"
~
POUL ØRUM
IQ I 9-
Da hun var uden for hørevidde tog den oliclltlige mening til
orde. Det var nabokonen der lagde stemme til fra den andelI
side af hækken:
- Sådan en elendig ~~ortel
ja, er det måske for meget
o·
.
sagt?
Nej, pigens hele fremtoning vidnede om at det næppe var for
meget sagt.
- Det er anden gang hun går hjemme og venter sig. Og nogen
mand viser sig selvfølgelig ikke. Synd er det for forældrene hvad
man så ellers vil mene. Især for moderen, hun har slidt godt i det,
arbejdet på fabrik.
- Ja og ladet pigen gå for lud og koidt vand, sagde jeg, men det
blev ikke hørt. Den offentlige mening hører kun efter sig sel\'.
Den fonsatte:
- Allerede i skolen var hun umulig - komplet. Sådan en størrebe
burde i virkeligheden spærres indel
Med en forarget snøften gik den offentlige mening ind til sig
selv og lukkede døren efter sig. Sagen var afgjort, dommen afsagt,
pigen fundet skyldig.
Bagefter måtte jeg længe spekulere på, om det ikke var de retle skyldige som nu dømte hende. Alle vi - for jeg var selv en af
dem - som tav i sin tid da uretten blev begået mod Viola. Eller
forbrydelsen, for at sige det tydeligt nok.
Vi vidste at Viola i hele sin skoletid var genstand for den grovest tænkelige mishandling. Der blev talt forarget og vredt om det
i sognet, men aldrig til den person som iværksatte mishandlingen,
en ældre lærerinde der vd i sin naivitet l mente at handle efler
udmærkede pædagogiske2 principper.
Viola var et uskønt og ucharmerende barn, grov og kluntet, i
alle måder skabt til at blive drillet i frikvartererne. Det blev hun
også til gavns. KlUl i timerne havde hun det· endnu værre.
Viola var dum, tungt begavet. Følgelig skulle hun i timerne sidde på den nederste bænk, alene mens de andre børn sad to og IO.
Den bænk hun sad på var et skammens og fornedrc!sens sted, det
fortalte lærerinden dagligt børnene:
o
Viola
Da jeg kom om på den søndre side af havediget, tænkte jeg straks:
Her har du jo den historie du leder efter. Ganske vist er den skrevet nogle gange før, men den er køn nok til at den tåler at blive
genuget.: Fundet af den første martsviol.
Midt på en lille sort ø af muld i den smeltende sne havde den
udbredt sine hjenc:formede blade og løftede det mørkeblå bloms(cransigt mod solen, og jeg tænkte på, om mon rel mange læsere
\'id1te at ikke blot var Jen yndig uden mage men den sørgede med
lige dck hjertelag og snusfornuft for sit afkom, overlod Jet ikke
som så mange blomster gør, til blæstens lilfældige luner eller fuglenes vilkårlige befordring. Nej, martsviolen slap ikke 'taget i sine
børn før den havde dem velanbragt i det nærmeste nabolag. Senere
på foråret ville blomsten blive lil en kugleformet kapsel, og blomst.erstznglen ville bøje sig stadig dybere og bore kuglen ned i
den bløde: muld, og først når martsviolen således egenhændigt havde pbntet sine frø og bragt dem godt i vej viIIc dcn slippe sit tag
i dem..
Det kunne blive en køn historie, ta·nkte jeg.
Men i det samme hørte jeg trin ude på vejen og da jeg kiggede
Over hzkkcn vidste jeg, at historiens fonsættelse hverken ville blive yndig eller behagelig,' men tværtimod så grov og ubehagelig
som kun sandheden kan være det.
Det "far pigen Viola der gik forbi ude på vejen. Et af de sære
bittert-ironiske sammentræf som tilværelsen undertiden overrasker
mat°_'
Hun var martsviolens navnesøster og blev som den født til fryd
og mq;en glæde. Men hendes ansigt løftedes ikke mod solen. Det
var mut og tillukket, skjoldet på kinderne og svuIIent under. øjnene, hele hendes ydre var sjusket og simpelt, og 'om mavCll Y:lr
hun si tyk at det umuligt vartil at tage fejl af. o
q
o
I.
lo
•••
naivitet: troIkyldigh~do
pa:dagogislce: opdragcluJmæSIig~.
15
- Hvis du ikke kan være rolig i timen, Peter, så ,sætter jeg dig
minsandn:.n ned ved siden af Viola!
-1hric, du må læse flittigere på dine lektier, ellers ender det
med at du kommer ned ved siden af Viola og det vil du da vist
nødigt.
Sådan lød det dag ud og dag ind skoleårene igennem. At sidde: sam.men med Viola, at blive sådan en som Viola. var - det
var det ringeste på denne jord. Viola fik naturligvis ingenting lært.
Hun sad til spot og spe, til skam og skændsel dernede på sin bænk
som i Ul enecelle. Efterbåndensagde hun sjældent noget men så
bare sløv og forladt ud; forresten var der jo heller ikke noget ved
hvad hun kunne sige, så dum og umulig hun var.
I sognet. talte vi ofte om at· det egentlig var synd at behandle
hende: på den måde.
Men vi gjorde ingenting. - Forældrene burde virkelig tage sig af
det, sagde vi i en tone der undskyldte os selv. Vi vidste godt at det
ikke faldt dem ind. De havde altfor travlt med at, passe først deres
arbejde og så deres selslcabelighed til nogensind~ at bekymre sig
noget videre om pigen. Og farresten var hun jo så dum at der
vel ikke var noget at stille op.
'
Viola mødte ligegyldighed hjemme, og i skolen mødte hun kulde,. foragt, drillerier og mishandling. Af disse ting: bestod hendes
verden..
:
Efter skolen blev hun jo; så opvaskerpige på et hotel. Hun traf
en mand som viste hende en smule venlighed. Det ,må have overrumplet hende helt og aldeles. Venlighed mod hefide? Utroligt!
Så hun overgav sig betingelsesløst, anderledes kun4e det ikke gå,
og følgerne udeblev ikke. ~vorefter fyren ikke shllle have mere
med bende at gøre, dum og grim som hun var. '
Nu var det gået galt for:anclen' gang efter at endqu en mand til
hendes usigelige overraskelse·havele'været en, smule venlig; 'Og sognet forargroes højlydt, det! sarhme';sogn~ de samine mennesker
som j sin tid tav over for uretten: - Den tøs er håbløs, fuldkommæ ansvarsløs, hun burde faktisk' spærres' inde. Sådan sagde den
offc:ntligemernng.
. ': ."
'.. .
,i', "
.
misk velhayende mennesker? Tror I, at \'i har ret til ;It dømme, lil
at gøre ansvaret gældende? Tror I, at vi er til andet end solioarisk
at bøje hovedet. Hvor var vi henne den dag, da hine voksede op i
nød og synd og elendighed? Skulle vi nu sidde i vore magelige
stole og pege fingre: Plager fanden jer - eller hvad ta:nl;er I på?
Det var i et tilsvarendeiiifælde' at: professor/Hal Koch engang
togbhdctframundenogudtn'omsvøb'sagde:' .,' :
- Plager fanden jer, aUe'l-'pærie.,ihstændige; moralsk og økono~ <.
16
.J_::' ,":
I-]':':.lcmporal og d,:s..am('nsl~kster I