E C A F R E INT Pa ss i on fo r th e fu tu re I Nr. 21 I dECEmbER 2013 20 20 NNIT mEdARbEJdERbLAd ... og få nyt om: Rocksanger med it-færdigheder | Jess til NNIT | Boffins med passion for nye ideer Leder Bag de fine ord I august 2013 erstattede 2020-strategien de oprindelige 2014-mål, som blev nået i 2012. Forvirret? Ja, man skal holde årstallene lige i munden for at følge med her. Men egentlig er baggrunden ganske positiv. Vores oprindelige 2014-strategi med tilhørende mål blevet stort set nået to år før tid. Vi nåede en omsætning på over 2 milliarder kroner godt fordelt mellem Novo Nordisk og andre kunder. Vi fik styrket vores position på det danske marked og på den internationale life sciences-scene. Vi overgik vores mål om en høj medarbejdertilfredshed med et resultat på 4,2. Eneste sten i skoen er, at vores kundetilfredshed endnu ikke har nået samme høje niveau. Derfor er det nødvendigt med en ny tidshorisont og nye mål, som matcher vores position i fremtidens marked. Ikke en fundamental forandring, mere en justering af vores oprindelige kurs, som indtil videre har bragt NNIT på rette vej. Og derfor har vi lanceret en ny strategi under betegnelsen ’NNIT 2020 – Passion for the future’. Som du sikkert har bemærket på FaceIT, møder, i kantinen og mange andre steder, er strategien pakket ind i en ny grafisk identitet med en masse fine ord. Men hvad ligger der bag, og hvordan hænger de sammen med vores hverdag? Interface har kradset i overfladen. Hvad kan du ellers læse i dette nummer? Læs bl.a. om Oliver, der er it-konsulent om dagen og hardrock-sanger om aftenen. Læs om Ada og Jesper, som arbejder på tværs af kulturelle grænser. Og læs hvad der fik Jess til at sige ’yes’ til jobbet som Senior Vice President. Du er som altid meget velkommen til at sætte dit præg på Interface. Skriv til NNIT-Communications, ring på 3079 8210 eller kig forbi OEA.D3.P14. God læselyst, Lars Blume Schackinger (LASC) Redaktør Lars Blume Schackinger (LASC) Design og produktion vahle+nikolaisen Redaktion Kirsten Textor (TEXT) Anne Pia Bjerg Overbeck (APB) Svend Ravn (SVRV) Robert Neimanas (RBNM) Natasha Guman (NGUM) Foto Jakob Boserup m.fl. Oplag og udgave 2.300 I Nr. 21 I December 2013 INTERFACE I Nr. 21 I december 2013 Papir Munken Polar 240 I 170 gram Adresse NNIT A/S Østmarken 3 2860 Søborg Tlf.: 4442 4242 www.nnit.com [email protected] Næste udgave Maj 2014 E C A F R E T IN TEMA NNIT 2020 HR's aftryk i NNIT Hvad laver de i HR? 14 Jess til NNIT Ny SVP taler ud 18 Rock it Oliver er rocksanger med it-færdigheder 20 Boffins i BAT Passion for nye ideer 22 Tæt på afdelingen En mur er aldrig en forhindring 24 Internationale relationer Ada og Jesper arbejder på tværs af kulturer 26 4 The bridge to 2020 NNIT 2020 i tal og billeder 6 One NNIT Følelse, vision eller illusion? 8 Team Talk Maria og Lasse giver input til strategien 10 Kunder del af 2020 Missionen set fra kunderne 12 Karstens klumme Rigtige varer på hylden i 2020 SIDE 2 I 3 TTEMA The bridge to 2020 VISION: By 2020, our quality and value adding IT services will make us: Denmark’s no. 1 IT outsourcing partner A leading international IT partner dedicated to life sciences Continuous stability in security and operation INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013 Continuous strong and engaged ownership MISSION: We are passionate people building winning teams with our customers Handling growth and scalability VALUES: Open and honest Conscience driven Value adding Standardisation and specialisation of services 2020 OBJECTIVES CUSTOMERS EMPLOYEES NNIT WAY – our foundation Globalisation Strategic prerequisites – our bridge piers SIdE 4 I 5 TTEMA One NNIT følelse, vision eller illusion? 5 r embe s rem Alway 4 m stagra ing In Install 2 a photo for ram is ble Instag app availa id sharing S and Andro to it both iO . We’ll use es ples of devic re exam IT means captu One NN what to us . in ram d Instag Store or p You fin ple Ap Marketid the Ap Andro also enter on the can ur . You into yo l place low instal ks be the lin browser to e mobil ram . Instag : ission Your m T e N NI es On ? o d t a u yo Wh ke to look li at But wh ding. derstan ? g is un IT look like Seein us One NN show does otos to use ph like to you. : on ssi ks Your mi e NNIT loo On us: what ce show tan n for ins NNIT You ca nning team s to you in wi an · Your on me ationally mer t passi rk intern isfied custo · Wha we wo sat · How we have a er n togeth y everyday · Whe work alit we qu ate · How you cre · How e NNIT. ur On us yo Show sharing a photo ls for too ram is of the but Instag aign, d one app an spirit camp artphone e ed a sm . You may our On n’t ne es you do your imag ectly to dir to share ur photos e will sh d yo send om an uploaded. nnit.c t text@ re they ge su make .indd 04_mle guide_v tagram_ nnit_ins hashtag lude the your ays inc you share lp it. Alw to tag find and he n mber Reme it so we ca s with photo #onenn share st be To c. s. bli file mu photo g is le is pu your pro This settin ur profi th NNIT, lt. defau d wi sure yo Make lleagues an blic by change it. pu files are u need to your co rth All pro if yo s are wo tive public. it Profile mo ur photo Ed under g! If yo nk about the . ein rth se So thi ur photo otos wo will look. int with yo po Post ph at, people have a g of the ge lookin ke sure you advanta yees and ma s. Take low emplo iption descr give your fel witty d Write feature an out. ab caption ng to talk thi some d link: M wnloa iOS do it.ly/e7Do7 /b http:/ k: load lin L id down Andro it.ly/HSkGC /b http:/ 04/09/13 iPad min is at sta ke. Joi n the cam pai 12.01 . gn now 3 INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013 04/09/13 info For at få sat skub i projektet og få skabt den ønskede involvering, satte vi to iPad Mini på spil og trak lod om dem blandt alle, der havde bidraget med henholdsvis ord eller billeder. Ming Ye (MYE) fra NNIT Kina blev trukket ud blandt alle, der har bidraget med billeder på Instagram. Dan Mariano Quintero (DMQ) fra NNIT Filippinerne blev trukket ud blandt alle de mange post-its. I løbet af de fem uger kampagnen varede, kunne vi på FaceIT stemme på et af tre One NNIT-billeder. One NNIT så dagens lys i det gamle ’Novo Nordisk IT’ – ingen ved vist helt præcis hvornår. Det blev født i en organisation med tendens til silotankegang og kassetænkning og introduceret som et tankesæt, der skulle hjælpe med at få styrket forretningen på tværs. One NNIT blev en del af organisationens ordforråd og er siden af mange blevet brugt for at udtrykke alt det gode ved NNIT’s kultur – når tingene fungerer og samarbejdet kører. Men hvad er One NNIT i virkeligheden – en følelse, en vision eller en illusion? Men hvad lægger vi som medarbejdere i One NNIT? One NNIT er på plakaten, fordi mange under den NNIT Way-facilitering, der fandt sted i 2012, gav udtryk for, at vi synes One NNIT er en vigtig og positiv del af vores virksomheds kultur. Samtidig med at vi ikke helt ved, hvad der egentlig ligger i begrebet. Derfor er vi alle blevet spurgt, hvad One NNIT betyder for den enkelte. Det har både været muligt at svare med ord på vægge opstillet til formålet i hele organisationen eller med billeder tagget #onennit og delt på det sociale medie Instagram. Alt det input, der er kommet via post-its og billeder er lige nu ved at blive bearbejdet. Næste skridt er at tage det videre til vores ledelse og – hvis det viser sig, at det rent faktisk lykkes at skabe en egentlig One NNIT-definition – indarbejdet i NNIT Way. Sig din mening Det vigtigste formål med projektet har været at skabe involvering og refleksion. Men også at etablere en anderledes måde at kommunikere på, end vi har prøvet før i NNIT. Og hvor alle har haft mulighed for at give sit besyv med. Der er både kommet positive og negative kommentarer, så vi har fået skabt et nuanceret billede af, hvordan kulturen i NNIT har det for øjeblikket. På nogen post-it’s står One NNIT beskrevet som en stærk teamfølelse, passion for it, NNIT’s værdier levet i praksis eller et særligt fokus på kvalitet. Men andre stiller spørgsmålstegn ved, om One NNIT overhovedet giver mening. Er det realistisk? Eller måske i virkeligheden bare en illusion, som vi skal lade være med at stræbe efter? Svaret er ikke entydigt, hvilket tyder på, at der ikke nødvendigvis kommer en egentlig definition ud i sidste ende, men måske snarere en mere rummelig beskrivelse. Men altså… mere om det på vores 2014 kick-offs i januar. Vores kultur i billeder Det har været interessant at se billederne give os større og større indblik i, hvordan der er på andre NNIT-lokaliteter, end den man måske lige selv befinder sig på. Det har været sjovt at se forskellene, men også de ting, der binder os sammen – fx vores kunder eller vores værdier, som de bliver udtrykt i vores forskellige lokale kulturer. Billederne har været meget virkningsfulde i forhold til at lære hinanden bedre at kende på tværs af organisation og landegrænser, så vi holder linjen åben og opfordrer alle til fortsat at dele deres #onennit-billeder på Instagram. Sådan får vi sat billeder og form på vores kultur, som jo ellers ikke sådan lige er til at indfange. SIDE 6 I 7 Tekst: Anne Pia Bjerg Overbeck (APB) Efterårets One NNIT-projekt handlede om at få afklaret netop det. Om at få sat ord på begrebet, der ofte bliver nævnt som et vigtigt redskab i bestræbelserne på at nå vores ambitiøse mål i vores NNIT 2020-strategi. TTEMA J rden kalder 2020-strategien NNIT’s 2020-strategi kan nemt blive et fjernt og uvedkommende element i en hæsblæsende dagligdag. Hvis forretningsstrategien skal give mening, skal den være relevant og jordnær. Læs om det lykkedes på en TeamTalk i AO CAD, hvor Application Manager Maria Ihle Sørensen (MZIS) og Senior Software Developer Lasse Normann Jakobsen (LNJA) deltog. En fuld indbakke ”Når indbakken er fuld, kan det godt blive lidt fjernt at tænke på NNIT’s overordnede strategi,” lyder det ærligt fra Lasse, som samtidig rammer hovedet på sømmet i forhold til den udfordring, mange strategiprocesser støder ind i: hvordan gøres virksomhedens forretningsstrategi relevant for den enkelte medarbejder og dennes arbejdsopgaver? I NNIT har vi valgt, at alle teams skal gennemføre en Team Talk-øvelse om den ny 2020-strategi, hvor hovedopgaven er at skabe en konkret sammenhæng mellem strategien og teamets funktion og arbejdsopgaver samt at komme med input til fremtidige businessplaner. Interface har spurgt Maria og Lasse om deres udbytte af den Team Talk, de har deltaget i. Tekst: Robert Neimanas (RBNM) Hvad gør jeg selv ”Jeg har kun været i NNIT siden juni og blev overrasket over, hvor meget energi alle lagde i vores Team Talk. Vi havde en super god dialog, hvor vi kom hele vejen rundt om afdelingen og fik sat spotlight på, hvad der skal til, for at vi kan bidrage til at føre 2020-strategien ud i livet,” lyder det fra Maria. Hun glæder sig over det fælles engagement, der blev lagt for dagen og synes, det var en lovende start på at arbejde med 2020-strategien. INTERFACE I Nr. 21 I december 2013 Lasse nikker samstemmende og peger på, at Team Talk-øvelsen for ham var en god anledning til at reflektere over sin egen rolle og funktion. ”Det var meget relevant for mig at blive udfordret på, hvordan jeg selv har tænkt mig at bidrage til 2020-strategien. Implementeringen af strategien er ikke kun andres ansvar – det er også mit, hvilket vores Team Talk ansporede mig til at arbejde med. Jeg skal med andre ord selv have noget jord under neglene for at være med til, at NNIT når sine 2020-mål.” Begge glæder sig over muligheden for at arbejde med 2020-strategien i en semi-styret proces, hvor der er lagt op til, at de enkelte teams og medarbejdere drøfter deres egne udfordringer. På den måde er der skabt mulighed for, at strategien kan gøres nærværende og kan sættes i sammenhæng med det daglige arbejde. Hvordan bidrager vi i dag Som led i Team Talk har alle teams i NNIT til opgave at løse to helt konkrete opgaver. Dels skal man i fællesskab identificere de tre områder, hvor man som team mener, at man allerede i dag bidrager til 2020-strategien. Dels skal man identificere tre områder, hvor man som team mener, at man kan gøre tingene endnu bedre med henblik på at understøtte 2020strategien. Maria og Lasse peger på de tre første områder fra deres Team Talk og er begge meget enige i identifikationen af de positive ting, som de mener allerede bidrager til strategien (se infoboks 1). Som ny i NNIT glæder Maria sig over den høje grad af kundefokus, hun oplever i teamet: ”Vi arbejder i vores team med mange mindre kunder, men alligevel formår vi at være tæt på dem alle og at have en stærk domæneviden. Som Application Manager kan man godt sidde med fx 10 forskellige kunder, hvilket stiller store krav til fleksibilitet samt viden og fokus i den enkelte kunderelation, men det lykkes over forventning. Desuden har vi et teamwork ud over det sædvanlige, hvor folk smider, hvad de har i hænderne for at hjælpe, hvis der er brug for det. I denne sammenhæng er One NNIT ikke bare et ord, men en virkelighed, vi oplever, og det er ret unikt, synes jeg”. Som det tredje styrkepunkt i teamet peger Lasse på den stærke faglige passion, som han helt enig i er et karakteristika for teamet. ”Temaet i vores nye mission omkring passion er rigtig godt ramt, når man ser på vores team. Der er en faglig passion for it, teknologi og udvikling, som rækker ud over det sædvanlige. På den måde bliver passionen ligefrem til en identitet for mange af os. Det kommer også vores kunder til gode, at vi brænder for tingene. Det gør passionen til en styrke for NNIT.” Hvad kan vi gøre endnu bedre frem mod 2020 Da snakken efterfølgende drejer ind på de områder, hvor tingene kan blive bedre (infoboks 2) falder både Maria og Lasse hurtigt over et tema omkring tools, hvor de har en fælles holdning til forbedringspunkter: ”Vi arbejder som nævnt med mange mindre kunder, og her er vores tool box ikke helt god nok. Der er meget administration og ’klippe/klistre’arbejde, som burde være mere enkelt og mere automatiseret, end det er i dag. Men det kræver også, at vi selv spiller ind og kommer med forslag til forbedringer.” Herudover peger de begge smilende på et område, som mange gange tidligere er blevet nævnt i NNIT; samarbejdet mellem Solutions og ITOS. Maria uddyber: ”Helt ærligt, det er bare nogen gange svært at få det til at fungere rigtig godt, så det er ikke bare for at hive en gammel fordom frem igen. Der er en udfordring - måske fordi vores mange mindre kundeaftaler ikke passer så godt ind i ITOS’ lidt større strukturelle set up. Men udfordringen går helt sikkert begge veje. Vi har i teamet overvejet, om der kunne etableres et lille fælles facility office mellem ITOS og Solutions, hvor man kunne henvende sig med henblik på at finde de rette kontaktpersoner, foreslå nye samarbejdsformer osv. Det kunne måske være en vej frem. Men nu har vi identificeret udfordringen og vil se på løsninger fremadrettet.” Sidst men ikke mindst identificerede Team Talk-øvelsen et forbedringspotentiale omkring internationalisering. ”Når vi ser på vores samarbejde med kollegerne i Filippinerne, kunne vi kunne rigtig godt tænke os, at vi blev et endnu mere og endnu bedre integreret team. Mange ting fungerer ret ok, men vi skal ikke være blinde for, at forskellige kulturer og forskellige måder at arbejde på kan skabe misforståelser. Det er også et område, vi kan forbedre,” lyder det fra Lasse. Vejen til helvede? Maria og Lasse er godt tilfredse med forløbet af deres Team Talk og glæder sig over det positive personlige udbytte, de har haft af at være med. Samtalen i teamet har skabt jordforbindelsen mellem forretningsstrategien og det daglige arbejde – i hvert info info 1: CAD Team Talk – how we contribute today? • Building relations with our customers and understanding their domain and business • Teamwork – you can always ask and get help (1+1=3) • Strong developer passion – ’everyone’ spends time outside working hours on profile development (books, Open Source etc.) 2: CAD Team Talk – what can we do even better? Tools: • Better/smarter tools for daily operation • Less spill work • More automation (deployment, testing etc.) Collaboration: • Between ITOS and Solutions • All NNIT across → Facility Office to support who/what/how (delivery wise) fald for en stund. De ser også frem til det videre forløb, hvor der ikke mindst skal arbejdes med de forbedringspunkter, som teamet i fælleskab har identificeret, herunder på boardmeetings og teammøder. Desuden er input fra deres Team-Talk givet videre til ledelsen i Solutions, hvor der vil ske en konsolidering af input fra alle teams i divisionen. På den måde er de forskellige Team-Talks med til at sætte et fingeraftryk på frem-tiden. Samtidig stikker de ikke sig selv blår i øjnene: ”Vi er inspireret og klar, men hvordan holder vi fast i det gode, vi har begyndt? Som Internationalisation: • Improve PH/DK collaboration • SCRUM deliveries • Smoother processes in general (estimations, collaboration etc.) bekendt er vejen til helvede brolagt med gode intentioner, så vi skal være med til at sikre, at vi opnår konkrete resultater. Heldigvis har vi board-møder og teammøder, hvor vi kan holde fast i processen, men det lange seje træk kræver en indsats fra både vores ledere og os selv. Der er trods alt syv år til 2020. Vi betragter i denne forbindelse 2020-strategien som et solidt pejlemærke, som vi kan matche vores konkrete opgaver og prioriteringer op imod, og det er rigtig godt,” fortæller Maria og Lasse. SIDE 8 I 9 TTEMA I NNIT’s 2020-strategi er kunderne skrevet direkte ind i missionen: ’We are passionate people building winning teams with our customers’ men hvad betyder det egentlig for vores kunder? Vi har spurgt et par af dem. bente dalgaard, chefkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen (AmS) Hvad det betyder for dig, at vi har skrevet kunden ind i NNIT’s mission? ”I Arbejdsmarkedsstyrelsens udbudsmateriale, der er grundlaget for vores nuværende kontrakt med jer, har vi skrevet følgende: ’Vores vision er, at det er enkelt og intuitivt at bruge Jobnet. Det er billigt at vedligeholde Jobnet – for AMS og for leverandøren. Og for AMS og leverandøren sammen. Så det ligger helt i tråd med NNIT's nye mission’.” INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013 Har du et konkret eksempel på, hvordan NNIT’s medarbejdere har skabt resultater i tæt samarbejde med jer? ”Vi føler, at vi opfylder vores vision: Vi føler, det er sjovt at lave Jobnet. dk sammen med vores team i NNIT. Vi oplever, at alle medarbejdere er engageret i – ikke bare for os, men sammen med os at skabe optimale resultater. Projektet lykkes, fordi vi vil det, og fordi vi er fælles om det. Det forudsætter en meget høj grad af åbenhed og gensidig tillid – og den er aldrig blevet misbrugt.” Tekst: Kirsten Textor (TEXT) Susan blitz, chef for IT Transition & Operations i PFA Hvad betyder det for PFA at være skrevet ind i NNIT’s mission: ”Det er dejligt at læse i NNIT’s mission, hvor hovedbudskabet er at trække kunderne tættere på – og at vi sammen skaber succes. NNIT’s mission passer utrolig godt ind i PFA IT’s planer, hvor vi netop omtaler NNIT som en strategisk samarbejdspartner. Det at gå fra at være i et kunde/leverandør-forhold til at være strategisk samarbejdspartner vil stille nogle krav til begge virksomheder.” ”At skabe succes sammen kræver set fra min stol, at begge parter byder ind med viden og erfaring, at vi arbejder efter ét fælles mål for en opgave, og at vi har en åben og ærlig dialog. Desuden kræver det, at vi stiller krav til hinanden, at vi sammen får optimeret – både når det gælder kvalitet, og når det gælder økonomi og ikke mindst, at vi ’tænker ud af boksen’.” Kan du komme med nogen eksempler på, hvor vi er lykkes med at skabe gode resultater i fællesskab? ”Vi har igennem det sidste år haft flere forskellige cases, hvor vi er lykkedes godt sammen – en af dem er for ganske nylig. Kort fortalt har vi fået opgraderet og flyttet 52 servere i løbet af to måneder. Der var ind- blandet flere serviceejere på tværs af hele NNIT og blandt de mange positive aspekter, har vi oplevet, at NNIT satte en teknisk ansvarlig på opgaven, der evnede at få samarbejdet til at fungerer både indadtil og udadtil. NNIT holdt løbende PFA orienteret om fremdrift og overholdt de aftalte deadlines, og vigtigst så leverede I den løsning i den kvalitet, som PFA forventede.” ”Et andet eksempel er, da vi i PFA fik ny Mainframe. Hele forløbet var præget af en ekstrem stram tidsplan. Der skulle holdes dagsmøder for at få det til at lykkedes. Og på trods af at det var nyt forretningsområde for NNIT, så lykke-des det at få Mainframe-projektet igangsat til aftalt tid og med aftalt indhold. Stor ros til NNIT for at kaste jer ud i projektet med så kort varsel, det vidner om at turde, når det gælder.” serviceejere til at arbejde mere optimalt sammen på tværs, så vi som kunde får følelsen af én samlet organisation. Og så skal I fokusere på, hvad der i det enkelte projekt er vigtigst for kunden fx time-to-market, økonomi, sikkerhed, etc. og tage afsæt i netop dette.” ”Slutteligt vil jeg sige, at i NNIT kan I lykkes med det meste, så længe der er tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus. Med det mener jeg, at jeres evne til at producere simple standardservices helst ikke skal være afhængig af ledelses opmærksomhed, men netop være en simpel vare for NNIT at producere. Det oplever vi desværre ikke altid.” Hvilke råd vil du give NNIT for at fuldføre missionen med succes? ”Hvis jeg skal give NNIT nogle gode råd for at lykkedes med missionen, så må det være, at I skal lægge stort internt fokus på, at jeres eksisterende kunder får en positiv oplevelse i samarbejdet med jer. Her tænker jeg specifikt på jeres store succes i de senere år med en tilgang af nye meget store virksomheder. Derudover bør I fokusere på at få de enkelte SIdE 10 I 11 TTEMA Karstens klumme Lad os smøre offerings-tandhjulet Vi vil være nummer 1 leverandør af it-outsourcing i Danmark, en internationalt førende it-partner for life sciences-industrien og en værdiskabende løsningspartner for vores kunder på tværs af industrier. Det er absolut ikke uambitiøst og stiller krav til, at tandhjulet peger begge veje – både ind i kundens forretning og ind i vores egen leverancekæde: Offerings marketing salg leverance support osv. • De megatrends, vi ser som centrale i de kommende år, er også repræsenteret i form af flere cloud-ydelser, Information management i hele værdikæden og Mobility, både rådgivning og drift. Offerings-tandhjulets opgave er at sørge for, at vi har de rigtige varer på hylderne. Vil det bringe os helt til 2020? Næppe. Foruden at vi kontinuerligt skal udvikle de centrale områder, vi allerede har på paletten, vil der komme nye til, når horisonten er så lang, som den er. Det kan både være teknologidrevne nyheder – der er altid nye teknologier på vej frem – og det kan være mere forretningsorienterede forandringer af vores kunders behov for it-ydelser. De førnævnte teknologitrends driver også it længere ud i kundernes forretning, så det i stigende grad er marketing, produktion og produktudvikling, der træffer beslutning om it-investeringer. De stiller andre krav om forretningsforståelse i vores services, og det betyder også nye krav om agilitet og governance hos vores primære kunder, der stadig er it-afdelingen. Både varer der både dækker behovet her og nu, og varer der kan udfordre vores kunder, når de ser på, hvad it-fremtiden bringer, og hvordan it kan bruges som løftestang for, at deres forretning har succes. ABOS mod 2020 Allerede nu er vores ABOS – det er navnet på samlingen af NNIT’s offerings, og står for Advise, Build, Operate, Support – gjort klar til de temaer, vi har slået an mod 2020. Særligt på tre områder har vores offerings-portefølje udviklet sig det seneste års tid: • På life sciences-fronten har vi valgt de områder, der skal fokuseres på i de kommende år: Clinical development, Regulatory affairs, Quality management, Serialisation og GxPdrift. INTERFACE I Nr. 21 I december 2013 • Der er også blevet plads til helt centrale offerings fra vores outsourcingforretning, 24/7-drift, global servicedesk og et integreret offshore-setup. Offerings på slankekur Porteføljen skal løbende trimmes. Varer, vi ikke sælger, skal ud af sortimentet, og dem, vi har, skal hele tiden gøres lettere at sælge og smartere at levere. I år har vi gennemført en større oprydning af offerings i Solutionsområdet og er gået fra fra 67 til 33 offerings, som vi nu fokuserer på at få styrket både på processiden og i form af bedre salgsmaterialer. Et sidste centralt element i at sikre de rigtige offerings frem mod 2020 er partnerskaber med andre leverandører i markedet. Som systemintegrator baserer vi vores forretning på teknologi fra hardware- og softwareleverandørerne i markedet. Disse partnere skal vi stå tæt sammen med, så de peger på NNIT som partneren, der skal levere deres løsninger. Det bliver kun vigtigere frem mod 2020, hvor vi forventer, at kunderne vil efterspørge standardiserede løsninger, og hvor dette er muligt, så de får glæde af best practise fra standardløsningerne og luft i it-budgettet til at investere i udvikling på de områder, der ikke er dækket af standardløsninger. Det er det, der er olien til vores tandhjul: Vi skal vælge de rigtige offerings og de rigtige partnere til at støtte op. Så er vi godt kørende på vej mod 2020. Tekst: Karsten Fogh Ho-Lanng (KFHL) Det giver jo egentlig sig selv: Hvis vi skal lykkes med at opfylde vores 2020-strategi, skal vi have de rigtige varer på hylderne, nu og fremover. Men som med enhver velsmurt motor skal tandhjulene passe sammen: Vi skal tilbyde services, der passer ind i vores kunders forretning, og får den til at køre hurtigere. SIDE 12 I 13 HR-afdelingen Tekst: Anne Pia Bjerg Overbeck (APB) HR sætter fodaftryk i organisationen NNIT’s HR-afdeling har en ambition om at sætte sit fodaftryk på NNIT. De træder ud i forretningen med initiativer, der handler om tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, leder- og organisationsudvikling, arbejdskultur og -klima. INTERFACE I Nr. 21 I december 2013 info info info HR-business partnere HR-business partnere er specialister i HR-processer og tilbyder sparring og rådgivning til ledere og medarbejdere. De driver den halvårlige OR-proces (organisational review), gennemfører exit interviews og støtter ledelsen i relation til eVoice-resultater og organisationsudvikling. De faciliterer workshops og seminarer og koordinerer henvendelser fra både medarbejdere og ledere vedrørende fx ansættelsesforhold, barsel, ferie og sygdom. De er din one-point-of-contact til HR. Der er fem HR-business partnere i Danmark med ansvar for forskellige dele af organisationen samt en HR-business partner i hhv. Kina, Schweiz og Filippinerne. Rekruttering Er ansvarlige for rekrutteringsprocessen i HR og ansætter nye medarbejdere i meget tæt dialog med forretningen og ansættende leder. HR Services Arbejder med administration og dokumentation i forhold til ansættelseskontrakter, udnævnelser, overførsler, statistikker, stamdata i SAP HR, træning og meget mere. Teamet sidder dels i Danmark og dels i Kina. Ligesom i resten af NNIT er der travlt i vores HR-afdeling, som i 2013 er begyndt at arbejde endnu mere strategisk end tidligere. De har indført HR-boards, som kobler teamets aktiviteter helt tæt til forretningen og synliggør KPI’er og hvor i organisationen, der er behov for handling. fastholde og motivere vores medarbejdere til at rekruttere nye folk. Om afdelingens ambition fortæller Brit Kannegaard Johannessen (BKJO), CVP People, Communication & Quality: Der er et HR-board for ITOS og et for Solutions opdelt på tiltrækning, fastholdelse, talent management og organisatorisk performance. På møderne deltager repræsentanter fra de forskellige HR-specialer, som er rekruttering, administrativ support, international HR, træning og HR-business partnere. De ser også på, hvor effektive vi er som organisation ud fra nøgletal som P-værdier og mål for bl.a. internationalisering. ”Vi ønsker at bidrage til NNIT’s vækst gennem vores kernekompetencer, som er tiltrækning, udvikling og fastholdelse af passionerede mennesker. NNIT skal være en attraktiv arbejdsplads. Her skal være muligheder, en stærk værdibaseret kultur og et solidt forretningsmæssigt fundament. Vi støtter både ledere og medarbejdere gennem kompetence- og karriereudvikling, så vi som organisation hele tiden tager nye skridt frem mod vores 2020-mål.” Tværfagligheden gør det muligt at reagere på eventuelle udfordringer eller flaskehalse, inden de opstår. Det skete fx da tallene viste et stort behov for nye medarbejdere i Solutions, og man straks kunne iværksætte en Finders Fee-kampagne for at få de nye medarbejdere om bord. Hurtigt fra gang til løb Hver 14. dag afholder HR board-møder, hvor de følger en række organisatoriske data og nøgletal. De måler fx på hvor mange kurser, der bliver afholdt, hvor gode vi i NNIT er til at Internationalisering i HR Den internationale dimension i HR-arbejdet er også blevet synliggjort med de nye boards, som har været med til at øge vidensdelingen. Man arbejder integreret med kinesiske og SIDE 14 I 15 HR-afdelingen danske KPI’er og har fået større indsigt i ligheder, forskelle, og hvor man kan lade sig inspirere af hinanden. Kina har fx målt på, hvor mange dage der går, fra en rekruttering er godkendt, til en ny medarbejder er blevet ansat i stillingen. Den samme KPI er nu også ved at blive indført i øvrige dele af organisationen, så man kan begynde at optimere processen og dermed støtte forretningen endnu mere. Gode historier kommer frem i lyset Den strukturerede og kvantitative måling giver forskellige indsigter. ITOS-boardet har fx gjort det tydeligt, at vi i NNIT er rigtig gode til at rekruttere fra egne rækker. Brit uddyber: ”Cirka halvdelen af de stillinger, der er blevet besat i ITOS i årets løb, er blevet besat med interne ansøgere. Det er et meget højt tal, som vi er ret stolte over. Det fortæller jo historien om, at vi i NNIT har en stærk kultur, som medarbejderne ønsker at forblive en del af – også selvom de ønsker nye udfordringer. Det er en kultur og en virksomhed, der giver plads til, at du kan udvikle dig og skabe dig en karriere, som både kan være lineær eller føre dig rundt i forskellige dele af organisationen.” De nye HR-boards er en god måde for afdelingen af få ført deres ambition ud i livet. De synliggør, hvor HR enten allerede har sat sine spor, eller hvor de bør træde til i deres videre bestræbelser på at støtte op om NNIT som forretning og organisation i konstant bevægelse. info Træning HR står bag mange træningstilbud i NNIT, som alle rummer både nationale og internationale moduler for at understøtte One NNIT og international mindset. Ex: • Discover Your Leadership Potential (DYLP) • Senior Specialist Programme • Træning for ledere (incl. New Manager’s Programme) • Cultural Understanding • Compelling Communication • Effective Communication in global integrated teams • The Basics for New Employees • Job Satisfaction and Effectiveness • Solution Academy • Tværorganisatoriske communities for fx projektledere, service delivery managers og arkitekter Lige nu barsler HR med et nyt kursus i distanceledelse, som vil blive introduceret i 2014. INTERFACE I Nr. 21 I DECEMBER 2013 info International HR International HR i Danmark består af en manager, en international HRbusiness partner og en HR-konsulent, som i et globalt partnerskab med HR i affiliates og general managers faciliterer HR-processer, projekter og andre internationale tiltag for at understøtte NNIT’s globale forretning. De rådgiver også om international mobilitet – dvs. når medarbejdere bliver sendt ud på opgaver i andre lande end deres bopælsland for at levere on-site hos kunden. info NNIT Graduateprogram NNIT Graduateprogram ledes af en HR-manager og er et 18 måneders forløb, typisk fordelt på tre moduler af hver seks måneder. Formålet er at sætte fart på nyuddannede it-kandidaters karriere. SIDE 16 I 17 Ny SVP HVAd FIK SENIOR VICE PRESIdENT I IT OPERATION SERVICES, JESS JULIN IbSEN (JJUI), TIL AT SIGE ’YES’ TIL NNIT? OG HVAd HAR OVERRASKET HAm mEST I dE FØRSTE CA. 100 dAGE I JObbET? Jess til NNIT Hvad var dit første indtryk af NNIT? ”Jeg har oplevet en utrolig professionel samling mennesker med et meget højt kompetenceniveau. Og jeg er blevet imponeret over kulturen, hvor værdierne fylder rigtig meget og leves ud – det er en utroligt positiv ting. Specielt ’åben og ærlig’ er en værdi, der gennemsyrer virksomheden – der er ikke nogen, der holder noget tilbage eller er nervøse for at stå frem. info CV for Jess Julin Ibsen Uddannelse 1987: Ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet 1991: HD (U) fra Copenhagen Business School Videreuddannelse fra INSEAD, Cornell og Warton Ansættelser 2008-2013: Executive Vice President & Group CTO, TDC 1997-2008: Director, CSC 1995-1997: Division Director, Groupe Bull 1987-1995: Deputy Division Director, Brüel & Kjaer I sine ansættelser har Jess beskæftiget sig med ledelse af tekniske afdelinger såvel som med marketing og salg. Personligt Jess er gift og har to børn – en dreng på 17 og en pige på 20. Han bor i Vipperød tæt ved Holbæk. INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013 Desuden er viljen til at tage ejerskab til kunderne meget stor. Indstillingen er, at man tager det ekstra skridt for at gøre tingene ordentligt. Jeg tror ikke, det er for meget at sige, at NNIT er den mest velfungerende it-virksomhed i Danmark og muligvis i verden lige nu.” Som noget af det første blev du involveret i udviklingen af NNIT’s 2020-strategi. Hvad er dit indtryk af ambitionerne? ”Jeg synes, der er lagt et meget højt, men også realistisk ambitionsniveau. Med det fundament vi har, kan vi nå det og mere til. Min personlige ambition er, at vi også denne gang kan nå målene et par år før tiden. I øvrigt er det en utrolig spændende strategi – specielt fordi den er væsentligt mere baseret på internationalisering. Det er en stor motivation for mig at være i en dansk virksomhed med fokus på international ekspansion. Jeg ser frem til nogle superspændende år.” Hvorfor er det danske så vigtigt? For mig at se er vores danske kultur en stor styrke i vores internationalisering. Det gør os anderledes end vores konkurrenter fra USA – og Indien for den sags skyld. Vi udviser stor respekt for hinanden, tager bedre hånd om vores kolleger og fokuserer mere på et godt arbejdsmiljø – individet betyder noget. Og så giver den danske ledelseskultur medarbejderne bedre muligheder for at udfolde deres kompetencer. Et godt eksempel er, hvor fantastisk godt vi samarbejder mellem Danmark og Kina. Vi formår at opbygge et stort set gnidningsløst samarbejde mellem ligeværdige kolleger. Det er supereffektivt i forhold til, hvad vores konkurrenter gør.” JESS JULIN IBSEN Du er blevet ansat som SVP. Hvorfor det? Hvad med internationaliseringen? ”Det skyldes, at bestyrelsen har besluttet, at NNIT har nået en størrelse, hvor der er behov for en tomandsdirektion, som så udgøres af Per og mig. I hverdagen betyder det ikke noget – NNITMAN er fortsat den daglige ledelse for NNIT. Jeg har haft en rigtig positiv oplevelse af at blive en del af NNITMAN, som er en meget målrettet ledelsesgruppe med stor gensidig respekt for hinandens fagområder.” ”Jeg tror ikke, at alle er klar over, hvor international ITOS allerede er. Vi arbejder i Brasilien, Kina, Rusland, Japan, arabiske lande og en masse andre steder. Det kan godt være, at vi ikke har folk alle steder, men det er heller ikke meningen. Med automatisering skal vi kunne levere tjenester med en meget lille fysisk tilstedeværelse. Men vi kommer givet til at blive mere internationale bare i den nærmeste fremtid. Hvad vil du fokusere på som leder af IT Operation Services? Et godt eksempel er, at vi nu vil levere meget mere fra Tjekkiet. Grunden til, at vi åbner endnu et kontor der, er, at vi på den måde får mulighed for at ansætte folk med kompetencer, som er svære at skaffe i både Danmark og Kina – specielt til service desk på sydeuropæiske sprog, men også fx SAP og batch.” ”Vores produktion er forbavsende lidt automatiseret, og det skal vi have gjort noget ved. Som mange af medarbejderne i ITOS ved, så er det blevet et mantra for mig, at vi skal bruge vores tid på ægte værdiskabelse for kunderne, ikke på manuelle rutineprocesser. Det vil også være en forudsætning for vores globale ekspansion, at vi kan støtte vores kunder uden nødvendigvis at være fysisk til stede. En del af vores arbejde med processerne er at etablere en ægte 24/7-leveranceorganisation. Vi har for nyligt implementeret Operation Centre i samarbejde mellem Danmark og Kina, og det er et stort skridt i den rigtige retning, selv om det kræver tilvænning. Det er nødvendigt for os at kunne yde topprofessionel service til vores kunder, uanset tidspunktet. Det er sådan, de driver deres egen forretning, og de forventer det samme af os.” ”Vi vil blive ved med at optimere vores forretning. Betingelserne for at levere it-drift er, at priserne falder hele tiden, og vi skal kunne følge med. Kvaliteten skal stige, priserne skal ned – det er vores opgave. Og netop fordi vi kan det, er jeg meget sikker på, at vi vil se en kraftig tilgang af kunder. Og det bliver meget spændende kunder. Fx tror jeg, vi kommer til at se den første egentlige internationale driftskunde i farma-segmentet i løbet af det næste par år. Overskriften på fremtiden i ITOS bliver udvikling. Det gælder forretningen, det gælder teknologien, og det gælder medarbejderne. Det glæder jeg mig til.” SIdE 18 I 19 Tekst: Svend Ravn (SVRV) Et andet fokusområde er processer. Vores processer skal understøtte forretningen, ikke omvendt. De problemer, vi har set med fx change-processen, skyldes, at processen ikke i tilstrækkelig grad er optimeret i forhold til den forretning, vi driver hver dag. Det skal vi have styr på. Hvordan ser du ITOS’ forretning i det næste år eller to? Fritidsinteresse Rocksanger med it-færdigheder Tekst: Natasha Guman (NGUM) Oliver Weers står på en kæmpe scene over for 45.000 mennesker med en masse jublende FCK-fans og synger Queenshittet ’We are the Champions.’ Det foregår i Parken til FCK’s Guldfest 2009, hvor holdet netop har scoret et danmarksmesterskab. jeg utrolig glad og meget nærværende i nuet,” fortæller han om sit forhold til den hårde musikgenre. ”Det er det største, jeg nogensinde har oplevet i min karriere som sanger. Hele Parken var pakket med mennesker, og folk var i godt humør. Der var en fantastisk stemning, og det gjorde det hele meget federe.” Sådan beskriver Oliver den store oplevelse. ”Det er sjovt, fedt og dejligt at stå på en scene og spille for et publikum. Især når de kommer specielt for at se en og kan synge med på ens tekster. Det er den fedeste følelse,” fortæller Oliver. Men selvom det at stå på en scene er fedt, er det ikke hans favoritting ved at være rocksanger. Oliver er Operation Specialist i NNIT og har arbejdet i Database Operation siden marts i år. I sin fritid er han rocksanger og synger i et tysk hardrock-band. Han har arbejdet med musik i mange år og været med til at udgive fem plader. Hans første plade Natural Needs udkom i 1995 med hans daværende band Diabolos in Musika. ”Jeg elsker at være kreativ. Det at skrive sange og arbejde med en melodi er næsten større end at stå på en scene for mig. Den kreative proces er mere afslappet, da man her skal man finde på ord, skrive om og komme med idéer. Det er en dejlig proces,” siger Oliver smilende. Solokarriere i X-Factor Efter det første album blev Oliver medlem af et band i Norge, som han udgav en plade med. Og siden har han været soloartist og deltaget i et talentshow. ”Jeg gik solo i 2008 og deltog i X-Factor samme år. På det tidspunkt var programmet helt nyt. Jeg deltog, fordi jeg strategisk synes, at det var en god idé for at få noget eksponering og gode kontakter i en svær musikbranche.” Og Olivers plan virkede. Han kom langt i programmet og røg først ud i den sidste runde inden finaleshowet. Og han fik dermed etableret sit navn blandt de hundredetusindevis af danskere, der så med hver fredag aften. ”Mit mål var ikke at vinde. Jeg gjorde det for at få gode kontakter, og det lykkedes mig at få en pladekontrakt og udgive et album som soloartist med store internationale navne som fx Tommy Aldridge fra Ozzy Osbournes band og Marco Mendoza fra Whitesnake,” fortæller Oliver. Harmoni og balance i livet Oliver har sunget siden, han var 13 år gammel og kunne ikke forestille sig et liv uden musikken. ”Det giver en utrolig god harmoni og balance i mit liv. Specielt fordi det er hard rock. Når man spiller det, kan man få alt ud. Alle aggressioner forsvinder lynhurtigt,” mener Oliver og fortsætter: ”At synge hard rock er som terapi for mig. Det er den perfekte måde at ryste dårlig vibes, stress, negativitet eller spændinger bygget op over tid. Efter at have sunget nogle timer bliver INTERFACE I Nr. 21 I december 2013 Oliver har også holdt en pause engang, da det er en hård branche at arbejde i. Men det holdte ikke længe. It som levevej Oliver har ikke altid vidst, om det blot var en hobby, eller om han skulle leve af at være rocksanger. Men en dag traf han valget. ”Da jeg fik familie, gik det virkelig op for mig, at jeg ikke ville leve af det her. Jeg havde et ansvar over for min familie, og det er en meget hård branche. Hvis man vil leve af det, skal man bruge rigtig meget tid på det og rejse meget rundt, og det ville jeg ikke,” fortæller Oliver, som har været gift i 23 år og har to børn. Og heldigvis fandt han en anden levevej. I 90’erne stiftede han bekendtskab med elektronik og fik en interesse for it. Derfor tog han en uddannelse som it-konsulent samt nogle certificeringer, der førte ham til et job i CSC og senere NNIT. Og der er da også noget fra it-branchen, som han kan drage nytte af i den hårde musikbranche. ”At lave business, organisere folk, lave kontakter, arbejde med projekter og vide hvordan man sælger et produkt, er alle nogle ting, hvor jeg kan drage inspiration fra it-branchen,” mener Oliver. Headhuntet af tyskere På nuværende tidspunkt arbejder han på sin sjette plade sammen med et tysk band, som headhuntede ham til gruppen. Pladen udkommer senest februar næste år under et stadig hemmeligt navn. ”Efter vi har udgivet en plade, er der oftest en masse koncerter, og det er rigtig fedt. Det er tidskrævende, men sjovt. Og heldigvis er meget af mit job i NNIT noget, jeg kan lave andet sted fra, så jeg kan arbejde om dagen på hotellet og spille koncert om aftenen.” Oliver Weers (OLWE) bruger store dele af sin fritid på at skrive sange og synge for et hardrock-band. Han bruger musikken til at skabe balance og harmoni i sit liv og har snart udgivet seks plader og medvirket i X-Factor. info Oliver er tysk-englænder. Han medvirkede også i TV-programmet All Star. Han har spillet i KB Hallen to gange for næsten 4.000 tilskuere. Diskografi (albums) 1: ‘Natural Needs’ med Diabolos in Musika, 1995 (Japan) 2: ‘Blue Shoe’ med Nobody’s Business Blues band, 2000 (Norge) 3: ‘At The End Of Time’ med RIPE, 2008 (unreleased) 4: ‘Get Ready’ (World Wide) Oliver Weers med Tommy Aldridge (ex. Ozzy Osbourne) og Marco Mendoza (ex. Whitesnake), 2009 5: ‘Evil’s Back’ solo, 2011 (world wide) 6: Album er færdig, men navnet er endnu en hemmelighed, 2014 (bliver udgivet world wide) SIDE 20 I 21 Boffins Passion for nye ideer BAT i Solutions har udnævnt en række Boffins for udvalgte teknologiog procesområder, som er strategiske for udvikling af NNIT's projektforretning. Formålet er at transformere medarbejdernes passion for teknologi og processer til nye forretningsområder. Thomas Nielsen (TDR) og Benjamin Rask Hinnum (BJRH) er begge Boffins for områder, de brænder for. Benjamin (tv) og Thomas i fuld gang med en at idéudvikle. De sidder koncentreret og tænker. Brainstormer, tegner og idéudvikler. Vrider deres hjerner for at komme på nye måder at arbejde på. De tænker ud af boksen. Det er de såkaldte Boffins, som under 2. verdenskrig, mens fjendtlige jagerfly fløj om ørene på dem, sad koncentreret i en bunker for sig selv og udviklede nye teknologier, som den britiske hær kunne bruge. I dag 70 år efter har vi i NNIT også fået vores Boffins. Initiativet er startet i BAT (Business Applications & Technology) og blev præsenteret i begyndelsen af året, hvor en række Boffins driver et område inden for enten procesudvikling eller et teknologiområde. Formålet er, at transformere vores passion for udvikling til nye forretningsområder med vores kunder, hvilket er netop det de britiske Boffins gjorde under krigen – udviklede ud fra deres passion. Ikke en ny idé Udvikling af nye ideer er ikke et nyt fænomen i NNIT, men nu bliver det bare sat mere i system. Det fortæller Thomas, som er Line Manager i Compliance and Validation og Boffin for Shared Testing Service (STS). ”Forskellen fra tidligere er, at udviklingen nu er prioriteret. Det er noget, man har vurderet af sådan en karakter, INTERFACE I Nr. 21 I december 2013 Boffins mødes på tværs En gang om måneden mødes Benjamin og Thomas med de andre Boffins og udveksler erfaringer med hinanden og snakker om, hvordan det går med deres respektive områder: Hver Boffin har fået 20 timer om måneden til at udvikle nye services, lave salgssupport samt sikre, at vi har de rette kompetencer. Thomas har en Boffin-plan, som han har hængende ved sin plads. Og den minder ham om, hvilke ting han skal arbejde videre med. ”Jeg synes, det er et fantastisk initiativ, der virkelig binder forskellige afdelinger sammen. Møderne fungerer godt, og alle kommer til bords med noget fra deres område,” siger Benjamin, og Thomas tlføjer: ”Jeg har i min Boffin-tid tænkt, at jeg skal udbrede viden omkring Shared Testing Service. Jeg brainstormer og tænker på nye metoder at gøre det på. Fx arrangere workshops og ved at være ude og fortælle, hvad STS består af, hvad det kan, samt hvilke fordele det har for vores kunder,” forklarer Thomas. STS er kort fortalt en standardiseret, servicebaseret metode for at effektivt kunne levere test og valideringsydelser – herunder i et offshore-setup, der fordrer et tæt samarbejde mellem kollegerne i Danmark og Kina. Servicen blev lanceret i starten af året og er allerede implementeret på flere større kundeprojekter med meget stor succes. Tryk på den agile udvikling Benjamin er Senior Developer og er Boffin for agil udvikling i BAT. Og hans passion for dette område har også sat ham i gang med at tænke ud af boksen. ”Jeg er ved at lave et addendum til den agile udviklingsproces omkring fixed price. Traditionelt leveres agile software-projekter på time & material, hvor kunden betaler en timepris for hver time, som faktureres månedligt i stedet for en på forhånd fast pris for hele projektet. Nogle kunder efterspørger dog et loft på udgifterne. Derfor sidder jeg nu og arbejder på, hvordan NNIT skal tackle det. Hvad er processen? Hvad skal man tage højde for, når man leverer agil softwareudvikling, men samtidig har en fastpriskontrakt?,” fortæller Benjamin. Han er meget begejstret for initiativet og synes, det er gavnligt for alle at få lov til at arbejde med det, man brænder for. ”Oplevelsen af at sidde med de andre Boffins og lade sig inspirere af hvordan andre griber tingene an og få noget at vide om ting, som man ellers ikke ville få noget at vide om, har været den bedste oplevelse for mig,” fortæller Thomas. Og det er netop passionen for hvert sit område, der gør, at Boffinmøderne er energiske, og at initiativet er unikt og stadig godt kørende. Og så får han også personligt noget ud af det: ”Jeg beskæftiger mig med noget, som jeg synes er utrolig interessant, hvilket giver mig energi. Det fungerer for mig som en selvforstærkende motor. Hvis man får mulighed for at lave noget, der er sjovt, noget som man interesserer info sig for, så får man lyst til mere og at blive ved,” fortæller Thomas. Og her rammer Thomas også lige ned i et af kernepunkterne i Solutions’ strategi– nemlig at specialisere medarbejderne til at være de bedste i markedet. Blog for Boffins Og denne specialisering og viden, som de forskellige Boffins får, skal også inspirere andre, der er interesseret i emnerne. Derfor har Benjamin brugt nogle af sine timer på at oprette en blog, hvor alle Boffins kan skrive indlæg samt dele erfaringer med andre. Og så har Boffin-initiativet også en anden positiv påvirkning på resten af NNIT. ”Boffin-initiativet giver noget awareness. Det giver et signal til omverden og vores kunder, både nuværende og fremtidige, at det her er noget, vi tager alvorligt, og at det her er vigtigt for os,” mener Thomas og fortsætter: ”Jeg synes sagtens, at man også kan bruge det i andre afdelinger. Det giver et ståsted, et fundament for noget fokuseret og prioriteret udvikling, som bliver mere synligt.” Boffinsblog: blogs.nnit.com/boffins Boffins-initiativet startede i februar 2013 Boffins inden for teknologi .net: Jesper Løye (JLYE), Senior Developer Mobility: Jon Bille (JMHB), Solution Architect Biztalk: Sûleyman Caglar (SYCA), Business Specialist SAP OER: Klaus Stenbæk (KSBH), Senior Developer SAP Logistics: Maiken Borup (MBPH), Business Specialist SAP PI: Juan Francisco Duque (JFJD), Senior Consultant Sharepoint: Troels Schlosser (TRSO), Solution Architect Boffins inden for processer Agile development: Benjamin Rask Hinnum (BJRH), Senior Developer Shared Testing Service: Thomas Nielsen (TDR), Line Manager Lean Validation: Michael Fenger (MFEN), Manager Project Excellence: Caroline Aagesen (CAAA), Senior Project Manager SIDE 22 I 23 Tekst: Natasha Guman (NGUM) at man er nødt til at fokusere på det for, at der rent faktisk også sker noget. Så der har hele tiden været fx serviceudvikling, men nu er det hele blevet løftet et niveau,” fortæller Thomas om initiativet. Tæt på afdelingen På 3. sal for enden af gang E finder man en af de bedste udsigter i OEA – og det er også her man finder Management Consulting – i daglig tale MC. Interface har mødt Principal Consultant Humayoun Zaki Dar bedre kendt som Mayo (HYDA) og Managing Consultant Søren Anderberg (SQAB), til en snak hvem MC er, hvad de laver, og hvordan de bidrager med værdi til NNIT. Tekst: Kirsten Textor (TEXT) Det er to udadvendte og passionerede konsulenter med et højt ’drive’ og stærke personligheder, som møder Interface. Og der er ingen tvivl om, at de brænder for deres arbejde og sætter stor pris på deres rolle, som giver dem mulighed for at arbejde på tværs af NNIT. ”Som konsulenter kommer vi fra vidt forskellige baggrunde, men som typer er der ingen tvivl om, at vi er meget ens. Vores kendetegn er en proaktiv tilgang til projekter og udfordringer, vi har et højt drive, og når vi får bolden, så løber vi altså helt i mål med den,” fortæller Søren, og Mayo supplerer: ”Vores styrker ligger blandt i en stor forståelse for forretningen, problemstillinger og ikke mindst kulturen i en virksomhed. Desuden er vi ekstremt fokuseret på, hvordan vi skaber værdi hos kunden – jeg tror, det er en blanding af vores type og NNIT’s værdier, der er med til at gøre os til en succes.” NNIT’s værdier er kendt for at være meget rodfæstede. Men hvad betyder det egentlig for en MC-konsulent at INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013 vi en mur, går vi bare udenom eller under eller over være fx conscience driven og value adding? lenter fokuserer primært på et eller to kerneområder. ”For mig er det ikke bare tomme ord, men en måde vi agerer på og lever efter. Et eksempel er, hvordan vi som organisation håndterede KFOBS-sagen. Det var en udfordrende opgave, hvor vi tabte store mængder penge, men vi gav ikke op halvejs. Der var ledelsesmæssig fokus på at levere projektet som aftalt, og netop denne indstilling og efterlevelse af vores værdier har sat min egen rolle som MC-konsulent i perspektiv i forhold til værdiskabelse og integritet hos vores kunder. Hvis en kunde fx køber en ydelse, der ikke giver dem optimal værdi, så forholder jeg mig til det og tilbyder og rådgiver dem mod en anden løsning, også selvom den måske er billigere.” Mayo forklarer: ”Helt konkret identificerer vi muligheder for kunden, analyserer på dem, eksekverer dem og vigtigst af alt skaber nye og flere muligheder. Fx har MC-konsulenter helt fra starten deltaget på DSB-programmet hos ITOS, og det har nu givet MC opgaver på forretningssiden hos DSB, som ikke var en del af den oprindelige kontrakt med NNIT. MC-konsulenter har leveret på procesoptimering, kommunikation og projektledelse ude hos kunden, og der er nye projekter undervejs inden for projektporteføljestyring.” Brobyggere MC består af 50 forretningskonsulenter fordelt på seks teams. I princippet kan alle konsulenter rådgive inden for MC’s fire offerings: Outsourcing enablement, optimisation of IT organisation, IT project excellence og business performance excellence, men mange konsu- ”Vi konverterer den it-tekniske snak til forretningsmæssig forståelse og omvendt. Vores styrker ligger i vores relationer og netværk. Vi er eksperter i at arbejde på tværs af NNIT, finde og udpege eksperterne, om det er så er fra Solutions eller ITOS, og sammensætte holdet til at løse en konkret opgave,” uddyber Søren, og fortsætter: ”Det har vi blandt andet gjort hos PenSam. For to år siden startede vi info MC-offerings Et udvalg af MC’s fire offerings. For mere information kontakt venligst den ansvarlige. Outsourcing enablement – ansvarlig JWBE • Outsourcing readiness assessment • Outsourcing decision • Mobilise and anchor transition Optimisation of IT organisaions – ansvarlig SGBO • IT cost optimisation • IT strategy • IT applications consolidation IT project excellence – ansvarlig HYDA • RFP (request for proposal) & vendor selection • Business process management • Programme & project business case Business performance excellence – ansvarlig SQAB • Information management • Result driven business optimisation • Technical recovery plans på mindre opgave i tusinde kronersklassen, som vi i samarbejde med Client Management har løftet til en opgave i million kroners-klassen.” ”Det interessante ved PenSam-casen er, at vi har bevæget os fra en udelukkende teknisk tilgang til kunden til en rådgivende rolle over for PenSams direktion og bestyrelse og på den måde både fastholder og udvikler vores kunderelation og understøtter NNIT’s 1-10-100-model,” forklarer Mayo. info • Tag os med på en lytter • Kom forbi vores slikskab på 3. sal og få en lille snak med din lokale MC’er Søren til venstre og Mayo til højre blandt kolleger i MC. ”Vi er dåseåbneren” Søren konkretiserer, hvad 1-10-100modellen betyder for MC: ”Da fx Siemens ringede fra Brande med en 100.000 kroners opgave, så tog vi af sted med det samme. Allerede inden vi møder en kunde diskuterer vi, hvordan vi kan skabe merværdi. Hvor er hullerne i osten? Ofte giver vores analytiske opgaver anledning til en dyb forståelse for både kundens forretning og itanvendelse – og den forståelse bruger vi til at skabe merværdi. Det giver gode muligheder for, at den indledende analyseopgave bliver til at stort og langvarigt samarbejde.” Mayo fortsætter: ”Vi har en ydmyg tilgang til opgaverne – forstået på den måde, at ingen opgave er for lille. Vi ser os selv som dåseåbneren, der har mulighed for at lukke op for de opgaver, som er for små for Client Management at gå efter, men som med tiden kan skabe stor værdi for deres ordreindgang (OE).” Søren slutter: ”Vores erfaring er, at de små opgaver næsten uden undtagelse resulterer i flere og større – fx med Thomas Cook, som kontaktede NNIT med henblik på en kostoptimeringsanalyse, og hvor vi nu drøfter et større og mere omfattende samarbejde.” SIDE 24 I 25 Internationale relationer er vi stærkere Tekst: Svend Ravn (SVRV) Er der nogen grund til at kategorisere danskere eller kinesere som forskellige typer NNIT-medarbejdere? Ifølge Ada Ying Liu (YNLX) og Jesper Vesterbæk Wagener (JVWA) er der konkrete forskelle, men samtidig er der mange ting, som binder os sammen som mennesker og kolleger på tværs af landegrænser og kulturer. Og når alt kommer til alt, vejer lighederne tungere end forskellene. er det en naturlig ting at fremsætte ideer, nærmest uanset hvor man befinder sig i hierarkiet. For en kineser kan dette i visse situationer virke respektløst, og det er mere konstruktivt at vente, til man bliver spurgt, om man kan foreslå andre løsninger. Det er min erfaring, at denne grundlæggende forskel i tilgang er god at huske på, når man arbejder sammen.” Men lad os starte med de største forskelle. Ada og Jesper peger begge på de meget forskellige måder, hierarkier og ledelse fungerer på i deres hjemlande. “Danske ledere, selv i topledelsen, udviser stor respekt for medarbejdere på alle niveauer,” siger Ada. “De lytter til deres ansatte og træffer – eller ændrer – beslutninger på baggrund af input fra de ansatte. Det står i kontrast til den traditionelle, hierarkiske kinesiske ledelsesstil, hvor medarbejdere sjældent har direkte indflydelse på en ledelsesbeslutning.” Ada fortsætter: “For en kineser kan danskere virke meget afslappede og selsikre. Det var det, der overraskede mig mest, da jeg blev ansat i en dansk virksomhed. Jeg lagde også mærke til, at det er tilladt at begå fejl, hvis man lærer af dem. Det er ikke normalt i Kina. Men jeg synes afgjort, det er en konstruktiv måde at arbejde på, og jeg mener, at kinesiske medarbejdere kan lære af det.” Og ligefremhed er et nøglebegreb, når man skal forstå kinesisk-danske relationer. Danskere er generelt meget direkte, i det mindste set ud fra et kinesisk synspunkt, hvorimod danskere kan opfatte kinesere som tilbageholdende, når det drejer sig om at påpege forbedringer eller komme med forslag. Jesper siger: “For en dansker INTERFACE I Nr. 21 I DECEMBER 2013 “På den anden side er jeg blevet bedre til at lytte (selv om min kone ikke er helt enig),” tilføjer Jesper. “I Kina får man de oplysninger, man har behov for, hvis man forstår at lytte og lægge mærke til de små antydninger, som for eksempel en persons tonefald. Da jeg kom hertil, tog jeg nogle beslutninger, som jeg nu ved var forhastede. Jeg forstod ikke, at mine kolleger faktisk forsøgte at fortælle mig nogle ting på en mere indirekte måde, end jeg forventede.” info Ada Ying Liu (YNLX) • HR Manager, NNIT China • Har været ansat i NNIT i seks år • Tidligere ansat i den danske virksomhed Danfoss og i en engelsk virksomhed Jesper Vesterbæk Wagener (JVWA) • HR, Finance & QA Director, NNIT China • Har været ansat i NNIT i ni år, halvdelen i NNIT China • Gift med en kinesisk statsborger Ada og Jesper har arbejdet tæt sammen i NNIT Chinas HR, Finance & QA-afdeling i ca. fem år. I en åbenhjertig samtale fortæller de her om deres oplevelse af de kulturelle ligheder og forskelle mellem kinesere og danskere og om, hvordan vi kan blive stærkere ved at lære af hinanden. Det bedste fra begge verdener Det kan synes fristende at konkludere, at den ene måde at gøre tingene på er bedre end den anden, men det bør man ifølge Jesper undgå. “Der er fordele ved begge tilgange, og vores mål bør være at lære af hinanden og bruge det bedste fra begge verdener,” forklarer han. “Jeg synes, at de fleste medarbejdere i NNIT er virkelig gode til det, de laver. Og NNIT vil blive utrolig stærk, hvis det lykkes os at kombinere den typiske kinesiske effektivitet og målrettethed med den danske tendens til at udfordre beslutningerne og gøre ting på eget initiativ.” Ada nikker og tilføjer: “Åben og ærlig kommunikation er en fordel. Medarbejderne her i Kina sætter pris på den afslappede ledelsesstil. Det kan man se af det lave antal opsigelser. Jeg hører endda fra jobansøgere, at de oplever en særlig harmoni her, når de venter i forhallen på at komme til samtale.” Jesper og Ada anbefaler, at man tager hånd om kulturelle forskelle gennem en åben dialog – helt i tråd med NNIT’s værdi ‘Open & honest’. “I de fleste tilfælde oplever vi et velfungerende samarbejde mellem NNIT i Danmark og Kina,” understreger Jesper. “Og vores erfaring er, at best practice er at samarbejde, som man ville med enhver anden kollega. Hvis man alligevel ønsker at ændre på noget, så vær lidt mere opmærksom på din kollega, end du normalt ville være, og se det som en mulighed for at lære af hinanden.” Det er også vigtigt, at man gør kommunikationen på tværs af tidszoner og kulturer så personlig og tydelig som muligt, siger de dansk-kinesiske kolleger. Ifølge Jesper fremmes det internationale samarbejde ved, at man både er meget specifik omkring forventningerne til modparten og succeskriteriet for den aktuelle opgave. Ada nikker bekræftende og siger: “Den bedste måde at samarbejde på er at mødes personligt. Selvfølgelig er det ikke altid muligt, når man befinder sig 7.000 kilometer fra hinanden, men så er den næstbedste løsning en videokonference og video via Lync – også selv om det ikke er strengt nødvendigt – for at samarbejdet kan blive mere personligt og engagerende end via e-mail.” Når man snakker med Ada og Jesper, er det tydeligt, at danskere og kinesere kan opnå en fælles forståelse af tingene og samarbejde med succes. I sidste ende er vi alle bare medarbejdere i NNIT, som værdsætter en imødekommende kollega med humoristisk sans og en ambition om at opnå topresultater. SIDE 26 I 27 17 JANUARY BUILD OPERATE & SUPPORT ADVISE SIGN UP NOW AT FACEIT
© Copyright 2024