1. No category

November 2011
EVALUERING
af personlig assistance
-1-
Evaluering af personlig assistance
Indhold
Indledning
3
Evalueringens formål ........................................................................................................ 3
Datagrundlag .................................................................................................................... 3
Lovgrundlag ...................................................................................................................... 4
Resumé og anbefalinger
6
Resumé ............................................................................................................................ 6
Kortsigtede anbefalinger til målretning af den nuværende ordning ..................................16
Anbefalinger til ændringer af personlig assistance-ordningen ...........................................17
Del 1. Fakta om brugen af personlig assistance
30
Hvor meget anvendes personlig assistance? .....................................................................30
Profil af borgere, der har personlig assistance ..................................................................31
Profil af de personlige assistenter ....................................................................................39
Del 2. Hvordan administreres personlig assistance?
41
Hvor er ordningen forankret i jobcentret? ........................................................................41
Hvem administrerer personlig assistance? ........................................................................41
Vide rammer for bevilling af personlig assistance .............................................................42
Hvornår og af hvem bringes personlig assistance i spil? ....................................................42
Bevillingsprocedurerne ....................................................................................................44
Opfølgningsprocedurerne ................................................................................................59
Del 3. Brugernes vurdering af personlig assistance -ordningen
62
Hvad siger borgere og arbejdsgivere om personlig assistance? .........................................62
Hvad siger jobcentermedarbejderne om personlig assistance? .........................................63
Del 4. Udvikling i anvendelsen af personlig assistance
64
Faktorer, der påvirker anvendelsen af personlig assistance ..............................................64
Faktorer, der kan trække i retning af høj anvendelse ........................................................64
Bilag 1. Datagrundlag og metode
69
Medvirkende kommuner .................................................................................................69
Datagrundlag ...................................................................................................................69
Bilag 2. Antal personlig assistance -sager i kommunerne
72
Bilag 3: Data fra 20 cases
75
Bilag 4. Forslag til ansøgningssk ema
84
-2-
Evaluering af personlig assistance
INDLEDNING
Evalueringens formål
Arbejdsmarkedsstyrelsen har iværksat en evaluering af ordningerne om personlig assistance
til handicappede i erhverv og handicappede under efter- og videreuddannelse (herefter
samlet personlig assistance-ordningen).
Formålet med evalueringen er at tilvejebringe viden om, hvordan personlig assistanceordningen anvendes og fungerer i praksis.
Evalueringen fokuserer på følgende hovedtemaer
Fakta om anvendelsen af personlig assistance
Den kommunale praksis i forbindelse med bevilling af og opfølgning på personlig assistance
Borgernes, kommunernes og arbejdsgivernes opfattelse af ordningen
Udvikling i anvendelsen af personlig assistance
På baggrund af en afdækning af ovennævnte temaer betragter evaluator personlig assistance-ordningen i relation til arbejdsmarkedet og den nuværende beskæftigelsesindsats. Evaluator vurderer her, hvorvidt personlig assistance-ordningens lovgrundlag og intentioner fortsat matcher arbejdsmarkedet. Her er det et krav, at de ansatte løbende udvikler ressourcer
og kompetencer, der matcher arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen, hvor der søges
en udviklingsorienteret og dynamisk tilgang til borgeren.
Evaluator giver nogle kortsigtede anbefalinger til, hvordan den nuværende personlig assistance-ordning og brugen af denne kan målrettes, så den i højere grad lever op til det nuværende lovgrundlag samt en række anbefalinger til, hvordan personlig assistance-ordningen
kan ændres, så den i højere grad kommer til at matche arbejdsmarkedets behov.
Datagrundlag
Evalueringen bygger primært på tre former for kvalitative og kvantitative data indsamlet i 10
strategisk udvalgte kommuner i perioden maj-august 2011.
Systematisk gennemgang af 348 personlig assistance-sager (ansøgning, bevilling og
evt. relevante bilag) indhentet i de 10 deltagende kommuner. Denne gennemgang
afdækker primært faktuelle spørgsmål omkring brugen af personlig assistance.
Fokusgruppeinterview med jobcentermedarbejdere (nøglepersoner og ledelse) i de
10 deltagende kommuner. Disse interview bidrager hovedsageligt med viden om
kommunernes bevillings- og opfølgningsprocedurer samt udviklingen i brugen af
personlig assistance.
20 cases hvor der er anvendt personlig assistance. I relation til hver case er der gennemført interview med den borger, der er bevilget personlig assistance, vedkom-
-3-
Evaluering af personlig assistance
mendes arbejdsgiver, vedkommendes personlige assistent/assistenter og den jobcentermedarbejder, som administrerer sagen. Disse interview bidrager med viden
om, hvordan ordningen anvendes konkret.
I tillæg til ovenstående er alle landets jobcentre blevet bedt om at oplyse, hvor mange aktive
personlig assistance-sager, de har i kommunen.
Lovgrundlag
Ordningerne om personlig assistance til personer med handicap i erhverv samt personlig
assistance under efter- og videreuddannelse er to ud af fem handicapkompenserende ordninger i Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.
Loven har til formål at styrke og stimulere beskæftigelsesmulighederne for personer med
handicap, så de opnår de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap1.
Hvem kan bevilges personlig assistance?
Med Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. er det muligt at bevilge personlig
assistance til en person, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har brug for særlig bistand2. Varig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen ikke er af en midlertidig og forbigående karakter, der forventes forbedret inden for en overskuelig tidshorisont.
Borgeren med funktionsnedsættelsen skal selv indgive ansøgning om personlig assistance til
sin bopælskommune og vedkommende skal også selv godkende den eller de personer, der
ansættes som personlig assistent. Assistancen kan fordeles på flere assistenter.
Personlig assistance kan søges af og bevilges til personer, som søger ansættelse eller er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår, i fleksjob, job med løntilskud, i seniorjob, er selvstændig erhvervsdrivende eller påtænker at etablere selvstændig virksomhed.
Derudover kan ledige med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse få
tilskud til personlig assistance under efter- videreuddannelse forud for påbegyndelse af et
konkret ansættelsesforhold3. Der er i loven ingen aldersgrænse for tildelingen af en personlig assistent.
1
Lovgrundlaget for reglerne om kompensation til handicappede i erhverv er lov nr. 293 af 14/5/1998.
Loven er senere ændret. Den seneste lovbekendtgørelse er nr. 727 af 7/7/2009.
2
Der er uoverensstemmelse mellem Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv.
(2009) og Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. (2009). I førstnævnte står, at borgeren skal have en varig og betydelig funktionsnedsættelse, mens der i sidstnævnte blot står, at borgeren skal have en betydelig funktionsnedsættelse. Her henvises til Bekendtgørelse
om kompensation til personer med handicap i erhverv mv., kap 3, § 10 (2009).
3
Jf. Bekendtgørelse om kompensation til personer med handicap i erhverv, kap 3, § 16 og kap. 4, §
30.
-4-
Evaluering af personlig assistance
Til hvilke funktioner kan der ydes støtte?
1. Den personlige assistent skal bistå personen med funktionsnedsættelsen med praktiske arbejdsfunktioner og funktioner, som følge af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig assistance til (Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kap. 3. § 6,
stk. 2).
1. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med
funktionsnedsættelsen. De faglige og indholdsmæssige funktioner i jobbet skal personen selv kunne udføre (Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., kap. 3. § 6, stk. 3)
2. Ansættelsen af den personlige assistance må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp (Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap. 3, § 14)
3. Der kan ydes tilskud til personlig assistance i op til 20 timer ugentligt i gennemsnit
per kvartal for lønmodtagere og selvstændige, der arbejder op til 37 timer. Ved færre timer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt. En person, der har mere end en funktionsnedsættelse eller en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan dog efter en
konkret vurdering få tilskud i op til fuld tid (Lov om kompensation til handicappede i
erhverv § 7, stk. 3)
4. Bevilling af personlig assistance kan gives for en bestemt periode eller indtil videre
(uden tidsbegrænsning). Senest et år efter bevillingen er givet, skal jobcentret tage
stilling til, hvorvidt bevillingen kan fortsætte. Derefter er der ikke nogle lovgivningsmæssige krav til opfølgningen (Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i
erhverv mv., kap. 3, § 15, stk. 4).
Lovgrundlaget indeholder ikke konkrete retningslinjer for, hvordan vurderingerne foretages i
sagerne og stiller heller ikke krav til, hvilken form for dokumentation kommunerne skal anvende. Kommunerne har derfor et stort råderum, når der bevilges personlig assistance og
bevillingerne hviler på de skøn, der udøves i forbindelse med den enkelte sag. Dette forstærkes af, at der samtidig findes ganske få gældende ankeafgørelser på området, som kommunerne kan læne sig op ad.
-5-
Evaluering af personlig assistance
RESUMÉ OG ANBEFALINGER
Resumé
Fakta om brugen af personlig assistance
Hvor mange har perso nlig assistance?
Det samlede antal borgere, der modtager personlig assistance er steget kraftigt over en
periode på ti år. I 1999 var der cirka 1600 personer, der havde personlig assistance, mens en
rundspørge, foretaget i forbindelse med denne evaluering i maj 2011, viser, at landets kommuner gennemsnitligt har 65 aktive personlig assistance-sager. Dette svarer til, at der på
landsplan er godt 5900 aktive personlig assistance-sager.
Hvad koster en personlig assistancesag?
Ligesom det samlede antal tilskudsmodtagere er steget, er de offentlige udgifter til personlig
assistance også steget markant. Udgifterne er steget fra knap 62 mio. kr. i 1999 til godt 312
mio. kr. i 2010. Dette svarer til at en personlig assistance-sag i 1999 i gennemsnit kostede
cirka 39.000 kr., mens den i dag koster knap 53.000 kr. årligt (løbende priser).
Hvem har personlig assistance?
Køn og alder
Lidt flere mænd end kvinder har personlig assistance, idet 55 pct. er mænd og 43
pct. er kvinder. I 2 pct. af sagerne fremgår kønnet ikke.
Borgere, der har personlig assistance, er oftest midaldrende: 63 pct. er mellem 41 og
60 år, deraf flest (36 pct. af den samlede gruppe) mellem 51 og 60 år.
-6-
Evaluering af personlig assistance
Funktionsnedsættelse
Hovedparten (64 pct.) er bevilget personlig assistance på baggrund af (bl.a.) mobilitetsproblemer. Dernæst er 11 pct. bevilget personlig assistance på baggrund af en
sanse/kommunikationslidelse og 8 pct. som følge af en psykisk lidelse.
Fig. 0.1. Borgerens funktionsnedsættelse4
64%
8%
11%
18%
5%
1%
1%
Ansættelsesform
40 pct. er ansat i ordinært job, 29 pct. er ansat i fleksjob, og 20 pct. er selvstændige.
De resterende 11 pct. er førtidspensionister ansat i løntilskudsjob, kontanthjælps- og
dagpengemodtagere ansat i løntilskudsjob, borgere under efter- og videreuddannelse eller det er ikke oplyst i sagen. Fordelingen følger fordelingen mellem offentligt og
privat ansatte for samtlige beskæftigede på landsplan.
Der er en overrepræsentation af fleksjobansatte. Mens fleksjobansatte udgør 29 pct.
af de borgere, der bevilges personlig assistance udgør gruppen 2 pct. af samtlige beskæftigede på landsplan.
Selvstændige er ligeledes overrepræsenterede. De udgør 20 pct. af de borgere der
bevilges personlig assistance, mens de udgør 6 pct. af samtlige beskæftigede på
landsplan.
Virksomhedstype og branche
Personlig assistance anvendes inden for et bredt spektrum af brancher, men hyppigst inden for: Landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri (12,1 pct.), samt sundhed
omsorg og personlig pleje (11,2 pct.).
4
I flere tilfælde er borgerne bevilget personlig assistance på baggrund af mere end en funktionsnedsættelse, hvorfor procentsatserne sammenlagt ikke er lig med 100 pct.
-7-
Evaluering af personlig assistance
Set i forhold til fordelingen mellem erhvervsområder blandt samtlige beskæftigede,
udskiller andelen af personer beskæftiget inden for ’landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri’ med personlig assistance (12,1 pct.) sig i særlig grad, da erhvervsområdets del
af samtlige beskæftigede kun udgør 2,7 pct.
Knap to tredjedele (62 pct.) af de borgere, der har personlig assistance, er ansat i
private virksomheder (deraf 3 pct. i organisation/forening). Knap en tredjedel (30
pct.) er offentligt ansat. I de resterende 8 pct. af sagerne fremgår virksomhedstype
ikke. Denne fordeling følger fordelingen mellem offentligt og privat ansatte for samtlige beskæftigede på landsplan.
Hvem bringer personlig assistance i spil - og hvornår ?
I 83 pct. af sagerne er personlig assistance bevilget med det mål at fastholde en eksisterende medarbejder i virksomheden. Den anvendes i 10 pct. af sagerne i forbindelse med nyansættelse. I 7 pct. af sagerne er der ingen information om dette forhold.
Personlig assistance anvendes stort set ikke til efter- og videreuddannelse. I blot én
(0,3 pct.) af de fremsendte 348 sager er der bevilget personlig assistance til efter- og
videreuddannelse.
De interviewede jobcentermedarbejdere fortæller, at det typisk er medarbejdere i
jobcentret, der foreslår personlig assistance. Dette sker i forbindelse med borgerens
sygemelding eller i forbindelse med opfølgning på en borgers fleksjob.
Hvem er de personlige assistenter og hvilke opgaver løser de?
Jobcentermedarbejdere og virksomheder oplyser, at virksomhederne typisk ansætter eksisterende medarbejdere som personlige assistenter frem for at rekruttere nye
medarbejdere. Forklaringen er af praktisk karakter, idet det kan være vanskeligt at
finde kvalificeret arbejdskraft til få timers ansættelse. Interviewene viser også, at
den personlige assistance af praktiske årsager i nogle tilfælde fordeles ud på flere
medarbejdere.
De personlige assistenter yder oftest støtte i forbindelse med fysisk krævende opgaver. I godt halvdelen af sagerne (53 pct.) yder den personlige assistent støtte til at
tage ”tunge løft”. Den næsthyppigste funktion (35 pct.) er ”diverse fysisk aflastning”
og i 19 pct. af sagerne sørger den personlige assistent for at strukturere arbejdet for
borgeren. I 16 pct. af sagerne ydes anden form for støtte. Denne kategori dækker
blandt andet over opgaver, der har karakter af oplæring eller personlig støtte.
-8-
Evaluering af personlig assistance
Fig. 0.2. Hvilke opgaver ydes der støtte til?
53%
35%
19%
16%
15%
2%
1%
5%
2%
3%
11%
1%
Tilskuddets størrelse
I 80 pct. af de gennemgåede sager ydes der tilskud til studentertimelønssatsen. I 2 pct. af
sagernes ydes tilskud til tegnsprogssats og i 16 pct. af sagerne ydes tilskud til en ’anden sats’.
Anden sats er typisk den ordinære sats for det arbejde, den personlige assistent udfører. I de
resterende 2 pct. af sagerne fremgår tilskudssatsen ikke.
Evalueringen viser, at fordelingen mellem studentertimesatsen, tegnsprogssatsen og ’anden
sats’ har været stabil over de seneste år.
Hvordan administreres ordningen i kommunerne?
Kommunerne har organisatorisk placeret administration af ordningen
forskelligt
Evalueringen viser, at kommunerne har placeret administrationen af ordningen forskelligt.
I 5 kommuner er den tilknyttet jobcentrets administration
I 3 kommuner er den placeret i tilknytning til virksomhedsservice
I 2 kommuner er den tilknyttet sygedagpengeafdelingen.
For nogle kommuner beror placeringen på en tilfældighed – fx at det var i den afdeling, nøglepersonen var placeret. For andre kommuner har det været vigtigt at placere opgaven i
tilknytning til en tværgående funktion til sygedagpengeområdet, hvor ordningen kan anvendes til at forkorte sygedagpengeperioder, eller i tilknytning til den virksomhedsservice, der i
øvrigt bliver varetaget.
-9-
Evaluering af personlig assistance
I alle kommuner er det medarbejdere, enten nøgleperson eller sagsbehandler, der har bevillingskompetence. Ledelsen inddrages typisk kun i bevillingen i forbindelse med tvivlsspørgsmål.
Vurdering af borgerens funktionsnedsættelse foretages på forskelligt
grundlag
Når kommunerne behandler en ansøgning om personlig assistance, skal de afgøre, hvorvidt
ansøgeren har en varig og betydelig funktionsnedsættelse. Alle kommuner tager stilling til
dette, men evalueringen viser, at det varierer meget, på hvilket grundlag de tager stilling til
dette, samt hvorvidt denne viden dokumenteres.
I 18 pct. af de 348 gennemgåede sager er der, i hverken ansøgning, bevilling eller bilag, oplysninger om borgerens funktionsnedsættelse. Dette skal, ifølge lovgrundlaget, som minimum fremgå af borgerens ansøgning.
Der er derudover væsentlige forskelle på, om kommunerne anvender sundhedsfaglig dokumentation, når de foretager vurdering af borgerens funktionsnedsættelse. Eksempelvis
fremgår det i en kommune, at der i 4 pct. af sagerne er anvendt sundhedsfaglig dokumentation, mens det i en anden kommune fremgår i 81 pct. af sagerne.
Fig. 0.3. Brug af sundhedsfaglig dokumentation fordelt på kommuner
90%
81%
80%
80%
65%
70%
60%
53%
50%
50%
41%
40%
32%
30%
30%
Brug af sundhedsfaglig
dokumentation
20%
20%
10%
4%
0%
Sagsgennemgangen peger endvidere på, at der langt sjældnere anvendes særskilt sundhedsfaglig dokumentation, når der bevilges personlig assistance til borgere i fleksjob, end når der
bevilges personlig assistance til borgere ansat i ordinært job og selvstændige. Årsagen er, at
flere kommuner anser det som overflødigt at indhente dokumentation for funktionsnedsættelsens varighed, idet de i forbindelse med fleksjobtilkendelsen har fastslået, at borgeren har
en varig funktionsnedsættelse.
- 10 -
Evaluering af personlig assistance
Forskellene i dokumentationspraksis skal ses i sammenhæng med, at personlig assistanceordningens lovgrundlag ikke stiller krav til, hvordan funktionsnedsættelsen skal dokumenteres.
Varighedskravet kan hindre fleksibel brug af perso nlig assistance
Jobcentermedarbejdere i deltagerkommunerne fortæller, at det i nogle sager er vanskeligt
at vurdere, hvorvidt en funktionsnedsættelse er varig eller ej. De oplyser, at dette især gør
sig gældende i sager, hvor borgeren har en psykisk funktionsnedsættelse, fordi det i disse
sager ofte er uvist hvordan borgerens helbredstilstand vil udvikle sig på sigt.
Jobcentermedarbejderne fortæller derudover, at der er et behov for ikke alene at kunne
bevilge personlig assistance til borgere med en varig (eller formodentlig varig) funktionsnedsættelse, men også tidsbegrænset personlig assistance til borgere med en forbigående funktionsnedsættelse. Medarbejderne oplyser, at denne mulighed vil betyde, at en gruppe borgere med ikke-kroniske lidelser vil komme hurtigere igennem sygedagpengesystemet.
Personlig assistance bevilges oftest uden tidsbegrænsning
Evalueringen viser, at der oftest bevilges personlig assistance uden tidsbegrænsning (”indtil
videre”). Dette gælder samlet set i 57 pct. af de gennemgåede sager. I de resterende 43 pct.
af sagerne er der bevilget personlig assistance med tidsbegrænsning.
Tidsbegrænset personlig assistance bevilges typisk, hvis der er usikker angående funktionsnedsættelses varighed. Usikkerheden opstår især i sager vedrørende ansøgere med en psykisk lidelse, hvor det netop er vanskeligt at forudsige en fremtidig udvikling i helbredstilstanden.
Trods usikkerheden vedrørende borgere med psykisk lidelse er der bevilget personlig assistance uden tidsbegrænsning i knap halvdelen (41 pct.) af sager vedrørende borgere med
psykisk lidelse5.
Praksis varierer hvad angår fastsættelse af bevillingernes varighed
Nogle kommuner bevilger stort set altid tidsbegrænset personlig assistance og altid for maksimalt et år ad gangen. Dette sikrer, ifølge disse kommuner, at der løbende bliver taget stilling til, om borgeren fortsat er berettiget til personlig assistance og om der eventuelt skal
justeres i bevillingen.
Andre kommuner bevilger stort set altid personlig assistance uden tidsbegrænsning. Evalueringen viser, at de kommuner, der bevilger uden tidsbegrænsning, også er de kommuner,
der har de relativt højeste udgifter til personlig assistance.
5
Få af de gennemgåede sager omhandler borgere med mere end én funktionsnedsættelse, hvorfor
det ikke kan udelukkes, at nogle af borgerne med psykisk lidelse har en fysisk funktionsnedsættelse.
- 11 -
Evaluering af personlig assistance
Jobcentermedarbejderne i kommunerne oplyser, at der bevilges tidsbegrænset personlig
assistance i under et år, når der er usikkerhed om, hvordan borgerens helbredstilstand vil
udvikle sig og dermed også hvorvidt funktionsnedsættelsen er varig. Dette gælder navnlig i
sager, hvor ansøger har en psykisk lidelse.
Der er variation i beskrivelsen af a rbejdsopgaver
Evalueringens sagsgennemgang viser, at der er forskel på, om kommunerne dokumenterer
de arbejdsopgaver, der bevilges støtte til og hvor omhyggeligt de dokumenter det.
I 11 pct. af sagerne er der eksempelvis ingen information om til hvilke arbejdsfunktioner, der
ansøges om eller bevilges støtte til. Dette til trods for at det jf. lovgrundlaget som minimum
af borgerens ansøgning skal fremgå, hvilke funktioner der søges om støtte til. Af de resterende sager fremgår det hvilke funktioner, der ydes støtte til, men der er stor forskel på,
hvor detaljeret opgaverne er beskrevet.
Der er variation i tildeling af timetal
I langt størstedelen af sagerne (72 pct.) tildeles der mellem 10 og 20 timer. Der er en tendens til, at der tildeles runde tal: 5, 10 og 20 timer.
Evalueringen viser variation i, hvor mange timer der bevilges:
På tværs af kommuner
Den kommune, der gennemsnitligt tildeler flest timer, tildeler 16,1 timer ugentligt,
og den kommune, der gennemsnitligt tildeler færrest timer, tildeler 8,2 timer ugentligt. Evalueringen peger på, at forskellene beror på en forskellighed i hvor systematisk den enkelte kommune administrerer ordningen. Jo mere systematisk, jo færre
timer.
På tværs af forsørgelsesgrupper
Borgere der også modtager andre former for tilskud, tildeles færre timer end ordinært ansatte og selvstændige. Eksempelvis tildeles fleksjobansatte gennemsnitligt 8
timer personlig assistance om ugen, mens ordinært ansatte gennemsnitligt tildeles
14 timers assistance ugentligt og selvstændige 17 timers assistance. Evalueringen
peger på, at det lavere forbrug blandt de fleksjobansatte er forårsaget af, at de allerede er kompenseret via fleksjobbet. Forskelle i timetal kommunerne imellem skal
derfor ses i sammenhæng med, om de kommuner, der tildeler få timer, i højere grad
end andre kommuner bevilger personlig assistance til fleksjobansættelser. Evalueringen viser en svag tendens til dette.
På tværs af handicapgrupper
Borgere med mobilitetshandicap tildeles i gennemsnit 13,6 timer ugentligt, medens
grupperne med sanse- kommunikationshandicap hver tildeles ca. 11 timer ugentligt.
Gruppen af udviklingshæmmede/ hjerneskadede tildeles 9,6 timer ugentligt, medens gruppen med sociale problemer tildeles 9,3 timer ugentligt. Evalueringen peger
- 12 -
Evaluering af personlig assistance
på, at mobilitetshandicap ofte medfører et behov for løbende praktisk hjælp, medens de øvrige grupper mere har behov for ad hoc bistand.
Kommunerne har forskellig praksis hvad angår udmåling af timetal
Timetallet fastsættes på basis af et møde med borger og typisk også arbejdsgiver på virksomheden. Her går jobcentret i dialog med borger og arbejdsgiver om, hvilke funktioner
borgeren har behov for støtte til. Der er dog stor forskel på, hvor grundigt arbejdsopgaverne
for den personlige assistance beskrives. Mens nogle kommuner baserer afgørelsen på overordnede skøn, baserer andre kommuner afgørelsen på en grundig beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver borgeren har behov for støtte til. Typisk understøttes vurderingen her af et
hjælpeskema.
I nogle sager er der vanskeligheder forbundet med at fastsætte tim etallet
I nogle tilfælde er der vanskeligheder forbundet med at fastsætte timetallet. Dette gælder
ifølge jobcentermedarbejderne især i sager
hvor borgeren er fleksjobansat. Udfordringen består ifølge jobcentermedarbejderne
her i at skelne mellem, hvad borgeren er kompenseret for gennem fleksjobbet, og
hvad borgeren skal kompenseres for med personlig assistance.
hvor borgeren er selvstændig erhvervsdrivende. Problematikken består ifølge jobcentermedarbejderne i at det er vanskeligt at vurdere omfanget af arbejdsopgaverne og at kortlægge de selvstændiges reelle støttebehov. Når der bevilges personlig
assistance til en lønmodtager, har jobcentret mulighed for at gå i dialog med både
medarbejder og arbejdsgiver. Men når der bevilges til selvstændige, er dette en og
samme person. Jobcentrene har en formodning om, at de selvstændige spekulerer i
at opnå det højeste timetal, men de har vanskeligt ved at dokumentere det.
Kommunerne tager stilling til hvorvidt erhverv er fo renelig med funktionsnedsættelse
Der kan ikke bevilges personlig assistance, hvis ansøgers erhverv er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Kommunerne oplyser at de alle tager stilling til, hvorvidt ansøgerens erhverv er foreneligt med funktionsnedsættelsen. I praksis sker dette i forbindelse med udmålingen af timetallet.
I langt de fleste kommuner (9 ud af 10) foretages vurderingen ud fra jobcentermedarbejdernes skøn, mens en kommune har fastsat interne guidelines om, at erhvervet er uforeneligt
med funktionsnedsættelsen, hvis borgeren kan varetage mindre end 2/3 af arbejdsopgaverne i jobbet.
De interviewede jobcentermedarbejdere i kommunerne fortæller, at det kan være en stor
udfordring at foretage disse vurderinger, samt at lovgivningens brede rammer stiller høje
krav til de enkelte jobcentermedarbejderes skøn.
- 13 -
Evaluering af personlig assistance
Tre ud af 10 kommuner har ikke en systematisk opfølgning spraksis
Tre ud af 10 kommuner har ingen systematiske opfølgningsprocedurer. De øvrige kommuner
følger typisk op en gang om året. For nogle består opfølgningen af et skema, der sendes ud,
for andre er det et besøg på arbejdspladsen. Fælles er, at opfølgningen består i at afdække,
om der er sket ændringer i borgerens støttebehov som følge af ændringer i helbred, arbejdsbetingelser eller andre forhold.
En del kommuner er begyndt at tage gamle sager op, dvs. sager, der blev bevilget i AF tiden.
Baggrunden er, at kommunerne vurderer, at der mangler eller ikke er tilstrækkelig ajourført
dokumentation for bevillingen i en række af disse sager.
Forskellene i kommunernes praksis skal ses i sammenhæng med, at der ikke er krav til, hvordan opfølgningen skal ske, når der ses bort fra den første opfølgning efter et år, som er obligatorisk og som skal afdække, hvorvidt borgeren fortsat er berettiget til personlig assistance.
Hvad siger borgere, jobcentre og virksomheder om personlig
assistance-ordningen?
Borgere, jobcentre og virksomheder oplever, at p ersonlig assistanceordningen fastholder borger ne i job
I 19 ud af de 20 sager, hvor der i denne evaluering er foretaget interview, fortæller borger
med personlig assistance, jobcentermedarbejder og virksomhed enstemmigt at personlig
assistanceordningen medvirker til at fastholde borgeren i job. De fortæller, at alternativet vil
være langvarig ledighed, langvarig sygedagpengeperiode eller varige ydelser.
Der er tilfredshed med ordningen blandt b orgere, virkso mheder og
jobcentre
Evalueringen viser, at personlig assistance-ordningen, er en ordning, som der er stor tilfredshed med blandt borgere, virksomheder og jobcentermedarbejdere, fordi
de oplever, at ordningen fastholder en række borgere med funktionsnedsættelse i
job
det er en fleksibel ordning, hvor den personlige assistance kan fordeles på flere assistenter og derved tilpasses virksomhedens behov. Derudover kan de bevilgede
ugentlige timer over et kvartal bruges fleksibelt fra uge til uge afhængigt af, om borgerens arbejdsopgaver kræver megen eller lidt støtte.
Personlig assistance -ordningen indvirker på andre ordninger
De interviewede jobcentermedarbejdere fortæller, at anvendelsen af personlig assistance
har en effekt i forhold til sygedagpengeordningen. Personlig assistance er ikke alene med til
sikre, at en stor gruppe borgere, der ellers ikke ville kunne fastholdes på arbejdsmarkedet,
bevarer deres beskæftigelse, men ordningen bidrager ifølge jobcentermedarbejderne også
- 14 -
Evaluering af personlig assistance
til at afkorte borgernes sygedagpengeperioder ved at få dem hurtigere tilbage i beskæftigelse.
Enkelte jobcentermedarbejdere fortæller endvidere, at anvendelsen af personlig assistance
har en effekt på udviklingen i antallet af især fleksjobtilkendelser, men også førtidspensionstilkendelser. Ved at øge kendskabet til og anvendelsen af personlig assistance, vurderer disse
kommuner, at det er muligt at bremse tilgangen til især fleksjob, men også førtidspension,
fordi alternativet for mange af de borgere, der bevilges personlig assistance, netop er fleksjob eller førtidspension. Af denne årsag arbejder flere kommuner strategisk med at sprede
kendskabet til ordningen internt i jobcentret.
Udvikling i anvendelsen af personlig assistance
Forklaringen på udviklingen i anvendelsen af personlig ass istance er
ikke entydig
Udgifter til personlig assistance er steget fra 62 mio. kr. i 1999 til 312 mio. kr. i 2010. Fem af
de deltagende kommuner kan genkende at udgifterne er steget kraftigt i deres egen kommune i de seneste år, medens de øvrige fem oplyser at de har haft konstante udgifter.
Evalueringen giver ikke et entydigt svar på, hvorfor der er sket denne markante udvikling i
brugen af personlig assistance, men den peger på, at en række forskellige faktorer, og ofte
en kombination af forskellige faktorer, har betydning på udviklingen i brugen af personlig
assistance.
Den mest udbredte forklaring fra interviewpersonerne i kommunerne er, at øget kendskab
til ordningen internt i kommunerne, har skabt øget anvendelse. Det større kendskab er,
ifølge kommunerne, især forårsaget af, at de i kommunen målrettet har arbejdet med at
udbrede kendskabet til ordningen internt i jobcentrets sygedagpengeafdelinger og fleksjobafdelinger. Dette er ofte sket ud fra en strategi om, at ordningen kan bidrage til at afkorte
sygedagpengeforløb for en række borgere samt forebygge tilgangen til fleksjob og førtidspension.
Andre kommuner har også arbejdet med at udbrede kendskabet til ordningen, men de har
samtidig formået at holde et stabilt udgiftsniveau. Kommunerne selv tilskriver dette, at de
har systematiseret tilkendelses- og opfølgningspraksis. Det har de som følge af et øget ledelsesmæssigt fokus på ordningens økonomi. De har med praksisændringerne ønsket at afværge, at udgifterne til ordningen accelererer. Evalueringen peger derved på, at det for nogle af
kommunerne både er muligt at udbrede kendskabet til ordningen og samtidig holde udgifterne til ordningen stabile. Flere kommuner fortæller, at både deres og den tidligere Arbejdsformidlings bevillingspraksis har været meget usystematisk. De vurderer, at dette har
været med til at skabe et højt forbrug af personlig assistance.
Andre faktorer der også har påvirket udviklingen i brugen af personlig assistance er, ifølge
kommunerne:
en stigning i antal borgere med psykisk lidelse siden det i 2007 blev muligt at bevilge
personlig assistance på baggrund af en psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse
- 15 -
Evaluering af personlig assistance
kommunernes demografi. I nogle kommuner fortæller de interviewede jobcentermedarbejdere, at de har mange nedslidte borgere som følge af ufaglært fysisk betonet arbejde og at denne borgersammensætning skaber et naturligt højt forbrug af
personlig assistance
opstramninger i tilkendelsespraksis på fleksjobområdet. Disse har ifølge nogle jobcentermedarbejdere betydet, at personlig assistance oftere afprøves og overvejes
før fleksjob.
Kortsigtede anbefalinger til målretning af den nuværende ordning
Evalueringen viser, at der er administrative vanskeligheder forbundet med at leve op til ordningens lovkrav. På denne baggrund vurderer evaluator, at der er behov for at justere og
målrette ordningen. I nedenstående afsnit giver evaluator sit bud på, hvordan ordningen på
kort sigt kan målrettes, så den i højere grad end i dag anvendes i overensstemmelse med
ordningens nuværende lovgrundlag.
Personlig assistance-ordningen betragtes senere i rapporten i en bredere samfundsmæssig
kontekst, hvorefter evaluator præsenterer et forslag til, hvordan ordningen grundlæggende
bør ændres, så den i højere grad kommer til at matche den nuværende arbejdsmarkedssituation.
Et-årige tildelingsperioder
Som ordningen fungerer i dag, tildeles bevillingen til personlig assistance oftest uden tidsbegrænsning. De kommuner der tildeler uden tidsbegrænsning, har sammenlignet med de
enkelte kommuner, der altid tildeler tidsbegrænsede bevillinger, højere udgifter til personlig
assistance.
Der er lovkrav om en opfølgning efter et år, men ellers er der ikke specifikke krav til opfølgningen. Evalueringen har imidlertid vist, at der i en del tilfælde ikke sker en egentlig opfølgning på sagerne i meget lange perioder. Da såvel borgerens helbred, arbejdsvilkårene og
opgaverne, samt den teknologiske udvikling inden for hjælpemidler løbende ændres, er der
behov for en løbende opfølgning på alle sager.
DET ANBEFALES, AT
bevillinger maksimalt kan løbe et år ad gangen, hvorefter borgeren skal genansøge
om personlig assistance, hvis der fortsat er behov
Indførelse af et-årige bevillinger, så borgeren genansøger hvert år, kan sikre, at der kontinuerligt tages stilling til, om der er behov for at ændre bevillingen.
Evalueringen har vist, at der i en række kommuner er ”gamle” sager fra før, personlig assistance-ordningen overgik til kommunerne, og at disse kan være utilstrækkeligt dokumente-
- 16 -
Evaluering af personlig assistance
rede. Vedtages indførelsen af et-årige bevillinger vil det samtidig betyde, at alle gamle sager
vil blive revurderet.
Bedre dokumentation af hvilke arbejdsopgaver den personl ige assistent skal varetage
De største udfordringer for jobcentrene i forbindelse med bevilling af personlig assistance er
at vurdere, hvilke konkrete arbejdsopgaver den personlige assistent skal varetage og hvor
mange timer, der er behov for assistance. Dette er særligt vanskeligt i sager, hvor ansøger er
ansat i fleksjob eller er selvstændig. Samtidig viser evalueringen, at der er stor forskel på
hvordan vurderingerne foretages. I nogle kommuner anvendes hjælpeskemaer til at understøtte og systematisere timetalsudmålingen, mens andre kommuner ikke bruger hjælpeskemaer. Blandt de kommuner der bruger hjælpeskemaer, er der er forskelle i, hvordan
disse skemaer er udformet, da nogle kommuner har udarbejdet egne skemaer, mens andre
bruger skemaer udarbejdet af Specialfunktionen for Job og Handicap.
Der er derfor behov for, at udvikle og standardisere de hjælpeskemaer kommunerne anvender, så disse bliver mere informative og bedre understøtter sagsbehandlingen i forbindelse
med udmåling af timetallet. Dermed kommer de også til at udgøre et mere solidt grundlag
for tildelingen.
Samtidig anbefales det, at anvendelsen af disse skemaer gøres obligatorisk, så de både anvendes som hjælperedskab og dokumentationsgrundlag ved tildelingen af personlig assistance og efterfølgende opfølgning på sagen.
DET ANBEFALES, AT
der igangsættes et arbejde med at målrette og standardisere de hjælpeskemaer, der
anvendes til at vurdere arbejdsopgaver og timetal
anvendelsen af hjælpeskemaerne gøres obligatoriske
Dette vil bidrage til en mere ensartet bevillingspraksis i kommunerne, samt understøtte en
mere præcis udmåling af timetal, så borgerne hverken tildeles flere eller færre timer, end de
er berettiget til.
Anbefalinger til ændringer af personlig assistanceordningen
Evalueringen af personlig assistance har vist, hvordan ordningen anvendes i praksis. I dette
afsnit betragtes ordningen i et bredere samfundsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektiv.
Siden det i 1998 blev muligt at tildele personlig assistance til personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse, er ordningen om personlig assistance i erhverv blevet ændret i
2007, hvorefter det også blev muligt at få personlig assistance på baggrund af en kognitiv
- 17 -
Evaluering af personlig assistance
eller psykisk funktionsnedsættelse. Ud over denne lovændring er der ikke, siden ordningen
blev oprettet, sket gennemgribende ændringer. Dette til trods for at vi har et arbejdsmarked, der konstant undergår udvikling og at der i resten af beskæftigelsesindsatsen (navnlig
med indførelse af Arbejdsevnemetoden) er sket et værdiskifte, hvor man i stadig højere grad
søger at fokusere på udvikling og ressourcer frem for på borgernes problemer og barrierer.
Af denne årsag er det vigtigt at se på, hvorvidt personlig assistance-ordningen fortsat matcher arbejdsmarkedets/samfundets behov. Eller sagt på en anden måde: Matcher personlig
assistanceordningens lovgrundlag og intentioner fortsat borgerens, arbejdsmarkedets og
samfundets behov?
Indledningsvist opstilles evaluators forslag til, hvilke principper personlig assistanceordningen ideelt bør bygge på; dernæst sammenholdes disse principper med ordningen,
som den ser ud på nuværende tidspunkt og afslutningsvist præsenterer evaluator sit forslag
til, hvordan ordningen kan revideres i overensstemmelse med principperne og tilrettes og
samordnes med andre støtteordninger.
Hvilke principper bør personlig assistance-ordningen være
baseret på?
Evaluator vurderer på baggrund af flere evalueringer af beskæftigelsesrettede ordninger, at
der i dag er behov for en personlig assistance-ordning, der
1) understøtter en dynamisk tilgang til borgeren med fokus på udvikling af ressourcer.
Målet bør altid være ordinært job eller uddannelse. Ordningen skal derfor bidrage
til, at borgerne udvikles mod at kunne varetage et ordinært job uden offentlig støtte
eller at tage en uddannelse. En forudsætning for at dette opfyldes er, at ordningens
indbyggede incitamenter understøtter dette. Understøtter, at både borgere, virksomheder og kommuner har et ønske om at sikre borgeren beskæftigelse uden offentlig støtte, herunder incitamenter til:
a. at borgeren før bevilling af personlig assistance overvejer, hvad han/hun selv
kan gøre for at bevare sin beskæftigelse, samt at borgeren efter bevilling af
personlig assistance konstant har fokus på at udvikle sine ressourcer
b. at arbejdsgiveren søger at tilpasse sig borgerens behov, så behovet for offentlig støtte overflødiggøres eller mindskes, samt at arbejdsgiveren efter
bevilling af personlig assistance løbende har fokus på at udvikle borgerens
ressourcer
c. at kommunen før bevilling af personlig assistance søger, at få borgeren i beskæftigelse uden offentlig støtte, samt at kommunen efter bevilling af personlig assistance følger op på borgerens udvikling mod et ordinært job uden
støtte.
2) er enkel at administrere
En enkel og administrerbar ordning vil sige en ordning, der er funderet på nogle klare og præcise regler. Derved sikres, at kommunerne ikke bruger unødige ressourcer
på at administrere ordningen samt, at det gennem en ensartet bevillingspraksis i
- 18 -
Evaluering af personlig assistance
kommunerne sikres, at alle borgere, uanset bopælskommune, får den hjælp de har
ret til.
En forudsætning for dette er, at ordningen er samtænkt med resten af beskæftigelsesindsatsen, så det undgås, at der sideløbende eksisterer flere delvist overlappende
kompenserende ordninger/støtteordninger til den samme målgruppe af borgere.
Lever den nuværende personlig assistance -ordning op til
principperne?
I det følgende sættes ovennævnte grundprincipper i relation til personlig assistanceordningen, som den ser ud og anvendes i dag.
Understøtter personlig assistance-ordningen en dynamisk og udvi klingsorienteret tilgang til borgeren?
Evaluator vurderer, at personlig assistance-ordningen frem for at understøtte en dynamisk
og udviklingsorienteret tilgang til borgeren er udtryk for en statisk tilgang.
Den manglende dynamik og fokus på udvikling kommer til udtryk, idet:
ordningen i mere end 8 ud af 10 tilfælde anvendes til fastholdelse af en medarbejder
med funktionsnedsættelse i en virksomhed. Ordningen tilskynder ikke til, at der
hverken før eller efter bevilling af personlig assistance gøres forsøg på at udvikle
borgerens ressourcer og kompetencer.
der i ordningen ingen incitamenter er for borgere og virksomheder til at fastholde
borgeren i beskæftigelse uden offentlig støtte og heller ingen krav om, at dette skal
forsøges før bevilling af personlig assistance. De indbyggede incitamenter trækker alle i retning af, at borgeren forbliver i et støttet job, frem for at søge nye veje.
der langt oftest bevilges personlig assistance varigt (uden tidsbegrænsning). Dette er
uhensigtsmæssigt, idet vi ved, at mange borgere over tid vil opleve ændringer i helbredstilstanden, både positive og negative.
ikke alle jobcentre følger op. Og når der følges op, er der typisk ikke fokus på at udvikle borgerens ressourcer og kompetencer mod et ordinært job uden offentlig støtte, men primært på at afdække om borgeren fortsat er berettiget til personlig assistance, eller hvorvidt borgerens støttebehov har ændret sig.
Personlig assistance-ordningen risikerer således, at fastholde en række borgere i beskæftigelse med offentlig støtte i et job, hvor kompetencer og krav ikke længere matcher. Nogle af
disse borgere ville potentielt kunne varetage et helt andet job uden støtte ved at udvikle nye
kompetencer eller ressourcer eller ved at skifte job eller funktion til en beskæftigelse, der
bedre harmonerer med de ressourcer, de har. Hvor en given funktionsnedsættelse i et job
kan være et handicap, vil den ikke nødvendigvis være det i et helt andet job.
Denne statiske tilgang til borgeren er, set i relation til arbejdsmarkedet, både uhensigtsmæssig og utidssvarende, for som arbejdsmarkedet fungerer i dag, ændres krav og vilkår for job-
- 19 -
Evaluering af personlig assistance
bene sig løbende i en dynamisk proces. Teknologisk udvikling, nye markeder og nye organisationsformer introduceres løbende. Sideløbende og som følge heraf sker der hele tiden en
udvikling i kravene til den enkelte medarbejder i forhold til faglige og personlige kompetencer. Passer den enkelte og jobbet ikke længere sammen, vil den enkelte enten søge at tilpasse sig de nye krav og vilkår, eller søge et andet job hvor der er større sammenfald mellem
kompetencer og jobkrav.
Mens det normale på arbejdsmarkedet således er, at de ansatte hele tiden skal søge at tilpasse ressourcer og kompetencer, så der er overensstemmelse med de krav, der stilles på
arbejdspladsen, bringes denne mekanisme med personlig assistance-ordningen til en vis
grad ud af kraft, fordi der kompenseres, i princippet i al fremtid, for borgerens funktionsnedsættelse.
I en tid, hvor udgifterne til offentlig forsørgelses- og støtteordninger vokser samtidig med at
arbejdsstyrken bliver mindre, er det afgørende, at alle ressourcer anvendes der, hvor de gør
størst nytte. Den statiske tilgang til borgeren er derfor ikke alene uhensigtsmæssig for borgeren, der risikerer at blive fastholdt i et job, han ikke længere passer til, men også for arbejdsmarkedet.
På denne baggrund bør det overvejes, hvordan ordningen kan videreudvikles, så den matcher det dynamiske og fleksible arbejdsmarked og i højere grad har fokus på at give incitamenter til, at borgeren udvikles.
Er ordningen enkel og let at administrere?
Evalueringen viser, at der er styringsvanskeligheder forbundet med personlig assistanceordningen.
Variation i brugen
Det varierer meget, i hvor høj grad ordningen anvendes på tværs af kommuner og på tværs
af brancher. Eksempelvis viser evalueringen, at en kommune har 7 aktive personlig assistance-sager, hvilket svarer til, at kommunen har 3470 beskæftigede per personlig assistancesag, mens en anden kommune har 90 aktive sager, hvilket svarer til at kommunen har 111
beskæftigede per personlig assistance-sag. Hvad angår den skæve branchefordeling, viser
evalueringen en markant overrepræsentation af borgere beskæftiget inden for landbrug,
skovbrug, gartneri og fiskeri. Erhvervsområdets andel udgør 12,1 pct. af borgere med personlig assistance, mens området blot udgør 2,7 pct. af samtlige beskæftigede.
Der er derudover store geografiske forskelle med hensyn til administration af ordningen,
navnlig når det drejer sig om fastsættelse af timetal og brugen af dokumentation i sagerne.
Variationerne skal dels ses i sammenhæng med, at der er stor forskel i kendskabet til ordningen på tværs af brancher og kommuner og dels, at bevilling af personlig assistance i høj
grad hviler på skønsmæssige vurderinger.
- 20 -
Evaluering af personlig assistance
Personlig assistance-ordningen er en rettighedsbaseret ordning. Den meget skæve tildeling
af personlig assistance har dog den konsekvens, at borgere på tværs af landets kommuner
og brancher tydeligvis ikke har lige adgang til personlig assistance.
Kravet om varig funktionsnedsættelse er uhensigtsmæssigt og vanskeligt at
håndhæve
Evalueringen viser, at kommunerne oplever vanskeligheder forbundet med varighedskravet.
De er ofte usikre på, hvorvidt en borgers funktionsnedsættelse er varig eller ej.
Navnlig for personer med psykiske lidelser har evalueringen vist, at det kan være vanskeligt
at vurdere, hvorvidt en funktionsnedsættelse er varig eller ej, men problematikken opstår
også i andre sager. Varighedskravet er ikke alene vanskeligt at håndhæve for jobcentrene,
men lægefaglige eksperter kan også have vanskeligt ved at forudsige, hvordan en given funktionsnedsættelse vil udvikle sig og hvilken konsekvens den fremover vil have for borgerens
arbejdsliv.
Andre undersøgelser viser derudover, at betydningen af en funktionsnedsættelse er vidt
forskellig fra person til person. Denne afhænger af deres konkrete arbejdsfunktioner, vaner,
opfattelser af livskvalitet, egne ressourcer samt, at en manglende funktionsevne ofte kan
kompenseres ved at iværksætte de rette kompenserende foranstaltninger (arbejdspladstilretninger, særligt udstyr, personlig assistent etc.).6
På denne baggrund er varig funktionsnedsættelse som tildelingskriterium uhensigtsmæssigt,
idet en funktionsnedsættelse ikke i sig selv afgør borgerens udfoldelsesmuligheder og dermed heller ikke evnen til at varetage et job.
Vanskeligheder forbundet med bevilling af personlig assistance til fleksjobansatte
og selvstændige
Flere af kommunerne oplever vanskeligheder forbundet med at bevilge personlig assistance
til borgere, der er ansat i fleksjob og til borgere, der er selvstændige. Vanskelighederne består i at vurdere og udmåle borgernes reelle støttebehov.
De selvstændige udgør en femtedel af borgere med personlig assistance. Hvad angår denne
gruppe består problematikken i, at personlig assistance for mange selvstændige er eneste
mulighed for at drive virksomheden videre, da de har få eller ingen ansatte, hvorfor det er
svært inden for virksomhedens rammer at kompensere for funktionsnedsættelsen. De selvstændige har således både et stort incitament til at opnå personlig assistance og et incitament til at opnå det højest mulige timetal. Der er derved en risiko for, at de selvstændige
overkompenseres, og at den personlige assistance kommer til at fungere som en form for
indirekte erhvervsstøtte. Det skal i fremtiden sikres, at personlig assistance også i relation til
de selvstændige bliver et redskab, som bidrager til, at de selvstændige igen bliver i stand til
at drive deres virksomhed uden støtte. Dette kan sikres ved at stille krav om, at de selvstændige, når de ansøger om personlig assistance, skal redegøre for, hvordan den personlige
assistance i en periode kan bidrage til, at de bliver i stand til at drive virksomheden uden
personlig assistance.
6
Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel-skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, p. 15, 2008
- 21 -
Evaluering af personlig assistance
I dag er knap en tredjedel af de borgere, der har personlig assistance, ansat i fleksjob. Hvad
angår fleksjobansatte, viser evalueringen, at udfordringen består i at skelne mellem, hvad
borgeren er kompenseret for gennem fleksjobbet og hvad borgeren skal kompenseres for
ved hjælp af personlig assistance, så dobbeltkompensation undgås. Det kan være en vanskelig opgave at gennemskue, hvor stort borgerens reelle støttebehov er.
Fleksjobordningen og personlig assistance-ordningen bevilges i henhold til to forskellige
lovkomplekser, men er begge kompenserende ordninger; og de bevilges begge langt oftest
uden tidsbegrænsning. Hverken personlig assistance eller fleksjobordningen understøtter
udvikling af borgerens ressourcer og kompetencer7. Fleksjobansatte med personlig assistance kompenseres således gennem to (typisk) permanente og statiske ordninger.
I betragtning af, at det både er vanskeligt, at gennemskue, hvor stort de fleksjobansattes
støttebehov er – hvorvidt de reelt har behov for den dobbelte støtte og, at hverken personlig assistance eller fleksjobordningen understøtter borgerens udvikling mod et ordinært
ustøttet job, bør det genovervejes om det i fremtiden skal være muligt at bevilge personlig
assistance til fleksjobansatte.
Personlig assistance-ordningen blev samtidig indført på et tidspunkt, hvor fleksjob var langt
mindre udbredt, end i dag. De senere års generelle vækst i både udgifterne til fleksjobordningen og personlig assistance-ordningen forstærker behovet for at genoverveje, hvorvidt
man fortsat politisk ønsker, at det skal være muligt at bruge flere kompenserende ordninger
på en gang.
Fleksjobordningen står i øjeblikket over for en reformering. Ændringerne i personlig assistance-ordningen skal naturligvis tilpasses resultaterne af de politiske forhandlinger.
Personlig assistance er vanskelig at integrere med resten af beskæftigelsesindsa tsen
Personlig assistance-ordningen har i nogle jobcentre, vist sig vanskelig at integrere i arbejdet
med borgerne. Ordningen opleves af nogle jobcentre som et appendiks til den almindelige
beskæftigelsesindsats, fordi ordningen har andre rationaler f.eks., at personlig assistance er
en ret, borgeren har. Ordningen udfordrer derved sagsbehandlernes sædvanlige måde at
tænke på, hvor de normalt opererer ud fra princippet om mindst mulig indsats (jf. Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats). Ordningen med personlig assistance passer dermed ikke ind i
den almindelige værktøjskasse som sagsbehandlerne betjener sig af og har af den grund
været vanskelig at integrere i det almindelige arbejde med borgerne og dermed igen vist sig
at være vanskelig at udbrede til målgruppen.
Personlig assistance-ordningen og mentorordningen løser tilnærmelsesvis de
samme problemstillinger
Personlig assistance-ordningen og mentorordningen tilhører to forskellige lovkomplekser
med to forskellige rationaler. Trods dette viser evalueringen, at det i praksis kan være vanskeligt at skelne mellem de to ordninger.
7
Landsdækkende fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommuner, DISCUS 2010.
- 22 -
Evaluering af personlig assistance
En mentor kan bevilges i alle tilfælde, hvor der er brug for særlig støtte, for at en person kan
opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb, en uddannelse eller et job (Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 14).
Personlig assistance-ordningen har til formål at styrke og stimulere personer med handicaps
muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
De to ordninger løser dermed problemstillinger, der ligger meget tæt op ad hinanden. Mentorstøttens sigte er dog i højere grad at gøre personen i stand til at kunne udføre et job:
mentorstøtten er udviklingsorienteret – hvor personlig assistance-ordningens sigte er at løse
praktiske problemer i forbindelse med en arbejdssituation eller opgaveudførelse. Ordningen
har, som også tidligere nævnt, ikke et udviklingsperspektiv.
Evalueringen viser, at der i praksis ikke altid er noget skarpt skel mellem at løse problemer i
forbindelse med en arbejdssituation (personlig assistance-ordningen) og at gøre en person i
stand til at udføre et job (mentorordningen). Dette gælder især for borgere med psykiske
lidelser og borgere med kognitive handicap.
Udviskningen af forskellen mellem personlig assistance og mentorordningerne er over de
senere år blevet forstærket af, at personlig assistance i 2007 blev udvidet til også at omfatte
borgere med psykisk lidelse samt at mentorordningen i 2009 blev revideret. I den forbindelse blev mentorordningen blandt andet ændret fra at være en ordning, der kunne anvendes i
forbindelse med introduktion af en medarbejder på en arbejdsplads til både at kunne anvendes til og opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb.
På baggrund af ovenstående ses et behov for væsentlige ændringer i personlig assistanceordningen, således at vi får en ordning, der både er tilpasset arbejdsmarkedet og indtænkt i
den ordinære beskæftigelsesindsats. Derved undgås det, at der, som i dag, er flere overlappende kompenserende ordninger.
Anbefalinger til videreudvikling og m ålretning af personlig
assistance-ordningen
Det følger af de ovennævnte problemstillinger, at der er behov for at ændre personlig assistance-ordningen
fra:
en ordning, der er løsrevet fra resten af beskæftigelsesindsatsen, vanskelig at administrere og som understøtter en statisk tilgang til borgeren
mod:
en beskæftigelsesrettet ordning, der understøtter en dynamisk og udviklingsorienteret tilgang til borgeren, som er enkel at administrere og samtænkt med den øvrige
beskæftigelsesindsats.
På baggrund af evalueringen giver evaluator sit bud på, hvordan ordningen kan ændres, så
disse principper i højere grad end i dag kan efterleves.
- 23 -
Evaluering af personlig assistance
1. Personlig assistance -ordningen bør integreres i Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Det anbefales for det første, at personlig assistance-ordningen indarbejdes i den ordinære
beskæftigelsesindsats ved at integrere Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.
med Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Integration af lovsættene vil medføre en afbureaukratisering samtidig med, at indsatsen
over for borgere med funktionsnedsættelser integreres i den ordinære beskæftigelsesindsats. Derved vil fokus i højere grad blive rettet mod enkelte persons behov og i mindre grad
mod borgerens funktionsnedsættelse. Faren ved at integrere de to ordninger kan være, at
det særlige fokus som ordningen med personlig assistance netop giver personer med funktionsnedsættelse mindskes, hvis der ikke længere er en særlig ordning, alene målrettet personer med handicap. Dette står dog over for, at den faktiske anvendelse på tværs af kommunerne i dag er meget uensartet, hvorfor en bedre integration i den ordinære beskæftigelsesindsats vurderes at være en gevinst for den hidtidige målgruppe.
2. Det bør overvejes at integrere personlig assistanc e og mentorordningen
Det foreslås konkret, at personlig assistance-ordningen og mentorordningen integreres.
Derved undgås to forskellige ordninger tilhørende to forskellige lovkomplekser, men som
løser de samme problemstillinger og er målrettet stort set de samme borgere.
Mentorordningen og personlig assistance-ordningen har begge stærke og svage sider. Udgangspunktet for en ny sammentænkt ordning bør være at udforme en ny ordning, der bibeholder det bedste fra hver af de to ordninger suppleret med nye elementer, der understøtter det udviklingsorienterede fokus på borgeren (som mentorordningen allerede har).
3. Målet bør være ordinær beskæftigelse
En ny samlet ordning bør målrettes ordinær beskæftigelse. Den skal altid bevilges med det
sigte at gøre borgeren i stand til at varetage et ordinært job uden offentlig støtte. Derved
indskrives et udviklingsperspektiv i ordningen.
Det skal sikres, at der løbende er fokus på udvikling samt, at både borger, virksomhed og
kommune allerede ved ansøgning om personlig assistance har overvejet, hvordan dette skal
ske, og at der er lagt en plan for, hvordan borgeren med støtten kan hjælpes i ordinært job
eller uddannelse8.
Dette skal konkret udmøntes ved, at borgeren allerede i ansøgningen:
a) begrunder sit behov for støtte
b) opstiller sine udviklingsmål
c) redegør for, hvordan målene nås
d) beskriver tidshorisonten for at nå målene
8
Se bilag 4
- 24 -
Evaluering af personlig assistance
Det vil naturligvis allerede på ansøgningstidspunktet være vanskeligt at forudsige hele forløbet frem mod job eller uddannelse, og der vil opstå ændringer undervejs. Men dette ansøgningskrav vil i modsætning til i dag give borger, virksomhed og kommune et incitament til
allerede før bevilling af personlig assistance at gøre sig tanker om borgerens udvikling.
Som nævnt skal ordningen tilpasses resten af beskæftigelsesindsatsen. Den endelige udformning af ordningen skal naturligvis også tilpasses resultaterne af de politiske forhandlinger om en reform af fleksjob- og førtidspensionsordningerne. Således modvirkes, at der
etableres flere forskellige kompenserende ordninger rettet mod de samme problemstillinger
og målrettet de samme borgere.
4. Målgruppen bør være personer på offentlig forsørgelse i matc hgruppe 2 og 3
Ordningen bør tiltænkes de borgere, der har det største støttebehov og som ikke har andre
muligheder for støtte. Evaluator anbefaler derfor, at målgruppen omdefineres, så ordningen
målrettes borgere på offentlig forsørgelse i matchgruppe 2 og 3 for hvem, det vurderes muligt, at de ved hjælp af assistance i en periode, kan opnå ustøttet ordinært beskæftigelse.
Fra at være en ordning, der anvendes til fastholdelse af medarbejdere i job, skal ordningen
fremover bruges som et redskab målrettet indslusning på arbejdsmarkedet.
Fastholdelse af borgere i job skal fremover ske ved hjælp af de redskaber og kompensationsmuligheder, der allerede findes i sygedagpengesystemet og som er målrettet fastholdelse. Herunder eksempelvis delvis raskmelding, der kan bidrage til en gradvis tilbagevenden til
arbejdet og § 56-aftale, der sikrer arbejdsgiver refusion fra medarbejderens første sygedag.
Der kan være enkelte af de borgere, som i dag har personlig assistance, for hvem det ikke,
inden for en overskuelig tidshorisont er en reel mulighed at varetage et ustøttet ordinært
job. De falder derfor uden for den nye ordnings målgruppe. I takt med udviklingen af nye
behandlingsmetoder, nye hjælpemidler og arbejdsredskaber bliver denne gruppe dog stadig
mindre. Det skal overvejes, hvordan denne gruppe af borgere, som har behov for længerevarende udviklingsorienteret støtte, fortsat får den hjælp, de har behov for, for at kunne varetage et job.
Den endelige indkredsning af målgruppen skal også tilpasses de forventede ændringer i
fleksjob og førtidspensionsordningerne.
5. Kravet om en varig funktionsnedsættelse bør afskaffes
I de nuværende kriterier for tildeling af personlig assistance fremgår det, at der alene kan
tildeles personlig assistance til borgere, der har en varig og betydelig funktionsnedsættelse.
Mentorordningen indeholder derimod ikke krav om, at borgeren skal have en varig funktionsnedsættelse.
- 25 -
Evaluering af personlig assistance
Varighedskravet har vist sig vanskeligt at håndhæve. Navnlig for personer med psykiske lidelser har evalueringen vist, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt en tilstand er
varig eller ej, men dette gælder også i nogen grad for personer med fysiske lidelser. Samtidig
er forestillingen om den varige funktionsnedsættelse problematisk set i lyset af, at der konstant udvikles nye behandlingsmetoder.
Kravet om en varig funktionsnedsættelse er en hindring for den dynamiske tilgang til borgeren, idet fokus rettes mod det, borgeren ikke kan, frem for mod borgerens ressourcer og
udviklingsmuligheder.
Evaluator finder også, som tidligere nævnt, selve funktionsnedsættelsen som tildelingskriterium uhensigtsmæssigt. En betydelig funktionsnedsættelse er ikke i sig selv ensbetydende
med, at en borger ikke kan varetage et ordinært job uden støtte. Hvorvidt dette er tilfældet
er altid betinget af den enkelte borger og den konkrete arbejdssituation9.
Det anbefales derfor, at ikke alene varighedskravet, men også funktionsnedsættelse som
tildelingskriterium udgår. Fremover vil tildeling af personlig assistance ikke være betinget og
begrænset af funktionsnedsættelser, men den vil i højere grad afhænge af de enkelte borgeres behov. Afskaffelse af kriteriet om en varig funktionsnedsættelse vil dermed også betyde,
at en ny ordning kan anvendes mere fleksibelt end i dag. Samtidig vil ordningen i højere grad
understøtte den dynamiske og udviklingsorienterede tilgang til borgeren.
6. Det bør være en midlertidig ordning
Det anbefales, at en ny ordning gøres midlertidig. Assistance bør maksimalt kunne bevilges
for et år ad gangen, hvorefter borgeren skal genansøge, hvis han fortsat har et behov. Her
skal borgeren igen gøre rede for, hvordan ordningen kan bidrage til, at han opnår ustøttet
beskæftigelse, beskrive sine udviklingsmål og tidshorisonten for at nå målene.
Ved at gøre ordningen midlertidig sikres både det løbende fokus på borgerens udvikling mod
et ordinært job og et kontinuerligt fokus på, om der er behov for at regulere borgerens bevilling. Vi ved, at der overtid ofte sker ændringer i borgerens helbredstilstand, arbejdsvilkår og
opgaver.
Samtidig viser evalueringen, at de kommuner, der tildeler uden tidsbegrænsning, sammenlignet med de enkelte kommuner, der altid tildeler tidsbegrænsede bevillinger, har højere
udgifter til personlig assistance. Der er således også et besparelsespotentiale forbundet med
at gøre ordningerne midlertidige.
Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det, frem for at anvende de økonomiske ressourcer til varig udbetaling af offentlig støtte, mere hensigtsmæssigt, at gøre ordningen
midlertidig. Ressourcerne skal i stedet bruges på at udvikle nye arbejdsredskaber, hjælpemidler og metoder, som kan være med til at sikre, at endnu flere borgere bliver i stand til at
varetage et ordinært job uden støtte.
9
Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel-skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2008.
- 26 -
Evaluering af personlig assistance
7. Det bør fortsat være en rettighedsbaseret ordning , som borgeren
selv ansøger om
Personlig assistance-ordningen er i dag en rettighedsbaseret ordning, som iværksættes på
initiativ af borgeren selv, idet borgeren skal ansøge om personlig assistance. Mentorstøtte
tildeles derimod alene af jobcentret og borgeren skal ikke selv ansøge herom.
Flere undersøgelser viser, ligesom denne evaluering, at borgerens egen selvbestemmelse har
en afgørende betydning for, at en ordning er velfungerende og dermed har en god effekt.
Hvis en borger pålægges deltagelse i et tilbud eller en ordning, er der modsat en tendens til,
at motivationen daler og effekten mindskes. Det anbefales derfor, at princippet om, at borgeren selv ansøger, bevares i den nye ordning.
Det anbefales ligeledes, at ordningen bevares som en rettighedsbaseret ordning. Herved
sikres det, at alle borgere i målgruppen får lige adgang til ordningen.
Endelig anbefales det, at borgeren også fortsat har indflydelse på valget af personlig assistent. I dag inddrages jobcentret sjældent i valget af personlig assistent. Valget træffes typisk
i et samarbejde mellem borger og virksomhed alene, og langt oftest er det en kollega, der
ansættes som personlig assistent.
Det anbefales, at valget af personlig assistent fremover sker i et samarbejde mellem jobcenter og borger. Inddragelse af jobcentrets ekspertise vil i højere grad end i dag sikre, at der
vælges en person til jobbet, som har en forståelse for den dynamiske tilgang og samtidig de
ressourcer og kompetencer, der kræves for at understøtte borgerens udviklingsmål. Det kan
være en kollega, der bliver personlig assistent, men det kan også være en professionel personlig assistent tilknyttet jobcentret. Dette vil afhænge af borgerens individuelle behov.
8. Der kan bevilges støtte til beskæftigelsesfremmende o pgaver
Personlig assistance er i dag knyttet til at løse opgaver i forbindelse med en arbejdssituation,
hvorimod mentorstøtten er bredere. Den er ikke bundet til arbejdssituationer, men kan også
foregå uden for arbejdspladsen, som fx helt basale gøremål i hjemmet, så længe målet med
støtten er beskæftigelsesrettet.
Det anbefales, at der med en ny ordning fremover kan bevilges personlig assistance til alle
beskæftigelsesfremmende opgaver, både i og uden for arbejdspladsen. Dette skaber mere
fleksibilitet i ordningen og den personlige assistance vil i højere grad end i dag kunne skræddersys borgernes individuelle behov.
I dag kan der maksimalt bevilges 20 timers personlig assistance per uge per kvartal, dog
flere, hvis borgeren har mere end én funktionsnedsættelse eller en meget betydelig funktionsnedsættelse. Timetallet er et gennemsnitstimetal, der principielt kan varieres over kvartalet, men i praksis betragtes det som et fastlåst timetal. Dette betyder, at hvis der bevilges
20 timers assistance ugentligt, så forbruges også typisk 20 timer ugentligt uansat borgerens
konkrete støttebehov. Dette medfører i perioder et ressourcespil og er uhensigtsmæssigt,
idet vi ved, at mange borgere, herunder især borgere med en psykisk lidelse, har et meget
varierende støttebehov fra uge til uge.
- 27 -
Evaluering af personlig assistance
Der bør derfor ikke fremover bevilges et fast ugentligt timetal og det bør sikres, at støtten
løbende afstemmes borgerens behov10. Dette kan eksempelvis udmøntes ved at bevilge et
maksimalt timetal, som kan anvendes fleksibelt over et kvartal. Derved låser borger og virksomhed sig ikke fast på et ugentligt timetal. Ordningen vil derved i højere grad kunne matche borgerens aktuelle støttebehov.
10
En anden undersøgelser viser et lignende behov (Evaluering af handicapindsatsen, Løsningskatalog,
Rambøll, 2009)
- 28 -
Oktober 2011
Oversigt over de nuværende ordninger sammenholdt med
evaluators bud på en ny personlig assistance -ordning
Personlig assistance-ordning
Mentorordning
Ny ordning
Lovgrundlag
Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Rettighed
Ja
Nej
Ja
Formål
At styrke og stimulere personer
med handicaps muligheder for
beskæftigelse med det formål at
give disse de samme muligheder for
erhvervsudøvelse som personer
uden handicap
Fremme, at personer kan opnå
eller fastholde aktiviteter,
tilbud, ansættelse i fleksjob
eller ordinært job
At gøre borgeren i stand til
at varetage et ustøttet
ordinært job
Målgruppe
Ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende med en varig
og betydelig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse
Borgere, der har behov for
støtte til at kunne fastholde
eller opnå et beskæftigelsesrettet forløb, en uddannelse eller
et job
Borgere på offentlig forsørgelse i match 2 og 3, der har
behov for støtte til at opnå
beskæftigelse eller uddannelse
Ansættelsesforhold
Der kan ydes assistance til personer,
som er ansat i eller søger beskæftigelse i ordinært job, fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik og seniorjob
Der kan ydes støtte i forbindelse med borgere, der deltager i
alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, herunder kontaktforløb, fleksjob,
ordinært job, førtidspensionister i job mv.
Der kan ydes støtte til ledige
eller sygemeldte, der søger
beskæftigelse i ordinært job,
løntilskudsjob eller virksomhedspraktik
Ansøgning
Ja, borger ansøger
Nej, kommunen skal tage initiativ
Ja, borger ansøger
Fastholdelse
eller indslusning?
Begge dele
Begge dele
Begge dele
Hvad kan der
ydes støtte
til?
At løse opgaver i forbindelse med
en arbejdssituation på arbejdspladsen, der kompenserer for borgerens
funktionsnedsættelse
At gøre medarbejderen i stand
til at kunne fungere i et job.
Støtten kan både gives inden
for og uden for arbejdspladsen.
Det er et krav, at støtten er en
del af en indsats med et beskæftigelsesrettet mål
At gøre medarbejderen i
stand til at kunne varetage
et ustøttet ordinært job. Der
kan ydes støtte til alle beskæftigelsesfremmende
opgaver, både inden for og
uden for arbejdspladsen
Udviklingsfokuseret
Nej, ordningens sigte er fastholdelse
Ja, ordningen fokuserer på at
gøre borgeren i stand til at
varetage et job
Ja, ordningen skal understøtte borgerens vej mod
ustøttet beskæftigelse
Krav om varig
funktionsnedsættelse
Ja
Nej
Nej
Tidsbegrænset
Nej
Nej, men anvendes ofte midlertidigt
Ja, der kan maksimalt bevilges støtte for et år ad gangen
Timetal
Maksimalt 20 timer. I særlige tilfælde, hvis borgeren har mere end en
funktionsnedsættelse eller en særlig
betydelig funktionsnedsættelse, kan
der bevilges flere timer
Efter behov
Efter behov
- 29 -
Evaluering af personlig assistance
DEL 1. FAKTA OM BRUGEN AF PERSONLIG ASSISTANCE
Hvor meget anvendes personlig assistance?
Det samlede antal borgere, der modtager personlig assistance er steget kraftigt over en
periode på ti år. I 1999 var der cirka 1600 personer, der havde personlig assistance, mens en
rundspørge, foretaget i forbindelse med denne evaluering i maj 2011, viser, at landets kommuner gennemsnitligt har 65 aktive personlig assistance-sager11. Dette svarer til, at der på
landsplan er godt 5900 aktive personlig assistance-sager12.
Ligesom det samlede antal tilskudsmodtagere er steget, er de offentlige udgifter til personlig
assistance også steget markant. I 1999 var den offentlige udgift til personlig assistance 62
mio. kr., mens den i 2010 var på 312 mio. kr.
Den offentlige udgift per personlig assistance sag er ligeledes steget. Mens en personlig
assistance-sag i 1999 gennemsnitligt kostede det offentlige cirka 39.000 kr. årligt, koster en
personlig assistance-sag i dag det offentlige knap 53.000 kr. årligt13 (løbende priser).
Sammenholdes jobcentrenes antal af personlig assistance-sager med det samlede antal beskæftigede i kommunerne) er det muligt at sammenligne kommunernes brug af ordningen.
Fordelingen fremgår af nedenstående figur.
Beskæftigede/Personlig assistancesag
Fig. 1.1. Antal beskæftigede for hver personlig assistance-sag i landets jobcentre
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
De 89 deltagende jobcentre
Beskæftigede/personlig assistance-sag i landets jobcentre
Rundspørgen blev gennemført i maj 2011. 89 ud af 91 jobcentre responderede.
Det forudsættes her, at de to jobcentre der ikke har oplyst antal sager hver har 65 aktive sager,
hvilket svarer til gennemsnittet.
13
Her antages, at den offentlige udgift til personlig assistance fortsat er cirka 312 mio. kr.
11
12
- 30 -
Evaluering af personlig assistance
På landsplan er der i gennemsnit er 625 beskæftigede for hver borger med personlig assistance. Som ovenstående figur illustrerer, er der stor forskel på hvor meget kommunerne
anvender personlig assistance-ordningen.
Jobcenter Morsø har med én personlig assistance-sag for hver 111 beskæftigede det største
forbrug af personlig assistance, mens Jobcenter Greve med en personlig assistance-sag for
hver 3470 beskæftigede har det laveste forbrug.
De fem jobcentre med det højeste antal sager (Morsø, Billund, Nordfyn, Aabenraa og Norddjurs) har i gennemsnit 14 gange så mange personlig assistance-sager som de fem jobcentre,
der relativt har færrest sager (Greve, Tårnby/Dragør, Furesø, Hillerød og Ballerup)14.
Blandt de jobcentre, der har flest personlig assistance-sager, er der en tendens til overrepræsentation af ”land-kommuner”. Det stemmer overens med, hvilke erhverv ordningen
primært anvendes inden for (’landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri’ tegner sig fx for den største brug af personlig assistance).
Profil af borgere, der har personlig assistance
Den følgende profil tegnes med udgangspunkt i de 348 personlig assistance-sager indhentet i
de 10 deltagende kommuner og suppleres med kvalitative data, der ligeledes er indsamlet i
kommunerne.
Køn og alder
Sagsgennemgangen viser, at mere end halvdelen (55 pct.) af borgere med personlig assistance er mænd. Overrepræsentationen af mænd stemmer overens med, at flere typiske
mandefag ligger højt på listen over erhvervsområder, hvor borgere med personlig assistance
er ansat. Det gælder eksempelvis ’landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri’ og ’bygge og anlæg’
(se tab. 1.0 over erhvervsfordeling). Andelen af mænd inden for netop de to erhvervsområder er henholdsvis 78 og 100 pct.
Fig. 1.2 Kønsfordeling
55%
43%
2%
Kvinder
14
Mænd
Fremgår
ikke
For en detaljeret oversigt over kommunernes forbrug, se bilag 2.
- 31 -
Evaluering af personlig assistance
Borgere med personlig assistance er oftest midaldrende: 63 pct. er mellem 41 og 60 år, deraf
flest mellem 51 og 60 år. De udgør 36 pct. af den samlede gruppe. Sammenlignes aldersfordelingen med aldersfordelingen blandt beskæftigede på landsplan, ses det at andelen af
borgere med personlig assistance i 50’erne er ca. dobbelt så stor som samme aldersintervals
andel af samtlige beskæftigede.15
Fig. 1.3. Aldersfordeling
40,0%
36,0%
35,0%
27,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
14,0%
10,0%
8,9%
5,0%
1,0%
3,0%
0,0%
30 år eller 31-40 år
yngre
41-50 år
51-60
61-70
over 70 år Fremgår
ikke
Uddannelsesniveau
Borgerens uddannelsesniveau fremgår kun i 2 ud af 10 sager. På dette spinkle grundlag
fremgår det, at:
42 pct. er faglærte
14 pct. har en kort videregående uddannelse
34 pct. har en mellemlang videregående uddannelse
11 pct. har en lang videregående uddannelse.
I ingen af de sager, hvor uddannelsesniveau var oplyst fremgik det at borgeren var
ufaglært.
Ledelsesansvar
Evalueringen viser, at 23 pct. af de borgere, der er bevilget personlig assistance, har ledelsesansvar i deres job (selvstændige er inkluderet), 70 pct. har ikke ledelsesansvar, mens det i
7 pct. af sagerne ikke fremgår, hvorvidt borgeren har ledelsesansvar.
15
Danmarks Statistik – Statistikbanken, 2010.
- 32 -
Evaluering af personlig assistance
Funktionsnedsættelse
I 2/3 af sagerne er der bevilget personlig assistance på baggrund af en funktionsnedsættelse,
der har med mobilitet at gøre. De mobilitetsproblemer, der hyppigst bevilges personlig assistance til, er nedslidte led og dårlige rygge.
Fig. 1.4. Funktionsnedsættelse
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
64%
8%
11%
18%
5%
1%
1%
(Flere borgere har mere end én funktionsnedsættelse, hvorfor ovenstående procenter ikke sammenlagt giver 100
pct.).
I 11 pct. af sagerne er der bevilget personlig assistance på baggrund af en funktionsnedsættelse forbundet med sanser/kommunikation. Deriblandt har 4,6 pct. et synshandicap, 3,8
pct. et hørehandicap, 2,2 pct. er ordblinde og 0,4 pct. har taleproblemer. Andelen på 11 pct.
for sanser/kommunikation kan sammenholdes med, at der blandt beskæftigede personer
med handicap er 2,6 pct., hvis handicap er relateret til sanser/kommunikation.16 Denne handicaptypes overrepræsentation bør sammenholdes med, at døve og blinde tidligere særskilt
var nævnt i lovteksten for personlig assistance-ordningen, og at der derfor i længere tid har
været en særlig fokus på disse grupper.
I 8 pct. af sagerne er der bevilget personlig assistance på baggrund af en psykisk lidelse. Dette tal kan sammenholdes med, at beskæftigede med en psykisk lidelse i 2010 udgjorde 14,8
pct. af alle handicappede i erhverv. Underrepræsentationen skal ses i sammenhæng med, at
det først fra 2007 er blevet muligt at bevilge personlig assistance på baggrund af en psykisk
lidelse. Eksempler på psykiske lidelser, der er bevilget personlig assistance på baggrund af, er
stress, angst, ADHD og bipolaritet.
16
HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE - Udviklingen mellem 2002 og 2010,
SFI, 2010, s. 51.
- 33 -
Evaluering af personlig assistance
I 5 pct. af sagerne er der bevilget personlig assistance på baggrund af en udviklingshæmning/hjerneskade (eksempelvis personer med indlæringsvaskeligheder eller spasticitet),
mens det i 1 pct. af sagerne har været sociale problemer (fx social fobi og personer med
ekstra behov for stor social rummelighed og tålmodighed), der har været anledningen til at
give personlig assistance.
I 18 pct. af sagerne fremgår det ikke, hvilken type funktionsnedsættelse hos borgeren, der er
baggrund for tildeling af den personlige assistance.
Forsørgelsesgrundlag
Fig. 1.5. Forsørgelsesgrundlag
45%
40%
40%
35%
30%
29%
25%
20%
20%
15%
10%
5%
7%
3%
1%
0,3%
0%
4 ud af 10 borgere, der ydes personlig assistance, er i ordinær beskæftigelse, 3 ud af 10 er i
fleksjob, og 2 ud af 10 er selvstændige. Den resterende tiendedel fordeler sig på personer i
løntilskudsjob for førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere/dagpengemodtagere,
personer under efter- og videreuddannelse17 samt de sager, hvor det ikke fremgår af dokumentationen, hvad forsørgelsesgrundlaget er.
Hvis man sammenligner med samtlige beskæftigede, er der særligt to typer ydelsesgrundlag,
der træder frem – borgere i fleksjob og selvstændige. I sammenligning med henholdsvis
fleksjobansatte og selvstændiges andel af samtlige beskæftigede er disse grupper stærkt
overrepræsenterede. Fleksjobansatte udgør ca. 2 pct. af de beskæftigede, mens de udgør 29
17
Ud af de indhentede 348 sager vedrørte én sag (0,3 pct.) efter- og videreuddannelse
- 34 -
Evaluering af personlig assistance
pct. blandt borgere, der bevilges personlig assistance. Selvstændige udgør ca. 6 pct. af de
beskæftigede, mens de tegner sig for 20 pct. inden for personlig assistance-ordningen.18
Andre former for støtte
De 348 gennemgåede sager indeholder meget sparsomme oplysninger om, hvorvidt de borgere, der er bevilget personlig assistance, også modtager andre former for støtte.
Derimod fremgår det af de 20 cases, der indgår i evalueringen, at flere af borgerne også
kompenseres på anden vis:
I 7 ud af de 20 sager er der bevilget hjælpemidler
I 2 ud af de 20 sager er der bevilget mentorstøtte. Den ene af disse sager vedrører
en borger ansat i fleksjob
I 1 ud af de 20 sager er der bevilget tolkebistand
I 1 ud af de 20 sager er der bevilget psykologtimer
Arbejdstid
Som nedenstående figur illustrerer, arbejder størstedelen af de borgere, der har personlig
assistance, på fuld tid.
Fig.1.6. Borgernes ugentlige arbejdstid
2,90%
0,50%
2,50%
6,30%
22,10%
57,80%
7,80%
under 10 timer
fra 10 op til 15 timer
fra 15 op til 20 timer
fra 20 op til 30 timer
fra 30 op til 37 timer
fra 37 timer op til 40 timer
mere end 40 timer
18
Danmarks Statistik – Statistikbanken, 2010.
- 35 -
Evaluering af personlig assistance
Virksomhedstype
De fleste borgere med en personlig assistance er ansat på private virksomheder19.
Fig. 1.7. Virksomhedstype
80%
70%
60%
50%
40%
Personlig Assistance
30%
Alle beskæftigede
20%
10%
0%
Offentlig
Privat
Fremgår ikke
Som det fremgår af ovenstående figur, er fordelingen mellem privat og offentligt ansatte
med personlig assistance stort set som fordelingen blandt samtlige beskæftigede20.
Erhverv
Personer med personlig assistance er beskæftiget inden for et bredt spekter af brancher.
Men oftest beskæftiget inden for ’landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri’, samt sundhed, omsorg og personlig pleje.
Tab. 1.0 Erhvervsfordeling
19
20
Branche
Andel
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri
12,1 pct.
Sundhed, omsorg, personlig pleje
11,2 pct.
Salg, indkøb, marketing
9,8 pct.
Bygge og anlæg
9,2 pct.
Pædagogisk, socialt arbejde
8,3 pct.
Undervisning, forskning
7,2 pct.
Rengøring, ejendomsadministration og renovation
6,9 pct.
Jern, metal, auto
6,0 pct.
Administration, økonomi
5,7 pct.
Hotel, restauration, køkken, kantine
4,0 pct.
Transport, lager og maskinfører
3,7 pct.
Medie, kultur, underholdning
2,6 pct.
Af de 62 pct. privatansatte med personlig assistance er 3 pct. ansat i foreninger.
Danmarks Statistik – Statistikbanken, 2010.
- 36 -
Evaluering af personlig assistance
Industriel produktion
1,4 pct.
Træ, møbel, glas og keramik
1,4 pct.
Data, it og teleteknik
0,9 pct.
Tekstil og beklædning
0,6 pct.
Design, formgivning, grafisk arbejde
0,3 pct.
Fremgår ikke
8,7 pct.
Set i forhold til fordelingen mellem erhvervsområder blandt samtlige beskæftigede, udskiller
andelen af personer beskæftiget inden for ’landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri’ med personlig assistance (12,1 pct.) sig i særlig grad, da erhvervsområdets del af samtlige beskæftigede
kun udgør 2,7 pct.
Fig. 1.8.. De fem brancher med flest beskæftigede med personlig assistance sammenholdt
med branchernes fordeling blandt samtlige beskæftigede21.
18%
15,4%
16%
14%
12%
12,1%
12,7%
11,2%
9,8%
10%
8%
9,2%
6,3%
5,3%
6%
4%
8,3%
Andel blandt beskæftigede
med personlig assistance
2,7%
2%
Andel blandt samtlige
beskæftigede
0%
Set i forhold til fordelingen mellem erhvervsområder blandt samtlige beskæftigede, udskiller
andelen af personer beskæftiget inden for ’landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri’ med personlig assistance (12,1 pct.) sig i særlig grad, da erhvervsområdets del af samtlige beskæftigede
kun udgør 2,7 pct.
21
Danmarks Statistik – Statistikbanken 2010. Angivelserne skal læses med det forbehold, at Danmarks Statistik har en anden brancheinddeling, end der er anvendt i denne evaluering. Erhvervsfordelingen blandt beskæftigede med personlig assistance er derfor sammenholdt med tal fra Danmarks
Statistik for beskæftigede inden for lignende brancher.
- 37 -
Evaluering af personlig assistance
Personlig assistance og fleksjob
Karakteristikken af, hvordan personlig assistance-ordningen bruges, kan skærpes ved at
sammenligne med en anden og mere udbredt kompenserende ordning – fleksjobordningen.
Nedenstående sammenligninger med køn, virksomhedstyper og erhvervsområder er medtaget, fordi de opridser nogle interessante forskelle mht. hvem, der bruger de to ordninger, og
hvor de er ansat.
Fig. 1.9. Fordeling på køn – personlig assistance og fleksjob
63%
55%
43%
37%
2%
Kvinder
Mænd
Fremgår ikke
Personlig assistance
Fleksjob
Flertallet af de borgere, der tilkendes personlig assistance er mænd, hvilket adskiller sig fra
fleksjobområdet, hvor det er kvinderne, der er i flertal.22 Det viser sig også, at de to ordninger bruges i forskelligt omfang inden for forskellige virksomhedstyper og erhvervsområder.
Fig. 1.10. Virksomhedstype – sammenligning med fleksjob23
69%
62%
49%
48%
31%
30%
8%
Offentlig
Personlig Assistance
Privat
Fleksjob
22
Fremgår ikke
Samlet antal beskæftigede
Landsdækkende fleksjobanalyse, DISCUS 2010
Ud af de 62 pct. ansat med personlig assistance i private virksomheder, udgør personer ansat i
organisation/forening 3 pct. Ud af de 48 pct. privatansatte borgere i fleksjob, udgør fleksjobansatte i
organisation/forening 3 pct.
23
- 38 -
Evaluering af personlig assistance
Hvor personlig assistance-ordningen følger fordelingen mellem offentligt og privat ansatte
for samtlige beskæftigede, bruges fleksjobordningen i højere grad inden for offentlige virksomheder.
Et privat erhvervsområde som ’landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri’ tegner sig for en betydelig højere andel inden for personlig assistance-ordningen (12,1 pct.), hvis man sammenligner
med fleksjobordningen (3 pct.). Fleksjobansatte er hyppigst ansat i (offentlige) virksomheder, der beskæftiger sig med undervisning og pædagogisk arbejde, men også området administration og økonomi figurerer højere på listen over erhvervsområder, hvor personer i fleksjob er ansat.
Profil af de personlige assistenter
Hvem er de personlige assistenter?
I den skriftlige dokumentation er der i et begrænset antal sager oplysninger om, hvem der
ansættes som personlige assistenter, men interview med jobcentermedarbejdere på handicapområdet og interview med borgere og virksomheder belyser dette.
Gennem interviews med jobcentrets medarbejdere på handicapområdet og med virksomhedsledere har vi erfaret, at langt de fleste personlige assistenter i forvejen er ansat i virksomheden. Dette gør sig gældende i 15 ud af de 20 cases, der indgår i evalueringen.
Forklaringen er oftest af praktisk karakter. Interviewpersonerne fortæller, at det kan være
vanskeligt at finde kvalificeret arbejdskraft til få timer og en lav timeløn, og det kan være
vanskeligt at finde opgaver/økonomi til en nyansættelse.
Den personlige assistent er typisk en eksisterende kollega, men kan også være en leder eller
et familiemedlem. Den personlige assistent kan såvel være hustruen, der yder assistance
som chauffør for sin blinde mand, som det kan være nabolandmanden, der assisterer med
flytning af dyr og tunge løft for landmanden, der lider af rygsmerter efter en diskusprolaps.
Relationerne er talrige og af meget forskellig karakter.
I 4 ud af de 20 cases, som vi har behandlet i evalueringen, er den personlige assistent nærmeste leder, i 15 ud af de 20 cases er den/de personlige assistenter medarbejdere/kollegaer
og i en enkelt ud af de 20 sager, er det et familiemedlem.
Den personlige assistance kan ifølge lovgivningen fordeles på flere assistenter, dog må den
samlede assistance, der ydes refusion for, ikke overstige det bevilgede timetal. Interviewene
viser også, at den personlige assistance i flere tilfælde fordeles på flere personlige assistenter. Dette gør sig gældende i 4 ud af de 20 cases, der indgår i evalueringen.
Det er igen praktiske årsager, der bestemmer dette. Flere af de interviewede virksomheder
gav udtryk for stor tilfredshed med netop ordningens fleksibilitet på dette punkt.
- 39 -
Evaluering af personlig assistance
Hvilke funktioner varetager de personlige assistenter?
Fig. 1.11. I forhold til hvilke opgavetyper yder den personlige assistent støtte?
60%
53%
50%
40%
35%
30%
20%
10%
19%
16%
15%
2%
1%
5%
2%
11%
3%
1%
0%
(Figuren viser andelen af samtlige sager, hvor der bevilges assistance til de nævnte opgavetyper. Da flere af
sagerne omhandler personer, der får støtte til flere forskellige opgavetyper, er det samlede procenttal over 100.)
Den mest udbredte støttefunktion er støtte til at tage tunge løft. Denne funktion ydes der
støtte til i godt halvdelen (53 pct.) af sagerne. Det kan eksempelvis være ”løfte børn op i
klapvogn eller høje stole, sætte stole op på bord”, ”vareopfyldning” og ”rengøring”.
Den næsthyppigste kategori ’div. fysisk aflastning’, som anvendes i godt en tredjedel af sagerne (35 pct.) handler ligeledes om assistance til personer med mobilitetsproblemer af
forskellig art. I den kategori findes eksempler som ”tapetsering”, ”gravearbejde og fældning
af træer” og ” flytning af dyr”.
En femtedel får hjælp til at strukturere arbejdet, fx ved at den personlige assistent har en
”tovholderfunktion” og støtter i forbindelse med ”den daglige tilrettelæggelse”.
Blandt de opgavetyper, der indgår i kategorien ’andet’, er der eksempler på, at den personlige assistent ”hjælper med at tage antabus 2 gange ugentligt”, ”oplæring i computerfejlfinding på biler” og ”oplæring i lagerprogram”. Nogle opgaver har således karakter af oplæring i
jobbet. Dette indikerer, at der i praksis ikke altid er noget skarpt skel mellem personlig assistance og mentorstøtte, idet mentorstøtten netop tilsigter at gøre en personlig i stand til at
kunne udføre et job.
Som det fremgår af figuren indeholder 11 pct. af sagerne ingen information om, til hvilke
arbejdsfunktioner, der ansøges om støtte eller bevilges støtte. Dette til trods for at der jf.
lovgrundlag som minimum af borgerens ansøgning skal fremgå, hvilke funktioner der ansøges om støtte til.
- 40 -
Evaluering af personlig assistance
DEL 2. HVORDAN ADMINISTRERES PERSONLIG
ASSISTANCE?
Landets kommuner har siden 2009, da de statslige og kommunale jobcentre blev sammenlagt, haft ansvar for administration af personlig assistance-ordningen. I dette kapitel kortlægges, hvordan ordningen administreres af kommunerne, herunder bevillings- og opfølgningsprocedurer og om brugen af ordningen lever op til lovgivningskravene.
Hvor er ordningen forankret i jobcentret?
Evalueringen viser, at kommunerne organisatorisk har forankret administrationen af ordningen forskelligt:
I 5 ud af 10 kommuner er administration af ordningen placeret i tilknytning til jobcentrets administration
I 3 ud af 10 kommuner er administration af ordningen placeret i tilknytning til virksomhedsservice/hos virksomhedskonsulenterne
I 2 ud af 10 kommuner er administration af ordningen placeret i tilknytning til jobcentrets sygedagpengeafdeling.
I nogle kommuner beror placeringen af ordningen på tilfældigheder, for eksempel at den
medarbejder, der blev udnævnt som nøglepersonen24 på handicapområdet, var placeret i
denne afdeling. I andre kommuner ligger der strategiske overvejelser bag organiseringen.
Eksempelvis er ordningen nogle steder placeret i tilknytning til sygedagpengeafdelingen ud
fra en bevidst strategi om, at anvendelsen af personlig assistance-ordningen i et tværgående
samarbejde med sygedagpengeområdet kan medvirke til at afkorte sygedagpengeperioder
og i sidste instans begrænse tilgangen til fleksjob og førtidspension.
Hvem administrerer personlig assistance?
Evalueringen viser, at bevillingskompetencen i alle de deltagende kommuner er placeret på
medarbejderniveau. I ingen af de 10 medvirkende kommunerne skal ledelsen formelt godkende bevillingerne. Ofte vendes komplicerede sager dog med ledelsen inden der bevilges
personlig assistance.
I 8 ud af de 10 medvirkende kommuner er det nøglepersoner på handicapområdet,
der administrerer ordningen, både hvad angår bevilling af og opfølgning på personlig
assistance
I 1 af de 10 deltagende kommuner håndteres ordningen i et samarbejde mellem jobcentrets sagsbehandlere og nøglepersoner på handicapområdet. Sagsbehandlerne
har her formelt kompetence til at bevilge personlig assistance. I praksis vendes stort
24
I forbindelse med strukturreformen udpegede alle landets jobcentre på opfordring af arbejdsmarkedsstyrelsen en eller flere nøglepersoner på handicapområdet. Nøglepersonerne skal bidrage til at
sikre at medarbejderne i jobcentret er i stand til at yde en målrettet indsats på handicapområdet samt
at de har adgang til den nødvendige information om job og handicap.
- 41 -
Evaluering af personlig assistance
set alle sager dog med nøglepersonerne, der også efterfølgende varetager opfølgningen
I 1 af de 10 deltagende kommuner er administrationen af ordningen lagt ud til jobcentrets virksomhedskonsulenter, der både har bevillingskompetence og ansvar for
opfølgning. Nøglepersonerne har her en konsulentfunktion og inddrages primært
ved tvivlspørgsmål.
Evalueringen viser således, at håndtering af personlig assistance-ordningen enten alene
varetages af jobcentrets nøglepersoner på handicapområdet eller i et samarbejde mellem
sagsbehandlere/virksomhedskonsulenter og nøglepersoner. Nøglepersonerne beskæftiger
sig i de større kommuner, alene med handicapområdet og derunder personlig assistance,
mens de i de mindre kommuner også varetager andre funktioner.
Vide rammer for bevilling af personlig assistance
Kommunerne har stor bevægelsesfrihed, når de bevilger personlig assistance, og bevillingen
afhænger i høj grad af deres skønsmæssige vurderinger i sagerne. Kommunerne fortæller, at
det på den ene side er godt og nødvendigt med det store råderum, der er i lovgivningen, idet
sagerne er meget forskellige. Omvendt – og af samme grund – kan det være en stor udfordring at administrere loven. Udfordringen forstærkes, ifølge kommunerne, af, at der er få
ankeafgørelser, som de kan læne sig op ad.
Trods lovgivningens brede rammer har kun få kommuner fastsat interne guidelines for at
lette sagsbehandlingen. Bevilling hviler derfor i langt de fleste kommuner alene på medarbejdernes individuelle vurderinger og skøn.
Flere kommuner, især de mindre, fortæller, at de i stedet læner sig op ad de råd og vejledninger, de får fra Specialfunktionen for Job og Handicap, eller deres erfaringsudvekslingsnetværk af nøglepersoner i beskæftigelsesregionen.
Hvornår og af hvem bringes personlig assistance i spil ?
Hvornår anvendes personlig assistance?
Evalueringen viser, at ordningen om personlig assistance til efter- og videreuddannelse sjældent anvendes. Blot én af de 348 (0,3 pct.) tilfældigt udvalgte sager, der er behandlet i evalueringen, vedrører efter- og videreuddannelse.
Sagsgennemgangen viser derudover, at personlig assistance i langt overvejende grad (83 pct.
af sagerne) bruges, når en medarbejder skal fastholdes i et job.
Over halvdelen af de sager, hvor der er tale om nyansættelse med personlig assistance, ligger i en enkelt kommune. Når man ser nærmere på nyansættelserne i netop den kommune,
viser det sig, at der i tre fjerdedele af nyansættelserne bevilges personlig assistance i forbindelse med, at der oprettes et fleksjob.
- 42 -
Evaluering af personlig assistance
Der viser sig til gengæld ikke nævneværdige udsving ift. om ordningen bruges til fastholdelse
eller nyansættelse, hverken når man ser på forskellige handicaptyper eller virksomhedstyper.
Fig.2.1 Fordelingen mellem personlig assistance til nyansættelser og fastholdelse
83%
10%
Nyansættelse
7%
Fastholdelse
Fremgår ikke
Interview med borgere og jobcentermedarbejdere understøtter, at den mest almindelige
anvendelse af personlig assistance-ordningen er i forbindelse med fastholdelse af en medarbejder. Samtidig understøtter interview i nogle af kommunerne, at når ordningen bruges i
forbindelse med en nyansættelse, er det ofte i forbindelse med fleksjob.
Hvem foreslår personlig assistance?
11 ud af de 20 interviewede borgere med personlig assistance er, blevet introduceret til
ordningen af jobcentret.
Interview med både borgere og jobcentermedarbejdere viser, at en række af de borgere, der
bevilges personlig assistance, har haft et længerevarende forløb i jobcentret forud for bevillingen. Det er primært borgere, der har været sygemeldte og modtaget sygedagpenge, men
det kan også være borgere, der er tilkendt fleksjob. I disse sager er det medarbejderne i de
enkelte afdelinger, der foreslår personlig assistance som en måde at indsluse borgerne på
arbejdsmarkedet eller fastholde dem i et job.
De øvrige 9 borgere fortæller, at de enten har fået kendskab til ordningen gennem deres
private netværk eller via arbejdspladsen (se bilag 3). Enkelte husker ikke, hvem der foreslog
ordningen. Interview med jobcentermedarbejdere i kommunerne viser derudover, at især
nogle brancheorganisationer er gode til at oplyse deres medlemmer om ordningen.
Jobcentrene vurderer tilsvarende, at de bringer personlig assistance på banen i ca. 2/3 af
sagerne.
Når personlig assistance-ordningen bringes i anvendelse, er det således oftest fordi jobcentret efter en borgers længerevarende sygdomsperiode foreslår personlig assistance som en
mulighed for at få vedkommende tilbage til sit job.
- 43 -
Evaluering af personlig assistance
Hvad afprøves før personlig assistance?
De 348 gennemgåede personlig assistance-sager indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt
der afprøves andre fastholdelsesmuligheder forud for bevilling af personlig assistance. Interview med jobcentermedarbejdere samt interview med borgere, der har personlig assistance
og deres arbejdsgivere, tegner derimod et billede af, hvad der sker i borgernes forløb op til
bevilling af personlig assistance.
Interviewene viser, at personlig assistance er en blandt flere fastholdelsesmuligheder, der er
i spil samt at der i cirka halvdelen af de 20 cases er afprøvet en eller flere andre muligheder,
før bevilling af personlig assistance.
I de 20 cases, der indgår i evalueringen, har der konkret været afprøvet følgende initiativer:
delvis raskmelding (i 4 sager)
ændringer i arbejdspladsindretning (i 2 sager)
omplacering (i 2 sager)
ekstra støtte fra leder/kollega (i 2 sager)
mentorstøtte (i 1 sag)
revalidering (i 1 sag)
genoptræning (i 1 sag)
Evalueringen viser således, at der i mange tilfælde afprøves andre muligheder end personlig
assistance, selvom ordningens lovgrundlag ikke stiller krav om, at andre foranstaltninger skal
afprøves eller overvejes, før bevilling af personlig assistance. På denne måde udfordrer ordningen sagsbehandlernes sædvanlige tænkemåde, hvor de normalt opererer ud fra princippet om mindst mulig indsats (jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).
Bevillingsprocedurerne
Ansøgning om personlig assistance indgives af personen med funktionsnedsættelsen til jobcentret i
bopælskommunen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om:
navn, adresse, CPR-nr og stilling
ansøgeren er lønmodtager eller selvstændig
funktionsnedsættelsens art
de arbejdsfunktioner/funktioner i forbindelse med uddannelse, der søges som støtte til
det antal timer, der ønskes assistance
den periode, der ønskes assistance
(Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap. 3, §21)
Som det fremgår af ovenstående, er det borgeren selv, der indgiver en ansøgning om personlig assistance.
De følgende afsnit kortlægger hvordan og ud fra hvilket grundlag, kommunerne behandler
ansøgningerne om personlig assistance.
- 44 -
Evaluering af personlig assistance
Borgerens funktionsnedsættelse
Personlig assistance kan alene bevilges til en person, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse har brug for særlig bistand.
(Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap 3, § 10).
Når kommunerne behandler en ansøgning om personlig assistance, skal de tage stilling til,
hvorvidt borgerens funktionsnedsættelse er varig og betydelig.
Evalueringen viser, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne dokumenterer funktionsnedsættelse, samt ud fra hvilket grundlag de foretager vurderingen.
I 18 pct. af de 348 gennemgåede sager er der ingen information om borgerens funktionsnedsættelse. Hverken af borgerens ansøgning, bevillingen eller på eventuelle hjælpeskemaer til
bevillingen. Dette skal, ifølge lovgrundlaget, som minimum fremgå af borgerens ansøgning.
Derfor er lovgivningen i disse sager ikke overholdt.
Sagsgennemgangen viser derudover store forskelle i, hvordan funktionsnedsættelsen dokumenteres. Samlet set fremgik det af godt en tredjedel (38 pct.) af de 348 gennemgåede sager, at dokumentationen for funktionsnedsættelsen var af sundhedsfaglig karakter.
Sammenlignes kommunernes praksis, fremkommer væsentlige forskelle i, i hvor høj grad
kommunerne anvender sundhedsfaglig dokumentation, når de foretager vurdering af borgerens funktionsnedsættelse. Eksempelvis fremgik det i én kommune, at der var anvendt
sundhedsfaglig dokumentation i 4 pct. af sagerne, mens det i en anden kommune var i 81
pct. af sagerne.
Fig.2.2. Brug af sundhedsfaglig dokumentation fordelt på kommuner
90%
81%
80%
80%
65%
70%
60%
53%
50%
50%
41%
40%
32%
30%
30%
20%
20%
10%
Brug af sundhedsfaglig
dokumentation
4%
0%
Variationen i brugen af sundhedsfaglig dokumentation understøttes gennem interview med
jobcentermedarbejdere. Enkelte af jobcentermedarbejderne fortæller, at de i deres kommune altid indhenter sundhedsfaglig dokumentation for at sikre, at funktionsnedsættelsen
- 45 -
Evaluering af personlig assistance
er varig og betydelig. Dog med undtagelse af de tilfælde hvor funktionsnedsættelsen er helt
åbenbar.
Andre kommuner indhenter derimod ikke sundhedsfaglig dokumentation specifikt med henblik på behandling af sager om personlig assistance, men anvender den dokumentation, der
eventuelt allerede foreligger i jobcentrets regi. Dette vil typisk være tilfældet, når borgeren
har haft en sag i jobcentret vedrørende eksempelvis sygedagpenge eller fleksjob. Såfremt
der ikke er eksisterende dokumentation, træffes der alene afgørelse på baggrund af jobcentret vurdering af borgerens funktionsnedsættelse.
Sagsgennemgangen viser endvidere, at der langt sjældnere anvendes særskilt sundhedsfaglig
dokumentation, når der bevilges personlig assistance til borgere tilkendt fleksjob, end når
bevillingen er til borgere i ordinært job og selvstændige.
Det fremgår i 24 pct. af fleksjobsagerne, at der er anvendt sundhedsfaglig dokumentation,
mens det i henholdsvis 41 pct. og 49 pct. af sagerne er sket for ordinært ansatte og selvstændige.
Fig. 2.3. Brugen af sundhedsfaglig dokumentation fordelt på ansættelsesform
60%
49%
50%
41%
40%
30%
Fleksjob
Ordinært job
24%
Selvstændig
20%
10%
0%
Interview med jobcentermedarbejdere peger på, det i nogle kommuner anses som overflødigt at indhente dokumentation for funktionsnedsættelsen, når ansøger er fleksjobtilkendt,
idet de i forbindelse med fleksjobtilkendelsen har fastslået, at borgeren har en varig funktionsnedsættelse.
- 46 -
Evaluering af personlig assistance
Fig. 2.4. Udvikling i sagernes dokumentationsgrundlag
100%
90%
80%
70%
60%
Ikke anvendt sundhedsfaglig
dokumentation
50%
Anvendt sundhedsfaglig
dokumentation
40%
30%
20%
10%
0%
2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003
Evalueringen viser, at brugen af sundhedsfaglig dokumentation samlet set har været stabil
over de seneste fire år. Derudover giver evalueringen en indikation af, at der før 2008 i
højere grad blev anvendt sundhedsfaglig dokumentation end i dag.
Det bør understreges, at udviklingen i dokumentationsgrundlag skal læses med forbehold,
idet der er gennemgået få sager fra årene før 2007, hvorfor der er stor statistisk usikkerhed, hvad angår brugen af sundhedsfaglig dokumentation i disse år.
Vurdering af om borgeren har en varig og betydelig funktionsnedsæ ttelse - erfaringer fra de 20 cases
I de 20 konkrete sager der er undersøgt nærmere (gennem interview), blev der ikke givet
informationer der peger på, at personlig assistance-ordningen anvendes i direkte modstrid
med lovgivningens krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig og betydelig.
En enkelt ud af de 20 sager kan derimod betegnes som et grænsetilfælde, når det gælder
opfyldelse af varighedskravet. Den konkrete sag vedrører en borger, der er tilkendt personlig
assistance på baggrund af en kraftig depression. I sagen valgte jobcentret at lægge vægt på
en udtalelse fra den pågældende borgers psykolog, der beskrev, at det ikke var muligt at
sætte en slutdato på sygdomsforløbet. Den ansvarlige jobcentermedarbejder fortæller, at
der var usikkerhed om, hvorvidt varighedskravet var opfyldt, idet depression ikke kan betegnes som en varig funktionsnedsættelse.
Ud fra en stram fortolkning af loven, kunne man derfor også have valgt at afvise ansøgningen under henvisning til, at funktionsnedsættelsen ikke var varig.
- 47 -
Evaluering af personlig assistance
Interview i kommunerne viser ligeledes, at det særligt i sager vedrørende borgere med psykisk funktionsnedsættelse kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt kravet om varighed er
opfyldt, men også i andre sager opstår problematikken.
En jobcentermedarbejder fortæller her:
—Der er en gråzone, for reelt set må jeg faktisk ikke give hende denne bevilling, for der står i
lovgivningen, at hendes sygdom skulle være fuldt afklaret, men der var 13 måneders ventetid, før hun kunne komme på hospitalet og få afklaret sin sygdom. Noget inde i mit hoved
spørger, hvorfor vi ikke udnytter det. Det er 115 kr. i timen og vi holder hende 37 timer på
arbejdsmarkedet.
De 20 cases og interviewene med kommunerne viser således, at kravet om en varig og betydelig funktionsnedsættelse kan være problematisk at bedømme. Tvivlen opstår især for
borgere med psykiske funktionsnedsættelser.
Fastsættelse af bevillingens varighed
Personlig assistance kan gives for en bestemt periode eller indtil videre. Senest et år efter bevillingen er givet, skal jobcentret tage stilling til, om bevilling kan fortsætte.
(Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv § 15, stk. 4).
Sagsgennemgangen viser, at der i godt halvdelen af sagerne (57 pct.) er bevilget personlig
assistance uden tidsbegrænsning (indtil videre). Når der sættes en udløbsdato på den personlige assistance, er det oftest 1 år. Dette hænger, ifølge kommunerne, sammen med, at
fristen for første opfølgning er et år efter bevillingen af personlig assistance.
Fig. 2.5. Hvor længe løber bevillingerne?
57%
11%
Under 1 år
20%
1 år
12%
1-2 år
Uden
tidsbegrænsning
Sammenholdes den periode, der bevilges personlig assistance med de 10 udvalgte kommuner, viser det sig, at kommuner med et stort forbrug af personlig assistance i højere grad
bevilger personlig assistance uden tidsbegrænsning. De tre kommuner med den største andel af bevillinger uden tidsbegrænsning (ni ud af ti eller mere) hører også til de kommuner,
der har relativt høje udgifter til personlig assistance-ordningen.
Detailanalyser viser, til gengæld, at der hverken er væsentlige forskelle på bevillingsperioden
for de forskellige handicaptyper eller virksomhedstyper.
Interview i kommunerne bekræfter, at de har forskellig praksis for fastsættelse af bevillingernes varighed.
- 48 -
Evaluering af personlig assistance
I nogle af de deltagende kommuner bevilges der, stort set altid, personlig assistance ”indtil
videre” (uden tidsbegrænsning). Tidsbegrænsningen ses kun i de sager, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt funktionsnedsættelsen er varig eller ej. Årsagen til at der typisk bevilges
uden tidsbegrænsning er enten, at bevillingen i praksis betragtes som et-årig, da der i disse
kommuner følges op en gang årligt. I nogle kommuner bevilger man altid tidsubegrænset
personlig assistance i forbindelse med en fleksjobansættelse, da man ved fleksjobtilkendelsen allerede en gang mener at have dokumenteret, at borgeren havde en varig funktionsnedsættelse.
I andre kommuner bevilges personlig assistance derimod altid tidsbegrænset, typisk for et år
ad gangen. Et år fordi kommunen ifølge lovgivningen alligevel skal foretage opfølgning et år
efter bevillingen er givet. Baggrunden for at vælge denne bevillingsmetode er dels, at der
kan ske ændringer i borgerens helbred eller arbejdsopgaver og dels, at nyudviklede hjælpemidler i nogle tilfælde viser sig, helt eller delvist, at kunne kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed erstatte den personlige assistance. Med en tidsbegrænset bevilling sikres
det, ifølge disse kommuner, at der løbende bliver fulgt op, og at der aktivt bliver taget stilling
til, om borgeren fortsat er berettiget og om der eventuelt skal justeres i bevillingen.
Tidsbegrænset personlig assistance på under 1 år
Som figur 3.4 viser, bevilges der i 11 pct. af sagerne tidsbegrænset personlig assistance i
under et år. Jobcentermedarbejdere og ledere fortæller, at det typisk sker i de tilfælde, hvor
der er usikkerhed om, hvordan borgerens helbredstilstand vil udvikle sig og dermed også
hvorvidt funktionsnedsættelsen er varig. Det kan fx, som nævnt i forrige afsnit, dreje sig om
sager, hvor den personlige assistance tildeles på baggrund af en psykisk lidelse, hvor en sikker diagnose er svær at stille, og hvor det er vanskeligt at forudsige en fremtidig udvikling og
behov for assistance.
Sagsgennemgangen understøtter dette, idet der er en tendens til, at borgere med psykisk
lidelse oftere tildeles personlig assistance med tidsbegrænsning end eksempelvis borgere
med mobilitetslidelse eller en kronisk fremadskridende lidelse. Knap halvdelen (41 pct.) af
borgere med psykisk lidelse får dog bevilget personlig assistance varigt25.
25
Få af de gennemgåede sager omhandler borgere med flere funktionsnedsættelser, hvorfor det ikke
kan udelukkes, at nogle af borgerne med psykisk lidelse har flere funktionsnedsættelser.
- 49 -
Evaluering af personlig assistance
Fig. 2.6. Andel af sager uden tidsbegrænsning fordelt på funktionsnedsættelsestype
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
78%
58%
53%
41%
50%
41%
Andel uden tidsbegrænsning
Flere kommuner efterspørger muligheden for i endnu højere grad at kunne bevilge personlig
assistance i kortere perioder. Dette gælder navnlig for sygemeldte borgere med en forbigående funktionsnedsættelse, men det er ikke muligt i dag på grund af lovgivningens krav om,
at funktionsnedsættelsen skal være både varig og betydelig.
Ophævelse af varighedskravet og muligheden for at bevilge kortere perioder med personlig
assistance vil betyde, at en gruppe med ikke-kroniske lidelser kommer hurtigere igennem
sygedagpengesystemet eller måske helt undgår sygedagpengesystemet.
Fastsættelse af timetal
Der kan ydes tilskud til personlig assistance i op til 20 timer ugentligt i gennemsnit per kvartal for
lønmodtagere og selvstændige, der arbejder op til 37 timer. Ved færre timer beregnes tilskuddet
forholdsmæssigt. En person, der har mere end én funktionsnedsættelse eller en meget betydelig
funktionsnedsættelse, kan dog efter en konkret vurdering få tilskud i op til fuld tid.
(Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv kap. 3, § 15).
Hvor mange timers personlig assistance bevilges der?
Sagsgennemgangen viser, at der i gennemsnit bevilges 12,6 timers personlig assistance
ugentligt. I langt hovedparten af sagerne (72 pct.) bevilges der mellem 10 og 20 timer ugentligt (begge inklusive).
Som det fremgår af figuren nedenfor, er der derudover en tendens til, at der oftest bevilges
runde eller ”halvrunde” timetal til den personlige assistent (5, 10, 15 eller 20 timer). I 21 pct.
- 50 -
Evaluering af personlig assistance
af sagerne bevilges de maksimale 20 timers personlig assistance, mens en næsten lige så stor
andel (19 pct.) bevilges det halve – 10 timer.
Fig. 2.7. Antal bevilgede timer
25%
20%
15%
10%
5%
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Fremgår ikke
0%
Antal timer
Nedenstående figur viser hvor mange timer, der i gennemsnit bevilges til den personlige
assistent set i forhold til typen af funktionsnedsættelse.
Fig. 2.8. Gennemsnitligt bevilget timetal efter funktionsnedsættelsestype
13,6
11,1
11
Timer/uge
- 51 -
9,6
9,3
Evaluering af personlig assistance
Variationen går fra 9,3 timer/uge for borgere, der bevilges personlig assistance på baggrund
af sociale problemer til 13,6 timer/uge for borgere med mobilitetsproblemer. I de relativt få
tilfælde, hvor der er bevilget mere end 20 timer, er årsagen i alle tilfælde nedsat mobilitet.
Inden for kategorien ’psykisk lidelse’ er den største andel af sagerne på 10 timer – det gælder knap en tredjedel af sagerne i den kategori.
Fig.2.9. Gennemsnitligt bevilget timetal fordelt på branche
18
17
15,4
16
14
12
10
13,2
12,9
12,4
12,3
11,2 11,4
15,3 15,5
15,1
14,5
13
11,6
11,5
12
9,8
8
7
6
4
2
0
Timer/uge
Som ovenstående figur illustrerer, er der forskelle i, hvor mange timer per uge, der gennemsnitlig bevilges brancherne imellem. Eksempelvis bevilges borgere beskæftiget inden for
bygge- og anlægsbranchen gennemsnitligt 15,4 timer, mens borgere beskæftiget med sundhed, omsorg og personlig pleje gennemsnitligt bevilges 9,8 timer.26
26
Der er stor statistisk usikkerhed, hvad angår de udregnede gennemsnitstimetal for brancherne
industriel produktion, design, formgivning, grafisk arbejde, tekstil og beklædning, træ, møbel, glas og
keramik samt data, it og teleteknik.
- 52 -
Evaluering af personlig assistance
Sammenlignes jobtype og forsørgelsesgrundlag, ses det, at borgere, der også modtager andre former for tilskud til deres ansættelse, tildeles færre timer end ordinært ansatte og selvstændige.27
Eksempelvis tildeles fleksjobansatte gennemsnitligt 8 timers personlig assistance om ugen,
mens ordinært ansatte gennemsnitligt tildeles 14 timers assistance ugentligt.
Fig. 2.10. Gennemsnitligt timetal fordelt på forsørgelsesgrundlag
16,7
14,2
10
10,6
Løntilskud kthj./dpenge
Løntilskud FØP
8
Fleksjob
Ordinært
beskæftigede
Selvstændige
Timer/uge
Hvordan fastsættes timetallet?
Evalueringen viser, at der stor forskel på, hvor mange timer kommunerne bevilger. Variationen kommunerne imellem går fra 8,2 timer i en kommune til 16,1 timer/uge i en anden
kommune.
Forskellen i antal timer, kommunerne imellem, hænger ikke umiddelbart sammen med, hvor
meget kommunen i det hele taget bruger ordningen. Blandt de kommuner i evalueringen,
der har relativt store udgifter til personlig assistance-ordningen, finder man både kommuner
med høje og lave gennemsnitlige timetal, og det samme gør sig gældende for kommuner
med et relativt lavt udgiftsniveau.
Som nævnt er der en tendens til, at borgere, der modtager andre former for tilskud, fx fleksjobansatte tildeles færre timer end ordinært ansatte. Variationer i timetal på tværs af kommunerne skal derfor ses i forhold til, om de kommuner, der bevilger færre timer end gennemsnittet, bevilger personlig assistance til fleksjobansatte i højere grad end gennemsnittet.
Undersøgelsen viser en svag tendens til dette, men billedet er ikke entydigt.
Interview med ledelse og medarbejdere i jobcentrene peger på, at disse forskelle i kommunernes bevillingspraksis, hvad angår timetal, primært skal findes i jobcentrenes forskellige
administrative praksis.
27
En evaluering af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og antallet af timer, der tildeles personlig assistance har ikke været mulig, da vi kun i en femtedel af sagerne kender borgerens uddannelsesbaggrund, hvilket giver et utilstrækkeligt grundlag for at pege på eventuelle sammenhænge.
- 53 -
Evaluering af personlig assistance
I alle de 10 kommuner, der deltager i evalueringen, afgøres det, hvor mange timer en ansøger er berettiget til, på basis af et personligt møde med ansøger og arbejdsgiver på virksomheden.
Det er, ifølge kommunerne, afgørende at aflægge virksomhederne dette besøg. For det første fordi de her kan afklare, om det i stedet er muligt at kompensere for funktionsnedsættelsen gennem ændringer i arbejdspladsindretning eller hjælpemidler. For det andet fordi besøget giver dem et indblik i ansøgerens støttebehov og arbejdsopgaver, som det ikke er muligt at få fra skrivebordet.
På mødet går jobcentermedarbejderen i dialog med ansøger og arbejdsgiver om, hvilke arbejdsopgaver ansøgeren har behov for støtte til og udregner herudfra hvor mange timers
assistance, borgeren er berettiget til. Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget tid kommunerne bruger på dette og hvor dybt de går ned i de konkrete arbejdsopgaver, når timetallet skal fastsættes.
Nogle kommuner baserer udelukkende udmålingen af timetallet på meget overordnede
skøn. Andre kommuner gennemgår og beskriver (dokumenterer) alle de opgaver, borgeren
har behov for støtte til og timeforbruget til disse. Disse kommuner anvender også typisk et
hjælpeskema til at systematisere den information, de får. De fleste bruger dialogskemaet
udarbejdet af Specialfunktionen Job og Handicap28 i dets oprindelige form, mens enkelte har
udvidet skemaet, så der sikres en højere deltaljeringsgrad. Fælles for hjælpeskemaerne er at
der her skal oplistes, hvilke opgaver ansøgeren henholdsvis er i stand til at udføre, ikke er i
stand til at udføre, eller i stand til at udføre med hjælp. Nogle kommuner medbringer skemaet, når de besøger virksomheden, mens andre beder ansøger og arbejdsgiver udfylde
skemaet forud for mødet. Hjælpeskemaerne understøtter, ifølge jobcentermedarbejderne i
disse kommuner, en grundig og systematisk gennemgang af arbejdsopgaverne. Denne praksis bidrager til at holde udgifterne til personlig assistance nede.
En jobcentermedarbejder:
—Alle søger om 20 timers personlig assistance. Når de så får lavet skemaet, viser det sig, at
der måske kun er behov for 4 eller 6 timer. Hvis det er en pædagog, der har skrevet, at hun
laver indberetninger til kommunen, så spørger jeg fx: Hvor mange indberetninger laver du?
Så viser det sig, at det måske kun er én hvert halve år. Så er det ikke 20 timers assistance,
hun skal bruge. Men de fleste får noget, for de har en funktionsnedsættelse. De søger ikke
ubegrundet.
Interviewene i kommunerne viser, at der kan være udfordringer forbundet med at fastlægge
det reelle omfang af de arbejdsopgaver, der ansøges om støtte til. Udfordringen består i at
vurdere, hvorvidt borger og arbejdsgiver oplyser det reelle omfang af de opgaver der ansøges om støtte til. Vurderingerne stiller høje krav til jobcentermedarbejdernes kompetencer
og viden om de forskellige arbejdsområder.
En jobcentermedarbejder:
—Det kan være rigtig svært at dokumentere, hvor meget arbejdsopgaverne - som vedkommende ikke kan udføre - fylder i det daglige og hvor meget den personlige assistent skal være
til stede. Ikke mindst når det drejer sig om selvstændige. Det er lidt nemmere, når der er en
arbejdsgiver involveret. Jeg har fx en selvstændig VVS-mand. Det er et firma, hvor der er flere
28
www.bmhandicap.dk
- 54 -
Evaluering af personlig assistance
ansatte. Jeg kan ikke vurdere de opgaver, han kommer ud på. Og hvor mange af disse opgaver, han normalt ville få hjælp til af en lærling og hvor mange, der er enkeltmandsopgaver.
Det er rigtig svært. Hvis der så var en chef, så man kunne have en dialog, men han er kun
ham selv og så kunne jeg have en tilbøjelighed til at tro, at han ikke sjusser for lavt. Det er
rigtig svært at finde ud af, hvordan man dokumenterer det.
Som citatet illustrerer, oplever kommunerne, at udfordringen kan være særlig stor, når det
drejer sig om selvstændigt erhvervsdrivende. Dels fordi de selvstændige har et meget stort
incitament til at opnå et højt timetal, da støtte er af afgørende betydning for at drive virksomheden videre. Dels fordi kommunen i disse sager udelukkende har mulighed for at gå i
dialog med den selvstændige selv. Der er ikke både en medarbejder og en arbejdsgiver, de
kan diskutere støttebehovet med.
Knap en tredjedel af de borgere, der er bevilget personlig assistance, er ansat i fleksjob.
Ifølge kommunerne kan der også være særlige udfordringer forbundet med at fastsætte
timetallet i disse sager. Det gælder om at undgå overkompensation. Det kan ifølge flere
jobcentermedarbejdere være vanskeligt at skelne mellem, hvad borgeren allerede kompenseres for gennem fleksjobbet og hvad der skal kompenseres for ved hjælp af personlig assistance.
En jobcentermedarbejder:
—Der skal man virkelig være skarp ved at sige, at dét er personlig assistance og dét er fleksjob. Det kan godt være vanskeligt, hvis fleksjobbet ikke er beskrevet godt.
For at afhjælpe denne udfordring har flere kommuner fastsat interne regler for, hvor mange
timers personlig assistance eller hvor stort et tilskud, der kan bevilges, når borgeren er ansat
i fleksjob. En kommune har eksempelvis opsat regler om, at en borger ansat i fleksjob med
2/3 tilskud maksimalt kan få tilskud til 50 pct. af de resterende 1/3 arbejdstimer.
Opsamling
Evalueringen viser således både variationer i hvor mange timers personlig assistance, der
tildeles på tværs af kommuner, og på tværs af forsørgelsesgrupper og handicaptyper.
Forklaringen på disse forskelle skal primært findes i kommunernes bevillingspraksis. Nogle
kommuner foretager vurderingen på basis af overordnede skøn, mens andre foretager en
mere systematisk udregning. Derudover viser evalueringen, at der kan være udfordringer
forbundet med at fastsætte timetallet, navnlig i sager hvor ansøger er ansat i fleksjob eller er
selvstændig.
- 55 -
Evaluering af personlig assistance
Tilskuddets størrelse
Tilskuddets størrelse svarer til den studentertimelønsats, der er fastlagt i overenskomst mellem HK
og staten. Tilskuddets størrelse fastsættes af jobcentret ud fra den personlig assistents anciennitet i
tilskudsordningen. I tilfælde, hvor der er behov for særlige kvalifikationer hos den personlige assistent, kan jobcentret efter en konkret vurdering yde et tilskud, der svarer til den ordinære sats for
det pågældende arbejde. Til assistance i form af tegnsprogstolkning, mund-hånd-system tolkning
og skrive tolkning ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning.
(Bekendtgørelse om kompensation til personer med handicap i erhverv, kap. 3, §22-24).
Sagsgennemgangen viser, at der i langt hovedparten af sagerne (80 pct.) ydes tilskud til studentertimelønsatsen. I 2 pct. af sagerne ydes tilskud til tegnsprogssats og i 16 pct. til en ’anden sats’. Anden sats er typisk en sats svarende til den ordinære sats for det arbejde, den
personlige assistent udfører.
Evalueringen viser derudover, at fordelingen mellem studentertimesats, tegnsprogssats og
anden sats har været stort set stabil over en årrække (2003 til 2011). Udvikling i tilskuddets
størrelse kan således ikke forklare stigningen i udgifterne til personlig assistance.
Fig. 2.11. Udvikling i tilskuddets størrelse
100%
90%
80%
70%
60%
Fremgår ikke
50%
Anden sats
40%
Tegnsprogssats
Studentertimesats
30%
20%
10%
0%
2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003
Hvis en borger bevilges 13 timers personlig assistance ugentligt, hvilket svarer til det gennemsnitlige timetal, og der ydes tilskud til en studentertimeløn på 112,74 kr., vil den offentlige månedlige udgift være på ca. 6346 kr.29. I sammenligningen koster en borger, der modtager højeste sygedagpengesats, det offentlige ca. 16.583,90 kr. om måneden, 30 hvorimod
en borger ansat i fleksjob med 2/3 tilskud og med en månedsløn på 26.000 giver en offentlig
udgift på 17.333 kr. månedlig.
Det fremgår desuden af evalueringen, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau
og timesats. Jo højere uddannelsesniveau, jo oftere bevilges støtte til højere sats end stu29
30
Der skal korrigeres for pension, feriegodtgørelse, ferie tillæg mv.
Vejledning nr. 9679 af 15/12/2010
- 56 -
Evaluering af personlig assistance
dentertimesatsen. Eksempelvis er der bevilget anden sats i 38 pct. af de sager, hvor medarbejderen har en erhvervsfaglig uddannelse, mens dette er tilfældet i hele 63 pct. af de sager,
hvor medarbejderen har en lang videregående uddannelse31.
Evalueringen viser derudover, at der er forskel på, hvor ofte kommunerne bevilger en anden
sats end studentertimesatsen. Nogle kommuner bevilger stort set aldrig en anden sats, mens
en enkelt kommune eksempelvis giver støtte til en anden sats end studentertimesatsen i op
til 40 pct. af sagerne.
Fig. 2.12. Tilskudsstørrelse fordelt på kommuner
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Studentertimesats
Tegnsprogssats
Andet
Detailanalyser viser derimod ingen sammenhæng mellem ledelsesansvar og tilskuddets størrelse. Dvs. at der ikke bevilges højere eller lavere tilskud til borgere med ledelsesansvar end
til borgere uden ledelsesansvar. Ligesom der heller ikke ses en sammenhæng mellem tilskuddets størrelse og virksomhedstypen.
Vurdering af hvorvidt erhverv og funktionsnedsættelse er forenelig
Der kan ikke bevilges personlig assistance, hvis ansøgerens erhverv er uforenelig med funktionsnedsættelsen. Borgeren med funktionsnedsættelsen skal selv være i stand til at varetage de indholdsmæssige opgaver i jobbet
(Bekendtgørelse om kompensation til personer med handicap i erhverv, kap. 3, §14).
Når kommunerne bevilger personlig assistance, skal de sikre, at funktionsnedsættelse er
forenelig med erhverv. I praksis forholder mange kommuner sig dog først til dette lovkrav i
de sager, hvor de via borgerens ansøgning eller i forbindelse med vurderingen af timetallet
kan se, at borgeren har et stort støttebehov.
31
Skal læses med det forbehold, at uddannelsesniveauet kun fremgår i 1/5 af de gennemgåede sager.
- 57 -
Evaluering af personlig assistance
En jobcentermedarbejder:
—Når der ansøges om 10 timer eller mere, begynder alarmklokkerne at ringe
Vurderingen af, om erhvervet er foreneligt med funktionsnedsættelsen, finder ifølge kommunerne typisk sted i forbindelse med vurderingen af timetallet. Ud fra dialogen om, hvilke
opgaver ansøgeren kan og ikke kan varetage, foretages et individuelt skøn af, hvorvidt ansøgeren kan varetage de ’indholdsmæssige arbejdsopgaver’ i jobbet.
I 9 ud af 10 kommuner beror vurderingen alene på jobcentermedarbejderens skøn, mens en
enkelt kommune har fastsat interne retningslinjer om, at lovkravet er opfyldt i de tilfælde,
hvor borgeren mindst kan varetage 2/3 af arbejdsopgaverne i jobbet.
Flere andre kommuner påpeger imidlertid, at det er stort set umuligt at fastsætte guidelines
for skønnet, idet afgørelsen skal bero på en individuel vurdering i hver sag, og at hver sag er
forskellig fra alle andre.
Kommunerne fortæller, at det kan være en stor udfordring at foretage denne vurdering. De
føler sig grundet lovgivningens brede rammer overladt til sig selv og er nogle gange usikre
på, hvorvidt de har foretaget en korrekt vurdering.
En jobcentermedarbejder:
—Jeg har ikke afvist nogen, men jeg havde en sag, hvor jeg overvejede. Det var en hjerneskadet mand, der var leder af egen virksomhed. Jeg var i tvivl om, hvorvidt han kunne udføre
hovedopgaven.
En anden jobcentermedarbejder:
—Vi havde en frisør, der på grund af en skade i armene ikke længere kunne klippe i langt hår,
vaske hår, opsætte hår og klippe børn, fordi hun skulle bukke sig for meget ind over dem. Den
afviste vi og borgeren har så anket (…) Vi kører en hård praksis nu, og så får vi prøvet det af.
Vi får nogle klagesager, der så viser i hvilken retning, vi skal gå.
I ingen af de 20 sager udvalgt til interview vurderer vi, at erhverv og funktionsnedsættelse er
direkte uforenelige. Vurderingen er foretaget på baggrund af de arbejdsopgaver, medarbejderen ifølge de interviewede parter selv løser og de opgaver vedkommende får assistance
til. En enkelt sag ud af de 20 sager kan imidlertid betegnes som et grænsetilfælde.
Sagen vedrører en landmand bevilget 20 timers personlig assistance på grund af en fysisk
lidelse. Jobcentret har i denne sag vurderet, at vedkommende er i stand til at varetage hovedindholdet i arbejdet, fordi han selv er i stand til at udføre markarbejde og køre traktor. I
interviewet med landmanden og hans personlige assistent fremgår det imidlertid, at han
også får assistance til traktorkørsel, fordi han pga. forværringer i helbredstilstanden selv har
fået vanskeligere ved at køre traktor. Dog varetager han også selv nogle gange opgaven.
- 58 -
Evaluering af personlig assistance
Vurdering af hvorvidt arbejdsopgaverne følger af beskæft igelsen
Den personlige assistent skal bistå med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til. Derudover må
den personlige assistance ikke have karakter af vikarhjælp/almindelig medhjælp.
(Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv, § 13 og 14)
I dette afsnit vurderes det på basis af interviews, hvorvidt ovenstående lovkrav opfyldes i
praksis. Vurderingen foretages ved at sammenholde udtalelser fra henholdsvis sagsbehandler, medarbejder, arbejdsgiver og personlig assistent i de 20 konkrete sager. Fokus har særlig
været på, om der er overensstemmelse mellem de jobfunktioner, assistancen er bevilget til,
og de opgaver der i praksis ydes støtte til. Kompenseres der reelt for funktionsnedsættelsen,
eller bruger virksomheden ordningen til at få løst andre opgaver eller bærer den/de personlige assistenters arbejdsopgaver præg af almindelig vikardækning.
I 19 sager vurderes den personlige assistent alene at bistå med funktioner, der følger af beskæftigelsen for borgeren, idet der er overensstemmelse mellem de funktioner, assistancen
er bevilget til, og de opgaver de interviewede parter oplyser, at de personlige assistenter
løser.
I én ud af de 20 sager bruges ordningen i direkte uoverensstemmelse med lovgivningen. Der
er i den konkrete sag bevilget 10 timer personlig assistance. Det fremgår via interview med
medarbejder og hendes personlige assistent, der også er nærmeste leder, at der reelt ikke er
et behov for personlig assistance, hvorfor den personlige assistent heller ikke løser nogle
opgaver for medarbejderen.
Idet medarbejderen hverken har behov for støtte, for at kunne varetage sit job og den personlige assistent derfor ikke løser nogle opgaver, er anvendelsen af personlig assistanceordningen her i direkte modstrid med lovgivningen.
Opfølgningsprocedurerne
I 2009 blev kommunerne pålagt, senest et år efter bevillingen af personlig assistance, at tage stilling
til, om bevillingen kan fortsætte.
(Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap 3, § 15)
Interview med både borgere, virksomheder og jobcentermedarbejdere viser, at der er stor
forskel på, hvordan kravet om opfølgning håndhæves i kommunerne. I 3 af de 10 medvirkende kommuner er der eksempelvis, ifølge kommunerne, grundet ressourcemangel og
manglende ledelsesmæssigt fokus på ordningen, ikke hidtil fulgt op på personlig assistancesagerne.
I de kommuner, der bevilger personlig assistance tidsbegrænset til et år ad gangen, revurderes sagen automatisk, hvis borgeren genansøger om personlig assistance. Disse kommuner
følger her deres sædvanlige bevillingspraksis. Det vil sige, at der her ikke er tale om opfølgning, men en egentlig genbehandling af sagen.
- 59 -
Evaluering af personlig assistance
I de resterende kommuner finder første opfølgning typisk sted et år efter bevillingen og
derefter årligt. Et enkelt af de deltagende jobcentre har dog fremrykket opfølgningsindsatsen, så første opfølgning finder sted inden for de første 6 måneder, fordi man har erfaret, at
der navnlig i opstartsfasen kan være behov for tilpasninger.
I de fleste af disse kommuner foregår opfølgningen skriftligt ved, at kommunen udsender et
opfølgningsskema, der skal udfyldes og returneres af borger og arbejdsgiver. Her bliver de
bedt om at oplyse, om der er sket ændringer i borgerens funktionsnedsættelse, arbejdstid
eller arbejdsopgaver. Derudover er enkelte af disse kommuner, som følge af et øget fokus på
ordningen og en strammere bevillingsprocedure, begyndt at supplere den skriftlige opfølgning med et personligt møde på virksomheden. Dette sker for at sikre, at betingelserne for
bevilling fortsat er til stede.
Flere af de interviewede jobcentermedarbejdere uddyber, hvorfor det er væsentligt at supplere med den personlige opfølgning:
—Folk tænker ikke på, om der er sket ændringer i arbejdsopgaverne. Hvis jeg er ude ved en
landmand, der har erhvervet sig 50 flere køer, så tænker han ikke, at der er sket ændringer i
arbejdsopgaverne, for det er jo stadig de samme opgaver, han udfører. De sætter bare de der
krydser og så skriver de under.
—Arbejdsopgaverne forandrer sig hurtigt – derfor er det enormt vigtigt med en tæt opfølgning og kontakt til arbejdspladserne.
Endvidere sker der konstant udvikling på hjælpemiddelområdet, hvorfor det ifølge kommunerne er væsentligt løbende at følge op og forholde sig til, hvorvidt nye hjælpemidler, som
ikke eksisterede, da assistancen blev bevilget, helt eller delvist kan erstatte personlig assistance.
At opfølgningen, navnlig den personlige opfølgning, er vigtig, understøttes også af interview
med borgere og virksomheder. Opfølgningen tvinger dem til aktivt at forholde sig til, om der
er sket ændringer og om borgerens støttebehov stadig er det samme.
En arbejdsgiver forklarer:
—Vi ledere bliver selvfølgelig hurtigt fedtet ind i det (…) Når man har sådan en ordning, skal
man ikke have en forventning om, at vi kan være skarpe på, hvornår der sker ændringer. Så
der kan jeg godt lide rollefordelingen. Fyr nu af og stil nogle krav til os. Så kan vi godt mærke,
hvornår vi skal være skarpe igen.
En borger oplever det lignende:
—Uden opfølgningen bliver ordningen let en sovepude
Flere af de borgere, der ikke havde oplevet opfølgning fra kommunens side, gav også udtryk
for klar undren over dette.
”Gamle” sager genbehandles
Flere af de medvirkende kommuner er ud over den lovpligtige opfølgning begyndt at revurdere sager bevilget under Arbejdsformidlingen (AF) og rekvirere ny dokumentation i forbin-
- 60 -
Evaluering af personlig assistance
delse med opfølgningen. Baggrunden for dette er, at kommunerne er blevet opmærksomme
på, at dokumentationsgrundlaget i de ældre sager er mangelfuldt. Kommunernes oplevelse
er, at man tidligere mere ”rundhåndet” uddelte personlig assistance. Disse kommuner har
derfor i forbindelse med den årlige opfølgning valgt at gennemgå alle sager og indhente ny
dokumentation i de sager, hvor dokumentationsgrundlaget er fraværende, vurderes mangelfuldt eller er forældet. På denne måde forventer de, at udgifterne til personlig assistance kan
reduceres.
En jobcentermedarbejder:
—I det gamle AF har man bare lavet genbevillinger og genbevillinger og genbevillinger, uden
at indhente ny dokumentation. Det er vi så begyndt på nu, hvis en person har haft personlig
assistance mange år, også selvom de har skrevet under på, at der ikke er sket ændringer i
helbredet. Hvis det fx er gigt, så er vi begyndt at indhente dokumentation, fordi vi har en
formodning om, at det bliver værre eller bedre.
En anden jobcentermedarbejder:
—Der er nogle gamle bevillinger, som har kørt i rigtig mange år, og som vi har fokus på nu at
få gennemgået inden udgangen af 2011 Vi har nogle, der trækker nogle store beløb ud af
kassen. Vi revurderer dem fuldstændig (…)
Opsamling
Evalueringen peger på, at der ikke er en ensartet opfølgningspraksis på tværs af kommunerne. Nogle kommuner følger slet ikke op, andre følger op skriftligt og endelig er der enkelte
kommuner, der kombinerer skriftlig opfølgning med personlig opfølgning i virksomheden.
Evalueringen viser derudover, at en tæt opfølgning er helt afgørende, hvis det skal sikres, at
personlig assistance-ordningen fortsat anvendes i overensstemmelse med lovgivning og
formålet. Desuden sker der over tid ændringer i borgernes helbredstilstand og arbejdsopgaver.
- 61 -
Evaluering af personlig assistance
DEL 3. BRUGERNES VURDERING AF PERSONLIG
ASSISTANCE-ORDNINGEN
Dette kapitel sætter fokus på borgeres, virksomhedernes og jobcentrenes vurdering af personlig assistance-ordningen, herunder hvordan parterne vurderer betydningen af personlig
assistance-ordningen.
Kapitlet baseres 1) på interview med jobcentermedarbejdere (nøglepersoner og ledelse) i de
10 deltagende kommuner og 2) på interview gennemført i relation til 20 udvalgte personlig
assistance-sager. Der er i relation til hver af de 20 sager gennemført interview med den
medarbejder, der har personlig assistance, vedkommendes arbejdsgiver (i de tilfælde det
ikke var en selvstændig), vedkommendes personlige assistent/assistenter samt endelig den
jobcentermedarbejder, der har administreret den pågældende sag.
Hvad siger borgere og arbejdsgivere om personlig assistance?
Medarbejdere med personlig assistance og deres arbejdsgivere fortæller i 19 ud af de 20
udvalgte sager, at personlig assistance-ordningen styrker borgerens beskæftigelsesmuligheder samt at personlig assistance-ordningen har haft en afgørende betydning for, at medarbejderen enten har kunnet bevare sit job eller opnå ansættelse i et nyt job. Flere arbejdsgivere fortæller, at medarbejderen uden personlig assistance ville være blevet afskediget fra
virksomheden.
I en enkelt af de 20 sager oplyser både medarbejder og personlig assistent (der også er
nærmeste leder), at den personlige assistent ikke løser nogen opgaver for medarbejderen
samt at medarbejderen ikke har behov for støtte, idet vedkommende fuldt ud kan varetage
sine arbejdsopgaver. De vurderer derfor også begge at ordningen i praksis, er uden betydning i forhold til at fastholde borgeren i jobbet.
De interviewede medarbejdere og arbejdsgivere giver desuden udtryk for stor tilfredshed
med ordningen. Det, der i særlig grad lægges vægt på, er den tryghed, det giver for borgeren
i arbejdssituationerne og for virksomhederne økonomisk set.
Derudover lægger virksomhedslederne også vægt på, at ordningen kan anvendes fleksibelt
ved, at den personlige assistance kan fordeles på flere assistenter (medarbejdere) og ved, at
de bevilgede timer kan anvendes fleksibelt fra uge til uge. Derved kan ordningen tilpasses
virksomhedens og borgerens behov.
En leder fortæller eksempelvis:
—Ordningen kan bruges fleksibelt på en måde, som er med til, at hverdagen kommer til at
glide for teamet.
- 62 -
Evaluering af personlig assistance
Hvad siger jobcentermedarbejderne om personlig assistance?
De jobcentermedarbejdere (sagsbehandlere og nøglepersoner), der administrerer ordningen, oplever, at ordningen med personlig assistance bidrager til at sikre, at en stor gruppe
borgere, der ellers ikke ville kunne fastholdes på arbejdsmarkedet, bevarer deres beskæftigelse. Samtidig vurderer de, at anvendelse af ordningen er med til at forebygge langvarige
sygedagpengeperioder.
En jobcentermedarbejder fortæller:
—Vi ville gerne, at der blev gjort noget reklame for ordningen (…) Så kunne man fastholde
nogle medarbejdere. For det sker tit og ofte, at nogle medarbejdere bliver fyret, før de kommer til os. Vi kan ikke redde verden, men vi kunne måske have gjort nogle ting; man ved det
ikke.
Ved at etablere personlig assistance kommer borgerne således, ifølge jobcentermedarbejderne, hurtigere tilbage i beskæftigelse og de oplever samtidig, at borgerne forbliver i beskæftigelse. Enkelte jobcentermedarbejdere vurderer desuden, at anvendelsen af personlig
assistance udover at forkorte sygedagpengeperioder kan være med til at forebygge fleksjob
og førtidspension, fordi alternativet for mange af de borgere, der bevilges personlig assistance, er varige ydelser. Denne sammenhæng baserer de alene på deres kvalitative vurdering.
- 63 -
Evaluering af personlig assistance
DEL 4. UDVIKLING I ANVENDELSEN AF PERSONLIG
ASSISTANCE
Som tidligere beskrevet har der været en kraftig vækst i de offentlige udgifter til personlig
assistance fra 62 mio. kr. i 1999 til 312 mio. kr. i 2010. Med udgangspunkt i interview med
jobcentermedarbejdere og ledelse i de deltagende 10 kommuner behandles de forhold, der
vurderes at påvirke udviklingen i anvendelsen af personlig assistance.
Halvdelen af de 10 medvirkende kommuner genkender billedet af øgede udgifter til personlig assistance i deres egen kommune, mens de resterende fem kommuner oplyser, at de har
haft et stabilt udgiftsniveau.
Faktorer, der påvirker anvendelsen af personlig ass istance
Evalueringen giver ikke et entydigt svar på det forøgede forbrug af personlig assistance.
Interview med kommunerne viser, at en række forhold kan påvirke brugen af personlig assistance i både opadgående og nedadgående retning. I de følgende afsnit behandles faktorerne særskilt, men det er ofte en kombination af flere faktorer, der i sidste ende bestemmer
udviklingen i anvendelsen af ordningen i kommunerne.
Fig. 4.1. Faktorer, der påvirker anvendelsen af personlig assistance
Kendskabet til ordningen i jobcentret
Kendskab til ordningen blandt virksomheder, borgere og organisationer m.fl.
Bevillingspraksis
Ændringer i tilkendelsespraksis på fleksjobområdet
Stigning i antal borgere med psykisk lidelse
Demografi (mange ufaglærte og nedslidte borgere)
Faktorer, der kan trække i retning af høj anvendelse
Kendskab til ordningen
Kendskab til personlig assistance-ordningen er den mest udbredte forklaring fra kommunerne på de stigende udgifter til personlig assistance.
Flere af de interviewede jobcentermedarbejdere og ledere, der genkender billedet med
stigende anvendelse af personlig assistance i deres egen kommune, fortæller, at de oplever
en større efterspørgsel på personlig assistance. Dette skyldes blandt andet, at de målrettet
har arbejdet med at udbrede kendskabet til ordningen internt i jobcentret.
En jobcentermedarbejder:
—Der er kommet flere [der bruger ordningen]. Det er nok også fordi jeg har været ude i vores
team, fleksjob og sygedagpenge og fortælle om, hvad mulighederne er og det er da lykkedes
os at flytte adskillige personer fra sygdomsafsnittet og fastholde dem i længere tid ved at
- 64 -
Evaluering af personlig assistance
give dem personlig assistance (…) Det er simpelthen ren information, som gør, at det *anvendelsen] er steget.
Den øgede efterspørgsel på personlig assistance kommer dermed primært fra jobcentrets
egne rækker, men flere kommuner fortæller også om en stigende efterspørgsel fra borgerne
selv og fra virksomhederne. En rapport fra SFI bekræfter, at personlig assistance-ordningen
er blevet mere kendt. I 2005 var der 17,1 pct. af ordningens målgruppe, der kendte til ordningen, mens denne andel i 2010 er vokset til 27,1 pct.32
Jobcentret oplever, at borgere og virksomhederne spreder kendskabet til ordningen blandt
hinanden samtidig med, at bestemte organisationer er gode til at informere deres medlemmer om ordningen.
En jobcentermedarbejder:
—Det kan være landmændene, som har en landbrugskonsulent, der klæder dem på [informerer om ordningen] eller også kan det være nogle borgere, der på grund af deres lidelse er
med i en forening og i den forening sidder der så en konsulent, der kender til ordningen.
Evalueringen peger således på, at et øget kendskab til personlig assistance-ordningen i
kommunerne kan trække i retning af et øget forbrug af ordningen.
Der er imidlertid ikke en direkte sammenhæng mellem øget kendskab til ordningen og øgede
udgifter til ordningen. Nogle af de kommuner, der har arbejdet med at sprede kendskabet til
ordningen, har samtidig holdt udgiftsniveauet stabilt. Dette har de efter eget udsagn kunnet
gøre gennem en strammere bevillingspraksis.
Såvel som et øget kendskab til personlig assistance-ordningen kan medføre et øget forbrug,
viser evalueringen også, at nogle af de kommuner, der har et relativt lavt forbrug af personlig assistance, har et begrænset kendskab til ordningen internt i jobcentret.
Kendetegnende for disse kommuner er, at de siden personlig assistance-ordningen overgik
fra staten til kommunerne, kun har haft et meget begrænset internt fokus på ordningen,
herunder at de heller ikke har gjort meget for at udbrede kendskabet til ordningen blandt
borgere og virksomheder eller internt i jobcentret.
En jobcentermedarbejder i en af disse kommuner:
—Vi har ikke så mange sager og det er nok fordi, man ikke har gjort noget for at markedsføre
den. Tidligere havde min chef den holdning, at vi ikke skulle tage flere end dem, der kom ind;
vi skulle ikke gøre noget for at markedsføre den. Men nu er der kommet mere fokus på det.
Bevillingspraksis
Kommunernes bevillingspraksis har, ifølge kommuner selv, stor indflydelse på udviklingen i
anvendelsen af ordningen. Nogle af de kommuner, der deltager i evalueringen har i dag
indført en mere systematisk bevillingspraksis som følge af, blandt andet, et øget fokus på
ordningens økonomi. De oplyser samtidig, at kommunen og arbejdsformidlingen (AF), der
32
HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE - Udviklingen mellem 2002 og 2010,
SFI, 2010, s. 17.
- 65 -
Evaluering af personlig assistance
tidligere administrerede ordningen, havde en mere usystematisk praksis på området. Tidligere gjorde de ikke så meget ud af dokumentationsgrundlaget i sagerne og der blev bevilget
flere timer end i dag.
En jobcentermedarbejder:
—Mange havde fået bevilget 20 timer om ugen på deres glatte ansigt. I de sager, der ligger
helt tilbage fra AF, foreligger der knapt en bevilling – man kan ikke se, hvorfor de har fået
personlig assistance.
Ifølge nogle af kommunerne gik der viden tabt i forbindelse med overlevering af området fra
staten (AF) til kommunerne og det har taget tid at oparbejde tilstrækkelig viden og erfaring
på området, en viden der er afgørende for at fastsætte borgerens reelle støttebehov. Dette
er nogle kommuners forklaring på, hvorfor de først for nylig har indført en mere systematisk
administration og praksis, der har været med til at stabilisere anvendelsen af ordningen.
En del af de høje udgifter til personlig assistance kan derfor, ifølge kommunerne, findes i
kommunernes og tidligere arbejdsformidlingernes (AF) bevillingspraksis.
Som nævnt har flere kommuner indført en mere systematisk bevillings- og opfølgningspraksis. De oplever, at de - ved at gå mere aktivt ned i ansøgerens arbejdsopgaver, når timetallet
beregnes, og ved systematisk at følge op på alle bevillinger, kan begrænse udgifterne til
ordningen. Til trods for at de oplever en øget efterspørgsel på personlig assistance.
En jobcentermedarbejder fortæller:
—Der er mange penge at tjene ved at se på timetallet. Alle søger det maksimale antal timer,
men man skal også have tiden til at køre ud og besøge virksomheden måske flere gange
En anden af de interviewede jobcentermedarbejdere fortæller:
—Der er flere, der søger men ikke alle får det [personlig assistance]. Jeg tror, det er fordi, vi
er blevet skarpere til at finde ud af, hvornår man får det og hvornår man ikke gør. Hvor jeg
tror at man tidligere sagde: det får du bare. Vi er blevet meget skarpere.
Årsagen til, at flere kommuner har systematiseret og ændret praksis er et øget ledelsesmæssigt fokus på ordningens økonomi.
Evalueringens kvantitative data understøtter denne opstramning, hvad angår bevilgede timer, da der er en tendens til, at der i dag bevilges færre timer end tidligere. Der er dog statistisk usikkerhed, hvad angår gennemsnitstimetallene fra 1996 til 2002, idet gennemsnittene
hviler på få sager.
- 66 -
Evaluering af personlig assistance
Fig.4.2. Gennemsnitligt timetal fordelt på bevillingsår
25
20
20
20
20
20
17
15 15,5
14,5
15
12,1 12,2 12,4
10
13,4 13,3 13,2
11
8,9
5
0
2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996
Kommunernes praksisændring skal ifølge kommunerne ikke forstås som om, det er kommunernes mål at undgå brugen af personlig assistance, snarere at sikre en korrekt anvendelse
der er i overensstemmelse med formålet med ordningen.
Stigning i antallet af borgere med ps ykisk lidelse
I 2007 blev det muligt at bevilge personlig assistance til borgere med en psykisk eller kognitiv
funktionsnedsættelse. Siden da har flere kommuner haft en tilgang i antallet af borgere, der
bevilges personlig assistance på baggrund af en psykisk lidelse.
Kommunerne vurderer, at selve muligheden for at bevilge personlig assistance til borgere
med psykisk lidelse naturligt har skabt en vækst i antallet af bevillinger. Flere vurderer endvidere at stigningen i antallet af borgere, der bevilges personlig assistance, på baggrund af
en psykisk lidelse, er intensiveret.
Sagsgennemgangen understøtter, at der siden 2007, hvor det blev muligt at bevilge personlig assistance til borgere med et psykisk handicap, er sket en stigning i antallet af sager bevilget på grund af psykisk handicap. Om end en meget svag stigning. Som nedenstående figur
viser, var der fra 2007 til 2008 ikke overraskende en stigning i andelen af sager bevilget på
baggrund af psykisk lidelse, mens stigningen i de efterfølgende år har stabiliseret sig.
- 67 -
Evaluering af personlig assistance
Fig. 4.3. Udvikling i sager bevilget på baggrund af psykisk lidelse
14%
12%
10%
8%
Andel bevilget på grund
af psykisk lidelse
6%
4%
2%
0%
2011
2010
2009
2008
2007
Strammere tilkendelsespraksis på fleksjobområdet
I enkelte kommuner kædes det øgede forbrug af personlig assistance sammen med, at det er
blevet vanskeligere at blive tilkendt fleksjob. Jobcentermedarbejderne i disse kommuner
fortæller, at personlig assistance, i højere grad end tidligere, erstatter anvendelsen af fleksjob, idet ordningen langt oftere end tidligere overvejes og afprøves før fleksjob.
Demografi indvirker på forbruget
Flere af de kommuner, der er udvalgt til evalueringen på baggrund af et højt forbrug af personlig assistance, vurderer, at det høje forbrug er forårsaget af kommunens demografiske
sammensætning med en høj repræsentation af lavtuddannede borgere. Kommunerne fortæller, at disse typisk er beskæftiget inden for ufaglærte erhverv, hvor de er blevet nedslidte
og derfor har behov for kompensation for funktionsnedsættelsen.
Opsamling
Evalueringen viser, at navnlig kendskabet til personlig assistance-ordningen i jobcentret har
stor betydning for, hvordan brugen af ordningen har udviklet sig. I nogle kommuner har
jobcentermedarbejderne et begrænset kendskab til ordningen og anvender derfor kun ordningen i begrænset omfang. I andre kommuner har et større kendskab til ordningen, særlig
internt i jobcentrene, skabt øget anvendelse.
Evalueringen viser samtidig, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem øget kendskab i
jobcentret eller hos borgerne og de højere udgifter. Nogle kommuner har udbredt kendskabet til ordningen, men samtidig haft et stabilt udgiftsniveau, ifølge dem selv på grund af en
mere systematisk bevillingspraksis. Ændringer, der blandt andet er affødt af ledelsens øgede
fokus på ordningens økonomi.
- 68 -
Evaluering af personlig assistance
BILAG 1. DATAGRUNDLAG OG METODE
Medvirkende kommuner
Evalueringen består hovedsagelig af data indsamlet i 10 kommuner i perioden maj 2011 til
august 2011.
De 10 deltagende kommuner er udvalgt under hensyntagen til kommunestørrelse, geografi
og forbrug af personlig assistance. I evalueringen deltager derfor både små og store kommuner, kommuner i hele landet, kommuner med et relativt lavt forbrug af personlig assistance, kommuner med et højt forbrug og kommuner med et gennemsnitligt forbrug.
Som mål for kommunernes forbrug af personlig assistance, er den enkelte kommunes statslige refusion til personlig assistance beregnet som en andel af kommunens samlede beskæftigelsestilskud.
I evalueringen deltager:
4 kommuner, hvor statslig refusion til personlig assistance udgør en relativ stor andel af kommunens beskæftigelsestilskud
3 kommuner, hvor refusion til personlig assistance udgør en relativ lav andel af
kommunens beskæftigelsestilskud
2 kommuner, hvor statslig refusion til personlig assistance svarer til landsgennemsnittet
1 kommune blandt landets 5 største kommuner med den relativt højeste refusion til
personlig assistance
Datagrundlag
Evalueringen er baseret på primært 3 former for data:
Gennemgang af 348 sager indhentet i de 10 kommuner
Interview med nøglepersoner og ledelse i de 10 kommuner
20 cases, hvor der er anvendt personlig assistance, udvalgt i de 10 kommuner.
I tillæg til data indsamlet i de 10 kommuner er landets 91 jobcentre, i en rundspørge via email, blevet bedt om at oplyse antallet af aktive personlig assistance-sager i kommunen. 89
ud af de 91 jobcentre responderede (se bilag 2).
Sagsgennemgang
Sagsgennemgangen afdækker primært faktuelle spørgsmål omkring brugen af personlig
assistance samt kommunernes administration af personlig assistance-ordningen.
- 69 -
Evaluering af personlig assistance
Udvælgelse af sager
De udvalgte kommuner er med udgangspunkt i deres beskæftigelsestilskuds størrelse blevet
bedt om at fremfinde en relativ andel af de 348 sager, der skulle gennemgås.
Derved sikres dels en spredning svarende til den faktiske fordeling af sagerne på kommunerne og dels, at kommunerne havde det antal sager, der blev bedt om. Ved en sag forstås ansøgning plus oprindelig bevilling, den aktuelle bevilling, hvis den afviger fra den oprindelige
samt relevante bilag (ex hjælpeskemaer).
Sagerne er tilfældigt udvalgt blandt kommunernes sager. Dog blev kommunerne bedt om at
sikre, at der indgik mindst en sag, hvor der var tilkendt personlig assistance på baggrund af
psykiske handicap (hvis kommunen har sådanne sager). Denne tilfældige udvælgelse gør det
muligt at sige noget om repræsentativitet ift. fordeling på handicaptyper, timetal mv.
I sagsgennemgangen er følgende blevet registreret i en database:
Kommune
Køn
Alder
Funktionsnedsættelse
Dokumentationsgrundlag for funktionsnedsættelsen
PA’s arbejdsfunktioner
Hvorvidt der er taget stilling til, om erhverv og funktionsnedsættelse er foreneligt
Virksomhedstype
Hvorvidt medarbejderen har ledelsesansvar
Jobtype
Medarbejderens timetal
Timemæssigt omfang af personlig assistance
Hvorvidt medarbejderen er nyansat
PA’s lønniveau
Bevillingsperiode
Interview i kommuner
Interview i kommunerne bidrager til at afdække den kommunale praksis for personlig assistance samt udviklingen i brugen af personlig assistance.
Den kvalitative dataindsamling består både af fokusgruppeinterview med jobcentrets nøglemedarbejdere og ledelse i de 10 kommuner.
Fokusgruppeinterview med nøglemedarbejdere og ledelse afdækker den kommunale praksis, hvad angår tilkendelse og opfølgning samt organiseringen omkring dette. Interviewene
har konkret haft fokus på følgende temaer:
Organisering i forhold til bevilling af personlig assistance
Tilkendelsesproceduren
Opfølgningsproceduren
Forbrug og udvikling i ordningen
- 70 -
Evaluering af personlig assistance
De 20 cases
Der er samlet set udvalgt 20 personlig assistance-sager i de 10 deltagende kommuner. Den
største af de deltagende kommuner blev bedt om at udvælge 4 sager, mens de resterende
kommuner hver blev bedt om at udvælge 2.
I relation til hver af de 20 sager blev det tilstræbt at gennemføre interview med den borger,
der er bevilget personlig assistance, arbejdsgiveren, den/de personlige assistenter33 og den
jobcentermedarbejder, der har sagen. I 2 af de 20 sager var det dog ikke muligt at træffe den
personlige assistent/de personlige assistenter.
Hovedparten af interviewene blev gennemført som personlige interview på borgerens arbejdsplads. I ganske få tilfælde blev interview med personlig assistent eller jobcentermedarbejder, af praktiske årsager, i stedet gennemført som telefoninterview.
Udvælgelse af cases
På baggrund af sagsgennemgangen samt interview med kommuner blev der opstillet en
række udvælgelseskriterier, som kommunerne blev bedt om at udvælge sagerne efter.
I udvælgelsen blev der lagt vægt på, at de sagstyper, der ved sagsgennemgangen viste sig
fremherskende samt at de sagstyper nøglemedarbejdere og ledelse i jobcentrene oplever
særlige udfordringer forbundet med, var repræsenteret.
Blandt de 20 udvalgte sager er der derfor variation, når det gælder
Køn, alder, uddannelse
Ansættelsesform (ordinært job, selvstændig, fleksjob)
Forløb op til bevilling af personlig assistance
Funktionsnedsættelse
Branche og virksomhedstype (offentlig/privat)
Sagerne er primært blevet anvendt til at afdække, hvordan personlig assistance anvendes i
praksis og hvordan borgere med personlig assistance, arbejdsgivere og jobcentermedarbejdere vurderer ordningen.
33
I flere tilfælde var personlig assistent og arbejdsgiver den samme person.
- 71 -
Evaluering af personlig assistance
BILAG 2. ANTAL PERSONLIG ASSISTANCE-SAGER I
KOMMUNERNE
Nedenstående tabel beskriver antallet af personlig assistance-sager i landets kommuner.
Flere kommuner har ikke en præcis opgørelse over antallet. Værdierne i tabellen er derfor
cirka-angivelser.
Der er på landsplan cirka 5919 aktive personlig assistance-sager34. Dette svarer til, at der er
625 beskæftigede per personlig assistance-sag.
Kommune
Antal personlig
assistance-sager
Antal beskæftigede i kommunen
Antal beskæftigede pr.
personlig assistance-sag
Morsø
90
10.014
111,3
Billund
90
13.187
146,5
Nordfyn
85
14.299
168,2
Aabenraa
168
28.528
169,8
Norddjurs
99
18.094
182,8
129
24.307
188,4
Bornholm
94
18.183
193,4
Albertslund
Svendborg (inkl. Langeland og
Ærø)
65
13.449
206,9
168
35.667
212,3
Middelfart
82
18.151
221,4
Fredericia
105
24.046
229,0
Odense
376
90.860
241,6
Skive
94
23.270
247,6
Jammerbugt
74
18.585
251,1
Guldborgsund
110
28.138
255,8
Haderslev
105
27.330
260,3
Vordingborg
75
20.703
276,0
Lolland
66
19.497
295,4
Stevns
35
10.765
307,6
Høje-Tåstrup
76
23.742
312,4
Herning
134
43.094
321,6
Tønder
57
18.775
329,4
Holstebro
86
29.179
339,3
Nyborg
42
14.614
348,0
Ringkøbing-Skjern
84
29.507
351,3
Lemvig
30
10.555
351,8
Sønderborg
98
35.568
362,9
Vesthimmerland
50
18.212
364,2
Kerteminde
30
11.113
370,4
Faaborg-Midtfyn
34
Hvis det forudsættes, at de to jobcentre, der ikke har angivet, hvor mange de har, hver har 65 aktive sager, hvilket svarer til gennemsnittet per jobcenter.
- 72 -
Evaluering af personlig assistance
Kommune
Antal personlig
assistance-sager
Antal beskæftigede i kommunen
Antal beskæftigede pr.
personlig assistance-sag
Syddjurs
53
19.707
371,8
Faxe
47
17.514
372,6
Thisted
59
22.110
374,7
Assens
49
19.933
406,8
Hjørring
78
31.884
408,8
Vejen
51
21.029
412,3
Favrskov
57
23.738
416,5
Ikast-Brande
48
20.076
418,3
125
53.385
427,1
Glostrup
25
10.750
430,0
Struer
25
10.931
437,2
Skanderborg
67
29.399
438,8
Silkeborg
102
44.802
439,2
Brøndby
35
15.539
444,0
Lyngby-Tårbæk
56
25.204
450,1
Varde
56
25.451
454,5
Mariagerfjord
45
20.828
462,8
Gladsaxe
68
31.495
463,2
Herlev
28
12.973
463,3
Rebild
31
14.709
474,5
117
58.015
495,9
Odder
20
10.693
534,7
Frederikshavn (inkl. Læsø)
56
29.973
535,2
Vejle
Esbjerg (inkl. Fanø)
Aarhus (inkl. Samsø)
285
156.694
549,8
Rødovre
32
17.736
554,3
Randers
82
46.203
563,5
Kolding
79
45.059
570,4
Odsherred
25
14.535
581,4
Viborg
80
47.203
590,0
Sorø
23
14.356
624,2
Allerød
18
12.240
680,0
Hedensted
34
23.505
691,3
Hørsholm
16
11.374
710,9
Slagelse
51
36.577
717,2
Næstved
52
39.488
759,4
Holbæk
44
34.441
782,8
Ringsted
21
16.443
783,0
Kalundborg
29
23.267
802,3
Fredensborg
24
19.422
809,3
Horsens
49
40.869
834,1
Gribskov
23
19.921
866,1
Frederikssund
25
22.130
885,2
- 73 -
Evaluering af personlig assistance
Kommune
Køge
Antal personlig
assistance-sager
Antal beskæftigede i kommunen
Antal beskæftigede pr.
personlig assistance-sag
31
28.248
911,2
299
277.470
928,0
Solrød
11
10.766
978,7
Lejre
14
13.727
980,5
Rudersdal
25
25.168
1006,7
Hvidovre
24
24.640
1026,7
Brønderslev
16
16.835
1052,2
Frederiksberg
47
49.593
1055,2
Vallensbæk (Inkl. Ishøj)
16
17.173
1073,3
Roskilde
38
41.353
1088,2
Aalborg
87
96.646
1110,9
Halsnæs
11
14.855
1350,5
Gentofte
24
33.835
1409,8
Ballerup
14
22.265
1590,4
Hillerød
15
24.008
1600,5
Furesø
11
18.464
1678,5
Tårnby (inkl. Dragør)
København
12
26.414
2201,2
Greve
7
24.288
3469,7
Egedal
Uoplyst
21.808
Uoplyst
Helsingør
Uoplyst
28.726
Uoplyst
- 74 -
Evaluering af personlig assistance
BILAG 3: DATA FRA 20 CASES
I dette bilag kvantificeres resultaterne fra de sagsinterview, der gennemført i relation til 20
udvalgte sager.
Køn
9
Mænd
Kvinder
11
Stilling, borger med personlig assistance
Stillingsbetegnelse
Børnehaveleder
Pædagog
Landmand
Socialpædagog
Leder af kursuscenter
Sosu-hjælper
Børnehaveklasseleder
Snedker
Faglig sekretær
Serviceassistent
Postmedarbejder
Bygningsmaler
Frisør
Specialarbejder
Edb-medarbejder
Receptionist
Antal
2
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
- 75 -
Evaluering af personlig assistance
Jobtype
5
7
Fleksjob
Ordinære vilkår
Selvstændige
8
Virksomhedstype
1
8
Offentlig
Privat
Forening
11
Fordeling på erhverv
Erhvervsområde
Pædagogisk/social arbejde
Sundhed/omsorg/personlig pleje
Bygge og anlæg
Administration og økonomi
Landbrug
Medie/kultur/underholdning
Undervisning/forskning
Anden branche
Antal
5
4
3
2
2
1
1
2
- 76 -
Evaluering af personlig assistance
Ledelsesansvar
7
Ja
Nej
13
Ugentlig arbejdst id, borger med personlig assistance
12
3
1
1
1
1
1
12 timer 18½ timer 20 timer 22 timer 24 timer 31 timer 37 timer
Antal bevilgede per sonlig assistance-timer per uge
3
2
1
3
2
1
2
2
1
2
1
3
4
5
8
10
12
13
14
15
18
20
timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer
- 77 -
Evaluering af personlig assistance
Varighed
10
Med
tidsbegrænsning
10
Uden
tidsbegrænsning
Var borgeren på sygedagpenge op til bevillingen?
5
Ja
Nej
15
Hvad har der været afprøvet forud for bevilling af personlig assista nce?
Typer
I antal sager
Delvis raskmelding
4
Arbejdspladsindretning
Ekstra støtte fra leder/kollega
Omplacering
Mentorstøtte
2
2
2
1
Genoptræning
1
Revalidering
1
Ydelser i tillæg til personlig assistance
Ydelser
I antal sager
Hjælpemidler
7
Mentorstøtte
2
Tolkestøtte
1
Psykologtimer
1
- 78 -
Evaluering af personlig assistance
Borgerens funktionsnedsættelse
2
Mobilitet
1
Psykisk lidelse
2
Sanser/kommunikation
Udviklingshæmmede/
hjerneskadede
15
Borgerens hovedopgaver
Hjemmevejleder for udviklingshæmmede
Administrative opgaver
Personlig pleje
Undervisning
Ledelse
Pædagogisk arbejde
Undervisningsopgaver og vejledning
Servicering af serviceassistenter
Postsortering
Malerarbejde
Klipning
Omsorgsopgaver
Oprydning
Traktorkørsel
Tilsyn i stalde
Fodring/strøning
Test af rejsekort
Maskinel og manuel sortering af pakker
Receptionsopgaver
- 79 -
Evaluering af personlig assistance
Opgavetyper, den personlige assistent varetager
Sparring
Tunge løft
Praktiske opgaver
Rengøring
Rutineprægede opgaver
Støtte til ophold på legeplads samt ture
Støtte til forberedelse og gennemførelse af undervisningsforløb
Postsortering
Stigearbejde
Opsætning af hår/rulning/føntørring med rullebørste
Give borgere mad
Fastspænding af kørestole i bus
Hjælp til læsning
Igangsætning af opgaver
Opgaver, der giver vibrationer i hænder
Støtte til strukturering af arbejdsopgaver
Støtte til computeropgaver
Hvem er den personlige assistent?
1
4
Leder
Medarbejder/kollega
Familiemedlem
15
- 80 -
Evaluering af personlig assistance
Er den personlig assistent nyansat elle r eksisterende medarbejder?
5
Nyansat som personlig
assistent
Eksisterende
medarbejder/leder
15
Er assistancen fordelt på en eller flere personlige assistenter?
4
En personlig assistent
Flere personlige
assistenter
16
Følges der regelmæssigt op?
6
Ja
Nej
14
- 81 -
Evaluering af personlig assistance
Følges der personligt op?
7
Ja
Nej
13
Ville borgeren kunne fastholdes i jobbet uden personlig assistance?
(DISCUS’ samlede vurdering)
1
Ja
Nej
19
Er erhvervet foreneligt med funktionsnedsættelsen? (DISCUS’ saml ede vurdering)
1
Ja
Grænsetilfælde
19
- 82 -
Evaluering af personlig assistance
Udvalgte citater, der afspejler generelle holdninger
Citater fra borgere med personlig assistance
— Ordningen har været afgørende for, at jeg kunne fortsætte i virksomheden
— Det er godt med opfølgning, så ordningen ikke bliver en sovepude
— Det er en ret fleksibel ordning
Citater fra virksomhedsledere
— Arbejdspladsen har nedbrudt X, så den skal også bygge hende op igen
— Ordningen er god, fordi den er med til at skabe større rummelighed, og fordi den
sikrer, at flere kan fastholdes i job
— Godt at kunne bevare erfaring i virksomheden via ordningen
— Det er vigtigt, at de fra jobcentret er skarpe i deres opfølgning, fordi man som
leder let bliver ”fedtet ind”. Det kan være godt med et skarpt blik udefra
Citater fra jobcentermedarbejdere
— Det er problematisk at sige, hvor grænsen går mht. at funktionsnedsættelsen
skal være ”varig”
— I gamle dage ville jeg bare have sat 20 timer på per automatik. Nu skelner vi meget mere ift. det konkrete behov, man har på arbejdspladsen
— Jeg synes personligt, det er en rigtig god ordning, men der mangler kendskab til
den derude
- 83 -
Evaluering af personlig assistance
BILAG 4. FORSLAG TIL ANSØGNINGSSKEMA
I nedenstående følger et forslag til det ansøgningsskema som borgeren skal gøre brug af, når
han ansøger om støtte i henhold til den nye ordning. Ansøgningsskemaets indhold skal tilpasses de tildelingskriterier og krav en eventuel ny ordning vil indeholde.
Ansøgningsskema
1. Personlige oplysninger
Ansøgers navn
Cpr.nr.
Adresse
Postnummer, by
Telefonnummer
E-mail
Bopælskommune
2. Uddannelse og erhvervserfaring
Beskriv kort din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring her:
3. Hvorfor ansøger du om støtte?
Beskriv her, hvorfor du har behov for støtte:
- 84 -
Evaluering af personlig assistance
4. Hvad er formålet med støtten?
Beskriv her, hvilke problemer støtten skal være med til at løse for dig:
5. Hvilke delmål vil du opstille?
Opstil et eller flere delmål du skal nå, mens du får støtten, så du gradvist bliver i
stand til, at passe et ordinært job eller begynde på en uddannelse:
6. Tidsplan
Indsæt en tidsplan med de aktiviteter, der skal bidrage til, at du bliver i stand
til, at passe et ordinært job eller begynde på en uddannelse:
7. Underskrift
Dato:
Ansøgers underskrift
- 85 -