K. B. Elefant År 2014

November 2014  .  nummer 205
FJORDSHOPPEN.DK
Bokstavle
kr.
strikhue
75,-
kr.
99,-
CoolerDÆkken
kr.
399,-
Dynevest
kr.
399,-
Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport
Formand
Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev
Tlf. 5042 0125.................................................................. [email protected]
Kontingent 01.01. 2015 - 31.12. 2015
Annoncepriser i Fjordhesten
Familiemedlemskab ............................ 650,- kr.
1/1 side: ................. 4000,- kr.
Personligt medlemskab ....................... 550,- kr.
½ side: ................... 2000,- kr.
Næstformand
Tina Dalsgaard, Hovedvejen 30, Mastrup, 8586 Ørum Djurs
Tlf. 2537 0834........................................................................... [email protected]
Juniormedlemskab (under 25 år) ........ 350,- kr.
1/3 side: ................. 1700,- kr.
Seniormedlemskab (over 65 år) .......... 350,- kr.
¼ side: ................... 1200,- kr.
Udlandsmedlem (Europa) ................... 300,- kr.
1/8 side: ................... 650,- kr.
Sekretær
Kasper Glibstrup, Hjorthøjgård, Dalsmøllevej 1, 5750 Ringe
Tlf. 5164 1872................................................................... [email protected]
Udlandsmedlem (uden for Europa) ..... 350,- kr.
1/16 side:.................. 400,- kr.
Rabat 25,- kr. ved tilmelding til PBS
Kasserer
Gert Skov Henriksen, Skraldhedevej 13, Velling, 6950 Ringkøbing
Tlf. 9732 3661 eller 2022 1661.................................................gert@fjordhest.dk
Fjordhesten:
Dato for udgivelse af næste nummer forventes at være marts 2015.
Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v. skal
være redaktøren i hænde en måned før udgivelsesdato.
Øvrige bestyrelse
Lone Kaptain, Halagervej 25, Støvring, 8930 Randers NØ
Tlf. 8640 3260 eller 2516 1902................................................ [email protected]
Redaktionsgruppen
Ansvarshavende redaktør (iht. presseloven): Formanden
Lisbet Becker-Christensen, Kirkebakken 24, 7120 Vejle Øst
Tlf. 7572 2210 eller 2872 2212.....................................lisbetbecker@fjordhest.dk
Delredaktører
Dinna Mouritzen, Lodbrogvej 51, 8660 Skanderborg
Tlf. 2043 2136........................................................................ [email protected]
Delredaktør for foreningsstoffet
Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev
Tlf. 5042 0125.................................................................. [email protected]
Sportsudvalget
Tina Dalsgaard Christensen, Lisbet Becker-Christensen og
Alice Brüning Wigh, Stjerneparken 31, 6300 Gråsten
Tlf. 2577 6737.......................................................................... [email protected]
Delredaktør for avlsstoffet
Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten
Tlf. 2052 0328.......................................................................lisbeth@fjordhest.dk
Delredaktører for sportsstoffet
Louise Mandrup Andersen, Falstergade 8a, 1.tv, 9000 Aalborg
Tlf. 4219 1346........................................................................ [email protected]
Charlotte Mouridsen, Søvej 17, 9500 Hobro
Tlf. 2218 0773................................................................... [email protected]
Nana Thomsen, Møllebo Allé 38,1th., 7000 Fredericia
Tlf. 4095 2446......................................................................... [email protected]
Delredaktør for Indsigtstoffet
Mette Kofoed, Rudolf Steiner Alle 41, 7000 Fredericia
Tlf. 2821 3609........................................................................mette@fjordhest.dk
Avlsudvalget
Lone Kaptain, Dinna Mouritzen og
Søren Juellund, Stenstrupvej 27, 9500 Hobro
Tlf. 9833 1440 eller 6111 4988
Delredaktør for udlandsstoffet
Birgit Mortensen, Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S
Tlf. 2163 2903.........................................................................birgit@fjordhest.dk
Bjarne Hansen, Frølundevej 52, 4420 Korsør
Tlf. 2757 1257....................................................................... [email protected]
Øvrige redaktion
Julie Marie Erlang Hjemdrupvej 104, 6070 Christiansfeld
Tlf. 2035 3782...........................................................................julie@fjordhest.dk
Hjemmeside: www.fjordhest.dk
Indmeldelse:
Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden
eller send et brev med din indmeldelse til:
Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev
Videncentret for Landbrug | Heste
Agro Food Park 15, Skejby
8200 Århus N
Tlf. 8740 5000
2
Leder
Af Flemming Strange-Hansen
Indhold
Leder...................................................... 3
Nyt fra bestyrelsen.................................. 4
Ung-Camp 2014..................................... 5
Ung Camp
- set fra en deltagers vinkel...................... 7
PR-pris for at være
uselvisk, utrættelig og uerstattelig............ 8
Plageskuerne i 2014............................... 8
Regionalkåring
med to kåringspladser........................... 10
Lidt statistik over regionalkåringen......... 12
Fem nye medaljehopper og
tre medaljevallakker.............................. 14
Årets Hoppe......................................... 17
Ny Guldmedaljehoppe:
Tippe Halsnæs...................................... 18
Avlshingste, der sætter aftryk................. 19
Dyrskuedage er dejlige dage................. 20
Lægge tal sammen eller ej .................... 22
Flotte opvisninger på dyrskuerne........... 22
Hingstekåringen 2014........................... 23
Fotocollage: Fjordhesten 2014.............. 24
Årets hingst........................................... 27
Når farver bliver til formler.................... 28
Nyt om farvenedarvning....................... 31
Indavlsprocenter for nye hingste............ 32
Digital konkurrenceregistrering.............. 32
Nye vaccinationsregler.......................... 32
Succesfuldt dressurchampionat............. 33
Fjordheste med stor kapacitet............... 34
Landsfinalerne og DM i TREC............... 35
Stævne Syd i 16 år
– hvad nu med de næste?.................... 36
Hvad må en fjordhest bære?................. 37
Oldboys på Birken................................ 39
Jubilæum i Vejleegnens Fjordheste........ 40
De gamle hingsteholderforeninger........ 41
En dressurdronning er gået bort............ 42
Avl og sport går hånd i hånd
hos Peder, Trille og Stine....................... 44
Unghesteskue og hingstekåringen
i Norge................................................. 46
Omslag
Forside:
Fotograf: Mette Kofoed
Bagside:
Fotograf: Judith Kofoed
Sats og tryk:
Tlf. 70 22 70 26
[email protected]
www.freka-grafisk.dk
www.shopfreka.dk
I lederen for netop et år siden skrev jeg:
”Vi har i redaktionen og bestyrelsen haft
drøftelser om vort blad og vore sider i Hest
& Rytter ……”. Jeg kunne såmænd starte
på samme måde i år. Som bekendt blev
løsningen mht. Hest & Rytter sidste år, at vi
i 2014 har haft sider i halvdelen af bladene. I
skrivende stund har Birgit desværre meddelt,
at hun ikke ønsker at fortsætte som H&R
redaktør og vi kender pt. ikke løsningen.
Bestyrelsen har efterlyst en ny redaktør på
Kort Nyt og på Facebook. Forhåbentlig lykkes
det at finde en, ellers kan resultatet blive, at
vi bliver nødt til at ”skippe” siderne i Hest
& Rytter helt, eller nøjes med endnu
færre sider i løbet af året. Det vil
være særdeles beklageligt, hvis
vi må opgive siderne. Der er
ingen tvivl om, at artiklerne er
god PR for fjordhesten, og så er
det specielt vigtige sider, for de
få af vore medlemmer, der ikke
er på nettet. Det betyder dog ikke,
at medlemmerne går glip af Hest &
Rytter. Det vil stadig blive udsendt.
Netop med hensyn til bladet Fjordhesten,
har vi besluttet i 2015 at følge modellen
fra i år. Vi føler at den, i modsætning til
udsendelserne i 2013, blev godt modtaget
af medlemmerne. Det betyder, at der
udkommer blad i marts, med indkaldelse
til generalforsamling og sammen med Hingsteguiden. I maj/juni kommer så årets andet
nummer bl.a. med fokus på sommeren og
efterårets arrangementer, og sidste nummer
udsendes til november.
Når I får bladet i hånden er årets aktiviteter i
Fjordhesten Danmark slut. I skrivende stund
mangler vi dog mødet med lokalforeningerne, der finder sted 15. november i Vejle.
På avlsområdet havde regionalkåringen en
rimelig tilslutning med 66 bedømte hopper
og vallakker, mod 72 året før. Kvaliteten var
på samme niveau som sidste år med 7,42
i gennemsnitlig helhedskarakter mod 7,49
sidste år. I år blev kåringspladsen på Sjælland
”aflyst” grundet for få tilmeldinger og der
blev ingen kåring på Bornholm af samme
årsag. Det vil være oplagt også i 2015 at
nøjes med to kåringspladser. Følges den
normale turnus, og så vidt jeg kan se, er der
ikke noget, der taler for at ændre den, skal
årets medaljekåring finde sted på Sjælland,
og det vil så være geografisk mest korrekt
at den anden kåringsplads ligger i Aarhus- /
Randersområdet. Det er en opgave, som
avlsudvalget vil tage sig af.
Hingstekåringen havde i år en overraskende
pæn tilmelding af 2½ års hingste med hele
21 oprindeligt tilmeldte. To afmeldtes dog
inden kåringen og ifm. kåringen udgik en
enkelt grundet halthed. I år var der intet
3
tilmeldingsgebyr ved tilmelding af de unge
hingste, og det er da interessant at vide om
det har været medvirkende til den store
tilmelding. Det var i hvert fald hensigten
med det. Tilbage var 18 plage og af disse
godkendtes 4. Der har på facebook og andre
steder været en del polemik omkring det
lave antal, der blev godkendt. Man kan selvfølgelig altid diskutere om en eller flere skulle
have haft den et-årige avlsgodkendelse, men
antallet af godkendte hingste skal på ingen
måde stå i relation til antallet af tilmeldte.
Det er ene og alene kvaliteten, der afgør
hvor mange der skal have avlsgodkendelse.
Røster har også påpeget, at når så få
blev godkendt, så vil det betyde
at færre vil udstille unghingste
fremover. Jeg kan kun opfordre
til at udstille de unge hingste, for
er kvaliteten i orden, så vil man
sagtens kunne forestille sig at fx 7
ud af 12 ville blive godkendt (det
er selvfølgelig helt tilfældige tal jeg
har nævnt). Efterfølgende er den ”halte”
unghingst godkendt ved en ekstraordinær
hingstekåring.
Efter generalforsamlingsvedtagelse skulle vi
i år se de ældre hingste fremstillet efter 8.
bedækningssæson. Det drejede sig om fem
hingste, men Mykletind døde i sommerens
løb og ejerne af Valiant Fjordlyst valgte ikke
at fremstille. Tilbage var tre, der alle fik
kåringen forlænget. De var måske ikke alle
i optimal udstillingskondition og man kunne
vel sætte spørgsmålstegn ved hvilken værdi
det havde at gense dem. I hvert fald har
mange, nok med rette, sat spørgsmålstegn
ved formålet med at udstille de hingste,
der kunne være blevet afkomsbedømt efter
de gamle regler. At de sidstnævnte også
skulle udstilles, bunder i en konklusion fra
dommermødet i 2013, som ligger til grund
for det forslag bestyrelsen stillede til generalforsamlingen.
Som noget nyt arrangerede Fjordhesten
Danmark i år en ”Ung Camp” for de unge
fjordhesteryttere. Det blev holdt på Birken
og var en stor succes med 29 deltagere. De
frivillige omkring projektet gjorde en ekstraordinær indsats for at få skudt dette nye
initiativ igang. I kan læse mere om campen
i dette blad
På sportssiden er det også gået rigtig godt
landet over i 2014. Der er godt gang
i fjordhestestævnerne rundt omkring i
lokalforeningerne og klubberne, og flere
er endda begyndt at holde mere end et
stævne. Er man rytter der samler FJ tour
point er sæsonen lang, og mange kilometer
skal tilbagelægges, hvis man vil være med.
Terrænprøverne er der kommet gang i igen i
2014. Fjordhesten Danmark har været vært
for to prøver i år. Vi startede i maj måned i
Fussingø skov ved Randers og sluttede med
holdmesterskabet og individuelle prøver i
Gråsten, sidst i september. Bestyrelsen og
sportsudvalget har planer om endnu to
prøver i 2015, hvor vi håber at også middel
disciplinen kan blive gennemført.
FJ touren er der som sædvanligt godt gang i
og jeg har en fornemmelse af at rigtig mange ryttere og kuske er glade for systemet.
Dog er den nyopstartede DRF rangliste for
fjordheste ikke kommet så godt i gang som
forventet. Ranglisten startede som et forsøg
primo 2014 og skal køre på forsøgsbasis også
i hele 2015. Det betyder at flere ryttere skal
blive ”en del af denne liste”, hvis det skal
fortsætte og blive en konkurrence på lige
fod med FJ touren.
Sidst men bestemt ikke mindst var DM for
fjordheste på Birken i august, et særdeles
vellykket stævne. Endnu engang tak til Birken, også fordi de flyttede stævnet til august.
Årets bedækningstal ser ud til at blive ca 240
og dermed på samme niveau som i 2013.
Det skal vi være glade for, tiderne taget i
betragtning. Så vidt jeg kan bedømme, vil
en række avlsforbund også have faldende
bedækningstal i 2014, og oplysninger fra
Norge viser, at der kun er indberettet 140
bedækninger, mod knap 200 i 2013. Imidlertid plejer der at være en vis træghed med
indberetningerne i Norge, så vi kan håbe, at
tallet vil stige.
Vi har i 2014 fået mange nye medlemmer.
Ca. 100 betalte ikke kontingent og blev dermed slettet. Medlemstilgangen har dog været
på samme niveau, heraf særdeles mange
juniormedlemmer. Det skulle love godt for
fremtiden og med et ønske om en god nær
fremtid, 2015, for alle medlemmerne ønskes
I også en god jul 2014.
Nyt fra bestyrelsen
Rokader, planlægning af DM og ikke mindst et 75 års jubilæum
- det er nogle af de ting, bestyrelsen har på dagsordenen.
Af Flemming Strange-Hansen og Tina Dalsgaard
Ændring af bestyrelsen
Som det sikkert er de fleste bekendt, i hvert
fald de medlemmer, der er på nettet, trådte
Thomas Lorentz-Petersen ud af bestyrelsen
efter hingstekåringen og Henriette Ellegård
trådte ud af Avlsudvalget. I stedet trådte
førstesuppleanten Dinna Mouritzen ind
i bestyrelsen og Bjarne Hansen er blevet
medlem af avlsudvalget. Bestyrelsen beklager, at Thomas og Henriette valgte at forlade
bestyrelse og avlsudvalg og at man ikke fik
mulighed for at drøfte uoverensstemmelserne først. Vi takker Thomas og Henriette
for deres store arbejde og byder Dinna og
Bjarne velkommen.
Jubilæum
I 2016 fejrer vi 75 års stambogsjubilæum.
Det bør ikke gå stille af, men om vi kan leve
op til de forrygende jubilæer vi havde i 1991
og i 2006, og som mange sikkert husker, er
vel en anden sag. Vi bør i hvert fald forsøge.
Det vil finde sted på Vilhelmsborg 19.-21.
august. Birgit Mortensen har lovet at være
med til at organisere det, og det ved vi fra
tidligere, at hun er dygtig til. Men der skal
bruges mange hjælpere og vi er bestemt
også modtagelige for gode idéer, så meld
endelig tilbage.
var at holde DM på Sjælland, men Fjordhesten Øst har desværre måtte takke nej til
opgaven. Det er sportsudvalgets håb, at vi
til lokalforeningsmødet den 15. november
er kommet noget tættere på en afgørelse.
Det vil i så fald betyde, at stedet kendes når
bladet udkommer.
Sportsudvalget har gennemgået reglementerne og er i gang med at forberede en
række ændringer som skal til afstemning på
generalforsamlingen i 2015. Herunder også
DM reglementet.
Nordisk mesterskab 2015 bliver afholdt i
Sverige i uge 30. Bestyrelsen og sportsudvalget håber snart at få mere info fra arrangørerne om dette arrangement, så vi kan melde
noget ud til medlemmerne. I skrivende stund
er det dog småt med informationer.
Generalforsamlingen 2015
Vil finde sted 28. marts. Det bliver samme
sted som i år, Hansenberg ved Kolding.
Avlen
Næste års hingstekåring finder sted på Vilhelmsborg 23.-24. august, og det er planen
at regionalkåringen og medaljekåringen
finder sted 10.-12. juli. I 2014 var der kun
behov for to kåringspladser og det bliver sikkert også tilfældet i 2015. Den ene sikkert på
Sjælland med medaljekåring og to-års finale.
Sporten
I skrivende stund har sportsudvalget endnu
ikke klarhed over hvor og hvornår DM 2015
vil finde sted. Sportsudvalget arbejder på
sagen og har flere muligheder i spil. Håbet
4
PBS
På generalforsamlingen i marts blev det
vedtaget at de medlemmer der tilmeldte
sig betalingsservice ville få en administrationsrabat på 25 kr. Det viser sig
imidlertid at være vanskeligt at praktisere.
Vi kan ikke fra Nets få oplyst, hvem der i
årets løb har tilmeldt sig, dvs vi ved kun
hvem der ved sidste indbetaling brugte
betalingsservice. Hvordan det løses, ved
vi i skrivende stund ikke, men det kan
være at rabatten bliver et år forsinket,
således at man skal have betalt en gang
via betalingsservice, inden man ved næste
betaling får rabatten. Vi håber medlemmerne har forståelse herfor.
Husk i alle tilfælde at tilmelde jer PBS.
Hvordan man gør, er senest forklaret i
novembernummeret 2013 og for de medlemmer der er kommet til i årets løb, står det
i ”velkomstbrevet”.
Ung-Camp 2014
Fjordhesten Danmark holdt i juli 2014 sin første Ung-Camp på Birken v. Skringstrup. Det var en forlænget
weekend, hvor de unge fjordhesteryttere både kunne lære hinanden at kende og lære en masse om de heste,
der samler dem – fjordhesten.
Af: Mette Kofoed & Jane Thomasberg
Foto:Jane Thomasberg
Fredag morgen stod de spændte arrangører klar til at byde
de unge ryttere velkomne til camp. Da alle var ankommet,
og sidste hest var på plads i stalden, blev der budt officielt
velkommen af Kasper Hansen. Han fortalte kort om, hvorfor
netop Birken var valgt som rammen for campen. Hvis vi
f.eks. tager en radius af 30 km omkring Birken, så er det
faktisk her, der er flest medlemmer i Fjordhesten Danmark.
På Birken har der været fjordheste i 40 år - de fleste under
Jens Høghs kyndige vejledning. En af arrangørerne, Jane
Thomasberg, siger at ”allerede her kunne vi fornemme en
fantastisk stemning”.
Efter første måltid, hvor snakken gik ud i ét, var der foredrag
med Mentalcoach Annette Klausen. Hun holdt et fantastisk
levende foredrag med små indlagte mentalopgaver, som
deltagerne kunne kommentere på, hvis de havde lyst. Det
var der heldigvis mange, der gjorde så der var noget at
snakke om. Imponeret over pigernes indsats fortæller Jane:
”Til trods for en enorm varme i et totalt stillestående lokale,
holdt alle ud til sidste ord”. Efter foredraget var der tiltrængte forfriskninger samt Pias hjemmebagte hindbærsnitter og
lidt frugt – og snakken gik på fuld tryk igen.
Kasper Hansen byder velkommen til Ung Camp 2014
Efter tre timers stillesidning skulle der aktivitet til, og der
blev dømt rundbold på campingpladsen og en til vejret
passende vandkamp. Herefter blev der hygget i telte og
campingvogne med musik og kortspil.
Kasper holdte et foredrag om Fjordhestens udvikling fra
arbejdshest, og til den ridehest den er nu, da dagens sidste
måltid var indtaget. Derefter trængte både piger (der var
desværre ingen drenge der havde mod på ung campen i
år) og heste til at blive rørt, så alle hoppede i sadlen og red
hhv. på bane og på tur. Tre ryttere kunne ikke finde hjem,
så Camilla Thomasberg ringede og bad om at få HP (Hans
Peter Staugaard red.), da de ikke vidste, hvor de var. ”Der
er nogle huse, og det er nr. 10, 12 og 14, og der er lige kørt
en sort bil forbi - sådan en Lamborghini-agtig en” oplyste
Camilla. De fik besked på at ride i samme retning, for den
var lige kørt forbi Birken. Tre minutter senere kom tre trætte
ryttere hjem, og Camilla fik tildelt en uofficiel blondinepris.
Snakken gik på campingpladsen
Første camp-dag blev afsluttet med hyggesnak ved ridebanerne og rundt i teltene, men omkring kl. 24.00 var der ro
ovenpå en indtryks- og lærerig dag.
Lørdag med rideundervisning,
pilates og terræn
Pigerne mødte ind til morgenmad, efter hestene var fodret.
Der var træthed at spore mange steder - ganske forståeligt
ovenpå den første dag. Varmen fortsatte i samme stil, og
formiddagen var afsat til undervisning i dressur og spring,
alt efter hvad rytterne kunne tænke sig. Pigerne blev efter
eget ønske inddelt efter niveau. Mange ryttere fik flyttet
HP fortæller om hestens bygning og bevægelse
5
nogle grænser både i undervisningen og i løbet af weekenden
generelt, og alle fik uden tvivl noget med sig, som de kunne
arbejde videre med hjemme.
Efter endnu en ivrigt snakkende frokost, holdt HP et oplæg
omkring hvordan han ser et dressurprogram som dommer.
Varmen trykkede og stoffet var tungt og teoretisk, så en hurtig
ændring i programmet blev en opsadlet hest på ridebanen til
demonstration. Der blev på den måde vist forskellige gangarter og forklaret, hvad der var korrekt og forkert.
Næste indslag var pilates for ryttere, som fysioterapeut Mette
Thomasberg var instruktør i. Det var noget, som mange af
pigerne ikke kendte i forvejen, men de der kunne holde
koncentrationen i det varme lokale, fik bestemt noget ud af
det. Starten af undervisningen gik ud på at lave nogle tests,
der viser, hvor lige (eller ikke lige) man sidder på hesten.
Hele kantinen var tømt for borde og stole, og liggeunderlag
og håndklæder var bredt ud overalt. Ro og koncentration er
et krav til optimal pilates-træning, så de nysgerrige måtte lure
lidt gennem vinduerne. Der blev fnist og svedt efterhånden
som pigerne fik lært nogle nye værktøjer til at arbejde med
rytterkroppen og dennes skavanker.
Mette Thomasberg underviste i Pilates for ryttere
Lørdag aften var sat af til terrænprøveridning ved Mette
Kofoed. Der var sat flere forhindringer op, og det var for
mange en lidt grænseoverskridende disciplin at skulle
deltage i. ”Det var med en vis skepsis at mange af pigerne
sadlede hestene op ” siger Jane Thomasberg om stemningen, inden de skulle i terrænet. Næsten alle deltog, og de
forskellige forhindringer blev forklaret undervejs. Der blev
bl.a. øvet fremmedelementer, galop, parade, slalom, tæt
skov og bakke op og ned. Det var fortrinsvis øvelserne fra
terræn let, der blev trænet, men enkelte fra terræn middel
indgik også. Vandgraven var en af de øvelser, som mange
havde frygtet, men med lidt hjælp fra de erfarne vandheste,
kom alle vist igennem til sidst. ”Pigerne var stolte – mange
grænser var blevet flyttet!”, fortæller Jane.
Der var terrænprøve undervisning med Mette Kofoed lørdag aften.
Her øver rytterne sig på vandgraven.
Søndag bød på mere undervisning
i valgfri discipliner
Søndagens hede lignede fredag og lørdag til forveksling, og
de røde skuldre og nakker havde ikke tabt kulør natten over.
Kasper Glibstrup kom og hjalp med det praktiske, og rytterne
kunne melde sig til eneundervisning i enten dressur eller
spring og kørsel eller mønstring. Trods det, at det var sidste
dag, og det meste gas nok var gået af ballonerne, knoklede
pigerne stadig på i undervisningen.
Søndag underviste HP i dressur inde i ridehallen, hvor der var køligst
var fedt at se så mange unge med en fælles interesse og de hjalp
hinanden på alle områder og var tændte på at lære”.
HP underviste i ridehallen, hvor der var mest køligt, mens
Jens Høgh og hans hjælper viste pigerne, hvordan man lægger
seletøj på og spænder for vogn. Derefter fik pigerne selv lov
til at være kusk med Jens som instruktør.
Campen sluttede med aftensmad og evaluering. Derefter var det
tid til at tage hjem, og den første Fjordheste Ung-Camp var ovre.
Kasper Hansen underviste i mønstring. Nogle af deltagerne
ville gerne lære det, fordi de havde ungheste hjemme, som
skulle til kåring, mens andre ønskede at deltage i mønstringskonkurrencer.
Arrangørerne, Kasper Hansen, HP Staugaard og Jane Thomasberg, siger først og fremmest stor tak til Charlotte Mouritsen, Jens
Høgh, Mette Marie og hendes mand (de stod for maden), Mette
Thomasberg, Mette Kofoed og Kasper Glibstrup. Selvfølgelig
også stor tak til de 29 piger, som positivt mødte op til sådan
et førstegangsprojekt. Weekenden var en succes, og HP har
meddelt, at han fremadrettet vil være en del af arbejdsgruppen
omkring Ung-Camp i samarbejde med Fjordhesten Danmark.
Charlotte Mouridsen underviste i spring på alle niveauer.
Der var både ekvipager, der aldrig havde sprunget før, og
nogle enkelte stykker, der var kvalificeret til DM, som blev
holdt nogle uger efter. En enkelt rytter kom uheldigt afsted
med et styrt på springbanen, og der blev tilkaldt ambulance.
Heldigvis viste det sig ikke at være noget alvorligt – hverken
for rytteren eller hesten, som blev indfanget og nusset om af
de andre camp-deltagere. Charlotte siger om campen: ”Det
Det er helt og aldeles de frivillige kræfter, der bærer et arrangement som dette, og her var opbakningen helt fantastisk. Mange
kom langvejs fra - med og uden heste - for at sørge for at campen
blev en succes, og det lykkedes til fulde.
6
Ung Camp - set fra en deltagers vinkel
Sjovt, lærerigt, hyggeligt og spændende, er nok ordene der bedst beskriver sommerdagene på Birken til Ung
Camp 2014.
Af: Julie Marie Erlang
Foto:Camilla Bisgaard
For lige kort at præsentere mig selv, var jeg en af de 29
deltagere ved Fjordhesten Danmarks Ung Camp 2014.
Jeg havde en ung 4 års vallak med, som vi selv har avlet:
Lamhaves Confetti. Han blev valgt i sidste øjeblik, da der
var mangel på bokspladser, fordi flere af hestene ikke kunne
stå bundet i spiltov inklusiv min egen hoppe Freja, som jeg
egentlig havde meldt til med. Men da de efterlyste nogle,
der ville flytte fra boks til spiltov, valgte jeg at tage Confetti
med i stedet, for det kan han nemlig. Derved fik jeg også
muligheden for at se, hvordan han reagerer overfor et nyt
sted og nye heste.
Der hersker ingen tvivl om, at alle os Ung Camp deltagere
mener, at weekenden på Birken var et af sommerferiens
helt store højdepunkter. Der opstod et sammenhold lige
fra første sekund, et sammenhold der stadig holder ved og
som vil være med til at danne rammen om en ny generation
af et “fjordheste-fællesskab” i fremtiden.
Der var planlagt en masse spændende aktiviteter i løbet at
weekenden, men samtidig var der også plads til at hygge
og komme på spontane ideer. Pludselig var der vandkamp
efter en dyst i rundbold og flere gange var der en flok afsted
efter proviant i form af sodavand, chips, slik mm. fra det
nærliggende supermarked.
Noget man som deltager hurtigt bed mærke i var, at alle
kunne snakke med alle. Eftersom vi alle har fjordhesten
som fælles interesse var det oftest det samtalerne drejede
sig om - men mange udenomsting blev også bragt på
banen. Samtalerne kørte ud i et, og der var næsten ikke
et stille øjeblik når alle 29 deltagere skulle spise den lækre
hjemmelavede mad vi fik serveret.
Jeg tvivler meget på, at der var nogle der ikke fik noget ud
af dagene på Birken, for der var lidt for enhver smag. Alle
aktiviteterne kunne drejes, så det passede til weekendens
omdrejningspunkter: Fjordheste, ridning og sammenhold.
Det var ikke kun alle os unge der fik noget ud af dagene.
Nogle der fik mindst lige så meget ud af det var vores fjordheste. Der blev brudt mange grænser hos flere - både for
hestenes vedkommende, men også for rytternes. Specielt
terrændelen var der en del nervøsitet i luften over, men
de fleste gennemførte med bravour og bagefter stod både
heste og ryttere stærkere end før.
Der blev diskuteret flere gange i løbet af weekenden,
hvordan vi mon kunne sikre os en plads på den næste
camp, for vi håber så inderligt at der bliver afholdt et
lignende arrangement i fremtiden. Der blev opdateret lidt
på facebook omkring Ung Campen undervejs om hvad vi
nu havde gang i, i løbet af dagene. Flere af kommentarerne
til opslaget lød: “Årh, hvor jeg glæder mig til næste år, der
vil jeg også med!”. Og med et begrænset antal deltagere,
er flere af os naturligvis nervøse for ikke at få en plads til
næste arrangement. Det er jo bestemt et tegn på, at det har
været en fantastisk weekend med nye bekendtskaber, og
jeg vil mene at alle vendte næsen hjemad med en masse
nyt i bagagen.
Julie og Confetti fik nogle udbytterige dage til Ung Camp
7
PR-pris for at være
uselvisk, utrættelig og uerstattelig
I Fjordhesten Danmark gives PR-prisen til en person, der har gjort en særlig indsats for at fremme viden om
fjordhesten. I år gik prisen til Jørgen Konge.
PR-prisen blev overrakt af Annette Ruhoff
ved Kristi Himmelfartsstævnet på Birken.
med Birkens Kørekvadrille, og vi er glade for
at bekendtskabet fortsatte og blev udvidet.
Annette sagde bl.a:
"I Fjordhesten Danmark har vi et begreb,
der hedder en PR-pris. Det er en pris, vi ikke
nødvendigvis uddeler hvert år, men som
gives til en person, som i særlig grad har
ydet en indsats for at gøre god reklame for
Fjordhestene og deres virke".
Vores kandidat er at finde ved mange af vore
fjordhestestævner, og også ved alle mulige
andre hestebegivenheder i ind- og udland og er altid parat til at fremhæve Fjordhestenes
mange muligheder, og de gode resultater.
Den uddeles normalt på generalforsamlingen
i marts, men da årets kandidat ikke var til
stede, blev bestyrelsen enige om at uddele
den her i aften - og selvom jeg ikke længere
er en del af foreningens bestyrelse, fik jeg lov
til at forestå uddelingen.
Vores kandidat er velkendt i hesteverdenen,
og beskæftiger sig både med ridning, kørsel
og andre sider af hesteholdet. Vedkommende
er meget dedikeret, og bruger størstedelen
af sin tid på hestene, og netværket er stort.
Her på Birken stiftede vi første gang bekendtskab med vedkommende i forbindelse
af at sætte lys i vinduerne - og især den 4.
maj - derfor fik han en helt speciel ting at
sætte i sit vindue.
Vores kandidat har rigtig godt fat i medierne,
og er slet ikke bange for at bringe stort og
småt - og hvis vi ikke selv kan få vore budskaber ud, så går vi aldrig forgæves efter hjælp
Skal jeg hæfte nogle ord på vores kandidat,
så må det være:
Utrættelig
Uselvisk
Uerstattelig"
Da Jørgen Konge havde fået sin gave, og folk
(næsten) var holdt op med at klappe, sagde
Annette, at det havde været svært at finde
på noget rigtig godt, for når man køber noget
til Jørgen, så er det næsten altid tøj, og det
passer bare ikke ret godt til en PR-pris. Nu
ved jeg tilfældigvis, at Jørgen holder meget
Jørgen har i mange år været en uvurderlig PR mand
for foreningen til alle typer af arrangementer.
Her er han på vej fra A til B ved jubilæumsarrangementet på Vilhelmsborg i 2006.
Foto: Mette Kofoed
Plageskuerne i 2014
Både antallet af plage og de givne karakterer ligner det vi har set de forrige år – dog kunne man ønske, at
flere deltog i to-årsfinalen.
Af: Flemming Strange-Hansen
Foto:Mette Kofoed
Ved Vejleegnens plageskue fik disse to 2 års hopper 9 i helhed.
Fløjen, Rævehøjs Qlaire, blev BIS vinder på tværs af racerne og siden hen nr. tre i 2-års finalen på Fyn”
Alle bedømmelser er medtaget i skemaerne.
Det betyder, at ved plage bedømt ved flere
skuer, er begge bedømmelser med. Det
drejer sig i alt om 8 plage. Der er således i
alt bedømt 72 plage, mod 70 i 2013 og den
gennemsnitlige helhedskarakter på 7,49 er
helt på linje med skuerne i 2012 og 2013,
hvor tallet blev hhv. 7,53 og 7,47 samt med
regionalkåringens 7,42. I 2013 havde 1-års
hopperne det højeste gennemsnit. De er
nu blevet to år og har også det højeste gennemsnit i år. Det kunne tyde på en særdeles
god årgang, og derfor synd, at så få fandt
vej til 2-årsfinalen. To af 2-års hingstene
mødte op til hingstekåringen i Herning.
Thor 208333FJ1202487 fik ved plageskuet
i Vodskov 7686 7 og ved hingstekåringen
7 i alle karakterer, mens Glibings Kamp
208333FJ1201240 i Egtved fik 7778 7 og
ved hingstekåringen 7666 67 677 6.
8
dog bemærkes, at hun fik samme helhedskarakter begge steder, mens Kaja Højmark i Thorsø bedømtes med 8787 8 og i Hjørring med 7675 6. For Salina Møldrup gik det ”den modsatte vej”. Hun fik 7777 7 på Birken og 8888 8 i Bække. Hertil skal bemærkes, at plageskuerne på Birken og i Thorsø var i april og i Bække og Hjørring hhv ultimo august og først ultimo september, så udstillingskonditionen mm kan være væsensforskellig. Birken 9 8 7 6 Ialt 1‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hopper Egtved 1‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste Thorsø 1‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste Dorthealyst 2‐års hopper Viby Viby 1‐års hopper 1‐års hopper Viby 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste Vodskov Vodskov 1‐års hopper 1‐års hopper Vodskov 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hingst 2‐års hingst 2‐års hopper 2‐års hingst Bække Bække 2‐års hopper 2‐års hopper Bække 2‐års hopper Hjørring Hjørring 1‐års hopper 1‐års hopper Hjørring 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 1‐års hingste Bornholm ** Bornholm ** 1‐års hopper 1‐års hopper Bornholm ** 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hopper 2‐års hopper Ialt Ialt 1‐års hopper 1‐års hopper Ialt 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 4 4 4 4 4 4 2 2 4 1 2 2 5 6 2 8 3 3 3 3 2 2 1 1 2 2 2 1 2 5 5 5 3 3 3 3 3 3 6 6 6 1 1 1 2 2 2 2 2 2 1 1 1 35 35 15 15 35 5 5 15 15 15 5 15 4 1 5 10 2 3 1 6 4 4 1 1 10 1 1 1 1 1 1 1 1 3 3 1 3 1 1 1 1 1 3 3 1 1 1 3 6 6 1 6 1 1 1 1 1 1 1 1 1 37 37 12 12 37 7 7 12 14 14 7 4 4 14 4 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 4 4 2 2 4 1 1 2 1 1 1 1 4 4 7 15 3 2 8 1 14 10 4 4 1 19 3 3 3 3 3 3 1 1 3 4 4 1 1 1 4 9 9 1 9 4 4 1 1 4 6 6 1 1 1 6 12 12 1 12 1 1 1 4 4 1 1 4 5 5 1 5 1 1 1 1 1 1 80 80 29 29 80 13 13 29 34 34 13 4 4 34 4 Hingst Hingst Hingst Trollfin Trollfin Trollfin 2013 Trollfin 2013 Antal Antal døtre/ døtre/ sønner Antal sønner 4/0 døtre/ 4/0 sønner 4/2 4/2 Bedøm‐
Bedøm‐ Gns Gns melser melser type type Bedøm‐ Gns 5 7,8 melser type 5 7,8 5 10 10 10 3 3 4 4 3 4 4 4 4 4 4 4 7,17 7,17 7,8 7,9 7,9 7,17 8,4 8,4 7,9 8,67 8,67 8,4 8 8 8,67 8 7,25 7,25 7,6 7,6 7,25 7,75 7,75 7,6 7,75 Gns Gns rammer rammer Gns 7,6 rammer 7,6 7,17 7,17 7,6 7,5 7,5 7,17 7,8 7,8 7,5 7,33 7,33 7,8 7,5 7,5 7,33 7,5 7,5 7,5 7,6 7,6 7,5 7,5 7,5 7,6 7,5 Gns Gns fundament fundament Gns 7,8 fundament 7,8 7,33 7,33 7,8 7,6 7,6 7,33 7,6 7,6 7,6 7,67 7,67 7,6 7 7 7,67 7 8 8 8 8 8 7,75 7,75 8 7,75 Gns. helhedsk.
7 7,25 7,29 7,2 7,33 8 7.63 7 7,57 7,6 7 8 7 7,53 8 8 8 8 7,67 7,67 8 8 7,67 8 8 8 7 7 8 7,78 7,78 7 7,78 7,75 7,75 7 7 7,75 7,5 7,5 7 7 7 7,5 7,5 7,5 7 7,5 8 8 8 7 7 7 7 7 7 7 7 7 8 8 7 7 8 7 7,49 7,49 7,45 7,45 7,49 7,31 7,31 7,45 7,65 7,65 7,31 7 7 7,65 7 Gns Gns bevægelse bevægelse Gns 8 bevægelse 8 7,33 7,33 8 8 8 7,33 8,2 8,2 8 7 7 8,2 7,5 7,5 7 7,5 7,25 7,25 6,6 6,6 7,25 7 7 6,6 7 Som nævnt er 8 plage bedømt to gange og for de fems vedkommende uden de store afvigelser. 1-års hoppen Melvejs Gabbi var
fløj på Birken blandt fire plage, men stod sidst i Thorsø blandt 10
plage. Det skal dog bemærkes, at hun fik samme helhedskarakter
begge steder, mens Kaja Højmark i Thorsø bedømtes med 8787
8 og i Hjørring med 7675 6. For Salina Møldrup gik det ”den
modsatte vej”. Hun fik 7777 7 på Birken og 8888 8 i Bække. Hertil
skal bemærkes, at plageskuerne på Birken og i Thorsø var i april
og i Bække og Hjørring hhv. ultimo august og ultimo september,
så udstillingskonditionen mm. kan være væsensforskellig.
Gns Gns helhed helhed Gns 8 helhed 8 7,17 7,17 8 7,9 7,9 7,17 8,40 8,40 7,9 7,67 7,67 8,40 7,5 7,5 7,67 7,5 7,5 7,5 7,6 7,6 7,5 7,5 7,5 7,6 7,5 Mødres Mødres Gns. Gns. helhed Mødres helhed 7,8 Gns. 7,8 helhed 7,83 7,83 Difference Difference Difference +0,2 +0,2 ‐0,66 ‐0,66 +0,2 0 * 0 * ‐0,66 +0,80 +0,80 0 * +0,34 +0,34 +0,80 +0,25 +0,25 +0,34 +0,25 0 0 ‐0,4 ‐0,4 0 ‐0,5 ‐0,5 ‐0,4 ‐0,5 Trollfin 4/0 7,8 Orkan Skovå 10/0 8 Orkan Skovå 10/0 8 Trollfin 2013 4/2 7,83 Orkan 2013 5/0 7,6 Orkan 2013 5/0 7,6 Orkan Skovå 10/0 8 Dalargut 2/1 7,33 Dalargut 2/1 7,33 Orkan 2013 7,6 Fjordbækkens 4/0 7,25 Fjordbækkens 5/0 4/0 7,25 Dalargut 2/1 7,33 Sidan Sidan Fjordbækkens 4/0 7,25 Rånn 3/0 7,5 Rånn 3/0 7,5 Sidan Rånn 2013 4/1 8 Rånn 2013 4/1 8 Rånn 3/0 7,5 Njord 2/1 8 Njord 2/1 8 Rånn 2013 4/1 8 Njord 2/1 8 Halsnæs Laustfin 2/1 4 6,75 7 7,5 7 7,25 8,25 ‐1,0 Skellerød Laustfin 2013 3/1 7,75 7,75 7,5 7,5 7,75 8 ‐0,25 Finfin 6/5 13 7,54 7,15 7,46 6,77 7,23 7,5 ‐0,2 * Finfin 2013 2/4 7,33 7,17 7 7,17 7,17 8 ‐0,83 Ingolf 3/1 5 7,6 7,2 7,2 7,4 7,2 7,8 ‐0,6 Kjærgård Fjordens 3/3 6 7,33 6,67 6,83 6,67 6,83 7,8 ‐1,0 * Marcus Tulstruplunds 4/0 3 7 6,5 6,75 7 6,75 6,75 0 Hudini *betyder at en eller flere af mødrene ikke har været fremstillet. Derfor er differencen ikke lig gns helhed minus Mødres gns. helhed. Ved mødrene er det regionalkåringens helhedskarakter der er anvendt, ikke en 9
evt. forbedring ved medaljekåring. **betyder at plagene er bedømt af Martin Bloch, der ikke er med i Fjordhestens dommerkollegie. *betyder at en eller flere af mødrene ikke
har været fremstillet.
Derfor er differencen ikke lig gns helhed
minus Mødres gns. helhed.
Ved mødrene er det regionalkåringens
helhedskarakter der er anvendt, ikke en evt.
forbedring ved medaljekåring.
**betyder at plagene er bedømt af Martin
Bloch, der ikke er med i Fjordhestens dommerkollegie.
Som det ses har Trollfin opnået et væsentligt
bedre resultat i år end sidste år, mens Rånn’s
og Finfin’s resultater i 2013 og 2014 er på
samme niveau. Orkan Skovå markerer
sig, lige som sidste år, positivt. Dog ikke så
markant som i 2013.
Regionalkåring med to kåringspladser
Sommeren 2014 har været varm. Dette var også gældende i kåringsugen. Trods varmen blev det en god uge,
med god stemning og gode heste.
Af: Kasper Hansen
Foto:Flemming Strange-Hansen
Grundet få tilmeldte heste på Sjælland
valgte bestyrelsen at invitere de sjællandske
udstillere til kåringspladsen på Fyn. Således
blev der to kåringspladser i stedet for tre.
Årets dommerhold bestod af Søren Juellund,
Kasper Hansen og Leif Grimbühler. Ved
inhabilitet trådte Lisbeth Pedersen ind.
Aalestrup
I år valgte foreningen at rykke den nordlige
kåringsplads lidt længere sydpå. Aalestrup
Rideklub havde alle de faciliteter, som skulle
bruges. Det var et meget behageligt sted,
med flotte omgivelser.
3-års hopperne
Også heste var gode, særligt i det unge
hold. Her blev fløjen, og eneste 3-års hoppe
med 9 i helhed, Hæstrups Marie (Rånn/
Orion Halsnæs) fra Børge Jensen, Hjørring.
En tiltalende hoppe af særdeles god type
med godt kønspræg. Passende dybde og
bredde. Udtryksfuldt hoved. Middellang,
velformet hals. God skulder. Lidt afrundet
manke. Muskuløs overlinie. Velformet kryds.
Lemmerne passende føre med gode koder.
Velformede hove.
I bevægelsesforløbet imponerede hun med
en smidig og taktfast skridt, en god trav og
galop.
Sidst på dagen satte Marie trumf på og tog
titlen: "Dagens hest".
Som nummer to kom Højvanggaards Senta
(Fjordens Marcus/Citrus Klattrup) fra Lykke
Greve, Skals. Vi mødte hende sidste år, hvor
hun vandt 2-års finalen. Typen har hun bevaret, særdeles feminin med en velrejst forpart.
Hæstrups Marie og Højvanggaards Salina
var eneste hopper ved regionalkåringen,
der fik 9 i type.
Visning på fast bund i Aalestrup
5-års og ældre hopper
I de seneste år har de største kåringshold været at finde hos de ældre hold. Dette var også
tilfældet i år, endda på begge kåringspladser.
Lad os ikke håbe, at de få fremstillede 3-års
hopper er et udtryk for, at medlemmerne
ikke vil stille deres heste til kåring, men blot
at årgange bliver mindre, og at nogen venter
til de evt. også vil kunne fremstille deres
hoppe til medaljekåring, såfremt den opnår
8 i helhed eller derover.
Ni hopper mødte til kåring i det ældre hold.
Fire af dem opnåede 8 i helhed og fem fik 7
i helhed. Fløjen gik til Birkemosegårds Vanilla
(Glibings Ajs/Ali Halsnæs) fra Morten Steen,
Randers. Hun er en hoppe af god type. PasHæstrups Marie blev ”Dagens Hest” i Aalestrup.
Herefter fulgte en med 8 i helhed og to med
7 i helhed.
4-års hopperne
En enkelt hoppe fik 8 i helhed, fire fik 7 i
helhed og en enkelt hoppe fik 6 i helhed.
På fløjen satte dommerne Svalegårdens
Dahlia (Kneist Skovå/Plutonikk) fra Stutteri
Svalegården v/ Helle Tagmose og Gert Henriksen, Ringkøbing. En lidt lavstillet hoppe,
men med et godt udtryk. Det der bragte
hende på fløjen var bevægelsesforløbet, der
er særdeles fremgribende og taktfast. Som
det kan læses ud af statistikken nedenfor,
har afkommene efter Kneist det højeste
gennemsnit for travbevægelsen på 8,3.
10
sende dybde og bredde. Typisk hoved med
godt udtryk. Velansat hals. Ret god skulder.
God manke. Lidt muskelfattig overlinie. Lidt
stram lænd. Velformet kryds. Lemmerne
passende føre med lidt korte koder, knapt
tørre nok bag. Bevægelsen god og taktfast i
skridt. Ret god i trav og galop.
Herefter fulgte Tjørnegårdens Isadora(Citrus
Klattrup/Siljar) fra Maria Kristine Albrektsen,
Spentrup, ligeledes med 8 i helhed. Isadora
mødte vi igen sidst på ugen, hvor hun blev
tildelt medalje .
Hanne Wulff Jensen, Randers havde valgt
at genfremstille den 10-årige Tea (Citrus
Klattrup/Svejk). I 2007 blev hun kåret med et
7 tal. Dette resultat blev forhøjet til en kåring
med 8, ikke mindst pga. en særdeles smidigt
og taktfast skridt -og travforløb. Sidste hoppe
med 8 i helhed var Elisa Hedevang(Ørjar/
Sondre) fra Heidi Volmer, Dronninglund. En
måske knapt så feminin hoppe, men racetypisk, vellinieret med en god skridt og galop.
Vallakholdet
Gennem de sidste par år har vi ved regionalkåringen set flere gode vallakker. Det er
glædeligt, at vi har så mange gode brugsdyr.
Også i år så vi flotte fjordvallakker med godt
eksteriør.
Fløjen hos vallakkerne blev Svalegårdens
Balder (Glibings Ajs/Citrus Klattrup) fra
Stutteri Svalegården v/ Helle Tagmose &
Gert Henriksen. Balder har tidligere haft
tildelt avlsgodkendelse, men fik ikke sin
avlsgodkendelse forlænget som 3-års. Han
er en harmonisk, lidt dyb vallak af god type.
Passende bredde. Typisk hoved. Middellang
hals. God skulder. Markeret, middellang
manke. Særdeles god, muskuløs overlinie.
Velformet, muskuløst kryds. Lemmerne
passende føre med kun middellange koder.
Lave dragter. Bevægelsen særdeles god og
taktfast i skridt og trav. Rummelig i galop.
Balder blev tildelt 9 i helhed. Han mødte
med en sportskarakter på 7,5. Balder blev
tilmeldt medaljekåringen, hvor han til sin
helhedskarakter på 9 kunne tilføje en medalje som nummer to i holdet.
Herefter fulgte endnu en vallak med 8 i
helhed. Det var Bygvraa’s Asterix(Athos/
Ørjar) fra Fam. Ruhoff, Møldrup. Vallak af
god type. Passende dybde og bredde. Typisk
hoved. Middellang, lidt lavt ansat hals. Lang
skulder. Velmarkeret manke. Lidt muskelfattig overlinie. Velformet, lidt kort kryds.
Lemmerne passende føre, lidt rette med kun
middellange koder. Lidt smalle haser. Lidt
smalle forhove. Særligt han bevægelsesforløb
gjorde, at han fik denne kåring, men god
og taktfast i skridt og trav, og en Rummelig i
galop med stor kraft.
De sidste to vallakker fik 7 i helhed.
Hjorthøj´s Quiz blev fløj i 4-årsholdet på Fyn.
Yderligere to hopper fik 8 i helhed og to fik
7 i helhed. De to hopper med 8 var Vestergårdens Astrid (Trollfin/Fjordens Marcus)
fra Maibrit Sørensen og Mathias W. Busk,
Mørke og Linkehøjs Gaya (Golf Gudenå/
Citrus Klattrup) fra Niels Frovin, Rudkøbing.
4-års hopperne
4-års hopperne bestod af et stort hold på
13 hopper. Syv af de 12 hopper blev kåret
med 8 i helhed, hvilket må siges at være flot.
Fløjen gik til Hjorthøj’s Quiz (Kneist Skovå/
Admiral Halsnæs) fra Rikke og Flemming
Hjorthøj, Rønnede. En typefast hoppe med
en særdeles god forpart. Ellers har hun en
god skulder. Kort manke. God overlinie.
Middellangt, lidt hældende kryds. Lemmerne passende føre med lidt bløde koder.
Bevægelsen ret god, men snæver i skridt.
God og taktfast i trav. Rummelig i galop.
Hjorthøjs Quiz forbedrede flere af sine
delkarakterer ved medaljekåringen og blev
tildelt 9 i helhed som nummer to i holdet.
Som nummer to fulgte Nikoline Skellerød
(Kneist Skovå/Dukat Halsnæs) fra Lise og Ole
Skellerød. Hun er ikke den mest harmoniske,
men en noget sluttet hoppe af ret god type,
men med en prima travbevægelse, hvilket
udløste eneste 10-tal ved hoppekåringen,
placerede hun sig i top.
Nummer tre blev Ditte Frølunde (Laust
Halsnæs/Husar Halsnæs) fra Irene og Bjarne
Hansen, Korsør. En hoppe af god type, med
en særdeles god forpart. Hun har et udtryksfuldt hoved, velformet hals og en god skridt
og galop. Ditte Frølunde mødte dagen efter i
medaljeaspirantholdet, hvor hun blev tildelt
medalje som nummer fire i holdet.
Vikkelsøes Rav (Knægt Halsnæs/Knast
Halsnæs) fra Rikke og Jens Hasring, Vejle,
blev placeret som nummer fire. Særligt en
særdels god trav og galop placerede hende
i den gode ende af holdet.
Femte placeret blev Felia Kvistgaard (Kneist
Skovå/Ali Halsnæs) fra Lilli Kvistgaard. En dyb
hoppe, men med et korrekt og stærkt fundament og en god skridt og galop. Herefter
fulgte også med 8 i helhed Fjordbækken’s
Filuka (Højgaards Findus/Fjordens Markus)
fra Sara Bøttcher, Slagelse. En hoppe af god
type med en god og taktfast bevægelse. Sidste hoppe kåret med 8 blev Kaliah (Trollfin/
Højgaards Barcardi) fra Toftegården 4H v/
Ole Damsgaard Olsen, Albertslund. Kaliah
Rocco Vårby blev ”Dagens Hest” på Fyn”.
Allerupgaard
Den fynske regionalkåringsplads blev
også årets største. Meget naturligt, da de
sjællandske udstillere kom til Fyn og også
meget naturligt, eftersom det var her medaljekåring, 2-års finale og mønstringsfinale
skulle afvikles.
3-års hopperne
En velskridtende Ellegaards Ticca (Model
Skovå/Citat Halsnæs) fra Henriette Ellegaard
& Carsten Hinsgaul, Årslev besatte fløjen
med 8 i helhed. En hoppe af god type.
Passende dybde og bredde. Typisk hoved.
Middellang, lavt ansat hals. Passende lang,
lidt stejl skulder. Lidt afrundet manke. God
overlinie. Velformet kryds. Lemmerne lidt
fine med god kodelængde, indfodet venstre
for. Bevægelsen særdeles god og taktfast i
skridt og trav. Middel i galop.
11
fulgte Vænget’s Filippa(Citat Halsnæs/Joe Pilegaard) fra Eva Andersen, Broby. En ret god
type med en god og velafbalanceret galop.
Sidste hoppe med 8 i helhed blev Hasrings
Amanda (Glibings Ajs/Pikant Halsnæs) fra
Rikke og Jens Hasring, Vejle. En god type og
forpart, samt et ret godt bevægelsesforløb.
Otte hopper fulgte efter med 7 i helhed,
mens en fik 6 og en fik 5 i helhed.
Vallakholdet
Det ældre hoppehold på Fyn. Forrest Toftegårdens Nova.
er af god type med en god og taktfast skridt.
Herefter fulgte fem hopper med 7 i helhed
og en med 6 i helhed.
5-årge og ældre hopper
Holdet med 5 årige og ældre var kåringsugens absolut største med hele 16 hopper. 6
hopper blev kåret med 8 i helhed
Fløjen blev Toftegården’s Nova (Kneist
Skovå/Golf Gudenå) fra Allan Iversen,
Videbæk. Hun er nok lidt dyb, men af
god type. Passende bredde. Typisk hoved.
Velrejst, middellang hals. Lidt stejl skulder.
Markeret manke. God overlinie. Velformet
kryds. Lemmerne passende føre, lidt bløde
bagkoder. Bevægelsen særdeles god og
taktfast i skridt og trav. Rummelig i galop.
Særligt hendes bevægelse bragte hende
helt til tops, både ved regionalkåringen og
ved medaljekåringen. Som nummer to stod
hoppen Mosegårdens Frøken F (Trollfin/Golf
Gudenå) fra Liselotte Hansen, Skårup Fyn. En
tiltalende hoppe med en særdeles god trav.
Hun tildeltes også medalje om lørdagen som
femte placerede.
Tredje i holdet var Stald Kiels Olympia
(Athos/Trossen) fra Stald Kiel, Christiansfeld.
Et afkom efter Guldmedaljehoppen Tippe
Halsnæs, der er beskrevet efter denne
artikel. Olympia er harmonisk med et godt
skulder- og mankeparti og en ret god bevægelse. Nummer fire i holdet blev Jasmin
Kjærgaard (Frederik Skovå/Kvik Halsnæs) fra
Helle Prinsholm & Kasper Hansen, Kværndrup. En elegant hoppe med en god forpart
og en særdeles god travbevægelse. Herefter
Også på Fyn var kvaliteten af vallakker i
top. Kåringspladsen bedste hest blev fløjen
i vallakholdet, Rocco Vårby (Glibings Ajs/
Orion Halsnæs) fra Helle Prinsholm &
Kasper Hansen, Kværndrup. En udtryksfuld
og meget velgående vallak. Beskrivelsen
lød: Vallak af god type. Passende dybde
og bredde. Typisk, udtryksfuldt hoved, god
nakke. Velrejst hals. God skulder og manke.
God overlinie. Muskuløst, kun middellangt,
noget afrundet kryds. Lemmerne passende
føre, lidt rette bag. Gode hove. Bevægelsen
god og taktfast i skridt. Særdeles god og
taktfast i trav. Rummelig i galop. Rocco blev
ved medaljekåringen dagen efter udnævnt
til Årets Vallak 2014.
Herefter fulgte to vallakker med 8 i helhed,
nemlig Mosegårdens Ditlev (Tornhøjs Canut/
Golf Gudenå) fra Mathilde Liv Petersen,
Sandved. En god brugstype med et godt og
taktfast bevægelsesforløb i alle tre gangarter.
Han blev også tildelt medaljen og lørdagen
som nummer tre. Sidst med 8 i helhed kom
Fønix Herkules(Mosegårdens Splint/Kvik
Halsnæs).
Lidt statistik over regionalkåringen
Side 12. Lidt statistik over Regionalkåringen. Tabel 1 mangler i bladet: Igennem de seneste år er der sket en forbedring,
når man ser på den gennemsnitlige helhedskarakter. Også
de ældre hopper er væsentligt bedre. Af Flemming Strange-Hansen
Den første tabel viser antal heste bedømt
på kåringspladserne, opdelt i de enkelte
udstillingshold. Det ses, at kvaliteten, målt
ud fra de gennemsnitlige helhedskarakterer,
har været næsten ens i Ålestrup og på Allerupgård. Betragtes de enkelte hold ser man,
som det har været tilfældet næsten hvert år,
at kvaliteten i 3-års holdet er bedre end i de
andre hoppehold og at de ældre hopper har
den laveste gennemsnitlige helhedskarakter.
Men som det var tilfældet sidste år, er kvaliteten af de ældre hopper væsentligt bedre end
de forrige år. F. eks var den gennemsnitlige
helhedskarakter for disse hopper i 2011 og
2012 begge år under 7.
Betragtes tabel 2 ses det, at de laveste karakterer gives for fundament og skulder/manke.
Det kan selvfølgelig diskuteres, om vi er for
hårde ved fundamentet, erfaringerne viser
jo at vor race, i forhold til mange andre, har
relativt få fundamentsproblemer.
Tabel 1: Fordeling af helhedskarakterer på de enkelte hold og årgange, samt gennemsnitlige helhedskarakterer Tabel 1: Fordeling af helhedskarakterer på de enkelte hold og årgange, samt gennemsnitlige helhedskarakterer.
Aalestrup 3‐års 4‐års Ældre Vallakker Ialt Aalestrup Allerupgård 3‐års 4‐års Ældre Vallakker Ialt Allerupg. Vilhelmsborg Vallakker Ialt Ialt 3‐års Ialt 4‐års Ialt ældre 9 1 1 2 1 1 3 1 8 2 1 4 1 8 3 7 6 2 18 1 27 5 8 10 12
7 2 4 5 2 13 2 5 8 1 16 3 32 4 9 13 6 1 1 1 1 2 3 2 1 5 1 1 1 1 ialt 5 6 9 4 24 5 13 16 4 38 4 66 10 19 25 Gns. Helhedskarakter 7,80 7,00 7,44 7,75 7,46 7,60 7,46 7,19 8,00 7,42 7,25 7,42 7,70 7,32 7,28 Trav 1,5% 2013 6 30 8,3% 41,7%
25 2012 7 7,1% 25,5%
2011 5 27 6,3% 34,2%
38 5 2010 4,7% 35,8%
26 29 7 0 40,3%
9,7% 43 22 1 43,9%
22,4% 1,0% 31 15 39,2%
19,0% 1,3% 42 17 39,6%
16,0% 3,8% 34 20 Helhed Skridt 4,5% 40,9% 48,5% 4,5% Type Galop Baglemmer Forlemmer Overlinie/ bagpart Skulder/ manke Hoved/ hals Side 12‐13: Tabel 2 er det der hedder Tabel1 og Tabel 2 i bladet: Side 12. Lidt statistik over Regionalkåringen. Tabel 2: Gennemsnitlige karakterer for de enkelte hold og samlet. Med fed vises gennemsnittet for alle de Tabel 1 mangler i bladet: bedømte heste og de højeste gennemsnit ved de enkelte årgange/vallakker Tabel 3 viser, at i år fik godt 45% af de udstillede heste
Tabel 1: Fordeling af helhedskarakterer på de enkelte hold og årgange, samt gennemsnitlige de eftertragtede helhedskarakterer 8 eller 9, mod 50%
helhedskarakterer
sidste år. Men ser man historisk på tallene, er det stadig
højt og tyder på virkelig god kvalitet. I årene 2006 til
Aalestrup 9 8 7 6 5 ialt Gns. Helhedskarakter 2009 lå tallet på 32-33% og i 2010-11 på ca 40%.
Ålestrup 3‐års 1 2 5 Som det fremgår af tabel 4 har Glibings Ajs afkom klaret
3‐års 8,2 7,6 6,8 2 7,4 7 7 7,6 7,4 7,80 6,8 7,8 sig virkelig godt. Dette skyldes specielt de to vallakker
4‐års 7 1 4 6 4‐års 7,5 6,83 7 1 6,5 7 7,17
7,5 7,00 7 7,0 Ældre 7,44 7,67 4 5 9 Rocco Vårby og Svalegårdens Balder, der begge opnåÆldre 7,33 6,89 6,89 7 7,67
6,897,44 7,44 7,44 Vallakker 1 1 2 4 ede 9 i helhed. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at
Vallakker 7,5 6,75 7,75 7,75 7 7,25 8,25
8 7,75 7,25 7,75 Ialt Aalestrup 8 13 7,17 1 6,83 7,04 7,63
24 7,337,46 Ialt Ålestrup 2 7,5 7,46 7,17 7,17 7,46 Kneist Skovås 7 afkom har opnået 8,3 i gennemsnitlig
travkarakter
Allerupgård Allerupgård 3‐års 7,2 7 3 5 3‐års 7,2 2 7,4 7,2 7,2 7,6 7,4 7,60 6,8 7,6 4‐års 7,38 7,31 7 5 13 7,777,46 4‐års 6,85 7,15 1 7 7,31 7,23
7 7,46 Ældre 7,31 7,19 6 8 1 6,5 1 7 16 7,447,19 Ældre 6,75 7,31 7,25
6,75 7,19 Vallakker 1 2 1 4 7,75 7,75 8,25 7,5 7,75 7,5 7,75
8 8,00 7,75 8 Vallakker Ialt Allerupg. 18 7 16 7,29 2 6,89 1 7,18 38 7,617,42 fed vises gennemsnittet for alle de Tabel 2: Gennemsnitlige karakterer for de enkelte hold og samlet. Med Ialt Allerupg. 1 7,37 7,26 7,34
6,95 7,42 ker. bedømte heste og de højeste gennemsnit ved de enkelte årgange/vallak
Vilhelmsborg Vilhelmsborg Vallakker 7,25 7,25 1 3 7 7,1 7 4 7,6 7,25
7,25 6,8 7,25 Vallakker 6,75 7 7,4 7 7,1 7,70 7,4 7,5 7 7,3 7,7 I alt 3‐års Ialt 3 27 32 3 1 66 7,42 7,41 7,33 7,05 7,23 6,88 7,12 7,14 7,49 7,05 7,42 Ialt alle heste 7,24 I alt 4‐års Ialt 3‐års 1 5 4 7,21 10 7,21 7,69 7,70 7,25 6,84 7,10 6,84 7 7,32 7,28 7 7,24 7,16 6,96 7,36 7,36 I alt ældre Ialt 4‐års 7,7 7,3 8 9 2 7,1 6,64 7,1 7 7,6 19 7,4 7,4 7,32 Ialt 3‐års 7 7,4 6,8 7,70 7,67 7,25 7,25 7,67 7,75 7,5 7,42 7,58 7,25 7,5 I alt vallakker Ialt ældre 10 13 1 1 25 7,28 7,24 7,25 6,84 7,10 6,84 7,21 7,21 7,69 7 7,32 Tabel 2: Gennemsnitlige karakterer for de enkelte hold og samlet.
Ialt 4‐års 7,36 7,36 6,96 7,16 6,64 7 7,4 7,24 7 7,28 Ialt ældre Med fed vises gennemsnittet for alle de bedømte heste og de højeste
I alt vallakker 7,5 7,25 7,58 7,42 7,25 7,25 7,67 7,75 7,5 7,67 gennemsnit ved de enkelte årgange/vallakker.
dskarakter de enkelte år. Tabel 3: Antal bedømte dyr, procent af alle udstillede, opdelt efter helhe
Ialt Gns. 5 6 7 8 9 Helhedskarakter Tabel 3: Nogle streger er tykkere end andre. Det må kunne rettes ? helhedsk.
Styk og procent 66 7,42 1 3 32 27 3 2014 1 72 7,49 98 7,15 79 7,25 106 7,22 4 87 4 7,11 2009 3 2006 2008 3,4% 29,9% 39,1% 23,0% 4,6% 8 26 47 15 10 106 7,07 118 7,05 11 18 50 32 7 7,5% 24,5% 44,3% 14,2% 9,4% 5,9% 27,1% 42,4% 15,3% 9.3% 2007 6 109 6,88 17 19 39 28 Difference Mødres gns helhed Gns. helhed Galop Trav Skridt Bag‐ lemmer For‐ lemmer Overlinie/ bagpart Skulder/ manke Hoved/ hals Type Antal Tabel 4: Gennemsnitlige karakterer for hingste med mindst 3 stk afkom bedømt. Ved den gennemsnitlige g) og differencen mellem afkoms og helhedskarakter vises desuden mødrenes gennemsnit (ved regionalkårin
Glibings 5 8 8 7,6 7,6 7,2 7,6 7,8 7,8 7,4 8,20 7,60 +0,6 mødres gennemsnitlige helhedskarakter Ajs Trollfin 4 7,5 7 7 7,8 7 7 8 7,8 7 7,75 8,33 ‐0,58 Citrus 3 7,3 7,3 7,3 7 7 7 7,7 7,7 7,7 7,67 7,33 +0,34
Klattrup Kneist 7 7,3 7,4 6,7 7,6 7,3 7,3 7,7 8,3 7,3 7,57 7,86 ‐0,29 Skovå Frederik 3 7,7 7.7 7 7,3 6,3 7 7,3 8 6,3 7,33 8,33 ‐1,00 Skovå Glibings 7,8 7,8 7,4 8,20 7,60 +0,6 7,6 7,2 7,6 7,6 8 8 5 Højgårds Ajs 3 7,3 7,3 6,7 7,3 6,3 7 7 7,3 6,7 7,00 7,33 ‐0,33 Bacardi 4 7,5 8 7,8 7 7,75 8,33 ‐0,58 7 7 7,8 7 7 Trollfin Citrus 7,33 +0,34
7,7 7,7 7,7 7,67 13
7 7 7 7,3 7,3 3 7,3 Klattrup Kneist 7,7 8,3 7,3 7,57 7,86 ‐0,29 7,3 7,3 7,6 6,7 7,4 7 7,3 Skovå Frederik Hingst Tabel 3: Antal bedømte dyr, procent af alle udstillede, opdelt efter
helhedskarakter de enkelte år.
Difference Mødres gns helhed Galop Trav Skridt Bag‐ lemmer For‐ lemmer Overlinie/ bagpart Skulder/ manke Hoved/ hals Type Antal Hingst Gns. helhed 5,5% 25,7% 35,8% 17,4% 15,6% 106 7,07 10 15 47 26 8 2006 Tabel 4: Gennemsnitlige karakterer for hingste med mindst 3 stk afkom bedømt. Ved den gennemsnitlige 7,5% 24,5% 44,3% 14,2% 9,4% helhedskarakter vises desuden mødrenes gennemsnit (ved regionalkåring) og differencen mellem afkoms og mødres gennemsnitlige helhedskarakter Tabel 4: Gennemsnitlige karakterer for hingste med mindst 3 stk afkom bedømt. Ved den gennemsnitlige helhedskarakter vises desuden
mødrenes gennemsnit (ved regionalkåring) og differencen mellem
afkoms og mødres gennemsnitlige helhedskarakter
Fem nye medaljehopper og
tre medaljevallakker
Medaljekåringen fandt sted på Allerupgaard i om søndagen i kåringsugen. I kataloget var der tilmeldt to
hopper til medaljekåringen og det må vist være det laveste antal nogensinde. Heldigvis var der 10 udstillere
fra Regionalkåringen, som fik mod på at deltage, så vi landede på 12 medaljeaspiranter, ganske pænt i disse
tider med mindre årgange.
Af: Lisbeth Pedersen & Mette Kofoed
Foto:Mette Kofoed
Toftegårdens Nova
Dommerholdet ved medaljekåringen kom til at se lidt anderledes
ud pga vore inhabilitetsregler, så det bestod af Leif Grimbühler, Niels
Mortensen og Lisbeth Pedersen.
Hopperne
Medaljeaspiranterne var som helhed betragtet af god kvalitet, om
end hoppen med den helt store X-factor ikke viste sig. Fem opnåede
medalje, den højeste kåring for hopper (og vallakker).
12 kandidater, heraf fik 5 medalje. Nr 1 og 2 kom begge med et 8-tal
i helhed og det blev for dem begge ændret til et flot 9-tal.
Årets medaljefløj gik til 5-årige Toftegårdens Nova, FJ 12016, ejet af
Allan Iversen, Videbæk og opdrættet af Toftegården v/ Ole Damsgaard Olsen, Albertslund. Nova er efter Kneist Skovå FJH 745 og
med Golf Gudenå EFJH-S 710 som morfar.
Beskrivelsen lyder: Hoppe af god type. Passende dybde og bredde.
Typisk, udtryksfuldt hoved. Velansat hals. God skulder. Ret god
manke. God overlinie. Velformet kryds. Lemmerne passende føre
og velstillede med middellange koder. Bevægelsen særdeles god og
taktfast i skridt. Energisk, fremgribende og taktfast i trav. Rummelig
i galop. 8988 88 998 9 + m.
Hjorthøjs Quiz
Nr. 2 var 4-årige Hjortshøj´s Quiz FJ 12004 (Kneist Skovå FJH 745/
Admiral Halsnæs FJH 700) fra Stutteri
Hjorthøj v/Rikke og Flemming Hjorthøj, Rønnede. Hoppe af god
type. Passende dybde og bredde. Udtryksfuldt hoved. Velansat,
middellang hals. Ret god skulder og manke. Muskuløs overlinie.
Muskuløst, men lidt toppet kryds. Lemmerne passende føre og
velstillede. Gode hove. Bevægelsen god og taktfast, men snæver i
skridt og trav. Rummelig i galop. 8978 98 888 9 + m.
Seks-årige Tjørnegårdens Isadora FJ 11094 (Citrus Klattrup EFJH-S
695/Siljar 9109196) fulgte efter som nr 3, ejet af Maria Kristine
Albrektsen, Spentrup og opdrættet af Annette og Bjarne Nielsen,
Ringsted. Betydelig hoppe af god type. Passende dybde og bredde.
Typisk hoved. Velansat, passende lang hals. God skulder. Middellang,
markeret manke. Ret god overlinie. Muskuløst, lidt fladt kryds. God
muskulatur i underarm. Lemmerne passende føre med god ledmarkering og god kodelængde. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Ret
god i trav. Rummelig i galop. 8887 98 878 8 + m.
Tjørnegårdens Isadora
Nr 4 blev 4-årige Ditte Frølunde FJ 12006 (Laust Halsnæs FJH-S 754/
Husar Halsnæs FJH 618) fra Irene og Bjarne Hansen, Korsør. Hoppe af
god type. Passende dybde og bredde. Udtryksfuldt hoved. Velformet
hals. Lang skulder. Velmarkeret manke. Lidt muskelfattig overlinie.
Lang lænd. Passende langt, men fladt kryds. Lemmerne jævnt føre
med gode koder, men lidt rette for. Smalle hove. Bevægelsen god og
taktfast i skridt. Ret god i trav. Rummelig i galop. 8987 78 878 8 + m.
Mosegårdens Frøken F. FJ 12017 (Trollfin FJH-S 740/Golf Gudenå
EFJH-S 710) blev placeret som nr 5, hoppen er 6 år og er ejet af
14
Liselotte Hansen, Skårup og er opdrættet af Stutteri Mosegården v/ Peder Lindberg, Sandved. Hoppe af god type. Passende dybde og
bredde. Typisk hoved. Kort, men velansat hals. God skulder og manke. Muskuløs overlinie. Velformet kryds. Lidt korte lår. Lemmerne
passende føre med kun middellange koder, lidt indfodet for. Lidt smalle hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Særdeles god og taktfast
i trav. Rummelig i galop. 8788 77 898 8 + m.
Ditte Frølunde
Mosegårdens Frøken F
Medaljevallakker
Rocco Vårby
Hos vallakkerne var der fire medaljeaspiranter, de tre fik medalje
og alle tre endda med 9 i helhed. Kvaliteten var således helt i top
og det var en fornøjelse at se hvor gode vore sportsheste kan være.
Ser man nærmere på afstamningen, viser det sig endnu engang,
at avl ikke er tilfældigheder, idet der ved næsten alle er tilføjet det
fornemme ”E” til stambogsnummeret, det synlige bevis for optagelse
i Elitestambogen.
Fløjen gik til BIS-vinderen fra dagen før, nemlig 5-årige Rocco Vårby
FJV 14005 (Glibings Ajs EFJH 736/Orion Halsnæs EFJH 667). Rocco
var ejet af Helle Prinsholm og Kasper Hansen, Kværndrup og er
opdrættet af Helene Lund Frederiksen, Vemmelev. Vallak af god type.
Passende dybde og bredde. Typisk, udtryksfuldt hoved, god nakke.
Velrejst hals. God skulder og manke. God overlinie. Muskuløst, kun
middellangt, noget afrundet kryds. Lemmerne passende føre, lidt
rette bag. Gode hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Særdeles
god og taktfast i trav. Rummelig i galop. 8788 88 997 9 + m.
Sportskarakteren 7 er baseret på LC2 med 66,087% ved Birkens Kr.
Himmelfartsstævne 2014.10.29
Svalegårdens Balder
Seksårige Svalegårdens Balder FJV 14001 (Glibings Ajs EFJH 736/
Citrus Klattrup EFJH-S 695) stod nr 2 og er fra Stutteri Svalegården
v/ Helle Tagmose og Gert Henriksen, Ringkøbing. Lidt dyb vallak af
god type. Passende bredde. Typisk hoved. Velansat, kun middellang
hals. Passende lang, lidt stejl skulder. Velmarkeret manke. Muskuløs
overlinie. Velformet, muskuløst kryds. Lemmerne passende føre og
velstillede. Lidt flade hove. Bevægelsen særdeles god og taktfast i
skridt og trav. Ret god i galop.
8789 88 997 9 + m. Sportskarakteren 7,5 er baseret på LA1 med
64,8% ved Birkens Kr. Himmelfartsstævne 2014.
Mosegårdens Ditlev
Som nr 3 stod Mosegårdens Ditlev (Tornhøjs Canut FJH 730/Golf
Gudenå EFJH-S 710), ejet af Matilde Liv Petersen, Sandved og opdrættet af Stutteri Mosegården v/ Peder Lindberg, Sandved. Ditlev
er 8 år og dermed alderspræsident af medaljetagerne. Harmonisk
vallak af god type. Passende dybde og bredde. Typisk hoved. Velansat
hals. Særdeles god skulder og manke. God overlinie. Velformet, kun
middellangt kryds. Lemmerne passende føre. Gode hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt og trav. Rummelig i galop.
8898 88 888 9 + m. Sportskarakteren 8.5 er baseret på LA1-B med
71,03% ved stævne hos MBRK januar 2014.
15
Årets vallak
Tilbage stod så at udnævne Årets Vallak og det kom nok ikke bag på nogen, at valget faldt på Rocco Vårby.
2 års finalen
Til 2 års finalen havde kun et beskedent antal hopper fundet vej
til Allerupgaard. Dommere var Søren Juellund, Leif Grimbühler og
Kasper Hansen. 2014 er det tredje år, hvor deltagerne i 2 års finalen
bedømmes med ni delkarakterer og en helhedskarakter, ligesom de
kårede hopper får.
Fem unghopper mødte frem, og der var hopper af rigtig god kvalitet,
som bliver spændende at følge fremadrettet. Ikke mindre end 3 af
de fremmødte fik 9 i helhed.
Dorella Fjordlyst
På fløjen satte dommerne Dorella Fjordlyst (Model Skovå/Tornhøjs
Canut) fra Jens Kristensen, med karaktererne 9988 78 888 9.
På andenpladsen kom Gershøjs Ingvild (Orkan Skovå/Pikant Halsnæs)
fra Thomas Lorentz-Petersen, med tallene 8799 97 897 9.
Rævehøjs Qlaire (Orkan Skovå/Citrus Klattrup) fra Birthe Therkelsen
blev placeret på tredjepladsen med karaktererne 8878 88 987 9.
Herefter fulgte en hoppe med 8 i heldhed og en med 7 i helhed.
-
Gershøjs Ingvild
16
Rævehøjs Qlaire
Årets Hoppe
2 års hoppen Dorella Fjordlyst blev årets hoppe, her sammen med opdrætteren Jens Kristensen og mønstreren Carina.
Foto: Mette Kofoed
Når årets hoppe skal udpeges, er det en konkurrence mellem medaljefløjen og fløjen i 2 års finalen.
I år var det den 2-årige hoppe Dorella Fjordlyst 208333FJ1200741 (Model Skovå/Tornhøjs Canut), der trak sig sejrrigt ud af denne
dyst, dygtigt mønstret af Carina.
Dorella er opdrættet af Jens Kristensen, Varde, der naturligvis også er med på billedet. Det er ikke første gang, Jens Kristensen har
opnået en topplacering med sit opdræt, men glæden er utvivlsomt lige stor hver gang.
Medaljefløjen Toftegården's Nova FJ 12016 (Kneist Skovå/Golf Gudenå) er opdrættet på 4H-gården i Albertslund, hvor Ole Damsgaard
Olsen er daglig leder. I dag ejes hun af Allan Iversen fra Herborg.
Kigger vi på delkaraktererne, så var Novas nok en anelse bedre end Dorellas. Når hun alligevel fik sejren, så skal det formentlig tages
som et udtryk for, at dommerne lod Dorellas bedre typekarakter afgøre sagen.
Et stort tillykke er der til både opdrættere og ejere af de to dejlige hopper.
17
Ny Guldmedaljehoppe: Tippe Halsnæs
Ved medaljekåringen blev der fremstillet en flot samling efter Tippe Halsnæs (EFJ 9376) i håb om at opnå
guldmedalje for afkom. Tippe havde allerede tidligere opnået bronzemedaljen tilbage i 2006 og sølvmedaljen
i 2007.
Af: Mette Kofoed
Foto:Mette Kofoed
sige, hvem der var stammoderen i flokken.
Dommerne beskrev samlingen som en
samling af betydelige, lidt kraftige fjordheste
med godt præg. Gennemgående typiske
hoveder med godt udtryk. Overvejende velrejst, kraftig hals og god skulder. Muskuløse
kropspartier med god længde og harmoni.
Der var passende føre lemmer med lidt korte
koder. Bevægelsen er energisk og overvejende god. Stammoderen er vist i særdeles
god udstillingsform. Mange afkom har givet
gode præstationsresultater. Dommere var
Leif Grimbühler, Lisbeth Pedersen og Niels
Mortensen. Efter tildeling af guldmedaljen,
blev Tippe kørt til Vejle Sygehus med sin
medalje, til stor glæde og opsigt, da Annette
på det tidspunkt var indlagt der.
Afkommene bestod af 1 hingst, 2 hopper
og 2 vallakker, hvoraf den ene, nemlig Stald
Kiels Galaxe (FJV-S 06003) ikke kunne være
til stede, da han er solgt til Norge. Den anden
vallak, Stald Kiels Eventyr (FJV-S 06004) var
flot fremstillet, bundet sammen på traditionel
vis med sine 2 søstre, Stald Kiels Drøm (FJ
10496) og Stald Kiels Krønike (FJ 10871) og
deres mor, Tippe. Hingsten Stald Kiels Jargon
(FJH-S 748), gik af praktiske årsager for sig
selv. Det kræver mange folk og meget træning at fremvise en samling på denne måde,
men flot så det ud, og Tippe fik da også sin
guldmedalje for afkom. Hoppen var ejet af
Annette Schmidt, men selve fremvisningen
blev udført af Stutteri Vikkelsøe m.fl.
Tippe så, trods sine 21 år og mange føl på
bagen, fantastisk ud på dagen, og hvis man
ikke vidste det, var det som tilskuer svært at
Tippe Halsnæs med sin
velfortjente guldmedalje
Collagen som Annette fik. Det vakte stor glæde
18
Efterfølgende fik hun det her viste billede
af Tippe i en ramme, og en kæmpecollage
med billeder fra guldmedaljesamlingen, som jeg havde lavet
til hende. Den skulle hænge på værelset på hospice. For at
vise hvordan det havde været at stå og se samlingen ”live”,
havde jeg også lavet en video fra den flotte fremvisning. Med
en collagebredde på over en meter, kunne ingen gæster
være i tvivl om, at her boede en meget stolt og taknemmelig
guldmedaljehoppeejer.
Tippe er den 13. hoppe der opnår denne ypperste udmærkelse
for afkom, indenfor Fjordhesten Danmark.
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
205‐Avl‐Følskuer 344 ord ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
Samlingen var på flotteste vis bundet sammen
Føllene efter Trollfin, Orkan Skovå og Fjo
Sidan klarede sig godt ved årets følskuer
Avlshingste, der sætter aftryk
Af Flemming Strange‐Hansen 49 føl blev bedømt, 25 hoppe‐ og 24 hingsteføl, idet et af hoppeføllene, M
to følskuer. Det ses, at de udstillede hoppe‐ og hingsteføl er af samme kva
Føllene efter "gamle" Ørjar klarede sig bedst, men også afkom eftergennemsnitlige helhedskarakter på 7,62 er i tråd med bedømmelserne ved
Trollfin, Orkan Skovå og Fjordbækkens
artikel herom). Bemærkelsesværdigt er det dog, at kun et føl opnåede 9 i h
Sidan gjorde sig særlig bemærket ved årets følskuer.
kun var helhedskaraktererne 8 og 7, der blev benyttet ved bedømmelsern
Som ved plageskuerne klarede afkommet efter Trollfin, Orkan Skovå og Fjo
Af: Flemming Strange-Hansen
også fint ved følskuerne. Foto: Mette Kofoed
49 føl blev bedømt, 25 hoppe- og 24 hingsteføl, idet et af hoppeføllene, Minfin,
Thorsø 9 8 7 6 ialt Gns blev bedømt ved to følskuer. Det ses, at de udstillede hoppe- og hingsteføl er
af samme kvalitet og den gennemsnitlige helhedskarakter på 7,62 er i tråd med
bedømmelserne ved plageskuerne (se artikel herom). Bemærkelsesværdigt er det
dog, at kun et føl opnåede 9 i helhed, så det næsten kun var helhedskaraktererne 8 og 7, der blev benyttet ved bedømmelserne.
Som ved plageskuerne klarede afkommet efter Trollfin, Orkan Skovå og Fjordbækkens Sidan sig også fint ved følskuerne.
Hoppeføl Hingsteføl Vejle Hoppeføl Hingsteføl Ågerupgård Hoppeføl Hingsteføl Hjørring Hoppeføl Hingsteføl Bornholm** Hoppeføl Hingsteføl Ialt Procent Hoppeføl ialt Hingsteføl ialt 1 1 2 1 5 5 10 3 4 7 3 2 5 2 2 4 1 2 29 58 14 15 6 5 11 1 2 3 1 1 2 2 1 3 1 20 40 11 9 11 10 21 4 6 10 4 3 7 4 3 7 3 2 50 26 24 7,45 7,5 7,48 7,75 7,67 7,7 7,75 7,67 7,71 7,5 7,67 7,57 8 8 7,62 7,62 7,63 jubilæumsskuet”
Følskuet i Vejleegnens Fjordheste blev holdt sammen med
Gns type Gns rammer Gns fundament Gns bevægelse Gns helhed Mødres gns. helhed Difference Ørjar** Fjordbækkens Sidan Trollfin Orkan Skovå Finfin Dahls Oiken Antal hoppeføl/
hingsteføl
Antal bedøm‐
melser Hingst 3/2 1/4 4 5 7,6 8 8,4 7,6 7,8 7,2 7,8 7,8 8 7,8 7,6 8 +0,4 ‐0,2 3/1 7/6 3/3 2/1 4 13 7 3 7,5 7,61 7,43 7,67 7,5 7,46 7,29 7,33 8 7,31 7,43 6,33 8 7,62 6,86 7,67 7,75 7,62 7,43 7,33 8 8.08 7,83 8 ‐0,25 ‐0,46 ‐0,5 * ‐0,67 *betyder at en eller flere af mødrene ikke har været fremstillet. Derfor er differencen ikke lig Gns helhed minus Mødres gns. helhed. Ved mødrene er det regionalkåringens helhedskarakter der er anvendt, ikke en evt. forbedring ved medaljekåring. **betyder at plagene er bedømt af Martin Bloch. Han er ikke en af Fjordhestens dommere. 19
Dyrskuedage er dejlige dage
Den gode tradition med dyrskuer er noget, som vi alle bør gøre en indsats for at bevare. Dyrskuerne er nemlig et mødested mellem land
og by og et vigtigt udstillingsvindue, hvor vi kan vise vores dejlige fjordheste frem til mennesker uden for vor egen kreds. Og så er det til
stor fornøjelse for os selv, hvad enten vi kommer som udstillere eller som gæster.
Af Lisbeth Pedersen
Privatfotos
Lemvig den 1. juni
Heldigvis har der været pæn tilslutning til årets dyrskuer, så mange
fjordhesteejere har fulgt opfordringen til at udstille. Forhåbentlig kommer 2015 også til at byde på rigtig mange fjordheste på dyrskuerne.
Turen går nu landet rundt, med en kort beskrivelse af, hvordan det
gik for fjordhestene. Samtlige resultater kan ses på www.fjordhest.
dk/Fjordhorse/Oprangering.
Der deltog to fjordheste, og de blev begge fløj i hver deres hold med
point, der svarede til en fløjplads. Følhoppen Engkjær’s Zalika fik 24
point og ærespræmie og siden blev hun udpeget til skuets bedste
hest. 2-års hoppen Cheri fik 23 point.
Horsens den 13. juni
Gl. Estrup den 24. maj
Her var der tilmeldt seks fjordheste og en enkelt følhoppe, Vikkelsøe´s Klarabell, fik 23 p. Samme point gik til fløjen i goldhoppeholdet,
Højgaards Helia. 2-årige Rævehøj´s Qlaire fik 23 p. + ærespræmie
og Qlaire fik senere en flot placering som BIS-reserve i fælleskonkurrencerne.
Model Skovå vandt sølv i hingstenes fælleskonkurrence på Gl. Estrup
Alphas Aura (efter Dahl's Oiken og Vikkelsøe's Klarabell) blev Skuets Bedste
Føl i Horsens
Her var der 104 heste fordelt på 16 racer i kataloget. De 22 af dem
er fjordheste, og dermed topper vi listen over de racer, der har flest
heste med. To af vore avlshingste blev udstillet, dertil en 2-årig hingst.
Der er tre følhopper, seks goldhopper, to 3 års, en enkelt 2 års og
endelig syv vallakker.
Det eneste fjord-føl på pladsen, Alphas Aura (efter Dahl's Oiken og
Vikkelsøe's Klarabell) gjorde det endnu bedre, idet det blev udpeget
som BIS.
Model Skovå fik 24 p og Orkan Skovå fik 23 p. Følhoppefløjen var
Siv Basland med 23 p. Hos goldhopperne var der 23 p. til Tone
Basland og Dortea Halsnæs. 2-års hoppen Irma fik ligeledes 23 p.
Alle udstillede fjordheste, der fik 24 eller 23 point modtog en ærespræmie. I BIS-konkurrencerne blev Svalegårdens Balder udpeget til
bedste vallak og fik dermed den gyldne roset og fløjhingsten Model
Skovå fik sølv i hingstenes fælleskonkurrence.
Odense den 13. juni
Der var mødt ni hopper og otte vallakker: Følhopperne Hashagens
Gina og Lærke Rud fik begge 23 p. + ærespræmie. Hos de fire
goldhopper gik fløjen og 23 p. + ærespræmie til Jasmin Kjærgaard.
Den 5-årige goldhoppe Jasmin Kjærgaard blev bedste goldhoppe af samtlige racers fløje i Odense
Fjerritslev den 24. maj
Her var der 29 heste og de otte af dem var fjordheste: to følhopper,
tre goldhopper, en 3-årig og to 2-årige hopper. Følhoppen Hæstrups Dina modtog de maksimale 24 p. og ærespræmie. Holdets
anden følhoppe, Mørkgårds Jasmin, fik 23 p. Der var også 23 p og
ærespræmie til fløjen hos goldhopperne Clara Frølunde og 23 p. til
holdets nr. 2, Kirstine Vårby. 3-års hoppen Landlyst's Silke fik 23 p.
+ ærespræmie.
Hurup den 31. maj
Fem fjordheste mødte til bedømmelse. Følhoppefløjen gik til Mørkgårds Jasmin og nr. to var Landevejens Flora, begge fik 23 p. og
ærespræmie. Hos goldhopperne gik fløjen til Clara Frølunde med
23 p. + ærespræmie.
20
Goldhoppeholdet bestod af tre, og bedst var Josefin Kaptain, som
fik 23 p.
Tre års-holdet bestod af to hopper og der var 23 point til fløjen,
Hæstrups Marie.
Hos 2-års hopperne gik fløjen til Dorella Fjordlyst med flotte 24
p. + ærespræmie. Det er ikke mange 2-årshopper beskåret at få
de maksimale point. Der var også flotte resultater til de næste fem
unge hopper, Ågerupgårds Cirkeline, Lyngholms Isa, Tundra Skovå,
Gerhøj´s Ingvild og Tornhøjs Gauda, som alle fik 23 p.
Hos de otte vallakker var der 23 p til de første tre, nemlig Svalegårdens Balder, Romeos Frodo og Nemo Hovborg.
I fælleskonkurrencerne blev Glibings Siv nr. 3 i føllhoppernes
BIS-konkurrence.
Brahetrolleborg den 19. juli
Hoppeføllet Amira efter Laust Halsnæs vandt fælleskonkurrencen om skuet
bedste føl i Odense
3-årige Ellegaards Ticca fik flotte 24 p. + ærespræmie og vallakken
Pelle fik 23 p. + ærespræmie.
I fælleskonkurrencerne gik det særdeles godt for den 5-årige goldhoppe Jasmin Kjærgaard, som blev bedste goldhoppe af samtlige
racers fløje. Hun var på sit livs første udstilling, så det må siges at
være en flot debut.
Ellegaards Ticca blev reserve-BIS i konkurrencen om skuets bedste
3-års hoppe.
Hoppeføllet Amira efter Laust Halsnæs vandt fælleskonkurrencen
om skuets bedste føl.
Optimist Halsnæs blev BIS-vinder i konkurrence med 17 andre racer på
Hesteskuet på Brahetrolleborg.
Seks fjordheste havde fundet vej til Brahetrolleborg og der var 24 p.
+ ærespræmie til hingsten Optimist Halsnæs. Senere triumferede
Optimist ved at blive Best in Show i konkurrence med repræsentanter
for samtlige de racer, der var udstillet på Hesteskuet på Brahetrolleborg, og der var 17 i alt.
Endnu to fik ærespræmie, begge med 23 point, nemlig følhoppen
Hashagens Gina og goldhoppen Vikkelsøe's Rav.
Hjørring den 20. juni
De 15 tilmeldte fjordheste blev reduceret til 9, til gengæld var kvaliteten god blandt de, der mødte frem. Følhoppen Ll. Lundegårds Ofelia
fik 23 p. + ærespræmie, det samme fik fløjen hos goldhopperne,
Samanta. 3-årige Hæstrups Marie var ene i sit hold og fik 23 p. De
to 2-års hopper, Tundra Skovå og Johanne Højmark fik begge 23 p.
Vallakken Nemo opnåede også 23 p.
I fælleskonkurrencerne blev Tundra Skovå først skuets bedste 2-årige
hoppe og derefter gik hun helt til tops og blev Skuets Bedste Hest.
Hobro den 26. juli
Her var der ca 70 tilmeldte heste, 13 af dem var fjordheste, heriblandt fem følhopper. Tre af følhopperne fik 23 p., heraf de to første
med ærespræmie: Søndergårds Stjerne, Sitka og Halskovs Anni.
Goldhoppen Samanta fik ligeledes 23 p. I holdet for 3-årige hopper
fik Rånna Halsnæs fløjen med 23 p. + ærespræmie. Nr to i holdet,
Højvanggårds Salina fik ligeledes 23 p. Samme point fik skuets eneste
vallak, Lukas Hovborg.
Søndergårds Stjerne havde sit føl, Birkens Pilsner (efter Gershøj's Eid)
med og Pilsner blev udpeget som skuets bedste føl.
Roskilde den 30. juni
Der er 335 dyr i hestekataloget. De forventede 23 fjordheste til bedømmelse blev pga. afmeldinger reduceret til 20. Der var gode point
til de deltagende avlshingste, men flest til Trollfin, der fik 24 point
og ærespræmie. I dyst med vist 20 avlshingste blev han BIS-reserve,
kun et point efter vinderen. Granit Halsnæs stod nr to med 23 p. +
ærespræmie og der var ligeledes 23 p. til Højgaards Bacardi.
Storm Skovå var eneste 3-årige fjordhingst, han opnåede 23 point
og ærespræmie.
Glibings Femine blev fløj i holdet af følhopper med 23 point og ærespræmie, det sendte hende videre til følhoppernes BIS-konkurrence,
hvor hun fik en 3. plads. Der var ligeledes 23 p. + ærespræmie til
Gedsøes Abricos og Mosegårdens Delfia.
Ågerupgårds Cirkeline blev fløj hos de 2-årige hopper, ligeledes
med 23 point og ærespræmie. Også hun fik en 3. plads i årgangens
BIS-konkurrence. Nr. to i holdet var Orkidé Stanstorp med 23 p.
Aulum den 9. august
Syv fjordheste mødte til bedømmelse og hingsten Gershøj´s Eid
fik 23 p. + ærespræmie. Følhoppen Birkely's Feline fik 24 point
og ærespræmie, begge var ene i deres hold. Hos de to goldhopper
gik fløjen til Svalegårdens Dahlia med 23 p. To-årige Svalegårdens
Erantis fik fløjen med 23 p . + ærespræmie. Hos de to vallakker gik
fløjen og 23 p. til Birkely´s Cocio.
Aars den 4. oktober
Otte fjordheste var til bedømmelse. Søndergårds Stjerne FJ 10360
blev følhoppefløj med 23 point og ærespræmiemodtager. Hendes føl
(Birkens Pilsner efter Gershøj's Eid) blev udpeget som skuets bedste.
Holdets anden hoppe, Sitka, fik ligeledes 23 p. Fløj i goldhoppeholdet
var Thessa, som også fik 23 p. 2-årige Birkens Nivea var ene i sit
hold og fik 23 p.
Herning den 3. juli
I alt 29 fjordheste blev udstillet i Herning og kvaliteten var overordentligt god, to fjordheste fik 24 p. og 14 fik 23 p.
Blandt de otte følhopper gik fløjen til Glibings Siv med 24 p. +
ærespræmie. De næste fire fik 23 p.: Ågerupgårds Vips, Sitka,
Vikkelsøe´s Mystik og Dafne Tidseslbjerg. De næste tre fik 22 point.
- Samtlige resultater kan ses på Fjordhorse -
21
Flotte opvisninger på dyrskuerne
Privatfotos
Dyrskuer er andet og mere end udstilling af dyr. Bl.a. er der mange steder hesteshows og her har Fjordhestens Venner Kronjylland været ekstra flittige i år. Lokalforeningen har haft to kvadriller at byde på, en kørekvadrille med fem to-spand og en
dressurkvadrille med 12-18 deltagere. Kvadrillerne var med både på Gl. Estrup, i Hjørring og på Landsskuet i Herning. Temaet
for rytterne var ”1864” i anledning af 150-året for den krig, der kostede os en pæn bid af kongeriget. Kostumerne var flotte
soldateruniformer, som det ses på billedet. Kvadrillerne høstede stort bifald og indslagene var god PR for fjordhestene.
Lægge tal sammen eller ej
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 205‐Avl‐Lægge tal sammen eller ej 523 ord ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Lægge tal sammen eller ej Efter
hingstekåringen har der på Facebook været en del diskussion om oprangeringen af de to sidste 2 ½ - års
hingste med avlsgodkendelse.
Af: Flemming Strange‐Hansen Af: Flemming Strange-Hansen
Efter hingstekåringen har der på Facebook været en del diskussion om oprangeringen af de to sidste 2½‐års hingste med avlsgodkendelse. Diskussionen har gået på, hvorfor nummer 4 ikke stod Diskussionen
har gået på, hvorfor nummer 4 ikke stod før nummer 3, eftersom førstnævnte
før nummer 3, eftersom førstnævnte ved en sammentælling har flere points, nemlig 68, end ved
en sammentælling har flere points, nemlig 68, end nummer 3, der har 65. Flere har
nummer 3, der har 65. Flere har svaret, at det nok skyldtes at typekarakteren er den væsentligste svaret,
at det nok skyldtes at typekarakteren er den væsentligste og her har hingsten med
og her har hingsten med 65 fået 8, mens hingsten med 68 har fået 7. Der bliver også spurgt til, 65
fået 8, mens hingsten med 68 har fået 7. Der bliver også spurgt til, hvorfor nummer tre
såhvorfor nummer tre så ikke stod nummer to, for nummer to har jo også kun fået 7 i typekarakter. ikke stod nummer to, for nummer to har jo også kun fået 7 i typekarakter. Det er en
Det er en diskussion, vi havde oppe på det netop afsluttede dommermøde den 11. oktober og den diskussion,
vi havde oppe på det netop afsluttede dommermøde den 11. oktober og den
fortæller nok, at mange medlemmer har svært ved at forstå, hvorfor tallene ikke lægges sammen. fortæller
nok, at mange medlemmer har svært ved at forstå, hvorfor tallene ikke lægges
Det er da også rigtigt, at det er nemmere at forstå en oprangering, hvis tallene lægges sammen sammen.
Det er da også rigtigt, at det er nemmere at forstå en oprangering, hvis tallene
som de blev det for nogle år siden. Men jeg er overbevist om, at det rent fagligt ‐ og det er for mig lægges
sammen som de blev det for nogle år siden. Men jeg er overbevist om, at det rent
det væsentlige ‐ er mere korrekt med det system vi har nu. Vigtigst fordi ikke alle karakterer er lige fagligt
- og det er for mig det væsentlige - er mere korrekt med det system vi har nu. Vigtigst
vigtige. Man kan, som jeg har hørt Jørgen Finderup sige: ”Ikke lægge æbler og pærer sammen”. fordi
ikke alle karakterer er lige vigtige. Man kan, som jeg har hørt Jørgen Finderup sige:
”Ikke lægge æbler og pærer sammen”.
En anden side af det er, at den måde man har opdelt hesten på ved en eksteriørbedømmelse, ikke En anden side af det er, at den måde man har opdelt hesten på ved en eksteriørbedømnødvendigvis er egnet til en sammenlægning. Det vil jeg prøve at illustrere ved et eksempel. melse, ikke nødvendigvis er egnet til en sammenlægning. Det vil jeg prøve at illustrere ved
etI dag benytter vi 9 enkeltkarakterer for type, hoved/hals, skulder/manke, overlinie/bagpart, eksempel.
benytter vi 9 enkeltkarakterer for type, hoved/hals, skulder/manke, overlinie/bagpart,
I dag
forlemmer, baglemmer, skridt, trav, galop. forlemmer, baglemmer, skridt, trav, galop.
galop ”sum” 9 8 8 6 7 7 7 8 Hoved Hals Skulder Manke Overl. Bagpart 9 8 8 8 8 8 6 7 7 7 7 7 7 8 trav 7 8 7 8 baglem
mer
skridt forlemm
Overlini
e/bagpa
rt Hoved/ hals Hest1 Hest2 Hest1 Hest2 type Skulder/
manke Lad os eksempelvis betragte to heste med følgende karakterer: 7 8 7 8 7 7 7 7 7 7 7 7 65 67 89 88 22
6 8 6 8 I de to øverste rækker er de bedømt efter vort nuværende system med 9 delkarakterer og summerne 65 og 67 viser, at Hest2 skal oprangeres foran Hest1. Imidlertid er flere af vore karakterer en bedømmelse af flere egenskaber, fx hoved/hals. Forestiller vi os, at de samme to I de to øverste rækker er to heste bedømt efter vort nuværende system med 9 delkarakterer og summerne 65 og 67 viser, at Hest2
skal oprangeres foran Hest1. Imidlertid er
flere af vore karakterer en bedømmelse af
flere egenskaber, fx hoved/hals. Forestiller vi
os, at de samme to heste bedømmes, hvor
der gives selvstændige karakterer for hoved,
hals, skulder, manke osv. er det meget
sandsynligt, at de ville få karaktererne i de
to sidste rækker. Lægger vi igen sammen,
så skal Hest1 oprangeres forrest. Det giver
ikke mening, for det er de samme to heste.
Så eksemplet illustrerer, at det bestemt ikke
er brugbart ”bare” at lægge tal sammen, når
hestene skal oprangeres.
Ønsker man en ”korrekt” oprangering ved
at lægge karakterer sammen, så kræver det
efter min mening, at man vægter de enkelte
karakterer. Det vil dog være særdeles tungt at
arbejde med i forbindelse med bedømmelserne, da de enkelte karakterer så skal ganges
med forskellige tal inden sammenlægningen,
og det kræver, som eksemplet viser, også
nøje overvejelser omkring hvilke egenskaber
man i det hele taget skal give karakterer for.
Hingstekåringen 2014
Ved årets hingstekåring var det positivt at der var fremgang i antallet af udstillede 2 årige hingste.
19 hingste var mødt, 18 af dem blev bedømt og en måtte udgå p.gr.a. halthed.
Vurderet som mulige avlsemner, må det siges at kvaliteten af de unge hingste kun var ret god.
Af: Ole Damsgård Olsen & Mette Kofoed
Foto:Mette Kofoed
Vilhelmsborg dannede, som vanligt, rammen om årets hingstekåring
og championat. Det var som noget helt nyt i år blevet indført, at
2års hingstenes deltagelse var gratis, i håb om at flere ville komme
til bedømmelse med deres unghingste. Der var således tilmeldt 21
2års hingste, og heraf mødte 18 op. To 3 års hingste, var meldt til,
mens der var fire 4 års hingste til færdigkåring og to i 5 års og ældre.
Det gav et resultat på ialt 8 godkendte hingste. En enkelt unghingst
måtte til ekstraordinær hingstekåring nogle uger senere, for at få sin
rosette. Fjordbutikken var til stede begge dage, og der blev shoppet
og summet på livet løs, mens hingstene viste sig frem med det bedste
testosteronet kunne mønstre.
og Velmarkeret manke, lidt stram overlinie, men velformet kryds,
lemmerne passende føre, men med lidt rette koder bag, velformede
hove. Bevægelsen ret god, lidt stram bag i skridt, god i trav og ret
god i galop.
Nr. 2 blev Torden Skovå efter Trollfin og Cille Halsnæs (mf: Ørjar).
Ejet og opdrættet af Preben Olesen, Dronninglund.
Torden Skovå
En hingst af ret god type, rigelig dybde, passende bredde, typisk
hoved, godt forenet med kun middellang hals, god skulder og Velmarkeret manke, lidt lang lænd. Lemmerne passende føre, med kun
middellange koder, små hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt og
trav, smidig og velafbalanceret i galop.
Der blev luget grundigt ud i de fremmødte 2 års hingste”
Nr. 3 blev Lau Tidselbjerg efter Finfin og Dixi Tidselbjerg (mf: Frederik
Skovå), ejet og opdrættet af Claus Brokholm, Thorsø
Fire unge hingste opnåede 1-års avlsgodkendelse.
Fløj blev Oliver Vårby efter Glibings Ajs og Rigmor Vårby (mf: Orion
Halsnæs). Oliver er ejet Leif Grimbuhler, Gislinge og Pernille Balcer,
Præstø og opdrætter er Helene Lund Frederiksen, Vemmelev
Oliver Vårby er en harmonisk hingst af god type, passende dybde
og bredde, typisk hoved, velansat og velformet hals , god skulder
Lau Tidselbjerg
Oliver Vårby
Lau er en velrejst hingst af god type, typisk hoved, lidt kraftig hals,
stejl skulder og tilrundet manke, lidt stram overlinie, middellangt
kryds, Lemmerne passende føre, bløde koder og flade hove, udfyldte
haser. Bevægelsen god og energisk, men svingende for i trav, smidig
med God balance i galop.
23
Nr.4 blev Picasso Kaptain efter Finfin og Marbella Hovborg (mf:
Mosegårdens Splint), ejet og opdrættet af Lone og Arne Kaptain,
Randers.
Mosegårdens Hauge
Picasso Kaptain
Smidig overlinie, muskuløst kryds, lemmerne passende føre med
god ledmarkering, fransk venstre for, bevægelsen god i skridt, men
svingende for, taktfast med god haseaktion i trav, på forparten i galop.
Nr.3 blev Wupti efter Rusk og Manilla (mf. Ørjar)
Ejet og opdrættet af Knud Bjerre, Spøttrup.
Wupti
En hingst af ret god type, passende dybde og bredde, stort, knap
typisk hoved, velformet hals, lang skrå skulder og markeret manke,
Kun middellangt kryds, mere lårfylde kunne ønskes, lemmerne
passende føre, men knap tørre og rene bag, bevægelsen god i skridt,
god og taktfast i trav og galop.
4-årige hingste
Tre hingste, som havde opnået to års avlsgodkendelse i 2012, blev
udstillet for at opnå endelig kåring.
Rubin Skovå
Hingst af god type, rigelig dyb med passende bredde, udtryksfuldt hoved, middellang hals, lang lidt stejl skulder tilrundet manke, Muskuløs
overlinie, velformet kryds og god lårmuskulatur, lemmerne passende
føre, velstillede med god ledmarkering, men korte koder, Bevægelsen
god i skridt, ret god og mere elasticitet ønskes trav og galop.
5-årig hingst
Ninjar er født i Norge hos Jan Even Myklebust, Ørsta og er kåret og
præmieret med 1. pr. i Norge.
Her udstillet af Stine og Leif Grimbuhler, Gislinge. Ninjar er efter
Heros og Løkling Ninrosa (mf: Bjørktind)
En hingst af særdeles god type, med godt præg og udtryk, passende
dybde og bredde, typisk og udtryksfuldt hoved, godt forenet med
Middellang velformet hals, god skulder og manke, god overlinie og
muskuløst kryds, lemmerne passende føre og tørre med muskuløse
underarme, Bevægelsen ret god i skridt, god i trav, ret god men på
forparten i galop.
Fløj blev materialeprøvevinderen fra 2013, den ulsblakke Rubin
Skovå. Rubin Skovå er efter Finfin og Lilje Skovå (mf: Granit Halsnæs).
Ejet af Nanna Hyllested og Magnus Høgh, Kongerslev og opdrættet
af Preben Olesen, Dronninglund.
Rubin er en velrejst hingst af god type, lidt smal, men med passende
dybde, typisk og udtryksfuldt hoved godt forenet med velformet hals,
Lidt stejl skulder, lang lænd og middellangt kryds, mere lårmuskulatur
kunne ønskes, lemmerne føre og tørre, fransk for
Bevægelsen knap taktfast i skridt, god og smidig i trav og rummelig
i galop.
Ninjar
Nr.2 blev Mosegårdens Hauge efter Kneist Skovå og Mosegårdens
Cirkeline (mf: Mosegårdens Splint)
Ejet af Lone og Jes Boesen, Horsens og opdrættet af Peder Lindberg,
Sandved.
En lidt dyb hingst af god type med godt fjordhestepræg, udtryksfuldt
hoved, middellang hals, god skulder kort men markeret manke,
26
2 årige hingste
Oliver Vårby Torden Skovå Lau Tidselbjerg Picasso Kaptain Faust Frølunde
8887 87 787 8
7887 77 888 8
8777 76 878 8
7787 87 888 8
Kåringshingste
Rubin Skovå 8977 78 788 8
Mosegårdens Hauge 8878 78 887 8
8878 87 877 8
Wupti 5 årig hingst til kåring
Ninjar 9988 99 787 9
Som et nyt tiltag blev der fremstillet tre hingste efter deres 8. bedækningssæson. Det er en eksteriørbedømmelse, men der tages
også hensyn til hingstens avls- og sportsresultater, og naturligvis til
hingstens alder. Hingstene blev ikke talbedømt, men kunne opnå
bevaring af deres kåring.
De udstillede var Ågerupgårds Pascal, født 2004, Stald Kiels Jargon,
født 2004 og Rånn, født 1996.
Alle tre hingste beholdt deres godkendelse.
og bredde, typisk hoved, velforenet med velrejst hals, god skulder
og manke.
Lang lænd, passende ført fundament, lidt rette baglemmer, bevægelsen lidt kort og uelastisk i skridt, god i trav, kun ret god i galop.
Faust blev godkendt med 8 i helhedskarakter (der gives ikke delkarakterer ved ekstraordinær bedømmelse).
Kåringen afsluttedes med udvælgelsen af årets hingst blandt fløjene:
2-årige Oliver Vårby, 4-årige Rubin Skovå og 5-årige Ninjar.
Beskeden tilslutning til vallakkåringen
Faust Frølunde, som måtte udgå af hingstekåringen pga halthed,
opnåede avlsgodkendelse ved en ekstraordinær bedømmelse på
Ågerupgård ved Vipperød.
Vallakkerne var ikke talrige til vallakkåringen på Vilhelmsborg, da
kun fire mødte frem til bedømmelse. Den tidligere avlshingst Merkur
Skovå (Florian Skovå/Ørjar), blev sat på fløjen med 8 i helhed. De
tre øvrige vallakker blev kåret med 7 i helhed. Det drejede sig om:
Svalegårdens Charmør (Frederik Skovå/Citrus Klattrup), Mosegårdens
Dante (Mosegårdens Kejser/Orion Halsnæs) og Idol Fuglsang (Citrus
Klattrup/Hovdaren).
Faust Frølunde er efter Laust Halsnæs og Primola Fjordlyst (mf: Citrus
Klattrup) og er ejet og opdrættet af Irene og Bjarne Hansen, Korsør.
Beskrivelsen lød: En vellinieret hingst af god type, passende dybde
Vallakker der møder til kåring skal have en sportskarakter med sig
på mindst 7. På www.fjordhest.dk kan under avl findes en tabel,
hvor man kan se hvad der kræves, for at få en adgangsgivende
sportskarakter.
Ninjar, udstillet af Stine og Leif Grimbühler, blev en sikker vinder af
den ærefulde titel som Årets Hingst.
Ekstraordinær bedømmelse
Årets hingst
Norske Ninjar, her med mønstreren Jakob Grimbühler, blev årets hingst
27
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
individer kan de hvide hår mangle eller være pigmentproduktionen. Kropsfarven er derfor derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og afkom. Men det er mange år siden vi har individer kan de hvide hår mangle eller være ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
for mere uddybende artikler i ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ grundlag meget sparsomme. Det ses meget sjældent i nærmest hvid eller gulhvid, midtstol, ål og ”halefjer” er ofte lidt mørkere end fortalt om teorien bag farvenedarvning. ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ meget sparsomme. Det ses meget sjældent i fremtidige blade. I må derfor vældig gerne 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord dag. ”halefjer” sort eller grå. kropsfarven, men pandelok, man og hale kan Jeg vil her gøre et forsøg på det. Jeg kunne maile mig spørgsmål mm. 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord dag. ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
Rødgul er den næstmest udbredte. Her er Gulblak er den sjældneste farve Her og er forestille mig, at denne artikel vil afføde en Rødgul ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
er den næstmest udbredte. er en være hvide og ålen meget utydelig. Det kan ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kropsfarven afbleget rødgul farve, og forekommer variant af afbleget den rødgule forårsaget af være særdeles svært at skelne gulblakke række spørgsmål hos læserne og forestiller Her ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kropsfarven rødgul og forekommer indsættes billedet ”5 fjordheste farver”. også i lysere og mørkere nuancer. Her er samme gen som ved ulsblak. Kropsfarven mig, at disse spørgsmål vil kunne danne også i lysere og mørkere nuancer. Her er er individer fra helt lyse rødgule. Fotograf: Line Schøn Nielsen midtstol, ål og ”halefjer” rød eller rødbrun, derfor ål hvid til gulhvid, midtstol, ål og grundlag for mere uddybende artikler i Tekst: midtstol, og ”halefjer” eller rødbrun, Fjordhestens fem rød farver (fra hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog ”halefjer” er ofte lidt mørkere end Som nævnt er over 90 % af hestene i dag fremtidige blade. I må derfor vældig gerne venstre):Rødgul, hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog gulblak, grå, har gul og ulsblak. være helt hvide. Rødgule desuden ofte kropsfarven, men pandelok, man og hale kan gule, men sådan har det ikke altid været. maile mig spørgsmål mm. helt hvide. Rødgule har desuden ofte være lyse hove eller lyse striber i hovene. være hvide og ålen meget utydelig. Det kan Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐
lyse hove eller lyse striber i hovene. I Fjordhesteavlen findes som bekendt fem I en årrække har vi analyseret farveanlæg
hos
de
enkelte
Det 28) gøres
ved at se på afstamning og
Grå har en kropsfarve der avlshingste.
varierer fra lys særdeles svært skelne fra gulblakke var 68,1 % gule, 18,3 % ulsblak, 3,7 % Her indsættes billedet ”5 fjordheste farver”. godkendte farver: Grå være har en kropsfarve der at varierer lys sølvgrå til helt mørk nærmest skifergrå. individer fra helt lyse rødgule. afkom. Men grundlæggende kan farvenedarving
forklares
helt
teoretisk
rødgule, 4,5 % grå og 5,4 % ”andre farver”. Fotograf: Line Schøn Nielsen sølvgrå helt mørk nærmest Gul er den til klart mest udbredte (over skifergrå. 90 %). Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Af Tekst: Fjordhestens Flemming Strange‐Hansen Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) fem farver (fra Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Kropsfarven er afbleget gulbrun og individer kan Af Af Flemming
Flemming Strange‐Hansen er altid mørkt og hos de 90 mørkeste Strange-Hansen
Som mørkt nævnt og er hos over % af hestene i dag eller individer uden vildhestefarve. venstre):Rødgul, gulblak, grå, gul og ulsblak. er altid de mørkeste individer variere fra cremefarvet til lysebrun. Midtstol kan man og hale også være meget mørke. gule, men sådan har det ikke altid været. Vi har nu i en årrække i novemberbladet kan man og hale også være meget mørke. (mørke hår er, i manen), ål forklares (mørk stribe på i Vi har nu i en årrække i novemberbladet Ulsblak som det senere Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐
prøvet at analysere de enkelte hingstes Teori I Fjordhesteavlen som bekendt Ulsblak er, som (mørke det forklares senere og ”halefjer” hår i halen) er i prøvet at analysere findes de enkelte hingstes fem ryggen) artiklen, en variant af den gule farve, 28) var en 68,1 % gule, 18,3 % gule ulsblak, 3,7 % Alle egenskaber, der overføres ved arv arveanlæg, når det drejer sig om farver. Det godkendte farver: artiklen, variant af den farve, sort eller mørkebrun. I dag har næsten alle cellekernernes cellekernernes kromosomer, kromosomer, således således også også arveanlæg, når det drejer sig om farver. Det forårsaget af % et grå gen som reducerer rødgule, 4,5 og 5,4 % ”andre farver”. bestemmes af gener der findes i gøres både ved at se på deres afstamning og Gul er den klart mest udbredte (over 90 %). hvid forårsaget af men et gen som reducerer ”sideman”, hos meget mørke hestens hestens farve. farve. Kromosomer Kromosomer og og dermed dermed gøres både ved at se på deres afstamning og pigmentproduktionen. Kropsfarven er derfor Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) afkom. Men det er afbleget mange år siden vi og har Kropsfarven Kropsfarven er derfor generne optræder optræder parvis parvis og og når når æg‐ æg‐ og og afkom. Men det er er mange år gulbrun siden vi har kan pigmentproduktionen. cellekernernes kromosomer, således også nærmest hvid eller gulhvid, midtstol, ål og generne eller individer uden vildhestefarve. fortalt om teorien bag farvenedarvning. variere fra cremefarvet til lysebrun. Midtstol nærmest hvid eller gulhvid, midtstol, ål og sædceller sædceller dannes dannes ”spaltes” ”spaltes” kromosomerne kromosomerne fortalt om teorien bag farvenedarvning. hestens farve. Kromosomer og dermed ”halefjer” sort eller grå. Jeg vil her gøre et manen), forsøg på det. Jeg kunne på ”halefjer” sort eller grå. hår i et ål det. (mørk og ved ved befrugtningen befrugtningen smelter smelter generne generne fra Jeg (mørke vil her gøre forsøg på Jeg stribe kunne generne optræder parvis og når æg‐ fra og Gulblak er den sjældneste farve og er en og Teori er forestille mig, at denne artikel vil afføde en ryggen) og at ”halefjer” (mørke vil hår i halen) den sjældneste farve og er en æg‐ og sædcellen sammen. æg‐ og sædcellen sammen. forestille mig, denne artikel afføde en er Gulblak sædceller dannes ”spaltes” kromosomerne variant af den rødgule farve, forårsaget af arv Alle af egenskaber, der overføres ved af række spørgsmål hos læserne og forestiller sort spørgsmål eller mørkebrun. I dag og har forestiller næsten alle variant den rødgule farve, forårsaget ved befrugtningen smelter generne fra række hos læserne samme gen som ved ulsblak. Kropsfarven er i og bestemmes af gener der findes mig, at disse spørgsmål vil kunne danne hvid ”sideman”, men vil hos meget mørke samme gen som ved ulsblak. Kropsfarven er æg‐ og sædcellen sammen. mig, at disse spørgsmål kunne danne derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og grundlag for mere uddybende artikler i individer kan de hvide hår mangle eller være derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og individer kan de hvide hår mangle eller være grundlag for mere uddybende artikler i ”halefjer” er ofte lidt mørkere end fremtidige blade. I må derfor vældig gerne meget sparsomme. Det ses meget sjældent i ”halefjer” er ofte lidt mørkere end Det kan illustreres således meget sparsomme. Det ses meget sjældent i fremtidige blade. I må derfor vældig gerne Det kan illustreres således kropsfarven, men pandelok, man og hale kan maile mig spørgsmål mm. dag. kropsfarven, men pandelok, man og hale kan dag. AA
maile mig spørgsmål mm. A A
være hvide og ålen meget utydelig. Det kan Hingst
Hingst
Hoppe
Hoppe
Rødgul er den næstmest udbredte. Her er være og ålen meget utydelig. Det kan er den næstmest udbredte. Her er være hvide a
a
a
a
Rødgul Det kan illustreres således særdeles svært at skelne gulblakke Her kropsfarven indsættes billedet ”5 fjordheste farver”. afbleget rødgul og forekommer forekommer være særdeles svært at skelne gulblakke A afbleget og A
Her kropsfarven indsættes billedet ”5 rødgul fjordheste farver”. individer fra helt lyse rødgule. Fotograf: Line Schøn Nielsen Hingst
Hoppe også i lysere og mørkere nuancer. Her er individer fra helt lyse rødgule. også i lysere og mørkere nuancer. Her er a Fotograf: Line Schøn Nielsen a
Tekst: Fjordhestens fem farver (fra midtstol, ål og og ”halefjer” ”halefjer” rød eller rødbrun, rødbrun, midtstol, ål eller AA
aa
aa
Tekst: Fjordhestens fem rød farver (fra A A
Som nævnt er over 90 % af hestene i dag følføl venstre):Rødgul, gulblak, grå, gul og ulsblak. hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog Som nævnt er over 90 % af hestene i dag hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog venstre):Rødgul, gulblak, grå, gul og ulsblak. aa
AA
aa
A A
gule, men sådan har det ikke altid været. være helt hvide. Rødgule har desuden ofte gule, men sådan har det ikke altid været. A være helt hvide. Rødgule har desuden ofte Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐
A
a
a
I Fjordhesteavlen findes som bekendt fem føl lyse hove eller lyse striber i hovene. Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐
lyse hove eller lyse striber i hovene. Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i I Fjordhesteavlen findes som bekendt fem A
a
A
a
28) var 68,1 % gule, 18,3 % ulsblak, 3,7 % godkendte farver: Grå har en kropsfarve der varierer fra lys 28) var 68,1 % gule, 18,3 % ulsblak, 3,7 % Grå har en kropsfarve der varierer fra lys rødgule, 4,5 % grå og 5,4 % ”andre farver”. teorien får 25% 25% af af føllene føllene genparret genparret godkendte farver: teorien får Gul sølvgrå er den klart mest mørk udbredte (over 90 %). til helt helt nærmest skifergrå. rødgule, 4,5 % grå og 5,4 % ”andre farver”. til nærmest skifergrå. AA
AA
aa
Gul sølvgrå er den klart mest mørk udbredte (over 90 %). Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) Vi 5050
%%fårfår
ogog2525
%%fårfår . . Vi Kropsfarven er afbleget gulbrun og kan Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Kropsfarven er afbleget gulbrun og kan AA
a a af føllene agenparret a
teorien får 25% eller individer uden vildhestefarve. variere fra cremefarvet til lysebrun. Midtstol er altid altid mørkt og og hos hos de mørkeste individer eller individer uden vildhestefarve. er mørkt mørkeste individer vender tilbage til dette senere. vender tilbage til dette senere. variere fra cremefarvet til de lysebrun. Midtstol A
A
a
(mørke hår i manen), ål (mørk stribe på 50% får
og 25% får . Vi kan man og hale også være meget mørke. kan man og hale også være meget mørke. A
(mørke hår i manen), ål (mørk stribe på a
a
Teori ryggen) og ”halefjer” (mørke hår i halen) er Ulsblak er, som som (mørke det forklares forklares senere Ulsblak er, det senere Indsæt billede billede ”Fram ”Fram Døseland” Døseland” Indsæt ryggen) og ”halefjer” hår i halen) er i i Teori vender tilbage til dette senere. Alle egenskaber, der overføres ved arv sort artiklen, eller mørkebrun. I dag har næsten alle en variant variant af har den gule alle farve, Alle egenskaber, der overføres ved arv (privatfoto) en af den gule farve, (privatfoto) sort artiklen, eller mørkebrun. I dag næsten bestemmes af gener der findes i hvid ”sideman”, hos meget mørke gulblak, bestemmes Fjordhestens
fem
farver
(fra venstre):Rødgul,
grå, gul og ulsblak.
forårsaget af men et hos gen som mørke reducerer af gener der findes i Tekst: forårsaget af et gen som reducerer Tekst: Fram Fram Døseland Døseland –Hingst uden uden hvid ”sideman”, meget Indsæt billede ”Fram –Hingst Døseland” Foto:
Line Schønmen Nielsen
pigmentproduktionen. Kropsfarven Kropsfarven er er derfor derfor pigmentproduktionen. ”blakgen” ”blakgen” (privatfoto) nærmest hvid hvid eller eller gulhvid, gulhvid, midtstol, midtstol, ål ål og og nærmest Tekst: Fram Døseland –Hingst uden ”halefjer” sort eller grå. ”halefjer” sort eller grå. I ”blakgen” I dag dag er er alle alle fjordheste fjordheste ”blakkede” ”blakkede” eller eller Gulblak er er den den sjældneste sjældneste farve farve og og er er en en Gulblak vildhestefarvede, dvs med med ål, ål, midtstol midtstol og og vildhestefarvede, dvs variant af af den den rødgule rødgule farve, farve, forårsaget forårsaget af af variant ”halefjer”. Det har har bestemt bestemt ikke ikke altid altid været været I ”halefjer”. dag er Det alle fjordheste ”blakkede” eller samme gen gen som som ved ved ulsblak. ulsblak. Kropsfarven Kropsfarven er er samme tilfældet. tilfældet. Betragter Betragter man man gamle gamle billeder billeder og af af vildhestefarvede, dvs med ål, midtstol derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og fjordhesten, også fra før man krydsede med fjordhesten, også fra før man krydsede med ”halefjer”. Det har bestemt ikke altid været ”halefjer” er er ofte ofte lidt lidt mørkere mørkere end end ”halefjer” døleheste døleheste (ca. (ca. 1860 1860 – man – ca. ca. 1910), 1910), finder finder man man tilfældet. Betragter gamle billeder af kropsfarven, men pandelok, man og hale kan kropsfarven, men pandelok, man og hale kan dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et fjordhesten, også fra før man krydsede med være hvide hvide og og ålen ålen meget meget utydelig. utydelig. Det Det kan kan være arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige døleheste (ca. 1860 – ca. 1910), finder man være særdeles særdeles svært svært at at skelne skelne gulblakke gulblakke være farve. farve. Feks Feks bliver bliver blak blak + + brunt brunt til til gul gul dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et individer fra helt lyse rødgule. individer fra helt lyse rødgule. (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige rødgul rødgul (rødblakk), (rødblakk), blak + + borket til til ulsblak farve. Feks bliver blak blak + borket brunt til ulsblak gul Som nævnt nævnt er er over over 90 90 % % af af hestene hestene i i dag dag Som (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til altid været. været. gule, men men sådan sådan har har det det ikke ikke altid gule, Her Her er er de de norske norske betegnelser betegnelser skrevet skrevet i i rødgul (rødblakk), blak + borket til ulsblak Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐
Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐
parentes. Som det fremgår er de fagligt mere parentes. Som det fremgår er de fagligt mere (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). 28) var var 68,1 68,1 % % gule, gule, 18,3 18,3 % % ulsblak, ulsblak, 3,7 3,7 % % 28) Her er de norske betegnelser skrevet i rødgule, 4,5 4,5 % % grå grå og og 5,4 5,4 % % ”andre ”andre farver”. farver”. rødgule, parentes. Som det fremgår er de fagligt mere Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) eller individer uden vildhestefarve. eller individer uden vildhestefarve. Teori Teori Alle egenskaber, egenskaber, der der overføres overføres ved ved arv arv Alle bestemmes af af gener gener der der findes findes i i bestemmes Når farver bliver til formler
Farvenedarvning – – Farvenedarvning teori teori ‐‐‐‐‐‐
‐‐‐‐‐‐
‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐
‐‐‐‐‐‐
‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ – ladet ladet gstes gstes Det . . Det ng og ng og har i i har unne unne de en de en stiller stiller anne anne ler i i ler gerne gerne ver”. ver”. (fra (fra blak. blak. fem fem 0 %). %). 0 kan kan dtstol dtstol e på på e n) er er n) n alle alle n mørke mørke 28
korre
kor
hedd
hed
”bork
”bo
korre
norsk
nor
hedd
at ma
at m
”bork
virkel
virk
norsk
Rosen
Ros
at ma
hings
hing
virke
Men Me
Rose
blakg
blak
hings
blakk
blak
Men fjordh
fjor
blakg
skal skal
blakk
fjordh
fjor
fjord
skal Dete
Det fjord
mulig
mul
farv
farve
Det bet
beteg
mulig
farve
A = A = Fo
beteg
forde
ford
B = B = an
A = F
dvs
dvs rø
forde
C = C B = a
Forty
For
dvs r
C = Dvs Dvs
Forty
A A A
, ,
Dvs AAa
Det ADetAe
,
brugt
Abrua
Arvea
Arv
Det såled
såle
brugt
bogst
bog
Arvea
såled
hest f
hes
bogst
ligeso
lige
hest med med
ligeso
med også rmed ‐ og merne e fra l
Dvs i arret Vi Vi skulle så være klar til at forklare, hvad de farve
enkelte genpar betyder for fjordhestens grå o
farver. rødgu
A
cellekernernes kromosomer, således også korrekte end de danske, dog burde grå så bestemmer om hesten bliver grå eller ej. ulsbla
a
hestens farve. Kromosomer og dermed hedde sortblakk. Mht. farvebetegnelsen A
A
C
generne optræder parvis og når æg‐ og ”borket”, som man finder i mange gamle Har den A enten som eller betyder det Cr
A
a
C
sædceller dannes ”spaltes” kromosomerne norske stambøger, er der dog ingen tvivl om, at den sorte farve fordeles væk fra kroppen forty
og ved befrugtningen smelter generne fra at mange af hestene med denne betegnelse i og så bliver hesten ikke grå, hvorimod en fa
æg‐ og sædcellen sammen. virkeligheden har været ulsblak (fx a
såled
Rosendalsborken som er afbilledet på betyder at den sorte farve, hvis den har a
hopp
hingsteguiden) sort, ikke fordeles væk fra kroppen og så så er
Men da fjordheste dag grå besidder cellekernernes kromosomer, således også korrekte end alle de danske, dog i burde så bliver den grå. Har den derimod ikke anlæg hvide
Det kan illustreres således blakgenet uden mulighed for at få ”ikke ‐
hestens farve. Kromosomer og dermed hedde sortblakk. Mht. farvebetegnelsen b
A
blakket” som afkom ved parring med en anden for sort, dvs , kan den selvfølgelig ikke generne optræder parvis og Anår æg‐ og ”borket”, man finder i mange gamle Hingst
Hoppe b
fjordhest, er dette gen uinteressant, når vi a
a
sædceller dannes ”spaltes” kromosomerne norske stambøger, er der dog ingen tvivl om, blive grå (jeg vender tilbage til det senere) skal beskæftige os med nedarvning af og ved befrugtningen smelter generne fra at mange af hestene med denne betegnelse i a
fjordhestens farver. æg‐ og sædcellen sammen. virkeligheden har været ulsblak (fx selv om den har genparret . Det er jo a
A
a
a
A
Rosendalsborken som er afbilledet på føl ligegyldigt om en farve, som ikke eksisterer C
Det er i stedet tre genpar, med følgende a
A
a
A
hingsteguiden) Cr
på hesten, ”fordeles” eller ej. C
mulige der bestemmer Men da gener, alle fjordheste i dag fjordhestens besidder B
bestemmer om hesten, hvis den har et A farve (bogstaverne er for de at internationale Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i Det kan illustreres således blakgenet uden mulighed få ”ikke ‐
b
betegnelser): A teorien får 25% af Aføllene genparret blakket” afkom ved parring med en anden (se ovenfor), bliver gul eller rødgul. Den Hingst
Hoppe C
fjordhest, er dette gen uinteressant, når vi a A 50% får A og 25
a % får a . Vi (g
bliver gul hvis den har anlæg for sort, dvs B, C
A = Fordelingsfaktor for sort og a = Mangel på skal beskæftige os med nedarvning af A
a
a
og da det er dominerende overfor rødt, b, vil fordelingsfaktor for sort fjordhestens farver. vender tilbage til dette senere. det sige at hesten bliver gul hvis den har B = anlæg for sort og b = ikke anlæg for sort, A A
a
a
B
B
føl Gule eller og således rødgul hvis den genpar dvs rødgul Indsæt billede ”Fram Døseland” Det er i stedet tre genpar, med følgende A
a
A
a
B
b
Cr
kan s
C = Grundfaktor for farve og C
= (privatfoto) mulige gener, der bestemmer fjordhestens b
AB
Fortyndingsfaktor Tekst: Fram Døseland –Hingst uden farve (bogstaverne er de internationale har . Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i b
AB
Fram
Døseland
–
Hingst
uden
”blakgen”
”blakgen” betegnelser): teorien får 25% af føllene genparret C
afkom
Dvs følgende genpar kan forekomme Cr bestemmer om hesten bliver gul, A
A
a
50% får
og 25% får . Vi C
50% I dag er alle a fjordheste ”blakkede” eller A = Fordelingsfaktor for sort og a = Mangel på A A a B B b C C
C Cr
A
a
rødgul, grå eller ulsblak, gulblak eller , , , , , , , Cr og Cr 2014
vildhestefarvede, dvs med ål, midtstol og fordelingsfaktor for sort vender tilbage til dette senere. A a a B b b C C
C
”lysegrå”. Det skyldes at CCr, som ovenfor disse
B = anlæg for sort og b = ikke anlæg for sort, ”halefjer”. Det har bestemt ikke altid været Det er ingen tilfældighed, at der både er nævnt er en ”fortyndingsfaktor” og den AB
tilfældet. billede Betragter ”Fram man gamle Døseland” billeder af dvs rødgul Indsæt brugt store og små bogstaver (A, B og a,b). bevirker at den gule hest bliver ulsblak, den Cr
Ab
fjordhesten, også fra før man krydsede med C Arveanlæg beskrevet med et stort bogstav er = Grundfaktor for farve og C = (privatfoto) rødgule gulblak og den grå ”lysegrå”. Det ”har døleheste (ca. Døseland 1860 – ca. 1910), man Fortyndingsfaktor Tekst: Fram –Hingst finder uden således dominerende overfor anlæg med lille gåseøjne
sidste er skrevet i parentes for det er umuligt CCr” e
dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et bogstav, eller sagt på en anden måde har en ”blakgen” at skelne en grå hest fra en grå med artike
Dvs følgende genpar arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige B kan forekomme fortyndingsfaktoren og farvebetegnelsen hest feks genparret vil den have ”farven B” disse
Cr
farve. Feks bliver blak + brunt til gul I dag er alle fjordheste ”blakkede” eller A A a B B b C bC
C
”lysegrå” eksisterer ikke. Jeg benytter den , , , , , , , Cr og Cr (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til vildhestefarvede, dvs med ål, midtstol og BC
A ligesom a a Ben bmed b genparret C C
blot klar i til at denne der , Vi og skulle kun heste så være forklare, artikel hvad de fordi farvearvemæssigt e
rødgul (rødblakk), blak + ikke borket ulsblak ”halefjer”. Det har bestemt altid til været Det er ingen tilfældighed, at Bder både er Vi skulle så være klar til at forklare, hvad de farvearvemæssigt er en væsentlig forskel på Vi skulle så være klar til at forklare, hvad de farvearvemæssigt er en væsentlig forskel på enkelte genpar betyder for fjordhestens grå og ”lysegrå”. D
(ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). tilfældet. Betragter man gamle billeder af b og små bogstaver (A, B og a,b). brugt store med får ”farven b”. genpar betyder grå og ”lysegrå”. Det vil således sige at gule, enkelte genpar betyder for for fjordhestens fjordhestens grå og ”lysegrå”. Det vil således sige at gule, farver. Her er de norske skrevet fjordhesten, også fra før betegnelser man krydsede med i enkelte Arveanlæg beskrevet med et stort bogstav er b
rødgule og grå h
C
farver. C
A
farver. parentes. Som det fremgår er de fagligt mere døleheste (ca. 1860 – ca. 1910), finder man rødgule , , mens således dominerende overfor anlæg med lille rødgule og og grå grå har har genparret genparret mens bestemmer om hesten bliver grå eller ej. C
C ulsblak, gulblak og
a
korrekte end de danske, dog burde grå så AA bestemmer om hesten bliver grå eller ej. dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et bogstav, eller sagt på en anden måde har en bestemmer om hesten bliver grå eller ej. ulsblak, og A
A ”lysegrå” ulsblak, gulblak gulblak og ”lysegrå” har har genparret genparret C
hedde sortblakk. Mht. dyrets farvebetegnelsen arveanlæg, der forandrer egentlige aa
B
Har den A enten som eller betyder det . Fjordheste m
Cr
Cr
Cr
hest feks genparret AA vil den have ”farven B” AA
A
a
C
C
C
C
”borket”, man finder i mange C
farve. Feks som bliver blak + brunt til gamle gul Har betyder det det Har den den A enten A enten som som beller
eller betyder . Fjordheste med , dvs ”dobbelt” . Fjordheste med , dvs ”dobbelt” at den sorte farve AA
aa
fortyndingsfaktor b
C
C
norske stambøger, er der dog ingen tvivl om, CCrCr
CCrCr fordeles væk fra kroppen (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til B
ligesom en med genparret , og kun heste at den sorte farve fordeles væk fra kroppen at den sorte farve fordeles væk fra kroppen og så bliver hesten ikke grå, hvorimod fortyndingsfaktor bliver hvide med glasøjne, fortyndingsfaktor bliver hvide med glasøjne, en farve der ikke at mange af hestene med denne betegnelse i rødgul (rødblakk), blak + borket til ulsblak B
a
og så så bliver bliver hesten hesten ikke ikke grå, grå, hvorimod hvorimod farve ikke er anerkendt. skal en farve der ikke hvis er den anerkendt. Man skal således aldrig lade virkeligheden har været ulsblak (fx og (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). b
betyder at en den sorte der farve, har Man med får ”farven b”. a
a
a
således aldrig lade en ulsblak/gulblak/lysegrå således aldrig lade en ulsblak/gulblak/lysegrå hoppe bedække ve
Rosendalsborken som er afbilledet på Her er de norske betegnelser skrevet i betyder betyder at den den sorte sorte farve, farve, hvis hvis den den har har b at sort, ikke fordeles væk fra kroppen og så aa
hoppe bedække ved en tilsvarende hingst for hoppe bedække ved en tilsvarende hingst for så er der 25% risiko
hingsteguiden) parentes. Som det fremgår er de fagligt mere og sort, ikke ikke fordeles fordeles væk væk fra fra kroppen kroppen bliver og så så den grå. Har den derimod ikke anlæg så er der 25% risiko for at føllet bliver denne så er der 25% risiko for at føllet bliver denne hvide: Men da alle fjordheste i dag besidder sort, b
bliver den den grå. grå. Har Har den den derimod derimod ikke ikke anlæg anlæg hvide: blakgenet uden mulighed for at få ”ikke ‐ bliver for sort, dvs hvide: , kan den selvfølgelig ikke b
b
b
blakket” afkom ved parring med en anden for for sort, sort, dvs dvs , , kan kan den den selvfølgelig selvfølgelig ikke ikke blive grå (jeg vender tilbage til det senere) bb
fjordhest, er dette gen uinteressant, når vi a
blive grå grå (jeg (jeg vender vender tilbage tilbage til til det det senere) senere) skal beskæftige os med nedarvning af blive selv om den har genparret . Det er jo aa
a
fjordhestens farver. selv Det er er jo jo selv om om den den har har genparret genparret . . Det ligegyldigt om aa
en farve, som ikke eksisterer C
Cr
ligegyldigt om om en en farve, farve, som som ikke ikke eksisterer eksisterer på hesten, ”fordeles” eller ej. C
C
C
C
Det er i stedet tre genpar, med følgende ligegyldigt C
Cr
Cr
Cr
Cr
på hesten, ”fordeles” eller ej. B
C
C
mulige gener, der bestemmer fjordhestens på hesten, ”fordeles” eller ej. C
C
bestemmer om hesten, hvis den har et A b
farve (bogstaverne er de internationale BB bestemmer om hesten, hvis den har et A bestemmer om hesten, hvis den har et A (se ovenfor), bliver gul eller rødgul. Den bb
betegnelser): C ( gul , rød
, grå)
(se Den (se ovenfor), ovenfor), bliver bliver gul gul eller eller rødgul. rødgul. Den bliver gul hvis den har anlæg for sort, dvs B, C
C
C
C
C
CCrCr
C
(
gul
,
rød
,
grå
)
(
uls

,
gulblak
,
lysegrå
)
gul
rød
grå

(
,
,
)
(
uls
,
gulblak
,
lysegrå
)
dvs B, bliver gul hvis den har anlæg for sort, og da det er dominerende overfor rødt, b, vil dvs B, A = Fordelingsfaktor for sort og a = Mangel på bliver gul hvis den har anlæg for sort, C
C
C
C
C
CCrCr
29
og da det er dominerende overfor rødt, b, vil og da det er dominerende overfor rødt, b, vil det sige at hesten bliver gul hvis den har fordelingsfaktor for sort det sige sige at at hesten hesten bliver bliver gul gul hvis hvis den den har har B
B = anlæg for sort og b = ikke anlæg for sort, det B og således rødgul hvis den Gule Fjordheste genpar eller BB
BB
B
b
dvs rødgul Er ”rødgule” Billed
Gulblak Bille
Er ”rødgule” heste heste med med fortyndingsfaktoren. fortyndingsfaktoren. gulblak eller for ”lysegrå” gult afkom hvis den ”har Cr
a b Ca B C
Billed
Dvs de kan have følgende genotyper: . ikke Den mulighederne skrift
”Lysegrå” har genotyperne eller C
C
Dvs de kan have følgende genotyper: Cr C
Cr
Cr
skrift
Cr
Er ”rødgule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs de kan have følgende genotyper: Billed
(
gul
,
rød
,
grå
)
(
uls

,
gulblak
,
lysegrå
)
rødgult hvis partneren ”har b” og gulblak ”, ”b og C
” eller ”a og C
. I artiklen har C
alle få (se dog undtagelsen skrift
a
B
C
A
b
C
A
b
C
a
b
C
Cr
dvs B, A
C ,A
b C og a b C . De kan derfor C
C
C
skrift
Ab
hvis den ”har b og CCr”. Det er ”Grå med Dvs de kan have følgende genotyper: med anlæg for rødt , A b CCr og a b CCr . De kan derfor ordheste) a Bog Cgråt” disse A
bb CCCr
, b, vil ”Gule Cr , a b C Cr og a b C Cr . De kan derfor og kan få samme afkom som de grå A
b
a
b
a
b
C
C
C
Cr
Cr
Cr
A
b
C
A
b
C
a
b
C
Cr
A
b
a
b
a
b
C
C
C
anlæg for rødt” genpar. abC
få samme som men også , afkom og de rødgule, . De kan derfor en har Cr
Cr som de rødgule, Cr
få samme afkom men også Cr
A
b
a
b
a
b
C
C
C
få samme afkom som de rødgule, men også Bemærk at jeg skriver ”kan men også ulsblak og gulblak da de ”har C
få” og ikke ”får” ste ”. ulsblak, gulblak og ”lysegrå” selvom Gule Fjordheste ulsblak, og ”lysegrå” selvom vis den få samme gulblak afkom som rødgule, men også ulsblak, gulblak og de ”lysegrå” selvom aB C
for gult feks ulsblak eller gulblak perne og jeg nævner ikke mulighederne Får en grå hoppe partneren ikke ”har CCr
Cr”. Bemærk, som kan således have følgende genotyper: ”Lysegrå” har genotyperne eller Cr”lysegrå” ”. Bemærk, som partneren ikke ”har C
Cr
ulsblak, gulblak og selvom som partneren ikke ”har C ”. Bemærk, afkom. Det kan alle få (se afkom dog undtagelsen aBC
med en gul eller rødgul partner kan tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække Cr
A Bhis C partneren ødgult afkom tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække Cr
partneren ikke ”har C
”. Bemærk, som Sådanne fjordheste får kun gule tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække under Rødgule fjordheste) a B C ” og derfor man være sikker på at den ”har C
ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. og kan få samme afkom som de grå ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. ABC
Cr
tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. og ulsblak afkom ult afkom er ”lysegrå”og er en af aforældrene ulsblak bC
afkom men hvis partneren ”har CCr” bliver ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. Cr
r gul, ”. Vi men også ulsblak og gulblak da de ”har C
om hvis Rødgule Fjordheste partneren ”har CCr” eller gulblak (eller lysegrå) er der 50% kunne slutte af med et eksempel. En gul 50% dog ulsblak. I artiklen Farvenedarvning Vi slutte af et En kunne Vi kunne slutte af med med et eksempel. eksempel. En gul gul Kan have genotyperne Får en grå hoppe feks ulsblak eller gulblak hoppe I eller artiklen har ”Rødgule der sandsynlighed for at det grå afkom faktisk er med anlæg for rødt parres med en 2014 har ”Gule hingste med kun gult anlæg” hoppe med anlæg for rødt parres med en Vi kunne slutte af med et eksempel. En gul hoppe med anlæg for rødt parres med en A
b
C
afkom med en gul eller rødgul partner kan or gråt” disse genpar. ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, ulsblak hingst med anlæg for gråt: venfor kan få rødgult afkom his partneren disse genpar. ulsblak hingst med anlæg for gråt: Cr
hoppe med anlæg for rødt parres med en ulsblak hingst med anlæg for gråt: man være sikker på at den ”har C
” og derfor Gulblak A
b
C
havde anlæg for gråt og derfor vil, i teorien, Billeder: g den ABC
fkom som ovenfor men også ulsblak hingst med anlæg for gråt: A B C
kan få rødgule afkom hvis partneren b” ellers gult afkom 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. og ulsblak afkom er ”lysegrå”og er en af forældrene ulsblak Er ”rødgule” heste med fortyndingsfaktoren. ABilleder – se placering og billedtekst m
B C
k, den ”har A
A bB CC
C
A
B
C hingst Det ses at Cr
Grå gulblak (eller A
AB
B
C hoppe
Askrift i teksten B
eller gulblak afkom hvis partneren ”har C
” eller lysegrå) er der 50% Dvs de kan have følgende genotyper: hingst Det ses at hoppe
eren ”har a” eller ”lysegråt” ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
kan få grå afkom hvis partneren ”har A
C
b
a
b CCCr
Cr hingst Det ses at ”. Det hoppe
”har b” og ulsblak eller gulblak hvis den ”har A
C
b
a
b
C
Cr
Kan have genotyperne Cr
a
B
C
A
B
C
A
B
CCr individer kan de hvide hår man
A
C
b
a
b
C
og b”. I artiklen har ”Rødgule der eller ”C
sandsynlighed for at det grå afkom faktisk er A
b
C
A
b
C
a
b
C
og C
”. I artiklen drejer det Ulsblak ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
Cr
Cr
det giver følgende 12 forskellige mulige Det ses at hingst individer kan de hvide h
hoppe
muligt CA” Beller C ”b og C ”. I den ovenfor omtalte Cr” ,
og . De kan derfor Grå det følgende forskellige mulige aBC
a” og ulsblak eller ”lysegrå” hvis den ”har C
Cr
A b giver C
a 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord b 12 C Cr meget sparsomme. Det ses me
det giver følgende 12 forskellige mulige kan få grå afkom hvis partneren ”har ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs med anlæg for gråt”. A b C Cr‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ a bC
a b C Cr
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ meget sparsomme. Det
kan få gråt afkom hvis partneren ”har genotyper for afkommet: med ikke har anlæg for gråt” disse genpar. Cr
artikel har ”Gule hingste med anlæg for rødt” Kan have genotyperne a BC
genotyper for afkommet: eller ”a og C
”. I artiklen har ”Gule med a Banlæg C
det giver følgende 12 forskellige genotyper for afkommet: A
b
C
havde for gråt og derfor vil, i teorien, de kan have følgende genotyper: få samme afkom som de rødgule, men ABC
også ABC ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord ABC
ABC dag. dag. mulige Cr
nelsen individ Cr
kan få afkom som ovenfor men også disse genpar. a Bog C ”lysegråt” hvis ” a” og ulsblak eller ”lysegrå” hvis den ”har C
ådant ikke har anlæg ABC
Afkommet bliver , ABC
, ABC
, ABC
a” den ”har a og og C”lysegrå” anlæg for gråt” disse genpar. ”. I genotyper for afkommet: ABC
ABC
ABC
ABC
kan få gråt afkom hvis partneren ”har 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. bliver A
B
C
A
B
C
A
B
C
A
B
C
ulsblak, gulblak selvom ,
,
,
a
b
C
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
Rødgul er den er næstmest den næstme
udb
ABC , AbC , aBC , ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐
abC Rødgul r den Afkommet Afkommet bliver eller ”a og CCr”. I artiklen har , ”Gule med , . a Bog C hvis vi AbC
aBC
abC
A
B
C
artiklen, Cr ville ABC
Cr
Cr
Cr
Cr havde sådanne hingste, ABC
ABC
ABC
ABC
ABC
AbC
aBC
abC
gråt hvis partneren ”har a” eller ”lysegråt” ”. Bemærk, som partneren ikke ”har C
A
B
A
b
a
B
a
b
C
C
C
C
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kropsfarven kropsfarven afbleget afbleget rødgul og
rø
gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for kan få rødgule eller grå afkom hvis Cr
Afkommet bliver ,
,
,
der anlæg for gråt” disse genpar. a” og ”lysegråt” hvis den ”har a og C
”. I gen betydning for dens farve gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for der stå ”Grå uden anlæg for rødt”. b C”har a og CCr”. I artiklen ABC(b), AbC
aBC
gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for hvis aden drejer det Ulsblak tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække De kan derfor få samme afkom som de gule, i (a) lysere også i og lysere mørkere og mørke
nua
abCfor også rødt med anlæg gråt og med ABC
artiklen, vi havde sådanne hingste, ville rødt (b), gråt og a B C hvis ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. partneren ”har b” eller men ”a”, grå eller ulsblak, ulsblak, gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for rødt (b), med med anlæg anlæg for for midtstol, gråt (a) (a) og og med med kan få rødgule eller afkom hvis gulblak sig om ”Rødgule med anlæg for gråt”. Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs også og kan få afkom som ovenfor, men også ”lysegrå” r den rødgul. Kan få afkom midtstol, ål ”halefjer” ål og ”halefje
rød anlæg for rødt og gråt (a og b ). der stå ”Grå uden anlæg for rødt”. a
b
C
anlæg for rødt og gråt (a og b ). gulblak eller ”lysegrå” afkom hvis den ”har Crb C
a
rødt (b), med anlæg for gråt (a) og med anlæg for rødt og gråt (a og b ). a bog C
de kan have følgende genotyper: selvom partneren ikke ”har C
”, for det har nt ovenfor vil også være hos de lyseste kan pandelok, ma
hos de lyseste kan pand
ABC
ABC
ABC
ABC
Cr . Da et ”har Cr
ikke anlæg a B C hvis partneren ”har b” og gulblak anlæg for rødt og gråt (a og b ). partneren b” individ eller ”a”, ulsblak, ABC
Afkommet , ABC
rødgult ”b hest og Csådant ” eller ”a de jo selv. og CCr. eller I har artiklen har Cr Afkommet ABCCR
ABCCr ,, ABC
ABCCr ,, ABC
ABC
AB
C kan få afkom som ovenfor, men også A B Vi C kunne A Bslutte C af med A B et C eksempel. En , gul a bC C”, En nlæg for gråt”. med være være hvide. helt Rødgule hvide. Rødgu
har ABC
CR , AbC Cr , aBC Cr , abC
Cr helt Afkommet , ”har Crb , og CCr”. CrDet og er ”Grå Cr med . gulblak med eller anlæg ”lysegrå” afkom hvis den disse ”har a bCrC
ABC
AbC
abC
aBC
CR
Cr
Cr
Cr
hvis den ”Gule for rødt og gråt” ABC
ABCgrundet ABC CCr
ABC
ABC
AbC
abC
aBC
a Cr
hoppe amed rødt parres med en Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin ABC
AbC
B C anlæg afor bC
g vil aldrig Crkunne få gult lyse hove eller lyse striber i hove
lyse hove eller lyse strib
, hhv uden anlæg bliver ulsblak, Cr
Afkommet Cr
,
,
,
for sort, får CR
Crgrundet Cr C Cr, hhv Cr uden anlæg C ”, ”b og ingen betydning for dens farve C ” eller ”a og C . I artiklen har rødgult hvis partneren ”har b” og gulblak bliver ulsblak, anlæg for rødt” genpar. ABC
AbC
aBC
, hhv uden anlæg ulsblak, grundet C abC
ulsblak hingst med anlæg for gråt: bliver Skovå) vil således have De kan derfor få samme afkom som de gule, følgende genotype parres med en grå eller a en Grå har Grå en har kropsfarve en kropsfarve
der va
rødt og gråt, med anlæg for rødt, med Cr
”Gule med anlæg for ”kan rødt få” og og gråt” disse hvis den ”har b og CCr”. Det er ”Grå med for for rødt og gråt, med anlæg for rødt, med Bemærk at jeg skriver ikke ”får” bliver ulsblak, grundet C
, hhv anlæg for rødt og gråt, med anlæg for uden rødt, med men også ulsblak, gulblak og ”lysegrå” anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. og den derfor bliver den rødgul. A BKan C få afkom notype som selv, da der sølvgrå sølvgrå til helt til mørk helt nærm
mørk Af Flemming Strange‐Hanse
anlæg for rødt” genpar. for gult CC har anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. og jeg nævner ikke mulighederne for rødt og gråt, med anlæg for Midtstol, ål og ”halefjer
rødt, med anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. selvom partneren ”har CCrAf ”, afor A ikke B C Af ABFlemming Strange‐Hansen Bdet netop nævnt ovenfor og b vil d for A ”. som Midtstol, ål og ”halefjer” er sor
A
C Crogså være AbC
AbC
”Lysegrå” har genotyperne eller Flemming Strange‐Hansen Det ses at hoppe a B C CrCr hingst
Bemærk at jeg ”kan få” og ikke ”får” AbC
bliver rødgult hhv afkom. Det kan skriver alle undtagelsen anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. AbC ,, AbC
AbC Afkommet de jo selv. ”Rødgul med anlæg for få gråt”. En hest med Afkommet bliver hhv (se dog A b C a bC
er altid er mørkt altid og mørkt hos og de hos mørkd
AbC
abC
Vi har nu i rødgult en årrække i novembe
Afkommet bliver rødgult hhv ,
a
B
C
og jeg nævner ikke mulighederne for gult AbC
abC
under Rødgule fjordheste) a
B
C
AbC
AbC
”Lysegrå” har genotyperne eller AbC mulige abC for Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin disse arveanlæg vil aldrig kunne få gult det giver følgende 12 forskellige kan man og hale også være meg
kan man og hale også væ
uden anlæg gråt og med anlæg for gråt og kan få samme afkom som de grå Cr
Afkommet bliver rødgult hhv ,
Vi har Vi nu har nu årrække i en årrække i novemberbladet i novemberbladet prøvet at anlæg analysere de enkelte h
Cr
Det kan alle få (se dog undtagelsen ai Ben C
uden for gråt afkom. abC
AbC anlæg abC for uden anlæg for gråt gråt og og med med anlæg for som gråt Skovå) vil således have følgende genotype afkom, hvis den parres med en grå eller en genotyper for afkommet: Ulsblak Ulsblak er, er, det som forkla
det Crde (a) prøvet prøvet at analysere at analysere enkelte de enkelte hingstes hingstes arveanlæg, når det drejer sig om farv
under Rødgule fjordheste) aB C
(a) Rødgule Fjordheste ”. men også ulsblak og gulblak da de ”har C
uden anlæg for gråt og med anlæg for variant gråt (a) A B C Cr og kan få samme afkom som de grå med samme genotype som den selv, da der ABC arveanlæg, ABC ABC
ABC
artiklen, artiklen, en en variant af den
AbC
AbC
arveanlæg, når det når drejer det sig drejer om sig farver. om Det farver. Det gøres både ved at se på deres afstam
Afkommet bliver ,feks ulsblak ,
, eller gulblak a b C AbC
AbC
Kan have genotyperne (a) AbCCr ,, abC
AbCCr Afkommet bliver gulblak hhv ikke er ”mulighed for A ”. Afkommet bliver gulblak hhv A Får b C Cren grå hoppe forårsaget af mange et af gen som
ge
ABC gøres både ved at se på deres afstamning og AbC aBC
abC
Cr
Cr ,
Cr Afkommet bliver gulblak hhv gøres både ved at se på deres afstamning og afkom. forårsaget Men det er år et siden
Rødgule Fjordheste men også ulsblak og gulblak da de ”har C
”. AbC
AbC
Cr abC
A
b
C
afkom med en gul eller rødgul partner kan AbC
AbCCr
AbC
abC
gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for pigmentproduktionen. pigmentproduktionen. Kropsfar
K
kan få rødgult afkom his partneren uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. Afkommet bliver gulblak hhv , år vi Crdet afkom. afkom. Men eller Men er det mange er mange år Crsiden har fortalt om teorien bag farvenedarvning
vi har Kan have genotyperne Crsiden Får en grå hoppe feks ulsblak gulblak uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. man være sikker på at den ”har C
” og derfor AbC
AbC
abC
uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. rødt (b), med anlæg for gråt (a) og med nærmest nærmest hvid eller hvid gulhvid, eller gul
m
Disse 12 kombinationsmuligheder fortalt om teorien bag farvenedarvning. fortalt om teorien bag farvenedarvning. Jeg vil her gøre et forsøg på det. Jeg
A b Cb” ellers gult afkom og ulsblak afkom afkom med en er gul en eller rødgul partner kan Disse Gulblak 12 kombinationsmuligheder Billeder: ”har er ”lysegrå”og af forældrene ulsblak uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. kan få rødgult afkom his partneren Disse 12 ikke kombinationsmuligheder anlæg for rødt og gråt (a og b ). ”halefjer” sort eller grå. ”halefjer” sort eller grå. fremkommer med stor artikel vil aff
Cr her Cr
Jeg vil her Jeg gøre vil et gøre forsøg et på forsøg det. på Jeg det. kunne Jeg kunne forestille mig, lige at denne man være sikker på at den ”har C
” og derfor A
b
C
Er ”rødgule” heste med fortyndingsfaktoren. fremkommer ikke med lige stor eller gulblak afkom hvis partneren ”har C ” eller gulblak ABC
(eller lysegrå) er der ABC
50% fremkommer Billeder – se placering og billedtekst med rød Disse 12 ikke kombinationsmuligheder med lige stor ABC
ABC
Gulblak Gulblak er den er sjældneste den sjældn
fa
sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 Cr
forestille forestille mig, at mig, denne at artikel denne vil artikel afføde vil en afføde en række spørgsmål hos læserne og fo
Afkommet ”har ”C
b” ellers gult afkom har og ulsblak afkom ,
,
,
er ”lysegrå”og er en af forældrene ulsblak Dvs de kan have følgende genotyper: sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 eller og b”. I artiklen ”Rødgule der sandsynlighed for at det grå afkom faktisk er skrift i teksten CR
Cr
Cr
Cr sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 fremkommer ikke med lige variant variant af den stor af rødgule den rødgule
farve, ABC række AbC spørgsmål abC læserne aBCspørgsmål Cr
%) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, række hos hos læserne og forestiller og forestiller mig, at disse spørgsmål vil kunne eller gulblak afkom hvis partneren ”har C ” er der 50% %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, A ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, beller C gulblak A b C (eller a blysegrå) C
ikke har anlæg for gråt” disse genpar. anlæg sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, ,
og ulsblak, bliver grundet CCr, hhv uden gen som gen ved som ulsblak. ved ar
ulK
Cr
1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. at . De kan derfor mig, disse at spørgsmål disse spørgsmål vil kunne vil kunne danne grundlag danne samme for samme mere uddybende eller A havde bsandsynlighed for at det grå afkom faktisk er a b C Crfor gråt amig, bog 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. C Cr anlæg C Crderfor A b C”C og b”. I artiklen har ”Rødgule der vil, i teorien, %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. for rødt og gråt, med anlæg for rødt, med derfor derfor hvid til hvid gulhvid, til gulhv
mid
kan få afkom som ovenfor men også uddybende grundlag for mere for uddybende mere artikler artikler i fremtidige i blade. I må derfor vældig
ikke har anlæg for gråt” disse genpar. ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, få 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. samme afkom som grundlag de rødgule, men også 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. a bC
anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. ”halefjer” ”halefjer” er ofte er lidt ofte m
fremtidige fremtidige blade. I blade. må derfor I må vældig derfor vældig gerne gerne maile mig spørgsmål mm. A
b
C
havde anlæg for gråt og derfor vil, i teorien, ulsblak, gulblak og ”lysegrå” selvom gråt hvis partneren ”har a” eller ”lysegråt” kan få afkom som ovenfor men også AbC
AbC
kropsfarven, men pandelok, ma
kropsfarven, men pande
Cr
maile mig spørgsmål mm. 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. bliver rødgult hhv a b den C ”har a og CCr”. I artiklen drejer det partneren ikke ”har , maile mig spørgsmål mm. C ”. Afkommet Bemærk, som Ulsblak hvis være hvide være og hvide ålen meget ålen uty
me
AbC abC Her indsættes billedet ”5 og fjordheste gråt hvis partneren ”har a” eller ”lysegråt” tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs sig om ”Rødgule med anlæg for gråt”. uden anlæg for gråt og med billedet anlæg for gråt være særdeles være særdeles svært at svært ske
Cr
Her indsættes Her indsættes billedet ”5 fjordheste ”5 fjordheste farver”. farver”. Fotograf: Line Schøn Nielsen Ulsblak hvis ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. a b Cden ”har a og C ”. I artiklen drejer det de kan have følgende genotyper: (a) Fotograf: Line Schøn Nielsen individer fra helt lyse rød
. Da et sådant individ ikke har anlæg Tekst: individer fra helt lyse rødgule. Fjordhestens fem farver
sig om ”Rødgule med anlæg for gråt”. Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs AB C
A BAbC
C
AAbC
B Fotograf: Line Schøn Nielsen C
AB C
abC
gulblak, grå, gul og , , og . Tekst: Tekst: Fjordhestens Fjordhestens fem farver fem farver (fra (fra venstre):Rødgul, Cr
Cr
Cr
Cr
abC
de kan have følgende genotyper: , et Vi kunne a sådant individ ikke har anlæg A B C slutte A baf a Beksempel. aEn bgul Cmed C Afkommet bliver gulblak hhv C
Cr
Cr
. Da et Som nævnt Som er nævnt over er 90 over % af 90h
AbC
abC
for sort, får ingen betydning for dens farve venstre):Rødgul, grå, gul grå, og ulsblak. gul og ulsblak. A B med C anlæg A B Cfor venstre):Rødgul, A B parres C
Agulblak, B en C gulblak, abC
hoppe rødt med De kan derfor få samme afkom som de gule, a
, , og . men sådan men har sådan det har ikke
gule, gule, uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. Cr
I Fjordhesteavlen findes som bekend
a
ulsblak hingst med anlæg for gråt: A B Cogså Aulsblak, b C Cr gulblak a B C Cr og ”lysegrå” a b C Cr
men og derfor bliver den rødgul. Kan få afkom for sort, får ingen betydning for dens farve Tager vi fx den norske s
Disse I Fjordhesteavlen 12 I Fjordhesteavlen kombinationsmuligheder findes findes bekendt som bekendt fem godkendte farver: fem Tager vi fx den norske stambog
De kan derfor få samme afkom som de gule, selvom a
partneren ikke ”har CCrikke ”, for det har som som netop nævnt ovenfor og vil også være 28) var 28) 68,1 var % 68,1 gule, % 18,3 gule, % 1u
fremkommer med lige stor godkendte farver: Gul er den klart mest udbredte (over
men og ”lysegrå” og derfor bliver den for rødgul. få afkom A de jo selv. B C også ulsblak, A B godkendte farver: C gulblak ”Rødgul med anlæg gråt”. Kan En hest med hingst
hoppe sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 rødgule, rødgule, 4,5 % grå 4,5 og % 5,4 grå % og ”a
5o
Cr Det ses at Cr er den Gul Gul klart er den mest klart udbredte mest udbredte (over 90 (over %). 90 %). Kropsfarven er afbleget gulbrun selvom partneren som netop nævnt vil ovenfor vil også A Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin bC
a bikke C ”har C ”, for det har disse arveanlæg aldrig og kunne få være gult Det kunne fx være hvide (se sen
Det kunne fx være hvide
%) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, Kropsfarven Kropsfarven er afbleget er afbleget gulbrun gulbrun og kan og kan variere fra cremefarvet til lysebrun. M
de jo selv. ”Rødgul hvis med anlæg for med gråt”. hest med det Skovå) giver vil følgende 12 forskellige således have følgende mulige genotype afkom, den parres en En grå eller en 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. variere variere fra cremefarvet fra cremefarvet til lysebrun. til lysebrun. Midtstol Midtstol (mørke eller individer uden vildhestefar
hår i eller individer uden vildh
manen), ål (mørk str
Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin disse samme arveanlæg vil aldrig kunne genotyper for afkommet: AB C
med genotype som den selv, få da gult der (mørke (mørke hår i manen), hår i manen), ål (mørk ål stribe (mørk på stribe på ryggen) og ”halefjer” (mørke hår i ha
Cr
Skovå) vil således have følgende genotype afkom, hvis den parres med en grå eller en ABC
ikke er ”mulighed for A ”. A b, ABC
C , ABC , ABC Afkommet bliver Teori Teori I dag har næst
ryggen) ryggen) og ”halefjer” og ”halefjer” (mørke (mørke hår i halen) hår i er halen) er sort eller mørkebrun. A
B
C
med samme genotype som den selv, da der ABC
AbC aBC abC
Alle egenskaber, Alle men egenskaber, der meget overfø
der sort eller sort mørkebrun. eller mørkebrun. I dag har I dag næsten har næsten alle hvid alle ”sideman”, hos ikke er ”mulighed for A ”. A b C Cr
gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for bestemmes bestemmes af gener af gen
de
hvid ”sideman”, hvid ”sideman”, men hos men meget hos meget mørke mørke (b), med anlæg for gråt (a) og med rødt anlæg for rødt og gråt (a og b ). Grå ABC
ABC ABC ABC
”har Afkommet ,
,
,
Kan have genotyperne ABC CR AbC Cr aBC Cr abC Cr
Cr
Cr
aBC
r C ” kan få gråt afkom hvis partneren ”har bliver ulsblak, grundet C , hhv uden anlæg med aBC
for rødt og gråt, med anlæg for rødt, med a” og ”lysegråt” hvis den ”har a og CCr”. I anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. artiklen, hvis vi havde sådanne hingste, ville AbC AbC
hvis Afkommet bliver rødgult hhv ,
der stå ”Grå uden anlæg for rødt”. AbC abC
aBC
sblak, uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt kan få afkom som ovenfor, men også ”har abC
(a) n har rødgult hvis partneren ”har b” og gulblak AbC AbC
Afkommet bliver gulblak hhv ,
disse hvis den ”har b og CCr”. Det er ”Grå med AbC Cr abC Cr
anlæg for rødt” uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. ”får” Disse 12 kombinationsmuligheder 30
aB C
gult fremkommer ikke med lige stor ”Lysegrå” har genotyperne eller elsen a B C Cr
sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 Farvenedarvning Farvenedarvning Farvenedarvning – – teori teori teori Nyt om farvenedarvning
Der kommer hele tiden nye føl til verden, så vi løbende bliver klogere
på hvilke hingste, der har anlæg for hvilke farver.
Af Flemming Strange-Hansen
Privatfotos
Blandt 2014-føllene er et rødgult hoppeføl,
Kjærgaards Bella efter Wupti og rødgule
Orkidé Møldrup. Det betyder, at Wupti har
anlæg for rødt.
Der er nu registreret 50 afkom efter Orkan
Skovå og de er alle gule, så det er rimeligt
usandsynligt at han har anlæg for rødt eller
gråt.
Glibings Ajs har nu 109 afkom, heraf ingen
grå, så det er helt usandsynligt at han har
anlæg for gråt.
Finfin har nu 58 registrerede afkom, heraf
ingen grå, så det er ikke sandsynligt at han
har gråt anlæg.
Efter Rubin Skovå er der registreret et gulblak
hoppeføl, Mosegårdens Lilje. Hendes mor,
Mosegårdens Delfia, er rødgul. Det betyder,
at Rubin Skovå har anlæg for rødt. Dette
anlæg stammer sandsynligvis fra morfaderen
Granit Halsnæs.
Efter Optimist Halsnæs er der registreret et
rødgult føl, Østerskovs Hoptimist, så han har
anlæg for rødt.
Det er tidligere omtalt, at der i 2013 fødtes
et rødgult hoppeføl efter Fjordbækkens
Sidan og at dette var meget overraskende,
da sandsynligheden for rødt anlæg hos
Sidan er meget lille. Det viser sig da også,
at hoppeplagen er gul, så det er stadig
overvejende sandsynligt at Sidan kun har
anlæg for gult.
Dette eksempel viser, at det ofte kan være
svært at bestemme føllets farve og det gælder vel specielt at gule føl fejlagtigt antages
for at være rødgule, for mange af disse kan
have røde hår i man og hale og alligevel
vise sig at være gule. Man skal undersøge
farven ved hårrødderne i halen. Er de
sorte eller mørke er føllet gult, selvom det
umiddelbart ser ud til at være rødgul. De
grå føl har mørk mule og grå ringe omkring
øjnene, - måske ikke allerede ved fødslen,
men så i hvert fald efter nogle uger, så de
er ofte nemme at kende.
Ulsblak- og gulblakføl er lysere end tilsvarende gule og rødgule og er ofte nemme at
kende, dog kan det være svært at adskille
rødgule og gulbakke føl fra hinanden. Man
skal dog her være klar over at er føllet
ulsblak eller gulblak så kræver det at en af
forældrene også er det. Det skal dog nævnes
at enkelte grå heste, uden at det kan ses,
kan have det samme afblegningsgen som
ulsblak og gulblak og derfor også kan give
sådanne føl.
De nye hingste
Oliver Vårbys far Glibings Ajs er rødgul, så
det er sikkert at Oliver har anlæg for rødt.
Der er imidlertid intet der tyder på anlæg
for gråt.
Torden Skovå har fra sin far Trollfin 50%
sandsynlighed for gråt farveanlæg og da mormoderen Sissel Halsnæs har rødt anlæg, har
han teoretisk set 25% sandsynlighed for rødt.
Imidlertid har moderen Cille Halsnæs ingen
rødgule afkom blandt 11, så det tyder på at
der ikke er anlæg for rødt. Lau Tidselbjergs
MF, Frederik Skovå og MMF, Topas Halsnæs
har anlæg for rødt. Det betyder at Lau’s mor,
Dixi Tidselbjerg har knap 60% sandsynlighed
for rødt anlæg og Lau dermed knap 30%,
idet Laus far, Finfin sandsynligvis ikke har
anlæg for rødt.
Picasso Kaptain er ulsblak og MF, Mosegårdens Splint samt MMF, Pikant Halsnæs har
begge anlæg for rødt, så Picasso har, som
Lau Tidselbjerg, knap 30% anlæg for rødt.
For begge hingstes vedkommende er sandsynligheden for gråt lille. Faderen Finfin har
i teorien 50% sandsynlighed for gråt anlæg,
men som nævnt ovenfor har han nu blandt
58 afkom ingen grå.
Faust Frølundes mor Primola Fjordlyst er
selv gul, men har rødgult afkom, så hun har
anlæg for rødt og dermed har Faust mindst
50% sandsynlighed for rødt anlæg.
Ninjar har 26 registrerede afkom i Norge,
faderen Heros 22 og moderen Løkling
Ninrosa 6. Ingen af disse er rødgule eller
grå, så selv om FF Frederik Skovå har anlæg
for rødt, er det næsten sikkert at Ninjar ikke
har arvet det.
Nedenfor vises de sandsynlige arveanlæg
for hingste der forventes at optræde på
hingstelisten for 2015.
Gule hingste med kun gult anlæg
Abel Stanstorp, Cadeau Halsnæs, Kneist
Skovå, Ninjar, Orion Halsnæs, Orkan Skovå
og Ørjar.
Gule hingste der sandsynligvis
kun har anlæg for gult
Fjordbækkens Sidan, Højgårds Lasco, Lau
Tidselbjerg, Laust Halsnæs.
Gule hingste med anlæg for rødt
Admiral Halsnæs, Citat Halsnæs, Fjordens
Marcus, Golf Gudenå, Granit Halsnæs, Ingolf Kjærgaard, Model Skovå, Mosegårdens
Splint, Mosegårdens Kejser, Oliver Vårby,
Optimist Halsnæs, Rusk, Rånn, Stald Kiels
Jargon, Valdar Halsnæs, Wupti.
31
Føllet her er gråt – bemærk den mørke mule,
øjenrande, ørespidser og den lodrette streg over
øjnene
Gule hingste med mindst 50%
sandsynlighed for rødt
Dahl´s Oiken, Ecko Frølunde, Faust Frølunde, Leico Skellerød, Mosegårdens Hauge,
Mosegårdens Ivanhoe, Storm Skovå, Ågerupgårds Pascal.
Gule hingste med anlæg for gråt
Trollfin
Gule hingste med mindst 50%
sandsynlighed for gråt
Gershøjs Eid, Torden Skovå
Rødgule hingste
der ikke har anlæg for gråt
Glibings Ajs
Rødgule hingste med anlæg for gråt
Højgårds Bacardi, Knop Halsnæs
Ulsblak hingste der sandsynligvis
ikke har anlæg for gråt eller rødt
Finfin
Picasso Kaptain
Ulsblak hingst med anlæg for rødt
Rubin Skovå
Nyfødt ulsblak føl. Bemærk de hvide øjenvipper
Indavlsprocenter for nye hingste
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 205‐Avl‐Indavlsprocenter 398 ord ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Definitionen på indavl er avl på dyr, der er tættere beslægtet end racens gennemsnit.
Indavlsprocenter for de nye hingste Indavlsprocenten for det enkelte dyr er sandsynligheden for, at det bærer identiske gener fra sin far og mor.
Af:Af: Flemming Strange‐Hansen Flemming Strange-Hansen
Ninjar hvor der mangler 25 forfædre/mødre
i sjette generation). For alle hingste mangler
der oplysninger i syvende generation. Det
Oliver Vårby drejer sig om 2 for Oliver Vårby, 38 for
Torden Skovå Picasso Kaptain Torden Skovå, 48 for Picasso Kaptain, 55
Lau Tidselbjerg for Lau Tidselbjerg, 7 for Faust Frølunde, 54
Faust Frølunde for Rubin Skovå, 6 for Mosegårdens Hauge,
Rubin Skovå 10 for Wupti og 78 for Ninjar. Det betyder
Mosegårdens Hauge selvfølgelig at tallene i syvende generation
Wupti kan være for lave for nogle af hingstene og
Ninjar derfor ikke er sammenlignelige. Det skal
bemærkes, at det ikke er et udtryk for at
Hos Oliver Vårby optræder Knast Halsnæs to gange i tredje generation og betragter vi fem generationer optræder oplysningerne om disse forfædre/mødre ikke
Hos
Oliver Vårby optræder Knast Halsnæs to
optræder i fjerde og femte og at Wupti er
Baron Halsnæs tre gange. For Faust Frølundes vedkommende er det Pikant Halsnæs vi finder to gange i tredje eksisterer, men blot at de ikke er tilgængelige
gange
i tredje generation og betragter vi fem
resultatet af en halvsøskendeparring, idet
generation og ved fem generationer optræder Knast Halsnæs (far til Pikant) fire gange og Plutonikk tre gange. i Hestedata.
generationer
optræder Baron Halsnæs tre
Synnøve Halsnæs er både FM og MM. Der gange.
For
Faust
Frølundes
vedkommende
till
kommer
at
Julie
Halsnæs
i
alt
optræder
Kåringsholdet, dvs Rubin, Hauge og Wupti, er omtalt i Fjordhesten 200, men det kan oplyses at for Mosegårdens Som nævnt i Fjordhesten 202 betyder indavlsprocenten sandsynligheden for at hesten
er Hauge’s vedkommende optræder Orion Halsnæs i anden og tredje generation og Ørjar optræder i fjerde og femte og det Pikant Halsnæs vi finder to gange i
fem gange og Plutonikk tre gange i de første
tredje
generation
og
ved
fem
generationer
fem
generationer.
at Wupti er resultatet af en halvsøskendeparring, idet Synnøve Halsnæs er både FM og MM. Dertill kommer at Julie nedarver det samme genetiske materiale fra
begge forældre. Det betyder, at selv om man
optræder
Knast Halsnæs (far til Pikant) fire
Halsnæs i alt optræder fem gange og Plutonikk tre gange i de første fem generationer. feks benytter en hingst med en høj indavls gange
og Plutonikk tre gange.
Som nævnt i Fjordhesten 200 findes
Som nævnt i Fjordhesten 200 findes beregninger af indavlsprocenterne i Landsudvalgets ”Hestedata”. Det er procent, så vil afkommets indavlsprocent
beregninger af indavlsprocenterne i Landsselvfølgelig væsentligt for beregningerne hvor mange afstamningsoplysninger der ligger i databasen. For de viste være 0 hvis den bedækker en hoppe med
Kåringsholdet,
dvs Rubin, Hauge og Wupti,
udvalgets ”Hestedata”. Det er selvfølgelig
helt andre aner.
er hingste ligger alle oplysninger til og med seks generationer (bortset fra hos Ninjar hvor der mangler 25 omtalt i Fjordhesten 200, men det
væsentligt for beregningerne hvor mange afVil du vide mere om indavl, kan du finde
kanforfædre/mødre i sjette generation). For alle hingste mangler der oplysninger i syvende generation. Det drejer sig om oplyses at for Mosegårdens Hauge’s
stamningsoplysninger der ligger i databasen.
2 for Oliver Vårby, 38 for Torden Skovå, 48 for Picasso Kaptain, 55 for Lau Tidselbjerg, 7 for Faust Frølunde, 54 for artikel under www.landbrugsinfo.dk
vedkommende optræder Orion Halsnæs
For de viste hingste ligger alle oplysninger
Rubin Skovå, 6 for Mosegårdens Hauge, 10 for Wupti og 78 for Ninjar. Det betyder selvfølgelig at tallene i syvende Vælg Heste og derefter Avl.
i anden og tredje generation og Ørjar
til og med seks generationer (bortset fra hos
Hingst Procent ved 3 generationer 3,13 0 0 0 3,13 0 6,25 12,5 0 Procent ved 5 generationer 7,42 0,59 0 0 8,98 0 10,16 14,75 0 Procent ved 7 generationer 8,51 1,62 0,22 0,10 11,25 0,68 12,35 16,16 0,12 generation kan være for lave for nogle af hingstene og derfor ikke er sammenlignelige. Det skal bemærkes, at det ikke er et udtryk for at oplysningerne om disse forfædre/mødre ikke eksisterer, men blot at de ikke er tilgængelige i Hestedata. Som nævnt i Fjordhesten 202 betyder indavlsprocenten sandsynligheden for at hesten nedarver det samme genetiske materiale fra begge forældre. Det betyder, at selv om man feks benytter en hingst med en høj indavlsprocent, så vil afkommets indavlsprocent være 0 hvis den bedækker en hoppe med helt andre aner. Vil du vide mere om indavl, kan du finde artikel under www.landbrugsinfo.dk . Vælg Heste og derefter Avl. Nye
Digital
konkurrenceregistrering vaccinationsregler
Klistermærkerne er afskaffet, så fremover skal man
slå konkurrenceregistreringer op online.
En mindre ændring i vaccinationsreglerne gør det
lettere for stævnehesten at deltage i konkurrencer.
Nu er det slut med klistermærker i hestepasset, der viser, at din
hest er konkurrenceregistreret.
I DRF’s bestemmelser står der, at din hest skal være vaccineret for at
deltage i danske stævner. Det vil sige, at den skal have fået to vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dage imellem.
Det er den, vi kalder basisvaccinationen. For de heste, der har påbegyndt vaccinationsprogrammet før 31/12-2012, er dette basis nok
til stævner. De, der starter programmet efter 1/1-2013, skal udover
denne basis også have en ”booster” vaccination tidligst 5 måneder
efter vaccination nr 2, og senest 6 måneder og 21 dage efter. Disse 3
vaccinationer giver altså tilsammen den fulde basisvaccination, som
er et krav til stævnestart.
Før i tiden var det ikke tilladt at starte stævne, før man også havde
fået boosteren. Det er der fra 1. juli 2014 lavet om på, så det er tilladt
at deltage i stævner efter de to første basisvaccinationer og indtil
boosteren gives. Dog må ingen vaccination være foretaget senere
end syv dage før ankomsten til stævnepladsen.
Derudover skal hesten være revaccineret en gang årligt - altså senest
367 dage efter foregående vaccination. Overskrides de 367 dage,
skal der basisvaccineres forfra igen, inden man må deltage i stævner.
Der kan være mindre forskelle i vaccinationsprogrammet, alt efter
hvilken specifik vaccine, der bruges.
Hvis man skal starte internationale stævner under FEI, må sidste
revaccination ikke være givet mere en 6 måneder og 21 dage inden
det pågældende stævne. Hvis du er i tvivl om, hvordan din hest skal
vaccineres, så rådfør dig med din dyrlæge.
Af Louise Mandrup
1. juli 2014 ændrede man nemlig den ordning hos DRF og
afskaffede klistermærkerne. I stedet skal man fremover gå ind
på DRF Go! via Dansk Ride Forbunds hjemmeside og slå sin
konkurrenceregistrering op.
Ændringen har dog ingen betydning, hverken for vores Fjordhestestævner eller for vores Championat. De ryttere og hesteejere, der
skal tage notits af ændringen er dem, der rider A-,B og C-stævner.
Det vil sige distrikt- og landsstævner samt internationale stævner.
Privatfoto
Af Louise Mandrup
32
Succesfuldt dressurchampionat
Både heste, ryttere og arrangører satte en høj standard ved dette års championat, hvor det var tydeligt at se,
at man havde taget ved lære af sidste års udfordringer
Af Lisbet Becker
Dressurchampionaterne 2014, som blev
afholdt lørdag d. 23. august på Vilhelmsborg,
bød på særdeles flot dressurridning og fremvisning af championatsheste af prima kvalitet. Ikke mindre end 26 heste var tilmeldt
dette års championater fordelt med otte
heste i 4-års klassen, otte i 5-års klasse, syv
i 6-års klassen og tre heste i 7-års og ældre.
Springchampionatet blev desværre aflyst, da
der ikke var tilstrækkelig antal tilmeldinger.
Lærte af sidste års udfordringer
Sidste års championater løb ind i gevaldige
udfordringer, da det var uhyre vanskeligt at
skaffe dommer officials grundet det store
EM-event i Herning. Yderligere postyr opstod på dagen, da den planlagte testrytter
pludselig blev syg. Planlægningen af dette
års dressurchampionater var derfor gjort med
de største bestræbelser og forhåbninger om,
at man i år ikke skulle løbe ind i uventede
vanskeligheder på dagen. Der var af den
grund bestilt ikke mindre end to testryttere,
nemlig berider Karina Kristiansen og rytter
og træner Gitte Mors Burgaard, der delte
klasserne imellem sig.
Placeringer
4-års klassen blev vundet af avlshingsten
Rubin Skovå FJH 770, og opdrætterpræmien
gik til Preben Olesen, fra Stutteri Skovå.
Rubin Skovå fik et vindende gennemsnit på
8,18 - flot fremvist af Helle Prinsholm, som
blev efterfulgt af Bettina Laisbo på Stald Kiels
Panorama 208333FJ1002847. De opnåede
et gennemsnit på 8,07. 3. pladsen gik til
Josefin Kaptain FJ 11066, fremvist af Lena
Trab med et gennemsnit på 7,20.
Vinderekvipagerne i de 4 klasser
Privatfoto
To dommere ved dressur
Som en del af forberedelserne til afholdelse
af Fjordhesten Danmarks Avls Championater, skal propositionerne godkendes af
DRF, og såfremt man ønsker at benytte DRF
officials, søges der dispensation fra DRF
herom. Blandt deltagerne sidste år var der
ytret ønske om, at både en dressur- samt en
gangartsdommer burde være repræsenteret
til dette års championater. Sportsudvalget
undersøgte forskellige muligheder herfor,
og valget faldt på de følgende dommere. En
dommer fra Dansk Rideforbund, C-dommer Hanne Jørgensen, samt gangarts- og
eksteriørdommer for fjordhestene, Pernille
Balcer. Som formiddagen skred frem med
et godt dommerpanel på plads, to dygtige
testryttere på sidelinjen og en tidsplan, der
blev overholdt, så det unægtelig ud til, at
dressurchampionaterne 2014 forløb som
håbet.
33
Vinder af 5-års klassen blev avlshingsten
Optimist Halsnæs FJH 768 med et flot
gennemsnit på 8,38, ligeledes fremvist af
Helle Prinsholm. Oprætterpræmien gik her
til Søren & Vibeke Juellund. 2. pladsen blev
tildelt Opal Halsnæs 208333FJ0903003
med Anja Hansen i sadlen. De sluttede med
et gennemsnit på 7,78. Og på 3. pladsen
blev det avlshingsten Ninjar FJH 773, der
sammen med sin rytter Stine Grimbühler
opnåede 7.50.
For de 6-årige heste var det hoppen Mosegårdens Frøken F, FJ 12017, der løb af med
sejren. Mosegårdens Frøken F. er opdrættet
af Peder Lindberg v/ Stutteri Mosegården.
Hun blev fremvist af sin dygtige rytter
Anja Hansen, og sammen opnåede de et
gennemsnit på 7,72. På en 2. plads befandt
sig Stald Kiels Novelle 208333FJ0801771
med sin ejer Pernille B. Hilker, som fik et
gennemsnit på 7,56. Og 3. pladsen gik til
Ricko Fjordvang 208333FJ0700504 med
Charlotte Mouridsen som rytter. De opnåede
sammen 7,47.
Klassen for 7-års og ældre blev vundet af
vallakken (tidligere avlshingst) Mosegårdens
Elegant FJH-S 760, som er opdrættet af
Peder Lindberg v/ Stutteri Mosegården.
Mosegårdens Elegant opnåede med sin
rytter og ejer, Stine Wirenfeldt Meyer, et
gennemsnit på 7,73.
Stort tillykke ønskes til
de dygtige championatsvindere,
deres opdrættere samt ejere.
Pernille Hilker og Stald Kiels Novelle blev nr. 2 i 6 års klassen.
Foto: Mette Kofoed
Fjordheste med stor kapacitet
De små gule imponerede fremmedrytteren ved dressurchampionatet, men bedre forberedelse af hestene
kunne ønskes
Af Louise Mandrup
Foto:Mette Kofoed
Nok er fjordhesten ikke i kaliber med de klassiske varmblods-dressurheste
som Gitte Mors Burgaard rider til daglig, når hun uddanner heste ved GB
Dressage i Hedensted. Men alligevel var hun meget imponeret over den
kapacitet, hun oplevede, da hun som fremmedrytter ved dette års championat på Vilhelmsborg i august for første gang prøvede at ride fjordhest.
”Jeg havde måske forventet at det var en gang ponyridning, men jeg blev
positivt overrasket. Der var masser af bæring, sving, smidighed og haseaktion i hestene, og jeg havde slet ikke troet, at en af dem skulle have 9,5 i
ridelighed”, siger Gitte Mors Burgaard.
Sammenligning med sportspony
Igennem arbejde med sportsudvalgets Lisbet Becker, hendes datter og fjordhest, har Gitte set, hvor stor sportskapacitet racen har i dag. Men hun blev
alligevel overrasket over, at se, at den store kapacitet gik igen hos samtlige
fjordheste ved championatet.
”Der er virkelig sket en udvikling hos racen, og det er efterhånden blevet en
smart hest. Man kan begynde at sammenligne fjordhesten med sportsponyen
– selvom de dog ikke er på samme niveau”, siger hun, men understreger at
hun ikke mener, at fjordhesten skal være en sportspony.
”Jeg kan lide fjordhestens alsidighed. Det er charmerende, at man har
bibeholdt typen, men stadig har gjort den lidt smartere og gjort den til en
konkurrencehest. Hvis man fortsætter den udvikling, ender man med at få
nogle små gule Ferrarier”, griner hun.
Nogle manglede forberedelse
Gitte Mors Burgaard blev også imponeret over, hvor godt opdragne fjordhestene var – på det punkt var de blevet godt forberedt på championatet. Men
hun peger også på områder, hvor de var knap så godt forberedt.
”Flere af hestene bar præg af, at de ikke var helt klargjorte – de manglede
noget grunduddannelse. De var simpelthen ikke godt nok forberedt i forhold
til det niveau, der blev forlangt ved championatet”.
34
Karina Kristiansen var en af fremmedrytterne
ved årets dressurchampionat
Landsfinalerne og DM i TREC
I foråret deltog Mette Kofoed for første gang i TREC - en disciplin, der er ideel for fjordhesten
Af Mette Kofoed
Jeg havde hørt om det før og set det ud af
øjenkrogen til Stævne Syd, men det var ikke
noget, jeg havde skænket en tanke. Da jeg
blev tilbudt plads på et hold til TREC i foråret,
spurgte jeg, hvad det egentlig gik ud på. ”Det
er lige noget for dig, du kan jo terræn og den
slags, så kan du også sagtens det her”, lød
svaret. En måned senere kom jeg hjem fra
klubstævne med to medaljer om halsen - en
1. plads til holdet og en individuel 2. plads
til min 5-årige vallak Ibanez og jeg. Så var vi
kvalificeret til landsfinalerne.
Jørgen Konge har tidligere skrevet i Fjordhesten om breddesport, og hvordan fjordhestene passer godt ind i mange discipliner
her. Og de var skam også repræsenteret de
fleste steder til landsfinalerne. Ibanez og
jeg startede i TREC, som er en holdsport, til
landsfinalerne på Vilhelmsborg. Disciplinen
er opdelt i tre dele: Et orienteringsridt på tid,
forhindringer og en gangartsprøve. Hver del
vægter lige meget.
Miljøtræningen giver pote
Vi ankom til Vilhelmsborg fredag aften og
indlogerede hestene. Med så mange heste
og forskellige discipliner, som landsfinalerne byder på, er det klart, at der var en
rigtig stævne-summen overalt, men på en
hyggelig og næsten grillfest-agtig-facon.
Ibanez (Knægt Halsnæs/Citat Halsnæs) blev
installeret i sin boks og stod ganske roligt og
kiggede lidt rundt, inden han gav sig i kast
med sit aftenhø. Ingen grund til stress eller
panik hos ham, trods heste der kom ud og
ind og folk overalt. Jeg har altid gjort meget
ud af at have ham med i byen fra han var
ganske ung, og det lønner sig med den
miljøtræning, når hesten står ganske roligt
og slapper af til sådan et stort stævne.
Orienteringsridt
Næste dag var der tilbud om morgenridetur
for alle, der havde lyst, for at få en god start
på dagen. Det gjaldt uanset, hvad man skulle
konkurrere i senere. Vi skulle ride orienteringsridt, så jeg valgte morgenturen fra for at
spare på unghestekræfterne.
Holdene bestod af tre ryttere, og vi red den
lange tur på 15 km (man kan også starte en
TREC-klasse, hvor der rides en kortere tur).
De der kan huske de terrænprøver, der blev
holdt i forbindelse med stationsafprøvning af
hingste på Vilhelmsborg før i tiden, kan også
huske det dejlige kuperede terræn området
byder på, og hele holdet nød turen i fulde
drag. Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan
jeg får mit event-ur til IKKE at bippe som
besat hvert minut, men når man lærer at
fase den lyd ud, fungerer det jo fantastisk,
for vi kom i mål indenfor idealtiden, og så
var lørdagsgeden barberet.
Trekløveret rundt om tønderne giver højeste point hvis man tager dem i galop.
Foto: Line Wollesen
Det sjoveste - forhindringerne
Søndag var udfordringen at gennemføre
14 spændende forhindringer ud af de 30+
mulige, som TREC-reglementet byder på. Vi
startede på jorden og skulle bl.a. føre hesten
gennem en labyrint af bomme på jorden og
trække gennem en smal passage - ligesom i
vores agilityforhindringer. En af de store udfordringer i TREC er at stille hesten i en cirkel,
gå fra den i ti sekunder og krydse fingre for,
at den stadig står der, når de ti sekunder er
gået. Denne øvelse lavede man også under
rytter, hvor tøjlerne blev sluppet og stilstand
forventet. Det blev besværliggjort lidt, da der
var frodigt sommergræs i knæhøjde. Men det
skal dog siges, at netop på grund af græsset
gik de færreste heste nogen steder - de
stak bare hovedet i jorden. Snæver slalom
mellem pinde, trekløver rundt om tønder,
spring, overgange og kunsten at åbne og
lukke en låge fra hesteryg (svært!) var også
eksempler på øvelser, vi udførte, så vi læner
os lidt op ad nogle af de øvelser, vi kender
fra terrænprøverne i Fjordhesten Danmark.
I TREC opnås højeste point (10) kun, hvis
man udfører rideøvelserne i galop (hvis det
er muligt), mens der gives lidt lavere point,
hvis øvelsen er udført i trav.
Gangartsprøven
Den sidste del, gangartstesten, går ud på, at
man galoperer 100 meter ligeud ned mod en
dommer og skal skridte tilbage igen, helt lige.
Der dømmes efter om hesten går rigtigt frem,
ikke slingrer og ikke protesterer eller falder i
trav. Med en relativt ung hest som Ibanez var
der lidt slinger i begge gangarter, men i det
store hele klarede han weekenden flot. Både
han og jeg var dog lidt brugte søndag aften.
Holdet endte i den pæne ende af feltet, og
jeg kunne ikke være andet end tilfreds med
hestens indsats hele weekenden igennem.
TREC er en genial sport til fjordhestene. Vi
har også tidligere bragt en artikel om det
35
at ride TREC i Fjordhesten nr. 200. Deres
alsidighed og gode sind, samt størrelsen (for
det ER bare lettere at vende en 1’er pony
rundt i de forhindringer, frem for en kæmpe
Hannoveraner) passer godt til disciplinerne,
og turen i terrænet er skøn for både hest og
rytter, uanset hvad man plejer at ride.
Jeg så gerne, at der kom nogle flere rene
fjordhestehold med til landsfinalerne i TREC.
Selv var jeg på et mix-hold, men kunne vi
nu endnu en gang vise, at fjordhestene kan
andet end at springe ud af dressurbanerne
deroppe, så ville det måske give lidt mere
efterspørgsel på de gode fjordheste?
Glad hest og rytter, netop hjemvendt fra orienteringsridtet.
Foto: Tine Poulsen
Stævne Syd i 16 år – hvad nu med de næste?
Årets Stævne Syd bar igen lidt præg af at ligge i slutningen af en lang sæson med fjordhestestævner over hele landet.
Af Mette Kofoed
Stævne Syds logo er rentegnet efter en akvarel der blev malet af Linda Kjærsgård
Det er skønt at der er flere og flere muligheder for at
starte fjordhestestævner, men det engang kæmpestore
Stævne Syd synes at skrumpe lidt. Hvordan skal
fremtiden se ud?
træde til med opgavefordelingen i år, og stævnet blev
afviklet uden større problemer.
Hvordan ser Stævne Syds fremtid så ud nu? Selvom
vi har mistet en meget værdifuld arbejdskraft,
er begge foreninger stærkt opsat på at køre
Stævne Syd videre, men sandsynligvis med nogle
organisatoriske ændringer. Der vil blive nedsat et
stævneudvalg, som alle, der gerne vil være med
til at køre dette stævne videre, er velkomne til at
melde sig til. Kontakt enten Vejleegnens Fjordheste
eller Sønderjyllands Fjordhesteforening, hvis du har lyst
til at være en del af teamet. Det er håbet, at vi kan samarbejde
med andre relevante organer, så arbejdet bliver mere ligeligt fordelt,
fremadrettet.
Til årets Stævne Syd var den største klasse en
gangartsklasse med lidt over 10 deltagere. Hertil
kommer at kørslen i flere år har været meget
overskuelig, med få tilmeldinger. Den er dog blevet
bibeholdt, så der stadig er nogle fjordhestestævner,
hvor kørsel er en mulighed. Allround disciplinen, som
har vundet lidt popularitet, hjælper også på antallet af
kuske, men Stævne Syd har de sidste par år ikke fyldt det,
som det gjorde engang. Stævne Syd arrangeres fast af Vejleegnens
Fjordheste og Sønderjyllands Fjordhesteforening, i samarbejde med
nogle af de nærmeste forbindelser til foreningerne.
Problemet med at have et stævne så sent på sæsonen, kunne måske
afhjælpes ved at flytte weekend, men omvendt er der, som nævnt i
indledningen, ikke ret mange weekender at give af længere. Stævne
Syd var et af de første fjordhestestævner, og forhåbentligt kan det
fortsætte i mange år endnu.
Det organisatoriske er nu uden tvivl påvirket af at primus motor gennem alle år, Annette Schmidt Kristensen, ikke længere er her. Derfor
måtte nye (men erfarne) kræfter fra de to arrangerende foreninger
Stævne Syd er et af de få fjordhestestævner, hvor man stadig kan deltage i kørsel.
Foto: Judith Kofoed
36
Hvad må en fjordhest bære?
Siden facebook-gruppen ”Fjordhesten Danmark” blev oprettet, har der her været en ivrig debat om, hvad en
fjordhest egentlig må bære. Selvom racen er stærk, kan alle vægtklasser ikke sætte sig i sadlen – fjordhesten
har en grænse.
Tekst og foto: Mette Thomasberg, ridefysioterapeut og stud. cant. scient. i fysioterapi.
Jeg bevæger mig ud på usikker grund. Det er
ikke noget let spørgsmål at besvare, så mon
der hviler for meget vægt på mine skuldre
ved at forsøge. Om jeg kan bære det eller
falder i gennem – det vil tiden vise.
Nogle debatter om emnet er måske affødt ud
af billeder af mindre harmoniske ekvipager
eller beretninger om gentagne belastningsrelaterede skader i hestens bevægeapparat,
der ellers ikke er noget som kendetegner
vores race.
Min opfattelse er, at fjordhesten gennem
tiden er blevet til alles hest, og det er der som
sådan ikke noget galt i. Racens alsidige brugsegenskaber gør at den udmærker sig til børn
og unge, til ambitiøse konkurrenceudøvere,
som hobby-hest og som arbejdsredskab, fx i
ridefysioterapien. Spørgsmålet er bare, om
man måske i nogen tilfælde belaster dem
over evne?
Hvad siger tidligere forskning på
området?
Duebjerggårds Cito (Citrus Klattrup / Hilder) arbejder som terapihest. Han går her med 23 % af
sin kropsvægt, og særligt bagrytteren belaster lænden. Han arbejder derfor kun kort tid og man er
særligt opmærksom på, om han viser tegn på smerte
Den uskrevne regel har længe været, at en
hest må bære 20 % af dens kropsvægt, men
dette har været baseret på erfaringer og ikke
forskning. Det er vigtigt at understrege, at det
ikke har været muligt at finde forskning på
fjordhestes bæreevne, og at man derfor må
læse dette, uden med sikkerhed at kunne
vide om resultaterne gør sig gældende for
fjordhesten.
Amerikanske forskere lavede i 2008 en
undersøgelse, hvor man belastede de, i
undersøgelsen, inkluderede heste med hhv
15 % og 30 % af deres kropsvægt. Man målte
på hestene før, under og efter belastningen
og fandt at de heste der var belastet med 30
% havde højere puls, belastet vejrtrækning
og ophobning af mælkesyre i musklerne efter
arbejdet, samt havde ømme muskler op til
24 timer efter arbejdet. Forskerne fandt endvidere at de heste der havde en bred lænd og
større omfang af lårbensknoglen blev mindre
ømme efter arbejdet, end de resterende.
Dette betyder ikke at vi kan belaste vores
heste med 30 % af deres kropsvægt uden
at tænke os grundigt om, men det kunne
Mastrup Elo (Mastrup Zola / Alf Tyler) arbejder som terapihest. Han går her med 17 % af sin kropsvægt, og der er ingen grund til bekymring om han bliver belastet for hårdt.
indikere at fjordheste med en stærk lænd og
et godt fundament, kunne være egnet til at
bære over 15 % af dens egen vægt.
37
Nyere forskning skaber postyr
I 2013 lavede engelske forskere så en undersøgelse, som skabte en del debat omkring
hestens bæreevne og rytterens vægt. Man
fandt at en rytter der vejer 10 % af hestens
vægt var ideelt, hvis hesten skal præstere
optimalt. De mener at 15 % er acceptabelt,
men hvis rytterens vægt nærmer sig 20 % af
hestens vægt vil det udgøre en sundhedsmæssig risiko for hesten. Flere stiller dog
spørgsmål ved den metode, hvorpå man er
kommet frem til de resultater, og det fremgår
heller ikke tydeligt, hvordan man har belastet
hestene og hvilken type heste der har været
inkluderet i undersøgelsen.
En anden undersøgelse, som fik væsentlig
mindre opmærksomhed i 2013, er lavet af
Japanske forskere. De har undersøgt bæreevnen på en japansk race, der typemæssigt
minder lidt om fjordhesten. Forskerne lavede
ganganalyser med accelerometermålinger,
og fandt ud af at hestene ikke længe kunne
bevæge sig symmetrisk i skridt og trav, når
de blev belastet med 100 kg, svarende til 29
% af deres kropsvægt.
Mine erfaringer fra praksis
I mit arbejde som ridefysioterapeut anvender vi gerne fjordheste i terapien, de er
særdeles velegnede grundet deres venlige
temperament, anvendelige størrelse og gode
skridtbevægelse. Flere af vores patienter er
immobile, og som følge af den manglende
fysiske aktivitet vejer de for meget. Vores
heste går med patienter, der vejer op til 100
kg. Her arbejder hesten i skridt i ca. 40 min.
Enkelte gange kan det være nødvendigt at
være to personer på hestene, i så fald tilstræbes at den samlede vægt ikke overstiger 120
kg. og behandlingstiden halveres til 20 min
for at tage hensyn til hesten. Når man sidder
to på en hest, kan det ikke undgås at den
bagerste rytter sidder for langt ude på hestens
lænd, i forhold til hvad der er optimalt, og
det skal man være meget opmærksom på
at begrænse.
Konklusionen blev altså
Kilder:
Man kan drage den konklusion, at den gamle
uskrevne regel med at hesten kan bære
omkring 20 % af sin kropsvægt, måske er
meget passende for en fjordhest. Altså en
fjordhest, der vejer 425 kg kan bære en rytter
på omkring 85 kg. Jeg vil mene at sådan en
ekvipage kan være harmonisk, og hesten i
trivsel, såfremt dens muskelstyrke og kondition, er trænet til opgaven. Det betyder ikke at
en tungere rytter aldrig må ride en fjordhest,
men at man i så fald skal tænke sig grundigt
om, og minimere belastningen af hesten. Det
kan gøres gennem alsidig træning hvor man
minimerer varigheden, hvor hesten går med
stor belastning, samt sikre at hesten bærer
byrden så korrekt som muligt.
Amerikansk undersøgelse: Evaluation of
Indicators of Weight-Carrying Ability of
Light Riding Horses. Debra M. Powell, MS,
PhD, Karen Bennett-Wimbush, MS, PhD,
Amy Peeples, AAS, BS, and Maria Duthie,
BS. 2008.
Der findes intet arbejdstilsyn, der varetager
hestenes interesser. Hestene er dog vores
vigtigste kollega, for uden glade og tilfredse
heste – ingen terapi. Derfor er vi meget opmærksomme på de signaler den enkelte hest
sender, i forhold til dens trivsel. Vi tilstræber
at de virker tilpasse, når vi finder udstyret
frem og trækker dem frem til rampen, hvor
patienterne kommer på. Terapihestene er
ikke belastet af skader, og det tror jeg skyldes,
at vi er opmærksomme på, at de i løbet af
ugen går med både lette og tunge ryttere,
samt arbejder i forskellige gangarter og ikke
arbejder for mange timer.
"Men nåede dens blik dit hjerte,
bare en eneste gang,
du mere om livet lærte
end af tusind digteres sang"
(Hulda Garborg)
Foto: Mette Thomasberg
38
Engelsk undersøgelse: The horse and rider
bodyweight relationship within the UK horse
riding population. E. Halliday, H. Randle.
2013.
Japansk undersøgelse: Method for estimating
maximum permissible load weight for Japanese native horses using accelerometer-based gait analysis. A Matsuura et al.2013.
Oldboys på Birken
Til Birkens årlige Kristi Himmelfartsstævne var der i år en ny showklasse med, nemlig LC for oldboys.
Til stor underholdning for de mange tilskuere, red nogle af vores absolutte ”oldies but goldies” en LC dressur
lørdag aften.
Tekst og foto: Mette Kofoed
Det var ikke småting der blev set og hørt
under denne showklasse. Der blev brugt
alle tricks fra bestikkelse af dommer, til
vejvisningshjælp fra publikum. Deltagerne
var årets PR pristager Jørgen Konge, dressurdommer H.P. Staugaard, Birkens egen Jens
Høgh, sadelmageren fra Skals, Niels Christian
Simonsen og vistnok Linse Kessler.
jakke, så han var til at finde, - skulle hesten
nu tabe ham. Den kære dommer HP havde
svært ved at huske hvilken vej man egentlig
Klassen blev vundet af sadelmageren der
viste at sikkerhed er vigtigt – også i dressur, og
havde derfor iført sig sikkerhedsvest og rød
39
skulle rundt i programmet, når man nu ikke
sad ved C, og måtte have lidt gps-hjælp
udefra. Jens Høgh medbragte både slik og
Gl. Dansk til dommeren i håb om at score
lidt point der, og Jørgen Konge fik, som en
af de eneste, sin hest i galop på det rigtige
tidspunkt. Linse havde lidt problemer med at
få samlet håret under hjelmen, men hun var
til gengæld ene om (næsten) at være reglementeret påklædt. Publikum var underholdt
og der blev heppet og klappet til den helt
store gevinst.
Jubilæum i Vejleegnens Fjordheste
Vejleegnens Fjordheste - tidligere Vejleegnens Norske Hesteavlsforening, har i år eksisteret i 70 år. Foreningen
startede som en hingsteholderforening i 1944, og har gennem tiderne ændret sig fra udelukkende at omhandle
avl, til også at vise fjordhestene som brugsdyr.
Af Mette Kofoed
Jubilæet blev fejret d. 30. august på stutteri Vikkelsøe med et stort
jubilæumsskue. Skuet omfattede mange klasser med bedømmelse af
føl, følhopper, goldhopper, unghopper, brugsvallakker, gangartsklasser
og mønstringsklasser. Foreningens kvadrille viste årets show i det
stiveste puds og silende regn, og om aftenen var der pyntet op til
fest på stutteriet med mad og musik.
at få bedømt de unge dyr, og allerede her, begynde at være selektive
i forhold til at avle de bedst mulige fjordheste frem.
Da foreningen blev stiftet i november 1944, var det som nævnt
for at købe en hingst. Der blev lånt og samlet penge sammen, og
foreningens første hingst var Thorbjørn FJH 111, købt i 1945. I
mange år var foreningen hovedsageligt en hingsteholderforening,
med naturligt stort fokus på avl, men i 1970’erne begyndte man at
afholde rævehalejagter. Denne tradition er endnu ikke brudt, og
rævehalejagten blev sidst holdt i september 2014 i Skærup.
I 1998 startede Stævne Syd op, og Vejleegnens Fjordheste har alle
årene været medarrangør. Sammen med Fjordhesten Danmark har
foreningen også været med til at arrangere regional- og medaljekåring
gennem tiderne.
Plageskuet i Vejleegnens Fjordheste har de sidste år omfattet andre
småheste og ponyracer også, og fjordhestene er hver gang endt i
toppen af fælleskonkurrencen.
Foreningen fortsatte som hingsteholderforening frem til 2012, hvor
hingsteholdet blev taget ud af vedtægterne. Grunden hertil var at
bedækningerne faldt støt i hele landet, og efter foreningens hingst
uheldigvis døde i 2010, blev det vurderet at der ikke længere var
megen ide i at købe eller leje en ny. Foreningen holder dog stadig
fast i de avlsarrangementer der har været med gennem tiderne.
Følskuerne og plageskuerne startede tidligt. Det var en mulighed for
I anledning af jubilæet, havde forening lavet de specielle deltagerrosetter i fjordhestens farver.
Foto: Mette Kofoed
Foreningens logo er tegnet af Inge Mandrup
Thomsen, inspireret af Pikant Halsnæs
Foreningskvadrillen var vejrmæssigt udfordret – her igang med møllen.
Foto: Judith Kofoed
40
De gamle hingsteholderforeninger
Hingsteholderforeninger var en god ide dengang, både avlsmæssigt og økonomisk. Nu er de en uddøende
race. Oprindeligt var der mange af dem, men nu er der kun Fjordhesten Bornholm og Nordbaggen tilbage.
Af Mette Kofoed
For nogle år siden, nærmere bestemt i 2012, stoppede Vejleegnens
Fjordheste som hingsteholderforening, og efterlod kun to fjordhest-rettede hingsteholderforeninger tilbage i Danmark: nemlig
Fjordhesten Bornholm, der i skrivende stund søger efter en hingst,
og Nordbaggen, der heller ikke har en hingst.
Går vi tilbage til 1960 var der 23 hesteavlsforeninger i fjordhesteregi
med i alt 33 hingste. Dengang var netop Nordbaggen klart den største
med seks hingste, der bedækkede i alt 233 hopper, - næsten svarende til det antal som der i 2014 blev bedækket i hele landet. En af
foreningens hingste i Nordbaggen, Eid Bøjholm FJH 342 bedækkede
alene 110 hopper og Fjordhesten Bornholm havde Thy Øyvind FJH
355, der bedækkede 20 hopper.
Den oprindelige ide med at lave en hingsteholderforening var, at man
var flere om at købe en god avlshingst i fællesskab. Disse var jo dyre
i indkøb, og derfor var det oplagt at man kunne købe en sammen. I
1940’ene kostede en god hingst gerne 4750kr + 3000kr i vilkårspenge, hvilket oversat til nutids værdi har været over 150.000 kr, - så
der var god grund til at være flere om det! Dertil kom at man i disse
foreninger var meget tro mod foreningshingstene og brugte dem. Det
var for avlen en fordel, da hingstene ofte blev udskiftet og derfor holdt
det hele tiden gang i ”nyt” blod til de lokale hoppestammer. Dengang
havde alle ikke mulighed for at køre hoppen til den anden ende af
landet, for at få den bedækket. Hold og brug af fælles hingst på den
måde, krævede regler og vedtægter, som krævede en bestyrelse, og
sådan gik det til at der opstod mange hingsteholderforeninger rundt
omkring i landet, til fjordhesteavlens fremme. I vedtægterne for
Fjordhesten Bornholm, kan læses at medlemmerne er forpligtiget til
at stille afkom efter foreningshingsten hvis bestyrelsen forlanger det.
Denne vedtægt viser at man som medlem af en hingsteholderforening
er fælles om projektet med at fremme racen.
Bornholms fjordhesteforening blev stiftet i 1954 og fungerer stadig i
dag. I vedtægterne står at foreningens formål er at fremskaffe gode
avlshingste og afholde arrangementer til racens fremme. Den sidste
avlshingst på øen var Ørjar EFJH 690, som blev solgt i 2013. Der
bedækkede han 5 hopper, som resulterede i fem føl der alle var
udstillet på årets føl- og plageskue på Bornholm. Foreningen tæller
kun 35 medlemmer, og ikke alle har selv hest. Dog er foreningen
meget aktiv med at arrangere ture, og Travselskabet på Bornholm
arrangerer flere stævner.
Nordbaggen blev som den ældste hingsteholderforening stiftet i
1930’erne og sidste hingst de havde her, var Linus Solbakke FJH 661
tilbage før årtusindskiftet, som var lejet. Som tidligere nævnt i artiklen,
var det før hen en meget stor forening med flittige hingste. Foreningen
Nordbaggen er nu både en avls- og sportsforening, der skal samles.
Der afholdes både føl- og plageskue, samt stævner, og Nordbaggen
har som avlsforening også haft en stand på Hjørring dyrskue.
Nu er tiderne skiftet, og mange hingsteholdere er større stutterier og
de privatpersoner der bruger hingsten til både konkurrencer og avl.
Det er blevet meget almindeligt at have en brugs-avlshingst, og ser
man på fjordhestestævnerne, kommer man ikke udenom at mange
af vores avlshingste tager topplaceringerne i dressurklasserne. Det
giver ikke samme fornyelse i avlen, som hvis der blev skiftet hingst
ud med jævne mellemrum, men til gengæld er Danmark også blevet
meget mindre, og de fleste kører gerne langt efter den helt rigtige
hingst til deres hoppe.
Mon tiderne kommer til at skifte tilbage til at der er store fordele i at
være en hingsteholderforening som opvejer den uøkonomiske del
af det? Med de faldende bedækningstal virker det ikke til at der er
nogen oplagt grund til at stifte nye hingsteholderforeninger – ikke
hvis man tror man får bedækket 233 hopper i foreningen hvert år,
ligesom i deres storhedstid.
41
En dressurdronning er gået bort
Den 25. juli 2014 var en trist dag. Annette Schmidt tabte kampen mod kræften tidligt om morgenen. Det var
uforståeligt, det var uretfærdigt. Annette var slet ikke færdig med livet, men sygdommen ville det anderledes.
Af Birgit Mortensen
For Annette begyndte hesteinteressen i en
ung alder. Revsø og Omegns Rideklub blev
hun medlem af som barn og medlemskabet
fortsatte til det sidste. Dannebrogsfanen fra
klubben var med ved bisættelsen. Det var
Dannebrogsfanen fra Fjordhesten Danmark
også sammen med vore to gule faner.
Kirken var mere end fuld på den smukke
sommerdag, hvor Annette blev bisat. Familie
og folk fra nærområdet var der naturligvis,
men også mange venner fra hesteverdenen
havde sat kursen mod Revsø for at sige et
sidste farvel. Under det meste af bisættelsen
fløj en sommerfugl omkring i kirken. Mange
af os kunne ikke lade være med at tænke,
om det mon var Annette, der ville sikre sig,
at det hele foregik med den perfektion, der
var så karakteristisk for hende, da hun var
i blandt os.
Fanevagter fra venstre:
Dorthe Hilker (Sdr.jylland),
Mogens Ruhoff (kørsel),
Henriette Ellegaard (avl),
Lene Fobian (Sdr. Jylland),
Lena Friis Kissow og
Helle Prinsholm (ridning).
Annette kunne det hele
Det var heldigt for os, at Annette (en gang
i 80’erne) blev spurgt om hun ville ride en
fjordhest, der skulle aflægge rideprøve til
en kåring. Annette blev nemlig så begejstret
for racen, at hun gjorde den til sin. Hun
udforskede den i alle krinkelkroge. Hun blev
opdrætter, hun blev rytter og hun blev kusk.
Hun har været bestyrelsesmedlem og medlem af sportsudvalg/sportskomite, og sporten
var, hvad hun brændte for. Men da avl og
sport jo hører sammen, så opdrættede hun
også heste. I en artikel, som hun skrev for
ca. 5 år siden (Fjordhesten nr. 195, side 16)
siger hun bl.a.: ”Når man avler sportsheste
som jeg, gør man naturligvis som alle andre
avlere, man kigger på fordele og ulemper
ved de hopper man avler på og tænker
over, hvordan man kan få et endnu bedre
produkt end det man har i forvejen. Når jeg
er til stævne, render jeg altid rundt med et
katalog i baglommen, så jeg altid kan slå en
afstamning op, hvis jeg lige ser en lækker
hest. Men det kunne selvfølgelig også være
det modsatte, at jeg lige møder en med en
dårlig skridt eller andre ting, som jeg ikke
ville bryde mig om at få ind i min avl. For mig
har kåringer ikke den store betydning, og jeg
avler ikke nødvendigvis efter en fløjplads. Jeg
avler derimod efter at mine heste skal blive
DM, Nordisk og EM vindere. Derfor skal
mine heste have hjerte, de skal ville kæmpe
for mig. De skal have et temperament, der
gør, at de altid er klar, uanset om der er 10
graders frost eller 35 graders varme. Et godt
eksempel på dette er Athos FJH-S 684, han
er altid klar, når det gælder, og jeg kan altid
regne med, at han vil gøre sit yderste, uanset
hvor og hvornår. Jeg tror på, at viljen til at ville
arbejde (vinde) i høj grad er arvelig og bruger
derfor så vidt muligt altid heste i avl, der selv
har præstationer i sport”.
Underviser var Annette i øvrigt også. Både
børn, unge og voksne lagde vejen forbi Revsø
for at få stilen pudset af, og hun fulgte sine
elever. Når de på Facebook fortalte om et
godt resultat, så hun det og klikkede på
’synes om’. Flere har fortalt mig, at det betød
utrolig meget for de unge elever.
Stald Kiel hestene
Det første Stald Kiel føl blev født i 1995,
det fik et A-navn, og så arbejdede Annette
sig i øvrigt gennem alfabetet. I FjordHorse
har vi i dag knapt 50 heste, der bærer
stutterinavnet Stald Kiel, 2014-føllet fik et
navn, der begynder med U. Annette tog
sine heste til kåring, når hun syntes, at det
var nødvendigt, f.eks. for at få dem optaget
i Sportsstambogen. Fædrene er med ganske
få undtagelser hingste, som Annette har haft
i egen stald og/eller med resultater i sporten,
dvs. Athos FJH-S 684, Mastrup Zola FJH-S
715 og Stald Kiels Jargon FJH-S 748 samt
Max FJH-S 691.
Annettes opdræt er kommet vidt omkring.
Vor bedst kårede vallak nogensinde Stald
Kiels Galaxe FJV-S 09003 er i Norge, det
samme er i øvrigt Stald Kiels Makker. Andre
bl.a. Stald Kiels Horisont FJV-S 11005 er
kommet til Tyskland.
Sygdommen
Annette fik sin diagnose i foråret 2013.
Canceren var af den aggressive slags og
Annette kom staks i kemobehandling. Der
var DM og Nordisk i Danmark i begyndelsen af august, og det VILLE hun med til, så
kemobehandlingerne blev planlagt sådan, at
de gode dage faldt sammen med stævnet.
Annette var langt fra på toppen, men hun
42
havde en vilje af stål og den hjalp hende til
en sølvmedalje i dressur og en sølvmedalje i
allround, i kørsel fik hun en 4. plads. Så fulgte
operation, tilbagefald, ny kemobehandling
og nyt tilbagefald. I juni 2014 sagde Annette
nej tak til yderligere behandling og herefter
gik det stærkt, selv om Annette håbede til
det sidste og bare ikke ville give op.
Mindefonden og om at dø tre gange
Med en uddannelse inden for Sundhedsvæsenet delte jeg ikke Annettes optimisme,
men gik i stedet for i gang med at tænke
over, hvordan vi bedst kunne ære Annettes
liv og virke, når hun ikke mere var i blandt
os. Nogle få af os snakkede sammen og da
meddelelsen om Annettes død kom den
25. juli tog vi straks kontakt til familien og
spurgte, hvad de mente om ideen med en
mindefond. Det viste sig, at de selv havde
tænkt på at bede om, at der i stedet for blomster blev sendt et pengebeløb til alternative
behandlingssteder.
Mindefonden blev en realitet og i dag er der
indbetalt næsten 28.000 kr. Det er et flot
beløb, specielt når det tages i betragtning,
at buketter fyldte kirken. Det er i øvrigt ikke
for sent at sende et beløb til fonden, som
nås på reg.nr. 5960, konto 0008067209.
Pengene skal naturligvis bruges i Sporten,
altså i Annettes ånd.
Det bliver somme tider sagt, at vi dør tre
gange: det øjeblik, hvor hjertet stopper, på
det tidspunkt, hvor begravelsen finder sted
og når ingen længere taler om dig. ’Annette
Schmidts Mindefond’ vil udsætte hendes
tredje død i mange år.
43
Avl og sport går hånd i hånd hos Peder,
Trille og Stine
Det er med fjordheste som med peanuts, en er ikke nok. Sådan siger de i USA, og sådan går det ofte rundt
omkring i verden. Når der først er kommet en fjordhest i stalden, så kommer den næste snart. Det var i hvert
fald, hvad der skete på Stutteri Mosegården, som vi fortæller om i denne ’Hjemme hos’ artikel.
Af Birgit Mortensen
Det begyndte tilbage i 1999, hvor familiens
datter Stine var på Bindernæs Efterskole. Her
var der heste, og Stine tabte sit hjerte til en
af dem. Da hendes skoleår var slut og hun
skulle hentes hjem, så var der en hestetrailer
efter bilen. Dybdals Kasmir 8602488 blev
læsset. I dag er han 28 år og han er stadig
på Mosegaarden.
Når Stine skulle have hest, så måtte Peder
da også have en. Som gammel Gardehusar
skulle han have en ’stor hest’ og valget faldt
på en Frederiksborg hoppe. Stines mor Trille
shoppede også hest, men det skulle være
en fjordhest, der kunne rides og bære føl.
Fjordhestene kendte hun fra sin barndoms
besøg hos morforældrene i Rubjerg (Eleonora
og Aksel Andersen, Granly). Trille ringede
til foreningen for at rekvirere en salgsliste.
Sådan en fik hun, og derudover spørgsmålet:
skal I ikke være medlem af foreningen? Jo
selvfølgelig skulle de det.
Baronessen FJ 8494 (Baron Halsnæs/Fender)
blev hentet ’langt oppe i Jylland’ sammen
med sit 1999-føl Jente (efter Nikk Halsnæs).
I år 2000 havde Peder Jente på plageskue,
men han var helt ny i ’den gule verden’ og
vidste knapt nok, hvad han skulle. Jente fik
6 i helhed og gik sidst i et hold på syv. Det
syntes Peder ikke var særlig sjovt. I 2000
blev Baronessen bedækket med Golf Gudenå, hun fik et hingsteføl, men han er for
længst ude af historien. Baronessen var en
’bombesikker’ og meget sød hest, fortæller
Peder, men ikke den avlshoppe, han havde
håbet på.
Tre medaljehopper flytter ind
Allerede i år 2000 havde Peder besluttet
sig for at kigge efter bedre avlshopper.
Medaljehoppen Kamilla EFJ 9059 (Rei
Halsnæs/Friaren) var den første, der flyttede
ind. Hendes første føl på stutteriet er Mosegårdens Ask FJV 04001, han er der stadig,
nu ejet af Stine Meyer. Han har også været
Trilles kørehest, men tiden er knap, og han
er derfor nu med vemod sat til salg. Året
efter fik Kamilla endnu et hingsteføl, ham
kender vi som Mosegårdens Splint FJH 729.
I 2005 vandt han materialprøven, så blev
han kåret og til allersidst blev han ’Årets
hingst’. Han er stadig avlshingst (har været i
Jylland i mange år), men vi møder ham også
på stævnepladserne. Hoppeføllet fra 2002
Mosegårdens Lupin er kåret med 8 i helhed,
og hun er i øvrigt mor til to hingste, der er
Peder Lindberg lytter til karakteristikken af Mosegårdens Lupin FJ 10780, medaljehoppe i 2009 og mor
til tre føl. Mosegårdens Hauge, som blev kåret på Vilhelmsborg i august, Mosegårdens Ikaros, der til
familiens skuffelse ikke opnåede avlsgodkendelse ved samme lejlighed og nu får en fremtid som brugshest, samt hoppeføllet Mosegårdens Lucia fra 2014.
Privatfoto
blevet godkendt til avl (Mosegårdens Elegant
FJH-S 760 og Mosegårdens Ivanhoe).
Medaljehoppen Lyngrose FJ 9347 (Orion
Halsnæs/Fender) var den næste, der flyttede
ind. I 2002 fik hun et hingsteføl, der fik
navnet Mosegårdens Kejser FJH 739, han fik
avlsgodkendelse i 2004 og er som FJH-nummeret fortæller siden blevet kåret. I 2004 og
2005 fik Lyngrose hoppeføl, begge er kåret
med 8 i helhed og den ene derudover med
medalje. Et senere føl Mosegårdens Ivanhoe
har i dag avlsgodkendelse. Den tredje medaljehoppe EFJ 9348 Tea Halsnæs (Orion Halsnæs/Plutonikk) fik sit første Mosegården-føl i
2003. Senere kom fire hoppeføl, hvoraf de
to er kåret med 9 i helhed og medalje og
en med 8 i helhed. På Mosegården har hun
ikke fået føl, der er blevet avlshingste, men
hendes føl fra 1997 er den dag i dag en af
vore avlshingste, Cadeau Halsnæs EFJH 713.
Det er med fjordheste som med peanuts,
man kan slet ikke nøjes med en. Kigger vi i
FjordHorse, så finder vi over 50 føl opdrættet
af Stutteri Mosegården, blandt dem fem
godkendte hingste: de ovennævnte Mosegårdens Splint og Mosegårdens Kejser (begge
efter Golf Gudenå), Mosegårdens Elegant
44
FJH-S 760 (nu vallak), Mosegårdens Hauge
FJH 771 og sidste skud på stammen Mosegårdens Ivanhoe, der har avlsgodkendelse.
Kejser og Elegant er stadig på Mosegården
og begge møder vi også på stævnepladserne.
Avlshingstene
I dag er stutteri Mosegårdens avlshingste
primært til brug på egne hopper. Sådan var
det ikke i stutteriets første år, da bedækkede
hingstene ’revl og krat’. Nu er Peder meget
bevidst om, at den bedækningspris, der er
sædvanlig i fjordhestemiljøet, er alt for lav,
når den sættes i relation til det arbejde der
er med at få de fremmede hopper opstaldet
og bedækket.
Det er Peder Lindbergs drøm, at hingsteholderne i Danmark kunne blive enige om
at stille krav til de hopper, de lader deres
hingste bedække, sådan at forstå, at der ikke
avles på hopper med halvdårlige (eller slet
ingen) stamtavle. Endvidere at hoppeejerne
også ville tænke sig lidt om og erkende, at
der er hopper, der af den ene eller anden
grund ikke skal sættes i avl. Det kan være
stamtavlen eller mangel på samme, det kan
være et dårligt kåringsresultat eller det kan
være noget andet.
Championaterne
Det er ikke sådan, at fremmede hopper ikke
kan tages ind til bedækning, men nu stiller
Peder krav til kvaliteten af disse hopper og
i øvrigt også til ejerne. Peder er ikke meget
for at lægge hingste til det, han kalder ’sentimentalitetsføl’, hvor en hoppeejer ’bare vil
have et føl’ på den højtelskede ’Musse’ (ofte
med halvdårlig eller ingen stamtavle) for at
få ’en ny Musse’. Der er også for mange,
der kun vil have hoppeføl, og som - hvis de
får et hingsteføl - annoncerer det til salg for
1500 kr., dvs. billigere end hvad det koster
at få bedækket, fodre hoppen i drægtighedsperioden og siden få lavet papirer på føllet.
Det dumper i den grad markedet og det får
de seriøse opdrættere til at holde igen med
ifolinger. På sigt vil det være til skade for
avlsarbejdet og dermed for racen. Hingsteføl
er ikke et affaldsprodukt. Godt nok bliver
kun et fåtal avlshingste, men de kan blive
fremragende brugsvallakker.
På stutteriet lægges der vægt på det brand,
der er forbundet med at være en ’Mosegården-hest’, og de vil ikke ødelægge dette
brand ved at være med til at producere
afkom efter stutteriets hingste, der dumper
markedet.
Glæderne skal være større
end frustrationerne
Succesoplevelser er vigtige for alle, der
udstiller heste, siger Peder. Frustrationer kan
ikke undgås, men bliver de større end fornøjelserne, så stopper folk. Peder savner ikke
helt sjældent en rød tråd i bedømmelserne.
Han nævner som eksempel en hoppe, der i
2013 fik 22 point på dyrskuet i Roskilde og
en måned senere blev kåret med 9 i helhed.
Avlsmålet tolkes ikke ens og det er ikke altid
nemt at forstå/få information om, hvorfor det
er sådan den ene dag og ganske anderledes
den næste.
Derfor tager Peder kåringstallene med et
Endnu et 2014-føl: Mosegårdens Lektor. Her
har man hentet ’lidt blod’ udefra, idet faderen
er ulsblakke Rubin Skovå. Moderen er rødgule
Pilegårdens Ballarina efter Mosegårdens Splint.
Hoppen er endnu ikke kåret og Lektor er hendes
første føl. Han er endnu ikke besigtiget, men
Stine fortæller at der vil komme til at stå gul i
hans pas.
Privatfoto
Det er vigtigt for familien på Mosegården,
at deres opdræt sælges til folk, der vil noget
med deres sport ligesom det er vigtigt for
dem, at hest og rytter er et godt match.
Championaterne på Vilhelmsborg i forbindelse med hingstekåringen er et af de
steder, hvor Peder meget gerne vil have
’sine’ heste med.
I 2013 vandt stutteriets opdræt to af fire
klasser. 5 års dressur championatet blev
vundet af Anja Anita Hansen på Mosegårdens Frøken F. Dressur championatet for de
6-årige og ældre blev vundet af Stine Meyer
på Mosegårdens Elegant.
7-årige Mosegårdens Elegant FJH-S 760 og Stine
Meyer fik bronzemedalje ved Nordisk 2013 i
dressur for seniorer. Som det fremgår af hans kåringsnummer er han optaget i Sportsstambogen.
Foto: Mette Kofoed
gran salt og ser dem ikke nødvendigvis som
sammenhængende med hestens kvaliteter.
Familien stoler mere på deres egen vurdering af hestene, baseret på hvad de ser i
dagligdagen. Når det drejer sig om salg, så
beslutter de sig for en pris som de synes er
fair og rimelig, og bliver føl og plage ikke
solgt som helt unge, fordi køberen synes, at
prisen er for høj, så har stutteriet pladsen til at
beholde dem, til de er blevet kåret og redet
til. Kåringen er, trods Peders lidt ambivalente
forhold til bedømmelserne, noget han gerne
ser Mosegårdens heste deltage i, og i øvrigt er
en kåring også forudsætningen for at hestene
kan blive optaget i Sportsstambogen.
Den rideglade datter
Det er nok Stine, der er skyld i, at Stutteri
Mosegården stadig er aktivt. Hun har været
bidt af en gal hest siden hun var ganske lille.
Da hun var seks forsøgte Trille at få hende
på rideskole, men de ville ikke have hende,
før hun var otte. Da hun imidlertid plagede
og plagede, fik hun lov til at begynde som
7-årig. At Stine holder af sine heste, det
fremgår af, at både hesten hun mødte på
efterskolen (Dybdals Kasmir) og Mosegårdens Ask stadig er på gården. Men det var
nok Mosegårdens Kejser, der satte tingene i
et nyt perspektiv og fik kursen lagt.
Målsætningen blev at avle brugsheste, og
først og fremmest rideheste, men kåringerne
forsømmes som nævnt ikke. Der er netop
nu 12 heste fra Mosegården på foreningens
startret-liste, og de 11 af dem er kåret. To
er avlshingste, førnævnte Splint og Kejser,
derudover Kejsers søn Mosegårdens Elegant.
En anden vallak – Mosegårdens Ditlev FJV
14006 – starter både DM og distriktsstævner
med Matilde i sadlen og hoppen FJ 12017
Mosegårdens Frøken F redet af Anja (der fik
guld i junior dressur i 2006 ved både DM
og EM på en anden hest) skal vi nok høre
mere til.
45
I år gik det lige så godt for de samme to
ekvipager, men nu i 6 og 7 års championaterne. I klassen for de 6-årige og ældre var
tre af de syv deltagere i øvrigt opdrættet af
stutteri Mosegården.
På Mosegården er de stolte
af deres fjordheste
De føl, der i 2015 fødes på Mosegården
har medaljehopperne Kamilla og Lyngrose
i 3.-4. led, dvs. hurtige generationsskifter.
Det ene af de ventede føl har i sine første tre
generationer syv ud af 14 heste, der er født
på Mosegården. Et andet føl får en stamtavle,
hvor fem ud af de seks heste i de første to
generationer er født på Mosegården. Så er
det rigtig sjovt at være avler, synes hele den
hesteinteresserede familie. På Mosegården
satses der ikke på at opdrætte mange heste.
Målet er at lave kvalitetsheste og familien
tager hellere et år uden føl end de sælger ud
for billigt. Deres ønske-købere er ambitiøse
brugere, der (også) vil vise Mosegården-hestene frem på stævnepladserne. Familien er
stolte af at opdrætte fjordheste og satser på
at producere heste, der kan bruges både i
avl og sport.
12-årige Mosegårdens Lupin FJ 10415 og
hendes føl fra 2014 Mosegårdens Lancelot.
Hun er mor til fem føl, hvoraf to har været eller
er godkendt til avl. Mosegårdens Elegant FJH-S
760 og Mosegårdens Ivanhoe. Selv er hun kåret
med 8 i helhed i 2005.
Privatfoto
Unghesteskue og hingstekåringen i Norge
Traditionen tro var en række danskere draget til Nordfjordeid i begyndelsen af maj måned for at overvære
unghesteskue og hingstekåringen. I år besøgtes bl.a Måløy, der ligger yderst i Nordfjorden og Briksdalsbræen.
Af Flemming Strange-Hansen
Unghesteskuet
Skuet var i år flyttet fra Breim til Nordfjordeid. Der var udstillet fem
2-års hingste, tre 1-års hingste, to 3-års hopper, fire 2-års hopper og
fire 1-års hopper, hvoraf alle på nær en 2-års hingst fik sløjfe eller
ekstrasløjfe, dvs. 17 ud af 18. Vi følte nok, at flere af plagene med
sløjfe havde fået rigeligt med point og dermed ’fået sløjfen foræret’.
Det devaluerer jo dens værdi.
Hingsteplagene
Blandt 2-års hingstene blev to Torsetblakken-sønner sat i kvalitet
(det er kun individer af ”bedste” kvalitet der oprangeres, dvs ”stilles
i kvalitet”). Fløj blev Hugo (MF: Ljosprins), velformet med velansat hals, god skulder og skridt. Man kunne måske ønske lidt mere
undergreb i travbevægelsen, men han fik flotte 997½8 8½, så det
bliver spændende at gense ham i 2015 (karaktererne er for type,
bygning, fundament, bevægelse og helhed - i Norge bruges, som
det fremgår også halve karakterer). Von Tor (MF: Felix) havde et
typisk hoved, men virkede lidt stram i lænden. Han fik også fine
point: 8988 8. De to andre 2-års hingste med sløjfe fik hnholdsvis
7887 7½ og 7777½ 7 og begge virkede rigeligt udviklede.
Blandt 1-års hingstene blev Glød (Fjelltor/Ljosprins) sat i kvalitet
med 8988 8. Typisk, men rigelig udviklet. I dette hold fik danskfødte Schelhase’s Gajs (Ågerupgårds Pascal/Kvite Birk) sløjfe med
karaktererne 777½8 7½. Ved følskuet på Sjælland 2013 stod han
nummer to blandt hingsteføllene med 8887 8, men hans udvikling
havde ikke levet op til disse tal.
Briksdalsbræen har 300.000 besøgende hvert år. Der bliver mindre og
mindre af den, idet bræfronten i årene 1996-2004 har trukket sig mere end
200 meter tilbage (var der nogle, der sagde klimaændringer …. ), men der
er stadig imponerende flot.
Foto: Birgit Mortensen
Hoppeplagene
Kun to 3-års hopper kæmpede om en eftertragtet vandrepokal til
områdets bedste 3-års hoppe. Den gik til Fjordbækken Sidan-datteren Hjelle Silja (MF: Dragmann, en Hovdaren-søn) med karaktererne 88½88 8. Hun fik desuden ekstrasløjfe. Blandt 2-års hopperne var der høje points til Bjellands Liva (Torsetblakken/Hildmann)
der fik ekstrasløjfe med 98½8½8½ 8½ og 1-års fløjen Letuns Natalie efter Fløgstad Odin. Odin virkede i Danmark i 2012, men
blev kasseret ved vor hingstekåring grundet drejet testikel. Natalie
fik 8888 8.
godkendt med karaktererne 786½8 7. Smedsmo Sivert (Hermanto/Pera Gut) er den anden Hermanto-søn der har været godkendt.
Han fik 2 pr. i 2009, men kasseredes i 2013 (se artiklen i Fjordhesten 202, side 41-43 ). I år blev han trukket under bedømmelsen.
Hingstekåringen
De 4- og 5-års hingste
Det ældste hold
Fem fremstilledes til materialprøve og præmiering og alle opnåede
præmiegrad, heraf tre i kvalitet med 2. pr. og de to sidste med 3. pr.
I 2013 fik tre hingste 1.pr. Danskopdrættede Frederik Skovå, dennes søn Kornvin Freidig samt sønnesøn Ninjar, der nu er i Danmark
på lejebasis. I år fandtes med rette ingen af de fremstillede hingste berettiget til 1. pr. I den ældste klasse fik ulsblakke Hermanto
(Herman/Keisar) fornyet sin 2. pr. I 2006 ved vort jubilæum på Vilhelmsborg, hvor flere udenlandske hingste fremstilledes, kåredes
han med følgende karakterer 8888 66 778 8 og i år opnåede han
8888½ 8. Han var vel knapt nok i udstillingskondition, virkede rigeligt tung, men viste særdeles god trav. Han har gode sportspræstationer både i Tyskland, hvor han var udstationeret i 6 år, og i
Norge, bla. som seniorsølvvinder ved de Norske mesterskaber for
fjordheste 2013, hvor han vandt dressur og kørsel. Han har i Norge
i alt 33 afkom heriblandt en 1. pr. og fire 2. pr. hopper. Tre sønner
har været godkendt, heriblandt Svoras Isak, far til to af årets præmierede hingste. Isak var fløj i 2009, men opnåede ikke præmiering året efter. Yderligere to ældre hingste fremstilledes, svenskfødte
Emil (Kim Hero/Furubäcks Seger) kåret i Sverige med 88888. Han
virkede ubetydelig med knapt tilstrækkeligt racepræg og blev ikke
Severin (Uno/Fjølestaen) aflagde den bedste brugsprøve og sattes
først i kvalitet med 9878 8½ . Han er af særdeles god type med
et udtryksfuldt hoved, der sjældent ses bedre. Som hos faderen er
bagbenene med rette haser hans svaghed. Det bevirker også at der
mangler undergreb i trav, men det er som nævnt en hingst med et
herligt udtryk og dertil kommer et godt hingstepræg. Han havde
helt afgjort udviklet sig positivt siden kåringen i 2013.
Kamillas Tord (Heros/Stas Råden) var den eneste 5-års hingst i
holdet. I 2013 måtte han sammen med Fløgstad Odin, der som
tidligere nævnt bedækkede i Danmark i 2012, afbryde stationsafprøvningen grundet halthed. Begge fik ”avlsgodkendelse” for 2013
og skulle så aflægge materialprøve i 2014. Odins skade kunne ikke
kureres, så ham genså vi ikke, men Kamillas Tord klarede årets
brugsprøve flot med en samlet andenplads og det bedste rideprøve
resultat. Faderen Heros er også far til årets hingst i Danmark Ninjar
46
Severin, fløj i klasse II. Forfatteren til denne artikel ses lige bag ved Severin.
Foto: Thomas Lorentz-Petersen.
Lauprinsen, fløj i klasse III.
Foto: Thomas Lorentz-Petersen.
og er søn af Frederik Skovå FJH 721. Kamillas Tord fik 8888 8 og er
knapt så charmerende som fløjen, men ellers korrekt. Som 3-års i
2012 blev han ikke stillet i kvalitet, her fik han 8½87½7½ 8, dvs.
point tæt på resultatet i 2014.
var en klar fløj og det virkede korrekt, at dommerne kun satte ham
i kvalitet. Det er en helt igennem korrekt hingst, højtstillet og med
gode bevægelser. Faderen Perakrossen var selv fløj som treårs og
fik 1. pr. som seks års med de flotte karakterer 10988 9. Han har
i alt 40 registreret afkom og med kun seks døtre med 3.præmie
og Lauvprinsen som den eneste godkendte søn kan man vel ikke
sige, at han helt har levet op til forventningerne. Vi har også en Perakrossen-søn i Danmark, Højgårds Lasco, der fik avlsgodkendelse
i 2013.
Rønning Gubben (Svoras Isak/Åsedølen) stod som nummer to i
kvalitet i 2013 med 8877½ 8. I år fik han 887½7 8 og blev oprangeret som nummer tre. Det var en hingst der ”vandt ved nærmere
bekendtskab”. Han opnåede tredjebedste brugsprøve. Han er af
god type, med godt hingstepræg og et typisk hoved, dog lidt trangt
forenet med en lidt kraftig hals.
De øvrige godkendte hingste var ulsblakke Major (Elvar/Haukmann) med 8877 7½, velformet og med velformet kryds, Reita
Balder (Fjelltor/Hågvard) med 87½7½7 7½, typisk hoved, men
rigelig kraftig hals, gulblakke Lille Ulrik (Elvar/Nyvolls Triger) med
7788½ 7½ og Svoras Iver (Fjelltor/Kim Hero) med 9978 8½.
To hingste oprangeredes ikke og blev som nævnt tildelt 3. pr. Det
drejer sig om fløjen fra 2013 Volls Birk (Svoras Isak/Myklestaden),
der opnåede 8777 7 mod 98½7½7 8½ i 2013. Som det fremgår
af tallene er det specielt type og krop, der er bedømt væsentligt
lavere i 2014. Han havde den dårligste af de fem brugsprøver, men
bestod. Han har et udtryksfuldt hoved, men foreningen mellem
hoved og den kraftige hals er trang, dertil kommer at han manglede takt i skridt men havde en god trav. Det er ikke sjældent at
treårs fløjen klarer sig væsentligt ringere året efter. Det samme gjaldt
f.eks., som tidligere nævnt, hans far Svoras Isak. Det er et forhold
vi selvfølgelig også kender til i Danmark og illustrerer vel blot, at
hingstene er i stadig udvikling.
De to sidstnævnte synes jeg skal være glade for deres præmiering.
Lille Ulrik virkede på os for kompakt og uharmonisk med toppet
kryds, kort kraftig hals og manglende hingstepræg. En god bevægelse i skridt og trav følte vi ikke kunne ”opveje” det. Svoras Iver var
nok den hingst i holdet, der havde det bedste udtryk, med særdeles
typisk hoved og i det hele taget velformet, dog med en lidt kraftig
hals. At han med de høje point ikke stilledes i kvalitet skyldes nok,
at han havde en dårlig brugsprøve. Hans store problem er, at han
har ”hanetrit”, dvs. et uhensigtsmæssig højt løft af bagbenene. Dette betragter vi som så uønsket, at det bør sætte spørgsmålstegn ved
en kåring, til trods for hingstens øvrige dyder. Men vælger man at
kåre ham, så forekommer det underligt at han tildeles 8 i bevægelse
med så alvorlig en fejl. At han får 8 for bevægelse indikerer også, at
det ikke er ”hanetrittet” der er årsag til at han ikke stilles i kvalitet.
Det var i øvrigt 1. pr. hingsten Fjelltors første årgang, der mødte
til kåring, og han fik således to sønner kåret ud af tre fremstillede.
Opdals Ask (Merinas Emil/Fredrik Skovå) fik 8878 8 og 3 præmie
mod 8877 7½ i 2013. Han er den eneste af Merinas Emils sønner,
der er godkendt. Vi husker Emil fra Nordfjordeid, specielt i 2009,
hvor han fik 1. pr. med 10989 9. Selv om vi nok syntes, at bevægelseskarakteren var lidt høj, så var typen, racepræget og kønspræget, som karakteren 10 også indikerer, helt i top. Emil har 15
sønner registreret i de årgange, der kunne have været fremme ved
hingstekåringen, kun to er fremstillet, og som nævnt kun Opdals
Ask godkendt. Asks mormor Litlabørinda er også mor til Skogheims
Brimen (Viljar Brim/Merkur) der kåredes på Nordfjordeid i 2003
og blev solgt til Danmark, hvor han kasseredes ved kåringen på
Vilhelmsborg. Navnet Litlabørinda indikerer, at hun stammer fra
Lars Litlabø, hvis hoppestammer har givet flere hingste eksporteret
til Danmark. Mest kendt er Hilder, men også Friaren, Stordalars og
Prins Litlabø er hans opdræt. Opdals Ask havde fjerdebedste brugsprøve, men viste ringe samarbejdsvilje under rideprøven. I årets
beskrivelse står: ”Viser til tider negativ opførsel” og det er vel et
spørgsmål, hingstekåringen på Vilhelmsborg 2014 in mente, om vi
ikke også i Danmark burde overveje at tilføje eksteriørbeskrivelsen
oplysninger om afvigende temperament.
Svoras Iver. Hingstepræg og holdets bedste udtryk, men ’hanetrit’ og en ikke
alt for god brugsprøve.
Foto: Thomas Lorentz-Petersen
3-års hingstene
13 hingste fremstilledes, hvoraf fem kåredes (svarer til dansk avlsgodkendelse) og af disse sattes kun en i kvalitet, Lauvprinsen (Perakrossen/Rams Lindemann) med høje point 9988½ 9. Lauvprinsen
47
Afsender:
Fjordhesten
Danmark
m
Flemming Strange-Hansen
Tissøvej 23
4490 Jerslev
Hvem der vandt medaljerne ved dette års DM kunne du straks efter stævnet læse på vor hjemmeside.
Vi fortæller også om DM i december-nummeret af Hest&Rytter.
Her præsenterer vi to af bronzeekvipagerne.
Fra venstre Natasha Becker / Håkon FJV-S 13012 (junior-dressur) og Stephanie Cornaby Elster / Merkur Skovå FJV 14009 (senior-spring).
Foto: Lisbet Becker