt, og ved Buddinge rundkørsel. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand 8 / 47 Området har flere grønne arealer, der kan burges til at nedsive og håndtere regnvand. Plan for ændring af området Der skal laves en helhedsplan for Buddinge By. Rådhusparken forventes at indgå, hvor klimatilpasning kan tænkes ind. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Området har ingen naturområder. Kloakering og nedsivning Området er fælleskloakeret. Det meste af området er måske egnet til at nedsive regnvand. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokalhåndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvandet langs vejarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Aflede regnvand til grønne arealer ved Hesteskoen, Buddinge rundkørsel, Rådhusparken og Vadgård Skoles sportsplads Gedvad Bebyggelse Gedvad. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Området består af parcel og rækkehuse samt et mindre antal etageboliger. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved Gedvadbassinet og ved dagligvarebutikken og boligområdet ved Stengårds Alle. Området har desuden en del kældre, der kan rammes af oversvømmelser. Trafikale knudepunkter Der er kun mindre trafikale påvirkninger ved skybrud i området. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Der er flere grønne arealer i området, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Plan for ændring af området Der er i øjeblikket ingen planer for at ændre området, hvor klimatilpasning kunne tænkes ind. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning 9 / 47 Området har ingen naturområder. Kloakering og nedsivning Området er fælleskloakeret. Området er egnet til at nedsive regnvand. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvandet lange vejarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Aflede regnvand til grønne arealer og eventuelt genåbne Bagsværdrenden. Gladsaxe Erhvervskvarter Bebyggelse Området består af industri og erhvervsvirksomheder. Gladsaxe Trafikplads ligger i området. Der er ganske få parcelhuse i området. Gladsaxe Erhvervskvarter. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved Sydmarken, Rosenkæret og nord for Gladsaxe Ringvej. Trafikale knudepunkter De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår i krydset ved Gladsaxe Trafikplads og på vejene i industrikvarteret nær trafikpladsen. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Området har meget få grønne arealer, men en del større parkeringsarealer, som kan bruges til at forsinke regnvandet, til der er plads i kloakkerne. Plan for ændring af området I forbindelse med byomdannelsen af området vil der blive stillet krav til klimatilpasning i lokalplanerne. Implementeringen af tiltag forventes dog at tage mange år. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Området har ingen naturområder. Kloakering og nedsivning Området er fælleskloakeret. Der er en del forureninger i området, hvilket gør, at området ikke er egnet til nedsivning. 10 / 47 Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvandet på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvandet langs vejarealer og på parkeringsarealer til der er plads i kloakkerne. 3. Separering af spildevand og regnvand. Gyngemosen Bebyggelse Gyngemosen. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Området består af etageboliger og erhvervsbygninger ved den gamle TVby, en række institutioner samt parcel og rækkehuse. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er bygningerne bag den gamle TV-by samt institutionen og skolen ved Gyngemosen. Trafikale knudepunkter Der er kun mindre trafikale påvirkninger lokalt på boligvejene ved skybrud. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand En stor del af bebyggelsernes tagvand håndteres lokalt i et større vandelement ved bebyggelsen. Der er få grønne områder. Men der er store parkeringsområder ved den gamle TVby, som kan bruges til at opmagasinere og forsinke regnvand til der er plads i kloakkerne. Frøkorridor langs Multihallen kan bruges til at aflede regnvand før det udledes til Gyngemosen. Plan for ændring af området Der er i øjeblikket ingen planer om at ændre området. Der kunne eventuelt ved salg af Lundevang Skole stilles krav om klimatilpasning. Ændret anvendelse af Blågård Seminarium kunne også give mulighed for klimatilpasning. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Ved at forsinke og rense regnvandet i Gyngemose Park kan det udledes til Gyngemosen. Det vil forbedre vandkvaliten i mosen og dermed forbedre naturkvaliteten. Kloakering og nedsivning Området er separatkloakeret, men regnvandet ledes til fællessystemet. I forbindelse med den generelle udbygning af kloaksystemet vil dette på sigt blive ændret. Området er begrænset egnet til nedsivning. 11 / 47 Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvandet på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealer og på parkeringsarealer til der er plads i kloakken 3. Aflede regnvand til vådområderne Rektorsøen og Gyngemosen. Høje Gladsaxe Bebyggelse Høje Gladsaxe. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Området består af etageboligerne Høje Gladsaxe og Marielyst. Derudover er der Gladsaxe Sportscenter, en række institutioner og et parcelhuskvarter ved Dalen. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er de østlige højhuse i Høje Gladsaxe, institutionen ved Skolesvinget samt Dalen. Trafikale knudepunkter De største trafikale problemer ved skybrud opstår ved krydset mellem Gladsaxevej og Høje Gladsaxevej. Gladsaxevej fungerer som skybrudsvej, og leder vandet mod det lavere liggende terræn i den sydvestlige del af området. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Området har mange grønne arealer, der kan bruges til nedsivning og håndtering af overfladevand. Der er store parkeringsområder ved Høje Gladsaxe, som kan bruges til at forsinke overfladevand til der er plads i kloakkerne. Plan for ændring af området Sydligt i området ligger Høje Gladsaxe Parken, hvor en lang række klimatilpasningsprojekter er i gang. Forbedring af naturkvaliteten ved klimatilpasning Der er allerede igangsat projekter, der skal tilbageholde og rense regnvandet før det ledes ud i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Udledning af mere rent regnvand til Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen vil forbedre naturkvaliten. Kloakering og nedsivning Området er fælleskloakeret. Højhusene er separatkloakeret, men halvdelen af regnvandet ledes i øjeblikket til fællessystemet. Nordvands igangværende projekter ændrer dette. Området har begrænset nedsivningsevne. Nordvands projekter 12 / 47 Der er igangsat fire projekter om separering af regnvand og spildevand samt håndtering af skybrud i området: Et ved boligområdet Marielyst, et ved Gladsaxe Sportsanlæg, et i Høje Gladsaxe Park og et i villakvarteret Dalen. Læs mere om Nordvands projekter. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje og stier. Opmagasinere og forsinke regnvandet langs vejarealer og på parkeringspladser til der er plads i kloakken. 3. Gladsaxevej kan udformes, så den ikke leder alt regnvandet mod de belastede arealer i den sydvestlige del af området. Kagså Nord Bebyggelse Kagså Nord. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Området består af parcelhuskvarterer, lave etageejendomme og kolonihaver. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er Kagsåkollegiet, kolonihaverne Samvirke og Fælles Eje og nogle spredte områder i villakvartererne. Trafikale knudepunkter De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår ved sammenfletningen mellem Motorring 3 og Gladsaxe Ringvej samt lokalt på nogle af de mindre boligveje. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Der er en del grønne arealer langs Kagsåen og villahaver, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Plan for ændring af området Der arbejdes på en visionsplan for Kagsåen, som indeholder forslag til klimaløsninger, der samtidig giver området et rekreativt løft. Planen udspringer af et spildevandsprojekt, der skal nedsætte belastningen med spildevand til Kagsåen. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Ved at mindske overløb fra fælleskloakken til Kagsåen og tilføre regnvand til Kagsåen, er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten og naturkvaliteten i og omkring åen væsentligt. Kloakering og nedsivning Størstedelen af området er fælleskloakeret. Kagsåkollegiet er separatkloakeret. Området er måske egnet til nedsivning af regnvand. 13 / 47 Nordvands projekter Nordvand planlægger sammen med Gladsaxe og Herlev Kommune og HOFOR et projekt for Kagsåen. Separering af vejvand i villakvarteret i forlængelse af Kagsåprojektet. Læs mere under Nordvands projekter. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Opbevare og forsinke regnvand til grønne friarealer ved blandt andet Kagsåkollegiet og sammenfletningen mellem Gladsaxe Ringvej og Motorring 3. 4. Øge åens kapacitet med Kagså projektet. Kagså Syd Bebyggelse Kagså Syd. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Området består af områder med etageboliger og villakvarterer. I den sydlige del er der desuden et kolonihaveområde. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er langs Kagsåen og ved etageboligerne ved Rybjerg Alle, villakvarteret ved Stavnsbjerg Alle, rækkehuse ved Pilekrogen samt ved institutionen Pilebo. Trafikale knudepunkter Der er kun mindre trafikale påvirkninger i området ved skybrud, hvor nogle af boligvejene samt Novembervej belastes i nogen grad. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Området har en del grønne arealer, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Plan for ændring af området Der arbejdes på en visionsplan for Kagsåen, som indeholder forslag til klimaløsninger, der samtidig giver området et rekreativt løft. Planen udspringer af et spildevandsprojekt, der skal nedsætte belastningen med spildevand til Kagsåen. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Ved at mindske overløb fra fælleskloakken til Kagsåen og tilføre regnvand til Kagsåen, er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten og naturkvaliteten i og omkring åen væsentligt. Kloakering og nedsivning 14 / 47 Der er både separate og fælleskloakerede arealer i området. Området er måske egnet til nedsivning af regnvand. Nordvands projekter Nordvand planlægger sammen med Gladsaxe og Herlev Kommune og HOFOR et projekt for Kagsåen. Separering af vejvand i villakvarteret i forlængelse af Kagsåprojektet. Læs mere under Nordvands projekter Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Øge åens kapacitet med Kagså projektet. Klausdalsbrovej Vest Bebyggelse Området består af kolonihaver, et mindre antal parcelhuse samt Gladaxe Skole. Klausdalsbrovej Vest. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved kolonihaverne langs Kagsåen, Klausdalsbrovej og Gladsaxe Skole. Trafikale knudepunkter De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår ved til og frakørslen fra Hillerødmotorvejen til Klausdalsbrovej. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Der er flere grønne arealer, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Smørmosen nord for Klausdalsbrovej kan muligvis benyttes til lokal afledning af regnvand. Plan for ændring af området Der arbejdes på en visionsplan for Kagsåen, som indeholder forslag til klimaløsninger, der samtidig giver området et rekreativt løft. Planen udspringer af et spildevandsprojekt, der skal nedsætte belastningen med spildevand til Kagsåen. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Ved at mindske overløb fra fælleskloakken til Kagsåen og tilføre regnvand til Kagsåen, er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten og naturkvaliteten i og omkring åen væsentligt. Kloakering og nedsivning 15 / 47 Der er både separate og fælleskloakerede arealer i området. Området er måske egnet til nedsivning af regnvand. Nordvands projekter Nordvand planlægger sammen med Gladsaxe og Herlev Kommune og HOFOR et projekt for Kagsåen. Læs mere under Nordvands projekter. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Øge åens kapacitet med Kagså projektet. Mørkhøj Erhvervskvarter Bebyggelse Området består af industri og serviceerhverv samt af et villakvarter syd for industrikvarteret. Mørkhøj Erhvervskvarter. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved villakvarteret sydvest for industriområdet og på vejarealerne i industrikvarteret. Trafikale knudepunkter De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår ved sammenfletningen mellem Gladsaxe Ringvej og Motorring 3 og på forbindelsesvejene i den sydlige del af området. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand De stærkt belastede arealer langs Kagsåen er ikke bebyggede i dette område, men bliver hyppigt oversvømmet, hvilket skyldes manglende kapacitet i åen ved skybrud. Der er en del større parkeringsområder og vejarealer i industrikvarteret, som kan bruges til at forsinke og opmagasinere regnvnand, indtil der er plads i kloakken. Plan for ændring af området Der arbejdes på en visionsplan for Kagsåen, som indeholder forslag til klimaløsninger, der samtidig giver området et rekreativt løft. Planen udspringer af et spildevandsprojekt, der skal nedsætte belastningen med spildevand til Kagsåen. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning Ved at mindske overløb fra fælleskloakken til Kagsåen og tilføre regnvand til Kagsåen, er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten og naturkvaliteten i og omkring åen væsentligt. 16 / 47 Kloakering og nedsivning Erhvervskvarteret er separatkloakeret og villakvarteret er fælleskloakeret. Området er ikke egnet til nedsivning, da der er en del forurenede grunde i erhvervskvarteret. Nordvands projekter Nordvand planlægger sammen med Gladsaxe og Herlev Kommune og HOFOR et projekt for Kagsåen. Separering af vejvand i villakvarteret i forlængelse af Kagsåprojektet. Læs mere under Nordvands projekter Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håntere og forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealerne og på parkeringsarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Øge åens kapacitet med Kagså projektet. Søborg Hovedgade Bebyggelse Området består af parcelhuse og etagebygninger, der både anvendes til beboelse og erhvervsformål samt et mindre erhvervskvarter ved Vilhelm Bergsøes Allé og Eriks Bøghs Allé. Søborg Hovedgade. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved boligerne på Niels Finsens Allé, Lykkesborg og Aakjærs Allé, og ved institutionen på Dickens Allé. Det samme gælder boligerne på Gorkis Allé ud for Gorkisø. Der er forholdsvis store højdeforskelle i området, og flere af de lavtliggende arealer oplever derfor problemer i forbindelse med kraftig regn. Trafikale knudepunkter Der er kun mindre trafikale påvirkninger forbundet med skybrud i området. Dog rammes de lavtliggende dele af boligvejene hårdt. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Der er nogle små grønne arealer, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Der er mulighed for at aflede vand til Vangederenden, hvis rendens kapacitet forøges. Plan for ændring af området Der er i øjeblikket ingen planer for at ændre området, hvor klimatilpasning kunne tænkes ind. Forbedring af naturkvalitet ved 17 / 47 klimatilpasning Ved at tilbageholde og nedsive overfladevand på arealerne omkring Gorkisøen, kan afstrømningen til søen mindskes og vandkvaliteten i Gorkisøen forbedres. Kloakering og nedsivning Området er fælleskloakeret. Området er måske egnet til nedsivning. Der er enkelte forureninger langs Søborg Hovedgade, der skal undersøges yderligere, inden der nedsives tæt ved disse. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealerne og på parkeringsarealerne til der er plads i kloakkerne. 3. Aflede regnvand til Vangederenden eller lokale grønne arealer. Værebro Bebyggelse Værebro. Du kan klikke på det blå kryds i højre side for at folde en menu ud, hvor du kan vælge, hvilke informationer der skal vises i kortet. Området består af parcel og rækkehuse og etageboligerne ved Værebroparken. Problemområder De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved Skovbrynet Skole, dagligvarebutikken og parkeringsarealet i Værebro og ved flere områder i parcelhuskvartererne. Trafikale knudepunkter De trafikale påvirkninger ved skybrud i området begrænser sig til mindre oversvømmelser på Værebrovej. Grønne arealer med mulighed for at håndtere regnvand Der er en del grønne arealer i området, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Området ligger op til Smør og Fedtmosen og Tibberup Å, hvortil der afledes store mængder overfladevand. Plan for ændring af området Der er et stort projekt i gang på det sociale område "Værebro et godt sted at bo og vokse op". En del af projektet handler også om de fysiske omgivelser, hvor muligheden for klimatilpasning kunne indtænkes. Forbedring af naturkvalitet ved klimatilpasning 18 / 47 Ved at forsinke og rense overfladevandet i Værebro før udledning til Fedtmosen, kan man forbredre vandkvaliten i mosen og dermed forbedre naturkvaliteten. Kloakering og nedsiving Området er separatkloakeret. Flere af søerne i området fungerer som forsinkelsesbassiner. Det meste af området er egnet til nedsivning. Handlemuligheder i området 1. Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget. 2. Lokal håndtering af overfladevand gennem forsinkelse. Opmagasinere regnvand på veje og parkeringsarealer til der er plads i kloakkerne. 3. Aflede renset overfladevand til Smør og Fedtmosen. Handlinger Klimatilpasningsplanens handlinger er inddelt i fem spor. Handlingerne er tværgående og på mange niveauer. De drejer sig både om at lave konkrete klimatilpasningsanlæg og om at integrere klimatilpasningen i den generelle planlægning og udvikling af Gladsaxe. En del af handlingerne drejer sig om at vejlede og understøtte borgere og virksomheder til selv at håndtere regnvand og selv forebygge skader og gener fra skybrud. Derudover har vi en række handlinger, der skal give os mere viden om, hvordan vi får valgt de mest optimale løsninger og samtidig beskytter natur og grundvand. Spor 1 Boligområder Spor 2 Erhvervsområder Spor 3 Andre anlægsprojekter Spor 4 Kampagner og vejledning Spor 5 Udviklings og undersøgelsesprojekter Boligområder 10 af de 13 udpegede områder kan primært karakteriseres som boligområder. Det vil sige, at områderne består af en blanding af boliger, institutioner, mindre virksomheder og nogle steder bymidter med butikker og handel. Vi har prioriteret, hvilke af områderne vi først starter en indsats i. Handling 1.1 Planlægning og indsats i Bagsværd og Buddinge Bagsværd og Buddinge er de to boligområder, vi prioriterer at gå i gang med i perioden frem til 2018. Indsatsen vil bestå i, at udarbejde projektplaner for områderne, der beskriver, hvilke konkrete løsninger der skal udføres. Derefter sættes de konkrete løsninger i gang. For at høste af vores erfaringer sætter vi først planlægningen for Buddinge i gang, når vi er kommet godt i gang i Bagsværd. I løbet af 20132014 skal der udarbejdes en helhedsplan for Buddinge By, som vil omfatte mulighederne for klimatilpasning. Løsningerne i områderne skal ske i samspil med den generelle udbygning og renovering af kloaksystemet. Det kan få en indflydelse på tidshorisonten for udførsel af løsningerne. Da vi ikke kender de eksakte løsninger endnu, er det også uvist, hvor lang tid myndighedsgodkendelser af anlæg, eventuel VVM, udbud af detailprojektering og entreprenøropgaver tager. Disse forhold kan gøre, at gennemførelse af løsningerne i de to områder forskydes 1½2 år i forhold til den nuværende tidsplan. 19 / 47 I de efterfølgende 25 år vil vi udarbejde projektplaner og udføre klimatilpasningsløsninger i resten af de 10 udpegede boligområder ud fra prioriteringsrækkefølgen. I 2018 vil der blive taget stilling til, om der skal ske ændringer til rækkefølgen og tidshorisonten for indsatsen, udfra den viden vi får i løbet af de første fire år med klimatilpasningsplanen. I projektplanerne vil der blive taget stilling til, hvordan løsningerne spiller sammen med akutberedskabet. Projektplanerne vil også beskrive, hvem der skal inddrages i udformningen af løsningerne, herunder også borgere og erhverv. Tidsplan: 2014: Projektplanlægning for Bagsværd. Start på myndighedsbehandling og eventuel VVM. 20152017: Udbud på detailprojektering og entreprenøropgaver. Start på gennemførsel af tiltag i Bagsværd. Projektplanlægning, myndighedsbehandling med videre for Buddinge og eventuel start på gennemførelse af tiltag. 20182040: Projektplanlægning og gennemførelse af løsninger for resten af de udvalgte områder. Økonomi: Udarbejdelse af projektplaner for Bagsværd og Buddinge: ca. 1 mio. kr. Gennemførelse af løsninger: Ud fra en overordnet prissætning af klimatilpasningstiltag i alle 13 områder skønner vi, at klimatilpasningsløsninger i de to områder koster i størrelsesordenen ca. 60 mio. kr. En del af anlægsinvesteringen vil række ind i næste planperiode efter 2017. I de første fire år er vores skøn, at der er behov for en anlægsinvestering i størrelsesordenen ca. 53 mio. kr. Da anlægsinvesteringen kan fordeles på kommunen og Nordvand (læs mere under Økonomi), betyder det en fordeling på det takstfinansierede område på knap 40 mio. kr. og det skattemæssige område på ca. 13 mio. kr. Erhvervsområder I de 13 udpegede områder er tre områder udprægede erhvervsområder, hvor der er en stor koncentration af virksomheder: Gladsaxe Erhvervskvarter, Bagsværd Erhvervskvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter. Da de beregnede skadesomkostninger er højere for erhverv end boliger, betyder det, at risikoen for oversvømmelse bliver meget høj i disse områder, selvom sandsynligheden for vand på terræn ikke er højere end i boligområderne. Læs mere om beregning af skadesomkostninger under Værdikortlægning. Handling 2.1 - krav til klimatilpasning i forbindelse med byomdannelsesprocesserne To af de tre områder står overfor en markant omdannelse i de kommende år, som giver mulighed for at integrere klimatilpasning i det nye byggeri i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer. Vi vil bruge de retningslinjer om klimatilpasning, der er besluttet i tillæg til Kommuneplan 2013, til at udarbejde klimalokalplaner i forbindelse med byomdannelsen. Handlingen hænger sammen med Handling 3.4. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: Fastsættelse af planlægningsmæssige krav kræver som udgangspunkt ingen særskilt økonomi Handling 2.2 undersøge i hvilken grad virksomhederne har klimasikret sig Vi har en formodning om, at de høje skadesomkostninger for erhverv betyder, at de i højere grad end borgerne allerede har klimasikret sig. Vi vil undersøge dette og høre erhvervslivet om, hvilke udfordringer og barrierer de ser i forhold til at beskytte sig yderligere. Undersøgelsen vil ske ved dialog, spørgeskema med videre. Tidsplan: 2014 Økonomi: Kræver ingen særskilt økonomi Handling 2.3 - udarbejde strategi om samarbejdsprojekter og partnerskaber om klimatilpasning 20 / 47 På baggrund af den viden vi får fra undersøgelsen om virksomhedernes klimasikring, vil kommunen udarbejde en strategi for samarbejde og partnerskaber med erhvervslivet om etablering af klimatilpasningsløsninger. I strategien skal der tages beslutning om, hvilken rolle henholdsvis virksomhederne og kommunen skal have ved finansiering af løsninger. Strategien og partnerskaber skal tænkes sammen med byomdannelsesprocesserne i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer. Tidsplan: 2014-2015: Strategi for samarbejde fra 2015 og frem: Samarbejdsprojekter og partnerskaber Økonomi: I forbindelse med den politiske drøftelse af strategien vil det blive besluttet, hvilke økonomiske midler der skal afsættes til fremtidige samarbejdsprojekter. Til vurdering af projekters mulige effekt afsættes der 300.000 kr. i perioden 2014 2017. Relevante link Kommuneplantillæg 1 Klimatilpasning Andre anlægsprojekter For at få den bedste udnyttelse af vores indsats skal vi være i stand til at etablere klimatilpasningsløsninger, når muligheden opstår. Det giver en mere optimal udnyttelse af ressourcerne, at vi udfører klimatilpasning , når der alligevel skal anlægges nyt eller renoveres. Vi vil derfor, i forbindelse med at vi anlægger og renoverer for større projekter i de 13 områder eller i oplandene til dem undersøge, om der kan integreres en klimatilpasningsløsning i projektet. Handling 3.1. - klimatilpasning ved renovering og omdannelse af vejnettet Vejarealerne kan udgøre en mulighed for at komme af med regnvandet. Det kan både handle om håndtering af "hverdagsregn" i regnbede langs vejen. Og det kan handle om at omforme vejen, så vandet i en skybrudssituation ledes til et område, der kan opmagasinere eller forsinke store mængder regn. Ved større anlægsarbejder som nye cykelstier, omlægning eller nyanlæg af fortove og veje skal vi vurdere, om en klimaløsning i projektet kan bidrage til at mindske oversvømmelserne i området. Eller om projektet kan indgå i en fælles løsning med de projekter om separering af vejvandet, Nordvand skal foretage i regi af spildevandsplanen. Vi skal indhente et skøn på de forventede meromkostninger ved at integrere klimatilpasning i løsningen og beslutte, om projektet skal gennemføres. Ud fra de skybrudsveje, som fastlægges i kommunen (handling 5.2), skal der laves en beskrivelse af vejstrækninger, hvor der er mulighed for klimaløsninger. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: Det skønnes, at der skal bruges ca. 800.000 kr. til vurdering, planlægning og gennemførelse af klimatilpasning i forbindelse med vejprojekter i perioden 20142017. Vi vurderer, at fordelingen er 350.000 kr. på det skattefinansierede område og 450.000 kr. på det takstfinansierede område. Handling 3.2 klimatilpasning på kommunale institutioner, udearealer og grønne områder Klimasikring af kommunale bygninger er vigtig for at forebygge skader og minimere de kommunale udgifter til eventuelle skadesomkostninger. Derudover er der de kommunale projekter om renovering af bygninger, omdannelse af udearealer, grønne områder med mere, hvor det bør overvejes, om projekterne har et potentiale i forhold til mindske oversvømmelserne i de 13 udpegede områder. Vi vil derfor internt i kommunen koordinere projekter af den type med hinanden og Nordvand, så vi finder de projekter, hvor det er oplagt at integrere klimatilpasning. Derudover vil vi formidle de tiltag, der laves på institutioner og udearealer overfor borgere og virksomheder, så de fungerer som demonstrationsprojekter se også handling 4.6. Tidsplan: fra 2014 og frem 21 / 47 Økonomi: Regnvandsprojekter på de kommunale bygninger vil kunne få tilbagebetalt tilslutningsbidraget, som en del af finansieringen. I kommunens budget for 2013 er der til en række demonstrationsprojekter for regnvandshåndtering ved egne bygninger afsat i alt 1,2 mio. kr. i 2013-2015. Handling 3.3 - klimatilpasning i forbindelse med fjernvarmeudbygningen I forbindelse med udlægning af fjernvarmeledninger på privat grund vil Gladsaxe Fjernvarme tilbyde, at fjernvarmen står for udgravningen til en regnvandsløsning, hvis den enkelte grundejer ønsker det. Dette skal være et incitament til den private grundejers håndtering af regnvand. Tidsplan: 2014 og frem (i udbygningsperioden) Økonomi: Ingen særskilt økonomi Handling 3.4 - klimatilpasning i forbindelse med letbaneudbygningen I forbindelse med samarbejdet om letbaneudbygningen og udviklingen af Ringbyen vil vi arbejde for, at klimatilpasningsløsninger integreres i byomdannelsen og i de anlægsarbejder, der kommer til at knytte sig til udviklingen af de nye stationsnære områder i Gladsaxe. Vi vil også indgå aktivt i samarbejdet om udarbejdelsen af en blå/grøn plan for Ringbyen, sådan som det er beskrevet i forslag til Fingerplan 2013. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: Er på nuværende tidspunkt ukendt. Der skal afsættes særskilt økonomi. Handling 3.5 - klimatilpasning ved brug af klimalokalplaner og i forbindelse med omdannelsesprojekter Vi vil bruge retningslinjerne i Kommunplantillægget om klimatilpasning til at udarbejde klimalokalplaner, der hvor det bliver aktuelt. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: Fastsættelse af planlægningsmæssige krav kræver som udgangspunkt ingen særskilt økonomi Relevante link Kommuneplantillæg 1 Klimatilpasning Kampagner og vejledning Borgere og virksomheder er vigtige selvstændige aktører, som selv skal udføre klimatilpasning, der kobler sig til kommunens overordnede løsninger. Kommunen har derfor en vigtig rolle i at understøtte borgernes og virksomhedernes indsats ved kampagner og vejledning. Vejledningen er forskellig alt efter om det er borgere, der bor i parcelhuskvarterer, boligselskaber eller virksomheder. Vi vil bygge videre på den kommunikation og formidling, vi igennem flere år har arbejdet med i forhold til at få borgerne til selv at håndtere regnvand på egen grund. Her er et vigtigt incitament tilbagebetalingen af en del af tilslutningsbidraget. Handling 4.1 Generelle kampagner Kommunens nuværende hjemmeside om regnvand skal også formidle, hvordan man sikrer sig i forhold til skybrud. Vi vil understøtte de kampagner, som udvikles af andre netværk, foreninger, Naturstyrelsen med videre. Vi vil udvikle et særligt 22 / 47 site til erhvervslivet på hjemmesiden. Derudover vil den generelle kampagneindsats bestå i at afholde aktivitetsdage og være synlige i forskellige sammenhænge med budskaberne om regnvandshåndtering og skybrudssikring. I det omfang det er relevant, udarbejdes der flyers og pjecer, som kan bruges, når vi er i dialog med borgerne. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: 110.000 kr. i perioden 2014-2017 Handling 4.2 Fagfolk som ambassadører og formidlere Kloakmestre og anlægsgartnere er vigtige medspillere i forhold til klimatilpasning, da de ofte står for at udføre løsningerne hos borgere og virksomheder. Vi vil derfor samarbejde med dem, så de kan fungere som ambassadører for vores mål om klimatilpasning, og vi vil arbejde for en form for certificeringsordning eller lignende. I de 13 udpegede områder vil vi samarbejde med grundejerforeningerne om at afholde en særlig aktivitet, vi kalder "Åbent skur". Ideen er at få fagfolk til at stille op med ekspertise og give borgerne konkret vejledning målrettet forhold på deres egen matrikel. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: 60.000 kr. i perioden 2014-2017 Handling 4.3 Målrettet vejledning i boligselskaber Boligselskaberne i Gladsaxe udgør et særligt potentiale både i forhold til regnvandshåndtering og løsninger til håndtering af skybrud. Der vil være en mærkbar effekt i forhold til kloaksystemet, når mange hundrede husstande selv håndterer regnvand. Mange af boligselskaberne har grønne områder, som rekreativt kan løftes med regnvandsløsninger på overfladen, og som nogle steder også har potentiale til at fungere som skybrudsløsninger. Vi vil være opsøgende og tilbyde hjælp til udarbejdelse af skitseprojekter for boligselskaber, der bidrager til oversvømmelse i de 13 områder. Skitseprojektet skal give boligselskabet et første indtryk af, om regnvandshåndtering er mulig, med hvilke løsninger og et bud på omkostninger til projektet. Vi vil også have fokus på, om projektet kan integreres med de projekter for separering af vejvand, som Nordvand udfører. Derudover vil vi bruge boligselskabernes netværk "Klimaklar" til formidling om regnvandshåndtering og skybrudssikring, herunder tage på ekskursioner til færdige projekter både inden for og uden for kommunen. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: Ingen særskilt økonomi Handling 4.4 Dialog med virksomheder Vi skal udarbejde en strategi for samarbejde og partnerskaber med erhvervslivet om etablering af klimatilpasningsløsninger - se handlinger for erhvervslivet. Det vil vi blandt andet bruge kommunens klimanetværk for virksomheder Klimaklar til. I Klimanetværket skal vi også formidle løsninger til regnvandshåndtering og skybrudssikring, afholde ekskursioner til "fyrtårnsprojekter" både inden for og uden for kommunen. Vi vil udvikle et koncept, så vi kan formidle og vejlede om klimatilpasning, når vi går på tilsyn på virksomhederne. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: 50.000 kr. i perioden 2014-2017 Handling 4.5 Vejledning ved byggesagsbehandling Når vi behandler byggesager, vil vi bruge kortlægningen af risiko for oversvømmelse, så borgere og virksomheder får oplysninger om risikoen og bliver vejledt i, hvordan de kan forebygge skader af oversvømmelser ved klimasikring. 23 / 47 Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: Ingen særskilt økonomi Handling 4.6 Formidling af demonstrationsprojekter Vi vil gøre en særlig indsats for, at de første større kommunale klimatilpasningsprojekter vi får etableret, kan fungere som gode demonstrationsprojekter overfor borgere og virksomheder både i etableringsfasen og når projektet står færdigt. Indsatsen består for eksempel i særlig skiltning, synlighed i udformningen af projektet, presseomtale og ekskursioner til projekterne. Tidsplan: 2014-2017 Økonomi: 80.000 kr. i perioden 2014-2017 Udviklings og undersøgelsesprojekter For at kunne arbejde målrettet med regnvands og skybrudsløsninger i de kommende år, skal vores grundlag være det bedst mulige, så vi får valgt de mest optimale løsninger og samtidig beskytter natur og grundvand. Der er derfor behov for, at vi igangsætter en række forskellige undersøgelser om vandkvalitet, skybrudsveje og nedsivningsforhold. Politikerne i Gladsaxe Kommunes Miljøudvalg og Trafik og Teknikudvalg har besluttet, at sætte de da de er grundlag for handlingerne om de konkrete anlægsløsninger i spor 1 (Boligområder) og 3 (Andre anlægsprojekter). fleste undersøgelser i gang allerede i 2013, Handling 5.1 Undersøgelse af saltproblematik og vandkvalitet I forbindelse med Nordvands projekter for separering af vejvand er én af de væsentligste barrierer for nedsivningen af vejvand forekomsten af salt i vejvandet i vintersæsonen. Salt i store mængder kan være en trussel for grundvandet. I de kommende år vil vi deltage i projekter, der kan give os en større viden om salts betydning for vådområder og grundvand. Parallelt med det vil vi også undersøge for eksempel ved pilotprojekter i kommunens Driftsafdeling hvilke fordele og ulemper, der er ved at anvende alternativer til salt som glatførebekæmpelse, ændre måden vi salter på og lignende. Hvis vejvand skal udledes til søer, vandløb og vådområder kræver det, at vandet renses. Vi vil derfor også deltage i pilotprojekter om forskellige rensemetoder, så metodernes costeffektivitet, arealkrav og renseeffektivitet kan sammenlignes. Tidsplan: 20132017. Undersøgelser sættes i gang allerede i 2013 Økonomi: 300.000 kr. til diverse undersøgelser og pilotprojekter Handling 5.2 Kortlægning af mulige vandveje For at konkretisere mulighederne for løsninger til skybrud er der behov for en nærmere analyse af, om søer, vandløb og vådområder reelt kan bruges som modtager af vandet i en skybrudssituation. Det skal også vurderes, hvilket potentiale der er i at åbne rørlagte vandløb og bruge dem som vandveje. Målet med undersøgelsen er, at vi kan udpege de lokaliteter, hvor vi ønsker, at vandet i skybrudssituationer skal styres hen. Tidsplan: 20132014. Undersøgelser sættes i gang allerede i 2013 Økonomi: 300.000 kr. til analyse Handling 5.3 Detaljeret kortlægning af nedsivningsforhold En større lokal håndtering af regnvand kan få utilsigtede negative konsekvenser de steder, hvor grundvandvandspejlet 24 / 47 allerede står højt. Det kan give vand i borgernes kældre, fugt i bygninger med mere. Der er derfor brug for, at vi får et mere detaljeret kendskab til, hvor der ligger mindre lokale vandmagasiner (= det sekundære grundvandsspejl, som ligger højere end det almindelige grundvandsspejl), og hvilke forandringer der sker. Den viden skal vi bruge fremadrettet i forhold til, hvor vi etablerer klimatilpasningsprojekter og opfordrer til lokal håndtering af regnvand og hvor vi afholder os fra at gøre det. Tidsplan: 20132014. Undersøgelser sættes i gang allerede i 2013 Økonomi: 300.000 kr. til detaljeret grundvandsmodel Handling 5.4 Koordinere egen indsats med resten af regionen og deres prioriterede projekter Udfordringen med klimatilpasning går på tværs af kommunegrænser. Vi vil derfor prioritere at deltage i det udviklings og koordineringsarbejde, der er etableret i regionen og i de kommuner, som vi grænser op til. Vi skal fortsat deltage aktivt i netværket KLIKOVANDs projektledelse og arbejdsgrupper og deltage i Regnvandsforum for hovedstadskommunerne. Det er vigtigt at finde de bedste løsninger på tværs af kommunegrænser, og det er derfor højt prioriteret at udforme løsninger i samarbejde og dialog med nabokommuner og andre forsyningsselskaber. Tidsplan: fra 2014 og frem Økonomi: 100.000 kr. til diverse udviklingsarbejde i perioden 2014-2017 Tidsplan for handlinger Idékatalog 25 / 47 Hvad er et Idekatalog? Som en del af klimatilpasningsplanen har vi udarbejdet et katalog, der beskriver forskellige løsninger til, hvordan man håndterer regnvand lokalt (som grundejer) og på offentlige arealer som veje, parker med mere. Det er også beskrevet, hvordan man klimasikrer sin bygning. Idekatalogets formål er at give overblikket over de forskellige løsninger og virke som inspiration og hjælp til borgere og virksomheder. Hvem henvender Idekataloget sig til? Idekataloget henvender sig til borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Regnvandsløsningerne kan bruges i villaer, klyngehuse, boligselskaber, på virksomheder, på offentlige institutioner, udearealer og i grønne områder. Hvordan er Idekataloget opbygget? Det er bygget op omkring fem overordnede måder, som regnvand kan håndteres på: nedsivning, fordampning, opsamling, forsinkelse og styring af vand. Derudover har vi også beskrevet klimasikring af bygninger. Nogle af løsningerne indeholder flere måder at håndtere regnvand på, se nedenfor. Klik på løsningen og læs beskrivelsen af den. For hver løsning kan du læse om: Sådan virker det Positiv effekt på klimaet og miljøet Økonomi, drift og levetid Hvilke regler gælder der? Fordele og ulemper Vil du vide mere? Det er altid bygherres ansvar at overholde gældende lovgivning også selv om vi ikke nævner alle love. Sammenligning af løsningerne De forskellige regnvandsløsninger i idekataloget virker på forskellige måder: ved nedsivning, fordampning, opsamling, forsinkelse og styring af vand. Nogle virker bedst ved hverdagsregn og nogle kan også bruges til at håndtere skybrud. I vedlagte tabel.pdf (37.5 KB)kan du få et overblik over, hvordan de forskellige løsningsmuligheder virker, om de er lette eller sværere at etablere og hvem der kan bruge dem (privat, boligselskab, virksomhed, kommunen). Læs mere om de enkelte løsningsmuligheder her: Løsningsmuligheder Faskiner Gennemtrængelige belægninger Regnbede Trug, grøfter og wadi Udledning til græsareal Terrænregulering Grønne tage Træer i byen Regnvandsbeholder Regnvandsanlæg (toiletskyl og tøjvask) Regnvandsbassiner Tætte render Udledning til vådområde Bump på tværs af veje Forhøjet kantsten Skybrudssikring af bygninger 26 / 47 Faskiner Sådan virker det Faskiner er hulrum i jorden, som primært dimensioneres til hverdagsregn. De kan være fyldt med sten, plastkassetter eller lignende. Faskinen opmagasinerer vand og nedsiver det gennem siderne. Plastkassetterne vikles ind i en vandgennemtrængelig fiberdug, så jorden holdes ude fra hulrummene Der skal være en sandfangsbrønd før en faskine, der opsamler grus og blade fra taget Faskiner skal ligge fem meter fra huse med kælder og to meter fra Princip for faskine skel og huse uden kælder Faskinen bør graves ned i jorden, så toppen er minimum 50 cm under jordoverfladen, for ikke at få frostskader Den dimensioneres oftest til et almindeligt regnvejr, da faskinen ellers bliver alt for stor Ved at lave et overløbsrør fra faskinen til en græsplæne eller et bed, kan faskinen også håndtere skybrud og ikke kun almindelig hverdagsregn Positiv effekt på klimaet og miljøet Faskinen bidrager til øget dannelse af grundvand, og er på den måde med til at sikre vores ressourcer af drikkevand Visse faskiner kan opbygges med en særlig filterjord (biofiltreringssubstrat), der blandt andet kan rense for partikelforurening fra motorer og for olie, metaller med mere Faskine inden tildækning med jord Foto fra Exponet Økonomi, drift og levetid De fleste faskiner koster godt 100 kroner per kvadratmeter areal, der skal afvandes, og cirka 2.000 kr. pr. sandfangsbrønd inklusive rør, fittings med mere Det er ofte selve nedgravningen, som er den største udgift Vedligeholdelse af en faskine kræver, at man renser sandfanget to gange om året, og sørger for at rense nedløbsrør Levetiden er minimum 2530 år, hvis man følger forskrifterne for anlæg og vedligehold Hvilke regler gælder? Det er vigtig at undersøge jordbundsforholdene, inden man anlægger faskinen, for at være sikker på, at jorden har god nedsivningsevne og at den ikke er forurenet Kommunen skal give tilladelse til at nedsive regnvand for arealer over 10 m2. På gladsaxe.dk/regnvand kan du søge om en tilladelse Hvis du salter om vinteren, må du ikke lede vandet til faskine se mere på gladsaxe.dk/regnvand Fordele og ulemper Fordele: Fylder ikke noget på jordoverfladen Øger grundvandsdannelsen Let at bygge og vedligeholde Kan bruges i eksisterende bebyggelse Ulemper: Skal være meget store i jord med ringe nedsivningsevne Kræver forundersøgelser Ikke velegnet til forurenet regnvand Svært at kontrollere funktionen af faskinen Nedsat funktion i lange våde perioder Fungerer ikke optimalt, hvis grundvandsspejlet står højt 27 / 47 Vil du vide mere? På gladsaxe.dk/regnvand kan du læse meget mere om faskiner, og hvordan du kommer i gang Sørg for at overholde de gældende regler for nedsivning i Gladsaxe Kommune. Find alle oplysninger på gladsaxe.dk/regnvand Læs: Teknologisk Instituts datablad om faskiner.pdf (84.4 KB) Se hvordan du tester nedsivningsevnen på din grund i notat fra Rørcentret, Teknologisk Institut: simpel nedsivningstest i private haver.pdf (2.1 MB) Se Spildevandskomiteens vejledning til regneark for at dimensionere en faskine: vejledning til regneark om dimensionering.pdf (469.3 KB) Og brug selve regnearket: lar dimensionering.xls (267.5 KB) Gennemtrængelige belægninger Sådan virker det Gennemtrængelige belægninger lader regnvandet sive ned ved hverdagsregn. Det kan for eksempel være: Særlige vandgennemtrængelige fliser Fliser med brede fuger Græsarmeringssten Asfalt med lufthuller Grus Plastikmåtter til at lægge i græsplænen Princip for gennemtrængelig belægning Gennemtrængelige belægninger kan i princippet anvendes på alle typer af arealer: vendepladser, parkeringspladser, indkørsler, opholdsarealer med videre. Belægningen og underbygningen skal dimensioneres i forhold til den trafikbelastning, der er på arealet Nedsivningshastigheden være så stor, at der normalt ikke dannes søer på overfladen Der kan bruges geotekstil som en filterkomponent i toppen af belægningen, så slam/støv ikke siver ned og stopper porerne til Positiv effekt på klimaet og miljøet Græsarmering som gennemtrængelig belægning Ved at anvende en gennemtrængelig belægning mindsker man belastningen på kloaknettet Hvis man anlægger belægningen med græs, øges fordampningen en smule, hvilket sænker temperaturen i byerne Gennemtrængelige belægninger bidrager til øget grundvandsdannelse og er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer Økonomi, drift og levetid Fra 250 kr. pr m2 for græsarmeringsplade til cirka 500 kr. pr m2 for græsarmeringssten i beton. Priserne er eksklusive bærelagsopbygning Belægningen skal rengøres for skidt for at bevare den optimale nedsivningsevne Overfladerne skal rives eller spules og fugerne skal renses Anslået levetid 2025 år Hvilke regler gælder? Kommunen skal give tilladelse til at nedsive regnvand for arealer over 10 m2. På gladsaxe.dk/regnvand kan du søge om en 28 / 47 tilladelse Du må ikke salte om vinteren se mere på gladsaxe.dk/regnvand Hvis du skal aflede vand fra parkeringspladser og veje, kan der være særlige behov for filterjord eller olieudskiller Fordele og ulemper Fordele: Nedsivning gennem græs giver en effektiv fjernelse af byforurening Velegnet til tæt bebyggede områder Kan erstatte eksisterende faste belægninger Kræver ikke meget vedligehold Ulemper: Belægninger uden græs har meget lille renseeffekt Anbefales ikke nedenfor stejle skråninger på grund af risiko for skred Kan kun anvendes på veje med lille trafikbelastning, små akseltryk og lav hastighed (mindre end 30 km/t) Risiko for tilstopning og ukrudtsvækst ved dårlig vedligeholdelse Opbygningen under belægningen skal kunne tåle nedsivning Vil du vide mere? På gladsaxe.dk/regnvand kan du se mere om gennemtrængelige belægninger Læs flere fakta i Teknologisk Instituts datablad om gennemtrængelige belægninger.pdf (141.3 KB) Se hvordan du tester nedsivningsevnen på din grund i notat fra Rørcentret, Teknologisk Institut: simpel nedsivningstest i private haver.pdf (2.1 MB) Regnbede Sådan virker det Regnbede er fordybninger i terrænet med udvalgte planter, som både kan tåle tørre og våde perioder. Regnbede kan tilbageholde, nedsive eller fordampe vandet fra almindelig hverdagsregn, men kan også dimensioneres til at være magasin ved skybrud. Bør have en maksimal vanddybde på op til 50 cm Bassinet skal være tømt halvt på cirka 24 timer, så der er plads til næste regnskyl Der skal helst være 1 meter til grundvandsspejlet Kan forsynes med overløb til en fordybning i græsplænen eller lignende i tilfælde af skybrud Det er vigtigt, at jordens nedsivningsevne er god Princip for regnbed Positiv effekt på klimaet og miljøet Kan bidrage rekreativt til et område og øge variationen i den levende natur (biodiversitet) Regnbede bidrager til øget grundvandsdannelse og er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer Økonomi, drift og levetid Kræver indkøb af stauder, græsser og buske Kræver indkøb af sand og grus til at blande op i jorden Et regnbed koster cirka 2.700 kr. pr 100 m2 afledt areal Du skal fjerne visne blade og planter af hensyn til nedsivningsevnen Eksempel på regnbed 29 / 47 Du skal også jævnligt fjerne materiale, som kan stoppe indløb og overløb Planterne skal vedligeholdes Husk at vande i meget tørre perioder For at bevare nedsivningsevnen skal du kultivere bedet jævnligt Det vil årligt koste cirka 950 kr. i arbejdsløn pr. 100 m2 afledt areal at vedligeholde et regnbed. Så hvis du selv gør det, er der kun udgifter til indkøb af planter og sand/grus Hvilke regler gælder? Kommunen skal give tilladelse til at nedsive regnvand for arealer over 10 m2, på gladsaxe.dk/regnvand kan du søge om en tilladelse Hvis du salter om vinteren, må du ikke lede vandet til regnbed se mere på gladsaxe.dk/regnvand Fordele og ulemper Fordele: Meget effektiv til at fjerne byforurening Kan udføres på mange måder, så det passer ind i landskabet Velegnet til tæt bebyggede områder hvis der kan skabes plads, og jorden bearbejdes tilstrækkelig Ulemper: Kan stoppe til, hvis det omkringliggende terræn ikke vedligeholdes Mindre egnet til stejlt terræn Vil du vide mere? Læs mere om regnbede på gladsaxe.dk/regnvand Sørg for at overholde de gældende regler for nedsivning i Gladsaxe Kommune, find alle oplysninger på gladsaxe.dk/regnvand Læs Teknologisk Instituts datablad om regnbede.pdf (187.6 KB) Se hvordan du tester nedsivningsevnen på din grund i notat fra Rørcentret, Teknologisk Institut: simpel nedsivningstest i private haver.pdf (2.1 MB) Se hvilke planter du kan bruge til dit regnbed, notat fra Rørcentret, Teknologisk Institut: beplantning i regnbede.pdf (3.3 MB) Se Spildevandskomiteens vejledning til regneark for at dimensionere et regnbed: vejledning til regneark om dimensionering.pdf (469.3 KB) Og brug selve regnearket: lar dimensionering.xls (267.5 KB) Grøft og trug Sådan virker det Grøfter og trug adskiller sig fra hinanden ved, at grøfter primært nedsiver og fungerer som magasin, mens trug primært transporterer og nedsiver. Grøfter og trug kan dimensioneres til at håndtere både hverdagsregn og skybrud. Grøfter kan være traditionelle fordybninger i terrænet belagt med græs eller sten. De kan opmagasinere vandet, indtil det enten ledes videre eller siver ned. De kan også forsynes med et drænrør eller en faskine i bunden. Filterjord i bunden kan filtrere urenheder i regnvandet. Princip for grøft med faskine som magasin 30 / 47 Grøfter er 12 meter dybe udgravninger eventuelt fyldt med stenmateriale Skal forsynes med brønde til inspektion og rensning, hvis der er drænrør eller faskine i grøften Trug er fordybninger i terrænet, som er dækket med græs eller anden bevoksning. De kan aflede og nedsive regnvandet, hvis jordbunden er egnet. Det er vigtigt, at vandets hastighed er lav, så partikler kan holdes tilbage, og truget dermed er med til at rense vandet. Trug kan erstatte traditionelle ledninger og nedløbsbrønde langs veje. Kan laves med direkte nedsivning, med dræn under eller med gennemtrængelig bund. Kan laves med små dæmninger i hældende terræn. Trug eller grøft langs vej og fortov Der skal være lav hastighed; maksimalt 12 m/s ved store regnskyl Vanddybden ved "hverdagsregn" skal holdes under bevoksningens top, som typisk er 10 cm Skråningsanlæg skal maksimalt være 1:3 og bredden minimum 50 cm Positiv effekt på klimaet og miljøet Er god til at fjerne byforurening Kan bidrage til øget grundvandsdannelse og er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer Økonomi, drift og levetid Regelmæssig inspektion for at se efter tegn på tilstopning i grøfter med permeabelt fyld Græsset skal slås og beplantning fjernes Levetid cirka 25 år Anlæg af grøfter og trug koster mellem 400900 kr. pr. løbende meter afhængig af materialer og opbygning Hvilke regler gælder? Kommunen skal give tilladelse til at nedsive regnvand for arealer over 10 m2, på gladsaxe.dk/regnvand kan du søge om en tilladelse Hvis du salter om vinteren, må du ikke lede vandet til grøft eller trug se mere på gladsaxe.dk/regnvand Fordele og ulemper Fordele: Kan fjerne en del forurening ved at sive ned gennem filterjorden i bunden Er velegnede ved vejsider Let at indpasse i landskabet Reducerer afstrømningen Ulemper: Det er vanskeligt at registrere tilstopninger eller forurening i det permeable fyld Dyrt at udskifte tilstoppet filtermateriale Fylder meget i byområder Mindre egnet, hvis området er meget stejlt Uegnet ved parkering i vejsiden Kun specielle vejtræer kan tåle forholdene Vil du vide mere? Læs Teknologisk Instituts datablade om grøfter.pdf (219.2 KB) og trug.pdf (121.8 KB) Se hvordan du tester nedsivningsevnen på din grund i notat fra Rørcentret, Teknologisk Institut: simpel nedsivningstest i private haver.pdf (2.1 MB) Se Spildevandskomiteens vejledning til regneark for at dimensionere en grøft: vejledning til regneark om dimensionering.pdf (469.3 KB) Og brug selve regnearket: lar dimensionering.xls (267.5 KB) 31 / 47 Udledning til græsarealer Sådan virker det Ved nedsivning på grønne arealer løber vandet direkte ud på den grønne overflade og siver ned. Det er som regel græsarealer, men andre typer af bevoksning kan anvendes. Arealet skal have fald bort fra tilstødende befæstede arealer eller bygninger. Grønne arealer anvendes til forsinkelse, nedsivning og rensning af regnvand. Anvendes primært til hverdagsregn, men kan også håndtere skybrud ved samtidig at terrænregulere. Regnvand skal holdes inde på egen grund. Sørg derfor for at der er tilstrækkeligt areal mod skel Jo større areal vandet ledes ud på, jo hurtigere vil det sive ned Faldet væk fra bygninger og skel skal være minimum 2 cm pr. meter og maksimalt 5 cm pr. meter Princip for udledning til græsareal Positiv effekt på klimaet og miljøet Er god til at fjerne byforurening Udledning til græsarealer bidrager til øget grundvandsdannelse, og er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer Økonomi, drift og levetid Græsset skal slåes. Visne blade og det afklippede græs skal fjernes Skadede og eroderede områder skal repareres Du skal også jævnligt fjerne materiale, som kan stoppe tagnedløbet og udløb til plænen Udledning af tagvand til græs ved Brøndby Bibliotek Hvilke regler gælder? Kommunen skal give tilladelse til at nedsive regnvand for arealer over 10 m2, på gladsaxe.dk/regnvand kan du søge om tilladelse Hvis du salter om vinteren, må du ikke lede vandet til græsplænen se mere på gladsaxe.dk/regnvand Fordele og ulemper Fordele: Velegnet til at aftage vand fra store befæstede arealer Fremmer fordampning og infiltration Let og billigt at udføre Giver god rensning af vandet Kan let passes ind i landskabet Ulemper: Kræver store arealer Uegnet ved stejlt terræn Vil du vide mere? Sørg for at overholde de gældende regler for nedsivning i Gladsaxe Kommune. Find alle oplysninger på gladsaxe.dk/regnvand Læs Teknologisk Instituts datablad om nedsivning på grønne arealer.pdf (168.7 KB) Se hvordan du laver en test af nedsivningsevnen på din grund i notat fra Teknologisk Institut: simpel nedsivningstest i private haver.pdf (2.1 MB) 32 / 47 Terrænregulering Sådan virker det Man kan opmagasinere store mængder af regnvand ved at etablere fordybninger i terrænet. Fordybningerne forsinker vandet, inden det ledes til kloak. Terrænreguleringer kan laves i græsarealer som en lavning. De kan skabes på et torv ved at sænke belægningen eller ved at sænke en legeplads. Boldbaner kan også sænkes og dermed forsinke store mængder regnvand. Alt efter hvilket underlag man anvender, kan vandet sive ned, forsinke eller fordampe både ved hverdagsregn og skybrud. Ved at etablere et ikkegennemtrængeligt underlag, skaber man et magasin til skybrud. Princip for terrænregulering Eksisterende lavninger kan benyttes Befæstede arealer i bymæssig bebyggelse kan også benyttes Positiv effekt på klimaet og miljøet Er god til at fjerne byforurening, hvis der er nedsivning gennem græs/beplantning Udledning af regnvand bidrager til øget grundvandsdannelse og er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer Økonomi, drift og levetid Græsset skal slåes. Visne blade og det afklippede græs skal fjernes Eroderede eller skadede områder skal repareres Du skal også jævnligt fjerne materiale, som kan stoppe tagnedløbet og udløb til plænen Vegetationen skal vedligeholdes Anlægsomkostninger er cirka 13.400 kr. pr. afledte 100 m2 med mindre den overskydende jord kan bruges på stedet Levetiden varierer alt afhængig af om bunden er gennemtrængelig Eksempel på terrænregulering på legeplads Hvilke regler gælder? Kommunen skal give tilladelse til at nedsive regnvand for arealer over 10 m2, på gladsaxe.dk/regnvand kan du søge om en tilladelse Hvis du salter om vinteren, må du ikke lede vandet til græsplænen se mere på gladsaxe.dk/regnvand Hvis du skal aflede vand fra parkeringspladser og veje, kan der være særlige behov for filterjord eller olieudskiller inden vandet ledes til græsplænen Fordele og ulemper Fordele: God forsinkelse ved korte intense regnskyl Velegnet, når arealet skal bruges til flere formål Let at vedligeholde Ulemper: Kræver forholdsmæssigt store arealer for at kunne håndtere skybrud På offentligt tilgængelige arealer skal vandet helst sive ned, fordampe eller ledes videre indenfor 24 timer Vil du vide mere? Sørg for at overholde de gældende regler for nedsivning i 33 / 47 Gladsaxe Kommune. Find alle oplysninger på gladsaxe.dk/regnvand Se hvordan du laver en test af nedsivningsevnen på din grund i notat fra Rørcentret, Teknologisk Institut: simpel nedsivningstest i private haver.pdf (2.1 MB) Læs Teknologisk Instituts datablade om forsinkelse opstuvning på terræn.pdf (152.1 KB) og om nedsivning på grønne arealer.pdf (168.7 KB) Grønne tage Sådan virker det Grønne tage består af forskellige former for beplantning, som kan optage gennemsnitligt halvdelen af årsnedbøren. Under beplatningen er taget opbygget af flere lag. Under vækstlaget ligger drænlag, isolering, dampspærre med mere. Grønne tage er velegnede til at fordampe, reducere og forsinke nedbøren. Man bør supplere med andre tiltag både ved hverdagsregn men især ved skybrud, hvor taget ikke har mulighed for at optage vandmængderne. Grønne tage tilbageholder og opmagasinerer regnvandet Tagkonstruktionen skal kunne bære bevoksningen og hele den opmagasinerende vandmængde Skal dimensioneres efter leverandørens anvisninger Der bør være flere afløb fra taget for at minimere risikoen ved tilstopning Der skal anvendes den rigtige type jord og beplantning Princip for grønt tag Positiv effekt på klimaet og miljøet Fungerer optimalt ved hverdagsregn, men ikke ved skybrud, da taget kun kan nå at optage en lille del af vandet Ved at øge fordampningen afhjælper de grønne tage de høje temperaturer i byen, det som også kaldes varmeøeffekten Et grønt tag tiltrækker insekter og fugle, og kan bidrage til at øge biodiversiteten Princip for opbygning af grønt tag Økonomi, drift og levetid Grønne tage kan etableres for cirka 600 kr. pr. kvadratmeter Skal vandes når man etablerer det, og i meget tørre perioder Skal efterses for bare pletter og efterplantes Affald skal fjernes Tagrender og nedløbsbrønde skal renses og inspiceres Hvilke regler gælder? Eksempel på grønt tag i fuldt flor Lokalplaner kan indeholde retningslinjer og krav for tagbelægning Der kan være begrænsninger for bevaringsværdige og fredede bygninger Fordele og ulemper Fordele: Er god til at fjerne byforurening fra regnvandet, da byforurening ofte består af partikler og støv Kan anvendes i tæt bebyggelse Kan anvendes i eksisterende bebyggelse Er økologisk, æstetisk og gør bybilledet grønt Der er ikke ekstra arealbehov Isolerer godt mod kulde og varme Øger luftfugtigheden i byer Beskytter tagbelægningen 34 / 47 Er lydabsorberende Ulemper: Prisen er høj og kan bedst svare sig at anlægge ved etablering af nyt tag Er umiddelbart ikke egnet til stejle tage med en taghældning på mere end 2025°. Jo større hældningen er, jo hurtigere løber vandet af Kræver vedligehold Kan blive meget tunge i våd tilstand, så tagkonstruktionen skal kunne holde til vægten Vil du vide mere? Læs mere på gladsaxe.dk/regnvand Læs Teknologisk Instituts datablad om grønne tage.pdf (120.9 KB) Grønne tage mindsker varmeøeffekten. Læs en folder om byens overflader.pdf (1.2 MB) Hvis du vil vide mere om grønne tages hydrauliske egenskaber, kan du notatet: grønne tages hydrauliske egenskaber.pdf (866.7 KB) Vil du inspireres yderligere, kan du se Augustenborgs Botaniske Taghave, som ligger i Malmø Regnvandsbeholdere Sådan virker det Regnvand kan opsamles i beholdere eller tønder, og er den mest udbredte måde at genbruge regnvand på. Vandet kan bruges til havevanding, bilvask med mere. Regnvandsbeholderne skal være så store som muligt Beholderen skal anbringes, så murværk eller fundament ikke tager skade, hvis vandet løber over Overløb ledes normalt til nedsivning, men kan også ledes til kloakken Positiv effekt på klimaet og miljøet Mindre belastning på kloakken, når regnvandet holdes væk Når du vander med regnvand, bidrager det til øget grundvandsdannelse, som er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer Princip for regnvandsbeholder Økonomi, drift og levetid Du kan anskaffe dig en regnvandsbeholder med tilbehør til cirka 500 kr. Beholderne skal tømmes og renses med mellemrum, hvis du vil undgå, at vandet lugter eller bliver meget misfarvet Beholderne bør tømmes før frostperioder Tagrender og nedløbsrør skal renses Hvilke regler gælder? Eksempel på regnvandsbeholder 35 / 47 Der er ingen regler for at anvende regnvandsbeholdere Fordele og ulemper Fordele: Nemt og billigt at installere og vedligeholde Regnvand kan bruges, næsten uanset kvaliteten af vandet Når du vander med regnvand, bruger du mindre af det dyre drikkevand Ulemper: Der sker ingen rensning af vandet Pollen og blade kan give dårlig vandkvalitet og lugt Solvarme giver høj vandtemperatur og dermed dårlig vandkvalitet Man skal være opmærksom på ikke at bruge vand fra overflader af eternit, kobber og zink til havevanding af grønsager, som senere skal spises Man kan også bruge en gammel vintønde Vil du vide mere? Læs mere om regnvandsbeholdere på gladsaxe.dk/regnvand Læs flere fakta på Teknologisk Instituts datablad om regnvandsbeholdere.pdf (79.3 KB) Tætte render Sådan virker det Tætte render bruges til at transportere regnvandet hen til en anden løsning, der håndterer regnvandet, eller til at transportere vandet til kloakken. Tætte render gør regnvandet synligt i bybilledet. Et gammelt kendt eksempel er Kinnekullerenderne, som findes i mange gamle bymidter. Skal kunne rumme normalt forekommende regnskyl Anlægges med et fald på 1520 promille Positiv effekt på klimaet og miljøet Render kan forsinke regnvandet alt efter hvilken anden løsning, der benyttes som supplement til at håndtere regnvandet Hvis regnvandet ledes til en nedsivningsløsning, vil det bidrage til øget grundvandsdannelse, og er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer Økonomi, drift og levetid Principper for tætte render Anlægsudgifter varierer meget alt efter materialevalg. Du kan forvente, at udgiften er fra cirka 200 kr. pr. løbende meter Affald og blade skal fjernes Levetiden varierer alt efter materialevalg Hvilke regler gælder? Der er ingen regler på området, men vi henviser til vejregler for tilgængelighed Fordele og ulemper Fordele: Er enkle og kan også være billige at anlægge En tæt rende der ender i et regnbed 36 / 47 Let at kontrollere funktionen Kan øge den rekreative værdi og gøre vandet synligt i bybilledet Ulemper: Skal renses jævnligt for blade og affald Er ikke nødvendigvis billige at anlægge, afhænger af materialevalg Kan udgøre forhindring for gående, kørestolsbrugere, cyklister og biler Vil du vide mere? Et dekorativt eksempel på en tæt rende Læs Teknologisk Instituts datablad om tætte render.pdf (133.9 KB) Regnvandsbassiner Sådan virker det Regnvandsbassiner kan opmagasinere vand indtil der bliver plads i kloakken. Bassinerne etableres med uigennemtrængelig bund og sider. De etableres oftest som tørre bassiner, men kan også udføres med permanent vandspejl, som kan give et rekreativt løft. Regnvandsbassiner kan dimensioneres oftest til hverdagsregn, men kan også dimensioneres til at håndtere ekstremregn. Løsningen kan kun anvendes i separatkloakerede områder, og er primært rettet mod forsyningsselskaber, kommuner og store boligforeninger. Der skal være sandfang før bassinet Skal dimensioneres så det ikke løber over til terræn mere end hvert 510 år Siderne må ikke være for stejle af hensyn til vedligehold og sikkerhed Princip for regnvandsbassin i Digterhaven i Sønderborg Illustration fra Grontmij Positiv effekt på klimaet og miljøet Beplantning ved udløbet kan nedbringe forurening med vandopløselige stoffer Økonomi, drift og levetid Anlægsudgifter BO ELLER ANNETTE Nordvand Levetid KRISTOFFER Sandfang skal tømmes Affald skal fjernes Græsset skal slåes Sedimenter skal fjernes interval KRISTOFFER Eksempel på regnvandsbassin fra Ejermindevej i Odense Hvilke regler gælder? Regler på området NORDVAND FA Fordele og ulemper Fordele: Kan anvendes ved sårbart grundvand da der er tæt bund Enkelt at dimensionere og udføre Kan øge den rekreative værdi Ulemper: Stort arealbehov Kræver vedligehold for at bevare den rekreative værdi 37 / 47 Kan kun benyttes i separatkloakerede områder Vil du vide mere? Om regnvandsbassiner: Flere fakta om regnvandsbassiner forsinkelsesbassiner_regnvandsbassiner.pdf (121.2 KB) Du kan blive inspireret af hvordan Odense har løst et problem i et boligområde ved Ejersmindevej Læs mere om hvordan Sønderborg Forsyning håndterer regnvand i den nye bebyggelse Digterhaven Udledning til vådområder Sådan virker det Det er muligt i perioder at hæve vandstanden i vådområder for at mindske belastningen med regnvand i enten vandløb eller kloaknet. I tilfælde af skybrud kan man udvide kapaciteten i områder, der ligger i tilknytning til en å eller et vandløb. Kapaciteten kan øges, ved at sænke eller regulere de tilstødende arealer. Ved at udnytte de tilstødende arealer forsinker det vandets vej til vandløb eller sø. Og ved at lade vandet nedsive, vil planterne nå at optage en del forurening. Nye vådområder kan også forsinke og rense vandet. Det kræver blot, at der konstant tilføres vand til området, enten ved at pumpe det, eller skabe mulighed for at det løber naturligt. Vådområde Der skal være plads til en øget vandstand i området Der skal etableres et forfilter, inden man leder vand til vådområdet Hvis der er tale om et nyt vådområde, skal der være et permanent tilløb (vandløb) Der bør både være dybe og lavvandede områder Max. dybde 1,2 meter og med et lille fald på siderne Positiv effekt på klimaet og miljøet Kan rense for visse forurenende stoffer Bevarer det naturlige kredsløb fremfor at lede vandet til kloakken Kan bidrage rekreativt til et område og øge variationen i den levende natur (biodiversiteten) Økonomi, drift og levetid Affald skal fjernes Ind og udløb skal renses Vegetationen skal vedligeholdes Aflejringer fjernes om nødvendigt Hvilke regler gælder? Bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven skal overholdes Bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven skal overholdes Fordele og ulemper Fordele: God til at fjerne byforurening Sårbart grundvand kan beskyttes ved at anvende en membran Kan tilføre mere natur og dyreliv Ulemper: 38 / 47 Optager store arealer Kræver permanent vandtilførsel Begrænset dybde til opmagasinering Kan frigive kvælstof uden for vækstsæsonen Uegnet i terræn med stort fald For meget bundfald kan øge vedligehold Vil du vide mere? Få flere fakta på Teknoloisk Instituts datablad om kunstige vådomraader.pdf (203.8 KB) Du kan få yderligere inspiration ved at se på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside, og læse om Sponge Park i Brooklyn eller Enschede i Holland Gladsaxe Kommune og Nordvand skal i gang med et projekt i Høje Gladsaxe Parken, der udnytter et eksisterende vådområder og skaber nye vådområder, der kan håndtere regnvand. Læs mere på Nordvands hjemmeside. Vejarealer Sådan virker det Ved at ændre på vejarealer kan man forsinke og lede vandet til en anden løsning, der håndterer regnvand eller til et areal, hvor det gør mindre skade. Terrænets dybdepunkter kan udnyttes i forhold til at skabe magasin eller forsinke vandet. Det er vigtigt at vurdere, om infrastrukturen kan fungere, og om vejarealerne kan tage skade af periodiske oversvømmelser. Løsningerne er kun beregnet til brug i tilfælde af skybrud. Skaber magasin på eller under vejen Leder vandet til anden løsning der håndterer regnvand eller hen hvor det gør mindre skade Hældningen ændres på arealerne Man kan hæve kantsten for at undgå overløb Vejbede (regnbede) langs vejen kan fungere som magsin og nedsivning Magasin på terræn i Middelfart Positiv effekt på klimaet og miljøet Har ikke nogen direkte positiv effekt på klimaet eller miljøet. Men hvis det anvendes i sammenhæng med en anden løsning der håndterer regnvand, kan det være med til at øge nedsivningen og dermed være med til at sikre grundvandsdannelsen. Økonomi, drift og levetid I nogle tilfælde en billig løsning, der kan have stor effekt I visse situationer skal der benyttes højere kantsten, hvilket øger omkostningerne Prisen afhænger af anvendte materialer (granit/beton) samt reetablering af tilstødende arealer Kræver tilsyn for at sikre vejarealernes tilstand og holdbarhed Magasin under terræn i Alkmaar, Holland Hvilke regler gælder? Sørg for at overholde de gældende regler i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje og retningslinjer i vejreglerne og Tilgængelighed for alle Der må ikke saltes om vinteren, hvis løsningen indebærer nedsivning Der skal etableres filterjord og olieudskiller, hvis løsningen indebærer nedsivning 39 / 47 Fordele og ulemper Fordele: Kan forsinke og tilbageholde store mængder vand Kan være billigere at etablere end traditionelle bassinløsninger Omkostningerne kan nedsættes, hvis det udføres i forbindelse med andet anlægsarbejde på vejen Ulemper: Periodevis oversvømmede veje Sværere tilgængelighed for alle Vil du vide mere? Bliv inspireret af hvordan Vejle Spildevand nedsiver vejvand i kantstensbede og hvordan det er udført på Lindevang i Brøndby Skybrudssikring af bygninger Sådan virker det Når det eksisterede kloaksystem i tilfælde af skybrud ikke kan aflede regnvandet tilstrækkeligt hurtigt, kan der ske oversvømmelse fra kloakken, som giver skader på bygninger. Husk, at sikring af din kælder altid er dit eget ansvar, da kloakkerne kun er bygget til at håndtere hverdagsregn og undgå oversvømmelser på terræn. Man kan dog selv gøre meget for hindre eller begrænse skadernes omfang. Et højvandslukke kan forhindre kloakvand i at stå op igennem dit kælderafløb, når det regner kraftigt En pumpebrønd kan sikre, at du ikke får kloakvand i din kælder, og giver dig et magasin til dit eget spildevand, indtil der igen er plads i kloakken Et tilbageløbsstop hindrer, at vand fra kloaksystemet trænger ind i Princip for lyskasse uden skybrudssikring din bolig, men kræver at du selv håndterer dit eget regnvand Høje kanter om lyskasser kan forhindre overfladevand i at løbe ned i din kælder Høje kanter ved kældernedgange forhindrer overfladevand i at løbe ned i din kælder Sandsække kan ofte hindre vandet i at trænge igennem døre, kælderafløb og toiletter Positiv effekt på klimaet og miljøet Der er ingen positiv effekt på klimaet eller miljøet. Men det kan spare dig for de gener, der er ved at få kloakvand eller regnvand indenfor Økonomi, drift og levetid Princip for lyskasse med skybrudssikring Omkostningerne til sikring af lyskasser og kældernedgange kan variere, men er som hovedregel relativt billige i forhold til skadesomkostningerne ved at lade være Sandsække er en billig lavpraktisk løsning, der i visse situationer kan spare dig for meget besvær og store udgifter Økonomien på højtvandslukke, pumpebrønd og tilbageløbsstop varierer alt efter, hvilke forhold der er på din ejendom Hvilke regler gælder? Du må ikke selv udføre kloakarbejde. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester Reglerne i Bygningsreglementet skal overholdes 40 / 47 I Bygningsreglementet er der særlige regler om adgangsforhold og Princip for kældernedgang uden skybrudssikring tilgængelighed Fordele og ulemper Fordele: Kan måske give dig billigere husforsikring, undersøg hos dit eget forsikringsselskab Sikrer værdien af dit hus Ulemper: Nogle af løsningerne kan være forbundet med store udgifter Forhøjede kanter ved kældernedgange kan være en ulempe i dagligdagen Princip for kældernedgang med skybrudssikring Vil du vide mere? Læs mere om vand i kælderen på Nordvands hjemmeside Læs mere på bolius.dk om større og mindre ting du selv kan gøre for at forebygge vandskader På Naturstyrelsens hjemmeside klimatilpasning.dk kan du læse om hvordan du undgår spildevand i kælderen På Naturstyrelsens hjemmeside klimatilpas.nu kan du se, hvad du skal være opmærksom på og hvordan du kan få et klimatjek af din bolig Få flere gode råd på forsikringogpension.dk til hvordan du undgår skader på dit hjem ved skybrud Regnvandsanlæg Sådan virker det Regnvand kan opsamles i store beholdere, som oftest er gravet ned eller placeret frostfrit i kælder eller garage. Herfra ledes vandet via separate rør rundt i huset til de installationer, hvor vandet bruges til tøjvask og toiletskyl. Regnvandstank Regnvandsbeholderne skal være relativ store for at kunne opmagasinere regnvandet Beholderen skal have et overløb til kloakken eller til andet anlæg i haven, der håndterer regnvandet lokalt Positiv effekt på klimaet og miljøet Der spares på vores rene drikkevand til tøjvask og toiletskyl, som ikke kræver så høj kvalitet, som drikkevandet har Økonomi, drift og levetid Regnvandstanken koster cirka 30-35.000 kr. til en villa (omkring 5000 l/5 m3), inklusive rør, pumpe, slanger, filter med mere Man skal beregne 25-30 l tankvolumen pr. m2 tagareal Dertil kommer yderligere omkostninger i form at rørlægning inde i huset Regnvandsinstallation Filteret, som holder skidt ude af beholderen, skal renses to gange årligt (tager 510 min) Hvilke regler gælder? Et regnvandsanlæg skal installeres efter Teknologisk Instituts Rørcenteranvisning 003 "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner", se under Vil du vide mere Forsyningsselskabet Nordvand kræver, at der opsættes en bimåler i forbindelse med et regnvandsanlæg, så der kan afregnes for den del af spildevandet, som stadig føres til kloak. Nordvand betaler for måleren, som de kommer og sætter op. Vaskemaskine med regnvand Anlægget må kun udføres af autoriseret kloakmester, VVS installatør og elektriker Bor du i enfamiliehus eller rækkehus kræves der ikke tilladelse. Nybyggeri, etageboliger og kontor skal søge tilladelse fra kommunens Byggesagsafdelingen 41 / 47 Anlægget må ikke installeres i mange offentlige bygninger, blandt andet plejehjem, dagsinstitutioner og skoler Fordele og ulemper Fordele: Regnvand kan bruges uanset kvaliteten af vandet Spar penge ved at reducere dit vandforbrug med op til 40 % Du sparer på grundvandet Du reducerer mængden af vand som ledes til kloakken Regnvand er blødt vand, hvilket forlænger vaskemaskinens levetid og mindsker forbruget af sæbe, skyllemidler og afkalkningsmidler Ulemper: Vandet nedsiver ikke, med ledes efter brug til kloakken Anlægget er relativt dyrt Anlægget kan have et stort elforbrug Der er en del regler og retningslinjer som skal overholdes. Vil du vide mere? Læs mere om regnvandsanlæg på gladsaxe.dk/regnvand Teknologisk Instituts Rørcenteranvisning 003, Brug af regnvand til wcskyl og_vaskemaskiner i boliger.pdf (2.2 MB) Læs Københavns Kommunes metodekatalog om opsamling og anvendelse af regnvand.pdf (761.7 KB) Træer i byen Sådan virker det Træer er et overset element i forhold til klimatilpasning. De er en vigtig faktor i kampen mod klimaforandringerne. Træerne besidder mange kvaliteter og er relative nemme at implementere Træer har et dybt rodnet, som gør, at de kan nå vand selv i tørre perioder og har derfor en konstant fordampning Træer har langt større fordampningsoverflade, end for eksempel en græsplæne med samme radius De er med til at skabe rum, rekreativ værdi og forgrønne bybilledet Positiv effekt på klimaet og miljøet Træerne er med til at øge fordampningen i byen De er med til at håndtere regnvandet De giver skygge, som modvirker varmeøeffekten samt udledning af drivhusgasser De optager CO2 De skaber vækstbetingelser for flora og fauna Økonomi, drift og levetid Træerne koster omkring 5001500 kr. stykket, alt efter størrelser og art Træerne skal beskæres, men hyppighed afhænger meget af arten Der vil være nedfaldsløv, som eventuelt skal samles Levetid 50100 år Hvilke regler gælder? Træerne skal have en vis højde, hvis de er placeret tæt ved trafikken for at biler og lastbiler kan kører under dem Retningslinjer i vejreglerne skal overholdes Fordele og ulemper 42 / 47 Fordele: De kan med deres dybe rødder nå vand, selv i tørre periode, og har derfor en konstant fordampning De rejser sig i byrummet og kan konkurrerer med bygningerne i højden De kan med deres skygger være med til at skabe opholdsrum for mennesker og dyr Ulemper: De fylder i bybilledet og kræver plads til deres rødder De kan ved forkerte beskæringer, eller hvis der graves tæt ved rødderne, blive til "risikotræer" De har en langsom vækst, det vil sige, at man ikke får den ønskede virkning med det samme. Hvis der plantes for mange af samme art, risikerer man ved sygdom, at alle træer går ud på én gang Vil du vide mere? Bytræarboretet under Københavns Universitet, Skov og Landskab har lavet en bytræsamling Kortlægning Grundlaget for at beslutte, hvor indsatsen for klimatilpasning skal ske, er en kortlægning af risikoen for oversvømmelse. Der er i forbindelse med klimatilpasningsplanen lavet beregninger af, hvor stor sandsynligheden er for, at der sker oversvømmelser i Gladsaxe. Dette er sammenholdt med værdien af de områder, der bliver berørt. Værdien er opgjort som gennemsnitlige skadesomkostninger ved oversvømmelse. Risikoen for oversvømmelse er dermed en kombination af, hvor ofte et område bliver oversvømmet, og hvor store skaderne er, når det sker. Risikoen er udtrykt i skadesomkostninger i kroner. Risikoen er en beregnet risiko og er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der har været oversvømmelse det pågældende sted. Risikokortlægningen har vi derefter brugt til at udpege de områder, som har størst risiko for oversvømmelse. Vi har udpeget 13 områder i Gladsaxe. Indenfor hvert område er det kun en mindre del, som har høj risiko for oversvømmelse. Læs mere om det under Risiko og muligheder. Se de aktuelle kort og få flere informationer under Oversvømmelseskort, Værdikort og Risikokort. Oversvømmelseskort Beregninger for oversvømmelse er baseret på en model (Mike Flood), der kobler kloaksystemet med en terrænmodel og viser, hvor vandet vil samle sig på overfladen. På kortet er vist, hvor modellen forudsiger, at der vil være vand på terræn ved forskellige regnintensiteter. Der er vist oversvømmelser for en 20 års , en 50 års og en 100 års regnhændelse i 2012 det vil sige regnhændelser, som har henholdsvis 5 %, 2 % og 1 % sandsynlighed for at ske om året. Desuden er det vist, hvor der vil være vand på terræn om 100 år, når der kommer en 100 års regnhændelse. Udbredelsen er større end i dag, da scenarier for klimaændringer forudsiger, at årsnedbøren stiger. Fremskrivningerne baserer sig FNs klimapanel IPPCs scenarie A2. Beregningerne af hvor der sker oversvømmelser, er baseret på modeller og er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der har været oversvømmelser det pågældende sted. Brug af kortet Kortet viser alle regnhændelser på én gang. Ved at folde krydset i højre hjørne ud, kan de forskellige lag i kortet tilføjes eller fjernes. Ønsker man for eksempel at se, hvor der er vand på terræn ved en 20 års regn, skal kun laget "20 års regn" være slået til. For at se hele udbredelsen af 50 års regnhændelsen skal også 20 års regnhændelsen være slået til. Det vil sige, at de underliggende lag (på mindre regnhændelser) også skal være slået til. Beregning af sandsynligheder For nutidssituationen og for fremtidssituationen om 100 år er det efterfølgende beregnet, hvor stor sandsynligheden er for vand på terræn. Det vil 43 / 47 sige, hvor ofte (gange pr. år) der kan forventes vand på terræn. Et sted, som allerede bliver ramt af en 20 års regnhændelse, har fem gange så stor sandsynlighed for vand på terræn i forhold til et sted, som først bliver ramt ved en 100 års regnhændelse. Sandsynlighederne er efterfølgende brugt til at beregne risiko for oversvømmelse. Værdikort Værdien af et område er udtrykt ved de skadesomkostninger, der er det pågældende sted, hvis området bliver oversvømmet. Skadesomkostningerne er opgjort ud fra erfaringstal for oversvømmelsesskader fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Værdien er udtrykt i kr. pr. m2. Oversvømmelsesskader er differentieret i forhold til, hvilken aktivitet eller type af bebyggelse, der er tale om. Aktiviteter og "skadesomkostningsværdier" er: Industri og Erhverv: 5.500 kr. pr. m2 Boliger: 1.480 kr. pr. m2 Kolonihaver: 350 kr. pr. m2 Offentlig og privat service: 3.000 kr. pr. m2 Fredede bygninger: 10.000 kr. pr. m2 Veje og cykelsuperstier (inddelt i 3 typer): mellem 10-45 kr. pr. m2 Jernbane og kommende letbane: 90 kr. pr. m2 Kirker: 3.000 kr. m2 Fortidsminder: 1.500 kr. m2 § 3natur (beskyttede naturtyper): 1 kr. m2 Kommunen er opdelt i celler på 100 x 100 m en hektar (ha). I cellerne er det beregnet, hvor meget en bestemt type aktivitet udgør af cellen. Hver celle får dermed en bestemt skadesomkostningsværdi summeret fra de aktiviteter, der er i cellen. For at have fokus på særlige følsomme bygninger som vandværker, store transformatorstationer og lignende er der i modellen lagt 100.000 kr. til værdien i cellen, hvis der er sådanne bygninger i cellen. Risikokort Risikoen for oversvømmelse er en sammenkobling af, hvor ofte et område bliver oversvømmet i dag, og hvor store skaderne er, når det sker. Risikoen er udtrykt i skadesomkostninger i kroner. Vores kortlægning af risiko er brugt til at udpege de områder, som har den største risiko for oversvømmelse i dag. Udpegningen er sket der, hvor der er et større sammenhængende område, som har høj risiko det vil sige, at der ligger flere celler tæt på hinanden, der har en risiko større end 1.000 kr. pr. ha. om året. Der er udpeget 13 områder i Gladsaxe, hvor afgrænsningen er sket i forhold til dybdepunkter i terrænet, så områderne repræsenterer hver sit mindre afgrænsede vandopland. Det betyder, at det udpegede område er meget større, end der hvor der reelt er oversvømmelse. Oversvømmelsen er ofte i lavpunktet indenfor området. På den måde vil løsningerne til en del af problemerne kunne findes indenfor området. Når der skal udarbejdes konkrete løsningsforslag for området, vil det blive undersøgt nærmere, om der er behov for, at nogle af løsningerne til afhjælpning af problemet ligger udenfor området. Læs mere om de enkelte områder under Risiko og muligheder. Cirka halvdelen af kommunen er ikke dækket af de 13 områder. Her er der stadig lokaliteter, hvor der sker oversvømmelse, men risikoen er ikke høj for et større afgrænset område. Faktabox Risiko for oversvømmelse = sandsynlighed (for oversvømmelse) x konsekvens (skadesomkostning) 44 / 47 Baggrund Her kan du læse mere om den økonomi, som der er behov for de næste 25 år for at udføre klimatilpasning i Gladsaxe Kommune. Du kan også læse om Nordvands projekter i de 13 udpegede områder, som er med til at løfte en del af udfordringen med de kraftigere skybrud. Projekterne er fastsat i Spildevandsplan 2011 og tillæg til denne. Derudover kan du læse om, hvordan klimatilpasningsplanens indsatser hænger sammen med den øvrige planlægning i Gladsaxe Kommune. Økonomi Forsyningsselskaberne må efter 2015 betale op til 75 % af omkostningerne til etablering af klimatilpasningsløsninger over jorden det vil sige LARprojekter (Lokal Afledning af Regnvand) ved veje, i vandløb og rekreative områder. Disse løsninger er ofte de mest omkostningseffektive i forhold til traditionelle spildevandsløsninger som udvidelse af kloakledninger, bassiner og lignende. Det skattefinansierede område skal betale de resterende 25 % af anlægsomkostningerne. De løsninger som realiseres via klimatilpasningsplanens handlinger vil primært være LARløsninger, hvor udgiften kan fordeles på takst og skat. Enkelte steder kan løsningen vise sig at være traditionelle spildevandsløsninger som rør og bassiner, som kan betales 100 % via takstmidlerne. Finansieringsbehov i 2014-2017 I klimatilpasningsplanen er der estimeret økonomi for de forskellige handlinger i planen. Hovedparten af investeringen i den første fireårige periode går til anlægsinvesteringer i de to højstprioriterede boligområder; Bagsværd og Buddinge. Det forventes, at investeringer til disse to områder udgør ca. 60 mio. kr. Noget af investeringen kommer til at ligge efter 2017, da etableringen af anlæg i de to områder ikke når at blive færdige inden 2018. Frem til 2018 anslår vi, at der er behov for en investering i størrelsesordenen ca. 53 mio. kr., som kan fordeles på det takstfinansierede område med knap 40 mio. kr. og på det skattemæssige område med ca. 13 mio. kr. Dertil kommer ca. 3 mio. kr. til planlægning af projekter, kampagner, vejledning og udviklings og undersøgelsesprojekter, som er skattefinansierede. Samlet set er det en årlig udgift på det skattefinansierede område i den første fireårige periode på ca. 4 mio. kr. Finansieringsbehov efter 2017 I de efterfølgende år frem til 2039 vurderer vi, at der er brug for at afsætte i alt 350 mio. kr. på det takstfinansierede område og ca. 130 mio. kr. på det skattefinansierede område. Det svarer til ca. 6 mio. kr. årligt på det skattefinansierede område. For en række projekter i klimatilpasningsplanen er økonomien ukendt og estimatet på anlægsinvesteringer er det bedste bud, vi har i øjeblikket. Nogle år kan der vise sig behov for at afsætte et større beløb, hvorimod der andre år tilsvarende skal bruges mindre. Takstudvikling Forsyningsselskabet Nordvands investeringer til klimatilpasningsanlæg vil få indflydelse på taksten for forbrugerne. Den samlede forbrugeroplevede takst består af vandtakst og spildevandstakst. Klimatiltagene vil bidrage til spildevandstaksten. Med det nuværende estimat for anlægsinvesteringer til klimatilpasning vil den samlede forbrugeroplevede takst være godt 10 % større i 2040 end den takstforøgelse, som allerede er besluttet i regi af Spildevandsplan 2011. Relation til anden planlægning 45 / 47 For at løse udfordringen med kraftigere regn og oversvømmelser er vi nødt til at tænke tværgående og helhedsorienteret i den kommunale planlægning. Klimatilpasningsplanen spiller sammen med en række andre kommunale planer i forhold til at gennemføre handlingerne og realisere målene i planen. Spildevandsplan Der er en tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningsplanens mål og handlinger. Spildevandsplan 2011 2014 er kommunens plan for håndtering af spildevand. Planen har til formål at mindske oversvømmelser fra kloaksystemet og mindske overløbene af blandet spildevand og regnvand til naturen, når det regner kraftigt. Det skal blandt andet ske ved at udbygge og renovere kloaksystemet, separere al vejvand i løbet af de kommende 50 år og få borgerne til selv at håndtere regnvand på egen grund. De borgere der selv håndterer regnvand, kan få penge tilbage fra deres tilslutningsbidrag. I spildevandsplanen er der sat mål for, hvor ofte der må ske oversvømmelse fra kloaksystemet til terræn. Læs mere under Mål i spildevandsplanen. Forsyningsselskabet Nordvand udfører projekterne. Læs mere om Nordvands planlagte og igangværende projekter. De handlinger i klimatilpasningsplanen, hvor der skal bygges fysiske klimatilpasningsanlæg, forudsætter medfinansiering af Nordvand. De skal derfor indarbejdes i næste spildevandsplan, som forventes færdig i 2015. Kommuneplan Kommuneplanen er den samlende plan for arealplanlægning i hele kommunen. Den fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for, hvordan kommunen skal udvikle sig fysisk fremover. Byrådet har i juni 2013 vedtaget Kommuneplan 2013. I KLs og regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2013 er det besluttet, at kommunerne skal indarbejde deres klimatilpasningsplan direkte i eller som et tillæg til kommuneplanen. Der er derfor udarbejdet Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning, som trækker denne klimatilpasningplans indhold op på et overordnet planmæssigt niveau. Kommuneplantilægget fastsætter den retning og de krav, der vil få indflydelse på, hvordan klimatilpasning kan indarbejdes i planlægningen og udviklingen af Gladsaxe fremadrettet. Klimalokalplaner Ændring af planloven i 2012 giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Gladsaxe Kommune vil i sit arbejde med implementering af klimatilpasningsplanen bruge muligheden for at fastsætte krav til klimatilpasning i nye lokalplaner, for eksempel i forbindelse med byomdannelsesprojekter, hvis dette viser sig at være nødvendigt og gavnligt. Bedredskabsplan Gladsaxe Kommune har en beredskabsplan for skybrud, der beskriver procedurer for håndtering af de konkrete skybrudshændelser. Planen bliver evalueret og justeret efter større skybrudshændelser. Da Gladsaxe og Gentofte kommuner har fælles forsyningsselskab (Nordvand) arbejder de to kommuner løbende på at koordinere og ensrette procedurer for håndtering af skybrud. Det er vigtigt, at få tilbageført den viden vi får fra skybrudshændelserne til arbejdet med klimatilpasning. Relevante link Spildevandsplan 2011 Kommuneplantillæg 1 klimatilpasning Nordvands projekter Gladsaxe Kommunes forsyningsselskab Nordvand er i gang med en lang række projekter, som har til formål at mindske oversvømmelser fra kloaksystemet og nedsætte overløb af blandet spildevand og regnvand til naturen. Det sker blandt andet ved, at alt regnvand fra vejene bliver separatkloakeret i løbet af de næste 50 år. Regnvandet vil så vidt muligt blive tænkt ind i det naturlige vandkredsløb i overfladeløsninger LARløsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Fordelen ved disse løsninger er, at de ofte er mere robuste og fleksible i forhold til regnhændelser, der er kraftigere end 10 års regn som er det serviceniveau Nordvand er forpligtiget til at udføre sine løsninger til. I det følgende er der en status for de projekter, som Nordvand er i gang med at planlægge og udføre i nogle af de 13 områder, vi har udpeget her i klimatilpasningsplanen. De vil alle give en markant 46 / 47 forbedring af de oversvømmelsesproblemer, der findes i områderne i dag. Projekterne er fastsat i Spildevandsplan 2011 og i tillæg til spildevandsplanen. Høje Gladsaxe Grønnemosekvarteret Nordvand planlægger at separatkloakere Grønnemosekvarteret, så vejvand fjernes fra spildevandssystemet. Det mindsker risikoen for oversvømmelser fra kloaksystemet ved større regnskyl og overløb af blandet spildevand og regnvand til naturen. Det fraseparerede regnvand ledes til Gyngemosen. Udføres 20132014. Gladsaxe Idrætspark Første etape Vandledningsstien: Området omkring Vandledningsstien ændres, så det kan tilbageholde vand ved større regnhændelser og den rekreative værdi øges. Anden etape Idrætsparken: Nordvand laver i samarbejde med Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter og Fritid og Idræt en helhedsplan for området, hvor regnvand i videst mulig omfang håndteres lokalt på overfladen som et rekreativt element. Derefter bliver det ledt forsinket til Vandledningsstien og videre til et nyt regnvandsbassin under broen ved Gladsaxevej. Udføres 20132014. Marielyst - Nordvand laver i samarbejde med Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening, afdelingen Marielyst, en særskilt plan for området, hvor regnvand både fra bebyggelsen og veje nedsives lokalt, og derved bliver fjernet fra kloaksystemet. Løsningen forventes at kunne håndtere meget kraftige regnhændelser. Forventes udført 20132014. Rensning af regnvand i Høje Gladsaxe Park Nordvand arbejder sammen med Gladsaxe Kommune på etablering af regnvandssøer med et naturligt udseende til rensning af regnvand fra Høje Gladsaxe bebyggelsen og efterfølgende udledning til søer og vandløb i Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen. Det eksisterende spildevandsbassin ved Skolesvinget ændres til i fremtiden udelukkende at modtage regnvand. Udføres 2013 2014. Klausdalsbrovej Vest, Kagså Nord og Mørkhøj Erhvervskvarter Kagsåprojektet Gladsaxe og Herlev kommuner planlægger sammen med Nordvand og HOFOR (Hovedstadens Forsyningselskab) et større projekt, som vil forøge Kagsåens evne til at opmagasinere og bortlede vand. Det vil i høj grad løse problemerne med vand på de stærkt belastede arealer langs åen. Samtidig forventer forsyningsselskaberne at etablere et stort bassin, som skal mindske overløb fra kloakken til Kagsåen, når der regner kraftigt. Forventes planlagt og udført 20132020. Vejvandsseparering Kagså Nord I forlængelse af Kagsåprojektet planlægger Nordvand en separatkloakering af vejvand fra villakvarteret nord for Mørkhøj Erhvervskvarter. Forventes planlagt og udført efter 2020. Kagså Syd Kagsåprojektet Gladsaxe og Herlev kommuner planlægger sammen med Nordvand og HOFOR et større projekt, som vil forøge Kagsåens evne til at opmagasinere og bortlede vand. Det vil i høj grad løse problemerne med vand på de stærkt belastede arealer langs åen. Samtidig forventer forsyningsselskaberne at etablere et stort bassin, som skal mindske overløb fra kloakken til Kagsåen, når det regner kraftigt. Forventes planlagt og udført 20132020. Årstidskvarteret I forlængelse af Kagsåprojektet planlægger Nordvand en separatkloakering af vejvand fra villakvarteret og boligområderne syd for Mørkhøj Erhvervskvarter. Forventes planlagt og udført 2020. Relevante link Spildevandsplan 2011 samt tillæg Læs mere om Nordvands projekter i Høje Gladsaxe på Nordvands hjemmeside. 47 / 47
© Copyright 2024