FILMENS VEJ TIL DANSKERNE: TV-SERIENS VEJ

Lørdag den 7. marts 2015
Kl. 13:30 ”GETT”
Frankrig, Tyskland, Israel / 2014 - / 1 time 55 min.
Kl. 14:45 ”Mennesker Bliver Spist”
Danmark 2014/ 1 time og 44 min.
Se side 2 for nærmere oplysninger
Kontrollér venligst klokkeslættet i dagspressen eller på http://www.cafebio.dk/
Oplysning om hvilke film, der vises, formidles elektronisk til TR tirsdag eller
onsdag, idet Cafébiografen fastlægger den kommende lørdags repertoire om mandagen.
Medlemmer kan ofte op ad dagen mandag, senest onsdag, se lørdagsprogrammet på foreningens
hjemmeside: http://www.odenselaererforening.dk/
Hjemmesider om film:
www.scope.dk
www.imdb.com (The Internet Movie Database)
http://www.16-9.dk/
http://www.allmovie.com/
http://www.aintitcool.com/
Billetprisen er 50 kr. mod forevisning af medlemskortet, der er personligt.
Der kan i Cafébiografen købes 2 billetter per klubmedlem til hver forestilling.
Bemærk: Billet kan først købes fra torsdag kl. 14 i den uge, filmen vises.
Billet købes fredag, hvis du vil være helt sikker. Der kan ikke reserveres billetter.
Kontakt din TR, hvis du er ansat på en skole. I andre tilfælde: Bestil og hent dit medlemskort hos
Ulla Krusaa i sekretariatet på tlf. 6612 6890 eller på mail: [email protected]
Venlig hilsen
Ulla Krusaa
4. marts 2015
Odense Lærerforening
”GETT”
GETT er det jødiske ord for skilsmisse. Filmen GETT skildrer det
absurde system, man må igennem hvis man ønsker skilsmisse i
Israel. Et system, der med alle midler synes at arbejde imod dette
ønske… Denne film viser en daglig begivenhed i Israel i dag, men
som ingen før har set: det indre af en religiøs domstol under en
skilsmisseretsag – og det serveres med både retfærdig harme,
glimt af humor og fortættet spænding.
Viviane Amsalem kæmper for at blive fri af sin mand Elisha efter 30
års ægteskab og opnå skilsmisse, for ikke at leve som socialt
udstødt men i stedet starte et normalt liv igen. Viviane og hendes
advokat tager sagen op hos den religiøse domstol, der er den
eneste autoritet i Israel, der er i stand til legalt at træffe
beslutninger i sager om skilsmisse. Da det endelig lykkes dem at få
ægtemanden til i det hele taget at møde op foran dommerne, bliver
Elisha ved med at nægte skilsmisse, til trods for at parterne har
været separerede i årevis. Den desperate situation trækker ud
måned efter måned uden fremskridt. Der føres vidner og midt i den
alvorlige sag opstår absurde og komiske situationer serveret med
en veloplagt jødisk humor.
Filmen viser en side af det israelske samfund, vi ikke normalt ser sociale og religiøse problemstillinger, som griber ind i kvinders helt
fundamentale rettigheder.
Filmen er også en leg med sprogets forskellige niveauer: det
profane sprog og det hellige sprog – tragedie og komedie – og
personerne taler både hebræisk, arabisk og fransk alt efter den
situation de står i og hvad de vil opnå. Retssalens formelle sprog
forvrænger hverdagens detaljer i vidneudsagnene og bliver også
noget, man kan gemme sig bag.
Filmen er instruktørparrets selvstændige afslutning på deres filmtrilogi om israelske kvinders vilkår.
Kilde: Øst For Paradis
”Mennesker Bliver Spist”
Herluf (Erik Clausen) er en pligtopfyldende mand, far og mekaniker,
der i mange år har været ganske lykkeligt gift med Ingelise (Bodil
Jørgensen). Deres ægteskab er blevet lidt for meget rutine, og på
det seneste har Ingelise sågar indledt en affære med en kollega.
Ingelise er i fuld gang med at arrangere deres datter, Gittes (Lærke
Winther), tredje bryllup, men det kunne Herluf nu godt undvære,
for det er ham og Ingelise, der må punge ud. En dag melder Herluf
en bil klar på værkstedet, uden at bremserne virker, og da den kort
efter kører galt, sender Mester (Leif Sylvester) ham hjem på en
tænker. Herluf bliver chokeret, han er begyndt at glemme ting. Og
en dag kommer han ikke hjem, som han plejer. Ingelise og hele
familien opdager, hvor meget de savner ham – og tager deres liv
og relationer op til revision.
Erik Clausen har skrevet manuskriptet, instruerer og spiller over for
Bodil Jørgensen i det hjertevarme, humoristiske og aktuelle
ægteskabsdrama, MENNESKER BLIVER SPIST.