Virum Inner Wheel Klub inviterer til skovtur, torsdag den 21. maj 2015 Kl. 14.45 Vi mødes på Flynderupgård, Agnetevej 9A, 3060 Espergærde, som er en statelig lystgård, der nu er omdannet til et museum og et frilandskulturcenter, hvor der på den permanente udstilling, bl. a. kan ses en gammel købmandsbutik, en bondestue, et gammelt klasseværelse samt i sidebygningen en af landets fineste samlinger om Øresundsfiskeriet. Vi skal se en særudstilling med titlen. ”Da landet blev stille” Guiden Jacob Bødskov, vil guide os gennem udstillingen, som gennem Henrik Sylvests fotolinse, viser det liv og landskab, som det kan opleves i dag, som en kontrast til det liv der tidligere kunne opleves i 1950 til 1960, med henvisning til den afvikling af landbruget, som netop begyndte at tage fart i denne periode. Efter at have set udstillingerne, er der mulighed for at gå en tur i den smukke prydhave, hvor der findes en interessant samling skulpturer. Efterfølgende kører vi til restaurant Trekosten, Nivå Strandpark 29, 2990 Nivå, beliggende helt ude på den yderste mole i Nivå havn. Her mødes vi så igen ca. kl. 17.00, hvor der udenfor serveres en velkomstdrink. Det er muligt at støde til her for kun at deltage i middagen. kl. 17.30 indtages middagen i restauranten. Middagen består af poulardbryst med friske grøntsager og estragonsauce, samt et glas vin, eller øl/vand, efterfulgt af kaffe eller the. Prisen for hele arrangementet er i alt kr.100,00, som bedes afleveret til Heidi eller Hanne, i en kuvert med navn på. På næste møde, vil der blive rundsendt en tilmeldingsliste. Tilmelding kan også ske til Marianne pr. e-mail [email protected], eller på telefon nr. 45 87 20 29, Sidste frist for tilmelding er søndag den 17. maj 2015 Tilmeldingen er bindende. Mange hilsner og på glædeligt gensyn Skovtursudvalget. Nina, Marianne, Jette, Heidi, Hanne, Lone, Bente
© Copyright 2024