Leverandørerklæring
Videnskaben i praksis af Nicolai Møller 20094749 Innovation og Teknologi, vintereksamen 2013, bundet hjemmeopgave Vejleder: Finn Olensen Spørgsmål nummer 8: Redegør for videnskabens 'to ansigter' og for hvordan viden bliver til gennem laboratoriet, som beskrevet af Latour i Science in Action. Med udgangspunkt i Latours Science in Action (og evt. andre forfattere på pensum) diskuter sammenhængen mellem viden og teknologi. Hvis du arbejdede med innovation og teknologiudvikling i praksis, hvordan kunne du gøre brug af 'Sociology of Translation' (ANT) og hvilke problemer kunne du støde ind i? Eksemplificér, begrund, argumentér. Informationsvidenskab - Kandidatuddannelsen Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Opgaven omfatter 42.187 tegn svarende til 17,6 normalsider 16. januar, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.................................................................................................................... 1 1.1 Opgavens opbygning ........................................................................................................... 1 2. Samtiden – Tiden før laboratoriestudierne .............................................................. 3 2.1.1 Videnskabsantropologien ................................................................................................. 4 2.1.2 Videnskabens to ansigter – Konstruktion af videnskabelige fakta .................................. 4 2.1.3 Laboratoriet som en fakta-producerende fabrik ............................................................... 7 2.1.4 Instrumenter og inskriptioner ........................................................................................... 7 2.1.5 Opsummering ................................................................................................................... 8 2.2.1 Et netværk af aktører ........................................................................................................ 9 2.2.2 Translation i hybride netværk .......................................................................................... 9 3. Viden og teknologi - et ANT-perspektiv ................................................................. 11 3.1 ANT viden eller teknologi – eller begge dele? ................................................................. 12 3.2 Opsummering .................................................................................................................... 15 4. Sociology of Translation ........................................................................................... 16 4.1 SCOT – innovation i praksis ............................................................................................. 17 5. Konklusion ................................................................................................................ 19 6. Litteraturliste ............................................................................................................ 20 0 1. Indledning Historisk set har det naturvidenskabeligevidensbegreb haft store konsekvenser for, hvordan vores moderne samfund forholder sig til viden og teknologi. Tidligere overvejelser om forholdet mellem videnskab og teknologi har ofte taget udgangspunkt i en beskrivelse af forhold, der viser sig at være forsimplede og forkerte. Hertil er man fristet til at anskue forholdet mellem videnskab og teknologi på en lettere karikeret måde, hvor teknologi i det store hele kan betragtes som ”anvendt naturvidenskab”. Men hvordan opstår ny viden og videnskabelige kendsgerninger? Nærværende opgave tager udgangspunkt i Bruno Latours bog, Science in Action, hvor han foretager studier af videnskabelig praksis med henblik på at se hvordan ‘fakta’ konstrueres. Latours projekt består i at undersøge den videnskabelige praksis inden den bliver stabil og black boxet. Med hjælp fra Michel Callon og John Law rejser Latour ud på en mangeårig rejse for at finde en systematisk måde at undersøge, dekonstruere og dissekere den praksis, hvorigennem vores moderne samfund erkender naturen, nemlig videnskaben (Blok & Jensen, 2009, s. 7-10). Derfor er det primære mål med denne opgave at undersøge, hvordan viden konstrueres i laboratoriet, og hvad sammenhængen mellem teknologi og viden er. Dette gøres gennem begreber som inskriptioner, talsmænd, og translation. Opgavens konkrete problemformulering lyder: › Redegør for videnskabens 'to ansigter' og for hvordan viden bliver til gennem laboratoriet, som beskrevet af Latour i Science in Action. › Med udgangspunkt i Latours Science in Action (og evt. andre forfattere på pensum) diskuter sammenhængen mellem viden og teknologi. › Hvis du arbejdede med innovation og teknologiudvikling i praksis, hvordan kunne du gøre brug af 'Sociology of Translation' (ANT) og hvilke problemer kunne du støde ind i? Eksemplificér, begrund, argumentér. 1.1 Opgavens opbygning Første afsnit falder i to dele, hvor jeg først vil redegøre for, hvordan viden konstrueres gennem laboratoriet. Her vil hovedsagligt blive fokuseret på tilblivelsesprocessen af videnskabelige fakta. I anden del inddrages en mere samlet fortolkning af aktørnetværks teorien (ANT) og de forståelser, som teorien åbner i dag. Dette udgør opgavens teoretiske ramme for videre at kunne forstå og diskutere forholdet mellem teknologi og videnskab, og hvordan innovation og teknologiudvikling foregår i praksis. 1 Andet afsnit fokuserer på forholdet mellem viden og teknologi. Her anfægtes ideen om en brillant videnskabsmand, hvis ideer diffunderer ud i alle verdens afkroge. Disse internalistiske forståelser af teknologi diskuteres i takt med udviklingen af det social konstruktivistiske paradigme overtager. Her introduceres ideen om at både teknologi og sociale faktorer af forklarende i en socio-teknisk netværk, hvor teknologi ses som en videnskonstruktion med netværksopbyggende karakter. Sidste afsnit beskæftiger sig med innovation og teknologiudvikling i praksis. Anført af Callons fire faser i, hvordan translation kan skabe et centralt netværk hvori innovation kan ske. Desuden er der opstillet et række forskellige metodiske greb der er værd at have sig for øje i ANT-analyser. Desuden introduceres Social Construction of Technology (SCOT) som en mere metodisk disciplin, hvori udviklinger kan ses gennem relevante sociale grupper og fortolkningsfleksibilitet. 2 2. Samtiden – Tiden før laboratoriestudierne Gennem de seneste århundreder har naturvidenskaben haft monopol på objektive, logiske og rationelle kendsgerninger, hvorfor den altid er blevet set med stor ærefrygt. Men kan man entydigt sige, hvad videnskabelige kendsgerninger er, og hvor de kommer fra? Inden for naturvidenskaben har der hersket en tanke om, at videnskabelige kendsgerninger er en beskrivelse eller idé, som korresponderer med den objektive virkelige verden. Det er en kendsgerning, at ”vand består af et iltatom og to brintatomer”, fordi det sproglige udsagn stemmer overens med den objektive verden. Denne epistemologiske (erkendelsesmæssige) måde at beskrive videnskabelige fakta – den såkaldte korrespondensteori – bygger i følge Thomas S. Kuhns på en alvorlig forsimpling af den videnskabelige praksis. I Kuhns skelsættende bog The Structure of Scientific Revolutions (1962) argumenterer han for, at videnskabens erkendelse af naturen er styret af bestemte sociale og kognitive skemaer eller såkaldte paradigmer, og sætter spørgsmålstegn ved korrespondensteoriens funktion (Blok & Jensen, 2009, p. 53). Det store spørgsmål var om de tidligere internalistiske opfattelser af videnskab som neutrale domæner, stadig var gældende? For at undersøge disse interne processer i videnskaben, og for at forstå hvordan resultater og videnskabelige fakta er produceret, valfartede sociologer og antropologerne til for at undersøge den videnskabelige praksis. Efter Kuhns Scientific Revolution indførte de såkaldte Edinburgh sociologer og deres Sociology of Scientific Knowledge (SSK), Bloor og Barnes, deres ækvivalenseller symmetridoktrin om, at »all beliefs are on par with one another with respect to the causes of their credibility« (Barnes & Bloor 1982, p. 23). Synspunktet gik på at (videnskabelig) viden er anderledes end andre former for menneskelig viden, idet de er reificerede (tingsliggjorte) resultater af sociale kontroverser. Derfor må fakta, sand og falsk viden være et resultat af situerede og videnskonstruerende processer, hvor faktabyggere forhandler sig frem til resultater. De mener således at vi bør interessere os for de sociale årsager, der gør noget viden mere troværdigt end andet. Ud fra disse sociale årsager udsprang forskellige retninger af social konstruktivisme, herunder aktørnetværks teorien, der for alvor blev sat i gang med Latours antropologiske studier af viden(skab). 3 2.1.1 Videnskabsantropologien Bruno Latours tænkning og forfatterskab er notorisk svært at indfange gennem enkelte og entydige karakteristika. Hans originale og radikale værker har været med til at redefinere nogle af vores vigtigste og vanskeligste samtidsmæssige spørgsmål om videnskab og teknologi. Han er uddannet inden for teologi og filosofi, men har gennem det meste af karrieren arbejdet som antropolog og sociolog. Samtidig identificeres Latour ofte som ophavsmanden til ANT og sættes samtidig i forbindelse med det tværfaglige felt af videnskabsstudier STS (Science Technology & Society). ANT indgik i 1980’erne som én af de fire hovedstrømninger af de social konstruktivistiske perspektiver inden for STS-feltet, hvor de andre bestod af SCOT, Large-Scale Technological Systems og Feministiske studier (Bijker & Pinch, 2012, p. 14). Denne opgave er hovedsagligt baseret på ANT-strømningen og dermed Latours forfatterskab, der siden 1980’erne har sat en provokerende og markant anderledes dagsorden for, hvordan teknologi og videnskab er forbundet med samfundet og naturen. Latour anlægger et mere vidtgående syn på anvendelse af social- konstruktivismen, hvor hverken skabelsen, effekterne eller anvendelsen af teknologi er determineret på forhånd. De indgår derimod i en konstrueret/forhandlet orden, som er konstrueret i et socio-teknisk netværk. Som første opgør med tidligere sociologier problematiserer Latour korrespondensteorien og diffusionsmodellen. Dette gøres i et forsøg på at fratage den filosofiske epistemologi dens altoverskyggende position, for at erstatte den med en art ”empirisk filosofi” eller ”symmetrisk antropologi” (Blok & Jensen, 2009, p. 240). I de følgende afsnit vil jeg, med udgangspunkt i Latours bog Science in Action, dykke ned i forestillingen om at en på forhånd given ”natur” (korrespondensteorien) og geniale ”ideer” (diffusionsmodellen), må vige for ANT’s konstruktions- og translationsprocesser. Sagt på en anden måde går Latours projekt ud på at følge processerne i laboratoriet, inden videnskabens og teknologierne er black boxet, i stedet for blot at undersøge kolde stabile objekter og kendsgerninger. 2.1.2 Videnskabens to ansigter – Konstruktion af videnskabelige fakta I Science in Action beskæftiger Latour sig med, hvordan videnskabelige fakta konstrueres i laboratorier ved hjælp af forskellige instrumenter. Der findes ud fra Latours beskrivelse, to ansigter inden for videnskaben, hvormed man kan undersøge konstruktionen. 4 Science has to faces: one that knows, the other hat does not know yet. We will choose the more ignorant one. (Latour, 1987, p. 7) Det ene ansigt repræsenterer videnskaben som ”ready made science”, hvor videnskabelige kendsgerninger, som fx Newtons tyngdekraftsteori, er blevet stiltiende almene sandheder. Latour anerkender begge sider af ansigtet, men siger samtidig at det ville være (næsten) umuligt at genåbne kolde stabile black boxes. Derimod ser det andet ansigt, ”science in the making” nærmere på, hvordan ustabile fakta, der stadig befinder sig i støbeskeen, udvikles i laboratoriet. Indgangen gennem den endnu ikke rodfæstede videnskab eller teknologi er yderst kontroversiel for ANT, fordi det betyder at ”traditionel sociologi” springer en masse mellemregninger (translationer) over ved at indføre begreber som ”samfund” og ”magt” som endegyldige enheder, der fungerer som rammen, før den konkrete undersøgelse er foretaget. Derfor kan indgangen kun ske igennem ”bagdøren”, hvor processen i at forme ny videnskab eller teknologi stadig finder sted (Latour, 1987, p. 4). Han benytter en videnskabsantropologisk metode, hvor han gennem konkrete observationer i et neuroendokrinologisk laboratorium i Californien, undersøger hvordan “fakta” bliver konstrueret – deraf den tvetydige titel “science in the making”. Feltarbejdet gør, som tidligere nævnt, op med korrespondensteorien, fordi rensede videnskabelige fakta kun findes i kraft af den konstruktionsproces, hvori videnskabelige kendsgerninger bliver til. Disse er ikke altid entydige processer, der også kommer til udtryk i Latours historie om ”opdagelsen” af om DNA’s strenge, hvor der opstod stor videnskabelig diskussion om opbygningen bestod af to eller tre helixer (strenge) (Latour, 1987, p. 12). Korrespondensteorien (der ofte sammenkædes med Aristoteles) tager afsæt i, at videnskabelige kendsgerninger forestiller en beskrivelse, som korresponderer med den virkelige objektive verden. Det vil altså sige, at en påstand er sand, hvis den er i overensstemmelse med virkeligheden. Denne forestilling mener Latour er en urealistisk forsimpling af den videnskabelige praksis (Latour, 1987, p. 13). Ofte vil man kunne bevise, at en påstand er sand - som i DNA’s historie - hvis teorien korresponderer med en naturgiven sandhed. For eksempel var det lykkedes et hold forskere, at tage et close-up billede af et stykke DNA og mente, at der var videnskabeligt belæg for den tre-strengede helix fordi de ud fra naturen kunne bevise dette. Senere forskning viste dog, at der kun var to strenge. Latour er derfor skeptisk overfor forskeres tankeløse indskrivning af naturen, som endegyldig forklaringskraft på 5 længere tids modsætnings- og konfliktfyldte forskningsområder (Latour, 1987, pp. 97– 99). Som beskrevet i DNA eksemplet, hvor den virkelige verden ikke korresponderende med naturen. Om dette skriver Latour selv: There is again a clear-cut distinction between what scientists say about the cold and settled part and about the warm and unsettled part of the research front. As long as controversies are rife, Nature is never used as the final arbiter since no one knows what she is and says. But once controversy is settled, Nature is the ultimate referee. (Latour, 1987, p. 97) Han fastslår i ovenstående citat, at så længe et forskningsområde ikke er blevet afgjort, og der stadig findes modstridende synspunkter, er det ikke muligt at afgøre, hvem der har naturen på sin side. Naturen kan først inddrages sent i processen efter at forskerne er blevet enige om én forklaring. På den måde bliver den altomfavnende natur, som forskerenes arbejde beviser, til en konstruktion af fakta, der foregår i det videnskabelige laboratorium. Figur 1 - Two faced Janus (Latour, 1987, p. 99). Bogen, Science in Action, er opdelt efter syv metoderegler og seks principper, hvor jeg vil fremhæve den tredje metoderegel. For denne metoderegel, anvendes ovenstående todelte Janushoved til at forklare de to forskellige syn på, hvordan kontroverser afklares. Since the settlement of a controversy is the cause of Nature’s representation not the consequence, we can never use the outcome – Nature – to explain how and why a controversy has been settled. (Latour, 1987, p. 99) 6 De eksempler, som vi henter fra naturen, kan ikke i sig selv bruges som en gyldig forklaringskraft eller grunden til succes i et laboratorium. Derimod kan man retrospektivt bruge naturen, som grunden til succes jævnfør eksemplet med DNA’s opbygning. 2.1.3 Laboratoriet som en fakta-producerende fabrik Latour mener, at det videnskabelige laboratorium i alt sin enkelthed fabrikerer eller konstruerer fakta (Latour, 1987, p. 103). I konstruktionsprocessen involveres en række af forskellige humane og ikke-humane aktører. Det betyder at laboratoriets kanyler, apparater, strøm, ideer, leveren af et dyr og elektroder indgår på lige fod med dets humane aktører som doktorer, assistenter, sekretærer, ph.d.-studerende og teknikere. Selvom det umiddelbart kan virke uoverskueligt at indregne alle implicerede aktører, er det den klare styrke ved ANT. Det synliggør nemlig relationerne ud over den enkelte aktion, der har skabt dem. Dette kan overføres i en vigtig påstand om, at ingen aktør har en essens, i kraft af sig selv og dennes position. Derimod defineres aktører fuldstændigt af deres relationer til andre objekter i netværket (Olesen & Kroustrup, 2007, p. 63). Selve processen med at konstruere videnskabelige fakta kan på mange måder sammenlignes med produktionslinjen på en fabrik. Et laboratorium kan injicere forskellige væsker i forsøgsdyr, der er koblet til forskellige måleapparater. Senere udskriver disse apparater resultater, som sekretæren indskriver og giver videre til bearbejdning hos forskerne. Her gennemgår forskerne mange udskrifter, der er produceret i samme laboratorium og sammenligner med eventuelle andre eksternt producerede udskrifter. Herefter laves et udkast til nye videnskabelige artikler, der diskuteres og revideres inden de bliver til en renskrevet artikel og sendes ud fra laboratoriet (Blok & Jensen, 2009, p. 55). Der er altså - som i forklaret i tidligere kapitel - ikke en naturgiven sandhed, der definerer videnskabelig fakta. Det er derimod møjsommeligt, kreativt og veltilrettelagt arbejde fra alle aktører i laboratoriet. Der mangler dog stadig et led i tilblivelsesprocessen, hvor videnskabsmænd og forsøgsdyr bliver ”forvandlet” til videnskabelige kendsgerninger. Dette gøres ved hjælp af laboratoriets instrumenter. 2.1.4 Instrumenter og inskriptioner Alle videnskabelige kendsgerninger er resultater af forhandlingsprocesser, der involverer en lang række elementer - herunder tidligere omtalte humane og ikke 7 humane aktører - der formår at omforme en substans til en form for visuelt display. Her bemærker Latour en ganske speciel bro mellem laboratoriets materielle processer og de fænomener og objekter forskere taler - og skriver om. Denne proces kalder Latour for litterær inskription, der opstår i brugen af bestemte instrumenter eller inskriptionsapparater (inscription devices) i laboratoriet. I will call an instrument (or inscription device) any set-up, no matter what size, nature and cost, that provides a visual display of any sort of scientific text. (Latour, 1987, p. 68) I stedet for at videnskabelige processer udelukkende består af sproglige produktorienterede tidsskrifter, er det nødvendigt at indregne de involverede handlinger, tekster og apparatur, de såkaldte inskriptionsapparater i jagten på hvordan videnskabelige kendsgerninger konstrueres. Apparaterne har det klare formål at de kan »transformere en materiel substans til en figur eller et diagram […]« (Olesen & Kroustrup, 2007, p. 68). Disse apparater kan forskere således gøre direkte brug af i deres artikler og rapporter, der senere skal underbygge deres videnskabelige projekter. Selve processen med udviklingen af videnskabelige fakta starter med et stykke konkret arbejde med materialer og instrumenter. Derefter opstår mere og mere stabile inskriptioner ud fra målinger og resultater i laboratoriet – hvor man til sidst står med en substans af videnskabelige fakta. Det er dog væsentligt at disse videnskabelige fakta, udledt fra inskriptionsapparaterne, endnu ikke er blevet til videnskabelige kendsgerninger. 2.1.5 Opsummering Laboratoriets funktion er - ifølge Latour - at producere litterære inskriptioner på baggrund af en lang række transformationsprocesser, hvor blandt andet forsøgsdyr og andre substanser omdannes til inskriptioner. Disse inskriptioner omformes og opbygges med udsagn fra andre eksterne kilder i håbet om at kunne valideres af andre laboratorier, hvormed deres udsagn rodfæstes og i sidste ende bliver til videnskabelige kendsgerninger. Herefter spredes disse rodfæstede inskriptioner sig i hele netværket af laboratorier, lærebøger og nye instrumenter – (Blok & Jensen, 2009, pp. 58-60). Der kan dog opstå mod-laboratorier. I næste afsnit inddrager jeg begrebet translation, som udbygger Latours forståelse og giver et mere samlet billede af ANT som teori. Desuden 8 introduceres andre væsentlige begreber som aktør-netværk og talsmænd, der som tidligere nævnt fungerer som opgavens teoretiske ramme. 2.2.1 Et netværk af aktører Et ”netværk” består af heterogene aktører. Alle objekter i netværket såsom en teori, en videnskabelig kendsgerning, er hvad det er, i kraft af dets relationer til andre aktanter/entiteter1. ANTs vigtigste påstand er, at intet objekt har en essens i kraft af sig selv og dens position. Derimod defineres dette objekt fuldstændigt af dets relationer til andre objekter i netværket, hvor man i traditionel sociologi identificerer aktøren som den, der aktivt definerer (Olesen & Kroustrup, 2007, p. 63). Aktørbegrebet i ANT skal anskues fra et semiotisk ståsted, hvor en aktør ikke nødvendigvis er en person. Latour skriver selv: » I propose to call whoever and whatever is represented an [actor] « (Latour, 1987, pp. 83–84). En aktør består således kun af den handling, der tilskrives, og kan derfor være af både human og non-human karakter. En pointe her er, at aktører i princippet ikke er forskellige fra netværk, eftersom aktørerne ikke er defineret i kraft af sig selv, men kun i kraft af deres relation til andre objekter. Helt fundamentalt er aktører en slags netværk, som har opnået stabilitet og forudsigelighed nok til at fremstå som en black box (mere herom senere). Den konkrete handling eller agens i aktørbegrebet stammer ikke fra en specifik kerne, men netværket ”ordnes” ved, at et punkt i netværket translaterer eller oversætter andres virke. 2.2.2 Translation i hybride netværk Når de heterogene aktører skaber bevægelse i forhold til hinanden, foregår der ifølge Callon og Latour en translation. Denne proces dækker over en oversættelse af aktørers handlemuligheder, interesser og forhandlinger, men også over manipulationer, magtudøvelser, kontroverser, transformationer, overtalelser, forsimplinger, etableringer eller stabiliseringer mellem involverede aktører (Callon 1986, p. 203-205). I sidste ende konstituerer translationer bestemte positioner, der endvidere forbinder sig med roller i netværket. Helt grundlæggende bruges translationsbegrebet om de processer, en aktant opnår styrke ved at associere sig med andre. Derved kan enhver form for interaktion, 1 I ANT kaldes handlende enheder for aktanter frem for aktører. Dette skyldes, at ”aktør” konnoterer en person, hvor ”aktant” – hentet fra Greimas’ (1974) aktantmodel, mere betegner en handlingsfunktion, som principielt kan være knyttet til alt (Akrich & Latour, 1992, p. 259; Olesen & Kroustrup, 2007, p. 83f.) 9 hvorigennem en aktør kommer til at tale på vegne af en eller flere andre aktører, hvad enten de er humane eller ikke-humane, betegnes som translation. I forbindelse med laboratoriers fakta-byggende proces, er den litterære inskription translaterer en substans til en tekst, eller tilføjelsen af modaliteter til et tidligere udsagn i en ny tekst (Blok & Jensen, 2009, p. 63). Desuden indgår talsmænd som et andet vigtigt ANT-begreb i translationsprocesserne. Man bliver talsmand, når en enkelt aktør opnår retten til at tale på vegne af resten af netværket. Translation begynder ofte ved uligheder mellem interesser, der ses i spændingsfeltet mellem to alternative udsagn – repræsenteret af talsmænd. Dernæst opstår et obligatorisk passagepunkt, som aktører nødvendigvis må gå igennem for at fremme deres egne interesser. Som konkret eksempel er SF politiske årsmøde, repræsenteret af to alternative kandidater, der repræsenterede hver deres bagland (netværk) i kampen om valg af ny formand. Her gælder det for kandidaterne at indrullere flest allierede og holde på dem. Dernæst skal kandidaterne igennem det obligatoriske passagepunkt, hvor der afstemmes om formandsskabet i partiet (selve valget). Når dette er gjort oversættes det nye udsagn (vinderen), der skaber entydighed og orden i partiet, hvormed alle aktører alignes (ensrettes) (Olesen & Kroustrup, 2007, p. 77). Talsmænd behøver ikke forstås som konkrete personer, jævnfør Latours human/nonhuman betragtning, men kan for eksempel også være uret, der er talsmand for tiden. Translationen er altså det helt store opgør med deterministiske forståelse, som jeg vil behandlere yderligere i nedenstående diskussion mellem viden og teknologi. 10 3. Viden og teknologi - et ANT-perspektiv I tidligere afsnit blev Latours opgør med epistemologernes korrespondensteori behandlet. Gennem simple antropologiske beskrivelser i laboratoriet beskriver han hvordan fakta bliver konstruerede. Latour angriber i Science in Action ideen om, at en brillant videnskabsmand får en idé, og fordi den er helt unik, spreder eller diffunderer den ud til alle verdens afkroge. Han ser her tre problemer i diffusionsmodellen, som jeg kort vil gengive med hans egne eksempler fra udviklingen af Diesel-maskinen. For det første bevæger kendsgerninger i diffusionsmodellen sig gennem en form for inerti, hvor man med Latours øjne overser netværket af aktører, der bidrager til at realisere teknologiske og videnskabelige anordninger. For det andet antager diffusionsmodellen, at fakta har en speciel evne til at bevare deres oprindelige form. Ud fra Latours processuelle perspektiv er dette både urealistisk og idealistisk. Han mener derimod, at fakta og teknologier altid gradvist ændres. Som sidste kritikpunkt påpeger Latour, at diffusionsteoretikernes historier ofte kun tilskriver en person æren for en idé, til trods for at de kun kan tilskrives en del af æren. Historien om for eksempel Diesel-maskinen kan overføres på mange andre ”opfindelser”. Rudolf Diesel byggede videre på Carnots termodynamik. Han er ikke alene om alt arbejdet, kendskab til maskinen blev kun spredt i kraft af en sværm af andre aktører (Latour, 1987, pp. 105-107). Modsat diffusionsteorien står translationsmodellen. Med Diesel, Pasteur og Kodak, er der et relevant spørgsmål at stille: Hvorfor tog disse brillante idéer så lang tid at diffundere ud i verdens afkroge? I Latours translationsmodel er svaret simpelt. Fakta kan kun udbredes i takt med, at flere aktører bliver gjort interesseret og inddraget i stabile alliancer – alt dette tager tid. Diffusionsmodellen bruger omvendt ”samfundet” som medium for idéernes rejse, hvor sociale grupper yder modstand eller lader idéen diffundere. Hvis fakta spredes er der tale om en naturlig bevægelse, hvis ikke, er det modstand fra sociale grupper i samfundet. Denne asymmetri gør Latour op med, og indfører i stedet et generaliseret symmetri-princip, hvorpå samme faktorer både kan forklare succes og fiasko på samme tid. Dette generaliserede symmetriske analyseprincip er netop, hvad han udvikler i translationsmodellen. Blok og Jensen uddyber i nedenstående citat forholdet mellem videnskab og teknologi: Hemmeligheden i videnskab og teknologi er ikke en højere form for rationalitet eller særlige idé-mæssige spring, som i et magisk split-sekund får den geniale 11 forsker til at indse eksistensen af en universel kendsgerning. Hemmeligheden er det møjsommelige og kreative arbejde med at relatere og ordne et utal af forskellige former for elementer: materialer, tekster, mennesker, dyr, sproglige udsagn osv. (Blok & Jensen, 2009, p. 50-51) I laboratoriestudierne undersøger Latour, hvordan litterær inskription bliver etableret ved instrumenter, og hvordan udsagn møjsommeligt indgår i nye kendsgerninger samt hvordan disse kendsgerninger inkorporeres i laboratoriet i kraft af nye instrumenter. I analysen af Diesel, Pasteur og Kodak fokuseres derimod på, hvordan kendsgerninger slidsomt realiseres gennem kampen for at stabilisere og ensrette humane og ikkehumane allierede. Latours anti-epistemologiske projekt er et forsøg på at udfordre en på forhånd given natur (korrespondensteorien) og på forhånd etablerede idéer (diffusionsteorien) og erstatte dem med konstruktions- og translationsprocesser (Blok & Jensen, 2009, p. 69). I forsøg på at understrege ligheden mellem videnskab og teknologi benytter Latour sig af termen teknovidenskab2. Denne sammenhæng indbefatter deres sammensatte materialitet, deres allianceafhængighed og deres tilkæmpede stabilitet. 3.1 ANT viden eller teknologi – eller begge dele? Black box har i ANT terminologien to komplementære roller. For det første er oprettelsen af black boxes en væsentlig opgave for aktører, der ønsker at opbygge støtte til deres holdning. For det andet søger ANT at åbne disse sorte bokse i jagten på at forstå, hvordan socio-tekniske netværk er blevet konstrueret. Denne anden rolle vil jeg behandle i nedenstående afsnit, hvor en mere metodologisk diskussion udspiller sig. ANT fokuserer, som andre samtidige social-konstruktivistiske tilgange som SCOT, feministiske studier og LTS, på at sætte teknologi på dagordenen. Forman bemærker endda, at det er bemærkelsesværdigt, hvor mange der vender deres blikke mod teknologien på samme tid (2007). Ved at fokusere på teknologien foreslår ANT at åbne teknologiernes black boxes. Latour siger at ANT forsøger at studere videnskab inden den er black boxet eller ved at følge kontroverser for at genåbne black boxes. We study science in action and not ready made science or technology; to do so, we either arrive before the facts and machines are blackboxed or we follow the controversies that reopen them. (Latour, 1987, p. 258) 2 Anvendt første gang af den franske filosof Gaston Bachelard i 1953 (Don Ihde, 1999, p. 8.) 12 Som en lighed mellem både Latours ANT, Bijker og Pinchs SCOT og Thomas Hughes LTS bruger de alle metaforen om et ”seamless web”. Som eksempel herpå er Edisons konstante bevægelser mellem hans laboratorium i Menlo Park og Wall Street, for at opfinde teknologi og rejse kapital, som i et sømløst net. Alle tilgange omfavner det metodologiske princip om at holde øje med, hvordan grænserne mellem det sociale og det tekniske, ved enten at fokusere på humane og ikke-humane aktører eller ved at se på nontechnical aspekter. Alle tre tilgange fokuserer således på det sociale aspekt ved teknologi, men har helt forskellige forklaringsprincipper. I stedet for at fokusere på teknologier og deres kontekst, som naturvidenskaben gjorde, er det vigtige at fokusere på aktiviteterne rundt om teknologien med begreber som relevante sociale grupper (SCOT) eller aktanter (ANT). Dette gøres netop i forsøget på at fremskaffe den nødvendige viden om teknologien, i stedet for at lade teknologien definere brugsscenarier og brugskontekst. Latour insisterer, modsat hans samtidige kolleger, på det generaliserede symmetri-princip, således at (videnskabelig) succes og fiasko har naturlige og sociale forklaringer. På den måde betragtes teknologiske artefakter på samme måde som menneskelige aktører. Den bagvedliggende pointe er, at det sociale ikke har en særlig status eller forklaringskraft som liggende bagved det tekniske, men at alt i princippet er socialt. Det er således centralt, at viden om ”virkeligheden” ikke er socialt konstrueret, men en ”co-konstruktion” af humane og nonhumane aktører i aktørnetværket. Hvis vi skal forstå hvad videnskab og teknologi er for alvor, og hvis vi skal forstå de enorme effekter, som disse aktiviteter er i stand til at skabe, er det ifølge Latour vigtigt at gå antropologisk til værks og følge laboratorieforskerne og ingeniørerne (fakta-byggere) på arbejde for at se, hvordan de i praksis formår at opbygge og udbrede videnskab og teknologi (Blok & Jensen, 2009, p. 51). Dette gøres, da vi ikke på forhånd kan vide, hvad det vi studerer består af, og vi må derfor afstå fra vores viden og teorier og analysere uden at være forudindtaget. Som effekt af dette gør ANT-metodologien op med dikotomier mellem makro/mikro (aktører), sand/falsk (symmetri) og human/nonhuman (generaliseret symmetri), og fokuserer i stedet på handling i hybride netværk. Det kan her diskuteres, som Latour selv har forslået, om ANT selv er blevet black boxet. Selv siger han, at der er fire ting galt med ANT: 13 I will start by saying that there are four things that do not work with actor-network theory; the word actor, the word network, the word theory, and the hyphen! Four nails in the coffin. (Latour, 1999, p. 15) Kritikken går på at alt for mange har brugt ANTs forskellige elementer af teorien (ganske som jeg har gjort i denne opgave) og anvendt dem ukritisk (hvilket forhåbentligt ikke er gjort i denne opgave) uden at forstå, at ANT repræsenterer et dynamisk og skiftende sæt af forklaringer. At konvertere ANT til stillestående og fast teori går imod selve ånden i ANT. »Only dead theories and dead practices hang on to their names, insist upon their perfect reproduction […] there should be no identity, no fixed point« (Law, 1999, p. 10). Desuden er den kontroversielle påstand om, at der ikke er forskel på humane og ikke-humane aktører, hvor dyr, maskiner og elektroner kan være en 'aktør' i samme forstand som mennesker ofte blevet diskuteret. Her har blandt andet Bruun og Hukkinen argumenteret for at ikke-levende entiteter ikke kan have en intentionel adfærd (2003, p. 103). Når teknologi på samme måde som videnskab ses som integreret i og betinget af et aktørnetværk, bliver fakta og teknologi sideordnede. De omtalte dikotomier som for eksempel objektivitet/subjektivitet smelter sammen idet spørgsmål som, hvad der er objektivt? bliver efterfulgt af spørgsmålet om hvor?, hvornår? og for hvem? Teknologi kan derfor anskues som en videnskonstruktion, der har netværksopbyggende karakter. De videnskabelig idéer diffunderer ikke automatisk ud i samfundet men skal ”samles op” af mennesker for at blive magtfulde. Idéen skal på den måde først oversættes eller translateres. I denne translationsproces opbygges der kæder af humane og ikke humane aktører, der skal ”overbevises” og derefter indrulles i et socio-teknisk netværk, således at de handler på vegne af idéen. Det betyder at viden ikke er et socio-politisk spørgsmål, som i socialkonstruktivismen, men et socio-teknisk spørgsmål – effekten af opbyggede heterogene aktør-netværk. Latour udtrykker det selv som følger: The problem of the builder of ”fact” is the same as that of the builder of ”objects”: How to convince others, how to control their behavior, howto gather enough resources in one place, how to have the claim or the object to spread out in time and space. (Latour, 1987, p. 131) Den sociale konstruktion af videnskabelig og anden viden, og analysen af teknologi bør fokusere på den netværksopbyggende aktivitet, der konstruerer teknologi (viden) om såvel den sociale som den materielle verden. Denne netværksopbyggende funktion taler 14 Callon og Latour om på følgende måde: Our general symmetry principle is thus not to alternate between natural realism and social realism but to obtain nature and society as twin results of another activity, one that is more interesting to us. We call it network building, or collective things, or quasi-objects, or trials of force (Callon og Latour 1992, p. 348). ANT er desuden blevet anklaget for at fokusere for meget på fakta-byggerne og ingeniørernes roller, i stedet for at give brugerne en central rolle. 3.2 Opsummering Den traditionelle deterministiske tilgang til teknologi omhandler udelukkende selve teknologien, uden at tage hensyn til eksterne forhold. Tilgangen er således baseret på en internalistisk forståelse. Med det social konstruktivistiske indtog i 1980’erne begyndte videnskaben at fokusere på eksternalistiske faktorer, som for eksempel af social, organisatorisk, naturvidenskabelig, økonomisk, politisk, filosofisk og/eller menneskelig karakter. Således gør translationsbegrebet op med tidligere tiders diffusionsbegreb. Denne teknologitilgang indeholder stort set ingen tekniske detaljer eller hvem-opfandthvad-beskrivelser, men er i stedet et forsøg på at male med den brede pensel om teknologiens samspil med samfundsmæssige, kulturelle og civilisatoriske udviklingstendenser. Netop ANT kombinerer beskrivelsen af teknologiers sociale og materielle elementer i ét samlet begrebsapparat. Aktør-netværk beskriver teknologier som bestående af heterogene forbindelser mellem mennesker og maskiner, hvor hverken tekniske eller sociale faktorer er forklarende. Men de er derimod socio-tekniske. Teknologi ses derfor som en videnskonstruktion, der har netværksopbyggende karakter. 15 4. Sociology of Translation Schumpeter introducerede innovationsbegrebet i starten af 1900-tallet, hvor brugerne blev betragtet som passive aftagere af innovationer, som andre havde udviklet. Siden da er der løbet meget vand i åen og brugerne har fået en fremtrædende rolle i innovationsteorier. Med STS-opblomstringen blev der sat fokus på den mere videnskabsteoretiske tilgang til innovation, hvor demokratisering af vidensproduktion og teknologiudvikling har haft stor indflydelse. Som eksempel på en normativ tilgang til at involvere flere grupper, herunder brugerne, i innovationsprocesser introducerer tidligere omtalte Callon i hans tekst Some Elements of a Sociology of Translation en analytisk ramme for studier af videnskab og teknologi. Denne delopgave er derfor en hypotetisk snak om innovation og teknologiudvikling i praksis, hvor Callon, muslinger og fiskerne fra St. Brieuc Bay, hjælper med at se de problemer, der kunne opstå i disse processer. Som et af de centrale begreber i ANT er translation, som undertiden omtales sociology of translation. Her forsøger innovatører at skabe et forum, et slags centralt netværk, hvor alle aktører er enige om, at netværket er værd at forsvare og bygge videre på. Callon opdager således hvordan havbiologer forsøger at genopbygge St. Brieuc bugten, for at kunne producere flere kammuslinger. Her definerer han fire faser i translationen. Problemazation, interessement, enrolment og mobilisation of allies (Callon, 1986, p. 201). I konkrete udviklingsprojekter med innovation og teknologi er problematiseringen første skridt. Her gælder det om at opfinde et obligatorisk passagepunkt (OPP), som alle aktører skal igennem. For eksempel kan man betegne bankerne som et OPP for alle pengetransaktioner. På den måde gør bankerne sig til uundværlige aktører, som alle skal igennem inden transaktionerne er fuldført. I denne sammenhæng skelner ANT ikke mellem naturlige og sociale aktører således at både penge, bank og manden der foretager transaktionen er aktører. Dette udgør også kun den banale netværksstruktur, hvor der kan inddrages mange andre aktører som netbank, konti, internettet, damen ved kassen i banken, bankbygningerne osv. Dernæst foregår det Callon omtaler som interessement (interessekonstruktion), hvor de allieredes roller ”låses” fast. Denne interessekonstruktion er den proces hvorigennem en aktør definerer en anden aktørs tilbøjelighed. Herefter beskriver Callon en lang række forhandlinger som transformerer den indledningsvise interesse-konstruktion til faktisk deltagelse og indrullering. Desuden skal aktørerne være talsmænd for kollektive grupper, som skal 16 sørge for at der mobiliseres andre aktører til sagen. Til at gøre dette, har jeg opstillet nogle metodiske greb der kan bruges i praksis. • Udpeg talspersoner - hvem taler på vegne af hvem? Det er vigtigt i innovations og teknologiudviklingsprojekter at fastslå hvem, der står for hvad – og hvem der har det afgørende ord. Således taler en iPad for de udviklere der har designet den, men skal også kunne rumme nye aktører. • Bevar en fri association og indtag en position, hvor det er muligt at følge oversættelsen af roller. Det er vigtigt når man som forsker eller udvikler skal undersøge eller indgå i sådanne projekter, at befinde sig på så tilpas afstand til projektet, så det er muligt at kunne indse overordnede diskurser osv. • Undersøg ‘orden’ men forvent (eller forlang) ikke at den skal være perfekt. • Fasthold den symmetriske analyse - Alle er aktører, medregn selv rengøringdamen, hvis det er nødvendigt. • Undgå distinktioner mellem funktioner og processer, da disse er interrelateret. • Se på hybriseringer og effekter af disse. • Se på aktiviteter og følg aktørerne gennem hele netværk. Måske er vejen frem ikke altid strategierne problematisering, interessement, enrollment og mobilisation. Det er gået en del år siden Callon skrev teksten, hvor vores samfund i mellemtiden har udviklet sig meget. I informationssamfundet kan andre strategier og teknikker som mere bløde og motiverende strategi blive relevante. I arbejdet med andre tilgange til teknologi og innovation tilbyder SCOT en mere metodisk tilgang til en praksis. 4.1 SCOT – innovation i praksis På baggrund af SSK-studierne videreudviklede Trevor Pinch og Wiebe Bijker begreberne om SCOT. Det primære mål med denne teori er at vise, hvordan studier af videnskab og studier af teknologi kan indgå i samme begrebsmæssige ramme. Helt konkret foreslår de at symmetridoktrinen fra ”the strong programme” på lige fod med EPOR (Empirical Program Of Relativsm) indgår i studier af teknologi (Lauritsen, 2007, p. 44). Tilgangen i SCOT baserer sig således på at en given teknologi kun er, hvad den er, i forhold en bestemt gruppe af mennesker – de såkaldte relevante sociale grupper. 17 Pointen er, at teknologien skal betragtes i forhold til den konkrete aktørgruppe, der konstruerer teknologien forskelligt, både i fysisk og metafysisk forstand. Det mest anvendte eksempel på relevante sociale grupper, er væltepeterens (cykel) forskellige aktørers tilgang til teknologien. De unge atletiske mænd klarede snildt den vanskelige opgave at håndtere den vakkelvorne cykel, hvorimod ældre mennesker og kvinder havde anderledes store problemer. Dét, at den samme teknologi kan fordre kontroverser og forskellige syn, indregnes i begrebet om fortolkningsfleksibilitet (interpretative flexibility). Denne fleksibilitet vil ofte aftage over tid, hvor begreberne stabilisering og lukning kommer i spil. Når en teknologi er blevet stabiliseret, anses den for at være afsluttet eller lukket, heraf de to lukningsstrategier retorisk lukning og redefinering af problemet (Pinch & Bijker, 1984, p. 425). Tilgangen til teknologi i SCOT-perspektivet demonstrerer teknologihistoriens sociologiske relevans ved at fremhæve de mange forskellige sociale grupper, der tillægger teknologien bestemte betydninger. Således tillægger SCOT-perspektivet ikke samme forklaringskraft som ANTs fokusering på ingeniører og naturvidenskabsfolk, men hvor der i højere grad fokuseres på brugere (og ikke-brugere) af teknologien (Wyatt, 2003, p. 401). Denne tilgang har mange kvaliteter, og som sådan også flere end ANT, selvom den har veget for dens dominerende storebror. I udviklingen af teknologi, giver det rigtig god mening at se på de forskellige sociale grupper, og hvordan deres fortolknings-fleksibilitet. Teorien har også en mere ”hands-on” tilgang, der ofte vil fungere bedre i en egentlig analyse af teknologi og innovation i en organisation. 18 5. Konklusion Med udgangspunkt i problemfeltet ”videnskab i praksis” er der i opgaven blevet sat fokus på, hvordan videnskabens to ansigter konstruerer viden i laboratoriet. Tidligere internalistiske og deterministiske forståelser, gør Latour op med i bogen Science in Action, og indfører i stedet en ekternalistisk socio-teknisk aktør-netværks teori. Heri beskylder han korrespondensteorien for at være en urealistisk forsimpling måde at forstå den videnskabelige praksis på, og foreslår en langt mere antropologisk tilgang til, hvordan viden og teknologi udvikles i laboratorierne. Igennem inskriptionsapparater beskriver han hvordan selve processen i at udvikle videnskabelige fakta ikke er en forsker/opfinders enestående idé, men et resultat af møjsommelige, kreativt og veltilrettelagt arbejde fra alle humane og ikke-humane aktører i laboratorier. Således afviser han også tanken om én brillant videnskabsmand, og mener at en lang række af translationer førte til opfindelsen af for eksempel Dieselmotoren. Translationsbegrebet, med det generaliserede symmetriprincip, går på den måde ind og overtager den gamle diffusionsmodels plads, og bliver måske det mest afgørende analytiske værkstøj i ANT studier. Ved at indrullere allierede i netværk, opbygges og stabiliseres dette indtil aktørerne selv bliver black boxet. I forsøg på at forbinde og forklare videnskab og teknologi position i forhold til hinanden, introducerer Latour begrebet om teknoscience. Til sidst i opgaven sættes Michel Callons fire faser af translationsprocesser op og diskuteres i forbindelse med innovation og teknologi. Her indføres desuden en række metodiske greb der med fordel kan anvendes i ANT analyser. Desuden tilbydes en anden indgang til at forstå teknologi og innovation, med udgangspunkt i de mere metodiske og mikro-sociologiske termer i SCOT. Teknologi er allestedsnærværende, og for det meste tages den for givet. Når teknologier virker, stilles der ingen spørgsmål til hvorfor de virker, og om de kunne virke på en anden måde. Nysgerrigheden for hvordan sikkerhedsseler, svingdøre, cykler, pistoler, vejbump og computere er blevet en integreret del af vores verdener, er ANTs primære interesseområde. 19 6. Litteraturliste Bijker, W. E., & Pinch, T. T. J. (1984). The Social Construction of Facts and Artefacts: Or How the Sociology of Science and Technology Might Benefit Each Other.” Social Studies of Science, Vol.14, No.3. pp.399-441. Bijker, W. E., & Pinch, T. T. J. (2012). Preface to the Anniversary Edition. In W. E. Bijker, T. P. Hughes, & T. T. J. Pinch (Eds.), The Social Construction of Technological Systems. New Directions in the Sociology an History of Technology (pp. XI–XXXVII). Cambridge MA: MIT Press. Blok, A., & Jensen, T. E. (2009). Bruno Latour - Hybride tanker i en hybrid verden. København: Hans Reitzels Forlag. Callon, M. (1986). Power, action and belief: a new sociology of knowledge? In J. Law (Ed.), Some Elements of a Sociology of Translation (pp. 196–223). London: Routledge. Retrieved from http://ebookbrowse.com/callon-1986-some-elementsof-a-sociology-of-translation-pdf-d24358895 Callon, M. & Latour, B. (1992) ”Don't Throw the Baby Out with the Bath School! A reply to Collins and Yearly”, in Pickering, A., (Ed.) Sciences Practice and Culture, p. 343-369, Chicago: The University of Chicago Press. Ihde, D. (1999). Expanding Hermeneutics: Visualism in Science. Evanston: Northwestern University Press. Latour, B. (1987). Science in Action: How to Follow Scientists and Engineers Through Society. Harvard University Press. Latour, B. (1999). On recalling ANT. In J. Law & J. Hassard (Eds.), Actor Network Theory and after (pp. 15-25). Malden, MA: Blackwell. Lauritsen, P. (2007). SCOT - Teknologi som social konstruktion. In C. Bruun Jensen, P. Lauritsen, & F. Olesen (eds.), Introduktion til STS!: science, technology, society (pp. 43–62). København: Hans Reitzels Forlag. Law, J. (1999). After ANT: complexity, naming and topology. In J. Law & J. Hassard (Eds.), Actor Network Theory and after (pp. 1-14). Malden, MA: Blackwell. Bruun, H., & Hukkinen, A. (2003). Crossing boundaries: An integrative 20 framework for studying technological change. Social Studies of Science, 33(1), 95-116. Olesen, F., & Kroustrup, J. (2007). ANT - Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. In C. J. Jensen, P. Lauritsen, & F. Olesen (Eds.), Introduktion Til STS!: Science, Technology, Society (pp. 63–92). København: Hans Reitzels Forlag. Wyatt, S. (2003). Non-users also Matter: The Construction of Users and Non-users of the Internet. In N. Oudshoorn & T. Pinch (Eds.), How Users Matter: The Coconstruction of Users and Technology (Vol. 2005, pp. 67–80). Cambridge MA: MIT Press. 21
© Copyright 2024