Kvæg Nyt nr. 07 - 2015

Nr. 07 • 01. april 2015
tema
| Mælkekvoternes ophør
Foto: Colourbox
Kvoterne forsvinder –
uvisheden bliver hængende
Farvel til en udgift
Lave mælkepriser og rene markedsvilkår
uden kvoter kræver mere fokus på produktionen og de øgede udgifter til at fremstille
mere mælk. Forsigtig, og tvungen, optimisme hos mælkeproducenter.
Spændetrøjen er væk. Efter 31 år fjernes EU’s mæl­
kekvoter i dag, 1. april. På Høstrup Østergård ved
Haderup får udsigten til at kunne lade de 300 DH
levere mælk i stride strømme dog ikke Andreas
Lund Jensen til at falde i svime.
”Skal vi højere op end de nuværende 12.000
kilo EKM, skal vi have en femte robot. Den er det
ikke nemt at få lån til. Det låser os. Andre kan selv­
følgelig udvide, men dansk landbrug er gælds­
tynget og underlagt hård kontrol. Derfor vil land­
mænd i fx Irland og Tyskland have nemmere ved
at fremstille mere mælk. Med en mælkepris på 2,21
kr. skal man som dansk landmand have en god ef­
fektivitet, før den slags kan betale sig,” konstaterer
Andreas Lund Jensen.
Det er chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES,
enig i.
”Uden kvoter, men med en lav mælkepris, skal
man driftsmæssigt set beregne, om marginalind­
tægten ved et ekstra kilo mælk er høj nok i forhold
til de ekstra omkostninger ved at producere dette.
Det vil – nu, hvor markedsvilkårene er tilbage – få
øget fokus. Fremover vil priserne svinge ganske
betydeligt, og derfor er det afgørende hele tiden
at tilpasse produktionen i forhold til markedet. Det
gøres ved løbende at vurdere den marginale ind­
tægt ved at producere det sidste kg mælk set i for­
hold til de marginale omkostninger. På den måde
kræver mere frihed mere styring af produktionen,”
siger Susanne Clausen og tilføjer:
”Den enkelte landmand må vurdere, hvad
der er økonomisk bedst for ham. Der er ikke et
generelt svar.”
Fokus på fleksibilitet
Trods kvoternes ophør peger Susanne Clausen på,
at landet langt fra ligger helt åbent.
”Den nye begrænsende faktor vil være miljøfor­
hold, og for mange vil det handle om at producere
mest mulig mælk indenfor rammerne af denne. En
mulighed her er at erstatte kvier med ekstra køer.
Det kan der være god økonomi i. Især når besæt­
ningens sundhed og reproduktionseffektivitet er i
top,” siger Susanne Clausen.
Desuden gør de svingende priser det vigtigt
fremover at fokusere på de faste omkostninger.
”Ikke mindst ved at gøre omkostningerne flek­
sible, så de kan tilpasses, når priserne på mælk og
foder er ugunstige. Det taler for at fokusere kraftigt
på sine kapitalomkostninger pr. kg mælk – og redu­
cere disse mest muligt, ligesom det taler for at leje
kapacitet fremfor at eje,” fastslår Susanne Clausen.
De dygtigste klarer sig
På sin fars bedrift ved Sebstrup syd for Skive for­
venter 27-årige Christian Dalgaard, at de dygtigste
vil klare sig på det frie marked.
”Ingen kvoter betyder en bekymring mindre.
Det var demotiverende at se på tankvognen og
Siden 1997, hvor kvotebørsen blev indført,
og indtil onsdag d. 1. april 2015 medførte
køb af kvote en ekstra, årlig omkostning.
Den var i gennemsnit cirka 50 øre ved for­
øgelse af produktionen med et kilo mælk.
I 2009 var omkostningen lavest – 10 øre
– mens den toppede i 2014 ved at være
oppe på 1,63 kr.
Tvunget til opbremsning
Mælkekvoterne blev indført i 1984 af EU
– dengang EF – for at beskytte det euro­
pæiske marked og for at sikre en stabil pris
for mælken. Men kvoterne ramte også land­
mændene hårdt. Det husker Andreas Lund
Jensen, mælkeproducent siden 1969.
”Dengang måtte vi skære ned på en el­
lers voldsomt stigende ydelse ved at sælge
nogle dyr fra. Siden fik vi lejlighed til at leje
kvoter – først fra en nabo, som satte køerne
ud – men det var til høje priser,” siger Andre­
as Lund Jensen.
tænke ’Nå, vi leverede for meget’. Fremover tror
jeg ikke, at vi vil se de store forandringer i marke­
det. Priserne har svinget meget de seneste år på
trods af kvoten, men nogle vil beslutte sig for ikke
længere at ville være med under disse forhold.
Det skubber til en strukturudvikling, hvor de land­
Fortsættes side 2...
At producere ekstra mælk ved at gå fra to til tre daglige
malkninger kræver et kritisk blik på de øgede udgifter til
løn, der følger med den ekstra malkning. Foto: Torben
Worsøe.
tema
Ka’ det betale sig?
Den lave mælkepris gør SEGES-konsulenter
forbeholdne over for dels at øge mængden
af kraftfoder og fedt i foderblandingen,
dels at gå fra to til tre malkninger for at øge
ydelsen.
Det er ikke automatisk en god forretning at give
mælkeydelsen et spark opad ved at øge andelen
af kraftfoder i foderblandingen. Sådan lyder bud­
skabet fra konsulent Nicolaj Ingemann Nielsen,
SEGES.
”Pga. den lave mælkepris skal man være for­
sigtig med at give mere kraftfoder, hvis man
ligger i det typiske spænd af landmænd med
en grovfoderandel på 60-70 pct. Øger man fo­
derstyrken, øger man marginalomkostningen.
Derfor skal man holde øje med tanken hver dag
for at se, om man får den ekstra mælk, som skal
betale for det ekstra kraftfoder,” siger Nicolaj In­
gemann Nielsen.
Desuden kan en større mængde kraftfoder i
foderblandingen medføre sundhedsproblemer
såsom klov- og benlidelser samt varierende grad
af vomacidose hos de køer, der ved at sortere i
foderet får for meget kraftfoder.
”Den slags forhold kan hurtigt tage den lille
gevinst, man får ved at øge foderstyrken,” kon­
staterer Nicolaj Ingemann Nielsen.
Også en forhøjet tildeling af fedt, som en vej
til at øge ydelsen, får en advarsel.
”Fedt er det mest energirige fodermiddel, vi
har. Det giver en rimelig sikker måde at hæve
Regn efter
Siden ’Beregn økonomien i at fodre med
fedt’ har et link til regnearket ’Økonomi i
fodring med fedt’ på landbrugsinfo.dk.
Samme sted tilbyder siden ’Tre gange
malkning’ et link til regnearket ’Økonomi i
tre gange malkning’.
| Mælkekvoternes ophør
ydelsen på, men det er også dyrt. Derfor bør
man vurdere, om man får betalt de højere foder­
udgifter ved at øge fedtmængden tilbage i form
af en højere mælkeindtægt,” påpeger konsulent
Henrik Martinussen, SEGES.
Han tilføjer desuden, at mere fedt i foderet
ikke har nogen effekt i de første fem-seks uger af
laktationen og kun har halvt så stor virkning på
ydelsen i den sidste halvdel af laktationen.
”Har man allerede grupperet køerne, eller kan
man fodre forskelligt, kan ekstra fedt muligvis
være rentabelt, men løsningen kan ikke bæres af
nye investeringer med den nuværende mælke­
pris,” fastslår Henrik Martinussen.
Ekstra løntimer
At producere ekstra mælk ved at gå fra to til tre
daglige malkninger kræver, ifølge Nicolai Inge­
mann Nielsen, et kritisk blik på de øgede udgif­
ter til løn, der følger med den ekstra malkning.
”Forsøg har vist, at den får ydelsen til at stige
8 til 15 pct., men man skal huske de ekstra løn­
timer, der kan blive ekstra dyre ved en sen malk­
ning, samt et højere forbrug af desinfiktions­
midler, vand og strøm,” siger Nicolaj Ingemann
Nielsen.
På plussiden kan en tredje malkning medføre
færre yverbetændelser og lavere celletal.
”Når vi har sammenlignet bedrifter, der mal­
ker to hhv. tre gange dagligt, kan vi konstatere
et lavere celletal i besætninger med tre gange
daglig malkning, hvilket kan forklares af det hyp­
pigere flow gennem pattekanalerne. Desuden
ser man køerne en ekstra gang, hvorved man får
bedre mulighed for at tage fx sygdomme i oplø­
bet samt observere brunst,” konstaterer Nicolaj
Ingemann Nielsen.
/Henrik Lomholt Rasmussen
Fortsat fra forsiden...
mænd, som er dygtige til at reducere deres om­
kostninger, vil klare sig,” siger Christian Dalgaard.
På den nordvestjyske bedrift budgetterer man
med at hæve antallet af køer fra 240 til 300 køer.
”Vi forventer at have leveret 3,1 mio. liter mælk
ved indgangen til 2016 mod sidste års 2,3 mio. liter
mælk. Vi er godt på vej, for ydelsen er steget 1.200
kilo pr. ko, siden vi tog en ny stald i brug sidste
sommer. De bedre forhold, fx med sand i senge­
båsene, betyder, at køerne tager mere grovfoder
end forventet uden alle mulige tryllemidler i form
af fodertilskud,” konstaterer Christian Dalgaard.
Som at køre i rutsjebane
Hos SEGES nævner chefkonsulent Susanne
Clausen, at der generelt er udsigt til en stigende
2 | Kvæg Nyt nr. 07/2015
efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter på
verdensplan, hvilket resulterer i gode afsætnings­
muligheder for den ekstra mælk.
”Kun ca. 7,5 pct. af verdens mælkeproduktion
bliver omsat på verdensmarkedet. Det er præget
af nogle få store aktører på både udbuds- og ef­
terspørgselssiden – derfor kan udviklingen frem­
over måske bedst sammenlignes med at køre i
rutsjebane – der vil være kraftige stigninger og
overraskende bratte fald,” siger Susanne Clausen
og nævner handelsboykotten mod Rusland som
et eksempel.
Den slags slår ikke Jørgen Nielsen ud af kurs på
Troelsmose ved Blommenslyst.
”Vi sætter 50 køer ind af eget opdræt i løbet
af sommeren – så vi når 500 køer i august – og
budgetterer med 13.500 kg mælk pr. dag ved bl.a.
at tilføre tre kilo ekstra kraftfoder pr. ko pr. dag
i foder­blandingen. Vi er nødt til at tro på, at der
snart kommer et opsving, for de nuværende pri­
ser har taget pusten fra de fleste. For os, der fort­
sætter, handler det om, hvor hurtigt vi kan skaffe
likviditet,” siger Jørgen Nielsen, der tror på lysere
tider for de danske mælkeproducenter.
Den betragtning nikker Susanne Clausen bi­
faldende til.
”I EU vil mælkeproduktionen flytte mod Nord­
vesteuropa, dels fordi man her har de relativt
største og mest effektive bedrifter og en effektiv
mejerisektor, dels fordi man har gode naturgivne
forhold for mælkeproduktion,” siger hun.
/Henrik Lomholt Rasmussen
Foto: Peter Hvid Laursen
Store
konsekvenser
ved valg af ny
græsblanding
Valget af græsblanding har indflydelse på både
markdriften og foderplanen. Derfor er det vigtigt
at forholde sig til den samlede effekt af ændrin­
gen, hvis man skifter blanding – og vurdere val­
get ud fra den samlede økonomiske konsekvens.
Ændret græsblanding får konsekvens for antallet
af slæt, og udbyttet betyder ændret arealkrav.
Samtidig har kvaliteten af græsset og kløver­
andelen betydning for grovfoderandelen af den
samlede ration og dermed majsarealets stør­
relse. Sidstnævnte betyder noget for arealet til
salgskorn. Endelig vil der være ændringer i for­
hold til indkøbt foder. Med andre ord ændres
så mange forhold, at det kan være en hjælp at
Ekstra omk.
Regn på den samlede effekt af dyrkning og
fodring før skift af græsblanding. FMS kan
give overblikket.
Indtægter & besparelser
Disse poster ændrer sig
535
Stykomk.mark
126
Kr. pr. årsko
Indkøbt foder
245
Halmsalg 63
Kornsalg 316
Maskinomk.
-224
bl45 5 slæt
Blanding 35 4 slæt
er basis
Figuren viser konsekvenserne ved et skift af græs­
blanding.
få et struktureret overblik, når man skal vurdere
økonomien i en ændret foderplan. Til det er FMS
et oplagt valg. Det kan illustreres med følgende
eksempel.
Slå celletallet ned i goldperioden
Flere behandlinger for celletal i goldperioden frem for i laktationen kan hjælpe til
at fortsætte udviklingen med et faldende
celletal.
Status for celletallet i marts lige inden kvotens
ophør er spændende læsning. I uge 10 var
landsgennemsnittet på 189.752, mens antallet af
besætninger med et celletal på under 100.000 i
geometrisk gennemsnit var omkring 8 pct. Det
er en rigtig god udvikling, da mælkekvalitet er
afgørende for økonomi og reduktion i forbruget
af antibiotika i besætningerne. Når celletallet
i besætningen er lavt, er der mindre risiko for
smitte mellem køerne og dermed mindre risiko
for nye yverbetændelser.
Udfordringen efter 1. april bliver at fastholde
denne udvikling – ikke mindst gennem den
varme periode til sommer. Når man ser på 2014,
er antallet af behandlede yverbetændelser på
niveau med 2013, mens antallet af goldbehand­
linger er stigende. Nu gælder det om fortsat at
flytte behandlinger for yverbetændelser over
i goldperioden og samtidig reducere antallet
af behandlinger i laktationen. Goldbehandling
giver en markant bedre effekt end behandling
i laktationen, og samtidig bruger man mindre
aktivt stof sammenlignet med at behandle fx en
yverbetændelse lige efter kælvning.
SEGES er i gang med flere tiltag rettet mod
landmænd og rådgivere for at præge udviklin­
gen som en del af kampagnen ‘Vores mælk – en
ren fornøjelse’.
/Michael Farre
Hvis man tager udgangspunkt i en foder­
blanding med 9,5 kg TS kløvergræsensilage og
et skift fra blanding 35 (4 slæt) til en blanding
45 (5 slæt), vil grovfoderandelen kunne hæves
med 0,6 kg TS. Det justeres i andelen af majs i
rationen. Indholdet af valset byg reduceres med
0,7 kg TS, og rapsskrå stiger med 0,2 kg TS. I ud­
gangspunktet med blanding 35 var der 74 g urea.
Dette udgår i rationen med blanding 45. I første
omgang giver ændringerne en besparelse på det
indkøbte foder svarende til 245 kr./årsko.
Da udbytteforventningen til blanding 45 på
uvandet sandjord er 8.900 FEN mod 7.500 FEN i
blanding 35, betyder ændringen i en besætning
med 200 køer, at arealet med kløvergræs kan re­
duceres fra 86 til 72 ha. Majsarealet stiger fra 31
til 35 ha, og kornarealet stiger med 11 ha. Foder­
planerne er lavet, så der ikke forventes ændring i
mælkeydelsen.
Gevinst på 535 kr. pr. årsko
De forventede økonomiske konsekvenser af skif­
tet er vist i figuren. Udover de nævnte besparel­
ser på det indkøbte foder er der også besparelser
til stykomkostningerne. Det skyldes primært
besparelser i indkøb af gødning. Der er desuden
et væsentligt større kornsalg, som faktisk isole­
ret set bidrager med mere end besparelsen på
indkøbt foder. Til gengæld får et øget areal med
majs og et øget antal græsslæt maskinomkost­
ningerne til at stige. Den samlede gevinst er be­
regnet til at være på ca. 535 kr. pr. årsko. Konse­
kvenserne ved et skift er med andre ord mange.
FMS giver mulighed for at skabe et brugbart
overblik over den samlede effekt på bedriften.
/Jacob Krog
Simple anlægsfejl giver
nyinfektioner
”Besætninger med for mange nyinfektioner
har oftest flere fejl i malkeanlægget. Men
ved en teknisk afprøvning viser det sig ofte,
at det er fejl, som er ganske enkle at rette.”
Sådan fortæller kvalitetsrådgiver Henrik
Abildgård, SEGES. De typiske fejl, han finder,
er pulsatorfejl og vakuumfejl.
”Desuden ser vi stadig for mange span­
demaskiner med gammelt pattegummi
samt forkert fald – eller direkte bagfald – på
mælkerør,” fortæller han.
I robotterne finder han typisk de samme
tekniske fejl samt ringe hygiejneforhold ved
patterengøringen og udstyret. Han opfor­
drer derfor producenter, som oplever mange
nyinfektioner, til at få tjekket deres anlæg.
”Det er enkle fejl, som oftest er billige at
rette, men som kan have store konsekven­
ser,” lyder det fra kvalitetsrådgiveren.
/Kirsten Marstal
Kvæg Nyt nr. 07/2015 | 3
’Fremmede’ øjne på en besætning kan få øje på uhen­
sigtsmæssige forhold og smitterisici, fx placering af
ensilagepladsen, som kan blive overset i den daglige
drift ifølge Rita Fjellvik Djuve, dyrlæge og medforfat­
ter af SEGES-rapporten ’Smittebeskyttelse. Risikovur­
dering i 30 besætninger’. Foto: David Bering.
Se muligheder
i stedet for
begrænsninger
Eksterne forhold, forurening af interne veje,
kælvningsområdet og kalve før fravænning
bør prioriteres højest i arbejdet med smittebeskyttelse ifølge rapport fra SEGES.
Når det handler om at øge fokus på smittebe­
skyttelse, skal man især se på eksterne forhold,
forurening af interne veje, kælvningsområdet og
kalve før fravænning. Her er der nemlig typisk flest
problemer med at gardere sig mod overførsel af
smitte. Sådan lyder konklusionen i den nye SEGESrapport ’Smittebeskyttelse. Risikovurdering i 30
malkekvægsbesætninger’.
Rapporten bygger på besøg, foretaget af to
dyrlæger, hos 20 konventionelle besætninger med
over 300 køer, 9 økologiske besætninger og 1 kon­
ventionel besætning med 130 køer.
Besøgene får de to dyrlæger til at kalde smitte­
beskyttelse for en kompleks opgave, bl.a. fordi det
er svært at vurdere, hvornår besætningen er for­
svarligt beskyttet. Men samtidig understreges det,
at man kan komme langt med omlægning af ar­
bejdsrutiner og management.
”Ændringerne kræver energi i starten, men skul­
le efterhånden blive en del af det daglige arbejde.
Reduktion i antallet af flytninger vil fx være en ar­
bejdsbesparelse,” påpeger dyrlæge og medforfat­
ter af rapporten Rita Djuve, SEGES.
Traditioner er en barriere
”Det er vigtigt, at man ikke lader sig stoppe af de
begrænsninger, der er mht. bygninger og besæt­
ningsområde. Alle forbedringer bidrager positivt
til at øge smittebeskyttelsesniveauet, og mange
gange forbedres også sundheden i besætningen,”
fastslår Rita Djuve.
Hvad angår den eksterne smittebeskyttelse, ser
hun en udfordring i kvægbrugets tradition. Den
kan nemlig gøre det svært for den enkelte land­
mand at stille krav til gæster.
”I en del af projektbesætningerne oplever
man, at fx dyrlæger og montører ikke skifter støv­
ler eller tøj, når de ankommer. Forbedringer i eks­
ternt smittebeskyttelsesniveau kræver en hold­
ningsændring, ikke bare hos landmænd, men hos
alle, der kommer ind i besætningerne,” under­
streger Rita Djuve.
Plads til forbedring
Internt handler smittebeskyttelse bl.a. om jævn­
lig rengøring af fx tøj, støvler, ensilageplads samt
materiel som foder- og mælkevogn. De skal kun
køre på rene veje med fast underlag. Desuden kan
vaske­pladsen udgøre en smitterisiko.
”I flere af de besøgte besætninger ligger plad­
sen uhensigtsmæssigt placeret til fare for forure­
ning af omkringliggende områder såsom kalvestal­
den eller kælvningsområdet,” siger dyrlæge Line
Fruergaard-Roed, medforfatter af SEGES-rapporten.
Gødning skal opbevares og håndteres adskilt
fra rene, interne veje, foder og områder med dyr.
Her er der megen plads til forbedring.
”25 af de 30 bedrifter, vi besøgte, har urene akti­
viteter, der krydser rene områder,” konstaterer Rita
Djuve.
På tilsvarende mange bedrifter gør man des­
uden ikke rent imellem hver kælvning i kælvnings­
området.
”Det er kritisk. Ikke mindst fordi vi også kon­
staterede, at 70 pct. af bedrifterne i rapporten har
fælles­kælvningsbokse. Det øger risici for smit­
teoverførsel, fordi kvier og køer er sårbare i kælv­
ningsperioden,” påpeger Rita Djuve.
Kalvene er også sårbare før fravænning.
”Derfor har de brug for ekstra gode forhold i
mange af risikoområderne såsom kalvestalden,
kælvningsboksen og management,” konstaterer
Rita Djuve.
Rapporten ’Smittebeskyttelse. Risikovurdering i
30 malkekvægsbesætninger’ er første skridt på vej
mod en håndbog om smittebeskyttelse fra SEGES.
/Henrik Lomholt Rasmussen
Tæt på med kokortet
Brug kokortet i DMS til at få overblik over det
enkelte dyrs data. Sådan lyder opfordringen fra
ekstern konsulent Jesper Mortensen, SEGES:
”Det unikke ved kokortet er, at data er let
tilgængelige, og at relevante oplysninger er
samlet på ét sted. Det er koens aktuelle ydel­
seskurve mod den forventede ydelse et ek­
sempel på.”
Klik ind på kokortets faner og vælg mel­
lem reproduktion, afstamning, afkom, om­
sætning og, som det nyeste, mælk med tal for
livsydelse, de seneste 12 måneder og for lakta­
tionsydelser.
Kokortet er også stedet, hvor koen får sat
en udsættermarkering (kode 60). Desuden
kan man som noget nyt registrere kælvning,
sygdomsbehandling og inseminering direkte.
Man finder kokortet ved at indtaste dyrets
løbenummer i højre hjørne i ’Dagligt overblik’
eller ved at klikke på dyrenummeret på liste­
udskrifter og arbejdslister.
Kokortet finder man i DMS Dyreregistre­
ring. Hvis man ikke er i gang med program­
met, kan man downloade det på www.dms­
dyr.dk. Det koster ikke ekstra, når man har
adgang til gl. Dyreregistrering, som er under
afvikling og lukkes ved udgangen af 2015.
/Henrik Lomholt Rasmussen
Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000, F +45 8740 5010 Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), [email protected], Henrik Lomholt Rasmussen, [email protected] (red), Kirsten
Marstal, [email protected] Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, [email protected] Grafik Chr. E. Christensen, [email protected] Foto (Hvor ikke andet er nævnt) LandbrugsMedierne Tryk GP-TRYK A/S, Grenaa Annoncesalg Marlene Balle
Andersen, T 8740 5342, [email protected] Abonnement og adresseændringer Susanne Bach Frandsen, T 8740 5251, [email protected] Oplag 4.100 hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Reklameindstik afspejler
ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (web).
4 | Kvæg Nyt nr. 07/2015