Skolebeskrivelse for
Østbirk Skole 2010/11
ve
ga
ud
eb
W
BØRN OG UNGE
1
ve
ga
ud
eb
W
Østbirk Skole .................................................................. 3
Samlet vurdering af skolen ............................................. 4
Rammebetingelser ......................................................... 5
Budget 2011 ............................................................... 5
Personaletal................................................................ 5
Pædagogiske processer ................................................. 6
Indsatsområder og resultater ..................................... 6
Naturfagsindsatsen................................................. 6
Videndeling ............................................................. 6
Trivsel og arbejdsmiljø ........................................... 7
Læsning i alle fag - læsepolitisk handleplan .......... 8
”Den røde tråd” ....................................................... 9
Samarbejde - SFO og undervisning ....................... 9
Samarbejde med lokale børnehaver .................... 10
Opfølgning og nye indsatsområder .......................... 10
Elevtrivsel ............................................................. 10
Faglig læsning ...................................................... 11
Inklusion ............................................................... 11
Fagudvalgene ....................................................... 11
Udfordringer .............................................................. 12
Tabeller ......................................................................... 13
Rammebetingelser ................................................... 13
Resultater ..................................................................... 16
Lærernes uddannelsesniveau .................................. 18
Midler til efteruddannelse ......................................... 22
Elevtal og SFO-andel ............................................... 24
Elevfravær ................................................................ 25
Procedure ved elevfravær .................................... 26
Kommentar:
Skolebeskrivelsen består af flere elementer:
”Samlet vurdering af skolen” er skrevet af chefen for undervisningsområdet
Side 3-12 er - bortset fra afsnittet ”Samlet vurdering af
skolen” - skrevet af skolen
Side 13-26 er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og
Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer
2
2
Østbirk Skole
Tlf.: 76 59 76 50
Fax: 76 59 76 60
Hjemmeside: www.oestbirk-skole.dk
E-mail: [email protected]
Skoleinspektør: Trine Verner Jensen
Viceskoleinspektør: Poul Højvang
Østbirk er hovedbyen og et antal mindre landsbyer sender deres børn til skolen.
W
ud
eb
Naturstien går midt gennem skolegården, og vi kan på
cykel nå ud til skønne naturområder også med relativt
små elever. Yding Skovhøj ligger i skoledistriktet mod
nord og mod vest, og vi når hurtigt Gudenåen og Vestbirk Kraftsø. Mod syd har vi et par store godser, Julianelyst og Urup, og på deres jorder ser vi store moseområder og ådale.
ve
ga
Rigtigt mange byboere har set mulighederne i området
og har fundet en byggegrund til en fornuftig pris og bygget deres ønskehus her.
Skolen er en tosporet skole fra 0.-9. årgang med ca. 40
elever pr årgang. Fra den 1. august 2008 har vi desuden
et tilbud til hele kommunen til elever med svære læsevanskeligheder, Fine Reader. SFO har p.t. 126 børn. 90
og 100 børn. I SFO2 er der 25 tilmeldte børn.
3
3
Samlet vurdering af skolen
Østbirk Skole arbejder med udvikling af de centralt besluttede indsatsområder og de områder, som tidligere
års evaluering har vist, at der er behov for at udvikle
yderligere.
Lærerne arbejder mere og mere selvstyrende i skolens
tre fløje, der har hver sin teamkoordinator. Hver fløj har
sin særlige udfordring. I indskolingen er der stadig en
del elever, der skal lære at gå i skole. Herudover arbejdes der med holddannelse og faglige bånd, ligesom
undervisning i det fri har høj prioritet.
W
ud
eb
På mellemtrinnet skal elevernes lærelyst udnyttes i faglige bånd og stimulerende læringsmiljøer, mens der i
udskolingen gerne må holddeles og være mere elevindflydelse, men også gerne højere ambitioner fra eleverne
vedrørende deres skolegang.
ga
Østbirk Skoles resultater ved folkeskolens afgangsprøve
ligger et pænt stykke over gennemsnittet for såvel Horsens Kommune som for hele landet. I fysik/kemi ligger
resultaterne fortsat lavere end for de øvrige fag.
ve
Lærernes uddannelsesbaggrund i forhold til de opgaver,
de skal løse, lever på de fleste områder op til kommunens måltal, men skolen har fortsat en udfordring i forhold til natur/teknik.
Sprogvurderingen i børnehaveklassen antyder, at der
via et samarbejde med børnehaven kan skabes et bedre
udgangspunkt for en sund læseudvikling. Læseresultaterne ligger ca. på landsgennemsnittet.
Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er på
67,4 %, hvilket er en stigning i forhold til 2010, hvor frekvensen var 63 % og dermed lå 10 % over det kommunale gennemsnit. Af de resterende fortsætter 28,9 %
deres skolegang i 10. klasse.
4
4
Elevfravær på skolen er på 9,7 i gennemsnit, hvilket er
under kommunens gennemsnit. Fraværet skyldes hovedsageligt sygdom.
SFO´ens dækningsgrad ligger meget højt. Den ser ud til
at være meget stabil, og SFO har godt fat i eleverne.
Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, møder med
skolen og skolens selvevaluering.
eb
W
Rammebetingelser
Budget 2011
21.925.825
3.897.122
Personaletal
ga
ud
Løn:
Drift:
ve
Ledelse
4
Administrativt personale
1
Tekniske servicemedarbejdere 2
Lærere
36
Pædagoger
9
Pædagogmedhjælpere
2
5
5
Pædagogiske processer
Indsatsområder og resultater
Naturfagsindsatsen
Hele skolen har haft naturfagsuge i uge 39, hvor mange
naturfaglige emner har været behandlet.
eb
W
Et forholdsvist nyt natur/teknik-lokale med mulighed for
laboratoriearbejde benyttes flittigt i den daglige undervisning, ligesom klasser ofte på baggrund af teori og
hypoteser er på feltarbejde for at undersøge og eventuelt opstille nye hypoteser om sammenhænge.
ga
ud
Vi har haft en medarbejder med i det kommunale udviklingsarbejde, og de vigtigste resultater er blevet formidlet
videre på et møde i pædagogisk råd. Nu er det målet, at
de forskellige muligheder udnyttes i de kommende skoleår.
ve
Resultatet af naturfagsindsatsen afspejles blandt andet
i, at naturfagsprojekter oftere indgår i den daglige undervisning – eller i flere emneuger. Vi har ikke målt specifikke resultater – ej heller på, om faget er blevet en del
af dannelsesfagene.
Vi har ikke iværksat øvrige tiltag på området i næste
skoleår.
Videndeling
Vejleder og funktionslærere har deltaget i kommunale
netværk, så videndeling har kunnet finde sted. Udvikling
på skolerne er blevet kendt af alle, ligesom kommunale
initiativer på denne måde er blevet implementeret på
skolerne.
6
6
Vi har her deltaget i netværk vedrørende læsevejledning, it, it-støtteprojektet, matematik og idræt. Resultatet
af disse netværk er vanskeligt at måle, da de skal holdes op imod, hvad der ellers var sket. Af evalueringen
fremgår det klart, at det er en styrke for vejlederne på
skolerne, at de er i netværk. Både fordi de kan udvikle
sammen, men også fordi der kan være vanskeligheder
forbundet med vejlederopgaverne, og her et det rart at
være i forum med ligesindede.
W
Det er vigtigt vejlederne har tydelig ledelsesopbakning
på egen skole, og det er her oplagt at benytte pædagogisk råd til, at lederen kan legalisere vejledningsarbejdet.
ud
eb
Det er en ny kultur på skoleområdet, at andre blander
sig i ens undervisning, men denne kulturforandring går
hurtig, da medarbejderne også oplever behov for vejledning, da læreropgaven opleves som stadig mere kompleks.
ga
Vi har også praktiseret videndeling i eget hus, da forskellige lærere har tilbudt workshops i det forløbne år.
ve
Næste år er en bibliotekar, en it-vejleder og en læsevejleder sammen på et 5-dageskursus med fokus på vejledning. Derudover har en anden medarbejder fået bevilget et større kursus, så hun tager den pædagogiske
vejlederuddannelse indenfor it.
Trivsel og arbejdsmiljø
Vi arbejder stadig efter den handleplan, der blev udfærdiget efter sidste APV.
Udover dette har vi har flere initiativer. Selvom den relativt høje fraværsprocent hovedsagelig skyldes langtidssygdom hos få, har vi ekstra fokus på medarbejdernes
trivsel. På en skole med 4 lærerværelser kan det store
fællesskab gå tabt, og vi har derfor styrket dette ved
7
7
forskellige initiativer såsom fælles formiddagspause hver
fredag og fælles sommerfest med deltagelse af næsten
alle.
Muligheden for at afvikle 6. ferieuge som hele fridage er
også et personalegode, vi fortsætter med.
Lærere er ofte i krydspres forvaltning/ledelse, forældre,
kolleger og elever, og når opgaven er vanskelig, er det
vigtig, at ledelsen klart signalerer støtte og vilje til at
hjælpe, så opgaven er overkommelig.
eb
W
Vi har ikke målt på resultatet via spørgeskemaer, men
feltundersøgelser tyder på øget trivsel blandt medarbejderne.
Målet er en klart lavere fraværsprocent i det kommende
skoleår.
ud
Læsning i alle fag - læsepolitisk handleplan
ve
ga
Projektet ”It-støtte i almenundervisningen” har haft stort
fokus i det forløbne år. Projektet blev startet på et fællesmøde i oktober. Der var en klar handle- og tidsplan,
og med få justeringer er denne blevet fulgt. Alle elever
fra 3.-9. kl. er blevet testet, og hvor der har været behov,
har eleverne fået adgang til scannet materiale.
To lærere har været drivkræfter, indpiskere, afholdere af
workshops m.m. Den ene har endvidere deltaget i udviklingen på kommunalt plan. I alle relevante klasser har
nogle få elever fået et specielt kursus, så de har været
superbrugere og de har således kunnet hjælpe, da det
skulle introduceres for deres kammerater.
Vi har endvidere købt flere bærbare computere, så vi nu
har en ratio på 3,4, hvilket vil sige 1 computer pr. 3, 4
elever. Resultatet er, at det er blevet helt naturligt for
vore elever at benytte programmet CD-ord.
8
8
Effektmålingen fra SFI (Nationalforskningscenter for
velfærd) blev lavet så tidligt, at vi ikke har hørt om nogen
synlig effekt, men i det daglige opleves der klart at være
et nyttigt hjælpemiddel.
Næste år er det vigtigt, at alle fag kommer med, og alle
lærere i planlægningen har de elever med, der skal arbejde med scannet materiale.
”Den røde tråd”
eb
W
I forhold til sidste skoleår er der sket en del ændringer
ud fra det daværende erfaringsgrundlag. Der er således
en strammere struktur opdelt i noget, der ligner lektioner, og sammensætningen af børn er mindre flydende.
Der trænes mere med en accept af fællesskabets nødvendigheder end tidligere.
ud
Antallet af børn er samtidig øget væsentligt: fra 2 spor til
3 spor!
ga
ve
Indhold og struktur
Hver ugedag har fastlagte emner såsom træning af finog grovmotorik, sprogforståelse, orienteringsevne - geografisk og socialt, fællesskabet, natur og miljø samt nysgerrighed i al almindelighed.
Der er trænet ud fra fastlagte afsæt samt benyttet de
omkringliggende muligheder og de nærværende lokalemuligheder.
Samarbejde - SFO og undervisning
Der har været et gnidningsløst samarbejde med skolen.
Vi har byttet børn i 4 sammenhængende timer, og da
der fremover er 3 spor, har der været 2 pædagoger med
i skolen. I SFO’en har vi videreført arbejdet i børnehaveklasserne, og børnehaveklasselærerne har fået en klar
opfattelse af de børn, de skal have til næste skoleår.
9
9
Udvekslingen har fungeret fremragende, men der er
næppe tvivl om, at et længere tidsforløb vil kunne gavne
denne del af ”den røde tråd”.
Skolens bibliotek er blevet benyttet. Den kommende
klassedeling er foretaget af de pædagoger, der har børnene i ”den røde tråd”.
Samarbejde med lokale børnehaver
eb
W
Der har været et højt informationsniveau inden starten,
og de pædagoger, der er fulgt med i SFO’en, har været
aktive og godt klædt på til opgaven. Det skal siges, at
SFO’en har bestemt indhold og struktur, og at denne
ikke har været til diskussion.
ga
Elevtrivsel
ud
Opfølgning og nye indsatsområder
ve
Som en udløber af vores indsats vedrørende udskolingsmiljøet, gennemførte vi foråret 2011 en trivselsundersøgelse for 3.-9. årgang. Det var også ment som en
afprøvning af, om vi syntes Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) test var brugbar.
Vores konklusion var, at det er et glimrende testsystem.
Testresultaterne viste, at vi på en del områder lå under
landsgennemsnittet med hensyn til elevtrivsel. Det er
derfor et klart mål, at testresultatet næste år gerne skal
afspejle, at eleverne trives godt på Østbirk skole. Handleplaner for øget elevtrivsel skal være skrevet ind i årsplanerne for alle årgange, og eleverne skal involveres i
processen.
Vi vil fremover hvert år gennemføre en elevtrivselsundersøgelse.
10
10
Faglig læsning
Vi har haft faglig læsning på dagsordenen på fløjmøder i
indskoling og på mellemtrinnet – både ved indlæg fra
den kommunale læsevejleder samt vores egen læsevejleder på skolen.
Vi vurderer stadigvæk, at dette emne er vigtigt. Faglærere skal have opmærksomhed på, om eleverne magter
den skriftlige fagsprog, der er i de forskellige fag.
eb
W
Det er derfor et mindre udviklingsprojekt på hele skolen
med start på pædagogisk dag, hvor vi har et minikursus
i emnet. Herefter er der en arbejdsfase indtil starten af
december, hvor kursets anden del samler op på forløbet.
Inklusion
ga
ud
Vi arbejder fortløbende på at finde de bedste strukturer,
der kan understøtte inklusionen. På pædagogisk dag i
august arbejder vi med de reflekterende lærersamtaler,
så vi internt kan være undersøgende på at finde frem til
det, der virker for de enkelte elever.
ve
AKT-timerne (adfærd, kontakt, trivsel) skal så vidt muligt
tilrettelægges fleksibelt. I indskolingen vil der i alle lektioner være en AKT-pædagog til stede som en ekstra
mulighed. AKT-lærerne kan derved arbejde mere forebyggende. Projektet er beskrevet og evalueres løbende.
Fagudvalgene
For at understøtte et øget fokus på faglighed vil vi næste
år have fagudvalgsmøder igen. Dette har for de fleste
fags vedkommende ligget stille i nogle år. Målet er at
sikre sammenhæng og overgange samt faglig erfaringsudveksling. Projektet beskrives og præsenteres i starten
af skoleåret og evalueres i maj 2012.
11
11
Vi har i foråret 2011 opdateret vores it-læseplan, og det
er et mål, at den skal være et nyttigt arbejdsredskab på
alle årgange. Indfrielsen af de forskellige mål i it-planen
skal fremgå af årsplanen på alle årgange. Det er en
fælles opgave for alle lærerne.
Udfordringer
eb
W
Østbirk Skole er i størstedelen af skoleåret 2010/2011
blevet ledet af konstitueret skoleleder samt 2 konstituerede afdelingsledere. Fra august 2011 er en ny skoleleder tiltrådt, og dette vil formentlig føre til nytænkning på
nogle områder.
ga
ud
Næste skoleår er der en del færre medarbejdere på
skolen. Specialklasserne er overflyttet til Bankagerskolen, og klassesammenlægningen af vores to klasser på
7. årgang til kun en 8. klasse medfører, at der bliver
færre medarbejdere til at løse de fælles opgaver. Vi har
f.eks. 7 lærere ude som gårdvagter i hver pause, og
denne opgave skal løses af færre fremover.
ve
Sammenlægningen af de to klasser er en udfordring i
sig selv. Eleverne er en uhomogen gruppe, som har haft
modstand mod sammenlægningen. Vi er klar med forskellige tiltag for at sikre et godt læringsmiljø i klassen,
hvis det bliver nødvendigt.
Det er andet år med den ny læreraftale, og det betyder,
at medarbejderne nu er ved at have vænnet sig til en
anderledes måde at planlægge på, så de øgede muligheder for fleksibel tilrettelæggelse udnyttes. Vi har oplevet aftalen som en klar forbedring.
12
12
Tabeller
Rammebetingelser
Tabel 4.3
Elevtal og skoleoplysninger
Østbirk Skole
Skoleår
Antal elever Antal klasser
Klassetrin
Særlige opg.
388
20
2010/2011
415
20
0.-9. klasse
2 specialkl.
(0.-7. klasse)
20
0.-9. klasse
2 specialkl.
(0.-7. klasse)
W
HK gnsnt.
2009/2010
422
400
18
0.-9. klasse
3 specialkl.
(0.-7. klasse)
2007/2008
399
20
0.-9. klasse
4 specialkl.
(0.-7. klasse)
ud
eb
2008/2009
Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt
indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011.
*Elevtal
pr. klasse
Elevtal
pr. lærer
Fravær i dage
pr. elev
ve
Skoleår
ga
Tabel 4.12
Elevoplysninger
Østbirk Skole
HK gnsnt.
20,2
11,4
2010/2011
20,1
11,8
11,7
2009/2010
20,5
11,4
10,7
2008/2009
23,4
12,4
8,1
2007/2008
19,4
11,6
8,6
10,1
Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C.
*Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er
således ekskl. Elever i specialklasser m.v.
Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal
elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede
ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i
specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i
specialklasser ikke.
13
13
Tabel 4.13
Læreroplysninger
Østbirk Skole
Skoleår
HK gnsnt.
Lærernes undervisningstid
Procent/år
Timer/år
Lektioner/uge
34,4%
656
21,9
2010/2011
35,8%
688
22,9
2009/2010
37,9%
729
24,3
2008/2009
32,3%
622
20,7
2007/2008
34,3%
661
22,0
ve
ga
ud
eb
W
Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og 2011.
Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på
1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser,
idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også
indgår i opgørelsen.
Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet
ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5.
september 2009. Således er den samlede undervisningstid divideret med
antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er
opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1.
Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5.
Ferie.
14
14
Tabel 4.14
Oplysninger om IT og undervisningsmidler
Østbirk Skole
Skoleår
Antal elever pr. RegnskabsRegnskabsnyere (under 5
udgifter pr.
udgifter pr.
år) pc med
elev til
elev til
internetopundervisnings- undervisningskobling
midler med IT midler uden IT
3,0
2010/2011
3,0
595
940
2009/2010
4,0
1.440
1.096
2008/2009
14,3
1.737
1.506
2007/2008
12,7
1.824
1.649
2.157
eb
W
HK gnsnt.
1.702
Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens
Kommune 2011.
Gennemsnitlig
elevudgift i kr.
(inkl. Specialklasser)
Nettoudgifter
*Budget til
Budget til
specialklasser,
modtagelsesenkeltintegr.
klasser og hold
og hold i kr.
ve
Skoleår
ga
ud
Tabel 4.15
Økonomioplysninger
Østbirk Skole
HK gnsnt.
83.114
-
-
-
2010/2011
52.770
21.899.572
1.706.982
0
2009/2010
52.004
21.945.518
1.646.664
0
2008/2009
52.860
21.143.955
1.158.823
0
2007/2008
49.176
19.621.328
1.052.163
0
Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme.
Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens
R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede
og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er
beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter.
*Justeret beregning i forhold til 2008/2009.
specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er
medregnet.
15
15
Resultater
Tabel 6.1a
Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene 2008-2011
Østbirk Skole
Skoleår
Afgangsprøve
HK gnsnt.
2009
2010
2011
2011
Dansk, læsning
5,3
5,8
6,5
5,5
Dansk, retstavning
5,7
8,1
6,7
6,0
Dansk, skriftlig
5,0
6,5
6,2
6,1
6,6
6,4
5,4
W
Dansk, orden
6,4
7,7
7,3
7,2
Matematik, færdighedsregning
7,3
8,3
7,0
6,3
Matematik, problemregning
6,8
8,4
5,9
5,7
Engelsk, mundtlig
5,7
6,6
6,5
6,9
Engelsk, skriftlig *
Fysik/kemi
6,9
6,6
Geografi, skriftlig *
Kristendomskundskab *
4,8
5,4
9,4
6,4
7,2
8,9
10,0
8,2
7,4
7,5
6,9
ve
Obligatorisk projektopgave
4,9
7,4
ga
Biologi, skriftlig
ud
eb
Dansk, mundtlig
8,7
7,4
Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk
16
16
Tabel 6.2
Overgangsfrekvenser
Østbirk Skole
Skoleår
Overgang til
2010
2011
45%
63%
65%
10. klasse tilbud
54%
33%
30%
Andet
1%
3%
5%
HK gnsnt., ungdomsuddannelse 0%
0%
59%
HK gnsnt., 10. klasse tilbud
0%
0%
37%
HK gnsnt., andet
0%
0%
4%
W
2009
Ungdomsuddannelse
eb
Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl.
Horsens/Hedensted
Antal
Gennemførte timer
planlagte
som planlagt
timer
Planlagte timer
gennemført ved
ekstern vikar
Aflyste timer
Timer
Timer
%
Timer
%
Timer
%
HK gnsnt.
0
0
97%
0
3%
0
1%
2010/2011
16.020
15.361
96%
629
4%
30
0%
2009/2010
16.050
15.483
96%
546
3%
21
0%
2008/2009
15.105
14.524
96%
ve
ga
Skoleår
ud
Tabel 8.1
Gennemførelse af planlagte timer
Østbirk Skole
525
3%
56
0%
2007/2008
8.069
7.772
96%
249
3%
48
1%
Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for 1.-10.
klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som
planlagt.
*Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1
pct. af timerne.
17
17
Lærernes uddannelsesniveau
Tabel 8.2
Lærernes uddannelsesniveau, dansk
Østbirk Skole
Undervisning varetaget af lærere med
Antal klasser Liniefagsudd.
Lignende
Andre
i faget
kompetencer kompetencer
Skoleår
HK gnsnt.
76%
23%
1%
17
94%
0%
6%
2009/2010
18
100%
0%
0%
2008/2009
17
100%
0%
0%
2007/2008
20
90%
10%
0%
W
2010/2011
eb
Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
ud
Tabel 8.3
Lærernes uddannelsesniveau, matematik
Østbirk Skole
Undervisning varetaget af lærere med
Antal klasser Liniefagsudd.
Lignende
Andre
i faget
kompetencer kompetencer
HK gnsnt.
ve
ga
Skoleår
64%
32%
4%
17%
11%
22%
17%
88%
0%
12%
90%
10%
0%
2010/2011
18
72%
2009/2010
18
61%
2008/2009
17
2007/2008
20
Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
18
18
Tabel 8.4
Lærernes uddannelsesniveau, engelsk
Østbirk Skole
Skoleår
Undervisning varetaget af lærere med
Antal klasser Liniefagsudd.
Lignende
Andre
i faget
kompetencer kompetencer
87%
11%
2%
2010/2011
HK gnsnt.
14
86%
0%
14%
2009/2010
14
86%
0%
14%
2008/2009
13
100%
0%
0%
2007/2008
14
100%
0%
0%
W
Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
eb
Tabel 8.5
Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik
Østbirk Skole
Undervisning varetaget af lærere med
Antal klasser Liniefagsudd.
Lignende
Andre
i faget
kompetencer kompetencer
ud
Skoleår
40%
50%
10%
50%
0%
50%
58%
17%
25%
12
2009/2010
12
2008/2009
12
67%
2007/2008
12
83%
ve
ga
HK gnsnt.
2010/2011
33%
0%
17%
0%
Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
19
19
Tabel 8.6
Lærernes uddannelsesniveau, geografi
Østbirk Skole
Undervisning varetaget af lærere med
Antal klasser Liniefagsudd.
Lignende
Andre
i faget
kompetencer kompetencer
Skoleår
HK gnsnt.
66%
33%
1%
2010/2011
5
100%
0%
0%
2009/2010
6
83%
0%
17%
2008/2009
5
60%
0%
40%
2007/2008
6
67%
W
Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
eb
Tabel 8.7
Lærernes uddannelsesniveau, biologi
Østbirk Skole
HK gnsnt.
6
6
2008/2009
5
2007/2008
6
18%
3%
67%
0%
33%
67%
0%
33%
100%
0%
0%
100%
ve
2009/2010
80%
ga
2010/2011
Undervisning varetaget af lærere med
Antal klasser Liniefagsudd.
Lignende
Andre
i faget
kompetencer kompetencer
ud
Skoleår
0%
0%
Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
20
20
Tabel 8.8
Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi
Østbirk Skole
Skoleår
Undervisning varetaget af lærere med
Antal klasser Liniefagsudd.
Lignende
Andre
i faget
kompetencer kompetencer
HK gnsnt.
83%
17%
0%
100%
0%
0%
2010/2011
6
2009/2010
6
67%
0%
33%
2008/2009
5
100%
0%
0%
2007/2008
6
100%
0%
0%
W
Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
eb
Tabel 8.9
Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik
Østbirk Skole
Antal lærere
/klasser
Uddannelsesniveau
ud
Skoleår
HK gnsnt.
Liniefag el.
lignende
Andre
kompetencer
78%
22%
ga
3
33%
67%
2009/2010
3
33%
67%
2008/2009
2
0%
100%
2007/2008
2
100%
ve
2010/2011
0%
Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-aug. 2011.
Beregningsmetode varierer fra år til år. Se bemærk. i tekst.
21
21
Midler til efteruddannelse
Tabel 8.11
Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk
Østbirk Skole
Skoleår
Kursustimer
Årsværk
Pct. af fuldtidsstillinger
HK gnsnt. 2011
0,47%
570,0
0,34
2010
666,2
0,34
1,24%
2009
257,3
0,15
0,54%
2008
130,0
0,08
0,21%
W
2011
eb
Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011
Kursustimer
Årsværk
Pct. af fuldtidsstillinger
HK gnsnt. 2011
0,16%
ve
ga
Skoleår
ud
Tabel 8.12
Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag
Østbirk Skole
2011
125,0
0,07
2010
87,5
0,04
0,16%
2009
177,0
0,07
0,24%
2008
100,0
0,06
0,17%
Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011
22
22
Tabel 8.13
Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik
Østbirk Skole
Skoleår
Kursustimer
Årsværk
Pct. af fuldtidsstillinger
HK gnsnt. 2011
0,48%
2011
146,5
0,09
2010
328,8
0,17
0,61%
2009
93,3
0,06
0,19%
2008
172,0
0,10
0,28%
W
Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011
Skoleår
Kursustimer
Årsværk
Pct. af fuldtidsstillinger
0,63%
2011
120,0
2010
286,0
ga
HK gnsnt. 2011
ud
eb
Tabel 8.14
Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder
Østbirk Skole
2009
348,2
0,21
0,73%
2008
689,0
0,41
1,14%
0,07
0,14
0,53%
ve
Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011
23
23
Elevtal og SFO-andel
Tabel 8.16
SFO-andelen i skoleåret 2010/2011
Østbirk Skole
Skoleår
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
%
HK gnsnt.
2011
0
83%
0
73%
0
62%
0
43%
2011
47
100%
33
92%
30
75%
10
27%
2010
42
95%
33
77%
18
49%
9
24%
W
2009
43
100%
33
83%
24
65%
15
45%
2008
31
72%
25
63%
17
57%
17
34%
ud
eb
Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
Skoleår
4. klasse
ga
Tabel 8.17
SFO2-andelen i skoleåret 2010-2011
Østbirk Skole
5. klasse
%
Antal
%
-
29%
-
17%
2011
6
16%
1
3%
Antal
%
7. klasse
Antal
ve
Antal
HK gnsnt.
2011
6. klasse
%
-
13%
-
1%
8
19%
0
-
2010
2009
2008
Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
2011
24
24
Elevfravær
Tabel 9.1
Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper
Østbirk Skole
Skoleår
Alle
fraværstyper
Elevtal
Ekstraordinær
frihed
Ulovligt fravær
Elever
Dage
Elever
Dage
Elever
Sygdom
Dage
Dage
pr. elev
HK 2011
-
-
-
-
-
-
-
-
2011
406
10,1
2874
362
1090
280
138
25
W
2010
2009
eb
2008
Datagrundlag: KMD Elev
ud
Skoleår
Alle
fraværstyper
Sygdom
Dage
Dage
pr. elev
Elever
HK 2011
-
-
-
-
2011
393
9,7
2675
348
2010
2009
2008
Datagrundlag: KMD Elev
25
25
Ekstraordinær
frihed
Ulovligt fravær
Dage
Elever
Dage
Elever
-
-
-
-
1051
268
72
22
ve
Elevtal
ga
Tabel 9.2
Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper
Østbirk Skole
Tabel 9.3
Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper
Østbirk Skole
Skoleår
Alle
fraværstyper
Elevtal
Ekstraordinær
frihed
Ulovligt fravær
Elever
Dage
Elever
Dage
Elever
Sygdom
Dage
Dage
pr. elev
HK 2011
-
-
-
-
-
-
-
-
2011
13
21,5
183
13
34
11
63
2
2010
2009
W
2008
Datagrundlag: KMD Elev
eb
ud
Procedure ved elevfravær
ga
Vi har ikke et foruroligende stort elevfravær, men især
antallet af dage, hvor elever fritages for undervisning på
grund af ferie udenfor skolernes ferie, vil vi gerne reducere.
ve
Vi har derfor strammet op på proceduren vedrørende
dette, så en fritagelse gives i et brev fra ledelsen, hvor
undervisningspligten og forældrene ansvar i forbindelse
med fritagelsen påpeges.
I forhold til det almindelige fravær rettes henvendelse fra
læreren, hvis der er et for stort punktvis fravær. Hjælper
dette ikke, indkalder ledelsen til en samtale.
26
26
ve
ga
ud
eb
W
27
ve
ga
ud
eb
W
Horsens Kommune
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Telefon: 76 29 29 29
www.horsenskommune.dk
BØRN OG UNGE