1. No category

Vesthimmerlands Kommune
Teknik og Beredskab
Att.: Michael Holm Pedersen
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
4. juli 2011
FFM/ihm
437198_FFM11_011
Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Østermarksskolen, Østre Boulevard 41, 9600 Aars
Efter aftale med Michael Holm Pedersen har Teknologisk Institut, Byggeri den 15.
juni 2011 gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af konstruktionerne
omkring klasseværelse 25, i fløj 3 på Østermarksskolen i Aars.
Til stede ved undersøgelsen var Michael Holm Pedersen og Teknisk Servicechef
Jørgen Holm, Østermarksskolen.
Undersøgelsen blev udført af Frede Fruergaard Møller, Teknologisk Institut, Byggeri.
Baggrund
Skoleleder Solveig Østergaard Kristensen meddeler, at der er dårlig luft i klasselokalet, og at lærere og elever har problemer med luftveje/hovedpine/mavepine. Der er
mistanke om skimmelsvamp i miljøet.
Formål
Undersøgelsen havde følgende formål:
At undersøge årsag til dårligt indeklima, herunder art og omfang af eventuel
skimmelvækst i klasseværelset
At vurdere årsag til skimmelvækstens opståen
At anbefale renoveringsomfang og -metoder
Data og informationer
Rekvirenten har oplyst følgende:
Skolen er oprindeligt opført i 1976, med gule teglstensydervægge og fladt tag.
Efter en del problemer med utætheder i tagene blev der i 1986 etableret sadeltage
med gitterspær, oven på det oprindelige flade tag.
I forbindelse hermed blev flere ovenlyspyramider ”kappet af” og lukket, bl.a. i det
pågældende klasseværelse.
4. juli 2011
FFM/ihm
Analyse- og målemetoder
Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag 1 og 2.
Målemetoder er beskrevet i bilag 3, se venligst dette.
Besigtigelse og målinger
Klasseværelset er beliggende med adgang fra et større fællesrum.
Gulv er belagt med linoleum med svejsede samlinger.
Vægge er hovedsageligt af blank murværk.
Loft er udført af nedstroppede gipsplader. Hvor der tidligere har været en ovenlyspyramide, er loftet af perforerede gipsplader.
Over det nedstroppede loft er der ca. 40 cm op til undersiden af den oprindelige
tagkonstruktion.
Der opskæres hul i nedstroppet loft. Loft/tagkonstruktionen er opbygget som
følger:
o Relativ ny gitterspærkonstruktion (sadeltag fra 1986)
o Oprindelig tagpapdækning
o Krydsfinerstagplader
o Forskalling, opskalkning, bjælkespær og 200 mm mineraluldsisolering
o Alufolie med åbne tilslutninger og samlinger
o 13 mm gipsplade
o Nedstroppet gipspladeloft på forskalling.
Over isolering er der ved opskæringen målt ca. 70 mm (ventileret) hulrum.
Over isolering ses kraftig misfarvning af forskalling og underside af krydsfiner.
Temperatur og luftfugtighed er målt til 21 °C/44 % RF.
Aftryksprøve 1 og MycoMeter-prøve 1 er udtaget på overside af nedstroppet
gipsloft (skimmel C-niveau).
Aftryksprøve 2 og MycoMeter-prøve 2 er udtaget på underside af krydsfinerstagplade i oprindelig tagkonstruktion (skimmel C-niveau).
Troxlermåling på linoleumsgulv i klasselokale viser tælletal på 21-28.
Troxlermåling på linoleumsgulv i toiletrum viser tælletal på 18-19.
Troxlermåling på linoleumsgulv i depotrum tælletal på 33-37.
Der opskæres hul i linoleumsbelægning i depotrum.
Gann-måling på beton under linoleum viser tælletal på 77-90 (let opfugtet)
Aftryksprøve 3 og MycoMeter-prøve 3 er udtaget på betongulv under linoleumsbelægning (skimmel A-niveau).
437198_FFM11_011.docx
Side 2
4. juli 2011
FFM/ihm
Figur 1. Misfarvning (skimmel) på forskalling og tagplade
Sammenfatning
Der er konstateret skimmelforekomst i lofts/tagkonstruktionen samt muligvis under
gulvbelægningen i depotrummet.
Vurdering
På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan
Instituttet udtale følgende:
Af skemaet i bilag 1 fremgår det, at der er konstateret moderat skimmelvækst på
oversiden af det nedstroppede gipsloft (plade 1) samt under linoleumsbelægning i
depotrum (plade 3).
Af skemaet i bilag 2 fremgår det, at niveauet for skimmelforekomst på overside af
nedstroppet gipsloft samt på undersiden af den oprindelige tagkrydsfinerplade ligger
langt over normalt baggrundsniveau (prøve 1 og 2).
Niveauet for skimmelforekomst under linoleumsbelægning i depotrum ligger ifølge
testen ikke over normalt baggrundsniveau.
Der er tilsyneladende ikke umiddelbar overensstemmelse mellem Aftryksprøve 2 og
MycoMeter-prøve 2, som er udtaget på underside af krydsfineren i den oprindelige
tagkonstruktion. På baggrund af aftryksprøven samt det visuelle indtryk (tydelig
misfarvning) vurderer Instituttet, at der er tale om kraftig skimmelvækst i tagkonstruktionen, og at skimmelvæksten her er medvirkende årsag til skimmelforekomsten på oversiden af det nedhængte loft – bl.a. på grund af den ikke tætte dampspærre.
Ligeledes er der tilsyneladende heller ikke overensstemmelse mellem Aftryksprøve
3 og MycoMeter-prøve 3, som er udtaget under gulvbelægningen i depotrummet.
437198_FFM11_011.docx
Side 3
4. juli 2011
FFM/ihm
Aftryksprøven viser, at der er en del spiredygtige skimmelsvampesporer under gulvbelægningen, hvorimod MycoMeter-prøven viser, at enzymaktiviteten ikke er over
normalt baggrundsniveau. Dette kan dog skyldes det iltfattige miljø, som er under
linoleumsbelægningen, samt at gærsvampen Rhodotorula ikke giver udslag på MycoMeter-testen. Endelig kan der forekomme saltudtræk, som kan forstyrre prøveresultatet. Det er Instituttets vurdering, at tilstedeværelsen af en stor mængde spiredygtige sporer skyldes opfugtning af gulvet, og at gulvet som minimum skal skimmelafrenses. Det anbefales endvidere, at der udtages flere prøver, idet en opfugtning
i undergulvet også kan have påvirket miljøet under gulvbelægningen i klasseværelset.
Teknologisk Institut gør opmærksom på, at påvirkning fra skimmelsvampe kan give
helbredsgener, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelser:
”Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger – om udredning og
diagnostik hos alment praktiserende læger”, version 1.1, udgivet december 2006.
”Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalinger
for sundhedsfaglig rådgivning”, version 1.0, udgivet juni 2009.
Udbedringsforslag
Nedhængt loft, gipsplade og isolering skal demonteres. Nedstropning og undersiden (krydsfiner og forskalling) af oprindelig tagkonstruktion skal skimmelafrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden. Efter afrensning kan loftet retableres igen, men med tæt dampspærre.
Det må kraftigt anbefales, at øvrige lignende tagkonstruktioner i bygningskomplekset undersøges, idet det må formodes, at problemet ikke er enestående for
dette klasseværelse.
På baggrund af fugtmålinger i gulvet (depotet), anbefales det at undersøge vandførende rør (varmerør, vandrør og afløbsrør) for utætheder. Evt. konstaterede
utætheder udbedres.
Gulvbelægningen i depotrummet skal fjernes, og undergulvet skal skimmelafrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden. Inden ny gulvbelægning udlægges, bør der foretages nærmere fugtundersøgelser af betonpladen.
Der bør eventuelt udtages prøver af gulvbelægningen i klasselokalet for at konstatere, om opfugtningen har været årsag til skimmeludvikling her.
Generelle anvisninger ved skimmelrenovering
I områder, hvor bygningsmaterialer udskiftes eller afrenses på grund af forekomst af
skimmelsvampesporer er det i forbindelse med, at arbejdet udføres, vigtigt at sikre et
højt niveau med hensyn til udluftning og rengøring samt at sikre, at skimmelmateriale ikke spredes til tilstødende lokaler. Normalt hindres spredning af skimmelmateriale ved etablering af undertryk i renoveringsområdet.
437198_FFM11_011.docx
Side 4
4. juli 2011
FFM/ihm
Der henvises til vedlagte anvisning, ”Renovering efter skimmelangreb – Råd til
håndværkere”, med hensyn til beskyttelse af personale, som forestår renovering og
fjernelse af materialer, hvor der forekommer store koncentrationer af skimmelsvampesporer.
I forbindelse med skimmelrenovering frigives der som regel store mængder skimmelmateriale fra de begroede overflader, som skal afrenses eller udskiftes. Dette vil
kunne give gener hos personer, som uden værnemidler udfører arbejdet, og skimmelmaterialet vil samtidig kunne spredes til andre ikke-inficerede dele af bygningen
eller nabobygninger. Det anbefales derfor, at skimmelrenovering udføres af firmaer
med speciale inden for dette område, således at den fornødne personbeskyttelse sikres, samt at spredning af skimmelmateriale til andre dele af bygningen reduceres til
et minimum, og den nødvendige rengøring afslutningsvis bliver udført.
Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange
med 24-48 timers mellemrum for at opfange skimmelsvampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling. I forbindelse med
rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene
således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen.
Herefter kan rummene tages i brug.
Se i øvrigt By og Byg Anvisning 205, ”Renovering af bygninger med skimmelvækst”.
Venlig hilsen
Teknologisk Institut, Byggeri
Frede F. Møller
Bygningskonstruktør BTH
Direkte telefon 72 20 33 25
Direkte telefax 72 20 21 91
E-mail
[email protected]
Bilag:
1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – Aftryksprøver
2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – MycoMeter-test
3. Målemetoder
4. Renovering efter skimmelsvamp – Råd til håndværkere
437198_FFM11_011.docx
Side 5
4. juli 2011
FFM/ihm
Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – Aftryksprøver
Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på
den undersøgte overflade.
Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper:
Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været
opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede
svampe.
Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i
støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe.
Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende
svampe er fremhævet med fed skrift.
Aftrykspladen udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladen indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladen
inkuberet i 1 uge ved 26 °C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi.
Analyseresultater er givet i nedenstående skema.
Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 15. juni 2011
Pladenr.
1
2
3
Prøveudtagningssted
Klasselokale, loft, på overside af
nedhængt gipsloft
Klasselokale, tag, på underside af
krydsfiner
Depot, gulv, under linoleum
437198_FFM11_011.docx
CFU
1
1
2
2
15
~30
1
Skimmelsvampe
Aspergillus flavus
Aspergillus fumigatus
Chaetomium sp.
Mucor spinosus
Penicillium sp.
Rhodotorula muc./ aeroc.
Rhizopus nigricans
~40 Aspergillus versicolor
1 Penicillium sp.
~20 Rhodotorula muc./ aeroc.
Side 6
4. juli 2011
FFM/ihm
Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – MycoMeter-test
MycoMeter-testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade.
Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier:
A: MycoMeter-værdi ≤ 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau.
B: 25 < MycoMeter-værdi ≤ 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller
tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe.
C: MycoMeter-værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt
baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af
skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp.
Analyseresultat, MycoMeter-test udtaget den 15. juni 2011
Prøvenr.
1
2
3
Prøveudtagningssted
Klasselokale, loft, på overside
af nedhængt gipsloft
Klasselokale, tag, på underside af krydsfiner
Depot, gulv, under linoleum
437198_FFM11_011.docx
MycoMeter-værdi
655
Niveau
C
967
C
24
A
Side 7
4. juli 2011
FFM/ihm
Bilag 3. Målemetoder
Træfugt
Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter
Timbermaster med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende
svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % dels er risiko for
vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling
kan fortsætte væksten.
Luftfugtighed
Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur ( C) er målt med en Lufft C200/C210
fugtmåler.
Fugt i støbte og murede materialer
Fugtmåling med GANN-systemet
Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra
måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1.
Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer
hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning
tæt på selve overfladen.
Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved
tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen.
Fugtmåling med TROXLER-systemet
Måleprincip
Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion.
I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler.
Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men
hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand.
437198_FFM11_011.docx
Side 8
4. juli 2011
FFM/ihm
Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform,
men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m.
Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en
vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle
over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være.
Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden
variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen.
I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og
dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille.
Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner.
Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet.
En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og
når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt.
Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til 100-150 mm's dybde
i de fleste emner.
Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet.
Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på
grundlag af variationer hen over ensartede overflader.
Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal.
437198_FFM11_011.docx
Side 9
4. juli 2011
FFM/ihm
Bilag 4. Renovering efter skimmelsvampeangreb
Råd til håndværkere
Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige.
Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og
frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende.
Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med
det blotte øje!
Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe.
Forholdsregler
Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse
forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer),
som frigøres fra skimmelsvampe.
Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære:
Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler.
Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj.
Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator
med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske.
Eventuelle sikkerhedsbriller.
For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det
være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes
til andre dele af bygningen.
Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at
der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes.
Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003).
Vil du vide mere
Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima
på tlf.: 72 20 20 96
Senest opdateret april 2007
437198_FFM11_011.docx
Side 10
4. juli 2011
FFM/ihm
Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering
(By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003)
Areal med skimmelvækst *)
< 0,25 m2
0,25-3 m2
> 3 m2
Personale kvalifikationer.
Instruktion.
Instruktion.
Professionelle.
Personlige værnemidler.
Handsker og briller.
Åndedrætsværn.
Handsker og briller.
Beskyttelsesdragt.
Friskluftforsyning.
Afskærmning af arbejdsområde.
Ingen tiltag, dog lukkes Afskærmning kan være Komplet afskærmning.
alle døre.
nødvendig.
Undertryk **).
Evt. lukning af døre
Sluse.
med tape.
Rømning af arbejdsom- Ja.
råde.
Ja.
Ja.
Rømning af nærmeste
omgivelser.
Nej.
Nej.
Ja.
Støvdæmpende foranstaltninger under renovering.
Støvsugning med mikrofilter.
Støvsugning med mikrofilter.
Støvsugning med mikrofilter***) og opstilling af luftrenser.
Bortskaffelse af forure- I forseglet plastsæk.
net materiale.
I forseglet plastsæk.
I forseglet plastsæk.
Deponering af forurenet Ingen specielle krav.
materiale.
Ingen specielle krav.
Ingen specielle krav.
*)
**)
***)
I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca. 15-20 m2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og
ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring.
Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det
skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet.
Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som
betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 %.
437198_FFM11_011.docx
Side 11
Vesthimmerlands Kommune
Teknik og Beredskab
Att.: Michael Holm Pedersen
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
16. august 2011
FFM/ihm
437198_FFM11_021
Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse (udvidet), Østermarksskolen,
Østre Boulevard 41, 9600 Aars
Efter aftale med Michael Holm Pedersen har Teknologisk Institut, Byggeri den 13.15. juli 2011 gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af lofts- og tagkonstruktioner samt fugtmålinger i enkelte gulvkonstruktioner på Østermarksskolen i
Aars.
Undersøgelsen blev udført af Frede Fruergaard Møller, Teknologisk Institut, Byggeri.
Baggrund
Teknologisk Institut har umiddelbart inden denne undersøgelse, gennemført undersøgelse af loft, tag og gulv i en enkelt klasse (klasseværelse 25 i fløj 3), hvor der
blev konstateret forhøjet skimmelniveau i loftskonstruktionen. På grundlag heraf, og
på anbefaling fra Teknologisk Institut iværksættes så en mere omfattende undersøgelse.
Formål
Undersøgelsen havde følgende formål:
 At undersøge art og omfang af eventuel skimmelvækst i lofts- og tagkonstruktioner andre steder i skolekomplekset (stikprøver)
 At vurdere årsag til skimmelvækstens opståen
 At anbefale renoveringsomfang og -metoder
Data og informationer
Rekvirenten har oplyst følgende:
Skolen er oprindeligt opført i 1976, med gule teglstensydervægge og fladt tag.
Efter en del problemer med utætheder i tagene blev der i 1986 etableret sadeltage
med gitterspær, oven på det oprindelige flade tag. Og udhænget blev ændret, således
at der er ens udhæng overalt, i modsætning til oprindeligt, hvor der kun var udhæng,
hvor der var vinduer.
16. august 2011
FFM/ihm
I forbindelse hermed blev flere ovenlysopbygninger ”bygget inde” i tagrummet, og
lystilgangen sker så – ved nogle tilfælde - ved montering af ovenlys-bølgeplader i
den ”nye” tagflade. I andre tilfælde (over klasserum) blev ovenlysene afblændet af
nye lofter.
Analyse- og målemetoder
Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag 1 og 2.
Målemetoder er beskrevet i bilag 3, se venligst dette.
437198_FFM11_021
Side 2
16. august 2011
FFM/ihm
Figur 1. Oversigt over prøveudtagninger
437198_FFM11_021
Side 3
16. august 2011
FFM/ihm
Besigtigelse og målinger
Udhæng ved lokale 29, fløj 3, vest
 Ingen synlig ventilation over eller under krydsfiner.
 Ydervæg er muret op til underkant af krydsfinerplade i oprindelige tagflade.
 Træfugt i krydsfiner er målt til 11-14 % (ok).
Udhæng ved lokale 27, fløj 3, øst
 Vindbræt demonteret. Der er kun delvist lukket for ventilation under den oprindelige tagkrydsfinersplade.
 Træfugt er målt til 13-14 % (ok)
 Det ses misfarvning (skimmel) på vindbræt og på underside af tagkrydsfiner.
 Aftryksprøve 1 og MycoMeter-prøve 1 er udtaget på undersiden af tagkrydsfiner
(skimmel B-niveau).
Udhæng ved lokale 14, fløj 2, vest
 Eternitunderbeklædning er itu.
 Der er muret op under limtræsrem og ingen umiddelbar adgang til den oprindelige tagkonstruktion.
 Der er lidt afstand (luft) mellem paplag på murværk og limtræsrem.
Udhæng ved lokale 3, fløj 1, øst
 Der er muret op under limtræsrem og ingen umiddelbar adgang til den oprindelige tagkonstruktion.
 Der er lidt afstand (luft) mellem paplag på murværk og limtræsrem.
 Rester af tidligere udhæng over vinduer ses i tagrummet.
Udhæng fløj 4, nord, ved misfarvet udhængsplade
 Der er hul i tagpladen (skråt tag med bølgeeternit) over udhænget, hvilket har
givet anledning til lokal opfugtning af udhængskonstruktionen.
 Der ses begyndende barksvamp i udhængsbrædder.
 Træfugt i berørt træværk er målt til op til 28 % (fugtmættet).
 Tilsyneladende er ventilationsspalte under oprindelige tagkrydsfinerplader lukket.
 MycoMeter-prøve 2 er udtaget under krydsfinertagplade lige under kobberafdækning (skimmel C-niveau).
Klasse 16, fløj 2
 Rumtemperatur og luftfugtighed er målt til 22 °C/56 % RF.
 Luftfugtighed over isolering er målt til 60 % RF.
 Der er skjolder på loftplader – efter vandindtrængning.
 Hultagning i loft ved vindue mod vest viser følgende opbygning (oppefra):
o Oprindelig tagkrydsfiner med pap
o Bjælkespær med ca. 100 mm mineraluldsisolering imellem
437198_FFM11_021
Side 4
16. august 2011
FFM/ihm


o Spredt forskalling
o Dampspærre af alufolie
o Gipsplade
o Nedstroppet loft af forskalling og gipsplader (pin-up).
Aftryksprøve 3 og MycoMeter-prøve 3 er udtaget på loftgipsplade og forskalling
over loft (skimmel B-niveau).
MycoMeter-prøve 4 er udtaget på undersiden af oprindelig tagkrydsfiner (skimmel B-niveau).
Lærerværelse, rum 37 fløj 5
 Rumtemperatur og luftfugtighed er målt til 21 °C/58 % RF.
 Temperatur og luftfugtighed over isolering er målt til 21 °C/61 % RF.
 Nedhængt loft af træbetonplader i skinnesystem ellers samme loftskonstruktion
som i klasselokale 16.
 Hultagning i loft ved vindue mod nord.
 Træfugt i plader og spær er målt til 8-10 % (ok).
 Lidt misfarvning (skimmel) på forskalling under krydsfinertagplader.
 Aftryksprøve 5 og MycoMeter-prøve 5 er udtaget på underside af forskalling/krydsfinerstagplader (skimmel B-niveau).
 MycoMeter-prøve 6 er udtaget på overside af nedhængte træbetonplader (skimmel B-niveau-lavt).
Figur 2. Loftopbygning. Misfarvning på forskalling under tagkrydsfiner
Klasse 02, fløj 1
 Rumtemperatur og luftfugtighed er målt til 21 °C/56 % RF.
 Temperatur og luftfugtighed over isolering er målt til 21 °C/60 % RF.
 Der er skjolder på loftplader – efter vandindtrængning.
 Loftskonstruktion som i klasselokale 16.
437198_FFM11_021
Side 5
16. august 2011
FFM/ihm






Hultagning i loft ved vindue mod vest.
Stopning ud over vinduer mod lodret plade (vindbræt).
Træfugt i tagkrydsfiner er målt til 8-10 % (ok).
Meget støvet over nedhængt gipsloft.
Aftryksprøve 7 og MycoMeter-prøve 7 er udtaget på overside af pin-up gipsplader (skimmel B-niveau).
MycoMeter-prøve 8 er udtaget på underside af tagkrydsfiner (skimmel Bniveau).
Klasse 05, fløj 1
 Rumtemperatur og luftfugtighed er målt til 21 °C/56 % RF.
 Temperatur og luftfugtighed over isolering er målt til 19 °C/63 % RF Der er skjolder på loftplader – efter vandindtrængning.
 Loftskonstruktion som i klasselokale 16.
 Hultagning i loft ved vindue mod øst.
 Ingen stopning ud over vinduer.
 Ingen mærkbar ventilation over isolering i oprindeligt tag.
 Ingen misfarvning på tagplader eller forskalling.
 Meget støvet over nedhængt gipsloft.
 Aftryksprøve 7 og MycoMeter-prøve 7 i lokale 02 vil være retningsgivende for
skimmelniveauet her (skimmel B-niveau).
Figur 3. Kraftig støvaflejring på overside af loftgipsplader
Undersøgelser i tagrum
Fløj 2 – midterste tidligere ovenlyskasse
 Hultagning ved afløb og ventil.
 Underliggende ventilationskanal.
 Træfugt i tagplade mv. er målt til 8-12 % (ok).
437198_FFM11_021
Side 6
16. august 2011
FFM/ihm








Der er lidt misfarvning på underside af tagkrydsfiner, men ingen misfarvning på
øverste mineraluldslag.
Aftryksprøve 9 er udtaget på underside af tagkrydsfiner (ringe skimmelvækst).
Hultagning ved nordøstsiden af ovenlyskassen.
Lidt misfarvning på bjælkespær under vindue – over aludampspærre.
Træfugt i bjælkespær mv. er målt til 10 % (ok).
Aftryksprøve 10 og MycoMeter-prøve 10 er udtaget på bjælkespær under vindue
(skimmel B-niveau – lavt).
Hultagning på østenden af den nordligste ovenlyskasse over fløj 2.
Aftryksprøve 11 er udtaget på bundrem i ovenlyskasse, bag isolering og karlitbeklædning (ringe skimmelvækst).
Fløj 1 – midterste tidligere ovenlyskasse
 Hultagning i oprindelig tagkonstruktion ved nordsiden af ovenlyskassen.
 Træfugt i bjælkespær mv. er målt til 8-10 % (ok).
 Aftryksprøve 12 og MycoMeter-prøve 12 er udtaget på overside af aludampspærre (skimmel B-niveau – lavt).
Figur 4. Hultagning i oprindelig tagkonstruktion - ved ovenlyskasse




Hultagning i vestende af nordligste ovenlys. Hultagningen sker i det vandrette
ovenlystag, ved afløbet.
Mineraluld, som er udlagt oven på det oprindelige tag, er kraftigt misfarvet ved
afløbet.
Der ses lidt skimmel-misfarvning på undersiden af krydsfinertagplade
/forskalling – over ventilationsskakt.
Der udtages ikke prøver, idet lidt skimmel her ikke har betydning for indeklimaet.
437198_FFM11_021
Side 7
16. august 2011
FFM/ihm
Fløj 4 – Ovenlys og bølgeplader
 Hultagning ved ovenlys og ventilationshætte.
 Der ses lidt misfarvning på underside af tagkrydsfiner.
 Aftryksprøve 13 udtages på underside af tagkrydsfiner (ringe til middel skimmelvækst).
 Hultagning ved sydside af langsgående ovenlys – ind under vindueskarm.
 Ingen misfarvning og ingen prøvetagning.
 Aftryksprøve 14 og MycoMeter-prøve 14 er udtaget på underside af eternitbølgeplader – på nordsiden (skimmel B-niveau).
Figur 5. Der er generelt en del skimmelbelægning under tagplader - især mod nord
Tagrum i øvrigt
 Skotrender og tagkanter i øvrigt er præget af manglende fugleklodser – med utilsigtet vandindtrængning og sneindfygning til følge.
 Der er fugtskader – med skimmelvækst og begyndende barksvamp – flere steder
på skotrender. Træfugt er dog aktuelt målt til 12-14 % (ok).
 Isolering, som er udlagt oven på den tidligere vandrette tagflade, er skadet af dyr
og færdsel.
 Der ses manglende isolering på aftrækskanaler.
437198_FFM11_021
Side 8
16. august 2011
FFM/ihm
Figur 6. Manglende fugleklodser ved skotrende
Figur 7. Vandskadet kehlkonstruktion
437198_FFM11_021
Side 9
16. august 2011
FFM/ihm
Figur 8. Begyndende barksvamp på skotrendeunderlag
Figur 9. Delvist ødelagt isolering på den oprindelige tagflade
437198_FFM11_021
Side 10
16. august 2011
FFM/ihm
Figur 10. Aftrækskanaler uden isolering
Fugtmålinger i gulve
På baggrund af atypiske fugtmålinger og konstatering af skimmelvækst under linoleumsbelægningen i depotrummet i forbindelse med klasselokale 25 i fløj 3 er der
foretaget sammenlignende fugtmålinger i tilsvarende lokaler andre steder i området
for at konstatere, om forholdet er ens i de tilsvarende rum. Der er dog ikke udtaget
yderligere skimmelprøver under gulvbelægningen.
Fugtmålingerne – også tidligere målinger fra klasse 25 – er indført i nedenstående
skema:
Lokale
Klasse 25 f.3
Klasse 21 f.3
Klasse 22 f.3
Klasse 23 f.3
Klasse 26 f.3
Klasse 02 f.1
Klasse 05 f.1
Troxlermåling
klasselokale
21-28
15-35
18-23
18-27
22-29
12-17
18-22
Troxlermåling
depot
33-37
33-36
25-27
31-34
29-31
19-20
15-24
Troxlermåling
toilet
17-18
18-21
21
20-25
19-22
13-16
11-15
Troxlermåling
mellemlokale
19-34
19-26
14-16
Bemærkninger til skemaet:
I klasse 21, 22, 23, 25 og 26 ses de høje tal i umiddelbar nærhed af depot og toilet.
Der er således tegn på, at gulvene i og omkring depotrum i klasserne i fløj 3 er opfugtede, specielt i klasseværelse 21, 23 og 25.
Der kan ikke umiddelbart angives nogen grund til tegn på opfugtning.
437198_FFM11_021
Side 11
16. august 2011
FFM/ihm
Sammenfatning
Der er konstateret ringe til moderat skimmelforekomst i lofts/tagkonstruktionen.
Vurdering
På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan
Instituttet udtale følgende:
Af skemaet i bilag 1 fremgår det, at der er konstateret bygningsrelateret skimmelvækst følgende steder:
 Over nedhængt loft i klasse 16 og 02 (plade 03 og 07)
 På underside af tagplader i tagrum (plade 14)
Af skemaet i bilag 2 fremgår det, at niveauet for skimmelforekomst på underside af
krydsfiner ved udhæng på nordsiden af fløj 4 ligger langt over normalt baggrundsniveau (prøve 02). På stedet er det konstateret, at der er tale om lokal opfugtning på
grund af hul i den overliggende tagplade. Det høje skimmelniveau er derfor ikke
generelt for konstruktionen.
Af skemaet i bilag 2 fremgår det i øvrigt, at alle øvrige prøveudtagninger viser
skimmelforekomst på et niveau, som ligger over normalt baggrundsniveau. Det vurderes, at der hovedsageligt er tale om skimmelsporer ophobet i støv og snavs samt
skimmelmateriale fra skimmelvækst efter tidligere utætheder og opfugtninger.
Opmærksomheden henledes især på prøve 03 og prøve 07, som er udtaget lige over
den nedhængte loftflade og har direkte indvirkning på indemiljøet.
Prøve 04 og 08 viser ligeledes skimmelforekomst over normalt baggrundsniveau,
men er udtaget helt oppe under den oprindelige tagflade. Da den underliggende
dampspærre imidlertid ikke kan anses for særlig tæt, vil skimmelforekomst øverst i
tagkonstruktionen også have en vis indflydelse på indeklimaet i rummet under konstruktionen.
Der er tale om stikprøver, men det er Teknologisk Instituts vurdering, at prøverne er
repræsentative for loftkonstruktionerne generelt.
Den tidligere undersøgelse, som blev gennemført i loftskonstruktionen i klasseværelse 25, viste dog højere niveau af skimmelforekomst. Årsagen hertil kan ikke
umiddelbart forklares, men det forholdsvis høje skimmelniveau kan være en del af
forklaringen på de indeklimagener, der er blevet observeret i netop dette lokale.
Teknologisk Institut gør opmærksom på, at påvirkning fra skimmelsvampe kan give
helbredsgener, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelser:
 ”Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger – om udredning og
diagnostik hos alment praktiserende læger”, version 1.1, udgivet december 2006.
 ”Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalinger
for sundhedsfaglig rådgivning”, version 1.0, udgivet juni 2009.
437198_FFM11_021
Side 12
16. august 2011
FFM/ihm
Såfremt ventilationen i den oprindelige tagkonstruktion – over isoleringen – skulle
have været lukket, skulle vindbrættet være ført op til underkanten af den oprindelige
tagkrydsfiner. Dette er ikke tilfældet alle steder.
Gamle utætte konstruktioner og tidligere vandskadede materialer burde have været
fjernet i forbindelse med etablering af de nye tage.
Der er konstateret tegn på opfugtning i gulvkonstruktioner omkring klassedepotrummene i fløj 3.
Udbedringsforslag
 Angående udbedringer i klasseværelse 25 henvises til tidligere rapport.
 Indtil der kan iværksættes en renovering af loftskonstruktionerne generelt, skal
der indføres et forhøjet rengørings- og udluftningsniveau i bygningskomplekset
som helhed. Gennemførelse af nedenstående renoveringer bør dog snarest planlægges og gennemføres, hvilket vil sige, at en sikring mod, at skimmelmateriale
fra lofts- og tagkonstruktioner påvirker indeklimaet i opholdszonerne, bør iværksættes i løbet af efteråret 2011 og foregå kontinuerlig, indtil alle lofter er ”sikret”, f.eks. i løbet af det kommende år eller 1½ år.
 Ved renovering af lofter anbefales det som minimum, at de nedstroppede lofter
fjernes, undersiden af det primære loft (tidligere tagkonstruktion) skal skimmelafrenses – minimum med kraftig støvsugning med støvsuger med hepa-filter.
Hvorefter der skal etableres en absolut tæt dampspærre under konstruktionen, og
nyt nedhængt loft kan etableres. Efter støvsugning bør der udtages prøver for at
konstatere effekten af støvsugningen.
 Ved tagudhæng skal det sikres, at fygesne og tagvand ikke opfugter tagkonstruktionen.
 Tagværket skal gennemgås for manglende fugleklodser.
 Fugtskadede konstruktioner (misfarvning) i tagrummet skal behandles med Boracol.
 Isolering over oprindelig tagkonstruktion bør udskiftes med ny isolering (eksisterende fjernes). I denne forbindelse skal tagfladen støvsuges.
 Manglende isolering på aftræksrør skal etableres.
 Alternativt kan det anbefales at projektere en mere gennemgribende tagrenovering, hvor de gamle (overflødige) dele af den oprindelige tagkonstruktion fjernes.
 I forbindelse med de ”fugtige” gulve i fløj 3 anbefales det, at afløbssystemer
undersøges nærmere for utætheder (tv-inspektion).
Generelle anvisninger ved skimmelrenovering
I områder, hvor bygningsmaterialer udskiftes eller afrenses på grund af forekomst af
skimmelsvampesporer er det i forbindelse med, at arbejdet udføres, vigtigt at sikre et
højt niveau med hensyn til udluftning og rengøring samt at sikre, at skimmelmateriale ikke spredes til tilstødende lokaler. Normalt hindres spredning af skimmelmateriale ved etablering af undertryk i renoveringsområdet.
437198_FFM11_021
Side 13
16. august 2011
FFM/ihm
Der henvises til vedlagte anvisning, ”Renovering efter skimmelangreb – Råd til
håndværkere”, med hensyn til beskyttelse af personale, som forestår renovering og
fjernelse af materialer, hvor der forekommer store koncentrationer af skimmelsvampesporer.
I forbindelse med skimmelrenovering frigives der som regel store mængder skimmelmateriale fra de begroede overflader, som skal afrenses eller udskiftes. Dette vil
kunne give gener hos personer, som uden værnemidler udfører arbejdet, og skimmelmaterialet vil samtidig kunne spredes til andre ikke-inficerede dele af bygningen
eller nabobygninger. Det anbefales derfor, at skimmelrenovering udføres af firmaer
med speciale inden for dette område, således at den fornødne personbeskyttelse sikres, samt at spredning af skimmelmateriale til andre dele af bygningen reduceres til
et minimum, og den nødvendige rengøring afslutningsvis bliver udført.
Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange
med 24-48 timers mellemrum for at opfange skimmelsvampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling. I forbindelse med
rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene
således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen.
Herefter kan rummene tages i brug.
Se i øvrigt By og Byg Anvisning 205, ”Renovering af bygninger med skimmelvækst”.
Venlig hilsen
Teknologisk Institut, Byggeri
Frede F. Møller
Bygningskonstruktør BTH
Direkte telefon 72 20 33 25
Direkte telefax 72 20 21 91
E-mail
[email protected]
Bilag:
1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – Aftryksprøver
2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – MycoMeter-test
3. Målemetoder
4. Renovering efter skimmelsvamp – Råd til håndværkere
437198_FFM11_021
Side 14
16. august 2011
FFM/ihm
Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – Aftryksprøver
Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på
den undersøgte overflade.
Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper:
 Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været
opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede
svampe.
 Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i
støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe.
Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende
svampe er fremhævet med fed skrift.
Aftrykspladen udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladen indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladen
inkuberet i 1 uge ved 26 °C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi.
Analyseresultater er givet i nedenstående skema.
Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 14. juli 2011
Pladenr.
01
Prøveudtagningssted
Fløj 3, udhæng sydøst, på underside af krydsfiner
03
Klasse 16, loft, på gipsplade og
forskalling
05
Lærerværelse (37), tag, på forskalling/tagplade
07
Klasse 02, loft, på overside af
gipsplade
09
Fløj 2, ovenlyskasse, på underside
af krydsfiner
437198_FFM11_021
CFU Skimmelsvampe
~20 Chrysosporium lign.
~30 Cladosporium sphaerospermum
1 Mucor sp.
10 Penicillium sp.
~50 Cladosporium herbarum
5 Aspergillus niger
~30 Penicillium sp.
1 Cladosporium herbarum
1 Paecilomyces variotii
1 Penicillium sp.
~50 Penicillium sp.
~30 Cladosporium herbarum
2 Mucor spinosus
1 Aspergillus niger
30 Penicillium sp.
Side 15
16. august 2011
FFM/ihm
Pladenr.
10
11
12
13
14
Prøveudtagningssted
Fløj 2, ovenlys midt, på kantbjælke
Fløj 2, ovenlys nord, på bundrem
bag karlit
Fløj 1, ovenlys midt, på overside
af alukraft
Fløj 4, ovenlys og ventilationshætte, på underside af krydsfiner
Fløj 4, tag, på underside af tagplade
437198_FFM11_021
CFU
1
1
2
1
1
30
1
~30
5
30
5
>50
Skimmelsvampe
Aspergillus niger
Penicillium sp.+ sporer
Aspergillus niger
Aspergillus ochraceus
Chaetomium sp.
Cladosporium herbarum
Cladosporium herbarum
Penicillium sp.
Aureobasidium pullulans
Penicillium sp.
Trichosporon pullulans
Cladosporium sphaerospermum
10 Fusarium sp.
Side 16
16. august 2011
FFM/ihm
Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – MycoMeter-test
MycoMeter-testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade.
Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier:
A: MycoMeter-værdi ≤ 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau.
B: 25 < MycoMeter-værdi ≤ 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller
tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe.
C: MycoMeter-værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt
baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af
skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp.
Analyseresultat, MycoMeter-test udtaget den 14. juli 2011
Prøvenr.
01
02
03
04
05
06
07
08
10
12
14
Prøveudtagningssted
Fløj 3, udhæng sydøst, på
underside af krydsfiner
Fløj 4, udhæng nord, på underside af krydsfiner
Klasse 16, loft, på gipsplade
og forskalling
Klasse 16, tag, på underside af
krydsfiner
Lærerværelse (37), tag, på
forskalling/tagplade
Lærerværelse (37), loft, på
overside af Troltex
Klasse 02, loft, på overside af
gipsplade
Klasse 02, tag, på underside af
krydsfiner
Fløj 2, ovenlys midt, på kantbjælke
Fløj 1, ovenlys midt, på overside af alukraft
Fløj 4, tag, på underside af
tagplade
437198_FFM11_021
MycoMeter-værdi
421
Niveau
B
683
C
174
B
273
B
178
B
86
B
356
B
409
B
101
B
30
B
304
B
Side 17
16. august 2011
FFM/ihm
Bilag 3. Målemetoder
Træfugt
Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter
Timbermaster med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende
svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % dels er risiko for
vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling
kan fortsætte væksten.
Luftfugtighed
Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur (C) er målt med en Lufft C200/C210
fugtmåler.
Fugt i støbte og murede materialer
Fugtmåling med GANN-systemet
Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra
måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1.
Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer
hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning
tæt på selve overfladen.
Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved
tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen.
Fugtmåling med TROXLER-systemet
Måleprincip
Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion.
I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler.
Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men
hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand.
437198_FFM11_021
Side 18
16. august 2011
FFM/ihm
Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform,
men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m.
Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en
vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle
over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være.
Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden
variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen.
I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og
dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille.
Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner.
Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet.
En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og
når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt.
Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til 100-150 mm's dybde
i de fleste emner.
Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet.
Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på
grundlag af variationer hen over ensartede overflader.
Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal.
437198_FFM11_021
Side 19
16. august 2011
FFM/ihm
Bilag 4. Renovering efter skimmelsvampeangreb
Råd til håndværkere
Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige.
Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og
frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende.
Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med
det blotte øje!
Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe.
Forholdsregler
Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse
forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer),
som frigøres fra skimmelsvampe.
Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære:
 Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler.
 Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj.
 Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator
med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske.
 Eventuelle sikkerhedsbriller.
For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det
være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes
til andre dele af bygningen.
Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at
der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes.
Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003).
Vil du vide mere
Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima
på tlf.: 72 20 20 96
Senest opdateret april 2007
437198_FFM11_021
Side 20
16. august 2011
FFM/ihm
Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering
(By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003)
Areal med skimmelvækst *)
< 0,25 m2
0,25-3 m2
> 3 m2
Personale kvalifikationer.
Instruktion.
Instruktion.
Professionelle.
Personlige værnemidler.
Handsker og briller.
Åndedrætsværn.
Handsker og briller.
Beskyttelsesdragt.
Friskluftforsyning.
Afskærmning af arbejdsområde.
Ingen tiltag, dog lukkes Afskærmning kan være Komplet afskærmning.
alle døre.
nødvendig.
Undertryk **).
Evt. lukning af døre
Sluse.
med tape.
Rømning af arbejdsom- Ja.
råde.
Ja.
Ja.
Rømning af nærmeste
omgivelser.
Nej.
Nej.
Ja.
Støvdæmpende foranstaltninger under renovering.
Støvsugning med mikrofilter.
Støvsugning med mikrofilter.
Støvsugning med mikrofilter***) og opstilling af luftrenser.
Bortskaffelse af forure- I forseglet plastsæk.
net materiale.
I forseglet plastsæk.
I forseglet plastsæk.
Deponering af forurenet Ingen specielle krav.
materiale.
Ingen specielle krav.
Ingen specielle krav.
*)
**)
***)
I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca. 15-20 m2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og
ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring.
Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det
skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet.
Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som
betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 %.
437198_FFM11_021
Side 21