SIKKERHEDSDATABLAD ScanZon BV-I - Scan

LOV OG VEDTÆGTER
FOR
SENIORKLUBBEN
Stiftet 3.september 1999
§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er: ØB's SeniorKlub.
Foreningens hjemsted er på:
A/S Østbirk Bygningsindustri
Ryvej 21
8752 Østbirk
Foreningen refererer til ledelsen på A/S Østbirk Bygningsindustri og VELTERM A/S
§2 Formål
Seniorklubbens formål er:
 at skabe en aktiv og meningsfuld hverdag for klubbens medlemmer
 at skabe mulighed for at bevare kontakten til firmagruppen samt tidligere kolleger
at medvirke til, at overgangen fra at være aktiv på arbejdsmarkedet og til pensionisttilværelsen
bliver en positiv oplevelse
§3 Medlemsdefinition
Klubbens medlemmer består af:
 tidligere medarbejdere på ØB/VM/VELUX (lokalt Østbirk/Brædstrup området), som er gået på
pension eller efterløn direkte fra ansættelse.
 medarbejdere, der er fyldt 55 år og stadig ansat på ØB/VM/VELUX kan frivilligt tilmelde sig
ØB’s SeniorKlub. Henvendelse kan ske til seniorklubbens bestyrelse.
 Ægtefælle/samlever til tidligere medlemmer kan forblive medlem så lang tid det ønskes efter
medlemmets bortgang.
 Ægtefælle/samlever kan deltage i alle seniorklubbens arrangementer - men har dog ikke
stemmeret ved foreningens generalforsamling
Medlemmer har mulighed for at søge om tilskud til f.eks. briller og tænder. Tilskuddet gives kun til
medlemmer men ikke ægtefæller /samlever
§4 Kontingent
De enkelte medlemmer betaler årligt et kontingent for medlemskab af seniorklubben. Kontingentets
størrelse fastsættes af bestyrelsen. Klubbens økonomi er herudover baseret på et fast årligt til skud
fra alle ansatte på A/S Østbirk Bygningsindustri, lokalt ansatte VELUX A/S medarbejdere og
ansatte på VELTERM A/S. Desuden betaler A/S Østbirk Bygningsindustri, VELUX A/S og
VELTERM A/S pr. år et beløb der er lig med totalen af alle ansattes tilskud. Tilskudsstørrelsen er
udelukkende besluttet af samarbejdsudvalget på A/S Østbirk Bygningsindustri, VELUX A/S lokale
SU og VELTERM A/S.
Det kan komme på tale at de enkelte medlemmer skal yde et engangsbidrag i forbindelse med
arrangementer i klubben.
§5 Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes hvert år i 1. kvartal. Indvarsling med dagsorden udsendes senest 14
dage før generalforsamlingen. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1)Valg af dirigent
2) Beretning
3) Regnskab
4) Indkomne forslag
1
5) Valg af formand
6) Valg af yderlige bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter
7) Valg af revisorer
8) Eventuelt
Eventuelle tilføjelser til dagsordenen samt indkomne forslag, skal være bestyrelsen i hænde senest
10 dage før generalforsamlingen.
§6 Regnskabsperiode
Foreningens regnskabsperiode er fra den 1. januar til den 31. december. Revideret regnskab sendes
hvert år til samarbejdsudvalg på A/S Østbirk Bygningsindustri og VELTERM A/S samt VELUX
A/S lokale SU for orientering
§7 Bestyrelse
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen og er på valg
skiftevis 2 eller 3. I lige år er der 2 på valg og i ulige år er der 3 på valg.
Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening.
Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Formand og kasserer er skiftevis på valg.
§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsens flertal, og skal indkaldes når mindst
2/3 af medlemmerne skriftligt anmoder om behandling af et bestemt emne. Når bestyrelsen
modtager et sådant forslag, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling indenfor 14 dage
§9 Vedtægter
A/S Østbirk Bygningsindustri og VELTERM A/S kan gøre indsigelser mod ændringer af
foreningens vedtægter. Ændringsforslag skal være ØB's og VM’s ledelse i hænde senest 10 dage før
førstkommende generalforsamling. Ved ændringer af foreningens vedtægter skal ¾ af de
fremmødte medlemmer på en generalforsamling stemme herfor.
Ved ophævelse af foreningen skal ¾ af de fremmødte medlemmer på en generalforsamling stemme
herfor på en generalforsamling, hvis eneste punkt er: Ophævelse af foreningen. Eventuelle midler i
foreningen skal ved ophævelse anvendes til gavn for medarbejdere på A/S Østbirk Bygningsindustri
og VELTERM A/S
Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 27. oktober 2010
27.10.2010/CG
F:\seniorklub 2010\vedtægter\reviderede vedtægter 27.10.2010
2