Tobias Hjortdal I Constructing Architect

Pædagogisk Læreplan
2012 og 2013
Skovbrynet
- en verden af muligheder
INDHOLD
Indledning ................................................................................................................................... 3
Overordnede overvejelser til Pædagogisk Læreplan 2012/13. ............................................................. 3
Evaluering af den pædagogiske læreplan 2010/11 ............................................................................ 3
Beskrivelse af Skovbrynet .............................................................................................................. 5
Om os ..................................................................................................................................... 5
Det pædagogiske grundlag ......................................................................................................... 6
Forudsætninger ........................................................................................................................ 6
Perspektiver på børnenes læring ..................................................................................................... 7
Læringssyn .............................................................................................................................. 7
Børnemiljø ............................................................................................................................... 8
Rammen om vores aktiviteter ..................................................................................................... 8
LP institution ............................................................................................................................ 9
Sundhed .................................................................................................................................. 9
Brobygning .............................................................................................................................. 9
Inddragelse af forældre ........................................................................................................... 10
I øvrigt .................................................................................................................................. 10
Evaluering og de seks læreplanstemaer:........................................................................................ 10
Evaluering ................................................................................................................................. 10
Alsidig personlig udvikling. ........................................................................................................... 11
Mål A: Ens muligheder for et godt liv ......................................................................................... 11
Mål B: Børn anerkendes som kærlige, nysgerrige…...................................................................... 12
Mål C: Udvikle selvindsigt og empati ......................................................................................... 13
Dokumentation: ...................................................................................................................... 14
Evaluering: ............................................................................................................................ 14
Sociale kompetencer ................................................................................................................... 15
Mål A: Ligeværdige sociale fællesskaber .................................................................................... 15
Mål B: Miljø til venskab, samt social og faglig udvikling ................................................................ 15
Mål C: Medbestemmelse, medansvar…. ..................................................................................... 16
Dokumentation: ...................................................................................................................... 17
Evaluering: ............................................................................................................................ 17
Sprog ........................................................................................................................................ 18
Mål A: Udvikling af sprog gennem hverdagens aktiviteter............................................................. 18
Mål B: Sproglig kreativitet ........................................................................................................ 18
Mål C: Brug af sprog i konteksten ............................................................................................. 19
Dokumentation: ...................................................................................................................... 21
Evaluering: ............................................................................................................................ 21
Krop og bevægelse. .................................................................................................................... 21
2
Mål A: Bevæge glæde .............................................................................................................. 21
Mål B: Fysisk sundhed ............................................................................................................. 22
Mål C: Videreudvikling af motoriske færdigheder......................................................................... 22
Dokumentation: ...................................................................................................................... 24
Evaluering: ............................................................................................................................ 24
Naturen og naturfænomener ........................................................................................................ 25
MÅL A: Glæde ved og respekt for natur og miljø ......................................................................... 25
Mål B: Opleve samspil mellem natur og mennesker ..................................................................... 25
Mål C: Erfaringer med natur og naturfænomener ........................................................................ 26
Dokumentation: ...................................................................................................................... 27
Evaluering: ............................................................................................................................ 27
Kulturelle udtryksformer og værdier .............................................................................................. 28
Mål A: Glæde ved kunst og kultur ............................................................................................. 28
Mål B: Skabende kulturel aktivitet samt it .................................................................................. 29
Mål C: Eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer ................................................... 29
Dokumentation: ...................................................................................................................... 31
Evaluering: ............................................................................................................................ 31
Perspektivering: ......................................................................................................................... 31
Medarbejder udvikling ............................................................................................................. 31
Bilag 1: Didaktisk model .............................................................................................................. 33
Bilag 2: Projektbeskrivelsesskemaer ............................................................................................. 33
Bilag 3: Udviklingsskemaer .......................................................................................................... 33
Bilag 4: Spørgsmål til vores børnemiljøvurdering ............................................................................ 33
INDLEDNING
OVERORDNEDE OVERVEJELSER TIL PÆDAGOGISK
LÆREPLAN 2012/13.
Vi har fået en række erfaringer fra arbejdet med vores pædagogiske læreplan 2010. Disse erfaringer har
bl.a. medført, at vi har ændret praksis på nogle områder, taget afsnit ud af den pædagogiske læreplan og
tilført nyt. Den pædagogiske læreplan, som du sidder med her, ser fremad til 2012/13 i Skovbrynets
børnehave og er bl.a. udarbejdet på baggrund af de foregående års erfaringer. Først vil du blive
præsenteret for evalueringen af den tidligere læreplan, og med det udgangspunkt, vil du i den øvrige
indledning bl.a. kunne læse om os, vores pædagogiske grundlag, læringssyn, forudsætninger og
børnemiljø. God fornøjelse. 
EVALUERING AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 2010/11
3
Ud over den daglige læring og udvikling i den omskiftelige hverdag, som vi bevæger os i, har vi siden
dec. 2009, hvor sidste pædagogiske læreplan blev udarbejdet, afholdt flere status møder på den
pædagogiske læreplan. På disse møder har vi gennemgået den pædagogiske læreplan og haft fælles
refleksioner over, hvor langt vi var nået med målene i læreplanen og om noget skulle afvikles eller
udvikles. Disse ”stop op” møder har givet tid til selvevaluering og fælles faglig udvikling og læring på et
refleksivt niveau.
I arbejdet med de seks temaer har vi nået alle mål, men det er ikke alle punkter under ”hvordan” vi har
nået. Bl.a. har vi ikke nået at besøge en genbrugsstation eller lave strandprojekt på Brumbasserne. Vi
har i stedet set DVD om genbrugsstationens arbejde fortalt til børn, og Brumbasserne prioriterede at
følge børnenes initiativ og spørgsmål omkring kongehuset, og lavede i stedet for et strandprojekt et
”Danmarkstema” i foråret 2010.
Vi har fortsat fokus på temaet omkring venskaber. Det har været en del af vores arbejde med alle seks
temaer, hvor vi så at det gav mening for os og børnene. Metoden har været aktiviteter, der bygger på
samarbejde. Hos de mindste har det handlet om at anspore til at passe på hinanden, være opmærksom
på når nogen var ked af det osv. Hos mellem gruppen har det været samtaler, spørgeskemaer og
aktiviteter af forskellig art. Hos Brumbasserne har det været med udfordringsopgaver med udgangspunkt
i at barnet kan løse meget selv, i samarbejde med andre. Vi har arbejdet på at give redskaber til
konfliktløsning mellem børnene. Vi har forsøgt at møde børnene, hvor vi så deres ressourcer, hvilket har
betydet, at børnene er blevet opmærksomme på hvilke stærke sider ”børnehavekammeraterne” har.
Venskaber vil altid være i fokus i vores børnegruppe, fordi vi ser et klart behov for at udvikle personlige
og sociale kompetencer for det moderne barn af 2011 her i Sørbymagle. Vi ser, at vores børn har mange
venner, men også at de har brug for værktøjer til selv at være en god ven. Her ligger der for os fortsat et
vigtigt pædagogisk arbejde1. Grundlæggende har vi lavet rigtig mange gode pædagogiske tiltag. Det har
været særdeles lærerigt at være barn her og vi er sikre på, at vores bevidste valg af metoder/rammer og
aktiviteter har indfriet de forventninger vores ”kunder” kunne ønske sig. Vi har på Skovbrynet
muligheden for at se, at børnene kan bruge de redskaber, som vi giver dem, fordi vi ikke siger ”farvel”,
når de stopper i børnehaven, men vi kan følge dem i deres fritid på fritidshjemmet.
Vi har med udgangspunkt i tilbagemeldingen på den pædagogiske læreplan 2010 under hvert tema givet
eksempler på, hvordan vi inddrager børn med særlige behov i praksis, for at tydeliggøre hvordan dette
arbejde helt konkret udmøntes i praksis. Evalueringen har vist, som sidste år, at der er brugt metoder
målrettet det enkelte barn med særlige behov i tæt samarbejde med forældre og eksterne
samarbejdspartnere fra PPR, primært talepædagog og psykolog. Vores udgangspunkt har som tidligere
været et ressourcesyn. Vi har set en flot effekt af det der er blevet iværksat. Inklusionen er lykkedes
efter en solid arbejdsindsats. Vi har fagligt set formået at rumme den gruppe børn.
Derudover har vi også med udgangspunkt i tilbagemeldingen haft stort fokus på dokumentationsdelen og
evalueringen af vores pædagogiske arbejde. Eksempler på dette er: At vi har haft internt kursus ift.
arbejdet med evaluering og dataindsamlingsmetoder på et pædagogisk forum møde, vi har udarbejdet et
projektbeskrivelses skema2, som er udarbejdet med udgangspunkt i EVA skemaer og evalueringsskemaer
fra CfD (Center for Dagtilbud). Projektbeskrivelsesskemaet bruges i vores større evalueringer, fordi vi
kunne se, at eva skemaerne mere blev brugt som dokumentation frem for egentlig evaluering. I
projektbeskrivelses skemaerne er bl.a. eksplicit indarbejdet SMART modellen og implicit SMTTE modellen.
Nærmere om indholdet af disse skemaer og brugen under evaluering3.
Vi kan se, at vi er i en stadig læreproces ift. indsamling af data. Vi afprøver forskellige muligheder for at
få indsamlet relevant data ift. det aktuelle projekt. Vi får dokumenteret vores daglige arbejde primært via
fotos og dagbog, men vi er stadig ved at øve os i f.eks. at få taget billeder med fokus på venskaber når vi
går tur i Sørbymagle, eller nedskrive praksisfortællinger med fokus på det aktuelle tema.
1
Se afsnittet om sociale kompetencer
2
Se bilag 2
3
Se evaluering s. 10
4
Vi har været med i et landsdækkende projekt om indførelse af LP modellen4 i dagtilbud på hele
Skovbrynet. Det har været en ressource krævende og lærerig proces at være med i. Projektet har
krævet, at vi har sat os teoretisk ind i modellen og baggrunden for modellen, samt indførelsen i vores
pædagogiske praksis. Det har været en proces, som har bølget op og ned, og vi er stadig i en læreproces
omkring brugen og indførelsen i vores praksis. Erfaringerne fra projektet har medført, at vi fremover
gerne vil være en LP institution med hvad det indebærer af udvikling og læring for os, til gavn for
børnene. Vi har også brugt Slagelse Kommunes analysemodel ift. arbejdet med børn med særlige behov,
hvilken udspringer af den systemiske tænkning som også LP modellen gør.
I efteråret 2010 deltog vi i Slagelse Kommunes projekt omkring indførelse af frokostordning i
daginstitutionerne. Det var et meget koncentreret projekt i 10 uger, som krævede mange ressourcer
både ift. den konkrete pædagogiske praksis, planlægningen af denne og inddragelse af forældrene. Det
var en spændende læring og sideløbende med evalueringen som Slagelse Kommune ville have, lavede vi
vores egen data indsamling med fokus på individ perspektivet: Hvad hørte vi børnene sagde om
frokostordningen? Hvad syntes børnene om projektet? Evalueringen viser, at børnene synes det var ok at
prøve noget nyt. Børnene var fleksible og nysgerrige og ville gerne være med. Meget få børn gav udtryk
for at de savnede deres madpakke. Det blev besluttet på Skovbrynet efterfølgende, at vi ikke skulle have
frokostordning. Erfaringerne fra projektet har vi brugt i forbindelse med vores sundhedsuge, hvor
børnene skulle være med til at lave sund mad til hinanden.
Vi har lavet et mindre musikprojekt med julesange i julen 2010, hvor vi øvede fem julesange.
Evalueringen af dette projekt viser os, at fagte sangene er dem børnene bedst kan huske. De sange uden
fagter, f.eks. højt fra træets grønne top, var sværere for børnene, selvom der i de fem udvalgte vers er
en slags historie i. Det er en erfaring vi kan bruge i vores videre arbejde med musik og sproglig
udvikling.
Vi har arbejdet med Slagelse Kommunes fire værdier: Tydelig, Kompetent, Modig og Med glæde. HR
afdelingen har været involveret i processen som processtyrer, og vi har som en start indarbejdet
værdierne i vores projektbeskrivelses skema for at få dem italesat i vores praksis. Vi ser dem som
adfærdsregler for alle medarbejdere koblet tæt sammen med Skovbrynets værdier: Omsorg og
personlighedsudvikling.
Perspektiveringen sidste år var meget ambitiøs og derfor må vi erkende at vi ikke nåede alt det vi havde
sat os for. Der er børn der ”forstyrrer os”, der er personaleomsætning med deraf følgende
arbejdsopgaver, stigende krav og forventninger fra forældre, forudsigelige og ikke forudsigelige krav. Vi
har haft personale på uddannelse og deltaget i to større projekter, hvilket er simple forklaringer på,
hvorfor vi ikke nåede det hele. Flere af indsatsområderne vil derfor blive ført over til den nye plan.
Ledelsesteamet har været i udvikling med coachforløb, selvom ledelsesdelen er blevet beskåret, hvilket
har skabt nye muligheder i opgavefordelingen i en hastigt voksende integreret institution.
BESKRIVELSE AF SKOVBRYNET
OM OS
På Skovbrynet har personalet i vores børnehavegruppe arbejdet med en didaktisk model5 tilrettet
Skovbrynet. Tidligere pædagogiske læreplaner har haft sit udgangspunkt i denne model, for at få en
ensartet faglig indgangsvinkel som er kendt af de enkelte medarbejdere i gruppen. Det har været med til
at give et fælles afsæt til processen og har gjort produktet anvendeligt i medarbejdergruppen.
4
LP: Læringsmiljø og Pædagogisk analyse
5
Se bilag 1, som er vores fælles udgangspunkt: En didaktisk model – udviklet af Søbstad og Lillemyr – ”fordansket” af Bente
Jørgensen og senere udviklet videre til ”Skovbrynsmodellen”.
5
Nu står vi så overfor flere nye udfordringer: 1) Der skal udarbejdes ny pædagogisk læreplan på baggrund
af erfaring og evaluering af den fra 2010 2) På sigt skal vi i gang med at implementere en pædagogiske
læreplan i vores fritidshjemsgruppe, så der bliver en rød tråd igennem barnets liv på Skovbrynet. Pt.
udarbejdes en virksomhedsplan ud fra dagtilbudsloven. Her må medarbejderne fra børnehavegruppen
byde ind med deres erfaring til medarbejderne i fritidshjemsgruppen. Det er også et læringsrum. I den
forbindelse har vi benyttet vores projektbeskrivelsesskema6 på hele Skovbrynet.
Formålet er, gennem målrettede pædagogiske tilbud og tiltag, at tage udgangspunkt i Dagtilbudslovens
bestemmelser og følge Slagelse kommunes overordnede værdigrundlag for det pædagogiske arbejde i
den sammenhængende Børn og unge politik.
Vores sociale og kulturelle forudsætninger er en 50/55 børns børnehave (pr. 1.11.11: 45 børn) i et
stort hus med integreret fritidshjem og fritidsklub. Vores beliggenhed er et område, hvor der i byen bor
ca. 1000 mennesker. En by hvor der er udskiftning i de gule og røde huse fra det ”grå guld” til
børnefamilier fra nær og fjern. Det vil sige et område, der afspejler et bredt samfundslag og en bred
sammensætning. En ny bydel og en gammel bydel. Alt sammen overskueligt for vores børn, brugere og
medarbejderne på Skovbrynet. Vi opfatter os selv som en vigtig del af et lille lokalsamfund.
Vores børnegruppe består pr. 1.11.11. af 25 drenge og 20 piger. I læreplanstemaerne 2012/13 og
dermed dagligdagen vil der blive taget højde for denne sammensætning i børnegruppen, således at der i
aktiviteter og dagligdag også medtænkes kønnenes særlige behov. Her er vi samtidig bevidste om, at der
både er mandlige og kvindelige pædagogiske medarbejdere. På den måde skaber vi muligheden for at
løse den pædagogiske opgave for den brede målgruppe - både drenge og piger.
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
På Skovbrynet ser vi det enkelte barn som et individ med sin helt egen specielle personlighed.
Det skal være godt at være barn her. Derfor sørger vi for, at inkludere alle børn i vores pædagogiske
hverdag. Vores pædagogiske udgangspunkt er ikke problemorienteret, men med afsæt i børnenes
ressourcer/stærke sider.
Vores dagligdag er præget af anerkendende relationer til det enkelte barn/børnegruppen og også til
forældrene, sammenholdt med nogle naturlige krav til børn og forældre. Anerkendelse er efter vores
mening ikke blot ros, men også relevante situationsbestemte krav.
FORUDSÆTNINGER
Vores hus er kendetegnet ved at være en integreret daginstitution med børn i alderen 3–13 år. Det giver
børnene unikke muligheder for at være sammen på tværs af alder f.eks. i projekter og i selvvalgte
aktiviteter ude og inde. I vores teams har vi derfor naturligt valgt at lave aldersopdeling, således at vi
kan målrette indsatsen både til det enkelte barn og på et fælles niveau. Det giver ydermere en mulighed
for fagligt at vurdere, hvordan børnenes udvikling er og hvor der evt. bør gøres en målrettet indsats af
medarbejderne og hvor der kan gives en faglig vejledning til det enkelte barns forældre.
Vores børnehavegruppe er én stor gruppe, men fungerer med en aldersopdeling i perioder af dagen. Dog
ikke sådan at der er lukkede døre imellem stuerne, børnene besøger stadig hinanden og leger sammen,
som i ”et hus”. De mindste børnehavebørn (Bier/Biller) får rigtig god plads og gulvplads inden døre til at
gro i vores ”have med børn”. De små og mellemstore får i trygge rammer udfordringer og faglige krav,
der passer til børnegruppen lige nu, planlagt ud fra de pædagogiske overvejelser i læreplanens 6 temaer.
De store børnehavebørn (Brumbasserne), som jo bygger naturligt videre på den erfaring og viden, som
de har fået, da de var små børnehavebørn er blevet de store og har et år til at ”flyve” lidt længere fra
reden i vores ”have med børn”.
6
Se bilag 2
6
Børnenes psykologiske forudsætninger tager udgangspunkt i det samarbejdsmæssige og
interessemæssige kendskab vi har til dem. Vi er meget opmærksomme på de vilkår og det behov det
”moderne barn” har. Derfor har vi også set behovet for at de næste års helt specielle indsatsområde igen
er venskaber og sociale kompetencer samt i øvrigt at bringe alle 6 temaer i spil7. Samtidig vil det
fremgå af vores projekter og det daglige pædagogiske arbejde.
Vores praktiske forudsætninger synes vi selv er unikke. Med velovervejede fysiske rammer ude og
inde, bevidste ansættelser ud fra kompetencer og økonomisk rettidig omhu, er vi klar over, at vi selv er
dem, der er ansvarlige for at løse opgaven på en måde, så det er godt at gå på arbejde og være barn og
forældre her i vores integrerede daginstitution. Vores rammer inden døre giver utallige muligheder for at
ændre og indrette rum, så det passer til de mål vi sætter os. Æstetisk forsøger vi at lave en indretning,
der er tiltalende for børn. Her tænkes på steder, hvor man kan forundres, eller gode farver, gulve med
farver og tegninger. Et ”glashus”, hvor der er ovenlysvinduer og varme i gulvet: Et foranderligt rum som
vi bruger til boldlege, sværd, puderum, eller værksted med at klippe, afhængig af børnenes behov. Andre
gange går man med sine voksne ned i det specielt indrettede træværksted eller i multirummet: Der er
højt til loftet, klatrenet, bomme til balance, teater lys til f.eks. cirkusforestilling, musikinstrumenter og
mange andre ting – i en verden af muligheder……
Udendørs er der også mange muligheder: Vi har bl.a. legeplads, skov, idrætsanlæg, hal, to multibaner
(en stor og en lille), bålhus, klatrevægge, jordvolde, cykler, mooncar, tippier, klatretårn, gynger osv.
Vores beliggenhed i en lille by med begrænsede indkøbsmuligheder sætter os i nogle udfordringer. Ting
skal hentes langt væk, hvilket gør, at vi selv skal være dygtige til at komme ud i verden med det budget,
som vi nu har fået stillet til rådighed. Vi prioriterer ud fra de ting, som vi ser der rører sig blandt børnene,
eller ved at høre hvad de siger til os, når vi inddrager dem i medbestemmelsen ved at spørge dem….
Personalets uddannelsesmæssige baggrund er så et helt spændende kapitel for sig. Vores mål er at
sammensætte en personalegruppe, der er mangfoldig i evner og vilje til at give vores børn en
udfordrende og tryg dagligdag med omsorg og personlig udvikling. Vi forsøger at ansætte begge køn og i
en bred aldersmæssig sammensætning. Det bruger vi og børnene særdeles konstruktivt. Her har vi en
helt klar fordel som stor institution, hvor medarbejderen fra Fritidshjemmet også beriger/supplerer
børnehaven med deres evner og færdigheder. Det kan være værksted, musik, udeliv, skov, multimedie,
en pædagogisk pedel og mange andre ting. Børnene vil på den måde blive rustet ved at møde mange
spændende voksne.
PERSPEKTIVER PÅ BØRNENES LÆRING
LÆRINGSSYN
Vores læringssyn tager udgangspunkt i, at børn dagligt lærer/erfarer i samspil med andre børn og
voksne. Vi mener, at børn der kommer hos os, kommer med en viden, som vi bygger ovenpå og
udfordrer dem på.
Børn lærer gennem en aktiv handling, f.eks. en aktivitet eller leg. Det betyder helt konkret, at børn lærer
ved selv at erfare, ved at være sammen med andre børn og af voksne i en tryg atmosfære. Børn lærer
gennem kroppen ved at sanse (se, høre, føle, lugte og smage) Legen er en vigtig del af
børnehavebarnets liv. Leg er ikke bare tidsfordriv, for via leg får børnene mulighed for at prøve ny viden
af en viden som vi bygger ovenpå og udfordrer dem på. F.eks. var nogle store børn begyndt at grave et
stort hul i sandkassen. Nogle af de mindre børn kiggede på og senere gik de børn, der havde kigget på i
gang med at prøve at grave et stort hul. ”Børn ved som regel godt hvad de har lyst til – men ikke
altid hvad de har behov for.8” Det er vores påstand og her møder vi dem og bringer dem videre i
7
Læs mere under det enkelte læreplanstema
8
Juul, ”Dit kompetente barn”, 2000,
7
deres udvikling. Vi vil bringe de 3 læringsrum9 i spil og ud fra forskelligartede iagttagelser få en viden om
det enkelte barns måde at lære på.
BØRNEMILJØ
Baseret på kortlægningsarbejdet af børnenes trivsel hos os fra LP projektet10, vil vi bruge resultaterne af
denne undersøgelse til vores BMV’er både i 2012 og 13. Det er vigtigt for os at tage udgangspunkt i
børnene og dermed kan vi optimere vores børnemiljø. Samtidig bliver vi som personale bedre til at lave
mindre interviews med børnene, hvor vi spørger ind til børnenes trivsel, sociale relationer og børnenes
egen oplevelse af deres status i børnegruppen. Vi har valgt fire primære svar fra kortlægningen, som vi
vil have fokus på:
o
o
o
o
”Har du en god ven i børnehaven?”
”Bliver du trøstet af en voksen, når du er ked af det?”
”Er der nogen, der driller dig i børnehaven, så du bliver ked af
det?”
”Får du meget skældud af de voksne i børnehaven?”
Disse samt øvrige spørgsmål til BMV’en på Skovbrynet er vedlagt som bilag 4. Det primære fokus i vores
børnemiljøvurdering er læreplanstemaerne om personlig alsidig udvikling og sociale kompetencer.
Et godt børnemiljø indeholder hos os en vigtig dimension: At små og store kan have glæde af samværet i
hverdagen og kan inspirere hinanden. Den mulighed vil vi bruge i form af store projekter og fælles
oplevelser henover året. Vores børnemiljø vurderes årligt.
RAMMEN OM VORES AKTIVITETER
Vi har i dagligdagen planlagt vores formiddags aktiviteter sådan at hver dag har et læreplanstema der i
fokus: F.eks. : Mandag: Sprog, tirsdag: Tur ud af huset (krop/bevægelse og natur el. kultur), onsdag:
Krop og bevægelse, torsdag: Kulturelle udtryksformer og natur, Fredag: Legetøjsdag11. Derudover har vi
i vores samlinger om eftermiddagen valgt at have fokus på sprog, f.eks. rim og remser, fortælling,
sproglege osv., fordi vi har set et behov for det i vores nuværende børnegruppe. Sprogstimulering,
sprogvurderinger og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er beskrevet mere udførligt under
læreplanstemaet sprog12.
Vi vil under planlægningen af det pædagogiske arbejde i grupperne gøre os nogle overvejelser om,
hvordan vi bringer børnene videre i udvikling, bl.a. ud fra vores udviklingsskemaer 13. Det er en
udfordring, som vi skal have implementeret i vores pædagogiske dagligdag.
Et særligt kendetegn hos os er årets tilbagevendende store musikprojekt, hvor hele huset i maj måned
arbejder sammen om at lære et antal sange og efterfølgende møde op på scenen ved Sørby marked og
synge med vores hus orkester i ca. en time for ca. 600 – 800 tilhørere i teltet. På den måde er man en
nyttig og synlig del af vores lokalsamfund. Vi kan se at det rykker i den alsidige personlighedsudvikling
og i øvrigt i alle læreplanstemaerne.
9
Læringsrum 1: Vi går foran børnene, læringsrum 2: Vi går ved siden af børnene, læringsrum 3: Vi går bagved børnene
10
Som nævnt i Evaluering s. 4
11
Legetøjsdagen har vi valgt at fastholde af flere årsager: 1) Børnene får mulighed for at vise noget legetøj frem som de holder af. 2)
Der bliver en tættere sammenhæng mellem institution og hjem. 3)Vi ser andre og nye legerelationer disse dage. 4) Børnene udfolder
deres fantasi og kreativitet på en ny måde disse dage.
12
Se s.17
13
Ramme for udviklingsskema, se bilag 3
8
Andre særlige kendetegn på Skovbrynet er bl.a. vores værksted. Vi har bygget et værksted, hvor
børnene har mulighed for at få kendskab til værktøjsbehandling og kreative processer i træ, maling, mv.
Alle børn får en kuffert, når de starter i vores børnehave, så spor, oplevelser og læring fra barnets liv på
Skovbrynet kan rejse med videre som en slags erfaringstank. Det materiale bruges også i brobygningen
til Børnehaveklassen.
Vi arbejder med en ”brik”, som dagligt via børnenes aktive inddragelse giver barnet et overblik over
hvem der er her, hvornår man skal hjem osv.
LP INSTITUTION
Vi har sagt ja tak til at være en LP14 orienteret institution. Hvilket betyder, at vi bruger den systemiske
tænkning ift. at se kritisk på pædagogens egen rolle, indsats og hvad vi vil gøre anderledes. Vi beskriver
fra LP møderne, hvad der gik godt/skidt, hvorfor og hvordan vi kan handle videre ud fra principperne i LP
modellen. Vi øver os i spørgeteknikkerne og ser LP arbejdet som en udviklingsproces for det
pædagogiske arbejde omkring læring og for medarbejdernes professionsudvikling.
SUNDHED
Som en naturlig konsekvens af ny viden om sundhed arbejder vi målrettet med en spisekultur, som
foregår i et cafemiljø, hvor børnenes selvforvaltning og medbestemmelse kommer i spil. Sund mad, når
kroppen har brug for det. Hvem kan mærke det bedre end det enkelte barn? Vi ser også her en stor
opgave. Derfor har vi da også ansat en kompetent medarbejder, der på æstetisk vis er den genkendelige
ramme om denne daglige trygge begivenhed det er, at sætte sig til bordet i en rolig atmosfære - måske
endda med sin bedste ven! Udenfor cafemiljøets pædagogiske principper er de børn, der skal sove til
middag, da de skal spise først sådan at de kommer til at sove til nogenlunde samme tid hver dag, og
brumbasserne som samles og laver forskellige skoleforberedende aktiviteter f.eks. kalender, i forbindelse
med at de spiser madpakker.
BEVÆGELSESBØRNEHAVE
Fremover skal vi være en ”Bevægelsesbørnehave”, hvilket vil være en udvikling, der skal indarbejdes i
løbet af denne pædagogiske læreplans tid. Ud over fokus på temaet krop og bevægelse, er der også
fokus på medarbejder udviklingen, mere om det i perspektiveringen15.
BROBYGNING
Som en naturlig del af alle temaerne har vi et brobygningsforløb. Forløbet indeholder bl.a. besøg på
skolen, hvor vi låner bøger på biblioteket og får læst historie. Der arbejdes med nogle bestemte bøger og
årskalender, sange mv., således at genkendeligheden er med til at gøre børnene trygge.
Brobygningsarbejdet er under stadig udvikling både opad til indskolingen og ”sidelæns” til Sørby
børnehave samt ”nedad” til dagplejebørnene i byen f.eks. via fælles projekter og samvær. Derudover
arbejder vi ud fra Slagelse Kommunes retningslinjer ift. de nye brobygningsskemaer, den tidslinje der er
lagt ud fra Kommunen og Slagelse Kommunes Kanon med bindende lege, bøger, rim/remser, sange osv.
Samtidig har vi i vores integrerede institution den mulighed at lade personalet fra Fritidshjemmets
bh.kl/1.kl. være med på Brumbassestuen, sådan at børnene bliver kendte med og trygge ved de voksne,
inden de skal starte på Skovbrynets Fritidshjem i takt med, at de bliver skolebørn. Børnene rustes på den
måde til at klare skolestarten på en god og blid måde, sammen med de venner de får fra lokalområdet,
hvilke de skal følge i rigtig mange år.
14
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse
15
Se s. 30
9
INDDRAGELSE AF FORÆLDRE
Inddragelsen af forældrebestyrelsen er aftalt. Indtil videre klares det ved orientering og dialog på
bestyrelsesmøderne og ved at forældrebestyrelsens medlemmer opmærksomt følger med i udviklingen af
planerne i dagligdagen og i forældrekredsen. En medarbejdervalgt repræsentant fra børnehavegruppen
orienterer på møderne.
Vi afholder forældremøder i efteråret: Et for forældre til børn på Bier/Biller og et for forældre til børn på
Brumbasser. Vi finder det vigtigt at adskille møderne, sådan at vi kan være yderst specifikke ift. hvordan
hverdagen er for lige netop den enkelte forælders barn.
Derudover holder vi forældresamtaler ud fra følgende ramme: Efter ca. en mdr. holdes en opstarts
samtale omkring selve starten, er der spørgsmål osv. Deltagere er den voksne der modtog barnet samt
Erik. Mellemgruppen afholder forældre samtaler i foråret, inden børnene skal på brumbasse stuen.
Primærpædagogen er ansvarlig for dette møde, hvor barnets udviklingsskema og TRAS skemaet
medbringes. Brumbasserne følger Slagelse Kommunes brobygnings model, hvor der laves SPU på alle
børn, som sammen med udviklingsskemaet og TRAS giver forældre og primærpædagog et billede af om
barnet er klar til skole. Disse samtaler afholdes i efteråret før skolestart.
I ØVRIGT
Så er der alle traditionerne og dem glemmer vi ikke bare lige, vi vedligeholder.
EVALUERING OG DE SEKS LÆREPLANSTEMAER:
EVALUERING
Under hvert læreplanstema er der redegjort for, hvilke metoder der tages i brug ved evalueringen af det
enkelte tema. Vi arbejder generelt med vores egne projektbeskrivelsesskemaer16, når vi tilrettelægger
større projekter. Vores øvelse er her begrænsningens kunst sammenholdt med at dygtiggøre os i
dataindsamlingsfasen, sådan at vi kan vurdere data og ikke evaluere både projekter og vores læreplan på
vores ”synsninger”. Vi vil gerne arbejde vidensbaseret. Vi vil inddrage værdiarbejdet i vores arbejde med
den pædagogiske læreplan, hvor det giver mening for os, f.eks. i vores projekter.
Vi vil halvårligt på enten en teamdag eller ved et teammøde lave en status på vores læreplan, hvor vi i
fællesskab vurderer, hvor langt vi er kommet og hvad vi mangler for at nå de mål, som vi har fastsat i
læreplanen. Det arbejde bliver så afsættet til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan 2014/15.
Vi har som noget nyt allerede i skrivende stund valgt at formulere et evalueringsspørgsmål indenfor hver
af de seks temaer. Det betyder, at vi allerede nu har gjort os tanker om evalueringen af de større
projekter indenfor hvert tema i de næste to år. Det har vi gjort, for at vælge fokus i evalueringen med
den ide om at vi ikke kan evaluere alt. Det betyder ikke at vi ikke arbejder med temaets øvrige indhold,
blot er det ikke er til genstand for evaluering. Det øvrige indhold vil i stedet være genstand for en
reflekterende dokumentation. På den måde sikrer vi, at vi både laver egentlige evalueringer og udvikler
faglig refleksiv viden. Ved hvert evalueringsspørgsmål indgår fokus på den personlige alsidige udvikling
samt de sociale kompetencer, fordi vi tænker de to temaer ind i alt vores arbejde. Vi tænker den
pædagogiske læreplans temaer som en uro, hvor den personlige alsidige udvikling og de sociale
16
Se bilag 2. Skemaerne er udarbejdet med inspiration fra EVA skemaerne og CfDs evalueringsskemaer. I dec. 2010 holdt vi et
internt kursus i brugen af projektbeskrivelsesskemaerne. I skemaerne er indarbejdet SMART modellen, værdier og
videnskabsteoretisk tilgang.
10
kompetencer er overliggerne for de fire øvrige temaer. Puster vi til det ene tema, bevæger hele uroen sig
og særdeleshed overliggerne.
Ansvarlige for indsamling af skriftligt evalueringsmateriale og udvikling og dokumentation af temaet:

Alsidig personlig udvikling:
Hele medarbejdergruppen

Sociale kompetencer:
Hele medarbejdergruppen

Sprog :
Helle F. + Karin

Krop og bevægelse:
Rikke + Karin

Natur og naturfænomener:
Helge + Rikke

Kulturelle udtryksformer:
Susanne + Dorthe + Trine

Tovholder i evalueringen
og processen:
Trine
De ansvarliges opgave er, at sikre at projektbeskrivelsesskemaet bliver skrevet, være opdateret med ny
viden og bidrage med ny viden indenfor temaet, samt sikre at vi i fællesskab når målene indenfor det
enkelte tema.
På vores teammøder og individuelle forberedelse gøres jævnligt status og bl.a. stilles spørgsmålet til os
selv: ”Hvordan kan jeg kvalificere det pædagogiske arbejde med børnene via min forberedelse.”
Der udarbejdes et årshjul for hvornår hvilke temaer der er i fokus det enkelte kalenderår. Det giver et
overblik for hele gruppen. Ansvarlig Trine
De ansvarlige for læreplanstemaerne skal sørge for at der anvendes projektbeskrivelsesskemaer til
evaluering af de 6 temaer. Skemaerne skal være udfyldt med mål (SMARTE mål) m.v. så det er synligt
for enhver i gruppen. Der aftales samtidig, hvordan det konkrete arbejde med børnene, dataindsamlingen
og på hvilke tidspunkter evalueringen skal foregå. Vi vil samle op på projekterne ved at lave en skriftlig
evaluering på vores teammøder. Her fremlægges dokumentation/dataindsamlingen for hvad der er
foregået og evalueringen vil derefter foregå samlet. Alle er ansvarlige for at deltage i dette arbejde.
Den årlige evaluering vil primært tage udgangspunkt i projektarbejdet, og opsamlingerne fra
projektarbejdet til den årlige evaluering. Samtidig gøres der på vores halvårlige teamdage status på den
pædagogiske læreplan, ud fra en fælles faglig refleksion over hvor langt vi er nået og hvad vi mangler for
at nå vores mål. Opsamlingen på disse teamdage vil også indgå som refleksioner til den årlige
evaluering. Ansvarlig Trine og Erik.
ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING.
MÅL A: ENS MULIGHEDER FOR ET GODT LIV
Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger.
11
HVORDAN:
Vi vil bekræfte barnet i, at det har noget at tilbyde fællesskabet og sætte fokus på forskellighed. Vi vil
skabe fortællinger, som sætter fokus på ressourcer og forskellighed.

Vi vil lave aktiviteter i mindre grupper, som kan give det enkelte barn mulighed for at blive
udfordret på alderssvarende udviklingstrin.

Vi vil tage udgangspunkt i, at se barnet for det barnet er og ikke for det barnet gør. F.eks.
anerkende barnets intentioner, men forklare barnet at handlingen eks. er uhensigtsmæssig.

Vi vil bruge medarbejdergruppens specifikke kompetencer til at bibringe børnene oplevelser,
informationer og indholdsrige læringsmiljøer. Vi ønsker at trække på erfaringer og uddannelse i
voksengruppen, for at sikre at det enkelte barns behov ses og udfordres professionelt.

Vi vil møde barnet med positive forventninger og reaktioner.

Vi vil opmuntre og støtte barnet i at udforske omverden, tage initiativer og turde opnå
indflydelse.
Hvorfor:
Fordi alle børn skal føle selvværd, dvs. være fortrolige med egne følelser og behov, være fantasifulde og
lære på længere sigt at handle ansvarligt både i forhold til sig selv og andre.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:

Vi kender børnene og familien. Vi skal møde sprogbarnet, det udadreagerende barn, det stille
barn osv. med det, som barnet netop har brug for. Nogle af vores børn har brug for at blive
opmuntret til at sige sin mening, andre har brug for at få at vide, at nu skal han/hun tie stille et
øjeblik og lade de andre sige noget.

Bevidst arbejde ved samlinger, hvor børnene på skift får mulighed for at komme til orde. F.eks.
får Brumbassebørnene på skift en ”Nisse Guf” med hjem og skal dagen efter fortælle de andre
børn hvad ”Nisse Guf” har lavet derhjemme.

Der vil blive arbejdet med planlagte aktiviteter, der tilgodeser det enkelte barns behov og
chance for at blive inkluderet i gruppen.
MÅL B: BØRN ANERKENDES SOM KÆRLIGE, NYSGERRIGE….
Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende.
HVORDAN:

Vi vil give tid til børnenes egen fordybelse i legen, ved at lave så få afbrydelser som muligt, mens
børnene leger. F.eks. hvis det er planlagt at barnet skal skære frugt eller deltage i anden
aktivitet, skal den voksne overveje, til hvilket formål, barnets egen leg bliver afbrudt.

Vi vil lytte til de ting børnene interesserer sig for og give plads til barnets egen
nysgerrighed/undren ved at følge barnets initiativer og give plads til fordybelse.

Vi vil fortsætte processen med at lave bøger, hvor børnene kan være medbestemmende til, hvad
vi skal lave i de forskellige dagligdags aktiviteter og til at lave dagbog.
12

Vores børn skal ikke spise, fordi klokken er 11, men fordi de er sultne. Vi har derfor indrettet os
efter, at det kan lade sig gøre. Vi tager på den måde udgangspunkt i børnenes behov ved ikke at
hænge i en klokkestreng.
Hvorfor:
Barnet skal opleve sig selv som en person, der har noget at tilbyde fællesskabet, og at der er plads til at
være nysgerrig og eksperimenterende.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
I gruppen har vi børn med lavt selvværd. De har brug for, at vi hjælper med at italesætte deres ønsker
og ressourcer overfor de andre børn og får det bragt til handling. F.eks. tager børnene indimellem
billeder eller ting med hjemmefra, som vi taler om fælles i gruppen.
MÅL C: UDVIKLE SELVINDSIGT OG EMPATI
Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati.
HVORDAN:

Vi vil spørge ind til og støtte barnet i at give udtryk for sine egne følelser og hjælpe barnet til at
se konsekvensen af sine handlinger.

I konflikt situationer skal den voksne have fokus på, at barnet/børnene får udtrykt deres
oplevelser indbyrdes og at de selv kan være med til at løse konflikten.

I dagligdagen vil vi benævne barnets handlinger. F.eks. sige: ”Hvor var det godt, at du hjalp
Marie ned af gyngen. Så blev hun glad”.

Vi vil fokusere på kropsaflæsning. Dvs. at vi i forskellige situationer kan sige: ”Prøv og se, han er
ked af det” eller ”Prøv og se hans ansigt, han kan ikke lide det, du gør.”
Hvorfor:
For at give plads til at barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person, der selv kan tage
initiativ. Vi vil f.eks. bakke et barns beslutning om ikke at deltage i en given aktivitet op, selvom der er
pres fra andre børn om, at de forventer deltagelse.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Vi ser, at vores temperamentsfulde børn har brug for vores medvirken til at lære dem at nedtone egne
behov, således at de ikke obstruerer mulighederne for de andre børn. Det gør vi f.eks. ved at sætte ord
på barnets følelser ved at sige: ”Jeg kan godt se, at du er vred, men han bliver ked af det, når du bider
ham”.
Samtidig er vi bevidste om, at vi ved visse aktiviteter er nødt til at prioritere normeringen, så det er
muligt, at en voksen kan koncentrere sig om det enkelte barn.
Hvordan kan vi se, om vi opnår det, vi ønsker: Tegn på almen personlig udvikling:

Når vi iagttager, at børnene i stigende grad drager omsorg for hinanden (f.eks. Når Peter hjælper
Marie ned af gyngen).

Når barnet tør tage udfordringer op og tager positivt og nysgerrigt imod nye og ukendte opgaver.

Når barnet formår at udtrykke ønske om hjælp til at igangsætte egne ideer.

Når barnet kan respektere og være med på andres forslag og påvirke processen med egne ideer.
13

Når barnet tager imod invitationen fra et andet barn om at deltage i en leg.

Når barnet kender sin egen grænse og kan sige til og fra overfor andre.

Når vi iagttager, at barnet er i stand til at udsætte sine egne behov.
Eks. På arbejdet med venskaber:
Snakke med de større børn om begrebet venskab ved samlinger og hvad man kan bruge en ven til? Er
der forskel på pigevenskaber/drengevenskaber? Vi laver på Brumbassestuen pige/drenge møder alt efter
behovet i børnegruppen.
Med de mindre børn skal vi være mere konkrete og spørge mere præcist ind til dem, f.eks.: ” Hvem kan
du godt li at lege med i børnehaven og hvorfor”
DOKUMENTATION:

Vi vil bruge vores udviklingsskemaer til at beskrive barnets ressourcer og kompetencer.

Vi vil beskrive et forløb, hvor f. eks et barn spørger: Skal vi ikke gå i skoven i dag? Hvorfor det?
Barnet vil lege med våben i skoven. Planen for den dag kan godt aflyses og flere børn i gruppen
er med på barnets ide. På den måde vil det pågældende barn føle sig, som en der kan bidrage til
fællesskabet.

Vi vil også dokumentere det ved, at vi f. eks iagttager om det stille barn ytrer sig i større/mindre
samlinger og om det meget snakkende barn lærer at vente på sin tur til at ytre sig.

Vi vil arbejde med at synliggøre barnet spor igennem hele barnets børnehavetid. Ved at bruge
billeder og fortællinger af barnets oplevelser, udvikling og livet i daginstitutionen, samt andre ting
som fortæller eller betyder noget for barnet. Dette vil vi i samarbejde med barnet gemme i
barnets kuffert. F.eks. efter lang tid kan barnet endelig kravle op i et træ. Dette synliggøres
f.eks. ved et billede med en lille fortælling, som puttes i kufferten. Kufferten bruges løbene til
fortælling, hvor den voksne støtter barnet i at viderefortælle sine oplevelser til de andre børn.
Kufferterne er tilgængelige, så børnene har mulighed for at tage den ned og sidde alene eller
med andre børn og kigge i den.
EVALUERING:

Vi vil gennemgå det skriftlige materiale, som vi har skrevet i udviklingsplanerne for hvert enkelt
barn og tage de nødvendige pædagogiske tiltag ud fra observationerne. Hver primærpædagog er
ansvarlig for at tage ”sine” primærbørn op på teammøderne.

Vi vil tage beskrivelsen/observationerne med på teammøder og på den måde gøre det til fælles
refleksion om målet er nået eller om der er ting, der burde ændres: Måske i de voksnes adfærd
eller andre faktorer i dagligdagen?

Vi vil lave korte børneinterviews for at måle på børnenes egen oplevelse af trivsel. Vi ønsker svar
på, om børnene oplever at blive mødt kærligt, og med mulighed for at være nysgerrige og
eksperimenterende.
EVALUERINGSSPØRGSMÅL:
I hvilket omfang hører vi, at barnet kender sin familierelation?
14
Ansvarlig medarbejder 2012/13 for udvikling af dette læreplanstema: Alle medarbejdere i
børnehavegruppen
SOCIALE KOMPETENCER
MÅL A: LIGEVÆRDIGE SOCIALE FÆLLESSKABER
Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber.
HVORDAN:

Vi vil være nærværende, tydelige og gode rollemodeller for børnene.

I en del af børnenes børnehavedag vil vi fortsat give dem mulighed for at lege på kryds og tværs
af alder.

Vi vil sørge for en behagelig omgangstone.

Vi vil gøre børnene opmærksomme på, at vi færdes på et sted, hvor det er nødvendigt at tage
hensyn til andre. (Her er kun én bordende, der KAN ikke sidde 20 børn)

Vi vil give børnene mulighed for at gøre en masse ting sammen med andre, for her er
mulighederne, og de er forskellige fra derhjemme. Det kræver dog, at man lærer at indordne sig
under visse spilleregler under hensyn til barnets alder og udviklingstrin.

Vi vil lære børnene, hvordan man viser respekt for de andre børn og voksne.

Vi vil hjælpe børnene til at forstå andres behov og opmuntre dem til at vise omsorg
Hvorfor:
For at give det enkelte barn mulighed for at opleve flere forskellige typer af fællesskaber, hvilket giver
barnet mulighed for at afprøve sig selv i forskellige roller og sociale kontekster. Samtidig vil en
ligeværdighed gøre det legalt at sige til og fra.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og vores kendskab til barnet. Vi vejleder derudfra i
konkrete situationer, f.eks. hvordan man kontakter andre børn hensigtsmæssigt, således at man bliver
mødt ligeværdigt. Det betyder, at måden man tiltaler hinanden skal vejledes. F.eks. hjælper vi børnene
med at komme med i en leg, hvor de skal øve sig i at spørge: ”Må jeg godt være med?” Derudover kan
et specielt tæt samarbejde med forældre og PPR også komme på tale.
MÅL B: MILJØ TIL VENSKAB, SAMT SOCIAL OG FAGLIG UDVIKLING
Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt.
HVORDAN:

Vi vil lave voksen styrede aktiviteter, som ture ud af huset og spille spil dage. Aktiviteter, hvor
den voksne sammensætter grupperne og legene med henblik på at skabe grobund for nye
relationer eller at styrke nuværende relationer.
15

Vi vil, når det er nødvendigt, støtte barnet i at opsøge alternative legerelationer. Det kan være en
barsk proces, hvis barnet føler, at det er blevet vraget af de legekammerater, som han/hun
naturligt drages af.

Vi vil opmuntre børnene til at være aktive deltagende og tage medansvar for fællesskabet.

Vi vil sørge for at ingen børn bliver udsat for mobning, drillerier, ydmygelser m.v. ved som
voksne at være nærværende og i hvert enkelt tilfælde tale med de involverede børn om den
aktuelle episode.

Vi vil give plads til leg og være bevidste om ikke at afbryde legen i utide.

Vi vil lade børnene samarbejde om opgaver, som de er interesserede i.
HVORFOR
For at give barnet mulighed for at danne nye relationer, fælles problemløsninger og øve sig i at
samarbejde og på den måde at udvikle sig som et socialt kompetent menneske.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Vi vil med udgangspunkt i det enkelte barn sørge for at skabe miljøer, der giver mulighed for at
igangsætte aktiviteter og situationer, der opfordrer børn med behov for ekstra opmærksomhed til at
deltage med særlig bistand. F.eks. får vi et barn med udtalevanskeligheder til at deltage i at spille
billedlotteri.
MÅL C: MEDBESTEMMELSE, MEDANSVAR….
Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
HVORDAN:

Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppes alder, udviklingstrin og sociale
forståelse.

Vi vil holde samlinger, hvor børnene i fællesskab skal tage beslutninger, lytte eller fortælle. F.eks.
kan børnene være med til at bestemme, hvilket legetøj der skal købes.

Børnene inddrages på skift til at lave dagbog og ugeplan. Til hjælp til ugeplanen vil vi lave bøger,
hvor børnene kan vælge aktiviteter, som vi vil lave i løbet af ugen.

Vi vil opfordre børnene til at komme med forslag til løsninger på problemer på konflikter.

Vi vil skabe situationer, hvor børnene glædes over at være sammen og føler et fællesskab.

Vi vil opfordre børnene til at løse opgaver sammen.

Børnene skal være med til at bestemme, hvad vi skal lave i børnehaven.

Vores nærvær og kendskab til børnene skal bruges til at lære børnene at indgå i forpligtende
samvær med deres børnehave venner. Det KAN koste at sige nej og melde fra på en fælles
beslutning. Den konsekvens kan føre til nye erfaringer, som barnet så kan bruge videre frem. Vi
må lære børnene i små doser at tage konsekvensen af deres egne beslutninger, ellers mener vi
ikke, at de får den erfaring bibragt i børnehaven. F.eks. lavede vi et lille vindprojekt i efteråret
2010, hvor det var frivilligt om børnene ville deltage i at lave små vindmøller på stuen. Et barn
ville ikke lave noget og det var ok. Senere ville samme barn gerne, men da fastholdt vi barnets
egen beslutning om ikke at lave nogen.
16
Hvorfor:
Vi ser det som en af vores opgaver at danne/opdrage nogle børn til at kunne indgå i et socialt samspil og
få et godt liv. Vi har andre muligheder end forældrene.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Vi skal i høj grad vejlede/være opmærksomme på de børn, der ikke har knækket den sociale kode for
samvær/tiltaleform til andre. De børn vil kunne blive isoleret, hvis vi ikke er tæt på som vejledere.
Vi skal videreformidle barnets ressourcer til de andre børn. Det er med til at skabe grobund for forståelse
og kan skabe relationer igennem planlagte voksenstyrede aktiviteter. Vi vil lege med voksen deltagelse
og i fællesskab med barnet igangsætte lege, hvor det bliver interessant for de andre børn at lege med.
F.eks. er vi med til at bygge togbane sammen med et barn, der har mange gode ideer til det og som ikke
har så stor social forståelse, og vi inddrager andre børn i legen, sådan at de kan se barnets ressourcer. Vi
vil støtte og vejlede barnet i, hvordan det kan komme med i en leg.
Hvordan kan vi se, om vi opnår det, vi ønsker: Tegn på social udvikling samt læring:

Når børn selv giver udtryk for, at de er en del af et fællesskab. F.eks. via matrix.

Når børn udtrykker, at de har mindst en god ven.

Når børn giver udtryk for at de oplever at blive lyttet til.

Når børn udtrykker, at de har medindflydelse på indholdet i daginstitutionens hverdagsliv.

Når børn siger til og fra i legen.
Eks. På arbejdet med venskaber:
Vi vil lave samarbejdsøvelser på tværs af køn og på tværs af børnenes egne naturlige venskabsgrupper.
F.eks. vil de voksne indimellem beslutte, hvem der i en periode skal skære frugt ud. Vi vil på den måde
have muligheden for at sætte 2 børn sammen, som hver især kan berige hinanden, det være sig
sprogligt, socialt eller motorisk.
Vi er naturligvis også bevidste om, at børnenes egne venskaber skal behandles med respekt.
DOKUMENTATION:
Vi vil lave børneinterview med fokus på barnets egen oplevelse af trivsel og medbestemmelse i
daginstitutionens hverdagsliv.
Vi vil lave matrix skemaer ud fra barnets egen oplevelse af relationer og venskaber i børnehaven.
Vi vil lave en matrix samt en relationsanalyse på det enkelte barn. Vi vil forholde os til mål og tegn på
læring undervejs i processen. Til forældrene vil vi bruge dagbogen som dokumentation for, hvad der er
sket i løbet af dagen.
Vi vil jævnligt beskrive barnet i udviklingsskemaer.
Dette tema vil være naturligt at bringe i spil på forældremøder og ved forældresamtaler.
Temaet vil også fremgå af vores årshjul.
EVALUERING:
Vi evaluerer materialet på teammøder og igangsætter det nødvendige pædagogiske tiltag.
17
Vi vil bruge matrix skemaerne til at se på, om alle børn har bæredygtige relationer og mindst en god ven.
Derefter vil vi sætte fokus på, om vi skal ændre praksis i forhold til det.
Det vil fremgå af årshjulet, hvornår vi evaluerer.
EVALUERINGSSPØRGSMÅL:
Oplever barnet selv at have venner? Hvordan ser vi at børnene udtrykker venskab?
Ansvarlig medarbejder 2012/13 for faglig udvikling af dette læreplanstema: Alle medarbejdere.
SPROG
MÅL A: UDVIKLING AF SPROG GENNEM HVERDAGENS AKTIVITETER
Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens
aktiviteter.
HVORDAN

Vi vil hjælpe barnet med at bruge sproget og udtrykke sig, så barnet kan gøre sig forståeligt.
F.eks. spille spil med fokus på udtale eller dialog ud fra bestemte situationsbilleder.

Vi vil have en god dialog med barnet og tale om de ting, som barnet er optaget af. I dagligdagen
vil vi hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og spørge ind til højtlæsning/fortællinger,
samt drage paralleller til barnet selv.

Vi vil spørge ind til barnets tegninger og give barnet mulighed for at fortælle om sine egne
oplevelser og ønsker.

Vi vil bruge sprog/mimik, kropssprog.

Vi vil skabe rum for fortælling, rollelege og fordybelse. F.eks. sofa hjørne med bøger, dukkekrog
og huler.

Vi vil skabe situationer, hvor børnene i ro kan udtrykke sig og blive lyttet til.
Hvorfor:
For at give barnet redskaber, der kan hjælpe barnet til at kunne kommunikere med omverden.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
MÅL B: SPROGLIG KREATIVITET
Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved
hjælp af forskellige kommunikationsmidler.
18
HVORDAN

Vi vil dagligt stimulere børnenes sproglige udvikling gennem bevægelseslege, sansemotoriske
lege, sanglege, lyttelege, historiefortælling, rim og remser. Indimellem vil vi tage ”Sprogkisten17”
frem ved samlinger.

Vi vil vælge bøger, der er alderssvarende og som tager udgangspunkt i det, der er vigtigt og som
rører sig i børnene.

Vi vil lave mundmotoriske øvelser. F.eks. blæse sæbebobler og tygge tyggegummi.

Vi vil bruge computer som et naturligt tilbud til børnenes sproglige udvikling.

Vi vil bruge situationsbilleder, som børnene skal fortælle ud fra. F.eks. har vi på stuen en bærbar
pc, som vi dagligt lægger billeder ind på, og taler med børnene om billederne, når de tager
initiativ til det. Det er også en mulighed for forældrene at tale med børnene om dagens
aktiviteter/leg sammen med deres barn.

Vi vil øve mængder, begreber/ overbegreber, talforståelse, samt bogstaver/ord. F.eks. ved at
spille relevante spil. Vi vil lege f.eks. stopdans med farver, tal og bogstaver.

Vi vil give børnene flere beskeder/opgaver ad gangen, som de efterfølgende skal huske og
udføre. F.eks. sige til et brumbassebarn: ”Kan du gå ned på bier/bille stuen og hente en saks og
tre viskestykker?”.

Dagligt vil vi arbejde med ugedage, datoer, måneder, årstal og årstider, f.eks. ved at bruge en
kalender på brumbassestuen og en tavle på bier/biller.

Vi vil orientere os i og skaffe nyere børnelitteratur fra den udvikling, der er sket der. Vi får
biblioteksbøger, så der ofte er nye bøger børnene kan kigge i. Brumbassebørnene besøger
Hvilebjergskolens bibliotek og får lov at låne bøgerne med hjem.

Vi vil arbejde med de bindende aktiviteter, som er beskrevet i Slagelse Kommunes Brobygnings
Kanon.
Hvorfor:
Fordi vi ønsker at udvikle børnenes begrebsforståelse og styrke lysten til at lege med sproget.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
MÅL C: BRUG AF SPROG I KONTEKSTEN
Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst, som barnet er i.
HVORDAN:

Vi vil være tydelige voksne og gøre børnene situationsbevidste. Hvordan taler man til hinanden
og i hvilke situationer kan man tale om hvad? F.eks. snakker man ikke om lort, mens man spiser
og man siger ikke til en anden, at personen er grim.

Børnene udvikler deres sprog i alle hverdagens aktiviteter og udfordres til sproglig kreativitet.
17
Sprogkisten er en kiste med et samlet sæt sprogudviklende materiale, som nogle af pædagogerne har været på kursus i at bruge,
men som er tilgængelig og kan bruges af alle.
19

Vi vil lære børnene at blive opmærksomme på det ikke talte sprog: Betoninger, vende øjne osv.
og at den nonverbale kommunikation kan ses af andre og vil blive mødt med en modreaktion.
Hvorfor:
For at lære barnet at kommunikere på en ordentlig måde og lære at aflæse de koder, der er i de
forskellige kontekster, som barnet befinder sig i.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Inden for dette tema har vi den største gruppe af børn med særlige behov.

Vi vil tilgodese børn med særlige behov ved benævnelse og ved at bruge korte præcise
sætninger, der kun passer til situationen.

Vi vil hjælpe barnet med at sætte ord på situationen, når det bliver svært.

Vi vil være opmærksomme på barnets initiativ og justere os i forhold til dette.

Vi vil bruge spil, billeder, bøger, musik og sang, som tager udgangspunkt i det niveau som barnet
er på.

Vi vil tage udgangspunkt i sprogvurderingen (TRAS-skema) og derfra bruge Sol-materialet som
forslag til aktiviteter. Vi vil støtte børnene ved at lave sproggrupper og samarbejde med forældre
og relevante fagpersoner. Vi vil variere efter børnenes behov, udfra TRAS skemaerne.

Vi vil ud fra TRAS- skemaerne og i tæt samarbejde med forældre og tale-hørekonsulent danne
interne sproggrupper med sprogstimulerende aktiviteter svarende til det enkelte barns
kompetencer og behov.

Vi vil hjælpe de sprogsvage børn med at afkode og forstå de skrevne og uskrevne regler i brugen
af sproget.
Alle børn i Skovbrynets børnehave får tilbud om sprogvurdering.
Hvordan kan vi se, om vi opnår det, vi ønsker: Tegn på læring:

Når vi på TRAS- skemaet kan registrere at barnet udvikler sig.

Når der i barnets udviklingsskema kan registreres en udvikling.

Når barnet kan føre en samtale og forstår at svare på spørgsmål.

Når barnet kan genkende bevægelser i billeder, og bruger jeg, mig, du.

Når barnet kan give udtryk for ønsker/behov.

Når børnene bruger alderssvarende begreber i daglig tale.

Når børnene selv begynder at lege med sproget.
Eks. På arbejdet med venskaber: Vi skal skabe læringsmiljøer, hvor leg i grupper er i ”højsædet” og
leg som igangsættes af den voksne og som på længere sigt kan igangsættes og styres af børnene selv,
her tænkes specielt på rolle- og regellege.
20
DOKUMENTATION:
TRAS – skemaer på alle børn, fotos og mindre videooptagelser. Det er naturligt for os at medbringe
dokumentationen ved forældresamtaler. Vi vil jævnligt beskrive alle børn i udviklingsplaner.
EVALUERING:
TRAS – skemaer og udviklingsplanerne viser os, hvilke ressourcer barnet har og hvilke kompetencer der
skal styrkes.
EVALUERINGSSPØRGSMÅL:
Hvordan oplever vi, at dialogisk læsning virker på børnenes sproglige udvikling?
Personlig alsidig udvikling: Hvordan oplever vi at projektet har haft indflydelse på barnets alsidige
udvikling?
Sociale kompetencer: Hvordan oplever vi, at projektet har haft betydning for børnenes sociale
kompetencer?
Ansvarlig medarbejder 2012/13 for faglig udvikling af dette læreplanstema: Karin og Helle F
KROP OG BEVÆGELSE.
MÅL A: BEVÆGE GLÆDE
Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop.
HVORDAN:

Vi vil give børnene mulighed for at udforske egne fysiske muligheder og begrænsninger ved at
bruge børnehavens rammer, ude arealet og nær miljøet.

Børnehavens indretning giver mulighed for mange kropslige udfordringer: Finmotorisk: Klippe,
klistre, tegne, male, selv tage tøj af og på osv. Grovmotorisk: Hoppe, lege i puderum, løbe,
cykle, klatre, kravle, balancere, gynge, svinge og dreje osv.

Vi vil søge at gøre bevægelsesaktiviteterne sjove og udfordrende, så børnene oplever, at det er
sjovt at bruge sin krop.

I hverdagen vil vi støtte børnene til at blive selvhjulpne, f.eks. ved selv at skulle tage tøj af og
på.

Ved at give børnene alderssvarede udfordringer i voksenstyrede aktiviteter i hallen, børnehaven,
skoven og legepladsen, vil vi give børnene mulighed for at lære deres egen krops muligheder og
begrænsninger at kende.

Det skal være sjovt at bruge sin krop og bevæge sig sammen med sine børnehave- venner.

Brumbassebørnene kommer i svømmehallen og får i vandet en anden mulighed for at opleve
bevægeglæde end vi ellers kan give dem.
Hvorfor:
21
Vi ønsker, at alle børn skal udvikle deres kropsbevidsthed og bevare deres naturlige bevægeglæde samt
lysten til at udfordre egne færdigheder.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
MÅL B: FYSISK SUNDHED
Barnet skal på Skovbrynet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder forhold som
ernæring, hygiejne og aktivitet.
HVORDAN:

Vi vil vejlede barnet ved toiletbesøg/spisesituationer og tale med børnene om vigtigheden af god
hygiejne.

Vi vil sætte ord på barnets handlinger, så barnet begynder at være opmærksom på egne behov
som sult, tørst, varme, kulde (eks. når barnet drikker, så siger den voksne ” Du var vel nok
tørstig”).

Vi vil i det daglige snakke med børnene om sund kost. I løbet af året vil vi have en sundhedsuge,
hvor vi f.eks. laver kostpyramide, bevægelsesaktiviteter og sund mad med børnene.

I hverdagen vil vi tilbyde et sundt morgenmåltid, samt frugt/mælk og have fokus på at der altid
er ekstra koldt drikkevand fra vandkølere i børnehøjde.

Vi vil tale om og tilberede sund mad.

Vi vil afholde en ”hygiejne uge” med fokus på at vaske hænder og bakterier.

Vi skal være bevægelsesbørnehave.
Hvorfor:
Fordi barnet skal introduceres til almene hygiejneregler og fordi vi ved, at et sundt barn lærer og trives
bedre.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
MÅL C: VIDEREUDVIKLING AF MOTORISKE FÆRDIGHEDER
Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer.
HVORDAN:

Vi vil tage udgangspunkt i det lystbetonede (leg - glæde) og give plads/rum til børnenes egne
ideer f.eks. vil vi bruge aktivitets bøger, hvor børnene er medbestemmende i aktiviteterne.

Vi vil indrette legepladsen så den inspirerer børnene til fysisk udfoldelse ved f.eks. at tage
udgangspunkt i BMV’en.

Vi vil arrangere udflugter til legepladser og skoven i vores lokalområde.

Vi vil stimulere børnene sanse-motorisk ved brug af forskellige aktiviteter f.eks. gennem leg med
motorikbolde, gamle lege og de i Slagelse Kommunes Kanon beskrevne lege.
22

Vi vil bruge gamle idrætslege, sanglege, bevægelses/fantasilege osv.

I hverdagen vil vi tilgodese børnehavens indretning, så den giver plads/rum til bevægelse f.eks.
puderum og boldrum.

Derudover vil vi bruge, hallen og vores multirum til de store udfoldelser, samt ude
arealet/legepladsen og skoven.

Brumbasserne vil tage i svømmehallen og arbejde med forskellige vandtilvænningsøvelser samt
forøvelser til crawl og rygcrawl.

Vi vil observere og derefter beskrive børnenes motoriske kompetencer i udviklingsplanen.

Vi vil i hverdagen have fokus på legepladsen, som et ekstra rum.

Vi vil prioritere, at de fleste ting er i børnehøjde og være åbne for børnenes egne initiativer, og
dermed skabe mulighed for, at børnene kan gøre så meget som muligt selv.

Vi har små kander og gennemsigtige glas i Spise cafeen, så børnene ved at øve sig bliver i stand
til selv at hælde op.

Børnene er med til at skære frugt , dække bord, rydde op osv.

Vi har to multibaner udendørs, som giver mulighed for at lave mange forskellige fysiske
aktiviteter hele året. Nye medarbejdere introduceres i mulighederne.

Indendørs har vi store gulvarealer i vores multirum og der kan opsættes tov og bom m.v. til
klatring o.l.

Vi har gennemført et internt kursus i brug af ”Legetasken”18.
Hvorfor:
For at børnene kan tilegne sig og udvikle motoriske færdigheder. Samtidig vil vi gøre det til en naturlig
ting i børnenes liv at bevæge sig, bruge deres krop og have det sjovt samtidig.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
18

Vi vil være opmærksomme på barnets initiativ og justerer vores læringsmiljø i forhold til dette. Er
der for lidt gang i legen, så går vi foran med ideer og anvisninger.

Vi bruger hjælperedskaber, som f. eks kuglepuder, som hjælper enkelte børn i hverdagen, samt
supervision fra andre fagpersoner.

Vi har fokus på vores indretning, f.eks. at have de rigtige højder på stole og borde og fleksible
rum med mulighed for at etablere gulvplads ved at møblerne har monteret hjul.

I hverdagen vil vi have øje for ros og anerkendelse for det, barnet kan og gør.

Vi vil benævne/tydeliggøre handlingerne (gå foran), ved at bruge voksne som tydelige
rollemodeller og hjælpe barnet med en ekstra hånd. I hverdagen vil vi gøre os særligt umage
med at huske at italesætte, hvad barnet skal og hvad der skal ske for at skabe tryghed og
forudsigelighed.

Vi vil respektere, hvis et barn har brug for at være tilskuer til en aktivitet. Hvis barnet viser
interesse for at deltage, så vil vi støtte barnet i at blive deltager. Det er for os ikke et
succeskriterium, at alle børn deltager aktivt.
Materiale fra Gerlev Legepark med Gamle Lege.
23
Hvordan kan vi se, om vi opnår det, vi ønsker: Tegn på læring:

Ved at børnene tør afprøve sig selv i ukendte og lidt farlige bevægelsessituationer.

Ved at børnene selv tager initiativ til at sætte bevægelseslege i gang og bruger deres fantasi til at
udvikle nye lege, samt ændre reglerne i de kendte lege.

Ved at børnene er opmærksomme på egne behov og får dem dækket, enten ved at gøre det selv,
eller ved at hente hjælp hos de voksne.

Ved at børnene lærer at udtrykke sig kropsligt, samt lærer at lytte til deres krops signaler og
være selvhjulpne.

Ved at børnene tilegner sig nye færdigheder, videreudvikler disse og tør afprøve sig selv i løbet af
børnehave tiden.

Børnene udviser glæde ved at bevæge sig.
Eks. På arbejdet med venskaber:
Vi vil lave aktiviteter, der lægger op til samarbejde børnene imellem. Vi vil naturligvis også være
opmærksomme på, at nogle børn har brug for bestemte børn i bestemte situationer, og det vil vi bakke
op om, så længe vi vurderer det er et ligeværdigt ”venskab”.
DOKUMENTATION:
Billeder, praksis fortællinger med fokus på hvad barnet kan før og efter. Videooptagelser med
børnegrupper der arbejder med bevægelsesaktiviteter osv. Dataindsamlingen er her observationer og
noter fra de aktiviteter, der er i gang i alle 3 læringsrum. Hjælpe værktøjet er her vores
projektbeskrivelsesskemaer.19
EVALUERING:
Observationerne tages med til fælles forståelse på teammøder. Den voksnes skriftlige iagttagelse af den
faktiske hændelse bruges til at foretage ændret pædagogisk praksis og evt. nye tiltag. Vi vil måle glæden
og deltagelsen i de forskellige udfordringer vi giver børnene, f. eks. ved en matrix.
Projektbeskrivelsesskemaerne og udviklingsplanerne er ligeledes metoder til at måle på, om børnene har
profiteret af vores indsats.
EVALUERINGSSPØRGSMÅL:
Hvordan ser vi bevæge glæde hos børnene?
Personlig alsidig udvikling: Hvordan oplever vi at projektet har haft indflydelse på barnets alsidige
udvikling?
Sociale kompetencer: Hvordan oplever vi, at projektet har haft betydning for børnenes sociale
kompetencer?
19
Se bilag 2
24
Ansvarlig medarbejder 2012/13 for udvikling af dette læreplanstema: Rikke og Karin
NATUREN OG NATURFÆNOMENER
MÅL A: GLÆDE VED OG RESPEKT FOR NATUR OG MILJØ
Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og
miljø.
HVORDAN:

Vi vil tage på ture i de to nærliggende skove og grønne områder på alle årstider.

Vi vil finde steder som udfordrer børnenes leg, fantasi og motorik. F.eks. et væltet træ, der kan
være en flyvemaskine.

Vi vil i en periode have en fast base i skoven, hvor barnet kan opleve naturens forandring i takt
med årstidens skiften.

Vi vil inspirere børnene til at bygge huler, som de kan bruge i deres leg.

Vi vil bruge vores naturskur, som indeholder alverdens materialer til brug for læring om naturen
samt udfordre børnene med ild, jord, vand og luft.

Vi vil bruge vores bålhus og give børnene erfaringer med ild, f.eks. at brænde perler, lave mad20,
bage brød, varme fingre og være i og omkring bålet.

Vi vil deltage i arrangementer/kurser med f.eks. Naturskolen.

Vi skal lære børnene at udvise respekt for vores skov/udeområde og det liv, der er i naturen.

Vi vil fortsat benytte os af kurser til inspiration i vores planlægning af aktiviteter og deres
indhold.
Hvorfor:
For at give barnet mulighed for at sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og få
erfaringer med forskellige naturområder.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
MÅL B: OPLEVE SAMSPIL MELLEM NATUR OG
MENNESKER
20
Med inspiration fra Skovbrynets egen Bålkogebog, se: http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/EAAFB58D-DA61-4957-81B9603242A17C67/24358/KOGEBOGENredigerettilbørnogunge.pdf
25
Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen.
HVORDAN:

Vi vil vække børnenes nysgerrighed og interesse for naturen ved at præsentere børnene for nye
og spændende lege og aktiviteter i naturen.

Vi vil sammen med børnene finde materialer til videre forarbejdning f.eks. at et stykke træ kan
blive til et skib, som vi kan sejle med i vandpytten og pressede blade kan man lave billeder af.

Vi vil samle affald i naturen og snakke med børnene om, hvad det gør ved naturen.

Vi vil vise børnene, at man skal behandle naturgenstande ordentligt. F.eks. at man ikke knækker
grene af træerne.

Vi vil vise børnene en DVD om genbrugsstations arbejde.

Vi vil aflevere aviser, flasker og tøj i containerne i vores lokalområde.
Hvorfor:
Fordi vi vil give børnene målrettede og målbare aktiviteter, som giver børnene en forståelse for
sammenhængen mellem genbrug og miljø.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
MÅL C: ERFARINGER MED NATUR OG NATURFÆNOMENER
Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og
naturfænomener, som et rum for at udforske verden.
HVORDAN:

Vi vil lave spireprojekter.

Vi vil arbejde med størrelsesforhold, som mængder: Stor/lille, tung/let, lang/kort, f.eks.
ved at finde ting i naturen, som vi kan måle og veje.

Vi vil finde dyr og finde ud af, hvad det er for dyr f.eks. bruge bestemmelses dug og
bøger, som opslag.

Vi holder plantedag med bedsteforældre i foråret.

Vi vil give børnene erfaringer med vind som f.eks. lave vindmøller og sætte drager op
sammen med børnene.

Vi vil opmuntre og være sammen med børnene om til at lege med vand, sand, jord,
mudder og bygge snemænd.

Vi vil snitte og save i grene, lave ting af kogler, kastanjer, blade o.l.

Vi vil bruge vores naturtavle/vejrtavle til snak med børnene om vind og vejrforhold, dato,
måned og år, påklædning o. lign.

Vi vil gøre brug af de muligheder, som vi har i Slagelse kommune f.eks. Naturskolen.
26
Hvorfor:
For at skabe rum for at børnene kan være udforskende, fordybende, fantasifulde og undersøgende i og
med naturen.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Vi vil lave voksen styrede lege, hvor vi i fællesskab med barnet er igangsættende med
naturlege/aktiviteter. Det kan fange de andres børns interesse samt hjælpe barnet med at være en del af
de naturaktiviteter, som vi laver. En del børn skal have særlig hjælp til f.eks. at turde røre ved levende
fisk, små dyr og hoppe i vandpytter. Her vil vi være opmærksom på at hjælpe dem igennem de
forhindringer og på den måde måske flytte nogle grænser. Nogle af børnene har nogle særlige
kompetencer via erfaringer med dyr og udeliv. Dem vil vi bringe i spil for at hjælpe børn, der er utrygge
ved disse ting. Det håber vi giver et godt samspil børnene imellem.
Hvordan kan vi se, om vi opnår det, vi ønsker: Tegn på læring:

Børnene er glade, undersøgende og fantasifulde, når vi er ude.

Børnene udviser respekt for naturen ved at samle affald op og selv bruge skraldespanden, når de
skal af med affald.

Børnene kender til årstiderne og hvad der kendertegner dem.

Når børnene benævner det, som de møder i naturen.

Når børnene indbyrdes taler om tingene eller fortæller hinanden om det.

Når børnene finder bøger frem, som de gerne vil have læst og har spørgsmål til vedr. natur og
naturfænomener.
Eks. På arbejdet med venskaber:
Vi vil være opmærksomme på, at de børn som har kompetencer på naturkendskab skal have lov til at ”gå
forrest” og dermed bidrage til de andre børns læring.
DOKUMENTATION:
Vi vil bruge fotos af plantedagen, beskrivelser i dagbogen, plancher, opslag og via
samtaler/spørgeskemaer se og høre børnenes oplevelser og erfaringer. Vi vil være opmærksomme på at
dokumentere målet med naturoplevelserne. Vi vil f.eks. lave før og efter måling af børnenes viden om dyr
i skoven, for at undersøge hvad børnene lærte af naturoplevelsen.
EVALUERING:
Vi vil via spørgeskemaer måle på om vores formidling har været god nok eller om noget skal ændres. Vi
vil stille nogle helt konkrete spørgsmål om de ting, som vi har oplevet i naturen. Vi vil også i dette tema
bruge vores projektbeskrivelses skemaer.
27
EVALUERINGSSPØRGSMÅL:
Hvilke dyr fra de danske skove kender børnene til?
Personlig alsidig udvikling: Hvordan oplever vi at projektet har haft indflydelse på barnets alsidige
udvikling?
Sociale kompetencer: Hvordan oplever vi, at projektet har haft betydning for børnenes sociale
kompetencer?
Ansvarlige medarbejdere 2012/13 for udvikling af dette læreplanstema: Helge og Rikke
KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
MÅL A: GLÆDE VED KUNST OG KULTUR
Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres.
HVORDAN:

Vi vil benytte os af tilbud fra forskellige teatertilbud.

Brumbassebørnene vil deltage i Slagelse kommunes årlige festuge, hvor de vil fordybe sig og
arbejde med det udvalgte tema.

Vi vil deltage i initiativer i lokalområdet.

Vi voksne skal være opmærksomme på, hvor der sker noget i lokalsamfundet, som kan bibringe
børnene kulturel viden og oplevelser, og gøre brug af det.

Vi vil opsætte kunst på vægge, som inspiration til børnene.

Vi vil vise relevante film og tv på et stort lærred.

Vi vil give og få koncertoplevelser i vores multirum i samarbejde med fritterbørnene.

Vi vil bruge værkstedet for mindre børnegrupper ad gangen.

Vi vil deltage i årets Sørby marked

Vi vil være med til at gøre Skovbrynet til et hus, der summer af liv og musik hele maj måned.
Hvorfor:
For at give børnene tid og ro til fordybelse, samt at give børnene mulighed for selv at optræde og dermed
udtrykke og afprøve sig selv i forskellige situationer.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
28
MÅL B: SKABENDE KULTUREL AKTIVITET SAMT IT
Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både
i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet.
HVORDAN:

Vi vil have tilgængelige materialer på stuen som perler, maling, papir, karton, lim, sakse, tusser,
modellervoks mv., så børnene til en hver tid kan fordybe sig i kreativitet. Hos Bier/biller vil nogle
af materialerne være mere voksen styrede.

Vi vil tilbyde aktiviteter med bl.a. ler, papmache, trylledej, som er anderledes materialer og som
for nogle børn kan være grænseoverskridende at røre ved.

Vi vil lade IT være en del af børnenes oplevelser i hverdagen, både ved brug af fotos med digitalt
kamera, printer på stuerne m.m., samt have en tilgængelig computer på stuerne hvor børnene
kan spille udvalgte lærerige spil.

Vi vil sammen med børnene bruge laminerings- og kopimaskiner.

Vi vil bruge video/DVD til at vise børnene optagelser at deres børnehaveliv.

Vi har indkøbt trådløse hovedtelefoner, så børnene kan høre læs/lyt bøger og musik.
Hvorfor:
For at skabe synlige, tilgængelige og kreative rammer som inspirerer børnenes fantasi og kreativitet,
samt lysten til at udtrykke sig. Og fordi vi er i et moderne teknologisk samfund, som vi skal ruste
børnene til at agere i.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
Se vores beskrivelse af arbejdet med disse børn sidst i afsnittet af dette tema.
MÅL C: EKSPERIMENTERE MED FORSKELLIGE KULTURELLE
UDTRYKSFORMER
Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter barnet i at
eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle
udtryksformer.
HVORDAN:

Ca. en gang om ugen vil vi lave musik aktiviteter, hvor børnene får kendskab til og mulighed for
at spille på instrumenter.

Vi vil lave sanglege med forskellige fagter, udklædning og som fortæller en historie, som
børnene skal fortælle gennem sang og kropssprog.

Bier/biller vil vi udfordre gennem dukketeater, hvor både de voksne og børnene selv optræder.

Brumbasserne vil vi udfordre gennem et cirkus projekt, som de skal optræde med.

Derudover vil vi give børnene tid og rum til egen fordybelse hver dag, hvor udklædningstøj og
andre rekvisitter vil være til rådighed.

Traditioner:

Vi prioriterer børnenes fødselsdag højt. F.eks. har vi en fødselsdags bog med
29



sange, som barnet kan vælge imellem, barnet er med til at hejse flaget,
børnehaven laver en gave og vi tager gerne hjem til barnets fødselsdag.
Fastelavn og påske, hvor vi fortæller barnet om traditionerne og laver
traditionsbundende aktiviteter.
Alle børn øver og deltage i vores årlige Sørby marked, hvor vi optræder for
forældre, og folk i nærmiljøet.
Juletraditioner:
Julemorgenbord for hele familien den 1. december.
o
Brumbassepigerne går Lucia med Knaster pigerne (2.-3.kl), og
brumbassedrengene laver samme dag ”Nisseshow”.
Vi deltager i børnejulegudstjeneste i Sørbymagle Kirke.
Vi har bedsteforældre julehygge, hvor vi laver dekorationer og
klipper julepynt.
Vi holder børnejulefrokost. ”Nissebal”.
Hvorfor:
For at give børnene mulighed for at afprøve grænser i forhold til f. eks sceneoptræden og for at give
børnene indblik og kendskab til traditionerne i vores kultur.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, FORSØGER VI AT INKLUDERE PÅ FØLGENDE MÅDE:
En del børn er noget utrygge ved nogle af ovennævnte aktiviteter og situationer. De har derfor brug for,
at vi ved planlægningen tager højde for en god forberedelse til dem, bl.a. om hvad der skal ske. På den
måde håber vi, at vi kan være med til at give børnene en god oplevelse.
Vi vil bl.a. sørge for at lave gruppestørrelsen på en måde, så de usikre børn kan aktiveres og støttes. Det
kan være nødvendigt, at prioritere at der afsættes øgede personale ressourcer afhængig af aktiviteten og
børnesammensætningen i gruppen. Vi vil være opmærksomme på de børn, der f.eks. har svært ved at
modtage beskeder, vente på tur osv., så de også får gunstige betingelser for at få positive oplevelser ud
af forløbet. I musik aktiviteter, teater og meget sanselige aktiviteter, vil vi tage hensyn til, at nogle børn
har brug for at trække sig til side og være observerende. De får derved lov til at mærke sig selv, sådan
”så krop og hoved får tid til at følges ad”. Vi vil understøtte dem og tage udgangspunkt i, hvor de er.
F.eks. vil vi holde de børn i hånden, der er utrygge ved at skulle op på scenen til Sørby Markedet.
Hvordan kan vi se, om vi opnår det, vi ønsker? Tegn på læring:

Når børnene oplever, at de lærer noget.

Når børnene synes, at det er sjovt og spændende at eksperimentere og være på.

Når børnene udviser glæde og engagement ved deltagelse i aktiviteterne.

Når børnene ved, hvor de forskellige materialer på stuen er og at de oplever dem som en del af
dagligdagen.
Eks. På arbejdet med venskaber:
Vi vil give plads til at børnene kan få mulighed for f.eks. at spille et lille teater på stuen eller en lille
”selvkomponeret” cirkusforestilling for de andre børn. Det giver den enkelte lille gruppe børn en fælles
oplevelse og måske energi til nogle andre børn om at danne en legegruppe, der kan øve sig på noget, de
andre så inviteres til at se.
30
DOKUMENTATION:
Lørdag morgen ved årets Sørby marked vil vi synge og spille for et fyldt telt bestående af forældre og
bedsteforældre samt kræmmere, lokale beboere, pressen og andre gæster til denne morgensang. 600 –
800 mennesker vi være målgruppen for dokumentationen. Bier/biller deltager i de første tre sange ved
koncerten, Brumbasserne deltager i hele den ca. en time lange koncert. Der bliver udgivet en DVD samt
et stort gruppebillede.
Vi vil videofilme børnene ved eksempelvis vores cirkusforestilling som udover cirkusartister også består af
levende cirkusmusik. Der filmes og tages foto ved dukketeater o. lign arrangementer.
Den lokale presse vil være inddraget for at fortælle den gode historie i disse forløb.
Desuden vil vi i forbindelse med projekter indbyde til fernisering og forældrekaffe, så børnene får
mulighed for at vise eventuelle produkter frem.
EVALUERING:
Vi vil se, om der er glæde i øjnene på børnene og høre, hvad børnene fortæller. En god metode er, at
lytte efter og notere sig, om børnene udtrykker ønske om at ville deltage i aktiviteterne igen.
På voksensiden er vi her i et felt, hvor vi i høj grad skal være ydmyge over for, hvad vi udsætter børnene
for. Vi bringer dem i situationer, hvor de gøres sårbare, f.eks. ved at optræde for andre. Derfor skal vi
sikre, at dem der kan få positiv respons skal frem og hjælpe dem, der selv har svært ved at sige fra eller
hjælpe til at få skabt en kvalitet, der aktuelt holder.
Vi vil bruge børneinterviewene/samtaler med børnene til at synliggøre, hvad børnene synes er mest sjovt
og hvad de har lært, samt hvad vil de gerne gøre igen.
Projektbeskrivelsesskemaerne bruges ligeledes i evalueringen af de fastsatte mål for de større projekter.
EVALUERINGSSPØRGSMÅL:
Hvilket farvekendskab har børnene ift. deres alder?
Personlig alsidig udvikling: Hvordan oplever vi, at projektet har haft indflydelse på barnets alsidige
udvikling?
Sociale kompetencer: Hvordan oplever vi, at projektet har haft betydning for børnenes sociale
kompetencer?
Ansvarlig medarbejder for udvikling, evaluering og udarbejdelse af dette læreplanstema i 2012/13:
Susanne P, Dorthe og Trine.
PERSPEKTIVERING:
MEDARBEJDER UDVIKLING
Vi er et stort hus og vores udfordring er bl.a. at vi skal have bragt både fritter medarbejdere og
børnehave medarbejderes kompetencer i spil i forhold til behovet i alle de seks læreplanstemaer. Her
ligger der en udfordring der skal arbejdes med på medarbejdersiden. Det er et vilkår, som fortsat kan
udvikles og blive til rigtig stærke sider, når opgaverne bliver tydelige og målbare. Hele mødestrukturen er
også i spil i denne nødvendige proces. Der skal justeres på mødestrukturen og den anvendte tid til
refleksion – innovativt. Erik vil være tovholder.
31
Det er vigtigt, at vi som pædagogiske personale er bevidste om, hvilke værktøjer og metoder vi bruger
og hvordan og hvornår vi bruger dem. De forskellige metoder og teorier vi bruger knytter sig til
forskellige videnskabsteoretiske syn/pædagogiske grundsyn. I vores metode og teorivalg skal vi, f. eks
bruge iagttagelser og børneinterviews som metode til at få udviklet den viden vi har om det enkelte barn:
Vi skal have fokus på ressourceudviklende pædagogik. Dette er også gældende for alle seks
læreplanstemaer samt for fritidshjemspædagogikken og intentionerne i dagtilbudsloven. Der nedsættes
en gruppe bestående af medarbejdere der har taget diplomudd. PD modulgruppen Tovholdere: Erik
Vi vil i børnehavegruppen blive bedre til at dokumentere vores arbejde. Vi vil lave nogle skriftlige
refleksioner over vores arbejde med børnene og med det udgangspunkt se om praksis kan forandres. Det
skal ikke være egentlige evaluering bundet på dataindsamling, men skriftlige refleksioner. Tovholder:
Trine
Vi skal i den kommende tid være med i Slagelse Kommunes projekt ”Bevægelsesbørnehave”. Vi skal
have integreret den viden og de redskaber personalet får i forbindelse med opstarten af projektet i vores
hverdag, så børnene kommer til at opleve, at vi er en ”Bevægelsesbørnehave”. Det primære fokus er
læreplanstemaet krop og bevægelse, men inkluderer i høj grad også den personlige alsidige udvikling og
sociale kompetencer. Medvirkende er alle medarbejdere i bh. Teamet og R/K .
Med udgangspunkt i arbejdet med bevægelsesbørnehave og vores viden om sundhed vil vi lave en
overordnet sundhedspolitik på Skovbrynet, som omhandler mere end kost og bevægelse, f.eks. trivsel,
mobning, rusmidler el. andet. PD modulgruppen er tovholdere i det arbejde
Som LP institution har vi oprettet en LP gruppe, som skal sikre at alle teams, incl. børnehave teamet,
arbejder ud fra den systemiske tænkning og LP modellen. Det er en læreproces for medarbejderne, som
kræver øvelse og som sætter fokus på medarbejdernes læring ift. Læringsmiljøet og Pædagogiske
analyse. Alle seks temaer bringes i spil i det omfang ”problemet” omhandler det enkelte tema. Der
arbejdes både i individ-, aktør- og kontekstperspektiv. Tovholder er LP gruppen som deltager i udd.
Værdi arbejdet på Skovbrynet skal udvikles og indarbejdes i hverdagen. Det er en svær proces, fordi
værdier er uhåndgribelige og har forskellige betydninger for den enkelte medarbejder. Udmøntningen af
værdierne i praksis kan være svære at se, eller måle og veje og derfor er værdi arbejdet et længere
varende proces som er sat i gang og stille og roligt kommer ind i hverdagen. Erik er tovholder for den
overordnede ramme og proces, og alle medarbejder er ansvarlig for at arbejde ud fra de fire værdier i
alle seks temaer i den pædagogiske læreplan og i fritidshjemspædagogikken.
Sat på en meget kort formel kan den pædagogiske opgave beskrives som: Opdragelse, udvikling, læring,
dannelse og livsmestring.
Vi skal huske begrænsningens kunst, så der både er udfordringer og realistiske forventninger. Derfor vil
ovenstående blive prioriteret undervejs. De gode intentioner er til stede, men daglig drift og uforudsete
hændelser kan få indvirkning. Virkeligheden løber ingen fra……
Skovbrynet November 2011.
Medarbejdere i Team Børnehave/ Teamkoordinator Trine Christiansen, Forældrebestyrelsesformand Una
Sonne Müller/Virksomhedsleder Erik Volff Pedersen.
32
BILAG 1: DIDAKTISK MODEL
BILAG 2: PROJEKTBESKRIVELSESSKEMAER
BILAG 3: UDVIKLINGSSKEMAER
BILAG 4: SPØRGSMÅL TIL VORES BØRNEMILJØVURDERING
33