Boligorganisationen Lundebjerggård Administrator: Almenbo a.m.b.a. 24. november 2014 Referat af Ordinært bestyrelses- og repræsentantskabsmøde for Boligorganisationen Lundebjerggård Mødedato og –tid tirsdag den 11. november 2014 kl. 16.30 Sted Afdeling Lundebjergs lokaler, Lundebjerggårdsvej 262 Deltagere Bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer Mogens Kjeldstrøm Pedersen, Ingelise Buczio, Allan Bogholdt, Sven Levitin og Per Mortensen Repræsentantskabsmedlemmer Inger Bogholdt, Anne Grethe Guldfeldt, Frederik Gylstorff, Jette Bork og Yvonne Ahlgren Administrationen Lisbet Schaltz, Claus Sieben Hansen og Lene Terpe (referent) Afbud Kirsten Christophersen Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af referat fra det kombinerede bestyrelsesmøde og repræsentantskabsmøde den 22. april 2014 3. Revisionsprotokollat 4. Optagne lån i perioden 22. april - 11. november 2014 5. Indkomne forslag 7. Budget 2015 a. Boligorganisationen Lundebjerggård b. Lundebjerg c. Ravnsletlund 8. Renoveringsarbejder a. Udskiftning af faldstammer, brugsvandsrør samt renovering af badeværelser i afdeling Lundebjerg b. Ejendomskontor i afdeling Lundebjerg c. Projekt ”Dannebrogsvinduer” i afdeling Ravnsletlund 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. På valg er Mogens Kjeldstrøm Pedersen og Ingelise Buczio samt suppleanter 10. Meddelelser a. Fra formanden b. Fra afdelingerne c. Fra kommunens repræsentant d. Fra administrationen 11. Fastsættelse af dato for næste møde. Forslag torsdag den 16. april 2015 12. Eventuelt. 561 ad 1 - Valg af dirigent Claus Sieben Hansen blev valgt som dirigent. ad 2 - Godkendelse af referat fra mødet den 22. april 2014 Referatet blev godkendt. ad 3 - Revisionsprotokollat Der var ingen indførsel. ad 4 - Optagne lån i perioden 22. april - 11. november 2014 Der er ikke optaget lån i perioden, men administrationen oplyste, at fire lån skal omlægges, hvorved der forventes en årlig besparelse på ca. 150.000 kr. ad 5 - Indkomne forslag Der er ikke modtaget forslag. ad 7 - Budget 2015 a. Boligorganisationen Boligorganisationens budget for 2015 blev gennemgået. Almenbos administrationsbidrag for 2015 fastholdes med 3.800 kr. inkl. moms. Ligeledes fastholdes afdelingens administrations på 4.073 kr. pr. lejemålsenhed pr. år for 2015. Budgettet blev godkendt. b. Lundebjerg Budgettet anviser en lejeforhøjelse pr. 1. januar 2015 på 447.000 kr. svarende til 1,7% for familieboliger og erhverv og 1,3% for ældreegnede boliger. Dette medfører en gennemsnitsleje på 645 kr. pr. m² pr. år for familieboliger + 71 kr. pr. m2 pr. år vedrørende facaderenoveringen og 864 kr. pr. m2 pr. år for ældreegnede boliger. Der blev spurgt, hvordan forbedringshuslejestigningen vedrørende badeværelser vil blive opkrævet. Administrationen svarede, at stigningen vil blive opkrævet blokvis, det vil sige, når alle badeværelser i en blok er færdiggjort. Administrationen oplyste, at de nuværende varmemålere skal udskiftes og at der er modtaget et favorabelt tilbud på nye radioaflæste varmemålere, hvor beboerne vil kunne følge deres varmeregnskab via internettet eller på deres smartphone. Der opsættes samtidigt fjernovervågede røgmeldere i lejemålene. Der vil blive udsendt varsling om udskiftning af varmemålerne og opsætning af røgmeldere i uge 1, 2015 og monteringen foretages i uge 8. Der blev spurgt, om der er taget højde for placeringen af disse nye varmemålere. Administrationen svarede, at de nuværende varmemålere på de nuværende radiatorer udskiftes og flyttes senere over på håndklædetørreren/radiatoren i det nye badeværelse. 562 Der blev spurgt, om der gives tilsagn til Lundebjerg Fritidscenter i budget 2015. Administrationen svarede, at det gør der og at der i 2015 er afsat 73.000 kr. til Lundebjerg Fritidscenter. Bestyrelsen ønskede at fortsætte støtten til Lundebjerg Fritidscenter, men drøftede, om de omkringliggende boligorganisationer ligeledes kunne bidrage med et tilskud for at støtte Fritidscenteret, som har medlemsnedgang. Budgettet blev godkendt for afdeling Lundebjerg. c. Ravnsletlund Budget 2015 anviser en fastholdelse af lejen pr. 1. januar 2015 med en gennemsnitsleje på 995 kr. pr. m² pr. år. Budgettet blev godkendt for afdeling Ravnsletlund. ad 8 - Renoveringsarbejder a. Udskiftning af faldstammer, brugsvandsrør samt renovering af badeværelser i afdeling Lundebjerg Beboerne kan se et prøvebadeværelse i nr. 242, 2.A og administrationen vil undersøge om 1.A og st. A også kan inddrages til prøvebadeværelser. Den 15. maj 2015 påbegyndes udskiftningen og der vil blive gjort meget for at lette beboernes hverdag, mens udskiftningen pågår. I forbindelse med renoveringen vil der blive opsat vandmålere, således at hvert lejemål fremover kun skal betale for eget vandforbrug. Vandmålerne fjernaflæses, således at der ikke behøves adgang til lejemålet for aflæsning. Der monteres også vandmålere i vaskeri og fælleshus. Måling af individuelt vandforbrug vil først træde i kraft, når renoveringen er færdig. Der blev spurgt, om brugsvandsrørene også skiftes hos frisøren. Administrationen svarede, at disse rør også skal skiftes og at frisøren vil blive varslet dette. b. Ejendomskontor i afdeling Lundebjerg Der har været afholdt licitation af bygningen af ejendommen. De modtagne bud lå desværre over de budgetterede 3.000.000 kr. Administrationen undersøger alternative løsninger. c. Projekt ”Dannebrogsvinduer” i afdeling Ravnsletlund Administrationen oplyste, at vinduerne i den gamle skolebygning udskiftes primo 2015. Ved gennemgangen af vinduerne blev der også kigget på rækkehusenes terrassedøre og vinduespartier, som også bør udskiftes. 563 ad 9 - Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. På valg er Mogens Kjeldstrøm Pedersen og Ingelise Buczio samt suppleanter Mogens Kjeldstrøm Pedersen blev genvalgt som formand og Ingelise Buczio blev genvalgt som bestyrelsesmedlem. Inger Bogholdt og Frederik Gylstorff blev begge genvalgt som suppleanter. Organisationsbestyrelsen består herefter af: Valgte medlemmer: Mogens Kjeldstrøm Pedersen, formand Allan Bogholdt, næstformand Ingelise Buczio Sven Levitin Udpeget medlem Per Mortensen Inger Bogholdt, 1. suppleant Frederik Gylstorff, 2. suppleant 2014-2016 2013-2015 2014-2016 2013-2015 indtil 31. december 2017 2014-2015 2014-2015 ad 10 - Meddelelser a. Fra formanden Formanden bad om at få fremsendt en adresseliste over Lundebjerggårds bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer. Næstformanden foreslog, at formanden for organisationsbestyrelsen får stillet en tablet til rådighed. Dette blev godkendt. b. Fra afdelingerne Intet. c. Fra kommunens repræsentant Kommunens repræsentant opfordrede bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmerne til at melde sig som medarrangør for turen for Ballerup Kommunes ansatte til gode ideer hvad de kan se i kommunen. Endvidere oplyste kommunens repræsentant, at Ballerup Kommune har lavet en gratis app, som kan hentes her. App’en giver borgerne mulighed for nemt og hurtigt at melde fejl og mangler på kommunen område. d. Fra administrationen Administrationen orienterede om Ballerup Kommunes visioner om at blive den mest attraktive ”uddannelsesby” i Øresundsregionen, med et bredt samspil mellem uddannelsesinstitutioner, erhverv og boligselskaber. Ballerup kommune udarbejder derfor en ny udlejningsskabelon, hvilket betyder, at organisationsbestyrelsen skal forholde sig til en ny anvisningsaftale med Ballerup Kommune. 564 Administrationen udleverede de styringsrapporter, som behandles på styringsdialogmødet med Ballerup Kommune, hvor årets temaer var ”befolkning og bolig” samt ”udsættelser”. Det blev foreslået, at samtlige organisationsbestyrelser og repræsentantskabsmedlemmer får stillet en tablet til rådighed for modtagelse af bestyrelsesmateriale og til at se materialet på ved møderne. Endvidere oplyste administrationen, at Susanne Holm er ansat en som ny udlejningsmedarbejder på Hold-an Vej pr. 1. december 2014. Sluttelig oplyste administrationen, at der afholdes bestyrelseskonference den 14.-15. november. ad 11 - Fastsættelse af dato for næste møde Næste møde blev aftalt til torsdag den 16. april 2015 kl. 16.30. ad 12 - Eventuelt Mødet sluttede kl. 18.00. ____________________ ____________________ _____________________ Referent Formand Dirigent Lene Terpe Mogens Kjeldstrøm Pedersen Claus Sieben Hansen 565
© Copyright 2024