Enhed for intensiv behandling og observation, Psykiatrien Region Midtjylland Hvis den sociale kapital er negativ, bliver vi dårlige til at forebygge Hvorfor meldte I jer til laboratoriet? - Vi har i år arbejdet med sygefravær på den lidt mere hard core måde med sygefraværspolitik og samtaler – en blanding af omsorg og løftede pegefingre. Vi havde talt om i personalegruppen, at vi godt kunne tænke os at arbejde med den mere ’bløde’ side også. Og så kom det her tilbud om at være med i et projekt om social kapital, som jo er en anden måde at arbejde med sygefravær på. Hvad er jeres største udfordringer med Marie Lund og Pernille Haunsvig voldsforebyggelse i hverdagen? - Den største udfordring er netop, at den sociale kapital bliver påvirket, når vi i perioder har patienter, der er meget udadreagerende. Hvis vi påvirker den sociale kapital negativt, bliver vi dårlige til at forebygge vold. Og det bliver en ond cirkel. - Vi arbejder løbende med konflikthåndtering, både psykisk og fysisk, fx er der obligatoriske kurser for alle nyansatte. Vi får også supervision på de ’svære’ patienter, som ofte er de patienter, der er udadreagerende. Hvad håber I at få ud af at være med i laboratoriet? - Vi håber at få metoder til at se på social kapital, så arbejdsmiljøgruppen kan arbejde mere systematisk med det. Jeg synes nogle gange, vi halser lidt bagefter: ’Hov, nu er den ved at være negativ … hvad kan vi gøre ved det?’ Vi ser frem til at få introduceret en metode til at måle social kapital. Er vores sociale kapital høj eller lav? Og er den det for alle medarbejdere? Enhed for intensiv behandling og observation, Psykiatrien Region Midtjylland Enhed for intensiv behandling og observation er en akutafdeling. Afdelingen modtager patienter, som har brug for intensiv observation, og som vurderes at være til fare for sig selv eller andre. Afdelingen er normeret til 10 patienter. Der er ca. 35 medarbejdere. Kontakt: Pernille Haunsvig, afdelingssygeplejerske, tlf. 7847 4133, [email protected] Marie Lund, sygeplejerske, arbejdsmiljøkoordinator, tlf. 7847 4134, [email protected]
© Copyright 2024