Lidt om bolte.cdr

BOESAGERSKOLEN
EGEDAL KOMMUNE
Boesnyt
Informationer fra skoleledelsen
www.Boesagerskolen.dk
Boesagerskolen fyldte 40 år
8. marts 2012
Alle billeder i dette nummer af BoesNyt er taget på skolens
fødselsdag af en event-fotograf, som vores skolefotofirma gratis
forærede skolen incl billederne.
Tale til Boesagerskolen:
Fødselaren har det godt. 40 år gammel – det
er en god alder!
Boesagerskolen har i dag 715 elever fordelt i
de tre afdelinger med 300-200-215 elever.
En skole, hvor de voksne har det godt. Og så
har eleverne det også godt.
En skole hvor
fokus på trivsel
og fokus på
faglighed går
hånd i hånd. I
øjeblikket arbejdes med at
uddanne skolemæglere.
Vi drømmer
om, at de elever, der forlader Boesagerskolen efter 9. klasse har lært at konflikter er en del af livet, og
det er muligt at løse dem uden at gå klagevejen.
April 2012
..talen fortsat…
En skole, der i løbet af de sidste 10 år rent
bygningsmæssigt er gået fra at være et stort
E til at være et 8-tal. Vi har fået et fantastisk
rum: Skolens Hjerte.
En skole, der for egne opsparede midler fik
renoveret hjemkundskabslokalet og p.t er i
fuld gang med at give et løft til musik/drama
lokalet.
En skole, hvor it fungerer, og hvor vi er godt
på vej ind på sporet digitalisering.
En skole med en serviceafdeling, som kan få
tingene til at ske, og som lykkes med at skolen vedligeholdes og fremstår i flot og præsentabel stand.
En skole med teamånd og særdeles engagerede forældre.
En skole, hvor der er fokus på nødvendigheden af at alle trækker i årerne samtidig.
En skole, hvor der er positiv stemning.
En skole, hvor den gode historie fortælles.
Elevrådet holdt en meget flot tale og overrakte elevernes gave til skolen. Alle klasser har
bidraget med et lille billede, som nu er samlet
til ét stort maleri,
som kan ses i
skolens foyer.
Kommende 0.
årg er startet i
SFO
Pr 1. april startede 72 nye elever til Boesagerskolens kommende 0. årgang, det betyder at
der igen starter 3 børnehaveklasser d. 13. august 2012.
Forældremøde for denne nye årgang holdes
27. juni 2012 kl. 18.00-20.00 i Aula A.
Forældre modtager invitation med klasselister
nogle dage inden mødet.
3. klasserne er sluttet i SFO
Pædagogerne i SFO Firkløveren har sagt farvel
til 3. klasserne, som nu går i klub uden for
skoleregi. Derfor er morgenpasning ikke længere en mulighed for 3. klasseeleverne.
Skolen åbner kl. 8.05 for elever fra 3. klassetrin.
Skolens ledelse beder om, at alle respekterer
dette, da det handler om tilsyn og forsikring,
samt at pædagogpersonalet er optaget af at
give de nye elever en god start.
UndervisningsMiljøVurdering
Skolen har
netop gennemført den
lovpligtige,
elektroniske
undervisningsmiljøvurdering. Resultatet af
denne kan snart ses på skolens hjemmeside.
Trivselsdag på Boesagerskolen
2. marts 2012 afholdt skolen en fælles trivselsdag. Danmark har en national Trivselsdag
og den er en del af Boesagerskolens Antimobbestrategi.
I indeværende skoleår er der uddannet Skolemæglere blandt eleverne på 6. årg.
Elevmæglerne fra 6. klasserne, mægler i konfliktsituationer blandt de yngste elever.
Der er, rundt omkring i landet, god erfaring
med denne metode, og der er også succes
med metoden her på skolen.
Metoden understøtter, at eleverne lærer, at
konflikter er et vilkår; at de ikke er farlige, og
at det er muligt at komme godt videre for
begge parter.
I udskolingen er det lærere, der er konfliktmæglere mellem eleverne.
Målet med denne metode er, at skolens understøtter elevernes robusthedskompetence.
Læsekampagne
Der er gang i læsningen på Boesagerskolen og
i hjemmene. Læsekampagnen har til formål at
skærpe og fastholde elevernes lyst til læsning.
Klasserne indsamler deres samlede læste minutter og klasserne dyster om flest læste minutter.
Læsekampagnen afsluttedes fredag d. 30.3
2012 med et afslutningsshow i Skolens Hjerte.
Forældrenes rolle er væsentlig, når et barn
skal blive en god læser. Det er vigtigt, at man
hjemme støtter og opfordrer til læsning hele
vejen op gennem skoleforløbet.
På mellemtrinnet, hvor læselysten får konkurrence fra andre medier, er det særlig vigtigt at
fastholde gode læsevaner.
Der skal nemlig mere til end lyst! Træning er
nødvendig.
Skolens læsevejleder har været tovholder på
at planlægge og gennemføre læsekampagnen.
Flyverkorps i klasserne
Egedal Kommunes Flyverkorps er ansat som
konsulenter i skolecentret. Alle konsulenter
har en lærerfaglig baggrund samt relevant
videreuddannelse.
Flyverkorpset kan bestilles af skolens ledelse.
Ledelse og medarbejder udarbejder en ansøgning til skolecentret. Skolen definerer således
den opgave, som man ønsker at Flyverkorpset
skal varetage.
Flyverkorpsets arbejde er bl.a. at give lærere
og pædagoger flere redskaber til brug for arbejdet med relationer i klassen.
Flyverkorpset arbejder primært forebyggende
og ud fra en systemisk tilgang, hvor der er
fokus på relationer, resurser og løsninger, der
er relativt nemme at anvende.
Flyverkorpset arbejder i
processer, der ikke altid
er lige synlige for elever
og forældre, og der tages afsæt i et systemisk,
anerkendende perspektiv.
Flyverkorpset udfærdiger
ikke rapporter eller journaler, men giver mundtlige evalueringer til skolen, lærerne og ledelsen.
Flyverkorpset er rådgivende og vejledende.
Boesagerskolen har god erfaring med at koble
Flyverkorpset på en relationsopgave og til opgaver, hvor klasserumsledelsen skal styrkes.
Skolebestyrelsens årsberetning og
Et fælles kontaktforældremøde
D. 8. maj kl. 18.30-19.00 aflægger skolebestyrelsen årsberetning. Alle forældre er meget
velkomne og er inviteret via ForældreIntra.
I forlængelse af årsberetningen afholdes fælles kontaktforældremøde kl. 19-21.
Temaet denne aften er Skole/Hjemsamarbejde.
Målet for skole/hjemsamarbejde er at forældre
og skole/sfo i samarbejde understøtter elevens udvikling fra skoleparat til udddannelsesparat.
Skolebestyrelsen er i gang med at udarbejde
et høringssvar på oplægget til en ny struktur.
Husk at der afholdes borgermøde d. 9. maj kl.
19 på Stenløse Rådhus.
Skolebestyrelsesvalg 2012
På Boesagerskolen er der forskudt valg til skolebestyrelsen, det betyder at en del af skolebestyrelsens medlemmer var på valg. Det forskudte valg betyder at der er valg hvert 2. år
og skal understøtte at ikke alle medlemmer
skiftes ud ved et valg.
Der har været fredsvalg, idet der var netop
det antal kandidater, som der var brug for.
Valgt til skolebestyrelsen pr 1. aug. 2012:
Lars Mogensen
Jens Skov
Ole Jespersen
Lotte Christensen
Helle Ottosen – nyvalgt
Henriette Nielsen - nyvalgt
Christel Rousing – nyvalgt
Egedal kommune – ’en ny styrket kultur’
Egedal kommunes kommunaldirektør har
igangsat en ’Ny styrket kultur’ for kommunen.
Suppleanter:
Jacob Hassing
Jannie Goltermann
Marc Salem
Skolebestyrelsen konstituerer sig august 2012.
Vi opfordrer til at alle forældre holder sig orienteret på Egedal kommunes hjemmeside og i
medierne.
En ny styrket kultur handler ikke om flere eller
færre resurser, men at få mere ud af de resurser vi har.
Det kan naturligvis få indflydelse på, hvordan
skole og SFO må prioritere, når nye opgaver
og udfordringer fremkommer.
Skolestruktur i Egedal kommune
Som tidligere nævnt har Egedal Kommunes
skoleudvalg igangsat en proces og en debat
om den fremtidige skolestruktur. Ideen om en
ny skolestruktur er opstået på baggrund af
børnetalsprognoser, Egedal Kommunes økonomiske udfordringer og ønsket om at skabe
et stærkt og fagligt velfunderet skolevæsen i
Egedal.
Kvalitetsrapport 2011
Boesagerskolens kvalitetsrapport 2011 baseres på en teks- og en taldel. Rapporten indgår
i den samlede rapport for Egedal skolevæsen.
Kvalitetsrapporten er under udarbejdelse, og
vil blive forelagt skolebestyrelsen i efteråret
2012. Kvalitetsrapporten kommer derefter på
skolens hjemmeside.
Test i skolen – et arbejdsredskab
De obligatoriske, nationale tests, som er elektroniske, forløber fint og efter planerne. I dette skoleår har testafviklingen kørt problemfrit
m.h.t. computere og adgang til det centrale
testsystem.
De obligatoriske kommunale test, som er papirtests, kører også efter tidsplanen.
Alle disse tests er lærernes redskaber til at
justere og planlægge undervisningen. Klassens samlede testresultater giver læreren et
billede af, på hvilke områder, der er behov for
ekstra fokus.
Boesagerskolens computere
Skolen stiller computere til rådighed i skoletiden. Computere kan ikke lånes med hjem.
Elever, der er visiteret til it-rygsæk er undtaget fra dette.
Mange elever i særligt de større klasser vælger at have egne computere med i skole, det
er de selvfølgelig velkomne til. Skolen har en
printer, der kan kobles til disse computere.
Kommunale indsatsområder 2010-14
Politikerne i Egedal har vedtaget indsatsområder gældende for skoleområdet.
• Læsning
• Matematik og naturfag
• Sociale kompetencer
• Inklusion
• Idræt og sundhed
Boesagerskolen indarbejder indsatsområderne
i skolens udviklingsplan, som også er grundlaget for planlægningen af undervisningen i fagene, sammen med de lovpligtig Fælles Mål
for fagene.
Handleplaner for skolens fokusområder ligger
på skolens hjemmeside.
De skriftlige afgangsprøver
Prøverne afvikles i perioden 2. – 16. maj.
Mundtlige prøver afholdes i perioden 6. juni til
25. juni.
Dimissionsarrangement for afgangseleverne
og deres forældre holdes onsdag d. 27. juni kl.
17- 18.30 i Skolens hjerte.
Invitation udsendes.
9. klassernes sidste skoledag er d. 1. juni, dagen markeres på traditionel vis.
Der startes med morgenkaffe for 9. klasserne
og deres lærere, der kastes med karameller
og vises et elevproduceret afgangsshow.
Dagen sluttes med vandkamp, i en særlig
vandzone, dette for de elever, der har lyst til
dette.
Skoleårets planlægning
Skoleledelse og lærere/pædagoger er nu i
gang med at planlægge kommende skoleår
2012-2013. Planlægningen er et stort puslespil, som først er færdigt, når den sidste brik
er lagt.
Det betyder, at alle klasser får information om
lærerbesætning og skema i den sidste uge før
sommerferien dvs. fra mandag d. 25. juni
2012.
Sfo Firkløveren har åbent hele skolesommerferien.
Vi minder om, at skole og SFO holder lukket d.
4. og 5. juni, jævnfør Egedal kommunes ferieplan, som ses på skolens hjemmeside.
Venlig hilsen og god St. Bededagsferie til alle.
Susanne Carlsen, Charlotte Brandt
og Lene Nørkjær
Boesagerskolens ledelse