1. No category

Landsmøde
2014
Danske Gymnasieelevers Sammensluning
Høje Taastrup Gymnasium
d. 25.-27. april
Landsmøde 2014_2.indd 1
14/03/14 12:14
Indhold
Kære Elevråd4
Praktisk information6
Tilmelding og betaling7
Rutevejledning8
Kontaktoplysninger9
Vedtægter 44
Kapitel 145
Kapitel 246
Kapitel 3 – Landsmødet48
Kapitel 4 – Aktivitetskonferencen 50
Kapitel 5 - Myndigheder51
Kapitel 6 – Regioner54
Kapitel 7 – Diverse 55
Guide til elevrådsdebatter 10
Bestyrelsens beretning12
Hovedkampagne 113
Principprogram 56
Uddanelse vejen frem57
Hovedkampagne 2 – ”Hvor er virkeligheden?”
15
Elev- og Studenterbevægelsen16
Finanslov16
DGS sætter fortsat den politiske dagsorden
16
DGS sætter fortsat den politiske dagsorden
18
Uddannelse uden ulighed57
Sammenhæng i uddannelsessystemet58
Et gymnasie med plads til alle
60
En ansvarlig ungdom kræver indflydelse på egen hverdag
62
Afslutning64
Budget 22
Indtægter23
Udgifter23
Faste udgifter26
Udløbne udtalelser66
U3567
Arbejdsplan 30
Kampagner32
Tidsplan36
Politiske fokusområder37
Organisatorisk udvikling40
2
Landsmøde 2014_2.indd 2-3
3
14/03/14 12:14
Kære
elevråd
Så er tiden kommet til årets Landsmøde. Landsmødet er Danske Gymnasieelevers
Sammenslutnings vigtigste begivenhed. Det er både slutningen på et DGS-år og starten
på et nyt.
Dette brev er også jeres officielle indbydelse til årets Landsmøde. På landsmødet skal vi
diskuterer en masse politik. Vi skal vedtage en ny arbejdsplan, diskuterer politikpapir
for fremtidens gymnasium og vælge en ny bestyrelse.
Alle disse diskussioner kommer til at være omdrejningspunktet for et Landsmøde, hvor
vi elever, skal starte en debat der i al for lang tid har ligget i dvale. Sammen skal vi lave
workshops, debatter, stille politiske forslag, og generelt gøre opmærksom på vigtigheden
af diskussionen om gymnasiet og fremtidens uddannelsessystem.
Udover en masse spændende debatter, skal vi selvfølgelig også lære hinanden at kende.
Landsmødet er DGS’ vigtigste stormøde. Her mødes vi over 200 elever fra landets STX,
HF og IB skoler. Det er også en oplagt mulighed for dig og dit elevråd, til at møde nye
mennesker, der også kæmper for et bedre uddannelsessystem og som også er aktive i
deres elevråd.
Vi håber på at se rigtig mange af jer til årets Landsmøde
Phillip Dimsits Lerer
Formand
Rasmus Holme Nielsen
Næstformand
Cecilie Rosholm Oksbjerg
Kasserer
50774801
[email protected]
50774801
[email protected]
50774801
[email protected]
På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
4
Landsmøde 2014_2.indd 4-5
5
14/03/14 12:14
Praktisk
information
DGS’ 52. landsmøde nærmer sig og derfor fremsendes 5 ugers posten til landets
gymnasieelevråd.
Kompendiet indeholder bestyrelsens politiske og organisatoriske beretning,
bestyrelsens forslag til arbejdsplan for skoleåret 2014/2015, budget 2014,
principprogram, vedtægter og udløbne udtalelser.
Tilmelding og betaling
Tilmelding til landsmødet foregår på billetto.dk/da/events/dgslm14, der vil man blive
bedt om at udfylde hvilken skole man går på, hvilken region man tilhører og eventuelle
specielle spisevaner.
Det koster 350,- pr. elev at deltage på DGS’ landsmøde, dette beløb dækker for kost og
logi. Beløbet dækker ikke transport. Det skal fremhæves, at der er mulighed for at få
refunderet rejseomkostningerne, hvis dette ønskes skal der sendes en mail til kasserer
Cecilie Rosholm Oksbjerg, på [email protected].
Har man, som elev eller elevråd, problemer med at få sin deltagelse til landsmødet
finansieret kan man søge DGS’ aktivitetsfond, dette skal også ske ved henvendelse til
kasserer Cecilie Rosholm Oksbjerg på mail cecilie@dgsnet.
6
Landsmøde 2014_2.indd 6-7
7
14/03/14 12:14
Rutevejledning
Kontaktliste
Høje Taastrup ligger på InterCity linjen og InterCity Lyn linjen mellem Aalborg og
København. Når man ankommer til Høje Taastrup ligger skolen kun 500 m. fra stationen
Sekretariat
sgade
Skagen
Høje Taastrup
Gymnasium
Cecilie Rosholm Oksbjerg 50774803 Kasserer
[email protected]
Allé
Høje Taastrup st.
Halland Blvd.
d
Frøgår
Phillip Dimsits Lerer50774801 Formand
[email protected]
Rasmus Holme Nielsen60818070 Næstformand
[email protected] Cecilie Beg Katholm 50774821 Team aktivitet
[email protected]
Andreas Michaelsen 50774800 Team intern, IB
[email protected]
Amalie Rytter Jensen
50774813 Team aktivitet
[email protected]
Gå 450 m, 5 min
Anna Lindqvist50774817 Team intern
[email protected]
Fra Høje Taastrup st.
1.
Gå mod nord på Banestrøget
2.
Drej til venstre mod Frøgård Alle
3.
Lidt til venstre og følg Frøgård Alle
-
Høje Taastrup Gymnasium vil ligge på højre hånd
8
Landsmøde 2014_2.indd 8-9
Sigrid Fauslet Leth50774819Teamaktivitet, [email protected]
Pernille Grau50774822 Team [email protected]
tion, klagesager
9
14/03/14 12:14
Guide til
elevrådsdebatter
Det er vigtigt at man som elevråd får dannet sig en holdning til de papirer der skal
behandles på landsmødet, så man kan være med til at præge DGS’ politik. Her kommer
en guide til hvordan man kan diskutere papirerne, elt efter hvor meget tid man har.
Kort tid (5- 15 min.)
-
-
-
-
-
Vælg hvem der skal deltage på vegne af elevrådet
Skim vedtægter, pricipprogram og arbejdsplan
Tag en runde hvor elevrådets medlemmer kan komme med deres holdning
Skriv kommentarer og ændringer ned
Sørg for at de delegerede får referatet med
Mere tid (15-30 min.)
-
-
-
-
-
Vælg hvem der skal deltage på vegne af elevrådet
Læs vedtægter, pricipprogram og arbejdsplan
Debatter elevrådets holdninger til papiret
Skriv elevrådets ændringsforslag ned
Sørg for at de delegerede får referatet med
God tid (45-60 min)
-
-
-
-
-
-
10
Landsmøde 2014_2.indd 10-11
Vælg hvem der skal deltage på vegne af elevrådet
Læs vedtægter, principprogram og arbejdsplan
Del elevrådets op i grupper og lad grupperne diskutere papirerne
Lad grupperne fremlægge deres kommentarer og ændringer
Diskuter eventuelle ændringer og skriv dem ned
Sørg for at de delegerede får referatet med
11
14/03/14 12:14
Bestyrelsens
skriftlige
politiske
&
organisatoriske
beretning
Følgende beretning er bestyrelsens skriftlige politiske og organisatoriske udsendt til
landets elevråd for det forgangene år, beretningen tager udgangspunkt i den af LM13
vedtaget arbejdsplan som er at finde på DGS´hjemmeside www.gymnasieelever.dk. Vi
håber rigtig meget, at elevrådene landet over vil debattere denne beretning ude i de
enkelte elevråd og dermed tage stilling til DGS´ arbejde det seneste år.
DGS-året 2013-2014 har i sandhed været et begivenhedsrigt år. Ikke nok med at DGS
i år har haft rekordstor kampagneaktivitet, så har DGS også formået at sætte den
politiske dagsorden med adskillige forskellige politiske sager. DGS året har på mange
måder sat både bestyrelsen men i særdeleshed også hele organisationen på prøve. En
ambitiøs arbejdsplan har betydet ekstraordinært pres på sekretariatet og i særdeleshed
regionerne. Et pres og et ansvar som vi overordnet set må siges at have løftet og det kan
organisationen være stolte af.
God læsning!
Hovedkampagne 1
DGS’ efterårskampagne 2013, er i arbejdsplanen bygget op omkring 3 konkrete
målsætninger, som ses herunder:
-
Øge demokratiforståelsen og demokratideltagelsen blandt unge i forbindelse med kommnalvalget 2013
-
Fremme aktivitet i DGS
-
Fremme elevdemokrati
Disse 3 målsætninger har dannet fundament for et efter med megen aktivitet, og faktisk
udmøntet sig i hele 3 kampagner.
Underkampagne 1 - Øge demokratiforståelsen og demokratideltagelsen:
I slutningen af september skød vi i DGS vores kommunalvalgskampagne
”#UngeStemmer” i gang. Det var en kampagne skal skulle aktivere og politisere
gymnasieeleverne og sætte dem i stand til at kræve indflydelse i deres lokalområde. På
baggrund af gymnasieelevernes holdninger blev der lavet aktiviteter i regionerne, som
satte fokus på det som den pågældende region vægtede højest.
Dermed blev den regionale autonomi endnu engang sat på prøve, hvilket førte til megen
forskelligartet aktivitet. Nogen regioner havde fokus på offentlig transport og busruter,
mens andre havde fokus på studieboliger og 16-års valgret.
12
Landsmøde 2014_2.indd 12-13
13
14/03/14 12:14
Kampagnen havde også et nationalt aspekt i form af en hjemmeside, hvilket tiltrak
utrolig meget opmærksomhed fra de lokale kommunalvalgskandidater, da de på sitet
kunne skrive under på krav stillet af DGS’ regioner.
Endnu engang var regionerne den bærende kraft i kampagnen, som formåede at løfte
kampagnen på yderst succesfuld vis.
I alt fik kampagnehjemmesiden 16.000 views og 526 kommunalpolitikere skrev under på
de regionale krav.
I skrivende stund bliver der yderligere planlagt lokale lobbyindsatser for at holde
politikerne op deres løfter.
Underkampagne 2 - Fremme aktivitet i DGS:
Årets skolestartskampagne lå sideløbende med UngeStemmer. Skolestartskampagnes
formål var at få nye og flere elever til at engagere sig i DGS. Her var regionerne også
bærende kræfter, mens sekretariatet stod for organiseringen af kampagnen. For
nogen regioner var kampagnen yderst vellykket, mens det for andre haltede lidt.
Samlet set nåede man omkring 80 skolebesøg, hvilket er under de forgående års
skolestartskampagner. At resultatet af årets skolestartskampagnen blev mindre
vellykket, må forventes at skyldes et tætpakket efterår med kampagner som lå oven i
hinanden.
Underkampagne 3 - Fremme elevdemokrati:
Den tredje underkampagne som også havde start i efteråret, var
elevdemokratikampagnen ”Whymocracy”. Kampagnen var et bredt samarbejde mellem
alle elevorganisationerne på ungdomsuddannelserne.
Kampagnebudgettet blev bevilliget af Undervisningsministeriet og udgjorde 1 million
kroner, hvilket er et enormt stort kampagnebudget set i forhold til hvad DGS er vant til at
arbejde indenfor.
Kampagnen skulle gennem uddannelse og information sætte fokus på og styrke
elevdemokratiet ude på uddannelsesinstitutionerne.
Kampagnen blev organiseret af en ansat kampagnemedarbejder som i samarbejde
med kampagnens styregruppe, der består af repræsentanter fra organisationerne,
udviklede og udførte kampagnen. Kampagnen primære indhold var 5 fælles stormøder
med mellem 200-500 deltagere til hvert arrangement. Disse Whymocracy-dage skabte
gennem oplæg og workshops rum og plads for erfaringsudveksling og opkvalificering
både på tværs af organisationernes elevråd samt mellem lokale aktive.
Desuden er der nu igangsat en fortsat indsats, som tænketanken SOPHIA arbejder
videre med. Denne indsats har fokus på ledelserne og skal igennem ledelserne styrke
elevdemokratiet på skolerne.
Hovedkampagne 2 – ”Hvor er virkeligheden?”
Forårskampagnen - “Hvor er virkeligheden” er en kampagne, der i skrivende stund først
lige er gået ud af den forberedende fase og man er nu så småt begyndt på udførslen.
Vi har fået støtte til vores projekt fra hele sektoren, både politikere, ministeriet og andre
interessenter - ydermere har vi også modtaget et økonomisk bidrag til kampagnen fra
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Kampagnen består af tre dele; forberedelse af papir til landsmødet gennem skolebesøg,
udarbejdelse af en større rapport, der skal tage temperaturen på fagligheden i
gymnasieskolen og sidst det udenomparlamentariske aktivistiske ben1, som regionerne
håber at kunne samarbejde med deres lokale studenterråd med.
Vi planlægger i skrivende stund 1-2 to skolebesøg i hver region, som skal danne baggrund
for det papir der oven på besøgene skal vedtages på landsmødet. Vi kommer ud og møder
eleverne på den enkelte skole, hvor vi på en ny måde får hørt elevernes holdninger til
fagligheden i gymnasieskolen, så vi ender ud med det bedst mulige papir.
Rapporten vil blive udarbejdet efter kampagnens afslutning og er denne proces er
dermed ikke påbegyndt.
Den sidste del af kampagnen er den aktivistiske del. Da kampagnens oprindelige
elementer ikke lagde op til at særligt mange aktive i DGS var i stand til at deltage, er der
blevet drøftet muligheden for at den enkelte region i samarbejde med deres nærmeste
studenterråd sammen kan sætte et fælles fokus på fagligheden, indholdet og kvaliteten af
vores uddannelserne den dag i dag.
Der er i skrivende stund ikke blevet lavet noget udenomparlamentarisk arbejde endnu,
men man er i gang med at starte samarbejder op med studenterrådene, så man er klar
når det hele går for sig.
DGS har allerede nu været i mange forskelligartede medier og har sat en dagsorden
omhandlende fagligheden i gymnasieskolen, og synligheden af kampagnen i
mediebilledet vil forstørres, når kampagnen intensiveres yderligere.
1
Aktioner, happenings, diverse regional aktivitet etc.
2
Forslag til Finanslov for finansåret 2014, Finansministeriet, Rosendahls - Schultz Distribution, §20.42.02
side 106
14
Landsmøde 2014_2.indd 14-15
15
14/03/14 12:14
Elev- og Studenterbevægelsen
Det sidste år har i høj grad også stået i samarbejdets tegn. DGS har det seneste år
styrket samarbejdet på tværs af elev- og studenterbevægelsen (ESB). Derudover har vi
også forsøgt at udvide det mangeårige samarbejde; både via en delvis formalisering af
samarbejdet, samt gennem en række nye aktiviteter i 2014, som skal sætte den politiske
dagsorden. I februar blev der blandt andet afholdt et stormøde, hvor repræsentanter fra
alle organisationerne, diskuterede hvilke visioner og forslag vi fælles har, til fremtidens
uddannelsessystem. Disse visioner og forslag skal lede op til et større topmøde, som vi
vil afholde d. 25. marts, hvor toppen af dansk uddannelsespolitik vil deltage, til en dialog
om fremtidens uddannelsessystem. Alt dette, aktiviteter og strategier, som peger mod et
bedre og endnu stærkere samarbejde i ESB.
Finanslov
I kraft af udtalelsen ”DGS mod besparelser på uddannelse” vedtaget på Landsmødet
2013, blev der lavet en kampagne mod finanslovsforslaget, såfremt eleverne eller
uddannelserne ville møde besparelser på denne. Og dette må vi desværre sige var
tilfældet.
Derfor indgik DGS i samarbejde med resten af ESB mod nedskæringerne. Der blev lavet
en manifestation i København fælles for hele ESB, men der blev også afholdt en national
aktionsdag i over halvdelen af DGS’ regioner, hvor alle regioner sendte omkring 2000
balloner op, for at vise hvor mange penge der hvis finansloven blev en realitet ville blive
skåret pr. elev.
Regionerne og ESB viste sig endnu en gang som et vigtigt redskab som protestplatforme
mod nedskæringer i uddannelsessystemet. Vi fik udskudt en del af nedskæringerne på
finansloven, men da nedskæringer stadig er bebudet på de næste mange finanslove, må vi
sige at vi desværre kun har scoret et mål og altså ikke vundet kampen endnu.
senere på året med fokus på UU-vejledningen. Dette gjorde vi blandt andet gennem
to forsider på landet to største dagblade. Samtidig må vi konstatere at DGS også fik
stor opmærksomhed omkring den koordinerede tilmelding ifm. optagelse på de
videregående uddannelser. Indsatsen førte endvidere til, at Uddannelsesministeren
lovede at kigge på vejledningen, hvilket vi er i løbende dialog om.
Også Socialt Taxameter har i det seneste år fyldt meget i uddannelsesdebatten,
det betød blandt andet at DGS sammen med en række andre organisationer på
uddannelsesområdet i 2013 offentliggjorde en rapport der klargjorde hvilke
konsekvenser der er ved det taxametersystem vi har i dag. DGS har selvfølgelig fortsat
fokus på indførelsen af et socialt taxameter og bruger rapporten aktivt i vores daglige
arbejde. Vi forventer at regeringen kommer med til udspil til socialt taxameter
engang før eller lige efter sommerferien. Som det også er skitseret i arbejdsplanen har
DGS også haft fokus på efteruddannelse af lærere, et vigtigt emne som kræver stor
opmærksomhed. Vi arbejder derfor i skrivende stund på en strategi for hvordan vi fortsat
mod sommerferien kan sætte fokus på dette.
Et af de helt store emner som DGS har haft fokus på det seneste halve år er stressede
unge. En undersøgelse som DGS udarbejdede med mere end 5000 respondenter, viste
af en stor del af de danske gymnasieelever dagligt eller ofte følte sig presset. Det valgte
DGS at gå i offensiven med, hvilket blandet andet affødte en så massiv opmærksomhed
fra offentligheden, at DGS´ undersøgelse nu ofte bliver refereret til i debatindlæg og
politiske debatter. Men vigtigst af alt, har DGS fokus på pressede unge affødt politisk
handling, som blandt andet er endt ud i, at Undervisningsministeren er blevet kaldt
i samråd for at besvare, hvad regeringens planer er på området. Alt i alt må det siges,
at være en kæmpe succes for organisationen og organisationens virke, at vi endnu
engang har sat den politiske dagsorden og affødt politisk stillingtagen. En del af den
store elevundersøgelse som DGS har foretaget beskæftiger sig også med brugerbetaling,
hvilket vi forventer at have både national og regionalt fokus på frem mod sommerferien.
Vi må dog konstatere at den udenomparlamentariske del i arbejdet med de forskellige
fokusser desværre har haltet.
DGS sætter fortsat den politiske dagsorden
DGS har det seneste år sat den politiske dagsorden op til flere gange, del regionalt og
dels nationalt. Det har vi blandt andet gjort gennem en stringent kommunikation og en
fokuseret indsats for at sætte eleverne problemer og vores svar på dagsordenen.
Året startede med at DGS gennem en større undersøgelse satte den politiske
dagsorden med et fokus på manglende vejledning i uddannelsessystemet. Først med
fokus på vejledning mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og
16
Landsmøde 2014_2.indd 16-17
Det er ikke kun emner som DGS selv har sat på dagsordenen der har fyldt meget i
den uddannelsespolitiske debat, men også debatten om uge 7, unges alkoholvaner og
Studieretningsprojekt (SRP) har været på dagsordenen det seneste år. Alle sammen
emner hvor DGS fortsat blander sig i debatten og kommer med forslag til hvordan
udfordringer skal løses.
Endnu en af de store sejre som DGS har vundet i år, er en ny karakterskala på IB. DGS
har de seneste mange år presset på, for at IB-elever fik den samme behandling som andre
17
14/03/14 12:14
elever i Danmark mht. karakterer. Det har nu ledt ud i, at uddannelsesministeriet er i
gang med at lave en ny og mere fair karakterkonvertering for elever der går på IB. DGS er
selvfølgelig i løbende dialog med ministeriet så vi får den bedste løsning.
DGS – en organisation i fortsat vækst
Nationale arrangementer:
DGS har som altid afholdt både Weekendkursus i september, Aktivitetskonference
i november og Regionstræf i januar. Ved de to første arrangementer viste vi som
organisation, at vi ikke kan blæse med mel i munden. Vi oplevede at der ikke var særligt
mange deltagende, men dette skyldes at DGS’ regioner havde et meget travlt efterår,
hvor man i bund og grund nåede at lave 4 kampagner, hvilket satte sig sine spor på
mobiliseringsindsatsen.
Til regionstræffet kom regionerne stærkt igen, og vi havde flere deltagende på
regionstræf, end vi havde til Aktivitetskonferencen. Dette er følgen af den stærkeste
mobiliseringsindsats til et regionstræf i flere år.
Alle elever skal med:
DGS har haft en vision for det sidste skoleår; at elevrådene skal tage stilling til DGS og
til vores politik. Derfor er målet heller ikke, at have flest muligt indmeldte elevråd, men
derimod, at elevrådene bliver politiserede og tager stilling.
Denne øgede stillingtagen har vi i år løftet til et niveau sjældent set i DGS.
Der har i år været rekordmange udmeldelser og en rekordstor mængde indmeldelser,
derfor er vi alt i alt samme høje organiseringsprocent på omkring de 90 %.
Det at så mange har meldt sig ud og ind kan vi som organisation godt tage som et
symptom på at det enkelte elevråd tager stilling til DGS. Om de melder sig ud eller ind,
er som sådan i sig selv ikke så vigtigt - det vigtigste er, at vi i år er blevet noget som endnu
flere elevråd tager stilling til. Som nævnt har vores medlemstal i år ligget på samme
niveau som de foregående. Per 31. december havde vi 127 medlemsskoler, hvilket i
realiteten er 87.220 elever.
18
Landsmøde 2014_2.indd 18-19
Udbygning og optimering af kursussektoren:
Udbygningen og optimeringen af kursussektoren har været et mål internt i DGS gennem
flere år, og i år er vi for alvor lykkedes med at slå igennem på vores kursussektor.
Den første og største udbygning af kursussektoren er skolingen af DGS’ interne organer,
skolingen af regionerne er blevet langt mere formaliseret end nogensinde før, og for
første gang i mange år lykkedes sekretariatet med at afholde 2 kurser i hver region.
Dette alene må siges at være en stor udbygning og i den grad også en optimering af DGS’
kursussektor.
Derudover er man indgået et samarbejde med Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) om at lave 2
skolebestyrelseskurser årligt.
Foruden det arbejde som sekretariatet har gjort har fokuset på kursussektoren været
rigtigt stort, og DGS’ skolings- og kursusudvalg (SKU) har som altid arbejdet hårdt med
de nationale kurser og optimeret DGS’ kursussektor derigennem. En klar målsætning
for SKU har været, gennem et mere opsøgende kursusarbejde, at engagere endnu flere
i kursusarbejdet. På trods af en stor indsats har der dog kun i nogen grad været succes
med at brede kursusarbejdet ud til regionalt aktive. Dette har forårsaget en manglende
kontinuitet i mødedeltagelsen.
VUC og HF:
DGS har i år forsøgt at rykke på hvor mange organiserede og engagerede VUC og HF
elever der er i DGS. HF-udvalget har således oplevet en stor vækst i deltagende i HFudvalgsarbejdet, hvilket skyldes dels HF-udvalgets og sekretariatets opsøgende arbejde
for at få flere med.
Der har dog fortsat været et stort problem med at organisere og engagere VUC-elever,
men overordnet set må man sige at DGS er lykkedes bedre en før med at organisere og
engagere elever på VUC og HF. HF-udvalget arbejder i skrivende stund med et katalog,
der skal give regionerne konkrete redskaber til mobilisering af HF- og VUC-elever.
Vidensplatform:
DGS har i år haft en ambition om at være mere vidensgenererende gennem
undersøgelser blandt gymnasieelever. Dette er vi i den grad lykkedes med. Der er i
år blevet lavet en af de største elevundersøgelser i flere år på gymnasieområdet, hvor
vi havde over 5.000 respondenter. Det at vi er blevet en mere vidensgenererende
organisation har betydet sindssygt meget for hvor proaktive, vi har kunnet være, vi har
i år i kraft af de undersøgelser sekretariatet har udarbejdet kunnet sætte dagsordner i
pressen i højere grad end før.
Alt i alt må arbejdet mod et DGS med en vidensplatform været en kæmpe succes.
19
14/03/14 12:14
Internationalt arbejde:
I DGS har vi altid haft en god og land tradition for at engagerer os internationalt, og i år
har ikke været en undtagelse. DGS har det sidste år blandet udvidet det internationale
perspektiv, ved blandt andet at arrangerer en studietur til Bruxelles. EU og det
internationale samfund har fortsat indflydelse på den danske uddannelsespolitik, hvilket
også kræver at DGS er opmærksomme og har kendskab til dette. Derfor sendte DGS i
november 38 frivillige aktive afsted på studietur til Bruxelles for at lære mere om EU og
det internationale arbejde. Også vores nordiske indsats er blevet styrket det forgangne
år, det betyder blandt andet at DGS nu er en aktiv spiller i vores nordiske netværk
(NSSN) med andre elevorganisationer i norden. Her diskuterer vi fælles politiske
dagsordener og sørge hele tiden for, at holde hinden ajour med uddannelsespolitiske
debatter i norden. Sidst men ikke mindst er DGS også i skrivende stund i færd med, at
arrangere en Europaparlamentskampagne ifm det nært forestående EP-valg.
Regionerne:
DGS’ regioner har i år været udfordret meget grundet en meget ambitiøs arbejdsplan
for skoleåret 2013/2014. Efteråret 2013 har i særdeleshed presset regionerne
til det yderste, med både en skolestartskampagne, en finanslovskampagne, en
kommunalvalgskampagne, elevdemokratikampagnen ”Whymocracy” og derudover alle
kerneopgaverne som mobilisering, afholdelse af møder etc. Alt dette har gjort at det har
været forskelligt, hvor godt det er gået med de enkelte elementer fra region til region.
DGS’ regioner har for alvor også i år opnået regional autonomi, hvorved de selv har
beslutningsdygtighed om både hvad, hvornår og hvordan – dog med arbejdsplanen for
øje.
Alt dette har udfordret regionerne til det yderste, men regionerne har for alvor vist sig
som DGS’ ryggrad og alle regioner er kommet styrket ud af et hårdt år og med masser af
mod på det næste.
20
Landsmøde 2014_2.indd 20-21
21
14/03/14 12:14
Budget
Indtægter Medlemskontigent kr.
441.000,00
Drifttilskud fra UVM kr.
550.000,00
Drifttilskud fra DUF kr.
950.000,00
Andre tilskud kr.
-
Indtægter i alt: kr.
1.941.000,00
Udgifter Kerneaktiviteter:
Regionstræf kr.
30.000,00
Landsmøde kr.
50.000,00
Sommerkursus kr.
50.000,00
Weekendkursus kr.
25.000,00
Aktivitetskonference kr.
50.000,00
Elevråds indsats og seminarer kr.
20.000,00
22
Landsmøde 2014_2.indd 22-23
23
14/03/14 12:14
Reception kr.
5.000,00
Aktivitetsbudget 2014/2015 kr.
90.000,00
Folkemødet kr.
20.000,00
Kampagner ialt: kr.
345.000,00
Kursussektor kr.
10.000,00
Udvalg og netværk:
IB netværk: kr.
5.000,00
Intern Kursussektor kr.
20.000,00
Aktivitetsfond kr.
30.000,00
Aktiviteter ialt: kr.
HF udvalget kr.
15.000,00
Andre udvalg kr.
7.000,00
310.000,00
Kampagner:
Hovedkampagne 2 kr.
80.000,00
Bestyrelsen kr.
70.000,00
Forretningsudvalget kr.
5.000,00
Organisatoriske Fokusområder kr.
5.000,00
Elev- og studenterbevægelsen kr.
10.000,00
Politisk Fokusomårder kr.
5.000,00
Eksternt samarbejde kr.
15.000,00
DGS’ del af demokratikampagnen “Whymocracy” kr.
50.000,00
Internationalt arbejde kr.
10.000,00
Finanslovskampagne 2014 kr.
50.000,00
Udvalg og netværk ialt: kr.
137.000,00
Skolestartskampagne 2014 kr.
65.000,00
24
Landsmøde 2014_2.indd 24-25
25
14/03/14 12:14
Regioner:
Regionstilskud kr.
55.000,00
Revision kr.
55.000,00
Regionslokaler kr.
38.000,00
Lønudgifter ialt: kr.
541.000,00
Regionshjælp kr.
17.000,00
Regioner ialt: kr.
110.000,00
Faste udgifter Kommunikation:
Visuel Identitet kr.
20.000,00
Kommunikation ialt: kr.
20.000,00
Lønudgifter:
Pressemedarbejder kr.
98.000,00
Triumvirat kr.
208.000,00
Hovedkampagne 2, ansat kr.
50.000,00
Ansat kr.
50.000,00
Bogholder kr.
80.000,00
Sekretariat:
Sekretariatsforplejning kr.
28.000,00
Transport kr.
55.000,00
Sekretariat ialt: kr.
83.000,00
Kontigenter:
DUF kr.
11.000,00
OBESSU kr.
11.000,00
Operation Dagsværk kr.
1.000,00
Kontigenter ialt: kr.
23.000,00
Ejendomsudgifter:
Sekretariat KBH kr.
190.000,00
Ejerudgifter EH kr.
22.000,00
26
Landsmøde 2014_2.indd 26-27
27
14/03/14 12:14
Vedligehold Vibevej kr.
62.000,00
Forsikring kr.
10.000,00
Diverse:
Diverse kr.
9.000,00
Diverse ialt: kr.
9.000,00
Ejendomsudgifter ialt: kr.
284.000,00
Udgifter ialt: kr.
2.025.000,00
Adminstration:
Telefon og internet kr.
40.000,00
Årets resultat kr.
-84.000,00
Porto kr.
17.000,00
Kopiering kr.
31.500,00
Abonnementer kr.
17.500,00
Anskaffelser kr.
20.000,00
Kontorartikler kr.
2.000,00
Administrationssystem kr.
30.000,00
Renter og gebyre kr.
5.000,00
Administration ialt: kr.
163.000,00
28
Landsmøde 2014_2.indd 28-29
29
14/03/14 12:14
Arbejdsplan
I Danmark har vi gennem de senere år oplevet en skærpet politisk debat og generelt
en ny måde at føre politik på. Nogle af de områder, som det tidligere var en selvfølge,
at vi investerede i som samfund, er ikke længere sikrede. Et af disse områder er
uddannelsesområdet, hvor man nu ser de første markante besparelser efter mange år
med enten stilstand eller tilførsel af midler, hvilket også gælder gymnasieområdet.
Denne problemstilling sætter os i en position, hvor vi er nødt til at forsvare vores
uddannelser for at kunne bevare et minimum af kvalitet, og den skærpede politiske
udvikling giver os en situation, hvor vi må danne stærke alliancer, for at kunne stå imod
det politiske ønske om besparelser. Mulige alliancepartnere er dog også et redskab til
at sætte forskellige emner under debat. Den måde, man taler om ungdommen og om
uddannelse på, præges fra politisk hold af nogle nye værdier. Dette kræver dog, grundet
den politiske udvikling, flere steder at finde, og denne mulighed må vi gribe, for at sikre
vort område og sikre en gymnasieuddannelse præget af kvalitet. Desuden må det være
vores opgave, at det igen skal stå klart for politikerne, at en investering i uddannelse er
en investering i samfundets fremtid.
Den politiske udvikling omhandler øget opmærksomhed fra vores side, således at
stigmatiseringer af ungdommen som værende doven eller sløset, ikke får lov til at
vinde indpas. Det er os, der skal fortælle historien om, hvem ungdommen er, og ikke
politikerne. Slet ikke når de gør det for at retfærdiggøre, og bane vejen for, besparelser.
For at vi skal kunne stå så stærkt, at vi kan få politikerne til både at pakke besparelserne
og tonen væk, så skal vi have en stærk organisation, som står på et solidt fundament.
Derfor skal vi også blive ved med at udvikle på strukturerne i vores organisation, og vi
skal turde gøre nye ting for at sikre, at vi kommer til at stå med fødderne endnu stærkere
plantet blandt de danske gymnasieelever.
Hvis vi sikrer dette, skaber vi også muligheden for, at de danske gymnasieelever kan være
med til at definere, hvor gymnasiet skal bevæge sig hen som institution. Med rødderne
plantet hos skolernes elevråd kan vi sikre en politikudvikling, som er rodfæstet hos vores
medlemmer, og vi kan spille ind overfor politikerne med nye inputs, som konkret kan
forbedre undervisningen på skolerne. Dette betyder, at vi kan sætte dagsordenen for
politikerne, i stedet for at lade dem sætte den for os.
30
Landsmøde 2014_2.indd 30-31
31
14/03/14 12:14
På disse tanker om den politiske og organisatoriske situation baseres følgende plan for
Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings arbejde i skoleåret 2014-2015. Den skitserer
de kampagner, som skal afholdes, og ydermere det politiske og organisatoriske fokus for
året.
Kampagner
Finanslovskampagne:
Hvert år fremsætter regeringen et forslag til en finanslov for det kommende år. De
seneste år har disse finanslove indeholdt besvarelser i den offentlige. Præcis som
tidligere forventes der også i år store besparelser på uddannelsesområdet når regeringen
til august fremlægger deres forslag til en finanslov for 2015. På STX og HF kan vi se på
regeringens fremskrivninger, at det drejer sig om nedskæringer på ca. 2% i år 2015,
4% i år 2016 og hele 6% i år 20172. Nedskæringerne forekommer gennem besparelser i
taxametertilskuddet til uddannelsesinstitutionerne.
I DGS accepterer vi ikke, at der bliver skåret på vores uddannelser, og vi vil derfor føre
en kampagne, der har til formål at få nedskæringerne taget af bordet, og som skal flytte
fokus hen på investeringer samt højere kvalitet i uddannelse i stedet for besparelser.
Som de tidligere år, er det ikke kun vores uddannelser, men også uddannelsesområdet
i sin helhed, og resten af den offentlige sektor, der sandsynligvis står overfor markante
nedskæringer. De seneste år har vist, at det sjældent nytter at stå alene når vi kæmper
for vores uddannelser. Derfor er vi i DGS indstillede på at indgå i de nødvendige
samarbejder, og på at stå i spidsen for dem for at opnå den mest optimale/effektive
kampagne mod nedskæringerne. Finanslovsnedskæringerne er så stort et emne på det
nationale plan, at vi er nødt til at lave en samlet indsats. Det er derfor vigtigt, at vi, på
baggrund af regionernes arbejde, formår at styrke den nationale indsats.
Det er i DGS’ regioner, vi formår at gøre kampen lokal, og kampagnen skal derfor også
have fundament heri. Dette skal ske ved at give regionerne et økonomisk råderum, der
skaber mulighed for at sparke regionen i gang efter sommerferien, såvel som deltage i
kampen mod nedskæringerne. Kampagnen skal være med til at aktivere elevråd, såvel
som regioner, i starten af det nye skoleår, da skolestartskampagnen er skudt til senere på
året og er udformet på en ny måde. Gennem indsamling af konkrete eksempler på, hvad
besparelserne vil have af konsekvenser på skolerne, sigter vi efter at gøre besparelserne
virkelighedsnære og forståelige.
For at understøtte dette vil DGS’ Sekretariat og en kampagnegruppe derfor udarbejde et
oplæg, der kan ruste regionerne til kampagnen. Kampagnegruppen skal desuden stå for
det overordnede overblik og fungere som tovholdere for kampagnen.
2
Forslag til Finanslov for finansåret 2014, Finansministeriet, Rosendahls - Schultz Distribution, §20.42.02
Kickstartskampagne: Skolebesøg og undervisningsmetoder:
Tidligere har rundturen til elevrådene været den første kampagne i et nyt skoleår med
både større og mindre succes. Der ses dog et behov for at omtænke denne placering
af rundturen, idet man ønsker at nå ud til et større antal skoler end det er set før,
og at omtænke udformningen og organiseringen af kampagnen. Dette skal ske for
at rundturen kommer til at engagere og aktivere en større mængde elever, både på
skolerne og i organisationen, end tidligere set. Netop derfor skitserer dette afsnit også,
hvordan man ønsker at sammenkoble denne tur rundt til skolerne med en kampagne om
undervisningsmetoder, der fungerer som en fortsættelse og udbygning på kampagnen
“Hvor er virkeligheden” fra foråret 2014. Således ønskes det, at rundturen ikke blot skal
være informativ som tidligere, men også politiserende og aktiverende.
Regionen:
Hver regions kickstartskampagne opstartes med et kursus for de aktive i regionen. Her
skal der være opkvalificerende oplæg, og man skal klædes på til at skulle ud og holde
oplæg på skolerne. Dette er til for at sikre, at så mange aktive som muligt er i stand
til at afholde skolebesøgene. Under dette kursus fastlægges desuden alle aftaler med
regionens skoler. Alt dette i et forsøg på at opkvalificere skolebesøgene og forbedre det
vigtige samspil mellem sekretariatet og regionerne for at kunne nå ud til flere skoler på
en god og ny måde.
Skolebesøgene:
I oplægget, der holdes på skolerne, vil der være informerende elementer, som oplyser
eleverne om organisationen og vores arbejde. Desuden skal oplægsholderne under
besøget facilitere en dialog omkring de undervisningsmetoder, eleverne oplever på den
enkelte skole. Endvidere skal der foretages et valg af repræsentanter fra hvert elevråd,
som skal repræsentere skolen ved et efterfølgende arrangement i regionen.
Arrangementer i regionerne om undervisningsmetoder:
Arrangementet i den enkelte region, som de valgte repræsentanter fra elevrådene skal
deltage i, omhandler undervisningsmetoder.
Til disse arrangementer skal vi sammen finde ud af, hvordan der sikres en bedre
undervisning på landets gymnasier.
Vi ønsker en kickstart af undervisningen og de metoder, der benyttes i den. Dette vil
vi, fordi de metoder, som benyttes i undervisningen, er afgørende for, at alle elever får
en god uddannelse. I dag oplever vi som elever, at alt for mange timer foregår med én
gennemgåede metode, nemlig tavleundervisning. Det er desværre ikke den måde, som
gør, at alle elever kan lære noget. Der findes nemlig mange forskellige måder at lære på,
side 106
32
Landsmøde 2014_2.indd 32-33
33
14/03/14 12:14
og tavleundervisning er blot én ud af mange.
I et forsøg på at kickstarte undervisningen og finde frem til gode undervisningsmetoder,
ønsker vi, at der til disse arrangementer skal skabes debat og deles erfaringer fra alle
skoler, med gode og dårlige eksempler på undervisningsmetoder.
Fra hvert regionalt arrangement får repræsentanterne et konkret output med gode
erfaringer omkring undervisningsmetoder med tilbage til den enkelte skole, som man
efter ønske i elevrådene kan arbejde med at få indført på skolen.
Det er hver region, der står for at planlægge og afholde arrangementet for at sikre, at det
tilpasses den enkelte regions elevgruppe. Arrangementerne kommer til at ligge flydende,
alt afhængigt af hvornår hver region vælger at lave skolebesøg. Tidsplanen for denne
kampagne er i høj grad lagt ud til regionerne, således at vi kan få en kampagne med
masser af overskud og aktivitet.
De erfaringer, der indsamles i hver region, skal også benyttes til at skabe et nationalt
overblik over, hvordan det gennemgående står til med undervisningen på landets skoler.
Den status skal vi formå at bringe til debat, i samspil med interessenter og politikere, for
at bringe elevernes erfaringer på banen og gøre dem gældende - også på det nationale
plan.
Således skal denne kampagne fungere som en kickstart af ny aktivitet i organisationen,
og som en kickstart af vores undervisning og de metoder, den bygger på.
Forårskampagne: undervisningsmiljø:
Forårskampagnen skal være en kampagne båret af lokalt samarbejde og aktivitet,
med det formål at skabe grobund for en debat på det nationale plan, hvor
undervisningsmiljøets forhold og mangler bringes på dagsordenen.
Når vi taler om undervisningsmiljø er det i en bred forstand; det omhandler rammerne
for vores skolegang, både af psykisk og fysisk karakter. Det betyder, at kampagnen
kommer til at omhandle meget umiddelbare emner såsom dårlige lokaler og gamle
undervisningsmaterialer, der relaterer sig til de fysiske rammer. Med denne kampagne
vil vi dog derudover også sætte fokus på fraværsordninger, lærerhåndtering og
brugerbetaling, fordi de emner i høj grad også er med til at præge undervisningsmiljøet,
blot i en mere psykisk forstand.
problematisk. Elevernes, såvel som skolens, fokus er på procentsatserne, og det betyder
følgeligt, at der opstår et manglende fokus på årsagerne til fraværet. At dine problemer
først bemærkes, efter du passerer en nedsat grænse, er absurd. Der er intet evidens
for, at man ikke kan have reelle problemer før man når 5, 8 eller 10 %’s fravær. Der er
behov for, at gymnasieskolerne i højere grad indtænker individuelle løsninger så den
enkelte elev får den nødvendige hjælp - uanset hvilken procentsats, man befinder sig
på. Det kan være coachingforløb, psykologhjælp eller noget helt tredje, det afgørende
er dog, at eleverne ikke stigmatiseres på baggrund af en procentsats for fravær. Den
grundlæggende sammenhæng med fravær og psykisk undervisningsmiljø er flersidig.
Elever, der ikke får den tilstrækkelige hjælp til deltagelse på lige fod med resten, har en
negativ betydning for undervisningsmiljøet, men også mere konkrete ting, såsom elever,
der møder syge i skole for at undgå fravær, spiller negativt ind på undervisningsmiljøet.
Lærerhåndtering:
I mange tilfælde kan elevers dårlige forhold til undervisningsmiljøet forklares ved en
bestemt lærers problematiske tilgang til klassen eller en enkelt elev. Fordi gymnasiet er
indrettet sådan, at læreren er autoriteten og giveren af karakterer, kan det være meget
svært for eleverne at rejse problematikken på en fornuftig måde. Der er behov for, at
eleverne får mulighed for at håndtere problemer med lærere på bedre måde. Det kan
gøres ved at oprette velfungerende muligheder for håndtering af klagesager. Vigtigt er
det dog, at muligheden for at klage ikke blot er formel, men at der reelt tages hånd om
problemerne, og at eleverne bliver lyttet til og tages seriøst. En anden udfordring kan
være, at man til tider bliver mødt af fastlåste lærere, der underviser på samme måde hver
gang. For at imødegå dette, kan man arbejde med at indføre anonym evaluering af hvert
enkelt undervisningsforløb og inddrage resultaterne fra kickstartskampagnen for at
udvide paletten af anvendte undervisningsmetoder.
Det er altså essentielt, at ingen elever føler, at de er fastlåste i uhensigtsmæssige lærerelev forhold, der ikke er til at rokke ved grundet lærerens status og funktion.
Fraværsordninger:
Brugerbetaling:
Brugerbetalingen på vores uddannelse påvirker i høj grad det psykiske
undervisningsmiljø. Det gør det gennem en ulighed i muligheden for deltagelse, der er
forårsaget af elevernes forskellige baggrunde. Et undervisningsmiljø med elever, der
har været nødsagede til at tage på arbejde inden timestart/arbejde til sent på aftenen,
bliver udfordret alvorligt. Det samme gør sig gældende ift. ekstra betalinger, til simple
ting som printning. Det forholder sig tilmed sådan, at det langt fra er alle udgifter, der
anerkendes som brugerbetaling. Når skolerne kræver, at eleverne medbringer computer,
Den nuværende fraværsmodel skaber adskillige problemer for gymnasieeleverne. At
elevernes fysiske og skriftlige deltagelse måles og gøres op imod en procentsats, er
lommeregnere og selv betaler studieturen, så er det en lige så reel udgift. Det medfører,
at nogle elever ikke har mulighed for at deltage og fordybe sig på samme måde som
34
Landsmøde 2014_2.indd 34-35
35
14/03/14 12:14
økonomisk bedre stillede elever. Derigennem forværres det psykiske undervisningsmiljø
betragteligt. Det er derfor helt centralt for kampagnen om undervisningsmiljø, at
der sættes fokus på brugerbetalingen og dens konsekvenser, både for den lige adgang
til uddannelse og gennemførelsen af denne, men også af hensyn til det psykiske
undervisningsmiljø, som udfordres når de dårligst stillede elever får stillet store
økonomiske krav.
Udførsel
Kampagnen skal have et lokalt fundament, forstået sådan, at det er ude på de enkelte
skoler, kampen om forbedring af undervisningsmiljøet skal stå. Det er derfor i
særdeleshed elevråd, der udfører den aktivitetsbaserede del af kampagnen målrettet
lokalområdet og den enkelte skole. Dette gøres med faciliterende hjælp fra DGSregionen, om det så er i kraft af oplæg om kampagneudførsel eller i form af deltagelse til
aktioner.
Dette giver mulighed for at løfte lokale kampe og samtidig sammenkæde DGSregionerne med de respektive elevråd, hvilket forhåbentligt medvirker til, at regionerne
kan etablere den base af aktive, som fortsætter efter sommerferien.
Den nationale del af kampagnen kommer til at supplere de lokale aktiviteter med
dagsordensættende initiativer, der retter fokus mod kompleksiteten, som i den grad
mangler, når der diskuteres undervisningsmiljø. På denne måde lykkes det forhåbentligt
at skabe en samlende kampagne, der giver regionerne mulighed for at agere mindre som
enkeltstående aktør og mere som igangsættende katalysator.
Tidslinje
Følgende er en tidslinje, der skitserer hvor på året, de forskellige kampagner og nationale
kurser ligger.
Politiske fokusområder
Den politiske debat - diskursen om unge:
Hvordan der i offentligheden tales om ungdommen er afgørende for, hvordan
ungdommen opfattes. Desværre er den offentlige debat præget af nogle bestemte
fortællinger og diskurser, som alt for ofte indeholder ukorrekte stigmatiseringer af
ungdommen. Det er vores opgave, som den organisation, der repræsenterer det bredeste
spektrum af unge, at præge denne debat og at sikre et brud med fordommene - vi vil i
stedet selv skabe fortællingen om, hvem ungdommen i virkeligheden er!
Vi oplever i dag særligt to fortællinger omkring ungdommen i den offentlige debat. En af
disse er relativt negativ, og den anden er relativt positiv.
Den negative diskurs baserer sig på fortællingen om, at vores generation er curlingbørn,
at vi er forkælede og fordrukne, at vi fjumrer og er dovne - og i øvrigt, at vi er meget
uengagerede; altså at vi bør disciplineres. De ældre generationer lader til at se
fuldkommen igennem fingre med, at vi viser os at være den mest engagerede generation
siden 68’er generationen, at vi er den generation, som drikker mindst, og at vi generelt
viser os at være meget målrettede. Det er vores opgave som organisation at råbe op
og i stedet fortælle den rigtige historie om de unge i dag. Den anden diskurs, som kan
ses som mere positiv, rummer nogle af disse mere korrekte elementer i fortællingen
om ungdommen. Denne fortælling baserer sig på forståelsen af, at vi er “generation
målrettet” - en generation med ekstremt høje ambitioner. Selvom denne fortælling
umiddelbart er mere positiv, glemmes det i debatten, hvilken betydning dette har for
ungdommen. Det glemmes, hvordan den indbyrdes konkurrence mellem eleverne er
en daglig stressfaktor, og hvordan dette daglige og evige ræs om de højeste karakterer
skaber et enormt præstationspres på unge. Altså er denne fortælling måske mere
positiv, men det er vores opgave at sikre, at det ikke glemmes i debatten, hvilke negative
konsekvenser alt dette også har for unge i dag.
Såvel de gode som de dårlige fortællinger skal vi altså påvirke. Vi skal skabe vores egen
fortælling om ungdommen, for også på dette område er det os, der har ekspertisen!
Nationale
arrangementer:
Kampagner:
Weekendkursus
Finanslov
Aktivitetskonf.
Regionstræf
Landsmøde
Sommerkursus
Stormøder i regioner
Rundtur - metoder/e.former
Brugerbetaling/und.miljø
AugSepOkt NovDecJanFebMarApr Maj JunJul
36
Landsmøde 2014_2.indd 36-37
Gymnasiet - for hvem?
Da gymnasiet blev skabt i 1903, og mange af de efterfølgende år, var det en
uddannelsesinstitution, som udelukkende var forbeholdt elitens børn. I løbet af de
seneste år har elevgruppen i gymnasiet forandret sig utroligt meget, og der er i langt
højere grad åbnet for, at elever fra forskellige hjem kan komme ind på gymnasiet. Denne
udvikling er særligt sket på grund af et stort offentligt fokus på, at alle skal have en
ungdomsuddannelse, og at der skal være lige adgang til uddannelserne, uagtet elevernes
37
14/03/14 12:14
baggrund. Denne udvikling er meget positiv. Dog ser vi en ny drejning i den offentlige
debat, eller rettere sagt, en tilbagevenden til den gamle fortælling om gymnasiet. Med
det nye fokus på karakterkrav til gymnasiet, begrænser man adgangen til gymnasiet og
påbegynder en tilbagevenden til et gymnasium forbeholdt eliten og de bedrestillede.
Denne tilbagevenden kan vi ikke acceptere. Derfor er det vores opgave at bringe den
offentlige debat på rette kurs, og sætte fokus på den lige adgang til uddannelse. Det
er vores opgave, at sætte fokus på vigtigheden af, at alle unge har mulighed for at
udnytte deres fulde potentiale, uden barriere herfor. Uddannelsers rangering i forhold
til hinanden skal gøres op med. STX skal ikke ses som en prestigeuddannelse men
derimod ses som en uddannelse for en gruppe unge. På samme måde skal for eksempel
erhvervsuddannelser ses som en uddannelse for én gruppe unge. De forskellige
uddannelser har forskellige kvaliteter at byde på, og det er man nødt til at anerkende
Socialt taxameter:
I DGS mener vi, at alle elever skal have lige mulighed for at tage en god uddannelse,
helt uafhængigt af, hvor mange ressourcer man har i hjemmet. I dag er opbygningen
af taxametersystemet, der er det system, som staten tildeler gymnasierne midler efter,
en hindring for, at alle kan få lige gode uddannelser. Det system, som eksisterer i dag,
skaber nemlig et skel mellem gymnasierne, hvorved der dannes A gymnasier med store
økonomiske overskud, og B gymnasier med økonomisk underskud. Dette sker særligt,
fordi taxametersystemet indeholder et færdiggørelsestaxameter, som tildeles, når
eleven er færdig med sin uddannelse. Dette betyder altså, at skoler med stort frafald
får færre midler end skoler, hvor frafaldet er lavt. Det forholder sig samtidig således,
at elever fra hjem, som er knappe på ressourcer, er langt mere frafaldstruede end
elever fra ressourcerige hjem. Dette skaber altså en mekanisme hvor skoler, der har
en udfordret elevgruppe, har underskud og ikke har råd til at skabe gode uddannelser,
imens gymnasier med en ressourcestærk elevgruppe genererer overskud og har bedre
forudsætninger for at skabe god undervisning. Der sker altså en skævvridning i, hvor
gode uddannelser man kan få, afhængigt af hvilket gymnasium, man går på.
Vi ønsker i stedet for færdiggørelsestaxameteret, at der indføres et socialt taxameter,
som i fordelingen af pengene tager højde for elevgruppens forudsætninger, sådan at lige
meget hvilket hjem man kommer fra, og hvilket gymnasium man går på, så kan man få en
god uddannelse.
Der har været forskellige forslag på bordet i drøftelserne om, hvilken form for socialt
taxameter, man vil lave. Vi i DGS ønsker, at det sociale taxameter udelukkende skal
dække over hver enkelt sektor, således, at det hos os bliver en omfordeling af pengene
internt mellem gymnasierne.
En model, hvor man indfører et socialt taxameter på tværs af alle
38
Landsmøde 2014_2.indd 38-39
ungdomsuddannelserne, ser vi ikke som ønskeligt. Vi ser i stedet et behov for, at man på
hvert område etablerer sociale taxametre og tilfører penge, hvor behovet er.
Derfor ønsker vi også at indgå i et bredt samarbejde med de andre elevorganisationer, for
at sikre, at alle elever kan få en uddannelse i god kvalitet. Således også, at prioriteringen
af en ungdomsuddannelse ikke bliver ensbetydende med en nedprioritering og
besparelser på andre ungdomsuddannelser. Hvis vi skal sikre at det ikke sker, ser vi det
nødvendigt at arbejde sammen, for sådan står vi stærkest.
Handicaptillæg på SU’en:
Læser man på en videregående uddannelse, og har man en varig psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse, så kan man søge om at få et handicaptillæg ved siden af sin SU.
Dette gælder dog ikke, hvis man er elev på en ungdomsuddannelse. I DGS tror vi ikke
på, at ens handicap først giver ekstra udgifter, når man begynder på en videregående
uddannelse. Derfor vil vi i år holde politikerne op på, at alle skal have mulighed for at
tage en ungdomsuddannelse, også mennesker med handicap, og at denne elevgruppe
derfor skal have mulighed for at søge handicaptillæg som supplement til deres SU.
Meritoverførsel:
Det er blevet mere hyppigt at være udvekslingsstudent inden og under gymnasietiden,
for derefter at vende tilbage til sit gymnasium med nye faglige og individuelle
kompetencer. De faglige kompetencer er ofte tilsvarende eller på højere niveau end de
danske, og det kan derfor undre, i en tid, hvor globalisering og internationale relationer
prioriteres højt i samfundet, at det er tilnærmelsesvist umuligt at få merit for visse fag
fra udvekslingsopholdet, fordi langt de fleste ungdomsuddannelsers faglige niveau uden
for Norden ikke er godkendt af undervisningsministeriet, eller fordi gymnasiets ledelse
ikke accepterer udenlandsk merit. Endvidere udviklede uddannelsesministeriet i 2013
en såkaldt “Internationaliseringshandlingsplan,” som kraftigt opfordrer studerende
på videregående uddannelser til at studere i udlandet, hvilket bl.a. inkluderer, at
de studerende får tilskud til opholdet. Samtidig med dette, fravristede ministeriet i
2013 gymnasieelevernes mulighed for tilskud til deres ophold og sikkerhedsnettet
i form af en kvalitetsrapport fra Cirius, som giver kommende udvekslingsstudenter
mulighed for at se, hvilke udvekslingsorganisationer, de kan betro sig til. At få merit
for et år eller for enkelte fag i gymnasiet, kan betyde en opkvalificering af elevens
fremtidige faglige præstation i Danmark. I en tid, hvor der bebudes et hurtigere,
bedre og mere sammenhængende uddannelsesforløb, skal også denne problemstilling
rejses. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har i denne sammenhæng mulighed
for at samarbejde bredt med de frivillige udvekslingsorganisationer i Danmark,
Rektorforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening og internationale forbindelser.
39
14/03/14 12:14
Organisatorisk udvikling
I DGS er det vigtigt, at vi i det kommende år får igangsat et løbende fokus på den
organisatoriske udvikling. Udgangspunktet for dette er, at vi ser, at den gruppe elever,
vi repræsenterer, har udviklet sig siden grundlæggelsen af organisationen i 1965.
Mængden og mangfoldigheden af gymnasieeleverne er steget markant. Spørgsmålet
er blot, om vi i DGS også har fulgt tilstrækkeligt med udviklingen hos eleverne. Hvis
man betragter gruppen af elever, der er meget aktive i DGS, så ser man hurtigt den
tendens, at de ligner hinanden utroligt meget. Der er intet galt i, at de medlemmer
er meget aktive, tværtimod, men hvis vi har indrettet os sådan, at det kun er en
enslignende gruppe, der aktiveres, så er der en repræsentativ udfordring, der handler
om rummelighed. Med det menes der plads til flere forskellige elevtyper med forskellig
baggrund. Vil man forklare hvorfor det i dag ser ud, som det gør, så peger pilen på de
strukturelle indretninger og den traditionelle fremgangsmåde, der sjældent bliver taget
synderligt grundlæggende og dybfølt op til overvejelse. Forhold, der kan virke banale og
åbenlyse, såsom måden vi går til møder på, om det så er i bestyrelsen, i regionen eller til
stormødet, har afgørende betydning for organisationens rummelighed. Det forholder
sig selvfølgelig ikke sådan, at der ikke på nogen måde gøres noget nu. Et eksempel på en
hensigtsmæssig fremgangsmåde er fx gruppearbejdet på stormødet, der har til formål at
opkvalificere deltagerne, så den efterfølgende debat er bedst mulig. Erfaringerne med
gruppearbejdet er da også overvejende positivt, så meget at man, til et stormøde med
mindre gruppearbejde end normalt, kan være sikker på, at det bliver bemærket, og det
vil desuden kunne ses tydeligt på kvaliteten af debatterne. Et fokus på forudsætningerne
for fyldestgørende debat er altså centralt for, hvor vi skal hen organisatorisk. Hvis vi kan
lykkes med at opkvalificere aktive meningsfuldt og opbløde den stringente struktur, så
får vi mulighed for at organisere og aktivere bredere blandt gymnasieeleverne end det
forholder sig nu.
engagerede elev, som oplyses og deltager, imens resten bliver forbigået. Tiltag som dem i
kickstartskampagnen er eksempler på måder, hvorpå vi kan møde eleverne og sikre, at vi
når ud til flere end de allerede interesserede.
Dette fokus på organisatorisk udvikling er ikke reserveret til de områder, der nævnes
her, men tiltænkt at kunne gennemsyre alle niveauer af politisk arbejde i DGS, så vi får
en organisation, som er rummelig og repræsentativ på alle planer.
DGS som vidensplatform:
DGS har i det seneste år med succes været med til at sætte den politiske dagsorden, bl.a.
via landsdækkende undersøgelser. Disse skal fortsat være en del af DGS’ arbejde, og
DGS skal blive ved med at udvikle viden og analyser i samarbejde med interessenter og
forskere indenfor vores område.
Undersøgelserne skal i høj grad vinkles til DGS‘ politiske kampagner og derved også
kunne give regionerne og de aktive mulighed for at være med til at bruge tallene og søge
indflydelse.
Internationalt arbejde:
I DGS har der i 2013-2014 været et øget fokus på det internationale arbejde i Europa
gennem OBESSU. Det er vigtigt, at vi fortsætter med den gode kontakt med disse
europæiske relationer, men også at vi får et endnu tættere og mere struktureret
samarbejde med de nordiske lande - disse landes elevorganisationer minder på mange
måder om DGS, og erfaringsudveksling med Norden er derfor specielt udbytterig.
DGS’ internationale udvalg vil kunne få mere politisk arbejde mellem hænderne end
tidligere, da der er rig mulighed for at samarbejde med interessenter og internationale
forbindelser med henblik på det politiske fokusområde ‘meritoverførsel.’ Dette kan
skabe en ny slags aktivitet i udvalget med grobund for flere aktive i udvalget.
I regionerne kan man sikre denne opkvalificering og udvikling ved, at man tillægger
den del af regionsarbejdet, som ikke er ordinært møde, særlig betydning, og at man også
søger at være kreativ omkring dette. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke allerede
laves masser af sådanne ting i regionerne, fx arbejdsmøder, sociale arrangementer eller
aktioner. En forståelse for disses betydning for repræsentation og rummelighed er dog
stadig afgørende.
Alle de ovennævnte forhold er interne, men problematikken har også en ekstern
dimension. Det er i forhold til måden, vi introducerer og præsenterer DGS
på til gymnasieeleverne. Et eksempel på problemstillingen er den klassiske
skolestartskampagne, som ofte består af en simpel præsentation til rigtig mange elever
på én gang. Den form er problematisk, fordi det kun er den allerede interesserede eller
40
Landsmøde 2014_2.indd 40-41
41
14/03/14 12:14
HF og IB:
I DGS er vi rigtig mange aktive STX-elever, men vi har i længere tid haft svært ved at få
organiseret HF- og IB-elever. I løbet af i år er HF-udvalget vokset, og det kommende
år skal vi fortsætte og styrke arbejdet for at blive bedre til at inkludere både HF- og
IB-elevernes problematikker i vores undersøgelser og kampagner, således at denne
del af vores organisation også sikres repræsentation. Det er vigtigt, at vi har materiale
og kampagner, der ikke kun henvender sig til STX-elever, men til alle de elever, vi
repræsenterer. Kun derigennem får vi aktiveret elever fra alle de uddannelser, vi
repræsenterer.
Udbygning af kursussektor:
DGS‘ kursussektor har på det seneste arbejdet hårdt på at styrke den interne skoling
i regionerne. Denne positive indsats skal bibeholdes og udvides i den forstand, at det
eksterne skolingsarbejde skal forbedres, altså at elevrådene i højere grad også bliver
opkvalificerede.
Det gøres ved at aktive i regionen skoles til at kunne holde eksterne kurser, primært
for elevrådene i deres respektive region. Dette vil medføre, at de aktive bliver tættere
knyttet til elevrådene, og at DGS som organisation kan fremme den elevdemokratiske
udvikling og blive mere synlig på skolerne.
Anvendelsen af nationale arrangementer:
I løbet af det kommende DGS-år vil vi forsøge at anvende de nationale arrangementer
anderledes målrettet end det hidtil har været tilfældet. Kampagnerne skemalægges så
det passer med, at de nationale arrangementer enten kan bruges som opsamling eller
igangsættelse af kampagnerne. Dette vil kunne bidrage til, at kampagnerne i DGS bliver
bredere funderede, og i endnu højere grad end hidtil er kampagner, som de aktive føler
medejerskab overfor.
Arrangementerne kan også med fordel anvendes til at undersøge eller intensivere
aktiviteter vedrørende fokusområderne i arbejdsplanen.
42
Landsmøde 2014_2.indd 42-43
43
14/03/14 12:14
DGS’ vedtægter
(vedtaget LM’13)
Kapitel 1
Navn, formål og medlemskab
1.1: Foreningens navn er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS.
1.2: Foreningens engelske navn er The Union of Danish Upper Secondary School
Students.
1.3: Med gymnasieelev forstås en person indskrevet på et uddannelsesforløb på STX, HF
eller IB. En institution, der udbyder et sådan forløb, omtales gymnasieskole.
2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune.
3.1: DGS’ formål er at arbejde for og udbrede kendskabet til gymnasieelevernes
interesser samt at politisere og aktivere gymnasieleverne.
3.2: DGS’ holdninger, arbejdsopgaver og arbejdsmetoder fastsættes overordnet af
landsmødet i bl.a.
principprogrammet og arbejdsplanen.
3.3: DGS arbejder uafhængigt af partipolitiske og økonomiske interesser.
4.1: Som medlem optages elevrådet på enhver gymnasieskole, der har en tillidselev eller
har en under uddannelse.
4.2: Medlemskab tegnes ved betaling af det af landsmødet fastsatte elevafhængige
kontingent. Bestyrelsen kan dog vedtage en lavere kotingentsats for enkelte skoler, hvis
dette findes nødvendigt indleveres til DGS’ sekretariat.
4.3: Såfremt et medlem aktivt modarbejder DGS eller DGS’ formål kan
forretningsudvalget ophæve deres medlemskab. Elevrådet har ret til at blive hørt når
deres sag behandles.
4.4: Medlemsåret løber fra d. 1. januar til 31. december.
4.5: Medlemskab gælder til udmeldelse eller til medlemsskolen undlader at betale
kontingent.
44
Landsmøde 2014_2.indd 44-45
45
14/03/14 12:14
Kapitel 2
Myndigheder og organer
5.1. Organisationens myndigheder er i prioriteret rækkefølge:
-Landsmødet
-Aktivitetskonferencen
-Bestyrelsen
-
Forretningsudvalget
-Triumviratet
5.2. Organisationens politisk vedtagne papirer har status i følgende rækkefølge:
-Vedtægter
-Principprogram
-Arbejdsplan
-Udtalelser
-
Politiske papirer
-
Bestyrelsens beslutninger
Stk 5.1.1 Udtalelser følger bestemmelsen om udtalelser jf. 6.1
6.1:Når en udtalelse bliver 5 stormøder gammel forældes denne på datoen for 2-ugers
posten til det 6. stormøde.
6.2: Elever og elevråd kan på det 6. stormøde herefter begære at opretholde en eller
flere af de udtalelser, der udløber. Der sker efterfølgende en afstemning for at se om
stormødet ønsker udtalelsen opretholdt.
6.3: Hvis en forældet udtalelse ikke bliver opretholdt på det 6. stormøde slettes denne.
Generelle bestemmelser om valg og afstemninger
7.1: Ved alle afstemninger, hvor nærmere ikke er angivet, træffes beslutninger med
simpelt flertal.
7.2: Med simpelt flertal forstås flere stemmer for end imod. Med 2/3-flertal forstås
dobbelt så mange stemmer for som imod.
7.3: Alle personvalg og tillidsafstemninger i DGS foregår hemmeligt og skriftligt.
7.4: Ved personvalg i DGS er alle gymnasieelever valgbare, når ikke andet er
angivet. Opstillede kan få lov at se stemmetallene ved henvendelse til stemme- og
mandatudvalget i op til en time efter offentliggørelse af valget. Resultatet må ikke
videregives
7.5: Ved personvalg og andre skriftlige afstemninger, tildeles den stemmeberettigede et
antal stemmesedler svarende til det antal stemmer, som vedkommende bærer.
7.6: Ved valg i et af DGS’ organer, hvor mere end én post skal besættes, må der på hver
stemmeseddel stemmes på et antal kandidater, som ligger mellem 0 og 1 over halvdelen
af det antal poster som skal besættes. Valgt er de kandidater som opnår flest stemmer.
Er der ikke opstillet flere kandidater, end der er poster, er de opstillede valgt. Hvis valget
foretages på et landsmøde eller en aktivitetskonference, skal de opstillede fremlægge en
motivation.
7.7: Ved valg i et af DGS’ organer, hvor netop én post skal besættes, må der på hver
stemmeseddel højest støttes én kandidat. Er der flere end to kandidater, og opnår
ingen støtte fra over halvdelen af de indleverede stemmesedler, går de to kandidater
med flest støtter videre til en anden runde. En kandidat er valgt, når denne i en runde
har modtaget støtte fra mere end halvdelen af de indleverede stemmesedler. Opnår
ingen i første eller en evt. anden runde støtte fra mere end halvdelen af de indleverede
stemmesedler, er ingen af kandidaterne valgt. Er kun én kandidat opstillet, er denne
valgt, med mindre den vælgende forsamling beslutter at udskrive tillidsafstemning. I så
fald er kandidaten valgt, hvis mere end 50 % af de indleverede stemmesedler viser tillid.
7.8: Ved stemmelighed afholdes en ny afstemning mellem de kandidater, der er
stemmelighed imellem. Er der stadig stemmelighed efter omafstemning, trækkes der
lod. Lodtrækning foregår offentligt. 7.9: Ved valg af formand, næstformand og kasserer
skal skriftlig motivation for kandidatur udsendes til alle gymnasieskolers elevråd 2 uger
før valget. Den skriftlige motivation skal være DGS’ landskontor i hænde senest 3 uger
før valget.
7.10: Valg af formand, næstformand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer sker ved
fire adskilte afstemninger, i nævnte rækkefølge.
7.11: Hvis posten som formand er ledig, tiltræder næstformanden som formand. Hvis
posten som hhv. næstformand eller kasserer er ledig, konstituerer bestyrelsen en ny
næstformand hhv. kasserer blandt sine medlemmer. Konstituering af næstformand
hhv. kasserer gælder til førstkommende landsmøde eller aktivitetskonference, hvor der
afholdes nyvalg. Er en konstitueret næstformand tiltrådt som formand, afholdes der
46
Landsmøde 2014_2.indd 46-47
47
14/03/14 12:14
ligeledes nyvalg til formandsposten.
7.12: Ved nyvalg pga. konstitueringer ( jf. 5.11) kan aktivitetskonferencen tillade, at den
konstituerede opstiller til den pågældende post, selvom dette strider mod 5.4.
7.13: Et organ med ret til at besætte en post, kan til hver en tid afsætte den, som besidder
posten og derefter foretage nyvalg. Poster som besættes samlet, kan kun afsættes samlet.
8.6: Ved årselever forstås det gymnasieelevtal, som skolen opgav til
Undervisningsministeriet i september for to år siden.
8.7: Alle de i 6.2 nævnte deltagere, har taleret på landsmødet.
8.8: For at opnå status som deltager, skal det af bestyrelsen fastsatte deltagergebyr være
betalt. Gebyret kan differentieres mellem de i 6.2 nævnte typer af deltagere og mellem
repræsentanter fra elevråd der er hhv. medlem og ikke-medlem.
7.14: Ved valg til formand, næstformand og kasserer kan der opnåes genvalg maksimalt
én gang, selvom dette modstrider 5.4
8.9: Bestyrelsen kan beslutte at invitere gæster til landsmødet.
7.15: I intet organ i DGS kan der stemmes pr. fuldmagt.
9.1: Det ordinære landsmøde træder sammen én gang hvert år i februar, marts eller april.
7.16: Ved valg til HF-udvalg er udelukkende kursister indskrevet på et HFuddannelsesforløb valgbare. Dette gælder enkeltfag, 2,3 og 4-årig HF-forløb
9.2: Senest 5 uger før det ordinære landsmøde, sendes til alle gymnasieskolers elevråd
med almindelig postgang:
-
Bestyrelsens skriftlige politiske og organisatoriske beretning.
Kapitel 3 – Landsmødet
8.1: Landsmødet er DGS’ højeste myndighed.
8.2: Landsmødet består af deltagere i form af:
-
Repræsentanter for gymnasieskolernes elevråd.
-
Medlemmer af bestyrelsen
-Sekretariatet.
-
Individuelle gymnasieelever
8.3: Elevrådet ved enhver gymnasieskole har 1 stemme. Medlemmer af DGS tildeles
desuden yderligere 2 stemmer. Elevrådet fordeler frit disse stemmer mellem dets
repræsentanter
-
-
Bestyrelsens forslag til arbejdsplan og budget.
Andre forslag bestyrelsen ønsker at fremsætte til behandling.
9.3: Senest 2 uger før det ordinære landsmøde, sendes til alle gymnasieskolers elevråd
med almindelig postgang:
-
Endeligt udkast til revideret regnskab for senest afsluttede regnskabsår.
-
Bestyrelsens økonomiske beretning.
-
De kritiske revisorers bemærkninger.
-
Bestyrelsens forslag til dagsorden og forretningsorden
-
Liste over udløbende udtalelser jvf 6.1
9.4: Elevråd har ret til at få sendt (ændrings)forslag ud med de i 7.2 og 7.3 nævnte papirer.
Dette forudsætter at de er landskontoret i hænde senest hhv. 6 og 3 uger før det ordinære
landsmøde.
8.5:Medlemselevråd tildeles, foruden de i 6.3 angivne stemmer, 1 tillægsstemme
pr. påbegyndt 300 årselev. Elevrådet fordeler selv tillægsstemmerne mellem dets
repræsentanter, dog kan en repræsentant, der bærer en tillægsstemme ikke bære andre
10.1: Dagsordenen for det ordinære landsmøde skal som minimum indeholde: -
Behandling af bestyrelsens beretning
-
Behandling af revideret regnskab.
-
Vedtagelse af arbejdsplan og aktivitetsbudget hertil, herunder fastsættelse af kontingenter.
-
Behandling af indkomne forslag.
-
Valg af formand, næstformand, kasserer, 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer, 4 stemmer.
8.4: Elevrådet kan, blandt gymnasieeleverne på dets skole, vælge et ubegrænset antal
repræsentanter.
48
Landsmøde 2014_2.indd 48-49
øvrige HFudvalgsmedlemmer og 2 kritiske revisorer.”
49
14/03/14 12:14
10.2: Landsmødet kan under formalia kræve bestyrelsens driftsbudget til behandling.
10.3: Ved landsmødets start vælges op til tre dirigenter til at lede mødet. Landsmødet
stemmer om en indstilling fra bestyrelsen til samlet dirigentskab. Falder indstillingen,
foretages valg jf. kapitel 2 10.4: Ved valg af dirigenter og kritiske revisorer er alle
mennesker valgbare.
10.5: Landsmødet kan i arbejdsplanen beslutte at nedsætte udvalg med et antal
medlemmer valgt af landsmødet. Valg af disse skal i så fald foretages efter valg af
bestyrelse ( jf. 5.10).
-
-
Bestyrelsens forslag til dagsorden og forretningsorden.
Liste over udløbende udtalelser, jvf 6.1
13.1: Aktivitetskonferencens dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:
-
Behandling af bestyrelsens halvårsberetning.
-
Behandling af halvårsregnskab og kassererens bemærkninger.
-
Behandling af indkomne forslag.
-
Evt. supplerende valg til ledige poster i bestyrelse og udvalg, som normalt
besættes af landsmødet.
13.2: Aktivitetskonferencen ledes af et dirigentskab, som på landsmødet ( jf. 8.3 og 8.4).
11.1: Ekstraordinært landsmøde indkaldes hvis mindst 1/4 af medlemmerne eller 1/3 af
bestyrelsen kræver dette, med skriftlig angivelse af forslag til dagsorden.
Kapitel 5 – Myndigheder
11.2: Det ekstraordinære landsmøde indkaldes af bestyrelsen senest 6 uger efter kravet
er fremsat i henhold til 11.1, og med mindst 2 ugers varsel, ved udsending af forslag til
14.1: DGS’ højeste myndighed mellem landsmøder og aktivitetskonference er
dagsorden fra de som har krævet det ekstraordinære landsmøde.
bestyrelsen.
Kapitel 4 – Aktivitetskonferencen
12.1: Aktivitetskonferencen er DGS’ næsthøjeste myndighed og sammentræder én gang
årligt i oktober, november eller december.
14.2 Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer,
HFudvalgsrepræsentanter, samt 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Disses mandat løber fra 1. juli til 30.
juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf. 18.5.”
14.3: Bestyrelsen afholder mindst 7 ordinære møder i perioden 1. juli til 30. juni.
12.2: Aktivitetskonferencen sammensættes som landsmødet, jf. 6.2-6.10
12.3: Aktivitetskonferencens formål er at være forum for diskussion mellem DGS’
centrale ledelse, regionerne, elevrådene og eleverne. Endvidere evaluerer den
bestyrelsens arbejde og foretager nødvendige suppleringsvalg. Desuden fastlægger
aktivitetskonferencen organisationens fokus frem mod næstkommende landsmøde
12.4: Senest 5 uger før aktivitetskonferencen, sendes til alle gymnasieskolers elevråd
med almindelig postgang:
-
Bestyrelsens skriftlige politiske og organisatoriske halvårsberetning.
-
Forslag bestyrelsen ønsker at fremsætte til behandling.
12.5: Senest 2 uger før aktivitetskonferencen, sendes til alle gymnasieskolers elevråd
med almindelig postgang:
-
-
50
Landsmøde 2014_2.indd 50-51
Regnskab frem til højest 2 måneder før aktivitetskonferencen.
Bemærkninger til halvårsregnskabet fra kassereren og de kritiske revisorer.
14.4: Til supplering af de menige bestyrelsesmedlemmer vælger og prioriterer
landsmødet tre suppleanter, der indtræder med fuld stemmeret i bestyrelsen, i fald de
menige bestyrelsesmedlemmer er forhindrede eller udkonstitueres. Suppleanterne har
mødepligt. Deadline for opstilling ligger efter den til bestyrelsesvalget. Opstillede til
bestyrelsen der ikke opnår valg, kan opstille som suppleanter, umiddelbart efter valget
til bestyrelse.
14.5: Bestyrelsen afholder sit første, konstituerende, møde i juli.
14.6: Gymnasieelever kan deltage med taleret på bestyrelsens møder. Dette gælder dog
ikke ved personsager, hvor mødet kun er åbent for bestyrelsens medlemmer.
14.7: Bestyrelsen kan med simpelt flertal tilforordne personer, som den ønsker skal følge
dens arbejde. Tilforordnede har taleret.
51
14/03/14 12:14
14.8: Bestyrelsesmøder indkaldes af forretningsudvalget med mindst 2 ugers varsel.
14.9: Forretningsudvalget eller 1/3 af bestyrelsens medlemmer kan kræve et
ekstraordinært bestyrelsesmøde indkaldt. Forretningsudvalget er ansvarligt for at det
sker indenfor 14 dage.
14.10: Et bestyrelsesmedlem valgt af stormødet der udebliver fra 2 ordinære
bestyrelsesmøder, uden acceptabelt afbud, udkonstitueres. Den udkonstituerede kan
genvælges.
15.1: DGS’ højeste myndighed mellem bestyrelsesmøderne, er forretningsudvalget.
15.2: Forretningsudvalget nedsættes af bestyrelsen på dens konstituerende møde
og består af formand, næstformand, kasserer, samt 6 medlemmer valgt af og blandt
bestyrelsens øvrige medlemmer. Dog skal mindst 4 af de 6 være gymnasieelever.
17.1: Den daglige administration af DGS foretages af sekretariatet inden for de rammer,
som bestyrelse og forretningsudvalg udstikker.
17.2: Den daglige politiske og organisatoriske ledelse varetages af formanden ,
næstformanden og kassereren i forening.
17.3: Sekretariatet består af frivillige og ansatte, som godkendes/ansættes af bestyrelsen
efter indstilling fra forretningsudvalget.
17.4: Den centrale administration foregår fra DGS’ landskontor, placeret i DGS’
hjemkommune. Dele af sekretariatet kan fungere fra regionale kontorer e.l.
18.1: DGS’ regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
18.2: Et 3/4 flertal af bestyrelsens medlemmer kan på et bestyrelsesmøde afsætte
15.3: Forretningsudvalget fungerer fra det er valgt og indtil 30. juni.
kassereren.
15.4: Forretningsudvalget holder mindst 12 ordinære møder i perioden 1. juli til 30. juni.
18.3: Bestyrelsen kan meddele en eller flere personer prokura.
15.5: Personer med ret til at deltage i bestyrelsens møder, kan deltage i
forretningsudvalgets møder, uden automatisk taleret. Ved personsager er mødet kun
åbent for forretningsudvalgets medlemmer. 15.6: En person der udebliver fra 2 ordinære
forretningsudvalgsmøder, uden acceptabelt afbud, udkonstitueres ved førstkommende
bestyrelsesmøde. Den udkonstituerede kan genvælges.
18.4: DGS’ regnskab revideres af en af bestyrelsen ansat statsautoriseret revisor.
16.1 HF-udvalget består af et ubegrænset antal medlemmer valgt af Landsmødet. Disses
mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Udvalget har to repræsentanter i bestyrelsen.
18.5: Den kritiske revision kontrollerer løbende DGS’ økonomi, herunder
kassebeholdningen, og aflægger bemærkninger til relevante myndigheder. Det er den
kritiske revisions opgaver at sikre overholdelsen af relevante myndigheders beslutninger
og organisationens økonomiske interesser. Den kritiske revision arbejder uafhængigt af
tidligere eller nuværende interesser i DGS og forholder sig kritisk i forhold til disse.
18.6: DGS kan optage lån.
16.2 HF-udvalget afholder mindst 4 ordinære møder i perioden 1. juli til 30. juni.
19.1: DGS har en fond: Aktivitetsfonden.
16.3 HF-udvalget afholder sit første, konstituerende, møde i juli. På mødet vælges to
bestyrelsesrepræsentanter samt suppleanter for disse
16.4 HF-udvalget har beslutningskompetence på områder vedrørende HF-kursister og
HF-kurser. Såfremt en beslutning ligeså vedrører STX elever og/eller STX-skoler, har
kun bestyrelsen kompetence på området, efter indstilling fra HF-udvalget. Bestyrelsen
kan omstride HF-udvalgets beslutninger (dog ikke personvalg).
19.2 Aktivitetsfondens formål er at støtte aktiviteter og uddannelsespolitiske initiativer,
der er foretaget af elevråd, regioner eller enkeltpersoner, og som hører under DGS’
formålsparagraf .
19.3: Bestyrelsen disponerer over fondenes midler og kan tilbagekalde penge fra disse.
16.5 HF-udvalgets møder indkaldes med mindst 2 ugers varsel.
52
Landsmøde 2014_2.indd 52-53
53
14/03/14 12:14
Kapitel 6 – Regioner
20.1: Landet inddeles i 9 geografisk sammenhængende regioner, som har sit geografiske
udgangspunkt i 1-2 byer. ( jf. 20.3)”
20.2: Regionernes formål er at sikre løbende erfaringsudveksling mellem elevrådene,
at koordinere gennemførelsen af DGS’ aktiviteter i området og via regionalt valgte
bestyrelsesmedlemmer (regionssekretærer) repræsentere områdets elever i DGS’
bestyrelse.
20.3: De geografiske udgangspunkter for regionerne er følgende byer:
-
Aalborg, Skive, Århus, Esbjerg, Aabenraa, Odense, Roskilde, Hillerød og København.
20.4: Alle gymnasieskoler tilknyttes én region ud fra hensyn til transporttid, historiske
tilhørsforhold og egne ønsker. Det skal tilstræbes at en region har 5-20 skoler tilknyttet
(København, Sjælland og Århus undtaget). Fordelingen vedtages af bestyrelsen på dens
konstituerende møde og kan revideres løbende.
20.5: De 18 regionssekretærer tildeles de regioner, der har opnået de største kvotienter
ved division af regionens skoleantal med divisorerne et, tre, fem og syv.
21.6: Regioner der groft skader DGS, kan af bestyrelsen fratages retten til at bruge navnet
DGS.
21.7: Hvis en region nedlægges, tilfalder dens evt. midler DGS.
Kapitel 7 – Diverse
22.1: Vedtægterne kan ændres af landsmødet. Kapitel 1 kan kun ændres med 2/3-flertal
og kapitel 7 kan kun ændres hvis det vedtages med 2/3-flertal på to landsmøder med
mindst 9 og højest 15 måneders mellemrum.
22.2: Vedtægtsændringer træder i kraft ved det endeligt vedtagne landsmødes
afslutning.
22.3: Landsmødet kan med 2/3-flertal dispensere fra disse vedtægter, kapitel 7 undtaget.
Dispensation gælder til landsmødet opløses.
22.1: DGS kan kun opløses hvis det vedtages med 2/3-flertal på to landsmøder med
mindst 9 og højest
15 måneders mellemrum. Ved DGS’ opløsning skal foreningens aktiver bruges iht. DGS’
formål.
20.6: I tilfælde af at man ved den i 18.5 skitserede procedure ikke kan afgøre, hvordan de
18 regionssekretærer skal fordeles, optælles antallet af indskrevne elever i de regioner,
hvor der skal deles en regionssekretær, hvorefter den region med flest indskrevne elever
tildeles regionssekretæren.
21.1: Regionen vedtager selv sine vedtægter, efter retningslinierne i 19.2-19.7.
21.2: En region navngives DGS-X, hvor X refererer til det geografiske område regionen
dækker.
21.3: Regionens højeste myndighed er årsmødet, som afholdes ordinært én gang hvert
skoleår. Årsmødet indkaldes af regionsledelsen i henhold til regionens vedtægter. Sker
dette ikke, indkaldes årsmødet af DGS’ forretningsudvalg.
21.4: Årsmødet beslutter regionens vedtægter og arbejdsplan, samt vælger regionens
ledelse, som mindst består af en regionskasserer og et antal regionssekretærer ( jf. 18.5).
21.5: Ved valg af ledelse er kun gymnasieelever fra regionernes gymnasieskoler valgbare.
54
Landsmøde 2014_2.indd 54-55
55
14/03/14 12:14
Principprogram
(vedtaget LM’13)
Dette er DGS’ principprogram. Heri er beskrevet vores vigtigste værdier, som vi
forpligter os til altid at handle i overensstemmelse med. Med udgangspunkt i disse
principper skal DGS hele året aktivere og politisere gymnasieeleverne gennem
aktiviteter, der forsvarer deres interesser, og skaber forbedringer i deres hverdag. DGS er
en organisation, der kæmper for at sejre, og selvom dette vil ske via forskellige delsejre,
skal vi altid holde dette programs langsigtede mål for øje i vores daglige arbejde.
Uddannelse – vejen frem
Når DGS kræver god og gratis uddannelse til alle, er det både ud fra en overbevisning
om, at uddannelse er til for at udvikle den kritiske dannelse hos den enkelte og
skabe en samfundsborger, der er klar til at tage del i det demokratiske liv. Vi mener
uddannelse har en værdi i sig selv, og er til for den enkelte, samtidig med at et godt
uddannelsessystem er nødvendigt for i fremtiden at have en veluddannet arbejdsstyrke
til gavn for velfærdssamfundet.
DGS forstår, at den uddannelse vi får, og de rammer vi får den under, er påvirket af det
omgivende samfund og de politiske forhold, men det er vigtigt at økonomiske interesser
ikke dominerer uddannelsessystemet. Kvaliteten af vores uddannelse har også en direkte
effekt på samfundet. Man kan derfor ikke se samfundet og uddannelsessystemet som
isolerede størrelser.
Det danske samfund er et moderne demokratisk velfærdssamfund. Et samfund, der
støttes af størsteparten af befolkningen. Vi kommer derfor med vores bud på, hvordan
man skal få råd til velfærden og opretholde den i fremtiden; dette gøres ved at investere i
kvalitetsuddannelse til hele ungdommen. Dette gælder, uanset hvilken samfundsmodel
man ønsker i fremtiden.
Vores uddannelse skal sikre vores egen fremtid og samtidigt sikre resten af
befolkningens velfærd.
Uddannelse uden ulighed
Uddannelse har udviklet sig fra at være et privilegium for de få til at være betragtet
som en rettighed, og man vil gerne have alle til at uddanne sig. Uddannelsessystemets
indretning skal følge med i denne udvikling. Uddannelsessystemet skal gå forrest
i bekæmpelsen af den sociale arv samt miljømæssige negative konsekvenser, da
uddannelse er det mest effektive middel til dette.
56
Landsmøde 2014_2.indd 56-57
57
14/03/14 12:14
De sociale og økonomiske barrierer er i dag den største hindring for et
uddannelsessystem uden ulighed. Vi vil have uddannelse indrettet for alle elevtyper.
Derved sikrer uddannelsen også et brud med den negative sociale arv og de negative
miljømæssige konsekvenser, så der skabes lige muligheder for alle. Netop brugerbetaling
skaber social ulighed i gymnasiet. Derfor er DGS imod brugerbetaling.
Vi vil gerne bringe frafaldet på uddannelse ned – der skal være tid til den enkelte, støtte
til alle, bedre vejledning og gode rammer fysisk, fagligt og socialt. Uddannelserne skal
indrettes, så de passer til alle unge uanset baggrund og fysisk såvel som psykisk tilstand..
Det vil derudover være til gavn for den enkelte, fordi man så er mere fritstillet i forhold
til sin fremtid
Sammenhæng i uddannelsessystemet
DGS ønsker et sammenhængende uddannelsessystem, hvor alle led er bygget op
omkring de samme værdier: tid til den enkelte elev, pædagogisk og metodemæssig
frihed, tæt kontakt med virkeligheden i den daglige undervisning, kreativitet,
innovation, selvstændiggørelse, demokrati og aktualitet, samt at alle skal have lige
mulighed for læring uanset baggrund.
Folkeskolen er et vigtigt organ i uddannelsessektoren, og har stor indflydelse på
ungdomsuddannelserne. DGS ønsker en stærk folkeskole, der udstyrer alle elever med
basale faglige og sociale kompetencer; en folkeskole som ruster eleverne til det videre liv
i udannelsessystemet og samfundet som helhed.
Dog mener DGS, at den specifikke indretning af folkeskolen først og fremmest er en
sag, hvor folkeskolens elever skal have indflydelse. Derfor støtter DGS DSE (Danske
Skoleelever) i deres kamp for en bedre folkeskole.
Hvis man ikke efter folkeskolen og et grundigt brobygningsforløb, føler sig klar til en
ungdomsuddannelse, skal det være muligt at tage en pause på et år. Hvad eleven bruger
sit friår på, er op til den enkelte elev. Der skal løbende igennem pausen være tilbud om
brobygning og vejledning, så eleven kan blive rustet til sin videre uddannelse.
uddannelsessystem af højeste kvalitet, som alle bidrager til, og som alle kan nyde godt
af. Vi vil gerne give mulighed for nærdemokrati og lokal selvbestemmelse, så man
kan præge sin egen skole. Dette må dog ikke ske på et grundlag, som udelukker andre.
Derfor er vi også imod ghettoisering af skoler, da dette er undergravende for det fælles
skolesystem og national kvalitetsstandard. Selvejereformen har øget konkurrencen
mellem gymnasierne, det har især i større byer bidraget til en ulighed mellem
gymnasierne Således afviser vi også handel med uddannelse, da uddannelse ikke skal
være en vare men en ret.
Idet uddannelsen er fælles, bør alle brugere af uddannelsen også tage ansvar for at gøre
den så god som mulig og et til sted, hvor der er plads til alle.
Da den viden som man får i gymnasiet skal kunne relateres og bruges i den virkelige
verden, mener DGS, at AT-forløbene, der lægger vægt på videnskabelig metode, skal
nytænkes. AT-forløbene skal i højere grad lægge på tværfaglighed og fordybelse. Det er
ikke tilfældet i dag hvor AT-forløbene er bundet undervisningsministerietskrav, hvilket
ikke giver eleverne frihed til selv at vinkle deres opgave i en mere selvstændig og relevant
tværfaglig rening. Desuden skal de fag, der bruges i forløbet også passe bedre sammen;
eksempelvis skal der ikke være restriktioner for hvilke fakultet.
Optag på ungdoms- og videregående uddannelser skal ikke blot baseres på en
karakter. Dog skal private ”fedtebreve/motivationsbreve” til rektorerne ikke tælle
med i vurderingen af optagelsesmuligheden. Der skal også være andre kriterier,
der er adgangsgivende til uddannelse: Samtaler, prøver, kortere forberedende
uddannelsesforløb, merit og kvote 2-ordninger skal alle være med til, at den
enkelte kan realisere dennes potentiale. Det er dog vigtigt, at beslutningen om valg
af uddannelse træffes på et kvalificeret grundlag. For at sikre at alle får den mest
optimale støtte og oplysning, skal alle følges af uddannede vejledere i et samlet og
samarbejdende vejledningssystem, som dækker fra de ældste klasser i folkeskolen
og hele vejen til arbejdsmarkedet. Derudover skal praktik- og erhvervserfaring
integreres i uddannelsessystemet, således at man i hverdagen kan relatere det lærte til
noget konkret; men også så man får kendskab til forskellige uddannelsesretninger og
arbejdsområder.
Det samlede uddannelsessystem skal være fælles. Derfor samarbejder vi med resten
af elev- og studenterbevægelsen om relevante sager. Vi ønsker, at alle har muligheden
for at tage en uddannelse af god kvalitet, uanset hvor i landet man bor eller hvordan
ens sociale eller økonomiske status er. Ingen skal udelukkes pga. disse præmisser.
Økonomisk skal alt derfor være finansieret af staten. Vi ønsker et offentligt finansieret
58
Landsmøde 2014_2.indd 58-59
59
14/03/14 12:14
Forudsætningen for god uddannelse og indlæring er også gode rammer.Derfor skal
vi altid arbejdde aktivt på at de fysiske rammer ude på skolerne er optimalt indrettet,
således at de giver mulighed for at undervise efter forskellige undervisningsformer.
Derudover skal undervisningsmiljøet leve op til de samme krav, som stilles til
arbejdsmiljøet. Konkret er det bl.a. vigtigt, at der ikke sidder flere i lokalerne, end de er
bygget til, og at alle undervisningsmaterialerne er tidssvarende. Elevernes indflydelse på
den enkelte lærers undervisning sikres endvidere gennem anonyme evalueringer og reel
mulighed for at klage og blive hørt. En høj kvalitetsstandard stiller krav om, at alle lærere
løbende skal på kurser i pædagogik og moderne undervisningsformer.
Da ikke alle har adgang til den samme hjælp og støtte derhjemme, skal der via
lektiecafeer og lignende være masser af hjælp og støtte på skolen. Samtidig skal der
være rig mulighed, for elever, for at udfordre og stimulere deres faglige kundskaber på et
højere niveau end pensum. Derudover skal der være et moderne indrettet, forpligtende
studiemiljø, som ikke blot hjælper den enkelte, men også højner uddannelsens kvalitet,
og giver lyst og motivation til fremmøde og ansvarlighed over for sin uddannelse.
Studiemiljøet skal både forstås som de fysiske rammer og mulighed for hjælp, støtte og
vejledning – men også som de sociale rammer, som skal være med til at skabe en stor
tilknytning til ens uddannelse. Derudover skal eleverne inddrages aktivt i planlægningen
af undervisningen. Indholdet i undervisningen og undervisningsformer skal være til
debat i klassen – indflydelse på undervisningen giver lyst til udvikling!
Et gymnasium med plads til alle
Gymnasiet er oprindeligt en uddannelse for et mindretal af befolkningen, her menes
der den akademiske elite. I dag er det en uddannelse, som mange unge tager – også
unge fra ikkeakademiske hjem. Desværre er indretningen af gymnasiet ikke fulgt med
denne udvikling, og en række sociale, økonomiske og undervisningsmæssige barrierer
forhindrer derfor mange unge i at gennemføre en gymnasieuddannelse. Ligeledes er
gymnasiet målrettet de lange videregående uddannelser, selvom under halvdelen af
studenterne skal den vej, og da ikke alle studenter tager en videregående uddannelse
efter gymnasiet, skal undervisningen og vejledningen være mere alsidig, og skal ikke kun
lægge vægt på det akademiske.
DGS vil gerne gøre op med de ulighedsskabende barrierer – vi ønsker et gymnasium for
alle – ikke for et mindretal.
Vi ønsker at den enkelte underviser har større frihed til selv at planlægge
undervisningen dog med fælles nationale, faglige rammemål. Dog er det vigtigt, at man i
gymnasietiden opnår en vis fælles faglighed i form af et fagligt overblik samt kendskab til
tendenser.
Undervisningen i gymnasiet skal fokusere på anvendelsesorientering. Det vil sige, at
eleverne skal kunne bruge den lærte viden til praktisk arbejde med konkrete projekter.
Gymnasiet er en alment dannende ungdomsuddannelse, og derfor er det nødvendigt
med vekslen mellem teori og praksis, da det vil styrke alle elevers kompetencer uanset
fremtidigt studie.
Udover den basale faglighed skal eleverne tilegne sig kritisk dannelse, hvor man sætter
sig i stand til at forholde sig kritisk til det bestående. Dette er udgangspunktet for al
kreativitet og nytænkning, og sikringen af at uddannelse ikke blot er udenadslære.
60
Landsmøde 2014_2.indd 60-61
Den store brugerbetaling, der ses i gymnasiet i dag, skaber store økonomiske barrierer
og sociale skel. DGS vil et gymnasium uden brugerbetaling. Brugerbetaling vanskeliggør
for elever fra socialt svagt stillede familier at gennemføre gymnasiet, fordi de er nødt
til at arbejde sig ud af det økonomiske problem, hvilket gør, at de ikke kan holde samme
koncentration på lektier og hjemmeopgaver, som andre elever kan.
DGS ser ikke gymnasieuddannelsen som en udgift for samfundet men som en
investering i fremtiden. For at få det bedst mulige ud af investeringen må man gøre
alt for at få det bedst mulige udbytte, altså de dygtigst mulige elever. Derfor er det
nødvendigt at se på uddannelse som et arbejde og derfor også give en økonomisk støtte,
man kan leve for uden at skulle arbejde udenfor skolen. Det er med til at mindske ulighed
i uddannelsessystemet, og giver mere rum til at koncentrere sig om sit studie, så man
bliver så dygtig som muligt, og dermed gavner samfundet. Vi mener i øvrigt, at det ikke
kun er fuldtidsstuderende over 18 år, der skal modtage SU, men alle fuldtidsstuderende
der er gået ud af folkeskolen. Det mener vi, fordi en stor del af økonomiske udgifter i
gymnasiet ligger i 1.g og 2.g, og derfor bør man også give økonomisk støtte til denne
gruppe. SU for udeboende studerende skal desuden være uafhængig af forældres
indkomst.Desuden skal elever måneden efter deres 18 års fødselsdag være berettiget til
SU.
Undervisningen bedømmes både løbende og ved afslutningen af faget. Bedømmelsen
skal i høj grad lægge sig op ad formålet; det vil sige den selvstændige kritiske stillingtagen
til fagets stof – ikke bare udenadslære. Derudover skal det ikke kun være produktets
indpakning i form af formaliteter og begreber, der skal give en god bedømmelse, men
derimod produktets indhold.
Vi ønsker et evalueringssytem i gymnasiet, hvori engangement i undervisningen og
lyst til yderligere videnstilegnelse bliver værdsat. Dette er fordi vi ser gymnasiet som
61
14/03/14 12:14
et sted der skal fordre lysten til læring om som er sted der skal uddanne ktitiske og
vidensbegærlige studenter med lyst til læring. DGS’ stiller sig kritiske overfor det
nuværende karaktersystem, fordi det i al for høj grad tilgodeser bestemte elevgrupper,
samt er udtryk for usund tilgang til evaluering i uddannelsessytemet. Karaktersystemet
er idag bagudskuende og ser begrænsninger i stedet for muligheder for forbedring.
Gymnasiets evalueringssystem bør fokusere på hvorledes vi som elever kan forbedre
os fremadrettet, frem for et alt for ensidigt fokus på hvordan man tidligere har klaret
sig. Et sådan system skal endvidere give eleverne mulighed for at i fordomsfrie dialoger
med den enkelte lærer omkring den forløbne undervisning, så man gennem den fælles
samtale kommer frem til den bedst muligew undervisning og læring fremover.
Eksamensformerne skal afspejle de mange forskellige typer af elever, der går på
gymnasiet. De skal også indrettes efter, at nogle elever reelt har langt mere støtte
hjemmefra end andre, og at dette ikke skal skabe ulighed. Derfor skal der i læseferien
hver dag være læsecafeer, hvor skolen faciliterer arbejdet med at læse op, samtidig med
at der er lærere til stede for at give råd, støtte og vejledning.
Fraværssystemet er på mange skoler utidssvarende og alt for fast. Ingen elever bør
smides ud eller få sanktioner af strengere art blot ved at ramme en given procentsats
for fravær. I stedet er der på alle gymnasieskoler brug for individuelle løsninger, der kan
inkludere særlige aftaler, psykologhjælp mv., så den enkelte elevs fraværsrelaterede
problemer imødekommes. Dog skal det være muligt for elever at komme op i fuldt
pensum på trods af afsættelsen af sanktioner mod eleven, da årsager som f.eks. sygdom
eller psykiske problemer kan have indflydelse på standpunktskaraktererne året
igennem.
Derudover går vi ind for indførelse af frivillig gruppeeksamen, indførelsen af en ny
projekteksamensform, hvor arbejdsprocessen inddrages i bedømmelsen, samt at
elevernes retssikkerhed overholdes ved at sikre kompetente eksaminatorer og censorer i
alle fag.
En ansvarlig ungdom kræver indflydelse på egen hverdag
Vi mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har
indflydelse på sin egen hverdag. Ingen ved mere om gymnasiet end gymnasieeleverne
selv. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af gymnasiet
og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt
forankret elevdemokrati, blandt andet bør elever sidde med i ansættelsesudvalget til
Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne.
Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet,
at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag
og handle derudfra. Man lærer kun at blive demokratisk agerende borger, hvis det
integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati, og oplever at ens
handlinger, kan føre til forandring.
Ungdommen er ikke ligeglad eller doven, men er derimod meget aktiv. Desuden er
ungdommen fundamentet for fremtiden, og skal derfor selvfølgelig lyttes til. Unges
aktivitetsformer udvikles løbende, hvilket gør, at de er sværere at få øje på end de
traditionelle. Selvom vi ikke længere er så organiserede i partier, er vi aktive i for
eksempel nødhjælpsorganisationer, ved at deltage i demonstrationer eller støtte formål,
ved at vi tilmelder os på internettet. Selvom man tager stilling på en utraditionel måde,
er dette stadig en stillingtagen. Derudover er det positivt, at unge er med til at redefinere
rammerne for politisk deltagelse. Vi vil gerne vise, at vi er en handlende og ansvarlig
generation.
Unge skal ikke kun opnå indflydelse på skolerne, men også i resten af samfundslivet.
Unge, der har overstået den obligatoriske uddannelse, folkeskolen, haft samfundsfag, og
i øvrigt er gamle nok til at blive dømt efter landets love, bør også være med til at påvirke
hvem, der tager beslutningerne. Derfor går vi ind for 16-års valgret til unge. Dette vil
samlet set give mere indflydelse til de unge, og vi vil blive hørt i flere beslutninger.
Vi er også en generation, der kigger ud over egne landegrænser. Dette er i stigende
grad nødvendigt i takt med, at uddannelse bliver et internationalt anliggende. Vi er
kritiske overfor harmonisering af uddannelse i Europa, og for at kunne stå stærkt over
for de europæiske institutioner, er det vigtigt at stå samlet i den europæiske elev- og
studenterbevægelse. Her kan vi dele erfaringer og sikre, at det er elevernes interesser,
der bliver varetaget på den internationale scene. Derfor vil vi samarbejde om at ændre
den strømning, hvor uddannelse skal reduceres til en vare på et ensrettet europæisk
marked, frem for at uddannelse skal være til gavn for den enkelte samfundsborger. Men
verden er også større end Europa, og selv uddannelsespolitik, der bliver ført langt herfra,
har indflydelse på danske gymnasieelevers hverdag.
Dog skal man selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke sker af sig
selv. Derfor er det et selvstændigt mål for DGS at støtte unge i deres politiske deltagelse
samt igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling.
samtlige af skolens ansættelser – også rektoren.
62
Landsmøde 2014_2.indd 62-63
63
14/03/14 12:14
Afslutning
DGS’ principprogram er gymnasieelevernes program. Det er således vores eget bud
på, hvordan gymnasiet og resten af uddannelsessystemet kan indrettes bedre. Vi
er hverdagens eksperter – og det er ud fra vores viden om den konkrete hverdag i
uddannelsessystemet, at dette program er blevet til.
Når vi kommer med vores bud på en bedre uddannelse, er det både for at styrke vores
personlige udvikling og for at styrke samfundet. Vi tror nemlig på, at uddannelse er
fundament for både den personlige udvikling men også for udviklingen i samfundet. En
veluddannet arbejdsstyrke skal finansiere fremtidens velfærd. Derfor er dette program
mere end elevernes program – det er også en ansvarlig løsning for hele Danmarks
fremtid.
64
Landsmøde 2014_2.indd 64-65
65
14/03/14 12:14
Udløbne
udtalelser
U35
Fraværs sanktioner
I år 2005 blev den faste sanktioneringsgrænse på 10 % fravær afskaffet fra
gymnasieskolerne i deres helhed, således at gymnasierne i højere grad selv kunne ”lægge
linjen” omkring deres behandling af elevers fravær. Dette var en markant forbedring af
elevernes fraværsforhold, da det betød at mange gymnasier i højere grad overgik til at
behandle elevernes fravær på baggrund af den enkeltes omstændigheder og fraværets
årsager.
Det er imidlertid vores indtryk, at flere og flere gymnasieskoler i de senere skoleår er
begyndt at gå tilbage til at operere med procentgrænser for sanktioner og skriftlige
advarsler. Vi ser dette som en negativ udvikling da det rammer såvel svage elever, der
risikerer at miste deres SU og få negative oplevelser på deres uddannelsessted og stærke
elever, der måske har relevante grunde til deres fravær og i øvrigt opretholder et ellers
højt fagligt niveau.
DGS ønsker derfor at arbejde imod sådanne faste procentgrænser, og vil stille som krav
at alle skoler baserer deres sanktionering af elever på individuelle vurderinger af elevens
omstændigheder og behov.
67
Landsmøde 2014_2.indd 66-67
14/03/14 12:14
Landsmøde 2014_2.indd 68
14/03/14 12:14