Bussen passer stadig til toget i Oksbøl efter 13. december

Pressemeddelelse 30. november 2015
Bussen passer stadig til toget i Oksbøl efter 13. december
Sydtrafiks rute 140 passer i dag med toget på Oksbøl station. 13. december justeres
køreplanen for både tog og bus med få minutter, fordi de i det overordnede skal
passe med et stort køreplanskift fra DSB. Bus og tog vil fortsat passe sammen, lover
Sydtrafik.
Vestbanen og busserne skal fortsat hænge sammen, og derfor justeres rute 140, som i dag kører
fra Blåvand til Oksbøl.
”Vi justerer alle vores busser, hvor vores passagerer i dag skifter fra bus til tog – eller omvendt, ”
siger Lars Berg, direktør i Sydtrafik:
”Det er sådan, det skal være for at passagerne får gavn af, at der kører både tog og bus i
Sydvestjylland.”
DSB skifter køreplan – og Sydtrafik justerer tider
Både bus og tog skifter køreplaner i Syd- og Sønderjylland den 13. december. DSB har valgt at
tænke sin køreplan forfra med mere strukturerede og gennemskuelige køreplaner, og Sydtrafik har
som en naturlig følge tilpasset køreplaner for alle busser, som i dag hænger sammen med
togafgange.
”Vi har benyttet lejligheden til justere busruter og tider, når vi alligevel har haft fingrene i
køreplanerne. Det skulle samlet set optimere vores regionale bustrafik, samtidig med at det passer
bedre med toget. Vi har samtidig tilført ca. 18.000 køretimer mere i køreplanerne, så en stor del af
vores regionale busruter har fået væsentlig flere timer til gavn for passagerne, ” siger Lars Berg,
direktør i Sydtrafik.
Sydtrafik opfordrer generelt borgerne til at tjekke Rejseplanen eller Sydtrafik.dk, hvor de nye
køreplaner allerede nu er tilgængelige.
Ændringer på Vestbanen
Mandag – fredag kører toget med få minutters forskel fra det, som gælder i dag. Desuden er der
direkte morgenafgang fra Nørre Nebel mod Esbjerg, som passer til skolestart i Varde og
Spangsbjerg. Lørdag – søndag kører toget med få minutters forskel fra det, som gælder i dag.
For flere oplysninger kontakt
Jesper Lunau, presseansvarlig, [email protected] eller 7660 2519
Sydtrafik vil være et kunde-, markeds- og samarbejdsorienteret trafikselskab, der drives omkostningseffektivt med høj produktivitet og
med fokus på innovation og udvikling. Sydtrafik kører årligt med 21 millioner passagerer i den jyske del af Region Syddanmark. Spørger
man passagerne, så var 89% tilfredse eller meget tilfredse med deres bustur i 2015(analysebureauet Wilke).