Aabenraa d. 20.marts 2013. SFO 2,- nu også om aftenen!! Hvis du har et barn der går i Hjelmrode fritids- og juniorklub, så har du for nyligt fået brev fra pladsanvisningen, samt informationer på Kongehøjskolens forældreintra, om at der sker ændringer i tilbuddet pr. 1. april 2013. Det er politisk besluttet, at skolebestyrelserne i de enkelte skoledistrikter skal beslutte hvordan fritidstilbuddet til børn fra 4 - 6 klasse skal være. Skolebestyrelsen ved Kongehøjskolen har valgt, at det fremover er et SFO 2 tilbud, der skal tilgodese fritidstilbuddet til denne aldersgruppe. I Kongehøj skoledistrikt har der gennem mange år været et velfungerende klubtilbud som har tilgodeset børn og unges behov for et fritidstilbud, både om eftermiddagen og om aftenen. Såvel skoleledelsen, medarbejderne og skolebestyrelsen har lagt vægt på, at det ”nye” SFO 2 tilbud, fortsætter dette tilbud bedst muligt under de nye vilkår. Det er derfor besluttet at SFO 2 tilbuddet har en åbningstid der gælder fra endt skoledag til kl. 21.00 fra mandag til torsdag, fredage lukker SFO 2 kl. 16.00. I skoleferierne er der ikke noget tilbud om aftenen. Har I behov for pasning om morgenen kan et morgenmodul tilkøbes, og det foregår sammen med SFO’en på skolen. Vi håber fortsat at se mange børn og unge i fritidstilbuddet, hvor Lars, Pia, Emil og Kim gør hvad de kan for at skabe et godt og aktivt fritidstilbud.. Har I spørgsmål til ovenstående er I velkomne til at kontakte os. Kim Huess Konstitueret leder Hjelmrode Klub Tlf. 73768747 Andrea P. Mastrup SFO leder Kongehøj skolen Tlf. 73768760, mob. 21751906
© Copyright 2024