1. No category

Press 2010
Det Kroatiske Turistråd
Iblerov trg 10/IV
10 000 Zagreb
Croatia
Phone: + 385 (1) 4699 333
Fax: + 385 (1) 4557 827
E-mail: [email protected]
Web: www.croatia.hr
Press 2010
Photo: Ministarstvo turizma Republike Hrvatske
Velkommen!
Kære venner,
I kriseåret 2009 havde Kroatien næsten 11 millioner ankomster og godt 56 millioner overnatninger. Sammenlignet med 2008 er det knapt 2 %
færre ankomster og cirka 1, 5% færre overnatninger.
I 2009 udgjorde udenlandske turister omkring 85 % af ankomsterne og næsten 90 % af det totale antal overnatninger. I betragtning af, at der var godt 9 millioner udenlandske
ankomster og langt over 50 millioner udenlandske overnatninger, så var nedgangen i antallet af udenlandske gæster
ganske ubetydeligt. Kun lige under 1% færre ankomster og
0,2% færre overnatninger end i 2008. I 2009 blev der målt
en langt større nedgang i den indenlandske turisme med
næsten 1,6 millioner - eller godt 13% - færre kroatiske turister. I forhold til 2008 var der også et mindre fald i kroatiske
turistovernatninger på 10,5%, svarende til 8 millioner. Ifølge
statistikken for 2009 blev de største fald noterede i begyndelsen af turistsæsonen 2009. April var en slags limboperiode, mens en stor del af det tabte blev indhentet i juni, juli
og august. Hvad angår Kroatiens andel af det totale antal
rejser i Europa, er det tilfredsstillende at notere en stigning
på mere end 2 %. Omkring 90 % af de udenlandske gæster
i Kroatien kom fra EU landene. I 2010 er ambitionen, at bevare markedsandelen, og at få de kroatiske turister tilbage.
Kroatiens andel af internationale ankomster i Europa er
vokset fra 1,91 % i 2007 1,9 2% i 2008 til 2,07 % i 2009.
Med starten af turiståret 2010 er man i Kroatien ganske
bevidst om, at nøglen til fremgang ligger i et godt samarbejde mellem den private og den offentlige sektor, at man
sørger for rettidig introduktion og implementering af diverse
tiltag, og at man i øvrigt fokuserer på optimal udnyttelse
af tiltagene. Det pointeres endnu en gang, at den fælles
markedsføring af for- og eftersæsonen, som kroatiske og
udenlandske rejsebureauer gennemfører i samarbejde med
den kroatiske stat, vil være et af de væsentligste tiltag til at
forberede og skabe grundlag for en bedre turistsæson 2010.
To nye initiativer skal øge antallet af besøgende i bus og
med fly. Det forventes, at det totale markedsføringsbudget
kommer til at ligge på omkring 30 millioner euro, hvilket i
så fald vil være 2 millioner euro højere end det tilsvarende
beløb i 2009. I overensstemmelse med ”Den strategiske
markedsføringsplan for turisme i Kroatien (2010-2014)”,
bliver Kroatien præsenteret som en livsstils-destination.
Der skal satses kraftigere på det autentiske og på variationen, fordi Kroatien dér har potentiale uden sidestykke hos
konkurrenterne. Kroatien bliver inddelt i ti såkaldte turistregioner, som hver især skal udvikle egne kvaliteter og særpræg. Formålet med at restrukturere den kroatiske turisme
til livsstilsturisme er at gøre Kroatien til et turistmål for nye
eventyr. Indledningsvist fremhæves kroatiske turistprodukter som f. eks. ”små kroatiske hoteller”, ”kroatiske økolandsteder” osv. Der er udarbejdet særlige markedsføringsplaner for at styrke hovedprodukterne: havet og solen,
sejlads, kongresrejser, kultur og rundrejser, turisme i kontinentalregionen samt det kroatiske køkken og landets vine.
Veludstyrede feriesteder og luksusturisme udgør stadig
kernen i den kroatiske turisme, og investeringerne i luksusindkvartering er høje, men planen er at udvide kerneområdet til at omfatte mere end hoteller; nemlig miljøturisme,
landets rige kulturarv og dets spændende historie. Som en
integreret del af forberedelserne til sæsonen 2010 vil Kroatien intensivere sine udenlandske reklameaktiviteter, især i
forbindelse med camping og sejlads.
Kampagnerne vil sandsynligvis blive lokalt tilpassede på de
respektive markeder. Online-kampagner bliver forbedrede
og, som allerede bekendtgjort fra anden side, bliver visumpligten sandsynligvis ophævet for tilrejsende fra Indien
og Kina.
Det Kroatiske Turistministerium og Ministeriet for Landbrug,
Fiskeri og Landområdernes Udvikling intensiverer deres samarbejde, om at udvikle og styrke såvel landturismen, som
kroatiske, økologiske produkter og landbrugsprodukter.
Som følge af den generelle økonomiske afmatning bliver turiståret 2010 efter al sandsynlighed mere anstrengende og
krævende end turiståret 2009, og også konkurrenterne vil
utvivlsomt iværksætte et større antal salgsfremmende aktiviteter end året før. Under alle omstændigheder vil Kroatien gøre sit bedste og kæmpe til det sidste om hver eneste
turist.
Kroatiens turistminister,
Damir Bajs
1
Press 2010
Indhold
Hvorfor rejse til Kroatien
3
Et portræt af Kroatien
6
De tusind øers land
8
UNESCO
10
Nationalparker
13
Naturparker
14
Kroatien i tal
15
Hvordan kommer man til Kroatien
17
Nyheder i 2010
Hoteller
Campingpladser
Små familiehoteller
Vandrehjem
Privat indlogering
20
27
30
31
31
Ferie for enhver smag
golf
verdensberømte stjerner ved
den kroatiske Adriaterhavskyst
sejlsportsturisme
kongresturisme
agroturisme
kulturturisme
eventyrturisme
helse og wellness turisme
religiøs turisme
32
32
34
38
39
41
50
57
59
Mad og vinhjørnet
61
Kroatien – de kendtes hjemland
63
Statistik: Januar - December 2008/2009
65
Kontakt
67
2
Press 2010
Hvorfor rejse til kroatien?
Et rejsemål, som altid opdages på ny
Photo: Damir Fabijanić
Kroatien tiltrækker et bredt spektrum af gæster og har,
som en rejsejournalist inspireret beskrev det, udviklet og
vedligeholdt en infrastruktur, som både passer til eventyr og
til gæster, der søger et vist komfortniveau.
I Kroatien bestræber vi os systematisk og til stadighed på at
forbedre balancen mellem pris og kvalitet. Det er os magtpåliggende at skabe betingelser for en bæredygtig og harmonisk udvikling, der på én og samme gang både kan stille
gæsterne, som benytter sig af servicen, og værten, der yder
den, tilfredse.
Ambitionen er at skabe en gunstig situation, som begge
parter drager fordel af. Med en sådan udvikling, skræddersyet efter såvel kroaternes egne som udenlandske gæsters
behov, forsøger vi at sikre, at Kroatiens befolkning kan
forbedre levestandarden og samtidig bevare sin nationale
identitet.
Det var indlysende først at udnytte det potentiale, der allerede var i de oprindelige konkurrencemæssige fordele. Nu
gælder det det potentiale, som objektivt set kan værdisættes, men som ikke umiddelbart har udtalte konkurrencemæssige fordele.
Således er vi ikke statiske, men dynamiske, kreative og
proaktive. For tendenserne, behovet og forventningerne,
hvad angår turistrejser, ændrer sig.
I 2009 fortsatte den intensive investeringsproces i den offentlige og i den private sektor, i indlogeringsfaciliteterne,
i byer og kommuners infrastruktur og i den trafikale infrastruktur på både nationalt og lokalt niveau. På den måde
bliver Kroatien år for år bedre i stand til at bistå sine gæster
under deres ophold – lige fra ankomst til afrejse.
Ved til stadighed at hæve kvalitetsniveauet på sine faciliteter, bestræber Kroatien sig på at stille selv de mest krævende tilfredse. Et bevis på, at det er lykkedes, er konge- og
fyrstefamiliers, berømte udenlandske, verdenskendte filmstjerners, musikeres og billedkunstneres samt medlemmer
af magtfulde forretningsdynastiers nu allerede traditionelle
rejser til Adriaterhavskysten i sommermånederne.
Med sine mange enestående festivaler, udstillinger, koncerter og sammenkomster, såsom Dubrovnik Sommerfestspil, Split Sommer, Rab Marked, filmfestivalerne i Pula og
i Motovun og Špancirfesten i Varaždin er Kroatien én stor
scene, hvad angår natur og historie.
For mere end 20% af de turister, som besøger europæiske
storbyer, er kulturen den primære motivation. Erhvervsmæssigt set er et nyt turistsegment netop kulturturismen,
fordi den placerer Kroatien på det kulturelle verdenskort og
viser, at Kroatien er mere end et land med sol og strand i to
sommermåneder om året.
3
Press 2010
Målt i antal organiserede koncerter, udstillinger, kulturelle
begivenheder og friluftsfestivaler, hører Zagreb i dag til
blandt byerne i den europæiske top.
År 2009 var et rekordår målt i antallet af gæsteoptrædender
og koncerter i verdensklasse. Det må siges at have været
toppen af alt, hvad der er hændt i Kroatien i det regi i de
seneste 10-15 år. Fra Sting og Beyonce til U2 - for ikke at
nævne tre store rockfestivaler: INMusic ved Jarun i Zagreb,
Radar i Varaždin og Rokajfest ved Jarunu - og forårets
Jazzarella, samt efterårets Zagreb Jazz Festival. 2009
udgør i antal og kvalitet af gæstende stjerner fra toppen af
popscenen en rekord, som det bliver en udfordring at slå.
Udover de allerede nævnte stjerner, optrådte i Zagreb og
i Kroatien i 2009 desuden: Eros Ramazzoti, Massive Attack, Cesaria Evora, Limp Bizkit, Arctic Monkeys, Elton
John, Moby, Kraftwerk, Lily Allen, Santana, Patti Smith,
David Byrne, Bradford Marsalis, Sonny Rollins, Diana
Krall, Leningrad Cowboys, Michael Bolton, Sinead
O’Connor, Jose Carreras, Pet Shop Boys og mange flere.
Det britiske dagblad The Guardian har på sin topliste over
alternative europæiske begivenheder i 2010, som man
ikke bør gå glip af, den kroatiske festival Soundwave, som
i årevis har begejstret sit publikum i Petrčane ved Zadar.
The Guardian´s valg af de bedste festivaler i 2010 bliver
kun endnu mere interessant, når man får at vide, at den er
sammensat af den tidligere bassist i gruppen Suede, Mat
Osman, redaktør af portalen ‘whatsonwhen.com’ og medforfatter til ‘Frommer’s 300 Unmissable Events & Festivals Around the World’, som blev trykt i oktober 2009.
Festivalen Soundwave, som afholdes i klubben The Garden, beskrev Mat Osman som en bedre udgave af den
britiske Bestival, der i 2009 blev besøgt af 43.000 mennesker. „Placeret i en fiskerlandsby ved den dalmatiske kyst
har Soundwave alle Bestivals karaktertræk, men i en langt
smukkere og mere solrig udgave“, skrev han i The Guardian. Ud over ros for, at der er afsat plads til dans og morskab, er der også rosende ord til både festivalens festbåd og
til klubben Barbarella, der er helliget inkarnerede diskofans.
www.soundwavecroatia.com
I 2009 modtog Kroatien den prestigefulde pris ‘Travel Age
West’ (http://www.travelagewest.com) af det førende amerikanske tidskrift for turisme og turistindustri for ‘Best Vacation
Value Europe’ - rejsemål. Af et af de førende globetrottertidsskrifter ‘Travel & Leisure’ (www.travelandleisure.com)
kåredes de dalmatiske øer som de førende i Europa.
Under overskriften „Dubai is out, Croatia is in for celeb travel“ sendte den amerikanske tv-station CNN sidst i 2009 et
indslag, hvori Kroatien som nyt rejsemål for berømtheder i
2010 blev sat på en førsteplads.
Med enestående hoteller, sol året rundt, glimrende shopping-muligheder, billedskønne strande og verdens højeste
bygning, er Dubai hurtigt blevet et yndet rejsemål for
berømtheder, men med den nuværende finanskrise rejses
spørgsmålet om, hvorhen rejsen skal gå i 2010. Et af de
mulige rejsemål er Kroatien, rapporterer CNN.
Nu da Dubai er i knibe, hvor vil berømthederne så gemme
sig af vejen for almindelige mennesker, spørger CNN og
angiver Kroatien som en af mulighederne. Landet placeres
endda på førstepladsen blandt berømthedernes ‘nye’ rejsemål i 2010. Kroatien er den eneste europæiske destination, som CNN forudser vil blive ‘in’ blandt dem.
„Krigen er for længst forbi, og berømthederne opdager nu
dét, turisterne allerede kendte til tilbage i 1980’erne. Kroatien, i Adriaterhavshjørnet af Middelhavet, står mål med
andre europæiske kystområder med strande, sejlsportsmuligheder og et fremragende køkken, der har tiltrukket superstjerner såsom Steven Spielberg, Andre Agassi, Gwyneth
Paltrow, Robert De Niro, Clint Eastwood og Sharon Stone“,
fremhævede man på CNN. www.cnn.com
Det strategiske mål for kroatisk turisme: Et livsstilsrejsemål med velbevarede oprindelige og kulturelle værdier
Strategiplanen for turisme for perioden 2010-2014
bygger på fem primære taktikpunkter, som skal
gøre Kroatien til et højt værdsat livsstilsrejsemål
med velbevarede oprindelige og kulturelle værdier.
Det er internethandel, online kommunikation og en
tydeliggørelse af udbuddet. Kroatien mangler endnu et
etableret udbud, hvilket betyder, at man bør begynde en
proces med fremhævelse af forskellige produkter (f.eks.,
‘små hoteller i Kroatien’, ‘økologiske landhuse i Kroatien’ og
lignende). De resterende punkter sigter på stimulering til
samarbejde blandt turismens nøgleaktører, og uddannelse i turistsektoren, hvor der vitterlig er megen plads til
forbedringer. Der er udfærdiget marketingplaner til tydeliggørelsen af de primære produkter: sol og strand, sejlads,
konferencer, kultur og rundrejser, kontinental turisme,
samt vin og gastronomi.
Ifølge strategiplanen vil 17,6 millioner mennesker gæste
Kroatien i år 2020, mod nuværende 11,3 millioner. Den
samlede indtægt stiger tilsvarende fra de nuværende 7,1
millarder euro til 19,8 milliarder euro.
For at kroatisk turisme skal forblive konkurrencedygtig på
det internationale marked, bliver landet delt op i ti regioner
eller administrative enheder. Hver region præsenterer sig
individuelt med vægt på sine særlige egenskaber og specialiteter i forhold til de andre regioner. I overensstemmelse
med de mål, som hver region bør følge, er foreslået strategier for produktmærkning. Formålet er at forlænge sæsonen, øge antallet af ankomster i for- og sensæson samt at
videreudvike e-markedsføring i alle regionerne.
4
Press 2010
Istrien skal positioneres som ‘Et grønt adriaterhavsrefugium’. Man vil satse på oplevelser for turister hele året,
og som særegenheder vil de rustikke byer og landsbyer
samt romantisk og afslappende ferie blive fremhævet.
Kvarners position på markedet vil blive som livsstils-, helseog hvilested, og satsningen vil være ‘Et adriatisk livsstilsrejsemål’. Kvarners særlige værdier skal findes i den
sofistikerede oplevelse, wellness-kure og en let atmosfære.
Dalmatien
er,
hver
er
opdelt
med
sine
i
fire
særlige
turistregionkendetegn.
Dalmatien - Zadar vil på det internationale marked
blive positioneret
som ‘Det fortryllende Adriaterhav’, baseret på sin verden af øer og naturparker. I
forhold til andre dele af Dalmatien vil Dalmatien – Zadar
skille sig ud ved sit udbud indenfor Robinsonturismen.
Længst mod syd, vil Dalmatien - Dubrovnik blive positioneret som ‘Dubrovnik, rivieraen og øerne’ – et
raffineret turistrejsemål med kultur og kulturarv.
Lika
Karlovac
området
postioneres
som
‘Kroatiens grønne hjerte’ - et sted hvor kysten og
et særligt velbevaret kontinentalt område forenes.
Slavoniens position bliver ‘Sand livsglæde’, med vægt
på gastronomi, natur, fred og landlige omgivelser.
Det centrale Kroatien bliver ‘De korte feriers region’ kendetegnet ved den barokke stilart, kurbade og slotte.
Zagreb positioneres som ‘Porten til Kroatien’ - et mødested,
hvor det kontinentale Europa forenes med Adriaterhavet.
Dalmatien - Šibenik får rollen som ‘Adriaterhavets krone’. Det vil først og fremmest blive fremhævet som et ‘paradis for sejlsportsfolket’. Regionens fortrin er ifølge marketingplanen de pittoreske øer og de velbevarede, autentiske
lokaliteter.
Dalmatien - Split bliver ‘Inspiration fra Adriaterhavet’ med
sin dalmatiske livsstil og kultur.
5
Press 2010
Et portræt af Kroatien
Enestående i sin variation
Photo: Romeo Ibrišević
Kroatien har, som et af Middelhavets væsentligste turistrejsemål, en lang tradition for turisme og store muligheder
for udvikling. Fordelene i turistudbuddet er velbevarede
naturrigdomme og miljø, en kulturel og historisk arv, det milde middelhavsklima, nærheden til det europæiske marked
samt mulighederne for aktiv ferie på økologisk fredede rejsemål. Det er et land, som klimatisk set forener elementer
fra Middelhavet og Mellemeuropa. Geografisk strækker det
sig fra Pannoniens lavland i egnene omkring Donau til de
skovklædte, bakkede områder og egentlige højdedrag og
bjergkæder, som sænker sig i og beskytter den enestående
og uforglemmelige Adriaterhavskyst.
En sådan form for forskellighed afspejles måske allerbedst
i den naturrigdom, som udgøres af otte helt særlige nationalparker. De er Kornati, Risnjak, Krka, Paklenica, Brijuni,
Velebit, Plitvicesøerne og Mljet. Plitvicesøerne er også på
UNESCO’s Verdensnaturarvsliste. Derudover er der naturparkerne Kopački rit, Medvednica, Lonjsko Polje, Velebit, Biokovo, Telašćica og Učka.
Mange fornemmer Kroatiens store variation, når deres gastronomiske nysgerrighed fører dem til bords med retter, hvis
navne oplyser om oprindelsesegnen:
Ost fra Pag, kulen fra Slavonien, skinke fra Drniš, istrisk
suppe, lam fra Cres, želudac fra Goranje, Kvarnerrejer,
štrukli (en bagt, salt ostestrudel) fra Zagorje, muslinger fra
Ston, fladbrød fra Vis eller Komiža, ostekage fra Međimurje…
Smagen af disse retter er bestemt af forskellige ingredienser, men ét binder dem uløseligt sammen – de er gode og
kroatiske. Alt dette forenes i harmoni med specielle vine, god
olivenolie nostalgisk korsang og farverig folklore.
Den sammenflettede kroatiske forskellighed kan være ganske kreativt stimulerende, og herom vidner mesterværkerne
gjort af menneskehænder. UNESCO’s Verdenskulturarvsliste informerer om værdien af den gamle by Dubrovnik, Diokletians palads i Split, Skt. Jakob-katedralen i Šibenik, Trogirs middelalder-bykerne, Eufrasiusbasilikaens kompleks i
Poreč og Starigrad Mark.
I 2009 befinder følgende traditioner sig på listen over immateriel arv fra fortiden: Dubrovniks fest for Skt. Blasius,
tostemmig sang med korte intervaller fra Istrien og Hrvatsko
Primorje, fremstillingen af traditionelt trælegetøj for børn
fra omårdet Hrvatsko Zagorje, den årlige forårsprocession
‘Kraljice’ (‘Dronningerne’ - Ljeljaerne) fra Gorjan, processionen ‘Za križen’ (‘Efter korset’) på øen Hvar, den årlige
‘Klokkernes karnevalsprocession’ fra området Kastav samt
kniplingsfremstillingen på Pag, Hvar og i Lepoglava.
Med syv immaterielle kulturarvestykker indskrevet på
UNESCO´s liste over immaterial kulturarv, er Kroatien det
førende blandt de europæiske lande.
Vidste De, at den kroatiske karst er blevet udbredt i hele
verden som begreb for et område, der domineres af sten?
Vidste De, at Kroatien er et af de lande i Europa, der er
rigest på drikkevand? Når De kommer til Kroatien, vil De
befinde Dem i landet, hvor den første europæiske kalender
blev fundet. Den er opført på et keramikfad fra Vučedol ved
Vukovar, og den er fremstillet i 3000-2400 f.Kr., altså på det
tidspunkt, hvor kileskriften opstår i Mesopotamien og hieroglyfferne i Ægypten.
6
Press 2010
Kroatiens tilbud til turister er varieret og rigt - fra sejlsport,
dykning, kongresturisme, økologi, bondegårdsferie, kulturoplevelser, religiøse rejser, eventyrturisme, jagt og fiskeri til
helse- og wellness-turisme samt krydstogter på motor-/sejldrevne både og udflugtsskibe.
Hver af de kroatiske turistregioner - Istrien, Kvarner, Dalmatien, hovedstaden Zagreb, Lika og Karlovac, det centrale
Kroatien og Slavonien - har sit specifikke tilbud, som både
modsvarer internationale tendenser og respekterer egne
traditioner.
Kroatien er kontrasternes land i naturen, såvel som kulturhistorisk. Det er endnu en grund til at lære landet at
kende og til at tilbringe en uforglemmelig ferie ved Middelhavet, sådan som det engang var. ‘We love Croatia’
(http://welovecroatia.com) er et projekt i form af en blog,
hvor Kroatiens naturlige og kulturelle skønhed, dets geografi, samt den kulturelle og gastronomiske variation vises
frem på den mest fordelagtige vis.
7
Press 2010
De tusinde øers land
Photo: Sergio Gobbo
Kroatien er de tusinde øers land. Helt præcist er der 1244
øer, og de udgør et paradis for sejlsportsfolket. Langs de
6176 km kystlinje befinder sig 50 beboede øer. De øvrige
er småøer, rev og klipper, som bidrager til det, der udgør
Kroatiens kystlandskab.
Hver ø er forskellig fra de andre; den har sin egen fortælling
og skæbne. Det første besøg ved Adriaterhavskysten og
på øerne er en rejse ud i det ukendte. Hver rejse herefter
vil være en tilbagevenden til landets skønhed - altid noget
nyt, altid lige fascinerende. Lad os begynde historien om
øerne på Brijuniøerne. Disse 14 øer ligger strakt ud over
syv kilometer mellem Pula og Rovinj. Naturen har dér skabt
et rigtigt lille paradis med sand harmoni mellem dyre- og
planteliv, historiske mindesmærker og komfortable hoteller.
Det gyldne, eller grønne Krk er en ø, og så alligevel ikke.
Øen er med sin idylliske natur og fredfyldthed en oase fjern
fra hverdagen, men takket være broforbindelsen er den
knapt nok en ø.
Cres og Lošinj. En eller to øer? I tidligere tider var de delt
af den kanal, romerne gravede imellem dem, men i dag er
de forbundet med en bro.
Blandt 1185 øer og rev af hårde og skarpe sten og en håndfuld jord, spredt ud langs Adriaterhavskysten, er Susak en
af de få, som naturen har skabt af sand, og netop de 20
millioner kubikmeter sand giver vinen, som fremstilles på
Susak, en ganske særlig smag.
Den næste er Kvarnerøen Rab. Den er rig på middelhavsvegetation og sandstrande og blev allerede i 1889 erklæret
badested og sanatorium af det lokale råd.
Pag er øen, med de vidtstrakte, mytiske olivenlunde. Den
er rig på havsalt og berømt for sine kniplinger og for sin ost,
som er en meget kendt delikatesse.
Silba, bådejernes og kaptajnernes ø, er med sine anløbssteder det helt rigtige hellested fra de vilde vindstød. Silba er
på mange måder enestående. Der er f.eks. ingen biler eller
Photo: Ivo Pervan
motorcykler på øen, og cykler er en sjældenhed. Der hersker fred og ro, hvad der sammen med den uberørte natur
giver den besøgende rig mulighed for fuldstændig mental
afslapning og hvile.
Øen Ugljan er en ‘forstad’ og have for Zadar, og den har
fået sit navn fra sin overdådige produktion af olie. Den nærliggende ø Pašman er vokset sammen med Ugljan. De ligner tvillinger, og den eneste forskel er, at Pašman er noget
mere uberørt.
Iž er fiskernes, pottemagernes og olivendyrkernes ø og en
af de mest pittoreske øer i øhavet omkring Zadar. Den er
dækket af typisk middelhavsvegetation og olivenlunde. Der
afholdes hvert år Iž-festen, hvor kongen af Iž vælges - en
skik, der stammer helt tilbage fra antikken.
På Dugi Otok kan De slappe af i et naturreservat med et
areal på 114 km². Ifølge legenden opstod Kornati, en labyrint af passager og små øer i havet, af et større antal sten,
som Gud havde tilovers efter at have skabt verden. Han
kastede dem i havet, så på dem og besluttede, at han ikke
behøvede rette yderligere på dem.
Murter er 18 km², og den skiller sig også ud blandt øerne,
fordi den er så malerisk. Murter er fiskernes, olivenavlernes
og skibsbyggernes ø.
Øen Prvić ligger nær turistperlen Vodica, en oase af Middelhavets flora og fauna.
Øen Zlarin ligger sydvest for Šibenik. I det 15. århundrede
var den berømt for sin koral- og havsvampehøst.
Žirje er den fjernest beboede ø i øhavet omkring Šibenik.
Der er glimrende områder at fiske i og mange bugter for de
sejlende.
8
Press 2010
Øen Brač er den højeste og tredjestørste i Adriaterhavet.
Syd for Brač ligger Hvar, Adriaterhavets længste ø. Det er
en ø med vingårde, olivenlunde og lavendel. Hvar er utvivlsomt en usædvanlig ø, som udmærker sig ved behagelige
sommer- og vinterferieområder, et mildt klima og en frodig
subtropisk vegetation.
Selvom den formelt set er en halvø, giver Pelješac indtryk
af at være en ø. Den er adskilt fra Korčula af en smal kanal.
Pakleni Otoci er en særligt interessant øgruppe med
småstens- og sandstrande, hovedsageligt for nudister. Der
er klippehavbund, og området er perfekt til undervandsfiskeri.
Langt ude på det åbne hav ligger Lastovo med et areal på
50 km². Dens kyst er både småstens- og sandstrande, og
på dens østlige og vestlige sider ligger yderligere et antal
øer.
Fjernt fra fastlandet og dets problemer ligger Vis, der er rig
på palmer.
Ved siden af Pelješac ligger den grønne Mljet, som breder
sig over 100 km². De tætte fyrreskove, karstgrotterne og to
maleriske søer, der er forbundet med havet, småstens- og
sandstrande, samt et vandområde fyldt med fisk og hummere, har givet den vestlige del af øen status af nationalpark.
Øen Biševo strækker sig over 6 km² med mange huler i den
stejle kystlinje.
Man siger, at Korčula er øen med flest legender og
mindesmærker, og sammen med Lokrum og Mljet er det
Kroatiens mest skovklædte ø.
www.hhi.hr
9
Press 2010
UNESCO
www.unesco.org
Photo: Sergio Gobbo
Kroatiens seværdigheder opført på UNESCO´s Verdensarvsliste:
Diokletians palads og det middelalderlige Split (1979) – Kejserpaladset er et af de mest betydningsfulde arkitektoniske
værker fra senantikken. Både de enkelte, oprindelige dele
og som helhed er det velbevaret, og det omfatter en række
originale arkitektoniske former, som melder om den nye,
tidlige kristendom og om byzantinsk og tidlig middelalderstil. Katedralen er opført i middelalderen med materialer fra
det antikke mausoleum. Den romanske kirke er fra det 12.
og 13. århundrede, middelalderfæstningen og de gotiske
paladser, renæssance- og barokpaladserne befinder sig indenfor de romerske mure og skaber således en harmonisk
helhed.
Den gamle by Dubrovnik (1979) – ‘Adriaterhavets perle’ blev
en væsentlig magt på Middelhavet efter det 13. århundrede.
Den blev ‘designet’ og grundlagt i senmiddelalderen og har
derfor en historisk bykerne. Den ligger på den sydlige del
af den kroatiske kyst i det østlige Adriaterhav under bjerget
Srđ. Byen har igennem århundreder og helt frem til i dag
bevaret sin helt enestående bymæssige helhed. Den er omkranset af sine bymure, der spiller en betydningsfuld rolle i
historien om byens anlægning. Skønt Dubrovnik blev voldsomt beskadiget under jordskælvet i 1667, lykkedes det den
at bevare sine gotiske, renæssance- og barokkirker og sine
klostre, paladser og fontæner. Efter endnu en gang at være
blevet ødelagt under Fædrelandskrigen, blev Dubrovnik
genopbygget med hjælp fra UNESCO.
Nationalparken Plitvicesøerne (1979) – Plitvices skønhed
og uovertrufne tiltrækningskraft skyldes kalciumkarbonatkrystaller og de planter, der producerer dem. Kalciumkarbonatkrystallerne og den naturlige opdæmning af flodbassinet har skabt rækken af de 16 Plitvicesøer, som udgør et
storslået, naturligt arkitektonisk fænomen. Søerne er omgivet af tætte skove, hvor der lever bjørne, ulve og mange
andre sjældne dyre- og plantearter.
Photo: Damir Fabijanić
Eufrasiusbasilikaens tidligt kristne kompleks i Poreč (1997)
– Porečs katedralkompleks hedder ‘Eufrazijana’ efter biskop
Eufrasius, som i midten af det 6. århundrede ombyggede
katadralen grundigt og udsmykkede den med kendte mosaikker. Før Eufrasius’ ombygning fandtes der på samme
sted kun to faser af tidligt, kristent byggeri. I Poreč blev
kristendommen indført allerede i det 4. århundrede, og basilikaen, atriet, døbefonden og biskoppaladset er usædvanlige eksempler på religiøs arkitektur, mens selve basilikaen
forener byzantinske og klasissistiske elementer, hvilket er
en sjældenhed. Apsis er rigt udsmykket med figurative mosaikker, som udgør et af de væsentligste eksemplarer af sin
art i Europa.
Trogirs historiske bykerne (1997) - Trogir er et usædvanligt
eksempel på en bys kontinuitet. Det ortogonale gademønster stammer fra hellenistisk tid, og byen blev af flere på
hinanden følgende herskere fortsat udsmykket med forskellige offentlige- og beboelsesbygninger samt fæstninger. Dens smukke romanske kirker er blevet fuldendt med
usædvanlige renæssance- og baroktilbygninger. Den mest
betydningsfulde bygning i Trogir er katadralen med portalen
ved det vestlige dørparti. Et mesterværk af Radovan og det
væsentligste eksempel på romansk-gotisk kunst i Kroatien.
Skt. Jakobskatedralen i Šibenik (2000) – Skt. Jakobskatedralen blev bygget i årene 1431-1535, og den vidner om
væsentlige skift indenfor monumental kunst mellem Norditalien, Dalmatien og Toscana i det 15. og 16. århundrede.
Tre arkitekter - Francesco di Giacomo, Juraj Dalmatinac og
Niccolò Fiorentino – udviklede en fuldstændig struktur bygget i sten, idet de anvendte en særlig teknik til katedralens
kuppel. Resultatet er harmoni i helheden af sten, i sammensætningsteknikken og især inde i katedralen.
Sletten ved Starigrad (2008) – Sletten blev tilføjet til
UNESCO’s Verdensarvsliste i juli 2008. I organisationens redegørelse pointeres, at vinmarkerne og olivenplantagerne er forblevet „praktisk taget uforandrede“ siden den
10
Press 2010
første kolonisering af de gamle grækere, og at plantagerne
er enestående vidnesbyrd om det geometriske landopdelingssystem, man benyttede i antikken. I sommeren 385
f.Kr. sendtes der fra byen Paros, på øen af samme navn
i Det Ægæiske Hav, en gruppe på nogle hundrede familier
mod Den ioniske Bugt, som grækerne kaldte Adriaterhavet.
De skulle grundlægge en koloni, og deres mål var øen Hvar,
hvis gamle navn er Fitea. De blev anført af en såkaldt ‘okist’,
hvis pligt bl.a. var at gennemføre en retffærdig deling af jorden blandt tilflytterne i den nye bebyggelse. Et sted midt
på sletten, hvorfra overblikket er næsten totalt, er udgangspunktet – omfalos – markeret. Med. en ‘groma’, et simpelt
måleinstrument, blev marken målt op og inddelt i grunde på
1 x 5 stadier, hvilket svarer til cirka 180 x 900 m, og der blev
udhugget grænsesten med grundejernes navne. Illyrerne på
kysten og på øerne var ikke begejstrede for koloniseringen,
så de angreb i 384 f.Kr.. Grækerne besejrede dog illyrerne,
og kunne dermed disponere over hele Sletten ved Starigrad
- den største frodige slette på Adriaterhavsøerne. Snart
begyndte tilflytterne at bygge beboelses- og tilhørende bygninger på deres grunde. De luksuriøse er fra romersk tid,
og indtil videre er der fundet rester af omkring tres bygninger. Sletten ved Starigrad udgør det bedst bevarede antikke
græske landskab ved Middelhavet.
I september 2007 besluttede ‘Netværket af Europæiske Geoparker’s koordinationsudvalg på en kongress i den skotske
by Ullapool, at optage Naturparken Papuk i den internationale familie af geoparker under UNESCOs beskyttelse. Den
omfatter 31 geoparker i Europa og 51 på verdensplan.
Således blev Papuk det første fredede område i Kroatien
med sådan status. Selvom det er svært at anføre alle de geologiske træk og forskelligheder, som adskiller Papuk fra andre bjergmassiver i det kontinentale Kroatien, er Rupnica ved
Voćin, blandt de mest notoriske med 70 millioner år gamle
vulkanske trappeformede sten, som kun findes tre andre
steder i verden: På New Zealand, i Yellowstone i USA og i
Slovakiet. Hver dag opdages ny, hidtil skjult naturskønhed i
området, der består af cirka 350 millioner år gamle sten.
Seværdigheder på tilmeldingslisten
Kroatien har sendt ‘Center for Verdensarv’ (WHC) en
tilmeldingsliste over kultur- og naturfænomener. Af kulturfænomener er der biskopkomplekset i Zadar, den
kroatiske limes (forsvarsværk) i Varaždin, Tvrđa (fæstningen) i Osijek, udvidelsen af Diokletians palads og
Splits bykerne, Lubenice på Cres, slottet Veliki Tabor,
den historisk interessante bymæssige helhed Ston
og Mali Ston, Motovun, Blacaørkenen, Primoštens
vingårde og byen Korčula.
Af naturfænomener er det nordlige Velebit og nationalparken Kornati tilmeldt, samt Telaščica, mens Lonjsko
Polje er tilmeldt i kategorien kultur- og naturfænomener.
Immaterielle seværdigheder på UNESCO’s liste
Fra 2009 er der på UNESCO’s Verdensarvsliste anført
syv af 16 tilmeldte kroatiske særegenheder, og i 2010 vil
Det Kroatiske Kulturministerium atter tilmelde Ringridning i
Sinj, Bećarac (slavonsk sang og dans), stum dinarisk kolo
(ringdans) og honningproduktionen i det nordlige Kroatien alle nogle af de forslag, som ikke blev optaget i 2009.
På listen over immateriel kulturarv findes følgende:
Dubrovniks Fest for Skt. Blasius
Dubrovnik valgte Skt. Blasius som sin skytshelgen efter en
begivenhed, der fandt sted i år 971. Legenden fortæller, at
den venezianske flåde var sejlet ind i Dubrovniks farvand
med 112 skibe. Forinden havde de besejret det illyriske folk
varadiaerne og tvunget disse til at betale skat til Venezia,
og nu ville man med list også erobre Dubrovnik. I Dubrovnik
havde man ingen mistanke, og man modtog derfor pænt og
venligt venezianerne. I Skt. Stefanskatedralen, som senere
blev ødelagt i et jordskælv, bad den gudfrygtige Hr. Stojko til
langt ud på natten. Pludselig så han i et syn, kirken fyldt med
bevæbnede soldater, og blandt disse en gråskægget gammel mand med en stav i hånden, som fortalte ham, at han
var biskoppen og martyren Skt. Blasius, sendt fra himlen for
at forsvare Dubrovnik. De himmelske soldater forsvarede
sammen med ham byens mure overfor venezianerne, der
altså ønskede at erobre byen. Da besluttede dubrovnikanerne at befæste byen bedre, og Skt. Blasius blev byens
skytshelgen, som man byggede en kirke til. Festen for Skt.
Blasius den 3. februar var, mens republikken Dubrovnik
eksisterede, en fridag. Det ældst kendte dokument, der
vidner om fejring af Skt. Blasius, er fra år 1190. Hvert år
den 3. februar bærer biskoppen og præsterne Skt. Blasius’
relikvier i procession ud til menigheden, mens de troende
med ærefrygt kysser hænder og blidt berører relikvierne,
mens de opsiger bøn for sig selv og deres by. Efter endt
procession går bannerførerne med deres bannere tilbage
til deres respektive landsbyer for at overlevere helgenens
velsignelse til alle, som den dag ikke kunnne være til stede
ved processionen.
Tostemmig sang med korte intervaller fra Istrien og Hrvatsko Primorje
En kompleks folkemusikstil, som også optræder udenfor Istrien og Hrvatsko Primorje, men netop i dét område lever
den mest intenst. I sin oprindelige form er den tostemmige
sang baseret på tempererede toneforhold og en karakteristisk klang, som i den vokaliske sang opnås gennem kraftig,
delvist nasal stemmeføring. Ofte forekommer der improvisering i begge stemmer og variationer under fremførelsen,
mens unisone afslutninger eller afslutninger i oktav
fastholdes strengt. Flertallet af tonerækker er sammensat
af fire til seks toner. En formel tekst- og metrorytmisk struktur bevæger sig fra enkle til meget komplekse former, og
forholdet mellem musik og tekst er fast.
Fremstilling af traditionelt trælegetøj fra området Hrvatsko Zagorje
Trælegetøj er et letgenkendeligt traditionelt produkt fra Hrvatsko Zagorje med en lang historie. Netop i disse egne udvikledes i det 19. århundrede den ejendommelige kunst at
fremstille legetøj; noget man i visse landsbyer har fastholdt
helt frem til i dag, ved at bestemte familier har overleveret fremstillingsmåden fra generation til generation. Det er
karakteristisk, at mændene skærer legetøjet i hånden, og
kvinderne dekorerer det. Der vil aldrig være to stykker, der
er identiske, for hvert enkelt er et stykke håndværk. Som materiale benyttes blødt træ fra pil, lindetræ, bøg og ahorn, der
alle vokser i de umiddelbare omgivelser. Efter tørring snittes
11
Press 2010
og formes legetøjet med særlige redskaber efter træ- eller kartonskabeloner. Der benyttes økologiske farver, oftest
rød, gul eller blå som grundfarver. Siden dekoreres legetøjet
med blomstermønster eller geometriske mønstre. I dag fremstilles cirka halvtreds slags legetøj – alt lige fra forskellige
former for fløjter og tamburiner til dyr og brugsgenstande.
Den årlige forårsprocession ‘Kraljice’ (‘Dronningerne’ Ljeljaerne) fra Gorjan
Man mener, at Ljelja var den slaviske gud Peruns kone.
Skikken skal stamme fra tyrkisk tid, da tyrkerne tog alle
mænd i landsbyen til fange. Kvinderne fik da den idé at klæde
sig i usædvanlige klæder, tage sabler og hår i hænderne og
gå frem mod tyrkerne. Tyrkerne troede, det var ånder, blev
skrækslagne og flygtede, og således befriede kvinderne
deres fædre, brødre og ægtemænd. Eksperter, som har
studeret skikken, mener at den er langt ældre og stammer
fra den oldslaviske stat som et levn fra en daværende initiationsrite. Skikken afholdes pinsedag som er en katolsk helligdag. Pigerne i processionen går gennem landsbyen og
besøger de enkelte gårde. De er delt op efter roller i konger
og dronninger og bærer en kurv til gaver, og de følges af
unge mænd udklædt som tiggere og fløjtespillere. På gårdspladserne venter husherrerne dem, og Ljeljaerne synger
sange til lejligheden, opfører rituelle spil og danser ringdans
i følgeskab med fløjtespillerne. Husherrerne byder på mad
og drikke og afleverer gaver, hvorefter processionen fortsætter til næste hus - og så fremdeles i hele landsbyen. Fra
år 2007 afholdtes på pinsedag også folklorebegivenheden
‘Legenden om Ljeljaerne’.
Processionen ‘Za križen’ (Efter korset) på øen Hvar
Et enestående ritual som udtrykker en særlig form for gudfrygtighed og fælles tros- og kulturel identitet hos befolkningen på den midterste del af øen Hvar. Ritualet er uden
undtagelse blevet afholdt i fem århundreder natten mellem
skærtorsdag og langfredag. Processionen forbinder seks
steder på øen: Jelsu, Pitve, Vrisnik, Svirče, Vrbanj og Vrboskua. Alle processioner begynder samtidigt, klokken
22.00, fra seks sognekirker. De anføres hver især af en
korsbærer, der bærer det 18 kilo tunge kors som tegn på ydmyghed og taknemmlighed på egne og landsbyfamiliernes
vegne. Efter ham går et følge i munkekutter og dernæst
mængden af troende og pilgrimme. De gør holdt i kirker og
kapeller, hvor præsterne venter dem, og hen ad morgenen
vender de tilbage til deres egne sognekirker. Processionen er usædvanlig ved sin varighed og længde (i løbet af
otte timer tilbagelægges 25 km) og accentuering af Kristi
lidelser. Processionens omdrejningspunkt er Gospin plač
(Herrens Gråd), en ottestavelses passionstekst fra det 15.
århundrede, som i form af en musikalsk dialog synges af
udvalgte sangere, de såkaldte ‘kantaduri’.
Den årlige ‘Klokkernes karnevalsprocession’ fra Kastav
området
I karnevalstiden (fra 17. januar til askeonsdag) går 10 grupper af mænd i området omkring Kastav rundt i deres egne
og omkringliggende landsbyer på kilometerlange processioner ad traditionelle ruter. Nogle har masker, andre bærer
forskellige hovedbeklædninger, som symboliserer vegetation og frugtbarhed. Alle bærer de fåreskind, vendt på
vrangen, og klokker - deraf navnet klokkere. De ringer med
klokkerne ved at bevæge sig på forskellig vis, og det kræver
en vis kunnen og fysisk udholdenhed. På trods af at skikken
sandsynligvis er legemliggørelsen af et oldgammelt ritual
med magisk betydning, som skulle tjene til at sikre frugtbarhed sidst på vinteren, er den stadig i dag usædvanligt
kraftfuld. Til skikken er der også knyttet særlige madretter,
håndværk (fremstillingen af masker, hovedbeklædning og
klokker), danse og forskellige former for fælles optræden.
Kniplingsfremstilling i Kroatien
I dag er der i Kroatien tre centre for fremstilling af kniplinger; en aktivitet som er fortsættelsen på en lang tradition.
Disse centre er: Byen Lepoglava i Hrvatsko Zagorje, hvor
man anvender pinde, øen Pag, hvor man anvender nåle og
øen Hvar, hvor kniplingerne fremstilles af fibre fra agaveplanten. I Lepoglava kniplede kvinderne bånd af groft hør,
som de både brugte som pynt på deres klæder og som
salgsgenstande, hvilket affødte fremstillingen af forskellige
former for fine kniplinger. Kniplinger fra Pag er et pynteelement, som først og fremmest ses på folkedragterne, men
også som selvstændig pynt. Kniplingskunsten på Hvar er
særlig, fordi der benyttes fibre fra agaveplanten, og den
er i øvrigt udelukkende tilknyttet det benediktinske kloster.
I Kroatien er der otte nationalparker: Brijuni, Kornati, Krka,
Mljet, Paklenica, Plitvicesøerne, Risnjak og det nordlige Velebit. Det største besøgstal er registreret i den mest kendte
kroatiske nationalpark, Plitvicesøerne, efterfulgt af Krka,
Brijuni og Paklenica.
12
Press 2010
Nationalparker
Photo: Milan Babić
Fra Brijuni til Mljet
Brijuni (www.brijuni.hr) består af 14 øer og småøer med et
areal på 36,3 km². Takket være sin lange kyststrækning, sin
historie og varierede flora og fauna kaldes Brijuni ofte for
‘paradis på jord’. Nationalparken Kornati (www.kornati.hr)
har et samlet areal på omkring 220 km² og består af 89 øer,
småøer og skær. Kun en fjerdedel af parkens areal er land,
resten er en del af havets økosystem.
Nationalparken Mljet (www.np-mljet.hr) ligger længst mod
syd og kaldes af mange den smukkeste Adriaterhavsø, fordi
den har noget, som i sandhed sjældent ses – en sø midt på
øen, og midt i søen atter en ø, og på øen et benediktinerkloster fra det 12. århundrede. Det næsten overnaturlige
billede er som taget ud af de bedste fortællinger. Én legende fortæller, at Mljet var stedet på Odysseus’ rejse, hvor
nymfen Kalypso holdt ham i fangenskab.
Nationalparken Krka (www.npkrka.hr) har fået sit navn
efter floden Krka, som udgør en del af parken. Nationalparken er beliggende i den centrale del af Dalmatien, blot et
par kilometer nordøst for byen Šibenik.
Photo: Damir Fabijanić
Paklenica (www.paklenica.hr) er et område, hvor havet
og bjergene på usædvanlig vis mødes. Området er rigt på
naturlige bøgeskove, østrigsk fyr og bjergfyr.
Nationalparken Plitvicesøerne (www.np-plitvicka-jezera.hr)
er en skovklædt bjergegn, hvor 16 større og mindre krystalliske, blågrønne søer er kædet sammen af skummende
kaskader og brusende vandfald. Vandet kommer fra egnens mangfoldige åer og bække.
Nationalparken Risnjak (www.risnjak.hr) ligger i Gorski
Kotar. Fundamentet for parken udgøres af Risnjakbjergets
massiv, hvis top er 1528 meter. For at nyde Risnjaks skønhed skal man have en særlig sans for naturfænomener.
Nationalparken
Det
Nordlige
Velebit
(www.np-sjeverni-velebit.hr) har en mangfoldighed af
karstformationer og interessante eksemplarer fra dyre- og
planteriget, men det er kun en del af denne naturlige helhed.
13
Press 2010
Naturparker
Photo: Sergio Gobbo
Fra Biokovo til Kopački Rit
Naturparkerne i Kroatien er: Naturparken Biokovo, naturparken Kopački Rit, naturparken Lonjsko Polje, naturparken
Medvednica, naturparken Papuk, naturparken Telašćica,
naturparken Velebit, n, Naturparken Učka, n og naturparken
Lastovsko Otočje (Lastovo Øhav).
Biokovo (www.biokovo.com) er erklæret naturpark pga. sit
usædvanlige antal plante- og dyrearter, de geomorfologiske
former og naturskønheden på et areal på 19550 hektarer.
Kopački Rit (www.kopacki-rit.com) er et område, som gennem året ændrer sit udseende betragteligt, afhængig af
vandgennemstrømningens intensitet, primært fra Donau,
og i langt mindre grad fra Drava.
Naturparken Lonjsko Polje (www.pp-lonjsko-polje.hr) er
det største, fredede sumpområde, ikke blot i Kroatien, men
i hele området omkring Donau.
Medvednicas (www.pp-medvednica.hr) skove når næsten
helt ned til centrum af Zagreb. Bortset fra fred og grønt, så
bugner dette bjergområde og af forskelligt dyreliv.
Papuk (www.pp-papuk.hr) repræsenterer et væsentligt
segment af de biologiske og landskabmæssige værdier i
Slavonien. Mangfoldigheden af geologiske forekomster,
velbevaret flora og fauna samt et større antal dyrearters
habitater udgør en sand rigdom.
Photo: Renco Kosinožić
Naturparken Telašćica (www.telascica.hr) indeholder tre
basale fænomener. Telašćicabugten, som er den største
og sikreste, naturlige Adriaterhavshavn. Klinter, der hæver
sig 200 m over havet og sænker sig 90 m under overfladen
samt den salte sø Mir med lægende egenskaber.
Naturparken Velebit (www.pp-velebit.hr) er det væsentligste endemiske knudepunkt for flora og fastlandsfauna i
Kroatien.
Naturparken
Vransko
jezero
i
Dalmatien
(www.vransko-jezero.hr) er parken, hvor Kroatiens største
sø befinder sig.
Naturparken Učka (www.pp-ucka.hr) er først og fremmest
kendetegnet ved en usædvanlig variation på et relativt lille
areal.
Naturparken Žumberak (www.zumberak-samoborsko-gorje.hr)
dækker omkring 350 km², og hovedmålet er at beskytte og
fremme egnens naturlige skønhed.
Lastovsko Otočje (Lastovo Øhav) (www.lastovo.org) omfatter 44 øer, småøer, klipper og rev, som alle er en del af
Lastovo Kommune. De største er Lastovo og Sušac. Området er et af de bedst bevarede havområder i Adriaterhavet.
14
Press 2010
Kroatien i tal
Officielt navn:
Republikken Kroatien
Økonomi:
BNI per indbygger – 15.632 USD (2008)
Geografisk beliggenhed:
Kroatien strækker sig fra den østligste kant af Alperne i nordvest til det pannoniske lavland og Donaus bredder i øst.
Den centrale del er dækket af de Dinariske Alper, og mod
syd ligger Adriaterhavskysten
Gastronomi:
I den kontinentale del af Kroatien vil de, som holder af søde
sager, finde sig til rette, når de giver sig hen til lækkerbiskenerne fra køkkenerne i Slavonien, Međimurje, Zagorje, Lika
eller i Goranje. Få vil kunne modstå specialiteter som slavonsk ‘kulen’ (spegepølse), kalkun med ‘mlinci’ fra Zagorje,
‘fiš-paprikaš’ (en fiskesuppe med paprika) fra Baranja, ‘police’ (ovnbagte kartofler skåret i halve) fra Lika, želudac
(brød, æg, løg og skinke, der traditionelt koges sammen i
en svinemave) fra Goranje eller forskellige retter med vildt.
De egne af Kroatien, der ligger ud til Middelhavet, er rige på
let og sund mad. Det er et område med smag for olivenolie,
lammekød fra Cres og Pag, skinke fra Drniš og Istrien, ost
fra Pag, rejer fra Kvarner, små flade brød fra Vis og Komiža,
fisk og skalddyr fra Dalmatien, frøer, istrisk trøffel og specialiteter bagt under klokke. For de, som holder af vin, er der
et rigt udbud af kontinentale traminer-, riesling-, graševinaog bourgognevine samt dingač, postup, malvazija, teran og
vugava ved Adriaterhavet.
Regeringsform:
Kroatien er en parlamentarisk republik med flerpartisystem
Indbyggertal:
4.437.460
Areal:
Fastlandsdelen udgør 56.594 km2,
og territorialfarvandet 31.067 km2
Antal øer, klipper og rev:
1.244 - de største øer er Krk og Cres
Kyststrækningens længde:
6.278 km, heraf 4.398 km på øer, rev og klipper
Hovedstad:
Zagreb ( 779.145 indbyggere, 2001) - landets erhvervsmæssige, trafikale, kulturelle og akademiske centrum
Valuta:
Kroatiens officielle valuta er kunaen (1 kuna = 100 Lipa)
Klima:
Kroatien har tre klimazoner: Den kontinentale del er overvejende tempereret med et regnfuldt klima. På de højeste
bjergtoppe er der et snerigt bjergklima, og langs Adriaterhavskysten et behageligt middelhavsklima med mange solfulde dage. Somrene er tørre og hede, vintrene milde og
fugtige. Middeltemperaturen i kontinentaldelen i januar er
fra 2 til 0 ˚C, dog noget lavere på de højeste steder; i august
omkring 20 ˚C, dog igen kun 12 ˚C på de højest beliggende
steder. Middeltemperaturen ved kysten i januar er fra 5 til 9
˚C og i august 22 til 25 ˚C. Havets middeltemperatur er 12
˚C om vinteren og omkring 25 ˚C om sommeren
Nationalparker:
Kroatien har otte nationalparker - fire på fastlandet (Paklenica, Plitvicesøerne, Risnjak og det nordlige Velebit) og fire i
kystområdet (Brijuni, Kornati, Krka i Mljet)
Zagreb
Pula
Rijeka
Rab
Zadar
Split
Hvar
Dubrovnik
Årlige middel
temperaturer
i °C: 12,8
14,8
14,7
16,1
15,4
16,5
16,5
16,7
Middel
temperaturer
i august
20,0
23,9
23,0
24,7
24,1
25,4
25,3
24,8
Kroatien – et rejsemål med fornuftige priser
Kaffe
1,10 - 2 euro
Mineralvand 0,5 l
1,10 - 2 euro
Læskedrik
1,60 – 2,50 euro
Øl 0,33 l
2 – 2,90 euro
Vin 0,75 l
13,80 - 25 euro
(af god kvalitet med geografisk
oprindelsesbetegnelse)
Brændstof til personbiler
(udsving i priserne på
verdensmarkedet resulterer
i hyppige ændringer)
Blyfri 1 l
1,10 euro
Eurodiesel 1 l
1 euro
15
Press 2010
Færgebillet (enkeltbillet for køretøj
med passagerer fra fastlandet
til øerne)
Turistmenu
21,20 – 64,20 euro
10,40 – 15 euro
Kapacitet
Samlet antal hoteller Samlet antal hotelsenge Samlet antal senge i
private indkvarteringer Samlet antal små familiehoteller Samlet antal turistlandsbyer Samlet antal senge i turistlandsbyer Samlet antal lejlighedshoteller Samlet antal senge i lejlighedshoteller Samlet antal turistlejligheder 584
98.680
421.000
220
47
25.650
13
858
54
Samlet antal senge i turistlejligheder Samlet antal campingpladser: Samlet antal senge på campingpladser Samlet antal agroturistbrug
Samlet antal senge i agroturistbrug Samlet antal marinaer Samlet antal kajpladser Samlet antal fartøjer til chartersejlads
fortøjet i kroatiske marinaer 9497
231 +
311 mindre
i familieregi
229.004
353
891
54
12.107
kajpladser til
søs og over
3.650 pladser
i tørdok
3500
www.hrvatski-farmer.hr; www.mint.hr; www.mmtpr.hr;
www.camping.hr;
16
Press 2010
Hvordan kommer man til kroatien:
Udmærkede busforbindelser
Kroatien er via regelmæssige, internationale buslinjer forbundet med Slovenien, Østrig, Frankrig, Italien, Ungarn,
Tyskland, Slovakiet og andre europæiske lande. Det indenlandske net af buslinjer er godt forgrenet og gør det muligt
for de rejsende, på enkel vis, at komme rundt i Kroatien.
Vignetter i Slovenien
Slovenien indførte 1. maj 2009 syvdages vignetter til 15 euro.
Slovenien gav ikke efter for pres fra Europakomissionen, som
henviser til, at vignetterne kun bør koste 10 euro. Ligeledes
sælges en månedsvignet til 30 euro. Halvårsvignetterne er
udgået, og prisen for årsvignetterne er øget fra 55 til 95 euro.
Årsvignetten gælder for indeværende kalenderår. Det vil
sige, den er gyldig indtil udgangen af det år, hvori den er købt.
Motorvejen
fra
Ljubljana
til
grænseovergangen
ved Bregana forventes færdig i midten af 2010.
Til den tid skal også planerne for motorvejen fra
Ptuj til grænseovergangen Macelj ligge færdige.
Motorvejsnettet
www.hac.hr, www.arz.hr, www.azm.hr, www.bina-istra.hr
Det nyudbyggede motorvejsnet gør det muligt for de besøgende at komme nemt og komfortabelt rundt i Kroatien,
mens de samtidig kan fornemme skønheden i Kroatiens
variation. I slutningen af 2008 åbnedes strækningen Kikovica – Oštrovica i fuld bredde nær Rijeka (7,4 kilometer) på
Rijeka-Zagrebmotorvejen. Det er en af de vejstrækninger
i Kroatien, der har været mest krævende af anlægge med
20% af den samlede længde i fem viadukter og to undergrundstunneller. Motorvejen Rijeka–Zagreb er 146,5 km lang
og blev åbnet for trafik i fuld bredde sidst i oktober 2008.
Turen fra Rijeka til Zagreb tager omkring en time og 15
minutter, og motorvejsgebyret for en personbil er 60 kuna.
Rijeka-Zagrebmotorvejen er en del af den europæiske E65
og den paneuropæiske Vb-korridor. Den er særdeles vigtig
for udviklingen indenfor turisme og erhvervsliv, og er den
mest rentable kroatiske motorvej.
Den 22. oktober 2008 blev motorvejsstrækningen mellem
Goričan og grænsen til Ungarn samt den nye Murabro (216
meter lang og bestående af to broer med en bredde på 15
meter) mellem Kroatien og Ungarn åbnet for trafik. I forlængelse Murabroen er der på den ungarske side 1 km ny vej,
som sammen med Murabroen og de nyanlagte 1,5 km vej
på kroatisk side forener motorvejene Budapest – Letenye
og Zagreb – Goričan.
Med færdiggørelsen af strækningerne på A6-motorvejen Rijeka-Zagreb i fuld bredde samt de sidste strækninger på A4motorvejen Zagreb-Goričan og M7-motorvejen BudapestLetenye er anlæg af motorvejen Rijeka-Zagreb-Budapest
på den paneupæiske Vb-korridor med en længde på 496,2
km fuldendt, og rejsetiden er mindsket til fem timer. Heraf er
232,5 km i Ungarn og 263,7 km i Kroatien.
Andet rør i tunnellerne Mala Kapela og Sv. Rok blev åbnet
for trafik i juni 2009. Mala Kapela er den længste tunnel
på Zagreb-Splitmotorvejen; det højre tunnelrør er 5.780
m langt, det venstre er 5.821 m. Arbejdet med at grave
det højre rør ud begyndte i 2002, og det blev åbent i juni
2005. Sveti Rok-tunnellens venstre rør er 5.679 m langt,
mens det højre er 5.670 m langt. Som følge af finanskrisen og dalende investeringer i vejinfrastruktur i det sydlige
Kroatien blev strækningen på Dalmatinaen (den dalmatinske motorvej A1) Vrgorac-Ploče sat i venteposition. De
ansvarlige hos ‘Hrvatske Autoceste’ (Kroatiens Motorveje) har vedvarende hævdet, at strækningen fra Ravče til
sammenfletningen Vrgorac ville blive åbnet for trafik inden
udgangen af 2009, men det er endnu uvist, hvornår A1motorvejen bliver forbundet med byen og havnen Ploče.
Recessionen har også medført, at anlægsarbejdet på
omfartsvejen ved Split til en værdi af 200 millioner euro
midlertidigt er indstillet. Færdiggørelsen bliver dog en
lettelse for strækningen Trogir-Split-Omiš, som er den
mest trafikerede strækning i Kroatien med en gennemsnitlig daglig trafikmængde på op til 40.000 køretøjer.
Omfartsvejen ved Rijeka blev åbnet for trafik i fuld bredde
den 18. juni 2009
fra Škurinjesammenfletningen til
Diračjesammenfletningen med en samlet længde på 5,2 km,
inklusive den nyanlagte Rujevicasammenfletning. Rijeka omfartsvejen skulle ved udgangen af 2009 være fuldt funktionel.
‘Det istriske Y’
Udbygningen af ‘det istriske Y’ til fuld bredde påbegyndtes i
oktober 2008 og er planlagt i faser, således at arbejdet med
at fordoble antallet af kørebaner kan blive færdigt hurtigst
muligt. Arbejdet forventes afsluttet indenfor to et halvt år, og
investeringen beløber sig til 313 millioner euro. Med udbygningen af motorvejen til fuld bredde indføres også et nyt tarifsystem; et lukket betalingssystem, som sikrer, at brugeren
kun betaler for den del af motorvejsstrækningen, han har kørt.
Sammen med ‘det istriske Y’s eksisterende miljøforanstaltninger – et udbygget system til bortledning af vand, rensning af spildevand, støjmure, udnyttelse af solenergi til at
forsyne SOS-telefoner og hastighedsradarer med strøm og
17
Press 2010
energibesparende ventilationssystemer i tunnellerne, vil der
ved udbygningen af motorvejen til fuld bredde blive bidraget
yderligere til en bæredygtig udvikling, idet alle sammenfletninger vil have miljøvenlig belysning, som kun belyser beton
og asfalt og ikke truer fugle og natdyrs naturlige biorytmer. I
samme forbindelse vil entreprenøren, Bina-Istra, også anlægge to veje, som ikke udgør en del af koncessionsområdet, hvor der ikke skal betales vejafgift, og som, når de er
ligger færdige, vil blive administrerede af henholdsvis det
kroatiske vejdirektorat og det amtslige vejvæsen. Det drejer
sig om en 1,5 km lang forbindelsesvej fra sammenfletningen
ved Umag til hovedvej D200 i retning grænseovergangene
Kaštel og Plovanija samt en 8 km lang forbindelsesvej fra
Pulasammenfletningen (‘det istriske Y’) til Pomer (Medulin),
hvis formål er at aflaste tilkørselsvejene til Pula.
Direkte togforbindelser
Kroatien er forbundet med Østrig, Bosnien-Hercegovina,
Frankrig, Italien, Ungarn, Tyskland Slovenien, Serbien,
Montenegro og Schweiz med direkte togforbindelser. De
Kroatiske Statsbaner indfører i samarbejde med De Serbiske Statsbaner, igennem sommersæsonen det særlige
sæsontog Jadran-express, som kører fra 20. juni til 7. september på strækningerne Beograd-Knin-Split-Beograd og
Beograd-Rijeka-Beograd. Desuden kører De Slovakiske
Statsbaner i turistsæsonen strækningen Bratislava-Split.
Hurtigtoget City Star kører dagligt fra juni til september, og
der er mulighed for at medbringe cykler. Prisen for en billet
fra Bratislava til Split er 115,60 EUR. www.slovakrail.sk
Lufthavne og lavprisflyselskaber
I Kroatien er der internationale lufthavne i Zagreb, Split, Dubrovnik, Osijek, Zadar, Rijeka og Pula, mens lufthavnene på
Brač og Lošinj kun er åbne i sommersæsonen.
I Kroatien er der sportslufthavne i Zagreb, Čakovec, Slavonski Brod, Rijeka, Vrsar, Mali Lošinj, Sinj, Otočac, Čepin,
Ivanić Grad, Koprivnica, Brač, Pula og i Varaždin.
Croatia Airlines, det kroatiske nationale flyselskab, forbinder Kroatien med talrige europæiske byer. Sammen med
Croatia Airlines opretholdes luftfartsforbindelserne til Kroatien af yderligere 35 luftfartsselskaber såsom British Airways,
Germanwings, Lufthansa, SkyService Airline, Iberia, Sterling, SAS, Delta, TAP Portugal og Austrian Airlines m.fl..
Kroatiens lufthavne arbejdede i 2009 sammen med 18
lavprisluftfartsselskaber, og på trods af Sky Europes bankerot, som sidst i august overlod det til omkring 700 rejsende selv at sørge for videre transport, er der ingen særlig
frygt for en gentagelse af sådanne scenarier med andre
selskaber. Kroatien er nemlig forbundet med omkring 40
europæiske byer via lavprisflyselskaber såsom Germanwings, Happag Lloyd Express, Clickair, Norwegian Air
Shutle, Wizz Air, Flyglobespan, Flybe, Thomsonfly, Easyjet,
Ryanair i EstonianAir. Tyske Germanwings har det største
antal ruter til Kroatien, og målt i antal fly følges Germanwings af tyske TUIfly, ungarske Wizz Air, norske NorwegianAir og britiske Easyjet.
Selvom recessionen i omfattende grad har ramt flytrafikken,
som i hele verden noterer fald, så bekræfter meldingerne
om nye ruter i 2010 til Dubrovnik, at netop Dubrovnik er
et af Middelhavets mere attraktive rejsemål. Hidtil er interessen for Dubrovnik som destination kommet fra flyselskaber, som har ønsket at forbinde denne turistperle med
nye ruter til Moskva, Budapest, Rom, Amsterdam, Istanbul,
Leeds, Athen, Edinburgh, Manchester m.fl.. I begyndelsen
af den nye sæson åbnes en repræsentativ passagerterminal - en investering på omkring 160 millioner kuna. Dermed
bliver Dubrovnik Lufthavn den eneste kroatiske lufthavn
med landgangsbroer og ‘tørskoet’ passage til og fra flyene.
Split Lufthavn, hvorfra hoveddestinationerne er Zagreb,
Rom, London, Paris, Köln, Frankfurt, Stuttgart, Oslo og
Stockholm, blev i 2009 benyttet af 45 flyselskaber. Flest
passagerer kom fra Tyskland, herefter fra Storbritannien,
Kroatien, Frankrig, Norge og på sidstepladsen Sverige.
Zadar Lufthavn opnåede i 2008 en rekord i lufthavnens
40-årige historie med næsten 160.000 passagerer. Imidlertid vil 2009 med en forøgelse i trafikken på 35%, eller
220.000 passagerer, ifølge Zadar Lufthavns kommercielle
tjeneste ganske givet sætte ny rekord. Til at opnå disse tal
har lavprisselskaber, som forbinder Zadar med adskillige
destinationer i hele Europa, bidraget væsentligt. Når talen
falder på lavprisselskaber, kommer man ikke udenom Ryanair, som med sine syv destinationer er flyselskab nummer
ét i Zadar Lufthavn. Lige efter Ryanair kommer Germanwings.
I 2009 fik lufhavnen i Zadar otte nye ruter: Ryanair
har indført Edinburgh, Stockholm, Frankfurt, Düsseldorf og Pisa, mens Germanwings har indført Berlin. Der er også kommet to nye flyselskaber til: Low
Cost Carrier Danube Wings, som flyver til Bratislava,
og Orenburg Airlines, som har en charterrute Moskva.
Kroatien er forbundet med mange af verdens byer via charterruter. I 2010 åbner Kuoni Travel følgende ruter:
• Zürich – Split med selskabet Swissair, om lørdagen
• Zürich-Krka-Pula- Zürich med selskabet Helvetic, om
lørdagen i løbet af juli, august og september
• Friedrichshafen-Pula og Friedrichshafen – Zadar med
selskabet Intersky
• Basel – Dubrovnik med selskabet Dubrovnik Airline
Croaticum åbner igen ruten Zurich – Split med Dubrovnik Airline. Der gøres forberedelser til ruter fra Geneve til Split og til
Dubrovnik. Desuden forventes også ruter fra Milano, Palermo og Catania til Split, og sandsynligvis også til Dubrovnik.
I 2010 vil 11 britiske flyselskaber flyve til Kroatien fra 19
lufthavne - med 80 fly om ugen.
Smart Connect også med fly til Kroatien
Kroatien er et af de få lande i Europa, som Germanwings flyver til fra alle sine primære lufthavne i Tyskland,
og gennemsnitsbelægningen er 90%. I 2008 indførte
Germanwings også på kroatiske ruter den nye service
‘Smart Connect’, som intet andet europæisk lavprisselskab tilbyder. Således får de rejsende i Kroatien adgang
til et større antal rejsemål. Foruden til de eksisterende
ruter til Köln/Bonn, Berlin, Stuttgart, Hamburg og Dortmund, kan de også købe billetter til Paris, London, Dresden og Leipzig. Det er et tilbud, som intet andet lavpris-
18
Press 2010
selskab i Europa har, og med dét indfører Germanwings
hele 141 ruter flere og 500 yderligere forbindelser om ugen.
Det er meget enkelt at benytte servicen. På nettet kan man
bestille flybilletter med flyskifte på samme måde, som man
hidtil har bestilt flybilletter. Flyskifte er muligt i lufthavnene
i Köln/Bonn, Stuttgart og Berlin. Priserne i ‘Smart Connect’
er endnu lavere end med de direkte fly, der kan bookes hos
Germanwings.
Hele 50 beboede øer er forbundet via skibslinjer
Kroatien er et søfartsland. Kystbyerne er indbyrdes forbundne med skibe og færgeruter. Hele 50 beboede øer
er forbundet med fastlandet via færgeruter eller med skibe.
I løbet af sommermånederne er forbindelserne intensiverede. Der er lokale færgeruter fra fastlandet til øerne
Cres, Lošinj, Pag, Rab, Ugljan, Pašman, Dugi Otok, Iž,
Rava, Olib, Silba, Premud, Ist, Molat, Brač, Šolta, Hvar, Vis,
Pelješac, Korčula, Lastovo og Mljet.
Der er regelmæssige passager- og færgeforbindelser
mellem de italienske byer Venezia, Trieste, Ancona, Pescara, og Bari og kroatiske havne. En daglig færgeforbindelse forbinder Rijeka og Split hele året igennem. Samme
forbindelse fortsætter til Dubrovnik tre gange om ugen.
Færgerne, der sejler fra Rijeka mod den sydlige del af
kysten, er for bilister en god måde at undgå den smukke,
men anstrengende køretur langs kysten. Kroatien er i sommersæsonen også forbundet med Italien via katamaranruter. Yderligere oplysninger om sæsonruter på ‘Kontoret
for Kystlinjesejlads’s hjemmeside, www.agencija-zolpp.hr
Med ‘Programmet for Skibsbygning’ frem til 2011, som blev
vedtaget af regeringen den 22. januar 2009, kan kroatiske
reddere få statsstøtte på i alt 240 millioner kuna til at dække
højst 30% af de udgifter, der redegøres for i forbindelse med
yderligere investering i skibsbygning. Målet med programmet er at forny kroatiske redderes flåde, at forbedre sikkerheden til søs og at intensivere beskyttelsen af havet og miljøet.
Ifølge oplysninger fra ‘Ministeriet for Søfart, Trafik
og
Kommunikation’
omfattede
programmet
til
fornyelse af passager- og udflugtsflåden i 2008 12
fartøjer, til hvilke der blev afsat 4.605.720,30 kuna.
I Rijeka Havn åbnedes den 6. oktober 2009 en ny passagerterminal til en værdi af 95 millioner kuna. Terminalen, der er
udstyret med det mest moderne havneovervågningscenter
ved Adriaterhavet, restaurationsfaciliteter m.m. er en del af
‘Rijeka Gateway’-projektet, som omfatter modernisering af
havnen og havnens funktioner og udbygning af ledsagende
infrastruktur - inklusive vej- og jernbanenettet fra Rijeka til
den indre del af landet.
Nyttige links:
www.jadrolinija.hr; www.croatiaairlines.com;
www.splittours.hr; www.hznet.hr; www.hrvatske-ceste.hr;
www.luka-vukovar.hr; www.port-osijek.hr;
www.blueline-ferries.com; www.snav.it; www.venezalines.com;
www.lnp.hr; www.medplov.hr; www.miatours.hr;
www.ivante.hr; www.krilo.hr; www.gv-line.hr
I 2008 investerede den kroatiske stat 1.680.680.000 kuna i
infrastrukturprojekter på de kroatiske øer.
I overensstemmelse med ‘Loven om Øer’ er der væsentlige
aktiviteter i gang med anlæg af nye havne og anløbssteder
på øerne samt med tilbygning, sanering og rekonstruktion
af de eksisterende for at forbedre forbindelserne til vands
mellem øerne og fastlandet samt mellem øerne indbyrdes.
Et konkret mål er at skabe infrastrukturelle betingelser for at
de havne, der er åbne for offentlig trafik, kan tage imod nye,
større og mere moderne skibe.
19
Press 2010
Nyheder i 2010.
Photo: Petar Trinajstić
Hoteller
Kroatien – et rejsemål med god indlogering
Hotelsektoren i Kroatien har i kriseåret 2009 noteret et
fortsat fald i overskuddet og en utilfredsstillende udvikling
i nedbringelsen af lån. Man regner med, at faldet frem til
udgangen af året vil udgøre omkring 15%. I hotelsektoren
forventes ingen vækst i hverken efterspørgslen, antallet af
overnatninger eller indtægter i 2010.
Den fortsatte væksttendens i den kroatiske turisme er bl.a.
et resultat af investeringer; samlet var de i 2008 på mere
end 7 milliarder kuna, hvoraf størstedelen gik til forbedring
og drift af eksisterende faciliteter samt til nyanlægninger.
Det menes, at man i 2008 investerede omkring 5,5 milliarder kuna i hoteller, og at der i 2009, ifølge beregningerne, er investeret yderligere omkring to milliarder kuna.
Alle eksperter er enige – trods den verdensomspændende
krise i turismen er den eneste måde at klare sig i konkurrencen fortsatte investeringer til forbedring af indkvarteringen.
Selvom investeringsniveauet i den kroatiske turisme i 2009
var lavere end i 2008, åbnedes alligevel omkring ti hoteller
af høj standard ved Adriaterhavet, hvis opførelse påbegyndtes året i forvejen eller endnu tidligere.
Både i Istrien, i Kvarner og i Dalmatien, særligt i DalmatienSplit-regionen og i selve byen Split, er tendensen særligt
iøjenfaldende. Her har et antal store, eksklusive projekter,
samt et betydeligt antal mindre, familiedrevne luksushoteller rejst sig.
Adriaterhavets største ferieområde er færdiganlagt i Novi
Vinodolski, og i Petrčane vil der komme en ny luksusturistbebyggelse til. Istrien har i Rovinj, nærmere bestemt på øen Crveni Otok, fået sit andet femstjernede
hotel og endnu et tredje i luksusområdet Kempinski.
Photo: HTZ
Kempinski Adriatic Resort 5* - Savudrija:
www.kempinski-adriatic.com
I Savudrija var der i august officiel åbning af det første Kempinski Hotel i Kroatien – Kempinski Hotel Adriatic, som også
er det første kroatiske femstjernede ‘Golf & Spa Resort’.
Det tidligere Rezidencija Skiper har nu fået et luksusområde
med 22 eksklusive villaer med opvarmede svømmebassiner samt den første nye golfbane med 18 huller i Kroatien.
Hotellet har 186 værelser og lejligheder (to i ‘president’klassen på hver 650 m2 med svømmebassin på terrassen),
en spa-zone på 3000 m2, udendørs- og indendørsbassin
samt talrige restauranter og barer. Villaerne er på 500 til
1000 m2, og de største har vinkælder, sauna og et lille areal
med wellness-faciliteter samt to tilhørende mindre lejligheder til ledsagere og butlerservice. Området har egen marina
med 38 kajpladser, som også er beregnet til kæmpeyachter
på op til 50m. Den samlede værdi af investeringen er 190
millioner euro.
20
Press 2010
Photo: HTZ
Hotel Istra 5* - Rovinj, Crveni otok: www.maistra.hr
På Crveni Otok, blot femten minutters sejlads med en lille
båd fra Rovinj, åbnedes i begyndelsen af september 2009
det første kroatiske ‘all-suite hotel’. Hotellet har 32 lejligheder, som udover at være ekslusivt udstyrede med letgenkendeligt design også alle har udsigt over det dejlige øhav ud
for Rovinj. Investeringen er på 30 millioner kuna (godt fire
millioner euro). Når det står færdigt, vil det dog have endnu
mere at byde på, og det vil også kunne trække på det allerede
eksisterende udbud for turister på hotellerne Istra og Crveni
Otok. På Hotel Istra er der et luksus-wellnesscenter og glimrende restauranter, et rigt udbud af sportsfaciliteter samt en
kongressal. Crveni Otok er det fælles navn for de to øer, Sv.
Andrija og Maškin i øhavet ud for Rovinj. De er forbundne
via en dæmning, og deres samlede areal er 233.000 m2.
Hotel Palazzo 4* - Poreč: www.hotel-palazzo.hr
Photo: HTZ
Photo: HTZ
Family Hotel Diadora 4*, Punta Skala Residence & Vacation Club – Petrčane: www.punta-skala.com
Den østrigske Falkensteinergruppe, der også er ejer af turistbebyggelsen Borik i Zadar, åbnede i sommer det første
af tre hoteller i sin nye bebyggelse i Petrčane - Family Hotel
Diadora, som har 250 værelser på 33 til 47 m2. Alle værelser
har eget soveareal til børn, et opholdsområde, badeværelse
med både kar og brus, internetforbindelse, minibar og fladskærms-tv. Hotellet råder desuden over værelser, der er
forbundet med hinanden med døre, samt værelser egnet
til gæster i kørestol. Dét, der gør hotellet til noget særligt
er, at alle faciliteter er egnede til såvel voksne som til børn.
‘Falkyland’ er et område på næsten 1000 m2, udelukkende
beregnet til børn, med børnehave for de mindste, et område
for babyer, en biograf, et tv-område og et børnedisko.
Familiy Hotel Diadora er første del af et større projekt på
halvøen Punta Skala, og det har allerede slået dørene op.
De øvrige to projekter, Aparthotel Senia og Hotel Jadera,
er planlagt til slutningen af turistsæsonen, det vil sige i begyndelsen af november 2009. Hotel Jadera bliver det første
femstjernede hotel i Zadar, og det vil hovedsageligt være
beregnet til voksne gæster uden børn. Gæster, der måtte
beslutte sig for at holde ferie på Aparthotel Senia, vil kunne
benytte Hotel Jaderas servicetilbud mod ekstra betaling.
Hele området vil have en kapacitet på 1000 gæster, og den
samlede investering bliver på 220 millioner euro.
I juli åbnede Hotel Palazzo i Poreč, det tidligere Riviera,
som er resultatet af en investering på fem millioner euro.
Det er byens ældste hotel, opført i 1910, og det befinder sig
på en attraktiv beliggenhed ved Poreč’s havnepromenade.
Det nye Hotel Palazzo er et møde mellem gammelt og nyt:
Det har 70 værelser og fire suiter i ‘president’-klassen - den
største med et areal på 400 m2. Dertil kommer en fremragende restaurant, et spa-center, hvor der tilbydes en
enestående form for ansigtsbehandling med kaviar, trøfler
og vin, samt et bredt udvalg af attraktive massager, manicurer, pedicurer og hårfjerning. Med til hotellets udbud hører også sportslige aktiviteter som golf, tennis og ridning og
et udendørsbassin, som kan benyttes året rundt.
21
Press 2010
Photo: HTZ
President 5* - Solin www.hotelpresident.hr
I umiddelbar nærhed af Gospin Otok, på floden Jadros
bred, færdiggjorde hotelgruppen President i juni 2009 dette
femstjernede luksushotel. Det tog investorerne to år, fra byggetilladelsen blev udstedt, til projektet til en værdi af 14
millioner euro stod færdigt. Projektet ved Jadros bred er
Presidentgruppens andet hotel i området. Det første, som
er firestjernet, ligger i Split, som hotellet er opkaldt efter.
Kapaciteten er på 80 enkelt- og dobbeltværelser samt fire
suiter, således at der samlet kan indlogeres 160 personer.
De fleste værelser har balkon med sten- eller smedejernsgelænder, som også ses i forhallens midtertrappe, der leder
op til første sal.
Udover den obligatoriske restaurant og café bør nævnes de
fire kongressale med en kapacitet fra 50 til 200 deltagere,
og som med skillevægge kan kombineres til at rumme op
til 500 personer. Salene, der er udført som amfiteatre, kan
også benyttes til teaterforestillinger. Kongressalene er dog
blot en del af udbuddet. Der er også wellness-faciliteter og
hele tre bassiner - et indendørs med havvand, et udendørs
25 m bassin til konkurrencer i f. eks. svømning og vandpolo
samt et tredje til rekreative aktiviteter og til børn. Der er investeret 10 millioner euro i opførelsen af hotellet.
Photo: HTZ
Katarina 4* - Dugopolje: www.hotelkatarina.hr
Hotel Katarina er et nybygget hotel med 74 værelser og 170
sengepladser. Det er et hotel i den firestjernede kategori og
er beliggende i Dugopolje ved motorvejsafkørslen til Split.
Det er det første hotel i Dugopoljeområdet, og det har en
usædvanligt god beliggenhed med kort transporttid til Split
og til den hastigt voksende erhvervszone Dugopolje.
Hotel Katerina byder på luksus og bekvemmelighed og er
derfor den ideelle kombination for både forretningsrejsende
og for de gæster, der udelukkende søger ferie og afslapning. Hotellet er dog først og fremmest beregnet på forretningsrejsende. Elegante og multi-anvendelige sale er det
ideelle sted for konferencer, møder og andre forretningsbegivenheder.
På den øverste, syvende etage, ligger et wellness-center.
Hotellet og gæsterne kan også benytte privat jacuzzi og
sauna. Investeringen er på 10 millioner euro.
22
Press 2010
Photo: HTZ
Hotel The View 5*, Novi Spa Hotel & Resorts - Novi Vinodolski: www.novi.hr
Hotel The View, der åbnede i januar 2009, er en del af Adriaterhavets største hotelområde, Novi Spa Hotel & Resorts,
som strækker sig over 15 hektarer. Ejerne er tidligere tennisspiller Bruno Orešar og hans partner, Gordan Širola fra
Opatija. Siden 2004, da området åbnedes, er der investeret
150 millioner euro, og det seneste tiltag er et luksusspacenter på 14.000 m2, som har kostet 25 millioner euro. The
View er et luksus-designerhotel opført af sten fra øen Brač
med 130 indkvarteringsenheder, heraf flest lejligheder. I det
omkringliggende område er der 36 villaer og 336 luksuslejligheder.
Værelser og lejligheder er placeret i fem hotelfløje navngivet efter fem kendte, lokale vinde: Bura, Jugo, Maestral,
Tramontana og Levant. Alle vender mod havet, og fra de
private balkoner er der et skønt panaroma ud over Kvarnerbugten og øen Krk. Indretningen er let, moderne og rigt
udstyret inklusive det fineste sengetøj og badeværelseskosmetik. Der er ligeledes hurtig internetforbindelse og telefon på badeværelset. Ambitionen har været, at den tid
gæsten tilbringer på værelset bliver så god og behagelig
som overhovedet muligt. På området er der legeplads med
heldagsprogram og underholdende aktiviteter for de yngste
gæster, 12 forskellige restauranter og lounge barer, bassiner med cabanaer, sandstrand, en strand med småsten, et
udvalg af sportshaller, underholdende udendørsaktiviteter,
et shoppinggalleri, multi-anvendelige kongressale, samtet
bredt udvalg af aftenunderholdning.
Photo: HTZ
Hotel Hilton Marjan Split 5* - Split: www.hotel-marjan.com
Ejeren af Hotel Marjan indgik i 2009 en franchise-aftale på
22 år med den kendte og verdensomspændende Hiltonkæde. Defor vil det nu fuldstændigt renoverede splitske
hotel bære navnet Hotel Hilton Marjan Split (Hilton-kæden
har hidtil kun været repræsenteret ved Adriaterhavet i Dubrovnik). Åbningen af hotellet er udsat til midten af 2010.
Når det står fuldstændig færdigt, vil hotellet rumme 254
værelser, 27 luksussuiter og én suite i ‘president’-klassen
på den øverste, 11. etage. I første fase bliver 220 værelser,
restauranter og barer, wellness-faciliteter samt tre mindre
konferencelokaler gjort færdige. De sidste værelser og
hovedkonferencesalen skulle stå færdige i 2011. I alt vil der
blive investeret 135 millioner euro i renovering og indretning
af hotellet.
Photo: HTZ
Hotel Radisson Split 4* - Split: www.radissonblu.com
På ruinerne af det gamle Hotel Split er der opført et nyt hotel, som vil blive administreret af den prestigefulde,verdens
omspændende hotelkæde Radisson SAS, som i 2009 har
ændret navn til Radisson BLU. I første fase, som skal stå
færdig ved udgangen af 2009, til en værdi af 40 millioner
euro, bygges 250 værelser og lejligheder, to restauranter,
en stor kongressal, et wellness- og fitnesscenter på 2000
m2, samt en parkeringskælder med 200 pladser. I anden
fase, til en værdi af 20 millioner euro, bygges et femstjernet
lejlighedshotel med 110 indkvarteringsenheder og separat
beliggende bygninger med 50 værelser. Hotellet forventes
at åbne i begyndelsen af 2010.
23
Press 2010
Photo: HTZ
Radisson Blu Resort & Spa Dubrovnik Sun Gardens Hotel 5*:
http://www.radissonblu.com/resort-dubrovnik
I juli åbnede tidligere nævnte hotelkæde Radisson BLU sit første kroatiske hotel i feriekomplekset ‘Dubrovnik Sun Gardens’ i Orašac. Det nye feriecenter i Orašac er med sine 201 værelser og 207
luksuslejligheder et af de største i Radisson BLU kæden.
Feriekomplekset ligger lige ned til havet og er et ideelt sted
til afslapning, stressfri ferie og tilførsel af ny energi og vitalitet.
Radisson Blu Resort & Spa i Dubrovnik Sun Gardens, der
er en heldig kombination af moderne, smuk arkitektur,
funktionalitet og middelhavsgæstfrihed, forstår at give hver
enkel gæst særbehandling. Behagelig og komfortabel indlogering, hvad enten det er på hotellet eller i en lejlighed,
skæret af havets blå farve og udsigten til de romantiske
Elafitøer samt det varierede udbud vil stille selv de mest
krævende gæster tilfredse. Udbuddet omfatter: Et misundelsesværdigt, veludstyret spakompleks, et sportscenter,
multifunktionelle kongressale, restauranter, butikker og
barer, som tilsammen forvandler denne del af komplekset
til en særskilt lille by, der lever i sig selv. Hotellets natklub og et stort kongrescenter på 1100 m2 med plads til
900 deltagere bidrager til udbuddets bredde. En af specialiteterne ved Radisson BLU i Orašac er hotellets egen
marina, hvorfra gæsterne kan blive sejlet til Dubrovnik.
Photo: HTZ
Hotel Punta Osejava 4* - Makarska: www.osejava.com
Et af de ældste hoteller i Makarska, beliggende på selve
strandpromenaden og opført i 1930’erne, er blevet ombygget til et helt nyt hotel. Hotel Osejava, som åbnede i august 2009, har 48 værelser, en kongressal, svømmebassin,
restaurant, taverna og festsal. Faciliteterne er tilpasset
omgivelserne - cafébaren Kantun minder usvigeligt om
en gammel kaptajns værelse! Desuden findes en vifte af
tilbud møntet på alle generationer. Der er et gæstgiveri med
hjemmelavede lækkerier, og restaurant Žalo har en imponerende udsigt over byen. Og så er der de øvrige lokaler
i denne storslåede bygning, som er beregnede til byens
repræsentative begivenheder – cocktail parties, translokationer, udstillinger og seminarer. Hotel Osejava har også et
udendørsbassin med luksusspacenter samt souvenirbutik,
turistbureau, egen parkeringsplads og garage. Der er investeret seks millioner euro i projektet.
24
Press 2010
Photo: HTZ
Photo: HTZ
Valamar Lacroma Resort 4* - Dubrovnik:
www.valamar.com
Spa & Golf Resort Sveti Martin 4* - Sveti Martin na Muri:
www.toplicesvetimartin.hr
I begyndelsen af september 2009 blev Valamar Lacroma
Resort i Dubrovnik officielt åbnet. Det er det største kongres- og spahotel i byen under Srđbjerget. Hotellet har
385 behagelige, rummelige og moderne udstyrede dobbeltværelser samt 16 lejligheder, heraf endda 13 to-etagers.
Især skiller suiten på 140 m2 sig ud med egen wellnesszone på 70 m2. Ligeledes er den store kongressal til 1000
personer og de syv mindre kongreslokaler, såvel som
spaområdet på 1000 m2 også særligt bemærkelsesværdige. Investeringen har beløbet sig til 33 millioner euro. Valamar Lacroma kompleksets store fordel er, at det er en del
af Valamargruppen, som på Babin Kuk ejer i alt fem hoteller, og som derfor kan tilbyde yderligere kongresfaciliteter
og indkvartering til store grupper forretningsfolk.
I hotellets wellnesscenter Ragusa Spa er nøglebegrebet total afslapning fra en stressende hverdag. Centeret The Spa
byder på flere forskellige slags sauna (fra finsk, over bio, til
infrarød), samt dampbad, isfontæne og afslapningsværelser
med vandsenge! Herudover er der afdelingen Afrodita Spa,
som udelukkende er beregnet til damer. Ragusa Spa indeholder desuden et fitnesscenter, et center for skønhedspleje, massage- og afslapningsrum, en udendørs jacuzzi,
en wellness-bar, samt et indendørs- og et udendørsbassin.
En vidunderlig oplevelse ud i vin og kogekunst tilbyder de
forskelligartede restauraranter og barer på hotellet. Udover
den rummelige hotelrestaurant Lacroma med opvisningsmadlavning findes også fiskerestauranten Langusto Fine
Dining med terrasse og en vidunderlig udsigt over havet og
Elafitøerne. Og så er der Nocturno Wine & Cocktail Bar med
et rigt udvalg i vine og cocktails.
I første halvdel af september 2009 åbnede det firestjernede
luksus spa- og golfhotel Spa & Golf Resort Sveti Martin ved
kildebadene i Sveti Martin na Muri - en kommune, som i
2008 blev kåret som europæisk destination med udmærkelse. Hotellet har 151 værelser, 6 suiter, et wellness-center
på 1.800 m2, en kongresdel til 500 personer, en sportshal i
to afsnit, et rekreativt center med øveterræn til golf, to restauranter, en pianobar, en natåben bar, en loungebar og
en børnehave. Dette millionprojekt byder også på ni-hullers
golfbane med opvarmning af greenen, tennisbaner, acqua
aerobic, beachvolley og en hel række af sportsfaciliteter. I
spa-afdelingen er der saunaer, bade, jacuzzier, forskellige
typer massage og kosmetiske behandlinger.
Spa & Golf Resort Sveti Martin udgør det største projekt i den kontinentale turisme med en investering på
indtil videre 300 millioner kuna og flere end 200 ansatte. Da der på denne lokalitet forud for projektets begyndelse kun var et enkelt udendørsbassin, er det også
et af de største barmarks-projekter i hele Kroatien.
25
Press 2010
Photo: HTZ
Photo: HTZ
Bluesun Hotel Kaj 4* - Marija Bistrica:
www.bluesunhotels.com
Lejlighedshotel ‘Villa Magdalena’ 4*- Krapinske Toplice,
www.villa-magdalena.net
På de nordlige skråninger af Zagrebačka Gora omkring
tredive kilometer fra Zagreb beliggende i den sydøstlige
del af Hrvatske Zagorje ligger Marija Bistrica, en gammel
kroatisk madonnahelligdom, hvor det kroatiske folk gennem
århundreder har søgt åndelig fred. På helligdagen Mariæ
himmelfart var der i 2009 i den kendte madonnahelligdom officiel åbning af det firestjernede Bluesun Hotel Kaj.
Udover 66 værelser, kongres-, wellness & spa-faciliteter
tilbyder hotellet også udmærkede gastronomiske oplevelser. En gruppe madeksperter, skolet ved det kulinariske
akademi Ritz Escoffier École i Paris, har udviklet en menu
baseret på innovativ fortolkning af det traditionelle køkken.
I restaurant Bistrica kan hotellet huse bryllupper, banketter osv. med op til 400 gæster. Restaurant Academia med
terrasse, åben grill og en vinterhave har plads til 60 gæster
og tilbyder en eksklusiv gastronomisk menu. Enoteket
råder over 200 etiketter fra vinregioner i Kroatien og resten
af verden. Så er der aperitifbaren med egen udendørs terrasse samt wellness- og spaområdet på 350 m2 med saunaer, whirlpool og et rigt udvalg af klassiske og eksotiske
behandlinger. Sidst, men ikke mindst de multifunktionelle
kongressale med op til 150 pladser, der sikrer et bekvemt
ophold under kongresser, seminarer, team building, kurser
og lignende.
I slutningen af juli 2009 åbnedes i Krapinske Toplice det
første boutiquehotel; det eksklusive firestjernede lejlighedshotel Villa Magdalena. Det indeholder mere end otte
luksuriøst indrettede lejligheder og ét dobbeltværelse.
Lejlighederne er alle udstyrede med skønne boblebade,
sin er koblet direkte til det lægende, termale kildevand.
På hotellets restaurant med panoramaudsigt er menuen
baseret på det moderne fusionskøkken. Hotellet råder
over en lille multimediesal til møder. I løbet af 2010 vil
Villa Magdalena blive suppleret med wellness-faciliteter.
Med åbningen af de ovenfor nævnte hoteller er det
kroatiske netværk af hoteller i topklassen fra slutningen
af september 2009 vokset til 142 med fire stjerner og 23
med fem stjerner. Med andre ord er udbuddet på lidt mere
end to år, takket være større investeringer og et nyt kategoriseringssystem, vokset med omkring 90 tophoteller.
De fleste af de femstjernede hoteller, 13 faktisk, ligger i og
omkring Dubrovnik. I løbet af de sidste 2½ år er antallet af
firestjernede hoteller vokset hurtigere, fordi de er en efterspurgt og værdsat kategori blandt de udenlandske gæster.
Hvis Kroatien ønsker at holde trit med konkurrencen, må
der fortsat investeres og bygges, idet der mangler i titusindvis af hotelsenge. Kun på den måde kan kvalitet, konkurrenceevne og overskud i hotelsektoren bevares.
26
Press 2010
Campingpladser
Ifølge ’Kroatiens Camping Unions’ oplysninger er der i
Kroatien 231 campingpladser samt 311 små pladser
ved private hjem. Den samlede kapacitet anslås at være
229.004 sengepladser. Campingpladser udgør 25% af den
samlede indkvarteringskapacitet i Kroatien. Fra sæsonens
start i 2009 og frem til slutningen af september har der på
de kroatiske campingpladser været omkring 14.000.000 overnatninger - eller 3,4% flere end året før. Trods optimisme i
sektoren er det et resultat, ingen havde turdet håbe på. I samarbejde med ’Det Kroatiske Turistråd’ og med flere penge
til rådighed end året før har campingforeningen i år, på de
internationale messer og gennem andre kanaler, promoveret Kroatien som ‘et ideelt land til camping’.
Vægten er lagt på et godt udbud og sikkerhed
Skønne beliggenheder og stadig bedre faciliteter gør de
kroatiske campingpladser afholdte, især blandt udenlandske turister. Den generelle tendens gennem de senere år er
da også en tilpasning til markedets krav igennem et stadig
større udbud af autocampere på campingpladserne og en
stadig bedre indretning af den enkelte campingplads’ bungalows og lejligheder, så der i dag er et antal egentlige ‘ferielandsbyer’, som f.eks. Zaton i Nin eller Bi-Village i Fažana.
Betydelig opmærksomhed ofres også på en forbedring af
restaurant- og indkøbsmulighederne på campingpladserne
samt på gæsternes sikkerhed. Alle større og næsten alle
mellemstore campingpladser organiserer desuden underholdning og råder over faciliteter for børn. I Kroatien udvikler
campingpladserne sig mere og mere til egentlige ‘hoteller
i det fri’, som yder gæsterne indkvartering af høj kvalitet i
et velplejet og attraktivt miljø. Pladserne er rummelige, ryddelige og veludstyrede, og der er gode restaurant- og indkøbsmuligheder og forskellige underholdnings- og sportstilbud. I øvrigt er wellness-faciliteter og svømmebassiner
heller ikke sjældne.
Priser til kroatiske campingpladser i 2009
En fordelagtig vurdering bekræftes af respekterede, internationale organisationers ros.
I 2009 fik de kroatiske campingpladser talrige anerkendelser og priser (ADAC, ANWB, ALAN ROGERS, Leading
Campings m.fl.), hvilket er resultatet af fortsat investering
og forbedring af kvaliteten på pladserne.
Den tyske motorklub ADAC (med mere end tolv millioner
medlemmer) tildelte i 2009 hele to kroatiske campingpladser sin højeste anerkendelse ‘Superplatz’. Det var Zaton
ved Nin og Istriens største campingplads Park Umag.
I ’ADAC Camping-Caravaning guide 2009’ er Kroatien
repræsenteret med 103 campingpladser. Ved 24 campingpladser, to flere end det forgående år, har ADAC noteret ‘betydelig forbedring’. ADAC inspektørerne var særligt
tilfredse med:
• Seks campingpladser, som blev tildelt mærket ”Usædvanlig pleje og orden på campingpladsen”: Park
Umag, Valalta, Poljana, Nevio, Adriatic og Mungos
• 11 campingpladser, som blev mærket ”Usædvanlig
velholdte sanitære faciliteter”: Pila, Straško, Zaton,
Kozarica, Jezera Lovišća, Kanun, Vira, Nevio, Adriatic,
Solitudo, Monika
10 campingpladser fik anerkendelse for særlige bedrifter
i det forgangne år - ADACs ‘Gule Plade’: Kanegra, Stella
Maris, Finida, Park Umag (Umag), Solaris (Poreč), Poljana
(Mali Lošinj), Zaton (Zaton), Vira (Hvar), samt to nyanlagte
campingpladser, Lanterna i Poreč og campingpladsen Nevio i Orebič.
ANWB
ANWB-guiden præsenterede i 2009 82 kroatiske campingpladser. I 2009 fik seks campingpladser ANWB’s særlige
anerkendelse:
• Konobe, Pila og Kovačine (Primorje-Goranje)
• Adriatic (Šibenik-Knin)
• Zaton og Rio (Zadar)
CONFEDERCAMPEGGIO
Campingpladsernes stræben mod højere kvalitet er også
blevet bemærket af italienske gæster. Det italienske campingforbund ‘Confedercampeggio’ giver campingpladserne
karakterer og har særligt belønnet følgende kroatiske
campingpladser:
‘Sympati og økologi’-prisen
1. præmie: Campingpladsen Bor, øen Krk
2. præmie: Campingpladsen Bijar, Osor
3. præmie: Campingpladsen Nevio, Orebić
‘Sympati og kvalitet’-prisen
1. præmie: Campingpladsen Park Umag, Istra
2. præmie: Campingpladsen Park Soline, Biograd na
moru, Dalmatien
3. præmie:
Kamp
Šimuni,
øen
Pag,
Kolan
Leading Campings Membership ZATON Turisthotel d.d.
Zadar
‘Leading Campings’ er uden sammenligning Europas
mest udbredte sammenslutning af individuelle campingpladser af høj kvalitet. I 2009 optog ‘Leading Campings’
campingpladsen Zaton Nin, som den første og eneste
fra Kroatien i sammenslutningen af fremragende campingpladser. Sammenslutningen har 38 medlemmer fra
Europa, og Den Europæiske Union accepterede i 2009
‘Leading Campings’ i Bruxelles som rådgivende institution for kvalitet i forbindelse med camping i Europa.
Medlemsskab af ‘Leading Campings’ er et anerkendt mål
for kvalitet på det globale campingmarked. Ethvert medlem
er beskyttet; altid kendt som den bedste og ofte også ældste i sit område.. Naturligvis konkurrerer medlemmerne indbyrdes i de forskellige områder i deres egenskab af ferierejsemål. En almindelig udmærkelse af en feriedestination er
‘kvalitet’. En særlig fin udmærkelse er ‘service med et smil’,
som er svær at opnå.
Nyheder på campingpladserne i 2010
- Online-pladsbestilling kan foretages på et stadig større
antal campingpladser - i øjeblikket på flere end 45.
- Alle campingpladser i Valamar gruppen vil afskaffe
reservationsgebyret, som er det beløb, der betales for
reservationen og siden fratrækkes - og derved refun-
27
Press 2010
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
deres gæsten ved endelig afregning.
Campingpladsen Lanterna har indrettet en ny afdeling kaldet ‘Den Istriske Landsby’: En bebyggelse af
små mobile huse i istrisk stil. De mobile huse indholder to soveværelser, to badeværelser, wc, køkken, et
bekvemt opholdslokale og en møbleret balkon. ‘Den
Istriske Landsby’ er, foruden af husene, også karakteriseret af det istriske klimas afgrøder og middelhavsvegetation – og den er beliggende i umiddelbar nærhed af
komplekset med børnebassiner, legeplads for børn og
‘Miniklubben’.
Campingpladsen Park Umag, er i sin helhed udstyret
og indrettet efter konceptet ‘hotel i det fri’ og kaldes ofte
for „en rigtig lille naturpark“, fordi den er tilpasset de
lokale omgivelser og indeholder en hortikulturel oplevelses- og undervisnings-økopark - ‘Istra’, hvor man på
13.000 m2 præsenterer det oprindelige Istrien: Fra det
stenede landskab og de autoktone planter over fremstillinger af Istriens jordtyper til en præsentation af
lokale produkter såsom honning, lavendel, vin, skinke,
trøfler m.fl.. På campingpladsen er der bygget et system af bassiner på 1350 m2 med et bredt aktivitetstilbud til børn og voksne, og så er der sportsfaciliteter og
legepladser. I den kommende sæson venter der også
gæsterne et øveterræn for golf samt et wellnesscenter.
Fra den 18. til den 25. juni 2010 afholdes der på campingpladsen – for første gang i Kroatien - det 76. FICC
Rally, et internationalt møde for campister, hvor der
ventes over 2000 deltagere fra 60 lande.
På campingpladsen Stoja afholdes fra den 10. til den
18. juni 2010 det 11. Adria Rally som opvarmning til
det 76. FICC Rally. Denne begivenheds fordele og
særlige tilbud i 2010 vil blive offentliggjort på campingpladsens hjemmeside.
Campingpladsen Stobreč-Split har indrettet en ny sanitær facilitet, som lever fuldstændig op til ADACs krav.
På campingpladsen anlægges nye sportsfaciliteter,
beachvolley, strandfodbold, to baner til minifodbold og
streetbasket samt et udendørs minifitnesscenter.
Campingpladsen Bijar blev i 2009 udstyret med et
naturligt rensningsanlæg til spildevand, som efterlader
spildevandet 98% renset.
Campingpladsen Kovačine har fra 2010 udendørsbassin med opvarmet vand. Gæster, der har opholdt
sig i syv dage på pladsen får refunderet færgebilletten
i én retning, og efter 14 dage får de refunderet den i
begge retninger.
Campingpladsen Turist Grabovac har siden 2009
tilbudt sine gæster gratis internet på pladsen, og fra
næste år bliver campingpladsen opdelt i små parceller.
Campingpladsen Sirena i Rogoznica er åben året
rundt.
Campingpladsen Tiha Šilo har indrettet en særlig afdeling til campister på kort ophold.
Den eneste webportal for alle kroatiske campingpladser, Kroatiens Campingforenings officelle hjemmeside
www.camping.hr, planlægger et komplet redesign i
2010, tilføjelse af faciliteter med en ny, interaktiv tilgang
samt en forbedret præsentation af campingpladserne.
Oplysninger om Kroatiens bedste campingpladser kan
findes på websektionen www.camping.hr/best.
Kroatiens Campingforening, som har over 190 medlemmer,
fremhæver hele 18 campingpladser i Istrien, ni i Kvarner,
seks i Dalmatien og én i den indre del af landet, som de
bedste i Kroatien. En del af dem er udelukkende beregnet
til naturister.
Stjerner blandt campingpladserne
Campingpladsen Park Umag er den største og bedste
campingplads i Istrien, beliggende i en skøn naturpark med
velanlagte småstens- og klippestrande samt forskellige faciliteter såsom bassiner med vandfald, borge og en botanisk
økopark med autokton bevoksning. Ikke langt derfra ligger
det kendte Stella Maris med et rigt udvalg af restauranter,
butikker og sportsanlæg, som gæsterne på campingpladsen
og i turistlandsbyen, også kaldet Stella Maris, kan benytte.
Imellem Umag og Lovrečica ligger den rolige og afsides
campingplads Finida, der har private bugter, småstensog klippestrande og et område af beton til solbadning.
I det nærliggende Savudrija, på den vestligste del
af den kroatiske kyst, ligger campingpladsen Pineta. På en strækning af 1½ km kyst har den klippe- og
småstensstrand, restauranter, terrasser med aftenunderholdning, levende musik, et pizzeria og nogle
caféer. Gæsterne kan benytte svømmebassinet og
sportsanlæggene eller lade sig underholde i lejlighedsbebyggelsen i umiddelbar nærhed af campingpladsen.
Campingpladsen Lanterna mellem Novigrad og Poreč
strækker sig over 3 km småstenskyst med bøge- og egeskov. Den har to bassiner med boblebad og et rigt udvalg af
øvrige faciliteter. I omegnen af Poreč regnes Bijela Uvala
og Zelena Laguna for nogle af de bedste campingpladser.
Ifølge Kroatiens Campingforening er deres sports-, underholdnings- og gastronomitilbud blandt de mest fuldendte
ved Adriaterhavet. Disse campingpladser har begge særlige afdelinger for naturister på deres strande.
Ikke langt fra Vrsar ligger campingpladserne Valkanela,
Porto Sole og Orsera, og i umiddelbar nærhed af dem ligger
Dušan Džamonjas skulpturpark. I området omkring Rovinj
er campingpladserne Polari og Veštar de mest populære
blandt campisterne. Overfor Brijuniøerne, nær Fažana,
ligger det nyeste turistcenter i Istrien Bi Village med komplet udstyrede, forskellige indlogeringsmuligheder samt en
stor ferielandsby. På halvøen, ikke langt fra byen Cres ligger
campingpladsen Kovačine godt gemt i skoven med klippeog småstensstrand og særskilt strand for naturister. Blandt
de talrige aktiviteter fremhæves de populære dykkerkurser.
Nabobyen Lošinj er blandt campister kendt for campingpladsen Poljana, som ligger i bugten på det smalleste sted
nær Mali Lošinj. Et af campingpladsens fortrin er, at den
befinder sig i det delfinreservat, som øen er kendt for; et andet er, at en del af komplekset foruden stranden og mange
andre faciliteter er en lille havn med 150 kajpladser. Ikke
langt fra centrum af den historiske by Krk ligger campingpladsen Ježevac, som for størstedelens vedkommende er
28
Press 2010
omgivet af fyrreskov. Den råder over 800 m småstens- og
klippestrand samt talrige rekreative muligheder. I nabobyen
Punat ligger campingpladsen Pila blot nogle skridt fra byen,
hvor campingpladsens gæster kan benytte sig af et større
antal faciliteter. Talrige ensomt beliggende sandstrande
er tilgængelige til fods eller med båd, og de af pladsens
gæster, der bor i telt, kan benytte køkkenet, som er indrettet
på pladsen.
Den prisbelønnede Zaton Holiday Village nær Nina er
Dalmatiens største campingplads. Den er fuldstændig
renoveret og omgivet af fyrreskov. Ved campingspladsen
ligger også en ferielandsby med sportscenter. Stranden
er særligt velegnet til børn og ikke-svømmere. De attraktive, opvarmede bassiner til børn og voksne, de mange
forskellige tilbud og særligt velorganiserede sports- og
underholdningsprogrammer gør, ifølge campingforeningens vurdering, denne landsby til et sandt familieparadis.
Campingpladsen Adriatic ligger tre kilometer nordvest for
Primošten mellem kystvejen og havet. Den gamle fyrreskov
dækker omkring 80% af campingområdet og den øvrige del
er pyntet med eg og oliventræer. Strandene er småsten og
klipper og egner sig til alle, lige fra børn til par, der ønsker at
bade eller dykke for sig selv.
Campingpladsen Park Soline befinder sig under den
kølende fyrreskov ved siden af en sandstrand i hjertet af
Biograd. Den nyanlagte gangsti, som strækker sig langs
hele campingpladsen, fører langs Biograds mest attraktive
strand lige ind i hjertet af byen.
I skoven med fyrre- og oliventræer, ikke langt fra
Novalja, ligger Pags mest kendte campingplads
Straško; et stort og komfortabelt kompleks med forskellige faciliteter og en udstrakt småstensstrand.
De, der holder af den sydlige del af kysten, kan uden
bekymringer beslutte sig for campingpladsen Nevio i umiddelbar nærhed af Orebić, der har en smuk sandstrand.
Campingpladsen ligger i det grønne, fuldstændigt isoleret fra fra larm, og foruden pladser til telte og til campingvogne tilbydes også nye mobile huse med air-condition til højst fem personer. Hvert hus har terrasse med
panoramaudsigt over havet samt egen parkeringsplads.
Nogle kilometer fra byen Hvar ligger campingpladsen
Vira, som blev fuldstændigt renoveret for tre sæsoner
siden. Campingpladsen ligger delvist i skoven. Stranden
er en blanding af klippe og småsten med plads til solbadning på de flade klipper. Campingpladsens gæster kan
benytte sports- og rekreative faciliteter i det nærliggende
sportscenter. Derudover er det rart at vide, at sanitetsfaciliteterne drives af solenergi - helt i overensstemmelse med
miljøbeskyttelsespolitikken.
Naturistcampingpladser
Ægte naturister, som følger ideen om ligevægt mellem
menneske og natur, sætter pris på campingpladser, fordi de
holder af at opholde sig i det fri, og de nyder at dyrke sport
og spise sund mad.
Af alle naturistcampingpladserne langs hele kysten ligger de bedste og mest populære i Istrien. Ifølge ’Den Internationale Naturistføderation’ (INF) fortjener Valalta ved
Rovinj den højeste karakter. INF har nemlig sammen med
’Kroatiens Naturistforening’ (Društvo Naturista Hrvatske,
DNH) i Kroatien gennemført, og det for første gang i Europa, en aktion med det formål at fastlægge et kvalitetssystem for naturisme med et INF-DNH certifikat. INF har i sit
system 26 europæiske og 12 ikke-europæiske lande og har
½ million registrerede medlemmer. Ifølge vurderinger er
der 25 millioner naturister alene i Europa. Kroatien var det
første land, som i 60’erne slog dørene op til forretningsorienterede naturistcentre og det første europæiske land, der
modtog et certifikat for en god naturistcampingplads. Det
er en førsteklasses marketingbegivenhed, fordi det giver
Kroatien en stor fordel i forhold til andre europæiske naturistdestinationer. Kroatien har ligeledes modtaget det første
europæiske certifikat for naturistkvalitet, netop på den istriske campingplads Valalta i Rovinj.
I overensstemmelse med tendensen indenfor såvel naturisme som turisme i al almindelighed har Valalta et wellnesscenter, en marina og tilmed øl fra eget bryggeri. Arbejdet
med at indrette sanitære faciliteter, lejligheder og bungalows fortsætter, og man er også ved at anlægge den første
sandstrand i Istrien. Som noget nyt i denne sæson har Valalta tilbudt mobile huse på 30 m2 til 4-5 personer i umiddelbar nærhed af bassinet med havvand.
Af de øvrige 11 officielle naturistcampingpladser placerer
Kroatiens Naturistforening Solaris i Poreč og Kanegra i
Umag blandt de bedste.
I Istrien ligger den ældste og største naturistcampingplads i
Europa: Koversada ved Vrsar på 120 hektarer med mere
end 5000 m kyst. Sæsonens højdepunkt er helt afgjort
kåringen af ’Miss Koversada Nudist’, som organiseres hvert
år i august på stranden.
De andre campingpladser er Ulika i Poreč, Istra i Funtana,
Bunculuka, Politin og Konobe på øen Krku, Brajdi på Cres,
Savinje i Tkon på Pašman, samt Nudist i Vrboska på Hvar.
Ulovlig camping = to måneder uden campingvogn
Da bødestraffe har vist sig ikke at være effektive, har Statens inspektorat fået nye beføjelser med hjemmel i Loven
om Restauration, så der nu kan udstedes hårde straffe for
ulovlig camping. Ifølge de nye bestemmelser kan inspektører, som konstaterer camping på privat ejendom, der ikke er
registreret som campingplads, på stedet konfiskere campingudstyret i en periode på op til 60 dage. Straffen bliver hård,
idet personer taget på fersk gerning ikke vil have adgang til
deres konfiskerede udstyr i op til to måneder, hvilket vil sige,
når der er tale om højsæsonen, hele sommeren.
Med den nye lov forsøger man at komme uvæsenet med
ulovlig camping til livs. Udover at snyde staten og turistsektoren forurener de ulovlige campister også, fordi de ophold-
29
Press 2010
er sig på steder, som i de fleste tilfælde ikke er beregnede
til camping. Både campingvogne, autocampere og telte står
for skud. Loven foreskriver, at inspektøren mundtligt eller
skriftligt erklærer, at camping er forbudt, hvorefter en håndhævelse af forbuddet gennemføres omgående og udstyret
konfiskeres. Det vil blive de illegale campister tilladt, indenfor 24 timer, under tilstedeværelse af en inspektør, midlertidigt at åbne deres tilbageholdte campingvogne, telte eller
autocampere for at tømme dem for fordærvelige madvarer
og personlige ejendele, hvorefter resten forsegles. Det anbefales ikke at fjerne forseglingen, da det også er en strafbar handling. Loven omfatter ligeledes grundejere, der midlertidigt opholder sig som campister på egen grund.
Nyttige links:
www.camping.hr; www.istraturist.com; www.omh.hr;
www.topcamping.hr; www.camping-adriatic.com;
Små familiehoteller
Små familiehoteller – en del af kroatisk turismes nye ansigt
I Kroatien findes i øjeblikket lidt flere end 200 små familiehoteller, og de ligger i næsten alle egne af landet. De fleste
er medlem af ‘Landsforeningen af små og familiedrevne
hoteller’. Deres indkvarteringskapacitet udgør lidt mere
end 13000 sengepladser, og de står for omkring 13% af
det samlede antal hotelsenge i Kroatien. Fortalere for de
små hoteller mener, at Kroatien bør sammenligne sig med
Italien, Østrig, Schweiz eller Frankrig, hvor netop de små
og familiedrevne hoteller står for 70% af udbuddet af indkvartering.
Selvom kvaliteten i Kroatien ofte er højere end på lignende
hoteller i de nævnte lande, er de kroatiske små og familiedrevne hoteller stadig 20-30% billigere. Netop fra de
nævnte lande og i resten af Vesteuropa, Skandinavien
og USA kommer det betydeligste antal udenlandske turister, som i spørgeskemaundersøgelser vurderer de små
kroatiske familiehoteller til at være bedre end altså i Italien,
Østrig, Schweiz og Frankrig. Det bekræftes også af kategoriseringen af de kroatiske små og familiedrevne hoteller,
som allerede nu mestendels har fire stjerner. Alle nye små
hoteller, og også pensioner, som er bygget i de sidste to-tre
år, ligger i denne kategori, og det samme gælder 60 tilsvarende projekter, der i øjeblikket er under opførelse.
Ejerne af de små familiehoteller ‘konkurrerer om’, hvem der
kan udtænke det bedste, bredeste og mest varierede udbud af
supplerende ydelser - fra udflugter til sports- og rekreative aktiviteter, mødevirksomhed, samvær med de lokale beboere til
bestilling af udlejningsvogn og reservation af flybilletter m.m.
Familiehoteller er gradvist ved at blive et af
de
mest
efterspurgte
turistprodukter
i
Kroatien, og hele 70% af dem har åbent hele året.
I år 2018 forventes det, at der vil være 1000 familiehoteller
med mindst 70.000 sengepladser. Størstedelen af de nye
familiehoteller ligger i den firestjernede kategori. Det viser
klart, at Kroatien er med i udviklingen også i denne niche.
Den såkaldt ‘mere menneskelige turisme’ stiller krav om at
gæsten kan nyde måltider af høj kvalitet, kan indlogere sig
komfortabelt og at værten er opmærksom og tilstedeværende
i alle henseender. Med afsæt i tidens tendenser indenfor
hotel- og turistbranchen samt i Kroatiens egen turisme og i
Kroatiens små og familiedrevne hotellers konkurrencemæssige fordele, har man besluttet at fokusere på følgende seks produktgrupper: hoteller for børnefamilier, hoteller til aktiv
ferie, wellness-hoteller, ‘heritage’-hoteller, hoteller specialiseret i vin og mad samt forretningshoteller. De små familiehoteller, som er medlemmer af ‘Landsforeningen af små og
familiedrevne hoteller’ sørger for det autentiske, kroatiske
køkken. Opskrifter og tilbederedningsmåder overleveres fra
generation til generation. Naturligt fremstillede råvarer (kød,
fisk og lignende) og autoktone grønsager og kornsorter er
specifikke og enestående for hver af de egne, hvor hotellerne befinder sig; Istrien, Kvarner, Dalmatien, Slavonien og
det nordvestlige Kroatien. Det autentiske køkkens menuer
i de små familiehotellers restauranter er i dag på et højt
niveau. Det samme gælder udbuddet af vin, service og interiør.
‘Landsforeningen af små og familiedrevne hoteller’s hjemmeside www.omh.hr er flere gange blevet prisbelønnet, og fra 2009 kan man reservere indkvartering på foreningens hoteller via webportalen.
Photo: HTZ
Hotel Marco Polo fra Gradec: ’Bedste lille, familiedrevne
hotel i 2009’ - www.hotel-marcopolo.com
Ved kåringen af ‘bedste lille, familiedrevne hotel’ blev der
præsenteret 123 hoteller, og prisen ‘Adrian 2009’ gik til et
hotel på Makarskarivieraen: Marco Polo i Gradec.
Hotellet i centrum af Gradec tilbyder indlogering i 32 luksuriøst udstyrede værelser. I konkurrencen om at blive det
‘bedste lille, familiedrevne hotel i 2009’ var der 18 hoteller
fra Istrien, 20 fra Kvarner og omegn, 12 fra Zadarregionen,
seks fra Šibenikregionen, 31 fra Splitregionen, ni fra Dubrovnikregionen og 23 fra den indre del af Kroatien. I finalen
dystede hotellerne Valsabbion i Pula, Mozart i Opatija, Bastion i Zadar, Skradinski buk i Skradin, Marco Polo i Gradec,
Villa Marija i Tučepi, Villa dvor i Omiš, Villa Pattiera i Cavtat,
Waldinger i Osijek og Savus i Slavonski Brod.
www.omh.hr
30
Press 2010
Vandrehjem
Privat indlogering
I Kroatien er der 10 vandrerhjem, som administreres af
‘Kroatisk Vandrerhjemsforbund’ (Croatian Youth Hostel Association). Vandrehjemmene ligger i Zagreb, Osijek, Rijeka, Veli Lošinj, Pula, Zadar, Zaostrog, Gradec
og Dubrovnik. De er åbne året rundt med undtagelse af
vandrehjemmet i Veli Lošinj, som kun har sæsonåbent.
Kroatien er et ideelt land til ferie i huse, lejligheder og udlejningsværelser. For mange gæster er den bedste måde at
lære et land at kende på netop at komme ind i dets huse og
møde værterne.
På værelset, i lejligheden eller huset har man den frihed,
man ønsker. Man kan modtage besøg eller være sammen
med de venner, man møder på sin ferie. Samtidig opholder
man sig midt i det lokale liv på det sted, man har valgt til sit
ferieophold. Værterne har udbygget og indrettet huse, lejligheder og værelser med bekvemmeligheder, som opfylder
selv den mest krævende gæsts standarder, og renlighed
er en æressag. Værternes gæstfrihed vidner om, hvorfor
der for denne type ferie findes udtrykket ”at føle sig som
hjemme hos sig selv”. I Kroatien er omkring 600 husstande
registreret som udlejningsvirksomheder, og en betragtelig
del af dem ligger i kategorierne med tre, fire og fem stjerner.
I Kroatien er der 944.077 sengepladser, heraf 421.378 i
familieindkvarteringer. Det vurderes, at private udlejere, der
ikke er registreret, udgør yderligere mindst en tredjedel og
op til halvdelen af det samlede antal registrerede udlejere.
Turistforeningen registrerer indbetaling af turistskat,
og ifølge en undersøgelse som Kroatiens statistikkontor har foretaget, var der i Kroatien i perioden 15. juni
- 15. september 2009 10% flere feriehuse og -lejligheder udlejet til turister, deres familie/venner end i samme
periode i 2008. I sådanne huse og lejligheder til ferieformål opholdt sig fra 5. juni - 15. september 270.300
personer, som stod for 4,01 millioner overnatninger.
I de senere år er der investeret mange midler til renovering
af vandrerhjemmene, og i dag opfylder alle Vandrehjemsforbundets vandrehjem ‘Hostelling International’s internationale standarder. De udgør tilsammen den kroatiske del
af ‘Hostelling International’s udbud i vandrerhjem. Over
70.000 unge besøger hvert år vandrehjemmene, som har
over 150.000 årlige overnatninger.
De kroatiske vandrehjem benyttes mest af unge, individuelt
rejsende og af forskellige grupper fra udlandet, som står for
over 80% af alle gæster og overnatninger på vandrehjemmene.
Vandrehjemmene ligger i centrum af byerne (Zagreb, Osijek, Dubrovnik, Rijeka) og i turistområderne (Zadar, Pula,
Gradac, Zaostrog) og er et udmærket udgangspunkt for udforskning af regionernes rige natur- og kulturarv. Med deres
placering, standarder og standardiserede betingelser for at
yde komplette pakker til forskellige grupper (logi, kost, multifunktionelle sale) udgør de kroatiske vandrehjem en stadig
mere eftertragtet form for logi. Derudover benyttes de også
til afholdelse af uddannelsesforløb som træningslejre og til
underholdning for grupper fra både Kroatien og udlandet.
Udover de vandrehjem, der er optagede i ‘Kroatisk Vandrehjemsforbund’, og som har licens fra ‘Hostelling International’, er der i de senere år i Kroatien åbnet et stort antal
private vandrehjem med mindre kapacitet (15 - 40 senge),
således at der i øjeblikket er registreret i alt omkring 40 vandrerhjem i Kroatien.
Antallet af unge rejsende, som besøger Kroatien, vokser fra
år til år, og det er planen at bygge nye, multifunktionelle vandrehjem i løbet af de næste tre-fem år. Planerne præsenteres i ‘Kroatiens og det Kroatiske Turistministeriums Udviklingsprogram for Turisme’, som helliger den såkaldte
rygsækturisme særlig opmærksomhed.
I Kroatien får unge adskillige rabatter på museer, i teatre,
på restauranter, i barer og i mange forretninger. For at
kunne benytte rabatten er det nødvendigt at have enten et
‘EURO<26’-kort, som kan købes på Kroatisk Vandrehjemsforbunds vandrehjem eller det internationale studenterkort
‘ISIC’.
www.hfhs.hr www.hihostels-croatia.com
Istrien skiller sig ud med et rigt udbud i høj kvalitet i den
private indkvartering. I 2006 igangsatte Istriens turistforening projektet ‘Domus Bonus’ for bedre privat indkvartering.
Med projektet er der fastlagt standarder for god, privat indkvartering, og i overensstemmelse hermed tildeles certifikatet ‘Domus Bonus’ til de virksomheder, som opfylder de
foreskrevne standarder. Da projektet ‘Domus Bonus’ har
opnået ganske gode resultater i Istrien, er også andre regioner begyndt at implementere standarderne.
Nyttige links:
www.iznajmljivaci.com; www.apartmanija.hr;
www.apartmani-hrvatska.com;
www.travel-tourist.com/hrvatska_hr.htm;
www.kroatien-online.com; www.uniline.hr/hrvatska;
http://www.croatia-apartments-kroatien.com; www.adriatic.hr;
www.adriatic-home.com; www.hrvatskituristickicentar.com;
www.adriatica.net; www.kompas.hr; www.generalturist.com;
www.dalmatia.net
31
Press 2010
Ferie for enhver smag
Photo: HTZ
Golf
Programmet til udvikling af golf i Kroatien forudser anlæg
af omkring 30 golfbaner ved Adriaterhavet og i det indre
af landet. I 2009 åbnede nye golfbaner med 18 huller
i Golf & Country klubben i Zagreb samt i Crveni Vrh ved
Savudrija i sammenhæng med Kempinskiområdet. Den
første ni-hullers golfbane åbnedes i Sveti Martin na Muri.
Et nyt øveterræn for golf, Molindrio (www.golfporec.com),
i Poreč ligger ved selve indgangen til ’Zelena Laguna’.
Langs bækken Krivudav er der sat mærker op med 250
meters mellemrum til at øve lange slag og lidt længere
væk, i skyggen og til lyden af springvand, ligger en ‘pitching green’ på 120 m2 samt en stor ‘putting green’ på 30 m2
med 18 huller - ideel til at øve alle elementer af korte slag.
De nye baner, med alle ledsagende faciliteter, er et bevis
på, at denne sport får stadig større betydning.
Bortset fra de nyåbnede baner i Istrien og i Zagreb er der
endnu to 18-hullers golfbaner: En på Brijuni-øerne og en i
Krašić, mens de øvrige baner er ni-hullers og mindre øveterræner.
Selvom sporten endnu ikke er vakt helt til live i Kroatien,
og selvom interessen for golf generelt er langt mindre
end i Europa og på verdensplan, er antallet af turneringer
hvert år stadig større. Der udtænkes planer for nye golfbaner, der grundlægges klubber, og åbningen af de nye
baner vidner om, at der er tale om store forretningsmuligheder og ikke blot en sport - uden at man dog af den
grund skal ignorere amatører i forhold til professionelle.
Verdens kendteste designer af golfbaner, Greg Norman, og
firmaet Razvoj Golf d.o.o. præsenterede den 13. november
2009, i Dubrovnik, et eksklusivt golfbaneprojekt på Srđ under navnet ‘Golf Park Dubrovnik’. Foran byrådet, med Dubrovnikborgmesteren Andro Vlahušić i spidsen, og talrige
gæster, præsenterede man projektets fremtidige udseende
og dets fordele. Med i projektet er en gruppe internationale investorer, heriblandt Greg Norman selv, og igennem
firmaet Razvoj Golf planlægger de at investere 6,5 milliarder kuna.
På 310 hektarer på det i dag forfaldne Srđ-plateau over byen
planlægges, i overensstemmelse med områdeplanerne, to
golfbaner efter de højeste internationale PGA-standarder på
hhv. 18 og 6 huller samt Greg Normans prestigefulde golfakademi med øveterræn. Herudover er der planlagt anlæg
af talrige sports- og rekreative faciliteter såsom en rideklub, friluftsamfiteater, wellness-centre, cykel- og gangstier
samt tilhørende indlogeringsmuligheder. Projektet planlægger desuden en komplet renovering af den nu stærkt
beskadigede imperialfæstning på Srđ - en renovering, som
firmaet Razvoj Golf fik koncession på i marts 2009 i overensstemmelse med retningslinjerne udstukket af ‘Kroatiens
Kulturministerium’ og ikke mindst fæstningens originale udseende på grundlag af gamle tegninger, som er fundet i det
tidligere Østrig-Ungarske militærarkiv i Wien.
Med udviklingen af et komplet golfcenter med talrige medfølgende faciliteter skabes et nyt, konkurrencedygtigt turistprodukt, som garanterer eksklusivitet, højt forbrug, en
revitalisering af det landlige område, samt maksimal udstrækning af turistsæsonen.
Før 2. Verdenskrig spillede man golf tre steder i Kroatien: På øen Veli Brijun, i Zagreb og i Ičići mellem
Opatija og Lovran. Desværre var golf fuldstændig uddød i Kroatien fra slutningen af 1930’erne til begyndelsen af 1990. Først i begyndelsen af 1990’erne startede en gruppe entusiaster atter golf op i Kroatien.
Den første rigtige golfbane med 18 sværhedsgrader
åbnedes den 14. juli 1998 nær Krašić, halvvejs mellem Zagreb og Karlovac. I foråret 2006 rekonstrueredes samtlige
18 huller på Veli Brijun efter tegningerne fra forrige århundrede, og i foråret 2009 åbnedes banerne i Zagreb og Savudrija.
Det er en kendt sag, at golf er en dyr sport. Leje af en bane
med 9 eller flere huller koster ofte flere hundrede euro blot
for nogle få timer, og også udstyret er alt andet end almindeligt og billigt. Ikke desto mindre blev golf for nogle årtier
siden udbredt, og det indtager en høj position blandt forskellige sportsgrenes popularitet.
Verdensberømte stjerner ved den
kroatiske Adriaterhavskyst
I sommeren 2009, som i de foregående år, forsøgte paparazzier ved Adriaterhavet at fange nogle af verdensstjernene. Jagtsæsonen blev indledt allerede i februar,
32
Press 2010
da den berømte amerikanske skuespiller Nicolas Cage i
Naturparken Kamenjak optog scener til den nye film ‘Seasons of the Witch’. I filmen spiller desuden Ron Periman,
Stephen Campbell Moore, Robbie Sheehan, Claire Foy og
Stephen Graham. Filmen skulle være i biograferne i 2010.
Den fascinerende sangerinde Beyoncé Knowles blev
tydeligvis begejstret for Kroatien, da hun gav koncert i Zagrebs Arena og siden besluttede sig for at nyde den kroatiske
kysts velsignelser sidst i august. Yachten ’Va bene’ med en
længde på 47 m ankrede op overfor øen Lokrum ved Dubrovnik, men først blev hun set spadsere omgivet af bodyguards i Cavtat sammen med sin mand, rapperen Jay-Z..
Under sit første besøg i Dubrovnik i august 2008 sagde den
amerikanske skuespiller og Oscarvinder Kevin Spacey, at
det var en af de mest imponerende byer i verden, og at han
helt sikkert ville vende tilbage. Spacey holdt også sit løfte.
Han kom tilbage til Dubrovnik i august 2009 og fejrede sin
50 års førdselsdag i selskab med omkring 40 venner. På
samme måde som i 2008 var Spacey indlogeret i den luksuriøse Villa Agave.
Tro mod Dubrovnik var også den kendteste 007-agent,
Roger Moore, som med sin tilstedeværelse endnu engang
gjorde festivalen ‘Julian Rachlin & Friends’ endnu større.
På den røde løber rullet ud på Dubrovniks imponerende
scene foran Fyrstepaladse, vandrede Mickey Rourke og den
berømte agent Scully, Gillian Anderson. Ved fremvisningen
af filmen ‘The Wrestler’, i forbindelse med Dubrovniks friluftsvenue ‘Film Meeting’ i den historiske bykerne, var også
filmens instruktør, Darran Aronofasky, der mest af alle er
ansvarlig for Mickey Rourkes store comeback på lærredet.
Hverken gruppen U2’s bassist, Adam Clayton eller den
kendte instruktør George Lucas - manden bag ‘Star Wars’,
‘Indiana Jones’ og ‘American Graffiti’ - kunne modstå Dubrovniks charme. Tro mod den kroatiske kyst forblev også
de største fans og stadigt besøgende som f. eks. medejeren
af Formel 1, Bernie Ecclestone, på trods af skilsmissen fra
sin kroatiske bedre halvdel, Slavia Radić, der var den, som
gav ham kærligheden til Adriaterhavskysten. En skilsmisse
under et krydstogt i kroatisk farvand afholdt heller ikke den
russiske milliardær Roman Abramovitjs hustru, Irina, fra atter at besøge Kroatien. Hun blev i begyndelsen af juli set i
farvandet omkring Zadar på en mere end 90 m lang yacht.
Dette års største overraskelse var den italienske modedesigner Giorgio Armanis besøg. Sejlende langs den kroatiske
kyst ankrede han op i et antal Adriaterhavshavne. Armani
startede Adriaterhavstogtet på den 65 m lange yacht ‘Main’
fra havnen i Split, hvortil han var ankommet med fly fra Milano. Først tog han til Brač og Hvar for, efter en rundrejse i
det mellemadriatiske øhav, at sejle mod syd til Korčula og
Dubrovnik. På strandpromenaden i Hvar og på Stradunen
i Dubrovnik blev den kendte modeskaber filmet i færd med
at bese arv fra fortiden og prøve de lokale specialiteter med
sit selskab.
Verdens rigeste mand, grundlæggeren af Microsoft, Bill
Gates, sås i løbet juli i Skradin. Bill Gates tilbragte to timer
med at bese Skradin og Krka-vandfaldene.
Udover yachtejere besøges Kroatien om sommeren ofte
også af ejerne af huse på Istrien, som for nogle år siden
blev et verdenshit på linje med Provence eller Toscana.
Såvel Formel 1-mestrene Michael og Ralph Schumacher
som kongen af budding og pulver til bagværk, Richard Oetker og Andreas von Bismarck, en af efterkommerne efter det
forenede Tysklands første kansler, Otto von Bismarck, har
fundet ‘husly’ i Kroatien. Og den skotske Lord Alexander
McEwen har ombygget et klassisk istrisk hus i Oprtalj til et
slot, hvorover både det kroatiske og det skotske flag vajer.
Ved åbningen af luksushotellet Rixos Libertas i Dubrovnik
var der, foruden den tyrkiske forretningsmand Fettah Taminces administrerende direktør, også den arabiske milliardær Mohammed Al Hashimi, som bød 450 millioner for
fodboldklubben Arsenal, og Turgay Ciner, et af de ettusinde
rigeste mennesker i verden ifølge Forbes’ liste, samt Mustafa Koc, medlem af en af de kendteste tyrkiske familier med
forretningsimperiet Ayd.
Men ikke bare det internationale jetset tiltrækker sig hvert
år paparazziernes opmærksomhed. Også ‘wannabe-stjerner’ som f.eks. den franske stewardesse Nicole Coste, der
denne sommer blev set på Hvar, har deres interesse. Hun
har sønnen Alexandre uden for ægteskab med prins Albert
af Monaco, som hun blev set feste med.
33
Press 2010
Photo: Ljubo Gamulin
Sejlsportsturisme
Sejlsportsturisme noterede en vækst til trods for recessionen, og i de første ni måneder af året blev der udstedt
55.800 vignetter, hvilket er 3,8 % flere end året før.
Statssekretær i Ministeriet for Søfart, Trafik og Kommunikation, Branko Bačić fremhævede i begyndelsen af september
2009, at tallene for perioden indtil da viste, at sejlsportsfolket
var forblevet tro mod Adriaterhavet og de kroatiske øers
skønhed. I forhold til andre lande er der vækst i den maritime
turisme; i år var der tæt på 55.000 fartøjer med 275.637 passagerer. Når dertil lægges 254.241 chartergæster, blev der i
den kroatiske del af Adriaterhavet noteret 531.625 sejlende
frem til udgangen af den første uge i september, hvilket var
næsten 1,7% flere end det forgående år.
Kroatiens havne for sejlsportsturisme
Kroatien har 21.020 kajpladser, eller 2,6 kajpladser per kilometer, i 97 turisthavne. Ved en turisthavn forstås opankringspladser, fortøjningspladser, tørdokker og marinaer.
Når dertil lægges antallet af kajpladser i havne, der både er
åbne for offentlig trafik og for turistsejlads, når det samlede
antal kajpladser op på 35.000.
Den samlede havnekapacitet beregnet til turisme i Kroatien er 16.403 pladser til søs og 5,189 pladser på land
(oplysniger fra Kroatiens statistikkontor, 2008). I Kroatien
sælges der årligt 55.000 vignetter til udenlandske sejlende.
Seks Adriaterhavsamters turisthavne noterede dog i august
2009 et fald i antallet af ankomne turister og overnatninger
på 12% i antallet af ankomster og 4% i antallet af overnatninger i forhold til samme måned sidste år. De samme havne
oplevede i en periode på otte måneder i år, i forhold til samme
periode sidste år, et fald i turisttrafikken på hhv. 16 og 6%.
Ifølge
Kroatiens
statistikkontor
besøgte
187.400 turister, som stod for 354.100 overnatninger,
de
kroatiske
turisthavne
i
august.
I disse havne ankom i årets første otte måneder
540.400 turister, som stod for 1.060.000 overnatninger.
Photo: Braslav Karlić
Udenlandske sejlende noterede sig i august og årets første
otte måneder for omkring 97% af alle ankomster og overnatninger, men også disse var færre end året før.
I august stod 180.600 turister i turisthavnene for 342.400
overnatninger, hvilket er hhv. 9 og 2% færre end i august sidste år. Noget større er faldet på 13% i ankomsterne og 3% i antallet af overnatninger i løbet af årets
første otte måneder, hvor udlændinge i turisthavnene
stod for 520.400 ankomster og 1.030.000 overnatninger.
For de indenlandske sejlendes vedkommende noteredes i 2009 væsentligt større fald end for de udenlandskes: I august var der et fald på hhv. 53 og 39%
med blot 6.800 ankomster og 11.600 overnatninger.
Over perioden på otte måneder var faldet i deres antal i turisthavnene endda større, nemlig 57% for ankomsternes vedkommende og 34% for overnatningernes.
Blandt de seks Adriaterhavsamter noterede kun Primorsko-Goranje Amts turisthavn i august stigninger i antallet af ankomster og overnatninger i forhold
til samme måned året før, nemlig hhv. 4 og 14%.
En vækst i antallet af overnatninger på 4% havde
havnene i Split-Dalmatiens Amt trods 2% færre ankomster, mens alle andre havne i amtet i august noterede fald.
Den generelle situationen er ensartet for otte-månedersperioden, idet kun Primorsko-Goranjes havne i perioden noterede vækst på 8% i antallet af overnatninger, men som alle
andre et lavere antal ankomster.
Det største antal turisthavne befinder sig i PrimorskoGoranje, hvor der er 32. I Zadar er der 24, i Istriens 14,
både i Šibenik-Knin og i Split-Dalmatiens er der 11, mens
der i Dubrovnik-Neretva er fem.
Med nye områdeplaner (for planlægningsperioden frem til
2015) forudses en udbygning med en samlet kapacitet på
33.655 pladser, 25.755 pladser til søs og 7.900 til lands..
Strategien for udvikling af sejlsportsturisme for perioden
2009-2015 forudser, at udbygningen af de nye faciliteter,
i overensstemmelse med regionernes områdeplaner og
sammen med de eksisterende, vil bringe kapaciteten
op på 54.675 pladser; 41.589 til søs og 13.086 til lands.
34
Press 2010
Anlæg af 15.000 nye kajpladser til de sejlende er en
del af regeringens ‘tre gange femten strategi’, med
hvilken det er planlagt, i løbet af de næste 10 år, at bygge 15.000 nye kajpladser på 15 prestigefulde destinationer ved Adriaterhavet samt at øge den årlige
indtægt fra sejlsportsturisme til 15 milliarder kuna.
Havnen Metković, tættest på Međugorje, ligger ud til
havet, og er udstyret til at modtage turister i båd. Havnen
i Neretvadeltaet har gennem historien flyttet beliggenhed.
I illyrisk, græsk og romersk tid lå den, hvor bebyggelsen
Vid og den lille flod Norin ligger i dag. Det er i samme område, der i dag ligger en arkæologisk udgravning og museet Narona. Under tyrkisk og venetiansk herredømme
blev havnen flyttet til Neretvas nuværende løb i Gabel.
Den blev grundlagt i 1715, og det udseende, havnen har
i dag, fik den i midten af det 19. århundrede i sin ‘guldalder’, hvor den havde stor handelsmæssig betydning. Østrig
anlagde i Metković en moderne havn, en bro, færdselsårer og tilhørende handelsfaciliteter. På den tid var havnen
i Metković den første i Dalmatien, som var forbundet via
jernbane med sit naturlige bagland, og målt i trafik var
den den næststørste havn ved Adriaterhavet. Sin betydning som handelshavn mistede den sidst i 1960’erne,
da trafikken flyttedes til den nyanlagte havn i Ploče.
www.dzs.hr www.hgk.hr, www.mmpi.hr
En væsentlig forøgelse af charterflådens kapacitet
I Kroatien er der mere end 900 professionelle, moderne
og fagligt organiserede charterfirmaer med omkring 3.500
gode og veludstyrede fartøjer, som vinder mange hjerter
hos både professionelle sejlsportsfolk og rekreativt sejlende. Charterfirmaerne udbyder sejlbåde, motorbåde,
katamaraner og mindre både samt speedbåde. I den
kroatiske charterflåde er omkring 75% sejlbåde. De øvrige
er motoryachter og mindre både.
Krydstogter
Ifølge oplysninger fra båderegistret, som føres af havnefogedernes kontorer, er der indskrevet omkring 250 både,
som er beregnet til udflugtsturisme eller flerdageskrydstogter. Det vurderes, at den samlede flåde udsteder over
2000 lejekontrakter og kan fragte over 5000 passagerer på
én gang.
Der var færre udenlandske skibe på krydstogter i
den kroatiske del af Adriaterhavet i august og i årets
første otte måneder sammenlignet med samme
periode i 2008, og bådene opholdt sig i Kroatien
i kortere tid, viser tal fra Kroatiens statistikkontor.
I august 2009 var der 104 udenlandske krydstogter, 37
færre end i august året før, og samlet set opholdt de sig i
Kroatien i 174 dage, hvilket er 67 dage færre end i august
året før. Ligesådan var der færre passagerer ombord på
skibene end året før - 154.071 eller omkring 18.000 færre.
I årets første otte måneder foretog de udenlandske fartøjer
492 togter, hvilket var 48 togter - eller 8,9%, - færre end i
samme periode sidste år, mens der i alt ankom 18.200 - eller 2,9% - flere passagerer.
Fartøjerne opholdt sig i årets første otte måneder i i alt 861 dage i Kroatien, hvilket er 20.6% - eller 224 dage - færre end i de samme måneder i 2008.
Det største antal af det samlede antal krydstogter, 126,
foretoges i juli, mens det største antal rejsende på
krydstogtskibene (157.071) kom til Kroatien i august.
De kom til Kroatien under 19 forskellige landes flag, flest under Bahamas’ (94), så Marshalløernes (71), siden italiensk
(70), panamansk(67) og fransk (33).
Ifølge oplysninger fra Dubrovniks Turistforening besøgte
513 krydstogtskibe med 676.000 passager Dubrovnik frem
til slutningen af september. Frem til årets udgang forventes
omkring 845.000 passagerer på omkring 580 krydstogtskibe. I tidsskriftet ‘Dream World Cruise Destinations’ er
Dubrovnik placeret på en misundelsesværdig tiendeplads
blandt verdens mest trafikerede havne og på en tredjeplads i Middelhavet (efter Napoli og Livorno). For at forbedre
servicen af krydstogtgæster skal udbuddet af udflugter
øges; markedsføring af og reklamefremstød for Dubrovnik
som et attraktivt mål for krydstogter og for vedvarende anerkendelse af byen som ‘home port’ vil være de primære opgaver. Og fremstøddet for krydstogtrejser er allerede påbegyndt indenfor rammerne af Dubrovniks Turistforening.
Vukovar og Osijek er kroatiske flodhavne, som ikke blot tjener som godshavne, for gennem deres anløbspladser kommer tusinder af turister ind i Kroatien. Der er stor interesse
for at lægge til med passagerbåde, som i sæsonen, der varer fra marts til oktober, lægger til kaj flere gange om ugen i
Vukovar. Det drejer sig om udenlandske redderiers luksusbåde, der som oftest medbringer turister fra USA, Tyskland
og andre europæiske lande og som tit sejler på strækningen Ungarn - Rumænien og omvendt. I sommeren 2009
ankom den første moderne passagerflodbåd – en cruiser
med 150 amerikanske passagerer. I løbet af 2010 forventer Osijek Havn 50 cruisere med omkring 7000 turister.
Alene gennem rejsebureauet Centratours er der i de seneste år ankommet mere end 59.000 gæster til Vukovar
med cruisere. Historien om cruiserne på Donau begyndte i
april 2004, da den første båd af slagsen, organiseret af Centratour, sejlede ind i Vukovar med 6704 gæster. Derefter,
i 2005, bragte Centratour 9700 gæster til Vukovar, i 2006
hele 11.300, året efter 15.000, og i 2008 var antallet 17.135.
Det vurderes, at den samlede indtægt fra krydstogter i
Kroatien bevæger sig omkring 32 millioner euro, og at den
direkte og indirekte indtægt fra internationale krydtogter om
10 år vil kunne nå op på 200 millioner euro.
www.dzs.hr, www.portdubrovnik.hr; www.luka-vukovar.hr;
www.port-osijek.hr
35
Press 2010
Photo: Ivo Perva
Blå Flag
Kroatien fik i 2009 tildelt i alt 114 Blå Flag til strande og 20 til
marinaer. ’Blå Flag’ er et program til beskyttelse af hav- og
kystmiljøet ved strande og marinaer, og i Europa er det med
succes allerede blevet anvendt i 21 år. ’Den Europæiske
Miljølæreorganisation’, stiftet i 1981 af Europarådet, er ansvarlig for - og leder af - programmet. I dag deltager flere
end 30 europæiske lande og omkring 10 lande fra andre
kontinenter, som også arbejder med turisme som et strategisk mål. Det første ’Blå Flag’ i Kroatien blev hejst for 11 år
siden. ’Blå Flag’ står for et velbevaret, sikkert og behageligt
miljø beregnet til ferie, nydelse og rekreative aktiviteter
samt et veludviklet system til administration af kystområdet
og en bæredygtig udvikling indenfor turismen. At have det
’Blå Flag’ er for strande og marinaer en fremragende reklame som vidner om tilbud og service af høj kvalitet, et rent
hav, en ren kyst samt veludrustede og veindrettede strande.
Nyttige links:
www.aci-club.hr; www.lijepa-nasa.hr; www.blueflag.org
Over 300 regattaer på den kroatiske side af Adriaterhavet
Kroatiens investering i sejlsport styrker billedet af et maritimt land ude i verden. I finalen i ACI Match Race i 2009 i Split
deltog den firetyveårige newzealænder Adam Minoprio, som
i øjeblikket er den bedste skipper i verden, i ‘duel’ sejlads.
Han roste de kroatiske sejlere til skyerne. Cirka 10 kroatiske
sejlere, f. eks. Karlo Kuret, Mate Arapov, Marin Mišura, Tina
Mihelić, Šime Fantela, Igor Marenić, Ivan Kljaković Gašpić
m.fl., befinder sig i verdens sejlerelite, og dét er den bedste reklame for kroatisk sejlsportsturisme. I 2009 blev der
afholdt omkring 320 regattaer på den kroatiske side af Adriaterhavet. Særligt i det centraldalmatiske område afholdes
de største og kendteste regattaer, som med tiden er blevet
til prestigefulde sportsbegivenheder, f.eks. Splits Mrduje.
Foruden Mrduje er der Vodices ‘Påskeregatta’, Murters ‘Kornati Cup’ og ‘Business Cup’, Vis og Komižas regatta samt
regattaen fra foreningen ‘Latinersejlet’ fra Murter, hvis ambition er at fremme traditionen, tidligere tiders levevis samt
sejlads og træbådsbygning af typerne ‘gajeta’, ‘leut’, ‘kajić’
og ‘bracera’. Regattaerne er blevet en sand ‘bevægelse til
søs’, en livsstil som fører meget andet med sig - konstruktion og vedligeholdelse af små både, sø- og sejlbådsmesser, salg af både- og andet udstyr, tjenesteydelser og sågar
rekruttering til bådenes mandskaber.
www.hjs.hr
De kroatiske marinaers orientering mod markedssegmentet megayachter
I de 54 kroatiske marinaer er der 16.000 kajpladser, og nogle tusinde udenlandske både venter på kajplads i disse
marinaer. Det er et af de få tilfælde indenfor turismen, hvor
efterspørgslen er større end udbuddet. I den kroatiske del af
Adriaterhavet udlejes flere end 3500 fartøjer om året, hvoraf
mere end 75% er sejlbåde, mens de øvrige er motordrevne
yachter. Prisen for en uges leje ligger omkring 1500 euro for
de mindste fartøjer og op til 60.000 euro for en megayacht
med en længde på omkring 30 m.
I de seneste år er antallet af kroatiske yachtudlejere
vokset. Deres fartøjer hyres ikke kun af rige udlændinge, først og fremmest russere, men også af succesrige firmaer og enkeltpersoner fra Kroatien og nabolandene. Hyren for en motorbåd med en længde på 17
– 18 m ligger omkring 20.000 euro for en uge, og der
er uden vanskeligheder plads til maks. 10 personer.
’ACI d.d.’ (Adriatic Croatia International Club) - en
kæde af enestående marinaer i Adriaterhavet - har i
årets første ni måneder haft et overskud på 33,7 millioner kuna, hvilket er en vækst på 26% i forhold til
samme periode sidste år, meddeles det fra ’ACI’.
’ACI’s samlede indtjening i årets første ni måneder udgør
132,2 millioner kuna, hvilket er 5% mere end sidste år.
Den årlige udlejning af kajpladser gav en indtjening på 63
millioner kuna, 11% mere end i samme periode sidste år,
hvortil skal tilføjes, at der ved den årlige udlejning af kajpladser i marinaerne var 3.675 - eller 4% - færre fartøjer.
Mindskningen forklares med en ændring i sammensætningen af fartøjer, der lejer kajpladser på årsbasis – når kontrakten skal fornys, bringer ejerne i de fleste tilfælde et nyt
fartøj til kajpladsen, som er længere og optager mere plads,
end hvad der var forventet. Dermed sænkes marinaens
kapacitet, men der skabes større indtægter, udtaler ’ACI’.
Fra transitforretningen havde ’ACI’ frem til den 31. september 3% højere indtægter, på 44,3 millioner kuna, og det
på trods af en forventet nedgang på 15% i transittrafikken.
’ACI’ fremhæver, at man frem til udgangen af året forventer
3% flere indtægter i forhold til sidste år i alle kajpladskategorier.
Den samlede investering i ’ACI’s marinakæde var i 2009
omkring 56 millioner kuna, hvilket er 26 millioner flere end
året før. De væsentligste investeringer var i marinaerne
Pomer, Pula og Cres. Herudover har ’ACI’ de forgangne
tre år foretaget investeringer for et samlet beløb på over
120 millioner kuna af egne midler uden optagelse af lån.
Udtjente pontoner er fornyet i stort set alle de marinaer,
hvor det var nødvendigt. Et stort antal sanitære faciliteter
er fornyet. Marinaernes receptioner er nyindrettede, og omgivelserne er blevet reorganiserede. Der er opsat digitale
36
Press 2010
bomme ved indkørslerne for at kunne kontrollere adgangen
til marinaerne med elektroniske kort.
For kajpladser udlejet på årsbasis blev der registreret
flest fartøjer under kroatisk flag (30%), herefter følger fartøjer under tysk flag (19%), under østrigsk (17%) og under
italiensk flag (7%). Det er vigtigt at nævne, at fartøjerne under kroatisk flag også omfatter alle charterfartøjer, og at de
er indeholdt i de nævnte 30%. For transitforretningen registreredes flest fartøjer under kroatisk flag (54%), herefter
under italiensk (14%), samt 9% under tysk flag. Disse tal
understøtter den kendsgerning, at de fartøjer, der har stået
for den største del af transitten, for en stor dels vedkommende er charterfartøjer.
Med tanke på det voksende antal ankomster af megayachter i sine marinaer, henvender ’ACI’s kroatiske marinaer
sig gradvist mere og mere til dette markedssegment. Ved
megayacht forstås fartøjer med en længde på 30 – 150 m,
som afhængigt af udstyr koster fra 10 - 300 millioner euro.
Under udbygningen af de fleste af de kroatiske marinaer - således også af ’ACI’s - projekteredes kajpladserne for 20 år siden, eller mere, til en gennemsnitslængde på fartøjerne på 10 meter. I dag
overstiger gennemsnitslængden på bådene i marinaerne
12 m. Derfor vil ACI i år 2010 arbejde på en udvidelse af
marinaerne i Dubrovnik, Split, Ičići, Skradin og Vodice.
I Opatijamarinaen i Ičići, som nu har 290 kajpladser, ville en
udvidelse eller en forlængelse af bølgebryderen og etablering af flydende bølgebrydere give mulighed for modtagelse
af omkring 80 megayachter med en længde på 30 til 50 meter. I forbindelse med marinaen i Ičići bliver der også bygget
helikopterlandeplads, hovedsageligt fordi der kun er kort
afstand til lufthavnene Grobničko Polje og Krk.
En af de nye aktiviteter, som i hvert fald vil være interessant for de, der sejler med sejlbåd, er grundlæggelsen af
sejlsportsturistcenteret ’ACI Sailing Center Cres’ i ACImarinaen Cres. ’ACI’ besidder nemlig en flåde på 12 Jeanneau One Design 35 fartøjer - sejlbåde som verdens største
matchracere Russell Coutts, Dean Barker, Chris Dickson
og Paolo Cian har dystet med. Disse sejlbåde vil udover at
blive brugt til match race regattaer også kunne benyttes til at
lære flåde- og match- racesejlads i farvandet omkring øen
Cres. Centret er skabt både til sejlads og til at kunne huse
forskellige aktiviteter knyttet til øen – at lære den at kende,
at besøge centret for den hvidhovedede grip, at lære øerne
Zeča, Silba og Olib af kende, at besøge seværdigheder, at
holde sammenkomster i det verdenskendte Lubenice osv.
Centrets funktion er ifølge konceptet, at mandskaber fra europæiske lande skal have mulighed for at træne på alle tider
af året. Øens enestående karakter, dens flora og fauna, garanterer projektets succes. Yderligere vil der blive anlagt en
botanisk have i forbindelse med centret, for at gæsterne kan
lære Adriaterhavets flora at kende.
www.aci-club.hr
Melding om den første marina for megayachter www.ncp.hr
‘Søfartscentret Prgin’ (NCP) og det amerikanske firma ‘Island Global Yachting’, en af verdens største yachtejere,
som udvikler og administrerer luksusmarinaer, har offentliggjort og præsenteret projektet ‘Hotel Šibenik og Mandalina
Megayacht Marina’. Det bliver en kroatisk marina specialiseret i at modtage og servicere megayachter med længder
på 40-60 m, og helt op 80-100 m. Projektet kommer til at
koste flere end 80 millioner euro. Foruden luksusmarinaen
skal der, adskilt fra den, også anlægges en marina med
400 kajpladser til mindre både. På halvøen, hvor marinaerne skal anlægges, kommer et shopping-område med
butikker og restauranter, wellness-center, flere udendørs
og indendørs bassiner, parkeringskældre, idrætsbaner og
en kaj til mindre krydstogtskibe. I umiddelbar nærhed ligger
et skibsværft, som er i stand til at udføre reparationer, hvor
NCP allerede servicerer sine megayachter.
En komplet marina med 400 kajpladser, heraf 65 for megayachter på 30 – 100 m, skulle have været færdig sidst i 2009, men
finanskrisen har forlænget projektet endnu et år, indtil 2010.
De mest betydningsfulde bådmesser
Turismen til søs indbringer hvert år Kroatien 800 millioner
euro, 10% af turistindtægterne. De ansvarlige statslige institutioner, som er bevidste om de økonomiske perspektiver
i sejlsportturismen, hvorfra indtægterne forventes at ville
vokse til næsten det dobbelte i 2010, melder om forsat investering og mere dynamisk reklame for segmentet. Bådemesser er ideelle til at gøre reklame for Kroatien som
midtpunkt for sejlsportsturisme.
Croatia Boat Show, Split: www.croatiaboatshow.com
I foråret afholdes i Split den internationale bådmesse
‘Croatia Boat Show’ – en af de ti bedste internationale bådmesser. I Split samles på det tidspunkt omkring
50.000 besøgende fra hele verden. ‘Croatia Boat Show’
er også en salgsmesse, og kroatiske bådebyggere har noget at vise frem. Udover både kan messens besøgende
finde alt, hvad der hører både til; fra udstyr og beklædning fra verdens førende producenter til elektronik til både,
motorer og udstyr til fiskeri samt tilbud fra banker og forsikringsselskaber. Traditionelt afholdes der sammen med
messen en række ledsagende begivenheder som modeshows, regattaer, forelæsninger og fora- og rundbordsdiskussioner, der har forbindelse med havet og sejlsport.
Biograd Boat Show: www.bbs.com.hr
’Biograd Boat Show’ er efterårets største bådmesse i
Kroatien, og på sit 12. år er den efterhånden en tradition.
I begyndelsen blev den afholdt og organiseret af ’Yacht
Cluba Biograd’, som en regional sejlsportsbegivenhed,
og den markerede sejladssæsonens start. Fra år 2003 er
’Biograd Boat Show’ blevet afholdt og organiseret af ’Ilirija
d.d.’, som er det ene af de tre førende turistagenturer i Zadar og ejer af marinaen Kornati. Firmaet så både messens
potentiale og behovet for at indføre væsentlige ændringer.
Således så firmaet allerede i efteråret 2003 en fordel i at
afholde messen som en sejlsportsbegivenhed i efteråret,
37
Press 2010
og skabte derigennem et nyt koncept. Firmaet mener, at
efteråret er et slagkraftigt tidspunkt at afvikle messen, der
er af en varighed på fire dage, som ifølge flere udstillere,
er den optimale længde. Derudover råder ’Ilirija d.d.’ yderligere over en række faciliteter, inklusive marina, hoteller og restauranter med gode priser på logi og ophold for
udstillere og gæster. Med til messekonceptet hører også
underholdning, som bidrager til den generelle atmosfære,
hvad der ved sådanne begivenheder er ualmindeligt vigtigt.
Adriatic Boat Show, Šibenik: http://abs.ncp.hr
Den yngste bådmesse, ’Adriatic Boat Show’, som startede
i 2008, er den første internationale sejlsportsbegivenhed i
Šibenik. Helt fra starten lykkedes det at opnå samarbejde
med to andre, verdenskendte, sejlsportsmesser: ’Salon
Nautico de Madrid’ som har eksisteret i 10 år og ’Boot Tulln’,
som er den største østrigske bådmesse, og som allerede
har eksisteret i 37 år. Begge messer vil også i fremtiden
være ’Adriatic Boat Show’s partnere, og de vil kunne gøre
gensidig reklame for hinanden. Arrangøren af messen er
’Nautički Centar Prgin’, Kroatiens største charterselskab,
som arbejder på at virkeliggøre det nye hotel- og turistkompleks Hotel Šibenik med anlæg af Adriaterhavets første marina specialiseret i megayachter. Målet med ’Adriatic Boat
Show’ er, i løbet af de næste tre - fem år, at vinde anerkendelse som den mest betydningsfulde efterårsbegivenhed i sejlsportsssegmentet i Kroatien og de omkringliggende lande.
Sport og Sejlads, Zagreb:
www.zv.hr/sajmovi/144/index_hr.html
Igennem sin 17 år lange eksistens har messen ’Sport & Nautika’ (Sport & Sejlads) vist sig at være et samlingssted, man
ikke kommer udenom. Tilstedeværelsen af producenter og
repræsentanter for de mest ansete mærker i verden indenfor sport og sejlads gør messen til en førende forretningsog marketingbegivenhed i Sydøsteuropa for branchen.
Messen afholdes i februar i messecentret i Zagreb.
Nautica, Rijeka: www.nautica-rijeka.com
Rijekas ’Nautica’ er den ældste bådmesse ved Adriaterhavet og holdt i 2009 25 års jubilæum ved Rijekas Karolinamole og promenaden Boduli, hvor omkring 140 udstillere præsenterede sig med flere end 75 fartøjer udstillet til
lands og til vands.
Først og fremmest er ‘Nautica’s opgave at motivere, reklamere for og engagere den indenlandske produktion og
det indenlandske udbud, udtalte organisatoren af begivenheden, firmaet ’Rijeka Messe’. Udstillingens bedste udstiller
modtager den traditionelle præmie ’Det Gyldne Sejl.
’Nautica’ er en parade af alle slags fartøjer: Motorbåde,
katamaraner, gummibåde, sejlbåde, små træskibe, jet-ski,
samt bådmotorer og påhængssmotorer. Messen samler
udbydere af alle slags udstyr til fartøjer og navigation, såsom satellitnavigation og elektronik til både, sejl, farver og
lak, polyesterharpiks og kompositmaterialer, styrhusudstyr,
udstyr til dækket, kølere og andre indbygningselementer.
De seneste 14 år har de besøgende på messen kunnet se
udstillingen ’Innovation’ indenfor søfart og sejlsport.
Photo: HTZ
Kongresturisme
Selvom kun nogle få hoteller i Kroatien officielt er registrerede som kongreshoteller, ofres til stadighed mere opmærksomhed på dette segment af turismen, såvel ved kysten som inde i landet, hvilket ikke kan undre når tal viser, at
en gæst på besøg i forbindelse med kongresdeltagelse, et
møde for eksperter, et seminar eller et lignende arbejdsrelateret program, bruger tre gange mere end en ’almindelig’
gæst.
I de senere år er der investeret mere end ½ milliard euro i
opførelsen af kongressale og tilhørende faciliteter og i restaurering af eksisterende hoteller. Derfor har Kroatien nu
omkring 80 hoteller med større eller mindre kongreslokaler.
De største kongrescentre er i Zagreb, Opatija, Dubrovnik,
Pula, Rovinj, Cavtat, Poreć, på Brijuniøerne, i Crikvenica og
ved Plitvicesøerne.
I Kvarner, som er nummer ét på dette område, ligger over
42 hoteller og mere end 120 mødelokaler med en kapacitet
på 14.000 siddepladser, og ’Grand Hotel Adriatic’ har den
længste tradition for kongresturisme ved Adriaterhavet med
omkring 200 afholdte kongresser. Det er samtidig ét af tre
registrerede kongreshoteller i Kroatien.
I sammenhæng med projektet om opførelse af kongrescentre som en del af den turistmæssige infrastruktur, der hidtil
er blevet ignoreret i Kroatien, planlægger Kroatiens Turistministerium at bygge tre nye forretnings- og kongreskomplekser i Split, Opatija og Dubrovnik.
Split, Opatija og Dubrovnik har allerede hver fået udbetalt
500.000 kuna på grundlag af aftaler indgået med ministeriet, men om de kommende kongrescentre skal ejes af
byerne, de ligger i, eller om man skal anvende en model
med offentlig-privat partnerskab, beslutter de lokale selvstyrers myndigheder. Herved skal myndighederne respektere
regulativet om udlicitering, ifølge hvilket tilbudsgivning på
opførelse af nye turist- og forretningskomplekser skal være
tilgængelige for alle, der måtte være interesseret, hedder
det fra ministeriet.
Turismen i Split har med åbningen af nye hoteller og restaureringen af eksisterende som f.eks. ’Le Meridan Lava’ og
’Hilton Marjan’ efter nogle hårde år uden væsentlige investeringer taget et stort skridt i retning af en ændring af opfattelsen af byen som knudepunkt for gennemrejse, hvor turister
kun opholder sig for at bese dens rige historie- og kulturarv.
38
Press 2010
For tre år siden begyndte en forvandling af Split til en adriaterhavs-turiststorby i topklassen, hvilket har motiveret til
yderligere investeringer i turistsektoren. Kronen på værket
bliver et storslået kongrescenter. Turistminister Damir Bajs
fremhæver, at Split bliver en alvorlig konkurrent til verdens
kendteste turistrejsemål, fordi byen, der er kendt for indbyggernes gæstfrihed, det gode klima og perfekte geografiske
beliggenhed, nu også får fremragende hoteller og dermed
mulighed for at sætte sig igennem som det stærkeste kongres- og forretningscentrum. Byggeriet af kongresfaciliteterne med en kapacitet på omkring 1500 pladser er planlagt ved den tidligere kaserne i Dračevac, som regeringen
har overdraget til Split.
Dubrovnik har besluttet at bygge et kongrescenter i nærheden hotelbebyggelsen Babin Kuk, mens Opatija er længere
fremme, for allerede i begyndelsen af 2009 begyndte man
her at forberede udliciteringen af et kompleks.
Ifølge Verdensturistorganisationens (UNWTO) beregninger
er antallet af forretningsfolk, som rejser rundt i verden pga.
møder, i kraftig vækst på op til 10% årligt. I gennemsnit står
den del af forretningen for op til halvdelen af alverdens hotellers indtægter. ’Mødeindustrien’ udgør derudover en andel
på 20% af luftfarten og giver dermed en indtægt på 300 millliarder euro. Kroatien havde i 2007 400.000 kongresgæster
eller omkring 2700 kongresser med registrerede overnatninger. I første halvdel af 2008 noteredes en vækst i antallet af kongresser på 8,5%. Turistinstituttets undersøgelser
viser, at den ’almindelige’ gæst i gennemsnit bruger 55 euro
om dagen. Samtidig hævder kroatiske eksperter, at en kongresdeltagers forbrug er tre gange højere, hvilket vil sige, at
en kongresdeltager bruger 165 euro om dagen.
En positiv tendens i dette segment er, at i 2009 afholdt
‘MICE Europe’ den førende europæiske konference om
kongresvirksomhed i det nyåbnede ‘Valamar Lacroma Resort’ i Dubrovnik. De seneste seks år er den ellers traditionelt blevet afholdt i Monaco. Dette prestigefulde møde
samlede flere end 200 af de europæiske virksomhedsledere, som står bag alle beslutninger om organisering af forretningsbegivenheder.
Nyttige links:
www.croatia.hr/Hrvatski/TurizamPlus/KongresniCentri;
www.kvarner.hr; www.valamar.com; http://grandhotellav.com/;
www.hotelantunovic.com; www.zagreb-touristinfo.hr;
www.tzdubrovnik.hr ; www.istra.hr
Photo: Sergio Gobbo
Agroturisme
i Kroatiens landdistrikter har der i de seneste år været en
synlig udvikling i særlige former for aktiviteter - fra produktion af autoktone og traditionelle produkter, beskyttelse
og bevarelse af natur- og kulturarv, fokus på folkedragter
og -skikke til udviklingen af landlige turistrejsemål. Fordelene ved kroatisk agroturisme er netop dens mest betydningsfulde karakteristika – rolige omgivelser, fraværet af
larm, et velbevaret miljø, samvær med værterne, hjemmelavet mad og indblikket i livet på landet. Den gennemsnitlige belægningskapacitet i alle aspekter af agroturisme
er 111 dage. Et gennemsnitligt ophold varer 9 dage. Den
højeste belægning har feriehusene med 134 dage om året.
Ifølge oplysninger fra Kroatiens Turistministerium har
319.987 gæster besøgt de 13 kontinentale amter fra januar
til slutningen af august 2009. Heraf var 150.383 indenlandske gæster. Tallene er på niveau med året før, hvilket ikke
er ringe, finanskrisen taget i betragtning.
På trods af den kendsgerning, at der i løbet af otte måneder
er registreret 670.959 overnatninger, eller 6% flere end sidste år, bidrog den kontinentale turisme målt i samlet antal
ankomster i hele landet kun med 4% af indtægterne fra
turisme. Der er også noteret vækst i antallet udenlandske
gæsters overnatninger. Disse stod indtil slutningen af august for 302.427 overnatninger i husstandene på landet.
Der er i øjeblikket registreret 353 familiedrevne såkaldte agrarturistbrug med 891 sengepladser, men tallet ændrer sig måned for måned, idet nye melder sig,
mens enkelte forsvinder fra scenen. Ifølge oplysninger
fra foreningen ’Hrvatski Farmer’ (’Den Kroatiske Bonde’)
er der flest (70) registreret i Dubrovnik-Neretva Amt,
hvorefter Istrien følger med 64 brug og 253 sengepladser.
39
Press 2010
I den senere tid er udviklingen af agroturisme blevet stadig mere synlig i Osijek-Baranja Amt, hvor
der er registreret 56 brug med 192 sengepladser.
Antallet af besøg er uændret, men der er en stigning på
næsten 50% i antallet af overnatninger i forhold til samme
periode i 2008 (de første seks måneder). Det er tal, som i
hvert fald kan tilfredsstille en del ansatte i turisterhvervene
i Baranja.
Der tales stadig mere om Baranja, fordi de lokale, ansatte i
turisterhvervene, arbejder hårdt for at tiltrække gæster bl.a.
med ny infrastruktur og en forbedring af servicen.
Flest udenlandske gæster i Baranja kom fra Tyskland,
Østrig, Serbien, Slovenien og Bosnien-Hercegovina.
I Bilje Kommune ligger naturparken ‘Kopački Rit’,
som i nævnte periode blev besøgt af omkring 20.000
gæster fra forskellige dele af landet og resten af verden.
Området det såkaldte ‘zagrebački prsten’ (‘Zagrebs fingerring’) bliver stadig mere bevidst om sit potentiale indenfor
agroturismen. Husstandene her har nemlig meget forskelligt at byde på: Ballonflyvning, hestevognsture, ridning, forskellige slags sport og rekreative udfoldelser, vandreture gennem skove til vingårde eller til gamle hytter,
besøg i vinkældre, indkvartering på gamle bondegårde,
gastronomiske specialiteter, vinsmagning på familiedrevne
vingårde, besøg i etnografiske egnssamlinger, fremvisning
af teknikken i møller og væverstuer, og behagelige ophold
i den grønne natur i egnen umiddelbart rundt om Zagreb.
Hrvatsko Zagorje er en region rig på traditioner og kultur, og
i Kroatiens eneste frilandsmuseum ‘Staro Selo’ (‘Den gamle Landsby’) i Kumrovec, kan man opleve livet på landet i
en landsby i Zagorje på overgangen fra det 19. til det 20.
århundrede. Udover den originale arkitektur og de talrige
udstillinger, organiseres her også forskellige, traditionelle
begivenheder som processionen ‘Zeleni Jure’ eller den populære forestilling ‘Bryllupper i Zagorje’. Der er fremvisninger af traditionelt håndværk og workshops, som turisterne
kan deltage i. Zagorje tilbyder også på et væld af kulinariske oplevelser i en række nyindrettede agrarfaciliteter og
desuden et bredt udvalg af god indkvartering på gårdene.
Ligeledes bliver udbuddet af interessante og veltilrettelagte
vandre- og cykeltureture rundt i omgivelserne stadig større.
Zagreb Amts udflugtsmål er også meget forskelligartede.
Her findes søer og fiskedamme. Særlige udflugtsmål
i amtet er f.eks økologisk opdræt af ørreder, fremstilling og tilberedning af sund mad, samt steder med
salg af lægeurteprodukter, teblandinger og urtedråber.
Også i Dalmatien, mere præcist i Dalmatinska Zagora, er der
mulighed for agroophold, hvor såkaldte ‘øko-etno landsbyer’
skyder op. Et ophold i de gamle stenhuse på landstederne,
benyttelsen af ting, som for længst er gået ud af brug, mødet
med de dyr, som i byerne kun kan ses i bøger er en oplevelse for de, som benytter sig af tilbuddene. Uomgængeligt
er selvfølgelig brød bagt under klokke, helstegt lam, skinke,
pečenica (pølser) og kulen (salami), kaštradina (tørret
fårekød) og vildt, samt mange andre lækkerier fra denne egn.
Familien Škopljanacs landlige, øko-etnoturistkompleks i
bebyggelsen ‘Škopljanci’ i landsbyen Radošić i kommunen
Lećevica ved Split, strækker sig over et areal på 300.000m2.
I midten ligger en renoveret dalmatisk landsby med 20 huse.
Tyrefægtning, den landlige olympiade og kåringen af Dalmatinska Zagoras smukkeste pige i folkedragt ved afholdelsen
af den såkaldte ‘Ivanjska noc’ (‘Skt. Hansaften’), gør det til
det kendteste turistkompleks af sin art i Kroatien. Bortset
fra de nævnte tilbud til gæsterne, kan de også lytte til musik
på gusle og diple (sækkepibe) og sang - ganga, rera, ojkavica, treskavica, suka og andre typer fra Dalmatinska Zagora.
Et enestående udflugtsmål er opstået i Šibeniks bagland,
hvor det første kroatiske etnoland (‘etno’ skal forstås som
en slags oprindelighed) ‘Dalmati’ er åbnet. I ‘Pakovo Selo’
kan gæsterne besøge et autentisk gammelt dalmatisk hus,
med område til dyrene, tærskeplads og værksteder for
gamle håndværk.
Istrisk agroturismes ledende rolle
Indtil videre har Istrien den ledende rolle i kroatisk agroturisme, takket være naturlige geografiske, trafikale og kulturelle
faciliteter, men også lokalsamfundets og enkelte financielle
institutioners proaktive initiativer. Den påbegyndte proces
udvikler sig efter planen, er i stadig fremdrift, og viser vejen
for udvikling af agroturisme i de øvrige kroatiske regioner.
Når istriske husstande, skal profilere sig, indenfor agroturismen, fremhæves særegenskaber og forskelle fra husstand
til husstand. Disse særegenskaber er udtryk for hvilke ressourcer, der er til rådighed, hvorvidt ejeren af husholdningen er midlertidigt eller permanent til stede, og det enkelte
landbrugs drifts-, fremstillings- og produktionsmodel. Med
udgangspunkt deri skelnes mellem følgende typer agroturisme i Istrien:
•
•
•
•
•
Agroturisme
Landlige feriehuse
B&B på landet
Landlige familiehoteller
Ferie på vinruten
(15 husholdninger)
(143 husholdninger)
(17 husholdninger)
(10 husholdninger)
(5 husholdninger)
Agroturisme er turisme i en husstand, hvor landbrugsproduktion finder sted. Udover indkvartering tilbydes også
muligheden for at komme på korte dagsudflugter samt at
nyde kulinariske lækkerier tilberedt af husstandens egne
produkter.
Landlige feriehuse er traditionelle istriske huse, fuldstændigt renoverede med respekt for det originale miljø og
med brug af naturlige materialer. Til gæsterne udlejes hele
huset med tilhørende arealer. Gæsterne har deres eget privatliv, men kontakten bevares til værten.
Landlig B & B (bed & breakfast) er en husstand, som
foruden overnatning også tilbyder morgenmad, tilberedt af
egne produkter. Værten bor selv i huset, og gæsten er indkvarteret i hans hus, men idet værtens og gæstens ophold-
40
Press 2010
sområder (gæsten har eget værelse og badeværelse) er
adskilte, er der alligevel privatliv.
Landlige familiehoteller er små, intime hoteller, indrettet
i gamle bygninger med en kapacitet, der ikke overstiger 35
sengepladser. Hotellet køres af ejerne selv, og der er samvær mellem gæst og ejer. Servicen er gjort personlig, og der
er mange ekstra faciliteter. Gæsten orienteres om hotellets
services, og om egnen. Hotellerne fremstiller også enkelte,
egne produkter.
Ferie på vinruten omfatter husstande, der er specialiserede i fremstilling af vin. Gæsten kan stifte bekendtskab med produktionen og, selvfølgelig, med indtagelsen. Da afstanden mellem vinkælderen og sengen
er kort, er det ikke nødvendigt at benytte bil til turen, og
man kan derfor tillade sig en lidt højere alkoholpromille!
Støtte til agroturismen
I løbet af det seneste 1½ år er der gjort meget for udviklingen af landturismen. Der er oprettet syv programmer udelukkende til udviklingen af turismen i den indre del af landet.
Der er skabt en god ramme for det videre arbejde, og der
udvikles attraktioner for at få turister til at komme og hvile
ud i den indre del af landet, i en egn, der ikke hidtil har haft
noget tilbud til turister.
Agenturer, som udvikler og tilbyder rationelle projekter til de
kroatiske landzoner støttes af Turistministeriet med 20.000
kuna.
Turistministeriet har indgået en samarbejdsaftale med
Kroatiens Nationalbank og 14 erhvervsbanker om sanering
og udvikling af finansieringsprogrammet for agroturisme,
‘Udvikling af turisme på Landet’.
I overensstemmelse med nævnte program kan erhvervsdrivende søge om lån fra 10.000 til 300.000 euro med en
tilbagebetalingsfrist på op til 15 år. Med programmet ønsker
man at anspore til udvikling af agroturisme, både som en
primær aktivitet og som en sidegevinst i landbruget. Lånene
ydes til fornyelse af gamle, traditionelle huse, opførelse
af nye, samt til restaurationsfaciliteter og yderligere nødvendigheder.
Alt dette har til formål at bidrage til bevarelse og
forøgelse af livskvaliteten på landet, at sikre nationale landbrugsprodukter og at skabe et nyt turistprodukt.
Turistministeriet og ’Ministeriet for Landbrug, Fiskeri og
Landlig Udvikling’ vil styrke samarbejdet om udviklingen af
agroturismen, udviklingen af de nationale, økologiske landbrugsprodukter, samt om en styrket placering af agroturismen i den samlede turisme.
Dermed spredes Turistministeriets program for udvikling af turisme på landet, og Kroatien har vitterlig et stort potentiale for netop den form for turisme.
Samtlige byer og kommuner på øen Hvar er med i projektet
om fremme af agroturismen. Det vurderes, at projektet vil
komme til at koste min. 1.000.000 euro. Forladte stenlandsbyer skal genopbygges og integreres i øens enestående
tilbud til turister.
Som i ethvert andet stykke arbejde kan individuel entusiasme og kreativitet kun bære frugt med økonomisk støtte.
Egnen Mali Sušik i Crikvenicas bagland, der lå i ruiner, er
således blevet til det dejlige etnohotel ‘Balatura’; først og
fremmest takket være éen persons store entusiasme og arbejde, og dernæst en investering på omkring 700.000 euro
arrangeret af Turistministeriet, som et lån fra projektet ‘Under århundreders gamle tage’, der er et projekt til fremme
og bevarelse af bygningsarven. www.hotel-balatura.hr
Nyttige links:
www.istra.hr; www.hrvatski-farmer.hr; www.ruralis.hr;
www.seoski-turizam.net; www.kezele-vino.hr;
www.agroklub.com; http://ziviselo.com/
Photo: Damil Kalogjera
Kulturturisme
Mere end 20% af de turister, som besøger de europæiske
storbyer, har kultur som primært mål. Forretningsmæssigt
set, er et nyt turistsegment netop kulturturismen, som placerer Kroatien på det kulturelle verdenskort. Dermed kan
Kroatien bevæge sig væk fra den klassiske opfattelse af at
være landet med sol og hav to måneder om året. Kroatien er enestående, ikke blot pga. sit krystalklare, blå hav,
men også pga. den skat, som ligger i lagene af den rige
kulturarvs variation. En meget lang række forskellige mindesmærker fra oldtiden og frem til i dag ligger spredt ud over
landet, og hver især har de efterladt sig historiske spor.
Vælger De kysten som udgangspunkt for Deres rejse, vil De
have lejlighed til at se den direkte indflydelse af, hvad middelhavskulturen har efterladt af talrige antikke monumenter,
mindesmærker fra romersk tid og tidlig middelalder, romanske sakrale seværdigheder samt en række for Middelhavet
karakteristiske bymæssige helheder.
Nogle er på UNESCOs Verdensarvsliste, f.eks. Diokletians
Palads i Split, som den romerske kejser Diokletian lod opføre nær sit fødested, Aspalathos, i Dalmatien.
Byen Trogir udgør den bedst bevarede middelalderby, ikke
blot ved Adriaterhavet, men i hele Mellemeuropa.
Byen Dubrovnik, ’Adriaterhavets perle’, har en enestående
kulturel og politisk historie. Den fik sin selvstændighed i
det 14. århundrede, da Republikken Dubrovnik udviklede
sig, og blev kendt vidt omkring for sin flåde, der var Middelhavets største. Dubrovnikanerne bevarede deres frihed
41
Press 2010
gennem handel og diplomati, stærke forsvarsmure (højde
25m, længde 2km), og fæstninger, som i dag er byens
største attraktion.
Eufrasiusbasilikaen i Poreč, hvis apsis er rigt udsmykket
med figurative mosaikker, som sammen med mosaikkerne
i San Vitale i Ravenna tilhører de mest specielle eksempler
på mosaikkunst i Europa, og ubestrideligt udgør et imponerende eksempel på sakralarkitektur fra det 6. århundrede.
Šibeniks renaissancekatedral Skt. Jakob er uomgængelig, ligesom Arenaen i Pula, et af de bedst bevarede
romerske amfiteatre i Europa.
UNESCOs vidnesbyrd om verdensarv er blot begyndelsen
til en vidunderlig, inspirationsrig rejse gennem Kroatien. Interessant er også Helligkorskirken i byen Nin, kendt som
den mindste katedral i verden.
I byen Zadar, der også er en af Kroatiens historiske byer,
og som i sin stormomsuste historie er blevet angrebet og
ødelagt, bygget op og ødelagt igen, har alle epoker efterladt
hver deres arkitektoniske spor. Og turistguiderne bemærker med god grund: “Der er kun få steder på jorden, hvor
indflydelse fra forskellige retninger gennemstrømmer et så
småt område“. ‘Havorglet’, er et enestående arkitektonisk
vidunder. Det er opsat under vandet ved byens promenade,
som løber langs havet, og er blevet et moderne ikon for
byen. Her strømmer havet igennem nogle piber anbragt
under havoverfladen, og skaber derigennem en utrolig lyd,
den såkaldte ‘havets musik’. På selve spidsen af Zadarhalvøen skinner også ‘Hilsen til solen’ af samme arkitekt,
Nikola Bašić. ‘Hilsen til solen’ er en cirkel, med en diameter
på 22m, som består af trehundrede flerlags glasplader anbragt i samme niveau som promenadens brolægning. Den
er tænkt som en ruminstallation med amfiteatrets form. Omkring den på brostenene, vil der, i en stiliseret fremstilling,
være alle solsystemets planeter og deres baner.
Det kontinentale Kroatiens stormomsuste historie
Som en del af den mellemeuropæiske kulturkreds, bør
det vidt udstrakte kontinentale Kroatien bestemt være
Deres næste punkt på rundrejsen. Det rummer en interessant fremstilling af historien og af livet som det engang var
på disse egne, og udmærker sig ved talrige forhistoriske
fund af international betydning,, gamle byer, fæstninger, senmiddelalderslotte, kulturmindesmærker og
barokarkitektur. Det mest karakteriske kendetegn, hvad
angår monumenter i Hrvatsko Zagorje, er utvivlsomt de
mange slotte.
De eventyrlystne anbefaler vi at tage afsted i søgen efter
de fæstninger, som forsvarede Vesteuropa mod de invaderende osmannere. Det er en lærerig oplevelse med talrige
begivenheder, som er med til at bevare gamle traditioner
og overlevere arven til de opvoksende generationer. Byen
Đurđevac i Podravina og dens ‘Hanelegende’ er del af et
netværk på tyve europæiske destinationer med udmærkelse, som hæger om den immaterielle kulturarv. ‘Hanelegenden’ beretter om, hvordan borgerne i Đurđevac med mod
og opfindsomhed efter lang tids belejring, fandt på en måde
at narre den tyrkiske hær.
Et paradis for de arkæologielskende
For de arkæologielskende er Kroatien en sand lækkerbisken med tre udgravninger, man ikke kommer uden om.
Den væsentligste er den verdenskendte udgravning med
rige fossile fund, nær Krapina. Derfra stammer den største
og mest indholdsrige samling om neanderthalmennesket, i
videnskaben kendt som Homo sapiens neanderthalensis,
som blev opdaget i 1899. Så er der Vučedol neolitkultur
ved Vukovar, og Salona, storbyen i den romerske provins
Dalmatien, som er det største kompleks af antikke monumenter.
Photo: Milan Babić
Fra festival til festival
Målt i antal organiserede koncerter, udstillinger, kulturbegivenheder og friluftsfestivaler er Zagreb i dag i kategori med
byerne i den europæiske top. Projektet ‘Lørdage i Zagreb’
forener promenadekoncerterne, lørdagsfolklorescenen og
‘Den øvre Bys musikalske Udsigtspunkter’. Hver lørdag fra
midt i april til begyndelsen af oktober præsenterer disse
tre musikalske lækkerbiskner et udsnit af den rige kultur
og skikkene fra Zagrebs og omegnens fortid. Det multikulturelle projekt ‘Efterår i Zagreb’ forener ‘Festival for Verdensteater’, ‘Zagreb Film Festival’, ‘Queer Zagreb’, festivalen
‘Nyt Cirkus’, jazzfestivalen ‘VIP Zagreb’, samt store udstillingsprojekter.
Når kunsten flyttes til kysten, er det et sikkert tegn på sommersæsonens begyndelse – alle strømmer til dramafestivaler, til teatre og til koncerter med klassisk og traditionel
musik. Der går næppe en dag ved kysten uden begivenheder. Den ældste og mest anerkendte er ‘Dubrovnik Sommerfestspil’ med internationalt ry, som også er med i ‘Foreningen af Europæiske Festivaler’. Ved kysten bør fremhæves
‘Split Summer’, ‘Musikaftener i Skt. Donatius’, ‘Pula Summer’, ‘Opatija Sommerfestival’, ‘Filmfestivalen i Motovun’,
Ulysseteatret på Brijuniøerne, ‘Festival for Dalmatiske Kor i
Omiš’ og ‘Festivalen for Dalmatisk Chanson’ i Šibenik. I Zadar afholdes den meget attraktive begivenhed ‘Fuldmånenatten’, hvor man med slukket gadebelysning under månen
og med fakler og lamper nyder sang og dans.
Foråret og efteråret er perioder, hvor begivenhederne finder
sted i den indre del af Kroatien. Fra ‘Den Alternative Filmfestival’ på slottet Veliki Tabor til ‘Špancirfest’ og ‘Barokaftener’ i Varaždin - f.eks. ‘Vinkovci Efterår’. Om slotte og
42
Press 2010
fæstninger er kulturbegivenheder, så er fænomener som
den naivistiske billedkunst fra Podravina det også. Den
giver et kunstnerisk indblik i tidligere tiders liv på landet, og
navne som Krsto Hegedušić, Ivan Generalić, Ivan Rabuzin,
og Ivan Lacković Croata har bidraget dertil. Også i Slavonien er perioden med folklorebegivenheder en kulturel oplevelse uden sidestykke.
Šibeniks Internationale Børnefestival
Den eneste begivenhed for de alleryngste, som samtidig
har international karakter, fejrer i sommeren 2010 sin 50
års fødselsdag. Det er vigtigt at understrege, at begivenheden end ikke udeblev under Fædrelandskrigen. I næsten
samtlige 50 år har Šibenik Teater (det ældste, fungerende,
kroatiske teater, og det næstældste blandt alle kroatiske teatre), som er hovedarrangør af ‘Den Internationale Børnefestival’, modtaget forskellige kunstnere, kunstnergrupper og
eksperter, som har bidraget til at bevare den ‘barnlige’ ånd
i Šibenik, som i de to uger, Festivalen varer, forvandles til
en åben scene.
Flere oplysninger på: www.mdf-si.org
Det internationale middelaldermarked i Šibenik
En begivenhed, som afvikles hvert år i slutningen af september i anledning af højtideligheden ‘Byens Dag’ og af
helgenen Skt. Mihovil, der er byens skytshelgen. Meningen
er at bevare egnens folke- og etnografiske arv, især håndarbejdet og souvenirfremstillingen samt de originale produkter
af træ og metal.
Flere oplysninger på: www.sibenik-tourism.hr
Libertas Film Festival
‘Libertas Film Festival’, som afholdes midt i juni og i begyndelsen af juli i Dubrovnik, giver publikum et stort antal overraskelser som f. eks. gratis fremvisninger under åben himmel. ‘Libertas’ er nemlig en udendørs
filmfestival, og derfor venter der publikum enestående
oplevelser med uafhængige filmtitler i et helt særligt
miljø af middelalderlige mure og dufte fra Middelhavet.
På repertoiret er spillefilm, dokumentar- og kortfilm. For de modige er der ‘Midnatsvanviddet’, et program helliget skrækfilm og krimier.
Flere oplysninger på www.libertasfilmfestival.com.
Pula Festival
Spillefilmfestivalen i Pula afholdes i juli i Pula Arenas
(Vespatians amfiteater fra 1. årh. e. Kr.) dejlige omgivelser. Dette er først og fremmest en festival for de bedste
kroatiske film, som dyster om den prestigefulde pris ‘Den
Gyldne Arena’. Udover indenlandske film har ‘Pula Festival’ også et internationalt program og mange tilhørende
aktiviteter: Pulica, et tilbud til børn, filmworkshoppen ‘Pula
Filmfabrik’, udstillingen ‘Cinemania (c)’, Videoplads og en
konkurrence for amatørfilm 640x480 max. På den 56. festival (2009) blev projektet ‘Europæiske Filminstruktører’ sat
i gang. Det begyndte med et tilbageblik over den berømte
spanske instruktør Pedro Almodovars film organiseret i samarbejde med Spaniens ambassade i Zagreb.
Flere oplysninger på: www.pulafilmfestival.hr
Ulysseteatret på Brijuniøerne
Fra begyndelsen af juli til slutningen af august kan teaterelskere nyde Brijuniøernes dejlige landskab i forestillingerne
i Ulysseteatret, hvis grundlæggere er Rade Šerbedžija
(skuespiller og instruktør) og afdøde Borislav Vujčić (litterat og dramatiker). Teatrets virke er tæt forbundet med
det istriske område omkring Vodnjan, Fažana, Brijuni og
Pula, og er med sit navn en hyldest til James Joyce, forfatteren, hvis arbejder vidner om tilstedeværelse på øerne.
Joyce opholdt sig i Pula som lærer i engelsk ved Berlitz’
skole for fremmedsprog fra november 1904 til april 1905.
Udover teaterproduktioner har der i forbindelse med teatret
været kurser og workshops om film, dans, skrivekunst,
skuespil, instruktion og scenografi, hvor internationale teater- og filmkunstnere gennem kreativt samvær med eleverne
videregiver en del af deres erfaring og kunnen.
Få mere at vide på den officielle hjemmeside
www.ulysses.hr.
Split Sommer
Split Sommer er blevet afholdt regelmæssigt siden 1954, og
operaproduktioner indtager en særlig plads i programmet.
Den traditionelle sommerfestival for opera, drama, dans og
musik afholdes fra midten af juli til midten af august på forskellige steder i Split med byen som kulisse – både i og
udenfor den historiske bykerne. Kroatiens Nationalteater
deltager med en egen produktion og festivalen bugner af
talrige musik- scene- og danseforestillinger fra ind- og udland. For de bedste forestillinger inden for musik og drama tildeles dagbladet ‘Slobodna Dalmacija’s ‘Juditapris’.
Den 55. ‘Split Sommer’s (2009) program blev for en dels
vedkommende til den internationale festival ‘Europæisk
Musiksommer’, som har partnere i fire lande: Kroatien, Slovenien, Italien og Tjekkiet, og som modtager støtte af EU.
Få mere at vide om festivalen på www.splitsko-ljeto.hr.
Vukovar Film Festival
‘Vukovar Film Festival’ er en international filmfestival for
landene omkring Donau, som afholdes sidst i august.
Hensigten med festivalen er at give Vukovar og Østslavonien en ny, international dimension på kulturlivet.
Filmfestivalen afvikles på en slæbebåd, fordi begge Vukovars biografer blev ødelagte under Krigen. Slæbebåden,
som ellers benyttes til godstransport, er indrettet som en
friluftsbiograf på Donau. Så vidt vides, findes der ikke nogen anden festival eller biograf, som fungerer på lignende
vis, og denne specielle måde at fremvise film på, er blevet festivalens kendetegn og en attraktion for alle besøgende. Med en aktiv siesta midt på dagen på Donaus
sandede bredder, fyldt med rytmer, er Vukovar blevet en
sommerdestination for den moderne, urbane ungdom.
Sidste år åbnedes i bygningen ‘Det Kroatiske Hus’ kulturhuset ‘Ružičkas Hus’ (Lavoslav Ružička har modtaget
Nobelprisen i kemi), hvilket gav yderligere muligheder for
fremvisninger af film, og så sikrer det en planlagt udvidelse
af programmet.
Få mere at vide på: http://vukovarfilmfestival.com/
43
Press 2010
Dubrovnik Sommerfestspil
Den største og mest repræsentative kulturbegivenhed i
Kroatien er en international festival for musik, scenekunst
og dans i en by fyldt med århundreders forskellige civilisationers arv. Under ‘Sommerfestspillet’ i det enestående
miljø af lukkede og åbne sceneområder i renæssance- og
barokbyen Dubrovnik, afholdes et stort antal drama-, opera, og danseforestillinger, koncerter, pr-begivenheder, udstillinger, optrædender med sang og meget mere. For de
bedste optrædender inden for hhv. det musikalske- og det
dramatiske tildeles ‘Roland-prisen’.
For flere oplysninger se: www.dubrovnik-festival.hr/
Rijeka Sommernætter
Fra slutningen af juni og frem til midten af juli forvandles
Rijekas pladser, gader og terrasser til en stor teaterscene.
Både byens populære steder, og steder som Rijekaborgerne selv vanskeligt forestiller sig forvandlet til scener med
skuespillere og teaterrekvisitter, er i et par uger i hænderne
på kunstnere med de mest forskellige musikalske og sceniske udtryk.
Festivalens program strækker sig fra opførelsen af klassiske dramaer, over premierer på nyere dramatekster og
klassiske koncerter, til gadeteater og koncerter med populære stjerner. En særlig del af festivalen er den, hvor nogle
forestillinger vises på tidligere industrielle lokaliteter for derigennem at undersøge forholdet mellem industriel arkitektur
og teater.
Få flere oplysninger på: www.rijeckeljetnenoci.com.
Vinodolski Sommeraftener
Sommergæster ved Vinodolski Riviera bør forberede sig på
en sommerferie, som ud over solen og Adriaterhavskystens
velsignelser også vil give dem en musikalsk oplevelse. Fra
midten af juli til den næstsidste uge i august afholdes der på
historiske steder i omegnen af Novi Vinodolski, som f.eks i
frankopanernes byer Bribir og Drivenik, koncerter, som med
deres forskelligartethed udvider publikums musikalske horisonter.
‘Vinodolski Sommeraftener’ byder på fremragende opførelser
af klassiske musikalske værker. Visse aftener er reserveret til
kroatisk folkemusik, andre til teateroverraskelser.
Flere oplysninger på: www.tz-vinodol.hr.
Liburnia Jazz Festival
Den internationale ‘Liburnia Jazz Festival & Workshops’
blev afholdt første gang i 2001 i Lovran i Opatija, og siden
2005 afholdes i Opatija også ‘Liburnia Jazz Ex Tempore’.
Ideen til ‘Liburnia Jazz’ fødtes for omtrent ti år siden, og
initiativtageren var Elvis Stanić, en anerkendt kroatisk jazzmusiker og borger i Liburnije. Festivalens ‘mission’ var enkel, men særdeles krævende – at tilnærme jazzen til publikum og publikum til jazzen.
Festivalen i begyndelsen af juli gæstes hovedsageligt af
usædvanlige musikere, som med deres personligheder er i
stand til at vise, hvad jazz er, og hvad det vil blive.
Afholdelsen i Opatija siden 2003, har hævet ‘Liburnia Jazz Festival’ op på et højere niveau, hvad angår
de optrædende. Der afholdes ti koncerter på et antal scener i byen, således at det musikalske program
varer fra tidlig eftermiddag til ud på de sene aftentimer.
For flere oplysninger: www.liburniajazz.hr.
De dalmatiske kor i Omiš
I juli afholdes i Omiš den nationale festival for korsang, som
har til formål at bevare og fremme den folkelige sang samt
at anspore til at sætte musik til nye korsange. Festivalen
har karakter af en konkurrence, og der uddeles præmier til
de bedste kor. Guld-, sølv- og bronzeskjoldet tildeles af en
professionel dommerkomité, guld-, sølv- og bronzeleut’en
(en lille seljbåd med et sejl) er publikumpræmier og så er
der præmien ‘Bašćinski Glasi’ (Bašćas Stemmer), samt
plakater og yderligere præmier.Festivalen er blevet afviklet
siden 1967.
For yderligere oplysninger: http://www.fdk.hr
Motovun Film Festival
Den internationale filmfestival, helliget kinematografi og uafhængige produktioner, blev grundlagt i 1999, og har som
sit mål etablering af internationale kontakter og udveksling
af ideer, som kan bidrage til udvikling og produktion af uafhængige film i Kroatien. Festivalen er vokset til at være en
af de mest betydningsfulde kulturelle begivenheder i landet.
Fra slutningen af juli til begyndelsen af august, i fem dage og
fem nætter, varer ‘Motovun Film Festival’, som i nogle udvalgskategorier viser omkring 90 film (fremvisninger er overvejende i det fri), og et publikum på omkring 20.000 besøger
Motovun, en malerisk lille istrisk by, som i de dage lever i
filmens tegn. Der deles priser ud til de bedste film i hver kategori. Festivalens hovedpris er ‘Motovunpropellen’, som går
til den bedste film i hovedprogrammet. Festivalen ledsages
af talrige begivenheder og et dynamisk liv i Motovuns gader. Få mere information på: www.motovunfilmfestival.com
Labin Art Republika
‘Labin Art Republika’ er et projekt til livagtiggørelse af den
gamle istriske by Labins historiske og kulturelle arv. I løbet af sommermånederne, juli og august, under ‘Labin Art
Republika’ fremføres der, udendørs og indendørs, rundt
omkring i Labins gamle bykerne, bl.a. musikalske og kunstneriske produktioner med deltagelse af indenlandske- og
udenlandske optrædende. For de besøgende er atelierer,
gallerier og samlinger åbne (der er mere end 30 akademisk
uddannede billedkunstnere i byen). Projektet ‘Labin Art Republika’ grundlagdes i 2003.
For flere oplysninger se: www.labin.hr
Zagreb Sommeraftener
En række kunsteriske begivenheder finder sted i løbet af
juli måned i Zagreb, og velrenommerede musikere fra både
Kroatien og udlandet deltager. Størstedelen af programmet
afvikles på attraktive steder i ‘Den Øvre By’, oftest i Atrium
til galleriet ‘Klovećevi Dvori’.
På ‘Zagreb Sommeraftener’s repetoire er operaer, koncerter med klassisk- og traditionel musik, samt jazz. ‘Zagreb Sommeraftener’ er blevet afholdt siden 1982 (tidligere
under navnet ‘Aftener på Grič’ og sidenhen under navnet
‘Zagreb Sommer’). Flere oplysninger på: http://www.kdz.hr
44
Press 2010
Teater-og musikklubben Amadeo
Teater-, musik- og filmprogrammet i sommermånederne
i Zagreb organiseres af klubscenen Amadeo og omfatter
koncerter med klassisk musik, jazzkoncenter og koncerter
med etno- og populærmusik, mens teaterdelen af programmet består af kammerteater og balletforestillinger.
Få mere information på: http://www.scenaamadeo.hr
Musikaftenerne i Skt. Donatius
‘Musikaftener i Skt. Donatius’ er den ældste og mest ansete
af de kunstneriske begivenheder og har været afholdt siden
1960, ansporet af en gruppe mennesker fra Zadar, forelskede ud i Zadars kulturelle og kunstneriske arv.
På denne internationale musikfestival, som afholdes over
20 dage i juli og nogle dage i august, optræder velrenommerede musikere fra Kroatien og udlandet i Skt. Donatiuskirken (Sv. Donat) og på andre historiske steder i Zadar.
Traditionelt er ‘Musikaftenerne i Skt. Donatius’ særligt orienterede mod musik fra middelalderen, renæssancen og den
tidlige barok.
Få flere oplysninger på: www.donat-festival.com
Fuldmånenatten
På en fuldmånenat midt om sommeren er Zadars havnepromenade oplyst af fakler og skæret fra levende lys.
Bådene forvandles til sejlende stande, hvor der sælges alt
fra den bedste tun og sardiner fra de berømte fiskere fra
Kali, til muslinger fra Novigrad. Gammeldags, midlertidige
gæstgiverier serverer den mest forskelligartede, traditionelle mad – fra šokol (et tørkødsprodukt) fra Nin til figner,
ost, Rakia og andre lækkerier.
Fuldmånenatten finder naturligvis sted en nat med fuldmåne, sidst i juli eller i begyndelsen af august.
Den internationale musik- og scenekunstfestival ‘Histria Festival’
En attraktiv international, sommermusik- og scenekunstfestival for ballet, opera, klassisk musik samt rockmusik.
Altsammen i den kendte Arena i Pula og på andre åbne
scener i Istrien.
På omkring ti festivaler, der løber af stablen i sommermånederne (juli og august), har publikum lejlighed til at se
store opera-, ballet- og musikensembler og solister, samt
rockmusikere fra ind- og udland.
Flere oplysninger på:
http://www.histriafestival.com
Jubilæet for Bondeoprøret
Egnen omkring Stubica har i århundreder været kendt
for Gubecs oprør, som eminente kroatiske forfattere som
Šenoa og Krleža har skrevet betydningsfulde værker om,
og kunstnere som Oton Iveković, Rački og skulptørerne
Augustinčić og Ružić har foreviget det. Sidst i januar og i
begyndelsen af februar livagtiggøres historien om det legendariske Slag ved Stubica, enestående i Kroatien og fulgt
op af en række af interessante begivenheder for de besøgende.
Flere informationer på www.mhz.hr
Kultursommer i Osijek
Denne store multikulturelle sommerbegivenhed, den største
i det østlige Kroatien, er blevet afholdt siden 2001. Fra slutningen af juni og næsten helt frem til slutningen af juli afløser
talrige musikalske programmer, dramaforestillinger, danseforestillinger, og udstillinger, filmfremvisninger og litterære
optrædende hinanden på Osijeks Tvrđa (byens fæstning).
Få flere oplysninger på: http://ljetokulture.osijek.hr/
Den Internationale Folklorefestival
Den internationale, årlige folklorefestival, som afholdes i
midten af juli i Zagreb, er den væsentligste begivenhed af
sin art i Kroatien. Den samler grupper fra såvel Kroatien
som udlandet, der praktiserer og plejer oprindelig folklore
og folkeskikke. Foruden de musikalske sceneprogrammer,
som udgør hovedparten af indholdet i ‘Den internationale
Folklorefestival’, afholdes der også ledsagende udstillinger, workshops, film- og videofremvisninger og lignende.
Den første ‘Internationale Folklorefestival’ blev afholdt i
1966. Flere oplysninger på: http://www.msf.hr
Festival for Dans og Ikke-Verbalt Teater i Svetvinčenat
‘Den Internationale Festival for Dans og Ikke-Verbalt teater’ afholdes i anden halvdel af juli, i den pittoreske lille by
Svetvinčenat på Istrien. Den er en af de få festivaler af sin
art i Kroatien og præsenterer et bredt spektrum af begivenheder – fra danseforestillinger til gadeteater og cirkus, til billedinstallationer og danseworkshops. Festivalen har såvel
en undervisningsdimension som en opvisningsdimension
og en produktionsdimension (efter princippet ‘artists in residence’ og gennem co-produktioner i teaterhuse og –grupper). Den første ‘Festival for Dans og Ikke-Verbalt Teater’
blev afholdt i år 2000.
Yderligere information på:
http://www.svetvincenatfestival.com
Jazz i Lapidariet
En serie på cirka ti jazzkoncerter med forskellige retninger og stiltræk, fremført af indenlandske- og udenlandske
musikere, som afholdes i Museet for Porečegnens Lapidarium i løbet af juli og august.
Flere
oplysninger
på:
http://www.jazzinlap.com
Street Art festival (S.A.F.)
Gadebegivenhedernes festival i Poreč afholdes i første
halvdel af august og er forskellige former for ikke-verbal
kunstnerisk optræden (gadeteater, klovnekunster, akrobatik og lignende), samt billedkunstprojekter og -workshops.
På festivalen optræder talrige trupper, dansegrupper,
musikere, jonglører, multikunstnere, billedkunstnere m.fl.
fra ind- og udland.
Flere oplysninger på: http://www.poup.hr
45
Press 2010
Dalmatiske Chansonaftener
Den dalmatiske chansonfestival består af to dele og afholdes i anden halvdel af august i Šibenik.: ‘De Gamle
Kompositioners Aften’ og ‘De Nye Kompositioners Aften’.
Kompositionerne fremføres med akkompagnement af festivalens orkester, kor eller emsemble, og klaver eller guitar.
En dommerkomité, publikum og seks kroatiske radiostationer uddeler priserne: ‘Publikumsprisen’, ‘Prisen for bedste chanson’, ‘Prisen for bedste tekst’, ‘Prisen for bedste
fortolkning’, ‘Prisen til den bedste debutant’, ‘Prisen for
det mest fuldkomne sang- og sangskriverværk’, og sidst,
men ikke mindst ‘Prisen for den bedst fremførte chanson’.
Festivalen ‘Dalmatiske Chansonaftener’ har fundet sted
siden 1998.
Flere oplysninger på: http://www.sansona-sibenik.com
Krk Summer Event
Denne traditionelle musik- og scene-sommerbegivenhed er
en af de ældste i Kroatien og er blevet afviklet siden 1957.
‘Krk Summer Event’s program omfatter opera, ballet, koncerter (fra ældre til moderne musik) og folklore-optræden
udført af hyrede kunstnere. Begivenheden finder sted fra
anden halvdel af juli og næsten helt frem til slutningen af august på indendørs- og udendørsarealer i byen Krks gamle
bykerne. Flere oplysninger på: http://www.grad-krk.hr
Ringridning i Sinjr
Den traditionelle turnering for ringridderne fra Sinj hylder
mindet om Cetinaegnens sejr over tyrkerne den 15. August
1715. Turneringen finder sted fra den 7. til den 9. august.
Den farvestrålende konkurrence går ud på at man til hest, i
fuld galop, med en 295cm lang lanse, rammer en ring, som
hænger 332 cm over jorden.
Der er tre løb: Første dag løbes ‘Bara’ (navnet på en eng
ved Sinj), den anden dag Čoja (et symbol på sejren over
tyrkerne og navnet på ‘generalprøven’, før ringridningens finale på tredjedagen), og den tredje dag selve ringridningen.
Vinderne af Bara, Čoja og vinderen af ringridningen tildeles
pengepræmier og medaljer. Ringridningen er i nyere tid blevet en noget større begivenhed med navnet ‘Ridedage og
Mariæ Himmelfart’ . Den afholdes fra den 20. juli til den 20.
august i Sinj. Yderligere oplysninger på: http://www.alka.hr/
Festivalen ‘Julian Rachlin & Friends’
Fra sidst i august til midten af september optræder der
på denne festival for kammermusik i de dejlige omgivelser omkring Fyrstepaladset i Dubrovik, verdenskendte kunstnere samlet omkring violinisten Julian Rachlin.
Foruden de allerede traditionelt optrædende: Violinisten
Mischa Maisky, pianisten Itamara Golan, violinisten Janine
Jansen, samt selvfølgelig Julian Rachlin, har publikum også
mulighed for at opleve andre optrædende musikeres fremførelser.
Flere oplysninger på: http://www.rachlinandfriends.com
‘PIF’- Den Internatinale Dukketeaterfestival
‘Den Internationale Dukketeaterfestival’ (PIF), som er velrenommeret og kendt verden over, har fra sin begyndelse
været åben for alle former for dukker, teknikker, genrer og
temaer. Under ‘PIF’ i starten af september, er der dukkeforestillinger for børn og voksne i Zagrebs teatersale , på gader
og stræder og i butikker. Der er alt fra det traditionelle til det
eksperimenterende. ‘PIF’ har også en række af tilhørerende
programmer: Udstillinger, rundbordsdiskussioner om temaet dukketeater, præsentationer af bøger, filmfremvisninger og en traditionel dukkeworkshop for børn og voksne.
‘Den Internationale Dukketeaterfestival’ eller ‘PIF’ blev grundlagt i 1968 af medlemmer fra Zagrebs Studenteresperantoklub. Akronymet ‘PIF’ er en forkortelse af festivalens navn på
esperanto – ‘Pupteatra Internacia Festivalo’. ‘PIF’s førstepris bærer den kendte kroatiske dukkefører, teaterkritiker
og forfatter Milan Čečuks (Omiš, 1925 - Zagreb, 1978) navn.
På festivalen har der indtil 2009 optrådt mere end 450
dukketeatre fra alle kontinenter.
Gennem ‘UNIMA’ er ‘PIF’ en del af det europæiske festivalnetværk ‘IFEA’.
Flere oplysninger på: http://www.mcuk.hr/
Sommer på Gradina
‘Sommer på Gradina’ er en række musikalske, teatersceniske filmprogrammer, som organiseres af Kultur- og
Kunstforeningen ‘Bašćinski glasi’ (Bašćas Stemmer). Begivenheden finder sted fra anden halvdel af juni til midten
af september i de pittoreske omgivelser på Trsats Gradina
i Rijeka. Flere oplysninger på: http://www.bascinskiglasi.hr
Kastav kultursommer
Den traditionelle sommer- og kulturbegivenhed i den lille istriske by Kastav, som afvikles i løbet af juli og helt frem til
anden halvdel af august, består af forskellige dele: En kunstnerisk del, en musikalsk del (koncerter med ansete indenog udenlandske musikere) og en dramadel. I forbindelse
med ‘Kastav Kultursommer’ afholdes den populære ‘Triglav
International Guitarfestival’, hvor kendte guitarister fra indog udland optræder.Flere oplysninger på: http://www.kkl.hr/
Rab Marked
‘Rab Marked’ er et arrangement, der løber over tre dage,
hvor beboerne på øen Rab præsenterer turisterne for øens
rige og berømte fortid. Sidst i juli opfører øboerne forestillinger med kostumer, som, så troværdigt som muligt,
skal illustrere deres forfædres liv. Den første aften er den
fornemme åbning; den anden aften foregår i fiskerlandsbyen, hvor der serveres stegt fisk. Afslutningen, den tredje
aften, er en ridderturnering med Rabs armbrøstskytter.
Hvert år er der på ‘Rab Marked’ et stadig større antal
workshops, hvor de gamle håndværk vises frem. Middelalderagtige mestre og håndværkere fremstiller i løbet af mes-
46
Press 2010
sen mønter, tallerkener, karafler, kar, sakse og sko. Der
renses uld og arbejdes med silkemaling. Navne og beskeder nedskrives i det glagolitiske alfabet, og der tilbydes friskbagt brød bagt under klokke. Der er hjemmelavet skinke,
ost og vin, og der er mulighed for prøvesmagning i det traditionelle køkken – f.eks. af fåremave.
I dag er ‘Rab Marked’ årets største fest på øen og en hyldest til Kong Ljudevit den Store, som befriede øen fra venetianerne, og til Skt. Kristoffer, byens skytshelgen. Tidligere
var den bøndernes markering af sommerens afslutning.
Flere oplysninger på: http://www.fjera.hr/
Ridderturnering
Ridderturneringer er meget populære hos publikum, og Hrvatsko Zagorjes museer er de første i Kroatien til at organisere dem. Sågar med en ekstra lækkerbisken - ridderdueller
til hest! Turneringerne er baserede på den sande historie om,
hvordan stormændene forberedte sig til at møde tyrkerne i
1545. Talrige foreninger, og professionelle trupper, tidligere
vindere, teaterkunstnere og sangere garanterer en uforglemmelig oplevelse for alle, som besøger Gornja Stubica i juni.
Flere oplysninger: www.viteski-turnir.com
Špancirfestival
‘Špancirfest’ er en gadefest, som afholdes i anden halvdel
af august på Varaždins gader og pladser. Festivalen består
af et antal mindre festivaler: ‘Komedija Fest’, ‘Hlapec Fest’
(børneforestillinger for børn i alderen op til 14 år), ‘Moderato
Fest’ (koncerter for dem, der holder af klassisk musik), ‘Jazz
Festival’, ‘Ritam Fest’ (koncerter med forskellige musikalske
udtryk) og ‘Ulica Fest’ (gadekunstnere, akrobater, jonglører,
gademusikere, dukkeforestillinger).
Festivalen omfatter yderligere omkring 300 underprogrammer. Dagene og nætterne synes for korte til denne brede
festival, som dagligt består af et 27-timers program, på fem
pladser, syv gader og med over 1600 kunstnere fra omkring
15 lande. Festivalen ‘Špancirfest’ har fået status af ‘kroatisk
superbrand’!
Flere oplysninger på: http://www.spancirfest.com/
Organum Histriae
Umags festival for orgelmusik er tilegnet overleveringen af
orgler og orgelmusik. Det er et flerårigt, flerspektret projekt
til beskyttelse, fornyelse og revitalisering af orgelet i Istrien.
Formålet er at restaurere de historiske orgler, som er værdifulde dele af den sakrale arkitektur og at genindsætte de
restaurerede instrumenter i praktisk brug, både ved messer
og til koncerter.
Udover festivalen, der begynder i slutningen af august og
varer otte dage, omfatter projektet en udgivende virksomhed, orgelrestaurering, samt andre aktiviteter forbundet
med bevarelse af orgelet. Fra 2005 afvikles også den internationale orgelkonkurrence ‘Andrea Antico da Montona’
inden for rammerne af projektet.
Byen Umag og den internationale festival ‘Organum Histriae’ er medlemmer af ‘Den Europæiske Forening af Byer
med Historiske Orgler’, ‘Hydraulis’, som fremmer vedligeholdelsen af orgelarven i landene omkring Adriaterhavet.
Flere oplysninger på: http://www.organum-histriae.org
Varaždin Barokaftener
Den internationale festival for barokmusik finder sted i anden halvdel af september i barokbyen Varaždin og omegn.
Hver dag fremfører velrenommerede orkestre og solister fra
Kroatien og udlandet koncerter med barokmusik.
‘Varaždin Barokaftener’ ofrer særlig opmærksomhed på udforskning og fremførelse af den musikalske arv fra kroatisk
barok. De senere år er begivenheden, foruden i Varaždin
og omegn, også blevet afviklet andre steder i Kroatien, og
‘Varaždin Barokaftener’s koncerter afholdes også i udlandet.
Udover det musikalske program, byder festivalen på mange
andre interessante begivenheder såsom udstillinger, forelæsninger, marketingsevents o.l. ‘Varaždin Barokaftener’
blev stiftet i 1971 og er en central kulturbegivenhed i det
nordvestlige Kroatien.
Flere oplysninger på: http://www.vbv.hr
Vinkovci Efterår
‘Vinkovci Efterår’ er den mest kendte begivenhed for
kroatisk oprindelig folklore og finder sted i den første halvdel
af september i Vinkovci. Det er en række flokloreforestillinger, som er blevet afholdt siden 1966. En central begivenhed i ‘Vinkovci Efterår’ er ‘Den Nationale Festival for Oprindelig Folklore’, hvor de bedste kultur- og kunstforeninger fra
Kroatien optræder.
Forinden afholdes ‘Vukovar-Srijem Amts Folklorefestival’
(oprindelige sange, danse og traditionelle slavonske skikke
fremført af folkloregrupper).
Flere oplysninger på: http://www.vk-jeseni.hr
‘25 FPS’ – Den Internationale Festival for Eksperimenterende Film og Video
I anden halvdel af september vises der på ‘Den Internationale Festival for Eksperimenterende Film og Video’ de bedste film fra hele verdens produktion af eksperimenterende
film og video. Værkerne bedømmes af en international jury
(hvert medlem af juryen uddeler en pris efter sit valg), samt
af en jury fra ‘Kroatisk Forening af Filmkritikere’.
Den første ‘25 FPS’ blev afholdt i 2005. Festivalens navn
‘25 FPS’ refererer til antallet af billeder per sekund (‘frames
per second’) i det europæiske PAL-system.
Flere oplysinger på: http://www.25fps.hr/
Verdensteaterfestivalen
Den internationale teaterfestival har fra begyndelsen mødt
anerkendelse både hos professionelle og hos publikum i
Zagreb. Polemik og konflikter har kun styrket dens status og
eksistensberettigelse. Æstetiske (og politiske) dilemmaer,
kampen for anerkendelsen i den borgerlige bevidsthed og
den kunstneriske samvittighed, men også midlertidige didaktiske angreb, har promoveret idéen om festivalen, som
hylder moderne tilblivelser, enestående teaternydelser, og
følelsen af at høre til i en bredere europæisk kulturel enhed.
Festivalen afholdes i anden halvdel af september.
Flere oplysninger på: www.zagrebtheatrefestival.hr
47
Press 2010
Zagreb Film Festival
Siden sin stiftelse i 2003 har ‘Zagreb Film Festival’
været blandt de mest betydningsfulde kroatiske kulturbegivenheder. I anden halvdel af oktober, mens festivalen kører, forvandler ‘Studentercentret’ og ‘Europabiografen’s lokaler sig til sin helt egen lille by, der lever
fra kokken ni om morgenen til klokken fire om natten.
‘Zagreb Film Festival’ er udover det primære - konkurrencen - delt op i tre: Et heltaftensprogram med spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm. Et program, der er ligeså populært,
sammensat af fem-seks særlige film, bogpræsentationer,
film- og kulturprojekter såvel som præsentationer af nye teknologiske landvindninger i forbindelse med filmproduktion.
Og det uomgængelige underholdningsrepertoire, der vises
i ‘Studentercentret’s galleri, multimediacentret, ‘Studentercentret’s klub og i biografernes forhaller. ‘Zagreb Film Festival’s pris er Den gyldne Barnevogn.
Flere
oplysninger
på:
www.zagrebfilmfestival.com
Vip Zagreb Jazz Festival
På fire aftener i begyndelsen af november kan publikum
nyde fremragende, verdenskendte jazzmusikeres fremførelser. ‘Zagreb Jazz Festival’ er blevet synonym med nogle af de vigtigste og mest værdatte verdenskendte musikeres ankomst til den kroatiske hovedstad. Der er tale om
en musikfestival, som virkelig kan samle nogle af det 20.
århundredes jazzikoner; navne som i udlandet er svære at
finde på samme scene.
Den første ‘Zagreb Jazz Festival’ blev afholdt i 2005, og siden
2008 har festivalen været en del af det nystiftede, internationale, multikulturelle projekt ‘Efterår i Zagreb – Yes Zgb’.
Flere
oplysninger
på:
www.zagrebjazzfestival.com
Zagreb Dox
Den
største
internationale
dokumentarfilmfestival i regionen finder sted i marts i Zagreb. ‘Zagreb Dox’ giver publikum et indblik i verdens-og
især i den regionale - produktion af dokumentarfilm.
Festivalen består af en regional konkurrence (film fra Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Makedonien, Moldavien, Rumænien, Serbien, Montenegro og Slovenien), en international konkurrence (film fra andre lande)
samt et tilbageblik og yderligere særlige programmer. Inden for rammerne af festivalen organiseres der workshops, diskussioner, ‘pitching fora’ osv., som er beregnet
for de, der beskæftiger sig professionelt med dokumentarfilm. Den første ‘Zagreb Dox’ blev afholdt i 2005.
Flere oplysninger på: http://www.zagrebdox.net/
Queer Festival
Festivalen ‘Queer Zagreb’ er den største ‘queer’festival i Sydøsteuropa
med over 400 optrædende
fra
forskellige
egne
af
verden.
‘Queer Zagreb’ er en præsentation af ‘queer’-kunstneriske
udtryk og ‘Queer Zagreb’ arbejder netop i stort omfang med
produktionen af ‘queer’-kunst i Kroatien og regionen. Festivalen afvikles sædvanligvis i begyndelsen af juli.
Flere oplysninger på: www.queerzagreb.org
Eurokaz
Den internationale festival for nyt teater ‘EUROKAZ’ afholdes hvert år i Zagreb, i anden halvdel af juni. Efter det
første ‘EUROKAZ’’, som blev afholdt i 1987 som en del af
kulturprogrammet ‘Univerzijada’, er festivalen blevet en
regelmæssig, årligt tilbagevendende begivenhed. På ‘EUROKAZ’ har utallige kunstnere og teatre fra hele verden optrådt, og den anses for at være den mest betydningsfulde
teaterbegivenhed i denne del af Europa.
På ‘EUROKAZ’ er teater, dans, performance og andre beslægtede kunstarter repræsenterede. Festivalens forskellige
dele er ofte tilegnede bestemte temaer om vigtige teaterfænomener.
Udover det internationale program følger ‘EUROKAZ’
regelmæssigt den kroatiske scene, fra uafhængige gruppers produktioner til innovative forestillinger fra de nationale
teatre. ‘EUROKAZ’s er ofte ledsaget af diskussioner, symposier, film- eller videofremvisninger, workshops, koncerter
og udstillinger.
Flere
oplysninger
på:
http://www.eurokaz.hr
Rijekas karneval
Denne egns sekshundrede år lange karnevalstradition, og
venetiansk og østrigsk indflydelse på det borgerlige karneval
er fundamentet, som det fornyede ‘Rijeka Karneval’ fra 1982
har bygget sin særlige identitet på. Fra i begyndelsen blot at
have haft tre nationale karnevalsgrupper og nogle hundrede
deltagere, er den vokset til en international begivenhed, som i
dag tæller over 10.000 deltagere fra omkring ti lande i verden.
Karnevalsvanviddet indledes med ritualet at kåre karnevallets dronning, og karnevalets maestro får overrakt byens
nøgler. Karnevalsdagene udfyldes af koncerter, udstillinger,
forestillinger, maskeballer og fester, mens man venter på
‘Karnevallets Krone’ - den store maskerade procession.
Konkurrencer i fantasifuldhed, vittighed og originalitet, et
fyrværkeri af farver og former, resulterer i en parade af
hundreder af alegoriske vogne, tusindvis af masker og et
enormt publikum.
Flere oplysninger på: www.ri-karneval.com.hr
Klubscenen
Med hensyn til valget af af musikere kan også den elektroniske musikklubscenes festivaler medregnes til dette års
kulturbegivenheder.
Papaya
I klubben Papaya på stranden Zrće på Pag, organiseres
fortsat musikfestivalerne ‘Papaya Day & Night’ og ‘Tuborg
Green Beat’, som har gjort Kroatien til en af Europas mest
attraktive destinationer for unge. Med et rigt udbud og en
egen sammensætning af musikken, har klubben Papaya
fortjent nomineringen til fagprisen ‘SeeME AWARDS 2009’
som bedste klub i Sydøsteuropa.
Grundlæggerne af Papaya åbnede i sommeren 2009 i
Umag også de to nye hedonistiske forlystelsessteder –
‘Jimmy Woo Club’ og ‘Goldfish Beach bar’. Om ‘Jimmy Woo
Club’ hævder grundlæggerne, at den er åbnet for at gøre
Umag til det mest tiltrækkende rejsemål for unge, samti-
48
Press 2010
dig med at være et eksklusivt sted for hede sommerfester.
‘GoldFish Beach Bar’ er tænkt som et sted for ‘after beach
parties’, efter mønster fra verdens bedste strande, såsom
Miami Beach.Flere oplysninger på: www.papaya.com.hr
The Garden Festival
De, som holder af at more sig, vil heller ikke denne sommer på Zadars bymure blive skuffede over en af de bedste friluftsbarer – ‘The Garden’, som mange medier i verden allerede har rost i årevis. Ejeren af ‘The Garden’, den
britiske musikproducer Nick Colgan, har med åbningen af
klubben bragt atmosfæren fra Ibiza til Zadar. Han har også
startet ‘The Garden Festival’, som er en af de mest succesrige festivaler for elektronisk musik, og efter to år på murene
er den blevet flyttet til turistkomplekset Pinija i Petrčane.
Det britiske dagblad ‘ The Guardian’ har på førstepladsen
af sin ‘topliste over alternative europæiske begivenheder i
2010 som man ikke bør gå glip’ af placeret netop festivalen
‘Soundwave’ arrangeret af ‘The Garden’.
På The Garden’-festivalen har bands og DJs fra alle klubmusikkens retninger spillet live. Og så er der ikke mange
festivaler, hvor man kan svømme i det glitrende Adriaterhav, slappe af i fyrreskoven og danse under den dejligste
stjernehimmel. Der er tre primære festivalområder: Terrassen ved den store scene, Tiki Bar, der også har et podium med udsigt over havet og Barbarella’s Discoteque, som
hovedsageligt benyttes til det natlige program.
Festerne på båden Argonaut, der afholdes to gange om dagen, skrev sig straks ind i legenden. Underholdningen på
åbent hav er virkelig noget særligt, og her har enhver mulighed for at nyde det helt fantastiske miljø. Mange af de,
der kom til festivalen besluttede sig for blive hele ugen og
besøge de nærliggende Plitvicesøer, Krkas vandfald og de
fredelige øer nær Zadar. ‘The Times’, det britiske dagblad,
som trykkes i flest eksemplarer, placerede ‘The Garden’ i
top 20 over sommeren 2009s festivaler.
Flere oplysninger på: www.thegardenfestival.eu
Monvi
Monvi er det eneste sted ved Adriaterhavet, som på ét og
samme sted arrangerer friluftskoncerter i Amfiteatret, fester med elektronisk musik i klubberne ‘Temple’, ‘Gallary’ og
‘President’, tilbyder god mad, og råder over pizzeria, vin- og
cocktailbarer, videospil osv. Og så optræder også kendte
DJ’s og bands fra ind- og udland. For på dette sted kan
næste alt arrangeres.
Flere oplysningerpå: www.monvicenter.com
Hacienda, Aurora, Summer Club Luna, Klub Deep og Petar
Pan
Kultklubben, som i årevis har haft hovedrollen i
Šibenikområdets natteliv, er ‘Hacienda’ i Vodice. Denne
klub har allerede i årevis samlet den elektroniske musiks
store navne.
Flere oplysninger på: http://www.hacienda.hr/
‘Aurora’ i Primošten står ikke tilbage for ‘Hacienda’. Her optræder fra slutningen af juli til midten af august en række
verdensnavne fra den elektroniske klubscene.
Flere oplysninger på: http://www.auroraclub.hr/
God underholdning for de unge lover også ‘Summer Club Luna’
i Supetar på øen Brač (http://www.summerclubluna.com/)
og det samme gør ‘Klub Deep’ og ‘Petar Pan’ fra Makarska.
Flere oplysninger: www.petarpan-makarska.com
Carpe Diem
I kategorien cocktailbarer er der ingen bedre end ‘Carpe
Diem’ på Hvar. Den råder over et kæmpe udbud af cocktails
og er arrangør af de ‘after beach parties’, som er med til at
tegne Hvars promenade. Også i de sene aftentimer.
Flere oplysninger på: http://www.carpe-diem-hvar.com/
NYTTIGE LINKS:
www.kulturniturizam.croatia.hr;
www.croatica.net/hr/portal/unesco/; www.culturenet.hr
Byblos
Underholdningscentret ‘Byblos’ i Poreč fremstilles i medierne
som Europas største og bedste natklub, og her garanterer
man underholdning i særklasse sommeren igennem. Klubben, der breder sig over 5.000m2, har fire barer og en VIP
loge. Foran baren er der er to bassiner og en enorm parkeringsplads. ‘Byblos’ ligger i den skønne ‘Grønne Laguna’.
Flere oplysninger på: http://www.byblos.hr
49
Press 2010
Photo: Zlatko Ramničar
Eventyrturisme
Dykning
Om Adriatershavskysten siges det, at det er en af verdens
smukkeste, men for virkelig at komme til at kende den, er
det nødvendigt også at kigge ned under havoverfladen. Fra
sæson til sæson tager stadig flere turister afsted for at udforske den undersøiske del af Kroatien. Der åbnes dykkerklubber og –skoler, og der sælges flere end 40.000 dykkertilladelser om året.
Ved siden af et rigt dyre- og planteliv gemmer Adriaterhavets dybder på arkæologiske seværdigheder og rester
af skibe lige fra antikke fartøjer til moderne skibsvrag fra 1.
og 2. Verdenskrig.
Dykkerturismen har noteret en kraftig vækst i de seneste ti
år. Man kan dykke næsten overalt, men beslutter man sig
for for denne attraktive ferietype, er der nogle steder, som
man ganske enkelt ikke må gå glip af.
De dykkerlokaliteter i Adriaterhavet, som anses for at være
de bedste er undersøiske mure, rev, huler og vrag af skibe
og fly. Kroatiens fastlandsmasse er globalt særegen. Dalmatien ligger nemlig på en såkaldt karstplade, fyldt med
mellemrum, huler og kanaler. Udover særlige plante og
dyrearter, som kun lever i Adriaterhavet og som er eftertragtede til foto- og videosafarier, er arkæologiske seværdigheder og undersøiske vrag ligeledes blandt de mest populære attraktioner.
Man kan med andre ord dykke hvor som helst i Adriaterhavet, hvis man har en professionel (dykkerleder eller –
instruktør) med sig. Han/hun vil varetage sikkerheden og
udvælge egnede attraktioner. Ethvert professionelt organiseret dykkercenter vil kunne sørge for en sikker, underholdende og uforglemmelig dykkeroplevelse.
En kuriøsitet – 1500 uopdagede undersøiske huler og
15.000 vrag
Hvadenten årsagen er vandets usædvanlige klarhed, den
undersøiske rigdom, eller hulerne og revene, så oplever
dykkerturismen ved Adriaterhavet en sand eksplosion, og
Adriaterhavet er et af de have i verden, der gemmer flest
vrag. Man antager, at der er mindst 1500 undersøiske huler
i Adriaterhavet, som endnu ikke er opdaget. På bunden
af Adriaterhavet befinder sig sågar 15.000 sunkne skibe,
U-både, fly og torpedobåde. Hvert skib har en eller anden
spændende historie, og hver historie er historien om mod
og tragedie. I de seneste cirka ti år har dykkerturismen noteret en vækst på 15 til 20%. Parallelt vokser også antallet
af professionelle dykkercentre, som har organiseret sig på
de mest attraktive steder ved Adriaterhavet. Der er mere
end 100 registrerede dykkercentre med licens, heraf flest
på Istrien, i Kvarner og i det centrale Dalmatien.
Dykkercentrene er specialister i dykkerturisme og har
uddannet professionelle instruktører til undervisning i
sportsdykning, med snorkel og/eller med iltflaske. De organiserer dykkerskoler for begyndere og øvede samt guidede ture. De tilbyder også kurser i og udsteder certifikater
til dybhavsdykning. Den undersøiske natur- og kulturrigdom er beskyttet af ‘Loven om Dykning’, som regulerer dykning, individuelt og i grupper. I visse beskyttede områder
er dykning ikke tilladt, i andre kræves særlig tilladelse af
Parkens eller den lokale administration. (ww.diving-hrs.hr)
Tryktanke i Zagreb og langs hele kysten
Tryktanke, der er ualmindeligt vigtige i forbindelse med
dykkersyge, findes i Zagreb, Split, Pula, Zadar, Dubrovnik
og Crikvenica. Ved hele 70.000 dykninger noteret på årsbasis, er der kun cirka 30 gange om året behov for assistance af denne type, men det vurderes, at tallene vil stige de
næste år. Tryktanken i Zadar kan rumme seks patienter ad
gangen og har den fordel, at den har et forkammer. Hvis patientens tilstand forværres under behandlingen, går lægen
ind i forkammeret, hvor trykket udlignes med trykket inde i
kammeret, og han kan således behandle patienten. I Zadar
er det ‘Det Internationale Center for Undersøisk Arkæologi
for Hele Middelhavet’ etableret, og der arbejdes på etablering af et studium i dykkerteknikker.
Trykkammer Pula - OXY – Polyklinik for baromedicin –
Tel. +385 (0)52 215 663, Tel./Fax: ++ 385 (0) 52 217 877
GSM: ++385(0)98 219 225 (i nødstilfælde)
www.oxy.hr
Trykkammer Crikvenica – OXY – Polyklinik for baromedicin
Tel. +385 (0)51 785 229
Trykkammer Split – Institut for søfartsmedicin
Tel.: ++ 385 (0) 21 354 511
Trykkammer Split - Tel./Fax: ++ 385 (0) 21 361 355, 343
980,
GSM: ++385(0)91 546 13 13
Trykkammer Dubrovnik
Tel.: ++385 (0) 20 431 687, GSM: ++385(0)98 945 3435
50
Press 2010
Trykkamer Zagreb – Tel.: ++385 (0)1 290 23 00,
Fax: ++385 (0)1 290 3723, GSM: ++385 (0)91 501 5556
arrangementer kan findes på siden www.bike-istra.com. For
det øvrige Kroatien er de fleste cykelruter med kort og sågar
GPS-oplysninger tilgængelige på siden www.pedala.hr.
Cykling
Rafting
Cykling er en af de bedste måder at lære et land at kende
på, men det er også en ideel måde at feriere. Beslutter man
sig for at rejse gennem Kroatien på denne vis, venter der
kilometervis af forskelligartede cykelstier.
Rafting som måde at komme frem til vands har en lang tradition i Kroatien. Den moderne eventyrrafting begyndte først
sidst i 1980’erne på de vilde kroatiske floder og afslørede
deres slående skønhed, som indtil da kun var kendt af enkelte eventyrere, kajakroere og fiskere. Kroatiaske floder
har sjældent store fald og bølger, og hverken de første
forretningsdrivende rafting-pionerer eller folk, der kendte
Kroatiens vandveje godt, havde regnet med, at rafting ville
blive så populært. Men takket være dem har tusinder af
mennesker oplevet flodernes uforglemmelige magi tæt på,
de grønne bredder, stejle kløfter og klare dybder. Floderne
inde i landet er omgivet af tætte skove og bjerge, mens floderne tæt på havet har grønne bredder og dybe, stenede
kløfter. Fælles for dem alle er, at de er grønne og klare helt
ned til bunden.
Entusiaster på to hjul kommer langsommere frem, men
de oplever til gengæld de kroatiske omgivelser med alle
sanser - duften af enge og friske vandfald, fuglesang og
den vidunderlige smag af kildevand. Landeveje, skovstier
og ruter gennem enge og vinmarker fører til steder, der ikke
er på programmet ved de almindelige rundture for turister.
I nationalparkerne og naturparkerne er der markerede og
beskrevne ruter for rundture på cykel.
Alle områder er åbne for cykelferie. Det er ikke alt for anstrengende, og landskabet byder på utrolig variation – dale
og bjerge på det solbeskinnede Istrien, stier gennem det skovklædte Gorski Kotar, Hrvatsko Zagorjes grønne bakker,
Slavonien eller Turopoljes flade sletter. Man kan også
tage cyklen med til øerne, som om sommeren er knap så
grønne, men til gengæld omkranset af et fortryllende blåt.
På et cykeleventyr bør man køre igennem ø-nationalparkerne Mljet og Brijuni, såvel som de større øer – Krk, Cres,
Rab, Pag, Ugljan, Pašman, Dugi otok, Brač, Hvar, Vis og
Korčula.
Hvor som helst i Kroatien man måtte nå et bjerg, er der
gode muligheder for mountainbiking. Hvis man ønsker
stejle stigninger og adrenalinpumpende nedture, er følgende lokaliteter et godt udvalg: Učka, Gorski Kotars bjerge,
Žumberak, vejene gennem Vinodol på Veliki Kapel, fra Lika
til Velebit, bjergområderne mellem Dalmatiens floder og
fastlandssiden af Biokovo.
Terrænet, landskabet, vegetationen og klimaets variation
rummer gode muligheder for cykelture i de kroatiske bjerge.
Øerne, bjergområderne og de indre dele af landet er særlige, og interessante hver for sig. Af cyklisten forventes respekt for naturen og for alle andre, der bevæger sig i den.
Når som helst, det er muligt, bør cykling på fodgængerstier
og gennem vegetationen undgås.
Kombinationen af krydstogt og cykling på øerne bliver stadig mere populær. Dog er Istrien længst fremme i udviklingen af cykelturisme og indretning af cykelstier. Da de fleste
ruter går gennem maleriske og uasfalterede områder af Istrien, er det en skam ikke at tage på eventyr.
Sværhedsgraden er i gennemsnit III. Kun på Dobra og Una
kan man forvente sværhedsgrad IV. De lette ture omfatter
overvejende rolige floder med et antal fald. Faldene i I. og
II. sværhedsgrad egner sig til personer i alle aldre, inklusive
personer, der ikke er fysisk duelige eller ikke kan svømme.
De mellemsvære ture omfatter rafting på fald af II. og III.
sværhedsgrad og er egnede til personer, der er gennemsnitligt fysisk duelige uden forudgående erfaring med rafting. Disse ture vil sandsynligvis også omfatte kortere gåture
og badning.
Kupa løber fra Nationalparken Risnjak gennem skovklædte bjerge og frodige dale. Til rafting er der kun
vand nok i floden om foråret og efter kraftigt regnfald.
Dobra har en overjordisk og en underjordisk strøm, og her
er der altid førsteklasses rafting, fordi dæmninger og kunstige søer sørger for rigeligt gennemløb.
Mrežnica
bugner med vandfald, og imellem dem
er floden rolig. I den øvre del af floden med kløfter,
omfatter rafting også elementer af ‘canyoning’.
Korana starter ved Plitvicesøerne. Efter kraftigt regnfald og
når sneen smelter, er der en interessant strækning medstrøms, gennem kløften, under det pittoreske Rastoke.
Una udgør grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina. Her er rafting udmærket i strømmens retning fra det 20m høje Štrbački-vandfald ved høj vandstand, men noget mindre spændende ved lav vandstand.
Oplysninger om Istriens cykelstier med oplysninger om betingelser og afstande, indkvarteringsmuligheder, vejrlig og
51
Press 2010
Zrmanja bugner af vand om foråret, mens man om sommeren til en tur gennem Kroatiens smukkeste kløft må
benytte mindre flåder, kanoer og kajakker.
andre floder er der lokale arrangører af i kajak og kano og
rafting, som står til rådighed med information og assisterer
med at organisere udflugter. www.riverfree.hr
Sejlture på Krka i den øvre del af nationalparken er mulig
takket være bistrømmen Butišnica, som kontrolleres af
en dæmning. Rafting er den eneste måde af lære denne
uberørte del af parken at kende, blot er det nødvendigt at
passere det 12m høje vandfald Bilušića til lands.
Havkajak
Cetinas vandmasser ledes via en tunnel til elektricitetsværket ved bredden, så i kløftens naturlige flodbassin er der
ikke meget vand til rafting. Det er dog alligevel oplevelsen
værd takket være den tætte vegetation langs floden, det
klare vand, de høje klipper, vandfaldene og hulerne.
Tømmerflåder af modstandsdygtige materialer, og med god
bevægelighed benyttes på alle kroatiske floder. I organiseret rafting er der inkluderet en skipper og personligt udstyr
til hvert medlem af besætningen: Redningsvest, våddragt,
hjelm og pagaj. Rafting er ikke tilrådeligt på floder eller dele
af floder, som løber gennem smalle passager og andre
risikable strækninger, ej heller på strækninger med vandfald
og mange skarpe sten.
Kajak
De kroatiske floders klare og varme vand strømmer ud fra
foden af bjergene, løber gennem flodbassiner, og strømmer
over en række barrierer af skarpe sten ned i vandfaldenes
plaskende tæpper. De fascinerer med deres skønhed, ikke
med farer. Hvis man ikke er ekspert, kan man altid gå udenom høje vandfald og farlige fald.
Forårets høje vandstand giver mulighed for glimrende
oplevelser på de vilde vandmasser, mens ture om sommeren er ideelle for begyndere. Fra alle større turistcentre
på bredden organiseres dagligt udflugter i kajak ad Kupa,
Gacka, Zrmanja og Trebižat.
At strejfe om i kajak på Adriaterhavet er på mange måder
anderledes end at padle på et ocean, på Middelhavet eller
på havene i Nord. Det klare, varme vand, de utallige små
bugter og strande gør havkajak på Adriaterhavet til det bedste i Europa. Man følges af stimer af små fisk, og mødet
med store tun og delfiner er heller ikke sjældne.
I kajak kan man nyde steder, som er utilgængelige med
yacht. Skjulte bugter med sand-, småstens- og klippestrande, flade laguner og huler, utallige kulturmindesmærker,
markant arkitektur og lokale skikke fuldender denne fantastiske oplevelse.
Fra Brijuniøerne i nord til Elafitøerne og Mljet i syd er øerne
ideelle til et øhoppereventyr: Fra den ene lille havn til den
anden, fra bugt til bugt, nogle mils padlen og mange landgange. Afstandene mellem øerne er ikke store, og med en
havkajak kan man sejle ind i flodmundingerne på floderne
Mirna, Zrmanja, Krka, Cetina eller ind i Neretvadeltaet.
Grundet de mange og meget skarpe sten er kajakker af
polyethylen mere pålidelige end de laminerede og sammenfoldelige kajaktyper. Polyethylenkajakker udlejes til en eller
to personer af velrenommerede europæiske producenter.
Det er en skam ikke at tage dykkermaske, svømmefødder
og snorkel med, for der er mulighed for at nyde den klare
og rige verden under havoverfladen. Det er ikke svært at
finde logi for natten, hvad enten det er på en campingplads,
i et øhus, på en pension, i en lejlighed eller på et hotel, lige
som det heller ikke er svært at finde butikker til indkøb af
forsyninger.
Mens man stille sejler på floden i en manøvredygtig kajak,
lukkes landskabet nogle steder inde i en skov, for andre
steder at åbne sig i en sø omkranset af eng. Møller, træbroer, kirker og klostre bekræfter traditionen for beboelse langs
med floden. Ned til de mest spændende kløfters bredder
når kun solen og ofte ufremkommelige stier.
Mest interesse vækker ønationalparkerne – Mljet, Brijuni og
Kornati, men enhver ø skiller sig ud med sin særegenhed.
På den lille ø Lokrum foran den gamle havn i Dubrovnik,
er der et usædvanligt skovreservat. Hver af de 13 Elafitøer
er et førsteklasses mål for kajak: Skøn natur, renæssancesommerhuse, gamle kirker og et roligt liv uden biler. Udover
seværdigheder giver øerne også provianteringsmulighed
og ly på vejen fra Cavtat eller Dubrovnik til Mljet.
Derfor vil man, når man padler i kajak, opdage, hvad mange
lokale aldrig har set. Selvom kajak har en lang tradition i
Kroatien, og floderne er skønne, er det ikke nogen udbredt
sport. På floderne vil man oftest være alene med naturen og
dens beboere: Fisk, fugle, vanddyr og små pattedyr.
Havet i Kroatien er relativt sikkert og behageligt til eventyr
i kajak. De fleste øer ligger udstrakt i linje med kysten, og
således er den ene side altid beskyttet mod ubehagelige
vinde og bølger. Af vinde skal man regne med ‘Maestral’
midt på dagen, nordøstlig ‘Bura’ eller den sydøstlige ‘Jjugo’.
Om foråret og i forsommeren er det tid for kajakeventyr på
Dobra, Mrežnica, Una, Kupa, Korana, Cetina, Krupa og Zrmanja. Floderne er fulde af vand, der er masser af vandfald,
og sværhedsgraden er fra III til IV. I nationalparken Krka er
der begrænsninger, og for kajaksejlads skal man kontakte
administrationen.
Det samme gælder på floden Krupa i Naturparken Velebit,
mens man på Zrmanja betaler afgift til parken. På de fleste
Kano
De smukkeste kroatiske floder løber gennem karstområder,
hvilket betyder, at de bugner af stenede vandfald omgivet
af frodig vegetation, næret af solen og alt vandet. Floderne indeholder mellem de stenede aflejringer tilstrækkeligt
vand til at kanosejlads, badning og dykninge, selv i de tørre
52
Press 2010
måneder. Floderne taber kun deres klarhed og den grønne
farve efter kraftige regnfald om foråret og om efteråret. Til
en kanotur findes næppe lettere og mere interessante floder
at sejle på, med fortryllende steder til camping og lystfiskeri.
Vandfaldene afbryder ofte kanoturen, men at gå udenom
er ikke videre krævende, og det er i sandhed en sjælden
nydelse at kunne opleve så mange vandfald på floder. Om
sommeren kan man svømme eller sejle ind under dem og
udforske de imponerende huler.
Floder med forunderlige floddale er ikke langt fra den turistorienterede kyst, men deres relieffer og biologiske karakteristika afviger væsentligt fra havets. Derfor organiseres
der ofte endagsudflugter på floderne med afgang fra turistcentrene ved kysten. Da guiderne er erfarne, kræves der
ikke stor styrke eller viden om kanoer, og derfor er en sådan
flodudflugt velegnet for hele familien.
Kroatien har en århundredlang tradition for kanosejlads.
Resterne af simple kanoer lavet af udhulede træstammer
er fundet ved Plitvicesøerne, og de traditionelle ‘trupice’
benyttes den dag i dag ofte til fiskeri og transport i det frodige Neretvadelta. På flertallet af floder og søer er der dog
begrænsninger for sejlads i kano pga. det følsomme planteog dyreliv og de geologiske formationer.
Administrationen for de fredede områder og arrangørerne
af kanoudflugter kan give nøjagtig information, være behjælpelige med at organisere en kanotur og skaffe campingtilladelser.
www.riverfree.hr
En kanotur på de kroatiske floder er også en kulturel oplevelse. Klostrene Visovac, Sv. Arhanđel og Krupa befinder
sig i de grønne omgivelser langs floderne Krka og Krupa.
Radmans små møller på Cetina er en interessant helhed af
lægmandsarkitektur. Det samme gælder møllerne på Krk.
Ikke sjældent er der langs floderne også rester af slotte,
gamle borge og fæstninger. Nogle er velbevarede – som
slottet Trakoščan over søen af samme navn, og Ozalj og
Dubovac ved floden Kupa. Knins massive fæstning og resterne af det romerske Burnum ligger i nærheden af floden
Krk, og resterne af det antikke Narona ligger ved Neretva.
hvad angår vejr, har Adriaterhavskysten meget at byde på. I
sommermånederne benyttes primært den såkaldt termiske
vind, maestralen.
Det kendte mål for windsurfere om sommeren er Bol på
Brač og Viganj på Pelješac, men maestralen kan faktisk
blæse ganske kraftigt langs hele kysten, dog som regel
stærkest i den sydlige del af Adriaterhavet.
Om foråret og efteråret er vindene bura og jugo oftere forekommende. De kan blæse betragteligt kraftigere end de termiske vinde og er optimale for de, der er vilde med surfing.
Hvilket sted, der er bedst, afhænger mest af, hvor vinden
blæser kraftigst, og af hvor de bedste betingelser findes,
som fx bølger og tilgang til havet.
Når jugoen blæser, er Premantura (ved Pula), Medulin, Biograd, Žnjan (ved Split) populære, og når buraen blæser, er
det oftest Ližnjan (ved Pula), Baška på Krk, Sabunike (ved
Zadar), Povlja på Brač ...
Adriaterhavets vinde
Bura (bora) – en tør, kold, nordøstlig, brændende vind,
der blæser kraftigst fra Velebit og Biokovo. Den renser og
frisker luften op om sommeren, og er den dominerende
vind om vinteren.
Jugo (scirocco) – en fugtig vind fra havet, oftere forekommende ved den sydlige del af kysten. Kan skabe store
bølger.
Maestral (mistral) – En forfriskende sommervind fra havet.
Blæser som regel fra middag og stilner af om aftenen.
Det stadig mere populære wakeboard – en sport som i
de senere år har fået flere og flere fans - er havudgaven
af snowboard og skateboard. Wakeboarding har tre discipliner, at surfe på brættet (boat wakeboard), slæb med
træksnore som vandski eller skylift (cable wakeboard) og
Photo: Ivo Pervan
Windsurfing
Blandt de mange øer i Adriaterhavet er det let at fange en
god vind fra fastlandet. Vindstyrken og bølgerne er som
regel ikke alt for kraftige, men får man nok af vinden, kan
man trække ind i en bugt; og når der ikke er mere vind –
nyde roen!
Windsurfing giver mulighed for at opdage steder, hvor
typiske turister ikke kommer – for eks.bugter mellem klipperne, og strandene som krabberne soler sig på.
den tredje og nyere disciplin, surfing uden bindinger (waterskate), også efter en båd eller med skylift.
Kroatien er et af de gunstigste steder at lære windsurfing.
Derfor er det heller ikke underligt, at vi har så stort et antal
windsurfingskoler, praktisk taget i hver turistby langs hele
kysten.
Bjergbestigning og vandreture
Uafhængigt af, hvilke betingelser man måtte ønske, også
Ad utallige veje og stier inviteres man ud i naturens skønhed og på opdagelse i naturens charmerende terræn – i
bjergene, floddalene og kløfterne, gennem karstområder og
53
Press 2010
dybe skove, på klippefyldte øer og blandt grønne bakker. I
dette sammenflettede relief for vandrere, er selv de mest
mystiske områder mellem havet og den højeste bjergtop
på Dinara (1831 m) tilgængelige: Slavonien og Baranja, i
det nordlige Kroatien (Hrvatsko Zagorje, Međimurje og Prodravina), Gorski Kotar, Istrien, i Dalmatien og Zagora, hundredvis af øer og i de Dinariske Alper langs kysten. Učka,
Velebit, Mosor, Biokovo og Sniježnica længst mod syd byder på en række udfordringer. På den kontinentale side er
det lettere at komme frem, og på skrænterne ved kysten er
der en forførende udsigt over havet og øerne.
Selvom de kroatiske bjerge ikke er specielt høje, idet ingen af dem når over 2000m, er det meget spændende
bjerge. De Dinariske Alper, hvoraf størstedelen befinder sig
i Kroatien, er kendt i hele verden som typisk karst. Karstens
grundlæggende kendetegn er et relief, der er lige interessant over som under jordens overflade, hvilket gør bjergvandringer og bjerbestigning i Kroatien til noget særligt.
Bjergvandring i karstområder har meget til fælles med
ophold på høje bjerge. De skarpe formationer, den overvejende golde karst, den ringe mængde vand, den sparsomme vegetation, det hårde klima og det tynde befolkningsgrundlag kræver af bjergvandreren eller bjergbestigeren
næsten de samme anstrengelser som højere bjerge. Men
De Dinariske Alper byder også på mange forskelle. I nord,
f.eks. i Gorski Kotar, er de lavere og mere tæmmede, mens
mod syd, især i Dalmatien, er de højere og mere øde. Bjergene mellem Sava og Drava er ganske anderledes. Massen
er ældre, de tager sig blidere ud, er rige på vand og vegetation og er ideelle til gåture og lettere bjergvandringer.
Alle fire årstider er egnede til eventyr til fods, dog med færre
anstrengelser forår og sidst på efteråret, og for hærdede
frilufts-entusiaster er vinteren uimodståelig. Hvis man er
god på ski, med snesko, kramper og isøkse, er man klar
til vinterens bestigninger af Risnjak, Snjeznik og andre
toppe i Gorski Kotar, Samarske og Bijele Stijene (Velika
Kapela), i det nordlige og centrale Velebit. Med mindre
erfaring og masser af gåpåmod, venter der også vinteroplevelser i naturparkerne Medvednica, Samoborsko Gorje
og Žumberak; i Zagorjes bakker Ivanščica og Kalnik, og i
naturparkerne Papuk, på Krndija og Psunj.
Alpinister og friklatrere vil finde omgivelser egnede til
klatring i de kontinentale regioner og i Primorje - nogle
gange ganske nær en by, eller et feriested. (Zagreb, Ogulin,
Rovinj, Pazin, Split, Omiš...).
Ruter på nogle få meter for nybegyndere og op til nogle
hundrede meter for øvede er åbne på Paklenica, Velebit,
Učke, Dinara og Omiška Dinara, Mosor og Biokovos klipper, og på øerne Brač, Vis, Mljet.
Klek, Samarske og Bijele Stijene, Kalnik, Papuk er de kendteste klatredestinationer på den kontinentale side.
Klatrere benytter som princip deres eget udstyr. Kursusarrangører stiller klatreudstyr til rådighed for begyndere.
Free Climbing er en eventyrlig sport, som bliver stadig
mere populær til trods for faren. Klatreren benytter kun sin
egen krop for at nå sit mål. Ægte ‘free climbing’ har nogle
få begrænsende regler, som omfatter tjek og undersøgelse
af terrænet før klatreturen. Hvil på tove eller andet udstyr
er ikke tilladt, ej heller er forudgående placering af udstyr.
Målet er at komme op, som om udstyr ikke fandtes, og hver
bestigning belønnes med en enestående udsigt, som ikke
kan sammenlignes med noget andet.
Kroatiske alpinister har deltaget i (og arrangeret) mange
ekspeditioner til Himalaya og andre høje bjergkæder i verden. ‘Free climbers’ har en kortere tradition, men dog også
omfattende erfaring fra internationale stævner og konkurrencer. Klubber for fri- og teknisk klatring er aktive i kontinentale centre, og i Primorje og virker både inden- og udenfor ‘Kroatiens Bjergbestigningsforening’.
Et ydmygt, men behageligt nattely kan man finde i bjergene, i de mange bjergvandrehuse og tilflugtssteder; på
bondegårde og campingpladser. Små hoteller og pensioner
er der som regel på beboede steder. Bjergstierne er markerede med hvide prikker i en rød cirkel (på træstammer og
sten), og adgangen til bjergtoppe, kilder, huler, bjergvandrehytter og tilflugssteder er også markerede.
‘Trekkingligaen’ er en gruppe bjergløb på Kroatiens
smukkeste bjerge: Velebit, Učka, Risnjak, Mosor og
Medvednica. Løbene er delt op i tre sværhedskategorier:
Den rekreative, den for topidrætsfolk, og en for alle de, der
er forelskede i bjerge. Under løbet skal de løbende medbringe det foreskrevne udstyr, orientere sig i forskellige
terræner, planlægge, hvor meget proviant, de har behov
for, lægge en strategi for deres færden, hvile og søvn, og i
øvrigt holde sig til løbets regler. ‘Trekkingligaen’ er et projekt af stor idrætmæssig, turistmæssig og økologisk betydning, som på en enestående måde promoverer Kroatiens
smukkeste bjerge. Siden 2005 er løbene blevet afholdt i fire
udgaver og har opnået stor popularitet blandt såvel indensom udenlandske deltagere.
Grottevandringer
Kroatiens karstområde bugner af grotter. Der er over 8500
af slagsen på fastlandet og øerne, ved floder, under havet
og i bjergene. Mere end halvdelen af dem er uudforskede
og uopdagede. Nogle er tilgængelige helt, eller delvist for
besøgende uden erfaring med huler - i Istrien, i Gorski Kotar, på Medvednica Papuk og Kordun, i Lika, Dalmatien og
i Zagora. De er alle udformet forskelligt, men rige på stalaktitter og andre spændende fænomener, man forbinder med
sådanne grotter.
Mange af de underjordiske grotter er fredede, geomorfologiske naturmindemærker, som f.eks. ‘Den Blå Grotte’
(Modra Špilja) i havet ved øen Biševo, Cerovačkehulerne
ved Gračac, Manita Peć i Paklenica og Veternica ved Zagreb m.fl. De underjordiske dyre- og plantearter, som lever
54
Press 2010
i forbindelse med grotterne er også fredede. Der er tale om
relikter og endemiske arter af insekter, muslinger, svampe,
menneskefisken, og huleiglen, en biospeleologisk opdagelse i Lukina Jama på Velebit m.fl. I Šandalja ved Pula
har man gjort de ældste fund af Homo erectus (omkring
en million år); i semigrotten Hušnjakovo ved Krapina er de
ca. 120.000 år gamle rester af en neanderthaler fundet.
Blandt mange seværdigheder på øen Brač er også ‘Dragens Grotte’ (Zmajeva Špilja) og hulealtrene i det øde område Blaca.
Grotter indrettet til turistbesøg er oplyste, stier muliggør
sikker færden og guiderne sørger både for bevaring og beskyttelse af grotterne og arrangerer ligeledes grottebesøg.
Grotteforeninger, klubber og huleafdelinger af bjergvandreklubber udfører udforskningen af grotterne. Til de større
grotter kommer der ofte huleforskere fra udlandet. Dykning
i undersøiske grotter bliver stadig mere populært. Mange af
Photo: Ivo Pervan
dende på Velebits karstfulde stier vil blive belønnet med en
oplevelse af naturfænomener og storslåede udsigter over
havet og øerne.
Faldskræmsudspring og drage- eller ballonflyvning
Faldskærmsudspring og drage- eller ballonflyvning over
forskellige landskaber, under gunstige klimatiske betingelser trækker stadig flere udøvere til Kroatien. De solrige
bjerge nær kysten såsom Učka og Biokovo, giver førsteklasses betingelser, og mulighederne mangler heller ikke på
øerne. De, der kommer for at nyde at flyve, er ikke henvist
til blot ét sted. Bjergene, der følger kystlinjen, er som skabt
til cross country-flyvinger – flere timer i luften med udsigt
over kysten, havet og øerne – en rigtig eventyrrejse med
blot vinden som hjælp!
Bjergene ved havet og øerne giver optimale forhold for
eventyr med paraglider eller drage. Til forskel fra de klipperige bjerge ved kysten bugner den indre del af Kroatiens
bakker og lavlande med grønt og skove. Hrvatsko Zagorje
og den slavonske slette er derfor glimrende til ballonflyvning.
Učka, Ćićarija på Istrien, Gorski kotar, Velebit, Mosor og
Dalmatinska Zagoras bjerge til og med Dinara, Biokovo,
Rilić og halvøen Pelješac i syd samt øerne Krk, Brač og
Hvar anbefales som de bedste flyveeventyrsområder.
grotterne afslører de mest interessante åbninger, og forbindelser til andre underjordiske rum som nås ved at dykke
igennem undersøiske tunneller.
Ridning
I de lave områder ved floderne Sava, Drava, og Donau har
ridning og opdræt af sports-, jagt- og arbejdsheste en lang
tradition Til hest over sletter og gennem skove kan man
opleve mange spændende tilholdssteder for fugle og vildt
samt lægmandsarkitektur i landsbyer og på gårde. På Papuks skråninger er der mulighed for at smage de forskellige Kutjevo-vines bouquet og enten drikke af eller bade i
kilderne.
I Đakovo (Slavonien) findes det kendteste opdræt og udvalg
af Lipizzanerheste, den kroatiske halvblodslinje Tulipan.
Det er harmoniske, faste og udholdende heste af middelhøjde med høj gang. I Istrien opdrættes den lokale varmblodsracehest Istrianeren. Regionen har flere ridecentre og
dejlige områder for eventyr til hest. Ligesådan er Žumberaks
stille, vilde natur. ‘Ringridning i Sinj’ i dalen omkring den dalmatiske flod Cetina, har lige siden begyndelsen af det 18.
Århundrede været en populær hestesport. Til hest gennem
dalen opdager man naturlige, kulturelle og historiske særegenheder og skikke i dette pittoreske område. Gå ikke glip
af de hjemmelavede specialiteter – Rakia, ost, brød bagt
under klokke, stegt lammekød eller gedekid. Opdagelsesri-
De grønne kontinentale lokalieteter er Hrvatsko Zagorje,
Medvednica, Samoborsko Gorje og Žumberak, Papuk, Krndija, Moslavačka Gora.
De kroatiske flyvere og faldskærmsudspringere er samlede
i klubber og private flyveskoler og er den bedste kilde til
oplysninger om anmeldelse af og tilladelser til flyvning.
www.caf.hr
Eventyrløb
Eventyrløb arrangeres i Kroatien omkring ti gange om året
- fra de lette, kortvarige til de ekstremt krævende flerdages
konkurrencer. Sportsfolk, såvel som motionister, er parate
til eventyr ud over det sædvanelige, og på den måde oplever de den vilde natur og bjerg- og skovområderne, floderne,
øerne og havets skønhed. Eventyrløbene forbinder flere
sportsgrene i naturen, såsom bjergvandring, bjergbestigning, kajakroning, mountainbiking, rafting og mange flere.
Arenaen for disse udfordinger er vilde og utilgængelige områder, og landskab og terræn giver arrangørerne uudtømmelige muligheder i planlægningen af ruterne.
Indholdet og rækkefølgen af disciplinerne afhænger af terrænet og de naturlige omgivelser, og løbene kan være af
forskellig længde og vare alt fra nogle få timer til flere uger.
Kroatiens velbevarede natur med sin skønhed og sine
forhindringer byder på et utal af udfordringer til lands,
under jorden, og til vands. Derfor har eventyrløbene i
55
Press 2010
Kroatien hurtigt opnået popularitet blandt indenlandskeog udenlandske hold. Ofte arrangeres også mountainbikeløb, orienteringsløb, paragliding-, rafting-, kajakronings-,
og klatrekonkurrencer, maratonløb, triathlon’er
og andre udendørs begivenheder. De bidrager til udbredelsen af viden om og aktiviteter i naturen, og de udvikler ikke bare sports- og motionsfolkets kunnen, færdigheder og viden, men også de professionelle guiders,
der ofte deltager som arrangører eller medkonkurrerende.
at deltagerne deles op i to eller flere hold. Antallet af deltagere på hvert hold kan variere fra én eller to til hundreder,
kun begrænset af terrænets omfang og deltagernes fantasi
Skønt legen ser rå ud, har sikkerhedsregler og korrekt brug
af det professionelle, sikkerhedstestede udstyr gjort paintball til en af de mere sikre ekstremsportsgrene.
Paintballbaner findes i mange byer i Istrien og i det indre
Photo: Sergio Gobbo
Aktiviteterne og konkurrencerne indføres også i en lettere form i teambuilding-programmer og events i naturen. Der er næsten ubegrænsede muligheder for
samvær gennem camping og ved lejrbål. Derfor er teambuilding- og incentive-ture en gruppeoplevelse, som styrker samarbejdet, selvtilliden og venskabet blandt deltagerne, og oplevelserne vil huskes i lang tid fremover.
Ifølge eksperter er teamwork, fysisk duelighed, evnen til at
orientere sig i vildnisset, planlægning af udstyr, mad og hvil,
uforudsigelige vejrforhold, samt orientering både nat og dag
i forskelligt terrænblot nogle af betingelserne for succes.
I denne sport gælder reglen: Du er ligeså stærk som det
svageste medlem af holdet og ligeså hurtig som det langsomste.
Den kroatiske opfindelse Škraping – denne turist- og
sportsbegivenhed er en kombination af klatring, spring,
løb, gang og orientering i naturen. Den har fået sit navn
fra det dalmatiske ‘škrapa’, betegnelsen for en skarp
sten. Škraping er et trekkingløb over skarpe sten, i tæt
vegetation. Disciplinen hører til i kategorien eventyrløb
og indholder to forskellige løb: Et for professionelle og
medlemmer af den kroatiske trekkingliga med en længde
på 40-45km, og et for motionsløbere og amatører med
en længde på 15-20km. Dette års Škraping (2009) på
Ugljan tiltrak femhundrede dystende fra flere lande.
Paintball
Naturlige udstrakte områder i nærheden af byer og turistcentre er usædvanligt velegnede til paintball, som nok er
blevet den mest udbredte ekstremsport i de seneste årtier,
og som udøves i nogle og halvtreds lande.
Det er en adrenalinsport, hvor de kæmpende hold rammer
hinanden med kugler med farve, affyret fra særlige skydevåben. Paintball giver et øjebliks pause fra hverdagens
pligter, og det er samtidig en genopfriskning af eventyrånd
og morskab. Alle er lige, men graden af succes afhænger
dog af teamwork og af holdets taktik og beslutsomhed.
Kroatien, men sporten bliver stadig bedre repræsenteret i
Dalmatien. Nogle baner er kun åbne i sommermånederne,
men de fleste af dem er dog åbne året rundt.
Ophold i Fyrtårne
Fyrtårnene på øerne i Adriaterhavet udgør en enestående
syntese mellem fortid og nutid. Menneskeskæbner og
legender på fyrtårnene er flettet ind i historien, som lysets
sten fortæller os. Fyrtårnene, der hovedsageligt er placeret på vanskeligt tilgængelige steder og i landskaber af
uberørt skønhed, garanterer en enestående sommerferie
for gæster, der ønsker en Robinson Crusoe-agtig form for
ferie. Fyrtårnene ligger langs Adriaterhavet, fra Istrien til Dubrovnik i de mest afsidesbeliggende områder af Kroatien.
I direkte berøring med den oprindelige natur kan turister
frigøre sig fra stress på et af tretten fyrtårne: Savudrija, Rt
Zub, Sv. Ivan na pučini, Porer, Veli Rat, Prišnjak, Sv. Petar,
Pločica, Sušac, Struga, Palagruža, Sveti Andrija og Host.
Indkvartering i et fyrtårn er kun mulig fra lørdag til lørdag i
for-, høj-, og eftersæsonen, men resten af året er det muligt
at reservere for en kortere periode (f.eks. en weekend) i
alle fyrtårne, på nær Palagruža og Sušac. Med undtagelse
af Rt Zub, Prišnjak, Pločica og Sv. Petar, er der i alle tårne
en fyrmester.
Flere oplysninger på: www.lighthouses-croatia.com
Selvom der findes flere typer paintball, er det almindeligste,
56
Press 2010
Photo: Milan Babić
struktion og estetisk kirurgi’ på Dubrava Kliniske Sygehus
og de plastikkirurgiske afdelinger på de kliniske sygehuscentre i Zagreb, Split og Rijeka, samt mindre enheder i Osijek Varaždin og Dubrovnik.
Tandlæger ved Adriaterhavet kombinerer i stadig højere
grad et tilbud om indkvartering og tandlægetjenester. Italienske turister tilbringer deres ferie i tandlægens lejlighed og
får samtidig ordnet deres proteser. Denne praksis er mest
udviklet i regionerne Kvarner og Istrien.
Nyttige links:
www.croatia.hr; www.adventure-sport.net
Helse og wellness turisme
Potentialet for medicinsk turisme
Stadig flere udenlandske turister fra Vesten udnytter
deres årlige ferie i Kroatien til at købe sundhedsrelaterede
tjenester hos specialister, som tandlæger og plastikkirurger,
hvis arbejde er af høj kvalitet, men til en meget lavere pris.
Kombinationen af sundhed og turisme er en relativt ny
tendens, som kendetegnes af en høj vækstrate, og i dag
er markedsværdien af medicinsk turisme over 60 milliarder dollars. Tendensen til vækst vil også fortsætte i fremtiden, men mangel på kapacitet kan forårsage en sænket
vækst, ingenlunde lav efterspørgsel. Ifølge UNWTO’s
tal er 2,5% af alle internationale rejser forbundet med
medicinsk turisme. Ifølge McKinsey & Company Ltd.’s
vurdering vokser markedet med omkring 20-25 % om
året, og den forventede indtægt fra medicinsk turisme i de
næste to år forventes at blive over 100 milliarder dollars.
Væksten i efterspørgslen på den medicinske turismes
tjenester på verdensplan, genereres fremfor alt af krise i de
udviklede landes sundhedssystemer, høje priser på sundhedsmæssige tjenester, lange ventelister og en generel
tendens til en højere gennemsnitsalder i befolkningerne.
Med såvel den nuværende som vurderingerne af den fremtidige udvikling i helseturismen in mente, er det primære
potentiale og de primære støttepunkter i et nyt kroatisk
produkt: Helse- og wellnessturismen, naturrigdommens
variation Kroatiens økologiske kvaliteter, høje medicinske
standarder og uddannelsessystemet inden for fagene
medicin og fysioterapi, det lægende vand, havet, et godtgørende klima og sund mad.
Udviklingen i Kroatien i denne sektor er da heller ikke gået
ubemærket hen i de største turistregioner Istrien og Dalmatien. Men tallene vidner om, at også Zagreb er ved at komme
med bl.a. hjulpet af byens gode geografiske beliggenhed og
dens rige udvalg af tjenestydelser på området. Der findes
nemlig nogle og tyve private polyklinikker med gode resultater. Til dem regnes f.eks. ‘klinikken for plastisk rekon-
Som et udmærket eksempel på implementeringen af helseturismen i praksis er specialsygehuset for medicinsk rehabilitering Biokovka i Makarska, der har åbent 365 dage
om året. Søgningen er tilstrækkelig til at fylde hotellerne i
nærheden, og interessant er det, at der kommer et stort antal gæster fra Norge.
For at opnå det fulde potentiale på området for speciliserede medicinske ydelser til udenlandske gæster, og for
den øvrige helseturisme, er internationale aftaler en betingelse. EU-landene har nemlig reciprokaftaler, der betyder,
at de respektive sygesforsikringer i landene har pligt til at
refundere patienterne beløb, betalt for sundhedspleje, de
er berettigede til.
Dubrovniks borgmester Andro Vlahušić har udtalt at det
er en enorm udfordring for Kroatien, som muliggør, at de
bedste kroatiske læger, sygeplejersker og andre ansatte i
sundhedsvæsnet kan forblive i deres lokalområder og på
deres sygehuse og tage sig betalt af europæiske patienter
og turister mod at yde ekstraordinær service. Som eksempel nævntes en amerikansk læge, som flyttede fra Frankfurt
til Dubrovnik. Lægen er universitetsprofessoren og neurokirurgen Walten Bean, som kom til Dubrovnik Sygehus,
hvor der behandles over 2.000 mennesker. Sygehuset har
en separat afdeling og særlige kontrakter med Real Carribean og Carneval Cruises, således at alle rejsende på
Middelhavet fra Barcelona til Venezia, dersom de bliver
syge undervejs, og der ikke er tale om akuttilfælde, ikke går
fra borde for at få lægehjælp andre steder end i Dubrovnik.
Det britiske agentur ‘TreatmentAbroad’ hævder, at Kroatien
har et stort potentiale for helseturisme. Men foran Kroatien
er der endnu lang vej, idet helseturismen stadig kun bidrager med mindre end 1% i de samlede indtægter fra turisme.
Kirurgen Miljenko Bura stiftede i 2009 ‘Den Medicinske
Gruppe’. En forening af 36 privatklinikker, tandlæger og kirurger, som yder tjenester til udenlandske patienter, og som
promoverer helseturismen i Kroatien. Bura udtaler, at Kroatien har et glimrende sundhedspersonale og en lang tradition og er konkurrencedygtig i enhver henseende, når der er
tale om stomatologi og estetisk kirurgi, som er veludviklede
i Kroatien. ‘Den Medicinske Gruppe’ planlægger at bygge
et super-sundhedscenter i Vodice, og gruppen har allerede
57
Press 2010
tiltrukket stor interesse fra udenlandske fonde og indenlandske investorer i turistbranchens hotel- og wellnessdel samt
fra leverandører af medicinsk udstyr og private investorer,
som er parate til at investere i sundhedssektoren.
gram til varemærkebeskyttelse af kroatisk wellness for at
vinde anerkendelse for alle de specialiserede behandlinger
og fordele, Kroatien kan tilbyde på området aromaterapi,
helbredende planter, et rent hav ...
Database for Turister
I Lovran er det første SPA Wellness Akademia i Kroatien
åbnet, hvor der uddannes personale til produktsegmentet
rettet mod turister.
Med fremme af helseturismen i Kroatien som mål, startede
projektet ‘CroatiaMedicine.com’ op i 2008, med et katalog
over special- og tandlægeklinikker, polyklinikker og apoteker. Målet med projektet er dels at levere gode og fyldestgørende oplysninger om den kroatiske sundhedssektor og
dens eksperter, dels at muliggøre en god, tilgængelig og billig medicinsk service for udlændinge i Kroatien, dels at vise
at kroatiske læger, tandlæger og andet personale i sundhedssektoren er konkurrencedygtige på det europæiske
marked samt at informere kroatiske patienter om udbyderne
af sundhedstjenester. Projektet ‘CroatiaMedicine.com’ er
samtidig et skridt fra den kroatiske turistsektors side i retning af, hvad der er ukendt i Kroatien, at forbinde turismen
med tjenester på internettet. www.croatiamedicine.com
Wellness
Wellnessturismen er velkendt i Kroatien og viser sig i
det voksende udbud af wellnesstjenester. Bl. a. som en
del af hotellernes faciliteter og inden for rammerne af
selvstændigt organiserede wellnesscentre. Ifølge oplysninger fra ‘Komitéen for Helseturisme’ har Kroatien hele 222
lægende kilder. Kroatisk potentiale inden for wellness er
aromaterapi, ekstrakter fra havet, autoktone essentielle olier, ekstrakter af autoktone lægende planter, helbredende
vand, og autokton sund mad. Altsammen kombineret med
unikke wellness-terapier inspireret af eksotiske kulturer.
Lægesanatorier baseret på helbredende mineraler og
termalbade
I det centrale Kroatien ligger: Tuheljbadene, Krapinabadene, Stubicabadene, Varaždinbadene, Ivanić grad (Naftalan), Jezerčicatermerne, Daruvar, Badene i Sv. Martin og
Topusko. I Slavonien: Lipik og Bizovac, og på Istrien og ved
Adriaterhavet: De istriske Bade, Vela Luka, Šibenik, Lovran
og Duga Uvala. Thalassotherapi udføres i Opatija, Crikvenica, på Veli Lošinj, Hvar og i Makarska.
Ifølge ‘Kroatiens Helseturistforening’ under ‘Det Kroatiske
Handelskammer’, har Kroatien i dette segment af turistudbuddet 6000 sengepladser på 18 helselokaliteter, heraf
2100 efter aftale med Kroatiens Sygesikring.
Hotellernes udbud af Wellness og Spafaciliteter
Wellnessturisme har taget til som en ny form for turisme, og
man kan allerede sige, at den har fremkaldt en revolution i
de præventive behandlinger. I de seneste år er der i Kroatien skudt mange wellnesscentre op på hoteller, og i dag er
der mere end 60 sådanne, der beskæftiger sig med wellness. ‘Det Kroatiske Handelskammer’ har igangsat et pro-
Af hoteller i Kroatien, som bærer beskrivelsen ‘Wellness
Oaze’ vil vi gerne fremhæve følgende:
Le Meridien Lav i Split opnåede i 2009 ualmindelig
stor succes efter bl.a. at have vundet anerkendelsen
World Travel Awards for Førende Kroatiske Spa hotel. World Travel Awards har ry som en af verdens
bedste anbefalinger af turistprodukter og rejsemål.
Hotel Istras wellnesscenter, et af de største og bedst udstyrede centre i Kroatien, med et areal på 1650m2, beliggende
på øen Sv. Andrija, blot ti minutters sejlads fra Rovinj. Wellness-øen er opbygget over temaet Middelhavet og byder
på ferie i en autentisk middelhavshave, et ualmindeligt behageligt og naturligt miljø med moderne interiør og det mest
moderne udstyr. Idéen om wellness-øen er baseret på middelhavsplanternes godtgørende effekter, havets elementer
og det milde mikroklima i Rovinj, som byen er kendt for i
hele verden.
Novi Vinodolski Spa Hotels & Resort er det største wellness/spa-center i Europa. Mere end 10.000 m2 indendørs- og 4.000 m2 udendørsareal gemmer på en
mængde enestående massager, behandlinger og programmer. Udbuddet fuldendes af ‘Polyklinik for Estetisk Kirurgi’, tandlægetjenester og systematiske undersøgelser.
I Opatija, hvor traditionen for helseturisme stammer helt
tilbage til det 19. århundrede, har ‘Liburnia Riviera Hotellerne’ åbnet spa-centret ‘Five Elements Ambasador’, som
er tematisk tilegnet den magnetiske tiltrækningskraft af
vand. Luksuriøse wellnessfaciliteter strækker sig over et
areal på 1300m2, hvad der gør Hotel Ambasador, med fem
stjerner, konkurrencedygtigt også udenfor sæsonen. En
af wellnesscentrets specialiteter er et rasul-dampbad som
lægende behandling – en dampbadsstil, fra den ægyptiske
tradition til rensning af legeme og ånd.
Blandt de større wellnesscentre i Kroatien er også centret i
Šibeniks hotelkompleks ‘Solaris’. Det består af seks opvarmede bassiner, heraf to med havvand, med en temperatur
på 28 grader celsius. De indendørs bassiner med ferskvand
og undervandsmassage har en temperatur på 30 grader
og byder bl.a. på massage ved hjælp af undervandsgeysere, og svømning mod strømmen eller under vandfald.
I Umags udbud af wellness inkluderer filosofien om en levevis af høj kvalitet en særlig buffet med sunde madvarer,
udsigt til åben hav og frisk luft. I Umags wellnessudbud
hører følgende hoteller til:
58
Press 2010
Hotel Sol Coral - Coral Fusion Spa, byder på eksotiske,
lægende behandlinger, og massage efter Østens gamle
teknikker. Hotel Sol Umag tilbyder en attraktiv whirlpool,
tematiske saunaer og skønhedsmassage i det fornemme,
afslappende wellnesscenter Istrian Relax Village. Wellnesscenter ‘The Body Holiday’ i hotellet Sol Garden Istra tilbyder
en række revitaliserende og stimulerende behandlinger,
som har til formål at genføde og bringe liv i ånd og legeme.
I Dubrovniks hoteller findes de kendte wellnesscentre
Uvala, President, Palace, Excelsior og Grand Villa Argentina. Herudover ligger Radisson Blu Ressort & Spa i Sun
Gardens, i det nærliggende Orašac, og Valamar Lacroma
Resort på Babin Kuk. Et udmærket udbud i wellness for
børn og voksne har Family Hotel Diadora i Petrčane, ikke
langt fra Zadar. Hotel Valamar Diamant er det eneste hotel
i Poreč med fire stjerner, som på ét og samme sted tilbyder
et komplet skønheds- og wellnessprogram.
En holistisk tilgang
Nogle wellnesscentre er endog baseret på en holistisk
tilgang, som f.eks. Center for Livskvalitet Nova Noa, som
hævder at ville stimulere sine klienters ligevægt i alle aspekter samt at styrke et sundt og godt liv helt ned på
barneniveau. I Nova Noas udbud er der specielle massager
og behandlinger: Yumeiho – en japansk manuel terapi,
dynamisk massage, shiatsu-behandlinger, traditionel thailandsk massage og klassisk medicinsk sportsmassage.
Derudover er der massage for gravide og for mødre samt
en osteopatisk tilgang til kæbebehandling og lignende.
Efter et lignende princip fungerer også ‘Ayurveda Center
Somalata’ i Zagreb og Ludbreg. ‘Ayurveda Centar Somalata’ tilbyder forskellige naturlige metoder og behandlinger for
forskellige former for ubalancer og hudproblemer, naturlige
metoder til regenerering, revitalisering og foryngelse, samt
fuldstændig afgiftning af organismen, funderet på viden om
ayurveda. Ayurveda er baseret på såkaldt Vedafilosofi, ‘viden om livet’.
Nyttige links:
www.solaris.hr; www.thalassotherapia-opatija.hr;
www.istarske-toplice.hr; www.spa-wellness.com.hr;
www.novanoa.hr; www.somalata.com;
www.medicinska-grupa.com; www.dubrovnikpalace.hr;
www.hotel-excelsior.hr; www.istraturist.com;
www.maistra.com; www.porec-diamant.com;
www.adriatica.net; www.wellness.hr; www.gva.hr;
www.akademija.wellness.hr; www.toplicesvetimartin.hr;
www.minerva.hr; www.tuheljsketoplice.com;
www.bizovacke-toplice.hr; www.daruvarske-toplice.hr;
Autor: Srgio Gobbo
http://toplice.com; www.bolnicastubicketoplice.com;
www.krapinsketoplice.com; www.terme-tuhelj.hr;
www.stubicketoplice.net; www.ljeciliste-topusko.com;
www.biokovka.hr
Religiøs turisme
Den katolske kirke i Kroatien har udtalt, at den er parat til at
involvere sig mere aktivt i religiøs turisme, som i øvrigt er en
af de, historisk set, ældste former for turisme. Dette er allerede tidligere blevet bekræftet af biskoppen i Poreč og Pula,
Ivan Milovan, som på den kroatiske biskopkonference er
ansvarlig for religiøs turisme, hvor han understregede, at
mulighederne stadig ikke udnyttes godt nok.
Kendte kroatiske religiøse centre er Marija Bistrica,
Vepric,
Sinj,
Solin,
Ludbreg,
Aljmaš,
Voćin, Trsat, Karlovac og Biskupija ved Knin.
Skytshelgernes dage tiltrækker traditionelt tusinder af besøgende og beboere fra andre byer til de steder, hvor de
tilbedes. Eksempeler på sådanne dage er Skt. Blasius’ dag
i Dubrovnik og Skt. Dujam i Split.
Helligdommen ‘Gospe na Vodici’ i Ilača er den mest besøgte helligdom i Osijek-Baranja Amt.
I en aktuel diskussion om religiøs turisme blev en
uges Bibellæsning foreslået som en særlig art
team building. Det begrundedes med, at mange turister allerede tager på sommerferie i klostre.
Marija Bistricas Mariæ pilgrimsveje strækker sig i vinkler fra
forskellige steder og byer til den nationale helligdom Bistricas Gudmoder (‘Majke Božja Bistrička’). I Marija Bistrica
ender den internationale pilgrimsruterute I 23: Częstochowa
59
Press 2010
– Levoča – Mariazzel – Graz – Mureck – Ptujska Gora –
Marija Bistrica.
Særligt i Marija Bistrica er processionerne interessante med
levende lys under aftenbønnen på Bistrička Kalvarija eller
mod den gamle helligdom på Vinski Vrh.
Bistrička Kalvarija er et standsningsted på pilgrimsvejen
med værdifulde værker af de bedste kroatiske skulptører.
Skulpturparken, Galerija Hudek, er et kultur- og turistudbud
med sakral kunst. Gamle håndværk, honningproducenter,
pottemagere og producenter af trælegetøj for børn har sommeren igennem deres værksteder ved det lille infobygning
under basilikaen Bistricas Gudmoder eller i deres helårsværksteder, hvor de allerede en årsrække har modstået udvalget af dårlige souvenirs på standene og således optaget
en væsentlig plads i Marija Bistricas udbud til turister.
Statuen af bistricas gudsmoder – er et værk af en ukendt
national kunstner fra det 15. århundrede. Den er udskåret i
træ, 112cm høj og helt sort. Mons. S. Rittig, sognepræst ved
Skt. Markuskirken i Zagreb, beskrev statuen med følgende
ord: ‘En perle fra helligdommen i Bistrica er den forunderlige
statue af Bistricas Gudsmoder. Statuen er ikke nogen dyrbar ting, eller et kunstværk. Den udmærker sig ikke ved nogen ydre skønhed. Den er lavet af træ, og i første omgang
gør den ved sin ydmyghed og mørke overflade indtryk på
sjælen, men jo længere du står og beder foran den usædvanlige figur, jo mere vinder den dig for sig, og optager dig.
Du får tårer i øjnene og føler den ydmyge Madonnas indre
skønhed, og du omfatter meningen med de bibelske ord:
„Nigra sum sed formosa – Jeg er sort, men skøn“.
Statuen af Gudsmoder med den lille Jesus befandt sig efter
overrækkelsen først i Mariakapellet på Vinski Vrh, ikke langt
fra Marija Bistrica. Da tyrkerne i 1545 trængte helt frem til
Konjščina, overflyttede den daværende sognepræst i Bistrica Maria statuen fra den lille kirke på Vinski Vrh til Bistricas sognekirke Skt. Peter og Paul og begravede den under
koret for at redde den fra at blive vanæret. I 1588 lagde
sognepræsten Luka en aften mærke til et underligt lys i
kirken under koret. Da han den næste dag gik hen i kirken
og gravede, fandt han Mariastatuen. Pga. fare for tyrkerne
igen i 1650, lod sognepræsten Mariastatuen mure dybt ind i
kirken, så at kun Marias ansigt stak frem fra stenen. Under
sådanne forhold ophørte man med at udvise Mariastatuen
ærbødighed.
Fra 1676 til 1679 var Petar Brezarić sognepræst i Bistrica.
I anden uge af september måned, kom en skønt udseende
kvinde i blå kjole hen til ham under messen og rakte ham
et vokslys med ordene: „Bed med alle folkene for, at jeg
skal blive seende“. Præsten undrede sig over, at kvinden
bad om at blive seende. Hun skriftede og gik derefter ned
blandt kvinderne.
Samme dag, om eftermiddagen, da sognepræsten sammen med kapellanen var på vej fra Bistrica mod Podgrađe,
nabosognet Malerićas feudalgods, viste den samme kvinde
sig for dem. Da de i deres hestevogn forsøgte at indhente
hende, forsvandt hun.
Da Ivan Molitoris var sognepræst i Bistrica, sendte biskoppen i Zagreb, Martin Borković den kanoniske kustode,
Matija Stoklas, afsted for at finde den glemte Mariastatue.
Den 15. juli 1684 blev stauten fundet og placeret på hovedalteret med Skt. Peter og Paul.
Den følgende dag, søndag den 16. juli 1684, bragte
Magdalena Paulec, adelskvinde og sognets patron, sin
lamme datter, Katarina, til kirken i Bistrica. De førte hende
tre gange rundt om alteret, hvor hun ved et under blev
helbredt. Samme dag i det tyrkiske Kaniža (Ungarn) viste
Den Hellige Jomfru Maria sig for syv fængslede kristne og
sagde: „Frygt ikke, børn, men hav tillid. Jeg var blind i over
40 år, og i dag fik jeg synet i Bistrica. Vov at gå derover, og
I skal blive fri“. Snart blev Kaniža og hele Ungarn befriet fra
tyrkerne. Og fra den dag har pilgrimmenes færd til Marija
Bistrica været ubrudt.
Fra 1688 til 1786 noteredes 1109 underlige hændelser,
som først siden, efter grundige undersøgelser og gennem pålidelige vidneudsagn, er blevet bekræftede.
UNESCO har bestemt, at der på listen over verdens immaterielle kulturarv også skal opføres begivenheder af religiøs
karakter såsom Hvar påskeprocession ‘Za križem’ (‘Efter
korset’). Sådanne begivenheder kan udnyttes i turistøjemed
til at forlænge turistsæsonen fra tiden op til påske. Når nu
Wien har sin advent, hvorfor skulle de dalmatiske øer så
ikke have deres påske? Under processionen på Hvar går
mange troende og pilgrimme fra landsby til landsby om natten. Rygraden i processionen er ‘Herrens Gråd’, en ottestavelses passionstekst fra det 15. århundrede, som i form af en
musikalsk dialog fremføres af udvalgte sangere, kantaduri.
Fra år 2007 har man ved juletid foran helligdommen Vor
Frue fra Flugten til Aljmaš vist den smukkeste julefortælling
som LEVENDE KRYBBESPIL. I små træhuse præsenteres
livet i en landsby på Jesu tid. Beboerne i Betlehem er de
lokale fra Aljmaš og Dalj Planina med klæder af jute. Der er
pyntet op overalt, og de besøgende kan slappe af og smage
60
Press 2010
Mad og vinhjørnet
Photo: Sergio Gobbo
Photo: Damir Fabijanić
på te, kogt vin og fladbrød fra Aljmaš, mens det indholdsrige program afvikles fra den 24. til den 26. december. Det
levende krybbespil fortsætter frem til Helligtrekonger den 6.
januar, hvor de tre konger deltager i krybbespillet.
katolske helligdage- jul, påske, pilgrimsfærd, fejring af lokale
skytshelgeners dage) eller vigtige begivenheder i hvert enkelt menneskes liv (dåb, bryllup, fødselsdag, navnedag, og
når der våges over den døde).
Det kroatiske køkken er varieret og kendt som et køkken
bestående af en række regioner med rødder i tidlig slavisk
og antik tid. Forskellen i udvalget af råvarer og tilberedelsesmåder er lettest at få øje på, hvis man sammenligner det
kontinentale område med kystområdet. For det kontinentale
køkken er de tidlige slaviske rødder typiske, også med moderne inspiration fra andre kendte gastronomiske retninger
– f.eks. den ungarske, den wienerske og den tyrkiske. Kødprodukter, ferskvandsfisk og grøntsager dominerer. Kystområdet er præget af græsk, romersk og illyrisk indflydelse og
senere også af det italienske og franske middelhavskøkken.
Det udmærker sig ved sine mangfoldige fiskeretter (blæksprutter, rejer, hummere ...), sin olivenolie, sin skinke og sine
forskellige grønsager; altsammen tilberedt på forskellig vis.
Og så selvfølgelig sine vine som f.eks. Babić, Malvazija,
Dingač, Teran, Muškat og Prošek, samt forskellige likører
som f.eks Maraschino. Kokkelandsholdet deltog i 2008 for
første gang i verdensstævnet for kokke og konditorer – ‘Den
kulinariske Olympiade’, som blev afholdt i Erfurt i Tyskland,
hvor det vandt en bronzemedalje.
Særlig mad til hver helligdag
Nogle højtider har offentlig karakter, som f.eks. den dionysiske Skt. Martins dag, der fejres på godser, i vinkældre
og i restauranter, mens andre udelukkende fejres inden for
familien (bryllup, dåb, jul, nytår, påske osv.). Hver højtid
har sin tilhørende ret. Gulasch af svinekød med kartofler
spises under en pilgrimsfærd og på markeder. Torsk hører
juleaften og langfredag til. Svinekød er nytårsspise. Berlinerpfannkuchen er uadskilleligt forbundet med karnevalet,
og sydpå tilberedes en lignende bolle, den såkaldte ‘fritula’.
Skinke og kogte æg med grøntsager er påskemad, hvortil
desserten er traditionelle kager, f.eks. den såkaldte ‘pinca’.
‘Kulen’ spises i høsttiden. Gås spiser man Skt. Martins dag,
mens kalkun og andet fjerkræ, samt ‘sarma’ serveres i julen. Til bryllupper serveres en række retter med kager og
kiks såsom ‘breskvice’, ‘medvjeđe šape’ (‘bjørnepoter’),
peberkager og ‘fritulaer’.
For mange er stegt lam og pattegris, stegt fisk, blæksprutte
tilberedt på forskellig vis og kød fra grillen, skinke og fåreost, røget skinke og friskost med creme fraiche, fiskesuppe
med paprika samt kalv afholdte retter til enhver lejlighed.
Den første kroatisk kogebog
Et rigt bogligt opus vidner om et højt niveau og tradition inden for madkultur i Kroatien, f.eks. i notater i den latinskkroatiske ordbog fra 1740, som fulgte efter en lignende
fransk ordbog, samt i skønlitterære værker skrevet af
kroatiske renaissanceforfattere, helt frem til Ivan Bierlings
værk fra 1813, der indeholder opskrifter på 554 forskellige
retter og anses for at være den første kroatiske kogebog. Mange traditionelle kroatiske højtider er direkte forbundet
med mad, hvadenten der er tale om hårdt arbejde (høst,
tærskning, vinhøst og indvielse af vinen, rejsegilde), tro (de
En bred palet af gode vine
Kroatien er, med rette, stolt af sit brede udvalg af gode
vine, sin Rakia, sin frugtsaft, sit øl og mineralvand. 700 af
de kroatiske vine er beskyttede af geografisk oprindelsesmærkning. I syd drikker man som regel den såkaldte ‘bevanda’ (tung, smagfuld rødvin blandet med almindeligt vand)
til maden, mens man i de nordvestlige egne drikker ‘gemišt’
(tør, aromatisk vin blandet med mineralvand). Gennem programmet ‘Traminerexpressen – Tre vogne – Tre drikke’,
promoverer Hrvatsko Podunavlje (egnen omkring Donau)
61
Press 2010
sine vine, først og fremmest Traminer, og sit køkken, i kombination med kulturhistoriske aktiviteter. I Lučko ved Zagreb
er ‘Kuća Hrvatskih Vina’ (De kroatiske vines Hus) åbnet på
et areal på 250m2, hvor der tilbydes 1500 etiketter af gode
og fremragende vine fra hele Kroatien.
Hver kroatisk turistregion har sin specielle vin. De kan købes
gennem projektet ‘Vinruten’, som er en særlig form for salg
af landbrugsprodukter fra vinproducerende områder, hvor
deltagerene tilbyder hver deres produkter, dog især vin. Udover turist- og restaurationsudbuddet er en integreret del af
‘Vinruten’ de særlige omgivelser og den smukke natur, som
ruten går igennem, såvel som historiske og kulturelle seværdigheder. Ved tilføjelser til ‘Vinruten’ defineres et områdes
restaurationsudbud, ruten planlægges, der indrettes lokaler
til at modtage gæster, man udtænker udbuddet til turisterne,
og der laves skilte til at markere ruten. Det er udbuddet af
vine og øvrige specialiteter fra de deltagende landbrug, der
har den afgørende rolle for vinrutens udseende og omfang.
Med vinruter bliver de to primære vinregioner mere farverige.
Det er områderne ved kysten og det kontinentale Kroatien.
De opdeles begge yderligere i underregioner efter vingårde.
Kysten omfatter Istrien, Hrvatsko Primorje, Dalmatinska Zagora samt Nord-, Central og Syddalmatien. Den kontinentale del består af en række underregioner, som strækker
sig fra området langs Donau, over Slavonien, Moslavina,
med underregioner i nærheden af Zagreb til Međimurje
og Zagorje. Nogle mener, at tre af regionerne er de centrale, nemlig Dalmatien, Istrien , Primorje og Slavonien. Alle
førende turistbureauer ved Adriaterhavet og i den indre del
af landet har vinruterne med i deres udbud. Udflugter, med
besøg i vinkældre og præsentation af vinruterne, er lige populære i højsæsonen som i forårs- og efterårsmånederne.
Nyttige links:
www.ibus.hr/html/hr/vinskacesta.htm; www.vinailok.hr;
www.kutjevacki-vinari.hr;
http://www.knezevi-vinogradi.hr/vinske-ceste-podrumi;
www.tzbaranje.hr; www.tzm.hr; www.istria-gourmet.com;
www.izvorno.hr; www.tzosbarzup.hr/; www.tzzz.hr;
www.vinskiputi.org; www.vinski-klub.hr;
www.vina-hrvatske.com; http://vinistra.com;
Kroatisk olivenolie
Kroatiske olivenbønder dyrker deres forfædres olivenlunde, idet de bestræber sig på at bevare traditionen at dyrke oliven i harmoni med naturen. De økologisk producerede olivenprodukter har
fremragende
aroma og smag og er frembragt uden skade på omgivelserne. Fremstillingen i kroatiske oliepresser foregår
med moderne udstyr til koldpresning for at bevare den
oprindelige smag, aroma, og rigdom på antioxidanter
og vitaminer. Den færdige kroatiske olivenolie, opbevares i passende emballage under kontrollerede forhold.
Kroatien har omkring fem millioner oliventræer på et areal
på 5500 hektarer, og i 2012 bør Kroatien have 10 millioner
træer. Kroatisk olivenolie er dyr i EU - især olien fra de gamle olivenlunde, hvor hverken træerne eller jorden har været
udsat for sprøjtemidler de sidste halvtreds år.
Kroatisk olivenolie fremstilles, hvor geografisk beliggenhed, klima og jordens sammensætning sikrer optimale
betingelser for olivendyrkning. Erfaring opnået igennem
en tusindårig tradition for olivendyrkning, kombineret med
den nyeste intenationale produktionsteknologi, har skabt et
fremragende produkt, som er internationalt anerkendt og
placeret blandt verdens bedste olivenolier. F.eks. blev
hele 54 producenter fra Kroatien i 2009 i en konkurrence
med over 5000 olier fra hele verden optaget i den prestigefulde guide, ‘L’extravergine’, over de bedste olivenolier. I
guiden er oliernes rækkefølge afhængig af vurderingen, og
eksperter fra olivenindustrien placerer Istrien helt i toppen,
på andenpladsen efter Toscana. Det bør fremhæves, at Istrien med sine olivenolieproducenter allerede for fjerde år i
træk er blevet belønnet og indskrevet blandt de 15 bedste
producenter i verden. I 2009 var der medtaget olier fra 36
istriske olivendyrkere i ‘L’extravergine’. På andenpladsen
på rangstigen for de 15 bedste olier i 2009 var Bosiljka og
Duilio Belićs fra Fažanas.Olea B.B., stod til at være den producent, der havde forbedret kvalitet og marketing mest de
foregående fire år.
62
Press 2010
Kroatien – de kendtes hjemland
Izvor: HTZ
Nyttige links:
www.sibiba.com; www.7maslina.net; www.istria-gourmet.com;
www.orkula.com; www.ipsa-maslinovaulja.hr; www.oleabb.hr
En af dem er Korčulaneren Marco Polo, den legendariske
opdagelsesrejsende, som i det 13. århundrede opdagede
Kina. Faust Vrančič fra Šibenik var en mand med en bred
videnskabelig interesse. Han beskæftigede sig med leksikografi, filosofi, teologi og teknik. I det 16. århundrede
opfandt han den første moderne faldskærm, som han personligt afprøvede i Venezia. Vrančič konstruerede også
en mølle drevet af havets skiftende vandstand og en kabelbane. Han udviklede en ny brokonstruktion i metal (den
hænger i jernkæder, og er derfor en hængebro), som han
beskrev i sin berømte bog om mekanik ‘Machinae novae’
(‘61 konstruktioner’, Venezia 1595). Først i slutningen af
det 18. århundrede, to århundreder senere, byggede man
sådanne broer. Marin Držič, en af de største kroatiske renaissanceforfattere, var en forfatter hvis ypperste værker var
to komedier: ‘Dundo Maroje’ og ‘Skup’ (‘Gnieren’). Værker
som også i dag, efter et halvt årtusinde, i den grad er aktuelle. Ud over sit forfatterskab var han også aktiv på talrige
andre områder i samfundet, og han fremprovokerede i sin
tid forskellige kontroverser. Han var bl.a. præst, universitetsrektor og politisk aktivist - kort sagt en mand med et
interessant CV. Julije Klovič fra Grižane ved Novi Vinodolski er den største europæiske maler af miniaturebilleder,
og han kaldes da også ‘miniaturens Michelangelo’. Hans
elev, El Greco, malede i det 16. århundrede Klovičs portræt sammen med Michelangelo, Rafael og Tizian. Stenhuggeren Marin fra Rab grundlagde i det 4. århundrede
byen, og staten, San Marino. Uden opfinderen fra landsbyen Smiljana, Nikola Teslas, arbejde på det elektrotekniske og radiofoniske område, er det svært at forestille sig
moderne civilisation. Teslas brilliante forstand muliggjorde
elektricifiring af verden og dermed også et stort handels-
mæssigt fremskridt. Tesla gjorde opfindelser på mange
områder, hvoraf de væsentligste er elektroenergetik, radioteknik, telekommunikation, teleautomatik og belysning. I
1888 anmeldte han en række patenter i forbindelse med
det roterende magnetfelt og vekselstrøm. Patenterne blev
opkøbt af George Westinghouse. I slutningen af det 19. århundrede helligede Tesla sig fuldstændigt laboratoriearbejdet og opfindelser. Her bør nævnes apparater til fremstilling af højfrekvensstrøm (Tesla-transformatorer), belysning
med lysstof, grundlæggende radioteknik, teleautomatik og
røntgenstråling. Ved overgangen fra det 19. til det 20. århundrede arbejdede han med trådløs overførsel af energi. I
Amerika patenterede han i alt 112 opfindelser. I 1917 blev
han tildelt Edisonmedaljen og samme år opdagede han de
grundlæggende principper for radarens funktion. Med baggrund i de avancerede idéer og opfindelser kaldes Tesla
for ‘videnskabsmanden, som opfandt det 20. Århundrede’.
Ivana Brlić-Mažuranić fra Slavonski Brod, børnebogsforfatter fra begyndelsen af det 20. århundrede, kaldes af
mange grunde ‘den kroatiske H. C. Andersen’. Zagrebborgeren David Schwartz opfandt i det 19. århundrede et
luftskib, men han døde, inden han nåede at patentere det.
Efter hans tegninger skabte grev von Zeppelin sit berømte
luftfartøj. En anden zagrebborger, Slavoljub Penkala, gav
verden den patenterede ‘kemiske blyant’ - kuglepennen.
Rijekaborgeren Giovanni Luppis opfandt i det 19. århundrede torpedoen, og verdens første torpedofabrik grundlagdes i Rijeka.
Kroatien er også hjemland for topidrætsfolk, heriblandt alle
tiders bedste kvindelige, kroatiske idrætsudøver Janica
Kostelić. Med tre olympiske guldmedaljer og én sølvmedalje
fra Olympiaden i Salt Lake City i 2002, er Janica blevet den
mest succesrige, kvindelige, alpine skiløber i De Olympiske
Vinterleges historie. Bagefter trak hun sig tilbage fra skiløb
og gik over i legenden. Hendes bror, Ivica Kostelić, der
også er skiløber, optræder med mere eller mindre succes
ved betydningsfulde skikonkurrencer. Fra han begyndte at
deltage i konkurrencer, har han vundet FIS-worldcuppen
ni gange (8 i slalom og 1 i superkombination). Ved vinterolympiaden i 2006 i Torino blev Ivicas drøm til virkelighed:
Han vandt en olympisk medalje (sølv) i et kombinationsløb.
Blanka Vlašić er den bedste kroatiske højdespringer og
også en af verdens ypperste. Hun har vundet flere guldmedaljer og andre anerkendelser ved verdensmesterskaber. Ved OL i Peking i 2008 vandt hun en sølvmedalje.
‘Det Europæiske Atletikforbund’ valgte hende til ‘bedste
kvindelige atlet’ i 2007, og samme år udråbte ‘Det Internationale Atletikforbund’ (IAAF) hendes spring på 207 cm til
‘årets bedrift’. Under den første konkurrence i 2009, den 26.
63
Press 2010
Januar i Rijeka, sluttede Blanka imponerende og rundede
af med 100 spring over 2 meter i 63 konkurencer. Den bedste håndboldspiller i Kroatiens historie er Ivano Balić, der
også anses for at være en af alle tiders bedste spillere. Ved
en række mesterskaber i træk er han blevet valgt til mesterskabernes bedste syvmandshold, og i 2003, 2006 og 2007
var han verdens bedste håndboldspiller. I redegørelsen for
beslutningen hed det: „Det er simpelthen en fornøjelse at se
ham“‘. Han er flere gange valgt som bedste europæiske og
kroatiske spiller. Den kendte tennisspiller Goran Ivanišević
vandt Wimbledon i 2001. Skønt han ikke var favorit – han
havde ikke kvalificeret sig til turneringen, men deltog på
en invitation fra arrangørerne – lykkedes det Ivanišević at
kæmpe sig frem til finalen og besejre Patric Rafter.
Kroatiens farver i ‘den hvide sport’ forsvares i dag af Ivan
Ljubičić, Mario Ančić og unge Marin Čilić, og de spås alle
en lys fremtid inden for tennis. Siden bronzeholdet fra 1998,
anført af Davor Šuker, Zvonimir Boban og Slaven Bilić,
nyder kroatiske fodboldspillere respekt blandt konkurrenter
og har mange fans verden over.
Den unge, kroatiske pianist, Maksim Mrvica, har erobret
verdens publikum, først og fremmest igennem en fremragende ‘crossover-teknik’, men også med sit klassiske
klaverspil. Blandingen af den moderne lyd og de klassiske
toner, klassisk musik med rockens rytme og elementer
fra den elektroniske musik har henrykket alle. Den sympatiske Šibenikbo fortsætter sin karriere og har opnået
størst succes i Asien, hvor hans fans slås om billetterne.
De to kendteste og mest værdsatte kroatiske videnskabsmænd i verden er i øjeblikket dr. Ivan Đikić og dr. Miroslav Radman. Ivan Đikić, der er født i Zagreb, er molekylærbiolog, uddannet i USA og Sverige. Han blev i 2002
den yngste professor ved Medicinsk Fakultet på Goetheuniversitetet i Frankfurt. Han er et af de yngste medlemmer af
‘Den Europæiske Molekylærbiologiorganisation’ (EMBO),
som tæller 36 Nobelprismodtagere. Han har udgivet mere
end 80 artikler i verdens førende videnskabelige tidsskrifter,
og han er blevet citeret mere end 5.100 gange. Han har
modtaget internationale anerkendelser, bl.a. ‘AACR-prisen’
for ‘bedste unge forsker’. Den tildeles af ‘Den Amerikanske
Forening til Forskning i Svulster’ (EACR) for usædvanlige
bedrifter inden for kræftforskning I februar 2009 offentliggjorde det ansete videnskabelige tidsskrift ‘Molecular Cell’
dr. Ivan Đikićs opdagelser om de mekanismer, der sætter
pattedyrs celler i stand til at skille sig af med årsager til sygdomme. Đikić nåede frem til de nyeste opdagelser i samarbejde med videnskabsfolk fra Tromsø Universitet i Norge,
det israelske Weizmanninstitut og det japanske institut Tokyo Metropolitan. Det handler om, hvordan cellerne frigør
sig fra proteinlagre, beskadigede organeller og bakterier.
Opdagelsen af denne mekanisme er vigtig for forståelsen af
udviklingen i visse neurodegenererende lidelser som Alzheimers og Parkinsons.
I samme nummer af tidsskriftet ‘Molecular Cell’ offentliggjordes også dr. Radmans sensationelle opdagelse. Han og
hans medarbejdere havde identificeret hovedproteinerne til
reparation af beskadiget DNA i bakterien ‘Deinococcus radiodurans’. Den forunderlige bakterie kan beskytte sit protein
mod at blive beskadiget af stråling. Resultatet deraf betyder en langsommere ældningsproces. Takket være denne
opdagelse vil den farmaceutiske industri kunne fremstille
en eliksir til evig ungdom. Miroslav Radman, født i Split, er
biolog, specialiseret i DNA. Han er medlem af ‘Det Franske
Videnskabsakademi’, ‘Det Europæiske Akademi for Kunst
og Videnskab’, Verdens Videnskabsakademi’ og ‘Den Europæiske Molekylærbiologiorganisation’ (EMBO). Han er
professor i cytologi ved Paris’ medicinske fakultet (Faculté
de Médecine - Necker, Université Paris V) og leder af ‘Labotorium for Evolutionær og Molekylær Genetik’ ved Neckerinstitutet i Paris. Han er desuden direktør for ‘Middelhavsinstituttet for Forskning i Liv’ i Split, som samler anerkendte
videnskabsfolk fra Kroatien og resten af verden.
Ian Flemmings inspiration til James Bond var en tilflyttet
Dubrovnikborger, Dušan Popov, født i 1912 i Vojvodina
(dengang Østrig-Ungarn, i dag Serbien), og opvokset i Dubrovnik. For tyskerne var han ‘Ivan’, for englænderne ‘Tricycle’, og denne flersidede hemmelige agent tilbragte Anden
Verdenskrig i De Allieredes tjeneste med at desinformere
den tyske sikkerhedstjeneste. Gennem aktionerne ‘Fortitude’ og ‘Mennesket som ikke fandtes’ bidrog han til tyskernes nederlag og har i den grad fortjent den uofficielle titel
‘Anden Verdenskrigs største dobbeltagent’. Før angrebet
på Pearl Harbour meddelte Duško Popov personligt FBI og
direktøren Edgar J. Hoover om et snarligt japansk angreb.
Imidlertid reagerede man ikke, idet man ikke troede på den
unge agent fra Balkan. Popov deltog i desinformation, hvor
begivenhederne fandt sted ved De Allieredes landgang i
Normandiet i juni 1944,hvor han bidrog til kaos i det tyske
forsvar. I krigsårene levede han under dække af at være
forretningsmand, omgivet af smukke kvinder, sportsvogne,
paladser og casinoer. Men hans egentlige beskæftigelse
i livet var afhøringer, intriger og spionage. Ian Flemming,
som på det tidspunkt af MI5, var blevet sat til at overvåge
ham, tog ikke fejl, da han lod sig inspirere af Popov til sin
berømte figur James Bond.
Den store kroatiske maler Julije Knifer (Osijek 23.04.1924
– Paris 7.12.2004) tilbragte de sidste år af sit liv i Paris, hvor
han nød sin status som anset kunstner. Knifer malede i fire
årtier, idet han fremhævede, at sort og hvid samtidig er minimum og maksimum. Han udstillede på kendte europæiske
museer og gallerier, og mange af hans værker tilhører i dag
verdens mest prestigefulde museer, gallerier, stiftelser og private samlinger, hvilket er vidnesbyrd, om den anerkendelse
hans opus nyder. Til ære for denne store kunstner, løftedes
sløret i juni 2007 i Toulouse for ‘Knifers Mur’, som er en del
af et stort projekt, hvorved verdenskendte kunstnere (Roman Opalka, Sophie Calle i dr.) designer 19 metrostationer.
64
Press 2010
OVERNATNINGER OG ANKOMSTER AF REGISTREREDE TURISTER PER LAND
I-XII 2008 / I-XII 2009
Ankomster
I.-XII.2008
Total
I.-XII.2009
Overnatninger
Index
I.-XII.
2009
I.-XII.
2008
I.-XII.2008
I.-XII.2009
Index
I.-XII.
2009
I.-XII.
2008
I. – XII. 2009.
Procentdel
af
overnatninger
Gennemsnitlige
overnatninger
efter
ankomst
11 260 807
10 934 474
97
57 103 494
56 299 647
99
100
5,1
Indenrigs-turister
1 845 702
1 599 652
87
6 477 972
5 799 030
90
10,3
3,6
Udenlandske turister
9 415 105
9 334 822
99
50 625 522
50 500 617
100
89,7
5,4
813 728
881 846
108
4 164 793
4 514 902
108
8,9
5,1
97 765
99 460
102
513 743
520 136
101
1
5,2
3 879
3 641
94
23 701
20 125
85
0
5,5
239 539
213 331
89
1 198 560
1 079 073
90
2,1
5,1
30 879
35 365
115
60 376
72 043
119
0,1
2
2 082
1 261
61
5 570
3 917
70
0
3,1
Østrig
Belgien
Hviderusland
Bosnien og Hercegovina
Bulgarien
Cypern
Montenegro
10 231
9 900
97
41 987
33 133
79
0,1
3,3
622 620
607 421
98
4 122 460
4 020 096
98
8
6,6
81 979
77 866
95
594 785
566 174
95
1,1
7,3
Estland
9 654
7 613
79
30 602
24 765
81
0
3,3
Finland
25 541
26 684
104
109 080
97 863
90
0,2
3,7
Frankrig
439 095
406 037
92
1 635 494
1 532 973
94
3
3,8
Grækenland
13 061
18 888
145
29 179
43 168
148
0,1
2,3
Irland
36 598
31 384
86
168 534
130 407
77
0,3
4,2
Island
2 620
1 809
69
14 805
5 455
37
0
3
Italien
1 167 646
1 200 126
103
5 069 287
5 135 275
101
10,2
4,3
Tjekkiet
Danmark
Letland
13 440
7 857
58
40 444
24 840
61
0
3,2
Litauen
35 145
24 232
69
110 895
83 832
76
0,2
3,5
3 437
4 010
117
13 897
15 959
115
0
4
370 392
323 368
87
1 933 978
1 644 280
85
3,3
5,1
30 087
31 028
103
148 521
140 440
95
0,3
4,5
1 359
1 619
119
4 483
6 737
150
0
4,2
297 318
307 850
104
2 334 993
2 446 431
105
4,8
7,9
77 824
72 130
93
428 837
395 316
92
0,8
5,5
1 545 735
1 579 610
102
10 982 654
11 450 766
104
22,7
7,2
417 211
454 407
109
2 511 568
2 737 609
109
5,4
6
32 454
26 424
81
76 400
58 742
77
0,1
2,2
4,5
Luxemburg
Ungarn
Makedonien
Malta
Holland
Norge
Tyskland
Polen
Portugal
Rumænien
67 643
65 704
97
310 968
296 675
95
0,6
Rusland
175 135
133 113
76
1 446 776
1 068 295
74
2,1
8
Slovakiet
299 318
306 741
102
1 927 093
2 000 420
104
4
6,5
Slovenien
1 042 666
1 012 743
97
5 802 277
5 635 477
97
11,2
5,6
Serbien
87 633
88 794
101
385 093
440 738
114
0,9
5
Spanien
168 249
183 002
109
340 550
364 672
107
0,7
2
Sverige
134 409
122 982
91
722 392
644 104
89
1,3
5,2
Schweiz
132 736
137 991
104
557 968
565 781
101
1,1
4,1
18 334
21 168
115
51 144
62 085
121
0,1
2,9
England
261 070
249 009
95
1 223 226
1 229 126
100
2,4
4,9
Ukraine
31 603
37 260
118
226 987
250 145
110
0,5
6,7
Andre europæiske lande
Tyrkiet
24 549
17 551
71
65 545
54 770
84
0,1
3,1
Sydafrika
6 679
5 552
83
14 957
15 202
102
0
2,7
Andre afrikanske lande
5 226
5 289
101
21 050
23 085
110
0
4,4
65
Press 2010
Canada
38 282
36 136
94
104 943
101 618
97
0,2
2,8
158 140
124 047
78
397 433
322 806
81
0,6
2,6
Andre nordamerikanske lande
3 510
1 488
42
9 187
4 188
46
0
2,8
Brasilien
8 105
10 096
125
20 771
25 731
124
0,1
2,5
Andre syd- og centralamerikanske lande
15 430
15 493
100
40 698
39 326
97
0,1
2,5
Israel
34 788
30 052
86
73 358
68 979
94
0,1
2,3
Japan
143 704
163 400
114
201 299
221 541
110
0,4
1,4
6 375
7 586
119
12 018
15 572
130
0
2,1
Korea
12 076
10 456
87
17 260
14 898
86
0
1,4
Andre asiatiske lande
20 530
25 428
124
54 790
62 728
114
0,1
2,5
Australien
80 277
54 099
67
189 106
132 956
70
0,3
2,5
New Zealand
14 432
11 418
79
32 200
28 828
90
0,1
2,5
2 887
3 057
106
6 807
6 414
94
0
2,1
USA
Kina
Andre oceaniske lande
Kilde: Central Bureau of Statistics
66
Press 2010
Kontakt
Hrvatska turistička zajednica
Iblerov trg 10/4, 10 000 ZAGREB, HRVATSKA
tel. + 385 1 4699 333
fax. + 385 1 4557 827
e-mail: [email protected]
Horvát Idegenforgalmi Közösség
Magyar u. 36, 1053 BUDAPEST, MAGYARORSZÁG
tel/fax: +36 1 266 65 05; +36 1 266 65 33
e-mail: [email protected]
Kroatische Zentrale für Tourismus
Rumfordstr. 7, 80469 MÜNCHEN, DEUTSCHLAND
tel: +49 89 22 33 44
fax: +49 89 22 33 77
e-mail: [email protected]
Kroatische Zentrale für Tourismus
Am Hof 13, 1010 WIEN, ÖSTERREICH
tel: +43 1 585 38 84
fax: +43 1 585 38 84 20
e-mail: [email protected]
[email protected]
Kroatische Zentrale für Tourismus
Kaiserstr. 23, 60311 FRANKFURT, DEUTSCHLAND
tel: +49 69 23 85 350
fax: +49 69 23 85 35 20
e-mail: [email protected]
Chorvátske turistické združenie
Trenčianska 5, 821 09 BRATISLAVA, SLOVAKIA
tel: +421 2 55 562 054
fax: +421 2 55 422 619
e-mail: [email protected]
Ente Nazionale Croato per il Turismo
Piazzetta Pattari 1/3, 20122 MILANO, ITALIA
tel: +39 02 86 45 44 97
fax: +39 02 86 45 45 74
e-mail: [email protected]
Croatian National Tourist Office
350 Fifth Avenue, Suite 4003,
NEW YORK 10118, U.S.A.
tel: +1 212 279 8672
fax: +1 212 279 8683
e-mail: [email protected]
Ente Nazionale Croato per il Turismo
Via Dell’Oca 48, 00186 ROMA, ITALIA
tel: +39 06 32 11 0396
fax: +39 06 32 11 1462
e-mail: [email protected]
Chorvatské turistické sdružení
Krakovská 25, 110 00 PRAHA 1, ČESKÁ REPUBLIKA
tel: +420 2 2221 1812
fax: +420 2 2221 0793
e-mail: [email protected]; [email protected]
Office National Croate de Tourisme
48, Avenue Victor Hugo, 75116 PARIS, FRANCE
tel: +33 1 45 00 99 55
fax: +33 1 45 00 99 56
e-mail: [email protected]
Office National Croate du Tourisme,
Vieille Halle aux Bles 38, 1000 BRUXELLES, BELGIUM
tel: +32 255 018 88
fax: +32 251 381 60
e-mail: [email protected]
Oficina de Turismo de Croacia
Calle Claudio Coello 22, esc. B, 1°C,
28001 MADRID, ESPAÑA
tel.: +34 91 781 5514
fax.: +34 91 431 8443
e-mail: [email protected]
Croatian National Tourist Office
2 Lanchesters, 162-164 Fulham Palace Road
LONDON W6 9ER, UNITED KINGDOM
tel: +44 208 563 79 79
fax: +44 208 563 26 16
e-mail: [email protected]
Narodowy Ośrodek Informacji Turystycznej, Republiki
Chorwacji
IPC Business Center, ul. Koszykowa 54,
00-675 WARSZAWA, POLSKA
tel: +48 22 828 51 93
fax: +48 22 828 51 90
e-mail: [email protected]
Kroatiska Turistbyrån
Kungsgatan 24, 11135 STOCKHOLM, SVERIGE
tel: +46 853 482 080
fax: +46 820 24 60
e-mail: [email protected]
Kroatisch Nationaal Bureau Voor Toerisme
Nijenburg 2F, 1081 GG AMSTERDAM,
NETHERLANDS
tel: +31 20 661 64 22
fax: +31 20 661 64 27
e-mail: [email protected]
67