Cristabiopsi

Oruro
Djævledansen
”Lamalike – off the beaten track”
www.happylamatravel.com
De fleste besøgende i Bolivia passerer igennem Oruro, da byen ligger som et strategisk godt frokoststop på
den lange køretur mellem Uyuni og La Paz. Selve byen Oruro er ikke særlig attraktiv. Klimaet er hårdt og
som oprindelig mineby, har Oruro oplevet de obligatoriske op- og nedture og er i øjeblikket inde i en nedtur.
Oruros befolkning er imidlertid 90% oprindelig og traditionsrig, hvilket gør Oruro til Bolivias folklorehovedstad.
Hvert år i februar/marts måned kan du således opleve Bolivias største, mest traditionelle og mest farverige
karneval i Oruro, som i pragt langt overgår de store karnevaller i La Paz, Santa Cruz, Tarija og Sucre. En
otte dage lang fest forud for askeonsdag, som indleder den kristne fasteperiode, primært fejret af katolikker.
Djævledansen: Modsat eksempelvis karnevalet i brasilianske Rio de Janeiro hvor de lokale sambaskoler
bestemmer temaet, indledes det bolivianske karneval altid med djævledansen - Et flere hundrede år
gammelt ritual, som har overlevet siden kolonitiden.
Djævledansen indledes med op mod 300 dansere klædt i ekstravagante djævlekostumer med store tunge
ansigtsmasker. Ud af gruppen træder China Supay - Djævlens hustru som med en forførende dans lokker
ærkeenglen Michael. Omkring China Supay danser repræsentanter for de forskellige fag i byen, som kalder
på ærkeenglen Michael for beskyttelse, samt dansere udklædt som inkaer og sorte slaver som spanierne
bragte til Bolivia for at arbejde i sølvminerne.
To skuespil opstår af dansen - Det ene beskriver den spanske erobring og kolonialisering og det andet
beskriver ærkeenglen Michaels sejr over djævlen og de syv dødssynder. På trods af, at symbolikken til
kolonitiden og undertrykkelsen af de lokale er slet skjult, stammer ritualet fra en prækolonial fejring af og
taksigelse til Pachamama - Moder jord.
Efter den store djævledans fortsætter karnevalet rundt omkring i byen i otte dage. Efter karnevalet falder
Oruro tilbage i dvale og forberedelsen til næste års karneval påbegyndes med stor entusiasme.
-
Copyrights: Happy Lama Travel Aps.
Telefon: 4248 4616 --- SKYPE: happylamatravel
CVR-nr. 30829247 --- Rejsegarantifonden nr. 1940
Medlem af South American Explorers (SAE) og Pacific Asia Travel Association (PATA)
www.happylamatravel.com --- [email protected]
Side 15