Udsendt den 06. januar 2012 - Trinity Hotel og Konference Center

2011
EVALUERING
EVALUERING
Idékonference om
Idékonference
om
Socialt
Entreprenørskab
Socialt Entreprenørskab
www.udvindvaekst.dk
Line Elmegaard
AAU Innovation, afd. SEA
INDHOLDSFORTEGNELSE
OM PROJEKTET UDVIND VÆKST.............................................................................. 2
Indhold og formål ....................................................................................................... 2
Aktivitetsevaluering .................................................................................................... 2
Evalueringsmetode .................................................................................................... 3
IDÉKONFERENCE OM SOCIALT ENTREPRENØRSKAB ........................................... 4
Baggrund ................................................................................................................... 4
Udformning ................................................................................................................ 4
IDÉKONFERENCENS DELTAGERE............................................................................ 6
Deltagerantal ............................................................................................................. 6
Deltagerbaggrunde .................................................................................................... 6
DELTAGERNES VURDERING AF IDÉKONFERENCEN ............................................. 8
Helhedsvurdering ....................................................................................................... 8
Fragmentvurdering .................................................................................................... 9
Resultatvurdering ..................................................................................................... 11
1
OM PROJEKTET UDVIND VÆKST
Indhold og formål
Udvind Vækst er et projekt, der i sin fulde form hedder "Det nordjyske uddannelsessystem som
grobund for fremtidens vækstiværksættere". Projektet har til formål at styrke iværksætterkulturen
på de nordjyske uddannelsesinstitutioner, og det konkrete mål er at udvikle og understøtte de
nordjyske uddannelsesinstitutioners arbejde med at udvikle kompetencer inden for disse tre
overordnede områder:
Entreprenørskab
Innovation
Kreativitet
Udvind Vækst er således et samlende initiativ for de nordjyske uddannelsesinstitutioner, og i
projektet arbejdes der på alle niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskole til universitetsniveau.
Den primære målgruppe er institutionernes studerende, der skal udgøre fremtidens potentielle
vækstiværksættere eller entreprenante arbejdsstyrke. En anden, men også meget vigtig
målgruppe, er ledelserne, underviserne og vejlederne på de pågældende institutioner, idet det er
dem, der skal sikre, at der er den fornødne vilje og de nødvendige kompetencer til at skabe en
entreprenøriel kultur blandt eleverne og de studerende.
Under Udvind Vækst arrangeres en lang række aktiviteter såsom kurser, camps, foredrag og
konferencer. Dette sker løbende igennem hele projektperioden, der løber fra 2009 til 2013.
Projektet er finansieret af EU’s Socialfond med et samlet budget på kr. 11.722.000.
Aktivitetsevaluering
Som nævnt ovenfor afholdes der i regi af Udvind Vækst en lang række aktiviteter og
arrangementer over den fireårige projektperiode. Disse aktiviteter udvikles og faciliteres af de
medarbejdere, der er ansat på projektet, ofte i tæt samarbejde med relevante fagpersoner og
andre institutioner.
Da aktiviteterne udgør grundstenen i projektet, er det helt centralt, at disse også evalueres. Dette
bliver de overordnet af den medarbejder, der har forestået aktiviteten, men vigtigst bliver de det
2
ved, at deltagerne på de forskellige aktiviteter spørges om deres oplevelser med at deltage i
aktiviteten. Det er et krav fra EU’s Socialfond, at der evalueres på de projekter, fonden støtter med
midler, så derfor er denne viden helt nødvendig at indsamle – men den er også meget vigtig at
have for hele tiden at kunne udvikle og forbedre aktiviteterne.
Evalueringsmetode
De enkelte aktivitetsevalueringer forestås af en evalueringsmedarbejder i Udvind Vækst.
Evalueringerne gennemføres som online surveys, hvor der efter hver afholdt aktivitet udsendes et
kort spørgeskema til aktivitetsdeltagerne. Spørgeskemaet fremsendes på E-mail og skal besvares
online, men besvarelserne anonymiseres naturligvis. Spørgeskemaet har to overordnede
fokuspunkter:
Beskrivelse af aktivitetens deltagere
Beskrivelse af deltagernes vurdering af aktiviteten
Spørgeskemaet vil være åbent to uger efter, det er sendt ud. Herefter analyseres dataene, og
resultaterne af evalueringen præsenteres i en rapport som denne. Evalueringsrapporterne er
offentligt tilgængelige og vil bl.a. være at finde online på projektets hjemmeside.
3
IDÉKONFERENCE OM SOCIALT ENTREPRENØRSKAB
Baggrund
Socialøkonomiske entreprenører siges at være ildsjæle med store hjerter, brændende engagement
og enorm drivkraft. Alt sammen elementer, der bidrager med en væsentlig samfundsværdi, når de
sociale entreprenører f.eks. skaber innovative arbejdspladser for sårbare mennesker, skæve
eksistenser og socialt udsatte borgere. De løser vigtige opgaver både for, i og med samfundet – og
de løser dem såvel inden for humanitært arbejde, integration og miljø som indenfor socialt arbejde
i bred forstand.
Der er lighedspunkter mellem det sociale entreprenørskab og den mere traditionelle,
forretningsmæssige entreprenørskab, men socialt entreprenørskab er også meget mere. Med
socialt entreprenørskab er der ikke kun fokus på profitmaksimering, men også på social forandring.
I socialt entreprenørskab er det stadig såkaldte entreprenørielle principper, der anvendes, men
med henblik på at skabe og organisere en social forandring. Socialt entreprenørskab bliver dermed
forudsætningen for at skabe nye og anderledes løsninger på de sociale udfordringer, den
globaliserede verden af i dag står overfor.
Det overordnede fokus på Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab var, som det ligger i
navnet, idéudvikling. Formålet var at inspirere gennem konkrete cases og faciliteret
udviklingsarbejde, hvor man sammen på konferencen udviklede idéer og løsningsforslag, der kan
lette vejen til driften af flere virksomheder og partnerskaber, som kan skabe både social og
økonomisk værdi.
Udformning
Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab blev afholdt på University College Nordjylland den 7.
december 2010. Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem forskellige parter. Først og
fremmest afdelingerne SEA – Supporting Entrepreneurship at AAU og Videncenter for Innovation
og Entreprenørskab (fIE) på henholdsvis Aalborg Universitet og University College Nordjylland.
Herudover fandt planlægningen sted i samarbejde med Huset Venture Nordjylland og
communicate2innovate og var støttet med midler fra Center for Socialøkonomi og Udvind Vækst
(EU’s Socialfond).
4
Konferencen var arrangeret som halvdagskonference og henvendte sig til alle med interesse for
området, om end den mest oplagte målgruppe qua konferencens indhold og formål var personer,
der allerede i en eller anden form var beskæftiget inden for det socialentreprenørielle område.
Konferencen var bygget op således, at der efter indregistrering var mulighed for at deltage i en
fælles frokost. Selve konferencen blev åbnet af lederen for Videncenter for Innovation og
Entreprenørskab (fIE), der efterfølgende gav stafetten videre til konferencefacilitatoren. Dagen
bestod herefter på skift i oplæg og idéarbejde. Indholdet i oplæggene bestod dels i casehistorier og
faktuel viden, hvoraf førstnævnte blev forestået af Inger Steen Møller fra Huset Venture
Nordjylland og Henrik Smedegård Mortensen fra Baisikeli, der begge er sociale entreprenører i
socialøkonomiske virksomheder. Umiddelbart inden konferencens afslutning var der et oplæg om
regeringens Civilsamfundsstrategi, som blev forestået af Thomas Dietz Godt fra Center for
Socialøkonomi.
5
IDÉKONFERENCENS DELTAGERE
Deltagerantal
På Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab var der 57 deltagere. Af disse har 22 besvaret det
udsendte spørgeskema. Dette giver en svarprocent i surveyen på 39 pct., hvilket ikke er
overvældende, og denne evalueringsrapport skal derfor ses i lyset heraf. Til gengæld har de 22
respondenter besvaret alle spørgsmål i surveyen.
I tråd med deltagerlisten fremgår det af surveyen, at der var nogenlunde lige mange kvinder og
mænd, der deltog på konferencen, dog med en lille overvægt af kvinder. Aldersmæssigt var en lille
overvægt af deltagerne fra 46 år og opefter, mens godt 40 pct. var mellem 19 og 35 år. Næsten
alle deltagerne var danske statsborgere, med undtagelse af to, der havde henholdsvis et andet
europæisk statsborgerskab og et asiatisk.
Deltagerbaggrunde
Uddannelsesmæssigt er det gældende for halvdelen af deltagerne, at de har en baggrund i en lang
videregående uddannelse, hvilket kan ses i sammenhæng med, at der var færre yngre deltagere.
Dog var der to deltagere, hvis højest gennemførte uddannelse er en ungdomsuddannelse, mens
den næststørste gruppe udgøres af deltagere på en mellemlang videregående uddannelse. Det vil
sige, at deltagerne på konferencen helt overvejende var veluddannede personer, idet hele 91 pct.
havde deres uddannelsesmæssige baggrund i en videregående uddannelse.
6
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
I alt
Figur 1. Beskæftigelsessituation og uddannelsesbaggrund. N = 22
I forlængelse heraf viste surveyen også, at de fleste af deltagerne, 64 pct., er i beskæftigelse. Den
næststørste gruppe udgøres med 23 pct. af studerende, mens en af deltagerne er selvstændig og
to er arbejdsløse. Op mod 80 pct. af deltagerne er både bosiddende og geografisk
arbejdende/studerende inden for Aalborg Kommune, mens henholdsvis 14 og 10 pct. er bosat og
arbejder uden for Region Nordjylland.
DET KORTE OVERBLIK: KONFERENCEDELTAGERNE
Indenfor kategorien…
…var der flest...
køn
kvinder
alder
ældre
statsborgerskab
danske
uddannelsesbaggrund
med lange videregående uddannelser
beskæftigelsessituation
lønarbejdere
arbejdssted
fra Aalborg Kommune
bosted
fra Aalborg Kommune
Figur 2. Konferencedeltagere
7
DELTAGERNES VURDERING AF IDÉKONFERENCEN
Helhedsvurdering
Af surveyen fremgår det, at konferencedeltagerne generelt syntes, at de havde deltaget i en god
konference. Faktisk var der ingen, der angav, at de samlet set syntes dårligt om konferencen. Dog
var der 14 pct., der både havde fundet gode og dårlige ting ved konferencen. Med andre ord har
hele 86 pct. i alt har angivet, at de enten syntes godt eller meget godt om Idékonferencen om
Socialt Entreprenørskab, og samtidig svarede denne vurdering til de forventninger, deltagerne på
forhånd havde haft til konferencen.
Ikke deltaget før
Deltaget før
I alt
Vil gerne deltage igen
77%
80%
77%
Vil ikke deltage igen
0%
0%
0%
Vil måske deltage igen
23%
20%
23%
I alt
77%
23%
100%
Figur 3. Tidligere deltagelse og fremtidigt deltageønske. N = 22
Denne tilfredshed blandt deltagerne kommer også til udtryk i lysten til at deltage i fremtidige
arrangementer. Som det fremgår af figuren ovenfor, er der slet ingen, der ikke vil deltage i
fremtidige arrangementer. Langt størsteparten vil gerne deltage i fremtidige arrangementer, mens
de resterende måske vil. Hertil kommer, at hele 80 pct. af de deltagerne, der angav, at de gerne vil
deltage i fremtidige arrangementer, faktisk er personer, der allerede har deltaget i Udvind Vækstarrangementer tidligere. I det hele taget kan det siges, at konferencedeltagere i udpræget grad var
tilfredse med Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab.
8
Fragmentvurdering
Som nævnt i forbindelse med beskrivelsen af konferencens udformning, blev der dagen igennem
vekslet mellem henholdsvis idéarbejde og oplæg. Konferencedeltagernes vurdering af disse oplæg
er illustreret i figuren nedenfor.
Inger Steen Møller,
Huset Venture Nordjylland:
”Om at drive en socialøkonomisk virksomhed”
Thomas Dietz Godt, Center for
Henrik Smedegård Mortensen,
Socialøkonomi: ”Socialt
Baisikeli: ”Om at drive en
entreprenørskab og regeringens
socialøkonomisk virksomhed”
Civilsamfundsstrategi”
Figur 4. Vurdering af oplægsholdere. N = 22
Ligesom med den overordnede vurdering af konferencen, er der også generelt tilfredshed med de
enkelte oplæg. Oplægget fra Center for Socialøkonomi er det eneste, som ikke alle på
konferencen deltog i, hvilket formentlig hænger sammen med, at oplægget foregik som det sidste
på konferencedagen. Ligeledes er det kun ved oplægget fra Baisikeli, at der er deltagere, der har
angivet en negativ vurdering. Dog er det samtidig det oplæg, som flest har angivet, at de syntes
meget godt om. Det er således gældende for alle tre oplæg, at mindst 80 pct. af
konferencedeltagerne var tilfredse med dem.
Udover oplæggene var der også runder af idéarbejde, der foregik i grupper. Også her er det
gældende, at deltagerne på konferencen generelt syntes, at disse seancer var givtige og
9
interessante, idet henholdsvis 32 pct. og 41 pct. har angivet, at de enten syntes godt eller meget
godt om dem.
Respondenter
Procent
Invitationen
8
36%
Oplægsholderne generelt
15
68%
Facilitatoren
15
68%
Stedet
7
32%
Varigheden
7
32%
Forplejningen
8
36%
Muligheden for at netværke
17
77%
Ingen af de nævnte
I alt
1
5%
22
100%
Figur 5. Vurdering af delfragmenter. N = 22
I figuren ovenfor er oplistet forskellige af konferencens fragmenter, som deltagerne i surveyen
havde mulighed for at angive, om de syntes godt om (undladelse tolkes dermed som ”syntes ikke
godt om”). Kun én deltager har angivet, at vedkommende fandt, at ingen af de oplistede ting kunne
siges at være noget godt ved konferencen. Således er det altså 21 ud af 22 deltagere, der mener,
at der mindst var én god ting ved konferencen.
Det, som flest (77 pct.) mente, var godt ved konferencen, var muligheden for at netværke. Dette vil
altid være et af de væsentligste formål med at afholde en konference, og det er derfor positivt, at
så mange fandt mulighed herfor på Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab. To andre
fragmenter, som udgjorde grundpillerne i konferencen, var de allerede omtalte oplæg og
konferencens facilitator, og også i denne henseende vurderede en stor del af deltagerne på 68
pct., at disse var velfungerende dele i konferencens indhold. Endelig er det væsentligt at bemærke,
at det for hvert af alle de øvrige oplistede ting er gældende, at et minimumsantal på 32 pct.
vurderede dem som værende positive elementer ved konferencen.
10
Resultatvurdering
I surveyen er der både spurgt ind til deltagernes generelle viden om entreprenørskab, innovation
og kreativitet som fagområde og til deres mere specificerede viden om konferencens emne; socialt
entreprenørskab. Der har også været spørgsmål omhandlende denne viden henholdsvis før og
efter konferencen for derigennem at kunne afdække, i hvilket omfang konferencen har bidraget til
vidensgenerering.
I forhold til den viden, deltagerne havde forud for konferencen, er der væsentlig forskel på deres
viden om entreprenørskab generelt og socialt entreprenørskab specifikt. Således har 68 pct.
angivet, at de på forhånd havde en stor viden om det entreprenørielle område, mens det i forhold
til socialt entreprenørskab er gældende for halvdelen af deltagerne. Samme billede tegner sig for
de deltagere, der ikke havde nævneværdig forhåndsviden om området, idet det også var socialt
entreprenørskab, som flest ikke vidste så meget om på forhånd. Hertil kommer de deltagere, der
har angivet, at de hverken havde et stort eller et lille forhåndskendskab, hvilket for
entreprenørskabsområdet generelt udgør 23 pct. og for det sociale entreprenørskab 27 pct.
Viden om entreprenørskab, innovation og kreativitet som fagområde
77%
23%
Viden om socialt entreprenørskab
82%
18%
Figur 6. Vidensgenerering. N = 22
Som det fremgår af figuren ovenfor, er det en meget stor andel af deltagerne, der synes, at de efter
konferencen har fået mere viden om både entreprenørskab generelt og om socialt
entreprenørskab. Hertil kommer, at 77 pct. har angivet, at de ved at deltage i konferencen også fik
konkrete tanker og idéer at arbejde videre ud fra. Dette må alt i alt siges at være yderst positivt, da
det således kan konkluderes, at Idékonferencen har bidraget til en positiv vækst i
11
konferencedeltagernes viden om både entreprenørskab generelt og socialt entreprenørskab i
særdeleshed.
DET KORTE OVERBLIK: DELTAGERVURDERINGERNE
Indenfor kategorien…
…var der flest, der...
tidligere deltagelse
ikke havde deltaget før
fremtidig deltagelse
gerne vil deltage igen
oplæg
syntes godt om dem
idéarbejde
syntes godt om det
godt ved konferencen
valgte ’muligheden for at netværke’
viden om entreprenørskab generelt
fik øget deres viden
viden om socialt entreprenørskab
fik øget deres viden
samlet vurdering
syntes godt om konferencen
Figur 7. Deltagervurderinger
12