Kravspecifikation - Lundsbjerg Børnehave - Faaborg
Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Indhold Indledning ....................................................................................................................................... 3 Del 1. Lovgrundlag .......................................................................................................................... 4 Del 2. Generelle oplysninger ........................................................................................................... 5 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer .............................................................................. 15 3.1 Vokseninitieret aktivitet ................................................................................................ 15 3.2 Børnekultur .................................................................................................................. 23 3.3 Rutiner ......................................................................................................................... 32 Del 4. Evaluering....................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag: Fælles mål 2 Den pædagogiske læreplan Indledning Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede. Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan. Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan. Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet. Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3 Den pædagogiske læreplan Del 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget er dagtilbudslovens § 8-10. Formålet med den pædagogiske læreplan "Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart." Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om: At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a. 4 Den pædagogiske læreplan Del 2. Generelle oplysninger Institutionens navn Lundsbjerg Børnehave Fakta om institutionen Institutionens adresse: Ådalen 4 5863 Ferritslev Børnehaven er selvejende og hører under dagtilbudet i FMK . Det er en børnehave med børn i alderen fra 2,11 år til skolestart (det år børnene fylder 6 år) Beliggenhed: Institutionen er beliggende i en mindre by med god infrastruktur til Odense, Nyborg, Svendborg og den fynske motorvej. Der er busforbindelser til Odense, Nyborg og Svendborg samt lokal bus, der hovedsagelig servicerer skolebørn til Ferritslev Friskole og Broskolens to afdelinger i Rolfsted og Årslev. I Ferritslev er der stisystem blandt det nyere villakvarter samt en skolesti mellem Ferritslev og Rolfsted. Fra institutionen er der gåafstand til Vindinge Å, Lodskov og Sønderskoven. Åbningstider og lukkedage: Mandag til torsdag fra kl. 6.30 til 16.45 Fredag fra kl. 6.30 til 15.45 Der er mulighed for at søge udvidet åbningstid mellem kl. 6.00 og 6.30 samt mellem kl. 15.45/16.45 og kl. 17.00. Der er lukket Grundlovsdag og Juleaftensdag. Institutionens årsnorm – det gennemsnitlige antal børn i institutionen i et budgetår: I budgetåret 2014 er årsnormen 52 børn Personalet: Personalegruppen består af 1 institutionsleder, 3 pædagoger, en pædagogstuderende i lønnet praktik og 2 pædagogmedhjælpere. Det faste personale har gennem en del år opbygget og udbygget erfaring og kompetencer. De tre pædagoger har ud over kompetencen som kontakt- og stuepædagog også kompetencer og uddannelse inden for sprog, motorik, inklusion og arbejdet med de kommende skolebørn. Hele personalegruppen har deltaget i Fri for Mobberi kurset og alle har det grundlæggende Førstehjælpskurset, der bliver fornyet hvert tredje år. 5 Den pædagogiske læreplan Fysiske rammer: Institutionen blev bygget i 1970 og er siden blevet udvidet to gange. Første gang i 1990, hvor der blev bygget et køkken og plads til en gruppe mere samt to hemse. I 2000 blev der bygget yderligere en fløj på med plads til en gruppe mere. Institutionen består i dag af tre stuer/grupper med tilhørende grupperum, flere 2. mindre rum, en stor sal på 35 m og to hemse. Legepladsen er stor og rummer mange motoriske udfordringer som f.eks. træer, skrænter og græsarealer. Derudover har vi en kolonihave, en moon-carbane, legeredskaber og en bålplads på legepladsen. Institutionens profil: Leg og natur – venskaber der du´r Venskaber og leg: Forskning viser, at børns leg og venskaber ikke kun værdsættes af børnene, men at det også giver dem socialiseringserfaringer, som ingen andre relationer kan byde på. Børns venskaber kendetegnes af emotionel nærhed, opmærksomhed på retfærdige løsninger ved konflikter, på gensidighed og på at dele med hinanden. Undersøgelser viser også, at børns vigtigste kilde til læring ikke er instruktioner i bogstavelære og talterapi, men derimod den eksperimenterende leg i eget tempo. Derfor har vi i Lundsbjerg Børnehave ekstra meget fokus på at børnene danner gode og positive relationer samt stærke venskaber. Det gør vi ved: Den anerkendende tilgang Nærværende voksne Sanglege Omgangstonen i huset Hjælpe børn i gang i forskellige legerelationer Spise ved mindre borde med skiftende bordfæller Rundkredsen, hvor alle børn bliver set og hørt Ved ture ud af huset er det ofte de voksne, der bestemmer, hvem der holder hvem i hånden og hvem der er først. Fri for Mobberi Kufferten: Til at danne de stærke børnefællesskaber bruger vi bl.a. materialet fra Fri for Mobberi, som består af en kuffert med pædagogiske redskaber som f.eks. samtaletavler, massage, rytmikprogrammer og bøger. Med kufferten følger også bamsefiguren Bamsevennen. Den symboliserer tryghed, omsorg og venskaber og minder børnene om at passe godt på hinanden og være gode kammerater. Hver stue har sin bamseven, som børnene bruger enten når de eller en af deres kammerater har brug for trøst. Vi vægter også børnenes leg meget højt. Både når børnene leger alene og når børnene leger sammen. Begge dele er vigtige elementer i barnets personlige og sociale udvikling. Det gør vi fordi børnene i legen : udvikler sig sprogligt i dialogen med de andre børn. er aktive i et fællesskab, hvor man kan øve sig i at indgå kompromiser. 6 Den pædagogiske læreplan udvikler gode relationer og dermed venskaber. udvikler kreativitet og fantasi. kan lære at tage medansvar for konfliktløsninger. de store kan agere rollemodeller for de mindste.. I alenelegen : (den selvvalgte) kan barnet få en ”stille” stund i en hektisk hverdag i børnehaven . kan barnet selv tage et initiativ – helt efter eget valg. lære barnet selvstændighed og tro på egne evner. kan barnet opleve, at være igangsætter. (hvis andre vil ind i legen) Natur Legepladsen i Lundsbjerg børnehave er en stor del af vores hverdag, da vi prioritere at være ude hver dag og nogle dage er vi ude hele dagen. Legepladsen har grønne græsarealer hvor vi kan lege sanglege og spille fodbold. Der er skrænter med træer, buske, blomster og bær. Vi har sansemotoriske legeredskaber og et dejligt skovareal hvor vi kan gå på opdagelse. På legepladsen har vi 2 læringsmiljøer. Natur og naturfænomener og motorik. Vores mål for læringsmiljøet natur og naturfænomener er: At børnene udvikler respekt og forståelse for – og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lære naturen at kende med alle sanser, og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelser og udforskning. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og miljø. Jvf. FMK´s læringsmål. Det gør vi ved at: Vi er ude hver dag. Vi oplever og snakker om årstidernes og vejrets skiften. Vi bruger skovområdet og skrænterne til leg og går på opdagelse efter smådyr, blomster og bær Når vejret tillader det spiser vi vores madpakker i skoven eller andet sted på legepladsen. Børnene er med til at anlægge køkkenhaven med bær, urter og blomster. Vi laver bål hvor vi tilbereder mad, te, varm kakao eller popcorn. Institutionens fokusområder: Motorik Både naturen og legeredskaberne på legepladsen, indbyder til at børnene kan bruge krop og sanser til forskellige motoriske udfordringer og dermed træning af grundbevægelserne, som er at krybe, kravle, rulle, løbe, hoppe, hinke, snurre rundt, klatre og balancere. Vores mål for læringsmiljøet krop og bevægelse er: At børnene oplever glæde ved og at eksperimentere med, at bruge kroppen. 7 Den pædagogiske læreplan At børnene udvikler fysisk sundhed og en aktiv livsstil. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle og sociale omverden. Jvf: FMK´s læringsmål: Vores motoriske læringsmiljø på legepladsen indbyder både til grovmotoriske og finmotoriske lege og udfordringer, det består af: Gynger Sansegynge Rutchebane og rutcherør Klatretræer Kolbøttestativ Hængekøje Ujævnt terræn Kælkebakke Balance gangbro Arealer hvor vi kan lege gemme- og fangelege, spille fodbold eller lege sanglege. Sandkasse med plørebord Vandpytter og pløre Jordbunker hvor vi kan grave med skovle Mælkekasser der bruges som klodser Sideløbende med at børnene træner motorikken kan de også øve færdigheder som at køre på cykler, løbehjul og mooncar. Hvis dit barn åler sig rundt i græs og mudder, balancere på alting, står på hovedet og klatre og gynger højt, så fortvivl ikke. Dit barn træner ikke bare muskler og motorik men også de områder i hjernen som han eller hun skal bruge, når der står læsning og skrivning på skoleskemaet. Citat: Ann-Elisabeth Knudsen. (Hjerneforsker, lektor i dansk og psykolog) Indendørs har vi gymnastiksalen som bruges hver dag til både strukturerede og ustrukturerede motoriske aktiviteter som leg, sangleg og tumlen. I gymnastiksalen har vi en motorikskinne hvor vi hænger en fendergynge, hængekøje, klatrestativ og klatrestige op i. Der en stor springmadresse, ribber, taktilsten, rullebræt, bolde i mange forskellige størrelser og forskellige andre redskaber. På stuerne laves der dagligt finmotoriske aktiviteter så som: Spille spil/puslespil Perleplader/kæder 8 Den pædagogiske læreplan Tegne/male/klippe/klistre/sy Konstruktionslege f.eks. lego, biler, dukker osv Moddellervok Tilberede frugt/maddag/bage boller Rundkreds med fagtesange Ipad/computer Sprog: Sprog dækker over flere punkter. Sprog kan udtrykkes nonverbalt, verbalt, skriftligt, eller via billeder, musik, tegn, osv. Det er forskelligt hvor god man er til at udtrykke sig i de forskellige varianter af sprog, men for at opnå den bedst mulige udvikling af de sproglige kompetencer er det nødvendigt at arbejde med alle disse sider af sproget. Sproget og forståelsen heraf er nødvendigt for barnet som udtryk for dets personlighed, sociale kompetence og dets potentialer. I Lundsbjerg Børnehave har vi fokus på sproget i alle dagligdagens situationer. Hele personalegruppen er opmærksomme på at bruge sproget så meget som muligt i de aktiviteter vi foretager os – samt at gribe situationerne når de byder sig. Derudover har vi også Temauger i huset hvor der fokuseres særligt på sprog. Personalet deltager i kurser for at fremme vores viden om redskaber, nytænkning og metoder til arbejdet med sproget – personalet det deltager i kurset deler den nye viden med sine kolleger. Spisesituationer: Morgenmad, frokost og eftermiddagsmad er situationer hvor der tit opstår spændende og gode samtaler, både barn/barn og barn/voksen. Børnene øver sig her i at udtrykke sig samt i at lytte til hinandens fortællinger. Rundkreds: I formiddagens rundkreds bliver sproget brugt meget og i mange varianter. Dette kan fx være: Snak om et emne, en sangleg, rim og remser, historiefortælling/læsning, teater, osv. Det er også her børnene har mulighed for at fortælle de andre børn hvis de har oplevet noget spændende – eller andet som det har behov for at udtrykke overfor alle. De daglige samtaler: Disse samtaler opstår ofte barn-voksen imellem. Her snakker vi om mange forskellige emner og diverse aktiviteter. Dette kan være når vi fx tegner og taler om det vi har tegnet, eller det kan være et barn der kommer og gerne vil snakke eller fortælle om noget – og omvendt en voksen der spørger ind til noget vi ved barnet evt. skal senere/har oplevet dagen før, som fx om det gik godt til lægen, eller om det var sjovt/spændende ved frisøren. Disse samtaler opstår ofte impulsivt, og altid kun når barnet har lysten og interessen til samtalen. Redskaber til brug ved sprogarbejde: Hver måned får vi leveret nye og spændende bøger fra biblioteket. Her er bøger til alle aldersgrupper, som 9 Den pædagogiske læreplan altid er til rådighed for børnene. De kan enten læse i dem selv/i grupper eller få læst højt af en voksen. Derudover er der ”Lyt og Læs” Bøger, hvor børnene får læst boget højt via en cd, imens de ser på billederne i bogen, ”Lyt og Læs” bøgerne bruges også til børn der evt. har brug for en pause i dagligdagen. Vi har også Ipad’s, hvor der er downloadet applikationer med sprogmateriale til de forskellige aldersgrupper, fx ”find bogstavet”, ”lær abc”, osv. I huset findes også mange forskellige sprogposer, som personalet bruger sammen med børnene – dette kan fx være billeder hvor børnene skal finde ting der rimer. Legen: I legen barn-barn imellem, lærer børnene utrolig meget af hinanden. Her leger børnene evt. far, mor og barn, hvor børnene i fællesskab gennemgår dagligdags situationer, hvor de bruger de sætninger og ord de hører fra voksne. I legen begynder de at forstå betydningen og sammensætningen af det de har hørt. Det er også her de lærer sprogets brug af og med hinanden. Børn med særlige sproglige behov: Hvis et barn har sproglige udfordringer bruger vi flere metoder til at finde frem til den bedst mulige arbejdsgang med barnets sprog. En af disse metoder er sprogvurdering. Sprogvurderingsredskabet giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Redskabet giver viden om børnenes sproglige udvikling på forskellige alderstrin og er også velegnet til sprogvurdering af tosprogede børn. Redskabet fungerer som et samlet materiale til at vurdere børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, og kan således anvendes til at vurdere det enkelte barns sproglige udvikling over tid. De forskellige tests er tilpasset barnets alder. En anden metode er Tras. Tras står for tidlig registrering af sprogudvikling. Tras er et pædagogisk observationsmateriale til registrering af sprogudviklingen hos børn fra 2 til 5 år. Med Tras-skemaet kan man følge barnets sprogudvikling og sikre, at en forsinket sprogudvikling bliver opdaget og udredt tidligt. Skulle et barn have særlige sproglige behov arbejdes der med dette både i det daglige, men også i mindre grupper/alene med barnet. I disse mindre grupper/alene med barnet er nogle af redskaberne vi bruger bl.a. dialogisk læsning, ”Lyt og Læs” bøger og sprogposerne. Forældrene inddrages også i dette arbejde – der vil på samarbejdsmøder imellem pædagoger og forældrene blive lavet en indsatsplan i fællesskab for barnet. Har barnet større udfordringer i sproget samarbejder børnehaven med en Tale-Høre Konsulent. Tosprogede børn: Da tosprogede børn har en større udfordring ved at skulle beherske to sprog i en tidlig alder, bliver tosprogede børn altid vurderet med en sprogvurdering og Tras, for at kunne hjælpe barnet bedst muligt igennem processen med at lære to sprog på en gang. Har barnet brug for støtte og hjælp til dette arbejdes der målrettet med barnets udfordrende områder indenfor sproget, ligesom ved børn med særlige sproglige behov. Det tosprogede barn vil blive tilknyttet en tosprogs-konsulent - dette giver mulighed for at søge ekstra timer til det målrettede arbejde med de sproglige udfordringer det tosprogede barn evt. møder. Institutionens værdier Anerkendelse: Vi betragter anerkendelse som væsentligt i forhold til børns identitetsdannelse, selvrealisering og det sociale samspil i det forpligtende fællesskab Integritet: For at børnene skal kunne have en følelse af ærlighed og sandfærdighed i forhold til motiverne for egne handlinger, arbejder vi med at skabe en sammenhæng i handlinger, værdier, metoder, foranstaltninger, principper, forventninger og resultat. Omsorg: Vi drager intentionel og reflekteret omsorg for hvert enkelt barn, således at børnene kan opnå 10 Den pædagogiske læreplan optimalt læring på livet. De til en hver tid gældende aftalemål Aftalemål for 2014: Overgange fra dagtilbud til skole: Sammen med Broskolen og de institutioner, der hører under Broskolens skoledistrikt er der udarbejdet materiale, der formaliserer samarbejdet i form af årshjul, samarbejdsaftale, individuelt udviklingsskema og ”Her er jeg”-skema. Da vi også aflevere børn til Ferritslev Friskole har vi lavet en aftale, der ligger i tråd med Broskolens. Læreplaner og læringsmiljø: Hele personalegruppen har deltaget i FMK´s kursus om læreplaner og læingsmiljøer.Ud fra denne kursusrække har vi udarbejdet Kravsspecifikationen samt arbejdet med at beskrive, og budgetter vores indensdørs- og udensdørs fysiske miljø for at optimere rammerne fort læringsmiljøer Inklusion: Vi har fortsat vores arbejde med at skabe et inkluderende miljø for alle børn ved at systematisere vores indsats og ved at beskrive hvad vi konkret gør. Det selvejende Netværk er med til at understøtte arbejdet i form af observationsbesøg. Sprog: Vi har deltaget i SPELL-projektet som kontrolgruppe. Da dette er en af børnehavens fokusområder har vi altid ekstra instanser på dette. Børn med særlige behov I henhold til dagtilbudslovens § 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide. Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb. 11 Den pædagogiske læreplan Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen. Indsatsplaner: Udarbejdelsen af indsatsplaner er kontaktpædagogens ansvar. En indsatsplan kan blive startet op på flg. måder: ved et personalemøde, på et lokalmøde, efter anmodning af kontaktpædagog, leder eller forældre og efter inddragelse af ekstern samarbejdspartnere (talepædagog, ergo terapeut, pædagogisk konsulent). Alle indsatsplaner bliver evalueret eller afsluttet ved hvert personalemøde. Alle indsatplaner afleveres til forældrene til underskrift. Handleguiden: Vi bruger skaleringsskemaet til at placere børn på Børnelinien og efterfølgende Handleguiden som retningsgivende for, hvordan vi skal handle og hvilke tiltag resultatet af indplaceringen kræver af os. Metoder og aktiviteter: Handleguiden: Handleguiden tager udgangspunkt i Den sammenhængende børnepolitik og er et arbejdsredskab til alle der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn kommune. Handleguiden har blandt andet til formål at sikre kvalitet i det tværfaglige samarbejde, så børn og forældre får den nødvendige hjælp. Børnelinjen: Børnelinjen er en skematisk beskrivelse af børn og unge med forskelligt trivselsniveau på en skala fra 1 – 5. Børnelinjen bliver også brugt til at kvalificere, hvilket samarbejde og hvilken støtte der er behov for. Indsatsplaner: Indsatsplaner er et dokument der beskriver den pædagogiske indsats og samarbejdet med forældre og evt. andre faggrupper. Barnet indplaceres på børnelinjen. Indsatsplaner laves i samarbejde med forældre. Indsatsen bliver evalueret ca. 1 gang om måneden. Vækstmodellen: I samarbejde med forældrene beskrives barnets stærke sider, barnets udfordringer og hvilke indsatser/tiltag der kan iværksættes i institutionen og i hjemmet, for at hjælpe barnet. Vi har 3 relationsskemaer vi arbejder med. Skemaerne er sat i et årshjul. Pædagog – barn relationsskema: En gang om året afkrydser personalet et skema, hvor der sættes 4 forskellige farver, efter graden af den oplevede relation hvert personale har til hvert enkelt barn. Dette skema er med til at sikre at alle børn har en tæt relation til mindst en voksen. Barn – barn relationsskema: En gang om året afkrydser personalet et skema, hvor der sættes 4 forskellige farver, efter graden af den oplevede relation, som personalet ser, at hvert barn har til hvert barn. Dette skema er med til at sikre at alle børn har mindst en god ven. Sociometer: For at sikre at det ikke kun er personalets oplevelse af relationerne mellem børnene, bruger vi et sociometer. Til udfyldelse af sociometret bliver hvert barn spurt om hvem han/hun er venner med, svarende tegnes ind i 12 Den pædagogiske læreplan sociometret. Dette skema bruges i storgruppen. Det systematiske arbejde med evaluering og dokumentation: Inklusion er et fast punkt på det månedlige personalemøde. Her evalueres eller opstartes indsatsplaner for børn med særlige behov. Vi reflekterer fagligt over igangværende indsatsplaner . I et årshjul laver vi relationsskemaer og sociometer, som vi bruger som arbejdsredskaber i forhold til de aktuelle børnegrupper og i vores arbejde med inklusion. Det tværfaglige samarbejde: Vi udarbejder minimum en indsatsplan og sender ifølge aftale med forældrene denne til vores kontaktperson fra BUR. Ud fra denne indsatsplan vurderer kontaktpersonen hvem der skal starte en ekstern indsats op. Derefter vil der være en samtale mellem den relevante fagperson, forældre og kontaktpædagog, som udmunder i et aftaleblad med beskrivelsen af det videre forløb. Det er motorikpædagogens ansvar at samle og rammesætte ergoterapeutens besøg til konsultative samtaler med forældre og kontaktpædagogen. Før ergoterapeutens besøg, bliver det annonceret for at forældrene kan benytte sig af ergoterapeutens besøg. Vi er med i ”Socialrådgiver i dagtilbud” hvilke betyder at vi får konsultativ bistand fra en socialrådgiver. Forældresamarbejdet: Hvis vi gennem iagttagelser oplever et barns manglende eller dalende trivsel kontaktes forældrene og tidspunkt for et møde aftales. Her deltager kontaktpædagogen og leder. Sammen med forældrene udarbejdes vækstmodellen, hvor aftaler om det videre forløb indgår som f.eks. iagttagelser og konsultativ bistand fra den specielpædagogiske konsulent, indsatser som børnehaven og forældre skal igangsætte over for barnet, en ergoterapeutisk screening. De konkrete tiltag og indsatser skrives ind i en indsatsplan. Overgange Modtagelse af nye børn Når forældre har takket ja tak til en plads i børnehaven sender kontaktpædagogen et brev til barnet med en hilsen og en opfordring til besøg. Efterfølgende tager forældrene kontakt til børnehaven for at aftale et eller flere besøg. Ved første besøg får forældrene en velkomstmappe, som indeholder en beskrivelse af børnehavens pædagogiske profil, værdier og pædagogik samt praktiske oplysninger. I mappen lægger en pjece om vores kostpolitik, pjece fra Lokalforeningen og fra Frie Børnehaver sammen med stamkort. Vi bliver kontaktet af Dagplejepædagogen, hvis der har været en særlig indsats for et barn i dagplejen. Hver 14. dag får vi besøg af to dagplejere. Efter 3 måneder indbydes forældrene til en samtale af kontaktpædagogen. Før samtalen modtager 13 Den pædagogiske læreplan forældrene dagsordenen, som indeholder punkter om barnets opstart, særlige fokuspunkter og barnets generelle trivsel i børnehaven. Overgange Intern overgang Overgange Overgang til andre institutioner Når et barn skal starte i en ny institution inden for FMK afholder vi en overleveringssamtale hvis der foreligger indsatsplaner. I samtalen deltager forældre og personale fra både den gamle og den nye institution. Ønsker forældre overgangsmøder i andre tilfælde deltager vi altid. Overgange Overgang til skole Vi sender børn til Broskolen, afdeling Rolfsted og Ferritslev Friskole. Aftaler om overgangen fra børnehaven til begge skoler er identiske. Efter sommerferien samles de kommende skolebørn fast en gang om ugen til aktiviteter, der er målrettet denne aldersgruppe og skolestart. Ved emneuger er de kommende skolebørn altid samlet og der er faste traditionsbundne aktiviteter: en uge i Grøndalshytten, en tur til Fyrtøjet og en teaterforestilling, som børnene selv kreere. Ansvaret for og tilrettelæggelsen af arbejdet med de kommende skolebørn påhviler den samme pædagog. I marts måned besøger de kommende skolebørn ifølge med personale fra børnehave de to skoler en formiddag. Er enten vi eller forældrene i tvivl om et barns skolemodenhed til at starte i skole i det kommende skoleår får barnet lavet en skolemodenhedstest af den pædagogiske konsulent inden 01.november året før I januar måned afholder vi samtaler med forældre til de børn, der er skolepligtige. Som forberedelser til mødet modtager forældrene det individuelle udviklingsskema og kontaktpædagogen og den ansvarlige for gruppen af kommende skolebørn udfylder det individuelle udviklingsskema for hvert enkelt barns kompetencer og udfordringer. Indholdet af skemaet bliver drøftet sammen med forældrene til samtalen. Ved samtalen har forældrene mulighed for at komme med input, rettelser, kommentarer m.m. til indholdet af skemaet, som de efterfølgende underskriver. Dette skema og evt. indsatsplaner afleveres til den respektive skole i maj, hvorefter der er overleveringsmøder mellem skolernes og børnehavens leder. Ved børn med særlige behov deltager forældrene. 14 Den pædagogiske læreplan Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Dokumentation Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag. Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dokumentationen. 3.1 Vokseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Sammenhæng Vi har valgt et tema om efterår i skoven omhandlende ”Hvad finder vi i skovbunden” og ”Læring om pindsvinet”. Vi har valgt denne aktivitet for at skærpe børnenes nysgerrighed på hvad skovbunden gemmer.. Vi læser og snakker om pindsvinet ud fra litteratur. Vi ønsker at fremme et fællesskab ved at børnene kan kikke på billeder, tegninger, malerier og plancher og fortælle hinanden hvad de har lavet. Vi har taget udgangspunkt i læreplanstemaet ”Natur og naturfænomener” fra Dagtilbudsloven § 8, stk. 2. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Mål: Målet er at børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever kilde til viden. Børnene får viden om hvad skovbunden gemmer af spændende ting, når man bare roder lidt i bladene. Børnene tilegner sig viden om pindsvinet. At alle børn på tværs af alder og køn deltager aktivt i projektet. Tegn: Vi hører børnene fortælle om hvad de oplevede i skoven eller hvad de fandt i skovbunden. Vi ser børnene finder bøgerne frem om pindsvinet og sætter sig og kikker i bøgerne. Vi hører børnene stille spørgsmål om pindsvinet. Vi ser at alle børn på tværs af alder og køn deltager i skovturen, og bidrager til projektet ved enten at tegne, male, klippe, bruge trylledej eller klistre. 15 Den pædagogiske læreplan Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Tiltag Vi skal på skovtur for at samle materiale til en planche. I rundkredsen skal vi læse bøger om pindsvinet. Børnene laver en planche. Børnene maler en regnbue og laver sol og skyer. Lene og Anette planlægger indhold og forløb på et stuemøde. Stuepersonalet forbereder børnene på emnet og hvad det indebærer. Emneugen skal munde ud i at vi har en planche hængene på stuen og at børnene har tilegnet sig viden om hvad der findes i skovbunden og fakta om pindsvinet. Børnene tilegner sig viden om hvilke farver der er i en regnbue. Vi skal på skovtur med madpakker. Vi skal samle forskellige blade, bog, agern, grene og mos. Børnene skal lave en planche hvor materialerne bliver limet på. Børnene klipper svampe og pindsvin i karton, som også skal limes på planchen. På planchen skal børnene lave en hule af blade til et pindsvin. Børnene skal male en stor regnbue. Børnene skal lave en skovbund med svampe, bog, agern, grene, blade og mos. Der skal også være en pindsvinehule. I rundkredsen snakker vi hele ugen om emnet. Børnene skal lave pindsvin i trylledej. Vi slutter ugen af med at børnene fortæller om hvad de har lavet i løbet af ugen. Det bliver skrevet ned og hængt ved siden af planchen. Der skal forældrene læse børnenes fortælling om hvad de har lavet i løbet af ugen. Aktiviteten er planlagt til 4 sammenhængende dage. 19 børn i alderen fra 2-5 år deltager i aktiviteten, alle fra Løvestuen.. Vi har værkstedet, hvor børnene på skift er inde for at klippe sammen med en voksen. På stuen tegner vi en af dagene og de andre dage bruger vi på at lime materialet på planchen. Vi bruger værkstedet til at male regnbuen, børnene maler på skift en farve på regnbuen. Alle børn er deltagere på forskellige niveauer. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Evaluering Børnene har tegnet en tegning om deres oplevelse i skoven og de har lavet en planche med ting indsamlet fra turen i skoven og klippet skovbundens dyr ud i karton og klitret på. Efterfølgende har de i trylledej lavet pindsvin og mariehøns som efterfølgende blev farvelagt. Børnene har fået malet regnbuen som sammen med planchen med skovbunden blev hængt op på stuen . I rundkredsen har børnene fortalt om deres oplevelser i skoven understøttet af de voksne, der har givet plads til at hvert barn har haft ”taletid”. Børnenes fortællinger er blevet skrevet ned, så forældrene efterfølgende har kunnet læse fortællingerne. Da ingen havde været så heldige at se et pindsvin i skoven fik de voksne ”taletid” til at fortælle om pindsvinet og om hvor den bor og hvad den spiser ud fra bøger om pindsvinet. Der var et par børn der fandt lilla svampe i skoven som børnegruppen gik meget op i. Det resulterede i, at mange børn tegnede svampe på deres tegninger om hvad de oplevede i skoven. Det var vigtigt for børnene at lave en hule til pindsvinet på planchen. Børnene har været optaget af projektet og en del har opfordret deres forældre til at komme ind og se regnbuen og skovbunde. 16 Den pædagogiske læreplan Vi har brugt flere forskellige dokumentationsmetoder i dette forløb. Fotos bruger vi altid for at kunne dokumentere et forløb og den læring, der ligger i det. Fotos er dels for at hjælpe børnene med at genopfiske oplevelser og den læreproces de har været igennem og dels som en hjælp til forældrene for at de kan følge op på projekterne i dialog med deres barn. I dette forløb har vi også valgt at børnene skulle 17 Den pædagogiske læreplan frembringe et produkt (plancher og trylledejsfigurer), som understøttelse af deres læring. Her har vi lagt vægt på processen og ikke på produktet. Alle 19 børn har bidraget til processen på hver deres måde i forhold til kompetencer og alderstrin. Og et kommende tiltag kan være at lave en ny emneuge om skoven og dets dyr for at se om børnene kan huske noget af den viden de gennem dette projekt har tilegnet sig. Fortællingerne er lagt ind for at børnene har kunnet sætte ord på de oplevelser, tanker og den læring de har haft. 18 Den pædagogiske læreplan 19 Den pædagogiske læreplan Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet De 6 læreplanstemaer De indgår på følgende måde: Barnets alsidige personlige udvikling: Børnene indgår i et fællesskab om at lave en fælles planche og regnbue. Det får børnene til at føle sig som værdifulde deltagere og medskabere i det fælles projekt. Barnet kan fortælle ”jeg har tegnet/malet det”. ”Du har tegnet/malet det”. Børnene lytter til hinanden i rundkredsen når de fortæller om hvad de har set i skoven og hvad de har lavet i løbet af ugen Krop og bevægelse: På skovturen kommer sanserne i brug. Børnene dufter og rører ved naturen. Børnene bruger deres grov motorik ved at gå turen fra børnehave til skov, men også i skoven hvor underlaget er ujævnt. Nogle børn afprøver deres balance ved at klatre på væltede træer. Børnene bruger deres finmotorik når de skal tegne, klippe/ klistre og male for at lave planchen samt fremstilling af trylledejsdyr. Sociale kompetencer: Børnene samarbejder om at lave planchen. Sprog: Børn og voksne snakker om hvad vi finder i skoven. Børnene får læst bøger om pindsvinet. I rundkredsen og efterfølgende snakker børn og voksne om hvad vi ved om pindsvinet. Børnene får sat ord på farverne. Børnene fortæller om hvad de har lavet og oplevet i løbet af ugen. Naturen og naturfænomener: Børnene stiller nysgerrige spørgsmål til det de finder i skoven. Børn og voksne indordner sig under de regler, der er for at færdes i skoven. Børnene samler ting og tager med hjem til børnehaven hvor det skal bruges til planchen. Børnene lærer fakta om pindsvinet. Kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene laver en meget stor planche. Børnene maler regnbuen og klipper skyer og en sol. 20 Den pædagogiske læreplan Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Børnemiljøvurdering Det fysiske børnemiljø o Skovturen giver børnene mulighed for at eksperimentere og gøre sig erfaringer med deres krop i naturen. Børnene får mulighed for at drage erfaringer med sakse, lim og maling. o Når vi går tur er det de voksne der bærer rygsække med madkasser og drikkelse. Det giver børnene bevægelsesfrihed, både når vi går tur og når vi kommer ind i skoven hvor børnene kan løbe mere frit rundt. o For de yngste børn kan turen blive for lang. For de store børn er det godt at have lidt frie rammer når vi er i skoven. Det æstetiske børnemiljø o Børnene er med til at udsmykke børnehaven. De klipper svampe og pindsvin, de tegner tegninger, maler regnbuen og laver planchen. o Personalet hænger tegningerne op så børnene kan se dem. Planche og tegninger bliver hængt i børnehøjde. o Vi respekterer børnenes æstetiske udtryk ved f.eks at børnene vælger hvad de vil tegne. Børnene vælger hvor på planchen de vil lime materialet på. 21 Den pædagogiske læreplan Det psykiske børnemiljø o Der er variation i temaet da temaet indebærer at vi er både ude og inde. Der er forskellige tiltag i temaet. F.eks. at male, at klippe, at lime at lytte og fortælle. Det kræver at nogle børn bliver forberedt på hvad de skal fra dag til dag. o Vores pædagogiske praksis er at understøtte børnenes nysgerrighed. I dette eksempel kom der lilla svampe ind i temaet. Farverne i regnbuen fik meget større betydning for børnene end vi havde forudset. Inkluderer temaet alle børnene? Temaet var inkluderende ved at alle børn på tværs af alder samarbejdede om projektet. o Vi anerkender børnenes forskellige tilgang til projektet.. Det enkelte barn kan have mange grunde til ikke at ville deltage og alt efter den udfordring barnet står i understøtter vi dem f.eks. ved at forberede barnet på forhånd, presse barnet til at prøve eller lade barnet være tilskuer i starten af projektet. 22 Den pædagogiske læreplan 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng I Lundsbjerg børnehave arbejder vi med relationer b.la ved hjælp af materialet fra ”Fri for mobberi”. Et af børnehavens mål er at alle børn skal have mindst en god ven i børnehaven. Og vi ønsker at skabe og bevare en kultur hvor det er naturligt at børn hjælper hinanden. Vi vil beskrive/ se på børnefællesskaber. Forskning viser at: Vi henter vores inspiration fra programmet ”Fri for mobberi” som bygger på teorien TROM = tolerance, respekt, omsorg og mod. Vi har temauger, hvor vi arbejder med materialer fra Fri for mobberikufferten. Vi har haft forældremøde med en konsulent fra Fri for mobberi- Dette for at inddrage forældrene i projektet. I praksis arbejder vi med den anerkendende tilgang og inklusion, hvilket vi startede med i forbindelse med FMK`s inklusionsraket. Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål: At børn hjælper hinanden uopfordret. Tegn: Vi ser børn der hjælper hinanden ved bordet når vi spiser. F.eks. med at åbne madpakken. Vi ser børn der hjælper hinanden med tøj der skal af eller på. Vi ser børn der henter krammebamsen når der er et andet barn der skal trøstes. Vi ser børn, der hjælper andre børn til at løse mindre konflikter Praksisbeskrivelse af børnekultur 23 Den pædagogiske læreplan Tiltag Temauger med vægten lagt på sociale kompetencer. Vi har i vores årsplanlægning altid temauger, hvor vi arbejder med materialer fra ”Fri for mobberi” kufferten. Vi deler børnene i aldersgrupper og laver forskellige aktiviteter så som: Massage: Børnene sætter sig sammen to og to for at ”tegne” hinanden på ryggen, til en historie. Rytmik: Børnene synger, danser og laver fagter til sangene ”Venner er gode at ha´” og ” Jeg siger stop” Forhindringsbane: Børnene samarbejder om at lave en forhindringsbane og hjælper hinanden igennem banen efterfølgende. Fælles leg udendørs: Børn og voksne leger forskellige fange og samarbejdslege som f.eks. ”Mariehønen”, Hvor to børn vælges til at være fangere. Når et barn er fanget skal det ligge sig på ryggen med ben og arme sprællende i luften. En Mariehøne bliver befriet ved at to andre børn vender den om på maven – en ved armene og en ved benene. Oplæsning: Børnene lytter til historier om venskaber. Tegninger: Børnene tegner deres bedste venner. Tegninger om forskelligheder: Storgruppen sidder sammen to og to for at kikke på hinanden og tegne hinanden på ét stykke papir, for derefter at se på hvordan de er forskellige. F.eks. øjenfarve, hårfarve, hudfarve, høj/ lav osv. Samtalebilleder: Storgruppen inddeles i mindre grupper og skal fremføre en konfliktsituation fra et af samtalebillederne. Børnemøder: Børnene er samlet i mindre grupper sammen med en voksen. I gruppen snakkes der ud fra samtalebillederne om hvad der sker på billedet. Der bliver stillet spørgsmål til børnene om de har oplevet lignende situationer, og hvad kan man gøre for at hjælpe i en sådan situation. Aktiviteterne bliver tilrettelagt efter aldersgruppen. Personalet som rollemodel: I dagligdagen er personalet rollemodeller og guider. Vi opfordre børnene til at hjælpe hinanden og viser hvordan. F.eks. i garderoben opfordre vi børnene til at hjælpe hinanden. Praksisbeskrivelse af børnekultur 24 Den pædagogiske læreplan Evaluering Narrativer: Fredag morgen sidder vi ved bordet og spiser morgenmad. Marcus tager sig et stykke rugbrød og siger ”Jeg kan ikke smøre selv”. Anette opfordrer til, at han smører selv og det klarer han. Så skal der smørost på. Marcus siger: ” Jeg kan ikke selv”. Anette opfordrer igen til at han smører selv. Gustav sidder ved siden af Marcus. Gustav hopper ned fra sin stol, går over til Marcus og smører smørost på Marcus rugbrød. Marcus bliver glad. Fredag morgen skal vi bage boller. Marcus står og rører i dejen, Noah kommer også og vil røre i dejen. ”Det kan du ikke”, siger Marcus, ” fordi den er blevet tung”. Noah´s mundvig vender nedad. ”Du kan hjælpe mig”; siger Marcus. Det gør Noah med et smil på læben. Emma og Milena er blevet uenige om deres leg i dukkekrogen. Emma går grædende fra legen, hun sætter sig i garderoben. Anette går ud for at snakke med Emma. Lidt efter kommer Milena med ”trøstebamsen” til Emma. Vi sidder alle 3 og snakker lidt i garderoben. Efter lidt tid gå de to piger ind for at genoptage deres leg i dukkekrogen, men inden da bliver ”Trøstebamsen ” sat på sin plads i reolen. Annika kommer grædende ind ude fra legepladsen, hvor hun har slået sit knæ. Vi trækker buksebenet op 25 Den pædagogiske læreplan og kan se at hun bløder lidt på knæet. Annika´s bedste ven Melani kommer ind i garderoben. Hun kan også se at Annika bløder. Melani puster på knæet, det hjælper ikke, Annika er meget ulykkelig. ”Så så”, siger Melani; ” jeg må lige vaske det” og hun henter en våd klud og vasker Annika´s knæ grundigt. ”Så så, Annika jeg henter noget plaster”, siger Melani og skynder sig ud i køkkenet hvor hun ved der ligger plastre i skabet. Hun kommer tilbage med et plaster og vil sætte det på Annika´s knæ, men det vil Annika helst selv klare. Da det er klaret, sidder Annika lidt og sunder sig. ” Så så siger Melani du skal have pudset næse. Melani løber ud på badeværelset for at hente papir og vender tilbage til Annika. Melani tørre Annika´s næse Så Så siger hun igen trøstende. Som datamateriale har vi lagt vægten på de narrative fortællinger. Det er her vi oplever stjernestunder på tæt hold. Vi har dog været heldige også at opfange nogle øjeblikke på foto. At skabe en børnekultur ud fra de opstillede mål er en løbende proces, da børnegruppen hele tiden kan ændre sammensætning (køn/alder), karakter, den hierarkiske orden ændres, børn i krise m.m.. 26 Den pædagogiske læreplan Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer De indgår på følgende måde: Barnets alsidige personlige udvikling: Børnene bliver styrket i at anerkende hinanden til trods for forskelligheder. Børnene deltager aktivt i de forskellige aktiviteter og får derved mulighed for at udvikle andre eller nye relationer. Krop og bevægelse: Børnene får kendskab til at vi ser forskellige ud. Samtidig får de øget kropsbevidsthed når de snakker om øjenfarve, hårfarve osv og når vi arbejder med massage. Børnene får øvet finmotorikken når de skal tegne hinanden. Børnene udfordres grovmotorisk nå vi leger fangelege og laver forhindringsbaner. Sociale kompetencer: Børnene indgår i forskellige fællesskaber som danner basis for at knytte venskaber og løse mindre konflikter. Børnene øver sig i at samarbejde og hjælpe hinanden ved hjælp af forskellige lege. Sprog: Børnene fortæller den voksne hvad de ser og hvad de tegner. På børnemøderne er børn og voksne i dialog om samtalebillederne og børnene fortæller om egne oplevelser, derved udvikler de kompetencen til at sætte ord på egne følelser og oplevelser. Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene får kendskab til forskellige udtryksformer så som at tegne hinanden, med farveblyanter på et stykke A4 papir. De store børn laver små rollespil om konfliktløsning. Børnene får læst historier op om venskaber og vi snakker om historien efterfølgende. Børn og voksne laver rytmik hvor vi lytter til sange om venskab og om at sige stop hvis nogen driller. Natur og naturfænomener: Børnene oplever at uderummet også kan bruges til forskellige fange og samarbejdslege. 27 Den pædagogiske læreplan Praksisbeskrivelse af børnekultur 28 Den pædagogiske læreplan Børnemiljøvurdering Det fysiske børnemiljø o De forskellige fangelege, rytmikken, forhindringsbanen og massagen giver børnene mulighed for gøre sig nogle grovmotoriske erfaringer. Når børnene har tegnet har de udviklet finmotorikken. o Der har været både stående, siddende og liggende aktiviteter o Der er vekslet meget imellem ude og inde og stille og vilde aktiviteter. Det æstetiske børnemiljø o Storgruppen tegnede tegninger om det at se forskellig ud. Personale skrev børnenes udsagn på tegningen. Tegningerne blev hængt op i børnehavens indgang. Her kunne alle se dem og læse udsagnene og dermed også få en snak om forskelligheder. o Dagligt får personalet en snak med et eller flere børn om deres tegninger som hænger på væggene. o Børnene skulle tegne deres bedste ven, nogle børn valgte at tegne flere bedste venner på samme tegning. Det psykiske børnemiljø o Der er variationer i tiltagende som kan være en udfordring for børnene. Udfordringen er, at børnene skal finde ud af hvilke voksne de skal være sammen med eller de skal finde ud af hvor i huset de skal være. Det er en udfordring som personalet er meget opmærksom på. Vi har afprøvet forskellige metoder men vi mener ikke at have fundet den helt optimale endnu. 29 Den pædagogiske læreplan o o o Vores pædagogiske praksis er at vi skaber rammerne for en læring for at give børnene redskaber til at håndtere det sociale fællesskab. Vi forsøger at skabe så trygge og forudsigelige rammer som muligt Inden for disse rammer anerkender vi, at børnene kan have forskellige tilgange til det sociale fællesskab , men at vi har sat målet. Et eksempel på at personalet anerkender børnene i aktiviteterne er at, personalet kunne have bestemt hvem børnene skulle være sammen med to og to, men børnene valgte selv hvem de ville være sammen med. F.eks. ved massage gav det børnene en tryghed fra starten som gjorde de fleste klar til at klare nye udfordringer. Tiltagende (aktiviteterne) er målrettet til aldersgruppen hvilket imødekommer børnenes udviklingstrin kropsligt som sprogligt. Vi anerkender børnenes forskellige tilgang til aktiviteterne. Det enkelte barn kan have mange grunde til ikke at ville deltage (aktivt) og alt efter den udfordring barnet står i understøtter vi dem f.eks. ved at forberede barnet på forhånd, presse barnet til at prøve eller lade barnet starte med at være tilskuer til aktiviteten . 30 Den pædagogiske læreplan 31 Den pædagogiske læreplan 3.3 Rutiner Praksisbeskrivelse af rutiner Sammenhæng: Vi beskriver en typisk spisesituation. Den finder sted hver dag, men den kan variere en smule fra dag til dag – eller måske fra stue til stue. Det er dog overordnet det samme som finder sted til middag i børnehaven. Rutinen kan også variere, alt efter hvilke børn der står for borddækningen og hvordan børnene bliver placeret ved bordet. Inspiration er bl.a. hentet i ”Fri for Mobberi” hvor teorien er, at dem man har et fællesskab med (dække bord sammen med, eller sidde ved siden af,- hjælper med at hælder vand op til o.s.v. ) dem mobber man ikke. Praksisbeskrivelse af rutiner Mål og Tegn Mål : At få bordet dækket. Børnene taler sammen med dem, som de sidder ved bord med. (ingen råben fra bord til bord) Der skal være en rolig atmosfære.. Alle børnene retter sig efter den overordnet spisekulturen i børnehaven. Børnene accepterer uden problemer den anviste plads bestemt af borddækkerne. Tegn : Når vi spiser er der en behagelig ”summen ” ved bordene. (ingen snak/råben i munden på hinanden) Ingen opponerer over den anviste plads.. Praksisbeskrivelse af rutiner Tiltag 2 børn dækker bord efter en afkrydsningsliste. Alle andre børn tisser og vasker hænder imens. Herefter sætter de sig i garderoben. Mens vi venter på at borddækningen er færdig , synger vi et par sange eller siger rim og remser. Når vi har sat os ved bordet, pakker børnene selv deres mad ud, og sætter madderne på tallerkenen. Børnene hælder selv vand op i kopperne fra små kander. Så vidt muligt, sidder der en voksen ved hvert bord. Den voksne forsøger at få alle børn med i fællesskabet ved bordet ved hjælp af triangulering. Efter maden sætter børnene deres service over på en bakke. Praksisbeskrivelse af rutiner Evaluering Ved ferier går vi væk den faste rutine eks. spiser ude eller samles på en stue. Børnene giver udtryk for at det er godt at komme tilbage til den faste forudsigelige rutine. Det er især tydeligt når vi hen over sommeren, har spist meget udenfor. De to som dækker bord, gør sig umage med at placere venner ved siden af hinanden. De er bevidste om, at børnene så bliver glade. Der er altid en voksen med til borddækningen som vejleder borddækkerne således, at de børn, som ikke har så stærke og gode relationer til andre børn, bliver sat ved et bord, hvor der er muligheder for at opbygge nye, gode venskaber. I de situationer vil der altid sidde en voksen, der kan guide børnene til nye relationer ved at inddrage dem 32 Den pædagogiske læreplan alle i fællesskabet ved bordet. Når den voksne har medvirket og sat 2 børn ved siden af hinanden, som ikke umiddelbart har lyst til det,- benytter vi situationen til at få en snak om f.eks. hvordan et fællesskab fungerer bedst. Vi har eks. på at børn med forskellige udfordringer,- hvor indsatsplanen inddrager spisesituationen, som et redskab til at opnå et mål,- virkelig har rykket børnene. Det viser vigtigheden ved nærværet i denne situation. Vi har et af- X ningssystem, (se billede) hvor børnene følger med i , hvis tur det er til at dække bord. Det er fint at det er visuelt, så er det nemmere at vente på tur, da man så kan se ”fornuften” i at alle skal ha Xèr. Endvidere prøver de at samarbejde med nogle forskellige børn, hvilket også medvirker til at acceptere alle. Alle rutinerne varierer lidt fra dag til dag,- uden at genkendeligheden forsvinder. Men børnene bliver inddraget så de er medbestemmende i de ting der sker. Vi oplever ofte, at børnene foreslår, at vi leger ”stilleleg” hvis der bliver larmet under spisningen. Det viser os, at både børn og voksne nyder roen under spisningen. Der bliver ført mange ”vigtige” samtaler ved bordet. Ofte emner som er aktuelle i et af børnenes hverdag. Det sidste var vulkanudbruddet på Island. Da vi havde Afrikaprojekt, var det ofte derfra emnerne kom. 33 Den pædagogiske læreplan Praksisbeskrivelse af rutiner De 6 læreplanstemaer De indgår på følgende måder: Barnets alsidige personlige udvikling : Barnet skal sidde ved siden af forskellige børn. Også nogen, som de ikke leger med i hverdagen. Også nogen, som måske ikke spiser pænt. Det kan være grænseoverskridende for det enkelte barn. Vi snakker meget om, at vi er forskellige alle sammen,- men at vi alle skal være her, og at vi skal accepteres, som den vi er. Krop og bevægelse: At få vores høje borde dækket,- er en udfordring, specielt for de små. Balancerer med kopper, kander og tallerkener, er også en udfordring. Når vi spiser, øver børnene sig på at holde rigtigt på madderne med pincetgreb. Balancen bliver trænet ved at skulle sidde på de høje taburetter Sociale kompetencer: Når vi dækker bord,- når vi samles i garderoben før spisningen,- når vi vasker hænder, når vi sidder ved bordet og spiser – i alle situationer indgår børnene i et socialt fællesskab. De er ikke kun tæt ved siden af bedstevennen,- men ved siden af alle børn. Det er en udfordring for barnet, da det her er vigtigt at kende de spilleregler, som er vigtige for at et fællesskab kan fungere. De voksne er obs. på stemninger og omgangstonen i gruppen. Vi har bl.a. brugt mobbekuffert , som et redskab til at gøre børnene opmærksomme på problemstillingerne i samværet mellem børnene. Eks. Hvad gør os glade og hvad gør os kede af det… Sprog: Vi er meget opmærksomme på at skabe ro omkring spisesituationen,- så der kan finde dialog sted. Både barn-barn og barn-voksen. Vi forsøger at stille inddragende og åbnende spørgsmål,- så børnene får mulighed og lyst til at være medvirkende i snakken . Naturen og naturfænomener: Nogen gange spiser vi i vores have ,- i skoven eller går en tur og spiser i lokalområdet. Eller vi leger skovtur på gulvet på stuen. Her bruger vi vores fantasi og kreativitet,- og taler bl.a. om skovens dyr eller havens planter. Specielt i sommerhalvåret planlægger vi at være udendørs. Men også hvis børnene får en god ide, forsøger vi at følge op og være med. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi synes det er vigtigt, at vi har en god ”bordkultur” Vi taler ikke med mad i munden, vi piller ikke i hinandens mad, vi sidder roligt på stolen, vi spiser pålæg og brød sammen, holder bordskik m.m. Vi forsøger at skabe en hyggelig stemning . Vi taler også om svine/oksekød og hvilke traditioner der kan være omkring det. 34 Praksisbeskrivelse af rutiner Børnemiljøvurdering Det fysiske børnemiljø. Det fysiske børnemiljø i forhold til spisesituationen varierer ikke ret meget. I størstedelen af tiden sidder vi ved bordene og spiser. Vi sidder på skamler, som er ret høje. Det er en udfordring, specielt for de yngste. De er svære at komme op på .. Og de vælter nemt. Så balance evnen kommer på prøve. Nogen gange sidder vi på gulvet, hvilket stiller andre krav til børnene. Her gælder det mere om ikke at komme til at vælte noget med benene. I sommerhalvåret sidder vi ved borde og bænke udenfor. Her er udfordringen at komme op og ned på bænken. Finmotorisk øver børnene sig på at åbne madkasser og ”styre” madderne. Alt efter hvordan madderne er smurt og hvor gammelt barnet er , justere vi hvor meget hjælp barnet skal ha´ Det æstetiske børnemiljø . Borddækningen i sig selv. Hvordan står tallerkenerne , kopperne , er der rodet på bordet , farverne m.m. Vi har hvide kopper og tallerkener og en rød tallerken til ”skrald” stående på bordet. Børnene sætter deres mad op på tallerkenen og madkasserne bliver sat væk, når de er tømt. Det gir børnene et bedre overblik på bordet. Hvordan madderne skal stå, bestemmer barnet selv. Nogen har ”desserten” ved siden af tallerkenen. Enkelte børn eksperimenterer med maden. Bygger et tårn, af de 5 skt. madder eller stiller dem på række. Hvis årstiden er til blomster eller lys, så kommer det også på bordet. Ved fødselsdage har vi selvfølgelig også flag. Det psykiske børnemiljø. Børnene har helt styr på rutinerne omkring det, at der altid er 2 der dækker bord, og at det går på skift, så alle får lov at prøve. Det er forudsigeligt, men afvekslende fordi man ikke dækker bord med den samme fra gang til gang. Børnene har det fint med at nogen gange bestemmer den voksne og nogen gange får man selv lov til at vælge hvem det skal være. Alle børnene bliver inkluderet på skift. Alle ved at der er en seddel,- og de store kan faktisk tjekke selv. ”hvornår er det min tur ?” Er der en dag et af børnene ikke har lyst til at dække bord, så finder Side 35 vi en anden dag til det barn. Alle børnene er også med til at spise,- og måden vi sidder ved bordet på (spiser pænt) variere ikke så meget. Af og til bytter vi rundt på bordene, så de står på forskellige måder. Den voksne er tæt på børnene og har stor mulighed for at se og anerkende børnene, netop lige her og nu. F.eks. måden man spiser på,- eller taler til hinanden på,- eller man har en lækker mad med ,- eller at man er god til at hælde vand op selv o.s.v. o.s.v. Har et barn en skidt dag, hjælper det ofte at sidde ved siden af eller på skødet af en voksen. Eller ligge på sofaen, og så spise ½ time senere, hvis man f.eks. er træt. Del 4. Evaluering Evalueringsplan Vores planlægnings- og evaluerings metode er ud fra SMTTE-modellen. Ved hvert personalemøde evalueres de foregående fælles aktiviteter og projekter. Evalueringen er delt i to. Den ene del af evaluering Side 36 handler om rammerne, planlægningen og de praktiske forhold som vil blive brugt ved lignende projekter og aktiviteter. Den anden del består af hvilken tegn på læring børnene har haft af aktiviteterne og projekterne. Den sidste del bliver efterfølgende hængt op på den hvide opslagstavle i glasgangen som orientering og dokumentation til forældrene. Vi evaluerer på planlægning, processen og læringsmåi ved hjælp af hjælpespørgsmål. Nåede vi målet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad skal planlægges anderledes næste gang? Hvilke faktorer skal inddrages næste gang? Hvad har børnene lært af processen? Hvad har børnene lært i forhold til de læringsmål vi har sat os? Hvad har børnene lært i forhold til de tegn, vi ønsker at se? Hvordan har børnene givet udtryk for glæde og motivation over den nye læring? Personalet udarbejder, evaluerer og laver opfølgning på de pædagogiske læreplaner. Bestyrelsen får de pædagogiske læreplaner fremlagt på et bestyrelsesmøde til godkendelse.. Vores didaktiske overvejelser er gjort på baggrund af institutionens værdier (anerkendelse, integritet og omsorg), som vi gennem det faglige pædagogiske arbejde udøver i praksis. Vi arbejder på flere fronter for at give børnene den optimale trivsel, læring og udvikling ved at vi har et bred vifte af aktiviteter, læringsrum og projekter. Vi er meget bevidste om at tilrettelæggelse disse, så der er en rød tråd eks. med at vores rutiner er med til at viderebygge den børnekultur vi arbejder med at fremme og børnekulturen er med til at viderebygge relationer mellem børnene i de vokseninitieret aktiviteter og de vokseninitieret aktiviteter er tilrettelagt så børnene bliver udfordret på nye relationer ved nye gruppesammensætninger. Ved tilrettelæggelse af de målrettede aktiviteter for de kommende skolebørn indgår arbejdet med den sociale kompetence altid, da det er en vigtig forudsætning for at kunne tilegne sig og være åben over for ny viden. Ligeledes forsøger vi at mikse forudsigelighed med udfordringer for børnene, da vi mener vi opnår den bedste læring på den måde. Revideret den Godkendt af fagsekretariatet den Side 37
© Copyright 2024