ØVELSE: BEVÆGELSE OG DYNAMIK I de følgende

Troværdig salgskonsulent
Til at styrke vores salg til beboerforeninger søger vi en tillidsvækkende salgskonsulent. Dine
primære opgaver bliver salg af internet og tv til bolig-, andels- og grundejerforeninger.
Den ideelle ansøger har en baggrund med salg af tekniske løsninger, kombineret med viden om
beboerforeninger. Vigtigst er dog, at du har en interesse for internettets muligheder nu og på sigt.
Du får ansvaret for at opbygge, udbygge og vedligeholde stærke kunderelationer til
beboerforeninger. Dette sker primært ved, at du iværksætter daglige salgsaktiviteter, herunder
mødebooking, mødeafholdelse, udarbejdelse af tilbud samt afholdelse af informationsmøder.
Med reference til chefkonsulenten vil du arbejde ud fra kontoret i Aalborg, hvor du i samarbejde
med engagerede kolleger skal medvirke til at vækste virksomheden.
Du er passioneret i forhold til salg af kvalitetsprodukter og har erfaringer med beslutningstagere på
alle niveauer. Det er ikke afgørende, hvilken branche du har erfaring fra. Det vigtigste er, at du er i
stand til at læse kunden, danne dig et overblik og være på forkant i forhold til at skabe den
optimale afsætning af vores produkter.
Som person er du initiativrig, struktureret og målrettet, og via din naturlige gennemslagskraft er du
en dygtig og konstruktiv samarbejdspartner – både internt og eksternt.
Du skal være indstillet på, at en del af salgsarbejdet kan foregå uden for normal kontortid.
Til gengæld tilbyder vi en stilling i en fremtidsrettet branche, som altid er i bevægelse. Du får rig
mulighed for at sætte dit eget præg i en organisation, der giver plads og ansvar. Arbejdsmiljøet er
uformelt, og du kommer til at arbejde sammen med dedikerede og kompetente kolleger og
samarbejdspartnere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Peter Sperling
[email protected], 9936 9622 eller HR-assistent Bettina Grøfte [email protected], 9936 9724.
Ansøgning samt relevante bilag bedes sendt til [email protected].
Vi behandler ansøgningerne løbende.
HEF Fibernet, Nord Energi og Nyfors har pr. 1. januar 2013 lagt fiberaktiviteterne sammen i
Bredbånd Nord A/S.
Bredbånd Nord leverer stærke fiberforbindelser, som giver adgang til fremtidens
kommunikationsnetværk med markedets hurtigste internetforbindelse, billig telefoni samt IP-tv af
meget høj kvalitet – leveret i en og samme løsning. Med en stadig voksende kundeportefølje af
såvel private som erhvervskunder, har Bredbånd Nord opbygget en solid position, hvor selskabet
servicerer flere end 15.000 kunder i Nordjylland.