inspirationsarket. - Projekter

MAR 2015
NY UDBYTTEFREMGANG
HAVRERØDSOT
I VINTERHVEDE 2015
Et mildt efterår betød en lang periode med aktive bladlus i
vintersæden, og en større spredning af havrerødsot end normalt.
Kraftige angreb ses nu i flere vinterbygmarker, og angreb er også
konstateret i marker med vinterhvede. Vinterhvede angribes ikke
så kraftigt som vinterbyg, og symptomerne viser sig noget senere.
Ved kraftige angreb kan omsåning af vinterhvede være nødvendig.
Hvornår skal vinterhvede omsås?
• Når økonomien i en ny etableret vårafgrøde er bedre, end det
der forventes af den skadede vinterhvede. HUSK at tage hensyn til omkostninger til omsåning. Eksempler på de forventede
udbytter, der gør omsåning aktuel, findes i plantenyt nr. 2042.
• Vurdering af forventede udbytter:
»» Det fulde omfang af angreb med havrerødsot i vinterhvede
kan ikke ses endnu
»» I vinterhvede kan der regnes med omkring 50 procent
udbytte i de angrebne pletter i marken
»» Jo senere en vårafgrøde sås, jo lavere bliver det forventede
udbytte.
Strategi 2015
• Vurder markerne løbende de kommende uger
• En ny afgrøde vil ofte kunne etableres efter en harvning, uden
at pløje
• Er kornet til brug i eget foder, er bortsprøjtning af hvedeafgrøden unødvendig
• Skal der omsås med en salgsafgrøde, f.eks. maltbyg, bortsprøjtes hveden før etablering af ny afgrøde. Jordbehandling kan
påbegyndes 1-2 dage efter sprøjtning med Roundup.
FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES
Havrerødsot i en vinterhvedeafgrøde. Sygdommen optræder i
pletter.
OBS
• Gødningskvoten beregnes efter den senest såede afgrøde.
Udbragt gødning skal medtages i gødningsregnskabet for
den nye afgrøde.
Læs mere: landbrugsinfo.dk/planteavl og landbrugsinfo.dk/udbyttefremgang
SEGES P/S | Planter & Miljø| Agro Food Park 15 | DK 8200 Aarhus N | seges.dk
KONTAKT
Jon Birger Pedersen, chefkonsulent
Planter & Miljø
[email protected]
+45 8740 5424 / +45 2028 2711
KONTAKT
Lars Bonde Eriksen, landskonsulent
Planter & Miljø
[email protected]
+45 8740 5366 / +45 3092 1730