Nyt fra Nivå Nu

Nyt fra Nivå Nu
November 2014
På Tværs
Faste kaffemøder med driften.
Kaffemøder er et nyt initiativ mellem driften i Vibo og de ansatte i Nivå Nu en gang om måneden. Driften i
KAB er netop blevet inviteret til at deltage.
Formålet med møderne er at styrke samarbejdet mellem de ansatte og gøre det smidigere. Det er en
forudsætning for en del af arbejdet med hverdagsliv og naboskab, at der er et fællesskab mellem Nivå Nu
og driften. Vi har allerede oplevet, hvordan det gør hverdagen smidigere.
Børn, unge og familier
Trivsel og udvikling i familielivet
Glæde i familielivet
Vi har et forløb af ”Glæde i familielivet”, som afholdes hver onsdag kl.12.30-15.00. Der er ca. 11 deltagere,
som repræsenterer forskellige etniske baggrunde. Fælles er dog, at alle har børn og taler dansk. Vi har
fokus på trivsel i familien og har forskellige emner til drøftelse fra gang til gang.
Hipp Hopp;
Vi bidrager som guide til pilotprojektet ”Hipp Hopp”. Det er et førskoleprojekt, som er den danske udgave
af førskoleprogrammet HIPPY. Det er et struktureret program med aktiviteter til 30 uger, som forældre kan
deltage i og gennemføre sammen med deres barn. Hensigten er at gøre børnene i programmet parate til
skolestart, så de på lige fod med deres klassekammerater forbliver aktive og selvstændigt kan håndtere
udfordringer. Nivå Nus familie- og netværksmedarbejder er guide for 2 familier.
Familieklubben;
Der afholdes hver den første tirsdag i måneden familieklub i samarbejde med Nivå Bibliotek og
Medborgercenter. Her mødes familier fra hele Nivå som har børn mellem 0-6 år til hyggelige aktiviteter og
fællesspisning. Det er et fint forum, hvor familier fra både ejerboligerne og fra vores afdelinger mødes,
inspireres og hygger sig sammen.
Trivselssamtaler;
Der har løbende været afholdt trivselssamtaler som har indeholdt alt fra personlige dilemmaer til hjælp
med jobansøgninger.
Inspiration til familielivet
Der er planlagt flere forløb for det nye år som er afhængig af om diverse ansøgninger går igennem
gennemføres i foråret. Det drejer sig om et medborgerskabskursus for udsatte kvinder med etnisk
baggrund, en familie-oplevelsesklub for udsatte familier samt tre kulturelle arrangementer der omhandler
problematikken at være ung i en familie med anden etnisk baggrund.
Sundhedscaféen
Sundhedsplejen har sundhedscafé hver anden uge for nybagte forældre. Sundhedscaféen kører godt med
stort fremmøde hver gang.
Kitchenstars:
Der er etableret et nyt Kitchenstars hold op, for de 12-15 årige på Nivå Skole Syds skolekøkken. Dette er
vores 4. generations Kitchenstars, og der kommer mellem 8-16 børn hver gang. Derudover kommer de
”gamle” Kitchenstars på 16-17 år og fungerer som mentorer for de nye. De nye Kitchenstars har allerede
været på deres første opgave, hvor de lavede ”vilde smagsprøver” sammen med naturstyrelsen, og man
kan se videoen på følgende link http://youtube/ub_COy2sHj0
Den 27/11 skal de nye kitchenstars også lave mad til den årlige UC Stars finale, hvor de laver en popuprestaurant på ungecenteret, og der er løbende efterspørgsel på Kitchenstars til catering og arrangementer.
Storytellers
Forløbet Storytellers er i år målrettet piger ml. 12-17år. I samarbejde
med Ung Fredensborg er holdet startet op i uge 43. Vi arbejder med
fotografi og tager udgangspunkt i Nivå og pigernes egne fortællinger.
Der er en gruppe af 10-12 piger, som har vist interesse for holdet,
men pigerne møder ikke fast op. Vi arbejder derfor med at etablere
en mere fast kerne af piger, der kan være med til at skabe kontinuitet
på holdet.
Der er indgået aftale med Biblioteket og Nivaagaard Malerisamling
om udstillinger i 2015.
Læring i nye rammer
Langt om længe er der blevet etableret et hold. Det er 4
elever fra 4. årgang på Nivå Skole Syd. Fokus har ikke
været på faglig læring, da det ifølge lærerne var nogle
andre elementer, der skal arbejdes med for at gøre dem
læringsparate. Forløbet er hver fredag og har nu været i
gang 5 fredage. Efter samtale med 4. årgangs lærere har
det bestemt rykket noget for ungerne. Typisk har deres
udfordring været deres meget indadvendte udstråling.
Ifølge lærerne har de fem forløb haft en positiv
indvirkning på ungerne. Specielt de to piger er blomstret
op og har fundet hinanden i frikvartererne.
Aktivitetsplatforme
Samarbejde med Politi, SSP og Kokkedal På Vej
Vi har indgået et samarbejde med Politiet, SSP og Kokkedal på vej, hvor vi rekrutterer 20 unge fra de to
bysamfund Nivå og Kokkedal mellem 11-15 år og laver aktiviteter sammen. Formålet er at give de unge en
anden relation til politiet, end de ældre har. Vi har indtil videre været på militær øvelsesbane i Værløse og
skal den 3. dec. lave en MINDGAMES øvelse på Nivå Skole Syd. Det er aftalt, at vi også laver noget sammen i
juleferien.
Jagt og natur
Er et forløb hvor unikke naturoplevelser kombineres med jagten på fasaner og jagten på råvildt. Forløbet vil
strække sig over 6 ’undervisningsgange’. Der er to forløb. Ét omkring jagt med haglgevær og ét omkring jagt
med riffel. Fælles for de to forløb er én forberedelsesgang, hvor ungerne bliver introduceret til jagtformen
og bliver klædt på ift. deres deltagelse. Dernæst vil der være en
praktisk jagt, det vil sige en rigtig jagt i naturen. På disse jagter, vil
der være naturfagligt personale, der vil fortælle den unge om
hændelserne etc. Forløbet sigter på at give ungerne nogle helt
unikke naturoplevelser med jagten som omdrejningspunkt. Forløbet
er skabt i samarbejde med Naturstyrelsen, Asminderød og Grønholt
jagtforening samt Ung Fredensborg.
Fredagsbold
Hver fredag mellem 16-17.30 har vi fredagsbold i Nivårødgårdshallen for de 9-13 årige og der kommer
mellem 10-20 børn hver gang.
Naturforløb
Vi har kørt en række naturforløb i sensommeren/efteråret. Det har været for en lidt mindre børnegruppe,
end vi normalt har til vores aktiviteter (6-12 stk.). Vi har lavet mad i naturen, af jagtskudte duer og ænder,
samt lavet pandekager over bål med selvplukkede æbler, havtorn og brombær. Mad har for de fleste gange
været omdrejningspunkt.
18+
I august valgte vi at lukke Byens Værksted midlertidigt, da de unge ikke respekterede åbningstiderne og
medarbejderne ved at bryde ind uden for åbningstiden og ved at skabe en negativ stemning omkring
projektet. Vi gjorde det derfor klart for de unge, at vi ikke ville åbne igen, medmindre de gav en klar accept
af, at det er os, der sætter rammerne for projektet. Dette har vi desværre ikke oplevet, og derfor har det
ikke givet mening at genåbne projektet. I oktober var der desuden indbrud i Værkstedet, hvor liften og alt
værktøj m.m. blev stjålet. Der er derfor ikke meget tilbage at lave værksted af.
Gennem de seneste måneder har vi haft fredagsfodbold for 18+, og det har været en stor succes, hvor 2030 unge er kommet hver fredag for at spille fodbold. Der har ikke været mange konflikter i spillet.
Både Saki og Ayman har i efteråret fortsat med at være synlige på gaden og i centeret, og de har hjulpet
flere af de unge på individniveau – ofte i samarbejde med InZatsen i Jobhuset.
Brobygning
Fritidsmentorer:
Et undervisningsforløb for
niende klasses elever fra Nivå
Skole Nord. Forløbet har været
5 undervisningsgange, hvor de
er blevet dygtiggjort i frivilligt
arbejde og det at gøre en
forskel for andre børn.
Fritidsmentorerne er nu i gang
med at blive koblet med en ung.
Et par stykker er nu i ’arbejde’
og udfører en fantastisk
opgave. NKF har påtaget sig 3 af
de ni, som de kan se udfylde en
mentoropgave for nogle af
deres unger. Forløbet er skabt i
samarbejde med Fritidsbutik i
Fredensborg kommune.
Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
Mind Your Own Business:
MYOB/ Nivaa er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Nivå Nu. Nivå Nu rekrutterer og
fasciliterer for projektet og Dansk Flygtningehjælp finder lokale frivillige erhversfolk (venturepiloter) samt
en Mentorvirksomhed. Der er i øjeblikket 12 unge drenge mellem 14-20 år der er tilknyttet projektet. 90 %
af drengene er tidligere kitchenstars, så derfor er de i gang med at lave en virksomhed, der vil have fokus
på streetfood. Drengenes mentorvirksomhed bliver Microsoft, og der er fundet 8 kompetente
venturepiloter. Den 22/11 skal alle de involverede mødes til en Venture Camp i samarbejde med Boston
Consulting Group, hvor alle MYOB fra hele landet mødes og laver den færdige forretningsplan.
Ghet2business – G2B
G2B har afsluttet det store forskønnelsesarbejde ved Klub 2990, hvor de har fået lavet et flot udeområde
med bl.a. terrasse, ny belægning og mere græs. I det nye år vil de arbejde videre med møbler m.m. til
området.
I oktober tilbød de kursus til områdets beboere, der havde brug for hjælp til Digital Signatur. Desværre var
der ikke den store søgning på kurset.
Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Styrkelse af frivilligkulturen
Vi har arbejdet på at styrke netværket mellem de frivillige i området. Et netværk hvor de frivillige kan søge
støtte og inspiration. Det er primært gennem vores nye BeboerCafé, der afholdes hver anden tirsdag, at der
skabes rum for de frivillige til at mødes.
Derudover arbejdes der med støtte til de enkelte frivillige i forhold til sparring og hjælp til
puljeansøgninger.
I efteråret 2014 har vi støttet følgende i større eller mindre grad:
Kvindecaféen, Tøjkælderen, Nørklerne, Nivå Netværk, Poteklubben, Foreningsdagen, Gymnastik for
kvinder, Mandagscafe i afd. 102.
Førstehjælpskursus
D. 10. oktober afholdt vi førstehjælpskursus i samarbejde med Jens
Kock og finansieret af Ø-Stifterne. Deltagerne på førstehjælpskurset
var primært frivillige fra området. Formålet med kurset var dels at
udbrede viden om førstehjælp og dels at opdyrke nye kompetencer
blandt de frivillige. Der var 12 deltagere, og i foråret er der
arrangeret tre nye kurser.
Hverdagsliv og Naboskab
Beboercafé
Hver tirsdag i ulige uger er der BeboerCafe i Nivå Nu’s lokaler kl. 13-15.
Første BeboerCafé var i september, og vi arbejder på at finde en form der fungerer. De første gange har der
været godt besøgt ml. 5-20 beboere og dertil flere professionelle fra området.
BeboerCaféens formål er at skabe et sted hvor de beboere,
der er hjemme i dagtimerne, kan mødes og styrke deres
netværk. Indtil nu har det særligt været en gruppe af
frivillige, der har brugt caféen og her har skabt et netværk.