Miljøregnskab
2013
ASNÆSVÆRKET
Asnæsværket
Miljøregnskab 2013
Basisoplysninger
Tekniske Anlægsdata
Asnæsværket
Tekniske hoveddata
Asnæsvej 16
4400 Asnæs
CVR-nr.: 27446469
P-nr.: 1.017.586.749
Produktion
Kapacitet el, maks.
Kapacitet varme, maks.
Idriftsat
Blok 2
MW
MJ/s
år
142
100
1961
Brændselsforbrug
Asnæsværket er ejet af DONG Energy A/S,
Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Kontaktperson:
Rikke A. Hansen
Mail: [email protected]
Kul
Olie
ton/time
ton/time
50
30
ton/time
ton/timen
6
2,5
Mineralprodukter
Flyveaske
Gips
Miljøanlæg
Beskrivelse af værket
Asnæsværket er et centralt kraftværk der ligger ved
Kalundborg Fjord. Værkets første produktionsanlæg
blev idriftsat i 1959. Siden da er værket blevet udvidet
med endnu fire produktionsenheder – blokke – i
perioden 1959 til 1981. Den største og nyeste enhed er
blok 5 fra 1981.
Asnæsværket er et grundlastværk, hvilket betyder, at
det er bygget til at producere el og varme døgnet rundt.
Værket råder i dag over to driftsklare blokke, blok 2 og
blok 5, mens blok 4 i 2008 blev taget ud af den daglige
driftsplanlægning. Blok 4 blev godkendt konserveret* af
Energistyrelsen i april 2013 og er dermed ikke længere
til rådighed. Kraftværket bliver løbende vedligeholdt og
har i flere omgang gennemgået større tekniske og
miljømæssige forbedringer. I 2002 blev der opført en
varmeakkumulator i tilknytning til værket, der kan
oplagre varmt fjernvarmevand og derved øge
forsyningssikkerheden for fjernvarmeforsyningen.
DeNOx-anlæg
Afsvovlingsanlæg
Low NOx-brændere
nej
ja
ja
Blok 5
Tekniske hoveddata
Produktion
Kapacitet el, maks.
Kapacitet varme, maks.
Idriftsat
MW
MJ/s
år
640
150
1981
Brændselsforbrug
Olie
Kul
ton/time
ton/time
150
250
ton/time
ton/time
20
10
Mineralprodukter
Flyveaske
Gips
Miljøanlæg
DeNOx-anlæg
Afsvovlingsanlæg
Low NOx-brændere
ja
ja
ja
Blok 5 blev i 2004 forsynet med deNOx-anlæg, der
reducerer røgens indhold af kvælstofoxider. Samtidig
blev blokken levetidsforlænget, så den kan producere
el, damp og varme endnu 12-15 år.
I år 2010 er blok 2 endvidere udbygget med et nyt
afsvovlingsanlæg.
* ”Konserveret” er en juridisk status i DONG Energys Bevilling til
elproduktion hos Energistyrelsen. Status ”Konserveret” defineres som:
”Anlæg der er ophørt med produktion og kun kan bringes i kommerciel
produktion igen efter væsentlige eller længerevarende reparationer eller
ombygninger”.
Page 2/5
Asnæsværket
Miljøregnskab 2013
Pyroneer forgasningsanlæg
Asnæsværket har opført et 6 MW demonstrationsanlæg
til forgasning af biomasse, herefter betegnet Pyroneer.
Anlægget er beregnet til at fremstille gas ved hjælp af
lavtemperaturforgasning af biomasse, eksempelvis
halmpiller og løs halm.
Den producerede gas vil blive brændt i Asnæsværkets
blok 2. Den indfyrede mængde løs halm eller halmpiller
vil ved 100 % drift være 1,5 t/h og der vil blive
produceret en askemængde på ca. 0,15 t/h. Asken kan
benyttes som gødning på landbrugsjord.
Der er et forbrug af propangas til opstartsbrænder på
ca. 1,5 tons pr. opstart, og der er et forbrug af nitrogen
på ca. 0,15 t/h under drift og opstart, mens der under
nedlukning kortvarigt anvendes op til 500 kg/h.
Brændsel
Asnæsværket kan anvende såvel kul og olie til
produktion af el og varme. Blok 2 og 5 bruger kul som
hovedbrændsel.
Den gips, der bliver produceret på Asnæsværkets
afsvovlingsanlæg, bliver blandt andet brugt til
fremstilling af gipsplader på nabovirksomheden Gyproc.
Flyveasken fra de kulfyrede anlæg bliver solgt til
cement og betonfremstilling. Flyveasken bliver afhentet
af lastbiler og skibe.
Miljøsamarbejde
Asnæsværket deltager i en industriel symbiose i
Kalundborg. Den industrielle symbiose er opbygget
som et netværkssamarbejde mellem fem store
virksomheder i Kalundborg og Kalundborg Kommune.
Ideen i symbiosen er, at Asnæsværket,
gipspladefabrikken Gyproc, medicinal- og
bioteknologivirksomheden Novo Nordisk, raffinaderiet
Statoil og RGS 90 A/S udnytter hinandens biprodukter.
Spild hos den ene virksomhed kan blive en vigtig
ressource hos den anden virksomhed. Resultatet bliver
et lavere ressourceforbrug og en mindre
miljøbelastning. Udvekslingen af biprodukter bygger på
sunde økonomiske principper til fordel for alle
implicerede parter.
Værkets miljøanlæg
Når røgen forlader kedlen, passerer den først en
katalysator i et deNOx-anlæg. Her reagerer røgens
indhold af kvælstofoxider (NOx) med ammoniak. Denne
proces omdanner op mod 85 pct. af kvælstofoxiderne til
vand og frit kvælstof.
Derefter bliver røgen ledt gennem et elfilter, der
opsamler mere end 99 pct. af flyveasken i røgen. Den
flyveaske, der bliver udskilt fra blok 2 og5, bliver
anvendt i cementnindustrien eller til vejbygning.
Fra elfilteret fortsætter røgen til afsvovlingsanlægget,
der fjerner mere end 98 pct. af svovldioxiden (SO2) fra
røgen. Det sker i en kemisk proces, hvor røgen bliver
”vasket” med kalk opløst i vand. Kalk, vand og svovl
danner mineralproduktet gips, som bliver udskilt på
vakuumbånd og transporteret til silo. Gipsen bliver
anvendt til produktion af gipsplader.
Blok 2 er udstyret med low-NOx-brændere, der
reducerer dannelsen af kvælstofoxider i
forbrændingsprocessen.
Page 3/5
Asnæsværket
Miljøregnskab 2013
Data
2013
2012
2011
2010
2009
1.091
896.702
1.535.737
502
911.375
1.521.346
1.494
987.548
1.229.285
1.885
1.023.446
1.357.398
2.458
901.027
1.387.376
Målt
Målt
Målt
512.245
2.062
409
312.175
1.314
729
687.661
4.266
816
806.431
16.167
856
1.029.103
12.096
331
Målt
Målt
Målt
12.261.467
82.580
17.411
12.361.458
7.559.537
52.426
31.001
7.642.964
16.585.389
169.356
34.755
16.789.500
19.882.886
643.255
36.460
20.562.602
25.373.314
483.661
14.098
25.871.073
Målt
Målt
Målt
Målt
2013
2012
2011
2010
2009
502
411
427
9.053
562
465
47
5.584
502
432
832
12.451
532
383
994
14.176
633
402
1.150
11.802
2013
2012
2011
2010
2009
4.279
2.579
5.979
7.081
1.179.576
116
1.613
16,8
1,8
1,2
11,1
124
10
14,8
727.317
81
1.368
12,2
0,97
0,59
6,9
77
6
9,2
1.607.061
109
1.215
17,0
1,4
1,2
15,2
167
13,3
20,3
1.929.476
143
1.586
11,1
2,1
1,4
31,8
208
17,2
25,3
2.484.733
898
1.550
20,9
12,0
29,0
39,5
261
21,3
31,6
B/NRB
M/CRM
M/CRM
M/CRM
B/MAB
B/MAB
B/DMU
M/OTH
B/DMU
B/DMU
2,0
0,9
562
0,2
7,1
2,9
12,3
5,4
5,4
83,9
8,3
8,8
1,5
0,6
345
0,1
5,4
2,2
10,3
4,3
3,6
38,9
6,5
6,0
1,6
0,4
782
0,1
3,7
1,8
15,8
3,9
2,3
127
6,2
4,6
2,1
0,3
1.901
0,2
3,7
2,0
17
4,7
2,0
215
8
6,4
3,4
0,5
2.575
0,2
4,0
3,0
16
6,9
3,0
243
11
7,4
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
B/MAB
Produktion
El
Fjernvarme
Hedtvand
GWh
GJ
GJ
Brændselsforbrug
Mængder:
Kul
Fuelolie
Letolie
Energiindhold:
Kul
Fuelolie
Letolie
Indfyret energi i alt
to n
to n
to n
GJ
GJ
GJ
GJ
Forbrug af stoffer og materialer
Natriumhydroxid (NaOH)
Saltsyre (HCl)
Ammoniak (NH3)
Kalk (CaO og CaCO3)
to n
to n
to n
to n
Målt
Målt
Målt
Målt
Luftudledning
Røggasmængde
mio . Nm³
Kuldioxid CO2
Svovldioxid SO2
Kvælstofoxider NOx
Støv
Klorbrinte HCl
Hydrogenfluorid HF
CH4
CO
N2O
NMVOC
to n
Sporstoffer:
Arsen As
Beryllium Be
Bor B
Cadmium Cd
Krom Cr
Kobber Cu
Kviksølv Hg
Nikkel Ni
Bly Pb
Selen Se
Zink Zn
Vanadium (blok 5)
to n
to n
to n
to n
to n
to n
to n
to n
to n
kg
kg
kg
kg
kg
kg
kg
kg
kg
kg
kg
kg
M/CRM
Side 4/5
Asnæsværket
Miljøregnskab 2013
2013
2012
2011
2010
2009
21.669
106.352
19
11.114
24.976
0
8.758
62.298
0
24.636
50.157
10.050
23.261
95.857
10.087
Målt
Målt
Målt
239.721
137.508
60.763
1.348.496
354.349
274.311
1.241.431
419.989
374.841
380.238
M/OTH
M/OTH
6.532
38.360
13.541
165.732
48.797
76.770
24.688
52.780
70.105
122.910
M/OTH
M/OTH
0
43.700
5.000
89.080
2.400
27.020
7.740
28.680
14.520
98.330
M/OTH
M/OTH
Restprodukter
Til genanvendelse
Afsvovlingsprodukt- Gips
Kulflyveaske
Kulbundaske (slagge)
to n
to n
to n
Affald
Genanvendelse
Farlig affald
Ikke farligt affald
kg
Forbrænding
Farlig affald
Ikke farligt affald
kg
Deponi
Farlig affald
Ikke farligt affald
kg
kg
kg
kg
I henho ld til ny lo vgivning er vi blevet pålagt at o plyse o m den ko nkrete meto de der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B ) affaldsdata. M eto derne
er fo rko rtet i henho ld til reglerne o g på følgende måde: NRB - Natio nal meto de, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M A B –
meto de baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH – andre meto der.
Side 5/5