SBS Discovery Media søger tre praktikanter til Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren Til produktion af web-tv, TV-websites og kommunikation via sociale medier. SBS Digital består af et team på 10 medarbejdere samt freelancere og praktikanter. Vi er en ung og fremsynet afdeling som, udover udvikling og drift af nutv.dk, har ansvaret for Kanal 4’s, Kanal 5’s, 6’erens, TLC, ID – Investigation Discoverys og Discovery Channels tilstedeværelse på digitale medier. Vi arbejder kreativt og strategisk med new media i det store mediehus SBS Discovery Media, som har over 200 ansatte plus freelancere. Hvad kan du forvente? Vi søger tre talentfulde, positive og energiske praktikanter til praktik på hhv. Kanal4.dk, Kanal5.dk og 6-eren.dk. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de ansvarlige Content Managers på de forskellige hjemmesider, og vi lover, du bliver involveret i alle processer. Vi er ikke bange for at inddrage vores praktikanter, som vi af erfaring ved, udgør en kæmpe ressource. Du kan derfor forvente at få både støtte, konstruktiv feedback og ansvar. Sammen med afdelingen kommer du til at være i tæt samarbejde og dialog med andre afdelinger som Presse, Marketing, Program og hertil eksterne produktionsselskaber. Praktikforløbet tilbyder et grundigt introduktionsforløb, som indfører dig i Final Cut X, Photoshop, Drupal, Xstream Mediamaker, Facebookadministration og politik for andre sociale medier. Du vil også, som en del af de daglige opgaver, blive introduceret til de øvrige afdelingers områder og funktioner. Der er sat rammer for praktikken - men samtidig er der rum til at SBS Discovery Media H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V praktikforløbet skal udvikle sig - i takt med din udvikling, kompetencer og interesser. Hvad vil du komme til at arbejde med? På Kanal4.dk og Kanal5.dk kan du se frem til at arbejde med store tv-formater og udvikling af kanalernes identitet. 6-eren.dk tilbyder fodboldnørderi med fokus på Premier League, Europa League, FA Cup, Capital One Cup, EM-kvalifikationen og La Liga. Dine primære opgaver vil bestå af: • Produktion og publicering af indhold, artikler og i høj grad video • Involvering i online mediestrategi og eksekvering • Facebook, Instagram, Twitter og andre sociale medier • Udvikling og design til Facebook og konkurrencer • Kreativ og effektfuld redigering og visuel design til websites/sociale medier i Photoshop • VJ og reporter i marken - produktion af eksklusivt indhold om vores programmer til web-tv • Daglig klipning af program-teasers, udvælgelse af de bedste klip fra tv og forfatte overskrifter der fænger • Medvirke til udvikling af ideer og kommercielle oplæg til annoncører på vores websites og mobile applikationer Vi forventer, at du er engageret i og opdateret på tendenser indenfor sociale medier, TV - herunder social TV - samt digitale medier i al almindelighed. Vi forestiller os, at du har tilegnet dig denne viden fra enten medievidenskab, kommunikation, IT-studier mv. og studerer dette på bachelor- eller kandidatniveau. Det er en fordel, at du kan løse mindre grafiske opgaver i Photoshop, eller har interesse for at lære det, samt har lidt kendskab Final Cut. Det er dog ikke et krav. Vi sørger nemlig for, at du bliver grundigt oplært i alle programmer og at du ender med at beherske alle. Praktikken er som udgangspunkt 37 timer om ugen, og vi ser gerne du starter i starten af august. Vi er naturligvis fleksible overfor dit studie, eksamener og evt. ferie. Ansøgningsfrist: 4. maj 2015 Vi glæder os til at høre fra dig! Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen på Kanal4.dk, kan du ringe til Stephanie Winkel på 61 79 24 74. Vil du gerne søge stillingen skal du skrive til stephanie.winkel@ sbsdiscovery.dk og mærke ansøgningen ”Praktikant SBS Digital 2015”. Har du spørgsmål til stillingen på Kanal5.dk, kan du ringe til Maria Rossen på 28 92 51 39. Vil du gerne søge stillingen skal du skrive til maria.rossen@ sbsdiscovery.dk og mærke ansøgningen ”Praktikant SBS Digital 2015”. Har du spørgsmål til stillingen på 6-eren.dk, kan du ringe til Mikkel AnkjærgaardEskildsen på 40 41 61 71. Vil du gerne søge stillingen skal du skrive til mikkel. [email protected] og mærke ansøgningen ”Praktikant SBS Digital 2015”. Praktikken er ulønnet, men med sund og gratis frokostordning. Dertil har du gratis adgang til sociale arrangementer og fester i SBS Discovery Media, naturligvis. Du kommer til at sidde i hjertet af København på H.C. Andersens Boulevard 1, 1553 København V., og du vil få egen computer og arbejdsplads. Jobbets studierelevans Praktikanten får rig mulighed for at bruge teorier om medieproduktion, tvbranchen og online medier i praksis. Du får solide kompetencer indenfor optagelse af video, videoredigering, billedredigering, online publicering, skrive nyheder, blogs og lave ekstramateriale mv. SBS Discovery Media H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V
© Copyright 2024