" ~ POUL ØRUM IQ I 9- Da hun var uden for hørevidde tog den oliclltlige mening til orde. Det var nabokonen der lagde stemme til fra den andelI side af hækken: - Sådan en elendig ~~ortel ja, er det måske for meget o· . sagt? Nej, pigens hele fremtoning vidnede om at det næppe var for meget sagt. - Det er anden gang hun går hjemme og venter sig. Og nogen mand viser sig selvfølgelig ikke. Synd er det for forældrene hvad man så ellers vil mene. Især for moderen, hun har slidt godt i det, arbejdet på fabrik. - Ja og ladet pigen gå for lud og koidt vand, sagde jeg, men det blev ikke hørt. Den offentlige mening hører kun efter sig sel\'. Den fonsatte: - Allerede i skolen var hun umulig - komplet. Sådan en størrebe burde i virkeligheden spærres indel Med en forarget snøften gik den offentlige mening ind til sig selv og lukkede døren efter sig. Sagen var afgjort, dommen afsagt, pigen fundet skyldig. Bagefter måtte jeg længe spekulere på, om det ikke var de retle skyldige som nu dømte hende. Alle vi - for jeg var selv en af dem - som tav i sin tid da uretten blev begået mod Viola. Eller forbrydelsen, for at sige det tydeligt nok. Vi vidste at Viola i hele sin skoletid var genstand for den grovest tænkelige mishandling. Der blev talt forarget og vredt om det i sognet, men aldrig til den person som iværksatte mishandlingen, en ældre lærerinde der vd i sin naivitet l mente at handle efler udmærkede pædagogiske2 principper. Viola var et uskønt og ucharmerende barn, grov og kluntet, i alle måder skabt til at blive drillet i frikvartererne. Det blev hun også til gavns. KlUl i timerne havde hun det· endnu værre. Viola var dum, tungt begavet. Følgelig skulle hun i timerne sidde på den nederste bænk, alene mens de andre børn sad to og IO. Den bænk hun sad på var et skammens og fornedrc!sens sted, det fortalte lærerinden dagligt børnene: o Viola Da jeg kom om på den søndre side af havediget, tænkte jeg straks: Her har du jo den historie du leder efter. Ganske vist er den skrevet nogle gange før, men den er køn nok til at den tåler at blive genuget.: Fundet af den første martsviol. Midt på en lille sort ø af muld i den smeltende sne havde den udbredt sine hjenc:formede blade og løftede det mørkeblå bloms(cransigt mod solen, og jeg tænkte på, om mon rel mange læsere \'id1te at ikke blot var Jen yndig uden mage men den sørgede med lige dck hjertelag og snusfornuft for sit afkom, overlod Jet ikke som så mange blomster gør, til blæstens lilfældige luner eller fuglenes vilkårlige befordring. Nej, martsviolen slap ikke 'taget i sine børn før den havde dem velanbragt i det nærmeste nabolag. Senere på foråret ville blomsten blive lil en kugleformet kapsel, og blomst.erstznglen ville bøje sig stadig dybere og bore kuglen ned i den bløde: muld, og først når martsviolen således egenhændigt havde pbntet sine frø og bragt dem godt i vej viIIc dcn slippe sit tag i dem.. Det kunne blive en køn historie, ta·nkte jeg. Men i det samme hørte jeg trin ude på vejen og da jeg kiggede Over hzkkcn vidste jeg, at historiens fonsættelse hverken ville blive yndig eller behagelig,' men tværtimod så grov og ubehagelig som kun sandheden kan være det. Det "far pigen Viola der gik forbi ude på vejen. Et af de sære bittert-ironiske sammentræf som tilværelsen undertiden overrasker mat°_' Hun var martsviolens navnesøster og blev som den født til fryd og mq;en glæde. Men hendes ansigt løftedes ikke mod solen. Det var mut og tillukket, skjoldet på kinderne og svuIIent under. øjnene, hele hendes ydre var sjusket og simpelt, og 'om mavCll Y:lr hun si tyk at det umuligt vartil at tage fejl af. o q o I. lo ••• naivitet: troIkyldigh~do pa:dagogislce: opdragcluJmæSIig~. 15 - Hvis du ikke kan være rolig i timen, Peter, så ,sætter jeg dig minsandn:.n ned ved siden af Viola! -1hric, du må læse flittigere på dine lektier, ellers ender det med at du kommer ned ved siden af Viola og det vil du da vist nødigt. Sådan lød det dag ud og dag ind skoleårene igennem. At sidde: sam.men med Viola, at blive sådan en som Viola. var - det var det ringeste på denne jord. Viola fik naturligvis ingenting lært. Hun sad til spot og spe, til skam og skændsel dernede på sin bænk som i Ul enecelle. Efterbåndensagde hun sjældent noget men så bare sløv og forladt ud; forresten var der jo heller ikke noget ved hvad hun kunne sige, så dum og umulig hun var. I sognet. talte vi ofte om at· det egentlig var synd at behandle hende: på den måde. Men vi gjorde ingenting. - Forældrene burde virkelig tage sig af det, sagde vi i en tone der undskyldte os selv. Vi vidste godt at det ikke faldt dem ind. De havde altfor travlt med at, passe først deres arbejde og så deres selslcabelighed til nogensind~ at bekymre sig noget videre om pigen. Og farresten var hun jo så dum at der vel ikke var noget at stille op. ' Viola mødte ligegyldighed hjemme, og i skolen mødte hun kulde,. foragt, drillerier og mishandling. Af disse ting: bestod hendes verden.. : Efter skolen blev hun jo; så opvaskerpige på et hotel. Hun traf en mand som viste hende en smule venlighed. Det ,må have overrumplet hende helt og aldeles. Venlighed mod hefide? Utroligt! Så hun overgav sig betingelsesløst, anderledes kun4e det ikke gå, og følgerne udeblev ikke. ~vorefter fyren ikke shllle have mere med bende at gøre, dum og grim som hun var. ' Nu var det gået galt for:anclen' gang efter at endqu en mand til hendes usigelige overraskelse·havele'været en, smule venlig; 'Og sognet forargroes højlydt, det! sarhme';sogn~ de samine mennesker som j sin tid tav over for uretten: - Den tøs er håbløs, fuldkommæ ansvarsløs, hun burde faktisk' spærres' inde. Sådan sagde den offc:ntligemernng. . ': ." '.. . ,i', " . misk velhayende mennesker? Tror I, at \'i har ret til ;It dømme, lil at gøre ansvaret gældende? Tror I, at vi er til andet end solioarisk at bøje hovedet. Hvor var vi henne den dag, da hine voksede op i nød og synd og elendighed? Skulle vi nu sidde i vore magelige stole og pege fingre: Plager fanden jer - eller hvad ta:nl;er I på? Det var i et tilsvarendeiiifælde' at: professor/Hal Koch engang togbhdctframundenogudtn'omsvøb'sagde:' .,' : - Plager fanden jer, aUe'l-'pærie.,ihstændige; moralsk og økono~ <. 16 .J_::' ,": I-]':':.lcmporal og d,:s..am('nsl~kster I
© Copyright 2024