1. No category

Friluftsgruppens
rapport og bilag
Det Sydfynske Øhav
www.nationalparksydfyn.dk
Maj 2010
Nationalparksekretariatet
Nationalpark Det Sydfynske Øhav
Abildvej 5
5700 Svendborg
www.nationalparksydfyn.dk
[email protected]
Titel: Rapport fra hovedarbejdsgruppen friluftsliv under nationalparkundersøgelsen i Det
Sydfynske Øhav
Udgivet: Maj 2010
Forfatter: Undergrupper og lokale arbejdsgrupper under friluftsarbejdsgruppen, samt Peter
Blanner, naturfaglig konsulent, og Jette Purup, kommunikationskonsulent, Nationalparksekretariatet
Foto/illustrationer/grafik: Claus Trøigaard Hansen, Erik Møller Nielsen, Erik Flygning,
Claus Dalskov, Cees van Roeden, Lars Axel Andersen, Jesper Vagn Christensen, Trine Jensen, Nicolai Ilcus, Thomas Retsloff og Naturturisme I/S
Rapporten med bilag samt den tilhørende analyse ”Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav” findes i
PDF-version til download på www.nationalparksydfyn.dk
F R I L U F T
forord
Det Sydfynske Øhav er måske Danmarks mest attraktive område for friluftsliv. Et hav af øer
med enestående muligheder for sejlads med pagaj, årer, sejl og motor. Bakkelandskaber med
stier og små snoede veje, ideelle for vandrefugle, cyklister og motionsløbere.
Lystfiskere og havjægere kan opleve naturens dynamik og høste af havets frugter i Det Sydfynske Øhav. Også for træskibs-entusiasten, fuglekiggeren og amatørhistorikeren venter nye
opdagelser i hver en bugt, bag hver en bakke. Det kan være herregårde, kystmiljøer, undervandsarkæologi eller noget helt fjerde, der tiltrækker eventyrlystne gæster fra nær og fjern.
Men Øhavet fascinerer også den fortravlede forretningsmand, som finder et fredeligt alternativ til en travl hverdag på en øhavs-ø, hvor stilheden betragtes som et aktiv.
Et unikt område, som er værd at værne om? Et enestående naturområde som grundlag for
menneskers friluftsliv - både fastboende og besøgende?
Netop det - at fastholde og udvikle områdets tilbud om friluftsaktiviteter med respekt for
den natur og den kulturarv, de er udsprunget af - vil være et af hovedmålene, hvis Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark.
Denne rapport er resultatet af indsatsen i en af fire arbejdsgrupper - friluftsarbejdsgruppen
- under nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav 2009-10. Formålet er at sætte undersøgelsens styregruppe i stand til at vurdere, om en nationalpark kan gøre en forskel på friluftsområdet og - hvis ja - levere nogle vigtige brikker til det, der måske bliver nationalparkens
første plan.
God læselyst!
Jette Purup og Peter Blanner
F R I L U F T
F R I L U F T S L I V
INDHOLD
1 Friluftslivet i Det Sydfynske Øhav
1.1
1.2
1.3
1.4
7
Sammenfatning
Forslag til samlet friluftsindsats
Vurdering af konsekvenserne af indsatsen
Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav
7
9
9
10
2 Nationalpark Det Sydfynske Øhav - baggrund
12
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
12
12
14
14
15
16
17
Fem kommuner tog et initiativ
Borgerinddragelsesprocessen
Undersøgelsesområdet
De fire hovedarbejdsgrupper
Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet
Friluftsarbejdsgruppen
Borgernes bekymringer og ideer
3 Den faglige analyse
18
3.1 Eksperternes seks analyser
3.2 Opsummering af analysen
3.3 Øvrige faglige grundlag
18
18
19
4 Præsentation af indsatsområder 20
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
20
22
23
25
30
31
Formidling og styring af aktiviteterne
Sejlerturisme
Jagt og fiskeri
Flere og bedre faciliteter for friluftslivet
En bedre beslutningsproces
Prioritering af indsatsområderne
5 Præsentation af de lokale arbejdsgrupper
33
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
33
33
35
36
37
37
Ærø-gruppen
Tåsinge-gruppen
Helnæs-gruppen
Skov-gruppen
Småøerne
Unge øjne på nationalparken
6 Forslag til afgrænsning
38
6.1 Tåsinge-forslaget
6.2 Hjerteforslaget
6.3 Jens Thomsens forslag
38
40
41
7 Eksisterende friluftstilbud i undersøgelsesområdet
42
7.1 Igangværende aktiviteter
7.2 Potentialerne for styrkelse af friluftslivet
42
43
8 Danske nationalparker - baggrund
44
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
44
44
44
45
46
Starten i 2002
Lov om Nationalparker
Nationalparkfonden
Fondens midler
Friluftsværdierne
9 Tidshorisont for udpegning af en nationalpark
46
F R I L U F T
Bilag
F R I L U F T
1 Arbejdsgrundlag
48
1.1
1.2
1.3
1.4
48
51
52
53
Kommissorium
Mødeplan
Medlemmer og møde statistik
Undergrupper og tovholdere
2 Bekymringer indsamlet under processen
54
3 Ideer indsamlet under processen
64
3.1 Ideer fra hjemmesiden og borgermøder
3.2 Ideer fra friluftsgruppen
3.3 Ideer til afgrænsning
64
68
69
4 Undergruppernes oplæg til indsatsområder
74
4.1 Styring af aktiviteter og tusister
4.2 Sejlerturisme
4.2.1 Billigt og nemt tilgængeligt materiale
4.2.2 Udbygning af overnatningsmuligheder
4.2.3 Etablering af tursejladser
4.2.4 Tilkørselsforhold
4.3 Jagt og fiskeri
4.4 Flere og bedre faciliteter
4.4.1 Cykelstier
4.4.2 Vandrestier
4.4.3 Ridestier
4.4.4 Bedre adgangsveje til kysterne
4.4.5 Aktive naturoplevelser
4.4.6 Dykning
4.4.7 Mountainbike
4.4.8 Øhavsstien - dagsture og overnatning
4.4.9 Mindretalsudtalelse
4.5 Formidling
4.6 Forslag til en bedre proces
74
76
76
78
80
82
84
92
92
95
100
104
106
109
111
113
116
117
127
5 Rapporter fra de lokale arbejdsgrupper
157
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
157
160
175
178
184
Ærø-gruppen
Tåsinge-gruppen
Helnæs-gruppen
Skov-gruppen
Ø-gruppen
1 Friluftslivet
i Det Sydfynske Øhav
1.1 Sammenfatning
Har Det sydfynske Øhav det, der skal til for at blive en nationalpark? Har området et enestående potentiale for friluftslivet? Og hvilke friluftsaktiviteter skal man tage fat på at sikre
og udvikle, hvis nationalparken etableres?
I vinteren 2009-10 er både fagfolk og borgere blevet spurgt.
Fagfolk har lavet en overordnet analyse af friluftsmulighederne i Det Sydfynske Øhav. Den
dokumenterer klart, at den unikke og mangesidige natur på Sydfyn og øerne - og ude i havet
- udgør et enestående og stort set uudnyttet potentiale for friluftsaktiviteter. Analysen fremhæver især de store muligheder for mange gratis oplevelser i form af vandre- og cykelaktiviteter samt for en bred vifte af sejlads i det åbne øhav.
Ikke bare den varierede og værdifulde natur udgør et enestående trækplaster, men også kulturlandskaberne med slotte, herregårde, kirker og landsbyer kan styrke områdets position
som destination for både danske og udenlandske besøgende - ligesom kystbyerne med deres
tydelige spor fra Øhavets maritime storhedstid.
4
Analysen ”Friluftsliv i Det
Sydfynske Øhav” kan
downloades på
www.nationalparksydfyn.dk
Analysen stiller også en række forslag til, hvordan nationalparken kan være med til at udvikle friluftstilbuddene, uden at naturen sættes under pres.
Borgerne har leveret deres bidrag gennem tolv undergrupper under hovedarbejdsgruppen
friluftsliv. Undergrupperne har taget udgangspunkt i analysen, og deres indsatsbeskrivelser
dækker alle de væsentligste friluftsaktiviteter i området. De har fokuseret på, hvad en nationalpark kan udrette for at formidle og udvikle naturværdierne i området til glæde for de
fastboende og for de besøgende.
Analysen og borgernes bidrag hænger derfor fint sammen og kommer tilsammen vidt omkring og godt i dybden.
Undergrupperne stiller en lang række konkrete forslag til, hvordan man kan formidle og udvikle friluftstilbuddene i området, hvoraf flere kan kombineres:
• Formidling:
Lav en fælles formidling af hele området: Både i form af en samlet formidlingsstrategi
der omfatter web-baseret information om cykel-, vandre- og ridestier, adgang til kysterne,
jagt- og fiskerimuligheder, lejrskoler, aktive ferietilbud m.m. og i form af et fysisk formidlingscenter, hvor man typisk vil henvende sig, når man skal ind i området. Her er informationer, guider, forslag til ture. Der kan være jægerskole, udekøkkener, skoletjeneste m.m.
• Adgangsforhold:
Bind områderne sammen ved at markere - dels på kort, dels i naturen - flere adgangsmuligheder til området, og sørg for at turisterne kommer ”de rigtige” steder hen” ved hjælp af
afmærkning, skiltning, elektronisk information m.m.
• Varieret udbud af overnatningsformer
Opsæt et netværk af primitive overnatningsformer - shelters - med et automatisk bookingsystem, så en familie kan planlægge en cykel-, vandre- eller kajakrute på forhånd.
• Flere tilbud til fastboende turister:
Udvikle dykkerturismen bl.a. i samarbejde med Øhavsmuseet for at give dykkere mulighed for selv at opleve undervandsarkæologien.
Lav flere baner for mountainbikes.
Styrk de sejlende aktiviteter! Øhavet er i forvejen kendt som et attraktivt sejlerområde,
men gør tilkørselsforholdene for folk med små både flere og bedre.
F R I L U F T
7
Lav en fokuseret indsats for at udvikle jagt- og fiskerimulighederne, fx baseret på de gode
erfaringer fra havørredprojektet.
• Aktive naturoplevelser:
Skaf flere aktive oplevelser ude i naturen, fx ved at indgå i konkrete opgaver sammen med
landbrugere eller skovejere om vedligeholdelse af hegn, opsamling af marksten, markvandringer med tema ”Se afgrøden i blomst”, ”Trusler mod høsten”, hjælp med reparation
af diger og badebroer.
Undergrupperne anfører, at de fleste af forslagene i princippet vil kunne gennemføres, også
selv om der ikke etableres en nationalpark, men at en nationalpark vil sikre gunstigere rammer i en organisation på tværs af kommunegrænser, og vil kunne sikre et bedre økonomisk
grundlag.
Én af undergrupperne har fokuseret på processen frem mod og i en eventuel nationalpark og
stille bl.a. disse konkrete forslag:
• Lokalbefolkningen i geografisk definerede områder skal have mulighed for gennem afstemning at tilkendegive deres holdning til inddragelse i nationalparken og til eventuelle nationalpark-aktiviteter i deres område.
• Lodsejere skal sikres en bred repræsentation samt vetoret i nationalparkbestyrelsen.
Alle forslagene er samlet i 12 indsatsområder, som arbejdsgruppen har prioriteret.
Lokale arbejdsgrupper på Helnæs, Tåsinge og Ærø har beskrevet friluftsmulighederne i deres
lokale områder, men ingen af dem ønsker, at deres område skal med i en evt. nationalpark.
De vurderer, at deltagelse i en nationalpark samlet set ikke vil gavne deres område. En lokal
arbejdsgruppe af skovfolk vurderer, at en nationalpark vil give dem flere ulemper end fordele.
Afgrænsning:
Hovedarbejdsgruppen har i beskrivelsen af indsatsområderne haft udgangspunkt i det såkaldte
undersøgelsesområde. På gruppens sidste møde skulle gruppen forholde sig til nationalparkens placering og størrelse i forhold til det pågældende emne og evt. komme med
ændringsforslag.
En vandretur på Øhavsstien kan give frisk luft til
både krop og sjæl.
Et flertal peger på en lille nationalpark kaldet ”Tåsinge-forslaget”, omfattende selve Øhavet
med de cirka 55 - heraf 8 beboede - øer og holme. Flertallet fremhæver vigtigheden af, at
friluftsaktiviteter, der knytter sig til turisterhvervet, sker på øsamfundenes præmisser og
med afprøvning af modeller for fristatus - samt at der allerede er gode muligheder for at
bevæge sig rundt i området.
Et stort mindretal peger på et større område kaldet ”Hjerteforslaget”, som omfatter hele undersøgelsesområdet minus
Helnæs, dog udvidet med Jordløse bakker, området øst for Svendborg samt
hele Ærø og Langeland. De argumenterer
med, at hele dette område har en god
størrelse der kan give mange og varierede friluftsoplevelser for alle både på
land og vand.
Et lille mindretal peger på ”Jens Thomsen-forslaget” der udelukker Helnæs, et
stort område syd for bakkerne mellem
Svendborg og Vester Åby, men medtager
Jordløse Bakker. Også inden for dette
område er friluftsmulighederne store, og
der er potentiale for meget mere.
8
F R I L U F T
1.2 Forslag til samlet friluftsindsats
Ud fra de prioriterede indsatsområder og de lokale arbejdsgruppers rapporter har arbejdsgruppen udarbejdet tre forslag til afgrænsning, der tegner forskellige billeder af en eventuel
nationalpark Det Sydfynske Øhav.
A: En mindre nationalpark, kaldet ”Tåsinge-forslaget”, der kun dækker selv øhavet med
de otte beboede øer og tilhørende småøer. Den omfatter hverken Sydfyn, Langeland, Ærø,
Thurø eller Tåsinge.
Begrundelse for forslaget: Det centrale i Det Sydfynske Øhav er netop - Øhavet. Det
er havet med alle småøerne. Det er vigtigt at friluftsaktiviteterne sker på øsamfundenes
præmisser, og at menneskelig aktivitet i og på øhavet generelt samt på ubeboede holme og
naturlandskaber på land reguleres, så beskyttelse vægtes højere end benyttelse.
A
Der er en frygt for, at flere af de fremsatte forslag på friluftsområdet kan forringe kvaliteten
af beboernes og de besøgendes oplevelse af områderne som levende lokalsamfund i samspil
med naturen, da flere gæster vil forrykke balancen hen imod større nedslidning af naturen.
Det er i højere grad de nationale og internationale naturinteresser for netop øhavet, der ligger til grund for forslaget end egentlige friluftsværdier.
Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejere, de fire kommuner og nationalparkbestyrelsen.
B: En større nationalpark, kaldet ”Hjerteforslaget”, der dækker hele øhavet dog minus
Helnæs, hele Ærø, Langeland, Tåsinge, Thurø og Sydfyn, samt Jordløse Bakker og området
nord og øst for Svendborg.
Bag forslaget ligger ønsket om en inkluderende og samlende nationalpark, der har en forsvarlig størrelse og en fælles historie. Forslaget inddrager byerne, der på hver deres måde
repræsenterer øhavets kulturarv. Formålet er at styrke mulighederne for alsidige friluftsoplevelser for alle, men med naturlig respekt for jordejere og lokalbefolkningen, og hvor
lokalbefolkningen indgår i planlægningen af stier m.m.
B
Det handler om god formidling af hensigtsmæssig adfærd i naturen og optimering af eksisterende muligheder frem for etablering af nye anlæg.
Der skal være et øget fokus på naturen og ”jord til bord” i skolerne, således at der skabes
bevidsthed om lokalområdets unikke natur, spisekammer og kulturarv. Børnene kan også
inddrages i fx planlægning og fremstilling af naturlegepladser, spændende rastepladser med
bænke og borde skabt af naturlige overskudsmaterialer, eller de kan deltage i aktive naturoplevelser på egnens bedrifter.
Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejerne, kommunerne og nationalparkbestyrelsen, men også lokale beboerforeninger og naturforeninger.
C: Jens Thomsens forslag, der ligger ”midt imellem” og som følger den røde streg, men undtager Helnæs og et område vest for Svendborg og syd for bakkerne samt området omkring
Gudbjerg.
C
1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen
Det fremgår af Nationalparkloven, at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en
række forudsætninger er opfyldt, bl.a. ”…hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere
eller længere sigt at opfylde lovens formål”. Det betyder, at der i rapporten til ministeren
skal være en vurdering af, hvordan området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden
for de forskellige formål.
F R I L U F T
9
Lovens formål omkring friluftslivet er formuleret således:
”- fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet” og
”- styrke formidlingen af viden om områdernes værdier”.
Konsekvenserne af at etablere forslag A:
Om fx 20 år er der et større antal fastboende og gæster, der besøger øerne. Forslaget bekymrer sig primært om de negative konsekvenser af en øget turiststrøm til øerne, da det forventes, at en større turiststrøm vil forrykke balancen hen imod større nedslidning af naturen.
Konsekvenserne af at etablere forslag B:
Om fx 20 år fremstår Det Sydfynske Øhav som ét af landets mest attraktive områder for
udfoldelse af friluftsliv, både for de fastboende og for besøgende, med et stort udvalg af
friluftstilbud både til lands og til vands i form af anbefalede sejlruter for kajakker, sejlbåde,
motorbåde m.m., samt formidling - på papir og på nettet - af afmærkede vandre-, cykel- og
ridestier med et varieret tilbud om overnatning på ruterne.
En række specialtilbud for fx moutainbikes, naturlegepladser, aktivitetsstier i trætoppene,
dykkerstier m.m. har set dagens lys.
Alle nye stier og anlæg er etableret under hensyn til yngle- og rastefugle og andre naturhensyn og i samarbejde med lodsejerne. Alle besøgende får informationer om. hvilke muligheder,
de har for at dyrke deres interesser i området, hvordan de kan tilrettelægge deres besøg, og
hvad de må og ikke må.
Et større fokus på naturen har skabt grundlaget for et sundt liv, og naturhensyn og naturvenlige produktionsformer indgår nu også som en fast del af folkeskolernes undervisning.
Området har fået en klar profil, og er således blevet landskendt for sin smukke, varierede og
tilgængelige natur. Herved har området oplevet en stigning i antallet af tilflyttere.
Konsekvenserne af at etablere forslag C:
De forbedringer der gør sig gældende for forslag B vil også gælde for forslag C, dog i sagens
natur i et mindre område.
1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav
Friluftsgruppen har som nævnt besluttet, at tre forslag til indhold og afgrænsning af en evt.
nationalpark, A, B og C, skal indgå i rapporten. Forslagene er vidt forskellige og bygger på
forskellige visioner om, hvordan området skal se ud i fremtiden. De to af forslagene støttes
af en række undergrupper/lokale arbejdsgrupper, derfor har arbejdsgruppen ikke formuleret
én fælles vision for den eventuelle nationalpark, men ønsket at præsentere de visioner, der
er udarbejdet for hvert forslag.
Visioner for forslag A, ”Tåsinge-forslaget”
Tåsinge-gruppens vision: Fastholde og helst udbygge infrastrukturen i øhavet under hensyntagen til naturværdierne og herved sikre bosætningen og støtte potentiel erhvervsudvikling
på de små øer. Samtidig sikres at friluftsaktivitet der knytter sig til især turismeerhvervet,
sker på øsamfundenes præmisser og at menneskelig aktivitet i og på øhavet generelt, samt
færdsel på ubeboede holme og naturlandskaber på land reguleres, så beskyttelse vægtes
højere end benyttelse.
Skov-gruppens vision:
• Nationalparken sigter mod forbedrede levevilkår for flora og fauna til havs.
• Der skabes en passende balance mellem bosætning, beskyttelse og benyttelse - gerne
sektioneret
• Bosætningen understøttes gennem tiltag, der fremmer den lokale indtjening.
• Nationalparken får status af ”Fri-nationalpark” med henblik på afprøvning af lokale ideer
til ovenstående udvikling.
10
F R I L U F T
Børn og voksne mødte talstærkt op, da en ny naturlegeplads ved vandrerhjemmet i Ærøskøbing blev
indviet i 2005.
Helnæs-gruppens vision: Opretholde, beskytte og videreudvikle øhavets natur og kulturhistoriske værdier, herunder bosætning og traditionelle og nye erhverv. Målrettet at skabe
balance mellem bosætning, beskyttelse, benyttelse og besøg - gerne med regulering med
respekt for lokal udfoldelse og traditioner. At afprøve mulighederne for bevilling af ”fristatus” på udvalgte områder for lokalbefolkníngen i en nationalpark.
Gruppen Syd-Vest Langelands vision: Forbedring af havmiljøet i området. En styret balance
i mellem benyttelse, beskyttelse og bosætning. Afprøvning af lokale ideer, specialproduktioner m.m. Øget bosætning.
Visioner for forslag B, ”Hjerteforslaget”
Visionen for ”befolkningens nationalpark” er at sikre og styrke lokalbefolkningens trivsel og
områdets attraktivitet ved at skabe adgang til gode friluftsoplevelser og nye indtægtsmuligheder i et stærkt Nationalpark-brand, og ved at styrke fællesskab og fælles forståelse, gennem stærk lokal forankring og indflydelse.
Der skal være alsidige friluftsoplevelser for alle, baseret på respekt for lodsejerne og lokalbefolkningen, som indgår i planlægning af stianlæg m.m.
Et øget fokus på naturen og ”fra jord til bord” i skolerne skal skabe bevidsthed om lokalområdets unikke natur, spisekammer, kulturarv og anvendelsesmuligheder. Børnene kan inddrages i fx planlægning og fremstilling af naturlegepladser, spændende rastepladser med
bænke og borde skabt af naturlige overskudsmaterialer. Eller deltage i aktive naturoplevelser på egnens bedrifter m.v.
Nationalparken skal bygge på lokalbefolkningens kærlighed til og ansvar for naturen og
kulturarven i det område, de bor i, og på glæden ved at gæster søger de samme oplevelser
som de lokale.
F R I L U F T
11
2 NATIONALPARK DET SYDFYNSKE ØHAV
- baggrund
Etableringen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil ske med baggrund i den
danske Nationalparklov. Hvordan den blev til og hvad den indeholder, kan læses i kapitel 8.
Her i kapitel 2 beskrives forløbet på Sydfyn og øer fra 2008 og frem til den dag, projektet
eventuelt havner hos miljøministeren.
Styregruppens medlemmer
april 2010
Jørgen O. Jørgensen, Ærøskøbing
Peter Lund, Marstal
Henning Andersen, Espe
Peter Jensen, Faaborg
H.C. Rasmussen, Ennebølle Rene Larsen, Rudkøbing
Flemming Madsen, Svendborg
Morten S Petersen, Svendborg
Ole Knudsen, Skallebølle
Christian G Andersen, Odense
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn,
Hvidkilde
Christian Ulrich, Skjoldemose
Ib Jensen, Glamsbjerg
Michael Martin Jensen, Tranekær
Ole Bloch-Petersen, Årslev
Michael Rasmussen, Emmerbølle
Jacob Salvig, Svendborg
Vagn Gram, Faaborg
Arne Greve, Horne
Ole Nielsen, Ristinge
Finn Eriksen, Ringe
Mogens Windeleff, Lyø
Martin Jørgensen, Skarø
Torben Kjærulff, Faaborg
2.1 Fem kommuner tog et initiativ
De fem sydfynske kommuner - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og
Assens - besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for
en evt. nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Politikerne besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej, for
den beslutning mente de ikke at kunne træffe med deres daværende viden.
Men de besluttede altså at få gennemført en undersøgelse for at skaffe et grundlag
for beslutningen, som i øvrigt skal træffes både lokalt og nationalt, før en eventuel
nationalpark vil kunne etableres.
Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med
24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland,
Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer,
der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer.
2.2 Borgerinddragelsesprocessen
Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række
faglige krav til natur - kulturhistorie - friluftsliv - erhvervsliv. Desuden skal der være
gennemført borgerinddragelse.
Styregruppen vedtog i 2008 en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddelte
borgerinddragelsen i 5 faser.
Fase 1: Informationsfase + fase 2: Ide- og holdningsfase (marts-august 09)
Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu?
Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder
i ca. 60.000 eksemplarer, og der blev oprettet en hjemmeside, hvor alle materialer fra processen blev samlet.
Der blev også holdt en lang række borgermøder i foreninger m.v., hvor politikere og borgere
præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at man fik listet
en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse.
Samtidig kørte den såkaldte idevogn - en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer, kaffe og småkager - rundt i Det Sydfynske Øhav. Fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 besøgte den knap 50 ”stoppesteder”, der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser.
Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den
pågældende kommune. Den har haft ca. 1.400 besøgende.
Fase 3: Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10)
De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag og dokumentation blev etableret.
12
F R I L U F T
Nationalparksekretariatets
idevogn besøgte i foråret
og sommeren 2009
næsten 50 lokaliteter på
Sydfyn og øerne.
Naturfaglig konsulent Peter
Blanner fik besøg af Helene
og Anton Hansen i Troense.
Dette arbejde foregik i fire hovedarbejds-grupper. Her blev også præsenteret en stribe basisanalyser, udarbejdet af eksterne konsulenter, og her blev alle de bekymringer og ideer, som
var samlet op under trin 1 og 2, behandlet.
Hver af de fire arbejdsgruppe har afleveret en rapport (som denne fra friluftsarbejdsgruppen).
De fire rapporter indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark
ud fra gruppens tema. Der kan - som i denne rapport - være tale om flere forslag til afgrænsning, hvis ikke gruppen har opnået konsensus omkring ét forslag.
Fase 4: Opsamling (april-november 10): Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til
styregruppen og er udgangspunkt for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan.
Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder
gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene.
Kommunalbestyrelserne kan herefter beslutte at sende forslaget i otte ugers offentlig høring,
hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser.
Fase 5: Konklusion og beslutning (december 10): Et endeligt nationalparkforslag behandles
i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal sendes
en ansøgning til miljøministeren. Hvis ministeren godkender nationalparkforslaget for Det
Sydfynske Øhav, udarbejdes et forslag til bekendtgørelse om nationalparken. Det sendes i
12 ugers offentlig høring, før nationalparken evt. etableres.
F R I L U F T
13
2.3 Undersøgelsesområdet
Styregruppen udpegede i foråret 2009 det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes ”undersøgelsesområdet” (se kortet) og er afgrænset ud
fra en kombination af tre kriterier:
1.Området indeholder de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle
Natura-2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og
Svanninge bakker.
2. Større byer og købstæder er udeladt, idet byer ikke normalt indgår i en dansk nationalpark,
jfr. bemærkningerne til lovforslaget
3.På Langeland og Ærø er vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde naturområder.
Det er her, man er i gang med at undersøge, om området kan leve op til lovens krav, og om
der er lokal opbakning til en eventuel nationalpark.
Styregruppen besluttede i
starten af 2009, at nationalparken som udgangspunkt
skal ligge inden for denne
røde streg.
2.4 De fire hovedarbejdsgrupper
I forbindelse med fase 3 blev der som nævnt nedsat 4 hovedarbejdsgrupper i oktober 2009
med hver sit tema:
• Natur
• Kulturhistorie
• Friluftsliv
• Erhverv.
Arbejdsgrupperne skulle på grundlag af alle indkomne forslag og ideer og på grundlag af
arbejdsgruppens egne ideer beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt
og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det
var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra
vurderinger omkring det enkelte tema.
14
F R I L U F T
En gruppe under friluftsgruppen beskæftigede
sig med flere og bedre
frilufts-aktiviteter i en
eventuel nationalpark. Fra
venstre: Carl Olav Fruerlund Nielsen, Håstrup, Lars
Axel Andersen, Svendborg,
Mette Marie Hansen,
Troense (med ryggen til,
formand for friluftsgruppen),
Dietmar Herweg, Faaborg,
Karl Georg Andreasen,
Vester Skerninge og Hanne
Ellebæk, Helnæs.
Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle - uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. - kunne melde
sig til når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces og har resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne.
For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september
2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne. Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der
har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale annoncer i samtlige ugeaviser i
området.
Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper
bl.a. på Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs og i Svendborg samt afholdt et seminar for de otte
småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har ud-peget repræsentanter til at deltage i hovedarbejdsgruppernes møder.
Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til arbejdsgrupperne. Sekretariatet for nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse mellem de fire arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de
fem kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret.
2.5 Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet
Friluftsgruppen mødtes
fem gange fra oktober
2009 til marts 2010. I
gennemsnit deltog 35 af
medlemmerne i gruppens
møder.
Arbejdsgruppernes grundlag har været
kommissoriet (bilag 1.1), som styregruppen vedtog på sit møde i juni 2009, og som
bl.a. indeholder følgende krav:
”Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.
Gruppen skal udpege og prioritere de
væsentligste indsatsområder inden for det
pågældende tema som der bør arbejdes med,
såfremt der etableres en nationalpark.
Inden for hvert indsatsområde opstilles klare
mål - både kort og langsigtede. Gruppen
skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de
opstillede mål nås.
F R I L U F T
15
Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde
sig til hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt
komme med ændringsforslag.”
Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål:
• Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er
af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark.
• Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og
ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan
ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt?
• Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en
lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer.
2.6 Friluftsarbejdsgruppen
Friluftsgruppen blev nedsat 2. november 2009 samtidig med de tre andre arbejdsgrupper.
På baggrund af den faglige analyse (se kapitel 3) og den samlede liste over ideer, der er
kommet til gruppens arbejde, nedsatte friluftsgruppen på sit andet møde 1. december 2009
seks undergrupper med følgende emner:
• Formidling
• Styring af aktiviteterne
• Udbygge sejlerturismen
• Jagt og fiskeri
• Flere og bedre faciliteter for friluftslivet generelt
• Forslag til en bedre proces
Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte
emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper.
Arbejdsgruppen har fulgt en på forhånd fastlagt mødeplan, der har haft til formål at sikre at
alle mødedeltagerne var orienteret om hvorledes processen forløb. Mødeplanen fremgår af
bilag 1.2.
Sydfyn og øerne
– her Tåsinge - er herligt
cykelland.
16
F R I L U F T
2.7 Borgernes bekymringer og ideer
Styregruppen har fra starten lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området
skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder
med borgerne i idevognen, dels via hjemmesiden, hvor mange har skrevet indlæg, og dels
fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer
ind på hjemmesiden.
Alle bekymringerne: Se bilag 2.
Alle friluftsideerne (bilag 3) er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne.
For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev
seriøst behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, havde sekretariatet
udarbejdet følgende model:
Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire
grupper. Arbejdsgruppen vedtog følgende overskrifter for grupperne:
1.Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af nationalparkloven
2 Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af anden lovgivning
3.Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet.
4.Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk, fx hvis beslutninger ikke forankres lokalt.
Disse fire ”bekymringskasser” blev transformeret til ”Fire Gyldne Regler” som blev brugt
som rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder:
1.Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne
realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner)
2.Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven,
skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)?
3.Alle ideer/forslag skal tilstræbe harmoni mellem benyttelse af natur/kulturværdier og beskyttelse af dem og lokalsamfundets interesser
4.Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper eller hovedarbejdsgrupper.
Som opfølgning på bekymringskasse 4 blev nedsat en undergruppe med det formål at udarbejde et forslag til en bedre proces hen imod og efter beslutningen om at oprette en nationalpark.
Udgangspunktet har været, at undergrupperne måtte formulere alle de ideer og indsatser ,de
ville, de skulle blot forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler inden
de sendte dem videre til hovedarbejdsgruppen.
På denne måde sikredes at alle bekymringerne på en konstruktiv måde blev bragt med frem
i ideudviklingsfasen.
F R I L U F T
17
3 DEN FAGLIGE ANALYSE
3.1 Eksperternes seks analyser
Undersøgelsesfasen har været to-delt og omfattet dels borgerinddragelsen, dels en analysedel. I forbindelse med analysedelen er der udarbejdet i alt 6 analyser indenfor nationalparklovens 4 hovedformål: natur, kulturarv, friluftsliv og erhvervsliv.
Analyserne har to hovedformål:
• De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs.
om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier.
• De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke
tog afsæt i formodninger og antagelser.
3.2 Opsummering af analysen: Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav
Til brug for friluftsgruppens arbejde med at udvikle ideer er der blevet udført en faglig analyse af nogle af de væsentligste friluftsmæssige værdier i undersøgelsesområdet.
Rapporten gennemgår de vigtigste friluftsaktiviteter, der er karakteristiske og unikke for det
sydfynske område, og som derfor bør indgå som den friluftsmæssige rygrad i en evt. fremtidig nationalpark.
Opsummering fra analysen
”Med hensyn til befolkningens ønsker for friluftsliv i det åbne land /skovene generelt konkluderes:
• Hensynet til det uorganiserede friluftslivs ønsker bør have meget høj prioritet i en friluftspolitik, da størstedelen af befolkningens brug af naturen foregår uorganiseret.
• Der er generelt ønske i befolkningen om flere naturområder og skove, renere strande og
søer, snoede vandløb og flere muligheder for rundture til fods og på cykel. Disse ønsker
går forud for ønsker om publikumsfaciliteter.
I brugerundersøgelsen foretaget af Fyns Amt (2004) er der lavet en række konklusioner
som kan danne udgangspunkt for nye initiativer. Det drejer sig dels om hvilke barrierer de
adspurgte friluftsgrupper havde oplevet, og dels om hvilke ønsker og behov de havde:
Barrierer
• Begrænset adgang til egnede områder i rimelig afstand var den mest udbredte barriere.
• Orienteringsløbere og ryttere syntes specielt at have problemer med at få tilladelse.
• Lystfiskerne angav problemer med tilgængelighed pga. nedlæggelse af stier og veje.
• De mere aktivitetsprægede foreninger oplevede, at hensyn til jagtinteresser begrænsede
deres adgang til egnede områder. Jægerne oplevede ingen konflikter eller adgangsproblemer.
• Foreningerne oplevede ikke, at det almindelige, uorganiserede friluftsbrug gav problemer.
Kano- og kajakbrugere fandt dog, at det kunne give dem et dårligt image.
• Flere foreninger pegede på, at besøgspresset var for stort på enkelte af de mest besøgte
områder.
• Jægere og lystfiskere oplevede ikke brugerbetaling som et problem.
• Idrætsefterskolerne oplevede brugerbetaling som et økonomisk problem for dem.
Ønsker og behov
• Der blev generelt peget på bedre adgang til egnede områder.
• Foreninger med søsportsaktiviteter pegede entydigt på behov for kystnære landgangspladser og primitive overnatningspladser med mulighed for spejderlignende aktiviteter.
• Spejdere og idrætsefterskoler efterlyste sammen med DN desuden flere opholdsarealer
18
F R I L U F T
med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper, primitive overnatningsmuligheder og mere information.
• De aktivitetsprægede foreninger pegede på bedre adgang, bl.a. i form af stier og information.
• DN og DOF pegede også på behov for flere og bedre naturområder samt på bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i relation til stigende sejlads med havkajak.
Formidling
• Det er afgørende at formidle friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver opmærksomme på deres eksistens
• Det nuværende niveau af formidlingen er spredt og meget traditionelt
• Der er igangsat et større formidlingssamarbejde for at få styrket en samlet formidling for
området (ved Naturturisme). Eksisterende formidlingsinstitutioner indgår i samarbejdet
(Naturvejledere, Naturskoler, Museer m.m.)
• Det skal overvejes hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt til formidling af områdets friluftsaktiviteter om der etableres ét centralt center eller flere små
• Den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud bør udbygges med nye og spændende
formidlingsformer fx i form af naturvejledere, ”Kys Frøen” - tilbud o.l.
Forslag til fokusområder
• Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant
• De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres
• De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne
land i Det Sydfynske Øhavsområde
• I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier
• Opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier bør udbygges
med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte
• Antallet af primitive overnatningssteder bør øges, især langs områdets stier, men fx også
nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters
• Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles
• Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og
som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet.”
En net og noget vand og
den gode oplevelse er
næsten hjemme. Marianne
Krag Petersen (th) er en
kyndig naturvejleder på
godset Skovsgaard på
Langeland.
3.3 Øvrige faglige grundlag
Inden for de valgte emner udgør den faglige analyse et godt redskab til at få et indsigt i og
et overblik over de væsentligste friluftsinteresser der findes inden for og tæt på det udpegede
undersøgelsesområde. Det viser sig også, at flere af undergrupperne har taget udgangspunkt
i de i analysen nævnte forslag/anbefalinger.
Analysen er blevet kritiseret for at hvile på et forældet grundlag, især fordi der ofte henvises
til Fyns Amts analyse fra 2004. Der ikke er lavet opfølgende eller tilsvarende analyser siden,
som kunne indgå i analysen.
Et nyere materiale er fx Faaborg-Midtfyns friluftsstrategi fra 2008, som indgår i kommuneplanen. I denne strategi hedder det bl.a.:
”Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler
er måske kommunens største aktiver. Disse værdier rummer særlige potentialer i et fynsk,
nationalt og internationalt perspektiv. Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe nye friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder.”
I strategien er opstillet kommunens vision i form af otte elementer, og på dette grundlag er
følgende fem hovedudfordringer formuleret:
• ”Forbedring af tilgængeligheden til landskab og havet
• Bynære rekreative områder
• Markante friluftstemaer - herunder turridning og søsport
• Formidling af muligheder og profilering
• Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet.”
F R I L U F T
19
4 INDSATSOMRÅDER
- præsentation
Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til nedenstående indsatsområder, som kan indgå i en
evt. nationalparkplan. Indsatsområderne er hér kort gengivet og ligger i deres fulde længde
som bilag.
4.1 Formidling og styring af aktiviteterne
Deltagere: Karen Mann (tovholder), Rikke Fink, Palle Kefer, Carsten V. Nielsen, Lilian
Nielsen, Birgit Bjerring, Mette Ingeman Madsen, Marianne Krag Petersen, Ninna Larsen,
Per Brunsgaard, Jørgen Jørgensen, Anne Nielsen og Jens Ladekarl.
Gruppen har valgt at fokusere på de områder der er helt unikke for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, og som besøgende i Nationalparken efterfølgende vil kunne huske netop denne
Nationalpark for:
• Det maritime
• Ø-samfundene
• Geologien
• Øhavet som raste- og fourageringsområde for vandfuglene.
Formålet med indsatsen er:
• At give brugerne viden om naturen bl.a. med hensyn til bæredygtighed (benyttelse og beskyttelse)
• At styrke folkesundheden
• At skabe gode betingelser/vækst for turismen i området
• At skabe gode betingelser/vækst i udviklingen frem for, at der vil ske en tilfældig udvikling.
Indsatsen henvender sig primært til:
Turister (danske/udenlandske)
Borgere, herunder børnefamilier, unge, voksne m.fl.
Lokale skoler og øvrige børne- og ungeinstitutioner
Foreninger
Lejrskoler
Alle der har del interesser i Øhavet
Hvordan skal det gøres?
Herunder følger nogle eksempler på formidling og styring i Nationalpark Det Sydfynske Øhav:
Skiltning og info i naturen, Det kan bl.a. være elektroniske plancher der står på bemandede
støttepunkter/turistkontorer. Tryk på ”interesseområde/aktivitet”, og de elektroniske plancher
giver aktuel information i billeder og tekst for hele nationalparken.
Derefter kan trækkes delområder med aktuelle aktivitet, hvilket medfører skærmvisning af
eventuelle begrænsninger eller forbud mod aktiviteten.
Fx hvor der er beskyttede områder, forbud mod brætsejlads/kitesurfing, forbud mod havjagt
etc.
IT-portal, så brugeren/turisten kan forhåndsorientere sig inden besøg i Nationalparken.
Formidlingscentre, hvorfra vejledere/observationspersoner opererer.
Centrene forestiller gruppen sig i områdets større byer - evt. under turistkontoret eller fra
nyoprettede friluftsgårde/centre.
En friluftsgård må gerne indeholde ”naturskole” og ”vandrehjem” som Kongskilde ved
Tystrup Sø.
20
F R I L U F T
Formidlingskorps - Øhavsguiderne
Guidekorpset har flere formål og er tænkt at udgøre kernen i ”felt” formidling, opsyn og
aktiv naturbeskyttelse i nationalparken.
Guiderne skal være kernen i en aktiv ”task force” formidling som tager turister, lejrskoler
og borgere ud i nationalparken og formidler. Der tænkes på havkajakture, fisketure, flerdages
vandreture og cykelture i nationalparken. Derfor er det et krav til den enkelte guide at han
er erfaren formidler, og skal have kompetencer indenfor friluftsliv og natur, og at de via
deres virke, sikrer en bæredygtig udnyttelse af nationalparkens værdier(natur, kultur og
friluftsliv).
Det er oplagt at gøre dem til en slags opsynsmænd der registrerer og eventuelt anmelder
uhensigtsmæssigt adfærd, ulovlig færden, ulovlig jagt/fiskeri og lignende. De vil være
oplagte personer til at henvise folk der campere ulovligt til den nærmeste lovlige lejrplads.
Guiderne vil samtidig være de lokale borgeres og de aktive foreningers forsikring på, at turister
og andre der kommer til øhavet vil blive introduceret til regler om naturophold og færdsel.
Planlægger man et besøg i øhavet skal det være oplagt at man kontakter en af guiderne om
råd og regler for turen.
Aktiv formidling i form af styrede aktiviteter - med vejleder:
Ture hvor man kigger på gravhøje, kirker, godser osv.
Ture hvor man fisker fra båd.
Ture hvor man besøger én eller to øer og kigger på hvad øen har ”at byde på”
På arrangerede ture med (vej)leder er vedkommende samtidig garant for at deltagerne bliver
orienteret om eventuelle restriktioner der lovmæssigt måtte gælde i området.
Undersøiske stier som i
Lindelse Nor på Langeland
kan give dykkere en ekstra
god oplevelse.
Turistinformation, fx udvidet information vedrørende
de enkelte aktiviteter/anbefalede områder til udøvelse af
aktiviteten.
Eks.: Dykning på anbefalede områder (Lindelse Nor)
Lystfiskeri (Havørredguide)
- vejledende kort med angivelse af ”gode fiskepladser,
parke-ringspladser, fiskeforbud osv.
Rosport/sejlsport (Øhavskort/Havkajakguiden) med
angivelse af beskyttede områder, primitive lejrpladser,
slæbesteder osv.
Det er gruppens anbefaling, at bestyrelsen for Nationalpark
Det Sydfynske Øhav i samarbejde med offentlige myndigheder holder fokus på de lovfæstede beskyttelseszoner for
dyr, fisk og planter, så naturen i Nationalparken ikke lider
overlast.
Nationalparkbestyrelsen kan udpege områder/baneanlæg
til fx støjende aktiviteter efter indstilling fra organiserede
aktivitetsudøvere, der i samråd med naturbeskyttere finder
frem til ideelle områder, fx til kitesurfing, mountainbikes,
vandski m.m.
Der foreligger en mindretalsudtalelse fra Jørgen Jørgensen og Anna Nielsen, Helnæs:
Mindretallet mener, at det forventede øgede pres i brugen af nationalparkområdet vil gå ud
over beskyttelsen af området, herunder specielt fuglelivet.
De få centre og guider, der er penge til, vil være helt utilstrækkelige. Hvis der er eller
opstår behov for beskyttelse af ikke lovfæstede områder, kan det vare år at få nye steder
lovfæstede. Er skaden sket viser erfaringen, at eksempelvis fuglene har meget svært ved at
genetablere sig.
Det anbefales, at bestyrelsen for Nationalparken i samarbejde med offentlige myndigheder
straks overvejer, om yderligere begrænsning/restriktioner i dele eller hele området for
F R I L U F T
21
støjende eller generende aktiviteter bør indføres. Eks. begrænsning i hastighed ved motorbådssejlads, kittesurfing, vandscooter o.l.
Der bør i den forbindelse tages hensyn til lokalbefolkningen og deres mangeårige brug af
naturen.
Det er vor opfattelse, at Nationalparken bør begrænses betydeligt, idet de økonomiske
midler og derved beskyttelse ikke er tilstrækkelig til et så stort område.
4.2 Sejlerturisme
Deltagere: Nicolai Birkedal (tovholder), Karin Skov-hus, Ruth Sommer og Vagn Adler Sørensen
Formålet med indsatsen er delt i følgende fire punkter og skal give lokalbefolkningen og
turister:
1. Informationsmateriale
En billig og nemt tilgængelig information om mulig-heder for oplevelser i/på og omkring
Øhavet, samt at informere om årstidsbestemte restriktioner, så dyrelivet samtidigt bliver
tilgodeset. Folderen skal udleveres ved udlejning (evt. som krav til kajak-udlejere).
2. Overnatningsmuligheder
Mulighed for en større rækkevidde i småbåde og kajak med op til flere overnatninger, samt
at give mulighed for at variere mht. turniveau: længde af tur, hvor krævende forhold man
bevæger sig under, standart for overnatning etc. Antallet af ureglementerede overnatninger
og bortskaffelse af affald på stranden bør minimeres. (Småbåde er her defineret som ”ikkemotoriserede både såsom sejljoller, robåde etc.”).
3. Tursejlads
Mulighed for at opleve Øhavet på guidede ture i forskellige bådtyper.
4.Tilkørselsforhold
Udvidede/forbedrede tilkørselsforhold til Øhavet for småbåde og kajakker, så det bliver
nemmere for dem at bruge Øhavet.
Det Sydfynske Øhav er
som skabt til sejlerturisme.
Udfordringen er - som i
mange andre sammenhænge - at afpasse
hensynet til naturen med
gæsternes interesser.
22
F R I L U F T
Dette iværksættes ved bl.a.:
• Billig eller gratis folder/kort over Øhavet med en beskrivelse af muligheder og restriktioner
ved sejlads i småbåde og i kajak. Folderen kan indeholde en beskrivelse af Øhavets dyreliv samt geologien i området, isætnings- og overnatningsmuligheder, regler vedr. generel
færdsel og færdsel i naturbeskyttede områder samt overnatning og seværdigheder.
Folderen skal desuden indeholde oplysninger om hvor der er indkøbsmuligheder, adgang
til madlavningsfaciliteter, badefaciliteter, toiletforhold, affaldsstativer/-containere.
• Udbygge mulighederne for overnatning på øer og langs kysten for småbåde og kajakker.
Små primitive lejrpladser og mere velorganiserede lejrpladser.
• Få oprettet eller profileret guidede ture med forskellig længde i Øhavet. Nogle ture med
overnatning, andre som kortere en-dagsture.
Turene kan foregå i forskellige bådtyper fx: kajak, smakke og sejlbåd.
Fx: Ø-hop:
Ture med fokus på øernes særlige natur og kultur.
Indhold: Historier fra Øhavet, kultur, natur. Overnatning enten om bord eller i land på teltplads, campingplads, B&B eller hotel.
Kortlægning af egnede p-pladser, isætningssteder, ramper etc. til brug for småbåde og kajakker. Efterfølgende etablering af p-pladser, isætningssteder, ramper etc., hvis og hvor der er
mangel på disse. Opsætning af informationstavler og ”bokse” med kajak- og småbådsfolder
ved disse steder.
4.3 Jagt og fiskeri
Deltagere: Terkel Broe Christensen (tovholder), Jørgen Storm, Jens Henrik Holme, Per
Brunsgaard og Jens Thomsen.
Der bør sættes fokus på bl.a. følgende indsatsområder til gavn for jægere og fiskere, men
også for mange andre grupper som finder at vores emner er vigtige elementer i en evt.
nationalpark omkring Det Sydfynske Øhav:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle
Øget adgang til kysten
Slæbesteder
Reetablering af rev og havbund
Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande
Formidling af rekreativt fiskeri og jagt
Jægerskole
Videnscenter om jagt & fiskeri
Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri
Kajakfiskeri
Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle
Der bør sættes fokus på flere og bedre sammenhængende ledelinjer gennem landskabet som
sammenbinder de store naturlige levesteder for dyrelivet, fx i form af levende hegn eller
jord- eller stendiger med dyrkningsfrie zoner på begge sider. I ådalene bør det ikke være
sammenhængende nye hegn, men lavt voksende spredte buske som danner ledelinjer.
Hvor ledelinjer krydser trafikerede veje bør der etableres faunapassager, som minimum hastighedsbegrænsning og gode udsigtsforhold for at forhindre påkørsler.
Der skal fortsat være fokus på genopretning af åerne i og uden for Nationalpark undersøgelsesområdet, jo bedre og sundere vandløb jo mere varieret dyre og planteliv til gavn og
glæde for området som helhed.
F R I L U F T
23
Slæbesteder
En voksende del af befolkningen og især tilrejsende turister har de senere år anskaffet sig
joller, som transporteres fra vand til vand på trailere trukket af personbiler.
Det er næsten altid muligt at finde læ, fordi den fremherskende vind i Danmark er vestlig
og i kraft af de mange øer og holme, der kan give læ. Det betyder også, at der ofte kommer
gæster fra hele Fyn til de sydfynske slæbesteder, hvis vinden er i det rette hjørne.
Adgangen til naturen og havet begrænses af isætningspladsen og et det antal P-pladser, som
er til rådighed for biler og trailere.
Det skal gøres opmærksom på, at det ikke kun jægere og fiskere, der efterlyser bedre og
flere faciliteter, som kort sagt handler om:
• Nye slæbesteder
• Udbygning og forbedring af eksisterende ramper og parkeringsforhold.
Reetablering af rev og havbund
Især stenrevene er vigtige for fisk og fugle som opholds-, yngle eller fødested. Vi foreslår
derfor at Nationalparken skal arbejde på at få reetableret de mange mistede undersøiske rev
til gavn for dyre- og plantelivet.
Nye rev vil også have en gavnlig effekt på omsætningen af kvælstof, hvilket kan være med
til at begrænse risikoen for iltsvind. Desuden vil “nye” stenrev kunne være spændende områder for dykkere. Jægere og fiskere se etableringen af revene som en metode til at skaffe
flere fisk og vildt og dermed større muligheder for at høste af overskuddet.
Omstilling af fiskeri med trawl til garnfiskeri vil desuden være meget mere skånsomt for
bundens dyre- og planteliv. Derfor indstiller vi til at der kun fiskes med garn eller ruser.
Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande
Der er næsten inget offentligt tilgængeligt fiskevand i det sydfynske. Derfor skal nationalparken arbejde på at skaffe borgere og turister mulighed for fiskeri i ferskvand. Det kan
gøres på følgende måder:
1.Fri fiskeret i offentligt ejede damme, søer eller vandløbsstrækninger.
2.Nationalparken kunne arbejde på at skaffe fiskevand hos private lodsejere. Det kunne gøres
ved at købe fiskeriet og så give det frit. Ønskes restriktioner i udnyttelsen kunne der gives
begrænset adgang.
På jagtområdet kan nationalparken også arbejde på øgede jagtmuligheder i de offentlige
skove. Det kan for eksempel ske ved at åbne for dagsjagter arrangeret af jagtforeninger eller
skovejeren. Her tænkes især på at unge jægere skal have mulig til at komme på jagt.
Formidling af rekreativt fiskeri og jagt
Jagt kunne fx blive repræsenteret under et nationalparkcenter - samme sted, som man kan
læse om dyrelivet og opleve naturformidlings aktiviteter. Dermed vil der være flere mennesker der får glæde af jægernes arbejde da det hele ligger samme sted. Fiskeri skal også
repræsenteres samme sted, på samme måde som jagt.
Gode måder at formidle jagten på ville i høj grad være at afholde publikumsjagter, hvor der
kan snakkes jagtformer, etik, forklares hvorfor vi jager samt vise vi er aktive naturforvaltere.
Et andet omdrejningspunkt er tilberedning af vildt hvor gæster selv inddrages i det praktiske
omkring tilberedningen.
Jægerskole
Gruppen foreslår oprettelse af en jægerskole, vildtpleje skole, el. lign. Et projekt hvor unge
jægere og andre der ønsker at give vildtet og fuglene bedre livsvilkår kan komme og hente
inspiration og erfaring, og lære om lovgivning, regler, plantning, drift og pasning af arealer
i naturen, f.eks. moser, enge, små remiser i dyrkede marker og mange andre lokaliteter.
Mange ved ikke hvad de må foretage sig af pleje på de forskellige naturarealer, herunder
også §3 områder.
Det kunne kobles sammen med et videnscenter om jagt og fiskeri
Der skal være udstillinger om områdets jagt og fiskeri op gennem tiden. Fast personale, der
24
F R I L U F T
kan formidle jagt og fiskeri til menig mand, og som kan tage med kunder/borgere ud i naturen.
Der kan også være et køkken, hvor folk kunne tilberede deres fangst, det være sig fugl eller
fisk.
Bedre havørredfiskeri
Gruppen ønsker endnu bedre forhold for lystfiskere, som vil fiske havørreder. Det kan ske i
samarbejde med Havørred Fyn, som er et projekt ejet af alle de fynske kommuner inklusiv
Ærø og Langeland. Projektet har til formål at støtte erhvervslivet (turismen) i ydreområderne.
Jagt- og fiskerigruppen ønsker at fremhæve følgende ideer/indsatsområder:
• Fiskeguider
• Man ønsker fiskelodge/primitive overnatningssteder (shelters), mødesteder
• Information om hvad man skal passe på, afmærkning af fredningsbælter, særlige overnat ningsmuligheder tilpasset lystfiskere, grejhandlere
• Bedre transport til øerne, fx via shuttle-service
Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri
Med udgangspunkt i et nationalparkcenter vil der kunne tilbydes guidede jagt- og fisketure
ud i området, fx vil et fiskeri med flue i saltvand være en mulighed. Der kunne være et fluebinderkursus med efterfølgende fiskeri, rejefiskeri med net og ruse m.m.
Den jagtlige del kunne evt. foregå med guide, der står som garant for en etisk korrekt afvikling. På saltvand vil der også være muligheder for jagt, f. eks på blishøns.
Udover deltagelse i praktisk jagt og fiskeri skal der være mulighed for at deltage som observatør og evt. fotograf for at få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor fx det gastronomiske
kunne inddrages som et opfølgende element.
Kajakfiskeri
Kajakken giver lystfiskeren optimale muligheder for at udvide fiskeområderne og fiskearterne,
og i særlig grad naturoplevelserne. Kajakken giver ligeledes optimale muligheder for at fiske
efter alternative arter end havørred. Således har der i de sidste år været et givtigt fiskeri på
sensommermakreller i øhavets strømrender, ligesom multefiskeri og havkajak er en rigtig
god øhavskombination.
Ulempen kan være en større færdsel i øhavets mere øde egne, som kan konflikte med naturværdierne i området. Dette kunne minimeres ved at udbyde attraktive guideture til kajakfiskeri i øhavet, hvor der kobles en naturguide til arrangementet som dels kan optimere
fiskeriet, og samtidig sikre at færdsel og ophold foregår på en bæredygtig facon.
Der foreligger en mindretalsudtalelse fra Jørgen Storm, Helnæs:
I forhold til de drøftelser og forslag, der er fremsat i Jagt- og Fiskerigruppens rapport, må
jeg afvise relevansen af en række af forslagene for Helnæs, hvor jeg mener, at nogle af forslagene er overflødige og uønskede.
Øget adgang til kysten. Der findes allerede flere gode adgange til strand på Helnæs og
Langøre. På Helnæs Made, ved sommerhusområdet, på Langøre og Feddet nord for Helnæs
og ved fiskerlejet på Helnæs er der parkeringsmulighed tæt på selve stranden. Hertil kommer
adgang ved Helnæs Mølle Friluftsgård og Naturskole.
Slæbesteder. Udover eksisterende muligheder for at sætte både i vandet svarende til de
ovenfor nævnte steder, er der på Helnæs ikke behov for og ønske om, at der etableres nye
slæbesteder eller at udbygge og etablere nye ramper og parkerings-muligheder.
4.4 Flere og bedre faciliteter for friluftslivet generelt
Deltagere: Bent Kristensen (tovholder), Mette Marie Hansen, Carsten Kjær Jensen, Dietmar
Herweg, Karl Georg Andreasen, Hanne Ellebæk, Lars Axel Andersen, Carl Olav Fruerlund
Nielsen.
Cykelstier
Formålet er at skabe udvidede muligheder for sikker færdsel for fastboende cyklister og
cykelturister, samt udvide mulighederne for at planlægge længere cykelruter i området.
F R I L U F T
25
Øhavsstien er 220 kilometer lang og omkranser
Det Sydfynske Øhav,
blandt andet langs Henninge
Nor på Langeland.
Området indeholder allerede mange smukke cykelruter, og mange fredelige biveje med smuk
natur blandt mark, skov, vand og bakker.
For at binde de mange fine cykelmuligheder på områdets småveje og eksisterende cykelruter
sammen, er den bedste satsning at skabe sikre cykelstier langs de eksisterende hoved/amtsveje i området.
Cykelprojektet Sydfyn er nærmere beskrevet under afsnit 6.2.
Vandrestier
Formålet er dels at skabe gode sammenhængende natur- og vandreoplevelser for lokale samt
besøgende turister, uden at det belaster naturen, og dels at øge formidling af viden om natur
og kulturlandskabet der vandres igennem.
Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark det Sydfynske Øhav, er nærheden til vandet. Området er også kendetegnet ved at have et rigt fugleliv og følsomme rugeområder på de mange nor, holme og strandenge.
Men også herregårdslandskaberne kendetegner området, med de mange gamle træer, især ege,
samt fine afvekslende beplantninger og gamle stier, med mangelfuld tilgang og kortlægning.
Som et overordnet ønske til vandrestier i området, handler det om tilgængelighed.
Et særligt indsatsområde er genåbning af gamle kirke- post- og andre gamle stier, da disse
udgør en vigtig del af områdets historie og kulturarv.
Der findes allerede fine stisystemer som ved kortlægning kan knyttes an til Øhavsstien i
rundture.
For hvert underområde/øhavsetape, udarbejdes samlet formidling om de særlige kendetegn
i den natur stierne passerer, hvorved man samtidig kan formidle særlige hensyn og hensigtsmæssig adfærd. Det kan være udpegning af gamle/ sjældne træer eller planter, og også
interessante bygninger eller anden kulturarv, eller historiske begivenheder der har udspillet
sig i området.
Langs Øhavsstien kunne etablering af få gode bænke være ønskeligt, fx for hver 15 km.
Bænke kan jo laves relativt primitivt og dermed også falde godt ind i naturen.
Dette aftales med de lokale lodsejere, der på den måde er med til at lede det pauserende
vandrefolk hen hvor de generer mindst muligt.
Man kan benytte en ”Nationalpark Sydfyn” som anledning til at presse på for at sikre regelmæssig offentlig transport bl.a. langs Øhavsstien, så eventuel hjemtransport opnås ved endt
26
F R I L U F T
vandring. Dette vil naturligvis samtidig være en stor fordel for de lokale fastboende, men
også for overnattende turister i området. Og det kan øge tiltrækningen for nye bosættere i
landområderne
Ridestier
Vi mener der er stort potentiale i at etablere ridestier i det fynske landskab.
Formålet med indsatsområdet er at skabe gode ride muligheder indenfor Nationalparkens
område for såvel herboende som turister.
Der er store sammenhængende skovområder i dele af Svendborg og Fåborg kommuner.
På Ærø og Langeland er trafiktætheden ikke stor, og der er mange landeveje, hvor der kan
rides uden ændringer, og mange andre steder kan man for få penge gøre det muligt at ride
i sammenhængende ruter. Der bør laves rideture af flere dages varighed. Det indbyder den
varierede natur i høj grad til.
Der er allerede mange hesteejere og rideklubber spredt ud i landskabet.
Der er mulighed for at leje heste, og med en udbygning af mulighederne for at ride ad sikre
og tydeligt afmærkede ruter, er der grundlag for at flere vil kunne leje heste ud eller etablere
ridelejre. Etableres der mulighed for overnatning for både heste og ryttere vil det kunne tiltrække de turister, der selv ønsker at tilrettelægge en rideferie på egne heste.
Forslag til indsatser:
• Etablere ridestier i rabatten på mindre befærdede veje
• Opkøbe eller leje en ekstra meter eller to langs markerne, så det bliver mere betryggende
at ride i forhold til den øvrige trafik, fx ved de eksisterende cykelruter og margueritruter.
Lave afmærkede stier i skovene, efter aftale med skovejerne, så der kan rides, hvor der ikke
er anden trafik, og binde skovene sammen med sikre ridestier. Da Øhavsstien går gennem
de mest attraktive områder, ville det være ønskeligt, hvis der langs egnede strækninger af
denne også kunne laves en ridesti.
• Etableres overnatningsfolde i sammenhæng med campingpladser og vandrehjem.
• Etableres shelters på offentlige steder - skove og overdrev - med folde tilknyttet. Disse
shelters kan anvendes til forskellige grupper af brugere.
• Bed and Breakfast kan blive til Bed and Box.
• Der kan etableres samarbejde mellem overnatningssteder på en rute af flere dages varighed.
Bedre adgangsveje til kysten
Formålet er at skaffe hurtigere og lettere adgang til og fra strandene med fartøjer.
Fritidsfolk så som dykkere, fiskere, kajak/kano, jagt, hyggesejlads og ikke mindst fladbundede
redningsfartøjer i redningssituationer.
De fleste adgangsveje er offentlige tilgængelige, men derudover har alle færdselsret på befæstede veje, men selvfølgelig kræver det lodsejer-godkendelser, i form af symbolsk leje
eller tinglysning.
Først diverse godkendelser. Dernæst finansiering og projektering. Derefter ud i licitation.
Hvis Nationalparken bliver vedtaget så er det i det regi, og hvis Nationalparken falder er det
kommunerne der samarbejder omkring et selskab der f.eks. hedder Naturformidlingen Sydfyn A/S, som i øvrigt skaffer diverse fondsmidler m.m.
Hvis ikke forslaget er grundigt gennemarbejdet med placeringen, kan det få katastrofale
følger for visse fuglearter.
Genetablering af kulturarven, hvor enhver lille landsby med adgang direkte til kysten, havde
hver deres lille båd liggende.
Det kræver en god kortbeskrivelse af, hvor og hvordan man skal færdes i og omkring det
pågældende slæbested.
Flere aktive naturoplevelser
Formålet er at delagtiggøre såvel lokale som turister i deres kendskab til livet på landet, den
danske natur på godt og ondt. Hertil også en forståelse af konceptet ”fra jord til bord”.
Det Sydfynske Øhav tilbyder en unik natur, med levende erhverv som i generationer har
præget øhavets naturlandskab.
F R I L U F T
27
Gruppen mener at der er et potentiale i at øge dette fokus ved at lade besøgende og andre
deltage aktivt i fx:
• Indhegning til kreaturer, slåning af græs - under elhegn, klipning af grene ved elhegn, tilsyn med dyr på græsning.
• Samling af små marksten manuelt; en mulighed for motion, frisk luft, se forskellige sten
arter, samt gå og være en del af naturen.
• Aflugning af græsser, korn og frømarker; gå i plejesporene, knæhøje afgrøder i juni, se
afgrøderne i blomst, skadevolder som svamp, larver og lus. Og ikke mindst kyllinger af
fasaner og agerhøns, samt deres fjender - rovfuglene.
• Hegn tilplantning og vedligehold; man udvider, forbedrer, rydder gamle hegn og planter
nyt - hegner disse, slåning af ukrudt omkring nyplantninger, forbedring af forståelsen for
dyr, hegnsarter og læ virkning m.m.
• Hjælpe lodsejerne manuelt med reparation og vedligeholdelse af dæmninger og diger, oprydning/opsamling af affald samt øvrig vedligehold til forskønnelse af kysten.
• Badebroer; op og nedtagning samt vedligehold.
• Guidede ture som vi har set, hattebakker, moser, enge, vandre igennem landskabet med
diverse eksperter samt lokale til fortællinger m.m.
Dykning
Formålet er at gøre dykkeroplevelser lettere tilgængelige til glæde for både fastboende og
turister. Det kan fx ske ved:
• permanent afmærkede vrag (med bøje) og andre undervands-seværdigheder med henblik
på både besøg og bevaring
• kortlægning af slæbesteder (både de gratis og dem, der kræver betaling)
• kort og positioner målrettet dykning (tilgængelige på hjemmeside og evt. på tryk)
• anlæg af dykker-stier (som den på Langeland), etablering af kunstige rev, sænkning af skibe.
Mountainbike
Formålet er at give fastboende og turister
flere og bedre muligheder for at køre mountainbike i de mange skove, der er på Sydfyn.
Samtidig giver forslagene skovejerne en
mulighed for via skiltning at styre sliddet på
skovene.
Forslaget kan iværksættes ved fx:
• Skiltede ruter i skovene
• Skiltede ruter mellem destinationer, fx
mellem byer
• Anlæg af deciderede baner med hop,
”Northshore tracks”, oplagte sving m.m.
Forbeholdt mountainbikere
• Markedsføring af ovenstående på hjemmeside og tryk
• Flere offentlige skove, hvor man kan køre
på afmærkede mountainbike-ruter.
Det er skægt at køre på
mountainbike i skovene,
og mountain-bikere ønsker
sig flere skiltede ruter.
Shelters
Gruppen foreslår en række tiltag omkring opsætning og etablering af et netværk af primitive
overnatningsmuligheder i øhavet og den kommende nationalpark. Prioriteringen af beliggenheden skal ses i forhold til andre lignende overnatningsmuligheder (campingpladser m.m.).
Trente Mølle har iværksat et sheltersprogram med sigte på at opsætte en række shelters i
nationalparkens område og udvikle et automatisk bookingsystem for vandrere, kajakfolk,
hestefolk og andre som ønsker at sikre sig en primitiv overnatning i den evt. nationalpark.
28
F R I L U F T
En karakteristisk målgruppe vil være familier som ønsker en anderledes oplevelse på deres
ferietur i området og som har brug for den sikkerhed der ligger i bookingen, samt eventuelt
den komfort som der kan tilføjes i form af brænde og kogegrejer, samt eventuelt bestilling
af madkurv med øhavets specialiteter.
Brugerne skal kunne sikre sig en overnatning og derved kunne planlægge en friluftstur til
området med sikkerhed på at de kan overnatte på de steder der passer til deres vandre-,
fiske-, cykel-, kajak- eller ridetur. Dette gøres ved at der samarbejdes med relevante lodsejere omkring opsætning og drift af et antal strategisk placerede shelters i nationalparkens
område. Hvert shelter skal nummereres og indlægges i et automatisk booking program, som
dels noterer brugernes navne og antal, og som dels sender en mail eller sms tilbage til brugeren som kvittering for bookningen.
Et ensartet brand for primitive shelters betyder et brand man kan blive godkendt til at bruge,
samt en bookingordning, man kan indgå i, således at brugerne ved hvad de kan forvente af
standard og udstyr. Det betyder ikke at disse shelters skal støttes særskilt og dermed skabe
uens konkurrence.
Men der bør være en overordnet strategi for placeringen.
Øhavsstien
Der bør laves et katalog med forslag til dagsture på
Øhavsstien, enten i forbindelse med brug af egen bil,
busruter, eller en kombination af disse. Kataloget
bør indeholde beskrivelse af flere indendørs og udendørs overnatningsmuligheder tæt på Øhavsstien.
Formålet er at tiltrække flere af de vandreturister der
ønsker ubrudte forløb over mange dage, i håb om at
der vil være flere der benytter Øhavsstien.
Via medierne gøres lodsejerne omkring stien opmærksom på en supplerende indtægtsmulighed ved at
indrette overnatningsmuligheder/bed and breakfast.
Folk der er gode til at skrive laver artikler til både
store aviser og lokalaviser, der omtaler mulighederne. Nationalparkens administration kan evt. rådgive i tvivlsspørgsmål vedr. den geografiske placering.
Gruppen ser en kategori af andre end inkarnerede
vandrere fra regionen, der vil bruge Øhavsstien til
dagsture.
Overnatning i bed and breakfast kan for nogen synes som en lidt dyr form. Men langs hærvejen er der oprettet 10 refugier i gamle staldbygninger, hvor en overnatning i køje og med
adgang til bad og køkken typisk koster 70 kr.
Pilgrimsvandringer er i fremgang, og Øhavsstien kunne i den sammenhæng sammenlignes
med fx Hærvejen og Gendarmstien på Als.
Øhavsstien er en vandresti, som snor sig over
Sydfyn, Ærø, Langeland
og Tåsinge. Vandreren
oplever nogle af Danmarks
smukkeste landskaber
undervejs.
Der foreligger en mindretalsudtalelse fra Hanne Ellebæk, Helnæs:
Udtalelsen vedrører stier, adgang til stran og badevand, opholds- og overnatningssteder, formidling og sårbarhed. Hanne Ellebæk skriver bl.a.:
I forhold til de drøftelser og forslag, der er fremsat i undergruppens rapport, har jeg en række
forbehold vedrørende disse forslags relevans for Helnæs, hvor jeg anser forslagene for overflødige og uønskede.
Hele udtalelsen er vedhæftet gruppens oplæg i bilagsrapporten.
F R I L U F T
29
4.5 En bedre beslutningsproces op til og i en evt. nationalpark
Deltagere: Ole A. Folmer (tovholder), Jens Zimmer, Hans Jacob Clausen, Jacob Schaffalitzky
de Muckadell, Niels E. Præstekjær, Ulrik Møller Andreasen og Bent Juul Sørensen.
Gruppen vurderer at borger/lodsejerinddragelsen ikke bliver tilstrækkelig tilgodeset i det
igangværende undersøgelsesarbejde. - Dette skyldes bl.a. at der i det igangværende arbejde
med ideudvikling i arbejdsgrupperne ikke er en garanti for lokal opbakning og derfor ikke
kan bruges i til opfyldelse af lovgivningen iht. Lov om Nationalparker.
Hovedårsagen er at mange borgere/lodsejere på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med
konkrete ideer for netop deres område. - Enten fordi man ikke deltager i det igangværende
undersøgelsesarbejde eller fordi man er nød til at prioritere de arbejdsområder man har
interesse i.
Gruppen vurderer at Lov om Nationalparker ikke sikrer tilstrækkelig frivillighed for berørte
parter.
Gruppen vil komme med anbefalinger der kunne sikre en bredere opbakning, samt mere indflydelse til lokalbefolkningen i processen frem mod og evt. senere på forvaltningen af en
nationalpark.
Gruppen stiller sig tvivlende overfor beslutningen om ” Fire gyldne regler” er tilstrækkelige
til at tilgodese bekymringerne i det arbejde der laves i undergrupperne. Der vil jo ikke umiddelbart være nogen kontrol eller i så fald hvem har så myndighed til at afgøre spørgsmålet.
Arbejdet med afgrænsning af området er heller ikke omfattet af dette krav endnu.
Gruppen støtter derfor hovedgruppernes beslutning om at alle bekymringer (tematiseret)
bringes videre i sin helhed og indgår i styregruppens beslutningsgrundlag. Det er af stor
betydning for styregruppens vurdering af den samlede rapport fra grupperne, samt resultatet
af den konklusion som Styregruppen drager i forhold til det videre arbejde med processen.
Muligheden for at en evt. park berører et meget stort geografisk område omkring det sydfynske øhav, skal medføre repræsentation af flere lodsejergrupper med hver deres specifikke
geografiske interesseområde.
Gruppen vurderer at tilstedeværelse af landbrugets og skovbrugets organisationer i en evt.
Nationalparkfondsbestyrelse i det sydfynske område IKKE alene kan forvalte lodsejernes
indflydelse og interesser i tilstrækkeligt omfang. Og at det derfor er rimeligt at stille kravet
om bred repræsentation af lodsejere i nationalparkfondsbestyrelsen.
Gruppen anbefaler følgende til at sikre lokal opbakning og til mulig håndtering af spørgsmålet
om afgrænsning af det foreslåede nationalparkområde:
Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder har ret til gennem afstemninger omfattende
lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning.
Jf. folkeafstemning på Læsø 17. september 2005.
Gruppen anbefaler følgende til sikring af lokal opbakning til foreslåede NP-indsatsområder
og aktiviteter i lokalområder:
Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten
gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere, beslutte om de ønsker en foreslået
indsatsplan eller aktivitet/udført i området.
Anbefalingerne giver mulighed for at rette op på den uheldige udvikling som undersøgelsesfasen har fået i forhold til håndteringen af de mange bekymringer.
Gruppen anbefaler at alle aftaler gøres åremålsbestemt, gruppen kan ikke anbefale tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom.
30
F R I L U F T
Gruppen anbefaler kun tinglysning anvendt til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af
indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område.
Gruppen vurderer at et mindre ambitiøst projekt der tog udgangspunkt og udvikledes ud fra
de mange tiltag i området der allerede opfylder de samme formål, som der stilles krav om
iht. Lov om nationalparker havde været nemmere at implementere i de fem kommuner.
Ideer og indsatsområder kunne bedre udvikles i takt med at økonomien var sikret. Ender området med en størrelse der tilnærmer sig undersøgelsesområdet risikerer man at dele penge
ud i et alt for mange spredte projekter, med risiko for at virkningen af indsatsen bliver værdiløs, eller kun tilgår de projekter, der formår at frembringe den bedste argumentation, med
hjælp fra centralt hold.
Gruppen anbefaler at der fokuseres på mindre områder og ideer til indsatsområder bliver mere
konkrete allerede i undersøgelsesfasen og ikke mindst gjort synlige for borgerne.
Gruppen anbefaler at styregruppen i sin endelige anbefaling til det politiske system, gør opmærksom på lovens krav om, at den samlede udpegningen skal i offentlig høring, ikke egner
sig til at afgøre om nationalparkplanen er sikret lokal forankring.
Vælger en lodsejer frivilligt at bidrage til implementeringen af et foreslået indsatsområde er
det gruppens vurdering at lodsejeren skal tilbydes en økonomisk erstatning for det tab eller
den ulempe/belastning som indsatsområdet påfører lodsejeren og det kun kan ske ved fuld
kompensation, til markedsbestemte priser ved alternativ benyttelse af arealet.
Gruppens vurderer at konstruktionen, hvor lokale arbejdsgruppers anbefalinger og forslag
implementeres via hovedarbejdsgrupperne ikke sikre en ordentlig og fair behandling af
lokalgruppernes materiale.
Gruppen blev bedt om at komme med forslag til en bedre proces frem mod en evt. nationalpark, det har vi bl.a. gjort med at foreslå mere tid, særligt i undersøgelsens 3. fase (arbejdsgrupper).
Gruppen erfarer, at arbejdet i undergrupperne meget har handlet om at fremlægge ideer til
indholdet i en evt. Nationalpark og kun meget lidt om finansiering og konsekvens for området.
Muligheden for at stå udenfor nationalparkudpegning hører med til begrebet frivillighed!
4.6 Arbejdsgruppens prioritering af indsatsområderne
På arbejdsgruppens femte og sidste møde foretog gruppen en prioritering af de 13 indsatsområder, således at hvert medlem kunne stemme på mellem 0 og 13 indsatsområder med
max. 1 stemme på hver. Spørgsmålet lød: Hvilket indsatsområde skal en eventuel nationalparkbestyrelse prioritere som vigtigst?
Efter argumentation og debat gave en skriftlig prioritering følgende resultat:
Styring af aktiviteterne 17 stemmer
Formidling
16 stemmer
En bedre proces
16 stemmer
Udbygge sejlerturisme 10 stemmer
Vandrestier 10 stemmer
Cykelstier 9 stemmer
Bedre adgangsveje 8 stemmer
Aktive oplevelser 8 stemmer
Øhavsstien 7 stemmer
Jagt og Fiskeri 6 stemmer
Rideaktiviteter
5 stemmer
Dykning 5 stemmer
Mountainbike 5 stemmer
F R I L U F T
31
Udsigt til en nationalpark?
Undergrupperne drøftede også, hvilket indsatsområde, de finder vigtigst og hvilket mindst
vigtigt. Opgaven lød på at anføre tre hovedargumenter for deres første prioritet og tre
hovedargumenter imod deres sidste prioritet.
Repræsentanter for de lokale arbejdsgrupper Tåsinge og Helnæs samt procesgruppen:
Vigtigste indsatsområde: En bedre proces, fordi det
• sikrer lokal forankring
• anviser procedurer og understreger grundprincipper (frivillighed)
• fremsætter ønske om præcise cost-benefit analyser.
Mindst vigtige indsatsområde: Mountainbikeruter, fordi denne undergruppe/lokale
arbejdsgrupper støtter afgrænsningsforslag fra Tåsinge-gruppen, som på landjorden kun
omfatter de små øer.
Formidlingsgruppen:
Vigtigste indsatsområde: Formidling, fordi indsatsen indebærer styring af aktiviteter, at
man får mest for pengene og følger ”Den røde tråd”.
Mindst vigtige indsatsområde: Intet.
Gruppen vedrørende bedre friluftsaktiviteter:
Vigtigste indsatsområde: Formidling
• vigtigste betingelse for nationalparken
• afsmittende effekt mellem områder såvel geografisk som interesser
• opdragende effekt på brugeres adfærd i naturen
Mindst vigtige indsatsområde: Mountainbike
• drager fordel af formidlingen
• bynært problem
• der er for få offentlige skove i undersøgelsesområdet.
Gruppen vedrørende sejlerturisme:
Det vigtigste er, at befolkningen skal have et nært forhold til naturen, altså
• adgang til naturen
• sammenhængende natur
• tur-friluftsliv medfører tæt relation
• oplæring til friluftsliv.
Gruppen vedrørende jagt og fiskeri:
Alle indsatsområder er lige vigtige.
32
F R I L U F T
5 DE LOKALE ARBEJDSGRUPPER
- præsentation
5.1 Den lokale arbejdsgruppe på Ærø skriver bl.a.:
Undergruppens arbejde er begrundet med, at ”Ærøs stemme” ikke har kunnet få lydhørhed i
hovedarbejdsgrupperne.
Dette kan begrundes med tre hoved punkter.
1.En uklar debat proces, hvor skeptiker synspunkter ikke er velkomne. Prioritering af ideer
og debat af de enkelte punkter ikke har fundet sted. Da der kun føres beslutnings referat
kommer de ærøske bemærkninger ikke med.
2.Der er en meget stor kulturforskel på områdets muligheder og tarv. Ærø er den eneste ikke
bro-faste ø, med et fuldt fungerende samfund, som befolkningen ønsker at bevare.
3.En ekstrem lav deltagelse af ærøboer i hovedarbejdsgrupperne. Der er ingen lokal forankring.
Ca. en promille af øens befolkning har deltaget i arbejdsgrupperne.
Området har i forvejen store arealer med vådområder med omfattende restriktioner. Der er
ikke behov for flere.
Tilskud til primitive overnatnings muligheder vil give en ulig konkurrence til den ærøske
turist industri så som hoteller, campingpladser, prærievogn ferie, Bed and Breakfast, vandrerhjem osv. Det er negativ erhvervsfremme!
Vi frygter et ekstra pres på naturen som med domino effekt vil belaste den lokale befolknings adgang til og forpligtelse med at holde naturen.
Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark. Begrundelsen er at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene.
Desuden mangler den lokale ærøsk forankring og det lokale engagement i denne sag.
Ved dannelsen af en Sydfynsk Nationalpark med en fonds bestyrelse placeret i Svendborg
må der forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver
minimal anvendelse af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser og tilskuds kroner gå til det sydfynske samfund på Ærøs bekostning.
Vi frygter en udpegning til Nationalpark vil medføre at banker og kreditforeninger nedvurderer værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund.
5.2 Den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge skriver bl.a.:
Friluftsliv tilknyttet Tåsinge.
Tåsinge rejser sig af Det Sydfynske Øhav og afviger noget fra de ørige øer og især holme
i øhavet. To betragtelige højdedrag ved hhv. Bregninge og Bjerreby, øens størrelse på 70
kvadratkilometer og den faste forbindelse til øen gør, at mange tilrejsende og de fastboende
i dag ikke har den traditionelle oplevelse af, at man opholder sig på eller bor på en Ø.
I dag har vandets nærhed fået en særlig status. Det er lyset, de store ”blå” blinkende flader,
som sammen med den grønne del af naturen er blevet et åndeligt levebrød for mennesker
der færdes og bor på Øen. Det vil vi gerne dele med andre, men benyttelsen kan udvikle sig
til et problem.
Beliggenheden tæt ved Svendborg by og bosætningen på øens nordlige del betyder at Tåsinge
er blevet et bynært område. Den kystnære beliggenhed og den nemme adgang til natur og
især vandet gør at øen i dag er et yndet udflugtsmål både for lokale borgere og tilrejsende.
Tåsinge er et enestående udgangspunkt for en tur i det fri. Om det er skov, strand, vand eller
fugle der er målet, så er mulighederne oplagte og let tilgængelige. Små stille biveje, stier
m.v. indbyder til en afstikker, hvor både den fastboende og turisten kan opleve og gå på opdagelse i naturen og kulturen i et langsommere tempo og på egen hånd. Nyanlæg af stier
på Tåsinge eller sløjfer i forbindelse med eksisterende sti og vejsystem synes umiddelbart
unødvendig, set i lyset af de talrige muligheder der allerede findes. Nogle oversigtskort på
F R I L U F T
33
udvalgte steder og foldere med beskrivelse af sti og vejnet på Tåsinge, bør kunne tilgodese
ønskerne på dette område.
Af hensyn til fugle og dyreliv er det vigtigt at færdslen på stier, veje og kyststrækninger overholder naturbeskyttelsesloven. Menneskets trang til at udforske og ”lege” opdagelsesrejsende
kan ende med, at færdsel ikke sker i overensstemmelse med lovgivningen og derfor bliver
forstyrrende og ødelæggende for naturen.
Sejlads i farvandet omkring Tåsinge er en oplagt fritidsaktivitet der appellerer til en udbygning. Men især de lavvandede områder syd for øen er sårbare i naturmæssig sammenhæng
og det kan ikke anbefales at udbygge adgangsforholdene og etablere eksempelvis slæbesteder
langs øens sydlige kyster. En udbygning af faciliteter der tilgodeser sejlerturisme, bør ske
i forbindelse med de lidt større havneanlæg og ud til de noget dybere farvande omkring
Svendborgsund.
Nye anlæg langs Tåsinges kyster er stort set ikke muligt. Der vil blive tale om at der skal dispenseres for kystbyggelinie og naturbeskyttelseslov, straks der er tale om parkerings anlæg
toiletbygning og etablering af eksempelvis shelters eller faciliteter hvor fisk og fiskegrej ordnes.
I forbindelse med mennesket trang til at opleve færdes i naturen både til vand og til lands
efterlyses primitive overnatningsfaciliteter. Det vil imidlertid være i konkurrence med virksomheder der udbyder overnatning fx. Bed and Brakfast og campingpladser. Virksomheder
som også skal tilbyde ordnede og godkendte toiletforhold. Set ud fra et erhvervsmæssigt
synspunkt virker det konkurrenceforvridende. Et opstået behov kunne måske tilgodeses ved
udnyttelse af eksisterende bygninger på udvalgte destinationer. evt. via formidling og eller
udlejning gennem eksisterende udbydere af overnatning i området, som samtidig sikre en
forsvarlig miljømæssig drift og modtager betaling for ydelsen.
- Hvad siger lodsejerne?
Lokalgruppen har lavet en undersøgelse blandt lodsejerne på øen. Over hundrede adspurgte
lodsejere, som ejer over 5.000 ha af øens landareal er skeptiske og er utryg ved den lovgivning
der gælder for nationalparker i Danmark og ønsker derfor ikke deres ejendom inddraget i
en evt. nationalpark. Et foreløbigt kort pr. 1. februar ses bagerst i lokalgruppens rapport.
Lokalgruppen anbefaler at arbejde videre med nogle af de indsatsområder, som er foreslået,
men at det kan og bør ske udenfor nationalparkregi på Tåsinge.
Aktiviteter og indsatsområder som har været bragt frem i arbejdsgrupperne kræver en langt
bedre dialog med lokalbefolkningen og først og fremmest må man i kontakt med de lodsejere
der skal afgive eller lægge jord til de foreslåede indsatsområder.
Lokalgruppens forslag til afgrænsning.
En udpegning af store landområder på Tåsinge er ikke umiddelbart attraktiv. Friluftslivet har
så gode vilkår på Tåsinge, at det i sig selv ikke kan berettige en udpegning. Mulighederne
og adgangsforholdene vurderes at være noget over gennemsnittet. Indsatsområder der har
til formål at forbedre mulighederne for friluftsaktivitet kan opnås uden at inddrage øen i en
evt. nationalpark.
Kravet til at nationalparkudpegning skal udgøre et sammenhængende område med nogle
særligt bevaringsværdige værdier af kultur- og naturhistorisk karakter og som kan samle
lokal opbakning i befolkningen fører frem til at lokalgruppen på Tåsinge foreslår at hovedgrupperne koncentrerer indsatsen omkring havområderne med de små ikke landfaste øer og
holme.
Selve øhavet er det der differentierer det sydfynske område fra andre Nationalparkprojekter
og dermed den væsentligste årsag til at en evt. udpegning overhovedet er aktuel. Området
er sammenhængende, har stor national og international bevågenhed og interesse i natur- og
landskabsmæssig sammenhæng, der berettiger en beskyttelse.
34
F R I L U F T
Friluftsaktivitet i det foreslåede område eksempelvis sejlads, arkæologi og dykning er potentiel
og kan udvikles, men benyttelsen er problematisk og bør reguleres af hensyn til beskyttelsen.
Lokalgruppen har udarbejdet et kort, som visualiser gruppens forslag til afgrænsning. Som
det ses på kortet bagerst i lokalgruppens rapport, omfatter forslaget udover den del af øhavet
med de mange ikke landfaste småøer og holme også kystnære områder langs Tåsinges sydkyst ved Monnet og ud for det fredede område Vejlen ved Tåsinges vestlige kyst ud mod
Svendborgsund.
Havområderne nord og øst for Tåsinge indeholder ikke tilsvarende store naturværdier og
vurderes at være mere robuste og kan dermed tåle større aktivitet ift. friluftsliv. De store byområder Svendborg og Rudkøbing sammenholdt med de manglende fordele ved at inddrage
Tåsinge i et evt. udpegningsområde gør det vanskeligt at skabe sammenhæng til dette område og derfor ikke aktuelt.
En udvidelse af det foreslåede udpegningsområde i forhold landområder langs kystlinierne
mod Fyn, Ærø og Langeland ligger udenfor det formål som gruppen har haft.
5.3 Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs skriver bl.a.:
Indledning og baggrund
Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har deltaget i med 2-5 personer i alle møderne i hovedarbejdsgrupperne Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhverv. Den lokale arbejdsgruppe har derved
fået særdeles god indsigt i både indholdet i nationalparkprojektet og den måde, man arbejder
på. Formålet med den lokale arbejdsgruppe har fra starten været: - 1) at belyse fordele og
ulemper ved deltagelse i en nationalpark i forhold til den udvikling, der er lagt op til i landsbyplanen for Helnæs, og - 2) at undersøge om der på Helnæs er så stor modstand mod at
deltage nationalparken, at Helnæs, ligesom Helgenæs, skal trækkes ud af nationalparkprojektet.
Afstemning
Ved en afstemning primo marts 2010 med deltagelse af 90% af de fastboende voksne på
Helnæs stemte 150 nej til deltagelse i en sydfynsk nationalpark, 15 ja, 5 stemte blankt og 5
stemmer var ugyldige. Samlet set er 78% af alle fastboende voksne på Helnæs altså erklærede
modstandere af deltagelse i en nationalpark, mens kun 7.8% er erklærede tilhængere.
Helnæs og friluftsliv
Halvøen Helnæs har, som beskrevet i de faglige rapporter et landskab og et samfund karakteriseret ved interessante, men også sårbare naturtyper med begyndende nedslidning på de
offentlige arealer, og et stort indehold af menneskeskabte kulturhistoriske værdier. Helnæs
er et typisk mål for dagsture med mulighed for vandreture og har stort antal især bilende
korttidsgæster i week-ender og ferieperioder. Hertil kommer turister og fiskere på kortere
eller længere ferieophold.
De fremkomne forslag fra undergrupper om etablering af flere og bedre afmærkede stier,
bedre adgang til vandet, opholds- og overnatningsmuligheder og formidling, harmonerer
ikke med en lokal undersøgelse fremlagt i landsbyplanen for Helnæs. Der henvises til allerede eksisterende adgange og faciliteter, samt beskyttelse af sårbare områder. For Langøre
og Bobakkerne gælder eksempelvis, at nogle arter af ynglende kyst- og vadefugle gennem de
senere er reduceret eller forsvundet med dårligt fødegrundlag eller forstyrrelse som årsag,
ligesom området ved Langøre i de senere år er blevet et attraktivt, men ikke-reguleret område for kite-surfing.
Konklusion
• Flere af de i nationalpark-regi fremsatte forslag på friluftsområdet kan forringe kvaliteten
af beboernes og besøgende gæsters og turisters oplevelse af Helnæs som et levende lokalsamfund i samspil med naturen, da balancen allerede er forrykket mod nedslidning af
naturen.
• Forslag om friluftsaktiviteter, som respekterer en balanceret udvikling af forholdet mellem lokalsamfund, friluftsliv og natur på og omkring Helnæs, kan sagtens gennemføres
F R I L U F T
35
uden nationalpark, med afgørende indflydelse fra lokalsamfundet på, hvilke opgaver, der
skal udføres til fremme af friluftsliv og turisme på Helnæs.
• Helnæs bør trækkes ud af nationalparkprojektet med henvisning til den markante mangel
på lokal opbakning.
5.4 Den lokale arbejdsgruppe om ”Skoven” skriver vedr. friluftsliv:
Gruppen har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000 hektar skov. Repræsentationen
på areal er over 65% af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små
og store ejendomme.
Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de få (to
skove), der er neutrale i forhold til om der skal oprettes en nationalpark. Begge grupper har
bidraget til nedenstående diskussion om fordele og ulemper.
Skovene er indtegnet på bilag 2 til gruppens rapport. Det viser modstanderne med rødt og
de neutrale med blå skravering.
• Lokalgruppen primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
• Sekundært peges på en væsentlig mindre Nationalpark, hvis udstrækning fremgår af vedlagte bilag 1.
Lokalgruppens medlemmer ser ”på den lange bane” at udpegningen af området til Nationalpark medfører at ejendomsretten angribes. Dette begrundes med at befolkningen/besøgende
er bevidste om at de er i en nationalpark, og at dette betyder at hele nationalparken opfattes
som om den er offentlig ejendom. Derfor vil der opstå et fortsat pres på ejendomsretten.
Gruppen er bevidst om at aftaler med lodsejere sker på frivillig bais ifølge loven om Nationalparker. Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken og at det jo ikke er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks
område.
Gruppen finder at de primære fordele ved en nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder.
Gruppen er skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for Nationalparken og om de i givet fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet.
Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver begrænsede nye muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige mulighederne.
Fordele og muligheder:
• Øget ”busturs”trafik - der kommer en bus med turister, der skal købe noget med hjem fra
nationalparken.
• Flere muligheder for at sælge nicheprodukter
• Flere muligheder for at sælge ydelser til samfundet/Det offentlige/private/turister
Her tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
• Branding af produkter fra Nationalparken -træprodukter og (trofæ)jagt
• Mulighed for indgåelse af åremålsaftaler for benyttelse af f.eks. stier
• Flere styringsredskaber for adgang til naturen - folk er der hvor der bliver reklameret for.
Ulemper og trusler:
• Stort slid som følge af øget færdsel - det gælder på alle tre ovenstående punkter
• Øgede omkostninger som følge af øget færdsel - affald, løse hunde, koordinering/administration mellem brugergrupper
• Forventning fra befolkningen at der gælder offentlige regler for færdsel i Nationalparken
•Området betragtes som Nationalparken, og ikke som privat ejendom.
Gruppen har forstået at arbejdsgruppen kun modtager forslag der er positive over for en
Nationalpark. Vi anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at også
vore synspunkter kommer til orde fremsættes det sekundære forslag.
36
F R I L U F T
5.5 Småøernes arbejdsgruppe skriver fra et seminar i oktober 2009 om
friluftsliv bl.a.:
Debatten om Friluftsliv kom meget til at handle om, hvordan man beskytter de sårbare naturområder mod en forventelig øget turisme i øhavet.
For at beskytte naturen, og stadig give besøgende en friluftsoplevelse, så bør man lede den
besøgende af eks. stisystemer. Og den sejlende skal informeres grundigt om, hvor man kan
færdes. Og især havkajak-turismen blev anset som vigtig at styre, da havkajakkerne kan
færdes overalt. Det blev bl.a. diskuteret om det kunne påbydes, at man overnatter på teltpladser og shelters med toiletforhold og affaldsstativer. Men så opstår der spørgsmål som:
Skal det koste noget? Og hvem skal vedligeholde sådanne faciliteter? Vil nye anlæg være
uønskelig konkurrence i fht. eksisterende tilbud? Hvis overnatning bliver for dyr og/eller,
hvis faciliteterne ikke er i orden, så vil folk vælge det fra.
En væsentlig bekymring er øboernes muligheder for at dyrke friluftsinteresser i en sydfynsk
nationalpark. En konsekvens af, at man må beskytte sårbare naturområder mod færdsel kan
betyde, at øboerne hindres i at fiske og dyrke jagt. Derfor var der overvejende enighed om
at beskytte øboernes jagt- og fiskerikultur. Måske ved at give dem særrettigheder? Og lade
øboere lokalt forvalte jagt og fiskeri på bæredygtig vis. De lokale jagtforeninger har en lang
og fin tradition for forvaltning af jagt.
5.6 Unge øjne på nationalparken
Tre elever fra 8. klasse på Snøde Skole, Mikkel Hamann Jensen, Lohals, Frauke Coch Nielsen, Snøde og Katherine Nielsen, Stoense, præsenterede ved friluftsgruppen fjerde møde
sammen med deres lærer, Tanja Kristensen, en række forslag til friluftsaktiviteter i en evt.
nationalpark
Baggrunden er, at tre 8. klasser på Langeland (to fra Snøde Skole og én fra Rudkøbing Skole)
har arbejdet med nationalparken som tema i samarbejde med nationalparkundersøgelsen.
De har bl.a. besøgt Skovsgaard på Sydlangeland og Øhavets Smakkecenter på Strynø, hvor
de sammen med naturvejledere har set med unge øjne på friluftsmulighederne.
Fire engagerede 8. klasseelever fra Snøde Skole.
Fra venstre: Andreas Holm
Bartelsen, Frauke Coch
Nielsen (næsten skjult i
træet), Jeanette Rasmussen og Oliver-Oskar Bruun
Christiansen.
Overordnet var de unge begejstrede for at have lært Langeland og Strynø bedre at kende - nogle af dem kendte faktisk København bedre end deres egne øer! De unge havde
bl.a. diskuteret lejrskole-muligheder, hvor de jo normalt
tager til Bornholm eller Jylland: ”Men vi har opdaget,
at der jo er masser af muligheder på Langeland, og at vi
måske ligeså godt kan tage på lejrskole lokalt”, mente de.
Samværet, som også er meget vigtigt på en lejrskole, kan
jo være ligeså godt i de nære omgivelser, og hvis aktivitetsmulighederne er til stede, er det også ”godt for økonomien at bruge lokalmiljøet”, som de formulerede det.
De mente i øvrigt også, at Langeland og Strynø bør kunne
tiltrække flere lejrskoler fra andre dele af landet, hvis mulighederne udvikles, ”det skal ud i hele Danmark, hvor godt
der er her”, sagde de.
Forslag til flere aktivitetsmuligheder i det fri: ”Selv om vi
snart fylder 15, synes vi stadig, det er sjovt at klatre rundt i
trætoppene”. Så flere naturlegepladser for børn og unge i
alle aldre stod højt på ønskesedlen. De nævnte også GPSskattejagt (som på Skovsgaard), flere løbestier og flere
badestande med badebroer som muligheder i en eventuel
nationalpark.
F R I L U F T
37
6 FORSLAG TIL AFGRÆNSNING
På friluftsgruppens sidste møde prioriterede gruppen tre forslag til nationalparkens afgrænsning, altså størrelse og placering. En prioritering gav 30 stemmer til det såkaldte Tåsingeforslag (som ikke omfatter Tåsinge, men er opkaldt efter Tåsinge-gruppen, som først stillede
det), 16 stemmer for Hjerteforslaget, og to stemmer for Jens Thomsens forslag.
(Gruppernes forslag er markeret med blå streg, styregruppens udspil til undersøgelsesområde med rød streg).
6.1 Tåsingeforslaget, støttet af den lokale gruppe på Helnæs, procesgruppen
samt skovgruppen
Begrundelse fra Tåsinge-gruppen:
Det er i højere grad de nationale og internationale interesser for netop øhavet - ”Det blå land”
- udtrykt ved Natura-2000 og Fuglebeskyttelsesområder (Habitat) end egentlige kulturhistoriske værdier som lægges til grund for forslaget. Landskabsanalysen peger på fire hovedelementer: Øhavet, Bakkelandskabet, Hatbakkerne på Langeland og Kulturlandskab.
Landskabselementer herunder skovområder i de store landområder i undersøgelsesområdet
adskiller sig ikke væsentligt fra resten af landet og er allerede er indeholdt i andre nationalparkprojekter.
Hovedparten af disse områder er i privat eje, hvilket kan gøre en generel udpegning problematisk.
Området med de mange holme og ikke landfaste øer er sammenhængende og rummer mange
kulturhistoriske elementer, hvor især Oldtiden og kystkulturen er af stor betydning og derved
opfylder kravet for udpegning. Området og kan måske udvides til de allernærmeste kystområder, hvis der af hensyn til naturværdier og i forhold til lodsejere kan findes acceptable
løsninger.
38
F R I L U F T
Beskyttelsen vægter højere end benyttelsen ved forslaget til udpegning, hvilket også er vigtigt
at have erindring, hvis der på trods af lodsejermodstand evt. udpeges et større område omkring Øhavet. En Zoneinddeling af en evt. nationalpark vil være nødvendig for at opnå tilstrækkelig beskyttelse af især de lavvandede områder syd for Tåsinge. I den forbindelse er
det afgørende for samfundsudviklingen på Tåsinge at øen ikke indgår i den zone der oppebærer højeste beskyttelse.
Såvel fastlægning af grænser som zoneinddeling i evt. landområder bør ske i samarbejde
med berørte lodsejere og ud fra en vægtning af beskyttelse og benyttelse.
Tåsinge er et enestående udgangspunkt for en tur i det fri. Om det er skov, strand, vand eller
fugle, så er muligheder oplagte og let tilgængelige. De fleste af friluftslivets interesser
vurderes allerede at være tilgodeset på Tåsinge. Nye anlæg langs Øens kyster er vanskelig
at opfylde og vil givet kræve dispensation for kystbyggelinie og naturbeskyttelseslov. Lystfiskeri og evt. turisme hermed er knyttet til større vandløb og havområder med betydelig
vanddybde og derfor ikke et aktiv for Tåsinge. Der er potentiale for friluftsaktivitet i det
foreslåede område eksempelvis sejlads, arkæologi og dykning, men benyttelsen er problematisk og bør reguleres.
En vigtig begrundelse for kun at foreslå et område i ”kernen” af øhavet er, at havområderne
nord og øst for Tåsinge ikke indeholder tilsvarende store naturværdier. Disse havområder
vurderes at være mere robuste og tåler større aktivitet ifm. friluftsliv. De store byområder
Svendborg og Rudkøbing sammenholdt med de manglende fordele ved at inddrage Tåsinge
i et evt. udpegningsområde og ønsket fra mange lodsejere på Tåsinge, om ikke få deres
ejendom placeret indenfor grænserne af en evt. nationalpark gør det vanskeligt at skabe
sammenhæng til dette område og må frarådes.
Det er vigtigt at udpegningen ikke bliver en hindring for infrastruktur og erhvervsudvikling
i området, hvilket er den primære årsag til at forslaget ikke går tæt til kysten ved Ærø.
Afgrænsningen følger højeste daglige vande, dog således at strandengsområdet Monnet er
med.
Det er vigtigt at respektere øboernes interesser og de bør selv afgøre om de kan drage fordel
af at være en del af det foreslåede udpegningsområde, ellers må også Tåsingeforslaget opgives.
Det har ligget udenfor lokalgruppens formål at vurdere effekten af en nationalparkudpegning udenfor Tåsinge, men fra flere grupper er der enighed om, at det er Øhavet som er unikt
og her interessen først og fremmest bør samle sig.
Begrundelse fra procesgruppen:
Støtter Tåsinge-forslaget. Tovholder Ole Folmer påpeger, at han er med i den lokale arbejdsgruppe Ærø, som ikke kan tilslutte sig et kort, da man ikke ønsker en nationalpark på Ærø
med tilhørende øer.
Begrundelse fra den lokale gruppe på Helnæs:
Halvøen Helnæs er allerede et typisk mål for dagsture og har da et stort antal især bilende
korttids gæster i week-ender og de regulære ferieperioder, foruden turister og fiskere på
kortere eller længere ferieophold, bosat i sommerhuse og hos private.
De fremkomne mere generelle anbefalinger på friluftsområdet vedr. etablering af flere og
bedre afmærkede stier, bedre adgang til vandet, flere ophalings- og parkerings-pladser og
opholds- og overnatningsmuligheder, samt bedre formidling, harmonerer dette ikke med
de lokale ønsker og planer, fremlagt i oplægget til landsbyplan for Helnæs, ligesom der
kan henvises til allerede eksisterende adgange og faciliteter, samt beskyttelse af sårbare
områder. For Langøre og Bobakkerne gælder eksempelvis, at nogle arter af ynglende kystog vadefugle gennem de senere er reduceret eller forsvundet med dårligt fødegrundlag eller
forstyrrelse som årsag, ligesom området ved Langøre i de senere år er blevet et attraktivt,
men ikke-reguleret område for kitesurfing.
Øhavet og dets småøer med adgang gennem “portaler” fra Sydfyn og de større øer udgør
et fascinerende vand/hav-område med en lang række maritimt dominerede naturmæssige
F R I L U F T
39
kvaliteter i samspil med det kulturhistoriske. Øhavet mere end nogen anden “sydfynsk”
lokalitet har således en række kvaliteter, der alle er attraktive i en række friluftsmæssige
sammenhænge. Hvis øhavets egne fastboende vil og støtter de ideer, betænkeligheder og
forslag, som fremgår af referatet fra øhavs-seminaret 23.-25. oktober 2009, har man med en
nationalpark begrænset til øhavet og dets småøer en unik mulighed for på én gang at styrke
et enestående stykke dansk natur i samspil med en befolkning, der lever tæt på denne.
Forslaget har den fordel, at de økonomiske midler koncentreres, og ikke smøres tyndt ud
i en mere omfattende nationalpark. Det anbefales, at man hurtigt får afklaret den lokale
befolknings holdning til en ægte øhavs-nationalpark, hvor nye modeller for “fristatus” og
støtte til lokalsamfundene og styring og begrænsning for gæster kan udvikles.
Konklusion
- Flere af de i nationalpark-regi fremsatte forslag på friluftsområdet kan forringe kvaliteten
af beboernes og besøgende gæsters og turisters oplevelse af Helnæs som et levende lokalsamfund i samspil med naturen, da balancen allerede er forrykket mod nedslidning af naturen.
- Forslag om friluftsaktiviteter, som respekterer en balanceret udvikling af forholdet mellem
lokalsamfund, friluftsliv og natur på og omkring Helnæs, kan sagtens gennemføres uden
nationalpark, med afgørende indflydelse fra lokalsamfundet på hvilke opgaver, der skal udføres til fremme af friluftsliv og turisme på Helnæs.
- Helnæs bør trækkes ud af nationalparkprojektet p.gr.a. markant mangel på lokal opbakning,
illustreret ved resultatet af afstemningen gennemført primo marts, hvor 78% af alle fastboende
voksne på Helnæs tilkendegav, at de ikke ønskede en nationalpark, mens kun 7.8% tilkendegav et ønske derom.
6.2 Hjerteforslaget: Fra gruppen vedr. flere friluftsaktiviteter
Begrundelse:
“Hjertemodellen” - Befolkningens nationalpark.
Afgræsningen inkluderer Jordløse bakker mod vest og Vejstrup Ådal mod øst og går et
stykke nord for Lundeborg. Den dykker i midten så den går uden om Kværndrup og følger i
hovedtræk det gamle Svendborg Amt.
Området fortæller en samlet historie, og har ansvar for udledning og aflejring til det omkringliggende hav.
40
F R I L U F T
Bag forslaget ligger ønsket om en inkluderende og samlende nationalpark, der har en forsvarlig størrelse og bygger på frivillighed, stærk lokal forankring og indflydelse.
Nationalparken skal bygge på lokalbefolkningens ansvar for og kærlighed til naturen, kulturarven og det område de bor i, hvor bæredygtighed og beskyttelse altid vægtes højere end
benyttelse.
Formen signalerer derfor sammenhørighed og forståelse, og kan markedsføres som sådan.
Hjertemodellen signalerer sammenhørighed og forståelse og kan markedsføres sådan.
Vi ønsker at inddrage byerne der på hver deres måde repræsenterer øhavets kulturarv.
Kultur, gastronomi, natur, og friluftsliv giver totaloplevelser i det sydfynske område. Afgrænsningen for hjertemodellen følge i hovedtræk det gamle Svendborg amt og Cittaslowbyen Svendborg og tankerne bag vil være et naturligt udgangspunkt for en omgivende
nationalpark.
Vi ønsker alsidige friluftsoplevelser for alle, men med naturlig respekt for jordejere og lokalbefolkning, hvor lokalbefolkningen indgår i planlægning af stier m.m.
Det handler om god formidling af hensigtsmæssig adfærd i naturen og optimering af eksisterende tur muligheder, frem for etablering af nye anlæg.
Der er ingen der kan have interesse i en tivolisering af øhavets unikke natur, som er områdets hovedattraktion.
Der skal være et øget fokus på naturen og ”jord til bord” i skolerne, således der skabes bevidsthed om lokalområdets unikke natur, spisekammer og kulturarv. Børnene kan også
inddrages i fx planlægning og fremstilling af naturlegepladser, spændende rastepladser med
bænke og borde skabt af naturlige overskudsmaterialer. Eller deltage i aktive naturoplevelser på egnens bedrifter m.v.
6.3 Jens Thomsens forslag
(Medtager Jordløse Bakker. Fjerner området ved motocrossbane syd for Stenstrup samt
Ollerup, V. Skerninge og V. Åby. Tager i øvrigt forbehold for Langeland, Ærø, Taasinge og
Helnæs, idet politikerne træffer afgørelsen).
F R I L U F T
41
7 EKSISTERENDE friluftstilbud
i undersøgelsesområdet
I friluftsanalysen konkluderes det blandt andet, at der ikke er udarbejdet oversigter eller
statistikker over, hvor mange mennesker der benytter de tilgængelige friluftstilbud som fx
lystfiskere, kajaksejlere, vandrere osv. Det foreligger således ikke et datagrundlag over det
nuværende aktivitetsniveau, som kunne indgå i en evt. fremtidig prioritering af indsatsområderne til friluftslivet.
Tilsvarende findes der ikke et samlet kort - hverken på kommuneniveau eller for undersøgelsesområdet som helhed - over de tilgængelige veje og stier. Det gælder både vandrestier,
ridestier, cykelstier m.m.
Det eneste kort der viser veje og stier er de topografiske grundkort i 1:25.000, også kaldet
4-cm kortene, hvor samtlige veje og stier (og bygninger) er angivet, uanset ejer- eller afmærkningsforhold, samt turfolderne dels fra Skov- og Naturstyrelsen og dels fra de enkelte kommuner, se oversigten over turfoldere på kortet.
7.1 Igangværende aktiviteter
De fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har en fælles maritim kulturarv i øhavet
som kunne danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et samlet friluftstilbud, og af en samlet
formidlingsstrategi - nationalpark eller ej.
Med udgangspunkt i nogle af de kendte formidlingscentre som Søbygaard
på Ærø, Trente Mølle i Faaborg-Midtfyn kommune og Skovsgaard på
Langeland er projektet ”Kys Frøen” etableret som et bredspektret
frilufts-aktivitetstilbud for familier.
Naturturisme I/S har igangsat et større formidlingsprojekt, baseret
på det forhold at tilgængeligheden af informationer og oplevelser i og
omkring Det Sydfynske Øhav er meget lille. Søger man information om
området på turistkontorerne, internettet, bibliotekerne m.v. kan man kun
med stor tålmodighed finde hvad man søger, og kun som brudstykker af en
samlet information.
Baggrunden er typisk, at den enkelte aktør har begrænset volumen og dermed
begrænsede økonomiske ressourcer. Naturturisme I/S har søgt og fået fondsmidler
til at udvikle og gen-nemføre et samlet formidlingsprojekt, som er startet i januar
2010 og som løber til udgangen af 2012.
Projektet har sammensat en referencegruppe der skal operationalisere visionerne om en
styrket formidling. Samarbejdet skal munde ud i et egentlig formidlingsstrategi, som skal
synliggøre det samlede udbud af ydelser og produkter samt øge tilgængeligheden til informationer og viden om området, uanset om man er gæst eller fastboende. Én af visionerne
er, at gæster skal kunne opleve området som en samlet enhed ved at logoer og anden information om området signalerer, at tingene hænger sammen.
Derudover har turistforeningen Sydfyn søgt og fået midler fra cykelpuljen foruden midler fra
Naturturisme, Friluftsrådet og LAG-midler til et pilotprojekt mht. formidling af cykelruter.
En af idéerne i projektet er, at man kan klikke et tema ind på en cykelturismeportal, fx kirker,
strande m.v., og så få forslag til en cykelrute.
Hvis projektet bliver en succes, er det tanken at udvide området og det vil derfor være nærliggende at foreslå at alle fem kommuner i undersøgelsesområdet går sammen om teknikken,
nationalpark eller ej. (Ruterne kan også være udgangspunkt for vandreture).
42
F R I L U F T
Svendborg Kommune oplyser, at de udarbejder handlingsplan på cykelområdet i løbet af
2010 og indgår samtidig i et samarbejde med inden - og udenlandske kommuner med EU
midler.
Ved Hvidkilde er der planlagt cykelsti med statsmidler langs den farlige strækning mod
Fåborg.
På Langeland er man i gang med at skabe sikre cykelveje omkring den nye skole, men har
derudover ingen konkrete planer.
Ærø har planlagt en cykelsti fra Ærøskøbing langs stranden til Gråsten Nor ca. 3 km, samt
endvidere en stump ved Drejet ca. 300 m.
Assens kommune har ingen konkrete planer mht. cykelstier pt.
7.2 Potentialerne for styrkelse af friluftslivet
Som det fremgår af den faglige analyse, af eksemplet fra Faaborg-Midtfyn Kommune og af
arbejdsgruppens valg af emner, foreligger der et betydeligt uudnyttet potentiale vedr. de
fremtidige friluftsaktiviteter i det sydfynske område. Det gælder både i form af udbygning af
eksisterende og udvikling af nye aktiviteter, samt af nye formidlingstiltag som fx koordinering af formidlingen (tema-ruter, koordinering af friluftstilbud m.v.) og forbedring af den
lokale formidling (skilte, guider, o.l.).
Det skal fremhæves, at en nationalparkplan ikke er retslig bindende for den enkelte lodsejer,
men er udtryk for nationalparkbestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Derfor skal alle
aftaler om nye stiforløb og evt. afgivelse af jord til at sikre adgangsforholdene ske på grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne.
Kajaksejlads er en populær
aktivitet i Det Sydfynske
Øhav. Naturturisme I/S
har udgivet en guide,
”Havkajak, Din guide til
Det Sydfynske Øhav”, med
gode råd og ruter.
F R I L U F T
43
8 DANSKE NATIONALPARKER
- baggrund
8.1 Starten i 2002
Miljøminister Hans Chr. Schmidt indbød i 2002 kommuner og amter i 8 områder i Danmark
til at deltage i en pilotundersøgelse af muligheden for at etablere nationalparker. På baggrund
af lokal og regionalpolitisk opbakning blev der igangsat en undersøgelsesfase i 7 af disse
områder. Fyns Amt og kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav blev også inviteret, men
flere kommuner omkring Øhavet og Fyns Amtsråd takkede nej, så det sydfynske projekt
blev ikke til noget dengang.
Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder. Der blev
altså på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 områder. De 7 projekter,
der blev igangsat af miljøministeren, var Kongernes Nordsjælland, Lille Vildmose, Læsø,
Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet. De 3 projekter, der blev igangsat på lokalt initiativ,
var Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen.
I hvert område fik en lokal styregruppe til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark, og
i sommeren/efteråret 2005 afleverede alle områderne deres forslag til miljøministeren.
8.2 Lov om Nationalparker
I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med forligspartierne udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker: Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland.
Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker.
Loven definerer ikke det konkrete indhold - det er op til den lokale befolkning. På Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der:
”Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en
dansk nationalpark skal indeholde - eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En
nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og
landskaber. Dvs. områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og
vil få international opmærksomhed og betydning.
Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det
vil sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster
og andre interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken
udvikler sig.”
8.3 Nationalparkfonden
Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der
som et uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en
nationalparkplan. Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af
miljøministeren efter indstilling fra lokale myndigheder og organisationer.
Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner,
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark samt mindst en repræsentant
fra skovbrugets og landbrugets organisationer.
Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder
en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen.
Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet - primært
blandt de organisationer, der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv
44
F R I L U F T
1-2 medlemmer til bestyrelsen.
Nationalparkfondens første vigtigste opgave er at realisere nationalparkplanen, altså udføre
de konkrete initiativer, som gør området til en dansk nationalpark.
Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden
til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Det særlige ved en nationalparkfond er, at den kan give årlige driftstilskud i støtte til fx private lodsejere.
Nationalparkfonden kan realisere nationalparkplanen ved blandt andet at
• indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang,
• købe, forvalte og sælge fast ejendom,
• afholde drifts- og anlægsudgifter,
• afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og
• yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere.
Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og
lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven. Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven.
Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager
efter planloven.
Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal
i givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning.
8.4 Fondens midler
Det fremgår af loven at en nationalparkfond får en bevilling der fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan fonden modtage bidrag fra kommuner og andre bidragydere, samt gaver,
partnerskaber, arv m.m.
Det fremgår endvidere af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om nationalparker, at den
endelige statslige bevilling vil blive fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens
midler til drift af egen arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering, men under hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering.
Udgiften pr. nationalpark er vurderet til at ligge på 3-5 mio. kr./år til drift og 5-10 mio. kr./
år til informationsvirksomhed og udviklingsprojekter.
Den enkelte nationalparks finansieringsbehov kan variere betydeligt fra år til år, da gennemførelsen af udviklingsprojekter kan variere i antal og omfang. Det gælder ikke mindst gennemførelse af store naturgenopretningsprojekter eller eventuelt etablering eller udvidelse af
besøgscentre.
Der er på finansloven for 2010 og -11 afsat kr. 15 mio. kr. årligt til de 5 udpegede nationalparker, og 37,5 mio. kr. årligt for årene 2012-2015. Uforbrugte midler på finansloven det
enkelte år kan som udgangspunkt overføres til efterfølgende finansår.
De to nationalparker, som er indviet indtil nu, har hver fået 6 mio. kr. fra staten til etablering
- altså til udarbejdelse af nationalparkplan, etablering af sekretariat m.v. For Nationalpark
Thy gælder bevillingen 1. september 2008 - 1. april 2010, for Mols Bjerge 1. september
2009 - 1. september 2011. De to nationalparker har desuden begge fået en bevilling på 30
mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond, i Thy til en nord-sydgående vandre/cykelsti samt
fugletårne, i Mols til en vandre/cykelsti plus to besøgscentre. Både i Thy og på Mols er
bevillingen betinget af en medfinansiering fra Skov- og Naturstyrelsen og/eller kommunen
på 15 mio. kr.
F R I L U F T
45
Den kommende Nationalpark Vadehavet er endnu ikke indviet, men Vadehavsprojektet, som
ledes af Sydvestjysk Udviklingsforum og har fokus på oplevelsesøkonomi i og omkring den
kommende nationalpark, støttes med 5,2 mio. kr. fra Syddansk Vækstforum og 10,4 mio. kr.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
8.5 Friluftsværdierne
Nationalparkfondens formål er ifølge loven at etablere og udvikle nationalparken inden for
de rammer, som er fastsat ved oprettelsen.
Nationalparkfondens første opgave er at udarbejde en nationalparkplan for hele nationalparken.
Hvad angår de friluftsmæssige værdier, skal planen ifølge nationalparkloven:
• Beskrive udviklingsmulighederne for friluftslivet
• Beskrive hvordan viden om områdernes værdier kan formidles.
Nationalparkfonden skal indkalde forslag til planen inden den vedtages, så lokale borgere
har mulighed for at påvirke planen. Planen skal endvidere beskrive, hvordan lokalbefolkningen inddrages i realiseringen af planens forslag.
Efter fondens vedtagelse af planen, sendes den i offentlig høring i 12 uger.
Planen kan påklages til Naturklagenævnet, som efter normal praksis enten kan følge klagen
eller afvise den.
Anders Fogh Rasmussen
(til venstre) og Troels Lund
Poulsen (i midten) cyklede
derudaf ved indvielsen
Nationalpark Thy i august
2008. Dengang var de
henholdsvis statsminister
og miljøminister.
9 Tidshorisont
for udpegning af en nationalpark
I afsnit 2.3 er gennemgået styregruppens overordnede tidsplan for borgerinddragelsesprocessen. Det fremgår her, at såfremt kommunalbestyrelserne beslutter at sende forslaget til
nationalparkplan i offentlig høring, vil det kunne ske i oktober-november 2010. Herefter
skal kommunalbestyrelserne tage stilling til de indkomne bemærkninger. En evt. indstilling
til miljøministeren kan således tidligst afleveres i begyndelsen af 2011.
Såfremt miljøministeren finder, at grundlaget for at udpege en Nationalpark Det Sydfynske
Øhav er til stede, kan et forslag til bekendtgørelse om nationalparken formentlig ventes udsendt i offentlig høring i 2012.
46
F R I L U F T
BILAG
til friluftsgruppens
rapport
BILAG 1 ARBEJDSGRUNDLAGET
1.1 Kommissorium
Kommissorium for arbejdsgrupper vedrørende kulturhistorie/natur/friluftsliv eller
erhverv.
Arbejdsgrupper nedsat af styregruppen for nationalparkundersøgelsen.
Gruppens formål
Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.
Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder indenfor det pågældende
tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark.
Indenfor hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal
komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre at de opstillede
mål nås.
Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde
sig til, hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne, og eventuelt
komme med ændringsforslag.
Arbejdsgrundlag
Gruppen baserer sit arbejde dels på de ideer og bekymringer, der er opsamlet bl.a. via idevognen og som ligger på hjemmesiden, dels på de faglige analyser der er udarbejdet af konsulenter, og dels på gruppens egen viden og holdninger.
Desuden vil hovedarbejdsgrupperne fra de lokale arbejdsgrupper modtage mundtlige og
skriftlige input som skal indgå i gruppernes drøftelser.
Ideer og bekymringer vil fortsat, efter at idevognens rundtur er afsluttet, kunne dukke op på
hjemmesiden. Disse input vil løbende blive vurderet af gruppens formand og sekretær med
henblik på at sikre at kun nye ideer og bekymringer præsenteres for gruppen. Muligheden
for at indsende ideer, bekymringer, spørgsmål m.v. vil blive lukket en måned inden arbejdsgruppernes arbejde er afsluttet, dvs. 1. marts.
Organisering
Gruppen organiseres med en formand og en sekretær.
Arbejdsgruppen vælger formand ved simpelt stemmeflertal på første møde. Formanden
vælges for hele perioden.
Styregruppen kan, efter indstilling fra et flertal i arbejdsgruppen, beslutte, at der skal vælges
en ny formand.
Det er formandens opgave at lede gruppens møder, at sikre at alle kommer til orde, at sikre
god ro og orden, at sikre fremdrift i gruppens arbejde frem imod det færdige resultat, og at
samle op på gruppens beslutninger/indstillinger.
Det vil desuden være formandens ansvar at sikre at hvert punkt på dagsordenen behandles
for sig, og at ethvert punkt overstås inden for en passende del af den samlede mødetid.
Det er formanden der tegner arbejdsgruppen over for offentligheden.
Udover formanden vil der desuden være en proceskonsulent fra sekretariatet, som skal være
med til at sikre en god mødeafvikling. Dette sker i tæt samarbejde med formanden ved at
komme med forslag og ideer til mødeafviklingen. Proceskonsulenten kan således introducere
og igangsætte forskellige gruppearbejder, alternative mødeformer mv.
Sekretariatet er endvidere sekretær for gruppen. Sekretæren skal, i samarbejde med formanden, udarbejde mødeplaner, dagsordener og referater, samt fremskaffe de nødvendige bilag.
Sekretærens skal opgave endvidere sikre, at gruppens arbejde overholder de rammer der
fastlagt i kommissoriet. Sekretæren skal gøre opmærksom på eventuelle brud på rammer.
Sekretariatet skal endvidere sikre gruppens koordination med de andre arbejdsgrupper, og
skal sørge for at overordnede problemstillinger og forespørgsler, der måtte opstå i arbejds-
48
F R I L U F T
gruppen, mforelægges styregruppen til orientering og evt. diskussion og beslutning. Ligeledes skal sekretariatet formidle beslutninger og orienteringer fra styregruppen tilbage til arbejdsgruppen.
Der udarbejdes beslutningsreferater, som udsendes til alle deltagerne på mail senest 7 arbejdsdage efter mødets afholdelse. Alle deltagere får herefter 5 arbejdsdage til at indsende
evt. kommentarer til referatet. Såfremt der ikke modtages kommentarer, betragtes referatet
som godkendt og lægges ud på hjemmesiden.
Indkommer der kommentarer, udsendes et nyt referat som godkendes på næste møde, og
herefter lægges det på hjemmesiden.
Det er også sekretærens opgave at sikre den løbende udarbejdelse af rapportafsnittene til
den endelige rapport.
Alle skriftlige materialer vil forelægge i elektronisk form og vil blive lagt under et særligt
menupunkt for hver hovedarbejdsgruppe på hjemmesiden. Kun undtagelsesvist vil der bliver trykt papirudgaver, idet der kan være enkelte deltagere i arbejdsgruppen der ikke har adgang til internet.
Hovedarbejdsgruppen kan vælge at nedsætte underudvalg med specifikke opgaver og korte
tidsfrister, fx til at analysere og sammenskrive specielle temaer eller problemstillinger.
Underudvalget vælger selv en mødeleder og sekretær.
Deltagere
Alle borgere er velkomne som deltagere i arbejdsgrupperne.
Arbejdsgrupperne er åbne, dvs. at man kan i princippet dukke op til hvert møde. Dette gælder også pressen.
For at sikre et passende mødelokale samt passende forplejning under møderne, vil der være
tilmelding til det første møde i hver arbejdsgruppe.
Det forventes at alle deltagere sætter sig ind i dagsordenen og de bilag der allerede er blevet
udarbejdet.
Det forventes at de lokale arbejdsgrupper der bliver oprettet, hver sender en eller flere repræsentanter til hovedarbejdsgruppen.
Der vil blive ført lister over deltagerne ved hvert møde.
Beslutninger
Formanden skal tilstræbes konsensus omkring gruppens beslutninger/anbefalinger.
Kan dette ikke effektueres, vil det være det til enhver tid værende demokratiske flertal der
tegner gruppens beslutninger/anbefalinger. Mindretalsindstillinger skal medtages i arbejdsgruppens referater og endelige rapport.
Mødelokaliteter
Alle møderne i hovedarbejdsgrupperne afholdes i Svendborg, da det for langt den overvejende del af de potentielle deltagere vil være det mest praktiske.
Sekretariatet finder egnede mødelokaler og sørger for et passende traktement.
Mødekalender/Mødefrekvens
Det forventes, at hovedarbejdsgrupperne kan afholde deres første møde sidst i oktober eller
først i november.
Herefter må gruppen påregne at mødes en gang om måneden frem til og med marts, dvs. i
alt ca. 5 møder.
Gruppen kan selv aftale om der er behov for yderligere møder ind imellem.
Gruppens endelige rapport skal fremsendes til styregruppen senest d. 1. april 2010.
Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan for arbejdsgrupperne inden borgermøderne,
der afholdes i september.
F R I L U F T
49
Mødeafholdelse
Der vil være en række faste punkter som skal arbejdes igennem på hvert arbejdsgruppemøde,
som fx:
- Evt. godkendelse af referat fra tidligere møde
- Nyheder fra de andre grupper
- Gennemgang af input fra lokale arbejdsgrupper og fra hjemmesiden
Derudover fastsætter formanden i samarbejde med sekretariatet dagsordenen for det enkelte
møde.
Alle medlemmer kan få sat punkter på dagsordenen. Dette skal ske ved henvendelse til sekretariatet senest 14 dage før mødet.
Økonomi
Sekretariatet afholder udgifterne til afholdelse af møderne i hovedarbejdsgrupperne (mødelokale, passende forplejning) og evt. ekskursioner.
Rapport
Arbejdsgruppernes afsluttende rapport vil være et ”Forslag til nationalparkplan for (tema)”.
Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af områdets karakteristiske elementer inden
for hvert tema og en vurdering af deres værdi - lokalt, nationalt og internationalt. Der skal
være en beskrivelse af potentialet for at udvikle og styrke disse karakteristiske elementer,
samt en prioritering af hvilke elementer der bør udvikles først, og det skal beskrives hvordan denne indsats kan forløbe. (Eksempelvis kunne gruppen pege på at strandengene er et
meget værdifuldt naturelement i området, at de er stærkt truet af tilgroning, og at der derfor
er behov for en stor og hurtig indsats i form af afgræsning. Der skal også gives konkrete
bud på hvordan denne pleje kan iværksættes og drives).
Det skal desuden vurderes, hvilke konsekvenser de fremsatte forslag - fagligt og økonomisk
- har på de andre temaer.
Og endeligt skal der opstilles et fremtidsbillede - en vision - af hvordan området, efter
arbejdsgruppens mening og ud fra gruppens tema, kunne se ud som nationalpark om fx 2030 år.
I tilfælde af uenighed i gruppen om beslutninger/forslag/anbefalinger kan gruppen vælge at
fremsætte alternative forslag til styregruppen.
50
F R I L U F T
1.2 Mødeplan
1. møde: 02.11.09
Indgangsspørgsmål: Hvad har vi at byde på? Hvad har vi at arbejde med?
lPræsentation af den faglige analyse
lValg af formand
lFormulering ideer til det videre arbejde
2. møde: 01.12.09
Indgangsspørgsmål: Hvad gør vi ved bekymringerne og ideerne?
lBehandling af bekymringerne
lBehandling og gruppering af de indkomne ideer
lNedsættelse af undergrupper til at beskrive indsatsområder
3. møde: 27.01.10
Indgangsspørgsmål: Hvordan prioriterer vi ideer og forslag?
lPræsentation og diskussion af gruppernes forslag til indsatsområder
4. møde: 25.02.10
Indgangsspørgsmål: Hvad er nationalparkens muligheder og grænser?
lDiskussion af sammenskrivning af indsatsområder
lPræsentation af foreløbige indhold af afsluttende rapport
lVision for en nationalpark Det Sydfynske Øhav
lForslag til afgrænsning
5. møde: 20.03.10
Indgangsspørgsmål: Er det det her vi vil?
lDiskussion af udkast til endelig rapport med fokus på:
Vision - Indsatsområder - Afgrænsning - Formidling
F R I L U F T
51
1.3 Medlemmer
Børge Strandberg
Jørn Knudsen
Dietmar Herwig
Preben Voight Sørensen
Niels Selck
Christian Ahlefeldt-Laurvig
Ulrik Boll
Kristian Møller
Torben Bjerregaard
Bent Kristensen
Ulrik Møller Andreasen
Jakob Nielsen
Line Madsen
Ole Asbjørn Folmer
Carl Olav Fruerlund Nielsen
Jakob Haahr
Dorthe Jensen
Karen Mann
Rikke Fink
Karin Skovhus
Palle Kefer
Steen Skieller
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
Carsten V. Nielsen
Flemming Hansen
Jørgen Albertsen
Karsten Olsen
Bent Nissen
Rasmus Peder Rasmussen
Kaj Allan Jørgensen
Martin Jørgensen
Lilian Nielsen
Erling Rasmussen
Jens Jørgensen
Jens Henrik Holme
Poul-Arne Pedersen
Carl Larsen
Jørgen Storm
Birte Isen
Carsten Kjær
Ninna Larsen
Bent Juul Sørensen
Per Brunsgaard
Lars Schou
Jacob Schaffalitzky de Muckadell
Jens Zimmer
Karl Georg Andreasen
Karen Strandhave
Holger Knudsen
Anna Nielsen
Hanne Ellebæk
Jørgen Jørgensen
Hans Jakob Clausen
Erik Spangsberg Poulsen
Jens Ladekarl
Birgit Bjerring
Jens Kjærsgaard
Lars Axel Andersen
Mette Marie Hansen
Mette Ingeman Madsen
Nicolai Birkedal
Cecilia Groth Jørgensen
Levi Daniel Bruhn Petersen
Marianne Krag Petersen
Niels E. Præstekær
Ruth Sommer
Mødestatistik
I alt 97 tilmeldte.
Fremmødte
52
F R I L U F T
Gruppens 1. møde
39 deltagere
Gruppens 2. møde
34 deltagere
Gruppens 3. møde
26 deltagere
Gruppens 4. møde
36 deltagere
Gruppens 5. møde
47 deltagere
Ditlev Berner
Catharina Reventlow-Mourier
Terkel Broe Christensen
Ulrik Lunde
Vagn Adler Sørensen
Svend Jensen
Christine Høstbo
Marianne Frederiksen
Peter Frederiksen
Ole Jørgensen
Jespe Broesby
Jens Thomsen
Niels Iuel-Brockdorff
Anne Bertram
Ulrik Bernhoft
Bo Rasmussen
Ove Christoffersen
Jørgen Bang
Jørgen Møller Andersen
Frands Fraas Nielsen
Thorkild Therkelsen
Bjørn Haaning
Jeppe Grønlykke
Bo Andersen
Elisabeth Skieller
Vibeke Andersen
Erik Klindt Andersen
Thomas Bernt Henriksen
Jens Himmelstrup
Torben Lausen
Rasmus Greve
1.4 Undergrupper og tovholdere
Formidling
Karen Mann (tovholder)
Rikke Fink
Palle Kefer
Carsten V Nielsen
Lilian Nielsen
Birgit Bjerring
Mette Ingeman Madsen
Marianne Krag Pedersen
Styring af aktiviteterne
Ninna Larsen (tovholder)
Per Brunsgaard
Anna Nielsen
Jens Ladekarl
(Grupperne Formidling og Styring af aktiviteterne blev lagt sammen undervejs)
Udbygget sejlerturisme
Nicolai Birkedal (tovholder)
Karin Skovhus
Ruth Sommer
Vagn Adler Sørensen
Jagt og fiskeri
Terkel Broe Christensen (tovholder)
Jørgen Storm
Jens Henrik Holme
Per Brunsgaard
Flere og bedre faciliteter for friluftsliv generelt (sammenlægning af grupperne 1-5)
Mette Marie Hansen (tovholder)
Carsten Kjær Jensen
Bent Kristensen
Dietmar Herweg
Karl Georg Andersen
Hanne Ellebæk
Lars Axel Andersen
Carl Olav Fruerlund Nielsen
En bedre proces
Ole Asbjørn Folmer (tovholder)
Jens Zimmer
Hans Jakob Clausen
Jacob Schaffelitzky de Muckadell
Niels E Præstekjær
Ulrik Møller Andreasen
Ole Jørgensen
Bent Juul Sørensen
F R I L U F T
53
BILAG 2 bekymringer
indsamlet under processen
Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at
fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk.
Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de bekymringer, som er
kommet til vores kendskab og som borgere har ønsket nedskrevet.
Jens Zimmer, Helnæs:
Udover at “den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark” (citat fra Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må
lokalbefolkningen tillægges særlig stor betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete
ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv, naturbevarelse og -genopretning, udøvelse af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, - hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene
er de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der
gennem et gratis engagement påtager sig et såkaldt “ejerskab. Hvordan sikres denne lokale
indflydelse?”
Henning Krog, Faaborg:
Jeg ejer Sinebjerg Camping ved Faaborg. Jeg er bekymret ved udsigten til at få en nationalpark, da jeg allerede er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline.
Denne har blokeret for udviklingen af min campingplads, på trods af alle løfter fra kommune og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i dag er kyster, skove,
hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100% erhvervsmæssigt. Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere indgreb overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange
nationalparker på rejser rundt i verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber! Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere og embedsmænd om frivillighed.
Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge:
Med henvisning til Nyhedsbrev nr. 9 er det bekymrende at se, hvordan medarbejderne i
Sekretariatet bag Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter.
Jeg henviser her til afsnittet “Påstande dukker op igen og igen”. Her bruger medarbejdere
Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, udfra forkert forudsætning. Ang. påstand
1&2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen, hvor det fremgår
“Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks”
Ang. påstand 3. Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper
for at komme med gode ider til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge
borgerne, kunne man jo bare stemme om det i forbindelse med kommunevalget.
Poul Dreisler, Helnæs, på borgermøde i Assens:
Forkert at kalde det nationalpark?
Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark? Begrebet er utroligt
svært at kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske.
Det andet og væsentligere argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et
generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner har de samme
problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver
en del af nationalparken, har Assens Kommune en opgave med udvikling af erhverv og bosætning på Helnæs under hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og
det gælder også for de andre kommuner for deres nationalparkområder. Når det er sagt, har
jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets gennemførelse.
54
F R I L U F T
Ole Toxen-Worm, Havnegade 7, Bagenkop:
Nationalparken som sovepude?
Jeg er bange for, at en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i
forvejen alt for belastede miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele
er en sovepude for at forhale de restriktioner, der helt klart er nødvendige for at bevare hele
naturen og ikke kun natur i begrænsede områder.
Lokal borger, Helnæs:
2 måneders høring er for kort tid
Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig høring. Det er meget kort tid hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig
grundigt ind i sagen og komme med kvalificerede tilbagemeldinger.
Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge, har skrevet et indlæg om sine bekymringer, som i sin
helhed ligger på hjemmesiden. Nogle hovedpunkter:
Uvished og manglende facts
- der hersker uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder
kun er visioner uden konkret indhold.
- de berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en nationalpark
vil have på længere sigt.
- hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene
for landdistrikterne, så er det helt andre tiltag end en nationalpark, der skal tages fat på:
En anstændig offentlig transport, internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man
har i byerne, mobilforbindelse som man har i byerne, skattefradrag for istandsættelse af
beboelsesejendomme i landdistrikterne.
Henrik Rasmussen, Haugbølle, Langeland:
En nationalpark er en etikette
Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette
der påklæbes området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er
modstander af nationalparker!
Møde med otte beboere på Hjortø 11. juli:
Turister må ikke slide på digerne
Hvis en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø, er det afgørende, at de ikke
går på digerne.
Johnnie Laursen, indehaver af Natur og Vrag Dyk, Langeland:
Kajakroere skal respektere dykkerflag
Har erfaring for, at kajakker ikke respekterer dykkerflag. Der kommer formentlig flere både
dykkere og kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked
om at sejle udenom.
Hans Halberg:
Nationalparken skal kun omfatte øerne.
Var ikke begejstret for en nationalpark på grund af frygt for nye indskrænkninger for jordbruget. Anbefaler, at en nationalpark kun kommer til at omfatte selve øhavet med de små øer.
Stine Lasthein-Andersen:
Ønsker ikke en nationalpark - frygter restriktioner
Familien er bange for, at en nationalpark vil medføre yderligere restriktioner. De anbefaler
i stedet, at Svendborg Kommune tiltrækker (unge) familier med bedre skoler og bedre
børnepasning.
Borger fra Lydinge:
Må ikke blive et reservat
Borgeren en bekymret for, om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne
ikke må nogen ting. Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger.
F R I L U F T
55
Lodsejer fra Syd-Tåsinge:
Oplever gener fra turisterne
Han har jo set hvordan det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge havde haft en
meget positiv effekt på fuglelivet. Han er derfor bekymret for at flere turister vil kunne
ødelægge hvad der nu er skabt.
Han oplever også at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter det vil
blive værre under en nationalpark.
Beboere fra Strynø:
Vi kan ikke rumme flere turister
Beboerne var meget bekymrede for om øen kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke
opfører sig ordentligt: De smider affald, respekterer ikke afgrøderne).
Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til.
Aksel Rubæk, Kædeby:
Fritidshusejere skræmmes væk
Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse
for op til flere millioner kroner. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt af 1-dags turister, som vil skræmme fritidshusejerne væk.
Borger, Svendborg:
Dårlig ide med en nationalpark!
Mener det vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Det er bare en salamimetode til at
begrænse aktiviteterne yderligere.
Klaus Jørgensen, Tåsinge, skovfoged og konsulent:
Det er afgjort
Mener, at samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet HAR besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Ib Thomsen, Simmerbølle, formand for Langelands Fjerkræklub:
Frygt for rovfugle
Fjerkræformanden er nervøs for, at et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil
tage hans fjerkræ.
Preben Ahlefeldt-Laurvig, Korsebølle:
Mangler konkret indhold
Det er et stort problem, at politikerne ikke har spillet ud med et konkret forslag til indhold
af nationalparken, så vi fra starten havde noget at forholde os til.
Christina Lohmann Hansen, Botofte:
Frygt for mere trafik
Nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, men øens infrastruktur kan
ikke bære mere trafik. I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at
bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på havet.
Asgeir Ulsnes, Ristinge, har skrevet et debatindlæg:
Den øgede færdsel vil gå ud over lokalbefolkningen
Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem mange år. Hvis nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til
at ske på lokalbefolkningens bekostning. Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige
år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet begrænsninger i færdslen
ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner som vi
har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede
færdsel.
Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om
og beskytter. Det er derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at “sælge” det. Det
store spørgsmål er, om vores naturområde overhovedet er til salg.
56
F R I L U F T
Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter.
Eksempelvis krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at
køre efter. Eller campingfolkene, der udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge.
I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i, at lokke folk ned til en natur, der er
fyldt med turister.
Asgeir Ulsnes, Ristinge, modtog nationalparkundersøgelsens idevogn på humoristisk vis,
da den parkerede på Ristinge Havn 20. juni. Han havde sat en snes plakater i A4 format op
på vejpælene på den sidste strækning ned til havnen. Plakaterne beskrev tilstandene i en
eventuel kommende nationalpark:
Nye slogans til nationalparken
Kørene må ikke prutte
Mågerne må ikke klappes
Adgang kun iført grønne støvler
Piben må ikke bankes ud
De lokale må ikke fodres
Kun adgang med gyldig dåbsattest
Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01
Adgang kun ifølge med en turist
Der må ikke gås på vandet
Der må ikke lades under badning
Ænder må ikke tilberedes
Køre skal holdes i snor
Eventuelle fiskere er kun til pynt
Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59
Rejer må ikke serveres på rugbrød
Jan Johansen, havnefoged, Bagenkop:
Pas på edderfuglene
Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor Fyr er netop forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene.
To kvinder fra Kædeby, Langeland:
Seks årsager til ængstelse
De to kvinder frygter blandt andet
at lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for
langt ud, når de vil kaste snøren i nationalparken
at Langeland vil blive oversvømmet af turister
- at landmændene vil få deres muligheder indskrænket, konkret om det fortsat vil være
muligt at eksportere levende kvæg fra området
- at det bliver lovligt for hvemsomhelst at gå hvorsomhelst, også på privat jord og i folks
haver
- at husene falder i værdi
- at jægerne får deres territorier begrænset
Conny Ramshøj, Ristinge:
Bekymring for flere hegn
Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at
afgræsse området ved Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man
dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet af køer alle for lille til det store område - det
springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu. Pointe: Hun ønsker absolut ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod.
En række aktive og forhenværende erhvervsfiskere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Henning
Egmose, Bagenkop, Henrik Nielsen, Hesselbjerg, Erik Kroman, Olaf Nielsen og Bent og
Anni Jørgensen, Ristinge:
Frygt for restriktioner på fiskeriet
Fiskerne frygter ikke nationalparken som sådan - den kan jo ikke i sig selv indføre nye
F R I L U F T
57
restriktioner på fiskeri eller andre erhverv. Men de er bange for, at der opstår restriktioner i
kølvandet på nationalparken. At de grønne organisationer får lettere spil og at lovgivningen
ad åre laves om og nye restriktioner og indskrækninger indføres på trods at forsikringer om
det modsatte.
Claus Jensen, Strynø, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer:
Huspriser vil stige
Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne. Det får huspriserne til at stige og ejendomsskatten tilsvarende for ALLE huse - både
fritids- og helårs-beboelser.
Ib Jensen, formand for Dansk Familielandbrug på Fyn:
For mange nationalparker og for få penge
Ib Jensen er bekymret for, at hvis der kommer seks nationalparker, bliver der for få penge
til den enkelte. Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der
allerede fem, og Nationalpark Det Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks.
Landmand, borgermøde i Faaborg:
Lokalpolitikerne vil i fremtiden skele til nationalparken!
Landmanden er bekymret for at de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres
fremtidige afgørelser og dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv
om nationalparken ikke i sig selv giver hjemmel til afslag.
Jæger, Kirkeby:
En nationalpark vil indskrænke jagtmulighederne
Borgeren ønsker ikke en nationalpark fordi han er bange for at den vil medføre nye restriktioner for både jagt og fiskeri i området.
Beboer Kirkeby:
Naturen tåler ikke mere affald!
Er bekymret for at en øget turiststrøm vil medføre et øget svineri i naturen. Mener at der i
forvejen er alt for meget affald i naturen.
Jonna Munk, Ærø:
Naturen bliver slidt ned!
Jonna Munk frygter at mange af de sjældne planter og insekter (fx. orkideerne, hvepseedderkoppen, klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er
nødt til at begrænse adgangen flere steder for at beskytte de sjældne dyr og planter.
Lars H. Jørgensen, Brunshuse:
Mere affald?
Lars Jørgensen frygter, at en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning i området. Han er meget kritisk overfor øget tilstrømning af turister, idet de
ikke respekterer den private ejendomsret og smider affald i naturen.
På et borgermøde på Faaborg Gymnasium 2. juni (arrangeret af Faaborg-Midtfyn Kommune) med 80-100 deltagere gav især en halv snes landmænd udtryk for bekymring over
blandt andet:
- at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre - mente nogle
deltagere - hvis politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne
sige ja eller nej til.
- at en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt
på naturen, kun 5-10 procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke
bedre, at politikere går ind og blander sig med ideen om en nationalpark.
- at der ikke bliver folkeafstemning om nationalparken.
- at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én
gang ønsker en ny motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt.
nationalpark.
58
F R I L U F T
- at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark- undersøgelsen (det rigtige
tal er 11 mio. kr., red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet.
- om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne over til miljøministeren.
Lisbeth Jensen, Øster Skerninge:
Naturen skal forbedres
Vil en nationalpark lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den
tendens, der allerede er til at skabe A og B natur? Det er ikke nok at hjælpe naturen inden
for mindre områder som f.eks. habitatområder eller en nationalpark - det er vigtig forbedre
naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark vil betyde at naturen
uden for bliver glemt så Lisbet Jensen helst ingen nationalpark.
Fire elever fra Ollerup Efterskole Sang & Musik:
er bekymrede for, om naturen får lov til ”at være sig selv” hvis der bliver oprettet en nationalpark - at den bliver for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister.
De mener at der må blive tale om en hårfin balance mellem natur og friluftsliv.
En kyllingeavler fra Ollerup:
Restriktioner?
Vil en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare
økonomisk. Landbruget har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles
skærpede krav inden for en nationalpark.
En tømrer fra Kirkeby:
Ikke flere turister
Ønsker ikke flere turister i området og mener, at en nationalpark vil medføre restriktioner,
så det ikke længere vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt inden for området. Kajakroere er allerede et stort problem i Det Sydfynske Øhav, hvor de går i land i
fuglenes yngleområder.
Kvinde på Ærø:
Flere folk ødelægger naturen
Hun er meget bekymret for om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme,
vil ødelægge den fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter.
Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø:
Nationalpark vil beskære antal husdyr
Karsten Olsen er bekymret for at en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af
husdyr. Dette vil forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil
komme til at mangle husdyrgødning.
Han er også bekymret for at hele diskussionen om et gylle-biogas anlæg på Ærø er kørt så
meget i sænk, at den ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej.
Højskolelærer, Faaborg:
Forbyd speedbåde i de sårbare områder
Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også
ind i meget sårbare områder, fx. i Lindelse Nor på Langeland.
Er bekymret for at denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret.
Rikke Andersen, Korinth, professionel hundetræner:
Hvor skal vi træne hunde?
Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter,
problemet vokser, hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu
kniber det med at få et lille hjørne til hundetræning.
F R I L U F T
59
Ruth Andreasen og Conny Andreasen, Korinth:
Brug pengene til ældre og syge
Begge elsker naturen, men de frygter, at pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget
fra ældreområdet eller sygehusene. Og det ønsker de ikke.
Christian Ulrich, Skjoldemose:
Skepsis over for styreformen
Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse giver Christian Ulrich udtryk for dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et
nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater. Christian Ulrich har ikke tillid til nationalparklovens bestemmelser om, at alle aftaler skal indgåes gennem frivillighed og samarbejde og
at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at Folketinget ændrer
loven, når/hvis nationalparken er realiseret.
Økologisk landmand Flemming Elsborg, Korshavn:
Intet behov for en nationalpark
Tror ikke på, at nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning af nye organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun
vil varetage sine egne interesser. Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en
nationalpark.
Landmand Børge Carlsen, Avernakø:
Frygt for landbrugets fremtid
Imod nationalparken, fordi han frygter, det bliver umuligt at drive konventionalt landbrug
i en nationalpark. Han mener, den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks
Naturfredningsforening vil sætte sig igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken skal være økologisk.
Borgermøde, arrangeret af Lyø beboerforening 7. maj, cirka 25 deltagere:
Ekspropriation
Flere var bekymrede for, om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken og
for, om det bliver endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark.
Fiskere, Tåsinge:
Forbud mod garn
Fiskerne var bekymrede for om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri
med garn.
Lodsejer, Tåsinge:
Flere folk og flere stier
en lodsejer var bekymret for om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier
hen over hans jord og at der vil komme for mange besøgende.
Landmænd på Tåsinge:
Yderligere indgreb
Bekymrede for om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner for landbrugsdriften.
Tåsingeboere:
Problemer for landsbyerne
Flere beboere udtrykte bekymring for om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne for landsbyerne, og dermed forværre den allerede stramme situation
for disse samfund.
60
F R I L U F T
Biavlere uden for Svendborg:
Småvejene kan ikke tåle de store gylletransporter
Biavlerne er bekymrede for om de små veje vil kunne holde til den fortsatte og evt. stigende
transport af gylle fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor at der i en evt.
nationalpark indføres mobile gylle separationsanlæg.
Kite-surfer, Tåsinge:
Forbud mod kite-surfing?
Han er bekymret for at der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en evt. nationalpark.
Landmand på Tåsinge:
Den lille mand i den store proces
En landmand er bekymret for hvordan han kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse gældende.
Naturfolk på Tåsinge:
Frygt for fuglelivet
Bekymrede for at en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv.
Svend Bøgebjerg, Vejstruprødvej 1, Sjølund - med fritidshus på Lyø - har sendt denne mail:
Frygt for styring ovenfra
I et af jeres svar til et spørgsmål skriver i, at en nationalpark er “et område, hvor man
beskytter naturen extra godt”. Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer
eller begrænsninger vil komme.
Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule
langsommere. Men jeg er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder, der har manglende lokalt kendskab til øsamfundene.
På et borgermøde i Horne 30. april (arrangeret af Horne Lokalråd) med cirka 25 deltagere
var den gennemgående bekymring, at der kommer flere restriktioner og regler i forbindelse
med nationalparken. Desuden:
- at frivillige aftaler afløses af tvang om 10-20 år
- at antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen
- at turiststrømmen bliver ukontrolleret
- at nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse
- at mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark
- at manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark
- at nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme
- og at nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle!
På et møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn var bekymringen især:
Kan erhvervet blive ved med at være der? Vil etableringen af en nationalpark påvirke nuværende og fremtidige virksomheder?”
Mange langelændere:
Hvorfor ikke hele Langeland?
Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble -16. til 19.
april. Mange af vognens gæster, cirka halvdelen, 50-60 personer - undrede sig over, at kun
halvdelen af Langeland er med i det såkaldte undersøgelsesområde.
En bekymring gik på, at kun projekter inden for nationalparken kan få del i de tilskud, som
nationalparken vil modtage fra staten og for eksempel fonde.
En anden at det bliver svært for gæster at finde ud af, hvornår de er indenfor og udenfor.
Anders Lauritsen, Lohals:
Nyt Knuthenborg?
Overbevist om, at en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark, hvor de vilde dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor
man skal betale entre for at køre ind.
F R I L U F T
61
Landmand Kaj Nielsen, Hesselbjerg:
De grønne organisationers magt
Bekymret for, om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden kommer til at bestemme det. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end
både lokale og nationale politikere.
Landmand og bed- and breakfastindehaver Theo Skou, Langeland:
Vandrere i sprøjtespor?
Bekymret for, om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor dem, som også kaldes gyllespor, men som Theo Skov foretrækker at kalde kulturspor. Det
er de “stier”, som hjulene fra landbrugsmaskiner efterlader på markerne.
Landmand, Kædeby, Langeland:
Forbud mod salg af avlsdyr?
Bekymret for, om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af avlsdyr. Hvis
der kommer flere gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene,
indfører veterinærmyndighederne måske forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund
af sygdoms- og smitterisikoen?
Anders Klingenberg, Rifbjerg, Langeland:
Kun for de meget rige og helt fattige
Sydfyn og øer bliver kun for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark.
Jeg kunne tænke mig at overtage mine forældres ejendom på 50 hektar på Avernakø, men
hvis det skal ligge hen med græs og mælkebøtter, kan min familie jo ikke leve af det. Jeg
forudser også, at det bliver endnu sværere at få lov til at udvide bedriften. Min familie er
bønder, men samfundet fader os langsomt ud.
Henning Sørensen, Faarevejle Alle 1, Rudkøbing:
Ikke flere gæster, tak
Allerede nu er vi meget plaget af “gæster”, der opfører sig, som det passer dem. De kører i
bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem opmærksom
på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med.
Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster.
Lodsejer, jæger på Helnæs:
Ikke mere trafik, tak
Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister.
Men her kan de bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere
belastning, så skrækscenariet er for stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af
Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for nogle år siden. Folk på Helnæs
er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret.
Nationalparkundersøgelsens idevogn har under sin rundtur på Ærø i uge 14 og 15 mødt
blandt andre disse bekymringer:
Et landbopar, Vitsø:
Bekymrede for, om beslutninger bliver presset ned over hovedet på dem, selv om det bliver
lovet, at det er frivilligt, om man vil afgive jord.
En tidligere erhvervsfisker fra Ærøskøbing:
Bekymret over, om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt.
En strand- og havjæger:
Bekymret for, om havjagten nord for Ærø vil blive indskrænket.
Værftsarbejdere fra Vitsø værft:
Bekymrede om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet.
62
F R I L U F T
En tidligere landmand, nu mekaniker i offshore-industrien:
Bekymret for at der i fremtiden kun bliv er plads til meget få, meget store landbrug.
Bekymret for at fremtidens familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk
bæredygtige.
En aktiv landmand fra Riise:
Bekymret for om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk
”udefra” der kommer og bestemmer.
En naturelsker fra Vitsø:
Bekymret for, om der nu bliver nok natur i en evt. nationalpark.
Et par fra Ommel:
Bekymret over at nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti
ved Nevre. Hvad kan det ikke føre til med hele nationalparkideen?
En kvinde fra Ommel, som flittigt vandrer og cykler i den ærøske natur, er bekymret over,
om nationalparken vil medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i
orden med hegn af hensyn til for eksempel kreaturer, men der skal være stier og låger - og
der skal være mange af dem.
En strandjæger fra Ærøskøbing er bekymret over, om der kommer flere begrænsninger i
hans muligheder for jagt i farvandet ud for Ærøskøbing.
En sejler med speedbåd - også fra Ærøskøbing - nyder at sejle og stå på vandski i Det
Sydfynske Øhav. Han synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere
begrænsninger i form af forbudsområder eller fastlagte ruter, som både skal bruge.
Fra naturgruppen - én af de fire hovedarbejdsgrupper under nationalparkundersøgelsen kommer bekymringer for
… om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til
Femern) vil medføre øget miljøbelastning
… om affaldsmængderne stiger. Udgifterne til øget oprydning kan eventuelt dækkes af
overnatningsafgift
… om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen
… at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås
… om landbruget kan få lov til fortsætte
… om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne
… hvordan man sikrer sig den brede lokale opbakning
… at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren
… risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig.
F R I L U F T
63
BILAG 3 Ideer
indsamlet under processen
Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at
fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk.
Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de natur ideer og ideer
fra kategorien ”andet”, herunder forslag til afgrænsning, som er kommet til sekretariatets
kendskab - inkl. dem, som er opstået i hovedarbejdsgruppen natur.
3.1 Ideer fra hjemmesiden og borgermøder
Evan Larsen, Åløkken 4, Ringe:
Oprettelse af undersøiske rev
Mit ideforslag er et tiltag som passer godt ind udviklingen af Fåborgområdet til udbygning
af områdets turisttilgang og økonomiske udvikling og samtidigt en forbedring af naturen og
fisk og dyrs forhold.
Forslag: Oprettelse af undersøiske rev af f.eks. gamle skibe, betonblokke eller granitsten.
Erfaringer fra både ind/udlandet viser at det hurtigt øger fiskebestanden og er et stort plus
for lystfiskerturismen.
Hvis nødvendigt er jeg interesseret i at gå ind i evt. opstartsarbejde på projektet.
Berit Keibel, Odense:
En nationalpark vil øge fokus på naturbevarelse og oplevelse
Oplagt med en Nationalpark i det sydfynske. Det ville øge fokus på naturbevarelse og oplevelse, miljø og æstetik på alle områder. Jeg vil foreslå udvikling af Øhavsstien på samme
måde som vi ser det langs Hærvejen. Dvs. med overnatningsmuligheder, og mulighed for at
ride, cykle, vandre fra A til Z. Der kunne etableres flere små vandrehjem og ridestier og høhoteller i hele området. Tænk at kunne komme fra Sydlangeland til Svanninge over Egebjergbakker og Hvidkilde skov og evt lige slå sving onkring Arreskovsø på hesteryg og gåben. Det ville være et enormt gode for både lokale og besøgende. Der hvor Øhavsstien er
for skrøbelig til hestehove, kan der evt. anlægges ridesti i rabbaten langs vejene, som vi
også har det i området ved Davinde grusgrave.
Borger, Svendborg:
Flere bænke langs Øhavsstien
Der er for få bænke på Øhavsstien ved de mest spændende udsigtspunkter, og der skal oprettes flere primitive toiletter, så gæsterne på stien ikke generer de lokale beboere.
Borger, Svendborg:
Vigtigt at naturen gøres tilgængelig
Det er en rigtig god ide med en nationalpark så vores dejlige natur kan gøres mere tilgængelig, f.eks med flere stisystemer bl.a. rundt om Nakkebølle Nor, flere sløjfer på Øhavsstien m.m.
Kirsten Larsen, Kædeby:
Der er et stort behov for flere cykelstier på Langeland.
Beboer, Ulbølle:
Retablere gamle stier
Det er vigtigt at de gamle stier, kirkestier o.l., ikke forsvinder helt, og de der er blevet nedlagt genåbnes, så adgangen til naturområderne sikres.
64
F R I L U F T
Beboer, Ulbølle:
Flere overnatningspladser og toiletter
for de folk der vandrer fx på Øhavsstien og for dem der sejler i kajakker er der meget få steder
hvor man kan lægge sig ind og overnatte, f.eks. i shelters el. lign. og benytte toiletter. Det
medfører at folk sætter sig inde på private ejendomme, og det er noget svineri.
Jens Rasmussen, Strynø:
Vær stille på vandet
Bange for, at der kommer endnu flere turister til Strynø, som ikke opfører sig ordentligt.
Og at nationalparken på to år vil ødelægge al den natur, som generationer at strynboer har
opbygget. Konkret forslag: Kajakudlejere skal forpligtes til at informere lejerne om, at de
skal være stille, når de færdes på havet, så de ikke skræmmer fuglene.
Kjeld Tønder Hansen, Strynø:
Mere kontrol med kajakturister
En masse mennesker farer rundt i Øhavet i kajakker uden at ane, hvor de er eller om de går
i land på fredede småøer, mens fugle yngler. Der bør indføres begrænsning på antallet af
kajakker, indrettes indhegnede pladser med affaldsspande og toiletter, og udlejeren bør forpligtes til at sætte numre på alle sine kajakker, så han hurtigt kan kontaktes og gribe ind, hvis
kajakturister opfører sig dårligt.
Flere beboere på Strynø:
Sløjfe på Øhavsstien Strynø rundt
Det er oplagt et lave en ”sløjfe” på Øhavsstien, så man kan sejle fra Rudkøbing til Strynø,
vandre Strynø rundt og sejle tilbage igen før turen fortsætter til Ærø eller nordpå. Kjeld
Tønder Hansen, Strynø, gør dog opmærksom på, at stien blev forsøgt anlagt for fire år siden,
mødte modstand hos enkelte lodsejere og blev opgivet. Han mener ikke, at tiden er moden
(endnu).
Hanne Bering Jensen, Løvvænget 9, Lundeborg:
Skolebørn som ambassadører
Gør skolebørnene i Nationalparken til naturens ambassadører. Lær dem at passe godt på
naturen og lad dem f.eks. undervise børn fra resten af landet og måske fra udlandet. Opret
evt. et ”miljø”/sted, hvor der kan holdes familiekurser i sommerferien med naturen som
hovedtema.
Kombiner Øhavsstien med offentlige transportmidler
Min kone og jeg har gået stort set hele Øhavsstien - i bidder! - jeg vil gerne komme med en
række ideer, til hvordan man kan gå dagsture, korte eller længere på stien: Med en kombination af egen bil og offentlig bus kan man nå hjem eller tilbage til startstedet.
Flere sløjfer på Øhavsstien
Det er irriterende, at man kun kan gå frem og samme vej tilbage på Øhavsstien. Jeg vil gerne
have nogle flere sløjfer, eller i hver fald nogle kort, som viser, hvordan man kan gå en anden
vej tilbage til bilen eller cyklen, når man har vandret 10-12 kilometer derudaf.
Steven Legêne, Ollerup:
Et net af cykelstier
Det er livsfarligt at cykle på Sydfyn. Der bør etableres et net af cykeltstier som noget af det
første i nationalparken.
Hans Christian, Brunshuse:
Kirkestier og markveje skal sikres
Det er vigtigt, at offentligheden sikres et bredt adgangsgrundlag, at eksisterende stier (kirkestier), markveje mv. ikke nedlægges i det åbne land. Med en nationalpark vil der kunne udvikles yderliggere på eksisterende stinet.
F R I L U F T
65
Søren Nauntofte, Brunshuse:
Bedre toiletfaciliteter
Kystlandskabet ved Brunshuse er et stort aktiv, som offentligheden bør sikres adgang til i
en eventuel nationalpark. Mulighed for at videreudvikle på eksisterende stinet og forbedre
toiletfaciliteter. Toiletfaciliteter bør udformes, så de indpasses i landskabet, være åbne for
offentligheden hele året samt være hygiejniske.
Morten Kruse Andersen, studerende på Den frie Lærerskole, Ollerup:
Formidlingscentre og overnatning
Der bør etableres formidlingscentre med ranger-personale, som kan vejlede folk i hvordan
man får oplevelser i området - også rettet mod skoleelever. Og et netværk af overnatningsmuligheder, så man vil kunne færdes rundt i området over flere dage.
Lille familie fra København på vandretur i Faaborg-området - vi mødte dem i Korinth:
Bedre kort over stier
Familien havde parkere i Faldsled og tre dage til rådighed. De startede ad Øhavsstien, men
fortsatte op mod Arreskov Sø og Korinth. De savnede et kort, så de kunne se ALLE stier i
området, også den sløjfe, de havde planlagt: Faldsled, Svanninge Bjerge, Korinth, Faaborg,
Faldsled.
Anders Lyng, Helnæs (formand for Miljø- og Energiforeningen):
Regulering af kite-surfing
Kite-surfere bør reguleres i udøvelsen af deres hobby, da kite-surfing på visse årstider og
bestemte steder kan være med til at forstyrre bestande af terner i området ved dæmningen
til Helnæs.
Regulér speedbådssejladsen
Han mener at det er helt fint med speedbådssejlads, men at den bør reguleres meget stramt
da de for tiden sejler uhæmmet ind i fuglebeskyttelsesområderne.
Lav undervisningsmaterialer
Opfordrer til at kontakte produktionsskolerne i Svendborg og Faaborg hvor de bl.a. kører en
naturlinie. Er overbevist om at skolerne vil være interesseret i at indgå i et samarbejde om
at udvikle undervisnings- og formidlingsmaterialer til en nationalpark.
Campingpladsejer, Ærø:
Campingpladser skal med i en nationalpark!
Han kan ikke forstå, at den nuværende linie kører uden om hans campingplads og den nærliggende skov ved Vitsø Nor. Vil meget gerne have begge dele med i en nationalpark.
Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø:
Bibehold dyrene på Ærø
Han mener det er vigtigt for udbygningen af det økologiske landbrug at det nuværende antal husdyr på øen ikke bare bevares, men også øges således at der er husdyrgødning nok på
øen.
Faaborgenser:
Bedre aktivitetsstier
Foreslår at stierne i nærheden af byerne, f.eks. Sundstien ved Faaborg, udvikles som aktivitetsstier til rulleskøjter m.m.
Lystfisker, Thurø:
Garn fanger for mange ørreder
Foreslår at der indføres et forbud imod brug af ørredgarn i en evt. nationalpark.
66
F R I L U F T
Fra møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn 29. april 2009:
Flere stier
- udvikling af cykel- og vandreruter. Cykelstier er et stort ønske med henblik på videreudvikling af SIKKER cykelturisme
- køb del af Svelmø til brug for offentlig adgang med aktiviteter for voksne og børn
- hav ”filosofien om ro og afslapning” i tankerne ved udvikling af produkter og områder
med offentlig adgang, udsigtspunkter, ”lyse pletter” til picnic, osv.
- gør det lettere at tage på cykelture og sejlture. ”Langsom transport” så gæster skal overnatte i området.
Naturelsker, Svendborg:
Kondibaner
Foreslår at der etableres flere kondibaner i naturen.
Kommunal chef:
Et nationalparksinstitut
Ser gerne at der etableres et nationalparkinstitut, bl.a. som en del af ældreuniversitetet.
Leder af skole for utilpassede børn, Thurø:
Stier til mountainbikes
Vil gerne have flere stier til mountainbikes til skolens elever.
Kondiløber, Svendborg:
Vil gerne have øhavsstien åbnet helt for cyklister og mountain-bikere, gerne på en særskilt
sti ved siden af vandrestien.
Fire turister fra Køge i Lohals:
Specielle holdepladser til autocampere
Autocampere har brug for nogle specielle holdepladser på Langeland: - Vi har ikke behov
for de mange fine faciliteter på campingpladserne, for vi har selv det hele med. Så gerne
nogle specielle, lidt billigere døgnparkeringspladser til os i naturskønne omgivelser.
Tidl. skibsingeniør, Marstal:
Flere stier
Brug nationalparken til at få lavet stien rundt på Ærø helt færdig!
Ungt par fra øen, under uddannelse i Åbenrå:
Dykkerturismen skal udbygges
Lav organiserede vrag-dykkerture. Lav friluftsture med guider - organisér et aktivt friluftsliv som alternativ til fitness-centre.
Henrik Buchwald, Hallindskovvej 74, Svendborg:
En kombination af mennesker og dyr på Sydfyn
Området, som inkluderer Hallindskoven, Stævneskoven, kyststrækningen mellem Svendborg og Skårupøre, Bjørnemosen samt Skårupsund benyttes allerede meget aktivt til ridning,
mountainbiking, kajak, hundetræning, naturskole og meget andet.
Det kan med få midler gøres mere sammenhængende for svendborgensere og turister (Øhavsstien går igennem her). Og det har et fantastisk dyreliv, rådyr, egern, ugler og andre rovfugle,
mår, ræv, hare, fasan, grønspætte (den er meget sjælden!), flagspætte osv, som lever i fin
samdrægtighed med relativt mange mennesker. En god kombination af mennesker og dyr.
F R I L U F T
67
3.2 Ideer fra friluftsgruppen (primært fra gruppens møde 2. november 2009)
ADGANG/OPHOLD
Sammenhæng i stistystemerne
Forlængelse af Øhavsstien
Udbygning af stisystem langs kyst og i skov ved frivillige aftaler med lodsejere
Stisystemer, uden om sårbar natur (Småøerne)
Brug af eksisterende ruter/veje (Margueritruten)
Flere ridestier/ruter
Ridestier langs cykelstier og Marguerit-ruten
8-tals rute på Ærø til ridning (Bed & Box)
Befæstede ridestier
Flere muligheder for cykelstier
Mountainbikeruter
Afgrænsede ruter/områder til mountainbikere og terrænløbere
Flere og bedre adgangsveje til strandene
Bålhytter
Stilleområder
Naturlegepladser
Flere naturlegepladser med Svanninge Bakker som model
Natur-lejrskoler (Småøerne)
Naturlejrskole i bevægelse (cykling, sejlads, med naturvejledende effektopdragelse i brug/
færdsel)
Foto-maleri ture
Fugletårne i vindmøller
AKTIVITETER TIL VANDS
Afgrænsning af ekstreme aktiviteter - gode faciliteter til øvrige vandaktiviteter
Havnefriluftsbad
Dykkerhotspot
Dykning som aktivitet: Undervandssafari - kortlægning af interessante rev og arkæologiske
fund
Kitesurfing
Områder hvor f.eks. vandscootere må være
Indret havn og/eller ferieboliger med inventar til lystfiskere (Småøerne)
Havnefaciliteter, også for børn (Småøerne)
Kajak (ø-til-ø) (Småøerne)
Passende faciliteter til havkajak-turister (Småøerne)
Lystfisker-turisme (Småøerne)
Sejlerturisme (kajak, smakkejolle, m.v.) (Småøerne)
Informer kajak-turister om færdsel i øhavet, udstyr udlejningskajakker med GPS, og ”knald”
dem, hvis de overskrider reglerne (Småøerne)
OVERNATNING
Opgradering af shelters (fælles regler, ens faciliteter, ”Sydhavs”-logo, samme pris)
Flere shelters/opholdspunkter
Grønne punktområder til overnatning
Shelters (Småøerne)
Primitive lejrpladser (Småøerne)
Teltpladser (Småøerne)
Ø-lejre (Småøerne)
Kun overnatninger på godkendte pladser (Småøerne)
FORMIDLING/MARKEDSFØRING
Oplysning:
- markedsføring af muligheder via hjemmeside
- oplysning om forsvarlig færdsel/klar og tydelig oplysning om, hvor man kan færdes
- begrænsning/stram styring af færdsel
68
F R I L U F T
- fællesskab mellem interesseorganisationer omkring formidling
- skoletjeneste/oplysningstjeneste - lokale, lejrskoler, turister
Øget skoletjeneste
Information i naturen/formidlere
Naturvidencentre
Bedre info om brug af Øhavet (restriktioner: geografiske, tidsmæssige)
Bedre adgang til kort og info
I-pod formidling
Samlet brugervenlig internetportal
Velkomstcenter (Småøerne)
”Ø-vægtere” (Småøerne)
Oprettelse af nationalparkrangers (opsynsmænd/naturvejledere/lokalt guidenetværk)
Markedsføring til cyklister og vandrere, der IKKE har alting med hjemmefra
Markedsføring af lokale produkter og tilbud
Kulinariske oplevelser: Tang, blåmuslinger
Bedre fælles branding
Information til lodsejere om indtægtsmuligheder (campingenheder uden tilladelse?)
Fællesskab mellem interessegrupper omkring formidling
Registrering af tilbud i friluftslivet
Geocatching/skattejagt
ANDET
Udlægge områder til gæs, trækfugle
Styrkelse mellem natur- kultur- og friluftsliv
Synergi og kobling af kultur- og naturoplevelser
Helårsliv - helårsturisme
Lokal forankring (grønlændermodellen)
Grønlænderløsning
Lokal forvaltning af bæredygtig jagt og fiskeri (Småøerne)
Aktiv ferie (Småøerne)
Valg af egnede lokaliteter:
- Støttepunkter /shelters, bålpladser
- Samarbejde med eksperter omkring færdsel og brug af sårbare områder
- Planlægning i forhold til at få dyre- og planteliv tilbage
- Dataindsamling for at få overblik over muligheder
3.3 Ideer til afgrænsning
Landmand fra Bjerreby:
Arealet er alt for stort!
Landmanden mener at hvis en nationalpark bliver så stor som undersøgelsesområdet, så er
der ikke penge nok til at alle landmænd kan lægge om til naturpleje og nicheproduktioner.
Anbefaler derfor at en evt. nationalpark bliver mindre.
Mange (40-50) gæster i idevognen parkeret på Langeland og Kulinarisk Sydfyn i uge 25 og 26:
Uforståelig streg
Afgrænsningen af nationalparken er helt hen i vejret og uforståelig for almindelige folk.
Tag hele Langeland og byerne Faaborg, Svendborg og Rudkøbing med.
Shirley Vaupel, Strynø:
Strynø har mange forudsætninger
Det er oplagt, at Strynø skal med i Nationalparken på grund af vores rige fugleliv og fantastiske natur, bl.a. klokkefrø, grønplettet tudse, kærsanger, skovhornugle, salamander, fiskeørn og marsvin samt vores beliggenhed og gode forbindelse med andre småøer.
F R I L U F T
69
Dennis Rasmussen, Nordenbro:
Broløkke og Hjortholm skal med
Ønsker området på østsiden af Langeland fra Hjortholm i nord til Broløkke i syd inddraget i
Nationalparken.
Aleksander Vinding, Bagenkop:
Hele Langeland og hele Ærø skal med
Flere beboere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Leif Fuglsang Sørensen:
Hele Langeland med
Tag hele Langeland med i Nationalparken - alt andet er uhensigtsmæssigt/pjat/irrelevant.
Jan Halsted, Bagenkop:
Kun de små øer skal med
Området bør være meget mindre end undersøgelsesområdet - ellers bliver Nationalparken
udvandet. Den bør begrænses til de små øer. Hvis de bliver nationalpark, vil de eventuelle
positive effekter smitte af på Ærø, Langeland og Sydfyn.
Inger Karina Vinding, Bagenkop:
Mindre havnebyer skal enten ind allesammen - eller ud
Det forekommer forkert, at Bagenkop og Lohals på Langeland er med i undersøgelsesområdet, men ikke Søby og Marstal. Hvis der er fordele for disse små havnebyer i at være med,
skal de ind alle fire. Hvis Nationalparken vil medføre ulemper for fx erhvervsliv, skal ingen
af dem være med.
Beboer i Lundeborg:
Flyt grænsen længere mod syd
Da der er behov for at indskrænke nationalparkens område, og da der intet findes af særlig
værdi i farvandet mellem Nordlangeland og Østfyn: Lad afgrænsningen nordpå følge linjen
fra Thurø til Tranekær.
Beboer, Kirkeby:
Flyt grænsen længere mod nord
Fooreslår at nationalparken kommer til at omfatte hele Egebjerg, samt den geologiske formation Stenstrup Issø og teglværkskulturen omkring den. Mener det er vigtigt at også borgerne skal have glæde af en nationalpark, og ikke kun erhvervslivet.
Lise Neergaard, Lundeborg:
Fyn kan udgå
Hvis nationalparken skal være mindre end det foreslåede undersøgelsesområde, vil jeg foreslå, at man nøjes med småøerne samt Ærø, Langeland, Tåsinge og Thurø.
Georg Hansen, Thurø:
Vejstrup Ådal bør åbnes hele vejen
Hele Vejstrup Ådal bør med i Nationalparken. Og den bør åbnes for offentligheden og Øhavsstien føres igennem helt ned til kysten.
Flere beboere i Skårup og Lundeborg 12. juni:
Ådale og mose skal med
Vejstrup Ådal, Stokkebækken og den netop retablerede Sortemosen bør med i Nationalparken - naturskønne områder af stor geologisk interesse.
Landmand Christian Ulrich, Skjoldemose:
Byerne skal med
Er imod ideen om en nationalpark. Undrer sig over, at byerne - f.eks. Svendborg, Faaborg,
Rudkøbing - ikke er med i undersøgelsesområdet: Hvis formålet med en nationalpark skulle
være at bevare de gamle kulturmiljøer langs kysten, er det ulogisk, at købstæderne ikke er med.
70
F R I L U F T
Landmand fra Bjerreby:
Arealet er alt for stort!
Landmanden mener at hvis en nationalpark bliver så stor som undersøgelsesområdet, så er
der ikke penge nok til at alle landmænd kan lægge om til naturpleje og nicheproduktioner.
Anbefaler derfor at en evt. nationalpark bliver mindre.
Karin og Søren Jensen, Statene, samt Aksel Rubæk, Kædeby:
Vent i fem år
Lad være med at forcere en nationalpark igennem nu. Vent fem år, så Sydfyn og øer klan
drage nytte af erfaringerne fra de fem nationalparker, som enten er etableret eller bliver det
i år og næste år.
Købmandsparret på Avernakø, Joan og Bo Them, foreslår en alternativ størrelse på nationalparken:
Meget mindre park
Med afsæt i, at det bliver svært af skabe fællessskab mellem Fyn, Langeland, Ærø og de små
beboede øer, foreslås en meget mindre nationalpark omfattende de otte små øer, Tåsinge,
Thurø, Faaborg og Helnæs.
Hele Langeland med i nationalparken
Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble - 16. til 19.
april. Mange af vognens gæster, cirka halvdelen og det vil sige 50-60 personer - undrede sig
over, at kun halvdelen af Langeland er med i det såkaldte undersøgelsesområde.
De foreslog alle, at hele øen skal med, og argumenterne lød bl.a.:
- Hvorfor ikke Hjortholm og Steengaard, værdifulde herregårdsmiljøer
- Hvorfor ikke et sammenhængende område, så man slipper for at køre ud og ind?
- Hvorfor ikke Fredmosen, et værdifuldt naturområde?
Erhvervsmand på Langeland:
Byerne skal med
Byerne på Sydfyn og øer har så meget kulturhistorie, at de ikke må udelukkes af en evt.
kommende nationalpark. Og da meget af dét erhverv - turisterhvervet især - der forhåbentlig kommer til at nyde godt af en nationalpark, er koncentreret i byerne, er det også et argument for at tage byerne med.
Uffe Kjærø, Svendborg:
Det hele skal med
Hvis der overhovedet skal være en mening i at lave en Nationalpark, dækkende Sydfyn, så
må det naturligvis kræves, at de øer der forventes i, underlagt eller ophøjet til Nationalpark
også indgår som fulde og hele dele af Nationalparken.
Det at Thurø indgår, men at Thurø By ikke er med virker kunstigt, det samme med Tåsinge,
hvor det at Troense og Vindeby ikke er en del af Nationalparken, er besynderligt?
Endnu værre bliver det med Langeland og Ærø, streger på kryds og tværs og uden rettesnor
gør, at man som turist på Langeland eller Ærø, ender med pendle ud og ind af Nationalparken 10-20 gange på en dag - uden man finder ud baggrunden for, hvorfor grænserne er trukket så besynderlige som de er!
Ønsker man etablering af en Nationalpark, så må det i forhold til borgere, turister, skoleelever være entydigt, om man opholder sig i Nationalparken eller om man nu, som det er
foreslået, tilfældigvis er kørt ud af parken ifm. et ophold på parkeringsplads for at spise sin
medbragte madpakke og derfor er Nationalparkens bord-og bænkesæt ikke opsat her!
Der findes ingen gode pædagogiske/gennemskuelige begrundelser for, at grænserne er tegnet som de pt. er i det foreslåede materiale.
Journalist på Langeland:
Bedre sammenhæng
Sørg for en bedre fysisk sammenhæng i nationalparkområdet. Det vil blive opfattet som
uforståeligt, at man fx. på Langeland kører ind og ud og ind og ud af en evt. nationalpark.
F R I L U F T
71
Andre ideer:
Ældre dame på Ærø:
Rigtig god ide med en nationalpark
- men lad da hele Ærø og Langeland indgå i parken i stedet for at skære dem over i småbidder!
Anders Rasmussen, bådfører på postbåden Birkholmposten:
Sejlads på tværs af småøerne
Vil gerne etablere et nyt tilbud til turister: En flerdags sejltur Øhavet Rundt. Ideen er at
etablere tursejlads på tværs mellem de små øer i Øhavet, så turister kan sejle til én af småøerne den første dag, overnatte i telt eller på bed & breakfast, sejle videre til en anden ø
den næste dag og så videre - og på den måde opleve både naturen og kultur-historien øhavet
rundt uafhængig af færgedriften.
Fra møde med 18 beboere på Birkholm 11. juli:
Bedre infrastruktur - færger og IT
Birkholm har to ønsker til fremtiden (og til en eventuel nationalpark):
1. Bedre infrastruktur: Bedre færgeforbindelse på tværs af øerne og især til Tåsinge (lavt vand).
Det vil dels sikre, at et par familier kan bo på øen hele året og holde opsyn med fritidshusene,
dels gavne naturen, fordi man så kan undgå alle de småbåde, der fiser rundt i Øhavet.
2. Bedre internetforbindelse. Afgørende for, at folk vil bo på øen, i hvert fald helårs.
Begge dele kan måske åbne mulighed for, at turistsæsonen kan spredes/uvides til en større
del af året end de to-tre sommermåneder.
To kvinder fra Tranekær:
Lokale guider skal fortælle
Nationalparken kan måske entrere med lokale beboer, som i et frivilligt, ulønnet netværk vil
stille sig til rådighed som guider. Intet virker bedre end den mundtlige over- leverering fra
folk, der virkelig kender egnen, naturen, de spændende mennesker i for- og nutid og kulturhistorien.
Peter Mengel, Søndenbro:
Find et andet navn
Nationalpark er en dårlig betegnelse. Kald den Kulturlandskabspark i stedet for - eller i
hvert fald et navn, som lægger mere vægt på kultur.
Cirka fem gæster i idevognen på Langeland og Strynø:
Find et andet navn
Betegnelsen nationalpark antyder folkedragter eller vidtstrakt natur uden menneskeliv eller
et meget lille område (”park”). Find et andet navn.
Fra beboermøde i Horne Forsamlingshus 30. april 2009:
Synlig organisering
Det er vigtigt, at det bliver meget gennemskueligt, hvem der styrer en eventuel nationalpark.
Hvordan bestyrelsen er sammensat og hvordan den træffer beslutninger.
Fra beboernøde i Horne Forsamlingshus 30. april 2009:
Netværksdannelse
I opbygningen af nationalparken skal det vægtes, at der opbygges netværk på kryds og tværs
af øhavet om initiativerne.
Fra beboernøde i Horne Forsamlingshus 30. april 2009:
CO2 neutralt område
I forbindelse med etableringen af nationalparken kan man have som målsætning, at hele
området blive CO2 neutralt.
Flemming Aalund, Skarø:
Forvirring om navnet
Der synes af være nogen forvirring om navnet på den foreslåede nationalpark. Benævnelsen
Sydfyns Nationalpark er relevant i forhold til den foreslåde afgrænsning, der inkluderer dele
72
F R I L U F T
af Sydfyn med Svanninge og Egebjerg Bakker samt dele af Langeland og Ærø. Afgrænsningen synes dog at være vanskelig af fastlægge, så den bliver umiddelbart forståelig.
Benævnelsen Det Sydfynske Øhav er relevant, hvis afgænsningen inbefattede samtlige større
og mindre øer, incl. Tåsinge og omkrandsende hav samt tilgrænsede kystområder inden for
den gældende strandbeskyttelsesline på 300 meter. Denne linie er allerede tinglyst på alle
berørte ejendomme og der er allerede restriktioner vedrørende ændringer af den eksisterende
tilstand, derfor vil administrationen af afgænsningen være let og ukompliceret og umiddelbart forståelig.
I øvrigt er store dele af området ikke ”kun” natur, men et kulturlandskab, der også omfatter
den maritime kultur, der har præget bosætningen omkring øhavet. Det bør derfor overvejes,
om ikke kystbyerne og især havneområderne bør medtages i den kommende nationalpark,
Det Sydfynske Øhav.
Birgitte Lambrechtsen, Lohals:
Lav din egen rute
På Nationalparkens hjemmeside bør det være muligt at tegne sin egen rute gennem parken.
Altså vælge blandt de mange tilbud om natur- og kulturoplevelser i området, lægge en rute,
og printe et kort. Måske kombineret med muligheden for på sin mobiltelefon at få flere informationer om naturen og kulturen undervejs.
Beboer på Nordlangeland:
Lav en forening
Foreslår at stifte en Nationalpark-under-opbygning-forening, som alle kan blive medlem af
for et symbolsk beløb. En slags venneforening: - Det vil få folk til at tage ansvar og promovere ideen.
F R I L U F T
73
Bilag 4 indsatsområder
4.1
Styring af aktiviteter og turister i sårbare naturområder
Vi foreslår:
1. Super udbygget hjemmeside for Nationalparken
Så brugeren/turisten kan forhåndsorientere sig inden besøg i Nationalparken.
2. Formidlingscentre/Støttepunkter/Stationer
- hvorfra vejledere/observationspersoner opererer.
Centrene med det formidlende/observerende personale, forestiller vi os i områdets større byer
- evt. under turistkontoret eller fra nyoprettede friluftsgårde/centre.
En friluftsgård må gerne indeholde ”naturskole” og ”vandrehjem” som Kongskilde ved Tystrup Sø.
3. Centralt styrede informationstavler / elektroniske plancher
På bemandede støttepunkter/turistkontorer. Tryk på interesseområde/aktivitet, og de elektroniske
plancher giver aktuel information i billeder og tekst for hele nationalparken.
Derefter kan trækkes delområder med aktuelle aktivitet, hvilket medfører skærmvisning af evt.
begrænsninger eller forbud mod aktiviteten.
F.eks. Hvor der er beskyttede områder, forbud mod brætsejlads, forbud mod havjagt osv.
4. Styrede aktiviteter - med vejleder
Ture hvor man kigger på gravhøje, kirker, godser osv.
Ture hvor man fisker fra båd.
Ture hvor man besøger én eller to øer og kigger på hvad øen har ”at byde på”
På arrangerede ture med (vej)leder er vedkommende samtidig garant for at deltagerne bliver
orienteret om eventuelle restriktioner der lovmæssigt måtte gælde i området.
5. Udvidet information vedrørende de enkelte aktiviteter/anbefalede områder til udøvelse af
aktiviteten
Dykning på anbefalede områder (Lindelse Nor).
Lystfiskeri (Havørred guide) - vejledende kort med angivelse af ”gode fiskepladser, parkeringspladser, fiskeforbud osv.
Rosport/sejlsport (Øhavskort/Havkajakguiden) med angivelse af beskyttede områder, primitive lejrpladser, slæbesteder osv.
Det er gruppens anbefaling, at bestyrelsen for Nationalpark Det Sydfynske Øhav i samarbejde med
offentlige myndigheder holder focus på de lovfæstede beskyttelseszoner for dyr, fisk og planter, så
naturen i Nationalparken ikke lider overlast.
Aktiviteter, som på grund af støj eller høj hastighed, medfører forstyrrelser skal anvises markerede
områder, evt. baneanlæg.
Nationalparkbestyrelsen udpeger områder/baneanlæg efter indstilling fra organiserede
aktivitesudøvere, der i samråd med naturbeskyttere finder frem til ideelle områder.
Eks.1: Markeret bane for mountainbikere i kuperet (skov)område.
Eks. 2: Område (markeret med bøjer) ideelt til kitesurfing (gode vindforhold - ingen bølger).
Eks. 3: Markeret bane for vandskiløb - (slalom/hop).
Der er i gruppen uenighed om anbefaling af forbud mod Jetski/vandscootere i Nationalparken - eller
restriktioner i form af begrænsning af hastighed for motorbåde m. v. i hele eller dele af området.
74
F R I L U F T
Et mindretal i gruppen mener, at det forventede øgede pres i brugen af Nationalparksområdet vil gå
ud over beskyttelsen af området, herunder specielt fuglelivet.
De få centre og guider der er penge til, vil være helt utilstrækkelige.
Det er vor opfattelse, at Nationalparken bør begrænses betydeligt, idet de økonomiske midler og
derved beskyttelse ikke er tilstrækkelige til så stort et område.
Hvis der er eller opstår behov for beskyttelse af ikke lovfæstede områder, kan det vare år at få nye
steder lovfæstede. Er skaden sket viser erfaringen, at eksempelvis fuglene har meget svært ved at
genetablere sig.
Det anbefales at bestyrelsen for Nationalparken i samarbejde med offentlige myndigheder overvejer om yderligere begrænsning/restriktioner i dele eller hele området for støjende eller generende
aktiviteter bør indføres straks. Eks. begrænsning i hastighed ved motorbåds sejlads. Kitesurfing.
Vandscooter o.l.
Der bør i den forbindelse tages hensyn til lokalbefolkningen, deres lokalkendskab og mange årige
brug af naturen.
F R I L U F T
75
4.2 Udbygning af sejlerturisme
4.2.1
Indsatsområdets navn: Sejlerturisme – billigt og nemt tilgængeligt materiale
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Billig eller gratis folder/kort over ø-havet med en beskrivelse af muligheder
og restriktioner ved sejlads i småbåde og i kajak. Folderen kan indeholde en
beskrivelse af Øhavets dyreliv samt geologien i området, isætnings- og
overnatningsmuligheder, regler vedr. generel færdsel og færdsel i naturbeskyttede områder samt overnatning og seværdigheder. Folderen skal desuden indeholde oplysninger om hvor der er indkøbsmuligheder, adgang til
madlavningsfaciliteter, badefaciliteter, toiletforhold, affaldsstativer/containere.
Materialet kan være meget lig med Øhavskortet, blot med mere info direkte
henvendt til kajak- og småbådsfolket, og mindre om andet.
(Småbåd er i her defineret som ”ikke-motoriserede både såsom sejljoller,
robåde etc.”).
Hvad er formålet med
indsatsen?
At give lokalbefolkningen og turister en billig og nemt tilgængelig
information om muligheder for oplevelser i/på og omkring Øhavet samt
informere om årstidsbestemte restriktioner, så dyrelivet samtidigt bliver
tilgodeset.
Folderen skal udleveres ved udlejning (evt. som krav til kajak-udlejere).
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
En folder med ovenstående info vil kunne produceres ganske hurtigt.
Størstedelen af informationerne kan allerede nu findes digitalt, og skal
således kun bearbejdes digitalt. Enkelte informationer skal nok hentes hos
lokale eller bekræftes ved selvsyn. Folderen bør kunne ligge parat indenfor
½-1 år, med efterfølgende løbende revidering i takt med at netværket af
lejrpladser etc. udbygges.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Folk med interesse i denne formidling kan arbejde på en sådan folder.
En mindre gruppe på 3-5 personer vil nok være en passende størrelse.
Personerne i gruppen kan da få hvert deres ansvarsområde ud fra interesse
og viden.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
<10.000 kr.
Da det ikke behøver at koste en formue, kan folderen eventuelt sponsoreres
af firmaer eller klubber med interesse i eller omkring ø-havet. Tips- og
lotto-midler er en oplagt mulighed.
76
F R I L U F T
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Det burde være muligt.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Nej.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Foldere på posthuset, boghandelen, havnen, kajakudlejningen etc. Evt. en
netportal eller et link på nationalparkens hjemmeside med samme eller
uddybende informationer.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Nemmere adgang til information om Øhavet. Det bør give større oplevelser
for lokalbefolkningen og turister samt værne om dyrelivet.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Flere både i ø-havet bør ikke få negative konsekvenser, hvis folk er
ordentlig informeret om adgangsforhold, overnatning etc.
Øvrige bemærkninger
F R I L U F T
77
4.2.2
Indsatsområdets navn: Sejlerturisme - udbygning af overnatningsmuligheder
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Udbygge mulighederne for overnatning på øer og langs kysten for småbåde
og kajakker. Små primitive lejrpladser og mere velorganiserede lejrpladser.
Eventuel kan nuværende overnatningssteder udbygges. Specielle overnatningsaftaler kan måske laves med campingpladser langs kysten.
(Småbåd er i her defineret som ”ikke-motoriserede både såsom sejljoller,
robåde etc.”)
Hvad er formålet med
indsatsen?
Give lokalbefolkning og turister mulighed for en større rækkevidde i
småbåde og kajak med op til flere overnatninger. Samt at give mulighed for
at variere mht. tur-niveau: længde af tur, hvor krævende forhold man
bevæger sig under, standart for overnatning etc. Antallet af ureglementerede
overnatninger og bortskaffelse af affald på stranden bør gerne minimeres.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Med økonomisk opbakning i det lokale erhvervsliv og frivillige aftaler med
lodsejere, bør det være en proces der kan startes op med kort varsel og
løbende pågå i området de næste 5 år.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Ved at indgå et tværfagligt samarbejde mellem kommune, det private
erhvervsliv, berørte lodsejere og evt. klubber med tilknytning til Øhavet,
bør en handleplan kunne iværksættes.
Derefter skal frivillige stå for dele af udbygningen - evt. i samarbejde med
entreprenører.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Afhænger af antallet af nye lejrpladser, standarten af disse og lokale
lodsejeres velvillighed - fra få tusinde kr. for papirarbejde med ansøgninger
etc. til 2-3 mill. i anlægsudgifter til lejrpladser.
Kommunal betaling, fundraising, tips- og lotto-midler, sponsorater fra
erhvervslivet.
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Som udgangspunkt ja. Hvis en lodsejer ikke ønsker støtte op omkring
projektet, må man prøve at finde en anden geografisk placering af lejrplads.
78
F R I L U F T
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Accept fra kystdirektoratet?
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Visuelt vil der ikke ske de store forandringer.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Mindre affald og færre ureglementerede overnatninger. Flere muligheder
for lokalbefolkningen og turister => større indtægt/handel i området.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Ved etablering/udbygning af overnatningspladser, skal der selvfølgelig
tages hensyn til lokale natur- og kulturværdier. Disse værdier må ikke blive
berørt i negativ forstand. Til gengæld vil flere få mulighed for at opleve
disse værdier.
Øvrige bemærkninger
F R I L U F T
79
4.2.3
Indsatsområdets navn: Sejlerturisme - etablering af tursejladser
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Få oprettet eller profileret guidede ture med forskellig længde i Øhavet.
Nogle ture med overnatning, andre som kortere endagsture. Turene kan
foregå i forskellige bådtyper fx: kajak, smakke og sejlbåd.
Fx:
Ø-hop:
Ture med fokus på øernes særlige natur og kultur.
Indhold: historier fra Øhavet, kultur, natur. overnatning enten om bord eller
i land på teltplads, campingplads, B&B eller hotel.
Øhavet rundt i sejlbåd:
Indhold: oplev livet ombord på et sejlskib, deltag i alle funktioner fra
dæksdreng og kok til rorgænger og navigatør.
Mulighed for at opleve de fynske kystbyer og enkelte øer.
Hvad er formålet med
indsatsen?
Give turister og lokalbefolkningen mulighed for at opleve Øhavet med
guide og en vis standard ved overnatning.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Bør kunne etableres indenfor de første to år.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Kortlægning af mulige ture.
Kontrakt kan komme i udbud.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Brugerbetaling.
Kortlægningen kan foretages af frivillige.
80
F R I L U F T
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Ja.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Nej.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Et par ekstra både på vandet.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Fordel - Flere mennesker får mulighed for at opleve ø-havet.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Skal ikke påvirke natur og kultur negativt.
Øvrige bemærkninger
F R I L U F T
81
4.2.4
Indsatsområdets navn: Sejlerturisme - tilkørselsforhold
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Kortlægning af egnede p-pladser, isætningssteder, ramper etc. til brug for
småbåde og kajakker.
Efterfølgende etablering af p-pladser, isætningssteder, ramper etc., hvis og
hvor der er mangel på disse.
Opsætning af informationstavler og ”bokse” med kajak- og småbådsfolder
ved disse steder.
(Småbåd er i her defineret som ”ikke-motoriserede både såsom sejljoller,
robåde etc.”)
Hvad er formålet med
indsatsen?
Udvidet/forbedret tilkørselsforhold til ø-havet for småbåde og kajakker, så
det bliver nemmere for dem at bruge ø-havet.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Kortlægning af nuværende anlæg bør kunne udføres indenfor et år.
Etablering af nye anlæg bør kunne realiseres indenfor Nationalparkens
første 6 år.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Afklaring af om der er behov for flere ramper til isætning af småbåde.
Kortlægning - hvor er behovet?
Aftale med kommune/lodsejere.
Anlægsarbejde.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Anlægsudgifter: en kortlægning af nuværende muligheder er muligvis nok.
Udgiften vil der være nær 0 kr. (evt. udgifter til kortlægning af nuværende
muligheder)
Ved etablering af nye anlæg vil prisen afhænge af ambitionsniveauet for
bygning og udbygningen af anlæg.
Projektet kan evt. baseres på sponsorater, fundraising, tips- og lotto-midler
eller kommunal betaling.
82
F R I L U F T
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Det bør det kunne. Hvis lodsejer ikke vil samarbejde, bør nyt sted findes.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Kystdirektoratet?
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Ikke nogen nævneværdige visuelle forandringer. Lidt flere p-pladser langs
kysten.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Bedre infrastruktur til Øhavet.
Færre uregelmæssige bilparkeringer i forbindelse med kajak- og småbådssejlads.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Vil ikke påvirke - hverken postivt eller negativt.
Eventuelle nye anlæg og anlægsarbejder forbundet hermed skal tage hensyn
til områdets naturværdier/ kulturarven.
Øvrige bemærkninger
F R I L U F T
83
4.3
Input fra Jagt- og fiskerigruppen
til nationalparkundersøgelsen for
Det Sydfynske Øhav
Januar 2010
84
F R I L U F T
Input fra Jagt- og fiskerigruppen til nationalparkundersøgelsen for Det Sydfynske Øhav er
udarbejdet af:
Jørgen Storm fra Helnæs
Per Brunsgaard, Friluftsrådet
Jens Holme, landmand fra Fjellebroen
Jens Thomsen, Danmarks Jægerforbund
Frode Thorhauge, Danmarks Sportsfiskerforbund
Ulrik Boll, naturvejleder på Trente Mølle
Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune (og Havørred Fyn)
Vi har valgt at sætte fokus på en række indsatsområder som har jægere og fiskeres interesse, men vi
er vi overbeviste om at mange andre grupper også finder at vores emner er vigtige elementer i en
eventuel nationalpark omkring Det Sydfynske Øhav.
Vi ønsker at der sættes fokus på følgende indsatsområder:
















Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle
Ulovlig jagt og fiskeri
Øget adgang til kysten
Slæbesteder
Reetablering af rev og havbund
Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande
Formidling af rekreativt fiskeri og jagt
Jægerskole
Videnscenter om jagt & fiskeri
En kulinarisk vinkel
Bedre havørredfiskeri
Øget mindstemål for havørreder?
Forbedre skydebaneforholdene
Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri
Kajakfiskeri
Formidling
På de følgende sider har vi uddybet vores ideer til de enkelte områder.
_______________________________
Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle
Der er indenfor Nationalpark undersøgelsesområdet en god og varieret natur, med et rigt og varieret
flora og fauna. Der har gennem mange år været fokus på en forbedring af naturen og havmiljøet,
dette arbejde bør forsættes og udbygges, ligesom der bør være en formidling af de arbejder og
forbedringer der foretages.
Gruppen foreslår der sættes fokus på flere og bedre sammenhængende ledelinjer gennem landskabet
som sammenbinder de store naturlige levesteder for dyrelivet, det kan f.eks. være i form af levende
hegn eller jord- eller stendiger med dyrkningsfrie zoner på begge sider. I ådalene bør det ikke være
F R I L U F T
85
sammenhængende nye hegn, men lavt voksende spredte buske som danner ledelinjer. Hvor
ledelinjer krydser trafikerede veje bør der etableres faunapassager, eller som minimum en
faunapassage med hastighedsbegrænsning og gode udsigtsforhold for at forhindre påkørsler.
Vi ønsker der er velvilje til at skabe de fornødne levesteder til de arter i nationalpark
undersøgelsesområdet som tidligere har været der, f.eks. odderen, men også andre dyr, fugle og
fisk.
Der bør være flere områder som kan tilgodese biotopbehovet for f.eks. agerhønen og andre vildt
arter som er trængt og som kan hjælpes med forbedringer i drift former i land- og skovbruget.
Det kunne være en ide at der i perioder var grupper som havde fokus på de trængte arter, som f.eks.
de eksisterende hjorte lav der forbedre vilkårene for Dåhjortebestandene i området.
Det er vigtigt der fortsat er fokus på genopretning af åerne i og udenfor Nationalpark
undersøgelsesområdet, jo bedre og sundere vandløb jo mere varieret dyre og planteliv til gavn og
glæde for området som helhed.
Havmiljøet bør sikres og friholdes for f.eks. store muslingefiskeri, ligesom der bør reetableres
stenrev og Hælnæsbugten bør have forbedret biotop betingelser for de insekter, dyre og fiskearter
som naturligt er tilknyttet området.
Ulovlig jagt og fiskeri
Vi ønsker fortsat udvikling af rekreativt fiskeri og jagt i Det Sydfynske Øhav på et bæredygtigt
niveau. Derfor er det vigtigt, at det i foregår lovligt. Indsatsen kan gå på øget information om hvad
der lovligt og hvad der ikke er lovligt. For eksempel hvor ligger fredningsbælter, jagttider, og hvilke
redskaber er lovlige osv. Der skal også være fokus på hurtige reaktioner fra myndighederne i
forbindelse med ulovligheder.
Det er især ulovlige garn sat for tæt på kysten, som vækker harme hos lystfiskere, der fisker
havørreder. Der hjælper oplysningskampagner næppe, og derfor skal nationalparken i de perioder,
hvor det ulovlige fiskeriet er udbredt gøre Fiskerikontrollen opmærksom på problemet, så de kan
gøre en ekstra indsats.
Mange (især) tyske havørredfiskere har klaget over utallige ulovlige garn ved kysterne og udtalt at
de ikke ønsker at komme tilbage og fiske havørreder for eksempel på Langeland. Problemet har
været at de ”ulovlige” garn ikke har været ulovlige, men blot ruser og bundgarn, der ikke engang
fanger havørreder. Her er der behov for information.
Øget adgang til kysten
Der ønskes bedre adgangsveje til kysten inkl. p-pladser eller vendepladser - for eksempel for enden
af lange markveje. Det handler selvfølgelig om at kunne komme af med bilen, men også at
begrænse gener for lodsejere, som skal forbi med traktorer og andre store maskiner. Information til
lodsejere og gæster om offentlighedens adgang i tilfælde hvor der er adgangskonflikter.
Slæbesteder
En forudsætning for at opleve Øhavet i fulde omfang er muligheden for at komme på vandet.
Mange sejlere har fritidsbåde liggende i havne og tager på tur derfra. Men en voksende del og især
tilrejsende turister har de senere år anskaffet sig joller, som transporteres fra vand til vand på
86
F R I L U F T
trailere trukket af personbiler. Det skyldes blandt andet en høj mobilitet, ønsket om at kunne sejle i
forskellige havområder og en øget interesse for aktivt at benytte naturen til sejlads, fiskeri og
rekreation. Mangel på eller høje udgifter til havnepladser er formentlig også årsag til at mange har
jollerne hjemme i garagen.
Det Sydfynske Øhav er særlig interessant til sejlads i små både, som typisk vil benytte slæbesteder.
Det er næsten altid muligt at finde læ, fordi den fremherskende vind i Danmark er vestlig og i kraft
af de mange øer og holme, der kan give læ. Det betyder også, at der ofte kommer gæster fra hele
Fyn til de sydfynske slæbesteder, hvis vinden er i det rette hjørne. Blæser vinden en anden retning
drager vi selvfølgelig selv den modsatte vej. Derfor kan slæbestederne på visse dage være
ubenyttede, mens de på andre dage kan være temmelig hårdt belastede.
Slæbestedernes kapacitet og dermed adgang til naturen og havet begrænses derfor ikke af det areal,
der kan sejles på, men af isætningspladsen og et det antal p-pladser, som er til rådighed for biler og
trailere.
Derfor er der de senere år kommet et større pres på de små lokale slæbesteder, hvor det er muligt for
en personbil at bakke ind med en trailer og derfra isætte en jolle eller en mindre båd. Det skal gøres
opmærksom på, at det ikke kun jægere og fiskere, der efterlyser bedre og flere faciliteter, som kort
sagt handler om:
 Nye slæbesteder
 Udbygning og forbedring af eksisterende ramper og parkeringsforhold.
Faciliteterne bør være gratis at benytte og være åbne døgnet og året rundt. Samtidig skal de
placeres, hvor der er langt til nærmeste eksisterende rampe og ikke nær sårbare naturområder, for
eksempel ynglelokaliteter for fugle.
På pladserne kan der efter behov suppleres med faciliteter som affaldsstativer, wc’er, general
information osv.
Reetablering af rev og havbund
Havbunden har været udsat for hårde behandlinger de seneste mange år. Udover udledninger er
store mængder næringsstoffer med iltsvind til følge, er det også gået udover havbundens fysiske
tilstand. Der er for eksempel fisket sten fra undersøiske stenrev til byggeri af moler, havne og
lignende, skrabet muslinger, fisket med tunge trawl og indvundet råstoffer.
Især revene er vigtige for fisk og fugle som opholds-, yngle eller fødested, og derfor har stenfiskeri
og ødelæggelsen af rev forringede vilkår for en lang række dyr og planter. Vi foreslår der for at
Nationalparken skal arbejde på at få reetableret de mange mistede undersøiske rev vil gavne dyreog plantelivet.
Nye rev vil også have en gavnlig effekt på omsætningen af kvælstof, hvilket kan være med til at
begrænse risikoen for iltsvind. Desuden vil "nye" stenrev kunne være spændende områder for
dykkere. Jægere og fiskere se etableringen af revene som en metode til at skaffe flere fisk og vildt
og dermed større muligheder for at høste af overskuddet.
F R I L U F T
87
omstilling af fiskeri med trawl til garnfiskeri vil desuden være meget mere skånsomt for bundens
dyre- og planteliv. Derfor indstiller vi til at der kun fiskes med garn eller ruser. Skrabefiskeri efter
muslinger bør også stoppes eller kun ske så det ikke påvirker dyrelivet negativt.
Desuden kan der være behov for at der gøres noget ved de områder hvor der er indvundet råstoffer.
Hvilke virkemidler er vi ikke bekendt med, men det bør undersøges.
Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande
Der er næsten ingen offentligt tilgængeligt fiskevand i det sydfynske. Derfor skal nationalparken
arbejde på at skaffe borgere og turister mulighed for fiskeri i ferskvand. Det kan gøres på følgende
måder:
1. Ejer offentlige myndigheder damme, søer eller vandløbsstrækninger med fiskeret skal
fiskeretten gives fri.
2. Desuden kunne Nationalparken arbejde på at skaffe fiskevand hos private lodsejere. Det
kunne gøres ved at købe fiskeriet og så give det frit. (Finansieringen kunne evt. skaffes ved
at sælge fiskekort - for eksempel i samarbejde med lokale handlene eller i samarbejde med
de lokale lystfiskerforeninger. Ønskes restriktioner i udnyttelsen kunne der gives begrænset
adgang - for eksempel to både på søen af gangen eller to fiskere på en vandløbsstrækning.
På jagtområdet kan nationalparken også arbejde på øgede jagtmuligheder i de offentlige skove. Det
kan for eksempel ske ved at åbne for dagsjagter arrangeret af jagtforeninger eller skovejeren. Her
tænkes især på at unge jægere skal have mulig til at komme på jagt.
Formidling af rekreativt fiskeri og jagt
Det bør undersøges hvorvidt der ligger planer på tegnebrættet, for opførelse af en naturskole,
nationalparkcenter eller lignende. Det ville efter min mening være at foretrække at få lov at deltage
i sammenarbejdet om sådant et sted, med nationalpark rådet. Fordelen ved at repræsenterer jagten
samme sted, som man eksempelvis kan læse om dyrelivet og opleve naturformidlings aktiviteter er
jagten derved bliver sidestillet med en almindelig aktivitet, som det jo er, men af mange betragtes
anderledes. Derudover vil der være flere mennesker der får glæde af vores arbejde da det hele ligger
samme sted. Fiskeri skal også repræsenteres samme sted, det bliver dog ikke betragtet anderledes på
samme måde som jagt.
Der skulle ansættes folk til at drive og formidle dette center, da folk også skal kunne hente
oplysninger om et specielt emne inden for centers fagområde.
Gode måder at formidle jagten på ville i høj grad, som vi drøftede, være at afholde publikums
jagter. Her er der masser af muligheder for at snakke jagtformer, etik, forklarer hvorfor vi jager
samt vise vi er aktive naturforvaltere. Et andet omdrejningspunkt er tilberedning af vildt hvor
gæster selv inddrages i det praktiske omkring tilberedningen. Det viser hvorfor vi bl.a. går på jagt
og det gør folk opmærksom på hvilken vigtig ressource vores vildt repræsenterer. Derudover ville
det være oplagt at vise, gennem film, plancher, og redskaber mm. hvordan jagten drives i dag og
førhen i lokalområdet. Det giver en god oplevelse af jagten altid har været en menneskelig aktivitet
som er helt naturlig som har en stor historisk.
Inden for lystfiskeri vil det også være en god ide, at lave publikumsfiskeri, det være sig ved kysten,
i en å eller en sø. Her er der masser af muligheder for at fortælle hvorfor vi tager til kysten eller
88
F R I L U F T
andre steder hen med vores stang, samt vise at vi er aktive naturforvaltere. Her skulle evt. gæster
også drages ind i tilberedningen af de fisk der nu var blevet fanget. Der ville også her være
mulighed for at vise at fisk er sundt og hvilken vigtige ressourcer der er gemt under havoverfladen.
Det ville være fint hvis eks. Elsesminde var repræsenteret, her kunne gæster evt. komme med ud og
el fiske. Der skulle også være noget om hvordan fiskeri drives nu og førhen i lokalområdet, det
kunne være med gamle film, plancher, redskaber m.m.
Der skulle også være oplysninger til gæsterne om fiskepladser, slæbesteder til små både (joller),
overnatningsmuligheder m.m.
General information om alle typer miljøtiltag som forbedre naturen, hvor det gavner fiskeri og jagt
skal der gøres opmærksom på det.
Områdets put and take–vande kan tænkes ind i formidlingen. Det samme kan eksempler på
fremtidens jagt og fiskeri – eks. undervandsjagt.
Jægerskole
Gruppen har også talt om er en jægerskole, vildtpleje skole, eller hvad vi skal kalde det, men et
projekt hvor unge jægere og andre der ønsker at give vildtet og fuglene bedre livsvilkår kan komme
og hente inspiration og erfaring, kort sagt et projekt hvor de lærer om lovgivning, regler, plantning,
drift og pasning af arealer i naturen, f.eks. moser, enge, små remiser i dyrkede marker og mange
andre lokaliteter.
Mange ved ikke hvad de må foretage sig af pleje på de forskellige naturarealer, herunder også § 3
områder.
I praksis kan f.eks. et hjørne af en mark der gøres buet i stedet for vinkel og her kan så de vilde
planter få lov til at gro til gavn for insekter, fugle og dyr, og områder hvor der dyrkes vinterfoder til
vildtet og fugle, endelig skal plantning af læ for vildt og ynglepladser til vildtet være en mulighed.
Det kan også være der er behov for at holde arealer lys åbne i en mose og mange andre tiltag.
Og der skal være pasning og pleje på områderne af "eleverne" og mulighed for offentligheden at se
resultaterne af arbejdet hvis det er en god ide.
Videnscenter om jagt & fiskeri
Jagt og fiskerigruppen mener absolut at der skal være mindst et ” Videncenter om jagt & fiskeri ” i
en evt. Nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Dette er sagt med baggrund i følgende:
Det Sydfynske Øhav har været befolket i tusindvis af år, og der er fundet spor helt tilbage fra
stenalderjægerne, som levede hér for 14.000 års siden. Der er fundet utallige rester efter
stenalderbopladser både over og under vand langs kysterne i Øhavet, hvilket fortæller om et beboet
område med mange små samfund, som levede af både jagt og fiskeri.
Befolkningen i området skal i dag ikke leve af jagt og fiskeri (stang), men derfor er der stadig i
befolkningen en masse viden om jagt og fiskeri (stang) fra 1900 århundrede og op til i dag. Det kan
være bonden, som drev jagt på sine 20 tdr. til godsejeren, som drev jagt på 1000 tdr.
Herregårdsskytten som har passet godsets vildt med hvad der til hører af terræn- og vildtpleje m.v.
Det kan være lystfiskeren som tager på stranden for at går efter ørreder med sin stang på samme
sted som hans far, eller med en speciel flue, blink som lige passer til dette sted. Kort sagt erfaringen
gået i arv fra far til søn osv. Vi mener at denne viden ikke må gå til spilde, den skal samles et sted
og dette sted skal være et videnscenter.
F R I L U F T
89
Dette videnscenter skal desuden indeholde følgende:
Der skal være udstillinger om områdets jagt og fiskeri op gennem tiden. Fast personale, der kan
formidle jagt og fiskeri til menig mand, desuden skal der tilknyttes en stab af hjælpere, der kan tage
med kunder / borgere ud i naturen, det være sig på en publikumsjagt eller ud til kysten, åen eller
søen for at hjælpe til ved diverse arrangementer. Det ville være et stort plus, hvis der i dette
videnscenter også var et køkken, hvor folk kunne tilberede deres fangst, det være sig fugl eller fisk.
En kulinarisk vinkel
I Det Sydfynske Øhav har der i en årrække været fokus på de kulinariske kvaliteter som øhavets
mindre producenter af fødevare kan levere. Dette fokus kunne udgøre en planform for samarbejde
mellem jagt- og fiskeri turister i øhavet. Således kunne det tænkes at Kulinarisk Sydfyn, smagen af
Fyn og lignende ville have en interesse i at levere en øhavskurv, eller byde ind med
madarrangementer som er tilegnet borgere og turister med interesse jagt- og fiskeri.
Bedre havørredfiskeri
Vi ønsker endnu bedre forhold for lystfiskere, som vil fiske havørreder. Det kan ske i samarbejde
med Havørred Fyn, som er et projekt ejet af alle de fynske kommuner inklusiv Ærø og Langeland.
Projektet har til formål at støtte erhvervslivet (turismen) i ydreområderne. Det sker ved udsætning
af ørreder til lystfiskere samtidig med at man forbedrer miljøforholdene i vandløbene.
Der er netop udarbejdet et omfattende Idékatalog til udvikling af Havørred Fyn-projektet. Det er
sket sammen med en lang række interessenter (lystfiskere, lystfiskerjournalister, biologer,
turistansatte osv.). Kataloget indeholder bud på hvad der kan være med til at gøre Havørred Fyn og
dermed Fyn til noget af verdens bedste havørredfiskeri på kysten. Mange af ideerne er yderst
relevante og kan bruges direkte i arbejdet med at udvikle en nationalpark på Sydfyn. Idékataloget
kan her: http://seatrout.dk/userfiles/pdf/Bilagsrapport_workshop_2008.pdf. Jagt og fiskerigruppen
ønsker dog at fremhæve følgende ideer/indsatsområder:






Bedre adgang til kysten (parkering),
Indsats mod ulovligt fiskeri med garn
Fiskeguider
Man ønsker fiskelodge/primitive overnatningssteder (shelters), mødesteder
Information om hvad man skal passe på, afmærkning af fredsningsbælter, særlige
overnatningsmuligheder tilpasset lystfiskere, grejhandlere
Bedre transport til øerne, for eksempel via shutle-service
Vil nationalparken gennemføre nogle af ovenstående forslag bør/kan det ske i samarbejde med
Havørred Fyn der her stor viden og erfaring på området.
Øget mindstemål for havørreder?
Vi vil have flere og større havørreder på kysten. Derfor vil vi gerne have en diskussion af om
mindstemålene for havørreder kan sættes op til for eksempel 50 centimeter i en periode på fem år. (I
dag er mindstemålet 40 centimeter). I Sverige er mindstemålet 50 centimeter og her fanges generelt
en del større fisk end i Danmark. En nedsættelse af mindstemål vil betyde at stangfangede fisk skal
genudsættes, og at der skal indføres minimumsmaskestørrelser for garn.
90
F R I L U F T
Forbedre skydebaneforholdene i området
Der bør indenfor Nationalpark undersøgelsesområdet være plads til de eksisterende skydebaner, det
være sig både til hagl og kugle våben. Der skal være mulighed for at oprette nye eller tidssvarende
skydebaner. Det er vigtigt der er mulighed for lokalt at øve skydning for at undgå anskydninger
under jagt på grund af dårlig våbentræning. Friluftsgruppen har i Plenum og referat fastslået at
baneaktiviteter også er friluftsaktivitet på linje med andre friluftsaktiviteter.
Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri
For at gøre viften af naturoplevelser i nationalparken så bred som mulig, vil det være interessant at
se på, om der var jagt- og fiskeressourcer i området, der kunne tåle en udnyttelse. Der skal foretages
en grundig undersøgelse af robustheden for de enkelte vildt og fiskearter.
Med udgangspunkt i et naturcenter i området, vil der kunne tilbydes guidede jagt- og fisketure ud i
området, f.eks. vil et fiskeri med flue i saltvand være en mulighed. Der kunne være et
fluebinderkursus med efterfølgende fiskeri på lokaliteter, der er udvalgt af guiden efter havørred og
hornfisk.
Rejefiskeri med net og ruse vil også være en mulighed. Udgangspunktet skal være at guiden er
garant for at man får en oplevelse ud over det sædvanlige. Og alt det praktiske med færge, både,
overnatning mm. er klaret for brugeren.
Den jagtlige del vil kunne etableres som en database, hvor man kan melde jagtmuligheder ind med
pris. Selve jagtudøvelsen kunne evt. foregå med guide, der står som garant for en etisk korrekt
afvikling. På saltvand vil der også være muligheder for jagt, f. eks på blishøns.
Udover deltagelse i praktisk jagt og fiskeri skal der være mulighed for at deltage som observatør og
evt. fotograf for at få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor f. eks, det gastromiske kunne
inddrages som et opfølgende element.
Det kan kombineres med en ”fangstjournal” på nettet, hvor folk kan indrapportere fangster af: fisk,
vildt, fugleobservasioner, svampe, spisemuslinger, bær osv. På siden kan der samtidig reklameres
for overnatningsfaciliter, aktiviteter, grejbutikker, transport osv.
Kajakfiskeri
Det sydfynske er allerede et knudepunkt for havkajakroning og kajakturisme i Danmark, ligesom
lystfiskeri har været en prioriteret friluftsaktivitet for lokale og turister på Fyn via Havørred Fyn
projektet. Derved eksisterer der i dag 2 springbræt til lancering af kajakfiskeri i nationalparken.
Kajakfiskeri er en lille men hastigt voksende fritidsgren, og der udbydes kurser i kajakfiskeri i
øhavet allerede i dag. Kajakken giver lystfiskeren optimale muligheder for at udvide
fiskeområderne og i særlig grad naturoplevelserne. Kajakken giver ligeledes optimale muligheder
for at fiske efter alternative arter end havørred. Således har der i de sidste år været et givtigt fiskeri
på sensommermakreller i øhavets strømrender, ligesom multefiskeri og havkajak er en rigtig god
øhavskombination.
Ulempen ved at lancere kajakfiskerturisme i øhavet, er den større færdsel i øhavet’s mere øde egne,
som kan konflikte med naturværdierne i området. Dette kunne minimeres ved at udbyde attraktive
guideture til kajakfiskeri i øhavet, hvor der kobles en naturguide til arrangementet som dels kan
F R I L U F T
91
4.4 Flere og bedre faciliteter til friluftslivet
4.4.1
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - cykelstier
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Der findes allerede mange smukke cykelruter, og mange fredelige biveje
med smuk natur blandt mark, skov, vand og bakker i undersøgelsesområdet.
For at binde de mange fine cykelmuligheder på områdets småveje og
eksisterende cykelruter sammen, går forslaget ud på at satse på at skabe
sikre cykelstier langs de eksisterende hoved/amtsveje i området
Hvad er formålet med
indsatsen?
At skabe mulighed for sikker færdsel for fastboende cyklister og cykelturister, samt udvide mulighederne for at planlægge længere cykelruter i
området.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
I løbet af de første 6 år, hvis vilje og midler er til stede.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
De relevante vejmyndigheder står for planlægning og anlæggelse af
cykelstier langs de store veje.
Når en ny etape cykelsti er færdiggjort kan nye cykelruter planlægges,
kortlægges og samles på samme måde som foreslået for vandrestier i
området.
92
F R I L U F T
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
2000 kr. pr meter alt inklusive, der tages i prisen højde for at der nogle
steder skal opkøbes jord af lodsejere. I reglen er cykelstier anlagt langs
eksisterende veje langt billigere at etablere end stier inde i landet.
Stat/kommune/fondsmidler
Vejdirektoratet har hvert år i de kommende fem år, en cykelpulje med 100
millioner som kommunerne, mod 2/3 egen finansiering, kan søge tilskud i
til sikre cykelveje og udbredelse af cykelismen.
Sidste år var Fåborg Midtfyns kommune den eneste af de fem kommuner, i
undersøgelsesområdet, der søgte og fik midler fra puljen (cykelsti ved
Ryslinge/Gislev).
Derudover har turistforeningen Sydfyn søgt og fået midler fra cykelpuljen,
foruden midler fra Naturturisme, Friluftsrådet og Lag midler, til et meget
spændende pilotprojekt mht. formidling af cykelruter.
En af idéerne i projektet er at man f.eks. kan klikke tema ind på en cykelturisme portal, f.eks. kirker, strande mv. og så få forslag til en cykelrute.
Hvis projektet bliver en succes, er det tanken at udvide området og det vil
derfor være nærliggende at foreslå at alle fem kommuner i undersøgelsesområdet går sammen om teknikken, uanset nationalpark eller ej. (Ruterne
kan også være udgangspunkt for vandreture).
Svendborg kommune oplyser at de udarbejder handlingsplan på cykelområdet i løbet af 2010, og indgår samtidig i et samarbejde med inden - og
udenlandske kommuner med EU midler.
Ved Hvidkilde er der planlagt cykelsti med statsmidler, langs den farlige
strækning mod Fåborg.
På Langeland er man i gang med at skabe sikre cykelveje omkring den nye
skole, men har derudover ingen konkrete planer. Ærø har planlagt en cykelsti fra Ærøskøbing langs stranden til Gråsten Nor ca. 3 km, samt endvidere
en stump ved Drejet ca. 300 m. Assens kommune har ingen konkrete planer
mht. cykelstier pt.
(Det fremgår af vejdirektoratets hjemmeside at der også kan søges midler af
flere kommuner samlet, til fælles projekter/længere cykelruter).
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Ja, det burde være muligt langs de store veje.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Nej.
F R I L U F T
93
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Da skoler butikker mm centreres i de større byer, vil det være af stor
betydning med sikre cykelveje, for at tiltrække/fastholde helårsbosætning i
yderområderne, men også for at tiltrække cykelturister.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Det vil være en stor fordel for områdets fastboende, hvis de kan færdes
sikkert på cykel mellem byerne på landet.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Linieføringen skal naturligvis være i overensstemmelse med natur og
kulturværdierne i området.
Øvrige bemærkninger
Sikre cykelstier har stor betydning for både miljø og sundhed, da flere
vælger cyklen, når det er sikkert at færdes.
94
F R I L U F T
4.4.2
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - vandrestier
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark det
Sydfynske Øhav, er nærheden til vandet. At vandre på den 220 km lange
Øhavssti er det tætteste man kan komme ”at gå på vandet”! Området er også
kendetegnet ved at have et rigt fugleliv og følsomme rugeområder på de
mange nor, holme og strandenge.
Men også herregårdslandskaberne kendetegner området, med de mange
gamle træer, især ege, samt fine afvekslende beplantninger og gamle stier.
Der findes flere fine kortlagte stier, med tilhørende informative foldere.
områdets største stisystem er den 220 km lange Øhavssti.
Derudover findes mange gamle stier, med mangelfuld tilgang og
kortlægning
Øhavsstien får stor ros med på vejen fra Dansk Vandrelaug, både for den
smukke linieføring og for formidlingen i de små foldere, der er lavet for de
enkelte etaper. også udenlandske vandreturister roser stien.
Forslag:
- Der findes allerede fine stisystemer som ved kortlægning kan knyttes an til
Øhavsstien i rundture. De allerede eksisterende stisystemer kan knyttes
tættere sammen med Øhavsstien, ved at markere og kortlægge etaper /
F R I L U F T
95
områder sammen i foldere eller kortlagte forslag til rundture, på en fælles
hjemmeside for nationalparkområdet.
(der kan også henvises til Rapport til Nationalparkundersøgelsen 9.4.2
punkt 1-3).
- Som et overordnet ønske til vandrestier i området, handler det om
tilgængelighed. Et særligt indsatsområde er derfor genåbning af gamle
kirke- post- og andre gamle stier, da disse udgør en vigtig del af områdets
historie og kulturarv. Flere nye lodsejere sætter privat skilte op eller lukker
gamle stier, og det kræver en særlig indsats at få disse kortlagt og genåbnet.
Tilgængeligheden kan dog også på sine steder på Øhavsstien forbedres,
hvor den ikke bliver tilstrækkelig slået eller ryddet.
- For hvert underområde/øhavsetape, kan der udarbejdes samlet formidling
om de særlige kendetegn i den natur stierne passerer, hvorved man samtidig
kan formidle særlige hensyn og hensigtsmæssig adfærd. Det kan være
udpegning af gamle/sjældne træer eller planter, men også interessante
bygninger eller anden kulturarv, eller historiske begivenheder der har
udspillet sig i området.
Dette er oplagt i de fine gamle herregårdslandskaber.
- Man kan på samme måde som for stierne i det åbne land, kortlægge og
formidle by vandre ruter i de fine købstæder, middelalder-, søfarts - skipper
og slotsbyer i området. F.eks. i stil med folderen rundt i Marstal med
Carsten Jensens ”Vi de druknede”.
- Langs Øhavsstien kunne etablering af flere bænke være ønskeligt.
For de der vælger at gå lange stræk er en god frokostbænk en gave! F.eks.
for hver 15 km. Bænke kan jo laves relativt primitivt og dermed også falde
godt ind i naturen.
Hvad er formålet med
indsatsen?
Formålet er dels at skabe gode sammenhængende natur og vandreoplevelser
for lokale samt besøgende turister, uden at det belaster naturen. Dels at øge
formidling af viden om natur og kulturlandskabet der vandres igennem.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
I løbet af de første par år.
96
F R I L U F T
Da forslaget hviler på eksisterende stier, forestiller vi os ikke en lang
tidshorisont.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
I forhold til Øhavsstien, vil det enkleste være at tage udgangspunkt i den
eksisterende etapeopdeling og kortlægge og markere de stier og seværdigheder, der allerede er i området således det er muligt at imødekomme ønsket
om flere sløjfer eller rundture uden at etablere nye stier.
Der bør etableres en dialog mellem lodsejere, interessegrupper, landboforeninger og kommunerne i forhold til kortlægning og genåbning og
markering af gamle stier.
(Der kan henvises til det gamle Fyns Amts udredning om friluftsliv s.30
Vdr. perspektivering).
- Stafetten fra Amtet er taget op i kommunerne, men arbejdet er ikke
færdiggjort. Det er kommunerne der skal på banen, som myndighed, i
forhold til de stier der ulovligt nedlægges eller hvor der nægtes adgang til
offentligheden., men et samarbejde med lokale er nødvendigt, for at gøre
kortlægningen fyldestgørende, oplyser en tidligere medarbejder i Fyns Amt,
nu Svendborg kommune.
I Fåborg Midtfyn har man en liste over kommende sti projekter (cykel,
vandre, fortov og belysning) der også inkludere kirkestier flere steder i
kommunen. På Ærø er planlagt en Cykel / vandresti langs med Nevre
Strand, der er en gammel poststi til Marstal.
Mht planlægning og kortlægning af rundture kunne Nationalparkområdet
opdeles i områder, hvor der i hvert område skabes dialog mellem
skovejere/skov og naturstyrelsen, dansk vandrelaug og lokale interessenter
der har kendskab til området.
Dernæst kan det være museumsfolk, skovridere, lokale fiskere, ornitologer,
naturvejledere mfl. som kan komme med forslag til udpegning af dels,
kulturhistorie, træer, planter, fugle af særlig interesse til seværdighed
undervejs, men også for at udpege følsomme områder hvor særlige hensyn
er påkrævet.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Da arbejdet med genåbning af stier og kortlægning, hovedsagelig må hvile
på frivillig bistand fra interessegrupper og dels offentlige myndigheder er
det svært at sætte beløb på.
Mht etablering af bænke bør dette ikke være en særligt krævende
udgifts/vedligeholdelses post, det kan hvile på frivillige aftaler/arbejde fra
f.eks. lokale skolers sløjdklasser, foreninger mm, eventuelt udskrivning af
en konkurrence om at kreere den mest kunstneriske bænk af
naturmaterialer, væltede træer etz.
F R I L U F T
97
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Ja.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Nej.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Det vil blive attraktivt for de der går langt, når der etableres flere rundture
og bænke.
For alle der går tur og søger information, enten i form af foldere eller på
nettet, vil det øge viden om landskabernes særlige karakter, dyrelivet og
kulturarven.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Øhavsstien, gavner allerede byerne, langs med rutens turisterhverv, hvor
flere hoteller og bed and breakfast, huser overnattende vandreturister. og
ved at samle/ øge formidlingen af områdets seværdigheder, kan det friste
vandreturister til at blive en ekstra dag og dermed lægge omsætning lokalt.
Fordelen ved bedre kortlægning og information er samtidig at man kan lede
publikum hen hvor man ønsker de færdes, ligesom det allerede er tilfældet
på Øhavsstien. Samt generelt øget fokus på og formidling af, hensigtsmæssig adfærd og færdsel i naturen.
Ulempen vil altid være hvis området udsættes for mere færdsel end det kan
tåle, men da området er så stort, skal der trods alt en mærkbar øgning af
besøgende vandrere til før der kan blive tale om ulempe. Jo flere alternative
stier der er, jo mindre bliver nedslidningen af stierne.
Vedr. etablering af flere frokostpladser/ bænke er der den fordel at lodsejere
på den måde er med til at lede det pauserende vandrefolk hen hvor de
generer mindst muligt.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
98
F R I L U F T
Forslaget må ikke påvirke værdierne, der oplyses og guides udenom
følsomme områder, mens der skabes større viden om områdets særlige natur
og kulturarv.
Øvrige bemærkninger
Det kan være en fordel at benytte Nationalpark Sydfyn som anledning til at
presse på for at sikre regelmæssig offentlig transport bl.a. langs Øhavsstien,
så eventuel hjemtransport opnås ved endt vandring. Dette vil naturligvis
samtidig være en stor fordel for de lokale fastboende, men også for
overnattende turister i området. og det kan øge tiltrækningen for nye
bosættere i landområderne.
(Der kan henvises til positive erfaringer med busdrift med mindre busser, i
National Park området Mols Bjerge).
Mht. genåbning af gamle stier og kortlægning af eksisterende, må det være
et krav, at dette arbejde skal foregå i samarbejde med lokale, der kender
området. Dels for at udnytte de lokales kendskab til hvor ”man altid har
gået tur” og dels hvor særlige hensyn er påkrævet.
F R I L U F T
99
4.4.3
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - ridestier
Kort/billede
Når man bevæger sig igennem Det Sydfynske Landskab vil den opmærksomme iagttager lægge mærke til, at der går heste og græsser overalt. Store
heste og små heste ses dukke op i landskabet alle steder. En hest stor eller
lille kræver en masse af sin ejer, og det er klart, at når man påtager sig den
store opgave at sørge for dyrene alle årets dage, så vil man også gerne have
noget ud af sin indsats. En ridetur i naturen er en utrolig dejlig oplevelse,
der kan sammenlignes med en tur i en sejlbåd eller en charterferie f.eks.
hvis den varer længe nok.
Pasning af heste og at lære at ride afstedkommer megen social aktivitet, og
må betegnes som en sund ballast for børn og voksne, foruden den fysiske
aktivitet.
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
100
F R I L U F T
Vi mener der er stort potentiale i at etablere ridestier i det fynske landskab.
Hvad er formålet med
indsatsen?
At skabe gode ride muligheder indenfor Nationalparkens område for såvel
herboende som turister.
Der er sammenhængende skovområder i store dele af Svendborg og Fåborg
kommuner.
På Ærø og Langeland er trafiktætheden ikke stor, og der er mange landeveje, hvor der kan rides uden ændringer, og mange andre steder kan man for
få penge gøre det muligt at ride i sammenhængende ruter. Sådanne ruter
skal dække hele området, så der kan laves rideture af flere dages varighed.
Det indbyder den varierede natur i høj grad til.
Der er rigtig mange hesteejere i området. Der er mange rideklubber spredt
ud i landskabet.
Der er mulighed for at leje heste, og med en udbygning af mulighederne for
at ride ad sikre og tydeligt afmærkede ruter, er der grundlag for at flere vil
kunne leje heste ud eller etablere ridelejre. Etableres der mulighed for overnatning for både heste og ryttere vil det kunne tiltrække de turister, der selv
ønsker at tilrettelægge en rideferie på egne heste.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Processen med etablering af ridestier er så småt i gang, men bør fremmes på
linje med, hvad der foregår i andre dele af landet.







På mindre befærdede veje kan man ride i rabatten
Hvor det er nødvendigt kan opkøbes eller lejes en ekstra meter eller
to langs markerne, så det bliver mere betryggende at ride i forhold til
den øvrige trafik. Sådanne tiltag vil være oplagte ved de
eksisterende cykelruter og margueritruter. Det vil være en stor
fordel, hvis der i skovene laves afmærkede stier, så der kan rides,
hvor der ikke er anden trafik, og at skovene bindes sammen med
sikre ridestier. Da øhavsstien går gennem de mest attraktive
områder, ville det være ønskeligt, hvis der langs denne også kunne
laves en ridesti.
Der kan etableres overnatningsfolde i sammenhæng med
campingpladser og vandrehjem.
Der kan etableres shelters på offentlige steder - skove og overdrev med folde tilknyttet. Disse shelters kan anvendes til forskellige
grupper af brugere.
Bed and Breakfast kan blive til Bed and Box.
Der kan etableres samarbejde mellem overnatningssteder på en rute
af flere dages varighed.
Der kan etableres shelters på offentlige steder -skove og overdrev med folde tilknyttet. Disse shelters kan anvendes til forskellige
F R I L U F T
101


grupper af brugere.
Bed and Breakfast kan blive til Bed and Box.
Der kan etableres samarbejde mellem overnatningssteder på en rute
af flere dages varighed.
Der bør etableres en dialog mellem lodsejere, deres organisationer,
myndigheder og interesserede med henblik på at afdække de muligheder og
problemer, der er, så der kan findes konstruktive løsninger. Myndighederne
kunne se nærmere på, om rabatterne langs bivejene er ændret til
produktionsjord, se på om gamle stier er sløjfet og se på om de kan
genoprettes eller der eventuelt kan findes alternativer.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Hvis der skal købes en meter markjord langs landevejene, så kan man sige
at, hvis hektarprisen er retningsgivende får man ca. 10 km ridesti for prisen
på 1 hektar.
Der kan hurtigt etableres nogle ridestier, men det bliver en længerevarende
proces idet mulighederne for at udvide et sådan stisystem er meget store.
omkostningerne kan variere fra 0 kr. og opefter; der henvises til
Naturturisme´s rapport.
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Ja, ved køb eller lejeaftale med lodsejere.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Ikke som vi ser det.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Stor interesse for ridning på Sydfyn og øerne.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Det vil gøre det mere trygt at færdes for både ryttere og de øvrige
trafikanter.
Er det tydeligt, hvor man må ride, bliver ulemperne meget begrænset. Jo
flere alternative stier der er, jo mindre bliver nedslidningen af stierne.
Der vil være en potentiel indtjening for lokale aktører.
102
F R I L U F T
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Naturværdierne vil højnes, bl.a. ved at der vil være mere biodiversitet
omkring ridestierne.
Øvrige bemærkninger
Vi henviser til Naturturisme I/S’s rapport fra 2009 ”Etablering af ridestier i
naturen” og ”Forslag til model for ridestier på Sydfyn
fra Brahetrolleborg, Steensgaard og Holstenshuus godser”.
Hvis kulturarven er hvad mennesket gjorde for år tilbage, så må man sige, at
det er at tage gamle traditioner op, da brugen af heste har domineret i
tusinder af år, indtil for ca. 75 år siden.
F R I L U F T
103
4.4.4
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - bedre adgangsveje til kysterne
Kort/billede
Det Sydfynske Øhav - adgangsveje til kysterne.
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Hurtigere og lettere adgang til og fra strandene med fartøjer.
Hvad er formålet med
indsatsen?
Fritidsfolk så som dykkere, fiskere, kajak/kano, jagt, hyggesejlads og ikke
mindst fladbundede redningsfartøjer i redningssituationer.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Kan realiseres straks, men kan også være en løbende proces over en
årrække, dog er det vigtigt med lodsejere og øvrige myndigheders accept
først.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Først diverse godkendelser. Dernæst finansiering og projektering. Derefter
ud i licitation. Hvis Nationalparken bliver vedtaget så er det i det regi, og
hvis Nationalparken falder er det kommunerne der samarbejder omkring et
selskab der f.eks. hedder Naturformidlingen Sydfyn A/S, som i øvrigt
skaffer diverse fondsmidler m.m.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Ca. 100 km kystline, 5-7 km mellem hvert slæbested. I gennemsnit ca.
30.000 kr. pr. slæbested gange 25. Rundt regnet maks. 1 million.
Dette bliver betalt med diverse statspenge og fondsmidler samt eventuelle
lokale sponsorater.
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
De fleste adgangsveje er offentlige tilgængelige, men derudover har alle
færdselsret på befæstede veje, men selvfølgelig kræver det lodsejer
godkendelser, i form af symbolsk leje eller tinglysning.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Der skal søges om kystlinie ændringer.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
En lettere adgang til kysten og en effektiv søredning.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Hurtig adgang til vandet.
Ulemperne kan være for meget færdsel i følsomme områder, det kan
medføre affald, men alt dette bør der tages højde for i udpegningen af et evt.
slæbested.
104
1
F R I L U F T
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Hvis ikke forslaget er grundigt gennemarbejdet med placeringen, kan det få
katastrofale følger for visse fuglearter.
Genetablering af kulturarven, hvor enhver lille landsby med adgang direkte
til kysten, havde hver deres lille båd liggende.
Det kræver en god kortbeskrivelse af, hvor og hvordan man skal færdes i og
omkring det pågældende slæbested.
Øvrige bemærkninger
Da vi har et smukt område vil det altid være en positiv oplevelse med en
sejltur. Hvad enten der bliver en Nationalpark eller ej, kan forslagene til
enhver tid bruges hvis det evt. bliver til Naturformidling Sydfyn A/S –
hvem ved!
2
F R I L U F T
105
4.4.5
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - flere aktive naturoplevelser
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Forslaget går ud på, at lokale landmænd og andre lodsejere deler arbejdet og
oplevelserne med at forbedre og vedligeholde naturen med andre. Det kan
for eksemple være arbejdsprocesser, der alligevel skal udføres. Her kan man
så tilmelde sig og deltage i disse processer, så man som helhed ikke laver
yderligere forstyrrelser for dyrene.
Målgruppen for flere aktive naturoplevelser er alle f.eks. heldagsskoler,
lejrskoler, diverse institutioner, lokale folkeskoler men ikke mindst de
besøgende turister f.eks. bedsteforældrene der lejer et sommerhus og
inviterer børn og børnebørn på ferie og ønsker at tilbyde dem denne unikke
chance for et indblik i den lokale natur, erhverv og kultur.
Indsatsen varierer efter ønske, men minimum 4 timer varighed.
omkostningerne er minimale i og med at de besøgende ”arbejder” for
føden. Hermed forstås, at lodsejeren efter endt arbejde sørger for
fælleshygge/spisning samt udveksling af synspunkter. Dette er på forhånd
aftalt med de besøgende efter behov, og i samarbejde med formidler af dette
arrangement.
Emnet rummer utallige muligheder, men vi skal altid huske, at erhvervene,
dyrene og naturen har første prioritet. Derfor er nedenstående eksempler ud
fra, hvor man alligevel skal færdes på det tidspunkt i markerne. Derfor vil
de påtænkte aktiviteter ikke være væsentligt forstyrrende for dyre- og
fuglelivet.
Eksempler på aktiviteter, som andre kan deltage i:
- Indhegning til kreaturer, slåning af græs - under elhegn, klipning af grene
ved elhegn, tilsyn med dyr på græsning.
106
1
F R I L U F T
- Samling af små marksten manuelt; en mulighed for motion, frisk luft, se
forskellige sten arter, samt gå og være en del af naturen.
- Aflugning af græsser, korn og frømarker; gå i plejesporene, knæhøje
afgrøder i juni, se afgrøderne i blomst, skadevolder som svamp, larver og
lus. og ikke mindst kyllinger af fasaner og agerhøns, samt deres fjender rovfuglene.
- Hegn tilplantning og vedligehold; man udvider, forbedrer, rydder gamle
hegn og planter nyt - hegner disse, slåning af ukrudt omkring nyplantninger,
forbedring af forståelsen for dyr, hegnsarter og læ virkning m.m.
- Hjælpe lodsejerne manuelt med stabling af marksten til kystsikring,
oprydning/opsamling af affald samt øvrig vedligehold til forskønnelse af
kysten.
- Badebroer; op og nedtagning samt vedligehold.
- Guidede ture som vi har set, hattebakker, moser, enge, vandre igennem
landskabet med diverse eksperter samt lokale til fortællinger m.m.
Hvad er formålet med
indsatsen?
Formålet er at delagtiggøre såvel lokale som turister i livet på landet, den
danske natur på godt og ondt. Hertil også en forståelse af konceptet ”fra
jord til bord”. En bedre forståelse samt interesse for Det Sydfynske Øhav,
dette indebærer bl.a. indblik i den lokale natur, kultur og erhverv.
Øget kendskab til erhvervene, såsom landbrug; pleje af naturen osv.
Natur kræver en indsats!
Natur og pleje ikke er en selvfølge, dette kræver arbejde.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Kan straks realiseres, men skal selvfølgelig koordineres med lodsejere,
jægere, Skov- & Naturstyrelsen og andre, der har områder, der trænger til
oprydning, pleje, beplantning m.m. Processen vil være løbende.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Straks eller når Nationalpark undersøgelsen er afsluttet kan der nedsættes
udvalg af lodsejere, jægere, skovfolk, særinteresseorganisationer m.fl.
Kommunernes naturformidlere kan samle trådene og lodsejere, lærere,
biologer, museumsfolk skal involveres i at fyldestgøre den samlede
oplevelse samt levering af mandskab, redskaber og vejledning
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Dette udgør en overkommelig bekostning, men er en løbende proces.
Som i alle andre sammenhænge bliver der søgt alt inden for fondsmidler,
statsmidler f.eks. tilskud til læhegn m.m. Hvis foreninger, skoleklasser,
institutioner ønsker at benytte sig af mulighederne, kan disse f.eks. selv
betale diverse fornødenheder indenfor mad- og drikkevarer m.m. Lodsejere
og andre, der har et projekt, kan jo passende levere håndredskaber og
maskiner.
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Forudsætninger for indsatsen er overholdelse af de”Gyldne Regler” (fx
fysiske, organisatoriske, lovmæssige, forvaltningsmæssige forudsætninger).
Forudsætningen er også, at lodsejerne er villige til at formidle, planlægge og
integrere disse opgaver i deres naturlige arbejdsgang i marken osv.
Forslaget kan kun gennemføres med frivillige aftaler.
2
F R I L U F T
107
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Der er tale om ganske få ændringer, men man skal jo søge om lovliggørelse
af beplantningsprojekter og lignende.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
En større forståelse og interesse for at yde i fællesskab, samt glæden ved at
se resultaterne på sigt. Dette skulle gerne betyde mere beplantning og
fourageringsmuligheder for fugle og dyr.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Vi ser kun fordele ved at inddrage den bredere befolkning i et stykke
arbejde, der udgør en større del af Danmarks kulturarv.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Områdets naturværdier vil blive mere indbydende og betingelserne for
oplevelserne for både natur, dyr, fugle og mennesker vil blive forbedret.
Øvrige bemærkninger
Det Sydfynske Øhav er et smukt område, der kun kan blive bedre, og det vil
til enhver tid kunne udføres i en evt. kommende nationalpark eller i en
anden form af en sammenslutning af naturformidlingsinteresser.
3
108
F R I L U F T
4.4.6
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - dykning
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
- permanent afmærkede vrag (med bøje) og andre undervandsseværdigheder med henblik på både brug og bevaring.
- kortlægning af slæbesteder (både de gratis og dem, der kræver betaling).
- kort og positioner målrettet dykning (tilgængelige på hjemmeside og evt.
på tryk).
- anlæg af dykker-stier (som den på Langeland), etablering af kunstige rev,
sænkning af skibe.
Hvad er formålet med
indsatsen?
Formålet er at gøre dykkeroplevelser lettere tilgængelige til glæde for både
fastboende og turister.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
De projekter, der kan etableres uden eller med små omkostninger, kan
afsluttes i indeværende år.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de lokale
dykkerklubber og -centre, samt Dansk Sportsdykker Forbund. Endvidere er
det relevant ad hoc at inddrage Langelands Museum, turistforeninger/bureauer og kommunerne.
Projekter, der kræver investeringer eller større omkostninger vil afhænge af
hvor lang tid det tager at finansiere dem.
F R I L U F T
109
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Er ikke opgjort pt.
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Ja.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Hvis der skal sænkes skibe eller etableres kunstige rev, skal der søges
tilladelse.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
En øget opmærksomhed på mulighederne for dykning i Det Sydfynske
Øhav.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Fordele: Flere og lettere tilgængelige dykkeroplevelser.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Positivt, hvis dykkerne opfører sig pænt og kun efterlader sig finneslag fra
svømmefødderne.
Øvrige bemærkninger
Ovenstående forslag er ikke afhængig af etableringen af en Naturpark på
Sydfyn og kan som sådan gennemføres uafhængigt af dette. Det er dog
relevant at søge rådgivning og økonomisk støtte i det regi uanset om
Naturpark Sydfyn bliver en realitet eller ej.
110
F R I L U F T
Muligvis vil vrag markeret med bøje også kræve tilladelse - afhængig af
beliggenheden.
Ulemper: På de mest spændende steder kan der periodevis blive lidt
trængsel, da dykning er en fritidsaktivitet, der primært dyrkes på aftener og
i weekender.
Negativt, sandsynligvis pga. decideret slid eller ælde.
4.4.7
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - mountainbike
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
- skiltede ruter i skove
- skiltede ruter mellem destinationer, f.eks. mellem byer (Faaborg og
Svendborg er oplagt)
- anlæg af deciderede baner med hop, ”Northshore tracks”, oplagte sving m.m.
Forbeholdt mtb/bmx
- markedsføring af ovenstående på hjemmeside og tryk
- flere offentlige skove (hvor man kan køre hele døgnet)
Hvad er formålet med
indsatsen?
At give fastboende og turister flere og bedre muligheder for at køre mtb i de
mange skove, der er på Sydfyn. - Samtidig giver forslagene skovejerne en
mulighed for via skiltning at styre sliddet på skoven.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Projekter, der kan etableres med små omkostninger, kan afsluttes i
indeværende år.
Mere investeringskrævende projekter kan realiseres indenfor et par år.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
De lokale mtb- og cykelklubber skal indgå i en arbejdsgruppe.
Skovejerne, kommunerne, turistforeninger/-bureauer og Skov- &
Naturstyrelsen skal orienteres løbende og som minimum inddrages ad hoc.
F R I L U F T
111
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Er ikke opgjort pt. Med undtagelse af anlæg af bane(r), kan forslagene
realiseres for begrænsede midler. Den største indsats vil ske i form frivilliges
arbejdskraft.
Kan forslaget gennemføres med frivillige
aftaler?
Ja. Det er forventeligt, at der er skovejere, der ikke ønsker at medvirke og det
skal selvfølgelig respekteres.
Ifht. Skove, der ligger på en skiltet rute fra A til B og som ikke ønsker at være
med, kan man skilte ruten udenom.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Ikke så vidt vides.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Øget brug af de Sydfynske skove. Større bevidsthed omkring de muligheder og
rekreative værdier, der er i skovene - uanset om man kører mtb eller ej.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Fordele, hvis de andre brugere af skoven med skilte er orienteret om, at nogle
af stierne er del af en rute/rundstrækning. Ruterne skal - så vidt det er muligt ligge så de ikke generer andre gæster i naturen.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)?
Positivt når aktionsradiussen for hvor langt man kan komme omkring på mtb
forøges, så sliddet på bynære skove bliver mindre og deles ud på de fjernere
beliggende skove.
Negativt, hvis sliddet nogle steder bliver for stort. om nødvendigt må ruterne
lægges om, eller stierne befæstes med f.eks. træflis.
Øvrige bemærkninger
Ovenstående forslag er ikke afhængig af etableringen af en Naturpark på
Sydfyn og kan som sådan gennemføres uafhængigt af dette. Det er dog relevant
at søge rådgivning og økonomisk støtte i det regi uanset om Naturpark Sydfyn
bliver en realitet eller ej.
112
F R I L U F T
4.4.8
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter - dagsture på Øhavsstien
Kort/billede
Hele Øhavsstien.
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Et katalog med forslag til dagsture på Øhavsstien, enten i forbindelse med
brug af egen bil, busruter, eller en kombination af disse.
Hvad er formålet med
indsatsen?
At potentielle vandrere ikke fravælger ture på stien, fordi man ikke ser
hvordan enkeltdagsture skulle kunne lade sig gøre, uden at gå frem og
tilbage på samme rute.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
Forslaget vil kunne realiseres hurtigt - kræver blot en beskrivelse, med
efterfølgende korrekturlæsning/kontrol inden trykningen.
Tidsrammen anslået til 6 måneder.
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
At 2-3 erfarne vandrere udarbejder og evt. afprøver de foreslåede ture.
At 1-2 computer”nørder” sætter kataloget op.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Udarbejdelse ser jeg som frivilligt arbejde.
Opsætning og trykning vil skulle gøres professionelt.
Betaling: ?
Kan forslaget gennemDa Øhavsstien ligger der, burde det ikke betyde nye aftaler.
føres med frivillige aftaler?
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Der bør ikke blive brug for ændring af regler.
F R I L U F T
113
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
At der forhåbentlig vil være flere der benytter Øhavsstien.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Glædeligt hvis flere vandrer på Øhavsstien.
Enkelte, i forvejen vrangvillige lodsejere, vil måske irriteres over flere
vandrere.
Hvordan påvirker forslaget Et minimalt mere slid på naturen.
områdets naturværdier/
Stien vil blive holdt ved lige, og ikke ”gro til”.
kulturarven (negativt/
positivt)?
Øvrige bemærkninger
114
F R I L U F T
Jeg ser en kategori af andre end inkarnerede vandrere fra regionen, der vil
bruge Øhavsstien til dagsture.
De vandrere der vil bruge Øhavsstien i længere forløb, vil have brug for
overnatning til en rimelig pris tæt på stien. Forslag om det andetsteds.
4.4.8
Indsatsområdets navn: Flere faciliteter – overnatning langs Øhavsstien
Kort/billede
Hele Øhavsstien
Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på?
Tiltag der skal give flere indendørs og udendørs overnatningsmuligheder tæt
på Øhavsstien.
Hvad er formålet med
indsatsen?
At tiltrække flere af de vandreturister der ønsker ubrudte førløb over mange
dage.
Hvornår kan forslaget
realiseres? I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere?
Hvor lang tid vil det tage?
At nå op på et tilstrækkeligt udvalg af muligheder, vil være en proces der
strækker sig over nogle år – 6-8 år ??
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad?
Via medierne gøre borgerne i områderne omkring stien, der har lokaliteter til
det, opmærksom på en supplerende indtægtsmulighed ved at indrette
overnatningsmuligheder/bed and breakfast.
Folk med gode formuleringsevner skal skrive artikler til både store aviser og
lokalaviser, der omtaler behovet.
Nationalparkens administration kan evt. rådgive i tvivlsspørgsmål vedr. den
geografiske placering.
Da ”værterne” gør det for egen regning og risiko, ses der ikke nogen udgift.
Eneste kunne være, at overnatningsstederne skal indarbejdes i et katalog.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget?
Hvem skal betale?
Kan forslaget gennemJa alt skal være frivilligt, og nationalparken vil ikke kunne garantere et vist
føres med frivillige aftaler? antal gæster pr. sæson.
Det er et projekt hvor der må påregnes en årrække, inden det når op et antal
gæster, så det kan betragtes som en egentlig bi-indtægt for en familie.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres?
Hvilke?
Jeg ved ikke om der skal tilladelser til at oprette et Bed and Breakfast??
Mht. udendørs overnatningspladser, kunne jeg forestille mig en evt.
nabohøring inden den etableres.
F R I L U F T
115
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig?
Et større antal brugere af Øhavsstien.
Pilgrimsvandringer er i fremgang, og Øhavsstien kunne i den sammenhæng
sammenlignes m. f.eks Hærvejen og Gendarmstien på Als.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget?
Større tilgang af denne type, ikke støjende, turister til området.
Mht. udendørs overnatningspladser, vil disse kunne tiltrække
uvedkommende persongrupper, som kunne ødelægge de egentlige vandreres
image.
Hvordan påvirker forslaget Et minimalt merslid på naturen.
områdets naturværdier/
At overnatning, affaldshåndtering mv. vil komme i fastere rammer.
kulturarven (negativt/
positivt)?
Øvrige bemærkninger
overnatning i Bed and breakfast kan for nogen synes som en lidt dyr form.
Langs hærvejen er der oprettet 10 refugier i gamle staldbygninger, hvor en
overnatning i køje, og med adgang til bad og køkken, typisk koster 70 kr.
4.4.9 Mindretalsudtalelse fra Hanne Ellebæk
I forhold til de drøftelser og forslag, der er fremsat i undergruppens rapport, har jeg en række forbehold vedrørende disse
forslags relevans for Helnæs, hvor jeg anser forslagene for overflødige og uønskede.
Stier. Udover stierne anført i Skov- og Naturstyrelsens brochure og markeret på Maen og i Bobakkerne, er de privatejede
områder af Helnæs allerede velforsynet med stier, som kan benyttes i henhold til reglerne for færdsel i det åbne land og naturbeskyttelsesloven. Dette gælder også stier rundt i Klinteskoven mod Helnæsbugten. Der findes flere adgange til stranden med
mulighed for at gå hele Helnæs rundt på stranden, som de lokale beboerne altid har gjort. Klinterne ovenfor vil mange steder
have vanskeligt ved at tåle trykket fra turister, som ikke alle udviser hensigtsmæssig adfærd eller har kontrol over deres medbragte hunde. Anlæg af nye stier i markerne på kanten af klinterne oven over stranden er derfor ikke hensigtsmæssig. Under
hensyntagen til fredede stendiger kunne der i et vist omfang etableres cykel- og ridesti langs nogle af de eksisterende veje i
det åbne land, men ikke i byområdet. Anlæggelsen vil dog ifølge et nyligt svar fra kommunen være ret bekostelig.
Adgang til strand og badevand. Der findes allerede flere gode adgange til strand og badevand. På Helnæs Made, ved sommerhusområdet, på Feddet nord for Helnæs og ved fiskerlejet på Helnæs er der parkerings-mulighed tæt på selve stranden.
Opholds- og overnatningssteder samt andre faciliteter. Vedrørende etablering af primitive overnatningssteder (shelters) på
Helnæs foreslås, at man i stedet bruger de eksisterende muligheder som Helnæs Mølle Friluftsgård og Naturskole og Helnæs
Camping, hvor der allerede er de nødvendige overnatningsmuligheder for turister. På P-pladserne ved fiskerlejet, Helnæs Fyr,
sommerhusområdet og i Bobakkerne er der offentlige toiletter. Der er bålplads både på campingpladsen og ved Helnæs Mølle.
På Helnæs Mølle udlejes både kajakker og kanoer, ligesom der gives undervisning for grupper, der bestiller på forhånd.
Formidling: Lokalt vil Helnæs Mølle, Helnæs Camping og gallerierne være oplagte steder for placering af foldere og informationsmateriale. Helnæs Beboerforening planlægger etablering af web-side med information til lokale og gæster.
Sårbarhed. Som illustration af sårbarheden af naturen på Helnæs kan anføres, at to kerneområder for ynglende kystfugle i
Helnæsbugten, som blev udpeget som særligt sårbare i Fyns Amts Friluftspolitik (2004), nu ikke eksisterer som kerneområder
p.gr.a. forstyrrelse eller dårligt fødegrundlag. Netop den indre del af Helnæsbugten ved Langøre og Avernæs, som med sine
lavvandede områder er et yndet opholdsted for fældende svaner og rastende ande- og vadefugle (jvf. kortbilag 7 i Fyns Amts
Friluftspolitik, 2004), er gennem de seneste år blevet et attraktivt, men på ingen måde reguleret område for kite-surfing.
116
F R I L U F T
4.5
Formidling i Nationalpark Fyn Vi har valgt, at fokusere på de områder der er helt unikke for Nationalpark Fyn, og som besøgende i Nationalparken efterfølgende vil kunne huske netop denne Nationalpark for. Formålet er:  At give brugerne viden om naturen bl.a. med hensyn til bæredygtighed (benyttelse og beskyttelse)  At styrke folkesundheden  At skabe gode betingelser/vækst for turismen i området  At skabe gode betingelser/vækst i udviklingen frem for, at der vil ske en tilfældig udvikling Det unikke for området er: 




Det maritime Ø‐samfundene Geologien Ø ‐ havet som raste ‐ og fouragerings område for vandfuglene. Vi har fokuseret på formidling i forbindelse med friluftsliv som vi definerer som aktiviteter i naturen. Hvem henvender vi os til:  Turister (danske/udenlandske)  Borgere, herunder børnefamilier, unge, voksne m.fl.  Lokale Skoler og øvrige børne‐ ungeinstitutioner  Foreninger 1 F R I L U F T
117
 Lejrskoler  Alle der har del interesser i ø – havet Hvordan vil vi gøre det: Herunder følger nogle eksempler på formidling i Nationalpark Det Sydfynske Øhav Formidlingselementer:  Skiltning og info i naturen  IT‐protal  Naturcentre  Formidlingskorps – Øhavsguiderne  Skoleprojekter  Punktformidling  Aktiv punktformidling  Turisme Skiltning og info i naturen ‐ ture på egen hånd Hermed et par ideer rettet mod besøgende i nationalparken, der ikke aktivt opsøger informationer om parken via internet, turistkontorer, parkens lokale centre eller aktivitetscentre, men spontant bevæger sig ind i området.  Det kunne være en god ide med et eller flere logoer, der karakteriserer oplevelserne i Det Sydfynske Øhav.  Til bil‐, cykel‐ og fodfolk opsættes der tavler med div. brochurer ved de store indfaldsveje og cykelruter. Her informeres der om muligheder for oplevelser i 2 118
F R I L U F T
området, generelle regler for færdsel og opførsel samt om særligt sårbare områder, der kræver speciel varsom færden.  Disse informationer placeres også på de ofte benyttede steder og samlingspunkter inde i landet og langs kysterne. Det kunne være f.eks. start/slut‐, raste‐ og overnatningspladser. Stederne kunne være de samme som angivet på kortene i Rapport: Friluftsliv i det sydfynske Øhav og Havkajakbogen fra det sydfynske Øhav.  Alle udlejere af cykler og udstyr til vandaktiviteter samt lokal sejl‐, ro‐ og kajakklubber forsynes ligeledes med informationsmaterialet.  Tv spots IT‐portal (ikke et fysisk sted!) Her skabes et forum for allerede eksisterende og nye institutioner/organisationer med det formål at sparre sammen både m.h.t. nye tiltag f.eks. web, guider osv., samt allerede kendte (gamle) f.eks. kurser, fælles værktøjer/projekter. En overordnet portal, skal rumme al formidling og information omkring Det sydfynske Øhav. Portalen skal indeholde: 



Baggrundsinformation omkring Øhavet Praktiske oplysninger Løbende information til lokale beboere Formidling af: Natur, geologi, historie, aktiviteter, besøgssteder, oplevelsesmuligheder m.m..  Aktivitetskalender med oversigt over arrangementer, guidede ture og aktiviteter i Nationalparken.  ”Naturen Nu” i Nationalparken  Søgefunktion i portalen til brug i lokale centre (se nedenfor): Guidning til lokaliteter ‐ Søgeportalen laves, så man kan søge oplysninger indenfor forskellige interesseområder og indenfor forskellige afstande: Er man for eksempel særligt interesseret i historiske emner og til fods – får man oplysninger om steder af historisk interesse indenfor en radius af 5 km. Opdatering og vedligeholdelse af IT‐portalen sker centralt – eksempelvis fra Naturturisme I/S. 3 F R I L U F T
119
Lokale centre (fysisk sted) Netværk af mindre centre eller besøgssteder fordelt i hele Det sydfynske Øhav. Der tages udgangspunkt i de besøgssteder/formidlingssteder, der allerede findes i øhavet ‐ eksempelvis Smakkecenteret på Strynø, Søbygård på Ærø og Skovsgaard og Dovensgården på Langeland, Svendborg Naturskole samt det kommende Millinge Klint m.fl.. Det er vigtigt, at der er centre jævnt fordelt i hele Øhavet. Hvor mange centre, skal der være som minimum? De enkelte centre formidler dels deres eget tema, dels formidler de oplysninger – via IT‐portalen – om resten af Øhavet. Ud over at huse IT‐portalen til brug for gæster, informerer de enkelte centre via mindre udstillinger eller lignende om særligt interessante steder og emner i deres nærområde. Løbende vedligeholdelse, fornyelse og opdatering af disse ”udstillinger” (eksklusiv IT‐portalen!) varetages af de enkelte centre i samarbejde med Naturturisme I/S. Centrene bør have et fælles ”brand”, så det tydeligt fremgår, at de er en del af en helhedsformidling af Øhavet. Formidlingskorps i øhavet: Øhavsguiderne
Formål: guidekorpset har flere formål og er tænkt at udgøre kernen i ”felt” formidling, opsyn og aktiv naturbeskyttelse i nationalparken. Formål a: guiderne skal være kernen i en aktiv ”task force” formidling som tager turister, lejrskoler og borgere ud i nationalparken og formidler. Der tænkes på havkajakture, fisketure, flerdages vandreture og cykelture i nationalparken. Altså egentlige oplevelsesture til de mange seværdigheder i øhavet. Derfor er det et krav til den enkelte guide at han er erfaren formidler, og har indsigt i de væsentligste formidlingsværdier i nationalparken. Ligeledes skal guiderne have kompetencer 4 120
F R I L U F T
indenfor friluftsliv og natur, og at de via deres virke, sikre en bæredygtig udnyttelse af nationalparkens værdier(natur, kultur og friluftsliv). Formål C: guiderne vil samtidig være de lokale borgeres og de aktive foreningers forsikring på at turister og andre der kommer til øhavet vil blive introduceret til regler om naturophold og færdsel. Planlægger man et besøg i øhavet skal det være oplagt at man kontakter en af guiderne om råd og regler for turen. Selve rådgivningen skal være gratis, men ønsker man guidning på selve turen skal man betale. Guideordningen skal være finansieret af 2/3 nationalparks midler og 1/3 af brugerne selv. Der stilles store krav til guiderne i deres ”dobbelte” opgave som formidler og opsynsmand for området, og guiderne skal rekrutteres udfra frivillighed og interesse. Oplagte personer til guider vil være blandt de natur‐ og friluftsvejledere der i forvejen findes i området. Man kunne tænke sig en ordning hvor man booker en guide via en øhavs guide hjemmeside, hvor brugerne sikres kompetent rådgivning og tilbydes guidning, som højner oplevelsen af turen i øhavet. Skoleprojekt Skolebørn som naturparkens ambassadører Et projekt hvor lærere og naturvejledere i tæt samarbejde gør skolebørnene i Nationalparken til naturens ambassadører. Ved at lære skolebørnene om hvilken betydning det har, at passe godt på naturen herunder om benyttelse og beskyttelse af naturen, kunne man lade dem f.eks. undervise andre børn fra resten af landet og måske fra udlandet. Aktivitetssteder (fysisk sted) Konkrete emner formidles her. Det kan være alt fra geologi, historie, biologi, friluftsfaciliteter, aktivitetsforslag m.m.. ”Aktivitetssteder” er både allerede eksisterende stede, som bliver formidlet, steder og emner der ér der, men endnu mangler at blive formidlet og selvfølgelig nye tiltag. 5 F R I L U F T
121
Punkter med både oplysning om naturpleje og aktiv naturplejeformidling (le, rydning m.m..) Helårsturisme. Selv om der sådan set ikke opstår noget ’nyt’ i og med, at man kalder et område for ’nationalpark’, så giver udnævnelsen af parken dog anledning til – og skaber en ramme for – udvikling af nye natur og kulturhistoriske attraktioner og for en samlet formidling og markedsføring af dem. Turismen i området vil uden tvivl kunne drage nytte af en Nationalpark, idet dette giver en ”blåstempling” af, at der her findes naturmæssige oplevelser, af høj værdi. Det skal nævnes, at der ikke foreligger nogen analyse eller beskrivelse af turismen i området, og det vil således være forbundet med en vis usikkerhed at anvende nedenstående data, såvel som det vil kunne give anledning til en vis debat. Et groft overblik viser, at der er ret stor forskel på fordelingen på overnatningstyper inden for området. Antal overnatninger 2007 Faaborg‐
Midtfyn Langeland Svendborg
Ærø I alt Campingpladser 104,7 138,4
298,6
541,7
Lystbådehavne 61,2 56,1
62,0
81,4 260,3
Hoteller, feriecentre, vandrerhjem 99,8 18,0
126,6
97,3 341,7
I alt 265,7 212,5
487,2
178,7 1144,1
Heraf danske 196,9 (74%) 119,7 (56%)
416 (85%)
107,6 840,2 (73%) (60%) Camping overnatnings tal på Ærø indgår under Hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Kilde Danmarks Statistik. 6 122
F R I L U F T
Sommerhuse, som findes mest på Langeland og i Faaborg området indgår ikke i statistikken. Tilsvarende mangler også overnatnings tal for private overnatningssteder. I området som helhed er det campingovernatninger, der vejer tungest. Lystfiskerturister finder vi i særdeleshed på Langeland – og mest uden for højsæsonen. Kigger vi på nationaliteter, fremgår det tydeligt at danskerne er i overtal, og at vi dermed er meget afhængige af danskernes feriemønster og – økonomi. Det skal dog bemærkes at der er mange tyske gæster på Langeland – især i feriehuse, som jo altså ikke med i tabellen. Et stort ønske – turismemæssigt ‐ vil derfor være at få overnatningsfaciliteterne bedre udnyttet i de ”tynde” perioder. Kan vi få flere gæster i for‐ og eftersæsonen, vil det være godt for mange turismerelaterede virksomheder (restauranter, attraktioner, detailhandel osv.), og samtidig betyde, at de naturmæssige attraktioner ikke overbelastes. 7 F R I L U F T
123
Turismen er karakteriseret ved at være koncentreret i en kort sæson. I 2006 fordelte overnatningerne sig s åledes: Desværre indgår tal fra Langeland og Ærø ikke i ovenstående tabel, da Danmarks Statistik ikke kunne levere disse. Geografisk vil kerneområdet blive Det Sydfynske Øhav, hertil kommer naturligvis en række andre naturattraktioner i den nye nationalpark, men uden for kerneområdet Øhavet. Dette vil naturligvis afhænge af hvor afgrænsningen vil ske, men der kan allerede peges på en række fantastisk naturområder (Svanninge Bakker, Egebjerg Bakker, Dovns Klint, Monnet osv.) Nye tiltag kunne f.eks. være: Tilrettelægge ”tema‐ eller pakkeferier” med udgangspunkt i Nationalparken, hvor både aktiviteter og overnatningsmuligheder er indtænkt. F. eks. løb en halv eller hel maraton i løbet af en uge, eller over et antal weekender i løbet af vinteren (her er overnatning nok ikke nødvendig). 8 124
F R I L U F T
Bilag til lokale centre. Millinge Klint, et dynamisk og nytænkende knudepunkt i øhavet med
tilhørende naturskole og energirigtig lejrskoledrift
Introduktion Opbygningen af et CO2 neutral natur‐ og lejrskolecenter ved Millinge Klint, skal primært fungere som et øhavscenter med fokus på formidling af marin biologi, energivejledning og undervisning i friluftsliv. Med sin placering ved Helnæs bugt er Millinge Klint et oplagt udgangspunkt for udvikling af nye undervisningstiltag der kobler lejrskoleliv med natur‐ og energivejledning og friluftsaktiviteter. Denne kobling af fagområder skal ses som et elementært og nyskabende element for lejrskolerne i det sydfynske område, men skal yderligere udvikles til at have flere potentielle modtagergrupper. Så udover den formidling der kan tilknyttes de besøgende lejrskolerne på stedet, anses som et ligeså væsentligt at stedet udvikler faciliteter, og nytænker formidlings‐ og undervisningstiltag der har relevans for flere grupper af øhavets brugere. Ambitionen er at Millinge Klint skal indgå som et levende knudepunkt i øhavet, hvor skoleelever, lejrskoler, lokale foreninger, turister, samt virksomheder kan søge undervisning og formidling der tager udgangspunkt øhavets natur, stedets bæredygtige tiltag samt i de friluftsaktiviteter der kan udøves i øhavet. På linie med dette formål er det ambitionen at stedet skal fungere som et centrum og mødested for lokale foreninger og for øhavets turister, hvor folk kan udveksle erfaringer og få information om vejr‐, strøm‐og vindforhold forud for deres øhavstur. På denne måde kommer Millinge Klint til at betjene en række forskelligartede grupper, og vil fungere som et af øhavets centrale steder med fokus på bæredygtighed, naturlære og friluftsliv. På figuren nedenfor er angivet de væsentligste aktiviteter som Millinge Klint med tiden kan udbyde til brugerne af øhavet: 9 F R I L U F T
125
Sommerskoler i marinbiologi og friluftsliv CO2 neutral øhavslejrskole Blåt støttepunkt for kajak, vandre og friluftsfolk Guidede ture i øhavet MILLINGE KLINT AKTIVITETSCENTER I DET SYDFYNSKE ØHAV Undervisningsforløb for skoleklasser Formidling af marin biologi, friluftsliv og energivejledning Kursussted for virksomheder, foreninger, grupper Figur 1: undervisnings og formidlingstiltag på øhavets marine lejrskole; Millinge Klint
Baggrund for projektet: Millinge Klint er tænkt som en forlængelse af den kobling af naturformidling, lejrskole og center for lokal borgerinddragelse som i fungere på Trente Mølle. Med den baggrund skal Millinge Klint projektet ses som Trente Mølle’s marine underafdeling, og fokusere på øhavets marine og kystnære biologi, dets muligheder for friluftsliv og bæredygtighed. 10 126
F R I L U F T
4.6
Rapport fra undergrupper til hovedarbejdsgrupperne Natur og Friluftsliv.
En bedre beslutningsproces frem mod og i en evt. nationalpark
Indhold:
side
1
2
3
4
20
23
- Indledning
- Uddrag af hovedgruppernes kommentarer til rapporten.
- Baggrund og forudsætninger
- Oprindelig rapport
- Sekretariatets kommentar
- Tillæg med gruppens svar på ovennævnte kommentar
Ole Jørgensen og Ole Asbjørn Folmer tovholder for undergrupper til hhv. natur og friluftsliv har
noteret sig, at det oplæg som blev fremlagt af tovholder Jens Zimmer i hovedarbejdsgruppen kultur
ikke er enslydende med den rapport der blev fremlagt for i Natur og Friluftsliv.
Sekretariatets kommentar først til oplægget og siden hen til selve rapporten er derfor ikke
enslydende.
Jens Zimmer udreder derfor særskilt for oplægget ift. Hovedarbejdsgruppen kultur.
Deadline for indsendelser af tilrettet materiale og Jens Zimmers tidsmæssige ressourcer gør at
sekretariatet aftaler med Jens Zimmer, hvilken behandling oplægget til Kulturhistoriegruppen skal
have i det videre forløb.
Undergrupperne i Natur og Friluftsliv fastholder den indsendte rapport med implementeringen af de
delelementer der stammer fra det oplæg der blev fremlagt i hovedarbejdsgruppen kulturhistorie.
Rapporten er uændret.
Sekretariatets kommentar til rapporten er indlagt efter den oprindelige rapport.
Undergruppen behandler sekretariatets kommentar i et vedhæftet tillæg.
Undergruppens medlemmer: Kaj Allan Jørgensen; Hans Jakob Clausen; Ulrik M.Andreasen;
Bent Juul Sørensen;; Niels E. Præstekjær; Jacob Schaffalitzky de Muckadell;
Ole Asbjørn Folmer; Ole Jørgensen; Mikael Grønnelykke (kultur); Jens Zimmer(kultur)
1
F R I L U F T
127
Under fremlæggelsen har gruppen noteret sig følgende fra den efterfølgende debat:
Er det gruppens opgave at sabotere hele processen?
- Gruppen er nedsat efter opfordring og demokratisk beslutning. Gruppen har fået en opgave som vi
har forsøgt at løse efter de retningslinier som var forudsat.
Undergruppen bør forstå at etableringen af en Nationalpark i det sydfynske område i høj grad
handler om nationale og internationale interesser og gruppen derfor ikke kunne stille krav om
væsentlig lokal medvirken i forvaltning af en nationalpark i området.
- Gruppen erkender disse interesser, men at det i forhold til nationalparkudpegning, der forudsætter
lokal forankring er vanskeligt at se bort fra lokal indflydelse og i strid med Lov om Nationalparker.
- Nationale og internationale målsætninger for området kan ikke alene begrunde en nationalparkudpegning, men kan og må selvfølgelig om nødvendigt gennemføres via anden statslig eller
international lovgivning. Det er i den forbindelse nationalparkudpegning uvedkommende.
Sekretariatet fremhæver gentagne gange at det er frivilligt iht. loven om man vil være med til at
gennemføre indsatsplaner.
Argumentet blev også fremført efter gruppens præsentation i hovedarbejdsgruppen friluftsliv.
- Den efterfølgende debat nåede ikke til enighed om, man bare kan sige at man ikke vil være med.
- Gruppen vurderer stadig at frivillighedsbegrebet er noget ”gradbøjet” i Nationalpark
sammenhæng.
- Tovholder Ole Asbjørn Folmer fremførte eksempler på egne erfaringer som lodsejer når man skal
samarbejde med myndigheder der har interesse i privat ejendom.
- Hertil refererede Ole Asbjørn Folmer også om de svar miljøministeren havde givet i forbindelse
med et besøg på Ærø på bl.a. på spørgsmål om ekspropriation i forbindelse med naturforvaltning.
Sekretariatet oplyste endnu engang gruppens medlemmer om at spørgsmål og problemstillinger i
forhold til den igangværende proces skal rettes til styregruppen.
- Det har gruppen noteret sig men har valgt ikke at fjerne forslag fra rapporten vedr. den
igangværende proces, da det ved lignende undersøgelser kunne være vigtigt at have noteret sig de
problemstillinger som undersøgelsesprocessen på Sydfyn er løbet ind i.
På vegne af undergrupperne
En bedre proces etc.
Ole Jørgensen og Ole Asbjørn Folmer
2
128
F R I L U F T
Rapport fra undergrupper til hovedarbejdsgrupperne Natur og Friluftsliv.
Gruppen: En bedre beslutningsproces frem mod/i en nationalpark
På andet møde i hovedarbejdsgrupperne hhv. d. 10 og d. 24 Nov samt 1. dec. blev der nedsat
undergrupper der skulle arbejde med samme ovennævnte emne.
Efterfølgende har faglig konsulent Peter Blanner, sekretariatet opfordret ”tovholderne” i hver enkelt
arbejdsgruppe til, at koordinere arbejdet frem mod en samlet rapport, da der selvfølgelig ikke er
forventning om tre næsten enslydende rapporter.
Som tovholdere for de enkelte undergrupper blev følgende udpeget:
Kultur - Jens Zimmer, Helnæs Assens Kommune
Natur - Ole Jørgensen, Tåsinge Svendborg Kommmune
Friluftsliv – Ole Asbjørn Folmer, Ærø Kommune
En forespørgsel fra ”tovholder” Jens Zimmer til sekretariatet om mulighed for fælles
deadline/afleveringstidspunkt er efterfølgende blevet afvist fra sekretariatet.
Undergruppen under Kultur har derfor været nødsaget til at aflevere sit materiale tidligere end de
øvrige.
Dette taget i betragtning gør at der i denne rapport kan være nuancer i forhold til indholdet i det
materiale der fremlægges overfor kulturhovedarbejdsgruppen.
Arbejdet frem mod indholdet i denne rapport overordnet reguleret af beskrivelsen i Arbejdsark 3:
Indsatsområder og efterfølgende struktureret iht. til dette oplæg.
Grupperne har valgt at følge anbefalingen og springe over punkt 2;3;4 og 9 som beskrevet i
arbejdsark 3.
Det skal bemærkes at hovedarbejdsgruppen erhverv kan have ideer der er relevante i forhold til
arbejdet i de allerede nedsatte undergrupper og derfor på et senere tidspunkt kan have interesse i at
komme med tillæg til rapporten.
Rapporten bruger herefter ordet gruppen som betegnelse for den kreds af personer der har deltaget
i rapportens tilblivelse.
3
F R I L U F T
129
Indsatsområde.
1. Formål med indsatsområdet:
Samlende beskrivelse af indsatsområdet.
De faglige analyser som er stillet til rådighed for gruppernes arbejde giver ikke et bud på eller en
anbefaling af områder, der kan arbejdes videre med i relation til indsatsområdet.
Beslutningen om at nedsætte undergruppen vedr. dette indsatsområde, blev taget på
Kulturhovedgruppens 2. møde. Se Referatet. - Der var enighed om at nedsætte en undergruppe der
beskæftigede sig med de mange bekymringer, der indtil nu er indkommet gennem processen.
Et egentligt oplæg til undergruppens arbejde blev ikke fastlagt.
Men det blev besluttet at bekymringerne vedlægges den samlede rapport fra grupperne.
Arbejdet med indsamling af ideer i hovedarbejdsgrupperne Natur og Friluftsliv og efterfølgende
gruppering efterlod følgende underpunkter som gruppen kunne arbejde videre med:
- Gennemskuelighed - Omkring forvaltning af en nationalpark, sammensætning af styrende organ
og regelsæt for beslutninger.
- Valg af Bestyrelse – Sikring af folkelig opbakning gennem lokal repræsentation i bestyrelsen,
ikke udelukkende medlemmer udpeget fra centralt hold.
- Udsæt beslutningen om Nationalpark – En beslutning bør afvente de erfaringer der sker i de
nærmeste år i forbindelse med den allerede vedtagne nationalparkudpegning i Danmark.
Det tilgængelige materiale beregnet for det videre arbejde er ikke fyldestgørende
Med ovennævnte forhold taget i betragtning har gruppen valgt selv at definere formål og ideer der
opfylder indsatsområdet og dertil gøre brug af den viden gruppen har kunnet indhente i forbindelse
med pilotprojekter og andre nationalparkprojekter.
Rapporten er derfor et udtryk for de gruppens egne anbefalinger til en forbedring af
beslutningsprocessen.
Gruppen har valgt at se på tiltag der fremmer en bredere dialog mellem berørte parter, herunder
borgere og lodsejere i og udenfor undersøgelsesområdet/nationalparken
Gruppen vurderer at borger/lodsejerinddragelsen ikke bliver tilstrækkelig tilgodeset i det
igangværende undersøgelsesarbejde. – Dette skyldes bl.a. at der i det igangværende arbejde med
ide’udvikling i arbejdsgrupperne ikke er en garanti for lokal opbakning og derfor ikke kan bruges i
til opfyldelse af lovgivningen i iht. Lov om Nationalparker..
Hovedårsagen er at mange borgere/lodsejere på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med konkrete
ideer for netop deres område. – Enten fordi man ikke deltager i det igangværende
undersøgelsesarbejde eller fordi man er nød til at prioritere de arbejdsområder man har interesse i.
4
130
F R I L U F T
Gruppen vurderer at Lov om Nationalparker ikke sikrer tilstrækkelig frivillighed for berørte parter
Gruppen vil komme med anbefalinger der kunne sikre en bredere opbakning, samt mere indflydelse
til lokalbefolkningen i processen frem mod og evt. senere på forvaltningen af en nationalpark.
Gruppen stiller sig tvivlende overfor beslutningen om ” Fire gyldne regler” er tilstrækkelige til at
tilgodese bekymringerne i det arbejde der laves i undergrupperne. Der vil jo ikke umiddelbart være
nogen kontrol eller i så fald hvem har så myndighed til at afgøre spørgsmålet.
Arbejdet med afgrænsning af området er heller ikke omfattet af dette krav endnu.
Gruppen støtter derfor hovedgruppernes beslutning om at alle bekymringer (tematiseret) bringes
videre i sin helhed og indgår i styregruppens beslutningsgrundlag. Det er af stor betydning for
styregruppens vurdering af den samlede rapport fra grupperne, samt resultatet af den konklusion
som Styregruppen drager i forhold til det videre arbejde med processen.
Gruppen har valgt at se på følgende indsatsområder:
A) Lodsejerindflydelse/repræsentation i undergruppernes arbejde med konkrete
ideer til indsatsområder.
B) Lodsejerindflydelse i Nationalparkfondsbestyrelsen og i nationalparkrådet, såfremt NP
bliver en realitet.
C) Lokalbefolkningens muligheder for at takke nej til såvel en NP-udpegning, herunder også
afgrænsningsspørgsmålet, samt specifikke indsatsområder i en evt. nationalpark.
D) Ideer der sikre at kravet om frivillighed i nationalparker er opfyldt.
E) Ideer der sikre den lokale forankring
F) Bedre beslutningsgrundlag i form af veldefinerede, specifikke, aktuelle og objektivt
retvisende analyser.
G) Økonomisk sikring af lodsejere som skal afgive eller stille arealer til rådighed i forbindelse
med de foreslåede indsatsområder.
H) Bedre implementering af lokale gruppers indsats.
I) Mere tid til arbejdet i undersøgelsesfasen
5
F R I L U F T
131
5. Forudsætninger for indsatsen.
5A) Lodsejerindflydelse/repræsentation i arbejdet i undergrupperne:
Grupper/undergrupper skal som en del af deres arbejde oplyse om de indsatsområder der arbejdes
med overfor de berørte lodsejere og i så fald sikre deltagelse af en eller flere berørte, inden arbejdet
fortsættes. - Såfremt arbejdet er af mere overordnet karakter kan lodsejerinddragelsen afvente, men
ideen bør forelægges de berørte parter så disse får mulighed for at kommentere på forslaget til
indsatsplanen, samt vedlægge en udtalelse til rapporten, inden undergruppen afleverer sin rapport.
5B) Lodsejerindflydelse i en nationalparkfondsbestyrelse og nationalparkråd:
Gruppen vurderer at det er rimeligt at stille krav om bred repræsentation af lodsejere i
nationalparkfondsbestyrelsen. - Muligheden for at en evt. park berører et meget stort geografisk
område, skal medføre repræsentation af flere lodsejergrupper med hver deres specifikke geografiske
interesseområde.
Gruppen vurderer ikke at tilstedeværelse af landbrugets og skovbrugets organisationer alene i
bestyrelsen, kan forvalte lodsejernes indflydelse og interesser i tilstrækkeligt omfang.
Flertalsbeslutninger i fondsbestyrelsen og nationalparkrådet er ikke muligt hvis kravet om
frivillighed skal opfyldes. Beslutninger udenom lodsejerrepræsentanter generelt og udenom lokale
lodsejere og borgere skal betragtes som værende uforligeligt med begrebet om frivillighed.
Organisatorisk vil det være nødvendigt at der gives tilstrækkeligt med tid til dannelse af relevante
lodsejerforeninger i undersøgelsesområdet til varetagelse af de lokale interesser.
Formelle hindringer:
Lov om nationalparker lægger ikke op til nogen væsentlig lokal repræsentation eller indflydelse i
sine bestemmelser for etablering af en nationalparkbestyrelse (§12) og et rådgivende råd for
bestyrelsen (nationalparkrådet , §16). Bestyrelsen skal således bestå af 6-12 medlemmer, som alle
udpeges af miljøministeren. Formanden udpeges direkte, mens 5-10 udpeges efter indstilling fra de
berørte organisationer, kommuner og staten. de sidste 1-2 medlemmer udpeges efter indstilling fra
nationalparkrådet.
Nationalparkbestyrelsen beslutter sammensætningen af nationalparkrådet. Rådet medlemmer
udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse- og erhvervsorganisationer,
erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken. Endvidere kan der udpeges særligt
sagkyndige medlemmer m.v.
Rådets størrelse og sammensætning er altså ikke fastlagt gennem lovgivningen!
6
132
F R I L U F T
Gruppen vurderer at lovens bogstav tydeligvis ikke levner megen plads til direkte lokal
repræsentation af lodsejere og lokalbefolkning i bestyrelsen, men nok 1-2 repræsentanter fra
deltagende kommuner.
Konstruktionen er tydeligvis valgt med henblik på varetagelse af mere centrale interesser omkring
den stats- og dermed skatteyderfinancierede nationalparkfond, der administreres af
nationalparkbestyrelsen. – Den bestyrelse som repræsenteres ved miljøministeriet, herunder Skov
og Naturstyrelsen, samt landsdækkende organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og
Friluftsrådet.
Det er Gruppens vurdering at et flertal i bestyrelsen med loven i hånden får mulighed for en
udøvende magt i forvaltningen af nationalparken, som ikke tager fornødent hensyn til lokale
interesser, herunder også kommunalbestyrelsernes mulighed for at påvirke udviklingen indenfor
området.
5C) Lokalbefolkningens mulighed for at takke nej til en nationalparkudpegning herunder også
afgrænsningsspørgsmålet, samt specifikke indsatsområder i en evt. nationalpark.
Udover at ”den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark”(citat
fra Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må lokalbefolkningen
tillægges særlig stor betydning, når der prioriteres mellem konkrete ideer og forslag vedrørende
bevarelse af kulturarv naturbevarelse og – genoprettelse, udøvelse af øget friluftsliv og fastholdelse
af og nyetablering af erhvervsliv, hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt
med behov for prioritering.
Lokalsamfundene er primært de mest berørte i forhold til en fjern nationalparkfondsbestyrelse eller
andre der gennem der gennem interesseorganisationer og gratis engagement påtager sig et såkaldt
”ejerskab”.
Gruppen anbefaler følgende til at sikre lokal opbakning og til mulig håndtering af spørgsmålet om
afgrænsning af det foreslåede nationalparkområde:
Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder har ret til gennem afstemninger omfattende
lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning. Jf.
folkeafstemning på Læsø 17.september 2005.
Gruppen anbefaler følgende til sikring af lokal opbakning til foreslåede NP-indsatsområder og
aktiviteter i lokalområder:
Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten
gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere, beslutte om de ønsker en foreslået
indsatsplan eller aktivitet/udført i området. - Sidstnævnte anbefaling kan rette op på og hjælpe
med løsningen af problematikken i undergruppernes allerede vidtgående arbejde udenom
lokalbefolkninger og lodsejere, med forslag til indsatsområder der foreslås implementeret i en
endelig indsatsplan.
Gruppen anbefaler hovedgrupperne at være særligt opmærksomme på disse muligheder i den
endelige rapport til styregruppen. Anbefalingerne giver mulighed for at rette op på den uheldige
udvikling som undersøgelsesfasen har fået i forhold til håndteringen af de mange bekymringer.
7
F R I L U F T
133
5D) Ideer der sikre kravet om frivillighed i en evt. nationalpark er opfyldt.
Ordet frivillighed i lovens tekst § 14 stk.1 kræver, at der udarbejdes et tillæg til loven, der mere
objektivt beskriver betingelser, der skal opfyldes, for at der er tale om at noget er frivilligt i relation
til gennemførelsen af indsatsområderne.
Gruppen har gennem sine kontakter til folketinget, fået den tilbagemelding at et meget stort flertal i
sin tid stemte for Nationalparkloven og det derfor ikke kan forventes at der kan opnås flertal til at se
på lovteksten med henblik på et evt. udkast til en tillægslov.
Det hindrer dog ikke gruppen i at gøre opmærksom på, at loven ikke i tilstrækkelig grad definerer
begrebet frivilligt i forhold til de berørte parter i nationalparkområder.
Gruppen vurderer også at Lov om Nationalparker ikke egner sig til at regulere en evt. kommende
nationalpark i det sydfynske område. Loven tager ikke højde for den store diversitet der er indenfor
undersøgelsesområdet på Sydfyn. I modsætning til de nationalparkprojekter der er vedtaget, finder
man ikke en egentlig fællesnævner eller et emne som er kendetegnende for og kan samle hele det
Sydfynske område.
Dette skyldes i høj grad også størrelsen af undersøgelsesområdet. – Men også at der indenfor
undersøgelsesområdet ikke er store sammenhængende statsarealer eller fredede områder som kunne
være ”grundstenen” for en egentlig udpegning.
Området har gennem årtusinder været påvirket af menneskets tilstedeværelse og derfor et udpræget
kulturlandskab og ejerskabet er i dag fordelt på mange private lodsejere. Det dyrkede areal er
betragteligt i forhold til det de fleste opfatter som oprindelig natur og har en større
befolkningstæthed. Dette adskiller især det sydfynske område fra de NP-områder der allerede er
projekteret og åbnet. Og dette i særdeleshed hvis hele undersøgelsesområdet indgår i en evt. NPindstilling eller oven i købet udvides yderligere.
Lov om Nationalparker §14 stk.4 vedr. tinglyste aftaler opfylder ikke kravet om frivillighed såfremt
det grundlag aftalen blev indgået på efterfølgende ændres.(F.eks. hvis den der har fået tinglyst en
rettighed ikke overholder aftalen eller hvis ny lovgivning ændre på og får indflydelse på forhold der
indgik i det oprindelige aftalegrundlag.)
Gruppen anbefaler at alle aftaler gøres åremålsbestemt, gruppen kan ikke anbefale tinglysning af
aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom.
Gruppen anbefaler kun tinglysning anvendt til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af
indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område.
8
134
F R I L U F T
5E) Ideer der sikre den lokale forankring.
Gruppen vurderer at undersøgelsesområdet er for stort i forhold til at den igangværende
undersøgelsesproces, kan sikre at en evt. nationalparkudpegning får en lokal forankring.
Det er gruppens vurdering at, ønsker til en samlet fremtidig indsats i et stort geografisk område i
den nuværende proces/ undersøgelse kun kan bero på holdninger til de anbefalinger som analyser
og interesseorganisationer bringer frem i debatten.
- Borgere på Sydlangeland har ingen eller kun begrænset indsigt i hvad der kunne være oplagte
indsatsområder på Tåsinge eller Svaninge bakker.
- Den enkelte borger er mest interesseret i de indsatsområder man selv berøres af og først derefter
vurderer man afledte effekter på samfundet omkring en og vejer fordele og ulemper. Har man ikke
kendskab til planer for området eller føler sig uberørt er de fleste ligeglad.
- I høringsfasen vil kun et mindretal af skeptikere, modstandere og berørte evne at ytre sig
- En høringsfase der tager udgangspunkt i hele området, hvor der efterfølgende konkluderes
generelt i forhold til indsigelser fra hele området er dybt kritisabel.
Projektet omkring undersøgelsen af muligheden for at etablere en nationalpark i det sydfynske
område er fra starten grebet fejlagtigt an ved at udpege et meget stort undersøgelses område.
Det er blevet vanskelligt at finde egentlige fællesnævnere som gør projektet holdbart.
Gruppen vurderer at et mindre ambitiøst projekt der tog udgangspunkt og udvikledes ud fra de
mange tiltag i området der allerede opfylder de samme formål som der stilles krav om iht. Lov om
nationalparker havde været nemmere at implementere i de fem kommuner.
Ideer og indsatsområder kunne bedre udvikles i takt med at økonomien var sikret, i stedet for den
nuværende løsning hvor risikoen for et ”skud spredehagl” fordeler penge til alt for mange
værdiløse projekter i hele undersøgelsesområdet, med risiko for at virkningen af indsatsen bliver
værdiløs, eller ender med at tilgå de projekter, der formår at frembringe den bedste argumentation,
med hjælp fra centralt hold.
Gruppen anbefaler at der fokuseres på mindre områder og ideer til indsatsområder bliver mere
konkrete allerede i undersøgelsesfasen og ikke mindst gjort synlige for borgerne.
Gruppen anbefaler at styregruppen i sin endelige anbefaling til det politiske system, gør
opmærksom på lovens krav om, at den samlede udpegningen skal i offentlig høring, ikke egner sig
til at afgøre om, der kan opnås tilstrækkelig lokal forankring.
.
9
F R I L U F T
135
5F) Bedre beslutningsgrundlag i form af veldefinerede, specifikke, aktuelle og objektivt retvisende
analyser.
Det aktuelle analysemateriale som er stillet til rådighed er i stor udstrækning fremkommet gennem
sammenskrivning af tidligere publiceret materiale. Der henvises til bl.a. til materiale udarbejdet af
det tidligere Fyns Amt i 2004. Endelig er der ved fremlæggelsen af analyserapporterne og senere i
det videre arbejde fundet flere fejl i materialet.. Der kan findes flere eksempler på at materialet ikke
er opdateret og i overensstemmelse med den aktuelle situation i undersøgelsesområdet.
Sekretariatet deltagelse i udarbejdelsen af friluftsrapporten gør at gruppen stiller spørgsmålstegn til
analysens uvildighed.
Det er meget problematisk og utilfredsstillende for det videre arbejde i grupperne og gruppen
vurderer at det forelagte materiale ikke egner sig som beslutningsgrundlag.
Der mangler analysemateriale som vurderer effekten på langt sigt af de foreslåede indsatsområder.
Hvad får undersøgelsesområdet reelt for de midler som stilles til rådighed og betinget af
nationalparkudpegning kontra de tilskuds- og udviklingsmuligheder der kan opnås uden NPprædikat.
Til at belyse konsekvenserne inde i selve undersøgelsesområdet mangler der veldefineret materiale,
som beskriver konsekvenserne for yderområderne og småøerne i forhold til de byområder som de er
”opland” for.
Den længe ventede erhvervsanalyse kunne have været med til anskueliggøre evt. afledte effekter i
byområderne udenfor undersøgelsesområdet og give et bedre billede af i hvilket omfang
landdistrikterne ved nationalparkudpegningen kommer til promovere byområderne og indirekte
betaler prisen for vækstpotentiale i disse områder.
Gruppen vurderer at det er yderst uheldigt at arbejdet med idefasen i hhv. Kultur; Natur og
Friluftsliv er så fremskredent inden erhvervsanalysen foreligger. Der er lagt op til at den samlede
ide’pakke skal tilpasses så der ikke er modstridende interesser mellem de fire hovedemner.
Undergrupperne er pga. ovennævnte forhold ikke i stand til at tilpasse ideerne til indsatsområder i
forhold til de problemstillinger der evt. rejses i forbindelse med offentliggørelsen af den endelige
erhvervsanalyse.
Arbejdet på tværs af hovedgrupperne er meget lidt synligt og pt. nærmest ikke eksisterende.
Gruppen forventer at der venter en meget vanskellig opgave med sammenskrivning af materialet
fra grupperne til en samlet rapport til styregruppen.
Gruppen forudser at det bliver svært at nå til enighed om indholdet og at det alene af den grund,
givet vil blive tidsmæssigt ret så omfattende.
Hvordan sikre man sig at intet tabes på ”gulvet” i denne proces? Sekretariatet og formænd bør
allerede nu informere om hvordan man forestiller sig dette arbejde skal gennemføres.
10
136
F R I L U F T
5G) Økonomisksikring af private lodsejere som skal afgive areal til indsatsområder.
Vælger en lodsejer frivilligt at bidrage til implementeringen af et foreslået indsatsområde er det
gruppens vurdering at lodsejeren skal tilbydes en økonomisk erstatning for det tab eller den
ulempe/belastning som indsatsområdet påfører lodsejeren.
Gruppen antager at økonomisk sikring af lodsejer kun kan ske ved fuld kompensation, til
markedsbestemte priser ved alternativ benyttelse af arealet.
Både når det gælder endelige afståelse af arealet og i forbindelse med en tidsbestemt aftale mellem
parterne gennem årlige udbetalinger/tilskud i hele aftaleperioden. Ligeledes skal der kunne skabes
muligheder for delvis kompensationer bl.a. hvor der er tale om midlertidige belastninger og
begrænsninger, eksempelvis erstatninger for vildtskader, udlægning til fouragering pladser,
begrænsning i anvendelse af planteværn, samt gødningstilførsel.
Flere oplysninger om økonomiske muligheder er nødvendige for at man kan tage realistiske
beslutninger om afgrænsningsspørgsmålet og omfanget af indsatsområder der slutteligt kommer
med i indsatsplanen for det samlede udpegningsområde.
De fleste indsatsområde har behov for finansiering for at kunne gennemføres, den igangværende
undersøgelsesproces med tilhørende udvikling af ideer, leder tankerne hen på barnet,der hvert år op
til jul laver sin ønskeliste.
Det er ikke rimeligt at foregive, at blot man lader området udpege, så er mulighederne for
økonomisk tilskud betragtelige, meget bedre, mere sandsynlige.
Hvert indsatsområde vil kræve finansiering først og fremmest til selve handlingerne der skal føre
frem til resultatet, men også til erhvervelse af arealer, erstatninger, kompensationer.
Gruppen efterlyser materiale som i højere udstrækning sætter tal på de specifikke tilskud som en
nationalparkudpegning evt. giver mulighed for. Hvad er realistisk og står det i forhold til
økonomien i de foreslåede indsatsområder, som anbefales at indgå i den samlede indsatsplan for
området.
Der må kunne stilles en eller anden form for garanti i forhold til finansiering af en foreslået
indsatsplan, det er utilfredsstillende at arbejde seriøst når grupperne ikke kender det økonomiske
råderum.
En undersøgelse af de økonomiske muligheder bag en Nationalpark på både kort og langt sigt burde
være et krav i forhold til befolkningens muligheder for at vurdere projektet.
11
F R I L U F T
137
5H) Bedre implementering af de lokale gruppers indsats.
Det er gruppens vurdering at konstruktionen med at de lokale arbejdsgruppers anbefalinger til ideer
implementeres gennem hovedarbejdsgrupperne ikke er brugbar. Gruppen har svært ved at se det er
muligt at sikre en ordentlig og fair behandling af lokalgruppernes materiale i hver enkelt
hovedarbejdsgruppe.
Det skyldes at de lokale arbejdsgrupper overvejende arbejder med emner indenfor alle
hovedgrupper og derfor kan deres materiale kun vanskelligt indarbejdes i hovedgruppernes
rapporter, da disse er emnespecifikke.
Da der i sidste ende skal ske sammenskrivning af hele processen i arbejdsgrupperne er det gruppens
anbefaling at en sammenskrivning afventer dette tidspunkt og at de lokale arbejdsgruppers materiale
i deres helhed skal inkluderes i den samlede rapport, som overdrages til styregruppen, på lige fod
med hovedgruppernes materiale.
Arbejdet i Lokalgrupperne skulle have været tillagt større vægt, end der umiddelbart er lagt op til i
den nuværende undersøgelsesfase.
Det er gruppens vurdering at arbejdet med ideer til indsatsområder kunne være foregået mere
hensigtsmæssigt ved at tage udgangspunkt i indsatsområder, som der kunne samle lokal interesse.
Efterfølgende kunne indsatsområderne grupperes og fordeles til hovedarbejdsgrupper for at se om
en samlet udpegning af området til nationalpark ville være gavnlig i relation til de foreslåede
indsatsområder.
Denne fremgangsmåde ville også være at foretrække, når spørgsmålet om afgrænsning skal afgøres.
Så kan man undgå nationalparkudpegning af områder som er uinteressante eller hvor der ikke er
lokal interesse.
12
138
F R I L U F T
I ) Mere tid til undersøgelsesfasen.
Arbejdet i arbejdsgrupperne har vist sig at være meget tidskrævende, nogle personer deltager i flere
sammenhænge og har til trods for prioritering svært ved at få indpasset arbejdet i grupperne med
dagligdagen.
Mange borgere har været nødsaget til at undlade deltagelse i arbejdet af samme grund.
I løbet af processen er det en udpræget kendsgerning, at arbejdet i grupperne er overladt til en meget
lille skare af personer som deltager mere bredt i arbejdet gennem flere grupper.
Den oprindelige møderækkefølge har ikke taget højde for dette faktum, hvilket er meget uheldigt.
Møderne er kendetegnet ved at flere deltagere møder op forholdsvis uforberedt og først læser den
udsendte dagsorden i løbet af mødet. Der er også en tendens til at fremmødet reduceres kraftigt
gennem processen.
Især førstnævnte forhold bærer møderne også præg af, der diskuteres meget og det er forholdsvis
sparsomt hvad der reelt kommer ud af selve mødet. –Resultatet er at der efterfølgende er en del
”hjemmearbejde”, som skal udføres, samtidig med at man skal forberede til de næste møder.
På møderne behandles flere emner i plenum, bl.a. fremlæggelse af det materiale der produceres i
undergrupperne. Det er gruppens klare holdning, at den tid der er afsat til dette formål og
hovedarbejdsgruppens delte interesser, bevirker at vi må fraråde fremgangsmåden.
Det er ikke muligt at fremlægge et materiale fyldestgørende og evt. stemme om en fælles
konklusion i dette forum.
Det store personsammenfald betyder at arbejdet til tider virker opslidende og med forårets planlagte
møderækkefølge, hvor der er planlagt et møde i arbejdsgrupperne alle lørdage i marts og der
samtidig kan forventes yderlige mødeafvikling i forbindelse med sammenskrivningen til en samlet
rapport, anbefaler gruppen at tidsplanen for undersøgelsesprocessen tages op til fornyet overvejelse.
Arbejdet med udarbejdningen af erhvervsanalysen og efterfølgende flytningen af møder i
hovedgruppen, har allerede vist, at det er nødvendigt at udvise fleksibilitet på området.
13
F R I L U F T
139
6. Aktører: hvem skal gøre hvad for at udføre indsatsen.
6A) Undergrupper der arbejder med indsatsområder/aktiviteter der forudsætter at private lodsejere
generelt eller på en given lokalitet skal afgive/lægge arealer til, så indsatsen/aktiviteten kan
gennemføres, skal vurdere hvorvidt deres arbejde kan fortsætte uden at orientere de berørte parter
og ellers straks invitere til at deltage i arbejdsgruppen(Jvf.pkt5A ovenfor).
6B) Hovedarbejdsgruppen skal i sin rapport til styregruppen medtage en indstilling til: at såfremt
kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren/folketinget om at
udpege området, så SKAL anmodningen/ansøgningen samtidig stille krav om en bred
repræsentation af lodsejerforeninger i såvel Nationalparkfondsbestyrelsen som
Nationalparkråd.
I arbejdet frem mod en evt. ansøgning til ministeren skal styregruppen og sekretariatet sikre at
der oplyses om mulighederne lodsejerrepræsentation i hele undersøgelsesområdet og at gruppens
anbefaling om at der organisatorisk skal afsættes passende tid til dannelse af lodsejergrupper jf.
afsnit 5B.
Det er (jvf. afsnit 5B) ministeren der udpeger nationalparkfondsbestyrelsen, men det sker på
anbefaling af de myndigheder der ansøger og indstiller til ministeren at området udpeges og
underkastes Lov om Nationalparker.
I indstillingen til ministeren skal derfor fremgå hvilke ønsker der er til lodsejer repræsentation,
herunder omfang og repræsentation. Arbejdet omkring etablering af lodsejerforeninger, skal således
være nået ind i en fase der gør det muligt for ministeren at foretage en egentlig udpegning/
godkendelse sammensætningen i nationalparkfondsbestyrelsen.
6C) Hovedarbejdsgrupperne skal i deres rapport til styregruppen anbefale og påpege
nødvendigheden af at lokalbefolkninger i geografisk definerede områder får mulighed for gennem
afstemning at tilkendegive deres holdning til 1) Inddragelse af deres lokalområde i en foreslået NP,
og 2) Iværksættelsen af en eller flere af de i NP forslaget anbefalede indsatser/aktiviteter inden for
lokalområdet.
Styregruppen skal sørge for at der nedsættes et udvalg der arbejder med en model for afstemninger
som kan tages i anvendelse til håndtering af ovennævnte praksis.
Styregruppen skal sikre sig, at der med ansøgningen til ministeren også fremgår at det Sydfynske
område ønsker sig denne mulighed for at tilgodese lokalinteresserne bedre.
6D) Muligheden for at Folketinget åbner forliget og kommer med et tillæg til Lov om
Nationalparker er jvf. 5 D ikke sandsynlig. Der sker derfor ikke tiltag fra centralt hold der sikrer
frivillighed iht. lovens tekst. Især §14 stk.4 er problematisk .
Derfor skal de kommuner, der indgår i et NP-forslag, til udmelding sammen med den offentlige
høring, udarbejde et notat.
Notatet skal specificere begrebet frivillighed, så det er objektivt klart hvad begrebet dækker i
relation til gennemførelsen af indsatsområderne.
14
140
F R I L U F T
Notatet skal gælde som grundlag for alle de beslutninger og tiltag som tages og iværksættes i NP
regi eller af kommunerne eller af kommunerne i relation til NP.
Notatet skal indeholde krav om at aftaler skal kunne være åremålsbestemte, ligesom der ikke skal
være mulighed for at vinde hævd i forhold til indgåede aftaler.
6E) For at tilgodese problemerne med det store undersøgelsesområde, skal sekretariatet sikre at det
videre arbejde også tager højde for, at forslag til indsatsplaner ikke er lige interessante i hele
undersøgelsesområdet
Ved fastlægning af afgrænsningen af det område, der evt. ender med at blive udpeget, skal
hovedarbejdsgrupperne og lokalarbejdsgrupperne arbejde hen mod at rapporten i relation til
indsatsområder klart beskriver i hvilket omfang udpegningen er nødvendig for at gennemføre
indsatsen og om udpegning af et mindre geografisk område er tilstrækkeligt til at indsatsen får den
tilsigtede virkning.
Kommunerne og Miljøministeriet skal tilpasse høringsfaserne geografisk, så der gives et retvisende
billede af lokalbefolkningens opbakning.
6F) Styregruppen for nationalparkprojektet skal tage det bestilte analysemateriale/rapporter op til
overvejelse og forholde sig til materialets værdi som arbejds- og beslutningsgrundlag i det omfang
materialet kommer til at indgå i hovedarbejdsgruppernes kommende indstilling/rapport vedr. NP.
Sammen med sekretariatet bør sekretariatet bør styregruppen sikre at påpegede fejl og mangler
opsamles og formidles ud til arbejdsgrupperne. (Jvf.pkt. 5E)
6G Styregruppen skal senest inden den offentlige høringsfase starter have undersøgt, om der
realistisk kan forventes at være tilstrækkelig finansiering til rådighed i NP-regi til dækning af den
indsatsplan der foreslås, herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området (Jvf. 5G).
6H) Styregruppen skal for at råde bod på den manglende prioritering af det lokale arbejde sikre sig
at sekretariatet og hovedgrupperne medtager de lokale indstillinger i hele sin ordlyd i den rapport
der tilgår styregruppen.
6I)Styregruppen skal indse at undersøgelsesfasen er gået hen og blevet mere tidskrævende end først
antaget.
Den oprindelige tidsplan er ikke længere realistisk
Styregruppen og sekretariatet skal udarbejde en ny tidsplan for det samlede arbejde og antallet af
møder skal spredes ud over en længere periode.
15
F R I L U F T
141
7. Omfang: Hvor lang tid tager indsatsen?
7A) Undergrupperne skal sætte tid af til kontakt til berørte lodsejere formentlig et ekstra møde i
undergruppen og måske yderligere et møde så en evt. lodsejer for tid til at indhente ekstra
rådgivning
7B) Hovedgrupperne skal afsætte tilstrækkeligt med tid til at den endelige rapport til styregruppen
bliver så klar i beskrivelsen af forholdene vedrørende lodsejernes og lokalbefolkningens inddragelse
og indflydelse som det fremgår af denne rapport, at styregruppen i sin evt. anbefaling til
kommunerne ikke kan være i tvivl om problemstillingen.
Hvis der ikke kan afsættes tid til dette. Stiller gruppen krav om at rapporten medtages i sin fulde
længe og ordlyd i den samlede rapport til styregruppen.
7C) Såfremt det ikke er sket inden, bør kommunerne på basis af indkomne indmeldinger om
bekymringer og tvivl om bred lokal opbakning senest som en del af den offentlige høring om NPforslag, medvirke til afholdelse af de foreslåede folkeafstemninger.
Omkostninger forbundet med disse, bør ikke afholde styregruppen i at anbefale folkeafstemning
som et middel til løsning af spørgsmål om afgrænsning og lokal accept af foreslåede
indsatser/aktiviteter.
I andre offentlige anliggender opereres med høringsperiode ned til fire uger, en tilsvarende periode
til offentliggørelse og debat forud for afstemninger om lokale forhold antages at være realistisk.
7D) Udarbejdelsen af det foreslåede notat, som skal vedlægges kommunernes ansøgning, bør kunne
udføres, af kommunernes embedsmænd sammen med udarbejdelsen af selve ansøgningen og vil
næppe kræve betydelige tidsmæssige ressourcer, men måske inddragelse af ekstra juridisk bistand
ved udarbejdelsen.
7E) Det er gruppens vurdering at der i undergrupperne relativt hurtigt kan tages stilling
afgrænsningsspørgsmålets betydning for de indsatsområder undergruppen har arbejdet med og
foreslået.
Gruppen vurderer ikke ændringsforslaget til høringsfasen forrykker tidsplanen.
7F) Hvis styregruppen beslutter at der skal udarbejdes et bedre analysemateriale vil
undersøgelsesarbejdet blive forlænget med den tid der afsættes til formålet.
7G) Gruppens forslag til at styregruppen tager initeritiv til at undersøge det finansielle grundlag for
en Evt.,. Nationalpark kan iværksættes sideløbende med det igangværende undersøgelsesarbejde.
En Tidligere udmelding er dog ønskelig, så deltagere i hovedarbejdsgrupper, undergrupper og
Lokale arbejdsgrupper ikke spilder deres tid, hvis man f. eks pga. økonomiske udsigter må
nedregulere for ambitionerne eller af andre årsager bliver nød til at anvende forventede midler på en
fokuseret indsats omfattende en mindre del af øhavet og de små øer.
16
142
F R I L U F T
7H) Det vil arbejdsmæssigt kunne vindes lidt tid til arbejdet i hovedgrupperne, hvis lokalgruppernes
rapporter ikke fastholdes indarbejdet i hovedgruppernes rapporter.
7I) Tidsplan for igangværende arbejde og den samlede tidsplan skal tilpasses den situation, som
undersøgelsesprocessen er løbet ind i. Tidsplan og møderækkefølge med tilføjelse af yderlige
nødvendige møder, skal på dagsordnen til næste møde i styregruppen.
Styregruppemødet forlænges med den tid det vil tage at behandle punktet.
8: Hvilke forandringer vil kunne ses når indsatsen er færdig? Fordele og Ulemper
Mangelende effekt pga. formelle hindringer og afledt administrativ ulyst til ændring.
Sandsynligheden for at de forslag, der retter sig mod væsentlig og direkte repræsentation i
nationalparkfondbestyrelsen, kan føres ud i livet, er meget lille. Dette vil formegentlig kræve en
ændring af Lov om Nationalparker og en genforhandling mellem forligspartierne i folketinget.
Et notat med definition af frivillighed i NP regi vil måske kunne udarbejdes af kommunerne.
Kommunerne har realistisk set næppe nogen interesse i at udarbejde en sådan definition, som de
ikke har nogen formel mulighed for at få såvel fondsbestyrelsen som Nationalparkrådet til at
efterleve i praksis.
Fordele ved en gennemførelse af forslagene
Nationalparken ville i sin afgrænsning og sit indhold kunne leve op til begrebet frivillighed i
forhold til lodsejere og lokalbefolkninger. Og derved baseret på bred lokal opbakning indenfor de
deltagende områder og de aktiviteter, der iværksættes.
Hvis lokalbefolkningen i undersøgelsesområdet får reel indflydelse, ville det styrke det naturlige
”ejerforhold” og være den bedste garanti for bæredygtigheden.
Gennemført efter rapportens anvisninger og de påpegede fordele, ville en evt. nationalpark samtidig
leve op til en lang række af de visioner og politiske hensigter, som flere af de deltagende kommuner
har formuleret i deres landdistriktspolitik og kommuneplaner. Følgende er således et citat fra
”Assens kommunes landdistriktspolitik 2009-2013: ”Et vigtigt princip for Assens kommunes
landdistriktspolitik er ”local governance”. Vi ønsker at lokalbefolkningen og andre centrale
aktører tager medansvar og bliver en aktiv del af udviklingen af landdistrikterne. Det er i høj grad
de lokale aktører og ressourcer, der skal være drivkraften i udviklingen – men de skal ikke stå
alene. Assens Kommune er bevidst om sit medansvar for at lokale initiativer og engagement
stimuleres og ikke kvæles”.
Endelig ville såvel den faglige som den økonomiske side blive bedre belyst og projektet derved
mere realistisk.
17
F R I L U F T
143
Ulemper, som specielt vil opleves af personer og organisationer uden lokal forankring.
Mindre direkte indflydelse for landsdækkende organisationer, Miljøministeriet og Skov- og
Naturstyrelsen, hvis indflydelse er lovsikret gennem repræsentation i nationalparkbestyrelsen.
For etablering af en nationalpark omfattende det sydfynske område er der dog et vigtigt argument
for en ændring af balancen mellem den lokale og den nationalt baserede indflydelse. Hertil
selvfølgelig suppleret med en styrkelse af frivillighedsbegrebet og mulighed for kompensation.
Argumentet om områdets forskellighed fra andre danske NP projekter vil næppe medføre at Lov om
Nationalparker revideres eller få de landsdækkende natur-, miljø-, og fritidsorganisationer og Skovog Naturstyrelsen til at slække på deres lovbestemte ret til indflydelse og statsfinansiering af
aktiviteter.
Læsø som eksempel:
Til belysning af ovennævnte problematik og betydningen af lokalt ejerskab til et projekt, hvis det
skal lykkes, citeres nedenfor et afsnit fra ”Den nationale følgegruppes vurdering af nationalpark
pilotprojekterne, 2006” vedr. borgerinddragelsen i projektet ”Marin Nationalpark Læsø”.
Pilotprojektet på Læsø har været påvirket af øens ønske om selv at styre udviklingen af en
nationalpark og krav fra centralt hold til, hvordan denne udvikling skulle foregå. Miljøministeren
godkendte ikke projektets oplæg til en styrende organisation, som havde det primære formål at give
Læsøboerne størst mulig indflydelse i processen. Dette har formegentlig ikke været befordrende for
processen, slet ikke når sigtet med Læsøs oplæg netop var at skabe ejerskab og lokal forankring ved
at lægge flest mulige beføjelser ud til øens beboere gennem arbejdsgrupper.
”Det blanke papir” [udtrykket dækker, at alt er åbent for forslag fra alle, og at intet er bestemt eller afgjort] har
forårsaget frustration, og spørgsmålet om afgrænsning af området og manglende rammer skabte på
et tidspunkt så meget utryghed, at processen delvist gik i stå. Grunden var primært et spørgsmål om
interessemodsætninger mellem øens interesser og det omkringliggende samfunds krav og ønsker,
repræsenteret af landsdækkende interesseorganisationer. Den indledende uenighed om indflydelsen
påvirkede således løbende processen og blev aldrig bilagt, hvilket afspejles i de to forslag til
endelig afgrænsning.
På foranledning af Læsø Kommunalbestyrelse afsluttedes processen med en vejledende
folkeafstemning om hvorvidt der bør arbejdes videre med projektet. Således er pilotprojekt Læsø
det eneste pilotprojekt, hvor der findes et reelt udtryk for lokalbefolkningens holdning til et
nationalparkprojekt. Et flertal af Læsøs borgere sagde nej til at fortsætte arbejdet med Marin
Nationalpark Læsø. [Stemmeprocent 71,21; Ja 47,71 %; Nej 57,56 %]
Møn som Eksempel.
Til belysning af lodsejernes betydning og medvirkende bidrag for at nationalparker har deres
berettigelse er et Pilotprojektet udført på Møn 2003 -2006.
18
144
F R I L U F T
En gruppe af lodsejere på møn dannede en forening og stillede krav om og garanti for at
frivillighed og fuld kompensation i forhold til lodsejernes interesser skulle være opfyldt for at man
kunne tilslutte sig en gennemførelse af projektet.
Indstillingen til ministeren kunne ikke honorere disse krav og lodsejerne gik derfor sammen imod
etableringen af en National naturpark på Møn.
Foreningens medlemmer havde råderet over 6752 Ha i det område som var tiltænkt udpeget,
tilsvarende ejede staten over ca. 1000 Ha, der tillige ikke var sammenhængende.
Set i arealmæssig sammenhæng var der dermed ikke et tilstrækkeligt geografisk grundlag for at
gennemføre projektet.
Generelle betragtninger til oplæg til det videre arbejde:
Man skal respektere at der er borgere og lodsejere der ikke ønsker at være med og derfor skal disse
områder tillades at stå udenfor.
Så var meget nået og så var kravet om frivillighed opfyldt.
Man kunne lade en evt. nationalpark tage udgangspunkt i statsejede og evt. fredede arealer.
Man burde først skabe klarhed omkring tilgængelige midler og udvide områderne i takt med at der
er økonomiske ressourcer til rådighed.
Der er mange gode ideer som kunne gennemføres uden at hele området får en overordnet
udpegning.
Flertalsafstemninger er langt fra anvendelig i mange af afgørelserne frem mod og efter en
beslutning om nationalpark i det sydfynske område.
Mindretals evt. krav om frivillighed kan ikke tilgodeses ved fremgangsmåden.
Konklusion:
Sekretariatets planlægning af tidspunktet for Gruppens arbejdsområde ” En bedre beslutningsproces
frem mod og i en Nationalpark” forekommer gruppen som en manglende respekt samt forståelse fra
styregruppen og sekretariatets side på den frivillige arbejdsindsats der er medgået samt manglende
overblik over hvorledes processen for inddragelse af lokalbefolkningen skal håndteres.
Ellers er det et forsøg på at retfærdiggøre fremgangsmåden indtil nu hvor processen er halv gået.
Vi må derfor spørge, hvorfor indledte man ikke hovedgrupperne med udarbejdelse af ideer til
ovennævnte arbejdsområde. Denne gruppes arbejdsområde burde havde været første skridt, og ikke
som nu hvor hele processen er halv gennemført. Samtidig havde det været relevant hvis man have
indledt processen med at fastlægge udpegningsområdet.
19
F R I L U F T
145
20
146
F R I L U F T
21
F R I L U F T
147
22
148
F R I L U F T
Sekretariatet har kommenteret Gruppens rapport og giver anbefalinger til gruppen om at uddybe
flere punkter i rapporten.
Gruppen noterer sig at forslaget (7I den oprindelige rapport) om ændringer i forhold til tidsplan og
møderækkefølge ifølge sekretariatets anbefaling og iht. kommissoriet skal rettes til styregruppen.
Gruppen blev bedt om at komme med forslag til en bedre proces frem mod en evt. nationalpark,
det har vi bl.a. gjort med at foreslå mere tid.
I forhold til sammenskrivningen af arbejdsgruppernes forslag til styregruppen, kan det virke
irrelevant, fordi styregruppen først modtager dette materiale når fase 3 er afsluttet.
Gruppen vælger dog at fastholde, at der ikke har været afsat tilstrækkelig tid til arbejdet i den
sidste del af fasen, og dette har indflydelse på i hvilken udstrækning materialet kan betragtes som
værende tilstrækkeligt gennemarbejdet.
Gruppen erfarer, at arbejdet i undergrupperne meget har handlet om at fremlægge ideer til
indholdet i en Evt. Nationalpark og kun meget lidt om finansiering og konsekvens ift. lokale
samfund.
Ligeledes har gruppen konstateret at ordet borgerinddragelse i nogen grad bliver forbigået, da der
blandt er de undergrupper, som er kommet med ideer er gruppemedlemmer bestående af
kommunernes egne repræsentanter, samt medlemmer fra styregruppen og dennes følgegruppe.
Hertil har sekretariatets ledelse tilskyndet til at formidlingsgruppens (undergruppe nedsat i
hovedarbejdsgruppe Friluftsliv) materiale blev koordineret med den viden og ekspertise som
Naturturisme I/S besidder på området.
Ovennævnte har endnu ikke givet anledning til en reaktion fra styregruppen.
.
Sekretariatet anbefaler gruppen at redegøre for og uddybe flere forhold vedr. følgende emner:
Afstemninger
Lodsejerrepræsentation a
Flertalsbeslutninger
Lodsejerforeninger
Analyser
Frivillighed
I det følgende behandler gruppen ovennævnte forhold.
23
F R I L U F T
149
Afstemninger:
Emnet er behandlet i rapport afsnit 5C
Den nuværende proces indeholder ikke en mulighed for at befolkningen kan stemme om hverken
afgrænsning eller indsatsområder.
Arbejdsgrupperne kan beslutte, at afholde en afstemning om f.eks. afgrænsningsspørgsmålet i
relation til gruppens arbejdsområde.
dvs. en anbefaling til udpegning af det nødvendige område for at kunne imødekomme de forslag til
indsatsområder som gruppen stiller forslag om, skal indgå i naturparkplanen.
Et flertal i de nedsatte arbejdsgrupper udtrykker således ikke de berørte parters holdning i eller
udenfor det område som arbejdsgruppen ender med at foreslå.
Det er arbejdsgruppens sammensætning der afgør gruppens anbefaling.
I de fleste tilfælde vil det være en afgørelse der træffes af et forum på 30 -50 personer.
25 personer kan altså afgøre gruppens forslag til afgrænsning.
Det er med baggrund i bla. ovennævnte forhold, at gruppen påpeger at flertalsbeslutninger ikke er
hverken demokratiske eller anvendelige.
Arbejdsgruppen er ikke valgt demokratisk og er ikke repræsentativ i forhold til de områder hvor
anbefalingerne skal effektueres.
Et lokalområde som f.eks. Langeland får ikke mulighed for at modsætte sig en
Nationalparkudpegning.
Ligeledes for lodsejerne ikke mulighed for at stemme om de vil være indenfor eller udenfor det
udpegede område.
Et forslag fra gruppen kunne være først at stemme om en overordnet geografisk afgrænsning
Helnæs
Ærø
Langeland
Tåsinge
Øhavet (vandområde og småøer uden fast forbindelse)
Den sydfynske Højderyg (”bakkelandskabet”)
Den næste fase kunne være at undersøge om der blandt private lodsejere i hvilken udstrækning man
ønsker sin ejendom skal indgå i udpegningsområdet.
Det ville give et bedre billede af, hvor man af frivillighedens vej kunne nå frem til et evt. endeligt
udpegningsområde.
24
150
F R I L U F T
Bybefolkningen og fritidshusejere kan godt stemme om det overordnede udpegningsområde, men
den private lodsejer må bevare retten til at kunne trække sin ejendom ud af udpegningen.
At man midt i processen foreslår yderligere byområder inddraget, betyder også at nye
borgere/indbyggerne bliver berørt af de indsatsområder der er eller bliver foreslået i deres område,
uden de bliver informeret herom.
Hidtil har man måske ikke deltaget i arbejdet, fordi man ikke følte sig berørt af planerne.
Både bekymringer og gode ideer bliver aktuelle for de nye områder.
Afstemningsresultater er med til at give et vurdering af om borgerinddragelsen er godkendt!
1. Afstemningen kunne passende placeres efter den første høring. Så har befolkningen haft
mulighed for at kommentere på forslaget og på det tidspunkt har flere haft mulighed for at sætte sig
ind i det konkrete forslag.
2. Lodsejerne kan herefter oplyse om de evt. matrikkelnr. eller markblokke, som lodsejeren eller
grundejeren ønsker ud af udpegningsområdet.
Hvis resultatet bliver at nogle for nationalparkudpegning særligt betydningsfulde områder trækkes
ud af udpegningsområdet, må der nedsættes en særlig afgrænsningsgruppe under styregruppen, som
indleder forhandlinger med de lodsejere, der i første omgang har trukket arealer ud af udpegningen.
Når denne forhandling er afsluttet kan der indstilles til ministeren om at udpege en evt. nationalpark
i det sydfynske område.
Gruppen henleder opmærksomhed på at der i forbindelse med undersøgelserne omkring
Nationalpark Skagen Odde opereres med en anden organisationsplan under styregruppen.
Den indeholder både en Borgerinddagelsesgruppe og en Afgrænsningsgruppe.
Afgrænsningsgruppen afholder bl.a. borgermøder for at debattere afgrænsningsspørgsmålet.
Afgrænsningsgruppen har fået udarbejdet et kortmateriale der viser fordelingen mellem privatejet
og off. ejede arealer. - Stat og kommune samt ejendom der er ejet af fonde.
Samtidig er Markblokkort medtaget i det materiale som gruppen anvender i forbindelse med
afgrænsningsspørgsmålet.
Sidstnævnte kortmateriale siger noget om hvilke arealer der er støtteberettiget ift. EU’s
enkeltbetalingsordning og indikerer at her sker der i dag en aktiv erhvervsudøvelse. Der vil i den
forbindelse kunne påpeges at arealerne i nogle tilfælde er underlagt ekstensiv drift.
25
F R I L U F T
151
Lodsejerrepræsentation:
Gruppen har behandlet emnet i afsnit 5B
Sekretariatet efterlyser en detaljeret beskrivelse af hvad gruppen mener med ”bred” repræsentation
Det er meget problematisk hvis der ikke er klarhed for ordets betydning, da det oprindelige oplæg
til undersøgelsesprocessen afsluttes med følgende tekst:
Styregruppen skal sikre en BRED folkelig debat og forankring af projektet.
Undergruppen kunne derfor spørge hvad styregruppen forstår ved bred folkelig debat.
Det vælger vi ikke at gøre men prøver at redegøre ift. vores forslag.
Gruppen bruger igen ordet i Afsnit 6B, i kravet til indholdet af den ansøgning, der sendes til
miljøministeren.
I den forbindelse kunne den geografiske opdeling som omtalt i foregående afsnit være
udgangspunkt for omfang, men skulle der opstå et lokalt ønske om at et lokalråd blev repræsenteret
ser gruppen ikke noget problem idet.
Lodsejerens størrelse ved antallet af hektar er ikke væsentlig i den forbindelse.
Man må forestille sig at en gruppe lodsejere går sammen i en lodsejerforening i et givent område og
vælger deres repræsentant til Nationalparkfondsbestyrelsen eller kan indstille en repræsentant til
nationalparkrådet, hvis Nationalparkbestyrelsen anmoder om forslag til dette.
Man kan ikke forhindre at en gruppe mindre lodsejere udgør et flertal i en lodsejerforening. Det der
er det væsentlige i den forbindelse er at der er nogen der varetager den private lodsejers interesser i
lokalområdet.
Et specifikt indsatsområde kan, selv om det ikke direkte berører en lodsejer, have afledte effekter på
privat ejendom i oplandet til indsatsen.
Mulighed for at fremføre synspunkter, som kan justere indsatsen i forhold til bagvedliggende
interesser kan være givtige for kvaliteten af det endelige resultat.
26
152
F R I L U F T
Flertalsbeslutninger:
Vetoret kan være et voldsomt krav at foreslå.
En sådan ret til f. eks en lokal lodsejerforening kan selvfølgelig ikke accepteres i forhold til aktivitet
på Statslig eller offentlig ejendom.
I sådanne situationer må det være den landsdækkende lov og forvaltning af statslig og offentlig
ejendom der afgør hvad der kan tillades i forhold til aktivitet indsatsområde.
Lodsejerforningen kan i den forbindelse kun komme med opfordring til f.eks. henstilling til det
offentliges tilladelse til aktivitet tilgodeser de private interesser, så man undgår konflikten mellem
benyttelse og beskyttelse.
Lodsejerforeningen er herved med til at sikre at den 3. bekymringsoverskrift bliver overholdt.
Når gruppen bruger ordet vetoret, så er det en konstatering af at ordet frivillighed har samme
betydning i forhold til forvaltningen af nationalparken eller det burde det have.
Ellers er det fordi man ikke forholder sig til i hvilken sammenhæng ordet optræder i lovens tekst.
Frivillighed ift. loven, er altså det samme som vetoret. - Det er bare en blødere formulering.
27
F R I L U F T
153
Lodsejerforeninger:
Gruppen har sidst i afsnit 5B opfordret til at der af den nødvendige tid at man organisatorisk kan nå
at danne lodsejerforeninger.
Sekretariatet anbefaler at gruppen konkretiserer emnet bedre.
Tænker man sig at høringerne (Den ”usynlige” 3. milepæl) ender med at kommunerne beslutter at
forsætte arbejdet frem mod en indstilling til ministeren skal der, fra beslutningen om at fortsætte
arbejdet til en endelige indstillingen sendes, lægges tid ind:
1. til de anbefalede afstemninger, hvis styregruppen ender med at vurderer at det er vigtigt/eller
nødvendigt for at tage beslutning om udpegning.
2. Dannelsen af Lodsejerforeninger mv.
Gruppen har forstået at det er kommunerne der indstiller til ministeren hvilken sammensætning
nationalparkbestyrelsen skal have, derfor skal der være klarhed for hvilke organisationer, lokale
foreninger eller råd der skal sikres repræsentation i bestyrelsen.
Man må nødvendigvis kende til de lokale ønsker først.
I undersøgelsesfasen er der allerede dannet lokale grupper, det er ikke lodsejergrupper, men
gruppen vurderer at der inden for disse grupper ret hurtigt kan fremsættes et evt. ønske om
repræsentation.
Omvendt skal det også være muligt for andre med mindre organisatorisk slagkraft at tage initiativ til
dannelse af en interessegruppe.
Det vil vel være naturligt at myndighederne stiller krav om at gruppen har et sæt vedtægter og
derved gøres ansvarlig.
En periode på 4 til 6 uger burde være tilstrækkelig.
At give mulighed for er vel bare at styregruppen i sin indstilling til kommunen skriver at der efter
høringsrunden iht. ovennævnte afsætter tid til arbejdet.
Hvis ikke styregruppen vil efterleve gruppens anbefaling bliver der ingen lodsejerrepræsentation og
kravet må rettes direkte til ministeren og folketinget.
28
154
F R I L U F T
Analyser:
I afsnit 5F er gruppen kommet med en vurdering af analysematerialet.
Vi fastholder vores vurdering af materialets kvalitet og kan efterfølgende se at nogle undergrupper
har været nødsaget til at referere til materialet, med den konsekvens at man anbefaler f.eks.
finansiering med midler der ikke længere er tilgængelige, fordi ordningerne er ophørt.
Ligeledes er der fra undergrupperne fremsendt forslag om tiltag som allerede er eksisterende. Her
kan bl.a. nævnes adgangsforhold til havet samt muligheder for slæbesteder.
Hvis der var afsat penge til et ordentlig forarbejde og indhentet flere oplysninger eller formidling af
faktiske forhold, havde undergrupperne kunnet målrette deres forslag geografisk ift. hvor indsatsen
var mest oplagt eller påkrævet
Når en undergruppe foreslår flere slæbesteder og ender med at foreslå en indbyrdes afstand på 7
km, så er det ret mange udmålt på den samlede kystlinie og kan være forbundet med store
anlægsfinansieringer.
Friluftsanalysen medtager et kort der viser registrerede slæbesteder. Kan det passe man ikke kan få
sin båd i vandet på Langeland, nej vel?
Ønske om flere og bedre adgangsforhold til kysten er også et andet godt eksempel.
Hvor er det største behov? Og er der et reelt behov hvis et kortmateriale plottede de muligheder der
allerede findes.
Der har i debatten været meget fokus på landbrugets støtteordninger. Det er ordninger som
reguleres af EU og det er ikke rimeligt at inddrage disse i sin argumentation, når spørgsmål om,
hvor pengene til finansieringen skal komme fra.
Der tales om ”miljømilliarden”, vandmiljøplan II, Grøn Vækst; Landdistriktsmidler. Alt sammen er
det finansiering som vedrører andre ordninger.
I nationalparksammenhæng skal der være tale om ”nye penge” ellers giver udpegning ingen
mening.
Når gruppen efterlyser bedre analysemateriale, handler det i høj grad også om forventninger til
finansieringsmuligheder. Det behøves ikke at være en stor rapport men en bedre dokumentation af
finansieringspotentialet.
Gruppen er enig i sekretariatets vurdering om at afvente erhvervsanalysen og vurdere om indholdet
kan kaste lys over nogle uafklarede spørgsmål.
Gruppen forstår imidlertid ikke at arbejdsgrupperne Kultur, Natur og Friluftsliv kan færdiggøre
deres arbejde inden resultatet af erhvervsanalysen foreligger, når der nu er stillet krav om at forslag
til indsatsområder skal vurderes ift. evt. konflikt med andre gruppers forslag. – Den 4. gyldne regel.
29
F R I L U F T
155
Frivillighed:
Gruppen har i afsnit 5 D set på lovens tekst om frivillighed.
Sekretariatet efterlyser et forslag til en specifikation af begrebet frivillighed.
”Hvis man smider sin modstander i havnen og valget står mellem at drukne eller svømme”
Så er det gruppens opfattelse at man ikke er stillet overfor et reelt valg.
En lodsejer må ikke stilles i denne situation.!
Bekymringsoverskrift nr.2 siger:
Ved at udpege området til nationalpark vil området efter en årrække fra myndighedernes side få
status af et ”særlig følsomt/bevaringsværdigt område”, som vil blive pålagt yderligere
restriktioner via anden lovgivning.
Det vil i forhold til den almene befolknings interesser være acceptabelt og legalt at afkræve en
lodsejer råderetten eller ejendomsretten, om nødvendigt ved ekspropriation.
En lodsejer der indgår en frivillig aftale og deltager med sin ejendom eller dele heraf for at
gennemføre en foreslået indsats, bør have mulighed for ikke at lade en aftale tinglyse.
Nationalparkloven lægger op til tinglysning af aftaler. Men der er ikke skabt klarhed om det er for
at sikre den der tilbyder eller afgiver rettigheden altså lodsejeren, eller det er benytteren eller
indsatsområdet der skal sikres gennem tinglysning.
Her kan nævnes som eksempel, da lodsejer indgik aftaler omkring ”Øhavstien”, hvor lodsejer blev
stillet i udsigt at der ikke fremover ville blive lavet ændringer i form af sløjfer til sti området.
Man kan nu konstatere i forbindelse med Nationalparkens indledende manøvre, at der fremsættes
forslag til netop dette tiltag.
Lodsejerens eneste måde at hindre ny lovgivning i at påføre yderlige restriktioner der knytter sig til
den oprindelige aftale er at kunne undsige sig tinglysning.
Ny national eller ny EU lovgivning eller forordninger omkring nationalparker eller disses
forvaltning vil aldrig i forhold til lodsejere være frivillig, hvis først lodsejerens eller grundejerens
ejendom ligger indenfor en nationalparkudpegning.
Først når modstanderen, i det her tilfælde lodsejeren selv afgør om han vil springe i havnen
og svømme er der tale om frivillighed.
Muligheden for at stå udenfor nationalparkudpegning hører med til begrebet frivillighed!
.
30
156
F R I L U F T
Bilag 5 Lokale arbejdsgrupper
5.1
Kommentarer fra undergruppen på Ærø til hovedarbejdsgrupperne Kultur; Natur ,
Friluftsliv og erhvervsliv.
En sydfynsk Nationalpark set fra Ærø
Undergruppen har holdt møde den sidste weekend i januar.
Som tovholder blev Kaj Allan Jørgensen valgt.
undergruppen består af
Kaj Allan Jørgensen
ole A. Folmer
Bent Juul Sørensen
Dagny Sejr Lyngborg
Bent Nissen
Karsten olsen
Kristian Vesten Pedersen
Mogens Lyngborg
Kim Høker Eriksen
Leif Lyck
Peter Løkkeager Hansen
Albert Albertsen
Jørgen Rasmussen
Anne Juul Sørensen
Carl Rasmussen
Leif Juul Sørensen
Hanne Jørgensen
Joanna Folmer
Else-Marie Pape Østergaard
Asger Kristensen
Undergruppens bemærkninger gælder alle fire hovedarbejdsgrupper og bedes fremsendt til disse.
Undergruppens arbejde er begrundet med, at ”Ærøs stemme” ikke har kunnet få lydhørhed i
hovedarbejdsgrupperne.
Dette kan begrundes med tre hoved punkter.
1. En uklar debat proces, hvor skeptiker synspunkter ikke er velkomne. Prioritering af ideer og
debat af de enkelte punkter ikke har fundet sted. Da der kun føres beslutnings referat kommer de
ærøske bemærkninger ikke med.
2. Der er en meget stor kulturforskel på områdets muligheder og tarv. Ærø er den eneste ikke brofaste ø, med et fuldt fungerende samfund, som befolkningen ønsker at bevare.
3. En ekstrem lav deltagelse af ærøboer i hovedarbejdsgrupperne. Der er ingen lokal forankring.
Ca. en promille af øens befolkning har deltaget i arbejdsgrupperne
1
F R I L U F T
157
Bemærkninger til Nationalpark forslaget
Friluftsliv
området har i forvejen store arealer med vådområder med omfattende restriktioner. Der er ikke
behov for flere.
Tilskud til primitive overnatnings muligheder vil give en ulig konkurrence til den ærøske turist
industri så som hoteller, campingpladser, prærievogn ferie, Bed and Breakfast, vandrerhjem osv.
Det er negativ erhvervsfremme!
Vi frygter et ekstra pres på naturen som med domino effekt vil belaste den lokale befolknings
adgang til og forpligtelse med at holde naturen.
Natur
området administreres for en stor del af Svendborg Kommune, der helt uden grund bruger
kraftigere omstramning på nitrat udledning end regeringen lægger op til. Da Ærø og Langeland har
meget lave tal for nitratudvaskning samt et stærkt faldende husdyrtal, bør Ærø være uden for
undersøgelsesområdet.
En oversvømning af yderligere arealer( Gråsten Nor og Stokkeby Nor ) som foreslået i oplægget
skønner vi, vil være et stort og voldsomt indgreb i den ærøske natur, som vil medfører sumpede
arealer , der ikke gavner en natur oplevelse. De mange besøgene i norene i dag vil mister en natur
type
Vi vurdere at Ærøs store mængde af hesteejere vil mangle disse arealer til foder samt græssende
kvæg og heste vil blive et sær syn. Vi foreslår private ordninger med lodsejerne.
En oversvømning af Gråsten Nor vil betyde en inddragelse af et andet vigtigt natur område på Ærø
til lufthavn. Dette kan ikke anbefales.
Vi skønner at med Aage V. Jensen Fonds opkøb af jord og skabelse af et vådområde på Ærø er der
nok af denne natur type.
Yderlig bemærker vi at arbejdspladserne på denne natur type tilfalder Skov og Naturstyrelsen og
ikke det lokale ærøske samfund. Dette er negativ erhvervsfremme. Derimod bliver Ærø Kommune
pålagt en større vedligeholdelses pligt af veje og stier.
Erhverv
Ærø er som ø-samfund en sårbar størrelse med mere lokal baseret økonomi end Sydfyn .
Erhvervs rapporten fra NIRAS fastslår at der er 30 % liberale erhvervs på Ærø.
Et kunstigt pres på en enkelt erhvervs gruppe vil bredde sig som ringe i vandet til øens øvrige
erhvervsliv.
F. eks tåler overnatnings industrien ikke støttet konkurrence. Turismen omsætter ( 2005 –tal )
3,2 % på Ærø hvilket skønnes at kunne forøges betydeligt uden subsidier til erhvervslivet.
Med en uafklaret grænsedragning af nationalpark området skønner vi der forefindes en risiko for
Ærøs store og udviklende værft industri.
På baggrund af strukturen i den danske værft industri repræsenterer den ærøske værftsindustri en
betydelig del af den danske kompetence klynge i årene fremover.
Den ærøske værftsindustri har yderlig en betydelig indflydelse på bosætning og samfunds udvikling
på Ærø.
Vi må advare mod at det er uhensigtsmæssigt at placere Ærøskøbing havn i undersøgelses området.
2
158
F R I L U F T
Trafikhavnen vil langsomt uddø, da vedligeholdelse og begrænsninger vil opstå.
Ærøskøbing havn er den eneste havn hvor der udskibes gods ud over kajen på Ærø.
Endda store mængder lokalproduceret råvarer.
Lokal fødevareproduktion skønnes at være en gavnlig men en ubetydelig del af det ærøske
erhvervsliv. Afsætningen henvender sig især til besøgende og øens 6700 indbyggere har ikke en
husstands indtægt der berettiger at køb fødevare der ligger i den dyre ende af prisskalaen.
F. eks beslaglægger Ærøs produktion af koldpresset raps olie ca. en pct. af øens raps produktion.
Den lokale fødevare produktion en absolut en del af den ærøske fremtid men fylder meget lidt i
forhold til at øens landmænd afsætter deres hovedproduktion igennem deres andelsselskaber.
Den ærøske landmand er dermed direkte koblet på verdens markedet med deltagelse i meget stærke
afsætnings brand og alt dette sker uden betaling af ekstra bidrag og fragt.
Dette kan ingen anden afsætning konkurrer med. Derimod kan et medlemskab af et stort
andelsselskab måske ikke tilvælges i fremtiden, hvis den ærøske landmand først har fravalgt denne
løsning. Et medlemskab af et landsdækkende andelsselskab hindrer ikke markedsføring af ærøske
produkter, hvis dette behov op står.
Oprettelse af ko-græsserlaug som foreslået fra flere sider vil give en kunstig konkurrence til lokale
kvægbrugere. Dette må vi fastholde bør ske i privat regi.
Usikkerhed om Ærø Luft Havns placering og måske en placering i et område hvor flyvning ikke
kan ske under alle vejrforhold, vil skade erhvervslivet.
Selvom Ærø Luft Havn fastholdes i Gråsten Nor må nationalpark forslaget antages ikke fremme
muligheden for asfalt på landingsbanen, hvilket er et ønske fra erhvervslivet.
En optimering af den ærøske færgetrafik må skønnes at blive yderlig besværlig gjort med nævnte
nationalpark forslag. Hurtigt gående færger vil blive betragtet som en kraftig påvirkning af et
yderlig skærpet regelsæt i ø-havet. Det fastslås i oplægget at uddybning og klapning pålægges
yderlige restriktioner samt at der skal etableres nye og reetableres gamle stenrev.
Kultur
Kulturhistorisk er Ærø en del af Slesvig og har som sådan ikke andet end kirken, sundhedsvæsen,
uddannelse og kommunale skabte forhold til fælles med Sydfyn.
Med Langeland har Ærø meget lidt til fælles.
Ærøs placering midt i kongeriget er stadig intakt efter mere end tusind år.
Denne placering vurderer vi er bidrager til en meget stærk branding i Østersøen/Sydfynske Øhav.
Navnet ”Ærø” vil vi vurdere har en meget stærkere branding i området end Sydfyn.
Ingen vil være i tvivl om at Ærø i kraft af navnet er en ø og her sejler man til.
Afgrænsningen af Sydfyn er derimod diffus.
Den ærøske fane og Ærø Kommunes ret til at bruge monarkens split flag er enkelte stærke elementer i
ærøsk branding.
Konklusion:
Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark
Begrundelsen er at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene.
Desuden mangler den lokale ærøsk forankring og det lokale engagement i denne sag.
Ved dannelsen af en Sydfynsk Nationalpark med en fonds bestyrelse placeret i Svendborg må der
forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver minimal
anvendelse af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser og tilskuds
kroner gå til det sydfynske samfund på Ærøs bekostning.
Vi frygter en udpegning til Nationalpark vil medfører at banker og kreditforeninger nedvurderer
værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund.
3
F R I L U F T
159
5.2
Lokalgruppe på Tåsinge.
Tema:
Skal Tåsinge med i Nationalparken?
Gruppens formål:
At undersøge hvilke positive og negative effekter en Nationalpark kan have for området.
(Herunder hvor stor en påvirkning på miljøet, naturen, fugle og vildt, samt de kulturhistoriske
værdier. Ligeledes hvordan det vil påvirke de lokale beboers råderet.)
At undersøge interessen blandt borgere, lodsejer og handlende på Tåsinge.
Gruppen vil tage udgangspunkt i det analysemateriale der stilles til rådighed for de enkelte
hovedarbejdsområder Natur; Kultur; Friluftsliv og Erhverv.
Derpå vil Gruppen fokusere på de indsatsområder og anbefalinger der specifikt fremhæves i relation
til Tåsinge.
Endelig vil gruppen komme med en vurdering af om anbefalingerne kan gennemføres og om en
nationalparkudpegning bidrager positivt eller negativt i hvert enkelt tilfælde.
Gruppen deltager også i arbejdet i hovedarbejdsgrupperne og medtager de emner vedrørende
Tåsinge der behandles her i sit arbejde.
160
F R I L U F T
Lokalgruppe på Tåsinge.
Undersøgelsesproces Nationalpark Sydfyn
Lokalt forslag fra Tåsinge
Indhold:
Kort beskrivelse af området
Kulturhistoriske værdier på Tåsinge
Naturen på og omkring Tåsinge
Friluftsliv tilknyttet Tåsinge
Erhvervsudvikling på Tåsinge
Skal Tåsinge være en del af en evt. Nationalpark?
- Hvad siger Lodsejerne og beboere?
- Forslag til afgrænsning.
Bilag:
- Forslag til udpegningsområde
- Privatejet ejendom hvor udpegning er uønsket
Kort Beskrivelse af området.
Tåsinge rejser sig af det sydfynske øhav og afviger noget fra de ørige øer og især holme i øhavet.
To betragtelige højdedrag ved hhv. Bregninge og Bjerreby, øens størrelse på 70 kvadratkilometer
og den faste forbindelse til øen gør, at mange tilrejsende og de fastboende i dag ikke har den
traditionelle oplevelse af, at man opholder sig på eller bor på en Ø.
Gennem generationer har øens naturskabte potentiale været livsgrundlaget for de mennesker der har
været bosat her.
Den frodige og kystnære jord har fået nogle til at give øen prædikatet ”paradisets have”.
F R I L U F T
161
Stenalderens jægersamfund var de første der opdagede mulighederne på Tåsinge.
Overjordens store indhold af flint har sikkert været afgørende for at man valgte at bosætte sig her i
de tidligste tider. - Materialegrundlaget til de tidligst kendte arbejdsredskaber var til stede.
Der kan fremvises enorme mængder af redskaber fra de tidligste tider, ved besøg i private hjem og
på museer på øen.
Tåsinge er et kultursamfund der har udviklet sig gennem årtusinder og der er levn fra flere tidsaldre
af specielt kulturhistorisk værdi.
Mange er bevaret i kraft af lokalbefolkningens vilje og interesse for at sikre kulturarven og et
museumsbesøg vidner om dette engagement.
Den samfundsmæssige udvikling har også haft stor betydning, især efter at øen blev landfast med
Fyn og Langeland midt i tresserne i det forrige århundrede.
Sognerådenes nedlægning ved kommunalreformen og øens efterfølgende tilhørsforhold til
Svendborg kommune medførte at Tåsinge er blevet et bynært område.
Dette afspejler sig ved både bosætning men især ved de serviceydelser og handelsmuligheder som
øen i dag kan tilbyde på godt og ondt.
Lovgivningens begrænsninger ift. erhvervsudvikling i landdistrikter og de kommunale incitamenter
til at koncentrere erhvervslivet omkring Svendborg har betydet at, der i dag kun er meget lidt
industri tilbage på øen.
Tilbage er stort set kun traditionel håndværks- og landbrugsvirksomhed.
Den kystnære beliggenhed og den nemme adgang til naturen gør at øen i dag er et yndet
udflugtsmål og et bosætningsområde med stort potentiale, især den nye motorvej mellem Odense og
Svendborg bliver afgørende for hvilket omfang udviklingen får på øen.
Bosætningen er i dag især koncentreret på øens nordlige del nær Svendborg, og indbyggertallet på
øen ligger lidt over 6000
En udbygning af vejnettet med henblik på at skaffe en ”bedre” forbindelse mellem landsdelene via
Langeland til Lolland- Falster og dermed til internationale trafikknudepunkter vil få stor indflydelse
og påvirkning af kulturhistoriske og naturmæssige værdier.
Der ligger en stor udfordring i at forene befolkningens og erhvervslivets interesser i denne
sammenhæng og holdt op mod de formål der er indeholdt i og er grundstenen for en evt.
nationalparkudpegning af Øen.
Der findes en del litteratur om øen og øens museer har på forbilledlig vis formået at samle og
bevare lokalhistorien for eftertiden.
162
F R I L U F T
Kulturhistoriske værdier på Tåsinge.
Landskabsmæssigt er der flere ting af kulturhistorisk interesse, nogle er kort omtalt i det
analysemateriale som har været tilgængeligt ved ”SYDFYN OG ØHAVET”- Herregårdsslandskab
og Kystkultur.
For Tåsinge er det dog kun Kystkulturen der har opnået nogen bevågenhed af betydning og dette er
også forbundet med enkelte fejl Bl.a. analysens fremhævelse af Vemmenæs Færgemoler, hvor de
faktuelle forhold er af en ganske anden karakter i dag.
Analysen nævner flere mindre fiskerlejer, der vidner om tidligere fiskerihistorie. Det er kun et fåtal
der er nævnt i analysen, der er mange flere, faktisk har der være forankring af fartøjer for enden af
hver eneste vej eller sti der fører til kysten.
Alle steder med hver sin helt egen og specielle historie. For enden af Vårø Isvej på Sydtåsinge
ligger et eksempel på sådant et lille stykke kulturhistorie. Alene vejens navn vidner om et af
fortidens nødvendige tiltag. Et trafikknudepunkt hvor transport til og fra Strynø blev praktiseret i
vinterperioder, hvor sejlads var umulig pga. isdannelse i øhavet.
Sådan kunne man blive ved, men fakta i dag er, at den beskedne aktivitet der foregår på disse steder
er underlagt lokalbefolknings behov og interesse for stedet.
Trods forfald er det lokalbefolkningen der samles om sociale aktiviteter og holder liv disse steder.
Dermed skabes på trods af sparsomme faciliteter en mulighed som også turisten i området gratis
kan benytte.
Kulturhistorisk kan man ikke genskabe miljøet fra forgangne tider, men ved grundige undersøgelser
kan der sikkert skabes et bedre informationsværktøj for den interesserede, hvor man evt. vha. lyd og
billeder fra gamle arkiver, samt overlevering af fortællinger sikre historien for eftertiden.
Det meste findes nok allerede i lokalarkiverne, men den gode skildring fortalt af de ”lokale” er nok
ved at forsvinde.
Landskabsmæssigt og i forhold til landsbyudvikling er der også en del af kulturhistorisk værdi, der
ikke er nævnt specifikt ift. Tåsinge. i de analyser som er stillet til rådighed.
Udskiftningen af landbrugsejendomme ses endnu meget tydelig i landskabet, hvis man vel at mærke
ved hvad man kigger efter.
F.eks. findes et fantastisk eksempel på stjerne udskiftning omkring Bjerreby. Fra kirketårnet er det
visuelt meget tydeligt og fuldt på højde med, det eksempel Kulturanalysen har medtaget fra Lille
Snøde på Nordlangeland. Det vil være forbundet med store udgifter at etablere off. adgang til
kirketårnet pga. sikkerhed, ligesom tårnet ikke egner sig til mange personer af gangen.
Det bedste billede fås ved luftfoto og kan findes via internetportal. eks. Google Maps.
F R I L U F T
163
Landejendommene på Tåsinge var nogle af de sidste i landet der blev købt fri i forbindelse med
ophævelse af Stavnsbåndet. Det skete først umiddelbart før 1. Verdenskrig. Alt land og Skovbrug
har været underlagt Baroniet Valdemars Slot.
Det kan være interessant at fremhæve udstykningen af statshusmandsbrug fra omkring 1920 langs
hovedvejen mellem Bregninge mod Nord og ”Galgebanke” mod syd ved Lundby.
Flere rektangulære parceller på ca. 9 Tdr. land eller knapt 5 ha ligger på begge sidder af vejen.
Flere af ejendommene samdrives i dag og da der ikke er egentlige hegn eller diger mellem
parcellerne, kan det være vanskelligt at få øje på historien.
Omvendt forholder det sig med resten af kulturlandskabet. Det er beskyttet af
naturbeskyttelsesloven og som sådan sikret for eftertiden. Noget er forsvundet sammen med
generelle ændringer af landbrugsdriften, hvor hele landbrugsejendomme dyrkes med samme
afgrøde, i modsætning til tidligere tiders ”7-marks” drift.
Indenfor den enkelte ejendom og langs vejnettet er der frem til naturbeskyttelsesloven ikrafttræden
1992 fjernet mange hegn og diger. Et krav om genskabning og reetablering af hegn og diger fra før
1992 vil ikke være forenelig med et moderne landbrugserhverv.
At ekstensivere driften af de høje arealer for at genskabe et kulturlandskab der tidsmæssigt kun
rækker 50 til 100 år, betyder totalt ophør af landbrugsdrift på Øen.
Der er mange oldtidsfund på øen og til enkelte oldtidsminder er der off. adgang af stisystem.
Oldtidsminder er i lighed med hegn og diger beskyttet af naturbeskyttelsesloven.
Der kan i det åbne land findes bygninger, lokaliteter og stednavne der vidner om tidligere industri,
som har knyttet sig til hovedsageligt landbrugserhvervet, herunder mejeri, mølledrift.
Frugtavl har været væsentlig på øen og mere udbredt end i dag, derfor findes der endnu rester af
lagerfaciliteter i bygningsmassen på øen.
Kulturhistorisk vil interessen på Tåsinge først og fremmest samle sig om skipperbyen Troense og
Herregårdslandskabet ved Valdemars Slot.
Troense er i første omgang ikke tiltænkt at indgå i nationalparkudpegningen, hvilket flere har
udtrykt bekymring over.
Med hensyn til bevaringen af bygningsmassen og sikring af kyststrækningen er området sikret ved
fredning af bygninger mv. og særlige klausuler i forhold til byggeri generelt.
Mange besøger området både fra søsiden og landsiden, området er velbeskrevet og formidlingen af
området vurderes at være på et forholdsvist højt niveau.
En yderligere eksponering af Troense og det specielle miljø kan være ødelæggende, da det vurderes
at området trafikalt og turistmæssigt er tæt på tålegrænsen, hvis der skal vises nødvendigt hensyn til
lokalbefolkningen.
164
F R I L U F T
Naturen på og omkring Tåsinge.
Vandets nærhed gør at naturen på øen men især omkring øen enestående men også essentiel for et
rigt dyre og især fugleliv.
Vand er dragende ikke kun på små børn, men på mennesker generelt. Vandet er livsnerven for liv
ikke blot menneskets.
Tidligere var vandets nærhed med til at give brød på bordet hos øens beboere.
I dag har vandet fået en anden status. Det er lyset, de store ”blå” blinkende flader som sammen med
den grønne del af naturen er blevet et åndeligt levebrød for mennesker der færdes og bor på Øen.
Det vil vi gerne dele med andre, men benyttelsen kan udvikle sig til et problem.
Området er sårbart og det skal vi værne om og beskytte. Det gælder med hensyn til udledning af
næringsstoffer fra by og land, men også i forhold til aktivitet af mere fritidsmæssig karakter.
Alle områder har betydning og det kan være problematisk at fastlægge en grænse for acceptabelt
niveau.
Skal al aktivitet være på naturens præmisser, kan det meget hurtigt blive nødvendigt at føre området
tilbage til jægersamfundet. Det er vel ikke realistisk eller i overensstemmelse med befolkningens
interesser.
Vi må altså finde en middelvej hvor der er plads til menneskelig aktivitet, herunder også erhvervsliv
og bosætning.
Tåsinge byder på natur af international betydning det forpligter, men vi vil godt have lov til at være
her som befolkning også.
Lave landområder ved kysten samt vandene omkring øen er også stor i udstrækning udpeget som
internationalt naturinteresseområde. ( Natura 2000 eller Fuglehabitat)
På land er det først og fremmest de fredede arealer ”Monnet” der omfatter 126 Ha strandeng og
”Vejlen” Et stort vådområde ved Vornæs Skov på Vesttåsinge.
Nogle arealer i bakkelandskabet ved Bregninge Kirke og det pudsigt navngivne naturområde
”Casanovabakkerne” er underlagt en fredning.
På Monnet og ved Vejlen er der offentlig adgang og gode muligheder for at iagttage fuglelivet på
betrykkende vis. Ved sidstnævnte er opsat fugleudkigstårn.
Den samlede miljøpåvirkning af de kystnære landområder og selve øhavet reguleres af den
lovgivning, der politisk kan samle sig et flertal for.
F R I L U F T
165
Den for fuglelivet ”forstyrrende” aktivitet afhænger af, hvilket omfang mennesket færdes og
hvordan man færdes i området. Set fra fuglenes synspunkt, var de nok helst fri for mennesker, men
en ræv mindre kunne jægere og fugle sikkert blive enige om.
Med hensyn til naturen, ser det ud til at beskyttelse bør have højere prioritet end benyttelse.
Fra flere sider er der et ønske om eller krav om en bedre beskyttelse af de kystnære og lave
landområder samt selve Øhavet. Det er forståeligt nok, men samfundet må nå til enighed om hvad
man stiller op i forhold til den private ejendomsret og kompensere ejerne i de landområder der
bliver berørt.
Der er i nogen udstrækning tale om indskrænkelser i forhold til dyrkningen af agerjord, det må man
forholde sig til og gå i dialog med de berørte parter. Man kan ikke bare gøre som med indianerne og
jage dem væk fra deres levested. Samfundet må tilbyde et alternativ.
Det synes klart at kulturhistoriske landskaber, skabt af menneskelig aktivitet vil blive tilintetgjort i
forbindelse med naturgenopretning.
Mere natur i form af for eksempel skovrejsning kunne være aktuel i forhold til en bedre beskyttelse
af grundvand, som udvindes til drikkevand.
Ved Bjerreby er et stort indvindingsområde, som kunne være aktuelt, fordi området er i dag er
dyrket intensivt med planteavl. Magasinet er imidlertid beskyttet af ”gode” lerlag. Indvindingen og
vandkvaliteten har endnu ikke givet anledning til, at indgå aftaler med lodsejere om ændring af
driftsformen.
Den nye ”Grøn Vækst Plan” som netop er i høring hos landets kommuner foreslår nogle
beskyttende tiltag ift. grundvand/drikkevand.
Skovrejsning i netop dette område vil på sigt skabe en anden ruhed i landskab og betyde at
udpegningsområdet for vindmølleenergi ved Vårø på sigt vil miste sin værdi
Det lavtliggende opland til naturområdet ved monnet er foreslået ændret til ekstensiv landbrugsdrift
som sikring og erstatning naturværdierne på monnet i forbindelse med evt. vandstandsstigning i
Øhavet.
Det betyder at et kulturlandskab ændrer karakter, fjernes og gives tilbage til Naturen.
Økonomisk skal der skaffes finansiering til at udbetale kompensation og erstatning til de berørte
lodsejere. Det kan blive nødvendigt at erhverve arealerne og anvise nye erstatningsarealer, for at
lodsejerne kan opretholde den nuværende produktion.
Samtidig må det forventes at habitatsgrænsen forrykkes mod nord, hvilket betyder at
udpegningsområdet for vindmøller inddrages og en fremtidig udbygning i området ikke er mulig.
De store støjgener fra vindmøller af den størrelse som det nye lokalplanforslag indeholder, må alt
andet lige være problematisk i forhold til det fugleliv, som man fra international side vil sikre
gennem udpegning af habitatsområder/Natura 2000 områder ved Tåsinges sydkyst.
Udover de støjmæssige gener for fugle, dyr og mennesker. Er vindmøller store bygningsværker og
derfor meget i øjnefaldne ift. oplevelsen af det kulturhistoriske landskab.
166
F R I L U F T
Friluftsliv tilknyttet Tåsinge.
Tåsinge er et enestående udgangspunkt for en tur i det fri.
Om det er skov, strand, vand eller fugle der er målet, så er mulighederne oplagte og let tilgængelige.
I forlængelse af Svendborgmotorvejen skærer hovedvejen sig vej ned over øen og gør det nemt at
stoppe op og tage en afstikker i landskabet.
Langs med hovedvejen er der anlagt cykelsti hele vejen over øen og på øens Østlige side er
”Øhavsstien” anlagt i kystnære omgivelser gennem skov og åbne landområder.
Der er altså gode muligheder for at stoppe op, gøre holdt og tage på en afstikker rundt i området.
En kort biltur, en cykeltur eller bare til fods.
Små stille biveje, stier mv. indbyder til en afstikker, hvor både den fastboende og turisten kan
opleve og gå på opdagelse i naturen og kulturen i et langsommere tempo og på egen hånd.
Vejnettet er opbygget som et ”edderkoppespind” og få drej eller sving til samme side vil bringe en
tilbage til udgangspunktet.
Nyanlæg af stier på Tåsinge eller sløjfer i forbindelse med eksisterende sti og vejsystem synes
umiddelbart unødvendig, set i lyset af de talrige muligheder der allerede findes.
Nogle oversigtskort på udvalgte steder og foldere med beskrivelse af sti og vejnet på Tåsinge, bør
kunne tilgodese ønskerne på dette område.
Udover at veje og stier på enkelte strækninger løber tæt langs kysten, giver en optælling nemt 40 50 steder med direkte adgang til kysten.
Omkring en 1/3 af disse er i forbindelse med mindre havneanlæg, slæbesteder og
opankringspladser, hvor adgangsvejen er asfalteret eller befæstet og færdsel til kysten kan lovligt
ske med bil.
De resterende steder sker adgangen på befæstede markveje eller stier og færdslen er reguleret af
Naturbeskyttelsesloven.
Af hensyn til fugle og dyreliv er det vigtigt at færdslen på stier, veje og kyststrækninger overholder
naturbeskyttelsesloven.
Menneskets trang til at udforske og ”lege” opdagelsesrejsende kan ende med, at færdsel ikke sker i
overensstemmelse med lovgivningen og derfor bliver forstyrrende og ødelæggende for naturen.
En stærkt øget færdsel kan være uheldig og regulering kan blive nødvendig.
Sejlads i farvandet omkring Tåsinge er en oplagt fritidsaktivitet der appellerer til en udbygning.
F R I L U F T
167
Men især de lavvandede områder syd for øen er sårbare i naturmæssig sammenhæng og det kan
ikke anbefales at udbygge adgangsforholdene og etablere eksempelvis slæbesteder langs øens
sydlige kyster.
Sejlads i Øhavet og især de lavvandede områder Syd for øen og mellem de mindre øer og holme
lader sig kun praktisere med fladbundede fartøjer eller helt små joller med lille dybdegang.
Dertil kræver de mange sten på enkelte steder stort lokalkendskab, og selv med dette kendskab er
grundstødning absolut ikke udelukket.
En udbygning af faciliteter der tilgodeser sejlerturisme, bør ske i forbindelse med de lidt større
havneanlæg og ud til de noget dybere farvande omkring Svendborgsund.
Nye anlæg langs Tåsinges kyster er stort set ikke muligt. Der vil blive tale om at der skal
dispenseres for kystbyggelinie og naturbeskyttelseslov, straks der er tale om parkerings anlæg
toiletbygning og eller faciliteter hvor fisk og fiskegrej ordnes.
I forbindelse med mennesket trang til at opleve færdes i naturen både til vand og til lands efterlyses
også primitive overnatningsfaciliteter.
Begrundelsen er, at man ønsker mulighed for overnatning tæt ved, eller i forbindelse med den
aktivitet der udøves.
Etablering af eksempelvis shelters er i lighed med andre bygningsanlæg ikke mulig tæt ved
kysterne. Mere tilbagetrukket i landskabet, kan man måske kunne opnå en byggetilladelse.
Det vil imidlertid være i konkurrence med virksomheder der udbyder overnatning f.eks. Bed and
Brakfast og Campingpladser. Virksomheder som også skal tilbyde ordnede og godkendte
toiletforhold.
Set ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt virker det konkurrenceforvridende. Et opstået behov kunne
måske tilgodeses ved udnyttelse af eksisterende bygninger på udvalgte destinationer. evt. via
formidling og eller udlejning gennem eksisterende udbydere af overnatning i området, som samtidig
sikre en forsvarlig miljømæssig drift og modtager betaling for ydelsen.
168
F R I L U F T
Erhvervsliv og –udvikling på Tåsinge.
Der er kun lidt industri tilbage på Øen. Med få undtagelser er Landbruget og
håndværksvirksomheder de største erhvervsmæssige aktører i området.
Hertil findes der handels og servicevirksomheder der knytter sig til bosætningen i området.
Håndværksvirksomhedernes eksistens er i nogen grad knyttet til den bygningsmasse der allerede
findes på øen. Men fri konkurrence gør at flere virksomheder også er aktører udenøs.
Et potentiale i forbindelse med nye opgaver indenfor bygge og anlæg er oplagte, men kan være
tunge at løfte for en lille virksomhed og sker i skarp konkurrence med udefrakommende firmaer.
Over halvdelen af øens arealer er dyrket intensivt med planteavl.
Der er kun få landbrugsvirksomheder med husdyr Flest med svineproduktion og på endnu færre
ejendomme er der kvæg. Ejendomme med malkekvæg er der kun to tilbage.
I forhold til en evt. ekstensivering af det dyrkede areal og /eller en naturgenopretning hvor
afgræsning af arealer med kreaturer er en forudsætning må, man antageligt hente kreaturer i andre
landsdele til afgræsningsformålet.
Miljøbelastningen påvirkes negativt, hvis ikke den eksisterende produktion tilpasses tilsvarende.
En 0-løsning er vel det mindste det øvrige samfund kan acceptere
En omlægning af husdyrproduktionen på øen fra svineproduktion til kvægavl synes meget lidt
sandsynlig. Alene afsætningen af produkter fra produktionen bliver vanskellig. Selv ”branding” af
området vil have en begrænset effekt da tilsvarende må forventes at ske fra andre lokaliteter.
Det segment som en given produktion henvender sig til, kan ende med at blive begrænset til det
fynske område og nogle få turister, som kun en kort periode har præference for de egnsspecifikke
produkter.
Produkterne skal omsættes på en ”god” historie, kvaliteten vil næppe skille sig væsentligt ud fra det
der kan produceres andre steder.
Omfanget eller størrelsen på en evt. nationalpark omkring det sydfynske øhav, er afgørende for
mængden af varer der produceres med et sydfynsk islæt.
Intensivt landbrug på Tåsinge vil også fremadrettet være nødvendigt for at opretholde
aktivitetsniveauet i landområderne. At lade noget af den frodigste og mest dyrkningssikre jord i
Danmark ligge urørt er hen kan næppe forsvares.
Om nogle af de mest sårbare arealer skal ændre status fra intensivt til ekstensivt dyrkede arealer
eller helt gives tilbage til naturen bør ske ud fra en faglig vurdering og samfundets evt. krav om en
sådan en ændring, bør tilgodese en rimelig kompensation til berørte lodsejere.
F R I L U F T
169
Flere turister/eller gæster i området som følge af nationalparkudpegning er en mulighed.
Tåsinges nærhed til Svendborg og det store vejnet gør det vanskelligt at holde på turisten/eller det
aktive friluftsmenneske i længere tid og det må antages at en stor del af omsætningspotentialet
ligger umiddelbart udenfor øen.
Dertil har området ikke meget at byde på i vinterhalvåret. Helårsturisme med sommerhusudlejning
til fisketurister har langt større potentiale i sund og Bælthavet ved Langeland, samt de fynske
kyster, og ikke aktuelle ift. de lavvandede områder ved Tåsinge.
At en evt. nationalparkudpegning kan have en afledt effekt på bosætningen i eller i oplandet til
selve nationalparken er fremhævet flere gange som en vigtig faktor og en umiddelbar fordel.
Nationalparkens nærhed bliver et aktiv. Tåsinge vil næppe opleve dette aktiv.
Motorvejens nærhed vil påvirke bosætningen under alle omstændigheder og giver Tåsinge nogle
helt andre forudsætninger sammenlignet med ikke landfaste øer i øhavet og ift. yderområderne på
Langeland.
En ”trafikkorridor” over Tåsinge-Siø- Langeland til Lolland-Falster er sikkert et aktiv i forhold til
områdets udviklingsmuligheder generelt. Det vil gribe meget ind i kulturlandskabet og en negativ
påvirkning af naturværdierne vil afhænge af omfanget af ændringer på vejanlægget. Det kan ikke
udelukkes at det blive nødvendigt at anlægge nye strækninger ind over øen på bekostning af natur
og landbrugsarealer.
En Nationalparkudpegning af Tåsinge, som har til formål at styrke og bevare naturen og
kulturhistorien som efterfølges af store vejanlæg giver nærmest ikke nogen mening.
Skal Tåsinge være en del af en kommende nationalpark?
- Hvad siger lodsejerne?
Lokalgruppen har lavet en undersøgelse blandt lodsejerne på øen
Over hundrede adspurgte er skeptiske og er utryg ved den lovgivning der gælder for nationalparker
i Danmark og ønsker derfor ikke sin ejendom inddraget i en evt. nationalpark, hvor den omfattes af
endnu et regelsæt.
Med tilladelse fra ejerne har gruppen ved lodsejernes underskrift fået lov til at vise hvilke arealer
udpegningen er uønsket.
Pr. 1. februar udgør dette areal i ca. 4100 Ha privatejet land og skovbrug.
Et foreløbigt kort ses her bagerst i lokalgruppens rapport
170
F R I L U F T
Det er langt overhalvdelen af øens samlede areal og da de store byområder nær Svendborg på det
nordlige Tåsinge oprindeligt ikke var en del af undersøgelsesområdet, er der tale om et betragteligt
areal hvor nationalparkudpegning umiddelbart er uønsket.
Lokalgruppen har fået flere tilkendegivelser fra private beboere, altså ikke er lodsejere men borgere
der deler lodsejernes skepsis eller ligefrem giver udtryk for at man ikke vil have Nationalpark på
Tåsinge.
Lokalgruppen har tilbudt ikke lodsejere muligheden for at give sig til kende og underskrive på en
liste med budskabet og ønsket om at øen ikke påføres nationalparkudpegningen.
- Lokalgruppens forslag til afgrænsning.
Kulturhistorisk synes en udpegning af store dele af øens landområder ikke at have en væsentlig
betydning for bevaringen af kulturhistoriske landskabselementer, fordi disse i forvejen er beskyttet
af Naturbeskyttelsesloven.
Den kulturhistoriske bygningsmasse er koncentreret omkring søfartsbyen Troense, hvor fredninger i
en lang udstrækning tilgodeser beskyttelsen.
Herregårdslandskabet og bygningsmassen ved Valdemars Slot er velbevaret udnyttes kommercielt
og er ligeledes sikret ved fredning og anden lovgivning.
En registrering af historiske værdier i området kan bistå øens lokalhistoriske museer med at bevare
kulturhistoriske elementer.
Formidlingen af kulturhistorien er tilfredsstillende til god.
Naturområderne især de lavest liggende kystnære vådområder er interessante i international
sammenhæng og derfor allerede udpeget og underlagt en mere restriktiv miljølovgivning
Det vil være naturligt om disse områder kom med i en evt. nationalpark, hvis der derigennem kan
rejses nogle ekstra økonomiske midler, med henblik på en særlig beskyttende indsats.
Øget finansieringspotential eksempelvis ifm. genskabning af naturområder, er grundlaget for at gå i
dialog og kunne tilbyde kompensation til lodsejere, der skal ændre eller indstille dyrkning eller
afhænde jord til indsatsområdet.
Ved eventuel inddragelse af lokale lodsejere skal det ske af frivillighedens vej, og med en
kompensation som uden tvistigheder er acceptable for samme
Friluftslivet har så gode vilkår på Tåsinge, at det i sig selv ikke kan berettige en udpegning.
Mulighederne og adgangsforholdene vurderes at være noget over gennemsnittet.
Mulighederne for at erhvervslivets udviklingsmuligheder styrkes ved en udpegning vurderes
heller ikke at få nævneværdig effekt på Tåsinge som lokalområde i en evt. Nationalpark.
F R I L U F T
171
Landbrugets udviklingsmuligheder vil snarere blive begrænset og uanset udpegning være
underlagt en stærkt regulerende lovgivning.
Der vil i meget ringe omfang kunne ske en omlægning til mere ekstensiv drift indenfor de
finansieringsmuligheder, som en nationalparkudpegning evt. kunne bidrage ekstraordinært med og
ift. de muligheder, der tilbydes til erhvervet udenfor området..
Lokalgruppen vurderer at inddragelse af store landområder på Tåsinge ikke kan anbefales på grund
af især modstand blandt private lodsejere.
Kravet til at nationalparkudpegning skal udgøre et sammenhængende område med nogle
særligt bevaringsværdige værdier af kultur og naturhistorisk karakter og som kan samle
lokal opbakning i befolkningen betyder at lokalgruppen som har arbejdet på Tåsinge foreslår
at hovedgrupperne koncentrerer indsatsen omkring havområderne med de små ikke
landfaste øer og holme.
Med baggrund i ovennævnte forhold har gruppen udarbejdet et kort, som visuelt anskueliggører
gruppens forslag til afgrænsning.
Som det ses på kortet omfatter forslaget udover den del af øhavet med de mange ikke landfaste
småøer og holme også kystnære område ved Tåsinges sydkyst ved Monnet og ud for det fredede
område Vejlen ved Tåsinges vestlige kyst ud mod Svendborgsund.
En udvidelse af det foreslåede udpegningsområde i forhold landområder langs kystlinierne mod
Fyn, Ærø og Langeland ligger udenfor det formål som gruppen har haft.
Lokalgruppen anbefaler at arbejde videre med nogle af de indsatsområder som er anbefalet, men at
det kan og bør ske udenfor nationalparkregi på Tåsinge.
Nationalparklovgivningen vil ikke være attraktiv for Tåsinge.
Aktiviteter og indsatsområder som har været bragt frem i arbejdsgrupperne kræver en langt bedre
dialog med lokalbefolkningen og først og fremmest må man i kontakt med de lodsejere der skal
afgive eller lægge jord til de foreslåede indsatsområder.
På vegne af Lokalgruppen på Tåsinge
Kontaktperson Ole Jørgensen
172
F R I L U F T
Forslag fra lokalgruppe på Tåsinge til afgrænsning af en evt.nationalpark i det sydfynske øhav.
F R I L U F T
173
174
F R I L U F T
Helnæs lokale arbejdsgruppe
Helnæs i en sydfynsk nationalpark?
Friluftsliv
5.3
Rapport fra Den lokale arbejdsgruppe for Helnæs
Indledning og baggrund
Bestyrelsen for Helnæs Beboerforening og Borgergruppen på Helnæs dannede i efteråret 2009 en
"lokal arbejdsgruppe på Helnæs", tilknyttet projektet Nationalpark Sydfyn.
Arbejdsgruppen består af beboerforeningens bestyrelse, borgergruppen og yderligere 3 fastboende på Helnæs, i alt 14 personer. Af disse har ni ("rejseholdet") deltaget i alle møder i hovedgrupperne for kultur , natur, friluftsliv og erhvervsliv med typisk 2-4 personer, og været repræsenteret i undergrupper under hver hovedarbejdsgruppe vedr. strandenge og mader, overdrev,
kyst- og vadefugle, naturvenlig areal-anvendelse, styring af friluftsaktiviteter, jagt og fiskeri, flere
og bedre friluftsfaciliteter, bosætning og infrastruktur, landbrugets muligheder i en nationalpark,
og en bedre beslutningsproces frem mod og i en eventuel nationalpark. Her pr. 9. marts 2010 har
der været afholdt 5 møder i Kulturgruppen, 4 i Naturgruppen, 4 i Friluftsgruppen og 3 i Erhvervsgruppen. Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har på den måde fået særdeles god indsigt i både
indholdet i nationalpark-projektet og den måde, man arbejder på.
Formålet med den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har fra starten været:
1. at belyse fordele og ulemper ved deltagelse i en nationalpark i forhold til den udvikling, der er
lagt op til i landsbyplanen for Helnæs.
2. at undersøge om der på Helnæs er så stor modstand mod at deltage i nationalparken, at
Helnæs, ligesom Helgenæs, skal trækkes ud af nationalparkprojektet.
Med dette formål og arbejdet i hovedgruppernes som grundlag har den lokale arbejdsgruppe lavet
fire delrapporter vedr. Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhvervsliv til de fire hovedarbejds-grupper,
som nu bl.a. drøfter forslag til afgrænsning af nationalparken. Den lokale arbejdsgruppes
delrapporter er også i den davaærende form blevet husstandsomdelt på Helnæs som optakt til en
primo marts 2010 afholdt afstemning, om der på Helnæs er den nødvendige brede lokale opbakning til en sydfynsk nationalpark.
Resultatet af afstemningen.
Ved afstemningen primo marts 2010 med deltagelse af 90% af de fastboende voksne på Helnæs
sagde 150 nej til deltagelse i en sydfynsk nationalpark, 15 sagde ja, 5 stemte blankt og 5 stemmer
var ugyldige. Samlet set er 78% af alle fastboende voksne på Helnæs altså erklærede modstandere af deltagelse i en nationalpark, mens kun 7.8% er erklærede tilhængere.
F R I L U F T
1
175
Helnæs lokale arbejdsgruppe
Friluftsliv
Helnæs og friluftsliv
Halvøen Helnæs har, som beskrevet i natur- og kulturgruppernes faglige rapporter "Natur i det
sydfynske øhavsområde - naturfaglig redegørelse" og "Sydfyn og Øhavet. Herregårdslandskab og
Kystkultur", et landskab karakteriseret af interessante, men også sårbare naturtyper, og præget af
en række menneskeskabte kulturhistoriske værdier.
Sårbarhed. Som illustration af sårbarheden anføres i rapporten "Kystfugle i Det sydfynske Øhav
2009", at to kerneområder for ynglende kystfugle i Helnæsbugten, som blev udpeget som særligt
sårbare i Fyns Amts Friluftspolitik (2004), nu ikke eksisterer som kerneområder p.gr.a. forstyrrelse eller dårligt fødegrundlag. Det ene område er Flødebøtten ved Bobakkerne på Helnæs, som
stadigvæk, men fejlagtigt, i Skov- og Naturstyrelsens brochure for Helnæs Made og Bobakkerne
angives at være yngleområde for klyder. Netop den indre del af Helnæsbugten ved Langøre og
Avernæs, som med sine lavvandede områder er et yndet opholdsted for fældende svaner og
rastende ande- og vadefugle (jvf. kortbilag 7 i Fyns Amts Friluftspolitik, 2004), er gennem de
seneste år blevet et attraktivt, men på ingen måde reguleret område for kite-surfing.
Forslag til indsats for friluftslivet på Helnæs
Helnæs nævnes ikke specifikt i friluftsrapporten eller forslagene til indsats på friluftsområdet,
udover at blive fremhævet, som et mål for dagsture med mulighed for længere vandreture.
Helnæs da ganske rigtigt også, udover turister og fiskere på kortere eller længere ferieophold, et
stort antal især bilende korttids gæster i week-end'er og de regulære ferieperioder. De egentlige
forslag til indsats er mere generelle anbefalinger af etablering af flere og bedre afmærkede stier,
bedre adgang til vandet, opholds- og overnatningsmuligheder og formidling.
Kommentarer
I overensstemmelse med de drøftelser og holdninger, der blev udtrykt under arbejdet med en
landsbyplan for Helnæs har den lokale arbejdsgruppe følgende kommentarer til de fremlagte
generelle forslag:
Stier. Udover stierne anført i Skov- og Naturstyrelsens brochure og markeret på Maen og i
Bobakkerne, er de privatejede områder af Helnæs allerede velforsynet med stier, som kan
benyttes i henhold til reglerne for færdsel i det åbne land og naturbeskyttelsesloven. Dette gælder
også stier rundt i Klinteskoven mod Helnæsbugten. Der findes flere adgange til stranden med
mulighed for at gå hele Helnæs rundt på stranden, som de lokale beboerne altid har gjort.
Klinterne ovenfor vil mange steder have vanskeligt ved at tåle trykket fra turister, som ikke alle
udviser hensigtsmæssig adfærd eller har kontrol over deres medbragte hunde. På grund af få
forstyrrelser udgør markarealer og hegn på sydlandet således et fristed for bl.a råvildt. Etablering
af nye stier i markerne på kanten af klinterne oven over stranden er derfor ikke hensigtsmæssigt.
Lokalt arbejdes der for bevarelse af de gamle kirkestier og eksisterende markveje. Under
hensyntagen til fredede stendiger kunne der i et vist omfang etableres cykel- og ridesti langs
nogle af de eksisterende veje i det åbne land, men ikke i byområdet. Anlæggelsen vil dog ifølge
et nyligt svar fra kommunen være ret bekostelig.
Adgang til strand og badevand. Der findes allerede flere gode adgange til strand og badevand. På
Helnæs Made og på Feddet nord for Helnæs og ved fiskerlejet på Helnæs er der parkeringsmulighed tæt på selve stranden.
opholds- og overnatningssteder samt andre faciliteter. Vedrørende etablering af primitive
overnatningssteder (shelters) på Helnæs foreslås, at man i stedet bruger de eksisterende
muligheder som Helnæs Mølle Friluftsgård og Naturskole og Helnæs Camping, hvor der allerede
er de nødvendige overnatningsmuligheder for turister. Her vil man også mod mindre betaling
kunne lave aftaler om benyttelse af bad og toilet. På P-pladserne ved fiskerlejet, Helnæs Fyr og i
Bobakkerne er der findes offentlige toiletter. Der er bålplads både på campingpladsen og ved
Helnæs Mølle. På Helnæs Mølle kan man leje både kajakker og kanoer, ligesom der gives undervisning for grupper, der bestiller på forhånd.
176
F R I L U F T
2
Helnæs lokale arbejdsgruppe
Friluftsliv
Formidling: Lokalt vil Helnæs Mølle, Helnæs Camping og gallerierne være oplagte steder for
placering af foldere og informationsmateriale. Helnæs Beboerforening planlægger etablering af
web-side med information til lokale og gæster.
Den lokale arbejdsgruppes konklusion
Efter deltagelse i hovedarbejdsgruppen for friluftsliv (og de tilsvarende hovedgrupper for kultur,
natur og erhvervsliv) og med hensyntagen til konklusionerne fra arbejdet med "Oplæg til
Landsbyplan for Helnæs" i 2007-08, er det den lokale arbejdsgruppes opfattelse,
1. at flere af de i nationalpark-regi fremsatte forslag på friluftsområdet kan forringe kvaliteten af
beboernes og besøgende gæsters og turisters oplevelse af Helnæs som et levende lokalsamfund i samspil med naturen, da balancen allerede er forrykket mod nedslidning af naturen.
2. at forslag om friluftsaktiviteter, som respekterer en balanceret udvikling af forholdet mellem
lokalsamfund, friluftsliv og natur på og omkring Helnæs sagtens kan gennemføres uden
nationalpark
3. at Helnæs som aktivt lokalsamfund - til gavn for både halvøens beboere og dens gæster - selv
skal have afgørende indflydelse på hvilke opgaver, der skal udføres til fremme af friluftsliv
og turisme på Helnæs.
4. at processen frem mod etableringen af en nationalpark kører efter en standardiseret model
uden hensyn til de særlige sydfynske forhold som andelen af offentligt og privatejede arealer,
uden indbygget sikring af bred lokal opbakning, og med urealistiske forestillinger om
økonomisk støtte i forhold til det, de fremlagte delprojekter vil koste.
5. at Helnæs skal trækkes helt ud af nationalparkprojektet, da 78% af alle fastboende voksne på
Helnæs, jvf. den primo marts 2010 afholdte afstemning, er erklærede modstandere af deltagelse i en nationalpark, og kun 7,8% erklærede tilhængere.
9. marts 2010
Jens Zimmer
Fmd., Den lokale Arbejdsgruppe på Helnæs
[email protected]
Den lokale arbejdsgruppe for Helnæs
Jens Zimmer, Helnæs Byvej 41 (fmd), Annelise Larsen, Helnæs Byvej 33, Jinnie Hemmingsen, Stævnevej
23, Erik Poulsen, Strandbakken 9, Vivi Wentzlau, Stævnevej 21, Søren Foss Madsen, Strandbakken 12,
Henning Storm, Lindhovedvej 25, Jørgen Jørgensen, Helnæs Byvej 11, Mikael Grønlykke, Hegningen 15,
Peter Møller, Helnæs Byvej 11, Jørgen Storm, Lindhovedvej 20, Hanne Ellebæk, Bøgeskovvej 14, Niels
Ellebæk, Bøgeskovvej 14, Anna Nielsen, Strandbakken 28.
F R I L U F T
177
3
5.4
Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1
5750 Ringe
6262 4747
[email protected]
En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav.
Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt
private skovrådgivere.
Der har været afholdt to møder i gruppen.
Gruppe har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000 ha. skov. Repræsentationen på areal er over 65 %
af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små og store ejendomme.
Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de få ( to skove), der er
neutrale i forhold til om der skal oprettes en Nationalpark. Begge grupper har bidraget til nedenstående
diskussion om fordele og ulemper.
Skovene er indtegnet på bilag 2, der viser modstanderne med rødt og de neutrale med blå skravering.
1. Lokalgruppens primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
2. Sekundært peges på en væsentlig mindre Nationalpark, hvis udstrækning fremgår af vedlagte bilag 1.
Lokalgruppens medlemmer ser ”på den lange bane” at udpegningen af området til Nationalpark medfører at
ejendomsretten angribes. Dette begrundes med at befolkningen/besøgende er bevidste om at de er i en
nationalpark, og at dette betyder at hele nationalparken opfattes som om den er offentlig ejendom. Derfor vil
der opstå et fortsat pres på ejendomsretten.
Gruppen er bevidst om at aftaler med lodsejere sker på frivillig basis ifølge loven om Nationalparker.
Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken og at det jo ikke
er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks område.
Gruppen finder at de primære fordele ved en Nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder. Gruppen er
skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for Nationalparken og om de i givet
fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet.
Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver begrænsede nye
muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige mulighederne.
Gruppen har forstået at arbejdsgrupperne kun modtager forslag der er positive over for en Nationalpark. Vi
anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at også vore synspunkter kommer til
orde fremsættes det sekundære forslag.
Det er gruppens opfattelse at det unikke i Det Sydfynske Øhav er vandet og ikke oplandet på Fyn og de store
øer. Bakkerne og det meget intensivt dyrkede område på land er dækket godt af i andre Nationalparker i
Danmark.
Gruppen er desuden af den opfattelse at den nuværende afgrænsning er noget uklar i sine begrundelser. Der
er f.eks. tale om at det skulle være vandskellet for vandløb, der afvander til Øhavet – der er både områder der
er medtaget, som afvander til Odense Fjord (Arreskov sø) og andre områder, der afvander til øhavet, der ikke
er medtaget (Haarby å). Der er på Langeland heller ikke konsekvens i udpegningen.
Lokalgruppen har nøje overvejet fordele/muligheder contra ulemper/trusler for skovbrugsejendommene.
Overvejelserne er systematiseret efter samme inddeling som hovedarbejdsgrupperne, natur, kulturhistorie,
erhverv og friluftsliv.
Frands Fraas Nielsen – sekretær for gruppen
178
F R I L U F T
Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1
5750 Ringe
Fordele & muligheder
Natur
Forventning om øgede tilskud til drift af gamle
halvkulturformer, som stævningskove, og andre
lysåbne arealer.
Forventning om mere natur som følge af
systematisk skovrejsning, der binder eksisterede
skove sammen(spredningskorridorer) understøttet af Nationalparkens/Det offentliges køb af
naturydelser fra lodsejerne. Her tænkes på
naturgenopretning på ”det lille areal” –en sø, en
skoveng, naturlig hydrologi.
6262 4747
[email protected]
Ulemper & trusler
Skovbrug er ikke natur – men der er natur
indeholdt i kulturformen skovbrug.
Risiko for et ensrettet natursyn – hvem
bestemmer det ”rigtige” skovbrug.
Risiko for begrænsninger i træartsvalget,
dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort
omdrift (juletræer, pil), jagt
Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for
skovbruget.
Kulturhistorie
Mere focus på genopretning og vedligeholdelse
af kulturminderne og gamle driftsformer i
skoven –mere støtte fra f.eks. fonde.
Mulighed for øget indtjening på turisme, der vil
opleve kulturhistorien i skoven – guidede ture –
også til ovenfor nævnte restaurerede
kulturminder.
Erhverv
Ejendomspriserne og lejeindtægter fra skovens
huse stiger som følge af det attraktive i at bo i
Nationalparken.
Flere muligheder for at sælge nicheprodukter.
Flere muligheder for at sælge ydelser til
samfundet/Det offentlige/private/turister. Her
tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
Branding af produkter fra Nationalparken –
træprodukter og (trofæ)jagt
Eksponering af utilgængelige kulturminder. Det
fører til øget færdsel og eventuelt
begrænsninger af driftsform/træartsvalg.
Øget færdsel medfører ulemper for faunaen.
Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for
skovbruget.
Et erhverv med begrænset økonomisk
råderum ”passer” mindre på ”naturen” –
der er behov for hver eneste
indtjeningsmulighed.
Risiko for begrænsninger i træartsvalget,
dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort
omdrift (juletræer, pil),
Lavere indtægt fra jagt som følge af øget
færdsel i området.
Fare for øget brug af erstatningsfri regulering –
kendt fra habitatsudpegningen.
Risiko for at skovbrug bliver opfattet som natur
og ikke et erhverv.
F R I L U F T
179
Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1
5750 Ringe
Fordele & muligheder
Friluftsliv
Øget ”busturs”trafik – der kommer en bus med
turister, der skal købe noget med hjem fra
nationalparken.
Flere muligheder for at sælge nicheprodukter.
Flere muligheder for at sælge ydelser til
samfundet/Det offentlige/private/turister. Her
tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
Branding af produkter fra Nationalparken –
træprodukter og (trofæ)jagt
Mulighed for indgåelse af åremålsaftaler for
benyttelse af f.eks. stier.
Flere styringsredskaber for adgang til naturen –
folk er der hvor der bliver reklameret for.
180
F R I L U F T
6262 4747
[email protected]
Ulemper & trusler
Stort slid som følge af øget færdsel. – det
gælder på alle tre ovenstående punkter.
Øgede omkostninger som følge af øget færdsel
– affald, løse hunde,
koordinering/administration mellem
brugergrupper.
Forventning fra befolkningen at der gælder
offentlige regler for færdsel i Nationalparken.
Området betragtes som Nationalparken, og
ikke som privat ejendom.
Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1
5750 Ringe
6262 4747
[email protected]
F R I L U F T
181
Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1
5750 Ringe
182
F R I L U F T
6262 4747
[email protected]
Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1
5750 Ringe
6262 4747
[email protected]
F R I L U F T
183
5.5
Nationalparks-input fra øboere
Deltagere: Preben Sørensen, Mogens Windeleff, Bjarne Madsen, Martin Jørgensen, Elise Hansen,
Henrik Ingemann, Mimi Jespersen, Lars Helbro, Poul Henrik Harritz, Erik Schreiner Hansen,
Kjeld Tønder Hansen, Poul Petersen, Claus Jensen(ref.)
I weekenden d. 23-25. oktober mødtes 12 øboere og 1 ”fritidsøbo” fra 5 sydfynske øer i Svendborg
til en debat om nationalpark i det sydfynske øhav. Det blev ikke til en debat for og imod en
nationalpark, men vel mere en debat om muligheder, problemer og udfordringer ved at erklære det
sydfynske øhav som en nationalpark. Deltagerne dækkede vel hele spektret, lige fra konstruktive og
nysgerrige skeptikere til tilhængere med stærke naturbeskyttelsesinteresser. Derfor kan dette skrift
ikke læses som hverken et for eller imod en nationalpark. Det skal læses som et referat af den debat,
der foregik i weekenden. og holdningen er, at selvom der ikke måtte komme en nationalpark i det
sydfynske øhav, så er mange af tankerne og idéerne stadig brugbare i en udvikling af området.
Vi diskuterede indenfor de 4 temaer, der er lagt op til: Natur, Friluftsliv, Erhverv og Kultur. Og det
er klart, at der de 4 temaer imellem er et vist overlap, dvs. at der kan forekomme gentagelser. og så
har vi også sat et 5. tema i søen, idét flere af deltagerne mente, at der på Bosætning burde være et
særligt fokus i en evt. nationalpark.
NATUR
Der var overvejende enighed om, at den sydfynske natur på land er en kultur-natur. Altså et
landskab og en natur primært formet af menneskets virken. og at disse naturtyper, såsom
strandenge, skal plejes til gavn for såvel fauna som flora. Af samme grund blev det bl.a. foreslået at
afgræsning af eks. kreaturer skal have en højere støttesats end når man blot lægger en mark ud i
græs og så slår det en gang om året. Pesticidfri og/eller økologisk agerdyrkning skal støttes, men
omlægninger skal foregå af frivillighedens vej. Og man kan belønne afgrøder, der tænkes ind i
vildtplejen.
Der bør også være et fokus på digernes tilstand på øerne. Det er i øboernes interesse, at de
forstærkes, og øboerne bør have en assistance med dette. I ”gamle dage” sørgede lodsejerne, ofte
organiserede i digelaug, selv for dette. Men i en nær fremtid med stadig voldsommere vejr og
stigende vandstand, og med færre beboere på øerne, kan dette ikke klares af øboerne alene. Man
kan argumentere for, at naturen må tage, hvad den vil og forme kystlinjerne, men det er ikke i
øboernes interesse.
Der opstod også en diskussion om man kan regulere på mængden af uønskede dyre-arter (eks.
mosegrise, rotter) ved at indføre naturlige fjender. Dog blev der advaret, at det kan føre til en ond
cirkel, hvor man til stadighed skal ind og regulere.
Der var også et udbredt ønske om at kunne anlægge skov på de små øer.
Men det største diskussionsemne under dette tema var konflikten mellem naturbeskyttelse og den
øgede turisme, som jo er en forventet effekt af en evt. nationalpark. For der var enighed om, at
naturbeskyttelse og en øget turisme har svært ved at gå hånd i hånd, med mindre der gøres en særlig
indsats for at styre turismen. For nogle deltagere i gruppen var en tidligere markedsføring af
havkajakturisme i øhavet et mønstereksempel på, hvordan det ikke skal gøre. At man uden
regulering lod havkajakkerne og udlejere boltre sig i øhavet. og at deres færden i de følsomme
naturområder har haft skade på dyrelivet, og at det siden har ført til restriktioner, der så også er gået
184
F R I L U F T
ud over øboernes færden i området. Derfor skal en nationalpark ikke følges af en massiv
markedsføring, slet ikke, hvis faciliteter og strategier for sejlende turister ikke er på plads.
Nedenstående er stikord fra debatten:
Gruppe 1
Pesticidfrit område (”Brand”. kompensation, frivillighed)
Plejet natur –Vild natur er kedelig, plejet natur er mere spændende
Skov – ikke plantage
Turisme, stianvisning, spredt udover året, fordele belastningen, infotavler, også om det lokale
landbrug, rastepladser, toilet
Hvad skal finansieres?
- Diger? Konflikt i at beskytte kystkulturen, mens andre vil mene, at naturen skal råde
- Stier
- Shelters
Gruppe 2
Forbedret naturpleje på øer og holme, trods en vis afgræsning i dag, så er det ikke nok. Skal støttes.
Bedre mulighed for at anlægge skov
MVJ-ordning, afgræsning skal prioriteres
Øget fokus på vandmiljø
Særstatus for øboere? Fiskeri
Diger
Fodermarker?
Ansatte naturplejere på øerne
Gruppe 3
Ikke nødvendigvis en øget turisme, men en organiseret turisme, der styres uden om sårbare
naturområder. I markedsføringen af Øhavet, skal der sendes de rigtige informationer til de rigtige
gæster, og de skal sendes til de rigtige steder, jf. eks. med havkajak. Faciliteter skal være i orden
Tænke vildtpleje ind i dyrkning af landskabet, eks. stævningsskov, efterafgrøder som vildtfoder,
humusopbyggende afgrøder
Fremme specialafgrøder
Prioritér afgræsning frem for braklægning
Tang-dyrkning i Øhavet diskuteres, et uudnyttet potentiale.
FRILUFTSLIV
Debatten om Friluftsliv kom meget til at handle om, hvordan man beskytter de sårbare
naturområder mod en forventelig øget turisme i øhavet. For at beskytte naturen, og stadig give
besøgende en friluftsoplevelse, så bør man lede den besøgende af eks. stisystemer. og den sejlende
skal informeres grundigt om, hvor man kan færdes. Og især havkajak-turismen blev anset som
vigtig at styre, da havkajakkerne kan færdes overalt. Det blev bl.a. diskuteret om det kunne
påbydes, at man overnatter på teltpladser og shelters med toiletforhold og affaldsstativer. Men så
opstår der spørgsmål som: Skal det koste noget? Og hvem skal vedligeholde sådanne faciliteter? Vil
nye anlæg være uønskelig konkurrence i fht. eksisterende tilbud? Hvis overnatning bliver for dyr
og/eller, hvis faciliteterne ikke er i orden, så vil folk vælge det fra.
F R I L U F T
185
En væsentlig bekymring er øboernes muligheder for at dyrke friluftsinteresser i en sydfynsk
nationalpark. En konsekvens af, at man må beskytte sårbare naturområder mod færdsel kan betyde,
at øboerne hindres i at fiske og dyrke jagt. Derfor var der overvejende enighed om at beskytte
øboernes jagt- og fiskerikultur. Måske ved at give dem sær-rettigheder? Og lade øboere lokalt
forvalte jagt og fiskeri på bæredygtig vis. De lokale jagtforeninger har en lang og fin tradition for
forvaltning af jagt.
Stikord fra debatten:
Gruppe 1
Teltpladser
Kajak (ø-til-ø)
Havnefaciliteter, også for børn
Shelters
Ø-lejre
”Ø-vægtere”
Velkomstcenter
Gruppe 2
Lokal forvaltning af bæredygtig jagt og fiskeri
Anlægge stisystemer, uden om sårbar natur
Primitive lejrpladser
Anlægge passende faciliteter til havkajak-turister
Kun overnatninger på godkendte pladser
Lystfisker-turisme
Informere kajak-turister om færdsel i øhavet, udstyr udlejningskajakker med GPS, og ”knald” dem,
hvis de overskrider reglerne
Gruppe 3
Aktiv ferie
Sejlerturisme (kajak, smakkejolle, mv.)
Natur-lejrskoler
Indret havn og/eller ferieboliger med inventar til lystfiskere
ERHVERV
Enighed om, at erhverv ikke bare er nye innovative virksomheder. Det er vigtigt at værne om de
traditionelle erhverv, som håndværk, lærere, købmænd, postbude, gravere, fiskere, landmænd, mv.
Og det ville være et kæmpeplus for erhvervene, hvis fragten på færgerne blev gjort gratis. Men
ellers bør den efterhånden rimelige adgang til bredbåndsforbindelse være et godt grundlag for
erhverv, der ikke kræver en egentlig tilstedeværelse på fastlandet. Landbruget bør opmuntres til
specialproduktioner, udnytte det mildere klima til eks. frugtavl, frøavl, kvalitetsfødevarer, der kan
sælges på den gode historie og spille godt sammen med oplevelsesturismen. Og især blev
produktion af tang drøftet som et nyt innovativt tiltag. Både til konsum, men måske også som råstof
til andre produkter. Det er jo paradoksalt, at fiskeforretninger på sydfyn forhandler udenlandsk tang,
mens vi burde høste den afgrøde fra vores nærområde.
Turisme er selvfølgelig uomgængelig i en nationalpark. Der var enighed om, at vi i dag ikke forstår
at tjene nok på turisterne. Ønsket fra øboerne er ikke nødvendigvis flere turister, men at vi bliver
186
F R I L U F T
bedre til at lave forretning på de gæster vi får, og give dem optimale oplevelser. F.eks. gennem
kursusvirksomhed, guidede ture og div. arrangementer. Det må gerne være en eksklusiv oplevelse at
besøge en ø, der er intet ønske om en masseturisme.
Især idéen om en ”ø-bus” eller snarere muligheden for at sejle mellem øerne bliver anset som
attraktivt tilbud til turister i det sydfynske øhav. I øvrigt også for fastboende øboere.
Stikord fra debatten:
Gruppe 1
Infrastruktur/tilgængelighed skal styrkes, eks. færgeforbindelser, bredbåndsadgang, fri fragt
Erhverv baseret på lokale naturgivne fordele, eks. bær, frugt, krydder- og medicinurter, frøavl, og
tang. Kursusvirksomhed, hvori øen er et vigtigt element.
Brug øerne som en aktiv gen-ressourcebank, hvad angår planter og dyr.
Vi skal tjene flere penge på de turister vi får, bl.a. via kurser, arrangementer, pakketure, guidede
ture. Det skal ske via selektiv og indirekte markedsføring, en bred markedsføring er ikke ønskelig.
Der skal være synergi ml. øernes erhverv
Gruppe 2
En ”ø-til-ø-bus”
Udvikling af landbrug, eks. frøavl, gårdbutikker, bearbejdning, specialprodukter
Tangdyrkning, et uopdyrket potentiale
Traditionelle håndværk
Servicefag, som købmand, skole, mv.
Kirkerelaterede aktiviteter
Fjernarbejde, såsom revisor, rådgivning, callcenter
Tilskud/billige lån til iværksættere
Gruppe 3
IT det perfekte værktøj til at skabe arbejdspladser
Landbrug, specialprodukter
Fiskeri samt udnyttelse af tang, krabber, orm til lystfiskeri
Flere boliger
Kursusvirksomhed
KULTUR
Enighed i gruppen om, at ø-kulturen især er en maritim kultur. og at den lever i bedste velgående,
både i form af gamle skibe og både, som skonnerter og smakkejoller, og så den mere moderne
lystsejler-kultur. Denne kulturarv bør støttes og udvikles. Men også i dag har mange øboere et tæt
forhold til havet, og tilflyttere er ofte sejlere. Derfor er øernes havne af stor betydning for både
fastboende og turister.
Øernes bebyggede miljø er af høj kulturhistorisk værdi. Husene er oftest mere end 100 år gamle, og
som alle gamle huse, så kræver de stadig vedligeholdelse. Et forslag i gruppen var, at man kunne få
tilskud til at vedligeholde husene med ”gamle” metoder og materialer, så de ikke bliver ødelagt af
plastik-vinduer, mv. Dog kan bevarende lokalplaner også forhindre fornuftige, moderne tiltag som
eks. solpaneler på tagene. Dette dilemma bør løses. For øerne skal ikke være frilandsmuseer, men
hjem for moderne mennesker, men i respekt for kulturarven.
F R I L U F T
187
Ø-kulturen, eller ø-livet, er ofte omgærdet af urealistiske forestillinger om Morten Korch-agtige
tilstande. Fakta er, at de ”oprindelige” på en del af øerne er i mindretal, og at mange fastboende i
dag er tilflyttere. Dog har mange af de gamle ø-slægter stadig et tilhørsforhold til øerne, ofte har de
stadig ejendom på øen, selvom de er fraflyttet. Men selvom ø-samfundene også er moderne, så er ølivet dog stadig præget af nogle af de gamle dyder, såsom tryghed, hjælpsomhed, omsorg, rolig puls
og initiativ. Skyggesiden er, når omsorg og interesse bliver til ondsindet sladder. Men øboere ved,
at de skal leve med hinanden, de vil uundgåeligt møde hinanden ved købmanden eller på færgen.
Det lægger en dæmper på potentielle konflikter. På øerne er der et rigt og levende foreningsliv, og
man er vant til ikke at få noget foræret. Der er et stort engagement i lokalsamfundet. Derfor tages
der initiativ til mange projekter og arrangementer. Der er kort vej fra idé til handling.
Den fremtidige ø-kultur bør mikses med det bedste fra den gamle ø-kultur og det bedste fra den
moderne livsform. Blandingskulturer udgør et større udviklingspotentiale.
Gruppe 1
Maritim kultur skal bevares og udvikles
Fællesskab (på godt og ondt): Tolerance, hjælpsomhed, rigt foreningsliv, initiativ
Bebygget miljø af høj kulturhistorisk værdi
Tilskud til vedligehold med de ”oprindelige” materialer
Gruppe 2
Udefra betragtes ø-kulturen som et glansbillede
Færgen sætter pulsen ned, øboere har tid
Tilflyttere flytter grænser og giver nye input
Har et afslappet forhold til lovgivning og normer
Øens miljø præget af generationer af øboers virke, eks. kirke, diger, gamle huse
Gruppe 3
Slow life
Historiebevidsthed
Sladder – omsorg – hjælpsomhed, passer på hinanden
Foreningsliv
BOSÆTNING
Weekend-seminaret blev rundet af med en diskussion om bosætning på småøerne. For det er nok
det, der ligger os mest på sinde, at småøerne også fremtidigt vil være små levende helårssamfund.
Helårsbeboelsen på øerne er under pres, på nogle øer mere end andre. og man kan frygte, at det
pres vil blive større ved, at øerne bliver hjertet i en sydfynsk nationalpark. Det forventes, at
ejendomspriserne vil stige i en nationalpark. og det kan få betydning for helårsbeboelsen. Som øbo,
så er det sjældent de store indtægter, der tynger. Man må ofte ernære sig ved deltids-arbejde eller
sæsonarbejde, og må indrette sig derefter. Vi har længe levet med, at helårsboliger får
fritidshusstatus, og den tendens frygter vi kan forstærkes ved etableringen af en nationalpark. For en
ejendom til 2-3 mio. kr. erhverves sjældent af fastboende, det er for høj en pris, mens 2-3 mio. kr.
for et fritidshus, der oser af kulturhistorie, og måske endda havudsigt, absolut har sine kunder. og
så endda i en nationalpark. Den nuværende boliglovgivning er mangelfuld og kan ikke bruges til at
fastholde bopælspligten. Det er muligt at lave forskellige hundekunster og på den måde omgå den.
Derfor ville det være ønskeligt, at kommunerne får værktøjer til at styre denne udvikling i
nationalparken. Ikke, at det altid giver mening at håndhæve bopælspligten stramt, for i nogle
188
F R I L U F T
tilfælde kan det være bedre, at husene får fritidshusstatus. Så bliver de vedligeholdt, og
fritidshusejere har også lokaløkonomisk betydning og bidrager til øens sociale liv. Men hvis
markedet kun får lov til at sætte dagsordenen, så kan man frygte, at presset på helårssamfundene
forstærkes. Hvis vi ser på erfaringer fra ø-samfund i eks. Sverige og Frankrig, hvor man ikke har
nogen bopælspligt, så er flere øer nærmest affolket, fordi fastboende ikke har råd til at betale de
høje ejendomsskatter, og fordi de unge ikke har råd til at erhverve sig ejendom. og øer uden
helårssamfund mister sin attraktivitet. Vi tror på, at når øerne får gæster i dag, så er det oplevelsen
af et mikro-samfund de søger. En anden idé, gruppen diskuterede, var oprettelsen af en fond, som
kan opkøbe ejendomme, istandsætte dem og udleje dem (eller sælge) til tilflyttere.
Kort sagt: En sydfynsk nationalpark bør først og fremmest have som mål at styrke
bosætningen!
F R I L U F T
189