Den Skandinaviske Skole, Maputo Referat af bestyrelsesmøde den 26. april 2011 kl. 18.00 Tilstedeværende: Klas Palm, Christian Olsen, Evelyn Forsman, Christina Melsert, Ola Johansson, administrator Lars Emanuelsson samt personalerepræsentant og stedfortrædende rektor Annikken Stubberud Fraværende: Daniela Cristofori, Anne Witthøfft og rektor Irene Holm 1. Velkommen 2. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendtes, dog således at punkt 10. Økonomi fremrykkedes til punkt 6. 3. Valg af sekretær Christian Olsen blev i Anne Witthøffts fravær valgt som sekretær for mødet. 4. Valg af ”justerare” Christina Melsert og Ola Johansson blev valgt. 5. Gennemgang af referat fra sidste møde og referathåndtering generelt Pågående: Ola Johansson skal formelt oprettes som underskriftsbemyndiget som vedtaget på mødet den 26. april 2011. Beslutning: Sekretæren er ansvarlig for, at det underskrevne referat afleveres til rektor til offentliggørelse på skolens hjemmeside og arkivering. Rektor er ansvarlig for offentliggørelsen på hjemmesiden. Beslutning: Klas Palms forslag til referatformat skal anvendes fremover. 6. Økonomi Bestyrelsen blev gjort bekendt med første udkast til budget for skoleåret 2011/12. Beslutning: Rektor, administrator, Klas Palm og Ola Johansson arbejder videre med budgettet. Beslutning: Bestyrelsen kan maksimalt acceptere et underskud på SEK 300,000 i 2011/12. Beslutning: Elevafgifterne må maksimalt stige med fem procent udtrykt i USD i forhold til indeværende år. Beslutning: Evelyn Forsman undersøger niveauet for elevafgifterne på den amerikanske skole i forhold til niveauet på den skandinaviske skole. Beslutning: Christian Olsen undersøger, om der findes en skabelon for betalingsprocedurer, der kan tilpasses skolens behov. 7. Skolens arbejde med strategi og policy Beslutning: Rektor skal på næste bestyrelsesmøde beskrive, hvad der i året er sket m.h.t. implementering af skolens strategi, hvad der konkret yderligere kan gøres i indeværende skoleår, og hvilke problemer der har været i forbindelse med implementeringen af strategien. Beslutning: Bestyrelsen skal påbegynde diskussion om strategien senest i juni i indeværende år. 8. Skolens kommunikation med børn, forældre, foreningsmedlemmer samt potentielle elever og deres forældre 9. Skolens kriseplan Beslutning: Rektor skal på næste bestyrelsesmøde fremlægge status for skolens kriseplan. 10. Lærerrekruttering Det er besluttet at ansætte fire lærere til tiltrædelse ved efterårssemestret. Den samlede arbejdstid bliver som tre lærere på fuld tid. De fire udvalgte lærere har samtykket og har fået tilsendt kontrakter til underskrift. 11. Fremtidsgruppen Beslutning: Klas Palm skriver udkast til notat om udestående juridiske spørgsmål vedrørende skolens fremtid. Beslutning: Når ovenstående notat foreligger, skal rektor så vidt muligt til bestyrelsesmødet i juni finde svar på spørgsmålene, eventuelt i samarbejde med de skandinaviske ambassader. 12. Ekstraordinært årsmøde Beslutning: Ekstraordinært årsmøde om det kommende års budget afholdes tirsdag den 31. maj kl. 18.00. 13. Information fra personalerepræsentanten 14. Rektor informerer - 15. Elev- og personalesager Der er udarbejdet særskilt referat for dette punkt 16. Næste bestyrelsesmøde Beslutning: Næste bestyrelsesmøde afholdes den 24. maj kl. 17.30, efterfulgt af middag for de fratrædende bestyrelsesmedlemmer. 17. Øvrigt Ingen øvrige udestående sager Referent: ____________________ Christian Olsen Bekræftet af: ____________________ Christina Melsert ____________________ Ola Johansson
© Copyright 2024