VELKOMMEN TIL MARIEHØNEN NATURDAGPLEJEN I MEJDAL 25 dagplejere i Holstebro kommunale dagpleje, har valgt at starte som naturdagplejer. Heraf er vi pt. 2 i Mejdal. Det er en meget spændende proces, og vi har da også rigtig mange ambitioner og planer for vores nye erhverv. Der er af dagplejen lavet en general forventningsbeskrivelse til os som naturdagplejere – da det er vigtigt at naturdagplejen adskiller sig fra den profil en traditionel dagplejer har, derfor dette. Vi har i dagplejen et samarbejde i gang med ”De Grønne Spirer”, og kan gøre brug af deres råd, vejledning og kursustilbud. Dog skal vi lige i gang med projektet, så Spirenes Grønne Flag skal nok komme.. Hvorfor naturdagplejer? Udebørn er sunde børn. Masser af undersøgelser viser, at børn udvikler sig bedre fysisk, mentalt og socialt i naturen. Det er klart, at naturens positive påvirkning starter tidligt. Kroppen og hjernen udvikles med rivende hast i de første tre leveår, og det lille barn har stor gavn af de stimuli naturen kan give. Ingen indendørs redskaber kan erstatte de kropslige udfordringer og sanseoplevelser som uderummet byder på. Vores mål Det daglige pædagogiske arbejde skal bære præg af, at børnene går i en Naturdagpleje – udgangspunkterne kan f.eks. være: - læreplanerne - inddragelse af naturen i de daglige aktiviteter - udnyttelse af de lokale udearealer – eng, skov, strand og lignende - synliggørelse af naturprofilen - dokumentation til forældrene - børnene skal ud hver dag – uanset vejrlig* - der skal én gang ugentligt være tur ud af huset til lokale naturområder *) Vejret kan naturligvis være så ekstremt, at børnene af sikkerhedsmæssige årsager skal holdes inde. Øvrige forventninger til naturdagplejeren · Samarbejde med områdets øvrige Naturdagplejere. · Udarbejdelse af ”Årshjul” som er en aktivitetsplan for året i Naturdagplejen. · Naturdagplejere deltager i legestuegruppens aktiviteter som tidligere. · Naturdagplejerne skal være villige til at deltage i relevante kompetenceudviklende kurser med naturen som tema Forventninger til forældrene - Tørt udetøj/sko – ikke nødvendigvis rent ;o) - Udetøj efter vejr og årstid. - Gerne skiftetøj/ekstra sko. - Fleksibilitet ifht. aflevering/afhentning af barnet på ”Ud Af Huset Dage”. - Fleksibilitet ifht. ændringer i planen f.eks. pga. vejr, børnetal etc. Eva Blenker & Lone Ringsted
© Copyright 2024