Ny betalingsmulighed til Ungdomskort Det er nu valgfrit om du vil betale med faktura eller fortsætte på din nuværende betalingsaftale. Hvis du er ny kunde, kommer valgmuligheden automatisk frem. Hvis du er eksisterende kunde, kan du logge ind på www.mitungdomskort.dk og ændre betalingsmuligheden under fanebladet ”dine ungdomskort” og derefter klikke på ”skift betalingsmåde”. Her kan du vælge om du vil betale med betalingskort eller faktura. Hvis du vælger at betale med betalingskort, skal du oplyse et kortnummer på et betalingskort (fx Mastercard, Visa Dankort eller lignende). Pengene trækkes på din konto mellem 7 og 14 hverdage før kortets første gyldighedsdato. Dit Ungdomskort vil som regel blive afsendt med posten inden for 2 hverdage. Hvis du vælger at betale med faktura, får du tilsendt et girokort med posten. For at få en gyldig kvittering på kortet skal det betales i banken eller på posthuset. Netbank er ikke en mulighed da der ikke kommer gyldig kvittering i kvitteringsfeltet. Sydtrafik, Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, Tlf. 7660 8600, [email protected], www.sydtrafik.dk
© Copyright 2024