1. No category

IBSGÅRDEN
2. UDGAVE
VEJLEDNING I BYGNINGSÆNDRINGER
OKTOBER 1993 REVIDERET JULI 2009
www.grf-ibsgaarden.dk
Forord
Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af grundejerforeningens bestyrelse
efter ekstraordinær generalforsamling mandag den l. oktober 1990 vedr. bygningsændringer i
Ibsgården.
Hæftet er revideret og godkendt på Generalforsamlingen 2009.
arbejdet hermed deltog:
Nr 22 Torben Kudsk
Nr 88 Per Sørensen
Nr 104 Hanne Lindegren
Nr 178 Henrik Wissing
I
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Deklarationer
2. Bygningsreglementet
3. Andre byggearbejder
4. Brændeovne
5. Udhuse mv.
6. Kompletterende arbejder
7. Teknisk udstyr
8. Indvendige arbejder
9. Godkendelse
10. Restriktioner
11. Materialer
Standard nr. l:
Vinduestyper, dørtyper
Flade tage Vindskeder,
sternbrædder
Standard nr. 2:
Standard nr. 3:
Eksempel nr. l:
Brystningspartier på gårdhavehuse
Eksempel nr. 2:
Ændring af skydedørsparti
Eksempel nr. 3:
Brystningspartier på rækkehuse
Eksempel nr. 4:
Udvidelse af altan ved bred murvinge
Eksempel nr. 5:
Vinduesbånd i kip Overdækning af
Eksempel nr. 6:
lyskasser til kælder Udvendig
Eksempel nr. 7:
kældertrappe Udvidelse af skure
Eksempel nr. 8:
Glaspyramider ved indgange
Eksempel nr. 9:
Overdækning af indgang Glaskarnap
Eksempel nr. 10:
Udvidelse af stue
Eksempel nr. 11:
Eksempel nr. 12:
Diverse bilag
l. Deklarationer
På Grundejerforeningen Ibsgården er der tinglyst deklarationer vedr. bebyggelse, veje,
teknisk forsyning, hegn, beplantning mv.
1.1 I deklarationens § 2 hedder det: Af hensyn til kvarterets præg er de til enhver tid værende
ejere af ejendomme inden for deklarationsområdet forpligtet til ikke at ændre facadefarver og
materialer, der er fælles for alle ejendomme, med mindre det i forvejen er godkendt af
Grundejerforeningen og Roskilde Kommunes tekniske forvaltning.
1.2 Tilbygninger må foretages indenfor de på tinglysningsridset viste områder.
1.3 Deklarationen har til formål at fastholde bebyggelsens karakter, dens særpræg og
egenart samt at undgå forringelser i bebyggelsens standard.
2. Bygningsreglementet for småhuse
Bygningsreglementet BR08 er gældende for Ibsgården. Dvs. at der skal søges
byggetilladelse i Roskilde Kommunes tekniske forvaltning i nedennævnte situationer:
Byggearbejderne skal på forhånd godkendes af grundejerforeningens bestyrelse
2.1. Ved udførelse af tilbygninger, uanset om der er tale om en tilbygning på de i forvejen
disponerede arealer.
2.2 Ved etablering af murede, udvendige skorstene.
3. Andre byggearbejder
Ved bygningsændringer, som vedrører tag, facader, vinduer og døre, kræves ikke en
egentlig byggetilladelse, men pga. deklarationen skal en række bygningsændringer
godkendes af Roskilde Kommunes tekniske forvaltning.
Byggearbejderne skal på forhånd godkendes af grundejerforeningens bestyrelse.
3.1 Ændring af vinduer
3.2 Isætning af nye vinduer eller døre
3.3 Isætning af nye vinduestyper
3.4 Isætning af nye dørtyper eller franske altaner
3.5 Ændring eller fjernelse af træpartier
3.6 Isætning af tagvinduer
3.7 Opsætning af afkast fra emfang eller anden udluftning
3.8 Ved etablering af paraboler
3.9 Opsætning af markiser
4.0 Ved etablering af varmepumpeanlæg
4.1 Opsætning af brændeovne
4. Brændeovne.
Installering af brændeovne og skorstene skal anmeldes til den lokale skorstensfejer,
Roskilde Kommunes tekniske forvaltning samt BBR i Roskilde. Opsætning af brændeovne
skal foretages jf. brændeovnsbekendtgørelsen nr. 1432 af d. 13.05.2008 herunder
emissionskrav anført i bekendtgørelsens bilag 1. Bestyrelsen skal godkende installering af
brændeovne inden arbejdet igangsættes.
5. Udhuse, småbygninger mv.
5.1 Deklarationen giver ikke mulighed for at opføre udhuse udover, hvad bebyggelsen
oprindelig indeholder, det er dog tilladt at udvide sit skur som vist i ”standard 3, eksempel nr.
8. Udvidelsens størrelse skal godkendes af bestyrelsen,
5.2 Bygningsforandringer, herunder småhuse, halvtage, drivhuse og overdækkede
terrasser og lignende skal på forhånd godkendes af grundejerforeningens bestyrelse. I
standard nr. 3 er vist eksempler på forandringer, tilbygninger m.v. som kan tillades. Det
skal i hvert enkelt tilfælde undersøges, om der skal søges byggetilladelse, og i alle tilfælde
skal grundejerforeningens bestyrelse kontaktes, inden arbejdet opstartes.
6. Kompletterende arbejder
Arbejder som f.eks. espalier, havelåger, plankeværker, raftehegn, udvendig belysning,
markiser og lignende skal på forhånd godkendes af bestyrelsen. Arbejder der medfører
montering af taghætter i tagfladerne skal godkendes, taghætter skal være af zink og skal
tilpasses taghældningen. Som bilag i dette hæfte er taghættetype angivet. Se bilag nr: 3
Som alternativ til det oprindelige afkast i muren fra emfanget kan afkastet føres op
igennem taget. I så fald skal motorer og taghætter være som fabrikatet ”Trepol”.
Såfremt der ønskes etablering af varmepumper, solfangere m.v. skal dette anmeldes til
grundejerforeningens bestyrelse og principprojekt for plan- og byggesagsafdelingen.
7. Teknisk udstyr
Ifølge deklarationen hedder det: "Der må ikke på ejendommen opsættes synlige radio- eller
TV- antenner, idet hver enkelt ejer er pligtig til at tilslutte sig fællesantenneanlæg."
Dispensation til en eventuel opsætning kan gives af grundejerforeningens bestyrelse.
Bestyrelsen har dog ikke myndighed til at give dispensation fra det pligtige medlemskab af
"Antennelauget Ibsgården".
8. Indvendige arbejder
Indvendige bygningsarbejder kræver ingen tilladelse. Den enkelte grundejer er selv
ansvarlig for ændringer, som foretages i husene.
9. Godkendelse
9.1 Når en grundejer ønsker at realisere et byggeprojekt, skal der søges godkendelse jvf.
afsnit 2 og 3. Der vil blive lagt vægt på, at bebyggelsens karakter bibeholdes. Hermed menes
byggearbejdets/bygningens form og materialer, vinduernes og dørenes formater, udformning
af lette facadepartier, tagrender, sålbænke samt farvevalg. Det er derfor væsentligt, at en
ansøgning om et byggeprojekt indeholder en tegningsmæssig/skriftlig redegørelse for
projektets indhold. Desuden skal der foreligge en projektplan, herunder tidsplan og en
oversigt/redegørelse over byggepladsforhold.
Byggeriet skal følge gældende lovgivning herunder BR08 og det anbefales grundejeren og den
udførende, at aftalegrundlaget AB92 gøres gældende for arbejdet.
9.2 Bygningsændringer ved facader, som orienterer sig mod offentlige arealer, dvs. Ppladser,
veje eller stier, vil blive behandlet særligt restriktivt, da hensynet til helhedspræget i
sammenhængende facade forløb, er væsentligt.
Bygningsændringer ved facader, som orienterer sig mod private haver, vil i højere grad være
åben for en række ændringer. Der vil dog altid blive taget individuel stilling til fremkomne
byggeønsker, idet den samme bygningsændring kan være acceptabel et sted, men
uacceptabel et andet sted. Der kan med andre ord ikke henvises til præcedens. Der vil
således ikke kunne gives generelle tilladelser til ændringer forskellige fra de godkendte
standarder.
9.3 Særlige byggeønsker kan godt blive godkendt, selvom disse falder uden for
retningslinierne. Udgangspunkt for godkendelse vil i så fald være, at projektet, efter
bestyrelsens opfattelse, falder naturligt ind i helheden.
9.4 Ved behandling af en byggesag vil der i høj grad blive taget stilling til forslagets
æstetiske indhold.
9.5 Ændringer som er forskellige fra de godkendte standarder, og som kan påføre naboen
gener, kan medføre at bestyrelsen foretager en nabohøring.
9.6 Såfremt en afgørelse i grundejerforeningens bestyrelse ikke er tilfredsstillende for
ansøgeren, kan ansøgeren foreligge sagen på en senere generalforsamling. Bestyrelsen kan,
hvis det skønnes nødvendigt, indhente faglig bistand til yderligere belysning af sagen.
9.7 Efter godkendelse i grundejerforeningen skal projektet jvf. afsnit 2 og 3 godkendes af
kommunens tekniske forvaltning.
10. Restriktioner
Grundejere, som udfører bygningsændringer groft i strid med nærværende vejledning, vil blive
pålagt at ændre det udførte i overensstemmelse med vejledningen. I grove tilfælde vil sagen
desuden blive anmeldt til kommunens tekniske forvaltning.
Følger en grundejer ikke bestyrelsens henstillinger har generalforsamlingen givet
bestyrelsen bemyndigelse til følgende sanktionspraksis:
10.1 Vurdering af afvigelser fra Det blå Hæfte
På en skala, der angiver ”områdets værdiforringelse”, vurderer bestyrelsen, hvor alvorlig
afvigelsen fra Det blå Hæfte er.
10.1.1 Bagatel. Bestyrelsen vurderer, at en afvigelse falder under en
bagatelgrænse, hvor ændringen vurderes ikke at have indflydelse på
salgsværdien af naboejendomme.
10.1.2 Uacceptabel - Pålæg. Bestyrelsen kan pålægge ejere at bringe
forholdene i orden efter fastlagt tidsfrist?
10.1.3 Grov - Sanktion. I det omfang bestyrelsen vurderer, at en ændring af en
ejendoms udseende påvirker salgsværdien på naboejendomme, kan sagen
offentliggøres på foreningens hjemmeside. Når/hvis ejendommen sættes til
salg, gøres ejendomsmægleren opmærksom på foreningens hjemmeside.
10.2 Procedure ved allerede foretagne ændringer
I takt med at bestyrelsen gøres opmærksom på afvigelser fra reglerne i Det blå Hæfte, bliver
ændringen vurderet på skalaen ”områdets værdiforringelse”. Ved Uacceptable eller Grove
ændringer følger bestyrelsen proceduren:
10.2.1 Ændringer udført af nuværende ejer. Bestyrelsen skal straks, den bliver
opmærksom herpå, udbede sig en ansøgning fra ejeren. Ansøgningen behandles på
samme vis som andre ansøgninger. Ved afslag må ejeren indenfor en tidsfrist omgøre
ændringen jf. Det blå Hæfte. Alternativt skal ejeren redegøre for, hvornår ændringen gøres
om. Hvis ejeren ikke følger beslutningen, kan sagen indbringes for kommunen, og der
træffes beslutning om yderligere tiltag.
10.2.2 Ændringer udført af tidligere ejer(e). Bestyrelsen skal straks, den bliver opmærksom
herpå, udbede sig en ansøgning fra ejeren. Ansøgningen behandles på samme vis som andre
ansøgninger. Ved afslag må ejeren indenfor en tidsfrist omgøre ændringen jf. Det blå Hæfte.
Tidsfristen skal give ejeren mulighed for at gøre krav gældende overfor den tidligere ejer.
Ejeren skal redegøre for, hvornår ændringen gøres om. Hvis ejeren ikke følger beslutningen,
bliver sagen indbragt for kommunen, og der træffes beslutning om yderligere tiltag.
10.2.3 Ændringer udført for lang tid siden. I grelle tilfælde fx udestuer, vindfang eller andre
forhold, der præger ejendommen, kan bestyrelsen udbede sig en kommentar og/eller en
ansøgning fra ejeren. Sagen vurderes med henblik på dispensation fra Det blå Hæfte. Hvis
bestyrelsen ikke dispenserer, kan sagen sendes til den byggesagkyndige i kommunen, og
der træffes beslutning om yderligere tiltag.
10.3 Kommunen er bekendt med nærværende vejledning, og vil i den fremtidige
sagsbehandling tage udgangspunkt i denne.
11. Materialer
11.1 Tage Tage skal være udført af mokka eternitbølgeplader, type Eternit B7 fra Cembrit.
Nedslidte tagflader kan overfladebehandles med special tagmaling. Dette arbejde skal udføres
professionelt, idet der er tale om højtryksrensning af asbestplader. Tagplader skal
efterfølgende malerbehandles med standard mokka farve. Der henvises til, at der på dette
område gælder særlige lovbestemmelser.
11.1.2 Såfremt der forefindes asbestaffald skal dette fjernes efter gældende regler og
opsamles og bortskaffes til kommunes anviste affaldssted.
11.2 Udluftningshætter skal være udført af zink. Hætten skal stå lodret og tilpasses tagets
hældning. Som bilag i dette hæfte er taghættetype angivet.
11.3 Tagventilation. Naturlig ventilation af tagkonstruktion udføres med Cembrit De-flex
hætte ”skildpadder” – se bilag.
11.4 Inddækninger skal være udført af zink. Fugningen udføres med grå elastisk
fugemasse.
11.5 Tagrender og nedløb
11.5.1 Tagrender og nedløb skal være udført af zink, dette gælder også tagrender på
udhuse.
11.6 Tagvinduer på skrå tagflader skal være Velux type GGL.
11.7 Skorstene kan udføres som murede skorstene eller som stålskorstene. Stålskorstene
skal være præfab. i sort farve.
11.8 Sterne og vindskeder
11.8.1 Huse på Stikvej 1 er oprindeligt forsynet med vindskeder, dvs. brædder langs de skrå
tagkanter. Det anbefales, at husene også forsynes med sterne, brædder langs de vandrette
tagkanter, således at de får en ensartet afslutning på alle synlige kanter. Sterne og
vindskeder skal udføres iht. standard nr. 3.
11.8.2 På Stikvej 2, 3 og 4 er husene oprindeligt udført med mørtel forskalling langs alle
tagkanter. Det anbefales at bibeholde dette udseende.
Side 7
Såfremt sterne og vindskeder alligevel ønskes, skal arbejdet udføres iht. standard nr 3.
11.8.3 Rækkehuse kan kun forsynes med vindskeder på de egentlige gavlpartier.
11.8.4 Sterne og vindskeder malerbehandles med fabrikat GORI tonet til mahognibrun
RAL 8014, tonet til sort RAL 9005 eller skiffer RAL 7016 (GORI standard skiffer).
Endvidere kan der behandles med fabrikat GORI transparent trykimpræneret grøn (RAL
6013).
Alternative malerfabrikater skal være i tilsvarende RAL kode.
Ved malerbehandling af udvendigt træværk skal boligenheden fremstå med ensartet
farvesammensætning.
11.9 Murede ydervægge
11.9.1 Murede ydervægge skal udføres i gul mursten type Wevers, MS, gul med præg
eller Randers Tegl. Facadesten Randers tegl Gul/Grøn egepræg Malakit Celle har
farvespil svarende til de originale sten, men udadgående profilering, hvor de
originale har indadgående mønster. Disse sten kan anbefales til fremtidigt
brug, indtil der findes en sten, der ligner den oprindelige mere.
Se bilag nr: 7
11.9.2 Såfremt vinduesoverliggere skal udskiftes, anbefales det at benytte overliggere
+med rustfri stålarmering. Der udføres samtidig vandafledende papindlæg.
11.9.3 Det anbefales, at murværket udfuges, idet eksisterende fuger udkradses til 12 mm's
dybde, renses i nødvendigt omfang, hvorefter der fuges til plan flade med murværket.
Murværket fuges og vedligeholdes med opmuringsmørtel KC 50/50/700, med groft sand,
max. 4 mm kornstørrelse. Jvf. bilag.
11.10 Sålbænke skal være brune hårdtbrændte klinker 15 x 15 cm. Alle facadevinduer
undtagen kældervinduer skal være forsynet med sålbænke.
Eksisterende klinker som er anvendt som sålbænke er udgået. Alternativt kan anvendes
Taurus brun, fabrikat Color Ceramica.
11.11 Ventilationsriste i murværk skal være galvaniseret "spisekammerventil", jvf. bilag.
11.12 Lette facader
11.12.1 på Stikvej 2, 3 og 4 findes grå eternitbånd over vinduer på gårdhavehuse og i
tagforsætning på rækkehusene. Som vedligeholdelse skal der genmonteres tilsvarende
eternitbeklædning.
Disse eternitbånd udgør et væsentligt karakteristika for bebyggelsen. Eternitbåndene må
ikke overmales eller erstattes af andet materiale. Det kræves, at også tilbygninger udføres
med tilsvarende eternitbånd.
11.12.2 Det anbefales, at ejerne på Stikvej l efterhånden erstatter tilsvarende brune
krydsfinerplader med 6 mm grå eternitplade, således at der opnåes et sammenhængende
helhedspræg.
Side 8
11.13 Døre og vinduer.
11.13.1 Døre og vinduer i træ leveres som fabrikat RATIONEL type DOMUS, karm- &
rammeprofiler fra alternative fabrikater skal være med samme karm- & rammeprofiler,
spændstykkeudformning samt fyldning med spor. Geometri jf. standard nr. l.
11.13.2 Vinduesrammer skal som udgangspunkt leveres som topstyrede eller med fast
ramme. Alternativer skal godkendes af bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
11.13.3 Døre og vinduer malerbehandles med GORI tonet til Brum Umbra RAL 8019,
tonet til Sort Umbra RAL 9005 eller skiffer RAL 7016 (GORI standard skiffer).
Alternative malerfabrikater skal være i tilsvarende RAL kode.
Ved malerbehandling af udvendigt træværk skal boligenheden fremstå med ensartet
farvesammensætning.
11.13.4 Fugemasse omkring vinduer og døre kan være grå elastisk fugemasse eller Illmod
fugebånd - grå.
11.13.5 Døre- og vinduer kan også udføres som træ/alu vinduer. Fabrikat skal være som
Ideal Combi type FRAME. Vinduer skal leveres uden vandnæseprofil.
Eksisterende vinduesgeometri og glasstørrelser skal fastholdes. Se standard nr. l. Farve
på aluminiumssiden skal være Brun Umbra RAL 8019, anthrazitgrå RAL 7016 eller
Sort Umbra RAL 9005.
11.13.6 Skydedøre skal leveres som fabrikat Ideal Combi type Futura. Farver jf. farver
anført under ”træ-aluvinduer” og geometri jf. standard nr. 1.
11.14 Altanrækværker.
11.14.1 Det anbefales, at rækværket på rækkehusene suppleres med to yderligere planker
i dimension som de øvrige, ligesom det anbefales at montere en afdækning/håndliste
øverst på rækværket. Se eksempel nr. 3.
11.14.2 Altandæk kan på undersiden forsynes med plasttagplader med fald mod en skjult
tagrende i forkanten af altanen. Herved opnås, at altandækket også udgør et halvtag.
11.14.3 Rækværker og stolper malerbehandles med GORI tonet til trykimp. Grøn
RAL 6012
Alternative malerfabrikater skal være i tilsvarende RAL kode.
Side 9
11.15 Udhuse, småbygninger mv.
11.15.1 Ved etablering af nye småhuse, halvtage mv. skal der anvendes konstruktioner,
beklædninger og beslag, som er typiske for Ibsgården.
11.15.2 Udhustage, se 11.1.
Udhus tage kan forsynes med et ovenlys i form af acrylbølgeplader.
11.15.3 Udhuse mv. malerbehandles med GORI 88 dækkende, svenskrød (RAL 3009).
Såfremt der anvendes andet fabrikat end GORI skal træbeskyttelsen kunne tones
svarende til RAL 3009.
11.16 Havelåger, hegn, plankeværker, legeredskaber, fælles havemøbler mv.
Det anbefales, at disse emner malerbehandles GORI 77/88 mørk grøn, brun umbra,
svenskrød, kalkgrå eller tilsvarende farver.
11.17 Udvendig belysning
Det anbefales at benytte Albertslund væglampe, LK-skotlampe eller Lampas 203
væglampe, i galvaniseret udgave. Jf. bilag.
Bestyrelsen skal godkende valg af udvendig belysning inden montering.
11.18 Postkasser
Det anbefales at benytte LAMPAS postkasse eller MEFA Design 840 i galvaniseret
udgave. Jf. bilag
Ensartet postkassevalg foretrækkes, hvorfor der opfordres til at anvende ovennævnte
typer.
Side 19
EKSEMPEL NR. 4
Udvidelse af altan ved bred murvinge
”
Udvidelse kan foretages i en trediedel mod murvingen. Oplægning af nye bærende bjælker i
udvidelsesdelen vil være påkrævet. Generelt skal alle trædimensioner være som den oprindelige
altan og ny udvendig hjørnestolpe på altanrækværk skal derfor være samme dimension som
øvrige septere. Håndliste som skitseret i eksempel 3 skal anvendes. Kommunens tekniske
forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om arbejdet skal anmeldes og om der skal udstedes
byggetilladelse.
EKSEMPEL NR. 5
Vinduesbånd i kip
Vinduesbånd ved kip skal principielt udformes som illustreret. Etablering af vinduesbånd vist som
princip på illustration ovenfor vil kræve, at der af arkitekt og ingeniør udarbejdes et mindre
projekt, som fastlægger bæring af tagkonstruktion og overføring af kræfter fra overliggende
tagkonstruktion, eksisterende spærafstand, inddækninger, endelig vinduesopdeling, karme og
sprosser. Projektet vil herefter være retningsgivende for hvordan vinduesbånd ved kip skal
foretages. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om arbejdet skal
anmeldes og om der skal udstedes byggetilladelse.
Side 20
EKSEMPEL NR. 6
Overdækning af lyskasse til kælder
Overdækningen skal foretages i aluminium, der må således ikke anvendes træelementer. Det
skrå ”tag” skal indeles i 4 felter som vist. Princip for overdækningen vist i ”Standard nr. 2” i dette
hæfte. Projekt som fastlægger målgeometri, fastgørelser m.v. skal udarbejdes inden
igangsætning. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om arbejdet
skal anmeldes og om der skal udstedes byggetilladelse.
Side 21
EKSEMPEL NR. 7
Udvendig kældertrappe
Den viste tegning skal følges såfremt ny kældertrappe samt dør på nordsiden af bygningen
ønskes. Myndighederne skal ansøges om byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes.
Side 22
EKSEMPEL NR. 8
Udvidelse af skure
Udvidelse af skure kan tillades. Begrænsningslinie for udvidelse af skure er stiplet ind på
illustrationen. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om skelforhold,
anmeldelse af arbejdet og evt. udstedelse af byggetilladelse.
EKSEMPEL NR. 9
Glaspyramider i tag ved indgange
Montering af glaspyramider som ovenlys kan foretages. Princip som vist på illustationen. Højder,
tilslutning til tilstødende konstruktioner (væg, tag) skal fastlægges herunder inddækninger.
Opbygning og afvanding af det flade tag skal fastlægges. Ovennævnte vil kræve at der af arkitekt
og ingeniør udarbejdes et mindre projekt. Projektet vil herefter være retningsgivende for hvordan
taget med glaspyramider skal foretages. Myndighederne skal ansøges om byggetilladelse før
arbejdet kan igangsættes.
Side 23
EKSEMPEL NR. 10
Overdækning af indgang
Overdækning af indgang kan foretages med udragende stålspær. Der monteres glas som ”tag”.
Princip som ovenfor illusteret skal følges. Stålspær skal dimensioneres, glastag og fastgørelse
fastlægges. Mindre arkitektprojektet skal udarbejdes og projektet vil herefter være
retningsgivende for hvordan arbejdet udføres. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for
at træffe aftale om arbejdet skal anmeldes og om der skal udstedes byggetilladelse.
EKSEMPEL NR. 11
Glaskarnap
Glaskarnap kan udføres ud for de eksisterende murhuller. Murpille skal nedrives og bæring af
overliggende murværk skal fastlægges. Der skal udarbejdes et projekt som fastlægger fabrikat
på glaskarnap og karnappens geometri, nedrivning af murpille og bæring af overliggende
murværk, inddækning af karnappen mod gavlmuren, nyt terrændæk, glastag og nye radiatorer.
Ovennævnte vil kræve, at der af arkitekt og ingeniør udarbejdes et mindre projekt. Projektet vil
herefter være retningsgivende for hvordan udførelsen af glaskarnapper skal foretages.
Myndighederne skal ansøges om byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes.
Side 24
EKSEMPEL NR. 12
Udvidelse af stue
Udgang og terrasseareale i egen have kan overdækkes som illustreret. Dimensionering af
glastaget, fastgørelser, inddækninger og afvanding skal fastlægges. Ovennævnte vil kræve,
at der af arkitekt og ingeniør udarbejdes et mindre projekt. Projektet vil herefter være
retningsgivende for hvordan udførelsen af glaskarnapper skal foretages. Myndighederne skal
ansøges om byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes.
RT 409 Gul/grønne egepræg Malakit maskinsten
Gul/grønne egepræg
Malakit maskinsten
Format:
Dansk Normalformat
228x108x54 mm - DS 414
Andet:
Leveres i massive og celle
Pakket på 112 stens paller med plasthætter
Afsyring: Normal
Producent
Vindø Teglværk
Udskrevet 21/06-2009