DGI-nåletider
Optimering af amalgamudskilning hos tandlæger Prøvetagning, flowmåling, analyse og test af spildevand afledt fra tandlægeklinikker Helsingør Kommune og Biofos A/S Rapport August 2014 This report has been prepared under the DHI Business Management System certified by DNV to comply with Quality Management Environmental Management Occupational Health and Safety Management ISO 9001 ISO 14001 OHSAS 18001 Insert the logos for allowed certifications in cells above, logos can be found here. Approved by 15-08-2014 X Approved by Signed by: Morten Rungø Optimering af amalgamudskilning hos tandlæger Prøvetagning, flowmåling, analyse og test af spildevand afledt fra tandlægeklinikker Udarbejdet for Helsingør Kommune og Biofos A/S Repræsenteret ved Mette Kamstrup og Niels Kaalund Jensen Tandlægeunit Projektleder Bodil Mose Pedersen, Henrik Birch Kvalitetsgodkendelse Ulf Nielsen Projektnummer 11814274 Godkendelse 2014.08.15 Revision Endelig rapport Klassifikation Åben DHI • Agern Alle 5 • • DK-2970 Hørsholm • Denmark Telephone: +45 4516 9200 • Telefax: +45 4516 9292 • [email protected] • www.dhigroup.com Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé ........................................................................................................................ 1 2 Baggrund og formål .................................................................................................... 3 3 Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion....................... 5 3.1 3.2 Service af amalgamseparatorer ..................................................................................................... 9 Standarder for test af amalgamseparatorer ................................................................................. 10 4 Desinfektions- og rengøringsmidler ........................................................................ 11 5 Måleprogram.............................................................................................................. 13 5.1 5.2 5.2.1 5.2.2 5.2.3 5.3 5.4 5.4.1 Analyseprogram ........................................................................................................................... 14 Flowmåling og prøvetagning ........................................................................................................ 15 Prøvetagning ................................................................................................................................ 15 Flowmålingsmetodik .................................................................................................................... 15 Resultater af flowmåling ............................................................................................................... 16 Supplerende dataindsamling ....................................................................................................... 20 Analyseresultater ......................................................................................................................... 21 Sedimentanalyser ........................................................................................................................ 25 6 Laboratorietest .......................................................................................................... 27 6.1 6.2 6.3 Sedimentation .............................................................................................................................. 27 Centrifugering............................................................................................................................... 28 Partikelstørrelsesfordeling ........................................................................................................... 30 7 Anbefalinger i forhold til tilslutningstilladelser ....................................................... 33 8 Konklusion................................................................................................................. 35 8.1 8.2 8.3 8.4 Prøvetagning, flowmåling og udløbsmålinger .............................................................................. 35 Laboratorietest og partikelstørrelsesfordeling .............................................................................. 35 Desinfektion og rengøringsprocedurer ........................................................................................ 36 Tilslutningstilladelser .................................................................................................................... 36 9 Referencer ................................................................................................................. 37 i BILAG Bilag A – Oversigt over amalgamseparatorer Bilag B – Oversigt over servicefirmaer og producenter af amalgamseparatore Bilag C – Oversigt over producenter og leverandører af desinfektions- og rengøringsmidler Bilag D – Oversigt over desinfektion- og rengøringsmidler Bilag E – Vurdering af indholdsstoffer i rengørings- og desinfektionsmidler ii Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Resumé 1 Resumé I 2012 målte Helsingør Kommune kviksølvkoncentrationer på mellem 1 og 230.000 µg/l (median 4.200 µg/l) i afløbet fra amalgamseparatorer på tandlægeklinikker, hvilket er uacceptabelt i forhold til tilslutningsvejledningens anbefalinger for regulering af kviksølv. Lynettefællesskabet I/S (fra 2014 Biofos A/S) har gennem flere år prioriteret kviksølvreduktion i kloakoplandet højt, idet kviksølvkoncentrationerne i udløbet fra renseanlæggene – inden initialfortynding - har været forhøjet sammenlignet med miljøkvalitetskravet for vandområdet (2011). Formålet med dette projekt var på denne baggrund at undersøge, hvordan kviksølvkoncentrationerne i tandlægespildevandet kan reduceres. Forbruget af kviksølv til tandfyldninger er stærkt nedadgående, men når eksisterende amalgamfyldninger fjernes, udledes der med tandlægespildevandet kviksølv og andre metaller, som indgår i amalgam, herunder kobber, tin og sølv. De mest anvendte amalgamseparatorer på tandlægeklinikker i Danmark er baseret på enten en kombination af filtrering og sedimentation eller alternativt centrifugering. Et måleprogram gennemført på to tandlægeklinikker, hvor der har været installeret forskellige typer af amalgamseparatorer, inkluderede flowmåling samt opsamling og karakterisering af spildevandet fra hele arbejdsdage. Resultaterne viser, at kviksølvkoncentrationerne i afløbet fra amalgamseparatorer baseret på filtrering og sedimentation lå mellem 780 og 1.300 µg/l, mens kviksølvkoncentrationen i cykloner kan reduceres til ca. 60 µg/l. En opnåelig afløbskoncentration for delstrømmen fra amalgamseparatoren vil være 40-60 µg/l. Supplerende laboratorieundersøgelser med centrifugering af råspildevand dokumenterede at centrifugering kan reducere kviksølvkoncentrationerne med 94%, hvorved det er muligt at opnå kviksølvkoncentrationer på 40-60 µg/l. Ved etablering af nye tandlægeklinikker anbefales det, at klinikkerne udstyres med amalgamseparatorer, der inkluderer centrifugering (cyklon) eller tilsvarende teknologi, idet sådanne separatorer kan betragtes som BAT. Eksisterende tandlægeklinikker bør tilsvarende reguleres via handlingsplaner, som inkluderer BAT. Dette projekt blev igangsat i august 2013 og afsluttet i maj 2014. Helsingør Kommune og Lynettefællesskabet I/S (fra 2014 Biofos A/S) finansierede projektet. 1 2 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Baggrund og formål 2 Baggrund og formål Baggrunden for dette projekt er, at Helsingør Kommune i afløbet fra amalgamseparatorer fra tandlægeklinikker har fundet koncentrationer af kviksølv på mellem 1 og 230.000 µg/l (median 4.200 µg/l). Spildevandet fra tandlægeklinikker inkluderer ud over vandet fra tandlægeuniten også spildevand fra toiletter, rengøring m.m. Sammenholdes Tilslutningsvejledningens grænseværdi på 3 µg/l /1/ med de målte kviksølvkoncentrationer, er behov for at reducere kviksølvbelastningen gennem forbedring af kviksølvudskilningen. Reduktion af kviksølvbelastningen fra amalgamseparatoren vil harmonere med Tilslutningsvejledningens princip om at reducere belastningen fra de mest belastede forureningskilder. I rapporten fra august 2011 om ”Fokusstoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen” blev kviksølv kategoriseret i gruppe 1, idet kviksølvkoncentrationerne i udløbet fra renseanlæggene i perioder lå mere end 10 gange over miljøkvalitetskravet for vandområdet. Arbejdet med reduktion af kviksølvbelastningen fra tandlægeklinikker er vigtigt for mange af landets kommuner, idet den største kilde til kviksølvbelastningen på de kommunale renseanlæg ofte er tandlægeklinikker /5/. Forbruget af kviksølv til tandfyldninger er stærkt nedadgående, men når eksisterende amalgamfyldninger fjernes, udledes der med tandlægespildevandet kviksølv og andre metaller, som indgår i amalgam, herunder kobber, tin og sølv. Med udgangspunkt i ovennævnte situation besluttede Helsingør Kommune og Lynettefællesskabet I/S (LF) i 2013 at samarbejde og finansiere projektet ”Optimering af tandlægers amalgamseparatorer”. DHI har været knyttet til projektet som konsulent. Formålet med projektet er: • • • • • At karakterisere spildevand med hensyn til indholdet af tungmetaller og måle flow før og efter amalgamseparatorer af forskellige typer Ud fra laboratorietest at vurdere effektiviteten af renseprincipperne i amalgamseparatorer, som i dag anvendes til behandling af spildevand fra tandlægeklinikker At beskrive fordele/ulemper ved separatorerne, der arbejder efter forskellige renseprincipper At vurdere desinfektions- og rengøringsmidler i forhold til driften af amalgamseparatorer og i forhold til indholdsstoffernes miljøegenskaber Ud fra projektets resultater at opstille anbefalinger til BAT (bedst tilgængelig teknik) for håndtering og rensning af spildevand fra tandlægeklinikker. Det langsigtede mål med projektet er at nedbringe kviksølvbelastningen fra tandlægeklinikker svarende til en faktor 100. I tilknytning til projektet har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af: • • • • • Malene Kamstrup, Helsingør Kommune Niels Kaalund Jensen, Frederiksberg Kommune (repræsentant for Lynettefællesskabets Miljøgruppe (fra 2014 Biofos A/S) Jeanette Adolfsson, Øresund Environmental Consulting Henrik Birch, DHI Bodil Mose Pedersen, DHI (projektleder) Til projektet har der været knyttet en følgegruppe, som har kommenteret projektets resultater og denne rapport. Følgende har deltaget i følgegruppens arbejde: • Malene Kamstrup, Helsingør Kommune 3 • • • • • • • • 4 Niels Kaalund, Frederiksberg Kommune (repræsentant for Lynettefællesskabets Miljøgruppe (fra 2104 Biofos A/S) Kim Rindel, Lynettefællesskabet I/S (fra 2014 Biofos A/S) Jeanette Adolfsson, Øresund Environmental Consulting Marianne Uhre, Tandlægeforeningen Frank Jensen, Miljøstyrelsen Kim Graulund, Nordenta A/S Henrik Birch, DHI Bodil Mose Pedersen, DHI (projektleder) Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion 3 Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion Amalgamseparatorer anvendes på tandlægeklinikker til at reducere amalgampartikler fra spildevandet og dermed reducere mængden af amalgam, som afledes til spildevandssystemet. Foruden kviksølv, der udgør den største del af amalgam, består amalgamlegeringen af kobber, sølv, tin og en mindre mængde zink (Tabel 3.1) Tabel 3.1: Sammensætning af amalgam /6/. Metal Kviksølv Sølv Tin Kobber Zink % Hg Ag Sn Cu Zn 40-50 20-35 12-15 5-15 2 Massefylde g/cm3 13,6 10,6 7,6 8,9 7 Antallet af nye tandfyldninger med amalgam er reduceret betydeligt, siden Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejdede en vejledning (Vejl. 9670, 2008) på baggrund af Sundhedsstyrelsens udredning ”Udfasning af amalgam i tandplejen – afklaring af muligheder og anbefalinger”, 2006. I udredningen et det konkluderet, at ”Indikationsområdet for anvendelse af plast som fyldningsmateriale kan udvides, og det anbefales, at det fremover kun skal være muligt at anvende sølvamalgam i blivende kindtænder, hvor det er åbenbart, at en sølvamalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning”. Dette betyder, at amalgam i spildevand fra tandlægeklinikker nu næsten udelukkende stammer fra udboring af gamle amalgamfyldninger, som erstattes med nye plastfyldninger. Derfor vil afledningen af kviksølv fra tandlægeklinikker langsomt falde i de kommende årtier. Afledningen af spildevand fra sug og fontæne monteret på tandlægestolen (uniten) kan ske efter to forskellige principper: • • Et ”vådt” system, hvor vand og luft fra fontænen og suget er forbundet med en vakuummotor og en separationstank, hvor luft og vand adskilles. Vandet ledes derefter gennem en amalgamseparator. På Figur 3.1 er vist, hvordan amalgamseparatoren og vakuummotoren kan være placeret i forhold til hinanden. Et ”tørt” system, hvor vand og luft fra suget passerer en vand/luftseparator. Vandet fra denne separator blandes med vandet fra fontænen og ledes efterfølgende gennem en amalgamseparator. På Figur 3.2 er vist, hvordan amalgamseparatoren og vakuummotoren kan være placeret i forhold til hinanden. 5 Figur 3.1: Princip for afledning af spildevand fra tandlægeklinik via ”vådt” system. Figur 3.2: Princip for afledning af spildevand fra tandlægeklinik via ”tørt system”. I tandlægeuniten sidder ofte et grovfilter til at fange store klumper af amalgam. Tilsvarende sidder der et filter i vakuumpumpen. I henhold til ISO 11143 skal producenten i vejledningen for vedligeholdelse af amalgamseparatoren inkludere en proceduren for tømning af disse filtre. Filtrene er med til at sikre effektiviteten af amalgamseparatoren. Filtre som sidder i uniten bør tømmes dagligt. Affaldet skal håndteres som farligt affald (kviksølvholdigt). Amalgamseparatorer er overordnet konstrueret efter tre forskellige udskilningsprincipper: • 6 Sedimentation, som nedsætter hastigheden af spildevandsflowet og tillader partikler at sedimentere (se Figur 3.3) Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion • • Filtrering, som tilbageholder større partikler af amalgam og i mindre grad finere partikler og kolloider Centrifugering, som fungerer ved hjælp af centrifugalkraft, hvorved amalgam trækkes ud af spildevandet (se Figur 3.4) Alle tre udskilningsprincipper kan kombineres med hinanden, men i praksis er det næsten udelukkende sedimentation og simpel filtrering, der kombineres i én teknologi. Centrifugering foregår i en cyklon, som hyppigt indbygges i selve tandlægeuniten. Cyklonen kan dog også monteres på samme måde som systemer, der arbejder efter sedimentations/filtreringsprincippet. Disse separatorer placeres i et andet lokale end tandlægeuniten, og samme sted findes vakuumpumpen. Ofte placeres en udligningstank før selve separatoren med det formål at sikre et jævnt flow gennem separatoren. Der eksisterer nogle få forskellige amalgamseparatorer, som i dominerende grad er installeret på tandlægeklinikker i Danmark. I forbindelse med dette projekt blev fordelingen mellem de forskellige typer af amalgamseparatorer undersøgt i Helsingør og Frederiksberg Kommune. De seks mest udbredte typer er vist i Bilag A, som indeholder en oversigt med informationer om produktnavne, producenter, afledningssystem, leverandør, udskiftnings- og servicehyppighed samt pris. I tabel 3.2 præsenteres en række vigtige informationer om amalgamseparatorernes funktionsprincip, test, volumen, fysiske dimensioner, effektivitet, hydraulisk kapacitet og opsamlingskapacitet for kviksølv. Figur 3.3: Eksempel på en amalgamseparator (SRAB 99D Sweden Recycling) baseret på sedimentationsprincippet samt placering af separatoren i forhold til vakuumpumpe og udligningstank /10/. 7 Figur 3.4: Opbygning af amalgam separator (cyklon) De to første separatorer nævnt i Tabel 3.2 har været testet efter ISO-standarden fra 1999, mens cyklonerne har været testet efter ISO 11143: 2008. Alle separatorerne har ifølge standarden en udskilningseffektivitet for kviksølv på mere end 95%. 8 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion Tabel 3.2: Navn Oversigt over hyppigt anvendte amalgamseparatorer i Danmark Funktionsprincip Antal stole pr. separator Test af effektivitet Volumen af opsamlings -beholder cm DenTec 99 Sedimentation/ filtrering 1-2 Rectus 161191 Sedimentation/ filtrering 1-3 el. flere Sirona AA D3181 II Centrifugering ≥3600 rpm en i hver stol Dürr CA1 Dürr CAS1 Dürr CA4 3.1 Århus Tandlæge højskole ) (1993)* , ISO 11143:1999, ISO 11143:1999, Århus Tandlægehøjskole 1991 ISO 11143:2008 Fysisk dimension (mm) Maks. flow Effektivitet (%) (L/min) Ifølge test 3 Masse af Hg, som kan opsamles Ca. 3.500 160x270x170 (bxlxh) 6 99 1.200 g Ca. 10.300 270x180 (øxh) 10 95,1 1.100g Ca. 175 x 78 (hxb) 3 98 4 98 4 98 16 >98 Ca. 500 Centrifugering ISO 1 2800 rpm 11143:2008 Centrifugering ISO 1 2800 rpm 11143:2008 Centrifugering ISO 4 2900 rpm 11143:2008 ) * Test model hed Dan-Tec 100/SRAB 100 90 90 600 151x110x255 (bxlxh) 151x110x255 (bxlxh) 280x250x410 (bxlxh) 550g = 95% fyldt op se volumen se volumen se volumen Service af amalgamseparatorer I Danmark er der en lang række firmaer, som udfører service på amalgamseparatorer (se Bilag B). Nogle firmaer har på deres hjemmeside en beskrivelse af, hvordan og af hvem amalgamseparatorerne bør tilses, rengøres og vedligeholdes /12//13/. Rengøringsprocessen for sugesystemet, der har forbindelse til amalgamseparatoren, er beskrevet i kapitel 4. For amalgamseparatorerne, der fungerer efter sedimentations- og filtreringsprincippet, gælder, at de udskiftes med den frekvens, der er angivet i Bilag A. Udskiftningshyppigheden er baseret på producenternes anbefalinger. I separatorer, hvor udskilningen af amalgam sker ved centrifugering, indsættes en ny opsamlingsbeholder i cyklonen, og den brugte beholder bortskaffes af tandlægeklinikken eller servicefirmaet som farligt affald. Som det fremgår af Bilag A, varierer hyppigheden af tilsyn for de forskellige typer af separatorer. Generelt udskiftes sedimentations-/filterseparatorerne med ½ til 2 års mellemrum. For cyklonerne sker udskiftningen af opsamlingsbeholderen ved alarm eller med 3 til 6 måneders mellemrum. ISO 11143:2008 indeholder detaljer for, hvilke oplysninger producenten af en amalgamseparator skal levere i forhold til installation, brug, vedligehold og service. Instruktionen skal eksempelvis indeholde følgende informationer: • • • Procedure for, hvordan opsamlingsbeholderen for kviksølvrester skal tømmes Maksimum flow gennem amalgamseparatoren Procedure for bortskaffelse af amalgamrester 9 • • • • Maksimum fyldningsniveau i opsamlingsbeholder Procedure for tømning af opsamlingsbeholder Beskrivelse af alarmsignaler for fyldningsniveau (kun relevant for cyklon). For andre typer skal der være beskrivelse af, hvornår det er passende at tømme/udskifte opsamlingsbeholder/amalgamseparator For cykloner er der et minimum flow Informationen er i første omgang rettet mod firmaet, der yder service til tandlægeklinikker, men en del af informationerne om alarmer for niveauet i opsamlingsbeholderen for amalgamrester og tømning af opsamlingsbeholderen er også vigtig information for tandlægeklinikkens drift og kan med fordel indgå i en vejledning til tandlægeklinikken samt ved de kommunale tilsyn. 3.2 Standarder for test af amalgamseparatorer Standarden DS/EN ISO 11143, 2008 ”Dental udstyr – Amalgamseparatorer” har afløst den tidligere udgave ISO 11143:1999. Tandlægehøjskolen i Århus og Dansk Tandlægeforening udarbejdede i 1990 en forskrift for test af amalgamudskiller. Forskriften fra Tandlægehøjskolen og ISO standarden fra 1999 er forældede, idet testbetingelserne i forhold til partikelstørrelser (optil 125 µm) og kviksølvbelastningen (24 g kviksølv/100g TS) er urealistisk høj sammen lignet med de faktiske forhold på tandlægeklinikkerne i dag. Både kviksølvmængderne og partikelmængderne er i dag mindre, hvilket betyder, at der stilles større krav til udskilningseffektiviteten. Standarden DS/EN ISO 11143, 2008 ”Dental udstyr – Amalgamseparatorer” specificerer test af effektiviteten af amalgamseparatorer ud fra graden af tilbageholdelse af amalgam. Testen er en laboratorietest, hvor testbetingelserne kan kontrolles. Det betyder, at der er en række forhold, som afviger fra de faktiske forhold på tandlægeklinikker. Som eksempler på de afvigende forhold kan nævnes: • • • • • • Testen foregår i en ny og ren separator, der som udgangspunkt er fyldt med vand. Ved test af en fyldt separator fyldes den op til 70% med små glasperler og op til 95% fyldningsgrad med amalgamaffald Til separatoren tilføres 10 g amalgam med 3 forskellige partikelstørrelsesfraktioner (6 g største partikelfraktion, 1 g mellemste partikelfraktion, 3 g mindste partikelfraktion) 3 partikelfraktioner: ≤ 3,15-0,5 mm; > 0,1 og ≤0,5 mm ; ≤ 0,1 mm Test gennemføres ved producentens opgivne max. flow minus 0,5 l/ min Opsamling af amalgam på filtre (efter at vandet har passeret separatoren). Det betyder, at den opløste fraktion af kviksølv ikke indgår i beregningen af udskilningseffektiviteten Testen vedrører kun fjernelseseffektivitet for kviksølv. Fjernelseseffektivitet for andre metaller, som indgår i amalgam, er ikke inkluderet i testen. I et eksempel /14/, hvor en cyklon har været testet med en belastning på 10 g amalgam tilført testsystemet over 2 min. og med et flow på 16 l/min, blev der fundet en udskilningseffektivitet på 98,9%, men sammenholdt med, at belastningen i indløbet var på ca. 0,14 g Hg/l, betyder det, at udløbskoncentrationen har været ca. 1500 µg/l. Sammenlignes denne koncentration med grænseværdien for afledning til kloak på 3 µg/l, er det klart, at udskilningsgraden målt efter ISOstandarden ikke er anvendelig til at afgøre, om en amalgamseparator er tilstrækkelig i forhold til opfyldelse af danske krav til afledning af spildevand. 10 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Desinfektions- og rengøringsmidler 4 Desinfektions- og rengøringsmidler Den daglige desinfektion af suge- og afløbssystem på tandlægeklinikker sker ved, at der ved arbejdsdagens afslutning suges desinfektionsmiddel i en mængde anbefalet af leverandøren gennem afløbssystemet. Halvdelen af væsken tilføres via suget og den anden halvdel via fontænen. Typisk tilføres desinfektionsmidlet efter arbejdsdagens ophør, og den efterfølgende morgen skylles systemet med vand, inden tandlægestolen tages i brug. Normalt anbefaler leverandører af rengøringsmidler og producenter af units, at afløbssystemet rengøres 1-2 gange om ugen, og denne rengøring kan eksempelvis udføres i frokostpausen. For at undgå høj hydraulisk belastning af afløbssystemet og dermed nedsættelse af udskilningen af amalgam bør der ikke desinficeres, rengøres eller skylles samtidigt på flere units tilknyttet den samme separator. Bilag C indeholder en oversigt over produktnavne for desinfektions- og rengøringsmidler samt navn på producenter og leverandører i Danmark. I Bilag D er desuden anført brugskoncentration for produktet og navnene på indholdsstoffer, som findes i koncentrationer over 1% og de tilhørende CAS numre. Tabel 4.1 viser navnene på indholdsstofferne og de tilhørende CAS numre samt klassificeringen i ABC-systemet, som anvendes til vurdering af organiske stoffer i forhold til afledning til kloak /1/. A-stoffer er stoffer med egenskaber, der gør, at de er uønskede i kloaksystemet og bør erstattes eller reduceres til et minimum. Natriumhypochlorit er et kraftig oxidationsmiddel, som omsættes meget hurtigt, men det danner organiske klorerede forbindelser, herunder chloroform, og derfor klassificeres stoffet som et A-stof. To af de otte desinfektionsmidler nævnt i Bilag D indeholder natriumhypochlorit, mens ét desinfektionsmiddel indeholder NTA, som også er et A-stof. B-stoffer er stoffer, der skal reguleres efter anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og kommunen kan fastsætte en grænse for udledningen. Hvis det er et muligt alternativt at anvende et desinfektionsmiddel med kun C-stoffer, og hvis produktet i øvrigt har de samme egenskaber i forhold til desinfektion, bør dette produkt foretrækkes. C-stoffer er stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af grænseværdier. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik og med lokalt fastsatte kravværdier hertil. Baggrundsdata for stofvurderingerne, der fører frem til klassificeringen i A-, B- og C-stoffer, fremgår af Bilag E. Her er anført numre på fare- og risikosætninger, oplysninger om stoffernes nedbrydelighed, EC50 (medianværdien for effekt koncentrationen), log Kow (fordelingskoefficient mellem octanol og vand) og Henrys konstant for fordampningsevne. Generelt baseres stofvurderingerne på stoffernes potentielle humane skadevirkninger, biologisk nedbrydelighed og potentiel effekt over for vandlevende organismer. I miljømæssig henseende er brugen af desinfektionsmidler, der alene indeholder B- og C-stoffer, at foretrække frem for de desinfektionsmidler, der også indeholder A-stoffer. De to rengøringsmidler, der er nævnt i Bilag E, indeholder henholdsvis et B- og et C-stof. 11 Tabel 4.1: Oversigt over indholdsstoffer >1% i desinfektions- og rengøringsmidler, deres anvendelse, CAS nummer og klassificering i forhold til ABC-systemet. Indholdsstof > 1% Anvendelse CAS ABC 2-(2-butoxietoxi)ethanol, 1-5 % Desinfektion 112-34-5 C 2-aminoethanol, 1-5 % Desinfektion 141-43-5 C 2-propanol, 5-10 % Desinfektion 67-63-0 C Alkyl dimethyl ammoniumklorid, 0-5 % Desinfektion 61789-71-7 B Amidosulfonsyre, 1-5% Rengøring 5329-14-6 B Citronsyra, 40-50 % Rengøring 77-92-9 C Dioktyl-dimethyl-ammoniumklorid, 2,5-10 % Desinfektion 5538-94-3 C Kaliumhydroxid, 0,5-5 % Desinfektion 1310-58-3 C Kaliumtripolyphosphat, 5-10 % Desinfektion 13845-36-8 C Metasilikat, 5-10% Desinfektion 10213-79-3 C Na-EDTA, <1-5% Desinfektion 64-02-8 B Natriumhydroxid, 1-5 % Desinfektion 1310-73-2 C Propan-2-ol, 1-5 % Desinfektion 67-63-0 C Tetranatrium-difosfat, 5-10 % Desinfektion 7320-34-5 C Trialkylbenzylammoniumklorid, 1-5 % Desinfektion 85409-22-9 B Trinatrium nitrilotriacetate(NTA), 1-5 % Desinfektion 139-13-9 A Natrriumhypochlorit 1-5% Desinfektion 7681-52-9 A I dette projekt er oplysningerne om indholdsstoffer i desinfektions- og rengøringsmidlerne baseret på producenternes produktdatablade, som kun indeholder oplysninger om indholdsstoffer, der udgør mere end 1% og derfor er mærkningspligtige. Stoffer, der eventuelt er til stede i koncentrationer under 1%, er ikke vurderet. Amalgamseparatorerne har ingen effekt på reduktion af indholdsstofferne i desinfektions- og rengøringsmidlerne, da stofferne er opløst og derfor uhindret passerer gennem separatorerne. Tungmetalanalyser af tandlægespildevand (se afs. 5.4) viser, at andelen af opløst kobber er meget høj (> 80%). Kompleksbindere indeholdt i desinfektionsmidler kan binde kobber og forhindre, at det sedimenterer, og dermed bliver kobber ikke fanget i separatorerne. I renseanlæggene vil kompleksbinding forhindre eventuel fældning af kobber. 12 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Måleprogram 5 Måleprogram Måleprogrammet omfattede udtagning af spildevandsprøver på to tandlægeklinikker: • • Tandlægeklinik 1 (T1) har to tandlægestole (units). Der bliver på skift arbejdet ved de to units. Vand fra sug og fontæne fra begge units ledes til amalgamseparatoren, der er placeret to etager under tandlægeklinikken. Samme sted er sugemotoren og separatoren for vand- og luftseparation placeret (se principskitse i Figur 3.1) Tandlægeklinik 2 (T2) har 9 tandlægestole (units), hvoraf de fire anvendes til bl.a. udskiftning af tandfyldninger. Vand fra sug og fontæne fra fire units ledes til amalgamseparatoren, som sammen med sugemotoren og separatoren er placeret i et rum for sig selv på samme etage som de fire units. Hos T2 er separatorsystemet også et ”vådt” system (se principskitse i Figur 3.1). De to klinikker repræsenterer forskellige typer af tandlægeklinikker. Dels klinikker, hvor én tandlæge har to units, som er knyttet til én amalgamseparator, og dels store klinikker med flere ansatte, hvor flere units – i dette tilfælde fire units - er knyttet til én separator. På T1 var der ved projektets start installeret en amalgamseparator af type A. Rutinemæssigt var denne separator blevet udskiftet i april 2013, og den var derefter i drift indtil d. 29.10.2013, hvor den blev erstattet med en separator af type B. Inden udskiftningen blev der udtaget spildevandsprøver fra afløbet d. 28.10.2013. Separator B var i drift frem til uge 48, 2013, og d. 25.11.2013 blev der udtaget en spildevandsprøve i afløbet. Endelig blev type B erstattet af type C, og en spildevandsprøve blev udtaget fra denne d. 6.01.2014. I tabel 5.1 er vist en oversigt over driftsperioder for de enkelte separatorer samt datoer for prøvetagnings- og flowmåleraktiviteter. Installering af tre forskellige amalgamseparatorer på én tandlægeklinik gav mulighed for at sammenligne analyseresultater i en situation, hvor driftsomstændighederne med hensyn til rørføring, pumper, flow m.m. er de samme. På T2 var der ved projektets start installeret en amalgamseparator af type A, som rutinemæssigt var blevet udskiftet i juni 2013, og ved udtagning af prøver i januar 2014 havde separatoren således været i drift i 8 måneder. 13 Tabel 5.1 Oversigt over driftsperioder for amalgamseparatorer samt datoer for prøvetagningsaktiviteter og flowmåling. Sted Aktivitet Dato Tandlægeklinik 1 Råspildevand 24.10.2013 Separator A (Dentec) Driftsperiode Indtil 28.10.2013 Prøvetagning 28.10.2013 Flowmåling 28.10.2013 Driftsperiode 29.10.2013-25.11.2013 Prøvetagning 25.11.2013 Flowmåling 25.11.2013 Driftsperiode 26.11.2013 - 06.01.2014 Prøvetagning 06.01.2014 Flowmåling 06.01.2014 Sediment 06.01.2014 Tandlægeklinik 2 Råspildevand 15.01.2014 Separator A (Dentec) Driftsperiode Indtil dato Prøvetagning 23.01.2014 Flowmåling 23.01.2014 Separator B () Separator C (cyklon) 5.1 Analyseprogram De indsamlede prøver af råspildevand og spildevand, som har passeret amalgamseparatorer, blev analyseret ved hjælp af metoderne præsenteret i Tabel 5.1. Alle kemiske analyser og pHmålinger er udført af Eurofins Miljø A/S efter akkrediterede analysemetoder. For at kunne vurdere, hvor stor en del af metalfraktionen som består af opløste metaller, blev en del af prøverne analyseret efter filtrering gennem et 45 µm filter. Én sedimentprøve fra separator C (cyklon) blev også analyseret, og analysemetoden er nævnt i Tabel 5.1. Tabel 5.1: 14 Oversigt over analyseparametre for spildevands- og sedimentprøver. LOQ er Limit Of Quantification, og Um er den ekspanderede måleusikkerhed. Parameter Prøve pH Total vandprøve Enhed LOQ Metode Um % DS 287 Electrode Suspenderet stof SS Total vandprøve mg/l 0,5 EN 872 20 Tørstof TS Sedimentprøve % 0,05 DS 204 mod. 10 Kobber Cu Total vandprøve µg/l 1 ISO 17294m:2005 ICP/MS 30 Kobber Cu Filtreret vandprøve µg/l 1 ISO 17294m:2005 ICP/MS 30 Kviksølv Hg Total vandprøve µg/l 0,05 ISO 17294m:2005 ICP/MS 30 Kviksølv Hg Filtreret vandprøve µg/l 0,05 ISO 17294m:2005 ICP/MS 30 Sølv Ag Total vandprøve µg/l 1 EN 15587-1 ICP/MS 20 Sølv Ag Filtreret vandprøve µg/l 1 EN 15587-1 ICP/MS 20 Tin Sn Total vandprøve µg/l 1 EN 15587-1 ICP/MS 20 Tin Sn Filtreret vandprøve µg/l 1 EN 15587-1 ICP/MS 20 Kobber Cu Sedimentprøve mg/kg TS 0,5 ISO 17294m:2005 ICP/MS 30 Kviksølv Hg Sedimentprøve mg/kg TS 0,05 ISO 17294m:2005 ICP/MS 30 Sølv Ag Sedimentprøve mg/kg TS 0,3 EN 15587-1 ICP/MS 20 Tin Sn Sedimentprøve mg/kg TS 0,2 EN 15587-1 ICP/MS 20 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Måleprogram 5.2 Flowmåling og prøvetagning Ved de gennemførte flowmålinger var det hensigten at målet at måle flow ved indløbet til amalgamseparatoren og bestemme den samlede mængde spildevand over en hel arbejdsdag. Målinger skulle anvendes til at sammenligning med amalgamseparatorernes hydrauliske kapacitet. Overskrides kapaciteten, kan der forventes en reduceret renseeffektivitet. Især for amalgamseparatorer, der fungerer efter bundfældningsprincippet, er det vigtigt, at flowet er jævnt og opholdstiden i separatoren tilstrækkeligt lang til, at partiklerne kan nå at sedimentere. Desuden var det målet at bestemme den samlede mængde spildevand fra én tandlægeunit og flere units på en gang. Vandmængde målt over en arbejdsdag benyttes til beregning af den samlede belastning med tungmetaller til kloaknettet. 5.2.1 Prøvetagning Alle spildevandsprøver udtaget hos T1 repræsenterer en hel arbejdsdag. Det drejer sig om prøven af råspildevand samt prøverne udtaget efter amalgamseparatorerne af type A, B og C. Fra opsamlingsbeholderen i separator C blev al sedimentet udtaget efter, at separatoren havde været i drift fra d. 26.11.2013 til d. 6.01.2014. Sedimentprøven blev herefter sendt til analyse. I laboratoriet gennemførtes indledningsvist sedimentations- og centrifugeringsforsøg med råspildevandsprøven fra d. 24.10.2013 En prøve af råspildevand blev udtaget d. 15.1.2014 hos T2. Udtagningen skete over 1 time og 40 minutter, og det samlede udtagne volumen var 8,9 liter. Prøven blev anvendt til partikeltælling og laboratorieforsøg med sedimentering og centrifugering. Prøvetagningen hos T2 inkluderede tillige opsamling af en spildevandsprøve efter amalgamseparator A over 2½ time om formiddagen d. 23.1.2014, hvor aktiviteterne på T2 er størst. Flowet blev målt i opsamlingsperioden, og den opsamlede vandmængde var 11,6 liter. Tabel 5.2: Prøvetagningsdatoer og -tidspunkter samt udtagne prøvemængder Dato Tidsrum Prøvemængde [liter] Råspildevand 24.10.2013 8:11-16:09 12,2 (4 udboringer) Efter separator A 28.10.2013 8:08-15:48 8,0 (2 udboringer) Efter separator B 25.11.2013 8:45-15:53 12,1 (2 udboringer) Efter separator C 06.01.2014 8:20-16:00 15,0 (2 udboringer) Sediment i separator C 06.01.2014 Sted T1 T2 Råspildevand 15.01.2014 8:05-9:45 8,9 (1 udboring) Efter separator A 23.01.2014 7:51-10:29 11,6 * *Oplysning om antallet af udboringer mangler 5.2.2 Flowmålingsmetodik Måling af væskeflowet fra tandlægestolen er baseret på opsamling af al spildevandet i en 20 liters dunk stående på en vægt. Den benyttede vægt havde en maksimal vejekapacitet på 60 kg og en opløsning på 5 gram. Det elektroniske vejesignal blev logget i en database på en bærbar pc. Data blev logget med intervaller på 5 sekunder over hele arbejdsdage. Som nævnt ovenfor er det især vigtigt at kende 15 flowet ved indløbet til amalgamseparatoren, men også udløbsflowet er relevant at vurdere i forhold til, om der sker en stødvis belastning af separatoren. I Figur 5.1 er vist opstillingen anvendt til flowmåling hos T1. Figur 5.1: 5.2.3 Opsamlingsbeholder placeret på vægt og PC til logning af data fra vægt. Den hvide beholder er amalgamseparatoren. Resultater af flowmåling På baggrund af de loggede vægtdata kan tilhørende flow beregnes. En passende enhed for flow er fundet at være gram pr. minut (g/min). Flowet beregnes for hvert datalogningspunkt som vægtforøgelsen fra forrige datalogning (5 sekunder), og herefter ganges denne værdi med 12, så 5-sekundersflowet udtrykkes som et minut-flow. I Figur 5.2 er vist de dataloggede vægtsignaler fra T1 og T2. De fire af kurverne stammer fra T1 og viser akkumuleret vægt af råspildevand efter amalgamseparator A, efter separator B og efter separator C (centrifuge). Den sidste kurve stammer fra T2 og viser akkumuleret vægt efter separator A (med forfilter). Alle vægtsignaler stammer fra forskellige arbejdsdage. 16 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Måleprogram 16.000 T1 råspildevand 14.000 T1 separator A T1 separator B 12.000 T1 separator C T2 separator A gram 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 16:00 15:00 14:00 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 Figur 5.2: Akkumuleret vandmængde målt på T1 (før amalgamseparator A og efter amalgamseparator A, B og C) samt T2 (efter amalgamseparator A). Det ses af Figur 5.2, at spildevandet på T1 som forventet genereres i ”serier”, og at der er tidsintervaller uden spildevandsproduktion - det vil sige perioder uden patienter, og hvor der holdes f.eks. frokostpause. På T1, hvor én tandlæge arbejder, varierer den daglige spildevandsmængde mellem 8 og 15 liter. For T2 ses det, at den genererede spildevandsmængde som forventet stiger meget hurtigere fra morgenstunden (fig. 5.4 viser detaljer af flowet på T2). Dette skyldes, at T2 har 4 units tilkoblet én amalgamseparator. Desværre har der været et udfald i datalogningen i tidsrummet 8:33-9:24. Mellem kl. 8.00 og kl. 10.30 var den samlede spildevandsmængde 11,8 liter. Omsættes dette tal til en samlet spildevandsmængde for hele arbejdsdagen (kl. 8.00-15.30), var den i alt 35,4 for fire units svarende til lidt mindre end 9 liter pr. unit (8,85 l/unit). Ud fra disse to eksempler vurderes en samlet spildevandsmængde på 8-15 liter for en unit at være realistisk. På T1 er der ganske vist to units, men der en kun én tandlæge til at betjene de to units. Figur 5.5 viser et eksempel på flowet beregnet ud fra det loggede vægtsignal. Af figuren ses, at afledningen af spildevand sker i afgrænsede perioder, og at der optræder mange flows svarende til 60mL/min. Der ses også spidser med højere flow - op til 1000 mL/min eller mere. Det er ikke muligt at forklare alle disse peaks. Den stigning, der sker i den akkumulerede vandmængde sidst på arbejdsdagen på T1, kan tilskrives desinfektion af afløbssystemet (se udsnit i Figur 5.2). 17 16.000 14.000 gram 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 16:08 15:54 15:40 15:25 15:11 14:57 14:43 14:28 14:14 14:00 Figur 5.3: Den akkumulerede vandmængde i udløbet fra amalgamseparator C hos T1 for en del af arbejdsdagen d. 6.1.2014. (Udsnit af Figur 5.2) 14.000 12.000 gram 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 10:26 10:21 10:15 10:09 10:03 09:58 09:52 09:46 09:40 09:35 18 09:29 09:23 Figur 5.4: Den akkumulerede vandmængde i udløbet fra amalgamseparator A hos T2 for en del af arbejdsdagen d. 6.1.2014. (Udsnit af Figur 5.2) Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Måleprogram 2000 1800 værdi=3180 1600 mL/min 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Figur 5.5: Tid fra kl. 8:08 til 15:48 Flow målt efter amalgamseparator A d. 28.10.2013. For at opnå et bedre overblik over størrelse og antal af afledte vandmængder er antallet af 5sekunders flow inddelt i intervaller og præsenteret i et histogram (se Figur 5.6). Af histogrammet, der repræsenterer flowmålingen på T1 efter spildevandets passage igennem amalgamseparator A, ses, at de første fem søjler, som repræsenterer intervallerne 0-60, 60120, 120-180, 180-240 og 240-300 ml/min, udgør den største del af de 5-sekunders flowintervaller, der forekommer over en arbejdsdag. På denne klinik, hvor kun én tandlæge arbejder, forekom sjældent flow, som var tæt på den værdi, producenterne har opgivet som den maksimale hydrauliske belastning. For separatorerne nævnt i dette projekt, ligger den maksimale kapacitet på mellem 3 og 16 l/min. Den laveste værdi gælder for cykloner til én unit og den højeste værdi for cykloner til fire units. For amalgamseparatorer af sedimentationstypen og filtreringstypen angiver producenterne, at den hydrauliske kapacitet er 6-10 liter/min, og at der kan tilkobles op til fire tandlægeunits. Det skal bemærkes, at værdierne afbilledet i Figur 5.5 består af værdier logget med 5 sekunders mellemrum, og derfor er det ikke muligt rent grafisk at vise de enkelt peaks. I de situationer, hvor flere units er koblet til den samme separator, og der arbejdes samtidigt på disse units, kan der optræde flow, som er større end den hydrauliske kapacitet for separatoren (se Figur 5.4). I sådanne situationer er det vigtigt, at der er installeret en udligningstank inden separatoren, så det sikres, at flowet bliver udjævnet. 19 180 161 160 140 112 Antal 120 100 80 70 60 36 34 40 24 20 10 8 10 7 4 2 0 3 3 0 3 0 0 0 0 0 0 0 0 1 60 120 180 240 300 360 420 480 540 600 660 720 780 840 900 960 1020 1080 1140 1200 1260 1320 1380 1440 1500 More 0 ml/min Figur 5.6: 5.3 Hyppigheden af flow målt over 5 sekunder hos T1 efter amalgamseparator A. Supplerende dataindsamling For at få et overblik over omfanget af amalgamfyldninger, der bliver fjernet på tandlægeklinikker, blev personalet på de to tandklinikker bedt om at notere, på hvilke dage man udborede amalgamfyldninger og hvor mange (se Tabel 5.3). Tabel 5.3: Antal amalgamfyldninger udboret på tandlægeklinikkerne T1 og T2. Felterne markeret med gul viser ugerne, hvor der har været prøvetagningsaktiviteter. 2013 2014 Uge 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 Middel/uge T1, 1 8 10 5 * 2 4 5 6 5 5 1** 1*** 2 0 4,4 T2, unit 1 0 0 0 2 0,3 T2, unit 2 0 5 1 T2, unit 3 2 5 0 1 1,8 T2, unit 4 7 1 3 8 4,8 1,5 * efterårsferie ** 1 arbejdsdage ***2 arbejdsdage Fra uge til uge er der stor variation i antallet af amalgamfyldninger, som bliver fjernet, og dermed er der også stor variation i belastningen af amalgamseparatoren. 20 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Måleprogram 5.4 Analyseresultater Alle resultaterne fra analyse af de indsamlede prøver er præsenteret i Tabel 5.4. De to prøver af råspildevand fra henholdsvis T1 og T2 viser store forskelle i koncentrationsniveauerne for de fire tungmetaller kobber, kviksølv, sølv og tin (se Figur 5.7). Prøven fra T1 dækker en hel arbejdsdag, mens prøven fra T2 dækker 2½ time af en arbejdsdag. Størrelsen på opsamlingsbeholderen bestemte, hvor stor en vandmængde der kunne opsamles. Koncentrationsniveauet for kviksølv var 5-6 gange højere i det urensede spildevand fra T1 sammenlignet med koncentrationerne fra T2. Forskellen i kviksølvkoncentrationer kan forklares med, at der i prøvetagningsperioderne er fjernet flere amalgamfyldninger fra patienter på T1 end på T2. I råspildevandet er det kun kobber, som optræder på opløst form – andelen i de to prøver udgør henholdsvis 75 og 84% af den samlede koncentration af kobber. For de øvrige metaller gælder, at de opløste fraktioner udgør 1-2%. I Figur 5.8 er alle koncentrationer for total kobber, kviksølv, sølv og tin målt i råspildevand og i spildevandsprøver udtaget efter amalgamseparatorerne vist i søjlediagrammer. På de enkelte søjler er usikkerheden på målingerne markeret. I de fire diagrammer er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for afledning af spildevand til kloak for de fire metaller indsat som en vandret linje. Grænseværdierne er for kobber 100 µg/l, kviksølv 3 µg/l, sølv 250 µg/l og tin 60 µg/l. Kun for sølv er grænseværdien overholdt for udledningen fra separator C hos T1. Koncentrationen af kviksølv i udløbet fra separator C (cyklon) var klart lavere (61 µg/l) sammenlignet med kviksølvkoncentrationer målt i udløbet fra de øvrige separatorer (980 µg/l 740 µg/l og 1300 µg/l). Forskellen i koncentrationer svarer til en faktor mellem 12 og 21, hvilket indikerer, at cyklonen har en større renseeffektivitet end separatorer, hvor udskilningen sker ved sedimentation og simpel filtrering (separatorerne A og B). 21 Tabel 5.4: µg/l Resultater fra analyser af spildevandsprøver fra T1 og T2, laboratorietest og sediment fra opsamlingsbeholder i amalgamseparator C. Mærkning Dato Råspildevand T1241013 Rsp. 24.10.2013 1900 1600 2600 35 970 1600 12 3,8 Supernatant T1241013 Sup. 24.10.2013 1500 1500 470 33 390 120 4,5 3,8 Centrifugeret T1 241013 Cent. 24.10.2013 1500 190 <1 Efter A sep. T1 281013 A 28.10.2013 3500 3100 980 66 490 320 11 6,9 Efter B sep. T1 251113 B 25.11.2013 70 2200 2100 740 150 510 170 260 4,6 3,1 Efter C sep. T1 061114 C 06.01.2014 170 1800 <1 61 <0,05 850 720 82 <1 9,1 140 170 3,9 320 2,5 7,9 Råspildevand SS mg/l Cu Cu filt. Hg Hg filt. 25 T2 150114 Rsp 15.01.2014 320 240 450 5,6 Centrifugeret råspv. T2 150114 Cent 2 s 15.01.2014 250 230 59 5,8 Centrifugeret råspv. T2 150114 Cent 36 s 15.01.2014 240 230 43 5,3 Centrifugeret råspv. T2 150114 Cent 180 s 15.01.2014 230 220 27 Centrifugeret råspv. T2 150114 Cent 900 s 15.01.2014 220 210 21 Sedimenteret 5 min. T2 150114 SUP 5 15.01.2014 310 230 Sedimenteret 30 min. T2 150114 SUP 30 15.01.2014 300 T2 230114 A 23.01.2014 450 Efter A sep. Grænseværdi /1/ Sediment mg/kg TS T1060114 C 06.01.2014 110 Sn Sn filt. Ag Ag filt. pH 3,8 8,1 31 5,0 21 <1 8,1 5,6 15 3,9 5,8 3,2 8,2 5,4 8,6 1,1 8,6 4,8 8,0 330 5,4 140 2,8 390 3,1 8 240 300 5,2 120 180 <1 7,6 90 1300 2,0 390 750 2,9 8,0 2,9 100 3 60 250 20.000 87.000 27.000 140 6,5-9,0 Måleprogram 4000 Råspildevand 3500 µg/l Cu 3000 Cu filt. 2500 Hg Hg filt. 2000 Sn Sn filt. 1500 Ag 1000 Ag filt. 500 0 T1 24.10.2013 Figur 5.7: T2 15.01.2014 Resultater af tungmetalanalyser på råspildevand fra tandlægeklinikkerne T1 og T2 Stiger antallet af udborede amalgamfyldninger, stiger tungmetalbelastningen i råspildevandet, og belastningen af separatoren forøges. Data for amalgamseparatorernes renseeffektivitet på eksempelvis 90% kan ikke benyttes til at vurdere, om separatoren kan overholde en given grænseværdi. Derfor er det vigtigt at have kendskab til de faktiske udløbskoncentrationer fra amalgamseparatorer, der fungerer efter forskellige udskilningsprincipper. Spildevandet fra tandlægeklinikker inkluderer ud over vandet fra tandlægeuniten også spildevand fra toiletter, rengøring, m.m. Det betyder, at den samlede mængde spildevand bliver væsentligt større end den vandmængde, der passerer gennem separatoren. Samlet set viser analyseresultaterne fra de to tandlægeklinikker, at • • • • • Kviksølvkoncentrationerne i udløbet fra separatorer med filtrering og sedimentation lå på mellem 740 og 1.300 µg/ Cyklonen (separator C) gav den laveste udløbskoncentration for kviksølv på 61 µg/l Med en udledning på 8-15 l spildevand pr. tandlægeunit pr. dag vil den samlede belastning pr. år fra en amalgamseparator med filtrering/sedimentation være mellem 1,3 og 4,4 g kviksølv. Fra en cyklon vil den samlede årlige belastning være mellem 0,1 og 0,2 g kviksølv. I fem af de syv prøver lå pH mellem 6,9 og 9.1, mens pH i 2 prøver fra T1 var henholdsvis 3,1 og 3,8. Til rengøring af sug og fontæne anvendes midler med lav pH-værdi. Hvis bufferkapaciteten i vandet er lav, kan brug af sure rengøringsmidler være forklaringen på de lave pH-værdier. 23 4000 Kviksølv 2600 5000 3500 4500 3000 4000 2500 3500 2000 1300 980 1500 2200 1800 2500 2000 740 1500 1000 1000 450 500 Kobber 1900 3000 µg/l µg/l 3500 320 500 61 0 450 0 2000 1400 Sølv 1600 1200 1500 Tin 970 850 750 1000 500 0 Figur 5.8: µg/l µg/l 1000 320 260 82 320 800 490 510 600 390 400 200 170 0 Koncentrationer af kviksølv (Hg), kobber (Cu), sølv (Ag) og tin (Sn) i råspildevand råspildevand og efter passage igennem amalgamseparator. Niveauer for grænseværdier for afledning af spildevand til kloak er indsat som en orange linje, og usikkerheden på analyserne er vist på de enkelte søjler. Grænseværdier er: kobber 100 µg/l, kviksølv 3 µg/l, sølv 250 µg/l og tin 60 µg/l. Måleprogram 5.4.1 Sedimentanalyser Opsamlingsbeholderen i amalgamseparator C hos T1 blev tømt d. 6.1.2014 efter, at den havde været i drift fra d. 26.11.2013. Sedimentet blev sendt til analyse hos Eurofins Miljø A/S, og resultaterne er præsenteret i Tabel 5.4. Den samlede mængde tørstof var 1,2 g og indeholdt 106 mg kviksølv. En teoretisk mængde kviksølv udskilt i cyklonen kan beregnes ud fra følgende forudsætninger: • • • • • • 20 arbejdsdage 23 udboringer af amalgamfyldninger Afledt spildevandsmængde: 10 l/dag Udskilningsprocent: 90 Minimum kviksølvkoncentration i råspildevand: 500 µg/l Maksimum kviksølvkoncentration i råspildevand: 1500 µg/l Ved anvendelse af disse data bliver den teoretisk udskilte mængde kviksølv mellem 90 og 270 mg. Den målte udskilte kviksølvmængde (106 mg) ligger i dette interval og sandsynliggør dermed beregningen af den teoretisk udskilte kviksølvmængde. Dette er en teoretisk beregning, og den er behæftet med en ukendt usikkerhed, men sedimentanalysen viser, at disse data kan anvendes til at få et overblik over tilbageholdelsen af kviksølv i cykloner, og sammen med målte kviksølvkoncentrationer i spildevandsprøver opsamlet over hele arbejdsdage er det muligt at få et bedre datamateriale for kviksølvbelastningen og udskilningseffektivitet fra amalgamseparatorer på tandlægeklinikker. 25 26 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Laboratorietest 6 Laboratorietest Råspildevand opsamlet på de to tandlægeklinikker T1 og T2 blev anvendt til forsøg med sedimentation og centrifugering under kontrollerede forhold. Formålet med forsøgene var at måle renseeffekten ved simpel sedimentation og centrifugering under optimale forhold, det vil sige uden forstyrrende flow. Resultaterne forventes at være et udtryk for den maksimalt opnåelige renseeffekt, de to enhedsoperationer har på spildevand fra tandlægeklinikker under normale driftsforhold. De opnåede resultater for renseeffektiviteten bliver derfor et udtryk for den maksimale effekt, der kan opnås for amalgamseparatorer, som arbejder efter de to undersøgte separationsprincipper: sedimentation og centrifugering. Sedimentation Sedimentationsforsøgene blev udført som to parallelle forsøg i to 2 liters cylinderglas. Der blev udtaget prøver til analyse af råspildevand direkte fra omrystet dunk og prøver af supernatanterne efter henholdsvis 5 og 30 minutters sedimentation. Analyseresultaterne er præsenteret i søjlediagrammet i Figur 6.1. Da 75% af kobber er opløst, er reduktionen af kobber ved sedimentation kun mellem 3 og 6%. Reduktionen er bedst for kviksølv, som også er det metal med den største massefylde. Ved at øge sedimentationstiden fra 5 til 30 minutter forbedres reduktionen af tin fra 18 til 29%. For sølv er koncentrationen større efter 5 minutters sedimentation end i råspildevandet. Denne tilsyneladende negative fjernelsesgrad kan forklares ud fra analyseusikkerheden, der for sølv er 20%. Som for sølv er der for de øvrige metaller en betydelig analyseusikkerhed: For kobber og kviksølv er analyseusikkerheden 30%, mens den for tin er 20%. Disse usikkerheder bør tages med i vurderingerne af fjernelsesgrader. 700 Cu Hg Sn Ag 600 500 400 µg/l 6.1 300 200 100 0 Råspildevand Figur 6.1: Sedimenteret 5 min. Sedimenteret 30 min. Koncentrationer af kobber, kviksølv, tin og sølv i råspildevand fra T2, i supernatanten efter 5 minutters sedimentation og efter 30 minutters sedimentation. Analyseusikkerheden er angivet på de enkelte søjler. De to amalgamseparatorer A og B, der delvist er baseret på sedimentation, har et volumen på henholdsvis 3 og 10 liter, og samtidig er den hydrauliske kapacitet på henholdsvis 6 og 10 liter/min. Dette resulterer i hydrauliske opholdstider på ½ min og 1 min under maksimal belastning. Under sådanne betingelser forventes sedimentationsprocessen ikke at kunne reducere spildevandets indhold af tungmetaller i et omfang, der kan resultere i en acceptabel afløbskvalitet. 27 Resultaterne fra flowmålingerne har imidlertid vist, at flow i løbet af en arbejdsdag hos T1 kun overstiger 1 l/min i meget få tilfælde. Dermed bliver renseeffektiviteten sammenlignelig med sedimentation i 5 minutter. Sedimentationsforsøgene i laboratoriet er gennemført under ideelle forhold, hvor flow gennem sedimentationsbeholderen ikke forstyrrer sedimentationen. For at opnå den bedst mulige effekt af sedimentation i amalgamseparatorerne skal tilstrømning af spildevand derfor være så jævn som overhovedet muligt. For at sikre en jævn tilstrømning kan der eventuelt installeres en udligningsbeholder før amalgamseparatoren. Tabel 6.1: Beregnet reduktion af tungmetaller efter 5 og 10 minutters sedimentation. % Reduktion Sedimenteret 5 min. Sedimenteret 30 min. 6.2 Cu Hg Sn Ag 3,1 27 18 -22 6,3 33 29 44 Centrifugering Amalgamseparation ved centrifugering fungerer ved, at der opnås forceret sedimentation i et kraftigt tyngdefelt. Ved stigende opholdstid og øget tyngdefelt vil separationen af partikler tungere end vand forbedres. For at vurdere effekten af dette separationsprincip blev der i laboratoriet udført en række centrifugeringsforsøg. Ved design af de variable parametre ved centrifugeringen blev der taget udgangspunkt i forholdene gældende for en kommerciel centrifuge til amalgamseparation. For en cyklon beregnet til installation på tandlægeklinikker, der betjenes af én tandlæge, kan det beregnes, at tyngdefeltet i cyklonen er ca. 490 RCF (relativ centrifugalkraft). Beregningen er baseret på en omdrejningshastighed på 2880 rpm og en cylinderdiameter på 106 mm, hvilket cirka svarer til dimensionerne for amalgamseparator C. Opholdstiden under almindelig drift i cyklonen vil variere med belastningen (flowet). Belastningen kan udlignes i en hydrofor installeret umiddelbart før cyklonen. For at belyse betydningen af varierende opholdstid blev det besluttet at foretage laboratorieforsøgene under følgende opholdstider: • • • • 2 sekunder, svarende til minimal opholdstid (urealistisk) 36 sekunder, svarende til sjælden om end realistisk minimal opholdstid 180 sekunder, svarende til ordinær drift 900 sekunder, svarende til optimal opholdstid (urealistisk) Der blev for 2 sekunders centrifugering taget hensyn til centrifugeringseffekten under den korte acceleration og nedbremsning af centrifugen. Fire rør med hver 40 ml råspildevand blev centrifugeret i en laboratoriecentrifuge. Efter centrifugering blev ca. 30 ml af den klare væske i hvert centrifugerør afpipetteret og overført til prøvebeholder til analyse. Billeder af centrifugater og retentater efter centrifugeringsforsøgene er vist i Figur 6.2 og Figur 6.3. På den første figur ses en svagt stigende mængde bundfald ved stigende centrifugeringstid. På den efterfølgende figur, som viser prøverne, der blev sendt til analyse, ses, at det vand, der blev centrifugeret i længst tid, er mest klart. 28 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Laboratorietest Figur 6.2: Centrifugerør efter centrifugering i 900, 180, 36 og 2 sekunder (vist fra venstre mod højre). Figur 6.3: Prøver indeholdende spildevand efter centrifugering i 2, 36, 180 og 900 sekunder (vist fra venstre mod højre). Resultaterne fra analyse af centrifugaterne (den ovenstående væske i centrifugerørene) er vist i Tabel 5.4, og i Figur 6.4 er resultaterne præsenteret i et søjlediagram, som viser, at der sker en reduktion af kviksølvkoncentrationen fra 450 µg/l til 49 µg/l, svarende til en reduktion på 87% (se Tabel 6.2). På grund af manglende prøvemængde blev sølv og tin ikke analyseret i prøven udtaget efter 2 sekunders centrifugering, men Figur 6.4 viser en kraftig reduktion i sølv og tin efter 36 sekunders centrifugering, svarende til en reduktion på henholdsvis 93% og 82%. Reduktionen i total kobber er beskeden, sammenlignet med reduktionen af kviksølv, sølv og kobber. Kobberreduktionen var 31% efter 900 sekunders centrifugering. Forklaringen på forskellen er, at kobber er til stede på opløst form, mens de tre øvrige metaller er partikelbundne, og derfor sedimenterer disse under den kraftige G-påvirkning i centrifugen. 29 700 600 Cu Hg Sn Ag 500 µg/l 400 300 200 100 0 Råspildevand Figur 6.4: Cent 2 s Cent 36 s Cent 180 s Cent 900 s Koncentrationer af kobber, kviksølv, tin og sølv i råspildevand og efter 2, 36, 180 og 900 sekunders centrifugering. Analyseusikkerheden er angivet på de enkelte søjler. Samlet set viser laboratorieforsøgene med centrifugering af råspildevand, at selv ved forholdsvis lave koncentrationer af kviksølv (450 µg/l) reduceres indholdet effektivt efter kort tids centrifugering (2 sekunder). Efter 180 sekunders centrifugering, som er det, der svarer til centrifugeringen i en tandlægecyklon, er den samlede reduktion for kviksølv 94%, mens den for sølv og tin er henholdsvis 98 og 95%. Kobber findes hovedsageligt som opløste forbindelser i spildevandet, og derfor er reduktionen efter 180 sekunders centrifugering kun 28%. Tabel 6.2: 6.3 Reduktionsprocenter for tungmetaller efter 900, 180, 36 og 2 sekunders centrifugering. Reduktionsprocenterne er alle beregnet ud fra startkoncentrationen i råspildevandet % Reduktion Centrifugering 2 s Cu 22 Hg 87 Sn Ag Centrifugering 36 s 25 90 82 93 Centrifugering 180 s 28 94 91 98 Centrifugering 900 s 31 95 95 97 Partikelstørrelsesfordeling Med henblik på at sammenligne partikelstørrelsesfordelingen i spildevand fra tandlægeklinikker med størrelsesfordelingen af de partikler, der indgår i testen beskrevet i ISO 11143, blev der i laboratoriet gennemført partikeltælling på råspildevand og sedimenteret spildevand. Desuden skulle partikeltællingerne sammen med sedimentationsforsøgene beskrevet i 6.1 give en indikation af ændringer i partikelsammensætningen efter sedimentation i 5, 15 og 30 minutter. Råspildevand fra T2 blev hældt op i et 2 liters måleglas, og efter henstand i 0, 5, 15 og 30 minutter blev der udtaget en lille delprøve i 4 cm’s dybde. Råspildevandet fremstod uden farve, men med et klart lyst skær af fine partikler. Ved henstand kunne der visuelt hurtigt konstateres et lille og mørkt farvet bundfald, mens al ovenstående væske ikke syntes at skifte karakter efter henstand i 30 minutter. De fire udtagne prøver blev underkastet en partikelstørrelsestælling i en partikeltæller Model 770 Accusizer fra Particle Sizing Systems, Inc. Instrumentet kan tælle partikler fra ca. 3 til 400 µm. 30 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Laboratorietest Resultaterne for de fire prøver viste sig næsten identiske. I Figur 6.5 er vist kurver for partikelstørrelsesfordelingen af den usedimenterede råspildevandsprøve og prøven udtaget i 4 cm dybde efter 30 minutters henstand. Resultaterne for prøverne efter 5 og 15 minutter er næsten sammenfaldende med prøven svarende til tiden 0 minutter, hvilket indikerer, at sedimentationen foregår langsomt. 20.000 18.000 Antal partikler [#/mL] 16.000 14.000 12.000 10.000 0 min 8.000 30 min 6.000 4.000 2.000 0 2 20 200 Størrelse [µm] Figur 6.5: Partikelstørrelsesfordeling i råspildevand og i en prøve efter 30 minutters henstand. Råspildevandet blev udtaget d. 15.1.2014 fra T2. Bemærk, at skalaen på x-aksen er logaritmisk Figur 6.5 viser, at separationen ved bundfældning er beskeden - selv efter 30 minutter. Dog ses en reduktion i antallet af partikler over ca. 10 µm og en fuldstændig sedimentation af partikler over ca. 40 µm. Resultatet er ikke overraskende, hvis det antages, at de fine partikler er pimpstenspartikler med en massefylde tæt på vands massefylde, hvorved en ren sedimentation ikke vil føre til sedimentation af disse partikler. De større partikler er muligvis borestøv, der kan indeholde amalgam. Amalgams store massefylde kan sammen med den relativt store partikelstørrelse resultere i større faldhastighed ved sedimentation. For at vurdere, hvilken indflydelse indholdet af pimpsten i råspildevandet kan have på partikelkarakteriseringen, blev der fremstillet en opløsning af ren pimpsten (udleveret som ”ren tør vare” af tandlæge T2). Efter måling af partikelantallet blev det fundne antal partikler relateret til SS-koncentrationen (som ren pimpsten) målt i råspildevandet. En kurve for partikelstørrelsesfordelingen er vist i Figur 6.6. 31 20.000 18.000 Partikelantal [#/mL] 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2 20 200 Størrelse [µm] Figur 6.6: Partikelstørrelsesfordeling for pimpstensopløsning med samme SS koncentration som råspildevand fra T2 fra d. 15.1.2014. Det ses af figuren, at fordelingskurven for ren pimpsten kan forklare en del af fordelingen af partikler i råspildevand for især de fineste partikler. For ren pimpsten ses et klart fravær af partikler over 30 µm, samt at der ikke er en svag ”pukkel” af partikler omkring 20 µm. 32 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Anbefalinger i forhold til tilslutningstilladelser 7 Anbefalinger i forhold til tilslutningstilladelser Analyseresultater af spildevand fra udløbet fra en cyklon samt analyser af sediment opsamlet i en cyklon peger sammen med laboratorietest med centrifugering af råspildevand i retning af, at installering af cykloner på tandlægeklinikker vil kunne reducere kviksølvbelastningen i betydelig grad. Generelt forventes afløbskoncentrationen at kunne reduceres til 40-60 µg/l, hvor hidtidige målinger på tandlægeklinikker i Helsingør Kommune har vist kviksølvkoncentrationer på op til 230.000 µg/l i spildevand, som har passeret traditionelle amalgamseparatorer baseret på sedimentation og simpel filtrering. Grænseværdien for kviksølv i spildevand, som afledes til kloak, er 3 µg/l, og da kviksølv samt kviksølvforbindelser er toksiske og bioakkumulerbare, bør afledningen begrænses mest muligt. Begrænsning kan mest effektivt ske ved at reducere belastningen fra den største kilde hos tandlægeklinikkerne, som er udløbet fra amalgamseparatoren. Vandmængden fra tandlægeklinikker er målt til 8-15 liter pr. dag pr. tandlæge, og derfor skal forslagene til regulering ses i lyset heraf. Anvendelse af centrifugering frem for sedimentation/filtrering til udskilning af kviksølv resulterer samtidig i reduktion af belastningen med kobber, tin og sølv indeholdt i spildevandets partikulære fraktion. I det følgende er givet anbefalinger til krav, som indarbejder målsætningen i tilslutningstilladelser om, at kviksølvkoncentrationen nedbringes til et niveau på 50 µg/l. Centralt for reguleringen er krav om, at klinikkerne skal udarbejde handlingsplaner for reduktion af spildevandsafledningen gennem BAT (bedst tilgængelig teknologi). Cykloner er en velafprøvet og stabil teknologi, og de giver en bedre vandkvalitet end separatorer baseret på filtrering og sedimentation. Det grundlæggende i en cyklon er et stærkt forøget tyngdefelt med en g-påvirkning svarende til ca. 500. Der vil ikke være behov for at stille krav om målinger af tungmetalkoncentrationer og – mængder i spildevandet, hvis der anvendes en renseteknologi, som i effektivitet svarer til cykloner. Formålet med handlingsplanerne er, at de skal igangsætte en proces, hvor tandlægeklinikkerne og de kommunale miljømyndigheder har et konstruktivt samarbejde omkring opnåelse af målsætningerne om nedbringelse af kviksølvbelastningen og udfasning af A-stoffer. En del desinfektions- og rengøringsmidler, som anvendes i sug og fontæne, indeholder A-stoffer, og derfor bør tilslutningstilladelsen inkludere en målsætning om, at der ikke sker afledning af Astoffer. Handlingsplanerne anvendes ved meddelelse af tilladelser til tandlægeklinikker i de tilfælde, hvor det ikke er teknisk/økonomisk muligt for klinikken umiddelbart at opnå målsætningerne. Der kan stilles krav om, at en tandlægeklinik udarbejder en redegørelse for status og forslag til, hvordan målsætningerne nås. Handlingsplanen kan f.eks. være toårig og kan revideres én gang årligt. På den baggrund er anbefalinger opdelt i generelle krav og driftskrav: Generelle krav Ved etablering af nye tandlægeklinikker bør disse udstyres med amalgamseparatorer, der inkluderer centrifugering (cyklon), idet denne type separatorer kan betragtes som BAT. Cykloner kan enten være indbygget i tandlægeuniten eller placeret i et andet rum end uniten. På tandlægeklinikker, hvor uniten udskiftes, kan det være fordelagtigt at investere i en unit, der har en indbygget cyklon. For eksisterende tandlægeklinikker med amalgamseparatorer, som inkluderer sedimentation og filtrering, bør der udarbejdes handlingsplaner, der inkluderer udskiftning til en cyklon eller en teknologi med tilsvarende reduktionseffekt over for kviksølv. I tandlægeklinikker, hvor der arbejdes ved flere tandlægeunits på en gang, kan der med fordel etableres en udligningstank/beholder før selve cyklonen. Derved sikres en jævn tilstrømning af vand til cyklonen, og udskilning af partikulært bundne metaller bliver mere effektiv. 33 Afløbsvand fra vaskeinstallationer, hvor der rengøres instrumenter, som har været i kontakt med amalgam, skal passere en amalgamseparator. Dette kan ske enten ved, at vaskevandet opsamles og hældes langsomt gennem fontænen, eller ved at afløbet fra vasken har forbindelse til amalgamseparatoren. Tilførslen af spildevand skal ske langsomt, så grænsen for det maksimale flow ikke overskrides. Driftskrav Tandlægeklinikken skal være i besiddelse af en skriftlig plan for drift og vedligehold, herunder instruktion for daglig og ugentlig rengøring og desinfektion af afløbssystemet. Hyppigheden for eksterne tilsyn fra et eksternt servicefirma (leverandør af amalgamseparator) skal også fremgå af drift- og vedligeholdelsesplanen. Servicefirmaet står for udskiftning af opsamlingsbeholderen i cyklonen og sørger for korrekt bortskaffelse af det opsamlede sediment som farligt affald. I uniten er der efter sug og fontæne placeret et grovfilter, som tømmes dagligt. Producenten af amalgamseparatorer skal ifølge ISO 11143:2008 levere en instruktion om installation, anvendelse, brug, vedligeholdelse og service. Standarden indeholder en liste over nødvendig information. Amalgamseparatorer af cyklontypen skal ifølge ISO11143:2008 have inkluderet et alarmsystem, som indikerer, at opsamlingsbeholderen har nået det maksimale fyldningsniveau. Alarmsignalet skal forblive aktivt, indtil opsamlingsbeholderen er udskiftet. Amalgamseparatoren skal tillige være udstyret med et advarselssystem, som viser fyldningsgraden. Advarselssignalet skal aktiveres ved et niveau, før den maksimale fyldningsgrad nås. Akustiske og visuelle alarmer skal være placeret, så de kan opfattes under det daglige arbejde på klinikken. I tilknytning til separatorer, der fungerer efter sedimentations- og filtreringsprincippet, kan der ikke monteres en automatisk alarm, og derfor skal producenten af separatoren beskrive, hvordan det til enhver tid kan sikres, at den fungerer korrekt. Dette kan ske ved, at separatoren udskiftes efter forud fastlagte tisintervaller. ISO 11143 indeholder en beskrivelse af, hvilke informationer der skal være inkluderet i producentens instruktion vedrørende installation, brug, vedligehold og service af amalgamseparatorer. Tandlægeklinikken skal være i besiddelse af følgende informationer: procedurer og hyppighed for tømning/udskiftning af opsamlingsbeholder, for alarmer og advarselssignaler samt eventuel fejlfinding. Ved den daglige desinfektion af fontæne og sug skal der anvendes desinfektionsmidler, som ikke indeholder A-stoffer. De hyppigst anvendte A-stoffer i desinfektionsmidler er NTA (trinatrium nitrilotriacetat) og natriumhypochlorit. Der eksisterer desinfektionsmidler, som ikke indeholder disse stoffer. Udfasning af brugen af desinfektionsmidler indeholdende A-stoffer kan inkluderes i handlingsplansvilkår, således at disse stoffer elimineres fra spildevandet inden for en periode på eksempelvis 1 år. For at undgå høj hydraulisk belastning af afløbssystemet og dermed nedsættelse af amalgamudskilningen bør der ikke desinficeres, rengøres eller skylles på flere units samtidigt. 34 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Konklusion 8 Konklusion Stikprøver udtaget i afløbet fra amalgamseparatorer på 31 tandlægeklinikker i Helsingør Kommune i 2012 var udgangspunkt for dette projekt. Analyseresultaterne viste kviksølvkoncentrationer med en medianværdi på 4.200 µg/l og en maksimumværdi på 230.000 µg/l. Projektet har omfattet karakterisering af spildevand fra to tandlægeklinikker T1 og T2 med henholdsvis to units og ni units (tandlægestole). Spildevandsprøver udtaget efter passage igennem klinikkernes amalgamseparatorer, som fungerer ved sedimentation og simpel filtrering, viste en medianværdi for kviksølv på 980 µg/l og en maksimumkoncentration på 1300 µg/l. Prøvetagningsmetoden og dermed repræsentativiteten er afgørende for at kunne bedømme tungmetalkoncentrationer og –mængder i afløbet fra tandlægeklinkker. Måling af udløbskoncentrationer fra en amalgamseparator baseret på centrifugering samt test med centrifugering i laboratoriet viste, at kviksølvkoncentrationer på 40-60 µg/l vil være opnåelige i tandlægespildevand fra fontæne og sug, som har passeret en cyklon. Sammenfattende konklusioner fra projektets aktiviteter er beskrevet i afs. 8.1-8.4. 8.1 Prøvetagning, flowmåling og udløbsmålinger Formålet med prøvetagning og flowmåling på tandlægeklinikker var at karakterisere spildevandet med hensyn til indholdet af tungmetaller før og efter spildevandets passage igennem forskellige typer af amalgamseparatorer. I måleprogrammet indgik prøvetagning efter to forskellige typer af amalgamseparatorer: Sedimentation og filtrering (Separator A og B) samt centrifugering (Separator C). Prøvetagningen, flowmålingerne og analyserene gav følgende resultater: • • • • 8.2 Mængden af spildevandet fra hver tandlægeunit blev målt til mellem 8 og 15 liter pr. dag I løbet af en arbejdsdag forekommer der sjældent flow, som overstiger separatorernes maksimale hydrauliske kapacitet på mellem 3 og 16 l/min. Flow af den størrelsesorden forekommer i perioder af under ½ minuts varighed. Den laveste kapacitet gælder for cykloner til én unit og den højeste værdi for cykloner beregnet til fire units. For separatorer baseret på filtrering og sedimentation (separator A og B) lå udløbskoncentrationerne for kviksølv mellem 740 og 1.300 µg/l svarende til mellem 1,3 og 4,3 g kviksølv pr. år. Cyklonen (separator C) gav de laveste udløbskoncentrationer for kviksølv (61 µg/l) svarende til mellem 0,1 og 0,2 g kviksølv pr. år. Laboratorietest og partikelstørrelsesfordeling Ud fra laboratorietest var det målet at vurdere effektiviteten af renseprincipperne i de amalgamseparatorer, som i dag anvendes til behandling af spildevand fra tandlægeklinikker. I laboratoriet blev der dels udført forsøg med sedimentation og dels med centrifugering af råspildevand opsamlet på de to tandlægeklinikker. Resultater fra tungmetalanalyser gav følgende resultater: • Ved sedimentation i 5 minutter kan der for kviksølv opnås en reduktionen på 27%, og efter 30 minutter er reduktionen 33%. Mere end 80% af kobber i råspildevandet er opløst, og derfor har sedimentation ingen virkning 35 • • • • • • • 8.3 Resultaterne fra flowmålingerne har vist, at flow i løbet af en arbejdsdag kun overstiger 1 l/min i meget få tilfælde, og dermed bliver renseeffektiviteten sammenlignelig med sedimentation i 5 minutter. Den hydrauliske opholdstid i separatorer med filtrering/sedimentation er typisk mellem ½ min og 1 min under maksimal belastning. Sedimentationstiderne af denne størrelsesorden er i de fleste situationer utilstrækkelige. Laboratorieforsøgene med centrifugering af råspildevand viste, at efter 180 sekunders centrifugering, som svarer til centrifugeringen i en tandlægecyklon, er reduktionen for kviksølv 94%, mens den for sølv og tin er henholdsvis 98 og 95%. Analyse af partikelstørrelsesfordelingen i råspildevand og sedimenteret spildevand er beskeden - selv efter 30 minutter. Dog ses en reduktion i antallet af partikler over ca. 10 µm og en fuldstændig sedimentation af partikler over ca. 40 µm. ISO 11143, 2008 specificerer, hvorledes effektiviteten af en amalgamseparator ved en laboratorietest kan bestemmes ud fra graden af tilbageholdelse af amalgam. 70% af kviksølvmassen i laboratorietesten består af partikler større end 0,1 mm. Mere end 95% af partikler i det analyserede spildevand ligger under 0,1 mm. Resultaterne fra en ISO-test kan ikke umiddelbart benyttes til at bedømme en separators effektivitet over for almindeligt forekommende tandlægespildevand. Desinfektion og rengøringsprocedurer Målet med denne aktivitet var at identificere indholdsstofferne i desinfektions- og rengøringsmidler, der benyttes til at rengøre sug og fontæne, og i forlængelse heraf at vurdere stoffernes miljøegenskaber. Resultatet af denne videnindsamling viste, at: • • • 8.4 To af de otte vurderede desinfektionsmidler indeholder natriumhypochlorit, mens ét desinfektionsmiddel indeholder NTA. Disse to stoffer betegnes som A-stoffer med egenskaber, der gør, at de er uønskede i kloaksystemet og bør erstattes eller reduceres til et minimum. I miljømæssig henseende er brugen af desinfektionsmidler, der alene indeholder B- og C-stoffer, at fortrække frem for de desinfektionsmidler, som også indeholder A-stoffer. Nogle desinfektionsmidler indeholder EDTA, som kompleksbinder med kobber, og derved forbliver kobber opløst. De høje koncentrationer af opløst kobber i tandlægespildevandet fra T1 (optil 1600 µg/l) kan være begrundet i tilstedeværelse af EDTA indeholdt i det anvendte desinfektionsmiddel. Tilslutningstilladelser Centralt for reguleringen af tandlægeklinikker er, at der opstilles handlingsplaner for reduktionen af spildevandsafledningen gennem BAT (bedst tilgængelig teknologi). Formålet med handlingsplanerne er, at de skal igangsætte en proces, hvor tandlægeklinikkerne og de kommunale miljømyndigheder har et konstruktivt samarbejde omkring opnåelse af målsætningerne om nedbringelse af kviksølvbelastningen og udfasning af A-stoffer. Sammenligning af resultaterne fra analyser af kviksølvkoncentrationer i spildevand fra udløbet fra amalgamseparatorer, som fungerer ved hjælp af henholdsvis sedimentation/filtrering og ved centrifugering, viser sammen med laboratorietest med centrifugering, at der ved installering af cykloner på tandlægeklinikker kan opnås en betydelig reduktion i kviksølvbelastningen. Generelt forventes afløbskoncentrationen at kunne reduceres til 40-60 µg/l. 36 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 9 Referencer /1/ Miljøstyrelsen: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2006. /2/ ISO 11143:2008 Dental equipment – Amalgam separators /3/ Hylander, L.D, Lindvall A, Uhrberg R, Gahnberg L, Lindh U: Mercury recovery in situ of four different dental Amalgam separators. Sci. Total Environment, Volume 366, Issue1, 31 July 2006, Pages 320-336. /4/ Adolfsson, Jeanette: The contribution of mercury from dental clinics to the recipients of WWTP. Master’s thesis, University of Copenhagen, 01/02/13. /5/ Lynettefællesskabet I/S: Notat vedrørende kviksølv fra klinikker. Udarbejdet af DHI 24.09.2012. /6/ http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=1851&reprid=0&filid=34&iarkiv=1 /7/ ECHA: http://echa.europa.eu/web/guest/information-on-chemicals/registered-substances /8/ SPT-kemidatabase: http://www.spt.dk/frame.cfm/cms/id=1031/sprog=1/grp=12/menu=4/ /9/ Environmental Protection Agency: EPISuite exp. /10/ http://www.swedenrecycling.se.php54-1.ord1-1.websitetestlink.com/wpcontent/uploads/Product_sheet_srab99D_eng.pdf /11/ http://www.docstoc.com/docs/30322004/VERMONT-DENTAL-AMALGAM-SEPARATORPILOT-PROJECT /12/ Den-Tec ApS: Drift og vedligholdelse af Den-Tec amalgamudskiller http://www.dentec.dk/Drift_og_vedligehold_af_filter.pdf /13/ Sweden Recycling: Operating and maintenance instructions for SRAB sink separator (0801-24) www.swedenrecycling.se /14/ TÜV: Prüfprogramm DIN ISO 11143 Amalgamabschneider 2002. (02.06.2005) /15/ DANVA http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Vandforbrug.pdf 37 38 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 BI LAG Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 BI LAG A Oversigt over amalgamseparatorer Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Bilag A: Oversigt over de mest anvendte amalgamseparatorer på det danske marked. A Bilag A: Oversigt over de mest anvendte amalgamseparatorer på det danske marked. Produktnavn Producent System Leverandør og service Udskiftning Separator (anbefalet af leverandør) Hyppighed af service Pris DKK Den-Tec 99 SRAB Vådt eller tørt system Ekstern placering af separator (sedimentation /filtrering) Leverandør: Den-Tec Service: Dentotal, Dentalpower, Dentsupport, Fyns Dental-delvis, Vestjydsk Dental, Skandinavisk Dentalservice, Nordenta, Plandent-delvis Mindst en gang årligt Eftersyn ved udskift-ning 2.320 ekskl. moms for udskiftning af opsamlingsbeholder 161191 Rectus Vådt eller tørt system Ekstern placering af separator (sedimentation /filtrering) Rectus, AB Dental Service, Cenger Scandinavia, Dent Support, Dental 2000, Dentalverkstædet, Dentronic, Fiskers Dental Service, Focus Dental Service, Fyns Dental, JTA Dental Salg og Service, Vestjydsk Dental, Wessels Dental Efter behov, fra 3 mdr. til 2 år Ved udskiftning Ca. 2.000 ekskl. moms for udskiftning af opsamlingsbeholder AA D3181 II Sirona Tørt system Separator (cyklon) Indbygget i unit (intern placering) Nordenta, Fiskers-Dental Ved alarm Hvert 5. år ifølge Sirona. Hvert 4. år ifølge Nordenta 11.200 inkl. moms for unit med amalgamseparator (Nordenta) 20.000-25.000 for amalgamseparator (Fiskers) CA1 Dürr Separator (cyklon) kan placeres både internt og eksternt og anvendes til både våde og tørre systemer Plandent, Dentronic, Nordenta, Fiskers-Dental, Dent-Support 4-6 måneder eller ved alarm Årligt, 3 års eftersyn, 5 års eftersyn Ca. 14.000 inkl. moms CAS1 Dürr Separationssystem inkl. Separator (Cyklon CA 1), kan placeres både internt og eksternt og anvendes til både våde og tørre systemer Plandent, Dentronic, Nordenta, Fiskers-Dental, Dent-Support 4-6 måneder eller ved alarm Se service for CA1 Ca. 15.000 inkl. moms CA4 Dürr Vådt system. Separator (cyklon) Placeres eksternt eller internt. Plandent, Dentronic, Nordenta, Fiskers-Dental, Dent-Support Ved alarm Se service for CA1 Ca. 22.000 inkl. moms A-1 A-2 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 BI LAG B Oversigt over servicefirmaer og producenter af amalgamseparatorer Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Oversigt over servicefirmaer B Oversigt over servicefirmaer Servicefirma Adresse Web Kontakt Leverandør af separator Hyppighed af service/udskiftning Affald Fiskers Dental Service Broenge 1-9 2635 Ishøj www.fiskersdental.dk Bo Theis Blok, Tlf: 2819 1844 Dürr, Sirona, Den-Tec, Rectus Rectus, Den-Tec 1 gang årligt. Dürr, Sirona ved alarm Affald fra DenTec og Rectus oplagres hos Fiskers indtil leverandørfirma sørger for bortskaffelse 21) Nordenta Naverland 11 2600 Glostrup www.nordenta.dk Kim Graulund, Tlf: 2687 1917, [email protected] Dürr, Sirona, (Metasyskun hvis nødven-dig), Rectus, Den-Tec Rectus og DenTec 1 gang årligt. Dürr og Sirona hvert 4 år eller ved alarm Rectus, Dürr, SironaKlinikken må selv tage sig af affaldet. DenTec affald sendes til Sverige. Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J www.rectus.dk Marianne Køppen, Tlf: 8614 1517, [email protected] Rectus ½-2 år, afhængig af antal stole og brug. Affaldet sendes til Holland. Wessels Dental ApS Egensevej 25 2770 Kastrup www.wesselsdental.dk Kirsten Wessel, Tlf: 3255 6544 Dürr, Rectus, Den-Tec 1 gang årligt Affaldet sendes tilbage til leverandørfirma. Plandent A/S Jydekrogen 16 2625 Vallensbæk www.plandent.dk Mads Elmenhoff Tlf: 4040 0047 Den-Tec, Rectus 1 gang årligt Forhandler og udfører service. Separator udskiftes 1 gang årligt. Klinikken eller Den-Tec sørger for bortskaffelse. af affald Den-Tec ApS Højdevej 35B, 2830 Virum www.den-tec.dk Claus Møller, Tlf. 4583 2792 Den-Tec 1 gang årligt eller ved behov Sendes til Sverige/Tyskland Scandinavis k Dental Service Danmark A/S Ringager 22, 2605 Brøndby www.dentalservice. dk Jonas Youden, Tlf: 4040 0039, info@dentalservice. dk Den-Tec, Rectus 1 gang årligt Oplag hos Fiskers dvs. oplag indtil leverandørfirma sørger for bort-skaffelse. 2) Dentotal A/S Magle allé 7, 2770 Kastrup www.dentotal.dk Bente Kjer Tlf: 7020 3280, [email protected] Den-Tec, Dürr 1-2 gange årligt Affaldet afleveres til Den-Tec. Dental Power ApS Håndværkerbye n 55, 2670 Greve www.dentalpower.d k Erik Schmidt Tlf: 4390 4600 [email protected] k Dürr, Metasys Ved alarm Affaldet afleveres til Den-Tec. 1) . Servicen består af en funktions- og alarmtest. B-1 2) Aftalen mellem SRAB/Sverige og Den-Tec vedrørende affald er, at SRAB kun modtager affald fra Den-Tec’s separatorer ikke fra de øvrige, ifølge SRAB. Wessels Dental, Dentotal og Dental Power er ikke forhandler af Dürr. Ifølge Dürrs repræsentant i DK, findes der en række samarbejdsaftaler mellem servicefirmaer. Producenter Producent Den-Tec ApS Dürr Dental AG Metasys Medizintechnik GmbH Rectus ApS Sirona Dental GmbH B-2 Adresse Benvedvænget 35, 2830 Virum Danmark Höpfigheimer Strasse 17 74321 Bietigheim-Bissingen, Tyskland Florianstrasse 3 6063 Rum bei Insbruck Østrig Engtoften 11-13, 8260 Viby J Danmark Sirona Strasse 1 5071 Wals bei Salzburg Østrig Web www.dentec.dk www.duerrdental.com www.metasys.com www.rectus.dk www.sirona.com Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 BI LAG C Oversigt over producenter og leverandører af desinfektions- og rengøringsmidler Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler til tandlægeklinikker C Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler til tandlægeklinikker Desinfektionsmidler Producent Daglig anvendelse Geyser Nordenta Sugerens XO Suction disinfection Recyclean R Rectus Kemex A/S Orochemie GmbH SRAB Orotol Plus Orochemie GmbH Alpro-Jet D KaVo Dekaseptol Alpro Medical GmbH Kaltenbach & Voigt GmbH CyberClean DE Healthcare Products Leverandør Rectus, Skandinavisk Dental Service Nordenta Nordenta Den-Tec, Nordenta, Plandent, Skandinavisk Dental Service Dürr, Nordenta, Fiskers Dental Service, Plandent, Dentotal Nordenta, Plandent Nordenta, Plandent, Dentotal, Dental Power, Wessel Dental Nordisk Dental Depot Rengøringsmidler 1 gang pr. uge MD 555 Orochemie GmbH Alpro-Jet W Alpro Medical GmbH Dürr, Nordenta, Fiskers Dental Service, Plandent, Dentotal, Nordisk Dental Depot Nordenta, Plandent C-1 C-2 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 BI LAG D Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler D Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler Produktnavn Producent Leverandør Geyser (des.) Rectus Rectus og Skandinavisk Dental Service Nordenta Sugerens (des.) Kemex A/S Nordenta 5% XO Suction disinfection (des.) Orochemie GmbH Nordenta 2% Recyclean R (des.) SRAB 2% Orotol Plus (des.) Orochemie GmbH Den-Tec, Nordenta, Plandent, Skandinavisk Dental Service Dürr, Nordenta, Fiskers Dental Service, Plandent, Dentotal MD 555 (rengøring) Orochemie GmbH 5% Alpro-Jet D (des.) Alpro Medical GmbH Dürr, Nordenta, Fiskers Dental Service, Plandent, Dentotal, Nordisk Dental Depot Nordenta, Plandent Alpro-Jet W (rengøring) Alpro Medical GmbH Kaltenbach & Voigt GmbH DE Healthcare Products Nordenta, Plandent Nordenta, Plandent, Dentotal, Dental Power, Wessel Dental Nordisk Dental Depot KaVo Dekaseptol (des.) CyberClean (des.) Brugskonc. 3% Indholdsstof > 1% CAS Metasilikat, 5-10% (C) Kaliumtripolyphosphat, 5-10 % (C) Kaliumhydroxid, 1-5 % (C) Natriumhydroxid, 1-5 %(B) Natriumhypoklorit, 1-5 % (A) 2-propanol, 5-10 % (C) Na-EDTA, 0-5 % (B) Alkyl dimethyl ammoniumklorid, 0-5 % (C) Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 1-5 % (C) Na-EDTA, 1-5 % (B) Kaliumhydroxid, 0,5-2% (C) Natriumhypoklorit, 2-3 % (A) Natriumhydroxid, 1-2 % (B) 10213-79-3 13845-36-8 1310-58-3 1310-73-2 1310-73-2 7681-52-9 67-63-0 64-02-8 61789-71-7 Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 1-5 % (C) Na-EDTA, 1-5% (B) Kaliumhydroxid, 0,5-2 % (B) Tetranatrium-difosfat, 5-10 % (C) Citronsyra, 40-50 % (C) 5538-94-3 64-02-8 1310-58-3 7320-34-5 5064-31-3 141-43-5 67-63-0 85409-22-9 5% Trinatrium nitrilotriacetat(NTA), 1-5 % (A) 2-aminoethanol, 1-5 % (C) Propan-2-ol, 1-5 % (C) Trialkylbenzylammoniumklorid, 1-5 % (B) Amidosulfonsyre, 1-5% (B) som den er 2-(2-butoxietoxi)ethanol, 1-5 % (C) 112-34-5 2-3 % Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 2,5-10 % (C) Na-EDTA, 2,5 % (B) Kaliumhydroxid, 2,5 % (C) 5538-94-3 64-02-8 1310-58-3 2% 5% 5538-94-3 64-02-8 1310-58-3 7681-52-9 1310-73-2 77-92-9 5329-14-6 D-1 D-2 Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 BI LAG E Vurdering af indholdsstoffer i rengørings- og desinfektionsmidler Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21 E Klassificering af indholdsstoffer i desinfektions- og rengøringsmidler Indholdsstof > 1% CAS R/Hsætning (MSDS) 36 2-(2-butoxietoxi)etanol, 1-5 % 112-34-5 2-aminoethanol, 1-5 % 141-43-5 20/21/22 , 34 2-propanol, 5-10 % H-sætning (ECHA) LetAnaerob biobionedbrydelig nedbrydelig Laveste EC50 logKow H (Pa m3/mol) ABC 319 Letbionedbrydelig (SPT database siger dog nej) 302, 312, Let314, 332 bionedbrydelig - >100 {LC50(fisk, 96t): 1300 mg/L; 1 EC50 (Dafnia, 48t)>100 mg/L; EC50 (alger, 96t): >100 mg/L} Meget lav C Ja {1-10} LC50(fisk, 96t): 349 mg/L; -1.31 EC50 (Dafnia, 48t):65 mg/L; EC50 (alger, 72t): 2,5 mg/L {>100}LC50(fisk,96t):9640 mg/L; 0,05 EC50 (crust, 24t): >10000 mg/L; Toxicity threshold (alger, 7d): 1800 mg/L {<1} Fisk: 0,4 mg/L; krebsdyr: 3-4 0,06 mg/L; Alger: 0,02 mg/L 0.000037 (ber.) C 0,82 C Meget lav B {10-100} LC50(Fisk,96t): 70,3 mg/L; EC50 (Crust, 48t): 71,6 mg/L; EC50(alger, 72t): 48 mg/L {10-100} Fisk: 1516 mg/L; krebsdyr: 120 mg/L; Alger 80 mg/L {<1}Fisk: 0,7 mg/L; Krebsdyr: 0,1 mg/L 0,1 Meget lav B <3 <<1 C 3-4 Meget lav C Bemærkninger 67-63-0 11 225, 319, Let336 bionedbrydelig Ja Alkyl dimethyl ammoniumklorid, 0-5 % 61789-717 34, 22 302, 312, Let314, 400 bionedbrydelig Nej Amidosulfonsyre, 1-5% 5329-14-6 36/38 315, 319, Uorganisk 412 Uorganisk 77-92-9 36 319 Letbionedbrydelig Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 2,5-10 % Kaliumhydroxid, 0,5-5 % 5538-94-3 10, 22, 34 302, 314, Let400 bionedbrydelig 1310-58-3 22, 35 302, 314 - - - - - C Er en base, som neutraliseres hurtigt. Omdannes til naturligt forekommende ioner Kaliumtripolyphosphat, 5-10 % 13845-368 36/38 315, 319 - - - - - C Metasilikat, 5-10% 10213-7934, 37 3 64-02-8 41, 20/22 335, 314, 290 302, 318 Ikke letbionedbryde lig - - - C Uorganisk stof, som dissocierer til naturligt forekommende ioner Naturligt forekommende stof {10-100}LC50(fisk, 96t): 41 mg/L; EC50(dafn.48t): 610 mg/L; EC50(alger, 72t): 100 mg/L <3 (meget lav) Meget lav B Citronsyra, 40-50 % Na-EDTA, <1-5% Indholdsstof > 1% Natriumhydroxid, 1-5 % CAS R/Hsætning (MSDS) H-sætning (ECHA) LetAnaerob biobionedbrydelig nedbrydelig 1310-73-2 35 67-63-0 11, 36, 67 Tetranatrium-difosfat, 5-10 % 7320-34-5 36 Trialkylbenzylammoni umklorid, 1-5 % 85409-22-9 22, 34, 50 302, 314, Let400 bionedbrydelig Trinatrium nitrilotriacetate(NTA), 1-5 % 139-13-9 36, 40 Natrriumhypochlorit 1-5% 7681-52-9 34, 31, 50 Propan-2-ol, 1-5 % ECHA (REACH registreringsdossier) /7/ SPT-Kemidatabase /8/ Vurderet DHI EPISuite, exp /9/ 314 - Laveste EC50 logKo w H (Pa m3/mol) ABC - - - - C Ja {>100}LC50(fisk,96t):9640 mg/L; EC50 (crust, 24t): >10000 mg/L; Toxicity threshold (alger, 7d): 1800 mg/L - 0,05 0,82 C - - C Nej {<1} Fisk: 0,4 mg/L; krebsdyr: 0,06 mg/L; Alger: 0,02 mg/L 3-4 Meget lav B 319, 351 Letbionedbrydelig - <3 Meget lav A 314.400 - - {>100}LC50(fisk,96t): 114 mg/L (RA); EC50(crust, 48: 560 mg/L (RA); EC50(alger, 72t): >100 mg/L (RA) - - - A 225, 319, Let336 bionedbrydelig 319 - - Bemærkninger Er en base, som neutraliseres hurtigt. Omdannes til naturligt forekommende ioner Uorganisk stof, som dissocierer til naturligt forekommende ioner Hypochlorit er et kraftigt oxidationsmiddel og omsættes meget hurtigt. Stoffet danner organiske klorerede forbindelser, herunder chloroform. Derfor A
© Copyright 2024