Rejsebeskrivelse for udenlandspraktikken, SOSU-Syd,
Assistentuddannelsen i perioden den 24.09 - 25.10.14.
Af Erik Sicard Filtenborg
Kirkenes, Sør-Varanger kommune –
en grænsespringende kommune.
1
Udenlandspraktik.
Som social- og sundhedsassistentelev har man mulighed for at tage en del af sin praktikperiode i
udlandet. Man kan komme i praktik i udlandet på SOSU og pædagogisk assistentuddannelsen.
Social- og Sundhedsskolen Syd, samarbejder med praktiksteder i en lang række lande, herunder
Norge.
Praktikken foregår hovedsageligt i C-praktikken sidst i uddannelsen og er af ca. 5 ugers varighed.
Når man kommer hjem, skal man lave en opgave omhandlende udlandspraktikken og være klar til,
at fortælle andre elever om ens oplevelser.
For at komme i betragtning til et praktikophold i udlandet, skal man kunne nå målene for sin
praktik på tilsvarende eller kortere tid. Det er den ansættende myndighed, der sammen med
skolen vurderer om dette er tilfældet. Man skal være klar på den udfordring det kan være at
komme til et andet land med en anden kultur.
I forbindelse med udenlandspraktikken søges der om EU midler i EU’s særlige Leonardo-pulje eller
via ordningen ”Praktik i Udlandet”.
Valg af praktiksted.
Da udenlandspraktikkens muligheder blev præsenteret på SOSU-Syd, var jeg ikke i tvivl om, at jeg
ville tage imod denne mulighed. Da det modsat var en del år siden jeg sidst havde været på
skolebænken og dengang, nærmest kun blev introduceret til tysk og engelsk, valgte jeg ikke at
repetere mit engelsk, der lå så langt væk og rettede derfor min interesse mod Scandinavian. Mit
første valg var Kristiansund i Norge, men de meldte senere tilbage de ikke kunne imødekomme
forespørgslen. Da blev det Bergen i stedet – og tro mig, de meldte også hus forbi pga. stor søgning
fra trekantsområdet/ DK.
Jeg valgte herefter selv, at opsøge muligheder i Nord Norge, men nu blev udfordringen selv, at
tilrettelægge de praktiske ting som transport, bolig mv.
Slutvalget faldt på Kirkenes i Finnmarken, Nord Norge, hvor alt der kunne blive brug for, var inden
for gå afstand. Herudover bød området på megen historie og kultur, som ville være en bonus for
opholdet.
Jeg fik truffet en aftale med Sykehjemmet Wesselborgen i Sør-Varanger kommune og de praktiske
aftaler med en samarbejdsaftale blev etableret mellem SOSU-Syd og Wesselborgen.
2
Dagen oprandt og jeg steg den 24.09.2014 ud af flyet til kraftigt slud og gul røde efterårsfarver –
Velkommen til Kirkenes.
Yderst i Nordøst.
Varanger er Norges yderpunkt i Nordøst. Det ligger på 70 grader nord, lige så langt mod øst som
Istanbul.
Nærmeste nabo er Finland og Rusland. De 5 kommuner Berlevåg, Båtsfjord, Vardø, Vadsø og SørVaranger, strækker sig over 8380 km2 og har et samlet indbyggertal på omkring 20.000. Kirkenes/
Sør-Varanger kommune alene rundede i år 10.000 indbygger.
Den geografiske nærhed til Landegrænserne har formet Varanger til et samfund, som i dag har en
unikt sammensat befolkning.
Der befinder sig mere end 60 nationaliteter i Sør-Varanger Kommune. 6% af befolkningsgruppen
er russiske. Sør-Varanger er også en del af det samiske område, med en stadig stigende
befolkningsgruppe som stolt håndhæver sine samiske tilhørsforhold.
Kirkenes blev kraftig bombet under anden verdenskrig. Med 320 bombninger var Kirkenes et af de
mest bombede områder under anden verdenskrig. Flyalarmerne gik mere end 1000 gange.
Kirkenes blev befriet af den røde arme´/ Sovjetunionen den 25. oktober 1944, som den første by i
Norge. I år den 25. oktober fejres således 70 års dagen for befrielsen, med det Norske Kongehus
deltagelse. Man møder således en række monumenter i området som Russer og Krigsmødre
monumentet, der er sat op til minde for de der gjorde en forskel under krigen.
3
Kirkenes er ligeledes endepunkt for Hurtigruten og E6. Her er daglige flyafgange til Oslo og
nærområdet i Finnmarken. Der afgår ligeledes busforbindelse til hele Finnmarks området, Finland
og Rusland.
Hurtigruten ”Finnmarken”.
4
Området er omgivet af Barentshavet og har en flora og fauna som er sjælden i Norden.
Barentshavet
Herudover er der tilbud til enhver smag og pengepung. En fantastisk natur fra Bugøynes i Vest
med fiskelejer til Grænse Jacobs elv i Øst med den fantastiske sandstrand. Pasvikdalen i syd med
sin uberørte arktiske urskov, gårde og grænseelven til Rusland. Der er øer, højlandsmoser og
fjeldlandskaber. Her vokser også nogen af verdens flotteste muldebær.
Muldebær
5
Under min praktik kunne jeg nyde det fantastiske Nordlys’ farvepragt, i det her så tidlige efterår og
klare luft, frost og sne. Dag for dag kunne jeg tælle ned til mørketiden, som kan nydes med
bidende kulde og Nordlys. Når foråret kommer, slår det hurtigt over i sommer med midnatssol,
varme og tågedannelser nu og da.
Nordlys
Midnatssol
6
Området byder ligeledes på et utal af aktiviteter sommer og vinter. I nærområdet er der en række
guidede ture til mindesmærker og historiske punkter. Der er sightseeing til Pasvikdalen, Grænse
Jacobselv, den Russiske grænse, kongekrabbesafari, bådture, Fjordture, Fiskeri, ATV ture i
alverdens udformninger. Vinteren byder på hundeslædeture, snescooter safari, Nordlys ture og så
må jeg endelig ikke glemme de kulinariske lokalretter med kongekrabbe, laks, hval, ren filet med
multecreme og bær fra naturens køkken. Der er oplyste skiløjper, skisportscenter og meget mere blot for at nævne lidt.
Sykehjemmet Wesselborgen.
Sygehjemmet Wesselborgen
7
Wesselborgen Sykehjem er det ældste sygehjem i Sør-Varanger, som fortsat er i drift.
Sykehjemmet fik sit navn fra Ellisif Wessel som vederlagsfrit gav byggegrunden til kommunen og
efter Axel Borgen som ledede byggeriet.
Kommunens første gamles hjem, blev etableret i Bygøyfjord, hvor Samerne var i stærkt overtal.
Det blev oprettet af Finnmisionsselskabet i 1921 og blev drevet på privat basis, indtil det 10 år
senere blev nedlagt.
Efter krigen, måtte kommunen finde et andet alternativ til kommunens ældre. En arbejdsgruppe
havde længe arbejdet med projektet uden at komme nogen vegne. Et af de store problemer var
det nye gamles hjems fysiske placering. På det tidspunkt kom Ellisif Wessel på banen. Hun ejede
en stor smuk beliggende grund i Kirkenes.
Axel Borgen var den første frie politimester i Norge efter besættelsen, i 2 verdenskrig. Borgen blev
født den 21. april 1887 i Glemmen ved Frederikstad. Han var uddannet lærer og jurist og kom til
Sør-Varanger i 1923. Her åbnede han sin egen advokatvirksomhed før han gik over i en stilling som
bestyrer af Kirkenes kommunale højre almenskole. Han forblev lærer indtil han gik af på pension
33 år senere. Han havde en lang række tillidshverv ved skolen og i byggeudvalg. Han var ligeledes
leder af det lokale bibliotek.
Axel Borgen gjorde en kæmpe indsats for, at sikre et hjem til de ældre i Sør-Varanger. Han ledte
planlægningen og byggeprocessen med det nye alderdomshjem. Byggematerialer blev fremskaffet
sydfra og i efteråret 1947 stod byggeriet færdigt. Det blev efter datidens forhold et stort
alderdomshjem med et grundareal på 317 m2 i to etager. De første borgere flyttede ind den 19.
november 1947.
Dagligdagen på Wesselborgen anno oktober 2014.
Parti af Wesselborgen oktober 2014.
Foto af Annette N Gunnarmann
8
Wesselborgen er som nævnt det ældste plejehjem i kommunen. Plejehjemmet historie er bevaret
i en særudstilling i bygningen.
Wesselborgens administration dækker over flere lokaliteter med 60 pladser. Det omfatter
Tangenlia bofællesskab og Tangenlia pleje lejligheder til unge handicappede. Tangenlia
bofællesskabet er en forholdsvis ny institution med optimale rammer for sygepleje til otte
fastboende udlænding, som alle har et privat rum og eget badeværelse.
Boligerne på Prestefjellet er tilbud til ældre med demens, som kræver nøje overvågning i et sikkert
miljø. Ligeledes findes her et rehabiliterings afsnit.
Dagcenter for demens sygdom, er placeret på Wesselborgen. Brugerne, hentes i eget hjem med
dagcenterbussen. De har en lang række aktiviteter som håndarbejde, kørerture, ture på cafe og
meget mere.
Wesselborgen huser kommunens centrale køkken. Hvor de laver mad til kommunens institutioner,
samt til en række ældre i eget hjem.
Personalesammensætning på Wesselborgen som i dag har 3 afdelinger, fordeler sig således med
fastansatte/ tilknyttede vikarer:
Aflastnings afdeling:
Beboer: 11
Afdelingsleder:
Fastansatte:
Vikarer:
1
12
6
På vagt D:
På vagt A:
På vagt N:
4
3
1
På søn og helligdage reduceres med en person på dagvagt.
Visitation mv.
Når en borgers helbred svigter og der er behov for hjælp, visiteres borgeren til hjemmehjælp efter
vurderet behov i eget hjem, således som vi også kender det herhjemme. Bliver hjælpeforanstaltningerne for omfattende i eget hjem kan borgeren visiteres til aflastning/ korttidsophold
og afklaring af de fremtidige tiltag. Både pårørende, hjemmesygeplejerske eller egen læge kan
henvise/ henvende sig til visitationen om øgede behov.
9
Omkostningerne til korttidsophold/ aflastning koster typisk borgeren nkr. 142,- pr døgn. Der findes
retningslinjer for, hvad den enkelte borger kan komme til at betale, alt afhængig af formue mv.
ved korttids eller permanent ophold på sygehjem.
Efter borgerens udredning på et korttidsophold, afgøres de fremtidige hjælpeforanstaltninger eller
evt. ophold på sygehjem, dette i forhold til, om der er tale om delvis eller fuldkompenserende
pleje.
At komme permanent på sygehjem i dag vil overvejende være borgere med multisygdomme og
være meget fysisk/ psykisk plejekrævende.
Sygehjemmet Wesselborgen med tilhørende satellit funktioner (Tangelia og Prestøyhjemmet)
repræsentere somatiske afdelinger, skærmede demens enheder, korttids/ aflastnings afdeling,
dagcenter og rehabilitering. På sygehjemmene klares, opgaver som anlæggelse af venflon, opsætning af IV/antibiotika, sårpleje, blodprøvetagning fysisk og psykisk pleje og meget mere.
Over de seneste år, har det udviklet sig til, at også borger fra kommunen, der udskrives fra sygehus,
men som har fortsat behov for pleje eller observation, indlægges til aflastningen. Det kan dreje sig
om både unge som ældre. Det fungerer stort set som herhjemme, hvor sygehusafdelingen
orientere kommunen om en borgers indlæggelse og undervejs i behandlingen sender melding med
oplysninger om evt. færdigbehandling, fortsat plejebehov til kommunen mv. I princippet skal
kommunen kunne tage en borger hjem til egen pleje fra dag til dag, men skal der benyttes
korttidsplads, skal pladsen selvsagt være til rådighed. Er dette ikke tilfældet kan borgeren blive på
sygehuset, men det medfører omkostninger for kommunen pr. døgn.
I Sør-Varanger kommune er det ikke anderledes end i Danmark hvad økonomi angår.
Omkostningerne er stigende og der er derfor behov for at finde nye veje og måder at arbejde på.
Pladser bliver omplaceret eller nedlagt. I de kommende år vil man i Kirkenes uden tvivl også se, at
de teknologiske hjælpemidler bliver implementeret.
Afdeling C (skærmet demensenhed)
Beboer: 9
Afdelingsleder:
Fastansatte:
Vikarer:
På vagt D:
På vagt A:
På vagt N:
1 (afdeling C + D) har samme leder)
9
4
3
2
1
På søn og helligdage er der personaledækning som på hverdage.
10
Afdeling D
Parti fra afdeling D
Parti fra afdeling D
Beboere: 12
Afdelingsleder:
Fastansatte:
Vikarer:
På vagt D:
På vagt A:
På vagt N:
Afdeling C + D fælles
12
7
5
3
1
På søn og helligdage reduceres med en person på dagvagt.
Om natten samarbejder nattevagterne omkring borgerne.
Personalekategorier.
Sykepleier (sygeplejerske)
Helsefagarbejder (nærmest SSA, men med færre kompetenceområder som i DK)
Hjælpeplejer (nærmest SSH)
Assistenter (ufaglærte).
11
Personale nationaliteter.
Under mit praktikophold var jeg fysisk tilknyttet afdeling D. På denne afdeling var der i
personalegruppen repræsenteret ikke mindre end 13 forskellige nationaliteter. En spændende
udfordring, da der både var det sproglige, det kulturelle og den enkeltes uddannelsesmæssige
baggrund fra land til land.
Elena Friskelæ, Rusland
Olga Gontsarova, Letland
Louise Manyonga Kongolo, Congo
Rhoda Sibayan, Philipinerne
Rose Musavyiama, Burundi
Yohannes, Etrea
Nationaliteter repræsenteret på Wesselborgens afdeling D: Norge, Sverige, Finland, Danmark,
Rusland, Estland, Bosnien, Iran, Philipinerne, Sri Lanka, Etrea, Congo. Burundi.
Daglige arbejdsrutiner.
Vagter: Under mit praktikophold har jeg deltaget i 13 dagvagter, 8 aftenvagter heraf 2 weekendvagter.
Rapport: I forbindelse med hvert vagtskifte, bliver der afgivet rapport fra afgående til
indkommende vagt. Alle personalegrupper deltager, så alle får samme besked og status. Formålet
med Rapport er, at sikre kontinuitet i plejen.
Dokumentation: alle der er på job med egne ansvarsområder/ borger, dokumenterer dagens pleje
opgaver, behandlinger, tiltag, observationer af effekt ved igangsatte tiltag mv. i rapportsystemet
Metrix.
12
Er der ikke afvigelser kan man nøjes med at kvittere for dagens opgaver er udfør, men dersom der
er afvigelser skrives det udførligt i aktuelle kolonner. Disse afvigelser kan være: smerter, medicin,
aff., samtaler med pårørende, forværret helbredstilstand, kontakt med læge/ specialister, Fys/
Ergo terapeuter, undersøgelser ol.
Opgavedeling: i forbindelse med hver vagt, er der udarbejdet plan for hvem, der har ansvar for
hvilke grupper (4), hvilke borger der skal i bad, hvem der har køkkenansvar/køkkenhjælp,
skyllerumsansvar/hjælp, opfyldning af bleer, papir, sæbe, afhentning fra lager mv, medicin,
dosering, lægebesøg/ stuegang. Herudover hjælper alle naturligvis hinanden.
Jeg ser denne opgave uddelegering som et positivt tiltag, da der aldrig er diskussion om, hvem der
gør hvad og hvornår.
Arbejdsopgaver i grupperne:







Morgenpleje,
Kl. 09.00 – 13.00 hjælpe borgerne i madsituationen,
På badedage, skal borgerens bolig ligeledes støves af, blomster skal vandes,
badeværelsesskab vaskes, sengetøj skiftes, seng og madras vaskes af/ desinficeres.
Gennemgå borgers tøj og holde orden i tøj skab og boligen,
Aktiviteter med borgerne
Kl. 11.00 sikre at alle borger får noget at drikke
Ekstra ansvarsområder som tidligere nævnt fra ugeplanen.
I madsituationen skal ALLE hjælpe til på tværs af grupperne.
Plejeplaner: Borgerne skal have den daglige pleje efter den udarbejdede plejeplan. Herunder bad,
negleklip, rent tøj, hår vask/ daglig redning/ børstning, oprydning på boligerne, tørre støv af, skifte
sengetøj, rengøring af borde og stole, rullestole og rollatorer samt øvrige hjælpemidler, når de er
nussede/ beskidte..
Vejledninger/ instruks: For langt de fleste opgaver og rutiner er der udarbejdet en vejledning. Det
får sig være opgaverne i skyllerummet, i køkkenet, aktiviteter med borgerne, rutinerne for
dagvagtsopgaver, herunder tand og mundhygiejne. Ligeledes for aften og nattevagt. Planerne er
ikke udtømmende, men en hjælp til, at komme hele vejen rundt og opnå kontinuitet i plejen og
aktiviteterne omkring den enkelte borger. Vejledningerne indgår ligeledes i Sør-Varanger
kommunes kvalitetsmål i omsorgsarbejdet.
13
Medicin:
Sygeplejerske Olga Gontsarova
Her er det alene sygeplejerskerne der dosere medicin, giver injektioner, skifter smerteplastre ol.
De enkelte medarbejdergrupper kan dog tage en prøve og ved bestået, få adgang til
administration og udlevering af medicin, herunder give Insulin.
Almen tilstand ved borgerne: har alle ansatte et medansvar for, at observere og ved afvigelser fra
det kendte, da at give sygeplejersken besked.
Borgerne på afdeling D.
Der er selvfølgelig ingen facitliste over hvem, hvornår eller hvordan en borger kommer til at bo på
afdeling D, udover retningslinjerne i visitationen. Ofte ses det dog, at borgeren kommer ind på
aflastning, derfra videre til demensafsnittet, hvor borgerne er relativt selvhjulpne og derfra senere
til afdeling D, når borgerne får behov for fuldt kompenserende pleje.
14
12 borger på afsnittet D.
Hjælpemidler: af de 12 borgere er 9 kørestolsbrugere. 2 klare sig ved rollator over kortere
afstande, 1 klare sig på kort afstand ved ”Prædikestol”. Af de 12 borgere skal 9 liftes. Få af disse
kan dog mobiliseres fra seng til kørestol ved hjælp af to personer.
I spisesituationen: skal 7 mades, 5 klare sig selv ved guidning.
Personlige hjælpemidler: alle afdelingens borgere er blebrugere, heraf er en med permanent
kateter.
Sygedomme og diagnoser repræsenteret på afdelingen:
 Astma
 Cyster i lever/ nyrer
og fylder meget i
 Ostoporose
abdomen
 Hø Hj inf.
 Angst
 Polymyalgia
 Uro/ råbning
Revmatiker
 Skæv hofte
 KOL
 Ulcus
 Dia 2
 Hypertension
 Polio
 Polymyalgia
 Alzheimer
Revmatcher
 Gl inf. paritalt +
 Hoftefraktur gl.
front i hø hemisfære
 Diclutes
 Nyresvigt
 Parkinsonisme
 Grå stær

MMS Demens







Begyndende
prostata
hyperplasiSentrolve
ntrombose Ve øje
hallucinationer
Somatisk helsehjælp
efter brugerrettighedslovens § 4a
Thyredea adenom
Frontallab
forandringer
Svimmelhed
Fraktur ve ben m/
isat plade og skruer
15





Ekspressiv afasi
Kronisk UVI
Ickemisk
forandringer
Arthrose ve knæ/
hemi protese
Angina pectoris




Hø siede
subcapitulær
fraktur/ metastars
2,3,4
Vedvarende smerter
Ingen tale
Forstørrede
lymfekirtler







Artreflimmer
Atrieflytter
Nyresvigt
Skoliotisk ryg
Krampeanfald er set
Hukommelsessvigt
Udfald mod højre.
Refleksion
Allerede ved introduktionen til afdelingen står det klart, at kompetence områderne indenfor de
enkelte personalegrupper viger en del fra det derhjemme. Eksempelvis er det her alene
sygeplejerskerne der doserer medicin, giver injektioner, skifter smerteplastre ol. De enkelte
medarbejdergrupper kan dog tage en test og ved bestået, få adgang til administration og
udlevering af medicin, herunder give Insulin.
Til sammenligning med Social og Sundhedsassistenten, kommer den norske Helsefagarbejder
tættest på hvad angår der dog som udgangspunkt her på sygehjemmet har færre beføjelser end
SSA´en i Danmark. Dette kan variere fra sygehjem til hjemmeplejen, hvor behovsopgaverne kan
være anderledes.
Når jeg ser på selve plejen er det første der springer i øjnene, at det at komme op om morgenen er
på borgernes premisser. Er deres rytme, at de sover længe, så er det det de gør. Sammenholdt
med kendskabet til den enkelte borgers resurser, gennemføres plejen og morgenmad i takt med
det. Borgernes almentilstand er svingene og er der behov for at blive i sengen den pågældende
dag, så får de lov til det. Der er altså ingen som tvinges op af praktiske grunde, da dag
plejepersonalets arbejdsdag jo løber fra 07.30 – 15.00.
Et andet område der springer i øjnene er, at der stort set ikke forekommer Decubitus, trods
fuldkompenserende pleje og immobilitet. Dernæst er det iøjefaldende hvor godt borgerne spiser
trods deres livssituation. Selvfølgelig var der også her borgere som var småt spisende, men her er
der stor opmærksom på berigede drikke mv., samt tid/ hjælp i.f.m. spisesituationerne.
Nævnes skal også den tilpassede medicin mængde, der sammenholdt med mine øvrige praktikker,
var væsentlig mindre her på afdeling D.
Til slut vil jeg nævne, at tiden til borgerne var mærkbar i forhold til Danmark og alt i alt gav det
mulighed for ro og nærvær ved den enkelte.
16
Tak.
Jeg sender en tak til SOSU-Syd for muligheden for udenlandspraktik. Ligeledes en tak til min
arbejdsgiver, Aabenraa kommune for samspillet omkring turen, men ikke mindst en stor tak til
Wesselborgen ved afdelingsleder Annette Nederstrøm Gunnermann og hendes personale, for at
have taget så godt imod mig.
Finmarkssygehuset Kirkenes og sygehjemmet ”Prestøyhjemmet”.
Den daglige udsigt fra Sygehjemmet Wesselborgen.
17